SKOLEN November 07 · November 2007 4 Fra redaktøren Lidt om det gode liv og uddannelse ... 31 Monstersjov matematik I nyt matematikprogram er matematikken flyttet til ... starte

Månedsmagasinet Skolen

ISSN: 1901-1628

www.skolemagasin.dk

Redaktør

Signe Ramstedt Bertelsen

Indlæg kan sendes til

[email protected]

Deadline 14. november

Næste udgivelse

December 2007

Layout

CPH Design

Grafisk tilrettelæggelse

Betina Mauritzen

Forsidebillede

Martin Schubert Petersen

Illustrationer

Pia Olsen / www.piaolsen.com

Tryk

Teknik Grafisk ApS

www.teknikgrafisk.dk

Forlag og annoncesalg

Notorius a/s

Meinungsgade 8 D

2200 København N

Tlf. 35 81 21 21

www.notorius.dk

[email protected]

Annoncerne er zoneinddelt.

Dette er en web version

Annoncemateriale

– mærket med ordrenr.

kan sendes til Notorius på

ovenstående adresse.

Månedsmagasinet Skolen

– udkommer til samtlige folke-

skoler, privatskoler og semina-

rer i hele landet.

Med støtte fra Jeres lokalom-

råde skaber vi et politisk uaf-

hængigt forum, hvor debatten

er åben for alle med interesse

for grundskolen. Lægfolk som

fagfolk kan sætte deres sag på

dagsordenen; alle holdninger

og budskaber er velkomne.

Ordet er dit...

De svære valg November 2007

4 Fra redaktøren

Lidt om det gode liv og uddannelse

6 Ungdomsuddannelse for energiske syvsovere

Her undervises der, når eleverne er vågne og friske

9 Godt klædt på til UEA-undervisningen

It-baseret redskab kan hjælpe elever i virvaret afmuligheder

15 Fremtidens 10. klasse

Bertel Haarder om forbedret vejledning og et nyt ti-ende skoleår.

17 10.klasse og efterskolen – kvalificering og dannelse

Ny 10. klasse lægger op til nyorientering af under-visningen

20 Efterskoleophold, uddannelse og identitet

Om marginaliserede unge og efterskoleophold

23 Ungdomsuddannelse til alle – hvordan sikrer vi

det?

I Næstved har man succes med at få de unge i gangmed en uddannelse

27 Vejledning af unge med handicap

Målrettet vejledning øger chancerne for at gennem-føre en uddannelse

29 Børn og unges valg og fremtidsplaner

Artikel om vejledning og det svære karrierevalg

31 Monstersjov matematik

I nyt matematikprogram er matematikken flyttet tilen øde ø

34 Månedens kommentar.

Om Ulvetimen, skolebespisning og ansvar forsundhed og trivsel.

36 Forældre som medspillere

De er kritiske og krævende - folkeskolen behøverdem

39 Kronik. Gyset fra Sorø

Folkeoplysning som fremtidens eksamensbevis

41 Den indvendige bagside

November 2007 - NUMMER 2 ÅRGANG 14 3

17

9

20

23

31

6

http://www.skolemagasin.dk

mailto:[email protected]

http://www.piaolsen.com

http://www.teknikgrafisk.dk

http://www.notorius.dk


4 November 2007 - NUMMER 2 ÅRGANG 14

Uddannelse er vejen frem. Politikere, erhvervsfolk, fo-rældre og lærere – alle er enige. Opskriften på et godtliv er uddannelse. Jeg har min tvivl og synes at op-skriften er mere kompliceret end som så, men lad detnu ligge og lad os enes om, at uddannelse er en godting, både for samfundet og for det enkelte menneske.

Månedens tema om vejledning og uddannelsesvalghar fokus rettet mod grundskolens ældste elever, deresforældre og deres lærere. Det er i disse år, at de førsteforsøg på en afklaring af interesser finder sted, og deter her, de første valg om uddannelses må træffes. Forde fleste elevers vedkommende er mulighederne man-ge, og de oplever, at det svært at sortere og vælge ud.

Forlaget Studie og Erhverv udgiver bøger og andetmateriale, der beskæftiger sig med uddannelses- og er-hvervsvejledning. Konsulent på forlaget, Birgit Heiehar skrevet en artikel om processen fra elevernes in-teresseafklaring til handlingsorientering. Der findesmange forskellige værktøjer, som kan anvendes ogstøtte eleven i processen. I artiklen »Godt klædt på tilUEA-undervisningen« på side 11 præsenterer BirgitHeie sit bud på et godt værktøj.

Formand for Det Centrale Handicapråd, EsterLarsen skriver om uddannelses- og erhvervsvejledningaf unge med funktionsnedsættelse. Hun spørger bl.a.hvordan, man kan tale om funktionsnedsættelsenuden at samtalen virker stødende på eleven. Bevidst-

hed om egne begrænsninger er nemlig afgørende forchancerne for at gennemføre en uddannelse. Artiklenfindes på side 29 i magasinet.

Til december vil magasinet rumme en artikelserie omdet svære ungdomsliv. Emner som alkoholvaner, en-somhed og seksualitet er nogle af de emner, vi vil be-røre og flere kommer til.

Har du forslag til et emne, et fremtidigt tema ellermåske lyst til at skrive et indlæg til magasinet, såhører vi gerne fra dig.Send blot en mail til [email protected].

Månedsmagasinet Skolen er et gratismagasin. Vi ud-kommer på skoler og institutioner med rødder i ellerinteresse for skoleverdenen. Gik du glip af magasinetfra oktober, kan det, sammen med øvrige gamle udga-ver, læses online på www.skolemagasin.dk under »læsbladet online«.

Tilbage er der blot at ønske alle læsere god fornøjelsemed denne novemberudgave. •Efterårshilsner

Signe Ramstedt BertelsenRedaktør

Lidt om det gode liv og uddannelse

SIGNE RAMSTEDT BERTELSEN

Redaktør


http://www.skolemagasin.dk

Sørens biologiske ur gør ham til et såkaldt b-men-neske, og efter et forgæves forsøg på at starte HF

for et år siden har han nu fundet en mulighed sompasser med hans rytme. Han følger HF-Centret Efter-slægtens HF-pakke for b-mennesker.

- »Jeg er jo aftenmenneske,« fortæller Søren, »og rig-tig træt og uoplagt om morgenen. Så for mig er detperfekt at få lov at begynde så sent. Tidligere, da jegskulle møde kl. 8, gav de første timer mig næsten in-tet, og jeg tror heller ikke at lærerne havde fornem-melsen af at få ret meget ind i mit morgentrætte ho-ved!«

Siden august har klokken ringet ind til første time12:30 som led i et pilotprojekt på Efterslægten, hvorman gerne ville efterkomme ønsker og behov hosdem, der er mest effektive, kreative og vågne når »viandre« har været i gang nogle timer.

BRUG DE VÅGNE TIMER

- »Mennesker er forskellige. Det ved alle skolefolk,«siger Anne Frausing, rektor på HF-Centret Efterslæg-ten i København. »Og skolen – og måske især ung-domsuddannelserne - skal og bør tilpasse sig disse for-skelle. Hos os har vi gennem mange år været vant tilat lave fleksible undervisningstilbud, fx til unge der vilvære politifolk, reddere eller pædagoger, eller til folkder skulle passe deres HF-uddannelse sammen med etarbejde. Så naturligvis laver vi også et tilbud der pas-ser til forskellige døgnrytmer. Det er da indlysende atundervisning fungerer bedst når kursisterne – og selv-følgelig også lærerne – er vågne og friske. Og det erman ikke efter et skema!«

Ungdomsuddannelse forenergiske syvsovere


Det var meget mørkt denne onsdag i november,

men da Søren Jensen sætter sig til morgenkaffen,

står solen allerede skråt gennem skyerne hen over

Københavns tage. Klokken er 9.30, og Søren kom-

mer ikke for sent i skole i dag. Det gør han faktisk

slet ikke mere, for første time er ikke ringet ind

endnu.

AF OLE VADMAND, LÆRER OG INFORMATIONSMEDARBEJDER

VED HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN

LÆS MERE OM B-MENNESKER

OG UDDANNELSE

wwwwww..hhffcc..ddkk oomm Efterslægtens HF-uddannelse for b-menneskerwwwwww..bb--ssaammffuunndd..ddkk om B-samfundet i Danmark og om den biologiskeforskning om døgnrytmer

Det biologiske ur siger NAT, men gymnasiet starter om et kvarter.

http://www.hfc.dk

http://www.b-samfund.dk


Efterslægtens »B-fri-pakke« er blevet til i samarbejdemed B-samfundet, som arbejder på at ændre mulighe-derne for folk der ikke nødvendigvis »topper« mellemklokken 8 og 14. I 2007-2008 kører pakken som etpilotprojekt mellem 12:30 og 15:30 hver dag medmulighed for frit at lægge timer til på hver side, entenfra kl. 10 – 12 eller igen efter kl. 17. Fra august 2008er planen at starte en decideret HF-klasse med fastskema fra kl. 10 – 17.

Anne Frausing fortsætter: - »95 % af hver ungdom-sårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det sigerregeringen, og det er der god mening i. Men der ermange odds imod denne udmærkede målsætning. Desociale odds kender vi næsten til bevidstløshed, og deer selvfølgelige vigtige, og dem kæmper alle i uddan-nelsessektoren en brav kamp med. Men der er ogsåbiologiske barrierer på vejen til de 95 %. De barriererstår godt og grundigt i vejen for dem vi ofte kalder b-mennesker – folk hvis biologiske rytme bare ikke til-lader dem at præstere noget fornuftigt kl. 8 om mor-genen. Hos os, på Efterslægten, HF-Centret i Stor-københavn, får b-menneskene nu et tilbud de ikkekan afslå. For vi synes også at flest muligt skal haveen ungdomsuddannelse – og helst en god én!«

HF FOR DE DOVNE?

B-samfundet og HF-b-fri-pakken er kommet til ver-den under stor mediebevågenhed, både herhjemme ogi udlandet. Journalister og tv-hold er kommet tilKøbenhavn for at skildre dette seneste skud på stam-men i et land der tit og ofte finder nye veje gennem sti-ve mønstre og nedarvede fordomme. Men bliver dether tilbud så ikke bare et tilbud for dem der er lidt for

dovne til at komme op om morgenen, dem der ikkehelt gider leve op til krav og forventninger?

- »Det mener jeg slet ikke,« siger Anne Frausing. Jegstoler på at hensynet til folks døgnrytmer og instituti-onernes fleksibilitet vil give mere kreative, effektive ogglade mennesker – til gavn for hele samfundet. Derfindes sikkert stadig mange der synes at de morgen-duelige på en eller anden måde er bedre, dygtigere el-ler smartere, men her på Efterslægten vil vi med vorestilbud til b-menneskene give det fleksible tilbud somogså kan få dem til at blomstre og vise deres dygtig-hed. Men selvfølgelig vil der blive stillet krav og for-

TEMA vejledning og uddannelsesvalg

A- OG B-MENNESKER

Det kan være slemt nok at stå ansigt til ansigt med en mørk novembermorgen, og mange elever – og lærere med –har vel gennem årene overvejet om ikke det er naturstridigt at skulle stå tidligt op og være klar til at modtage under-visning på et tidspunkt hvor Fanden end ikke er begyndt at lede efter sine sko.

Hvis man er b-menneske, og det er 15 - 25 % af befolkningen, så er det naturstridigt. Det strider simpelt hen mod denbiologiske rytme som ligger i generne hos denne store del af befolkningen. Og endnu værre: Hvis man er teenager,har faktisk det helt store flertal en biologisk rytme som ligner b-menneskets. For de 10 – 15 % af os der er a-menne-sker, er samfundets døgnrytme som vi kender den, forholdsvis naturlig, selv om den logisk set hører hjemme i land-brugs- eller industrisamfundet og ikke i det moderne, globaliserede liv hvor alt er on line 24-timer-7-dage.

Fysisk tilstedeværelse? Mentalt fravær? Mulighed for læring?På HF-Centret Efterslægten har kursisterne nu muligheden for at gå i skole når de er mest effektive. Og for mange er det ikke kl. 8.



ventninger om en indsats både til dem der møder kl.8, kl. 10 og kl. 12:30!«

Og Søren slutter i samme tankegang: - »Jeg er ikkesærlig kreativ og effektiv kl. 8 om morgenen. Og me-ningen med at tage en uddannelse er vel at gøre det sågodt som muligt, ikke? Det kan jeg når jeg går til un-dervisning, mens jeg er vågen og opmærksom og der-med mest effektiv. Men det betyder også, at jeg ikkeer nødt til at gå tidligt i seng for at prøve at være frisktil næste dag kl. 8. Så jeg kan altså også gå senere iseng og dermed få lavet mine lektier i de aftentimer,hvor min energi topper.«

Så derfor er det lyst når skolen starter, selv på en no-vemberdag. •

STUDENTEREKSAMEN FOR B-MENNESKER

Gå i skole fra 12:30 – eller mellem kl. 10 og 17 franæste skoleår. Det er det tilbud HF-Centret Efters-lægten i København giver til b-mennesker der vil ha-ve en HF-uddannelse uden at gøre vold på deresdøgnrytme.

I år kører et pilotprojekt, fra august 2008 kan manstarte i en decideret HF-klasse for b-mennesker, sompå 2 år tager en hel HF-eksamen med undervisningmellem kl. 10 og 17 hver dag. En eksamen helt på lin-je med de kursister der i dag går i skole fra 8 – 15.

