S ^ I ^ E ^ I G R Ø N L A N D S F A R T E N

1 7 2 1 - 1 9 7 1 * * * * * * * * 4

Efter materiale fra

Skibsinspektionens arkiv.

ff.L.

- I -

Indholdsfortegnelse• Aar Side

Anna Christina, Galiot 1721 1 Amalia, Brigantine 1777 1 Amalia Christina, Snau 1777 1 Andreas Christian, Snau 1785 1 Anna Beate, Galease 1785 1 Anna og Margrethe, Brig 1786 1 Aurora, Skonnert 1817 1 Activ, Skonnert 1844 2 Anna Møller, Jagt 1848 2 Ane Margrethe Kirstine, Skonnert 1861 2 Alpha, Brig 1866 2 Alexei, Skonnertbrig 1878 2 Ansgar, Skonnertbrig 1898 2 Antartic, Dampbark 1900 3 G.C. Amdrup, Motorskib ... 1947 3 Agdleq, Motorskib 1960 3 Avoq, Motorskib 1960 4

Blaa Heyeren, Fregat 1736 5 Baron E.v. Schimmelmann, Hvalfanger 1777 5 Baron Krag Juul Wind, Hvalfanger 1786 5 Baldur, Brig 1851 5 Bjørnen, Motorskonnert 1920 6 Bele, Dampskib 1921 6

Charitas, Coffardieskib ;.' 1731 7 Caritas, 1731 7 Cathrine, Brig 1800 7 Cornelia, Slup 1839 7 Cecilia, 1848 8 Constance, Brig 1857 8 Christian, Fregat 1857 8 Christian Vinkel, Skonnert 1863 8 Ceres, Bark 1878 9 Castor, Dampbark 1896 9 Constantin, Dampskib 1919 9

De jonge Marie, Hukkert 1722 10 Disco, Fregat 1780 10 Den nye Prøve, Jagt 1782 10 Det gode Haab, Galease 1783 10 De to Søstre, Brig 1787 10 Dorothea, Hukkert 1792 11 Der Fruling, Brig 1796 11 De j onge Lars, Galease 1796 11 De tre Brødre, Galiot 1796 11 Discof jorden, Bark .,. • 1798 11 De jonge Wilhelm, Galiot 1799 11 Den hvide Bjørn, Brig 1800 12 Den unge August, Brig 1802 12 Diana, Erig 1818 12 De tvende Brødre, Slup 1821 12 Disco, Bark 1826 12 De tre Søstre, Jagt 1850 12

- II -

Aar Side

Danmark, Dampbark * 1915 12 Danefærd, Dampskib 1920 13 Dronning Dagmar, Motorskonnert 1921 13 Danelag, Dampskib 1925 13 Di sko, Motor skib 1927 13 Disko, Motorskib .... .; 1968 14

Egte Sophie , Hukkert . ,.. , 1724 15 Eyland Schilling, Galiot 1733 15 Emanuel, Snau-brig 1773 15 Elisabeth Christine, Snau 1786 15 Erfarenheden, Snau 1787 15 Egedesminde, Brig 1831 16 Emma, Galease 1885 16 Erik Røde, Motorgalease ,. 1905 16 Expedit, Dampskib 1905 16 Eclipse, Dampbark , 1913 16 Erik Røde, Motorgaloase 1936 16 Erika Dan, Motorskib 1959 17

Fridericus Qvartus 1723 18 Fortuna, Coffardieskib 1728 18 Frue Kerstine, Galiot 1750 18 Friderichshaab, Hvalfanger 1781 18 Fortuna, Brigantine 1785 18 Fortuna, Galease 1802 18 Friheden, Brig 1786 19 Freden, Brig 1809 19 Frederikke og Maria, Skonnert 1838 19 Fox, Dampskonnert 1905 19 Frederik den Syvende, Bark 1871 20 Fox II (se "Gustav Holm") 1924 20 Fulton, Dampskib 1928 20

Geheime Raad Schach, Fregat, Hvalfanger ".. 1777 21 Grev Bernstorff, Hvalfanger 1777 21 Geheime Raad Gregers Juul, Fregat, Hvalfanger .. 1778 21 Geheime Raad Stampe, Fregat, Hvalfanger 1778 21 Grev Moltke, Hvalfanger 1779 21 Geheime Raad Krag Juul Vind, Hvalfanger 1779 21 General Eikstedt, Hvalfanger 1779 21 Grev Ernst Schimmelmann, paa Ekspedition 1786 21 Godthaab, Snau, Hvalfanger 1781 21 Godhavn, Brigantine (ombygget til Snau) 1776 21 Giertrud Cathrine, Brigantine 1790 22 Giertrud Cathrine, Brig I796 22

- III -

Aar Side

Godthaab, Bark • •. 1842 22 Godthaab, Dampbarkentine (senere Dampskonnert)•• 1898 22 Gustav Holm, Dampbarkentine(senere Dampskonnert) 1924 23 Gertrud Rask, 4-mastet Dampskonnert 1923 23 Gautatyr, Dampskib 1923 24. Grønland, Motorskib 1965 24

Haabet, Hukkert 1721 25 Holstensborg, Fregat 1775 26 Helleflynderen, Hukkert 1777 26 Hvalfisken, Brig 1802 26 Henrik Gerner, Jagt 1805 28 Hvidfisken, Brig 1805 28 Hector, Skonnert 1846 29 Hvidbjørnen, Dampbark 1887 29 Hekla, Dampbark 1891 29 Hertha, Dampbark 1895 29 Hans Egede, Dampskonnert 1905 29 Hvalen, Motorgalease 1910 30 Hvalrossen, Motorgalease 1916 30 Hvidfisken, Motorskonnert ,. 1924 31 Hugo, Dampskib 1925 31 Hans Tavsen, Dampskib 1929 31 Hans Hedtoft, Motorskib 1958 31

Island, Hukkert 1772 34 Ivigtut, Dampbark 1907 34 Islands Falk, Inspektionsskib 1918 34

Jomfrue Cornelia, Pink 1729 35 Jomfrue Giertrud, Brig 1787 35 Jupiter, Brig 1790 35 Jacobshavn 1786 36 Jomfrue Cathrine, Brig 1796 36 Jomfrue Giertrud Cathrine, Brig 1796 36 Julianehaab, Bark 1840 37 Julius Skrike, Bark 1895 37 Julius Thomsen, Dampskib 1947 37

Kronprins Christian (Cron Printz Christian) Pink 1723 38 Kongens Haab, Hvalfanger 1777 38 Kronprinsens Haab, Hvalfanger 1779 38 Knut Skaaluren, Dampskib 1904 38 Klapmydsen, Motorskonnert . •.. 1929 38 Kaskelot, Motorskib 1948 39 Kununguak, Motorskib 1964 39

- IV

Aar Side

Lovisenborg, Hukkert 1761 40 Lovise, Bark 1800 40 Lucinde, Brig 1846 40 Louise, Motorgalease 1920 40

Morianen, Coffardie Skib 1728 41 Mariæ Kierke, Galease 1761 41 Mercurius, Brig 1801 41 Mercurius, Slup 1819 41 Maria Lovisa, Fregat 1800 42 Martinette Schultz, Jagt 1819 42 Mariane, Brig 1839 42 Mathilde, Jagt 1845 42 Miki, Motorkutter 1946 42 Miki, Motorkutter 1950 43 Misigssut, Røntgenskib 1955 43 Ejnar Mikkelsen, Fangst- og Togtefartøj 1960 43

Nye Sukker toppen, Hvalfanger 1783 44 Nepisene , Hvalfanger ' 1786 44 Nepisene, Snau 1790 44 Neptunus, Galease 1796 44 Narhvalen, Hukkert 1802 44 Neptunus, Jagt •. 1819 44 Neptunus, Skonnertbrig 1846 44 Norges Haab, Skonnert 1808 45 Navigationen, Brig 1817 45 Nordlyset, Bark 1852 45 Narhvalen, Motorgalease 1925 45 Nanok S, Motorskib 1962 45 Nuk, Hæktrawler 1969 46

Omenak, 1780 . 46

Printz Friderich, Snau 1723 46 Pack-an, Hukkert 1767 46 Prøven, Fregat 1784 47 Prinds Christian Frederik, Brig 1839 47 Peru, Brig 1846 47 Polarstjernen, Dampbark 1897 48

Rigernes Ønske, 1749 48 Rittenbenk, Pink 1786 48 Resolutionen, Brig 1818 48

Straat Davis, 1761 49 St. Peder, Hukkert 1761 49 Skatmester Schimmelmann, Hvalfanger 1778 49 St, Johannes, Fregat, Hvalfanger 1784 49

.- V -

Aar Side

Staden Rønne, Brig 1801 49 Sælhunden, Galease 1802 49 Sophia, Fregat 1820 50 Stærkodder, Jagt 1846 50 Sønderjylland, Skonnert • 1856 50 Signe, Storbaad 1890 50 Sonja, Hvalfanger * 1924 50 Sonja Kaligtoq, Hvalfanger 1951 51 Sælen, Motorskonnert 1931 51 Sværdfisken, Motorskonnert '. * 1924 51 Søkongen, Motorskonnert 1932 52

Taasinge Slot, 1757 53 Titus, Brig 1836 53 Tordenskjold, Brig 1844 53 Tre Venner, Brig 1846 53 Titania, Brig ... 1846 53 Tjalfe, Brig 1857 54 Triton, Bark 1864 54 Thorvaldsen, Bark 1871 54 Tikerak, Motorskib 1949 55 Taterak, Motorskib .. 1964 55 Tugdlik, Motorskib 1967 55

Umanak, Motorskib 1949 56

West Vlieland, Galiot «..., 1728 57

Fragtede skibe , 1969 58

Skibe med mere end 10 Aar i Grønlandsfarten .... 59

Nybygninger 1971 -m-.m .,.. 1971 60

Kystskibe, fiskeskibe ,. 1971 61

- VI -

Commerc elæster.

Commercelæster også benævnt "Læster" er en gammel betegnelse for

skibenes størrelse*

Ifølge en forordning af 12. januar 1632 med senere tillæg var en

ekibslæst eller varelæst lig med 22 tønder rug eller 13 tønder

sild.

Commercelæsterne varierede i størrelse efter tid og sted, i her­

tugdømmerne Slesvig og Holsten var en commercelæst sat til 5200

danske pund, lig med 2600 kg eller 2,6 tons, Norge og Sverige havde

deres eget mål for commercelæster.

I bogen "Træk af Grønlandsfartens Historie" regnes en commercelæst

til knapt 3 tons angivet med V/m. Scoresby som kilde,

I Danmarks Skibsliste af 1873 er mange skibes størrelse (lasteevne)

opgivet omtrentlig.

Det skete af og til, at nogle af de gamle skibe blev målt om, i

reglen opefter , det var før den tid der fandtes faste regler for

"skibes lasteevne og sødygtighed, skipperne traf bestemmelse om

hvor meget gods det var forsvarligt at sejle med, (med skyldig hen­

syn til rederiet.)

Som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at angive en

nøjagtig lasteevne for de gamle skibe, det var dog begrænset hvor

store afvigelser der kunne forekomme indenfor skibe af samme rig-

ningstype og bygning og skibenes længde, bredde og dybde kunne let

kontrolleres.

- 1 -

Anna Christina.

Galiot, fragtet 1721, fulgtes med " Haabet " paa Oprejsen 1721. "Anna Christina" skulle rekognoscere Landet, og bringe Bud til­bage om Hans Egedes Landing. Hjemkom til Bergen den 18. September 1721. Besætning: Skipper Jen3 Andersen Falch, Styrmand Peder Joensen, Matroserne Ole Andersen, Christian Pedersen og Rasmus Rasmussen, Skibsdreng Christian Clausen.

Amalia.

Brigantine, 98,5 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland.

Amalia Christina.

Snau, 91 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland.

Andreas Christian.

Snau, 57,5 Kommercelæster, var 1785 - 86 paa Grønland.

Anna Beate.

Galease, 35 Kommercelæster. Bygget i Wolgast, købt derfra 1779« Reder: Agent Hviid. Skibet var paa Grønland 1785» det forliste paa Hjemrejsen samme Aar.

Anna og Margrethe.

Brig, 94,5 Kommercelæste. Reder: Jacob Holm & Sønner. Skibet var paa Grønland 1786.

Aurora.

Skonnert, 58,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland 1817 til 1825 og i 1837. Overvintrede i Norge 1825 og kom hjem den 6. Marts i 1826. "Aurora" tilhørte "Den islandske Handel", da Skibet i 1837 blev fragtet til Sukkertoppen, afsejlede fre København den 20. April 1837 og returnerede den 14. August, en rundrejse paa 117 Da­ge. Førere: 1817 Frud Faltings, 1818- 19 J. Schwennesen og i 1823, 1820- 22 J,F. Gram, 1824- 25 Jes Jansen. 1837 Hans Jensen.

- 2 ~

Activ.

Skonnert, 22 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jørgen Poulsen, Aabenraa. Skøde dateret 26. Januar 1844. Skibet afsejlede til Julianehaab den 30. April 1844, ankom den 29. August, Activ blev stationeret i Julianehaab.. Fører, F. Ocken, Styrmand, Elberg, der blev i Landet som Fartøjs-fører. I 1885 førte H. Kjøller Skibet til Egedesminde, hvor det da blev stationeret. Galeasen "Emma" løste "Activ" af ved Julianehaab. "Activ" blev hug­get op ved Egedesminde 1890- 91.

_.- -

Anna Møller.

Jagt, 28 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jens Hansen Møller ifølge Skøde dateret Falsted ved Faaborg den 25. Marts 1848. Afsejlede til Holstensborg den 19. April 1848, ankom den 7. Juni efter 48 Dages Rejse, Fører, N. Dam, Styrmænd: J.P. Wibe og P.C. Christensen. Jagten blev stationeret i Holstensborg. "Anna Møller" forliste i Grønland den 6. Oktober 1857. (Se Forlisprotokol for Grønland 27. November 1857.)

Ane Margrethe Kirstine.

Skonnert, hjemmehørende i Assens, Besætning 6 Mand. Fragtet 1861 for at gaa i Ballast til Grønland og hjembringe Kry­olit. Fører: Nicolai Schmidt af Assens, Afsejlede fra Antwerpen den 24. April 1861. Den 22. Maj stødte ski­bet paa et Isfjeld ud for Nunarssuit og forliste, den 24. Maj blev Besætningen taget ombord i Briggen "Anne" af Hull og sat i Land i Grønland den 2. Juni 1861. (Forhørsprotokol for Grønland d, 8. Juli 1861.)

Alpha.

Brig, 71 Kommercelæster, hjemmehørende i Nexø. Fragtet 1866 til: Frederikshaab, Fiskenæsset og Godthaab. Afsejlede fra København den 10. Maj 1866, hjemkom den 19. September. Fører: 0, Sonne.

Alexei .

S k o n n e r t b r i g , 184 Tons. F r a g t e t t i l Umanak 1878. Afse j l ede f r a København den 29, Maj 1878, hjemkom den 3 1 . August . F ø r e r , A. Hansen, 1 . Styrmand og Kendtmand, C.B. S a r t o r ,

Ansgar .

3- mastet Skonnertbrig. Netto Reg. 276,5 Tons. Tilhører Maren Christensen, Enke efter H.C. Christensen, Marstal, Fragtet 1898 for en Rejse København til Julianehaab og retur, Rej­sen varede 84 Dage, Fører: J. Lauritsen, Styrmand: 7/, Kjøller,

- 3

An-t ar tic.

Dampbark, købt fra Sverige 1900. Ishavsfartøj meget stærkt for­tømret med Ishud. Anvendt til Carlbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1900 un­der Ledelse af G.C. Amdrup. (Medd. om Grønland XXVII.) Bygget i Drammen 1871. Compound Maskine 176 IHK, Fart 6 Knob, to-bladet fast Skrue af Staal. Længde 128,5 Fod, Bredde 28,4 Fod, Dybgang lastet 16 Fod. Brutto Reg. 353 Tons, Netto Reg. 189 Tons.

Skibet havde i Somrene 1898- 99 været paa 2 arktiske Ekspeditioner under den svenske Professor Nathorst. Skibets Kulbeholdning var 195 Tons, Kulforbruget paa Ekspeditionen*Aar 1900 var 185 Tons. "Antartic" afsejlede fra København den 14. Juni 1900, til ankers ved Jan Mayen fra den 25. Juni til den 28, Juni. Den 11. Juli til ankers paa Greiper Road. Kap Dalton den 18. Juli og i Dyrefjord paa Island fra den 5, Sept. til den 7. Sept. I Angmagssalik den: 11. Sept., Afgang den 17. Sept. Ankom til København den 4. Okto­ber 1900, derefter blev Skibet solgt.

G.C. Amdrup.

Motorskib, last og passagerer. Bygget af eg med isforstærkning på Frederikssund Skibsværft 1945-47. Maskinen leveret fra Helsingør Skibsværft. Bilbrev: Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S. Byggepris 2.722000 kr., den endelige pris dog godt 3.000.000.

Længde o.a. 53,70 m, på sommerlastelinien 47,10 m Bredde 12,02 m, dybde 5,37 m Tons dødvægt 560 dybgang lastet 4,87 m Brutto Reg. 980 Netto Reg. 472 Tons

Passagerer: I atlantfart 20. i kystfsrt 28, besætning 21. Sejl: 1 sæt stormsejl bestående af 4 spidssej]. Maskine: Diesel/elektrisk, 2 hovedmotorer, IHK total 950, enkelt­skruet. Fart 10 Knob. Den 17, juli 1951 om eftermiddagen, da skibet befandt sig i Ska­gerrak på hjemrejse fra Angmagssalik, skete en eksplosion i ma­skinrummet, ilden bredte sig meget hurtigt til hele Skibet, alle passagerer og besætningen kom-i bådene, motorskonnert "Sværdfisken", som befandt sig i nærheden, tog de skibbrudne op og bragte dem ind til Skagen, M/S "G.C.Amdrup" brændte ned til vandlinien og sank i den dybe rende i Skagerrak,.

Agdleq.

Lastmotorskib bygget i Marstal 1960 til kystfart på Grønland, BRT 157, NRT 71, længde 90,4 fod, dødvægt 130 tons. HK 210, fart 7,5- 8 knob. Byggemateriale stål. Passagerer: 4 kahyts- og 6 dækspassagerer. Skibet forlænget 1965, de nye dimensioner: BRT 180,5 NRT 86,3, længde 106,2 fod, dødvægt 172 tons.

- 4 -

Avoq,

Lastmotorskib, bygget i Aarhus 1960 til kystfart på Grønland. BRT 250,08 NRT 111,83 dødvægt incl. bunkers 228,5 tons. Længde o.a, 118,80 fod, længde p.p. 112,85 fod bredde 24,65 fod. Byggemateriale: Stål, Maskintype Alpha, HK 350, fart 9 knob. Passagerer: 4 kahyts- og 6 dækspassagerer.

5 -

Blaa Heyeren

Fregat, bygget paa Gammelholm og sat i Vandet den 29. Juli 1734. Konstrueret af Overfabriksmester Benstrup. Længde over Stævne 86 fod, Bred paa Tømmeret 22 fod og 2 tommer Dybgaaende Agter 11 fod og 2i tomme, Dybgaaende tor 9 fod og 1^ Forsynet med 18 Stk. 4- pundige Kanoner. Besætning 81 Mand. 1734; Ved Uenighed med Hamborg blev-Fregatten sendt til Nordsøen for sammen med 2 Orlogsskibe at opbringe alle hamborgske Skibe. Chef, Premierløjtnant P. Richardt. 1735. Vagtskib paa Reden, Kaptajn A, Kjærulff. 1736. Sendt til Grønland far at beskytte Kolonien og hævde Kongens Ret til dette Land. Kaptajn B. de Fontenay. 1737. Atter i Grønland.. Kaptajnløjtnant H. Vrodroff, 1741. Bestemt til Tjeneste ved Island for at overholde Bestemmel­serne om Fremmedes Handel og Fiskeri. I en Storm under Shetlands­øerne, blev Skibet så svært beskadiget, at det maatte søge ind til Norge for at reparere, det hjemkom sidst i Sepsember og oplagdes. 1743. Den 25.Juni sendt til Østersøen for at rekognoscere den rus­siske og svenske Flaades Stilling og Styrke. 1748. Paa Besejling i Nordsøen. Kaptajn Torbjørnsen. 1752. Sendt til Marokko for at underhandle. Chef Kaptajnløjtnant C,de Fontenay. 1754 og 1755, Vagtskib paa Reden. 1757. Fregatten, som i 1756 var solgt til Rentekammeret, blev un­der Løjtnant Lilienskjolds Kommando sendt til Vestindien med For­nødenheder. ni J „ , , , . En Model af Blaa Heyreren findes paa Orlogsværftets Modelsamling. (Oplysninger fra Otto Dørge til Skibsinspektør N.V. Thorsen 1928.

