SF Valgprogram 2009

� ��

Side 1 af 45

��

��

� � � � � � � � �

��

� � ��

� ��

Side 2 af 45

�� Side 3: Forord

Side 4: SF er i byrådet for at skabe resultater

Side 5: Nærdemokrati

Side 7: Daginstitutioner

Side 9: Undervisning

Side 12: Miljø, Klima og Energi

Side 18: Trafik og Transport

Side 20: Ambulance og Brandvæsen

Side 21: Erhverv

Side 22: Beskæftigelse

Side 23: Socialpolitik

Side 26: Sundhed og forebyggelse

Side 28: Misbrug

Side 28: Hjemløse

Side 29: Kultur og idræt

Side 31: Indvandrere og Flygtninge

Side 33: Boligen

Side 35: Kommuneplanlægning

Side 37: Udlicitering

Side 38: Kommunal Personalepolitik

Side 40: Skat og Budget

Side 42: Kommunalpolitisk arbejdsform

Side 45: SFs kandidatliste

� ��

Side 3 af 45

FORORD Dette programskrift er ikke en agitationspjece, men et arbejdsredskab. Programskriftet har først og fremmest til formål at beskrive den politik, som SF-Roskilde har besluttet at gå til valg på ved kommunevalget i 2009. En politikbeskrivelse der dækker årene 2010 til og med 2013. SFs byrådsmedlemmer er forpligtet til at arbejde aktivt for den politik programskriftet beskriver (jfr. den "kommunalpolitisk arbejdsform", der er vedtaget af SF Roskilde. Se side 42). Beskrivelsen er derfor ret detaljeret og har en form, der mest henvender sig til den aktive SF'er, eller til den vælger der har en særligt indgående interesse for et emneområde. De enkelte afsnit er så lange som det er fundet nødvendigt for at beskrive politikken på området fyldestgørende. Formuleringerne er søgt gjort så læsbare som muligt, men der er ikke ofret ekstra energi på opbrydning i korte sætninger o. lign.. Det er bevidst, at gentagelser forekommer i et vist omfang. Dette har vi valgt for at undgå for mange kryds-henvisninger internt i programskriftet. Programmet er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i SF-Roskilde, den 12. januar 2009. Venlig hilsen SF-Roskilde

� ��

Side 4 af 45

SF ER I BYRÅDET FOR AT SKABE RESULTATER I dette valgprogram har vi ret detaljeret beskrevet, hvad det er, SF-Roskilde mener, at byrådet skal gøre. De overordnede målsætninger er at sikre den nødvendige og ansvarlige udvikling, socialt, miljømæssigt og kommunaløkonomisk. SF er i byrådet for at arbejde. SF vil strække sig meget langt for at skabe flertal, der sætter en bedre politik på den lokale dagsorden. SF går ind i byrådsarbejdet for at skabe resultater. Vi vil støtte ethvert lille skridt i den rigtige retning. I udvalgsarbejde m.v. vil vi gå aktivt ind i udmøntningen af alle byrådsbeslutninger, for i praksis at gøre forbedringer størst mulige og forringelser mindst mulige. SF i byrådet: Samarbejde for forandring Kommunalpolitik er kendetegnet ved, at der i enkeltsager kan opstå samarbejde mellem alle partier. SF’s byrådsgruppe har således indgået i diverse fler- og mindretal, også med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Men, der er her tale om mere teknisk betonede enkeltsager, hvor det i højere grad er almindelig sund fornuft, der tæller, end der er tale om overordnede udviklingsspørgsmål. SF opfatter Socialdemokraterne som det parti, det KAN være muligt at opnå det mest vidtgående samarbejde med. Dette på trods af den politik Socialdemokraterne har ført i de sidste 1½ års tid af den byrådsperiode der nu slutter. Men partiet har et bagland (og et partiprogram), der i kommunalpolitik på mange punkter tager udgangspunkt i de samme grundholdninger som SF. Under alle omstændigheder er udgangspunktet for SF, at F-listens spidskandidat er vores borgmesterkandidat, og vi søger naturligvis at få vores egen borgmesterkandidat valgt. Afhængig af valgresultat og muligheder for konstitueringsgrupper er det dog på ingen måde udelukket, at SF kan indgå i en konstitueringsaftale om en anden kandidat. Med det forudsætter, at der er tale om en kandidat hvis kvalifikationer til jobbet vi kan stå inde for, samt at konstituteringsaftalen flytter tyngdepunktet i den fremtidige byrådspolitik et væsentligt stykke over mod SFs politik. Under alle omstændigheder vil en styrkelse af SF være det bedste middel til at sikre, at de alternative samarbejdsmuligheder i Byrådet bliver udnyttet til fordel for en ansvarlig politik; socialt, miljømæssigt og økonomisk.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 5 af 45