D erfor er det også vigtigt, at både klasselærer ogvejleder er klædt godt på til opgaverne. Der er

brug for både et procesorienteret værktøj, hjælp tilopgaver og undervisningsforløb og mulighed for at gi-ve elever og forældre al den hjælp, de har brug for, tilafklaring, informationssøgning, uddannelsesvalg ogplanlægning.

SE-PAKKEN TIL VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

SE-pakken er et procesorienteret it-værktøj, der dæk-ker alle de forskellige faser i vejledningsforløbet. SE-pakken indeholder en række programmer og moduler,der støtter de forskellige faser og leder hen imod enhandlingsorienteret plan.

SPOR – AFKLARING AF INTERESSER

I første del af processen skal de unge gerne nå frem tilen foreløbig afklaring af interesser og forventningertil deres fremtidige job og uddannelse. I denne fase erprogrammet Spor et vigtigt værktøj.

Gennem besvarelse af en række spørgsmål om for-skellige aspekter ved job får eleven dannet en person-lig liste med job, der passer til dennes interesser, somdet er værd at undersøge nærmere. Spor giver også enforklaring på, hvorfor et job står på listen – ellermåske ikke står der! Og svarene bliver gemt, så mankan arbejde videre med dem på et senere tidspunkt.

SELEKT TIL DE SVAGE LÆSERE

Elever, der har svært ved at læse, dårlige danskkund-skaber, eller hvor det kniber med koncentrationen,kan bruge programmet Selekt. Selekt er også oplagt tilunge, der kun har gjort sig meget få tanker om, hvadde har lyst til af job og uddannelse. Med billeder somafsæt kan de pejle sig ind på de områder, som kan ha-

ve deres interesse. Selekt består af en række billedseri-er inden for forskellige jobområder – og så kan elevensvare helt spontant, om arbejdet på billederne ser in-teressant ud eller ej. Resultatet af Selekt er en oversigtover, hvilke jobområder der umiddelbart tiltaler ele-ven mest, og som det derfor er en god idé at under-søge nærmere.

MAXI-DUE – VIDEN OM MULIGHEDER

Det næste trin i processen er at få mere viden om mu-lighederne. Det sker i Maxi-Due, hvor eleverne kanfinde information om alle job i Danmark. Hvert jobpræsenteres i billeder og meget letlæste tekster omjobbets indhold: Typiske arbejdsopgaver, krav til hel-bred og personlige egenskaber, arbejdsmiljø og ar-bejdstider, lønniveau og typiske arbejdspladser. Desu-den finder man oplysninger om de tilhørende uddan-nelser og henvisning til de skoler, der har uddannel-serne. Jobbeskrivelserne er bygget ensartet op; detgør dem lette at gå til, så klasselæreren kan koncen-trere sig om de elever, der har særlig behov for hjælp.

Der er mange indgange til Maxi-Due, og eleverne kanfinde deres job både alfabetisk og med forskellige jo-bområder eller brancher som indgang. Som inspirati-on findes portrætter af en række mennesker på job iform af videointerviews, hvor eleverne kan høre om,hvordan jobbene opleves, og ofte også få en lille ane-kdote fra jobbet med på vejen.

U-PLAN - ORIENTERING MOD HANDLING

SE-pakken giver også mulighed for at arbejde målret-tet med uddannelsesbog og -plan direkte i program-met. Modulet U-plan indeholder uddannelsesbøger til6.-10. klasse, der tager udgangspunkt i elevens stærke


Godt klædt på til UEA-undervisningen

95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannel-

se i 2015. Det er et ambitiøst mål, Folketinget har sat for

Danmark: Det drejer sig om 15 procent flere end i dag, og netop

restgruppen er en stor udfordring! Det betyder fokus på vejled-

ning om uddannelse og erhverv, og her er UEA-undervisning og

vejledning i grundskolen det første vigtige skridt på vejen.

AF SPECIALKONSULENT BIRGIT HEIE, FORLAGET STUDIE OG ERHVERVBirgit Heie, specialkonsulent på Forlaget Studie og Erhverv



Maxi-Due beskriver kendte og mindre kendte job og uddannelser i Danmark inden for alle områder.


sider, interesser, forventninger til fremtiden og udvik-lingsønsker. Modulet indeholder også uddannelses-planer, der følger retningslinjerne fra Undervisnings-ministeriet.

SE-pakken findes på internettet, og et abonnement gi-ver mulighed for både at bruge værktøjet på skolen,og for at elever og forældre kan logge på hjemme.

TVÆRGÅENDE TEMAER

Til undervisningsbrug – eller til selvstudier – har SE-pakken tværgående temaer om tre centrale emner:

• Kulturmødet lægger op til en række gode diskussi-oner om valg af uddannelse og job, når man haren anden kulturel baggrund.

• Iværksætter giver eleverne baggrund for at overve-je andre muligheder end at blive lønmodtager.

• Helbred fortæller om de jobmuligheder, man har,selvom ens helbred ikke er som de fleste andres.

Alle tre temaer indeholder letlæst information og vi-deointerview, hvor forskellige mennesker fortæller omderes job ud fra det enkelte tema. Alle tre temaer ersærdeles velegnede til både UEA-orientering og tiltværfaglig undervisning.

NYT MATERIALE TIL UEA-UNDERVISNINGEN

En ny samling opgaver til SE-pakken i UEA giverlærere, lærerteam og elever et nyt og inspirerende ma-teriale til den obligatoriske UEA-undervisning. Mate-rialet er let tilgængeligt, overskueligt og fleksibelt ogtilgodeser UEA trin- og slutmål efter 9. klasse. Opga-verne kan også integreres i andre fag og bruges itværfaglig sammenhæng.

Materialet består af otte arbejdskort. De enkelte korter udformet, så de med et minimum af forberedelse in-deholder undervisning til to til tre lektioner. Emnerneer fx Det bedste job, Køn og karriere, Ungdomsud-dannelser og Jobannoncen.

Opgaverne er tilpasset de forskellige klassetrin, ogsamlet udgør kortene en pædagogisk progression. Derer rig mulighed for at variere opgaverne, bruge dempå andre klassetrin eller blot som inspiration.

Brug af opgaverne kan desuden medvirke til at syn-liggøre og dokumentere UEA-indsats og på den mådegive omgivelserne, herunder forældre, ungdomsud-dannelser, erhvervsliv og beslutningstagere, et indtrykaf, hvordan folkeskolen seriøst og professionelt forbe-reder eleverne til deres kommende uddannelses- og er-hvervsvalg.

LÆSE HER ELLER TAGE MED HJEM?

Til forældremøder og samtaler har elever og forældreofte glæde af at få noget i hånden og tasken, der kantages frem og blive studeret nærmere hjemme. Til det-te er serien Unge på vej meget velegnet.

Unge på vej er skrevet af vejledere og udgivet af Stu-die og Erhverv i samarbejde med Undervisningsmini-steriet og Integrationsministeriet. Serien består en fol-der og et informationshæfte til udlevering samt tohæfter til vejleder og lærer. Folderen og informations-hæftet er oversat til tyrkisk, urdu, arabisk, somaliskog farsi, så forældre til tosprogede unge kan få infor-mationen på deres modersmål:

•Uddannelse. Nøglen til fremtidenFolder til forældre, velegnet til udlevering i forbind-else med forældremøder.

• Unge på vej. Information om uddannelse til unge og deres forældre Faktuel information om de mange muligheder, derer for at uddanne sig efter 9. og 10. klasse, og goderåd om valg af uddannelse, praktiske oplysningerog information om vejledning. Hæftet er på 36 si-der, gennemillustreret og skrevet i et let tilgænge-ligt sprog.

• Unge på vej. Materiale til forældremøder En serie dias om uddannelse efter grundskolensamt forslag og idéer til afholdelse af møderne.

• Unge på vej - med særlige behov for vejledningHæftet retter sig primært mod lærere og vejledere,der arbejder med vejledning af unge, hvor overgan-gen til ungdomsuddannelse kan volde vanskelighe-der. Hæftet indeholder bl.a. afsnit om vejledning afunge tosprogede, forældresamarbejde, netværksamt en række konkrete muligheder for støtte oghjælp. •




FORLAGET STUDIE OGERHVERV

Studie og Erhverv a.s er Nordensstørste specialforlag for vejledningi uddannelse og erhverv. Forlagetudgiver både it-værktøjer, bøger ogandre materialer. Produkterne ud-vikles i tæt dialog og samarbejdemed professionelle vejledere ogundervisere for at sikre kvalitet ogrelevans for målgruppen.

Mere information og bestilling afde materialer, der er nævnt i artik-len på wwwwww..ssee..ddkk

http://www.se.dk


KKONKONKURRENCEURRENCE

DIT ONLINE LIV ER HVAD DU GØR DET TIL Hvad betyder internettet for dine elever, og hvordan ser internet- og mobilsikkerhed ud for dem? Handler mobilbrugkun om at forbinde mennesker? Eller handler det om meget mere? Kan man tro på alt, man ser på nettet? Opførervi os anderledes, når vi er online, end vi gør i den »virkelige« verden? Hvilken indflydelse har vores opførsel på vo-res online miljøer?

DELTAG I SIKKER INTERNET DAG 2008 KONKURRENCEN MED DINE ELEVERBørn og unge inviteres til at udtrykke deres ideer om alle disse og mange andre aspekter af den virtuelle verden gen-nem et multimedieprojekt og samtidig deltage i en international konkurrence.

Deltagerne skal arbejde i grupper og bruge deres erfaringer og kreativitet til at illustrere deres online virkelighed samtgive deres bud på et godt budskab om sikkerhed på nettet og med mobilen. Man kan aflevere bidrag til konkurrenceninden for tre forskellige aldersgrupper, og konkurrencen er åben for skoler, fritidsklubber, osv.. Alderskategorierne er:

• 5-10 år• 11-14 år • 15-19 år

SKRIV EN SANG, LAV EN MOBILFILM…Børn i alderen 5-10 år kan aflevere bidrag til konkurrencen i form af elektronisk materiale, der kan printes (plakater,flyers, tegneserier, postkort etc.). Børn og unge i de andre to aldersgrupper kan bidrage med audiovisuelt materiale,som f.eks. (men ikke kun) film, mobilfilm, musik/sange, videoklip og power point præsentationer.

Tænk over, hvem målgruppen for jeres bidrag er: Børn og unge? Voksne? Det vil hjælpe jer på vej, når I skal formu-lere jeres budskab om internetsikkerhed. Hvis I har lyst til at deltage i denne konkurrence, så send en e-mail til Me-dierådet for Børn og Unge på [email protected] med linien »Vi vil deltage i SID08 konkurrencen«. Denne mail vilikke være en registrering til konkurrencen. Den vil blot give os en ide om, hvor mange bidrag, vi vil modtage.

FFåå iinnssppiirraattiioonn ttiill,, hhvvoorrddaann dduu kkaann iinnddddrraaggee wweebbeettiikk oogg iinntteerrnneettssiikkkkeerrhheedd ii ddiinn uunnddeerrvviissnniinngg:: wwwwww..eemmuu..ddkk//wweebbeettiikk

VIGTIGE DATOER FOR SIKKER INTERNET DAG 2008 KONKURRENCEN:

• 1144--2200 jjaannuuaarr 22000088:: Registrer og upload jeres bidrag til Sikker Internet Dag konkurrencen

• 2211--2255 jjaannuuaarr 22000088:: Udvælgelse af nationale vindere, som vil gå videre i den internationale konkurrence

• 11--77 ffeebbrruuaarr 22000088:: E-afstemning til udvælgelse af de europæiske vindere

• 1122 ffeebbrruuaarr 22000088 SSiikkkkeerr IInntteerrnneett DDaagg:: Europæiske vindere bekendtgøres

Konkurrence guidelines og opdateringer kan findes på: hhttttpp::////wwwwww..ssaaffeerriinntteerrnneett..oorrgg//wwww//eenn//ppuubb//iinnssaaffee//ssiidd..hhttmmEller på Medierådet for Børn og Unges website: hhttttpp::////aannddkk..mmeeddiieerraaaaddeett..ddkk//

SSppøørrggssmmååll oogg iinnffoorrmmaattiioonn oomm kkoonnkkuurrrreenncceenn:: Gry Hasselbalch, [email protected], tlf.: 33743602MMeeddiieerrååddeett ffoorr BBøørrnn oogg UUnnggee:: www.medieraadet.dk

FAKTA: VIDENCENTER FOR SIKKER BRUG AF INTERNETTET OG NYE TEKNOLOGIERMedierådet for Børn og Unge er »Awareness Node Denmark« under EU’s Safer Internet Plus Programme. Medierå-det samarbejder på internationalt plan med videnscentre i europa om at skabe opmærksomhed omkring sikker brugaf internettet og nye teknologier. Centrene koordineres gennem det internationale netværk Insafe. Se hhttttpp::////wwwwww..ssaaffeerriinntteerrnneett..oorrgg Sikker Internet Dag 2008 konkurrencen lanceres af Insafe.


http://www.emu.dk/webetik

http://www.saferinternet.org/ww/en/pub/insafe/sid.htm

http://andk.medieraadet.dk


http://www.medieraadet.dk

http://www.saferinternet.org



H vert år forsvinder omkring 260.000 arbejds-pladser ud af Danmark. Det er de lette – og ik-

ke mest spændende – job, der forsvinder. Heldigvisopstår der et tilsvarende antal nye arbejdspladser, mende kræver flere kvalifikationer end dem, der for-svandt. For at Danmark skal kunne klare globalise-ringens udfordringer, har regeringen sat det mål, atmange flere skal have en uddannelse. 95 procent modgodt 82 procent i dag skal gennemføre en ungdoms-uddannelse.