Baron E.v. Schimmelmann.

Hvalfanger, Snau, 89,5 Kommercelæster. I Fart fra 1777 til ca. 1780, Fører Christian Johansen.

Baron Krag. Juuljjfinj.«

Hvalfanger, 119 Kommercelæster. I Fart 1786.

Baldur.

Brig, 119,5 Kommercelæster. Bygget paa Falster. Maalebrev dateret 29, Juni 1850, Skøde dateret Nykøbing F. 5. Juli 1850. I Fart fra 1851 til 1856. or ^ Forliste 1856 paa Udrejsen. Skibet gik fra København den 26. Marts og menes at være sprunget i Luften.JBaldur havde lastet Krudt paa Københavns Red og en Fustage var gaaet i Stykker saa Krudtet var løbet ned mellem Tønderne i Lasten, Hele Besætningen og alle Passagererne omkom. Fører: F, Ockeh, 1. Styrmand W. Hendrichs, 2. Styrmand C H . Ketels. Passagerer: Inspektør Hollbøl med Familie, Pastor Mossin og Kolo­nibestyrer Elberg, ialt 10 Passagerer. Baldur var bestemt for Holstensborg.

- 6 -

B jø rnen .

Motorskonner t , bygget i Nykøbing F . 1920. Byggemater ia le , t r æ . Længde 73,8* Bredde 2 0 , 2 ' Dybde 7 , 2 ' BRT 68 NRT 52. Lasteevne 125 t o n s . Motor 40 HK Alpha. A f s e j l e d e f r a København den 27. August 1920 t i l J u l i a n e h a a b , hvor Sk ibe t b l e v s t a t i o n e r e t .

B e l e ,

Svensk Dampskib. Fragtet 1921 til Egedesminde, Umanak, Prøven, Upernavik m.fl. Fører: C.G.W. Sahlstrøm, kendtmand N,C. Hansen (Westmar) Rederi A/B Svenska Loyd, Hjemsted Gøteborg. BRT 1341 NRT 836 "Bele" forliste ved Dark Head den 1. Juli 1921.

_ 7 -

Charitas.

Koffardieskib. 1731 var Skibet paa Grønland ført af Lieutenant Andreas Gerner, Ankom til Nepisene d. 10, Junii 1731 og til Godthaab d. 9. Julii. Afseilede fra Godthaab d. 31. Julii 1731. Hannem fulgte Hr. Hen-drich Miltzoug og begge Kiøbmændene af Godthaab og Nepisene samt tvende Grønlænder Børn, foruden 4 som vare Guverneuren og Capi-tainen følgagtige.

Cafitas.

1731 Udklarerer Roluf Kierulf fra Kiøbenhavn med Skibet Caritas dr. 44 Læster til Island, kom fra Riga. (Skipperlaugets Dagbøger,) 1733 Udklarerer Hillebrand Pedersen med Caritas dr. 44 Læster fra Kiøbenhavn til Grønland d. 31. Martii. Skibet kom fra Island, (Skipperlaugets Dagbøger.) Skibet afsejlede fra København den 10. April, de tre første Brødre< missionærer medfulgte. Den 6. Maj kom med tæt Taage ind i Driv­isen, Den 13. Maj saa Grønland. Ankom til Godthaab den 20. Maj, afsejlede fra Godthaab den 15. Juni, (D. Cranz) Den 16. Juni afsejlede Skibet fra Godthaab, med det hjemgik Mat­thias Jochumsen, som Aaret i forvejen tillige med sin Broder og Søn var udsendt til Godthaab for at eftersøge Østerbygden. (HE)

NB. Charitas og Caritas er rimeligvis 2 forskellige skibe, selv om navnene og tidspunkterne for besejlingen på Grønland kan for­veksles. Det var ikke ualmindeligt, at to skibe havde samme navn. (Se Skipperlaugets Dagbøger.)

Cathrine.

Brig, 44 Læster. Bygget i København 1787. Fragtet, afsejlede fra København til Arveprinsens Ejland den 6. Juni 1800, Overvintrede paa Grønland, hjemkom den 5, August 1801 Solgt til Norge 1801.

Cornelia.

Slup , 28,5 Kommercelæster. A f s e j l e d e f r a København den 24. Apr i l bestemt f o r : F r ede r ik shaab , F i skenæsse t , Godthaab og Sukkertoppen. Ankom den 25 . Jun i 1839 t i l F r e d e r i k s h a a b , Føre r P. Lorentsen , Styrmand J . C Thomsen. Corne l i a b l ev s t a t i o n e r e t ved Godthaab, senere ved Egedesminde, og t i l s i d s t ved Umanak,

- 8 -

Cecilia.

85,5 Kommercelæster, blev som strandet engesk Skib købt til Rønne 1837. Rekonstrueret i Rønne. Fragtet 1848 til Godthaab og Sukkertoppen, Afsejlede fra Køben­havn den 28, April, hjemkom den 15, September. Fører 0. Munck, Styrmand J,G, Jensen-Surballe,

Constance.

Brig, bygning paabegyndt i Vejle, afsluttet i Flensborg 1856, Bilbrev dateret Flensborg d. 21. August 1856. Skøde til Grønlands Handel 2, December 1856 + 20. Marts 1877. Afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 10. Maj 1857, Fører: Faltings, Overstyrmand J.E. Ketels. Constance var i Fart fra 1857 til 1903, Skibet gjorde 48 Rejser paa Grønland og har aldrig overvintret. Constance har ført mange Videnskabsmænd og Ekspeditioner til og fra Grønland, bl.a. hjem­bragte det i 1885 Holm og Garde efter Konebaadsekspeditionen til Østgrønland. I 1903 blev Constance udrangeret ved hjemkomsten fra Grønland, sid> ste Fører var Johs. Stoklund. Skibet laa hen nogle Aar uden nogen Vedligeholdelse, blev derefter.omdannet til Skoleskib for Kokke. Kapacitet, Dimensioner: Længde 96,5 Fod Bredde 22,7 Fod Dybde 14,0 Fod. Brutto Tonnage 229,90 Tons = 650,62 kub. meter. Ne.tto Tonnage 216,46 Tons = 612,58 kub, meter.

Christian.

Fregat, 150 Kommercelæster. Bygget i Svendborg 1844. Paa videnskabelig Ekspedition 1857. Fører: H. Bødker, 1, Styrmand Lorents P. Iversen, 2. Styrmand Peter J, Petersen. Skibet tilhørte Moses G. Melchior & Søn, det blev solgt til Gøteborg 1859.

Christian Vinkel.

Skonnert, afsejlede den 11. Maj 1863 til Frederikshaab, ankom den 11. September, blev lukket inde af Isen og maatte overvintre. Hjemkom den 2. August 1864.

- 9

Ceres.

Bygget i Troense 1866- 67 af Th.P.. Petersen. Bilbrev dat. Troense' 9-.. September 1867. Længde. 122,8. Fou Bredde 26,0 Fod; Dybde. 13v7' Fbd:<. Brutto. TOnnage 3.0.0,28 Tons = 849,79 kub. meter-Netto. Tonnage: 266,31 Tons = 753,6'5 kub. meter, las.teevne 350 Tbnsv

Købt: fra. A.C Thurø, til Den kgl. grønlandske' Handel den, 15. April 1878., I Kart fr.a den> 28.. Maj 1878, Førerr Frederiksen, Overstyr­mand ;M,0\ Bonde,, 2... Styrmand E. Johansen:. Ceres, gjorde 78, Rejser paa Grønland, Skibet overvintrede 1884"- 85. ved Godthaab:. 1 1895. kæntrede Ceres, i Julianehaab,. dét var: gaaei:, paa et Skær,, og undex' faldende vande fik Skibet svær Slagside, Lasten, forskubbede si;g:,:. og da Vandet steg og samtidig trængte Ind; i Skibet, lagde' dette sig* om paa Siden og kæntrede:.. Paa Grund af dette'Havari maatte Skibet, overvihtre i Julianehaab,. Ceres afsluttede sin sidste Rejse for Den kgl;. grønlandske. Handel, ved Skibets ankomst til Københavir den 3. Oktober'1926.,

Castor.

Dampbark, bygget. 1886 i Arendal,. indført fra Såndef.jord den 1'. Februar 1896 under, samme. Navn-. Længde 137,5 Pod Bredde 29,6 Fod Dybde 17,1 Fod. Brutto Tonnage 5,05,22 Tons =•-; 1429,77 kub. meter. Netto- Tonnage 299,67 Tons = 848,06 kub. meter;. Et Dæk, 3 Master.. Compound; Maskine,.75; nom. Hk,., 306-indiceret Hk.,

Castor blev ikke gammel i. Grønlandsfarten,- Skibet afsejlede fra. København den 20. Marts 1896. til Julianehaab, hjemkom den 19. Juni:, Castor afsej,lede igen til' Grønland den 21. August samme: Aar, be­stemt:, for Angmagssalik og Julianehaab, Skibet, forsvandt, sporløst paa. Hjemrejsen1fra Julianehaab. Førere C.B. Sartor, Overstyrmand. J. Bærentz, 2. Styrmand. J.. Thomsen.

Constantiru

Dampskib, Rederi:, Det' Forenede Dampskibsselskabv Bygget i. Malmø. 1880, Dødvægt 873 Tons;-Fragtet,for 3' Rejser, paa Grønland 1919 v Fører/,. V.F. Kam Kéndtmand paa 1. og 2. Rejpe: N. Bregnhof., Kendtmand. paa , 3. Rejsen N,C, Hansen.

10

De jonge Maric^

Hukkert. Den 12. Februar 1722;, akkorderede Bergens Compagniet med Ebbe. Mitzel om Fragt .af'hans .dukkert De jonge..Marie for' '900 .Rigs­daler. Opkom omkring.den .Q.. Juni og hjemgik den 18,'Juli,

I Midten ,af A,pri-1 1727, .sejlede Ebbe Mit.zel igen .til Grønland med De: jonge Marie: og ankom den .26. .Maj ,til Kolonien efter een me^t 'god og .snar Over Reise\pååe*, 4- 5 -Uger. Med Skibet kom Christopher Jés,s.en Pettersøn for'at undersøge om Handelen med nq^en Fordel kun­de,.drives,, videre,, . Me'åens •Skibet laa véd Haabet.s Havn, ,var Hans Ege4e og Ebbe Mitzel inde i F.jorderi ved 'det nye 'Sted, ,der var udset til Koloni i Stedet f̂or det' nuværende.-

Disco.

Jpregat, .12JL, 5 .Kommercelæster. Skibets egentlige Fbrmaal var at drive Hvalfangst, men da Udbyttet ofte .var ringe, medtog Skibet ogsaa Gods til og fra Kolonierne. Disco afsejlede fra København den 9, September 1780 bestemt for Grønland, overvintrede og hjemkom den 20. Juli 1781. 'Skibet^afsejlede igen til Grønland i .Poraaret 1782 og kom tilbage ,til København den 3. August samme Aar, Fører var Hvalfangerkom-raandør Boy Bonn fra Føhr.

I 1784- 85 var Disco paa Hvalfangst øst. for Grønland ført af Hval­fangerkommandør Drewes Jansen, Udbyttet varmindre godt.

Den nye Prøve.

Jagt, 30 Kommercelæster, bygget i Sønderborg, Reder Etatsraad de Conick. Afsejlede fra København den 25. Juni 1782, var ca. 3 Aar i Grøn­land, hjemkom 1785. Fører Henrich Boysen, Afsejlede igen til Grønland den 14, April 1786 for under Kaptajn Løvenørns Ledelse at søge efter Østerbygden. Fører H. Boysen, "Den nye Prøve", som ogsaa drev Robbefangst under Island, hjemkom Maj 1788. .:• - . .Skibet blev solgt den 16. December 1788 for 2350 Rigsdaler.

Det gode Haab. • .

Galease, 36,5 Kommercelæster (W.S.) Bygget i København, købt 1783. Reder, Agent Bodenhof.

De to .Søstre . ̂ , „, • 1 " r

Brig, 81,5 Kommercelæster, bygget i Danzi'g 1784, Reder Agent Bo-denhofs Arving. I Grønlandsfarten 1787- 96, besejlede Holsteins-borg, Sukkertoppen, Godthaab og Frederikshaab, Fører Lorentz Ma­thiesen. Skibet blev solgt til Island 1796.

- 11

Dorothea.

Hukkert, 56,5 Kommercelæster, muligvis i Fart fra 1792, Forliste den 2. November 1794 ved at strande paa et blindt Skær i Spækhusbugten ved Godthaab. Fører: Rivert Boysen, Styrmand Jan Rolufs, (Forhørsprotokol for Nordgrønland 16, December 1794,)

Der Fruling.

Brip, 78 Kommercelæster. Bygget i Pommern 1784, købt til Danmark 1784. Den kgl. grønlandske Handel købte "Der Fruling" den 17. Bec. 1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 7000 Rigsdaler, ^ Skibet besejlede hovedsagelig Upernavik og Godhavn, det overvint­rede i Grønland 1801- 02. "Der Fruling" blev taget af Englænderne under Norge den 5. Sept. 1807. Førere: N.J. Elberg 1797- 1801. Riewert Boysen 1802 og Jacob Ketels 1805- 07.

De jonge Lars.

Galease, 50 Kommercelæster. Bygget i Pommern. Det vides ikke bestemt hvornår Skibet indgik i Grønlandsfarten, det overvintrede ved Holstensborg 1792 og hjemkom den 2, August 1793 hvorefter det ikke kom i Fart før 1797. Den kgl. grønlandske Handel købte "De jonge Lars" den 17. Dec. 1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 2800 Rigsdaler. Skibet besej­lede hovedsagelig Ritenbenk og Godhavn. Den 5. September 1807, paa Hjemvejen fra Godthaab blev Skibet taget af Englænderne. "De jonge Lars" førtes af: N. Gudmandsen i 1792, af Jørgen H. Lindberg fra 1798 til 1806 og af Johan A, Jæger i 1807.

De tre Brødre .

119 Kommercelæster. Bygget i Holland, købt til Danmark 1782. Den kgl. grønlandske Handel købte Skibet den 17. December 1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 7500 Ridsdaler. "De tre Brødre" for­liste den 29. Juli 1799 ud for Frederikshaab, Skibet havde for tidligt søgt mod Land, det kom i besæt i Isen og blev skruet ned. Besætningen blev reddet.

Diseofjorden.

Bark, 123 Kommercelæster. I Grønlandsfarten 1798 - 1801. "Discofjorden" afsejlede fra Kerrortussok den 29. Oktober 1801 bestemt for København, Skibet forsvandt paa Rejsen med hele Besætningen. Fører var Hans Heimbyget.

De jonge Wilhelm.

Galiot, 76,5 Kommercelæster. Forsvandt paa Hjemrejsen fra Grønland 1799 Fører: N. Brand.

- 12 -

Den hvide Bjørn,

Brig med to Dæk, 63,5 Kommercelæster. Købt den 3. Juni 1800, afsejlede til Grønland den 20. Juni samme Aar, Overvintrede 1800- 01. "Den hvide Bjørn" var i Grønlandsfarten til 1807, da Skibet den 11. Oktober paa Hjemrejsen fra Umanak blev ta­get af Englænderne ud for Skagen,

Den unge August,

Brig, 74 Kommercelæster, bygget i Sverige 1796. Fragtet, Reder Kiøbmand Chr. Thomsen. I Fart paa Grønland 1802 og 1804-05. Besejlede: Julianehaab, Egedesminde, Godhavn, Ritenbænk, Fører: Thomas Jensen Holte.

Diana.

Brig, 70 Kommercelæster. Købt ifølge Skøde dat. 2, Februar 1818. Solgt den 20.. April 1826. I Fart paa Grønland fra 1818 - 25, ialt 8 Rejser. Førere: Frttd Faltings 1818 - 19. R.J. Schwennesen 1820 - 21 og 1824 - 25. Jes Jansen 1822 - 23.

De tvende Brødre,

Slup, 15 Kommercelæster. Bygget i København, Skøde dateret den 18, Januar 1817. Købt af Den kgl, grønlandske Handel" ifølge Skøde dateret den 21, November 1821. Skibet blev stationeret i Grønland, hvor det blev ophugget i 1847,

Disoo,

Bark, 121,5 Kommercelæster. I Grønlandsfarten fra 1826 til 1841, besejlede hovedsagelig Bugtkolonierne, gjorde ialt 16 Rejser paa Grønland, Førere: R.J. Schwennesen fra 1826 til 1839. Lorentsen 1840- 41.

De tre Søstre.

Jagt, 21 Kommercelæster, bygget i Svendborg, Maalebrev dateret Svendborg d, 26. Marts 1841, købt af Den kgl. grønlandske Handel den 10, Januar 1850. Afsejlede fra København den 25. April 1850 til Umanak hvortil Skibet ankom den 26, Juli og blev stationeret der.

Danmark.

Dampbark, ex Magdalene, købt til Danmarks-Ekspeditionen 1906 for 39.250 Kr. Bygget i Peterhead, Skotland 1853 til Hval- og Sæl­fangst. Fragtet 1915 for en Rejse til Julianehaab og Ivigtut.

- 13 -

Danefærd.

Dampskib, bygget af Jern i København 1884, Rederi D/S " Oo'eana " Dødvægt total 1860 Tons. Fragtet 1920 til: Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Kryolit fra Ivigtut. Fører: H, Grøndal. Kendtmand: H.L. Rosfeldt,

Dronning Dagmar.

Motorskonnert, bygget i Faxe Ladeplads af Eg og Bøg 1920, Rederi Danevirke. Bruttoregistertons 416, Nettoregistertons 334, Dødvægt 600 Tons, Motor 145 IHK. Fragtet 1921 til: Frederikshaab, Godthaab, Sukkertoppen og Hol-steinsborg. Afsejlede fra København den 31. August, returnerede den 3. December. Fører: R. Raahauge. Kendtmand: H,D. Nordhoek.

Danelag.

Dampskib, bygget af Staal i Danzig 1903, Rederi D/S " Dana " Bruttoregistertons 924, Nettoregistertons 575, Dødvægt ialt 1480. Fragtet 1922 for to Rejser paa Grønland, Fører paa 1. Rejse E, Simonsen og paa 2. Rejse A. Jørgensen, Kendtmand Johs. Balle. Fragtet 1924 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand N. Bregnhof, Fragtet 1925 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand paa 1. Rejse H.J. Hansen, paa 2. Rejse N, Chr. Vestmar.

Disko.

Motorskib, last- og passagerskib, bygget til Den kgl. grønlandske Handel på Københavns Flydedok og Skibsværft 1927. Længde 221,9* bredde 36,2» dybde 24,7* BRT 1496 NRT 891. Lasteevne 1400 tons. passagerantal 40, senere udvidet til 55.

"Disko" var udstyret med en B & W enkeltvirkende dieselmotor på 1050 HK. Fart 10 knob, senere gik farten ned til ca. 9,5 knob. Skibet gik ud på sin første rejse den 2. april 1927, Fører: H.F.V, Hansen, maskinchef J, Kruse. I tidsrummet 1927 til 1940, da krigen stoppede skibsfarten mellem Danmark og Grønland udførte "Disko" 4 rejser årligt, ialt 52 rundrejser, og udsejlede på disse over en kvart million sømil, og havde ca. 550 havneanløb, befordrede 3546 passagerer over Atlanten og ca. 140.000 tons gods - på det nærmeste 3 gange så meget som Briggen "Hvalfisken" transporterede i hele sin 99- årige tid som Grønlandsfarer.

M/S Disko var sat til afsejling fra København den 11. april 1940. Ved tyskernes besættelse af Danmark den 9, april fik skibet ikke tilladelse til at sejle, og lasten måtte udlosses. "Diskos" Førere var: H.F.V. Hansen 1927- 34. R, Tving 1935- 39. Maskinchef: J. Kruse 1927- 39. Skibets to første førere: H.F.V, Hansen og R, Tving endte begge som skibsinspektører, H.F.V. Hansen fra den 1. januar 1935 til den 31. januar 1942 og R. Tving fra den 1. februar 1942 til den 30. juni 1953. Skibsinspektør R. Tving har gjort et stort arbejde for fremskaffelse af oplysninger om Grønlandsfartens historie,

.... 14

- 14 -

Da krigen sluttede 1945 afsejlede "Disko" igen til Grønland med afgang fra København den 28. juni, fører: H. Nordhoek, maskinchef Richard E, Nielsen. "Disko" sejlede derefter i 17 år mellem Kø­benhavn og Grønland og fuldførte i dette tidsrum, 1945- 61 ialt 107 rundrejser, i samme periode har "Disko" 5 gange været oppe på 8 rundrejser pr. år, det vil sige det dobbelte antal rejser pr. ar som skibet gjorde før krigen, hertil må dog bemærkes, at de mo­derne lastnings- og losningsmidler i København og efterhånden og­så i Grønland, har afkortet havneopholdene betydeligt.