NÆRDEMOKRATI Selvbestemmelse og selvforvaltning er vigtige begreber i SF's opfattelse af demokrati og so-cialisme. Vi er derfor imod centralistiske, bureaukratiske og autoritære systemer, og vi må konstatere, at det nuværende system på en række vigtige områder er i direkte modstrid med, hvad vi ønsker os. Det drejer sig bl.a. om, at der er samlet for meget politisk beslutningskompetence (magt) hos de ledende embedsfolk på bekostning af de folkevalgte byrådspolitikere. Ligeledes handler det om, at beslutningerne afpolitiseres, så tekniske argumenter og autoritetstro overfor "eksperterne" bliver brugt til at lukke munden på folk. Disse problemer har i de senere byrådsperioder i stigende grad gjort sig gældende i Roskildes kommunalpolitik. Det er SF's overordnede mål: Et demokrati, hvor den politiske beslutningskompetence bevares hos de valgte politikere. Et demokrati, der bygger på aktiv lokal deltagelse, hvor beslutningerne i størst muligt omfang tages direkte af de borgere, der berøres. Vi skal bekæmpe både bureaukratiseringen og passiviseringen af den enkelte borger. SFs mere konkrete forslag og initiativer kan beskrives under fire overskrifter: • Åbenhed og fuld offentlighed. • Principper for demokratisk uddelegering. • Lokalråd. • Temaråd Åbenhed og fuld offentlighed Hvis vi skal undgå en tiltagende ligegyldighed overfor kommunestyret, er det helt nødvendigt, at der sker en synliggørelse og demokratisering af beslutningsprocesserne: Væk med "direktions-styre", hemmelighedskræmmeriet og de administrative løsninger. Vi må kæmpe for, at alle sager af betydning bliver drøftet reelt, uden at relevante oplysninger undertrykkes. Drøftelsen skal foregå både blandt kommunens borgere og i byrådet, så dette ikke reduceres til et gummistempel. Det er klart, at ikke alle detaljer skal tages op og at en vis uddelegering er nødvendig. Men delegeringen skal ske til demokratiske forsamlinger (lokalråd, beboerråd, skole- og institutionsbestyrelser, brugerudvalg m.v.). Administrationen skal ikke sættes til at træffe beslutninger på politikernes vegne. Principper for demokratisk uddelegering Ved enhver form for udlægning af beslutningskompetence, er det for SF afgørende vigtigt, at tre principper overholdes: • At det ikke er alt, der for enhver pris kan eller skal uddelegeres. Der skal være en demokratisk

logik og sammenhæng i hver enkelt "organ", der udlægges kompetence til. Uddelegeringen skal så vidt muligt ske på en måde så det fremmer helhedssynet på kommunen. I modsat fald kan uddelegeringen blive en del og hersk politik.

• At enhver delegation sker fra byrådet (eller dettes politiske udvalg) direkte. • At delegation altid ledsages af klare, skriftligt præciserede retningslinier, vedtaget af det

politiske organ som delegationen udgår fra. For demokratiske forsamlinger skal disse retningslinier også indeholde en garanti for de økonomiske rammer og for den beslutnings-kompetence, der er udlagt.