BEDRE VEJLEDNING I FOLKESKOLEN

Derfor bliver vi nødt til at sætte tidligt for at sikre, atså mange som muligt kan klare sig godt i fremtiden.Det begynder allerede i folkeskolen. Derfor har viblandt andet gennemført faglige opstramninger ogtest - fordelt med godt en om året - der skal sikre, atdet bliver opdaget, hvad hver enkelt elev har brug forfor at komme videre. Ingen skal have lov til at gemmesig på bagerste række uden at det bliver opdaget, at dehar brug for hjælp og støtte.

Vi sætter målrettet ind over for de unge, som er i fa-re for ikke at begynde på eller gennemføre en ung-domsuddannelse. Derfor introduceres alle elever fra 8.klasse til ungdomsuddannelserne på kurser af en ugesvarighed, og fra 9. klasse kan de elever, der endnu ik-ke har valgt en ungdomsuddannelse, komme på et in-dividuelt »brobygningsforløb«. Et brobygningsforløbbygger bro mellem skolen og ungdomsuddannelsen.Helt konkret får eleven mulighed for at deltage i et un-dervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsud-dannelse for at snuse lidt til de forskellige muligheder.

Skolerne vurderer om et brobygningsforløb vilgavne en elevs muligheder for uddannelse.

En anden mulighed er at tilbyde en mentor-ord-ning til de unge, som har en mangelfuld kontakt medansvarlige voksne og en hverdag præget af tilfældig-heder. Mentor-ordningen starter i 9. klasse og fortsæt-ter i overgangen til ungdomsuddannelsen.

EN MÅLRETTET 10. KLASSE

Også folkeskolens 10. klasse har fået et løft. Fremovermålrettes 10. klasse de unge, som har brug for at bli-ve fagligt dygtigere, og som endnu ikke har besluttetsig for, hvilken vej de vil gå efter skolen. Af sammegrund bliver undervisningen nu tilrettelagt, så de alle-rede i skolen kan lære forskellige ungdomsuddannel-ser at kende.

Når den unge vælger 10. klasse, skal der bygges brotil mindst to forskellige uddannelser, hvor den eneskal være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse elleren erhvervsgymnasial uddannelse. Samtidig kan denunge i op til fire uger deltage i frivillige brobygnings-forløb til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse ellerkombinationer af brobygning til en erhvervsrettetungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et ud-dannelsesperspektiv.

Det skal tydeligt fremgå af den unges uddannelses-plan, hvad han eller hun vil opnå i løbet af 10. klasse.Og den unge skal også redegøre for sine foreløbigeovervejelser om prøveaflæggelse ved afslutningen af10. klasse.

På den måde bliver det tydeligt, at uddannelsesplanener lagt for at imødekomme den enkelte elevs under-visningsbehov i 10. klasse. Planen skal i alle 10. klas-ser bruges aktivt som værktøj i den løbende vejled-ning af eleven om det fremtidige uddannelsesvalg.

Fremtidens 10. klasse

Ny 10. klasse og bedre vejledning fra 6. til 9. klasse skal øge

andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

AF BERTEL HAARDER, UNDERVISNINGSMINISTER

»»For at tage hånd om elever, der falder

fra en ungdomsuddannelse, skal det

også være muligt at stige på undervis-

ningsforløbet i 10. klasse.«



KORT, LANGT, OBLIGATORISK ELLER VALGFRIT

10. klasse kan fremover tilrettelægges som helårsfor-løb eller i et kortere forløb. Den enkelte skole tilrette-lægger undervisningsforløbene. Skolen skal – indenfor de ressourcemæssige rammer, der er til rådighed –så vidt muligt forsøge at tilpasse undervisningstilbud-dene til de ønsker og behov, som fremgår af elevernesuddannelsesplaner

For at tage hånd om elever, der falder fra en ungdom-suddannelse, skal det også være muligt at stige på un-dervisningsforløbet i 10. klasse.

10. klasse består fortsat af en obligatorisk og en valg-fri del. Det faglige fokus med obligatorisk undervis-ning i dansk, matematik og engelsk er bevaret, og somnoget nyt bliver det obligatorisk for skolerne at tilby-de målrettet læseundervisning til elever med læsevan-skeligheder, for eksempel med henblik på fagliglæsning.

I den valgfri del af 10. klasse indføres en række nyefag, som er målrettet ungdomsuddannelserne. De nyefag indeholder uddannelses- og erhvervsafklarendeelementer og kan – sammen med brobygning og denforstærkede vejledning – understøtte den unges afkla-ring af uddannelsesvalg.

PRØVER I 10. KLASSE

Ligesom tidligere er der prøver i 10. klasse. Og det bli-ver også muligt at aflægge folkeskolens bundne af-gangsprøver i dansk, matematik, engelsk og fysik/ke-mi. For at samle de elever op, som falder fra ungdom-suddannelserne, bliver der prøvemulighed to gange omåret. Det giver også bedre mulighed for, at elever kanbegynde på en erhvervsuddannelse i løbet af skoleåret.

Til sidst kan skolens leder, hvis han/hun mener, at deter til elevens bedste, tilbyde et specielt tilrettelagt un-dervisningsforløb i 10. klasse. Forløbene tilrette-lægges i tæt samarbejde med Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, og de er primært tiltænkt skoletræt-te unge, som ikke har de basale færdigheder i degrundlæggende fag. •

KRAV TIL DE FRIE GRUNDSKOLEROgså fremover vil der være krav til andre skoleformer,der ønsker at anvende betegnelsen 10. klasse. For defrie grundskoler, efterskoler m.fl., der tilbyder 10. klas-se, skal undervisningen stå mål med den obligatoriskedel af folkeskolens 10. klasse. Det gælder undervisnin-gen i fagene dansk, matematik og engelsk, den obliga-toriske selvvalgte opgave, uddannelsesplan og uddan-nelsesvejledning.

Skolerne skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag.Desuden skal eleverne deltage i den obligatoriske bro-bygning eller kombinationer af brobygning og ulønnetpraktik med et uddannelsesperspektiv. Skolerne skalogså tilbyde elever med læsevanskeligheder yderligeremålrettet læseundervisning. Skolerne kan – ligesom idag – selv frit tilrettelægge den valgfri del af 10. klasse.


D enne uddannelsespolitiske melding fra erhvervs-manden Asger Aamund kunne man høre i et lør-

dag-formiddags-feel-good-radioprogram på DR P3,nemlig »Mads og monopolet«, lørdag d.13.oktober i år.

Udmeldingen kom i forlængelse af et spørgsmål fraen 19-årig pige, der endnu ikke havde taget en videre-gående uddannelse. Hun ville vide, om hun skulle tagejobbet som butikschef i en butik, hvor der ikke rigtigskete noget – fordi det kunne se godt ud på hendes CV.– Eller om hun skulle lave noget spændende, hvor derskete noget – f.eks. pædagogmedhjælper, højskoleop-hold el.lign. inden hun påbegyndte sin uddannelse.

Til dette spørgsmål svarede Asger Aamund:»Skynd dig at komme væk. Jeg synes, du skal gøre no-get, der kan modne dig som menneske. Blive pædago-gmedhjælper eller arbejde for Røde Kors. (…) Gørnoget, der er sjovt, berigende og som kan udvikle digsom menneske«.

DANSEN OM 10.KLASSE

Sidste år gik debatten højt i forhold til 10.klasse. For-skellige tilgange – primært en økonomisk og en folke-oplysningsmæssig – skinnede igennem på et grund-læggende niveau i forhold til både argumentation oggrundlæggende antagelser hos debattørerne.

På den ene side fandt vi spildtidsargumentet, der isin ligefremme eller mere raffinerede former i høj gradprægede undervisningsministerens og regeringens of-ficielle udmeldinger (ikke mindst flankeret af DanskIndustri). Spildtidsargumentet har naturligvis kun gyl-dighed, for så vidt man godtager den grundlæggendeantagelse om uddannelse som samfundets investeringog mennesket som ressource for samfundets økono-miske udvikling.

Overfor dette argument stod modenhedsargumentet,der ikke mindst prægede mange indlæg fra det folke-lige landskab, der havde førstehånderfaringer med10.klasse og særligt efterskolens 10.klasse. Moden-

hedsargumentet har naturligvis kun gyldighed, for såvidt man godtager den grundlæggende antagelse, atuddannelse primært handler om den almene menne-skelige modning.

EFTERSKOLENS »DNA«

Debatten om 10.klasse blev i høj grad en diskussion,der kom til at handle om efterskolerne, da disse er enstor udbyder – og samtidig har dybe folkelige rødder.– Og selve debatten afslører et aldrig afklaret forholdeller en spænding, der helt parallelt med debatten såat sige ligger i efterskolens »dna«.

Anders Poulsen Dal, som havde været lærer hos Chri-sten Kold, oprettede i 1879 drengeskole under Gal-trup Højskole, hvor han var forstander.

De unge havde, efter Anders Poulsen Dals opfattelse,brug for en bredere almen viden samt flere og bedrekundskaber. Samtidigt skulle fortsættelsesskolen bi-bringe eleverne mulighed for at få indsigt i - og fors-tåelse af det liv og det samfund, som de var en del af.

I Efterskolens »dna« ligger således både dette, atefterskolen ligger »efter skolen« som en frivilligfortsættelse og dette, at den både er kvalificerende ogdannende.

I efterskolen har forholdet mellem de to – kvalifice-ring og dannelse – varieret gennem tiden som følge afvarierende politiske og samfundsmæssige forhold.

Kongeåskolernes varetagelse af den nationale ogfolkelige dannelse af danske unge fra Slesvig, var ud-tryk for det dannelsesmæssige perspektiv. 20’ernesforståelse af fortsættelsesskolernes opgave som det atvære forberedende til »det praktiske liv«, var udtrykfor det kvalificerende perspektiv.

I lyset af 2.verdenskrig blev hovedvægten igen lagt pådet dannelsesmæssige og med »prøvefejden« i efter-

10.klasse og efterskolen –

kvalificering og dannelse»I erhvervslivet leder vi faktisk efter folk, der ikke bare går ligeud af uddannelses-tunnel-

len, men folk der har lavet noget andet, - der kan »live out of the box«. Altså, vi vil have

nogen, der kan gøre noget andet end det, man forventer af dem. Det er jo dem, der også

er gode til kunder. Det er dem, der er kreative. Det er dem, der vil selv.«

AF HEINE BOE, FORSTANDER PÅ FEMMØLLER EFTERSKOLE

skolen op mod prøvernes indførelse i 1967, svingerpendulet tilbage til det kvalificerende.

I forlængelse af at undervisningspligten udvides fra7 til 9 år presses efterskolerne på den del af sit »dna«,der handler om at være fortsættelsesskole. Op gen-nem 80’erne og ikke mindst i 90’erne vindes en del afdette dog tilbage, idet muligheden for at drive»fortsættelsesskole« i 10.klasse fastholdes og udbyg-ges. Denne udvikling bliver tillige grobunden for ef-terskolens volumenmæssige succes.

DANSK TRADITION VS.

EUROPÆISK BENCHMARKING

Dog, denne succes skulle også vise sig at blive efter-skolens akilleshæl. Efterskolens enorme vækst op gen-nem 90’erne gjorde efterskolerne synlige i en politisksammenhæng. – Og dermed skabtes også et politiskfokus på 10.klasse.

At efterskolen i lighed med højskolen er en særligdansk opfindelse – og at ingen politikere ligeud vil si-ge, at denne opfindelse ikke er væsentlig og nyttig, ervel sandt. Men at 10.klasse er en særlig dansk opfin-delse, der på samme måde kan være særdeles nyttig,bliver måske usynligt i en politisk virkelighed prægetaf europæisk benchmarkingstænkning..

Her kommer opsplitningen i de to logikker på ba-nen igen. Det er som om der i en sådan moderne po-



»»På sin egen bagvendte vis blev den samle-

de politiske behandling af den nye 10.klas-

se til et ganske brugbart kompromis.«



litisk logik kun er plads til et perspektiv; effektivitet.Her kommer spildtidsargumentet til at stå stærkt menmodenhedsargumentet kommer til at stå uendeligtsvagt. Over for dette står en folkelig tradition med fo-kus på dannelsen i forhold til hvilken spildtidsargu-mentet ikke har resonans.

ENTEN – ELLER / BÅDE – OG

Svagheden ved såvel spildtidsargumentet som moden-hedsargumentet er netop, at de hver for sig bliver blin-de for det modsatte perspektiv.

I en moderne virkelighed er det dog spørgsmålet,om ikke denne traditionelle adskillelse af kvalificeringog dannelse må spille fortabt. Det menneske, der ale-ne er kvalificeret, men som ikke er dannet således, athan kan navigere i et multikulturelt og værdiplurali-stisk samfund er vel i ordets egentligste forstand påHerrens mark. På samme måde med det menneske,der alene er dannet, men som mangler kvalificering,således at han kan forstå og forholde sig til en stigen-de kompleksitet i virkeligheden omkring ham, hankan vel intet stille op.