I 1962 var "Disko" i kystfart og kun to gange hjemme, det samme var tilfældet i 1963. Den 13. september 1963 blev "Disko" oplagt i Egedesminde og her­med afsluttede skibet sin sejlads i grønlandsfarten. Skibet sid­ste fører var J.B, Junker. "Disko" blev nu anvendt som oliedepot i Egedesminde i 3 år, hvor­efter skibet den 26. september 1966 blev solgt til Norge for kr, 101.000, overtaget i Grønland og bugseret til Norge.

Disko.

Det fjerde skib i grønlandsfarten med navnet "Disko" blev bygget 1968 på A/S Svendborg Skibsværft til rederiet "Northsea" l/S, i København. Skibet blev langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel og overtaget umiddelbart efter prøveturen. Bygget til grøn-landsfart, Ice Class I R.M.C. og under tilsyn.af "Handelens" re­præsentanter. "Disko" administreres fuldstændig som Handelens egne skibe og fø­rer Handelens flag og skorstensmærke. . Andre oplysninger. Passagermotorskib, hovedsagelig til kystfart på Grønland. Klasse Lloyd 100 A.I. Registertons brutto 2162,38, Registertons netto 1939,92. Dødvægt incl. bunkers ca. 610 tons. Dimensioner: Længde o.a. 70,55 meter, længde p.p. 63,00 meter, bredde 13,53 meter. Antal dæk 3. Maskintype: M.A.N. Diesel, HK 2610, fart 13 knob. Bovpropeller med faste blade. Passagerer: I atlantfart 55, i fart langs Grønlands kyster 200, køje- og liggepladser for 160 passagerer. Navigationsmidler ra.m. Gyrokorapas, selvstyrer, ? stk, radar, ek­kolod, loran, radiopejler, sal-log, VHF-anlæg, kommando-anlæg og faksimileraodtager. Skruens stigning kan reguleres fra broen, herfra manøvreres og-bovpropellerne. "Disko" afsejlede fra København den 18.maj 1968 på sin første rejse til Grønland og indgik i kystfarten. Fører: N. Ilsøe, ma­skinchef Erland Hansen.

- 15 -

Egte Sophie. .

Hukkert. Anno 1724 udsendte Compagniets Directeurer udi Bergen efter kongelig allernaadigste Villie et Skib, Egte Sophie, ført af Hans Fæster til at recognoscere Øster Bygd og søge den gamle Seilatz lige tvert over fra Island, for at komme over til Grøn­land. Men dend skrekkelige Mængde af Driv-lis som laae der langs Landet, giorde det Forsætt til intet, saa man da, ligesom i de forrige Tiider med u-forrettet Sag efter lang udstanden Møye og Farlighed for lis og Storm-Vinde maatte vende igien fra Landet.

I begyndelsen af april 1725 afsejlede "Egte Sophie" fra Bergen til Grønland, første anløb var Haabets Havn (i nærheden af den lidt senere anlagte koloni Godthaab) hertil ankom skibet den" 29. maj. Fører: Hans Fæster, styrmand, Erich Larsen. I Hans Fæsters instruks blev det ham pålagt at opbringe alle de skibe han måtte træffe indenfor den i Oktrojen fastsatte grænse. Egte Sophie skulle efter anløbet af Haabets Havn gå til Nepisene, (Det nuværende Holsteinsborg) og der træffe skibet "Cron Printz Christian", ført af Jens Falch, og sammen skulle de gå nordefter på handelstogt. I 1726 afsejlede Egte Sophie igen fra Bergen i april til Haabets Havn, fører var Jens Falch, hans instruks lød på, at han i Haa­bets Havn skulle tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni skulle anlægges. Egte Sophie forliste på oprejsen, der var dette år meget is i Davisstrædet, så det formodes, at skibet er forlist i isen.

Eyland Schilling,

Galiot, 19 Kommercelæster. Skibet var i fart på Finmarken og Nordlandene 1729 -32. I 1733 kom skibet fra Danzig og udklarerede fra København den 9. marts til Davisstrædet, fører, Jacob Bendtsen. Den 23. juli 1733 ankom Jacob Severins skipper og købmand til Godthaab den 23. juli fra Disko Bugt, hvor de havde haft en god handel, hjem-gijc fra Godthaab den 28. juli, (HE).

Emanuel.

Snau-brig, 47 Kommercelæster. Bygget i Søndeborg 174'5. Besejlet Grønland 1773- 77.

Elisabeth Christine. (også kaldet "De tvende Fruer")

Snauskib, 64 Kommercelæster, bygget i Kallehave 1784 * Besejlet Grønland 1786.

Erfarenheden.

Snauskib, 61,5 Kommercelæster. Besejlet Grønland 1787- 88,

- 16 -

Egedesminde.

Brig, 110 Kommercelæster, købt fra Finland, skøde dateret Kø­benhavn den 29. december 1830. Sejlede i grønlandsfarten fra 1831 til 1852 og gjorde i dette tidsrum 22 rejser, "Egedesminde" har aldrig overvintret og ikke haft noget havari af betydning, skibet besejlede hele Grønland fra Julianehaab til Upernavik og skibets gennemsnitsrejser har været på ca. 156 dage. "Egedesminde blev solgt til Th.J. Lødrup den 15. april 1853. Førere var: Frtid Faltings fra 1831 til 1839, Magnus J, Bang fra 1840 til 1846, H.P. Moberg fra 1847 til 1852.

Emma.

Galease, bygget af eg i Faaborg 1885, Bilbrev dateret 13. april 1885. Brutto Tons 44 Netto Tons 41, dybde 7,4 Fod. Længde i Fod: 53'8 Bredde 14'5. Købt den 29. april 1885 og afsejlede fra København den 10. maj 1885 til Julianehaab hvortil den kom den 9. juni. "Emma" afløste skonnerten "Activ" i Julianehaab, blev-se­nere stationeret I Godthaab og derefter igen i Julianehaab.

Erik Røde.

Motor/Galease, bygget af eg og fyr i Brevik 1905. Længde 58,5 f. bredde 18,5 f. dybde 7,7, brutto tons 38, netto tons 14. Motor 20 HK Alpha. Togtefartøj på Kysten,

Erik Røde,

Togtefartøj, sejlskib med hjælpemotor, bygget af eg og bøg 1936 i Hbu. Længde 49,2 feet, bredde 16,1 feet, dybde 5,9 feet. BRT 27, NRT 8, motor 80 HK. Erik Røde er endnu (1968) i fart på kysten, men vil snart gå til ophugning.

Eclipse.

Dampbark, norsk, bygget 1867 i Aberdeen. BRT 441, NRT 294. Længde 149,8 feet, bredde 29,4 feet, dybde 16,0 feet. 2 Cyl. maskine 69 nom. HK. Fragtet 1913, gjorde 2 rejser til Grønland, fører: 0. Kapstad, kendtmand, J. Stoklund. Ejer 1921: Den russiske Regering. (Sverdrups Polar-ekspedition,)

Expedit;,

Dampskib, hjemmehørende i Stavanger, bygget i Bergen 1902. Norsk Veritas Klasse A.I. isforhudet. Dødvægt incl. bunkers 925 tons. Gjorde følgende rejser på Grønland fragtet af KGH: 1905 1 rejse, 1908 3 rejser, 1909 3 rejser, 1910 2 rejser, 1911 1 rejse og i 1912 2 rejser.

- 17 -

Erika Dan.

Motorskib, last og passagerer. Bygget i Rendsborg 1958, Lloyd's Reg. 100 AI, isforstærkning: Finnish Ice Class I A. Rederi Ocean A/S, J. Lauritzen København, Længde: 283,9* bredde 46.0' dybde 22,5' BRT. 2648 NRT 1333 dødvægt: Ladning + bunkers 3045 tons. Stålluger. Redningsmidler for 85 personer. Maskintype: Diesel, HK 3220, fart 14 knob, Pas-sageraptering: 4 stk. 4-mandskahytter, 4 stk. 5-mandskahytter og hospital med plads til 4 personer.* Navigeringsmidler: Gyrokompas, .radiopejler, 2 ekkolod, 2 radar, decca, loran A og C, el-log og selvstyring. Navigationstønde i formasten. "Erika Dan" var først chartret for enkelte rejser, skibet afsej­lede til Grønland på sin første rejse den 27. april 1959, ført af G, Bertelsen. Fra den 27. april 1959 til den 17/12 1961 gjorde skibet ialt 13 rejser på almindelige charterbetingelser.

Fra den 1. maj 1962 blev "Erika Dan" langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel, skibet kom til at føre "Handelens" flag og skorstensmærke og hele administrationen overgik til "Handelen".

Den 10.. maj afsejlede "Erika Dan" fra København bestemt for Hol-steinsborg, Egedesminde og Christianshaab, Fører: M. Froulund, maskinchef, Rich.J.M. Hansen. I året 1967 fuldførte "Erika Dan" 13 rejser på Grønland, dertil skal bemærkes, at skibet kun anløb pladser i Sydgrønland og ikke medtog kryolit, men alligevel er det en bemærkelsesværdig præstation.

- 18 -

Fridericus Qvartus.

.1 Aaret 1723 den 30. Juli kom Skibet "Fridericus Qvartus" til Godthaab, Fører var Berent Hansen Wegner, Skibet overvintrede. Den 24. April 1724 gik Skibet Nord paa med Hendrich Wilslausen som Styrer og Skibsmand. Den 21, Juni kom Commandeur Berents Hansen igen tilbage Norden fra Hvalfangsten, hafde disverre giort slet Fiskerie, thi hånd hafde ickun faaet 1 Hval paae 50 Cordeeler Spech, (1 "Cordel" er et tranfad rummende ca. 420 potter,) som ganske lidet vil forslaae mod dend derpaae anvendte store Bekost­ning . De forliste dog tvende Hvaler, som de och hafde fast. Dend stør­ste Deel af Hvalfanger Skibene har och i dette Aar giort et slet Fiskerie, och somme slet intet fanget. Fridericus Qvartus hjemgik den 30. Juni 1724.

Fortuna.

Coffardieskib, var 1728 paa Grønland, afsejlede sammen med de to Skibe "Morianen" og West Vlieland" fra København den 21. Maj 1728, ankom til Godthaab den 23. Juni, Fører C. Reinecke, Skibet havde blandt andet Heste om Bord til Eftersøgning af Øster Bygden. "Fortuna" afsejlede igen til Grønland med afgang fra Bergen den-16. Marts 1729 og ankom til Godthaab ca. 15, Maj, med Skibet fulg­te dem til Commandeur for Hvalfiskefangsten udi Grønland beskik­kede Jonas Andersen sammen med 8 Harpunerer og Spechsnidere, samt en Muurmester.

Frue Kerstine.

Galiot, 35 Kommercelæster, købt af J. Severin 1750, I Grønlands­farten ca, 1750 til 1756, var ogsaa i anden Fart, Fører Jacob Bendsen. Besætning: Skipper, 1 Styrmand, 1 Baadsmand, 5 Matroser, 1 Dreng.

Friderlchshaab.

Hvalfanger 1781, Commandeur Boh Ketels,

F ortuna.

B r i g a n t i n e , 58,5 Kommercelæster. Paa Grønland 1785, Føre r Pe t e r Rasmussen Brandt , 9 Mands Besætning,

For tuna .

Galease, 37,5 Kommercelæster, Fører Chr. Mathias Mørch. Den 1, Oktober 1802 kom Skibet til Godthaab efter en meget lang Rejse. Skibet var fuldt af Rotter, der havde ædt over 300 Pund Binde­garn. Da Besætningen gik 1 Land for at overvintre, fulgte Rotter­ne med, men de døde af Kulde før de kom til Kolonien.

- 19 -

F r i h e d e n .

B r i g , 56,5 Kommercelæster. I Fa r t paa Grønland 1786- 88 .

F reden ,

Brig, 93 Kommercelæster, ommaalt til 99 og 1840 til 103 Kommer­celæster, I 1817 er Den kongelige grønlandske Handel nævnt som ejer af Skibet, men Freden var allerede i Fart paa Grønland i 1809, Fører var Bo Ercken, paa denne rejse, den 4. September 1809 blev Freden opbragt af Englænderne, men kort efter atter frigi­vet, I 1810 afsejlede Freden fra København til Holstensborg ..pg Egedesminde, Skibet kom først tilbage til København i 1812, men" bortset for denne Overvintring, har Freden gjort mange gode Rej­ser, Den 25. September 1843 hjemkom-Freden efter sin sidste Rej­se fra Grønland, Skibet blev derefter solgt til Udlandet.

"Fredens Førere var: Bo Ercken 1809-10, Lauritz Mathiesen 1812-1820, Jes Jansen 1821, Jeppe Schwennesen 1822-37, Lorentz 0. Bohn 1838, Amon Amondsen 1839-42 og A. Frtidden 1842-43.

Frederikke og Maria. .

Skonnert, fragtet. Afsejlede fra København den 1. Maj 1838. den 31. Maj stødte Skibet paa en Isskodse og sank ved Nunarssuit, an­kom med Redningsbaaden til Fiskenæsset den 4. Juni, Besætningen 8 Mand, (Forhørsbog for Sydgrønland 14 Juni 1838.)

Fox.

Dampbark (Skonnertbark.) Bygget i Aberdeen 1855, 70 Kommercelæ­ster. Ifølge Lloyd's Skibsregister 1886: Brutto 186 Tons, Netto 120 Tons, længde 120*5 bredde 24'3 dybde 11*5, 1 Dæk. Ma­skinen: 2 Cyl. 30 HK. Efter en enkelt Rejse til Norge blev Skibet overtaget af Lady Franklin for en Sum af 2000 £, derefter blev Skibet i Aberdeen forstærket til Ishavsfart, Lady Franklin havde bestemt, at Ski­bet skulde bruges til Eftersøgnings Ekspedition efter Sir John Franklin. Fører var Mac Clintock, Besætningen var paa ialt 25 Mand, yderligere blev 2 Grønlændere medtaget i Grønland. Skibet sejlede den 30. Juni 1857. Her skal ikke omtales Ekspeditionens Forløb, men da Skibet kom hjem, overlod Lady Franklin det til dets Fører, Mac Clintock, som var villig til at sælge det ti Den kongelige grønlandske Handel for 2000 £, men Direktionen betænkte sig. Efter en kortere Tid efter at have haft forskellige Ejere, blev "Fox" overtaget af "Kryolit-Mine- og Handelsselskabet. Skibet blev ført af Capt. Sødring og blev i mange Aar anvendt til Be­sejling af Ivigtut, Da "Fox" blev afløst af "Fox II", blev det anvendt som Bugserbaad ved Ivigtut. Den 8. April 1905 blev "Fox" overtaget af Den kgl. grønlandske Handel, Den 19. Juni 1912 paa Rejse fra Egedesminde til Agto, gik "Fox" med fuld Kraft mod et Skær, Skibet kom dog ved egen Hjælp ind til Godhavn, her blev det undersøgt af Capt. V. Thorsen og Maskinmester L. Olsen fra "Hans Egede", og det blev da bestemt, at det 57- aarige Skib skulde kondemneres. "Fox" blev liggende i Godhavn i mange Aar før det til sidst var udslettet.

- 20 -

Fox II.

Dampskonnert, fragtet. Rederi Kryolit- Mine og Handelsselskabet, København. Fox II fik senere navnet "Grønland" og da Grønlands Styrelse købte skibet i 1924 fik det navnet "Gustav Holm", under dette navn findes oplysninger om skibet.

Frederik den Syvende.

Bark, hjemmehørende i Rønne. Fører: Jacob Holm af Rønne. Skibet forliste den 25. Maj 1871 paa Position 59° 00* N - 51° 30' paa Hjemrejsen med Kryolit. Føreren og skibsdrengen blev slaaet over Bord og druloiede, den1 øvrige Besætning blev taget om Bord i et engelsk Skib og sat i Land i Godthaab. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 5. Juli 1871.)

V

F u l t o n . Dampskib, bygget i Newcastle 1877, dødvægt 780 Tons. F r a g t e t af Den k g l . grønlandske Handel 1928.

- 21 -

Geheime Raad Schach Rathlau.

Fregat, Hvalfanger, 113 Kommercelæster. Com, Bov Cornelius. Hvalfangst 1777- 78 og 1780- 81. Bogført 1786 til 18.637 Rigsdaler.

Grev Bernstorff.

Hvalfanger 1777,

Geheime Raad Gregers Juul.

Fregat, Hvalfanger, 127,5 Kommercelæster. Bygget i Ekernførde 1776 Hvalfangst 1778- 79. Com. Henrich Feddersen.

Geheimeraad Stampe^

Fregat, Hvalfanger, 122 Kommercelæster. Hvalfangst 1778- 79. Com Cornelius Villems.

Grev Moltke,

Hvalfanger, 1779- 80. Com. Drevis Jansen.

Geheimeraad Krag Juul Vjj^,

Hvalfanger 1779- 81. Com. Peter Jansen Groth.

ireneral Eikatedt^

fTi 1iQ nf^^ ]' 1 7/? m m e r C e l æ s t e r' tf>alfcngst 1779- 81. Bogført 1786 til 19.^60 Rigsdaler,

Grev Ernst Schimmelmann.

123 Kommercelæster, blev i 1786 armeret med 12 sekspundige Metal­kanoner paa Poul Løvenørns Ekspedition til Østgrønland.

Godthaab -

Snau, Hvalfanger , 73 Kommercelæster, paa Hvalfangst 1781, Com Adrian Dircks f r a Rømø. Hjemmehørende i Bergen 1790, Føre r , I n g e l b r e c h t .

Godhavn.

Brigantine, 60 Kommercelæster. 1776 kiøbt til Kiøbenhavn fra Cor-søer. 1777, dette Skib er i Aar ombygget til en Snau, og er det Fahrtøej, som er kiøbt i Corsøer.

i??ohaSf ltV 1 cS r tJ a a G r ø n l a n d !^76 til 1787, Skibet overvintrede: ^ I W n ' ^ i Æ i ?T- ?fter 1 Y 8 7 ubrugeligt til Grømandsfart, bog-xørt til 16.692 Rigsdaler.

^ r f 7 m C ^ a % R i C k t e r ^ o ^ 7 6 ; J 8 ' J e n s K o e f o d 1 7 ?9- ™> ». Gudmand­sen 1781, B. Brorsen 1782- 83 og J.R. Scholborre 178*1 87.

- 22 -

Giertrud Cathrine.

Br igant ine , 69 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 21, Apri l 1790, ankom t i l Godthaab den 10. Juni , Fører: Tønnes Hen-r i c h s , Styrmand Hans Espesen Brandt. "Giertrud Cathrine" f o r l i s t e Natten mellem den 13. og 14 Juni 1790 aa Rejse fra Godthaab t i l Claushavn ved at støde paa et I sb je rg . Se Udskrift af Forhørsprotokol for Nordgrønland af 27/6 1790.) f

Giertrud Cathrine.

Brig, 92 Kommercelæster, Købt til Ben kgl. grønlandske Handel i 1796 af Giertrud Birgitte Thosted,. Enke efter Andreas Bodenhoff, for 5500 Rigsdaler. Købekontrakt af 17. December 1796. Den 25. August 1804 forliste Skibet ved Nunarssuit paa Hjemrejse fra Julianehaab, det blev under en haard Storm skruet ned af Isen, alle blev reddet med Undtagelse af een Mand. Fører: Jørgen Burchard.

(Se: R. Tving, Træk af Grønlandsfartens Historie.)

Godthaab.

Bark, 152,5 Kommercelæster. "Godthaab" sejlede paa Grønland i Tids­rummet 1842 - 1851, og gjorde ialt 10 Rejser, Skibet har aldrig overvintret. "Godthaab" førtes af: Lorentzen 1842- 44, P. Schwen­nesen 1845- 46, Magnus Bang 1847- 51.

Godthaab.

Barkentine, senere skonnertrigget, dampskonnert, bygget 1898 i Sandefjord af Eg og Fyr. BRT 287,45, NRT 162,0 Dødvægt 210 ts. heraf 60 ts kul under Dæk og 20 ts. som Dækslast, d.v.s, at skibet som almindelig Last kun medtog 130 ts. Længde 115,5 ft. Br. 25,1 Maskine 2 Cyl. H & Lavtryk paa 240 IHK, Kulforbrug pr. Døgn ca 3 ts. Fart i stille Vand 7 knob, den omtrentlige Gennemsnitsfart 5,1 knob. Besætning: Fører, 2 Styrmænd, 2 Mestre, Telegrafist, Tømrer, 3 Ma­troser, 2 Letmatroser, 1 Ungmand, 1 Dreng, 2 Fyrbødere, 1 Kok og 1 Hovmester, ialt 18 Mand, Passagerer: 17.