� ��

Side 6 af 45

Lokalråd SF går ind for principperne om aktiv deltagelse, og om at beslutningerne skal træffes tættest på dem de berører og i videst muligt omfang direkte af dem selv. Disse principper medfører, at SF går ind for oprettelse af lokalråd. Flere og flere borgere har gennem årene protesteret mod løsninger, der er blevet trukket ned over hovedet på dem oppefra. Det er vigtigt for en positiv demokratisk udvikling af kommunestyret, at lokalråd får en beslut-ningsret i lokalområderne. En beslutningsret der er klart defineret og som Byrådet skriftligt og formelt har forpligtet sig til at respektere. Eksempler på kompetence som kunne tillægges lokalrådene: * Høringsret i forbindelse med alle kommunale initiativer der vedrører lokalområdet. * Initiativret i forbindelse med alle emner, der vedrører lokalområdet. Initiativretten består i en ret til at få selvstændige beslutningsforslag sat på dagsordenen for byrådets stående udvalg. * Kompetence på sådanne politik-områder vedrørende rådets tema, som ikke omfatter bevillingskompetence, som i dag er uddelegeret til embedsmændene, men som tidligere har ligget hos politikerne. Eksempelvis var der tidligere politiker-deltagelse i en lang række ansættelses- og bygge-udvalg, men det er bortrationaliseret i den nuværende kommune. Disse udvalg kunne i fremtiden i stedet have deltagelse af lokalrådsmedlemmer, udpeget af lokalrådet. (Læs mere om SFs lokalråds-politik i ”Kommunesammenlægningen”, ”Bæredygtige lokalsamfund”). Temaråd SF går ind for, at der etableres fora, hvor borgere, lokalpolitiske grupper og interessegrupper kan blive inddraget i den demokratiske proces. Nærhed behøver ikke alene at handle om det geografiske lokalområde, men kan i høj grad også handle om hvilke emner og temaer af lokalpolitikken man er berørt af. Der eksisterer således i dag allerede et ældreråd, et handicapråd og et integrationsråd. SF finder, at der også er brug for andre "tema-råd" med bred og tværgående interessesammensætning kan også komme på tale. F.eks. et Ungdomsråd og et Frivilligråd. Vi går ind for, at tema-råd får tildelt reel og relevant kompetence. Eksempler på kompetence som kunne tillægges temarådene: * Høringsret i forbindelse med alle kommunale initiativer der vedrører rådets tema. * Initiativret i forbindelse med alle emner, der vedrører rådets tema. Initiativretten består i en ret til at få selvstændige beslutningsforslag sat på dagsordenen for byrådets stående udvalg. * Kompetence på sådanne politik-områder vedrørende rådets tema, som ikke omfatter bevillingskompetence, som i dag er uddelegeret til embedsmændene, men som tidligere har ligget hos politikerne. Eksempelvis var der tidligere politiker-deltagelse i en lang række ansættelses- og bygge-udvalg, men det er bortrationaliseret i den nuværende kommune. Disse udvalg kunne i fremtiden i stedet have deltagelse af temarådets medlemmer, udpeget af temarådet. Nærdemokratisk internet-portal SF ønsker, at kommunen med oprettelsen af en ideportal på internettet etablerer et nyt forum for folkelig debat og aktiv deltagelse i fremtidens kommune. På denne portal bør borgere, virksom-heder, organisationer, institutioner, foreninger og alle andre interesserede kunne bidrage med ideer til udvikling af Roskilde Kommune. Med internettet som medie er det nu muligt for alle at:

• lægge ideer ind under forskellige temaer, som alle kan se, • kommentere på hinandens ideer, • sende opfordringer pr. e-mail til andre om at kommentere på en idé, • se, hvad kommunens idékaptajner gør ved ideerne, • få en mail fra hjemmesiden hver gang nogen har kommenteret en ide

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 7 af 45

DAGINSTITUTIONER Det er SF's principielle holdning, dels at daginstitutioner bør være et gratis tilbud til alle børn, på samme måde som folkeskolen, dels at der skal sikres en god kvalitet i daginstitutionerne. Imidlertid har skiftende regeringers børnefjendtlige politik, samt byrådsflertallets manglende lydhørhed overfor egne vælgere, på dette område slået så stærkt igennem i Roskilde, at virkeligheden er meget langt fra SFs mål. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i virkelighedens tilstand, men vores principielle mål angiver den retning vores daglige politiske arbejde må tage. SF vil ikke lade vore børn betale prisen for regeringens skattestop og nedskæringer over for kommunerne. Hertil kommer at byrådsflertallet – uden SFs deltagelse - har foretaget adskillige meget skadelige spare-indgreb overfor daginstitutionerne, f.eks. blev der som bekendt med 2009-budgettet foretaget flere meget ødelæggende ændringer, som SF nu ser det som vores opgave at få rettet op på. I SF finder vi det derfor vigtigt: • At sikre et tilstrækkeligt antal pladser i vuggestuer, børnehaver og SFO'er, så der i Roskilde