Spørgsmålet er ikke spildtid eller modenhed, kvalifi-cering eller dannelse. I en moderne virkelighed må et-hvert menneske både have indsigt i verden og kunneforholde sig til den. Han skal have både have kvalifi-kationer, kompetencer, kreativitet og dannelse.

Et sådan dannelsessyn insisterer på dannelsen somsyntesen af kvalificering og oplysning. Et sådan dan-

nelsessyn insisterer på, at dannelse tager tid og hand-ler om såvel de faglige som de personlige og socialekompetencer. Et sådan dannelsessyn insisterer på, atviden om verden og ansvarlighed for verden må gåhånd i hånd. Et sådan dannelsessyn insisterer på med-borgerskabet som dannelsesideal.

»OUT OF THE BOX«

Kan den nye 10.klasse blive rammen om et sådan»både og«?Ja, det synes sådan. På sin egen bagvendte vis blev densamlede politiske behandling af den nye 10.klasse tilet ganske brugbart kompromis.

Den nye 10.klasse lægger nemlig op til en fornuftignyorientering af undervisningen. Den lægger op til etperspektivskifte, hvor undervisningen ikke så megetbliver tilbageskuende som fremadrettet.

Hvis efterskolen formår at tage denne udfordring op– at lade såvel kvalificering som oplysning få dettefremadrettede perspektiv og få dem til at gå hånd ihånd – kan efterskolen virkeliggøre et nødvendigt ognutidigt dannelsessyn, som vil være en gevinst forsåvel de unge som samfundet.

Asger Aamund får på din egen meget direkte faconformuleret et sådan dannelsesideal ved at fastholde atde unge foruden at være kvalificerede, skal være kre-ative og så skal de kunne »live out of the box«. •

SKRIBENTEN

HHeeiinnee BBooee ((ff.. 11997700))Forstander på Femmøller EfterskoleCand.phil. i filosofi fra Århus Universitet, 1996Pæd.dipl. i ledelse af uddannelsesinstitutioner, DPU, 2003Medlem af Efterskoleforeningens Styrelse 2003-2007.

MMeeddffoorrffaatttteerr ttiill bbøøggeerrnnee::Fra Kvalificering til Dannelse, FFUE’s forlag, 2001Efterskoleveje, Efterskoleforeningens forlag, 2003Efterskolepædagogik, KvaN, 2005


M entorordninger er her, som ministeren præsen-terer dem, ikke begrænset til uddannelse eller

arbejdsplads, som de hidtil har været beskrevne. Herer derimod fokus på det hele menneske med tilføjelseaf en ny slags mentorrolle, identitetsmentoren, i for-hold til alt det, der ligger udover det fagligt relaterede.

LIGE DELE UDDANNELSESMENTOR

OG IDENTITETSMENTOR

På efterskolerne smelter skole og fritid sammen oglærerteamet kan derfor beskrives som lige dele ud-dannelsesmentorer og identitetsmentorer. Kostskole-formen giver efterskolelærere en stor force i arbejdetmed de unge. Et efterskoleophold kan være en nød-vendig og effektiv faglig og personlig saltvandsinds-prøjtning for den unge før ungdomsuddannelsen.

Efterskolelærere er uddannelsesmentorer i dendaglige undervisning, i uddannelses- og erhvervsvej-ledningen, i den daglige stilletime, hvor der gives lek-tiehjælp og i individuelt anlagt undervisning somf.eks. dansk som andetsprog. Og de er uddannelses-mentorer, når de sender alle 10. klasses elever i 2 ugersbrobygning fra august 2008. Her vil den enkelte ungefå mulighed for at snuse til den ønskede ungdomsud-dannelse og afklare om valget er det rigtige.

Men det faglige er også en integreret del af temau-ger, af udlandsture og musicals. Skellet mellem detfaglige/uddannelsesmæssige på den ene side og det so-ciale/samfundsrelaterede på den anden side, er til delskunstigt, når vi taler efterskoler.

Folkeoplysningen sætter sit præg på skolerne i ele-vinddragelse, demokratitimer og aktuelle samfunds-debatter ved morgensamlingen. Undervisning i med-borgerskab og demokratisk deltagelse er en del af ef-terskolernes projekt generelt. Og medborgerskab ersom fag oprettet og under udvikling på en række ef-terskoler. Her kombineres og tilrettelægges f.eks. sam-

fundsfag, historie og geografi som ét fælles fag. Fokusfor faget er, at forberede de unge til deres roller somaktive medborgere i det danske samfund.

REALKOMPETENCEPROJEKTET

Afdækningen af den enkelte elevs realkompetencer erligeledes en aktuel pædagogisk opgave for en rækkeefterskoler. Eleverne får her mulighed for, i fællesskabmed omgivelserne – både lærere og elever, at sætte ordpå alt det de kan udenfor klasseværelset.

Realkompetenceprojektet er et større anlagt projekt,igangsat af Efterskoleforeningen, hvor efterskolernehar været aktive i produktudviklingen i samspil medkvalificeret pædagogisk konsulentbistand. Resultatetaf projektet er, at efterskoleelever landet over nu fårmulighed for at tage »Efterskolernes kompetencebe-vis« med i rygsækken, når de forlader efterskolen. Be-viset vil fungere som et supplement til det almindeligeafgangsbevis.

OVERGANGEN FRA UNG TIL

VOKSEN KRÆVER STØTTE

På efterskolerne har vi mange års erfaring som identi-tetsmentorer. Vi arbejder med unge i 14-18 års alde-ren. Efterskoleelever er midt i at finde deres egen iden-titet i overgangen fra ung til voksen. De er specieltsårbare i den alder, og det er vores opgave at støtte opom deres udvikling både menneskeligt og uddannel-sesmæssigt. Unge kan føle sig rodløse og marginalise-rede af mange forskellige årsager. Vi ser danske piger,der forgæves søger perfektionen, grønlandske ungefra splittede hjem eller indvandrerdrenge, der har op-levet nederlag på nederlag i skolen.

Drenge med indvandrerbaggrund søger ofte at ven-de nederlaget i grundskolen til succes på gaden. Hersøger de status i de fællesskaber, de møder her. Det kanvære i religiøse grupper, eller det kan f.eks. være i ban-

Efterskoleophold,uddannelse og identitetFor nylig anvendte integrationsminister Rikke Hvilshøj begreberne uddannel-

sesmentorer og identitetsmentorer. Hun efterlyste begge slags mentorer

overfor muslimske unge. Mentorernes roller skal være at modvirke tendenser

til ekstremisme blandt muslimske unge. Muslimske unge, der føler sig

rodløse, har brug for mentorer, så de ikke havner i de forkerte miljøer. 1

AF MAREN OTTAR ALSTRUP, INTEGRATIONSKONSULENT, EFTERSKOLEFORENINGEN


der og i kriminelle miljøer. En ung bosnier sagde på ettidspunkt, at grunden til at det danske samfund har såsvært ved at dæmme op for indvandrerbander er, atsamfundet ikke har noget at tilbyde drengene i stedetfor. Forskellige tilbud og projekter kan ganske enkeltikke konkurrere med det stærke fællesskab og den loy-alitet, der findes i bander på gaden.

På efterskolerne kan vi tilbyde stærke, intense og ved-varende fællesskaber. Her er de voksne til rådighed 24timer i døgnet. Kostskoleformen giver os de nødven-dige rammer, tiden og rummet til at lade samhørighe-den opstå. Erfarne lærere og masser af ressourcestær-ke elever er dem, der giver fællesskabet kød og blod.

BEHOV FOR FÆLLESSKAB OG ET STED AT HØRE TIL

At fællesskaberne på efterskolerne varer, ser vi tyde-ligt, når vi hører, at folk 20-25 år efter et efterskole-ophold stadig betegner vennerne fra efterskolen som»mine bedste venner«.

Det kræver blot, at den enkelte unge er motiveret


Foto: Mikal Schlosser Foto: Mikal Schlosser

»»Et efterskoleophold kan være en

nødvendig og effektiv faglig og personlig

saltvandsindsprøjtning for den unge

før ungdomsuddannelsen«

for et efterskoleophold og er villig til at holde fast ogtil aktivt at deltage i fællesskabet.

Omran fra Nørrebro ville »væk fra et miljø«. Hanvalgte at tage på efterskole og fortæller om sit ophold: - »Jeg havde ikke set mine venner i lang tid, da jeg be-gyndte på efterskolen, så jeg savnede dem lidt. Men nutænker jeg: Hallo! Jeg skal videre med livet! De rigtigevenner, dem møder jeg alligevel. Der er nogen, jeg hartaget fejl af! Nu snakker jeg med de rigtige venner –dem som ikke laver ballade. Dem som tænker på sko-le og uddannelse – dem går jeg med i weekenden.«

Vi kan på efterskolerne være med til at dække et stortbehov hos marginaliserede unge – behovet for tilhørs-forhold og fællesskab med voksne og med andre unge.

På efterskolerne har vi aktuelt en række initiativeri gang, der er målrettede flygtninge og indvandrerun-ge. Heriblandt tilskud til efterskoleophold og op-

søgende arbejde. Og vi planlægger at udvide indsatseni de kommende år.

Vi vil oprette rollemodelkorps, ung-til-ung ment-orordninger og udføre opsøgende arbejde blandt etni-ske minoriteter. Med indsatsen ønsker vi at spille enstørre og mere aktiv rolle i integrationen af flygtnin-ge- og indvandrerunge i Danmark.

Vi ønsker i højere grad end i dag at udnytte vores po-tentialer som uddannelsesmentorer og identi-tetsmentorer for denne gruppe. Vi tror på, at jo flereflygtninge- og indvandrere, der vælger fællesskabet iefterskolen, des færre vælger fællesskabet i religiøstekstremistiske eller kriminelle miljøer. Samtidig har vimulighed for at ruste dem som hele mennesker til de-res næste udfordring i livet: Ungdomsuddannelsen. •Noter - 1. Politiken 7. september 2007



TOSPROGEDE ELEVER PÅ EFTERSKOLE

Andelen af tosprogede elever på efterskolerne udgør idag blot 1 %Der er muligheder for økonomisk tilskud til et efterskol-eopholdMange efterskoler er fyldte flere år i forvejen, men en-kelte reserverer pladser til flygtningeog indvandrerele-verAlle efterskoler har mulighed for at tilbyde undervisningi dansk som andetsprog

Læs mere om efterskolernes indsats for unge flygtningeog indvandrere i: »Ønskeøen – integration på eftersko-lerne« på www.efterskole.dk under indsatsområdet in-tegration.

MAREN OTTAR ALSTRUP er uddannet antropolog og har siden 2002 været projektleder på et integrations-projekt under Efterskoleforeningen. Foreningen er en skoleformsforening af lan-dets 259 efterskoler.

Integrationsprojektet opstod på grund af den lave andel af elever med flygtnin-ge- og indvandrerbaggrund på efterskolerne. I Efterskoleforeningen ønskedeman, at skolerne får en større andel og dermed i højere grad afspejler samfun-det og bidrager til integrationen. Maren Alstrup koordinerer en række initiativerfor at tiltrække og fastholde flygtninge og indvandrerelever på efterskolerne. Ini-tiativer der tæller lokalt opsøgende arbejde, opkvalificering af efterskolemedar-bejdere, etablering af rollemodelkorps, fundraising, stipendieordninger etc.

Foto: Mikal Schlosser

http://www.efterskole.dk


P rojektet foregår på flere niveauer, dels på lands-plan, hvor det bakkes op politisk af Undervis-

ningsminister Bertel Haarder dels lokalt, hvor de 17kommuner samarbejder med relevante aktører i ettværgående samarbejde.

Det fælles formål er at sikre, at flere unge får en ud-dannelse – og ligger således i forlængelse af regerin-gens målsætning om, at 95 % af de unge i år 2015 skalhave gennemført en ungdomsuddannelse. Projektetstartede op i foråret 2007 og løber til 1. januar 2010.

Gennem aftalen for projektet forpligter kommunerne sig til at:• yde en aktiv indsats for at bidrage til målet om, at

95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdoms-uddannelse.

• vedtage en politisk handleplan for at få flere ungetil at gennemføre en ungdomsuddannelse

• samarbejde på tværs af relevante forvaltninger omproblemstillingen og have uddannelse som førsteprioritet, hver gang de møder en ung.

• sætte et særligt fokus på uddannelsesforberedendeaktiviteter til unge som ikke umiddelbart er i standtil at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

• samarbejde tæt med de eksterne aktører på såveladministrativt som politisk niveau, herunder isærde lokale ungdomsuddannelser og det lokale er-hvervsliv.

• indlede samarbejde med ungdomsuddannelserneom at fastholde de unge i uddannelsessystemet ogkomme med konkrete forslag til at reducere frafald

• aktivere og inddrage forældrene og de unges net-værk

• udveksle metoder, værktøjer og erfaringer bådeindbyrdes i projektet og ift. Andre kommuner.

• udvikle en fælles »bruttoliste af ideer«, som kom-munerne i projektet kan afprøve mhp. at vurdereeffekten af ideerne.

Med involveringen af de 17 modelkommuner får vi ikommunerne mulighed for at vise, at vi kan og vil bi-drage positivt til vækst i andelen af unge med uddan-nelse og at et lokalt forpligtende samarbejde mellemalle de ansvarlige aktører er den bedste vej til at nådette mål.

UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE I NÆSTVED

I Næstved har vi gennem de sidste 10 år en traditionfor at samarbejde mellem kommune, uddannelsesin-stitutioner og erhvervsliv via Næstved Uddannelses-råd. Herigennem sikrer vi en tværgående og koordi-neret indsats, hvilket er en forudsætning for at få fle-re unge i uddannelse. En tværgående indsats som nustyrkes og udvikles gennem projekt Ungdomsuddan-nelse til alle i Næstved.

Opstartsfasen af projektet består i at få kortlagt,hvad der allerede findes af uddannelsesfremmende ak-tiviteter og initiativer rundt om i kommunen, på ud-dannelsesstederne, i erhvervslivet og via UngdommensUddannelsesvejledning. En synliggørelse af disse akti-viteter og en let adgang til informationerne på områ-det er væsentlig for det konkrete arbejde med de un-ge. Derfor arbejder vi på at etablere en ny hjemmesi-de i forbindelse med projektet. En hjemmeside, derkan fungere som et dynamisk redskab, hvor informa-tioner løbende opdateres og som opbygges med treindgange, for at sikre målrettede funktioner og infor-mationer til de tre forskellige interessenter: projekt-deltagerne, de professionelle, der arbejder med de un-ge og de unge selv.

NETTET GØR DET IKKE ALENE

Men vidensformidling på nettet alene gør det ikke.Det skal suppleres med mulighed for personligt kend-skab og kontakt. Som et element i at sikre viden omog overblik over de forskellige muligheder, der findesi Næstved for rådgivning, vejledning og støtte har vi

Ungdomsuddannelse til alle

– hvordan sikrer vi det?

Omkring 20 procent af en ungdomsårgang gennemfører i dag ikke en ungdoms-

uddannelse. Derfor har KL og Undervisningsministeriet igangsat projekt

»Ungdomsuddannelse til alle« i et samarbejde med 17 modelkommuner.

AF PER B. CHRISTENSEN, FORMAND FOR BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN OG

BØRNE- OG KULTURDIREKTØR I NÆSTVED KOMMUNE OG KÄTE BRUUN STUBGAARD,

UDVIKLINGSMEDARBEJDER OG PROJEKTLEDER I NÆSTVED KOMMUNE



afholdt en temadag med titlen »Hvor går vi hen – førde unge går ud«. Deltagerne var primært studievejle-dere og vejledere fra ungdomsuddannelserne og Ung-dommens Uddannelsesvejledning. På dagen fik demange studievejledere og uu-vejledere mulighed for atnetværke og få sat ansigter på hinanden. Vejledernefremhævede efterfølgende dette som yderst vigtigt for

deres daglige arbejde, idet det letter kontakten, når desidder med et konkret problem.

INGEN SKAL TABES PÅ GULVET

Personlige og sociale problemer har stor indflydelsepå de unges uddannelsesforløb og kan i mange tilfæl-de føre til, at de unge helt afbryder uddannelsen. For

Gruppearbejde blandt elever fra Handelsskolen Sjælland SydElever på grundforløbspakken »Vi bygger i træ«, EUC Sjælland



at mindske denne tendens har vi i Næstved iværksatet samarbejde mellem kommunens støttefunktionerog de lokale ungdomsuddannelser.

En fast dag om ugen tilbyder Ungenetværket (social-pædagoger og SSP-konsulenter) og Psykologgruppenåben anonym rådgivning på uddannelsesstederne - altidmed den samme psykolog eller socialpædagog, for atskabe tryghed gennem et velkendt ansigt. At rådgivnin-gen finder sted på uddannelsesstedet betyder en let ad-gang for de studerende selv, mens de unge, der har brugfor en hånd let kan blive fulgt derhen af studievejlederen.

Herved sikrer vi, at de unge ikke bliver »tabt pågulvet«, som det ellers ville kunne ske, hvis de ungeselv skulle finde hen til rådgivningen i kommunen. Frauddannelsesstederne og støttefunktionerne er meldin-gerne, at der allerede fra starten har været stor efters-pørgsel på rådgivningen fra de studerendes side.

NÅR UNDERVISNINGEN RAMMER FORBI ELEVER-

NES FAGLIGE NIVEAU

På den lokale produktionsskole går unge, der entenikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelseeller som er droppet ud igen. Som indledning til pro-jektet har vi spurgt 10 (4 drenge og 6 piger) af dem,hvilke problemer de oplever i uddannelsessystemet oghvad der skal til for at få dem til at begynde og fast-holde en ungdomsuddannelse.

Udsagnene viste helt tydeligt, at et godt socialt mil-

jø spiller en afgørende rolle, hvilket gælder såvel rela-tionerne til de andre elever som til lærerne. Som kon-krete årsager til, at de var sprunget fra folkeskole el-ler ungdomsuddannelse beskrev de unge mobning ogmanglende kontakt til lærerne. Herudover sagde flereaf de unge, at undervisningen var kedelig.

Sådanne udsagn behøver imidlertid ikke betyde, atundervisningen reelt er kedelig. Derimod kan det væreet udtryk for, at den har »ramt forbi« deres faglige ni-veau, så de enten ikke har kunnet følge med eller harværet på et højere fagligt niveau. Begge dele kan re-sultere i, at eleverne mister interessen og kommer tilat kede sig.

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne står overfor en særlig opgave i forhold til drengene og de soci-alt svageste unge. Når vi ser på andelen af de unge, dergennemfører en ungdomsuddannelse er der en mar-kant overvægt af piger. Denne skævdeling er alvorligfor samfundet og vi må sætte ind ved at sikre en sko-legang, som også inspirerer og engagerer drengene ogsom kan rumme de anderledes og svagere børn.

I kommunerne findes allerede mange lærerige og suc-cesfulde initiativer og historier, som vi gensidigt kanblive inspireret af. Vi må sikre, at viden og metoderudveksles og videreudvikles, så vi i fællesskab kan nåmålet om, at 95 % af de unge skal have en ungdoms-uddannelse. •

På linien Bygge og Anlæg på Næstved Unge Center og Produktionsskole bygges der tagspær til det nye maskinhus. Eleverne kunne let relatere sig til opgaven – maskinhuset står færdigt i dag



Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør

Käte Bruun Stubgaard, udviklingsmedarbejder og projektleder

FOKUSOMRÅDER I NÆSTVED

I Næstved arbejder vi på at fremme »Ungdomsud-dannelse til alle« ud fra følgende fokusområder:

1) koordinering af sikkerhedsnet, 2) samarbejde og netværk,3) vejledning, 4) uddannelse med mere praktisk arbejde, 5) nye uddannelsesmuligheder, 6) forældreinddragelse 7) kontakt til lærere (mentorer/rollemodeller, både

på uddannelses- og praktiksteder) og8) »dannelse« af de unge med henblik på at sikre

social trivsel på uddannelsesstedet.

VIL DU VIDE MERE OM PROJEKTET?

Læs mere om projekt »Ungdomsuddannelse til alle« på KL’s hjemmeside: www.kl.dk/unge og på Næstved Kommuneshjemmeside: www.naestved.dk under Kultur og Fritid, Børne- og Kulturforvaltningen.

http://www.kl.dk/unge

http://www.naestved.dk


En afgørende faktor er, om man ved vejledningentaler om selve funktionsnedsættelsen og er op-

mærksom på, hvilken betydning denne har i forholdtil uddannelse og erhverv. Hvis funktionsnedsættelsenindgår i vejledningen, er der større sandsynlighed for,at uddannelsesplanen følges. Det er nogle af de kon-klusioner, en undersøgelse foretaget af Center for Li-gebehandling af Handicappede nåede frem til i 2005.Flere af undersøgelsens deltagere oplever imidlertid,at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til funktions-nedsættelsen i uddannelses- og erhvervsvejledningen.

VEJLEDNING ER VIGTIG

Vi ved, at personer med en funktionsnedsættelse hal-ter bagefter uddannelsesmæssigt i forhold til befolk-ningen generelt. Vi ved, at dårlig uddannelse fører tiludstødelse fra arbejdsmarkedet, og at en funktions-nedsættelse forøger risikoen for marginalisering fraarbejdsmarkedet. Kombinationen handicap og dårliguddannelse fører altså til den værst tænkelige situati-on, man kan forestille sig. Derfor er vejledning ét om-råde blandt mange, der bør fokuseres på for at sikre,at personer med en funktionsnedsættelse får et højereuddannelses- og beskæftigelsesniveau.

Den uddannelse, vi vælger, er med til at forme vo-res liv. Valget har betydning for vores uddannelsesni-veau og for vores beskæftigelsesmuligheder. Det erderfor af stor betydning, at den enkelte får stillet til-bud om kvalificeret vejledning til rådighed, når derskal vælges uddannelse. Unge med en funktionsned-sættelse kan i særlig grad have brug for individuel ogpersonlig vejledning, der motiverer og kvalificerer tilat vælge uddannelse eller beskæftigelse.

DEN SVÆRE OVERGANG

Det er ikke tilfældigt, at uddannelses- og erhvervsvej-ledningen generelt er kommet højt op på dagsordneni vores tid. Overgangen fra ung til voksen kan være ensvær fase for mange unge. Det gør det ikke nødven-digvis nemmere, når man samtidig befinder sig midt iet uendeligt hav af valgmuligheder. Det at vælge ud-dannelse og arbejde er på mange måder en svær ud-fordring for mange unge.

Udfordringerne kan dog være endnu større, nårder samtidig skal tages hensyn til en funktionsnedsæt-telse: Hvordan taler man om funktionsnedsættelsen,uden at det virker stødende? Hvordan undersøgerman, hvilke konsekvenser funktionsnedsættelsen har idagligdagen, under uddannelsen og efterfølgende ijobbet? Hvilke kompensationsmuligheder findes der?Hvordan er den fysiske tilgængelighed til uddannel-sesinstitutionen? Hvis eleven skal flytte kommune,hvordan er mulighederne i en anden kommune?

Spørgsmålene og svarene er ikke altid lige nemmeat gå til. Derfor er det vigtigt, at vejlederne er fagligtrustet til også at vejlede unge med en funktionsned-sættelse. Vejlederne bør sikres bedst mulig viden om,hvilken betydning og hvilke konsekvenser funktions-nedsættelser kan have for de unge. Denne viden kanfor eksempel sikres via efteruddannelsesprogrammer.

LYT TIL DEN UNGE

Men også det at lytte til den unges egne ønsker omuddannelse og erhverv gør en forskel. Der bør værefokus på, hvilke muligheder der findes, og funktions-nedsættelsen må ikke blive en barriere for at deltage isamfundet.

Ofte vil den unge selv vide, hvilken praktisk betyd-ning funktionsnedsættelsen har i hverdagen. Det kan

Vejledning af unge med handicapUndersøgelser har vist, at målrettet uddannelses- og erhvervsvej-

ledning giver unge med en funktionsnedsættelse langt større

chancer for at gennemføre en uddannelse.

AF ESTER LARSEN, FORMAND FOR DET CENTRALE HANDICAPRÅD

»»Unge med en funktionsnedsættelse kan

i særlig grad have brug for individuel

og personlig vejledning, der motiverer

og kvalificerer til at vælge uddannelse

eller beskæftigelse.«

»»Hvordan taler man om funktionsnedsæt-

telsen, uden at det virker stødende?«



derfor være en god ide at inddrage denne viden ogkombinere den med god individuel og personligrådgivning, så man stimulerer flest muligt unge meden funktionsnedsættelse til at gennemføre en uddan-nelse. Netop ved at se på den enkelte persons præmis-ser og forudsætninger og de deraf følgende mulighe-der, bliver vejledningen til størst mulig gavn for denenkelte.

Vejledning gør det selvfølgelig ikke alene, men den eret skridt på vejen til at sikre, at unge med funktions-nedsættelser får bedre muligheder i vores samfund, ogher er uddannelse og beskæftigelse alfa og omega. Vihar som samfund ikke råd til, at nogen tabes på gul-vet, blot fordi vi ikke satte ind i tide med en god hjælpog vejledning til at finde frem til og rundt i uddannel-sessystemet. •


O venstående citat af Albert Bandura indleder bo-gen: Karrierevalg – teorier om valg og valgpro-

cesser, som udkom i august og illustrerer den komplek-se opgave det er at blive parat til at træffe et erhvervs-valg. Bandura har været inspirationskilde til flere af dekarrierevalgsteorier, der præsenteres i bogen og hans te-ser om betydningen af menneskers subjektive antagel-ser kan have vidtrækkende konsekvenser for den måde,som vejledningen tilrettelægges på. Denne artikel præs-enterer nogle af karriereteoriernes hovedpointer og de-res relevans for vejledning af børn og unge.

VALGET

Ifølge Bandura er valget først og fremmest påvirket afdet, mennesket tror om sig selv og sin formåen samtaf, hvad det tror det kan opnå ved at vælge A frem forB. Menneskers helt subjektive antagelser er altså det,der guider dem hen imod eller væk fra bestemte akti-viteter. For eksempel vil man fravælge et alternativ(en valgmulighed), hvis man ikke tror man kan mestrede krav, som man mener knytter sig til dette, eller hvisman ikke tror, at ens anstrengelser kan føre til et øn-sket resultat. Med andre ord er valget både et produktat noget man tror og af noget man ønsker sig - og detman tror man kan eller ikke kan, har betydning for devalg man træffer, fordi man kobler sine opfattelser afsig selv, til de valg man overvejer. Som følge heraf bli-ver det mere relevant at arbejde med vejledtes fore-stillinger end med »objektive facts«, og med de fore-stillinger, de har om, hvad det kan give dem at vælgenoget specifikt.