"Godthaab" afsejlede fra København paa den 1. Rejse til Grønland den 16. August 1898, ankom til Angmagssalik den 31. August. Fører var H,VS Bang, 1. Mester S. Hoffmeyer. Skibet laa oplagt i Køben­havn under Krigen. I 1945 var "Godthaab" udlaant til Marinen paa Togt til Nordøstgrønland, Kendtmand og Islods var E.T. Mørch. Efter Krigen besejlede "Godthaab" næsten udelukkende Østgrønland med for­skellige Ekspeditioner. "Godthaab" afsejlede paa sin sidste Rejse til Grønland den 23, Juni 1951, Formaalet var Undersøgelser og Opmaalinger i Scoresbysund-f jorden, Fører var S.Th. Sørensen.' "Godthaab" hjemkom den 13 Sep­tember 1951, blev derefter oplagt. Solgt 1953.

- 23 -

Gustav Holm.

Ex "Grønland", ex "Fox II". Skibet blev bygget i København 1893 af Eg og Bøg, rigget som Barkentine(senere skonnertrigget) med Dampmaskine. Ifølge Bilbrev dateret 17. August 1893 bygget til Kryolitselskabet "Øresund". Skibet sejlede for Kryolitselskabet i 30 Aar paa Ruten Ivigtut - København under Navnet "Fox II".

BRT 409,48 NRT 217,0 Dødvægt 420 Tons, heraf Bunkers 120 Tons. Længde 144,7 ft. Bredde 28,0 ft.- Dybde 15,1 ft. Maskine: 2 Cyl. Høj- og Lavtryk 230 IHK. Kulforbrug pr. Døgn 4 Tons, Fart i ro­ligt Vand 6 Knob, udregnet gennemsnitsfart 5,8 knob. Besætning 19 Mand. Passagerer 25 plus 15 paa Mellemdækket.

Under navnet "Grønland" og med Kaptajn Ejnar Mikkelsen som Ekspe-ditionschef, gik Skibet i Juli 1924 til Østgrønland for Anlæggel­se af Kolonien Scoresbysund.

I December 1924 blev Skibet købt af Grønlands Styrelse og Navnet forandret til " Gustav Holm ".

Den første Fører af "Gustav Holm" efter Skibets Overtagelse, var P, Winther Jensen, 1. Mester S.A.P. Nielsen. Afsejling fra Køben­havn den 28. Marts 1925 til Julianehaab, returnerede til Køben­havn den 23. Maj. Indtil 1940 besejlede "Gustav Holm" hovedsagelig Vestkysten, var dog i 1938 Ekspeditionsskib til Nordøstgrønland med Anløb af Spitsbergen, og i 1939 var "Gustav Holm" 1 : Danmarkshavn, Sand­odden, Hvalrosodde, Ella 0 og Scoresbysund. "Gustav Holm" var oplagt i København under Krigen. I 1945 var ski­bet 3 Gange i Angmagssalik og 1 Gang i Scoresbysund. (Detaljer om Skibets Rejser, se Skibsinspektionens Besejlingsjournaler.)

"Gustav Holm" foretog sin sidste Rejse til Grønland i 1950, besej­lede Kong Oscar Fjord og Kejser Frantz Joseph Fjord som led i Lauge Koch's Ekspedition, Fører: P. Hansen. Efter Hjemkomsten til København den 12. September, blev Skibet oplagt og udbudt til Salg

"Gustav Holm" var et stærkt Skib, det har taget mange haarde Ture i Isen gennem 52 Aars Besejling af Grønland. Den 6. Januar 1951, blev Skibet solgt til Åbo, Finland for Kr. 50.000,

Gertrud Rask,

Dampskonnert, 4- mastet, bygget af Eg og Fyr paa Nakskov Skibs­værft i 1923, købt af Grønlands Styrelse straks efter Skibet var spanterejst. BRT 662 NRT 378 Dødvægt 425 Tons plus 183 Tons Kul, total 608 Tons. Længde 155,5 ft. Bredde 34,5 ft. Dybde 14,5 ft. Maskine: Triple Ekspansion Dampmaskine, 380 HK. Passagerer 20.

"Gertrud Rask" gik i Fart den 30. Juli 1923, og besejlede paa den­ne sin første Tur alle Kolonierne med Rigsdagsdelegationen, Fører var H.F.V. Hansen, 1. Mester CM, Jelstrup.

Heldet fulgte ikke "Gertrud Rask", i 1927 mistede Skibet Skruen i Isen, det samme gentog sig i 1928, i begge tilfælde klarede Skibet sig hjem for Sejl alene, "Gertrud Rask" havde ogsaa en Del Grund­stødninger i grønlandske Farvande. Den 20. Marts 1940 afsejlede "Gertrud Rask" fra København, Fører: N.C. Vestmar, den 9, April blev Danmark besat af Tyskerne og Skibet kom da til at sejle fra Amerika til Grønland med Forsyninger.

24

- 24 -

in-

"Gertrud Rask" afsejlede fra New York den 31. Januar 1942 be­stemt for Holsteinsborg. Den: 7. Februar Kl 20-30 grundstødte Skibet i daarligt vejr paa Baccaro Rock, Nova Scotia, Besætm gen, som bestod af 24 Mand, blev alle reddet. "Gertrud Rask" blev kondemneret den 9. Februar.

Gautatyr.

Dampskib, bygget i Sunderland 1906, Rederi D/S Myren. BRT 1127 NRT 674 DW 1793 Tons + 107 Tons Bunkers. Fragtet for 2 Rejser paa Grønland 1923. Fragtet 1930 for 2 Rejser med Salt fra Santa Pola i Spanien til grønlandske Havne.

Grønland,

Motorskib, bygget 1961 i Rendsborg. Rederi A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab. •. BRT 2018 NRT 875, ladning og brændsel 3100 tons. HK ^yuu, xarx Frågt^t°fra april 1965, fuldførte i dette år 9 rejser København-Godlhtab! 1966, 10 rejser København - Godthaab, 1967, H rejser København - Godthaab og 1968 13 rejser København - Godthaab. Intet skib i grønlandsfarten har hidtil kunnet fuldføre 14 rejser på et år, det skal dog bemærkes, at m/s "Grønland løb en fart på 14,5 knob, og udelukkende besejlede Godthaab.

-25 -

Haabet•

Hukkert, opsejlede til Grønland med Hans Egede fra Bergen den''2. maj 1721. Besætningen på " Haabet " bestod ifølge Bergencompagniets Gagie-bog 1721 - 1725 af følgende: Skipper Bernt Hansen-Styrmand Selgen Dahl-Baadsmand Ole Berentsen -Tømmermand Torbiøm Knudsen-Kokken Peder Rasmussen, Skibsfolkene: Peder Nielsen Thrundhiem, Hendrik Iversen, Niels Gullachsen, Peder Thomassen. Knud Jacobsen, Svend Svendsen, Giert Kramer, Cornelius Seehusen (Kvartermester og Bottelerer.) Landfolkene: Kiøbmand och Bogholder Hartvig Jerntoft, Chirurg Jo­han Georg Bernhardt, Erich Torbensen, Ole Olsen, Peder Joensen Wes­sel (hiemforlovet 13. Aug. 1722), Erling Nielsen, Aron Augustinus-sen, Johan Wildenrath, Peder Iversen, Jochum Jochumsen, Ingebrigt Christensen, Enevold Hansen, Bendix Kolbeinsøn, Johannes Pedersen, Hendrich Wilshusen, Torsten Knudsen(Smed), Gunder Olsen. Rasmus Holgersen, Søren Ellingsen, Joen 01sen(d. 12. Jan. 1722), Johair Jungblut, Kyper(ej dygtig gik 26. Aug. ombord til en Hollænder.) Birgitte Rasmusdatter(hiemforlovet 26. Oct. 1723), Anne Mogensdat­ter, Anne Stephensdatter, Bendix Kolbeinsens Kone(d.l3. Aug 1724). ... ialt 38 Personer, med Egede, Hustru och 4 Børn 44 Personer.

"Haabet" blev ledsaget af en Galiot "Anna Christina" der førtes af Jens Andersen Falch, der skulde rekognoscere Landets Tilstand og bringe Bud tilbage om Egedes Landing, "Anna Christina" hjemkom til Bergen den 18, September 1721,

Hans Egede skriver: "Som nu alting var klar til Reysen, blefv det til Reysen hyrdte Mandskab forsamblet paae Skibet " Haabet " den 30, April, hvor de efter at ARTICLERNE vare dem forelæste, blefv taget i Eed af Stifs-Befalings Manden, i Nærværelse af mange RESPECTIVE Mænd, saavelsom och COMPAGNIETS INTERESSANTERE .... Och saa blefv da i dend Herris Jesu Nafvn Reysen foretaget d. 2, Maij/ 1721, da vi med Skibet HAA­BET og indværende Mandskab in allis 44 Mennisker, foruden dend med os følgende GALIOTH løste fra BERGEN i det faste Haab, lycheligen til GRØNLAND at ankomme. Fra ofvenmeldte Dato blefv vi for Contrarie Vind beliggende udi Hafvnerne ved Bergen udi Gelmevogens indtil d, 12. Maij , da vi gich ad Søen til med en favorabel Vind, som Continuerede mesten deelen med godt Veirlig indtil d. 4. Junii, da vi fich Huchen af GRØNLAND i Sichte, huilket Land syntis at være mesten ofverlagt med Sne og ved Hafvsiden store lis Bierge, Fra dend Dato var vi i langsommelig Tiid Incomoderit af Stor och Drifv lis, hvor ibiant vi treffede nogle saa store som Øer og høye Bierge, som var for­underlig at see, St. Hans Aften var vi udi stor Lifvs Fare och indbeklemt af lisen, saa at och dend med os følgende Galioth fich en liden Skade af en lis Skotze, dog dend Almæchtige gode Gud, som saae til voris Fore-hafvende och sambtlig voris Nød, udfriede os øyensiuntligen af den­ne Fare, saa at Dagen derefter, da det stormende och tyche Veir op­hørte, saae os gandske entlediget fra lisen, igiennem nuilchen vi Dagen tilforn, da Veiret var stille, ofven af Skibs Masen iche kun­de see nogen Aabning eller apparentze at komme igiennem, alligevel vi iche vare ofver 8 Miile fra Landet. Lofvet være Gud, som saale-dls loed det stormende Veirlig tiene til vor Bedste och Forløsning,

.« ., 26

- 26 -

Den 2. Julii mødte os et Hollandsk Skib, som kom fra Handlingen, Skipperen ofverloed sin Baadsmand til os, for at loese os til Lan­det ind udi en god Hafvn, til huilchen vi och Lycheligen Arrive­rede dend 3. Julii omtrent paae 64 Grader Norder Brede, paae dend Vestre GRØNLANDS Siide, se: Strat David."

I Bergenscompagniets Regnskabsbog opføres Hollænderen Gillius Rin-ties med "Haabet, Gage fra d. 2. Juli til d. 18. September, da han vendte hjem med Jens Falch paa Galioten "Anna Christina" ialt 30 Rigsdaler.

I 1724 førte Claus Hartz " Haabet "til Grønland med Instruks at søge over til Amerikasiden (Baffins Land) for at finde Skov og faa Tømmer til Grønland, (H.E. Relationer fra Grønland): Den 6. Junii gich Skipper Claus Hartz herfra (Godthaab) till Seigls och efter Directeurernis Ordre skal søge hen ofver til America Si-ide paae 66 til 67 Grader i Forhaabning at finde der Skofve og at hente Tømmer til fleere Coloniers Oprettelse her paae Landet.

"Haabet naaede paa Grund af Is ikke over til Baffins land. Claus Hartz anlagde "Nipisat" og overvintrede her.

Holstensborg.

Fregat, 70,5 Kommercelæster, bygget i England. . I Fart paa Grønland 1775- 94. Besejlede hovedsagelig Frederiks­haab og Julianehaab, overvintrede i 1792, var ikke paa Grønland iAarene 1779-80-81. Førere var: Orion Corneliussen i 1775, Didrik Boyesen 1777, Rasmussen 1778, H. Brodersen 1782- 94."Holstensborg" var i 1786 bogført til 14.514 Rigsdaler, 1 Mark og 14 Skilling,

Helleflynderen.

Hukkert, 32,5 Kommercelæster, i fart paa Grønland 1777- 78.

Hvalfisken.

Brig, bygget i Kalmar 1801 af Joh. Ekebom. Bilbrev dateret Kalmar den 19. September 1801. Længde: 88,0 Fod Bredde: 22,6 Fod Dybde: 14,2 Fod. Netto Ton­nage: 210,94 Tons= 596,96 Kubikmeter.

" Hvalfisken "

Vi Undertecknade enligit behørigt udferdet Bihlbref af 19. sidst-ledne September,Egere af det her på Rheden liggande nya Snau Brig Skipp "Benehen" kalladt, ferdt af Capitain Israel Carl Ålberg, før-selja och uppleta her med samma Snau Brig "Benehen", samt med alla disse Inventaria enligit serskilt upprettet och till Herr.Capitain Nils Jepsen Elberg nu øfverlemnat Inventarium sådan och i det Stand samma nu forøgonen befinnes, till den administrerende Direction før

* » * » * 27

27 -

den Kongeliga grønlandska Handeln i Køpenhamn, imot at bemelte Herr Capitain Nis Jepsen Elberg, dels ginom Contant, dels ginom af honom enligit Fullmagt, på samma Welloft Direction udstelde Wexlar betald Køpesumma af Tolf Tusende Riksdaler Dansk Courant, och som på detta Sett førenåmde Summa Rd. 12000 Dansk Courant oss blifvet tillfulls betald, afhånde vi oss hårmed før bemelte Snau Brig "Benehen" med alla dets Inventarier och Tillbehør och tilllåg-nar den Welbemeldte administrerende Direction før den Kongeliga grønlandska Handeln i Køpenhavn, at samma åga och Nytja som all an-nan disse efter Lag welfangne Egendom.

Till Bekræftelse hwaraf vi denna Køfafhandling ågenhåndigt under-skrifvit och med wåra Sigil bekråftat i nedenstående Witners nå"r-wåro, i Calmar den 8. Octbr, 1801.

Theodor Fornander Georg Ringsten

US) (LS)

Såsom nårwårende Witnen underteckne

I.B.R. Sahlsteen I. Fornander

(BS) (LS)

At forestående Sålgare så wå"l som Witnen egenhændig deris Namn underskrifvit i min Nårvara warder hårmedellst intygat.

Calmar ut supra

Joh. Matth Friis

Stadens Secretair,

Det i dette Skjøde benævnte, af Den kongelige grønlandske Handel tilkjøbte Skib "Benehen", skal nu kaldes HVALFISKEN hvilket sidst­nævnte Navn det fra nu og herefter fremdeles skal føre.

Kjøbenhavn den 31. Decbr, 1801.

Den administrerende Direction for Den Kongl, grønlandske Handel.

H, Frisch Wexelsen.

Briggen "Hvalfisken" registreret som hjemmehørende i Kjøbenhavn og udmaalt samt beregnet til en Drægtighed af 195 36/100 Tons, der tilligemed Mærket: D.E. (Dansk Eiendom) og Registreringsbogstaver-ne: N Q T S ere indhugget i. Dæksbjælken i Storlugens Agterkant.

"Hvalfisken" er det skib, der har sejlet længst i grønlandsfarten, skibets første rejse til Grønland begyndte med afgang fra Køben­havn den 31. marts 1802, fører: N. Elberg. Skibets sidste rejse sluttede ved ankomsten til København den 24. oktober 1899, fører: J. Stoklund. I de 98 år "Hvalfisken sejlede på Grønland, har skibet gjort 84 rejser, det var ikke i fart fra 1808 - 1811, muligvis på grund af krigen mod England, skibet har overvintret 3 gange, det har aldrig haft noget havari af betyd­ning.

- 28 -

Under "Hvalfiskens" næsten hundrede år i grønlandsfarten har ski­bet haft 19 førere:

Nis Elberg 1802-1807 Jørgen H, Lindberg ... 1812-1817 Jacob Ochen 1818-1822 J.F. Gram 1823-1845 Humble 1846-1852 H.P. Bonde 1853-1856 Sejstrup 1857-1874 Thuesen 1875 og 1879 Johan E. Kettels ,.,,1876-1878 Mads A. Nielsen 1880-1882 Lars Ipsen 1883 "Mads Bonde 1884 Lauge Bang 1885-1890 P.K. Højer... 1891-1893 og 11896 B. Rickniers 1894 Erland Johansen 1895 William Jensen 1897 Ole Petersen 1898 Johannes Stoklund ... 1899 ..

Efter oplægningen i 1899 lå "Hvalfisken" nogle år som skoleskib i Frederiksholms Kanal, blev senere klubskib for Københavns Amatør Sejlklub, derefter kom skibet til Svendborg Sømandshøjskole som øvelsesskib for unge sømænd. "Hvalfisken kom efter nogle år i Svendborg til Strib, og til sidst til Aggersund, hvor det 148-årige skib blev ophugget i 1949, de bedste af de "gamle egetræsplanker endte som tømmer i en bondegård på Frilandsmuseet på Hjerl Hede.

Henrik Gerner.

Jagt, stationeret ved Godthaab, forlist den 12, Oktober 1805,

Hvidfisken.

Brig, 61,5 Kommercelæster, bygget i Karlshavn, Sverige 1805, købt samme Aar, var i Fart 1806 og 1807, indkom til Christianssand den 3. Oktober 1807, men kom ikke til København før November 1810. Der foreligger ikke noget om "Hvidfisken" i Tiden 1811- 14, skibet var i Fart paa Grønland 1815- 17. Aaret 1817 var et stort isaar, hvor 2 Skibe forliste. Briggen "Ju­piter" og "Hvidfisken" om sidstnævnte Skib oplyses: ( J. Mathiesen, Om Grønland Kjøbenhavn 1852): I Aaret 1817 forliste "Hvidfisken" paa Hjemrejsen fra Julianehaab, hvorfra Skibet afgik den 21. Oktober, medens der laa megen Storis uden for og Skibet saas ikke mere.

Capitain Ercken havde først i Oktober lagt sig ud i Hollænderhav­nen med den Bestemmelse, da det var saa sent paa Aaret, at der maaske allerede kunde findes Vinteris i Torssukatak, at gaa lige tilsøes herfra. Efter at det i 3 Døgn havde blæst en Storm af Nor­den, gjorde han hiin ulykkelige Slutning, at der maattte være en Aabning i Isen sydefter, og gik ud den 20. Samme Aften saaes han løbende for Vinden for begge Mersseilene, passerende Neunortelik mellem Landet og en svær lismasse, men efter denne Tid fandtes der ikke andet Spor af "Hvidfisken" end dette, at en engelsk Hvalfan­ger Aaret efter fandt Hækjollen med 2 døde Mand i, liggende paa Isen i Strædet, og et om Vinteren paa Færøerne ilanddrevet Spækfad.

- 29 -

Hector,

Skonnert, 50 Kommercelæster. I Fart paa Grønland 1846- 49 og 1853- 56. Fører 1846 P. Moberg, Fører 1847-49 og 1853- 56, Seistrup.

Hekla.

Norsk Dampbark, Sælfanger bygget 1872. Højtryksmaskine 45 HK. Længde 140 Fod, Bredde 30 Fod, Dybgang lastet 17 Fod, Hjemsted Tønsberg. Anvendt paa Ryders Expedition til Østgrønland 1891- 92. Fører R„ Knudsen.

Hertha.

Norsk Dampbark bygget 1884 i Sandefjord. Maskine 2 Cyl. HK 30. Længde 117,8 Fod, Bredde 25,3 Fod, Dybgang 13,1 Fod, BRT 253, NRT 127. Fragtet 1895 og 1909.

Hvidbjørnen.

Dampbark bygget 1886- 87 i Helsingør. Bilbrev dat. Helsingør den 18. November 1887. Længde 132,8 Fod, Bredde 24,2 Fod, Dybgang 14,9 Fod. BRT 387,94, NRT 272,50. Maskine Høj- og Lavtryk 60 HK. "Hvidbjørnen var det første af Handelens Skibe der var udstyret med Maskine, 60 HK, til Sammenligning skal nævnes: Chartret Skib 1968, m/s "Mayumbe" 6400 HK, Lasteevne 6O56 Tons. "Hvidbjørnen" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 24. April 1887, Fører var J.A.D. Jensen Bildsøe. T.V. Garde var Fører 1889- 91, Gustav Holm var Fører 1892- 94 og R. Hammer i 1895 da Skibet forliste. , "Hvidbjørnen" blev skruet ned af Isen ved Nunarssuit den 12 April 1895. "Fox II" fra Ivigtut reddede Besætningen. Udførlige Oplys­ninger om Forliset beskrevet af Skibsinspektør H.F.V. Hansen, Skibsinspektionens Arkiv.

S/S Hans Egede.