kommune kan udstedes en udvidet pasningsgaranti: 6 måneders pasningsgaranti hvis plads kan tages et hvilket som helst sted i kommunen, og garanti for tilbud om plads i lokalområdet senest når barnet er 9 måneder gammelt.

• At sikre en solid pædagogisk kvalitet i alle Roskildes pasningsordninger både uddannelsesmæssigt og normeringsmæssigt. SF vil prioritere ansættelse af uddannede pædagoger. Vi er dog samtidig åbne overfor at bevare et mindre antal arbejdspladser for personer, som prøver sig selv af i faget inden de begynder at uddanne sig. Puljeordninger skal tildeles de ressourcer, der er nødvendige for at disses kvalitet er på samme niveau som de traditionelle tilbud.

• At der arbejdes mod normeringer, hvor der maksimalt er fire børn for hver voksen i vuggestuerne og maksimalt seks børn for hver voksen i børnehaverne

• At medarbejderne skal have tid og rammer til at arbejde professionelt – ikke mindst skal dette langt bedre og tidligere gælde de udsatte børn

• At alle børn i både vuggestuer og børnehaver i forlængelse af en fornuftig kommunal kostpolitik sikres gratis, sund, økologisk mad. Målet er at flest mulige, helst alle, daginstitutioner får produktionskøkkener, så de kan give børnene egenproduceret mad. Samtidig skal arbejdes med børnenes bevidsthed omkring kosten.

• At alle børn i både vuggestuer og børnehaver i gennem en fornuftig kommunal motionspolitik sikres både daglig motion og får etableret et godt og mere bevidst forhold til krop og bevægelse..

• At aldersgrænsen mellem vuggestue og børnehave bliver fastholdt på 3 år. • At det er forældrenes valg, om deres børn skal i dagpleje eller i en institution. • At dagplejens muligheder skal udvides, bl.a. med flere legestuer, flere dagplejepædagoger og

forbedrede kursusmuligheder til dagplejere. • At der laves et reelt, pædagogisk forsvarligt tilbud til handicappede børn, så de i videst

muligt omfang kan integreres i daginstitutioner, SFO'er og klubber med den nødvendige støtte.

• At nogle institutioner får forøget åbningstiden, så de stigende behov for børnepasning uden for den almindelige arbejdstid kan tilgodeses.

• At der sættes afgørende ind overfor det store vedligeholdelsesmæssige efterslæb, som en del daginstitutioner generelt lider under. Dette vil på længere sigt ikke blive dyrere, tværtimod. Allerede nu koster den manglende vedligeholdelse dyrt.

� ��

Side 8 af 45

• At Skole-Fritids-Ordninger (SFO'er) bliver et selvstændigt fritidstilbud, som organiseres efter samme regler som daginstitutionerne (vuggestuer, børnehaver og fritidshjem), altså efter Lov om Social Service kapitel 4 / § 9. På denne måde er de omfattet af samme regler og krav, hvad angår aktiviteter, personalenormeringer, lokaler og forældrebetaling. SF går ind for, at administrationen skal foregå i Socialforvaltningen, da dette giver de bedste muligheder for støtte til familier med problemer.

• At sikre muligheder for alternative løsningsmuligheder forskellige steder i kommunen: Nogle steder køres med SFOer på skolerne og andre steder køres med Fritidshjem og skoler hver for sig.

• At sikre rimelige overgangs-ordninger ifm. Kommunesammenlægningen: I det omfang dag-tilbud har væsentligt forskellige normeringer og fysiske rammer, må dette afspejle sig i tilsvarende forskelle i forældrebetalingen.

• At få den nuværende forældrebetaling nedsat.