De valg unge træffer, opfattes af de fleste karriere-valgsforskere som resultatet af en proces, der er star-tet tidligt i barndommen. Arbejdsrollen er blot en afmange voksenroller, som barnet bliver præsenteret forgennem sin opvækst og den indgår derfor – måskeubevidst – i dets forestillinger om det voksenliv, somtegner sig forude. Unge eksperimenterer med forestil-linger om, hvilke identiteter de kan konstruere – og

gennem de direkte eller indirekte erfaringer de gør sigi livet, opbygger de fx ideer om, hvilke uddannelserder kan være adgangsbilletten til det voksenliv, de øn-sker sig. Umiddelbart giver det derfor god mening atpåbegynde vejledningsindsatsen så tidligt som muligt,fordi man herved kan stimulere barnet til at udforskeandre voksenroller, eller måder at spille dem på, enddem de blevet præsenteret for i hjemmet.

Men at arbejde med børn og unges forestillingerom en fremtidig karriere kan være en vanskelig opga-ve. For det første kan deres helt unikke livsforløb ogleverum influere på, hvad der rent faktisk er opstået iden enkeltes bevidsthed som mulige valg, fordi der erforskel på hvilke læringstilbud og hvilken feedbackfra omgivelserne, som hver enkelt har modtaget. Hviset barn er vokset op i et hjem uden klaver kan man –helt banalt - hverken sige noget om dets potentielleevner for klaverspil, eller om det kunne blive interes-seret i at spille klaver. For det andet vil børn og ungetolke de erfaringer, de gør sig, meget forskelligt og denmåde, de fortolker deres erfaringer på, har betydningfor de valg de senere skal træffe.

INTERESSE

At træffe karrierevalg kan sammenlignes med andrepersonlige udviklingsopgaver og de valg man træffer li-vet igennem påvirkes af samspillet mellem både indivi-duelle og kontekstuelle faktorer. Derfor er det, som deunge giver udtryk for som værende deres »interesser«,måske blot resultatet af den måde, hvorpå de har kob-let deres opfattelser af sig selv med deres antagelser omvoksenverdenen i netop den sociale niche, som de harbefundet sig i. Flere karrierevalgsforskere beskæftigersig derfor også med, hvad interesser er for noget oghvor de kommer fra og der synes at være bred enighedom, at den menu af læringstilbud, som den enkelte harhaft adgang til, spiller en afgørende rolle.

Linda Gottfredson er en af de forskere, som harbeskæftiget sig med socialiseringsprocessers betyd-

Børn og unges valg og fremtidsplaner»Processen at vælge karrierevej er ikke let. Ved karrierebeslutninger må mennesker håndte-

re den usikkerhed, der er forbundet med at vurdere egen formåen, stabiliteten i deres inter-

esser, de langtrækkende perspektiver i forskellige erhverv – som de ser ud lige nu, adgangen

til forskellige karrieremuligheder og den type identitet de ønsker at konstruere for sig selv«

AF LISBETH HØJDAL OG LENE POULSEN


ning for udvikling af interesser. Ifølge hende er børnog unge dog først og fremmest optagede af at træffesocialt acceptable valg, hvilket fx kan forklare demønstre, der kan være i relation til kønsspecifikke el-ler kulturelt betingede og mere eller mindre »stereoty-pe« valg. Gennem unikke udviklingsprocesser afg-rænser børn og unge sig fra en stadigt voksende del afde valgmuligheder, som de potentielt kunne have,hvilket medfører, at en ung kun har et begrænset ud-valg af acceptable alternativer tilbage at vælge imel-lem, når de møder en vejleder i 8. eller 9. klasse. Af-grænsningsprocesserne foregår længe før de unge harlært arbejdslivets verden at kende og de vil ofte ikkevære bevidste om årsagerne til de fravalg, de har fo-retaget og hvordan de har indsnævret deres felt afvalgmuligheder.

Både Gottfredson og andre karrierevalgsforskereser det derfor som en central vejledningsopgave at ud-vide den unges valgperspektiv, og flere mener, at vej-ledning bør bidrage til at stimulere og udvikle interes-ser – snarere end at drage konklusioner på baggrundaf dem, der umiddelbart kommer til udtryk. Somnævnt er det, vi plejer at kalde interesser, ikke nød-vendigvis et udtryk for, hvad den unge rent faktisk øn-sker sig, men kan også være det »automatsvar«, denunge har lært at give, når nogen spørger ind til dennesfremtidsplaner – ganske enkelt for at få fred for devoksne. Hvis dette er tilfældet, kan det forklare, hvor-for der fortsat er mange unge, der falder fra den ud-dannelse, de har valgt – på trods af at de måske harværet »afklarede« siden de gik i sjette klasse. At ar-bejde med at udvide valgperspektivet kan fx gøres vedat hjælpe vejledte med at konstruere nye fortællingerom sig selv og udforske mulige fremtidsscenarier.

MÅL OG PLANER

I dag skal alle børn og unge arbejde med uddannel-sesplaner og mål for deres karriereudvikling. Hvor-dan man som vejleder kan arbejde med mål og planer,har ikke mindst den socialkognitive karrierevalgsteo-ri (SCCT) et særligt fokus på. Særligt interessant idenne sammenhæng er, at man her ikke regner selveuddannelsesmålet som et egentligt mål - eksempelvisat en ung udtrykker ønske om at blive kok. De unge,der vælger kokkeuddannelsen, kan have vidt forskel-lige motiver for netop dette valg – og det er næppe al-le unge, der vælger denne uddannelse, som er optage-de af grundsovsens mysterier. Et personligt mål er der-imod det, den unge ønsker at opnå, fx gennem det ud-dannelsesvalg de træffer – og ved at udforske de fore-stillinger, den unge har om hvor deres uddannelses-valg kan bringe dem hen, kan man hjælpe vejledtemed at blive klogere på, hvad det er, de ønsker at op-

nå. I kokke-eksemplet kan den unges ønske fx væreat komme i tv, åbne sin egen restaurant, eller bare bli-ve god til at lave mad.

På baggrund af moderne karrierevalgsteori kan detblandt andet konkluderes, at arbejdet med børn ogunges karriereudvikling- og valg må tage afsæt i denstøtte, vejledningen kan være i deres identitets- og ud-viklingsprocesser. Et godt valg er et valg, der giverpersonlig mening - og et valg, der giver personlig me-ning, er også et valg, som den unge vil søge at fast-holde. Den forskning, der blandt andet ligger til grundfor SCCT-teorien, har fx påvist, at »vigtige personligemål« er meget bedre indikatorer på senere vedholden-hed end objektive kriterier som karaktergennemsniteller andre forudsætninger. Hvis den unge træffer etvalg på baggrund af et mål, de selv har sat sig og vir-kelig ønsker at opnå, vil de være langt mere tilbøjeli-ge til ikke at falde fra – uanset hvilke barrierer demåtte møde på deres vej.

Sammenfattende flytter karrierevalgsteorierne op-mærksomheden væk fra de traditionelle vejlednings-tilgange, hvor bestræbelserne ofte har været rettetmod at teste børn og unge og derefter matche dem tilpassende alternativer. Samtidig rettes opmærksomhe-den på vejledernes manglende forudsætninger for atvurdere menneskelige potentialer og den potentiellerisiko, der er for, at vurderinger af mennesker kan bi-drage til yderligere stigmatisering og dermed til atmodvirke det enkelte barns karriereudvikling.

I et udviklingsperspektiv må vejledning bidrage tilat motivere børn og unge til at formulere mål, de selvsynes er vigtige. Herved kan vejlederen bidrage til atudløse menneskelige potentialer og fjerne sig fra rol-len som taksator. Væsentlige omdrejningspunkter i ar-bejdet med børn og unges karriereplaner kunne væreet øget fokus på vejledtes: • Identitet og selvopfattelser • Opfattelser af egen formåen • Ønsker og fremtidsforestillinger

Naturligvis må alle vejledningsinitiativer tage afsæt ien konkret vurdering af den enkeltes unikke vejled-ningsbehov. Nogle unge kan fx have behov for at re-evaluere deres tidligere læringserfaringer, eller denmåde, hvorpå de har konstrueret opfattelser af sig selvog omverdenen. Andre kan have behov for at arbejdemed de (måske unødvendige) begrænsninger, de harpålagt deres valg. Under alle omstændigheder menervi, at karrierevalgsteorierne giver en række relevantebud på hvordan man kan gribe vejledningsopgavenan og det er vort håb at bogen kan inspirere til denfortsat te professionsudvikling inden for alle grene afuddannelses- og erhvervsvejledningen. •



D et helt nye matematikprogram Mondiso kan altdette foruden bedre muligheder for samarbejde

og inddragelse af interaktive whiteboards i undervis-ningen.

Med Dansk e-Learning Centers (DELC) nye netba-serede undervisningsprogram Mondiso er matematik-ken flyttet ud til en øde ø befolket med venligtsindedemonstre, der ikke alle er lige skarpe til matematik. Detkommer der en række lærerige og sjove introduktionertil matematik ud af, der alle er suppleret med konkre-te opgaver hentet fra hverdagen på Mondiso.

Mondiso er ét ud af otte netbaserede undervisnings-programmer, der er et resultat af et samarbejde medUndervisningsministeriet og UNI-C. Foruden Mondi-so har DELC udviklet Mingoville, det netbaserede un-dervisningsprogram til engelsk på 3. - 4. klassetrin,der kom på markedet i begyndelsen af 2006 og i daghar 25.000 brugere alene i Danmark. Mingovillevandt Undervisningsministeriets projektkonkurrence»It i Folkeskolen« på området »Netbaserede lære-midler til engelsk på 3.-4. klassetrin« og Mondisovandt i kategorien »Netbaserede læremidler til brugfor matematik på 1.-3. klassetrin«. Begge program-mer er udviklet ud fra DELCs grundlæggende ambiti-on om at lave lærende, engagerende, udfordrende oginteraktiv e-learning ved hjælp af de nyeste teknologi-ske muligheder.

MONDISO-UNIVERSET

Historien om beboerne på Mondiso er gennemgåendefor alle dele af programmet. Der er tale om et univers,der taler til målgruppen og som skaber den røde tråd,der betyder, at eleven oplever indholdet som spænd-ende og interessant samtidig med, at matematikkenpå pædagogisk vis placeres i en sammenhæng, elevenkan relatere til.

Programmet består af tre gange ti struktureredelæreforløb, hvoraf hvert læreforløb omhandler ét ma-

tematisk emne, som der arbejdes med på flere forskel-lige måder. Et matematisk emne består typisk af ottelæringsobjekter hørende ind under én af kategorierne:Fundament, opbygning, stabilisator eller kobling. Ele-ven er undervejs udstyret med følgende redskaber:

• Et tegneprogram: der i læringsforløbene gradvistintroduceres, men som også kan anvendes separat.

• MatLex: et matematisk leksikon til opslag f.eks.tabeller og matematiske tegn

• Talstang og talplade: hjælperedskaber der giver go-de mentale modeller af talsystemet og hjælper tiludvikling af effektive udregningsstrategier

• Det klassiske kladdehæfte og lommeregneren • MatBlog: der giver eleven en samlet oversigt over

indholdet i Mondiso og egne resultater.

Herudover indeholder programmet ekstra tilbehør iform af regnestykker, som eleverne kan downloade påmobiltelefonen samt mulighed for at lærere kandownloade ekstra materiale til brug i undervisningen.Som lærer har man desuden mulighed for løbende atevaluere elevernes indsats ved at se, hvilke læringsob-jekter, de har arbejdet med og resultaterne. På denmåde kan læreren hurtigt skabe sig et overblik over,hvor den enkelte elev fagligt befinder sig og hvilkeområder, der bør foku-seres på.

LOG PÅ, LÆR OG

EVALUÉR

Mondiso og Mingovilleer begge netbaseredeprogrammer og skalderfor hverken installe-res på computeren elleropdateres. Alle datagemmes centralt på ser-verer og optager derfor

Monstersjov matematik

Motiverede elever og lærere, der får frigivet en masse tid, er typisk tilbage-

meldingen fra brugerne af sprogprogrammet Mingoville (2006).

Undervisningsmaterialets omfang og varierende sværhedsgrad kombineret med

en høj grad af fleksibilitet gør det ideelt til undervisning af alle typer elever.

AF SANNE SCHIBSBYE, CAND.IT, ACCOUNT MANAGER DELC

Manfred, bor på Mondiso og elsker at spise skrald


NYT internetbaseret matematikprogram

heller ikke plads på skolens computere. Det betyder,at man ved brug af brugernavn og adgangskode viainternettet kan logge på sin egen profil fra hvilkensom helst computer - både på skolen og hjemmefra.

Programmets fleksibilitet har vist sig at have storbetydning for, hvordan Mingoville anvendes i praksis.Nogle bruger det i undervisningen og andre som etsupplement til undervisningen, til lektiebrug eller ispecialundervisningen, eftersom materialet har denfordel, at det til hver en tid kan tilpasses den enkelteelevs aktuelle behov i forhold til tempo, tid, sted, va-righed og niveau, også når det gælder elever, der erfagligt stærkere eller svagere.