Staalskib med Sejlføring og Dampmaskine, bygget i København hos B & W 1905. Dimensioner: 184 x 34,7 x 21,2 feet. BRT 900, NRT 506, Lasteevne 600 Tons + 120 Tons Bunkers. 24 Passagerer, Maskine: Triple Expansion Dampmaskine paa 550 IHK, Fart 8,5 Knob..

"Hans Egede" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 1. April 1905, Fører var H.V, Bang. Hans Egede var Handelens første Skib bygget af Stål, det udførte op til 4 Rejser i Sæsonen, hvad ingen andre Skibe i Grønlandsfarten hidtil havde præsteret, det opfyldte fuldt ud de Forventninger man havde stillet til det,

.,.,,. 30

- 30 -

I de 35 Aar "Hans Egede" sejlede mellem Danmark og Grønland har Skibet haft følgende Førere: H,V. Bang 1905-11 V, Thorsen 1912-17 H, Schoubye 1918-20 W. Kjøller. 1921-24 Schoubye døde om Bord den 26. Sept. 1920 NoO. Petersen 1919 N.O. Petersen 1931-42

Førsteraaskinmestre: S, Hoffmeyer 1905-08 og 1916-17 C, Jelstrup 1909-10 og 1925-27 og 1929-30 C, Gemeinhardt 1911-15 HøL.J.B. Olsen 1918-25 S,A. Nielsen 1928 og 1931-42 Rich, E. Nielsen 1930

"Hans Egede" havde ialt gjort 138 Rundrejser mellem Danmark og . Grønland, da det den 2. April 1940 afsejlede fra København for sidste Gang. Danmark blev besat af Tyskerne den 9. April og skibet kom til at sejle med Forsyninger fra Amerika til Grønland

"Hans Egedes Forlis. Den 27, Februar 1942 afsejlede "Hans Egede" fra Ivigtut bestemt for Philadelphia, Ladningen bestod af 560 Tons Kryolit, 15 Tons Salt­fisk og div. Stykgods, Skibet sejlede uden Konvoj og under dansk Flag. Siden Skibets Afsejling fra Ivigtut er intet hørt fra det og dets 23 Mands Besætning, intet Vraggods, Redningsbåde eller andet spor er til i Dag den 29-. Oktober 1943 rapporteret fundet.

De omkomne var: Kaptajn N.O. Petersen - Overstyrmand Chr. P. Nielsen - 2. Styrmand Uldall Ekmann - 1, Mester S.A. Nielsen - 2. Mester C. Mortensen -norsk 3. Mester A. Evensen - Hovmester Niels Dam. Baadsmand V. Lund - Tømmermand 0. Carlslund - Matros A.S. Madsen -Matros Hans C. Nielsen - Matros Erik Hansen - Matros Deikmahn -Matros Børge W. Petersen - Donkeymand E,0. Jensen - Fyrbøder Carl V. Johansen - Fyrbøder Søren S. Bjørn - Kok H. Ollerup - Skibsdreng Karl Heilmann, Godthaab - Skibsdreng Lars Olsen, Julianehaab -Skibsdreng Kristian Petersen, Julianehaab - Skibsdreng Otto Kristiansen, Julianehaab.

Mindegudstjeneste Søndag den 31. Maj 1942 i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

Hvalen.

Motor Galease, bygget 1910 af Eg og Fyr. Høllen Norge. Længde 59,4 feet, Bredde 19,2 feet, Dybde 7,4 feet. BRT 48, NRT 34, Lasteevne 50 Tons. Motor Alfa 20 HK. Kystfart paa Grønland. Kondemneret 1961, ophugget i Holsteinsborg.

Hvalrossen.

Motor Galease, bygget af Eg i Rudkøbing 1916. Længde 54,7 feet, Bredde 18,0 feet, Dybde 5,6 feet. BRT 32, NRT 23, Lasteevne 35 Tons, Motor 60 HK Tuxham. Kystfart paa Grønland. Hvalrossen er endnu i Fart 1969, forventes kondemneret 1970.

- 31 -

Hvidfisken.

Motorskonnert, bygget af Eg i Nysted 1911. Købt af Grønlands Styrelse 1924 for 46600 Kr. til Kystfart paa Grønland. Længde 78,7 feet, Bredde 21,1 feet, Dybde 7,6 feet, BRT 73, NRT 45. Motor 38 HK Alfa, senere udskiftet. Lasteevne 130 Tons, senere op­givet til 100 Tons. Skibet kondemneret 1968.

S/S Hugo.

Fragtet Skib, Rederi D/S Myren. Bygget i Kiel af staal 1907. Længde 241,2 feet, Bredde 36,1 feet. BRT 1422, NRT 869, Dødvægt 2065 tons + 285 Tons Bunkers. Gjorde 2 Rejser paa Grønland 1925, fragtet igen 1927, paa Hjemrejsen fra Ivigtut med Kryolit forliste Skibet under Storm i det isfyldte Far­vand Vest for Kap Farvel. Alle ombordværende omkom.

S/S Hans Tavsen.

Fragtet Skib, Rederi D/S Jutlandia. Bygget af staal i Sunderland 1889. Længde 260,1 feet, Bredde 36,6 BRT 1779, NRT 1093, Dødvægt 2212 + Bunkers 268 Tons. Fragtet 1929 fra Spanien med Salt til hele Vestgrønland. Kendtmand L.C. Svendsen

M/S Hans Hedtoft.

Last- og passagerskib, bygget i Frederikshavn 1957- 58. Bygget "til Bureau Veritas fordringer " Ice class I " dog er materi­aledimensionerne for stålskrogets vedkommende betydeligt forstærket.

Længde 87,8 m, bredde 14,1 m, dybde til øverste dæk 7,8 m, dybgang 5,68 m, dødvægt all told 1730 tons, fart 14 knob, indrettet til 60 passagerer. Besætning 39, samlet antal personer 99. Skibet udstyret med alle moderne navigationsmidler såsom: Gyro med selv­styring, radar, decca, ekkolod, loudhailer anlæg, projektør med fjernstyring, udkigstønde med instrumentbord og direkte omstyring af skruen, telefon og fjernstyring af projektør. Motor: totakts 6 cyl. B & W type 2600 BHK, drivskruen kan indstilles fra bro, udkigstønde og maskine.

M/S " Hans Hedtoft " afsejlede fra København på sin første rejse til Grønland den 7. januar 1959 bestemt for Julianehaab, hvortil skibet ankom den 14. januar. Afsejlede på hjemrejse fra Julianehaab den 29. januar. Den sidste position blev afgivet den 30. og kort-efter blev sendt S O S med melding om, at skibet var stødt mod et isfjeld og var ved at synke, øjeblikkelig hjælp påkrævet. Vejret var stormende med tætte snebyger og temperatur under fryse­punktet. Positionen blev opgivet til 59° 30* N. 43° 00* W. Vand i maskinrummet. Den sidste melding fra "Hans Hedtoft" blev afgivet den 31, januar kl. 20.41 GMT den lød som følger: Vi har lige haft en pejling, Prins Christianssund i retvisende N. Vi synker langsomt,"

.... 32

- 32 -

Straks efter den første nødmelding fra "Hans Hedtoft" den 30, janu­ar kl. 17.14 GMT, blev en omfattende redningsaktion sat i gang, føl­gende deltog i eftersøgningen: Skibene Umanak, Søkongen, Remmesæl, Serfaq, Blåhval, Rink og Teisten. U.S, Coast Guard med skibet Campbell, de tyske skibe Poseidon og Johannes Kruss, sidstnævnte trawleren Johannes Kriiss oplyste at have været på "Hans Hedtofts" position, men intet set, "Johannes Kruss havde været i radioforbindelse med J'Hans Hedtoft" og gennemsøgte det isfyldte farvand indtil oliemangel tvang det til at indstille efter­søgningen. Fly fra Sdr. Strømfjord, Thule, Canada, New Foundland og Island deltog ligeledes i eftersøgningen, der i høj grad vanskelig­gjordes af det usigtbare vejr.

Da vejret fortsat var dårligt med ringe sigtbarhed aflystes efter­søgningen ved atlantskibenes og udenlandske fartøjers hjælp den 6, februar, kun de grønlandske togtefartøjer fortsætter undersøgelser­ne i skærgårdsområdet, og andre skibe anmodes om at rapportere even-observationer under gennemsejling af området.

Udover 3 redningskranse fundet på sydvestkysten af Island, er ethvert spor af M/S "Hans Hedtoft" forsvundet.

Ulykken er den største i Den kgl. grønlandske Handels historie, den kostede 95 mennesker livet, heraf 55 passagerer og 40 besætnings­medlemmer.

M/S "Hans Hedtofts besætning:

Skibsfører Overstyrmand 2, Styrmand 3 . Styrmand

. Telegrafist Maskinchef 2. Maskinmester 3, Maskinmester Elektriker Maskinassistent Maskinassistent Maskinassistent Bådsmand Tømmermand Matros Matros Matros Matros Matros Ungmand Dæksdreng Motormand Motormand Motormand Skibslæge Hovmester

P.L. Rasmussen Helge Martin Bantz Hans Richard Jacobsen Ulf F.H.O. Kaulbach Carl J.N, Dejligbjerg Svend Aage Christensen Holger Sindal Nielsen Frank Rasmussen Andreas Valdemar Jacobsen Preben Viggo Poulsen Poul Kjærbølling Jørgen Bent Poulsen Berthel Hohlmann Jørgen Andersen " Oluf C. Thøgersen Niels N.J.C. Olesen Erik Jensen Henry L, Larsen Hans P. Rasmussen Peder K. Thomsen Steen Hammer Harald H.E.A. Bræmer Jens E, Nielsen Albert Samø Poul Bentzen Christian Jepsen

33

Kok Ungkok Pantrymand Kahytsjomfru Kahytsjomfru Kahytsjomfru Kahytsjomfru Koksmath Kahytsdreng Kahytsdreng Kahytsdreng Kahytsdreng Kahytsdreng Kahytsdreng

T 33 -

Orla Gerner Jensen Paul O.E.. Gartov Jørgen M. Lund Ruth E. Møller Ruth E, Jensen Grethe Henriksen Olga Marie Andersen Henning J. Jensen Sten Hansen Torben Luther Bent J. Busborg Holger C. Nielsen Verner P. Christensen Gerner Børge Svensson

Den 18. februar blev afholdt mindegudstjeneste for de omkomne,, højtideligheden fandt sted i Holmens Kirke, til stede var de efter­ladte fra de omkomne, kongefamilien, regeringen, repræsentanter for de forskellige organisationer samt personale fra Den kgl. grønland­ske Handel.

(Skibsinspektionens Arkiv.)

34 -

I s l and . Hukkert, 76 Kommercelæster, Besejlede Grønland fra 1772 t i l 1787, hovedsagelig Julianehaab og Frederikshaab. I 1787 blev Skibet erklæret ubrugelig t r l Fart paa Grønland. Bogført t i l 8459 Rigsdaler, 4 Mark, 3 Sk i l l i ng . "Island" fø r tes af: Mogens Samsing Alling 1772 - 1778 Andreas Fyhn 1779 Claas Rickters 1780 - 1781 ' M, Boeslund 1782 - 1784 B. Marcher 1785 - 1787

Ivigtut.

Dampbark, tilhørende Kryolitselskabet. Lastede ca. 570 Tons, I 1905 sejlede skibet med Kryolit, Ivigtut-Filadelphia, "Ivigtut" blev i 1907 fragtet af Den kgl. grønlandske Handel til Holsteinsborg, Sukkertoppen og Frederikshaab. Dampbarken "Ivigtut" krigsforliste i Nordsøen den 19. Juni 1917, Besætningen blev reddet og kom ind til Florø i Norge.

Islands Falk.

Inspektionsskib, Orlogsfartøj. Skibet gjorde Tjeneste som Inspektionsskib i de grønlandske Farvande i Tiden mellem 1.- og 2. Verdenskrig. Længde 52 m Bredde 8,93 m Dybde 4,47 m. BRT 632, NRT 108, Depl. i engelske Tons 760. Maskine 1100 IHK. Islands Falk var armeret med 4 Kanoner.

- 55 -

Jomfrue Cornelia.

Pink, 42 Kommercelæster, I Fart paa Grønland 1729, ført af Meinert Jansen, var atter i Grøn­land i 1732 med Forsyninger til Hans Egede.

Jomfrue Giertrud.

Brig, 59,5 Kommercelæster. Bygget i København 1749. 1 Fart paa Grøn­land fra 1787 til 1799, først som; fragtet Skib, blev den 17. Dec. 1796 købt af Den kgl. grønlandske Handel af Andreas Bodenhoffs Enke for 5000 Rigsdaler, Briggen overvintrede 1792- 93 og 1798, paa Hjemrejsen efter Over­vintringen forliste Skibet den 25, Februar 1799 Syd for Julianehaab med en kostbar Returladning, det formodes, at alle blev reddet, da man senere træffer navnet paa Føreren, Boy L. Petersen som Fører af "Lovisa" i 1800 og Fører af "Fortuna" i 1802. "Jomfrue Giertrud" førtes af:

. N. Ploug 1787 - 1788 J. Sandersen 1789 - 1790 •S,J. Holte 1791 - 1794 A.J. Simonsen 1795 Boy L. Petersen 1796 - 1799

Jupiter.

Brig, 88 Kommercelæster. I Fart paa Grønland fra 1790 til 1817. Købt til Den kgl. grønlandske Handel af "Giertrud Birgitte Thosted, Enke efter Andreas Bodenhoff for 5500 Rigsdaler. "Jupiter" var saa vidt vides ikke i Fart 1791- 92, overvintrede 1801-1802. I 1807 kom Skibet paa Hjemrejsen ind til Hitterøen i Norge og i 1809 afsejlede det fra Flekkefjord i Norge til Frederikshaab, Fi­skenæsset og Godthaab og kom samme Aar til Bergen. " Jupiter var det eneste af "Handelens" Skibe, der udførte alle sine Rejser i Krigs-aarene 1801 - 1814. I en Skrivelse fra Direktoratet af 1. Maj 1816 hedder det:

Fra Landets Beseiling i afvigte Aar hiemkom lykkelig hertil: Briggen Hvidfisken den 12. September

" Hvalfisken " 21. October " Freden " 22. October " Jupiter " 3. November

Da sidstnævnte Skib befandtes at tiltrænge en saa stor Udbedring, at det ikke førend det har faaet denne, kunde paanye bringes i Fart, har man altsaa til Coloniernes Forsyning i indeværende Aar, kun de tre første Skibe til Raadighed, hvorfor man maae indskrænke Udsen­dingen saa meget som muligt." Jupiter var altsaa ikke i Fart 1816. Den 15. September 1817 forliste Skibet ca. 20 Mil fra Holstensborg, Fører var Svend Jepsen, 1, Styrmand Jeppe Schwensen, 2, Styrmand M. J, Bang. Aaret 1817 var et stort Isaar, hele Juli og August Maaned laa Jupi­ter fast i Isen 8 Mil sønden for Godthaab, det havde paa Udrejsen besejlet sine Havne i Nordgrønland og forulykkede først paa Hjem­rejsen ved i en Lænser og diset Vejr at løbe ind i en Isbræmme og

• •.. 36

r 36 -

miste Roret, i øvrigt fik det stærke Skib (det havde gennemgaaet en stor Udbedring i 1816 ) ingen synderlig stor Lækage, og det kunde sikkert været bjerget med Assistance af Briggen "Hvalfisken", som var i Nærheden, men Føreren af "Hvalfisken" H. Lindberg, vilde ikke sinke sin Rejse for muligen at redde det beskadigede Skib ved Bugsering. Begge Førere blev kritiseret, den ene for utilbørlig sejlføring i u-sigtbart vejr, den anden for at have undladt et Forsøg paa Bjergning.

Der omkom ingen ved Forliset, "Jupiters" Besætning blev taget ombord i " Hvalfisken", der ankom til København den 22. November, "Jupiters" senere Skæbne kendes ikke. " Jupiter " førtes af:

Didrik Rolofs Boy L, Petersen Nis Bartrumsen Broder Riewets Boh Erichsen Svend Jepsen

1790 1793 -1795 -1799 -1808 -1815 -

- 1794 - 1798 - 1807 - 1813 - 1817

Jomfrue Cathrine.

Brig, 64,5 Kommercelæster, Bygget i København 1779, Reder Agent Bo-denhoff. Den 17. Dec. 1796 købt til Den kgl. grønlandske Handel af Andreas Bodenhoffs Enke for 4800 Rigsdaler. Skibet var i Fart fra 1794 til 1807. Aar 1800 den 28 Maj afsejlede Skibet fra København, det an­kom til Umanak den 4. Oktober efter en Rejse paa 129 Dage, det var selv efter Datidens Forhold en usædvanlig lang Rejse, da Skibet kom saa sent til Umanak, overvintrede det og. hjemkom først til København den 28. Oktober 1801 efter 17 Maaneders Rejse. "Jomfrue Cathrine" blev paa Hjemrejsen fra Holstensborg taget af Englænderne under Skagen den 2. September 1807, Skibet havde følgen­de Førere:

Andreas Simonsen Ricwerts Boysen Jeppe M. Holm Hans P. Lindberg

1794 - 1795 1797 - 1801 1802 - 1806 1807

Jomfrue Giertrud Cathrine.

Brig, 92 Kommercelæster. Købt til Den kgl. grønlandske Handel den 17. Dec* 1796 af Andreas Bodenhoffs Enke for 5200 Rigsdaler. Skibet besejlede paa dets første Rejse Egedesminde og Kronprinsens Ejlande, hjemkom til København den 20. Marts 1797, Fører H, Heim, iøvrigt ingen Oplysninger.

Jacobshavn.

Skibstype ukendt, sandsynligvis en Brig, 77 Kommercelæster, 12 Mands Besætning, var 1786 bogført til 20.759 Rigsdaler 3 Mark, 8 Skilling, (En høj Sum) Skibet afsejlede fra Fanø den 28, Maj 1800, overvintrede i Grønland og afsejlede fra Godhavn den 11. Juni 1801, hjemkom den 5. August, iøvrigt ingen Oplysninger.

- 37 -

Julianehaab.

Bark, 118 Kommercelæster, Bygget i Uleåborg, Finland 1838, Bilbrev dateret Uleåborg Rådhus 18. Juli 1838.

Længde 93,7 Fod Bredde 22,3 Fod Dybde 13,8 Fod. Brutto Tonnage 236,97 Tons = 670,63 kubikmeter, Netto Tonnage 224,44 Tons = 635,17 kubikmeter. Indført fra Finland 1840 under Navn "Gustaf". "Juliane­haab" sejlede i Grønlandsfarten fra 1840 til 1877 og gjorde i det Tidsrum ialt 37 Rejser. Skibets hurtigste Rejse var i 1873 med 68 Dage til Holstensborg, Ja-cobshavn og retur, den længste Rejse var i 1853 med 165 dage for en Rundrejse til Umanak. Skibet var ikke ude i 1858 og det overvintrede ved Sukkertoppen 1868- 69. I 1878 blev "Julianehaab" solgt til Drag­ør, senere til Sverige, saa vidt vides endte Skibet som Kulholk i Helsingborg 1901« "Julianehaab førtes af:

. P. Schwennesen 1840 - 1843 Bohn 1844 - 1852 P. Moberg 1853 - 1858 ' . R. Knuthen 1859 J. Frederiksen 1860 - 1877

Julius Skrike.

Bark, bygget i Helsingør 1870, fragtet Skib, Reder J. Skrike Kbhvn. Brutto 302 Tons, Netto 273 Tons. Fragtet 1895 til Egedesminde og Godthaab.

Julius Thomsen.

Last- og Passagerskib, bygget af Stål i Frederikshavn 1927 til A/S Kryolith Mine og Handelsselskabet København, Bilbrev af 20/8 1927.

Længde 187,89 feet Bredde 35,2 feet Dybgang lastet 16'06" BRT 1156,43 NRT 627,48. Lasteevne incl, bunkers 900 tons. Hoved­maskinen består af en 3-gangs Dampmaskine paa 640 HK. Fart lastet 9,5 knob. Antal Besætning: 30. Antal Passagerer: 52. Skibet bygget til Bureau Veritas højeste Klasse og udstyret med 2 stk. Radar, Gyro-kompas, Radiopejler, Ekkolod og Telegrafstation.

S/S "Julius Thomsen", som oftest benævnt "Jutho", sejlede for Kryo­litselskabet fra Skibet blev bygget i 1927 til og med 1946, derefter blev Skibet langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel som købte det i 1957 for kr. 975.000. Fører af "Jutho" indtil Handelen overtog Skibet, var Otto Nielsen, derefter Skibsfører S.Th. Sørensen (Super) til og med 1960, i 1961 var M. Froulund Fører, "Jutho" blev oplagt December 1961 og udbudt til Salg. S/S "Julius Thomsen" blev solgt i December 1962 for Kr. 112.000, og den 13. December 1962 blev "Jutho" bugseret fra K.G.H, til Masnedø for Ophugning. "Jutho" var 1 Grønland under hele Krigen, var velegnet til Kystfart, havde god Passageraptering og Plads paa Dækket, desuden rummelige Tanke for Olie, som blev indladet 1 Færingehavn (Polaroil) og for­delt langs Kysten.