� ��

Side 9 af 45

UNDERVISNING SF ser uddannelse som helt afgørende for fremtidens velfærd. Investering i folkeskolen er investering i samfundets fremtid. Uddannelse skal gøre det danske samfund i stand til at klare sig i en verdensøkonomi, hvor viden spiller en stadig større rolle. Samtidig giver uddannelse den enkelte en højere livskvalitet og bedre muligheder for at forme sit eget liv. Det er derfor SF's mål, at der skal være lige adgang til og mulighed for uddannelse, samt at alle børn får de for dem bedst mulige uddannelsestilbud, uafhængigt af deres sociale forhold og deres personlige sammensætning af intelligenser, og uafhængigt af om de har handicap fysisk eller intellektuelt. Derfor er det afgørende nødvendigt, at folkeskolen udvikler sig pædagogisk, strukturelt og tilbudsmæssigt, så alle børn får mulighed for at udnytte deres evner fuldt ud og dermed får det bedst mulige et ordentligt udgangspunkt for deres videre uddannelse og for at mestre deres eget liv. I dag svigter folkeskolen nogle af de elever, der ikke tilhører mellemgruppen. Der er for få muligheder for dem, og det er ofte dem, der bliver tabere i det videre uddannelsesforløb. Alle elever fortjener at blive begejstret i skolen. Begejstring og inspiration kræver blandt andet, at lærerne har tid nok til forberedelse og til at tage sig af den enkelte elev. SF er derfor generelt imod besparelser på kommunens skolebudget, og vi har modarbejdet de nedskæringer på området, som byrådsflertal – uden SF - har gennemført eksempelvis med 2009-budgettet. Vi vil arbejde for at få genindført gode aktiviteter, der er skåret væk, og indført nye aktiviteter og tilbud, der er nødvendige for at opfylde både vores og folkeskolelovens målsætning. SF vil arbejde for: • At de timetal, der tildeles de enkelte folkeskoler skal hæves til et niveau, som ligger pænt

over folkeskolelovens vejledende timetal. • At der højst er 22 elever i hver klasse, så lærerne har mulighed for at tilrettelægge

undervisningen efter den enkeltes behov. • At skabe bredere rammer for at arbejde med mange læringsstile. Der skal åbnes bedre

muligheder for alternative undervisningstilbud og metoder, f.eks. etablering af værksteder kombineret med teori.

• At de praktisk/kreative fag i skolen styrkes. Det er vigtigt at udvikle elevernes evner så bredt som muligt samtidig med at de grundlæggende kompetencer i forhold til at læse, skrive og regne sikres for alle elever. på begge områder.

• At der skabes bedre muligheder for kulturelle aktiviteter, således at eleverne får mulighed for en rigere oplevelsesverden.

• Det er et mål at alle Roskildes skoler indenfor kortest mulige tidshorisont bliver aktive deltagere i projektet omkring ”Grønt flag – grøn skole”.

• At ressourcetildelingen til alle former for specialundervisning øges, så de reelle behov kan dækkes.

� ��

Side 10 af 45

• At projektet ”Den inkluderende folkeskole” kommer til at tjene hensynet til den enkelte elev, frem for hensynet til kommunens økonomi. Alle i den undervisningspligtige alder skal have en for dem relevant og lødig undervisning. Inklusionen bør ske så tæt på det normale folkeskoletilbud som det med rimelighed er muligt. En del elever kan, med de nødvendige støtte-ressourcer, inkluderes i folkeskolens normalklasser. Men det er ikke for alle dette kan lade sig gøre på en måde som både pågældende elev selv, klassen og lærerne kan være tjent med. For disse elever bør inklusionen fortrinsvis ske via specialklasser på en folkeskole. Og for de elever hvor heller ikke dette kan gennemføres på en måde som alle involverede kan være tjent med, må anvendes specialskole-tilbud. Det er i den forbindelse meget væsentligt, at vi mest muligt får forkortet den enkelte elevs ophold i en ”gråzone” mellem flere sådanne undervisningstilbud. Der skal sikres en hurtig og effektiv visitationen til det for eleven bedste tilbud.

• At der bliver afsat tilstrækkelige midler til lokalt forsøgs- og udviklingsarbejde. • At skolerne i Roskilde som udgangspunkt bliver 2-sporede skoler. 3-sporede skoler kan dog

accepteres i en overgangssituation, hvor der ikke er elever nok til at danne en ny 2-sporet skole, og 1-sporede skoler kan være en nødvendighed.