DIFFERENTIERET UNDERVISNING

Erfaringen fra Mingoville viser, at også elever, dermodtager specialundervisning, har et stort udbytte afprogrammet. Ved at tilbyde en anderledes undervis-ningsform, hvor undervisningen kan tilpasses den en-kelte og som udnytter de elektroniske mediers mulig-hed for at kombinere lyd, tekst og billeder samtidigmed en løbende aktivering af brugerne, skabes derbedre forudsætninger for at fastholde elevens op-mærksomhed.

Begge programmer er baseret på tanken om, at vilærer bedst ved selv at være aktive, og at god e-learn-ing derfor hele tiden bør aktivere brugeren. Derfor erder lagt stor vægt på et indhold, der på pædagogiskvis kombinerer introduktioner, eksempler og løbendeopgaver.

Evaluering af de resultater eleven opnår og en godog uddybende feedback på disse, er et andet kendetegnved DELCs undervisningsprogrammer. Undervejs fåreleven ros, når opgaverne løses rigtigt, og opmuntren-de kommentarer for forkerte eller mindre gode løsnin-ger. De opmuntrende kommentarer har til formål at gi-ve eleven lyst og mod på at forbedre egne resultater.

På samme måde som Mingovilles My Book inde-holder Mondiso desuden MatBlog, der er en person-lig side, hvor eleven har en oversigt over, hvilke deleaf programmet han eller hun har gennemgået samthvilke resultater, der er opnået og dermed mulighedenfor at forbedre disse.

Steen & Stoffer - Nytænkning

Et eks. på et skærmbillede - Tal og Tæl - hentet fra Mondiso


FREMTIDENS E-LEARNING

DELC arbejder i øjeblikket på at færdiggøre et netba-seret program til matematik for 7.-9. klasse. Ligesommed Mingoville og Mondiso vandt DELC projekt-konkurrencen »Netbaserede læremidler til matematikpå 7.-9. Klassetrin«. Programmet tages i brug i be-gyndelsen af 2008.

Det er DELCs ambition også i fremtiden at udviklelærende, engagerende, udfordrende og interaktiv e-

learning ved hjælp af de nyeste teknologiske mulighe-der. Den teknologiske udvikling og den gradvise for-bedring af skolernes computerfaciliteter skaber løben-de nye muligheder for udviklingen af e-learning,sådan som det bl.a. ses med brugen af interaktive whi-teboards. Formålet med god e-learning er ikke at ud-vikle elevernes it-færdigheder men derimod at benyt-te de muligheder, der er til rådighed til at lave det bed-ste undervisningsmateriale. •

MONDISO

• Opfylder trinmålene for matematik i 1.-3. klasse • Matematiske introduktioner og pædagogiske

forklaringer med konkrete eksempler • Mulighed for at arbejde individuelt, parvis eller i

klasseundervisningen (interaktive whiteboards) • Vinder af UVMs projektkonkurrence »Netbaserede

læremidler til brug for matematik på 1.-3. klassetrin« • Skoleabonnementer fås helt ned til kr. 20 pr. elev. • Mulighed for at oprette lærere og elever via UNI-login • Køb i dag og start allerede i morgen –

ingen installering.• Få en introduktion ved stand 3012 på

Uddannelsesmessen i Odense d. 5. - 6. november

Læs mere på www.mondiso.dk

MINGOVILLE

• Opfylder trinmålene for engelsk på 3. – 4. klassetrin• Forudsætter ikke et forudgående kendskab til engelsk • Indeholder 7500 forskellige lydfiler –

udelukkende på engelsk • Vinder af UVMs projektkonkurrence ’netbaserede

læremidler til brug for engelsk på 3.-4. klassetrin«• Skoleabonnementer fås helt ned til kr. 20 pr. elev. • Mulighed for at oprette lærere og elever via UNI login • Køb i dag og start allerede i morgen –

ingen installering.• Få en introduktion ved stand 3012 på

Uddannelsesmessen i Odense d. 5. - 6. november

Læs mere på www.mingoville.dk

NYT internetbaseret matematikprogram

http://www.mondiso.dk

http://www.mingoville.dk


S amfundet yder en lang række services til borger-ne. Af uransagelige grunde er nogle services gra-

tis for brugeren og finansieret over skattebilletten,medens andre kræver brugerbetaling og altså derforkan fravælges – og bliver det.

Skolen er gratis, medens vuggestue, børnehave ogskolefritidsordning i et eller andet omfang betales afbrugerne. Børnetandpleje er gratis, medens briller be-tales af forældrene. Ja, og voksentandpleje brugerbe-tales. Sygepleje er gratis, hvis man benytter den of-fentlige sygepleje. Dette gælder, hvis man fx har ondti benet, men hvis man har ondt i sjælen, må man selvfinansiere sin helse.

Den ovenfor nævnte politiker kan ud fra en traditio-nel tænkning siges at have ret, men samfundsudvik-lingen kalder på nytænkning i hele barnets hverdag.Forleden fandt jeg i Brugsen en folder med titlen: Denstore bagedag« og opfordringen »Bag dig gennem ul-vetimen«

Alle synes at være enige om, at vore børns kost ladermeget tilbage at ønske, men hvad kan vi så gøre udover at konstatere det? Tænk om politikerne havdemod til at handle ud fra realiteterne.

Hvis vi tænker os familiernes hverdag vendt på hove-det således, at alle i familien hver dag får et måltidvarmt mad på deres arbejde – børnene i deres skole.

Vil eftermiddagssituationen komme til at se helt an-derledes ud end vi kender den i dag.

Skolebespisning vil have mindst tre positive implikati-oner i barnets liv:

• Morgenmad og frokost er vigtig for barnets ind-læringsevne

• Regelmæssig og sund kost er essentiel for baretsfysiske udvikling

• Skolebespisning vil give familierne mulighed for atkonvertere ulvetimen til nærvær og samvær.

De fleste børn fravælger på et eller andet tidspunktden hjemmesmurte madpakke, og en del børn spiserslet ikke i løbet af dagen.

Alle ernæringseksperter er enige i, at det ikke blot erusundt at klare sig gennem dagen på fastfood eller vedtilfældige måltider. Vore nabolande har i efterhåndenmange år taget konsekvensen af dette og tilbyderskolebespisning til alle elever som en naturlig del afskolens tilbud.

For ikke så længe siden spurgte jeg nogle elever i enskole i Helsinki om, hvad de tænkte om at gå til dennærmeste tank for at købe et eller andet i stedet forskolens varme måltid. De svarede helt i henhold tilsandheden, at de kunne de slet ikke forholde sig til,

Anker Mikkelsen har siden maj 2004 med få undta-gelser leveret »Månedens kommentar«.

Her har han bl.a. belyst det finske skolesystem, densamtidige skole, skoleelevernes sundhed, skolensfaglighed samt skole og opdragelse.

1984 til 2004 har Anker Mikkelsen været leder i fol-keskolen, skrevet adskillige bøger og udviklet denpædagogiske idé bag Hellerup Skole. 1998 til 2000gennemførte Anker Mikkelsen uddannelsen Master ofPublic Management ved Syddansk Universitet. Han erindehaver af aammiiSkoleudvikling. Anker Mikkelsen erekstern lektor ved Danmarks Forvaltningshøjskole,hvor han underviser på diplomuddannelsen i ledelse

Ulvetimen – hvis ansvar er det?

AF ANKER MIKKELSEN

WWW.ANKERMIKKELSEN.DK

En landspolitiker sagde for-

leden, at det er forældrenes

ansvar, at børnene spiser,

og hvad de spiser. Altså er

det forældrenes ansvar, at

børnene møder i skolen

efter en god nats søvn og

efter et passende morgen-

måltid. Naturligvis, ingen

vil drage forældrenes ansvar

i tvivl og den megen snak

om skolebespisning har da

også et helt andet sigte.


KOMMENTAR samfundsudviklingen kalder på nytænkning

fordi de jo altid havde spist på skolen, og at det vardagens varme måltid. Fortalt, at det ofte er tilfældet idanske skoler, stillede de sig skeptiske ja, måske lige-frem tvivlende på, hvorvidt jeg talte sandt.

En vigtig sidegevinst er, at de svenske, finske og børnhar vænnet sig til en alsidig kost og gerne spiser sko-lens mad. Man hører aldrig udsagn om, at madenskulle være anderledes, eller at det ikke falder i bør-nenes smag.

Vi taler sundhed for hele befolkningen og helhed ibarnets liv. Hvad med at begynde med børnene? Depolitikere, der bidrager til at afskaffe ulvetimen, hargjort en forskel. •


E t aktivt og målrettet forældresamarbejde styrkerforældre, lærere og elever i forhold til at indfri

målene for undervisningen i folkeskolen. Formåletmed og indholdet af samarbejdet fremstår dog sjæl-dent tilstrækkelig klart. Mange skoler forsøger atovervinde dette problem ved at udarbejde pjecer, somkan hjælpe forældre og skole til at afklare forventnin-gerne til hinanden. Initiativet er dog ikke tilstrække-ligt til at klare problemet.

Man må gå ud fra, at alle har interesse i et udbyt-terigt skoleforløb for det enkelte barn, men det bety-der ikke, at der er enighed om, hvad det indebærer iforhold til det enkelte barn og i forhold til fællesska-bet. For at afklare de forskellige forventninger, må viafsætte tid til fælles drøftelser.

Dialogen vil efter al sandsynlighed afsløre, at alleforstår noget forskelligt, og at forventningerne under-tiden er uforenelige inden for en klasses rammer. I sigselv giver det et grundlag for en fælles forståelse af, atopgaven er kompleks, og det er et godt fundament foret realistisk samarbejde.

Formålet med dialogen er ikke at opnå konsensus,men at tydeliggøre, hvilke forventninger, det er reali-stisk at have og som man kan forvente indfriet.

SKOLEN - ET FÆLLESSKAB AF INDIVIDER

Et gennemgående problem i forhold til afstemning afforventningerne er de mere og mere »individualistiskeholdninger«, fx tilbøjeligheden til at forældre kun fo-kuserer på deres eget barn og mangler forståelse for,at skolen fungerer som et fællesskab. En del af de sid-ste års lovinitiativer på skoleområdet opfattes af fo-

rældrene som en legitimering af denne tankegang. Un-dervisningsdifferentiering, mål og løbende evalueringopfattes af en del forældre, som elementer i en indivi-duel tilrettelagt undervisning. Her kræver det styrkefra skolens side at fastholde en praksis, der grunder ien betragtning om, at de også har et fællesskab og enhelhed, der skal tilgodeses.

Skolens ledere og medarbejdere udfordres af velfunge-rende forældre, der ikke kender spillereglerne i skolenog blander sig i forhold, de ikke har kendskab til. Fo-rældrene forstår ikke, at pædagogikken og hverdagenikke er indrettet på deres præmisser. Det kan væresvært at komme igennem med forklaringerne på, hvor-dan tingene er skruet sammen. Det kræver en høj gradaf professionalisme hos ledere og medarbejdere, idetde må kunne skelne mellem profession og person, - el-lers bliver det for svært og for belastende. Samtidigskal de kunne være sikre på opbakning fra det øvrigesystem til at stå fast – fra forvaltningen og politikerne.

Forældre som medspillere

Folkeskoleloven siger det helt klart: Børn og

forældre skal samarbejde med skolen om at

leve op til folkeskolens formål.

AF ANNA MARIE ILLUM OG PER B. CHRISTENSEN,

HHV. SKOLECHEF I HORSENS OG BØRNE- OG

KULTURDIREKTØR I NÆSTVED, BØRNE- OG

KULTURCHEFFORENINGEN.

Anna Marie Illum, skolechef i Horsens og Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved

»»Skolens ledere og medarbejdere

udfordres af velfungerende forældre,

der ikke kender spillereglerne i skolen

og blander sig i forhold, de ikke har

kendskab til. Forældrene forstår ikke,

at pædagogikken og hverdagen ikke er

indrettet på deres præmisser.«


DEBAT de er kritiske og krævende, men folkeskolen behøver deres støtte

HØJE FORVENTNINGER

Afdækker man forældrenes forventninger og skolensmuligheder, vil man efter al sandsynlighed se et gabmellem forventningerne og det offentliges mulighedfor at indfri dem. Virkeligheden er, at dagens forældreofte er færdiguddannede og generelt har gode økono-miske kår, når de får børn.

Det er modne og bevidste forældre, som prioritererønskebørnene og er optaget af, hvad der er et godtbørneliv. Vi ser familier, som vægter dyre ferier, til-bygninger, restaurantbesøg og andet i kraft af den rig-dom, som er flydt ind over landet de senere år. Denmentalitet forplanter sig til de krav, forældrene har tilinstitutionerne. Mor og far forventer det bedste forderes børn - også i de offentlige tilbud.

Som modspil hertil skal vi turde konfrontere fo-rældrene med, at der er en grænse for, hvilke opgavervore institutioner skal løse.

Vi trænger grundlæggende til en debat om, hvaddet offentlige skal klare, og hvad børnene og deres fo-rældre selv skal klare. En skole er ikke en forretningeller en service. I en skole skabes faglige og personligekompetencer, og det kan kun lade sig gøre, hvis de,der skal have kompetencerne, medvirker.

Hvis et nyindkøbt køleskab ikke fungerer, henvenderman sig i forretningen, og får et nyt. Hvis læringspro-cessen – både med hensyn til kundskaber og social ad-færd - ikke fungerer, er svaret ikke nødvendigvis en nyskole, det kan også være fælles hårdt arbejde.