- 38 -

Kronprins Christian. ( Cron Printz Christian«,)

Pink, Var i Grønland 1723- 24 og 25, ført af Jens Andersen Falch, Formaalet var bl.a. at undersøge Hvalfangstmulighederne ved Øen Disko og medtage Kulprøver fra Øen, endvidere søge efter Skov, da det var meget bekosteligt at opsende Træ, I 1726 var Berendt Hansen Wegner Fører af Cron Printz Christian, han overvintrede "mod alle nærværendes Vilie og uden Ordre med Skib og Mandskab" Cron Printz Christian afsejlede fra Kolonien den 10. Juni 1727 og ankÉm til Bergen i Begyndelsen af August, Johan Andersen førte Skibet i 1728., 1729 og 1731. Ankom til Godt­haab den 8. Maj 1728, den 20. Maj afgik Nord efter, den 16. Juli an­kom igen til Godthaab Nord fra og havde gjort temmelig god Handel, overvintrede ved Godthaab. H.E. RI. fra Grønland meddeler: (17. Juli 1728) Dend 17. reisede jeg med Skipperen hen indtil den nye Colonie for at bivære Raadet og giøre en endelig Slutning, hvor­ledes det med hans Reises Fortsættelse skulle forholdes, hvor da af samtlige i Raadet blev beslutted, at som der saaes ikke Mulighed „ for Vinteren at kunde faae saa mange .Huuse i Stand, som fornøden giordes, baade til Folkene og Proviantens Conservation, Skibet da maatte blive beliggende Vinteren over for at indtage en Deel Folk og Proviant, som ellers uden Huus og Lukkelse maatte fordærves og forkomme. "Cron Printz Christian" var i Grønland 1737 med flere andre Skibe, det meddeles, at et Skib kom til Godthaab den 6. Juli med Levneds­midler til Stedets Danske, efter at disse i to Aar havde lidt Nød af mangel paa Fødevarer.

Kongens Haab.

Hvalfanger, 1777 - 1780 Hvalfangst paa Grønland, Fører Com. Paulus Jansen.

Kronprinsens Haab, ( Cron Printzens Haab. )

Hvalfanger, 122 Kommercelæster. Hvalfangst paa Grønland 1779 - 81, Fører Com. Dirck Julians.

Knut Skaaluren.

Norsk Dampskib fra Arendal. 683 BRT, Fragtet 1904 - 1907, ialt 9 Rejser paa Grønland.

Klapmydsen.

Motorskonnert, bygget i Faaborg 1915, købt af Den kgl, grønlandske Handel den 29. Maj 1929. Længde 85,4 Fod Bredde 22,1 Fod Dybde 8,2 Fod. BRT 98,83 ^ 279,69 Kubikmeter, NRT 67,34 = 190,57 Kubikmeter. Dødvægt 150 Tons, Motor 38 HK. Skibet anvendt til Kystfart paa Grønland. Fartøjet solgt i 1968.

-39 -

Kaskelot.

Motorskib, bygget af Eg og Bøg i Svendborg 1947- 48. Overtaget af Den kgl. grønlandske Handel paa Prøveturen den 22. Juli 1948.

Længde 110'6 feet Bredde 26'4 feet, Dybgang lastet 10'9 feet. BRT 265,37, NRT 174,04. Ommaalt 1964 til BRT 268,71, NRT 149,83. Lasteevne incl. Bunkers ca. 330 Tons. Motor Alpha Diesel 5 cyl. 2-takts, HK 300, Fart 8 knob.

m/s' " Kaskelot " afsejlede paa sin 1. Rejse den 30. Juli 1948 til Østgrønland og indgik i Kystfart, Fører, S.Th. Sørensen. Skibet sej­lede de følgende Aar mellem København og Øst- Vestgrønland, Fra 1954 til 1965 sejlede Kaskelot udelukkende i Kystfart, gjorde samtidig Tjeneste som Skoleskib for unge Grønlændere, I 1966 var Skibet oplagt i København, indgik igen i Kystfarten 1967 blev solgt samme Aar til bosiddende Dansker i Grønland og fortsatte Sejladsen paa Kysten.

Kununguak.

Passagerskib, bygget til Den kongelige grønlandske Handel 1964. Byggested Aalborg Skibsværft, Pris med inventar og fuld Udrustning Kr. tretten Millioner to Hundrede fireogtyve Tusinde, Bygget til Kystfart paa Vestgrønland. Data: Bygget af Staal, Klasse Bureau Veritas Ice Class I-RMC. Længde o.a. 74,41 m, Længde p.p. 66,21 m, Bredde 12,90 m Dybgang lastet 3,98 m. BRT 2264,67 NRT 1052,75. Dødvægt incl. Bunkers 600 Tons. Enkeltskruet med 2 gennemgaaende Dæk, lang Bak og Dækshuse i 3 etager over øverste Dæk. Maskine: 1 Stk. direkte reversibel, enkeltvirkende totakts Trunk-dieselmotor B & W type, 735-VBF-62. Maksimum IHK 2200. Fart 12,5 Knob, Navigationsmidler: 2 Stk. Decca Radar, Ekkolod, Gyro og Selvstyre, Loran, Radiopejler, endvidere Mufax og VHF-anlæg, M/S "Kununguak" har en Besætning paa 44, Plads til 106 Kahytspas-sagerer, og 69 Dækspassagerer, ialt 219 Personer. Den 11. Juli 1964 afsejlede "Kununguak"(navnet betyder lille Knud) paa sin første Rejse til Grønland for derefter at indgaa i Kyst­farten. Fører: J.B. Junker, Maskinchef Erland P, Hansen.

- 40 -

JjQvisenborg.

Hukkert, 56,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland fra 1761, mulig­vis før, sejlede i Grønlandsfarten til 1788, Besejlede hovedsagelig Nordgrønland, iøvrigt kun faa Oplysninger. Skibets Førere fra 1772 til 1788:

Chr. Piil 1772 - 1777 Andreas Fyhn 1778 Svend Holm 1779 - 1781 B, Marcher 1782 - 1784 Jens Koefod 1785 Røhrden 1786 Boh Ketels 1787 - 1788

Lovise.

Bark, 89 Kommercelæster, bygget i Holsten, Fragtet Aar 1800 til Godhavn og Kronprinsens Ejlande, overvintrede i Grønland.

Lucinde.

Brig. Bygget paa Værftet Annebygaard ved Holbæk 1842, Bilbrev dat. København den 27, Maj 1842, Købt af Den kgl, grønlandske Handel 1846, Købesum 17000 Rigsbankdaler. Længde 82,2 Fod Bredde 21,8 Pod, Dybde 12,7 Fod. 80 Kommerce­læster, Drægtighed Total 159,6 Tons, "Lucinde var i Grønlandsfarten fra 1846 til 1902 og gjorde i alt 60 Rejser. Skibet kunde ikke betegnes som velsejlende, dets læng­ste Rejse gjorde det i 1851, da det brugte 194 Dage fra København til Julianehaab og Nanortalik, Det overvintrede ved Godthaab 1863, ved Frederikshaab 1868 og 1892 og ved Godthaab 1896. "Lucinde har været ført af:

P, Faltings 1846 - 1855 I J. Frederiksen 1855 II G, Brockdorff 1857 P.M.Moberg 1858 - 1879 J, Ketels 1879 - 1882 J. Frederiksen 1883 Jul. Ketels 1884 Karl Knuthen 1885 Jul. Jensen 1886 - 1888 Karl (Knudsen) 1889 - 1890 Lauge Bang 1891 - 1892 C.B. Sartor 1893 E, Faltings 1894 - 1900 E. Johansen 1901 H. Schoubye 1902

"Lucinde" var oplagt til 1905, da Skibet blev udrustet til at føre Materialer op til det nye Kulbrud ved K'aersuarssuk, Fører CV/. Søeby, efter Udlosningen blev Skibet slæbt til Umanakj hvor det overvintrede, blev derefter slæbt til Egedesminde af s/s Fox, hvor "Lucinde" blev anvendt som Kulholk, i 1923 sank det i Egedesminde Havn og blev ophugget.

Louise.

Motor-Galease. Bygget af Eg i Marstal 1898. Længde 68,3 feet, Bredde 18,2 feet, Dybde 6,6 feet. BRT 46, NRT 32, Lasteevne ca. 60 Tons, Motor 20 HK Dan. Anvendt som Togtefartøj paa Kysten, sejlede i 1920 Lauge Kocks Jubilæumsekspedition til Robert-son Bay nord for Thule, Fører Overstyrmand R. Tving. I 1927 blev Skibet udbudt til Salg, men da der kun blev budt 16000 Kr, blev det ikke solgt, det fortsatte som Togtefartøj med grønlandsk Besætning. "Louise" forliste totalt paa Rejsen fra Sukkertoppen til Holsteins-borg, hele Besætningen, der alle var Grønlændere fra Frederikshaab omkom., Forliset skete i en svær Sydveststorm 1940, med dette For­lis mistede Grønland nogle af sine dygtigste Fartøjsfolk.

- 41 -

Morianen.

Koffardi Skib. Den 21. Maj 1728 afsejlede "Morianen" fra København, Skibet havde en Besætning på 41 Mand og desuden var der 67 Mand til det af Fre­derik IV paatænkte Citadel i Grønland samt Fornødenheder. Samtidig afsejlede Skibet Fortuna og Galioten West Vlieland med samme for-maal. "Morianen førtes af Capt. D. Mtlhlenfort og ankom til Godthaab den 1, Juli 1728, hjemgik den 10. Aug. samme Aar og kom til København i Midten af November med Efterretninger og en Del Producter fra Co-lonien. 1729 afsejlede "Morianen" igen til Grønland ført af Capitain Liute-nant Christian Frederik Mohrsen for at overføre det nødvendige til Colonien og derfra hente de samlede grønlandske Producter hjem, et fragtet engelsk koffardiskib var sat ind paa samme Opgave, med Mo­rianen fulgte 25 Matroser af Devisionernes Mandskab, 2 Skibstømrer­mænd og 3 Bødkere for at være behjælpelig med Hvalfiskeriet i Grøn­land . "Morianen" ankom til Godthaab den 16. Juli 1729 og afsejlede den 11. Aug. samme Aar. 1730 var "Morianen" ført af Capt. CF. Mohrsen igen i Grønland, og desuden et andet Koffardiskib, "Morianen" kom til Godthaab den 2. September, og overvintrede. 1731, da Colonisationen af Grønland ingen Fremgang havde, beslut­tede Christian VI straks efter sin Regerings Tiltrædelse at ville lade de dertil udsendte Folk komme hjem, hvilket dette Aar ogsaa skete med med Skibene Morianen og Charitas med afsejling fra Grøn­land den 24. Juli 1731.

Mariæ Kierke. Galease, 50 Kommercelæster, 10 Mands Besætning, i Fart paa Grøn­land 1761 - 1781, besejlede alle Kolonierne fra Godthaab til U-pernavik. Skibet har blandt andre været ført af: P. Nexø i 1772 og Andreas Fyhn fra 1773 til 1777.

Mercurius.

Brig, 64 Kommercelæster, bygget i Finland 1793. Fragtet til Godhavn 1801. Skibet havde haft Havari paa Oprejsen, og i den Anledning blev afholdt Forhør i Godhavn den 5. September 1801 af Inspektør Peter Motzfeldt paa Begæring af Skibets Fører Lars Niel­sen Birch. Paa Hjemrejsen indkom "Mercurius" til Bergen den 2. November, ogsaa som følge af Havari.

Mercurius.

Slup, 15 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 3. April 1819 bestemt til Frederiks­haab, Fører R.0. Bonn, blev derefter stationeret ved Julianehaab som Fangstfartøj.

- 42 -

Maria Lovisa,

Fregat, 113,5 Kommercelæster. Fragtet til Christianshaab og Jakobshavn, Reder Købmand Drevsen. Afsejlede fra København den 14. Juli Aar 1800, paa Oprejsen fik det meste af Besætningen Skørbug og døde. Føreren Nis Bonde Nis­sen døde den 21. September og 2. Styrmand Lars Mortensen Anker døde den 19 September. 1. Styrmand Boy Teisen kunde ikke med den resterende Del af Besætningen manøvrere Skibet og søgte ind til Grædefjorden, hvor Skibet kom godt* til ankers den 12. Oktober, men senere i en Storm drev paa Land og forliste den 21, Oktober 1800, (Se Forhørsprotokol for Sydgrønland 29. Nov. 1800.)

Martinette Schultz,

Jagt, stationeret ved Ritenbenk. Fartøjet forliste paa en Kulrejse den 31. Juli 1819 ved at støde mod et Isfjeld, ingen omkom. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 13. Sept. 1820 (1819).

Mariane.

Brig, 88,5 Kommercelæster. "Mariane" var i Fart paa Grønland fra 1839 til 1869, i 1859 var Skibet ikke i Fart, "Mariane" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 29. April 1839, Fører W. Hendriks. Overvintrede i Norge 1841 og ved Godthaab 1868, efter Overvintringen forliste "Mariane" den 7. Maj 1869 paa Skærene de falske Kookøer 4 Mil Nord for Godthaab, ingen omkom, men Skibet blev Vrag. "Mariane"

Mathilde.

førtes af: W. Hendriks Dreyer C. Amondsen Knudsen C V . Nielsen

1839 -1843, • 1854 -1857 -1867 -

- 1842 - 1853 - 1856 - 1866 - 1869.

Jagt, 18,5 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 27. Maj 1845 til Sukkertoppen og Hol­stensborg og blev stationeret i Grønland, Fører: Frtid Faltings. "Mathilde" forliste i Godthaab Skibshavn, Aarstal ubekendt, men Fartøjet blev dog atter gjort sejlklar, Grønlænderen Carl Lund var Fører af Skibet efter 1903..

Miki.

Motorkutter, bygget af Eg i Faaborg 1946, Togtefartøj stationeret i Angmagssalik fra 5. September 1946. BRT 18,46 NRT 3,00. Længde. 46* Bredde 13,5. HK 27. "Miki" sank den 21. Sept. 1949 ved Kungmiut, Østgrønland efter Kol­lision med et Isfjeld der kælvede, Fartøjet kæntrede og sank før alle ombordværende kom klar af Skibet, 7 Grønlændere omkom. Det lykkedes m/s "G,C Amdrup", der faa Dage efter kom til Kung­miut, at hæve "Miki", der laa paa ca. 14 meter Vand, "Miki" blev ombygget til Lægebaad i 1950 og fik Navnet "Ujuat".

- 43 -

Miki.

Motorkutter bygget af Eg i Svendborg 1950, Togtefartøj statio­neret i Angmagssalik som Erstatning for den første "Miki", der sank i 194 9. BRT 42,47 NRT 24,55. Længde 54,1' Bredde 15,5'. "Miki" kom til Angmagssalik den 7. Juli 1950 og indgik i Kyst­farten, Skibet var ogsaa udstyret til Sælfangst der foregik, naar Lejlighed gaves. Skibet førtes af-Niels Underbjerg. "Miki" forliste under Sælfangst i Storisen den 23. Juni 1960 ud for Kangerdlugssuatsiaq i Danmarksstrædet, Besætningen reddede sig op paa en Isflage og blev efter nogle Timers Forløb taget om Bord i en norsk Sælfanger.

Ejnar Mikkelsen.

Galeaserigget Motorfartøj, bygget af Træ i Tomrefjord, Norge 1947. Købt af Den kgl. grønlandske Handel, Købekontrakt dateret Ålesund den 12. Dec. 1960, Skibsskøde dateret Ålesund den 10. Jan. 1961. Købesum norske kroneir 443.000. Under norsk"Flag hed Skibet "Polstraum", ved Overtagelsen blev Navnet ændret til " Ejnar Mikkelsen " Skibet skulde anvendes i Østgrønland som Togtefartøj og til Sælfangst i Stedet for " Miki " der forliste i Storisen den 23. Juni 1960. BRT 111,18 NRT 38,18. Længde 88*4 Bredde 21'o Dybde 10' o Motor 4 cyl, HK 240, Omstyring fra Broen, Fart 9 Knob, Lasteevne ca. 100 Tons, Fører: Niels Underbjerg. Skibets Hjemsted Angmagis- . salik. "Ejnar Mikkelsen" har ikke været udsat for noget Havari af betyd­ning, Skibet har været i København for Dokning 1963-65-67 og 69.

Misigssut.

Lægebåd, røntgenskib tilhører Ministeriet for Grønland. Den kgl, grønlandske Handel varetager skibets drift med undtagel­se af lægeligt udstyr, der sorterer under distriktslægen i Godt­haab, skibet anløber regelmæssig byer og udsteder i Vestgrønland og har især til opgave at foretage tuberkuloseundersøgelser.

"Misigssut" bygget af stål i Svendborg 1955. BRT 194 NRT 44, længde 107'3 ladning og brændsel 52 tons. HK 232.

- 44 -

Nepisene.

Snau-Skib. Forliste i Diskobugten Natten mellem den 18. og 19. September 1790, ingen omkom. Fører: Riewert Jappen, Styrmand Dirk Claasen. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 17. November 1790.)

Nepisene.

Hvalfanger, 77,5 Kommercelæster, Fører Jacob Rolofs. Skibet bogført 1786 til 16723 Rdr. 5 Mark og 13 Sk.

Neptunus.

Galease, 44 Kommercelæster, 1796 solgt til Den kgl. grønlandske Handel af Andreas Bodenhoffs Enke for 2600 Rigsdaler. I 1803 kom "Neptunus" til Julianehaab i synkefærdig Tilstand, Skibet havde været ude for haardt Vejr og var slaaet læk i Isen, Besætningen havde forsøgt at stoppe Lækagen med Værk, Flæsk og Smør. Fører fra 1796 til 1803, Nis M, Kjær. (Se Forhørsprotokol for Sydgrøn­land 1803.)

Neptunuso

Jagt, hjemmehørende i Nye Sukkertoppen, forliste den 23. September 1819, Skibet strandede i Storm paa nogle Skær paa Rejse fra Napas-sok til Sukkertoppen, to grønlandske Passagerer druknede. (Se Forhørsprotokol for Sydgrønland 1. Okt. 1819.)

Neptunus.

Skonnertbrig, bygget i København 1844. 56,5 Kommercelæster, Dybde Midtskibs 11 Fod. Registertons 99,5. "Neptunus" var fragtet fra 1846 til 1854, hvorefter Skibet blev købt af Handelen i 1855. Handelen solgte Skibet i 1882 til Skibs­fører Jens Thorsen, "Neptunus" førtes af:

Knudten 1855-56 Frederiksen 1857-59 C Nielsen 1860-63 CA. Bang 1864-66 Suurballe 1867-71 J.E. Ketels 1872-75 Thuesen 1876-78 M.A. Nielsen 1879 L. Ibsen 1880-82

Nye Sukkertoppen.

Skibet b'Jev i Juli 1783 opsendt til Grønland for at drive Hval­fangst, forliste den 27. Oktober samme Aar paa nogle smaa Øer ved Napassok, Fører var Boy Didrichsen.

Narhvalen.

Hukkert, 75 Kommercelæster, bygget i Sverige 1802. Skibet blev taget af Englænderne ud for Hornbæk den 13. Oktober 1807, paa Hjemrejsen fra Kronprinsens Ejlande, "Narhvalen" førtes af Svend Jepsen i 1807*

45 -

jfpr-ges Haab.

Skonnert, fragtet, afsejlede fra Farsund i Norge Marts 1808 til Sukkertoppen og kom om Efteraaret tilbage til Farsund. Skibets Fører: Qvade.

Navigationen.

Brig, 106 Kommercelæster, I Fart paa Grønland fra 1817 til 1843, overvintrede ved Frederiks­haab i 1835• "Navigationen" førtes af:

Boy Riewerts 1818-19 R.O. Bohn 1820-28 Magnus J. Bang 1829-38 Lorents Bohn 1839-43.

Nordlyset.

Bark, bygget af Eg i Helsingør 1852. Ejer Den kgl. grønlandske Handel, ifølge Skøde dat. Helsingør d. 7. Juni 1852, BRT 265,11 NRT 237,07. Længde 103 Fod, største Bredde 27,4 Fod, Dybde Midtskibs 14,1 Fod, Lasteevne 300 Tons. "Nordlyset" sejlede for "Handelen" i Grønlandsfarten fra 1853 til Hjemkomsten i 1926 ialt 74 Aar, Skibet var oplagt til 1929, da det blev overtaget af Marineministeriet, det blev solgt til Sverige i 1933. for Ophugning. "Nordlyset" udførte 111 Rejser i Grønlandsfarten, det var efter Da­tidens Forhold et hurtigt Skib, det har aldrig overvintret og har ikke haft noget Havari af nævneværdig Betydning. Gennem de mange Aar i Grønlandsfarten har "Nordlyset haft følgende Førere: Magnus Bang Valter F, Fait P.M. Moberg CW. Søeby II Joh, Stoklund V. Thorsen Julius Hansen N.M. Bregnhof Chr, Vestmar Chr- Vestmar

Narhvalen.