• At der af hensyn til fællesskabet i lokalområdet, så vidt muligt er én skole i hvert egentligt lokalsamfund. Dette betyder for os, at de landsbyer/bydele, der i dag har egen skole, skal fortsætte med det.

• At de enkelte folkeskoler sikres tilstrækkelig plads (lokalekapacitet). Bl.a. skal der planlægges og tildeles klasseværelser ud fra en klassestørrelse på højest 22 elever, samt ud fra, at alle skoleklasser har deres eget klasselokale.

• At skolevejene sikres optimalt efter en bedømmelse af de trafiksikkerhedsmæssige risici og ikke efter den økonomiske situation.

• At alle elever tilbydes mere end ét, og helst tre, lejrskoleophold i deres skoletid. • At folkeskolen fastholdes som et betalingsfrit offentligt tilbud: Der må ikke blive opkrævet

betaling for materialer eller deltagelse i arrangementer, som skolen står for. • At indvandrerbørn kan få tilbud om støtteundervisning i dansk gennem hele skoleforløbet.

Det er nødvendigt at den nuværende timetildeling hertil skal øges kraftigt. • At indvandrerbørn, bl.a. for at støtte effektiviteten af dansk-undervisningen, skal tilbydes

egentlig kvalificeret modersmålsundervisning som en integreret del af selve skoleforløbet. Indtil dette kan gennemføres er det nødvendigt at forøge timetildelingen til den nuværende meget begrænsede modersmålsundervisning, samt at sænke, helst ophæve, den brugerbetaling der praktiseres.

• At skoleklasser med mange indvandrerbørn får 2-lærerordning. • At der, ud fra økonomisk trang, ydes kommunalt tilskud til elever, der ønsker at afslutte

deres skolegang med et ophold på efterskole eller ungdomshøjskole. • At skolekantinerne forbedres, og udbredes til alle kommunens folkeskoler. Målet er, at alle

elever dagligt skal kunne tilbydes et billigt, og helst gratis, måltid sund og lødig mad. Slik og sodavand skal ud af skolerne og erstattes at et tilbud om frugt. Det er vigtigt, at der skabes en positiv og god kultur om måltidet. Indtagelse af mad er også samvær.

• At Skole-Fritids-Ordninger (SFO'er) organiseres efter samme regler som daginstitutionerne (vuggestuer, børnehaver og fritidshjem), altså efter Lov om Social Service kapitel 4 / § 9. Herved bliver de omfattet af de samme regler og krav, hvad angår aktiviteter, personalenormeringer, lokaler og forældrebetaling. SF går ind for, at administrationen skal ske i Socialforvaltningen, da dette giver de bedste muligheder for støtte til problemfamilier.

• At sikre muligheder for der fortsat kan være alternative løsningsmuligheder forskellige steder i kommunen: Nogle steder køres med SFO’er på skolerne og andre steder køres med fritidshjem og skoler hver for sig.

� ��

Side 11 af 45

• At der i skoler, SFO'er og fritidshjem afsættes vikarressourcer, der dækker det reelle behov. • At de arbejdsmiljøregler, der gælder for voksne ansatte også skal gælde for eleverne i

skolerne. • At der sættes afgørende ind overfor det store vedligeholdelsesmæssige efterslæb, flere af

Roskildes skoler lider under. Dette vil på længere sigt ikke være dyrere, tværtimod, for når den manglende vedligeholdelse på et tidspunkt bliver udført, vil prisen blive meget højere.

• At forældrenes, medarbejdernes og elevernes medbestemmelse skal opretholdes og udbygges. Bl.a. bør skolebestyrelserne tillægges reel beslutningskompetence.

Ungdomsskolen • SF går ind for, at ungdomsskolen som minimum skal være for de 12-18-årige.

Ungdomsskolen som skoleform har altid haft større mulighed for fleksibilitet end folkeskolen. SF ønsker, at samarbejdet mellem de to skoleformer bliver styrket med henblik på at øge tilbuddene om undervisning til folkeskolens ældste elever.