Når noget er svært eller ikke umiddelbart vil lyk-kes, findes der ikke altid smutveje, og det er heller ik-ke nødvendigvis nogens skyld. Børnene og de ungemennesker skal udvikle »tålemod«. De skal kunne tå-le modgang uden at miste selvtillid og uden at give op.

ET FÆLLES PROJEKT

Mange lærere oplever forældresamarbejdet som etvanskeligt aspekt i deres arbejde. De synes, forældre-ne er kritiske og krævende, mens forældrene på denanden side forventer, at lærerne er sikre, markante oggode til at undervise.Skolen og lærerne må opfatte forældrene som med-spillere, samtidig med at skolen er tydelig i forhold til,• hvad der inviteres til dialog om,• hvad der primært er et professionelt ansvar,• hvem, der har ansvaret for hvilke opgaver, og• hvor der er muligheder for indflydelse, og

hvor der ikke er.


Skolens ledelse og medarbejdere skal turde stille kravtil forældrene, men de skal også være lyttende og ly-dhøre.

Et godt samarbejde er bl.a. kendetegnet ved, at alleparter erkender og anerkender, at der er forskelligeperspektiver på den fælles opgave, og at samarbejdetfungerer på trods af misforståelser, tvivl og uenighe-der. I respekt for hinandens opgaver og roller bliversamarbejdet en ressource. Forældrenes forslag ogspørgsmål giver anledning til overvejelser, »dem« og»os« -tankegangen eksisterer ikke, og forældrene bli-ver en uvurderlig støtte for skolen. Hvis dialogen hol-des i live, og grundlaget hele tiden er respekt, ly-dhørhed, tydelighed og handling kan der blive tale omet fælles projekt.

FOLKESKOLEN BEHØVER FORÆLDRENES

TILLID OG OPBAKNING

Skolen har brug for et stærkt samarbejde med forældre-ne, der involverer klassen og fællesskabet i klassen - ik-ke bare deres eget barn. Forældrene har en central rollei anerkendelsen af, at der skal være plads til alle. Kraveter et godt socialt miljø med ro og god tone, hvilket sko-len kun kan skabe i kraft af opbakning fra hjemmene.

Samtidig kan forældrene bakke op skolens fagligeansvar ved at udvise tillid til skolens arbejde over forderes børn, og ved at vise interesse for det, barnetkommer hjem med fra skolen. Er forældrene usikre el-ler i tvivl om skolens faglige niveau og praksis, er detvigtigt, at afklaringerne sker mellem de voksne, såusikkerheden ikke sendes videre til barnet. For at kun-ne udvikle sig fagligt og socialt i skolen er det nød-vendigt, at barnet har tillid til det, der sker. Og det erde voksnes ansvar i samarbejde at sikre dette.

FORÆLDRENE KAN MEDVIRKE TIL EN GOD SKOLE

Folkeskolen er i fokus, og med rette. Det er her, grun-den lægges til livslang læring og social indsigt, som eren forudsætning for, at vores børn kan vokse op i ogmanøvrere i en globaliseret verden.

Som kommunale chefer på området er vi megetoptaget af, hvordan vi kan arbejde med at indfri for-ventninger. Vi inviterer hermed til samarbejde om op-gaven.

Det er nødvendigt, at alle folkeskolens parter ogikke mindst forældrene indgår i det fortsatte arbejdemed at sikre en god folkeskole. Det vil sige en skole,hvor vi styrker børnenes faglige niveau, deres kreativeevner, deres innovation og deres evne til at løse pro-blemer – samtidig med vi har fokus på både den en-kelte og fællesskabet. •


Folkeskoleloven af 1993, har jo allerede haft til-strækkeligt mange år på bagen til med overbevis-

ning at kunne demonstrere sin formidable uduelighedsom skolelov. I den forbindelse er Bertel Haardersåbningstale ved årets Sorø-møde et studium værd,sådan som talen er gengivet i kronikform i Politiken.

Sit liberale tilhørsforhold til trods skilter han pludse-lig i sin tale med, at han er rundet af det totalitære stu-denteroprør i 1967. Ikke så meget for at gøre en un-drende offentlighed bekendt med noget så overra-skende, men for at begrunde sit nok så overraskendesyn på betingelserne for videreuddannelse i Danmark.

Der er tilsyneladende tale om et forsøg på at pløje devante veje til uddannelserne op, på samme måde somuansvarligheden i de vilde studenteroprørsdage medstort held forsøgte at fratage de universitetsansatte -herunder først og fremmest professorerne - deres ret su-veræne indflydelse på den universitære verden,som de reelt ret beset var de eneste, der havdeforstand på. I stedet overtog studenterne medvoldelige aktioner magten i folkets - først ogfremmest arbejdernes - navn.

Og nu siger Bertel Haarder så i sin tale, at handirekte uden omsvøb er ude i samme ærinde,hvad angår adgangsvejen til de videres uddan-nelser. Denne gang er det ikke professorer, lek-torer eller andre højt placerede personer, derstår for skud. Denne gang er turen kommet tileksamensbeviset. Altså det stykke papir, som,uanset hvad man ellers mener om det, reelt erdet eneste bevis på indehaverens egnethed tilde videre studier.

Dette stykke papir vil Haarder ikke fjerne helt.

Det ville dog alligevel være et alt for groft brud medfortiden. Men besiddelsen af papiret skal ikke i frem-tiden være eneste krav på adgangen til videreuddan-nelse. Og her går Haarders højskolerødder fint i hakmed hans studentikose oprørsrødder.

I fremtiden skal universitetsverdenen anerkende ube-stemmelige folkeoplysende islæt på linie med et kon-kret eksamensbevis. Folkeoplysende påvirkninger haringen jo papir på, og ingen kan derfor vide, om denfolkeoplyste har ballast nok til en videregående ud-dannelse. Alligevel hævder Haarder, at det afgørendeikke er, om ansøgeren har gennemgået det samme,som man normalt kræver, og som et eksamensbeviskan dokumentere.

Altså det afgørende er ikke om ansøgeren har erhver-vet et adgangsgivende eksamenspapir. Det afgørendeer, om niveauet er tilstrækkeligt. Men det kan man jo

Gyset fra SorøEn gang imellem kan man godt undre sig over, hvorfor en liberalt sin-

det Venstre-undervisningsminister kan blive ved med at acceptere en

folkeskole, der i et og alt er et lighedsideologisk, gammelmarxistisk,

revolutionært spildprodukt fra en socialdemokratisk og senere en radi-

kal undervisningsministers lighedsideologisk skoleridt.

AF VAGN MADSEN, VICESKOLEINSPEKTØR


ikke vide, om det er, hvis ansøgeren ikke har papir på,at niveauet er tilstrækkeligt.

Om dette eksamensbevis så favoriserer ansøgere medbaggrund i hjem med bøger og aviser og diskvalifice-rer ansøgere med baggrund i arbejder- og indvandrer-hjem er en helt anden sag. Den slags sociale slagsidebør løses ved at sørge for, at denne sidste kategori afansøgere i større tal end nu får adgang til at erhvervedet adgangsgivende eksamensbevis.

Ingen vil formentlig gå i rette med Haarders ord om,at et højskoleophold kan »give åndeligt indhold, mo-denhed og reelle kompetencer og forme karakteren.«Der er blot det ved det, at graden af en sådan erhver-velse ikke er målt og derfor ikke fremgår at noget pa-pir. Og denne kendsgerning kan Haarder ikke bareoverse ved at lede tanken hen på »Holbergs ogGrundtvigs opgør med akademisk teoretiseren og ind-prentning af hundeklogskab.«

Hvis vi vil sikre et højt uddannelsesniveau i Danmark,og det er der mange, der endnu gerne vil uden i øvrigtat løfte en finger for at realisere et så naturligt ønske,må ansøgerne til uddannelserne være kvalificerede ogkunne dokumentere deres kvalifikationer gennem er-hvervelse af eksamensbeviser op gennem uddannelses-systemet.

Alt andet er romantisk drømmeri, der alene tjener tilat gøre uddannelser til redskaber i et politisk systemsforsøg på, at løse den såkaldte negative sociale arv istedet for at tilstræbe, at uddannelserne tjener til atdække samfundets behov for den viden, som uddan-nelsen omfatter. •

KRONIK folkeoplysning på linje med eksamensbevis?


Den iiiinnnnddddvvvveeeennnnddddiiiiggggeeee

DE KREATIVE FAG FÅR NYE NAVNE?

I Venstre Folkeskoleoplæg 2007 foreslås det at er-statte den nuværende undervisning i fagene billed-kunst, sløjd og håndarbejde på 2. til 6. klassetrinmed et nyt fag, der kombinerer alle fagområder.Faget hedder »kunst, håndværk og design« ogskal, ifølge forslaget, fylde to lektioner ugentligt.

Kilde: http://www.venstre.dk/

DE GAMLE NYHEDER

Har du ikke tid til at læse den daglige avis, fordi dusidder midt i terminsstile, skole-hjemsamtaler ellerer du aldrig helt blevet færdig med elevplanerne?

Fortvivl ikke - hjælpen er nær!

Som noget nyt holder vi på redaktionen hvermåned vores læsere opdateret om den forgangnemåneders mest omtalte historier fra skoleverdenen.Vi forsøger at følge historierne til dørs. For er dernoget mere irriterende end flygtige nyheder, der for-svinder før vi helt opdagede, hvad de endte med?

PRESSEMEDDELELSE

15 ÅRS JUBILÆUM MED VERDENS BEDSTE JOB

Dorthe Borgkvist har i 15 år hjulpet børn, unge og voksne med indlæringsvanskeligheder og synsproblemer,og hun brænder så meget for sit arbejde, at hun føler, de 15 år er fløjet af sted. Klienterne kommer fra helelandet og enkelte fra udlandet for at søge Dorthes unikke træning, som både indebærer grundmotoriske, au-ditive og synsrelaterede øvelser. Det startede i små lokaler i Lisbjerg (Århus N.) i 1992. I dag er det et storthus i Harlev, vest for Århus, som er rammen om træningen. Dorthe har 4 konsulenter til at træne og moti-vere klienterne, og klinikken er hver dag fyldt med liv og latter. Dorthe arbejder selv på fuldtid i klinikken,og derudover holder hun foredrag for foreninger, børnehaver, skoler, optikere og andre interesserede.

I klinikken arbejdes der med øjenbevægelser for at øge koordination og præcision, derved opnås hurtigerelinieskift, og man undgår, at små ord springes over. For at kunne kende forskel på de små ord, der lignerhinanden som der, det, den og dem, kræver det, at øjnene kan udføre meget små velkoordinerede bevægel-ser. Der arbejdes også meget med den visuelle hukommelse.

Der skal benyttes visuel hukommelse til at kunne stave ordmed skjulte bogstaver og ord, hvor vokalen udtales som en an-den vokal (f.eks. lyder nemt som næmt). Derfor kan retstavningøges betydeligt med visuel hukommelsestræning.

Den 16. november mellem kl.14.00 og 17.00 er alle interessere-de, nuværende klienter og gamle klienter meget velkomne til etÅbent hus arrangement.

Konsulenterne vil arbejde med klienter, så der er mulighedfor at se »programmet i aktion«.Det foregår på Nyvangsvej 19, 8462 Harlev ved Århus.

For yderligere information om klinikkens arbejde ring på tlf. 40 98 15 00 eller se www.synogindlaering.dk

http://www.venstre.dk

http://www.synogindlaering.dk


KRYDS & TVÆRS

Indsend løsningen af November-måneds KRYDS &TVÆRS inden den 19. November 2007 og vær med ilodtrækningen om 3 flasker god rødvin.

Løsningen sendes til:

Månedsmagasinet SkolenMeinungsgade 8 D, 4. sal2200 København NMrk.: KRYDS & TVÆRS November

Navn: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Adresse: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Stort tillykke til sidste måneds vinder:

Kirsten Dalsgaard, Slagelse

SportKniv-

angreb

Til spot og

. . .Emne

Gl. afgift

Engelsk 11 O Måneds-forkortelse

Forhøjningen

af

havbunden

Familie-

medlem B E D S T E M O R

APleje noget

SpiseO P E L S K E

Kraftudtryk D Æ L E M EApparat

Del af hjulT V

Forkortelse

BetegnelseM R K

Katolsk bøn

SlyngplanteA V E Græske

bogstaver E

T I T E LPrivat

FunkeE G E T

NStempel

ØS I G N E T Tal

Ialt T O T A LBil-del

Vand R A T

Ildevarsl-ende O M I N Ø S Lever E R

En lillesmule N Ø K Afkom D Ø T R E

Forhindre-de

Mishandle Identiske PilleRedskab

Pudse næse

Irskgruppe

Stilart

indenfor

jazz

Bagerst

på skib

Tiffredsstille

sig selv

Respektere

Velbe-

komme

Klub

Danne ar

Spise

Psykolog

Græsk H

4-5-18-9

Nation-

alitet

Lydord

Ikke øst

Bagsiden

af mønt

Navn

Nedbør

BesiddereTysk for is

Række

4-15-18-9-19-11

Kom . .

Alene Fjernede

Vind 3 flasker god vin...

�

Documents

SKOLEN November 07 · November 2007 4 Fra redaktøren Lidt om det gode liv og uddannelse ... 31 Monstersjov matematik I nyt matematikprogram er matematikken flyttet til ... starte