;ings

1896

1853-56 1858-63 1879-83 1898-01 I 1901 II 1904 II 1906-18 1921 1923-24 1926.

Hans P, Bonde Hans P. Bonde J.V, Georg H.V. Bang CW. Søeby Otto Jensen W. Kjøller P. Winther Jensen Johs. Balle

1857 1864-1884-1897 1902-1905 1919-1922 1925

-78 -96

-04

-20

Motor Galease, bygget af Eg i Rudkøbing 1920. Indsat som Togtefar­tøj med Station i Sukkertoppen 1925. BRT 34 NRT 22. Længde 56,5' Bredde 18,2*, Lasteevne 60 Tons. Motor 30 HK Dan.

Nanok S.

Motorskib, bygget af stål i Svendborg 1962, Reder A.E. Sørensen, Svendborg, langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel. I fart på Grønland fra 6. april 1962, fører S.Th. Sørensen. BRT 2232 NRT 1283. Længde 274,1 feet, bredde 41.9 feet, dybde 21,1 feet. Dødvægt incl. bunkers 3100 tons. Ice class I.,Maskine 2000 EHK fart 12 knob. Besætning 30, passagerer 12 personer. "Nanok S" fører "Handelens" flag og skorstensmærke og administreres som et af Hande­lens egne skibe. Skibet er udstyret med: 2 stk. radar, selvstyrer, gyro, ekkolod, mufax, pejler og radiotelegrafi og telefoni. I 1968 fuldførte "Nanok S" 11 rejser på Grønland.

46 -

Nuk.

Hæktrawler , bygget t i l Den kongel ige grønlandske Handel 1969» Bygges ted: Ankerløkken Værft, Florø Norge. Byggesum i n c l . fuld u d r u s t n i n g c a , 7,820.000 k r , BRT 433 længde o v e r a l t 50 ,0 m bredde 9,47 m dybde t i l t r a w l ­dæk 6,75 m dybde t i l hoveddæk 4,60 m Hovedmaskine: 1 s t k , 2 - motors anlæg med samlet yde l se på 2200 EHK, b e s t å e n d e af : 2 s t k . 8 - c y l . 4 - t a k t s Normo D i e s e l . F a r t 14,5 knob. Besætn ing : Gennemsnit l ig 25 mand, kø jep lads t i l 28 mand, P i ske r io ra råde : Bankerne på Grønlands v e s t k y s t . U d s t y r : b l . a , Gyro se lvs ty rean læg 2 s t k , ekkolod 1 s t k , sonar , 2 s t k . r a d a r s a l l o g samtaleanlæg.

Ornenak.

72 Kommercelæster, i Fart på Grønland 1780 til 1782, "Omenak" brændte den 13. August 1782 i Nærheden af Frederikshaab, det lykkedes Føreren Harcke Nickeisen at bjerge en stor Del af Skibets Inventar. (Uddrag af Skrivelse af 6. September 1782 fra Inspektør Olrik til Købmand Jørgen Frederik Egede ved Kolonlen Frederikshaab.)

Printz Friderich.

Snau. Afgik fra Bergen den 13. Juni 1723 i Følge med "Fridericus Quartus, Fører Selgen Dahl. Printz Friderich for liste med Mand og alt ca, den 22, Juli 1723 i en Storm ved Kap Farvel, herom hedder det i Hans Egedes Relati­oner 1721- 36: »Skipper Selgen Dahl, som Fører af det smaae Skib "Printz Friderich" og var och i Følgeskab med dem (Fridericus Quartus), var det saa ulyckeligt med, at hånd kom dem af Sigte ved Staten Huck udi et stormende Veir. Dend forlengst hid forventendis smaae Snau Printz Friderich kaldet som Selgen Dahl førte, dens længe och uforhaabentlig Udeblivelse vill disverre intet andet betyde end hånds Undergang och gandske Borteblifelse i det stormende Veir ved Staten Huck, hvor hånd kom Skipper Berenth Hansøn af sigte och ey meere af dem blef seet.

Pack-an-

Hukkert Galease, 50 Kommercelæster, Besætning 29 Mand. I Robbefangst paa Grønland 1767. Maaneden drejer for dem som farer for Maaneden, saa snart Cabyssen ryge, eller naar Skibet er uden for Toldboeden. (V/.S.)

Kostreglement fra 1782, hvorefter samtlige Mandskaber, som farer med de kgl. grønlandske Handels- eller Fangstskibe paa Grønland eller Davisstrædet skal forplejes, gældende pr. Mand ugentlig:

47

- 47 -

1 Pund Flæsk 2-J Pund Kød H Pund Smør 1 Pund Stokfisk 1 Pund Ost 5 Pund haardt Brød Gryn 4/3 Fjerding Ærter 4/3 Fjerding. 01 10J- Pot, endvidere Brændevin efter Behov efter C ommand eurens Skøn. Commandeur, Officerer og Passagerer, som spiser i Kahytten, nyder efter Skik og Brug Kost efter Billighed og Evne,

Prøven.

Fregat, ca, 113 Kommercelæster, bygget i Neuenstadt 1782, Rederiet -er Den grønlandske Direction. I Fart paa Grønland 1784- 86, Be­sætning 18 Mand. "Prøven" stod ultimo December 1786 bogført til 20.497 Rigsdaler, 2 Mark og 8 Skilling .

Prinds Christian Frederik.

Brig, 99i Kommercelæster. Skibet gjorde fra 1839 til 1846, 8 Rej­ser til Bugtkolonierne, det forliste den 2. Juli 1846 ud for Hol-steinsborg, de nærmere Omstændigheder ved Forliset kendes ikke. Førere: 1839 Magnus J, Bang. 1840- 41 H. Jensen. 1842- 45 Humble og i 1846 Boy Faltings.

Peru^

Brig, bygget i Pommern 1844- 45 Skibet var hjemmehørende i Memel, da det i 1845 strandede paa Nor­dre Røse og sank, det blev bjerget og solgt paa en Auktion afholdt paa Castrupværk paa Amager 1845, Køber: Skibsværftsejer J. Steffen­sen Kaas . Efter en gennemgribende Hovedreparation under Skibsbygraester E.P. Bonnesens Ledelse, blev Skibet overtaget af Den kgl. grønlandske og færøiske Handels Direction, ifølge Skøde dateret den 22. April 1846, Købesum 22,500 Rigsbank Daler Sedler. "Peru" havde følgende Maal: Længde 89,7 Fod Bredde 24,6 Fod Dybde 16,4 Fod, Brutto Tonnage 278,86 Tons eller 789,17 Kubikmeter. Netto Tonnage 244,75 Tons, eller 692,64 Kubikmeter. "Peru" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den: 8. Maj 1846, Fører: F, Ocken. Skibet gjorde ialt 58 Rejser paa Grønland, dent hurtigste Rejse var i 1869 til Julianehaab, Frederikshaab og Godt­haab paa 78 Dage, den længste Rejse var i 1882 til Julianehaab paa 245 Dage, Skibet kom ind til Norge den 10. Oktober og afsejlede til København den 12. December. •Skibet overvintrede i 1863 og 1868, begge Gange i Julianehaab. "Peru" sejlede i 59 Aar paa Grønland, det afsejlede paa sidste Rej­se til Grønland den 12, April 1905 bestemt for Holsteinsborg, hvor Skibet i 25 Aar gjorde Tjeneste som Kulhulk og Pakhus, "Peru" blev ophugget i 1929. "Peru" førtes af: F. Ocken. 1846- 50 H.P. Bonde 1851 Magnus Bang 1852 Rasmus a. Humble 1953- 56 I Johan Frederiksen 1856 II Carl F, Amondsen 1857- 71

.•»..48

* 48 -

Qhristian Bang Erland Johansen C.B. Sartor Erland Johansen^ E, Faltings Jul,. Hansen

1872- 87 1892 1894 1896- 99 1901 1905.

Hans J. Kjøller E. Faltings Berthel Rickmers Otto Jensen Otto Jensen

1888- 91 1893 1895 1900 1902- 04

Polarstjernen.

Dampbark, fragtet. Fører: A, Andersen, afsejlede fra København den 22. August 1897, opbrændte i Søen paa Udrejsen den 28, August, Besætningen indkom til Lerwick paa Shetlandsøerne.

Rigernes Ønske.

1749 - 1752. Fører, Boye Simonsen.

Rittenbenk.

Pink, 74 i Kommercelæster. Fører, Peter Simonsen fra Føhr. Udrustet til Hval« og Robbefangst. Ifølge Den kgl. grønlandske Handels Bøger ultimo December 1786 bogført til: 17.144 Rigsdaler, 5 Mark og 8 Skilling. 1790 hjemmehørende i Bergen.

Resolutionen.

Brig, 48 Kommercelæster. Reder: Kiøbmand Sonkenberg. Bygget i Sverige 1793. Fragtet 1818 for en Rejse til Godhavn og Umanak. Afsejlede den 8. Maj 1818, overvintrede og hjemkom 1819.

- 49 -

Straat Davis.

51 Kommercelæster, i Grønlandsfarten 1761 til 1779, besejlede hovedsagelig Kolonierne Julianehaab og Godthaab, Overvintrede: 1763, 1764, 1767 og 1779. "Straat Davis" blev ført af Peter Koefod 1773 til 1777 og af Claas Rickters 1778 til 1779.

St. Peder,

Hukkert, 72 i Kommercelæster.(Ifølge W,S, maalte Skibet 1 1765 57 Kommercelæster og havde en Besætning paa 11 Mand.) "St. Peder" var i Fart paa Grønland 1761 - 1786, besejlede hoved­sagelig Nordgrønland. Skibet forliste mellem den 20. og 24. Oktober 1786 paa Hjemrejse fra Frederikshaab, alle ombordværende omkom. Forliset er optegnet i Kirkebogen for St. Nicolai Sogn paa Føhr, sandsynligvis har det meste af Besætningen været fra Føhr. "St. Peder" førtes af: Jacob Andreas Rønne fra 1773 til 1778, af Ralph Olsen fra 1779 til 1780 og i 1793 var Harcke Nickeisen" Fø­rer, sidstnævnte havde været Fører af "Omenak" da dette skib brændte i 1782.

Skatmester_SchimmeImann.

Hvalfanger, 1778 —1779. Comandeur Jacob Rolof s.

St. Johannes.

Hvalfanger, Fregat paa 118 Kommercelæster og 19 Mands Besætning (W.S, 1784.)

Staden Rønne.

Brig, 39 Kommercelæster, d.v.s, ca 117 Tons,, en usædvanlig lille Størrelse paa en Brig, Skibet var fragtet for en Rejse til Ritenbenk og Arveprinsens Ej-lande, afsejlede fra København den 31. Maj 1801 og ankom til Grøn­land den 1, Seotember, overvintrede og hjemkom den 27. August 1802.

Sælhunden.

Galease, 22 Kommercelæster. "Sælhunden" gjorde sin første Rejse til Grønland 1802, Fører var J. Buchardt, den samme der i 1804 forliste med Briggen Giertrud Cathrine. "Sælhunden" var ikke i Fart 1803 og 1804, men i 1805 af­sejlede den fra, København den 5. Juni og ankom til Julianehaab d, 28. August hvor Skibet blev stationeret til omkring 1811, I 1812 var "Sælhunden" i Leith i Skotland, var ikke i Fart 1813, besejle­de Godhavn 1814, fra 1815 var Skibet stationeret i Grønland,

- 50 -

Sophia.

Fregat, 113 i Kommercelæster, Købt 1820. Sejlede i Grønlandsfar­ten 1820 - 1838, hovedsagelig paa Kolonierne i Mellemgrønland, har aldrig overvintret. Hurtigste Rejse var i 1827 med 116 Dage for Rundrejsen til Sukkertoppen, Holsteinsborg og Godhavn. Den længste Rejse havde "Sophia" i 1833 med 178 Dage til de samme Havne. Gen­nemsnittet af Skibets 19 Rejser var 153 Dage. Fører: Frud Faltings fra 1820 til 1830 og W. Hendriks fra 1831 til 1838,

Stærkodder.

Jagt, stationeret ved Ritenbenk. Forlist Natten mellem den 29. og 30. Oktober 1846, Jagten var paa Togtnlng fra Ritenbenk til Nugssuak, da den i Storm drev i Land ved Atanekerdluk, hvor den havde søgt Ankerplads, ingen omkom. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 19/6 1848.)

Sønderjylland.

Skonnert, 81 Kommercelæster.. Afsejlede til Ivigtut 1856 for at hente (bryde) Kryolit, Fører G.M. Brockdorff. I 1860 var Skibet fragtet af Handelen til Frede­rikshaab og Julianehaab, Fører C S . Bidstrup.

Signe.

Storbaad (Dæksbaad), stationeret ved Ritenbenk. "Signe" forliste i en Storm da Baaden var paa Rejse fra Ujarags-sugsuk til Ritenbenk med Kul. "Signe" drev tværs over Vaigattet og forliste under en høj Fjældskrænt den 20. September 1890, 5 Mennesker mistede Livet deriblandt Fartøjsføreren H.G. Olsen, det lykkedes 3 Grønlændere at redde sig. Forhør over Forliset afholdtes af Kolonibestyrer E. Fencker, (se Forhørsprotokol for Nordgrønland 29. Sept. 1890.)

SonJ_a.

Hvalfanger, Dampskib, bygget i Leith 1910. Tonnage Brutto 127, Netto 44. Dimensioner: 95,1 x 19,2 x lo,6 feet Dampmaskine, tregangs paa 300 HK, Fart 9 Knob, Bunkers 40 Tons. Hvalfangeren "Sonja" var hjemmehørende i Norge, da Grønlands Sty­relse købte Skibet i 1924 og samme Aar den 9. Juli afsejlede Sonja fra Koldnæs Værft i Norge for at drive Hvalfangst i Grønland. "Sonja" blev meget populær blandt Grønlænderne, som fik deres an­del af Hvalfangsten i Form af Kød, Fangstens Størrelse varierede meget fra Aar til Aar, i 1926 blev fanget 47 Hvaler, i 1939 kun 5, det første Aar blev fanget 29 Hvaler, Fangsten omfattede Finhval, Blaahval, Pukkelhval og Kaskelot. "Sonja" overvintrede som Regel i Sukkertoppen, hvorfra Besætningen rejste hjem med sidste Skib. Førere var: L.C. Larsen 1924 - 38 og Chr. Petersen i 1939. "Sonja" drev Hvalfangst til og med 1950, i 1951 blev Skibet solgt til Rudkøbing for 42.000 Kroner.

51 -

Sonja Kaligtoq. Bygget som Hvalfangstskib i 1935 paa Nylands Mekaniske Værksted i Oslo. Byggemateriale Stål, 1 Dæk, 1 Skrue, Dampmaskine. Længde fra forkant af øverste Ende af Forstævn til forkant af ror-stamme 115*4, Længde overalt 122'5. Bredde 23'9. Dybde 13*2. BRT 260,17 Nrt 87,90. Maskineriet bestaar af en 3-gang Expansi-on-Dampmaskine paa 725 IHK og 1 Stk. oliefyret Scotch Kedel. Fart 12 Knob, Hvalkanon og Hvalspil, Aptering for 15 Mand. Ifølge Skøde dateret Nanset pr. Larvik den 24. April 1951 blev Hvalbaad " Pol VI " afhændet til Statsministeriet, Grønlandsde-partementet København for norske Kr. 400.000. Efter Overtagelsen blev Skibets Navn "Pol VI" ændret til Sonja Ka­ligtoq. Den 9. Juni 1951 afsejlede "Sonja Kaligtoq fra København for at drive Hvalfangst paa Grønland. Fører: Johannes Larsen (senere kendt som "Sonja-Larsen".) I 8 Aar var "Sonja Kaligtoq" paa Hvalfangst, Fangsten varierede en Del, eksempelvis kan nævnes, at i 1955 blev der fanget 35 Hvaler, Fangsten gav underskud og i 1959 blev Hvalfangsten indstilletc "Sonja Kaligtoq" blev solgt til Skagen 1960.

Sælen,

Motorskormert. Togtefartøj stationeret i Upernavik, forliste i en Storm 1931, alle ombordværende omkom. Blandt de omkomne var Bestyrer Lembcke Otto med Frue og Datter. Fører var Styrmand Saugmann, den øvrige Besæt­ning bestod af Grønlændere fra Upernavik.

Sværdfisken.

4/mastet Topsejlsskonnert, Bygget 1920 paa Lilleø Skibsværft, Korsør. Købt af Den kgl. grøn­landske Handel 1924. Længde: 135,3 feet, Bredde: 30,8 feet, Dybde: 13,0 feet. BRT 365, NRT 279, Lasteevne 512 Tons, Motor 190 HK. "Sværdfisken" blev be­nyttet som Flænseskib fra 1924 til 1928, fra 1929 blev Skibet an­vendt i almindelig Fragtfart , det gjorde 2 a 3 Rundrejser om Aaret og ihd:imellem var Skibet i Kystfart. I 1946- 47 udførtes en større ombygning af Skibet, Ræerne blev ta­get i Land, Klyverbommen blev afkortet og Mesanmasten fjernet og Skibet fik Skorsten og nyt Pladeror. Den gamle Motor blev udskif­tet med en Alpha Diesel paa 300 HK, som følge af et større motor­rum blev Lasteevnen forringet til 420 Tons. Besætningen var paa 19 Mand. Efter Ombygningen var "Sværdfisken" hovedsagelig anvendt i Atlantfarten, med en Fart af ca. 7 Knob kunde Skibet udføre 5 a 6

i t paa Kysten

Den lO". J u l i 1967 blev "Sværdfisken" solgt t i l Godthaab Fiskeindu­s t r i A/S.

. 52 . . . »

52 -

Førere af "Sværdfisken; 1924 - 1939: R. Tving N,C Vestmar

Maskinmestre: K* Hagensgaard J. Storm S. Baumback E„C. Persson S. Baumback

1924-1931

1924 1926-1930 1931 1935-

26

27

38

"Sværdfisken" var oplagt

Fører: L.Coulet Svendsen G.J.A, Hansen H, Schroll Skibet oplagt K,A. Krighaar

Maskinmestre: B.J. Storm Holmby Hansen Sindal Nielsen

Søkongen,

1945-195.1-1955 1957 1960

Afmeldt

1945-1956 1958

48 53

Skibsre;

52

Johannes Balle H.G. Nordhoek

Rich. E. Nielsen Oswald Hansen J*. Storm A.E. Jensen J. Storm i København under

O.A. Møller P.L. Rasmussen O.H. Schmidt E.Thomsen Peter Christensen

gistret 1962.

A.E. Jensen Skibet oplagt G. Skramsø

1927-1932-

1925 1928 1929 1932-1939

Krigen,

1949-1954 1956 1958-

. 1961

1953-1957 1959-

30 39

34

'50

59

55

61

2/mastet Motorskonnert, bygget af Eg i Nakskov 1920. Længde: 83' Bredde 23' 2" Dybde 8' 6". BRT 109 NRT 79. Lasteevne 110 Tons. Tuxham Motor 64/72 HK, Fart 6 Knob. Søkongen tilhørte oprindelig Dr. Knud Rasmussen, Skibet blev købt af Grøn­lands Styrelse 1932, Diverse Ændringer foretaget 1932, 1942 og i 1947, da "Søkongen" fik en ny Motor, Alpha Diesel 120/135 HK.

Den 22. Juni 1932 afsejlede Skibet fra København med Kaptajn Ejnar Mikkelsen som Leder af en Ekspedition til Østgrønland. "Søkongen" blev efter Ekspeditionens Afslutning 1932 anvendt som Togtefartøj med Station i Julianehaab. I 1965 blev "Søkongen" stationeret i Fre> derikshaab, Skibet blev solgt i Sommeren 1969 til en Privatmand i Grønland, hvor Skibet nu under et andet Navn stadig sejler.

- 53 "-

Taasinge Slot..