• Ungdomsskolen skal også fungere som alternativ til folkeskolen, således at elever, der af den ene eller anden grund er kørt fast i undervisningsform/miljø, kan hente fornyet styrke i ungdomsskolen.

• SF går ind for, at ungdomsskolen skal kunne udgøre en slags 'lokal efterskole', som et supplement/alternativ til de egentlige efterskoleophold.

• SF støtter, at der fortsat skal ansættes medarbejdere i ungdomsskolen, der - foruden pædagogisk indsigt - har en håndværksmæssig baggrund.

• SF ønsker nyere undervisningsformer fremmet, herunder projektorienterede og arbejdsmarkedsrettede former for undervisning. På baggrund af manglen på beskæftigelses- og uddannelsestilbud, bør de unge tilbydes grundig orientering, og personlig vejledning og rådgivning vedrørende mulighederne for arbejde/uddannelse.

• Ungomsskolehold bør oprettes i lokalområderne. • SF finder desuden, at ungdomsskolen skal have base af egne lokaler centralt beliggende i

kommunen, således at ungdomsskolen får en mulighed for at skabe sin egen identitet.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 12 af 45

MILJØ, KLIMA OG ENERGI Mange af de synlige, lokale miljøproblemer er der heldigvis ved at være styr på. Det betyder, at fokus nu i højere grad ligger på de mere usynlige lokale miljøproblemer som partikelforurening fra trafikken, den daglige kemikaliepåvirkning, tilbagegangen i biodiversiteten samt ikke mindst den store udfordring med CO2 reduktion og tilpasning til klimaændringer. Mange af disse problemer kan der faktisk gøres noget ved i den lokale sammenhæng, enten ved oplysning direkte til borgerne eller gennem en aktiv og visionær kommunal miljøpolitik. Det drejer sig f.eks. om beslutninger om produktionsmetoder, planlægning, forbrugsmønstre og handlemåder. Det er SF's mål: • At alle beslutninger i den offentlige sektor sker med fuld hensyntagen til miljø, klima og

ressourcer, således at det offentlige varetager sin foregangsrolle. • At det gennem kommunale eksempler, målrettet information, øget bevidsthed og forbedrede

regler lykkes at få private forbrugere og erhvervslivet til at handle ud fra principperne om en bæredygtig udvikling og økologisk råderum. Selv om en sådan målsætning i høj grad handler om landspolitik, kan kommunen gøre meget på lokalt plan.

• At dette gennemføres i et tæt og respekterende samarbejde mellem kommunen, borgerne og især deres miljø- og naturorganisationer, samt virksomhederne, landbruget og handel og service.

• Det er et mål at alle Roskildes skoler indenfor kortest mulige tidshorisont bliver aktive deltagere i projektet omkring ”Grønt flag – grøn skole”.

SF vil derfor arbejde for: Naturforvaltning Det skal sikres, at der fortsat er en klar skillelinje mellem bymæssig brug af arealer og det åbne land. Det skal sikres, at det åbne land får en øget naturkvalitet – og at tilbagegangen i biodiversiteten standses og vendes til fremgang. Naturforvaltning skal aktivt anvendes til at forbedre en række miljømæssige forhold, f.eks. til fordel for renere drikkevand og mindskning af landbrugets udledning af næringsstoffer. Landbrugets udledning af kvælstof og fosfor skal generelt mindskes for at forbedre vandkvaliteten og dermed den biologiske forskellighed i vandløb, søer og fjorden. Naturforvaltningen skal samtænkes med tilpasningen til klimaændringer og øgede vandmængder. • SF vil derfor arbejde for at byrådet vedtager en naturplan for Roskilde kommune. En plan der

fastlægger regler for vild natur og naturarealer • Vandløbenes kvalitet skal forbedres ved afskæring og rensning af spildevandstilledninger,

ved naturvenlig grødeskæring, gennem etablering af faunapassager, slyngninger, stensætninger på bunden og frilæggelse af rørlagte strækninger. Ligeledes skal sprøjte og gødningsfrie randzoner etableres langs alle vandløbsbredder og afspejles i den kommunale handleplan for vandmiljø

• Der skal sikres offentlig adgang til det åbne land. Dette skal gøres gennem kontrolleret adgang til værdifulde naturarealer, gennem etableringer af sammenhængende cykel og naturstisystem i kommunen fra nord til syd, herunder stiforbindelser i det åbne land (og byen) og ved åbning af en række markveje, som i dag er spærret af private jordejere. Denne offentlige adgang skal markedsføres over for både kommunens egne borgere til fods og på cykel og over for kommunens turister.