50 Kommercelæster, Skibstype ukendt. Det vides ikke hvornaar Skibet begyndte at besejle Grønland, men der nævnes en Marcus Jensen Willer som Fører af "Taasinge Slof'i 1757- 58. Overvintrede 1778- 79 ved Sukkertoppen, Skibet var ikke i Fart i 1780- 81. Den 18 Maj 1782 afsejlede "Taasinge Slot" fra København og forblev i Grønland i 3 Aar, hjemkom i 1786 og sejlede til Grøn­land igen 1787 og overvintrede. Under Skibets Overvintring døde Føreren S. Egeskov og 1. Styrmand Johan Chr, Sten, Skibet er an­tagelig ført hjem af 2. Styrmand. Efter Hjemkomsten nævnes Skibet ikke mere i Grønlandsfarten. Førere af " Taasinge Slot": Herman Koefod 1771 - 1778 M. Boeslund 1779 - 1781 Claas Rickters 1782 - 1786 S. Egeskov 1786 - 1787

Titus. Brig, 101 i Kommercelæster. Fragtet Skib, Reder Agent H, Clausen.

"Titus" var fragtet i Aarene: 1836, 1839-41, 1843-44, 1847-48, 1850 og 1856 hvor Skibet den 3. Oktober kom ind til Frederikshaab som delvis Vrag. "Titus" var sejlet fra København den 11 August bestemt for Egedesminde, Fører F.W. Friderichsen fra Føhr,og hav­de paa Rejsen været udsat for to Storme, den ene af orkanagtig Styrke, Søforhør blev optaget af costitueret Inspektør Jørgen Møl­ler i Frederikshaab. (Forhørsprotokol for Sydgrønland 27.0kt.1856)

Tordenskjold.

Brig, Den 26. Maj 1844 afsejlede skibet fra København bestemt for Umanak og Upernavik, Fører: A. FrtLdden, 1. Styrmand: B. Hendrik­sen, 2, Styrmand Brockdorff. Paa Hjemrejsen kom Skibet ind til Norge den 24. November og til København den 28. December 1844. Paa Skibets næste Rejse med afgang fra København den 30. Maj "184-5, for-liste det paa Oprejsen. Fører: A. Frudden, 1. Styrmand: B. Hend­riksen, 2. Styrmand: H,F, Hansen,

Tre Venner.

Brig 68 -J- Kommercelæster, Fragte t Skib, afse j lede fra København den 20. Maj 1846 t i l Hol­s te insborg og Jacobshavn, iøv r ig t ingen Oplysninger.

T i t an ia Brig, 71 Kommercelæster. Fragtet for en Rejse til Frederikshaab og Holsteinsborg, afsejlede fra København den 23. April 1846, og hjemkom den 26. August.

- 54 -

Tjalfe, Brig, bygget i Troense 1853, ombygget i København 1858, købt af Den kgl. grønlandske Handel 1858 (1857). Længde; 98,1 Fod, Bredde: 25,0 Fod, Dybde: 12,9 Fod, Brutto Tons: 222,07, Netto Tons: 185,80, Lasteevne: 216 Tons, " Tjalfe " afsejlede paa sin 1. Rejse til Grønland den 25. April 1858, og hjemkom fra sin sidste Rejse den 2. Oktober 1904, gjorde i dette Tidsrum i alt 68 Rejser paa Grønland, "Tjalfe" har overvintret to Gange, første Gang ved Sukkertoppen 1876, anden Gang 1896, ogsaa ved Sukkertoppen. Den hurtigste Rund­rejse 1878 til Sukkertoppen og Holsteinsborg paa 70 Dage, og den længste Rundrejse 1892 til Sukkertoppen, Godthaab og Frederiks­haab paa 179 Dage. G.M. Brockdorff var Fører af "Tjalfe" fra 1858 til og med 1883, i alt 26 Aar. (G.M. Brockdorff døde 1884.) Efter 1883 blev "Tjalfe" ført af: L, Ipsen 1884 - 1890. M.A. Nielsen 1891 - 1892. B. Rickmers 1893 og 1896 - 1903, M. Bonde 1894. C.B. Sartor 1895. J. Stoklund7

1904, Efter Hjemkomsten i 1904 blev "Tjalfe" oplagt, i 1908- 09 var Ski­bet paa en Fisker iekspedi t ioh i Davisstrædet under Ledelse af Pro­fesso r Adolph S. Jensen, Skibet havde da faaet i n s t a l l e r e t en 50 HK "Dan" Motor. "Tjalfe blev solgt 1910 t i l Københavns Amatørsejlklub.

T r i t on . Bark, 160 Kommercelæster. Fragtet 1864 til Egedesminde, Christianshaab og Jacobshavn.

Thorvaldsen, Bark, Bygget paa Kohlboda Værft i Kalmar, Bilbrev dateret Kalmar Rådhus 26. Oktober 1867. Længde 118,9 Fod, Bredde 26,6 Fod, Dybde 12,4 Fod. Brutto Ton­nage 278,58, Netto Tonnage 239,95. Lasteevne 300 Tons. Skibet blev købt af Den kgl. grønlandske Handel den 7. December 1871. "Thorvaldsen" gjorde som fragtet Skib sin første Rejse til Grønland 1871, den sidste Rejse paa Grønland blev afsluttet 1925, da Skibet efter et større Havari blev oplagt, det blev solgt til Finland den 26. Marts 1928. "Thorvaldsen" blev nævnt som et smukt Skib og meget velsejlende, f.eks. i 1914 og 1924, 61 Døgn Godthaab og retur. I 1915 den 3. November blev Skibet opbragt af Englænderne og ført til Lerwick paa Shetlandsøerne, frigivet den 13 December, i 1916 blev det paa begge sine Rejser indbragt til Shetlandsøerne for Undersøgelse. Førere af " Thorvaldsen ": A, Berg 1871 . Carl T. Amondsen 1872-Julius Jensen ' 1889-1902 Henning Schoubye 1903-Otto Jensen 1906,09 1909-14 og 16 L.P. Jørgensen 1907-

1915 N.P. Sørensen 1917 1918 H.F.V. Hansen 1919-1923-24 N,Chr. Vestmar 1925.

C T . Stoklund W. Kjøller Poul Winther Jensen

88 04 08

22

- 55 -

Holbæk 1949. dybde 13,0 feet. BRT 506,

M/S Tikerak.

Last- og passagerskib, bygget af eg i Længde 140,6 feet, bredde 28,9 feet, NRT 255, dødvægt 330 tons. Motor 350 HK, 5 cylinder, fart 9 knob. Passagerer: I Atlantfart 30, i kystfart på Grønland 47. "Tikerak" sejlede hovedsagelig i kystfart på Vestgrønland med en­kelte rejser på Østkysten, skibet gik i fart den 20. oktober 1949. Fører : S.Th. Sørensen, maskinchef S. Baumbach. Den 3. august 1966 da skibet var på rejse fra Godhavn til Egedes­minde, opstod brand i skibets maskinrum, skibet brændte ned til vandlinien og sank på Egedesminde red, ingeuomkom ved branden.

Maskinchefer: og 55-56

Førere: S.Th. Sørensen 1949-50 C A , Møller 1951-53 G.J.A. Hansen 1954 Froulund Sørensen 1957 O.H. Schmidt 1958-60 J.B. Junker 1961 Th. Clausen 1962 Niels Ilsøe 1963-65 A. Starcke 1966 Carl Georg Jensen 1966

S, Baumbach E0 Persson Richo Hansen J.B, Storm Holmby Hansen H.E, Poulsen

1949-1950-51 1952 1953-64 1965-66 1966

Taterak.

Passagerskib til kystfart på Grønland, (indskrænket fart.) Bygget af eg i Holbæk 1964. Længde o.a. 26,75 m bredde 6,45 »> dybde 3,20 m. BRT 146,32 NRT 75,55, lasteevne ca. 15 tons. Motor: Alpha Diesel 280/310 HK, fart 9,5 knob. Kapacitet: 80 passagerer i dagsejlads. Byggesum excl. motor og radio m.m. kr. 933.40C Afsejlede til Grønland den 8. aug. 1964, fører: J.K, Gaardbo, skibet forbliver i Grønland,

Tugdlik.

Passagerskib til kystfart på Grønland, (indskrænket fart.) Bygget af eg i Holbæk 1967. Længde o.a. 28,20 m bredde 6,60 m dybde 3,52 m BRT 161, NRT 77. Lasteevne ca. 12 tons. Motor: Alpha Diesel 4 cyl. 280/310 HK. Medtager 100 passagerer i indskrænket fart. Opsejlede til Grønland den 8, juli 1967.. Skibet forbliver i Grønland.

- 56 -

Umanak. L a s t - og p a s s a g e r s k i b , bygget t i l Den kgl« grønlandske Handel på H e l s i n g ø r Skibsværft og Maskinbyggeri 1949. Byggemate r i a l e : S t å l . K la s se : Bureau Veri ' tas I 3 /3 1 . 1 . 1 . Ice A & CP.

Længde o . a . 289 fod Længde p . p . 245 fod Bredde 44 fod Dødvægt i a l t 1930 tons BRT 2319,21 NRT 1124,83

Dybgang l a s t e t 5,72 meter Dybgang b a l l a s t e t 3,75 mete r . 3 l u g e r , 2 bomme a 3 t o n s , 2 bomme a 5 t o n s , 1 bom 20 t o n s , 1 bom 25 tons og 2 k rane r a 3 t o n s . Hovedmotor: B&W, 650 VF 90, 2300 IHK, 1850 BHK. Brænds tof for ­brug c a . 8 tons p r . døgn. F a r t 12,5 knob. P a s s a g e r a n t a l : 7 8 . N a v i g a t i o n s u d s t y r m.m, : Gyrokompas, s e l v s t y r e r , ekkolod, r a d i o p e j l e r , r a d a r , r a d i o t e l e ­f o n i , VHF r a d i o t e l e f o n , r a d i o t e l e g r a f i , c e n t r a l kommandoanlæg, r ø g d e t e k t o r . m/s "Umanak" a f s e j l e d e på s i n 1„ r e j s e t i l Grønland den 20. j u l i 1949, f ø r e r : H„ Nordhoek, maskinchef: Ejnar Arthur J ensen .

F ø r e r e : 1949 - 52 H, Nordhoek 1953 - 54 N. Chr i s t ensen 1955 G,J,A, Hansen 1956 S.Th, Sørensen, 0,A. Møller, P.L, Rasmussen 1957 0,A, Møller, P.L. Rasmussen 1958 O.A. Møller, P.L. Rasmussen, Froulund Sørensen 1959 O.A, Møller, Froulund Sørensen 1960 0,A. Møller, Froulund Sørensen 1961 0,A, Møller, O.H. Schmidt 1962 . CA. Møller, O.H. Schmidt 1963 O.A. Møller, CH. Schmidt 1964 CA, Møller, O.H, Schmidt 1965 O.H. Schmidt, CG. Jensen, £Ch, Clausen 1966 CH, Schmidt, CG. Jensen, A, Starcke 1967 CH, Schmidt, A, Starcke 1968 CH. Schmidt, J.B. Junker, Peter Christensen

Maskinchefer: 1949- 62 Ejnar Arthur Jensen 1963 Axel Ejnar Jensen, S. Baumbach,, Dibbern Petersen 1964 Dibbern Petersen, Holmby Hansen 1965 Dibbern Petersen, Holst Nielsen 1966 Dibbern Petersen, Holst Nielsen, A.T. Christiansen 1967 G. Skramsø, A.T, Christiansen 1968 G. Skramsø, A.T.. Christiansen, Finn Petersen. "Umanak" har været skånet for større havarier, dog kan nævnes, at skibet på en rejse fik overbygningen beskadiget i hårdt vejr, end­videre har skibet været udsat for en alvorlig overisning og en-mindre brand i apteringen agter. "Umanak" gjorde 152 rejser mel­lem Danmark og Grønland, men var desuden delvis i kystfart i 1952, 63, 64, 66 og 67. Da skibet hovedsagelig var indrettet til passa­gerer, og da det efterhånden blev mere almindeligt, at passagerer­ne benyttede fly, kunne driften ikke svare sig, "Umanak" blev oplagt på Handelens plads december 1968 og senere udbudt til salg.

- 57 -

West Vlieland.

Galiot, Orlogsfartøj. Bygget i Holland 1712, kasseret 1737. Skibet havde en Besætning paa 20 Mand og var armeret med 2 Kanoner. "West Vlieland" afsejlede fra Øresund den 26, April 1728 til Bergen og derfra til Grønland med diverse Forraad og Udrust­ning til det af Frederik IV paatænkte Citadel i Grønland, Ski­bet blev ført af Second Liutenant Jesper Hansen Reichardt, "West Vlieland" ankom til Godthaab den 23. Juni 1728 og over­vintrede, Skibet blev brugt til Flytning af Materialer fra Haabets Havn til den nye Koloni (Godthaab). Den 3, Juni 1729 afsejlede "West Vlieland" fra Godthaab, det var paalagt Føreren J.H. Reichardt paa Hjemrejsen at undersøge Grønlands Østkyst for at finde Østerbygden, der mentes at ligge paa Østkysten.

(Journal for Lodsgalioten West Vlieland, 1728. R.G.)

- 58 -

F R A G T E D E S K I B E

1 9 6 9.

Navn

Grønland

Mayumbe

Britannia

Svendborg

Annette S

Elin S

Mogens S

Frida Dan

Nella Dan

Perla Dan

Varia Dan

Thala Dan

Marius Nielsen

Anna Nielsen

Edith Nielsen

Asrtid Rarberg

Anna Johanne

Polarbjørn

Snowman

Arctic Explorer

Brandal

B,R,T.

2.018

3.899 938

1.594 •

499 500 500

2.676.

2.206

2.353

2,354

2.000

1.599

1,897

2.746

300

2,313

486 300

269

157

D.W. incl

bunkers

3,100

6.056

1.375

2.400

700

700 700

,3.250

2.200

2.675

2.675

2.130

2.250

3.020

3.980

608

3.100

660 710 330

Antal

rejser

12

9 6

9 1 1

5 7 1 2

4 2

6 6 8

1

4 2

1

Ud sejlet

Atlantfart

62.685

43,990

31.412

49.328

4.961

5.338

27,400

39.701

1.675

9.994

19.244

8.290

32,102

31.293

41.394

5.052

18.567

6.865

2.326

; sømil

Kystfart

5.997

3.264

1.691

14.021

542

989

Ialt 87 rejser, udsejlet distance i atlantfart 441.597 sømil,

udsejlet distance i kystfart 26.504 sømil.

Ialt 21 fragtede skibe her i ikke medregnet 3 skibe fragtet på

bare boat basis. (Erika Dan, Nanok S, Disko.)

*- 59 -

Skibe med mere end 10 Aar i Grønlandsfarten.

1969.

H v a l f i s k e n , Br ig

N o r d l y s e t , Bark

P e r u , Br ig

Lucinde , Br ig

Thorva ldsen , Bark

Godthaab, Dampskonnert C e r e s , Bark T j a l f e , Br ig

Cons tance , Br ig

A c t i v , Skonnert

Neptunus, Skonner tbr ig H v i d f i s k e n , Motorskonnert

L o v i s e , Galease

Klapmydsen, Motorskonnert

Hans Egede, Dampskonnert

J u l i a n e h a a b , Bark

Søkongen, Motorskonnert

D i sko , Motorskib F reden , Br ig

Sværdf isken , Motorskonnert Mar iane , Br ig

Taas inge S lo t J u p i t e r , B r ig

Lovisenborg , Hukkert Nav iga t ionen , Br ig

De tvende Brødre , Slup

Son ja , Hvalfanger

Aar

98

74

59 57

54

53

49 47

47 46

46

44 42

39 38

37 37 36

34

34 30

30

28

27 26

26

26

Gustav Holm, Dampskonnert

S t . Peder , Hukkert

Egedesminde, Br ig

J u l i u s Thomsen, Dampskib

Marie K le rke , Galease Lou i se , Motorgalease

Aurora , Skonnert

K a s k e l o t , Motorskib

Gertrud Rask, Dampskonnert H o l s t e n s b o r g , Frega t

Umanak, Motorskib Soph ia , F rega t

S t r a a t Davis Diana , Br ig

Der F r u l i n g , Br ig

T i k e r a k , Motorskib D i s c o , Bark

De jonge La r s , Galease

I s l a n d , Hukkert Jomfrue G i e r t r u d , Br ig

Sælhunden, Galease Hvid f i sken , Br ig

Jomfrue C a t h r i n e , Br ig

H e c t o r , Skonnert

Aar 26

25 21

21

20 20 ,

20

19

19

19 19 lff1

18

17 .

17 17 16

14

14

13 13 12

11 11

Anm. Skibene Gustav Holm (ex Fox II) og Julius Thomsen sejlede i

mange år på Ivigtut for kryolitselskabet "Øresund", denne tid er

ikke medregnet her.

- 60 -

Passagerer til og fra Grønland 1966 1969 1970

Skibspassagerer . ... 1.528 1.154 929

Flypassagerer 16.625 24.972 26.424

Ialt ,, 18.153 26,126 27,353

m/s "Umanak"

Skibet solgt til England den 15, oktober 1970 for 70500 £ =

ca. 1,270.000 kr.

Den 23. oktober 1970 blev m/s "Umanak" bugseret fra Den kongelige

grønlandske Handels Plads for dokning i Rotterdam.

Under navnet "Logos" og under Singapore flag, skal skibet bruges

til humanitære formål i Østen.

m/s "Hvidfisken"

Distriktsfartøj, Umanak distrikt. Hjemsted Godthåb.

Bygget i Holbæk, byggemateriale træ. Byggeår 1971

BRT 91,88 NRT 35,97

Længde overalt 22,52 meter (73,9 feet)

Bredde, største 6,29 " (20,7 " )

Dybde 2,38 " ( 7,8 " )

Motor, 3 cyl. 2 takt mellemtryksmotor, Dan-Normo. HK 210

Fart 8 knob.

" Manitsok "

Hæktrawler, bygget 1971 på Ørskovs Stålskibsværft, Frederikshavn,

Hjemsted, Godthåb.

Klasse Det norske Veritas, 1 A 1 - Stern Trawler - Ice A

BRT 721,51 NRT 172,97 Dødvægt 496 tons, Dødvægt overiset ca.

556 tons. Egenvægt 927,2 tons, dybgang lastet 4,20 meter.

Længde overalt 58,60 meter, største bredde 11,20 meter, dybde 4?65 m.

Maskine, B & W Alpha Diesel, 4 takt enkv. 16 cyl. HK 2000.

Fart 13,5 knob. Besætning 24 mand.

" Pamiut "

Hæktrawler, bygget 1971 på Ørskovs Stålskibsværft , Frederikshavn. "Pamiut" er søs terskib t i l "Manitsok".

hi

S K

as

w

ff

l so

S

H

-tf c

f

P 0 H-

cf

CO

O pr

H-

Q*

Hj

H-

03

PT

CD

3

tf

J-1

P 3 co

0

P CD

3

O

cf

CO

H- &

CD

4 13"

<J

P M

CD

O

P

4

1-3

tf

OS &

H

H-

t=j

pr

OP CD

O

i CD

t-3

ED

cf

CD

4 P pr

> >

td

OS O.

\->

CD

o

M

CJ

. P

° ED

P

- 4

P

P

PT

fej

EB

03

O

4 cf

CO

H*

Oi

CD

W

W

W

M

P°

03

H*

Qi

CD

CD

CD

CO

8

4 H-

PT

w

G.

CD

SS

S

O

P

4

tf O

J C

J.

h->

P

=<

J 01

0 c

f

<3

P

M 4 o

CG

CO

CD

C_I

.

P

4 H-

PT

0 M

CO

0

—3

—J

-p*.

W

f-

» fj

i_

» ro

M

t-

<

w

w

8 PT

cf

4 P £ M

0 4

W

H*

03

cf 4 H-

tr

cf

CQ

P

4 cf

tr! æ

pr

cf

4 P

3=

M

ø

4

CQ

cf

4 H-

PT

c

f CO

H

>

P

4 cf

S

e_

i.

S? 03

CO

p

os

0 4 H>

P

4 c

f S

C

_l.

CO

pr

ø

H,

P

4 cf

S

CJ

.

O

\~>

P

O

S

cf

cf

H-

H

ca

P

I_I

OS

P

CO

CO

p os

0 4 Hj

P

4 cf

S)

C_

J.

—

O

M

P

OS

c

f 4 c

f H

-f-

"

CO

P

M

OS

F

03

cf S

O

cf

O

4 CQ

pr

:-»•

tf

1-3

O

ø

f-3

O

OS

c_i-

O

S c

f 0

cf

0 CQ

0

t-t]

y^

(~

o P

P

P

4 c

f O

4 cf

Gi

4 cf

(S

O

OS

CO

æ

P

» OS

CQ

c

f

Cj.

C

_l.

C_

l.

CQ

O

M

O

S cf

p

CJ

.

M

M

CQ

W

•< JS

JS

0 cf

>

P*

OJ

4 0 O

tf

M

CO

p"

JS

0 4

^-s

.

ro

-j bd

W

K

3 1 -J PO

ro

W

w

f-3

W

P 3 Q.

0 f-»

0 y CO

f-b

P

4'

cf

<S

* •-

0 4 H-

Q

4 3 M

P

-O

t G\

f-» [