• Vigtige naturområder, som søer, åer, fjordbredder m.v. skal beskyttes mod yderligere bebyggelse.

� ��

Side 13 af 45

• Roskilde kommune skal aktivt gennemføre og tilskynde til yderligere skovrejsning og oprettelse af engområder og samtænke dette med strategier for begrænsning af CO2

udledninger. • De grønne bælter mellem byer og mellem enkeltbebyggelser, f.eks. ved Trekroner skal sikres

mod bebyggelse og skal udformes med varieret og "vild" natur til gavn for dyr og planter. F.eks. skal den tilbageværende grønne kile mellem Roskilde og Svogerslev og mellem det planlagte Trekroner og Ågerup fastholdes som åbent land med høje naturkvaliteter.

• Roskilde fjord området må gerne udlægges til en nationalpark. Området har en unik blanding af natur og kultur. Natur og kultur inden for begrebet nationalpark skal styrke hinanden og den nye Roskilde Kommunes kvaliteter til gavn for både borgere og biodiversiteten i naturen i stedet for, at kulturen som så mange andre steder fortsat begår overgreb på naturen.

• Roskilde kommune skal undlade at anvende pesticider til vedligeholdelse af egne arealer, idet f.eks. bjørneklo kan bekæmpes manuelt eller ved at udsætte får på områderne.

• Grusgravning er et stort problem i Roskilde kommune på grund af mængderne af grus forekomster, som indgår i national planlægning. Roskilde kommune skal derfor søge at begrænse grusgravningen i kommunen, især hvor denne vil ødelægge eksisterende værdifulde naturarealer, som holmene, men også hvor grusgravningen og den hermed følgende trafik med tunge lastbiler truer bebyggelse, kolonihaver og Roskilde Festivalen. Grusgravning under grundvandsspejlet skal helt undgås.

• Ramsødalen og Ådalen i Gundsø skal sikres mod brug for anlæggelse af motorvej eller jernbane.

• Den lovbefalede pligt til reetablering efter grusgravning skal af Roskilde kommune udnyttes maximalt til at sikre spændende landskaber til glæde for natur og borgere.

Klima og energi • Roskilde Kommune skal fastholde sine mål som klimakommune – og aktivt arbejde på at

opfylde kravene i aftalen. • Roskilde Kommune skal blive CO2 neutral foregangskommune. Vi må begynde med bla. at

kræve om 20 % reduktion inden 2020, for kommunens institutioner og bygninger. • Prisen på den miljøvenlige fjernvarme skal fortsat være billigere end olieopvarmning.

Takstpolitikken skal fortsat udformes med mest mulig afregning som variabel afgift, for herved at gøre det attraktivt for forbrugeren at spare på varmen, og således at fjernvarmen udnyttes så miljømæssigt optimalt som muligt.

• Energirådgivningen skal forstærkes, så spildt energi undgås gennem optimering af produktion, apparater, isolering og transportmidler. På den måde spares penge og miljøet og klimaet gavnes.

• Der skal arbejdes på, at der, med folkeligt engagement, etableres flere vindmøller i Roskilde kommune, hvor dette ikke generer borgerne. Og der skal arbejdes på at øge andelen af vedvarende energi.

• Roskildes fjernvarmesystem skal optimeres, så energien udnyttes mere effektivt. Den igangsatte betaling for dårlig udnyttelse af energiindholdet i fjernvarmevandet skal fortsættes, men omlægges, så den afregnes efter returtemperaturen.

• Roskilde elforsyning skal fortsat være et effektivt drevet offentligt ejet forsyningsselskab, da dette giver optimal demokratisk indflydelse og miljømæssige fordele uden at forhindre en rationel drift.

� ��

Side 14 af 45

Bæredygtige bygninger Byggeri i Roskilde kommune skal være bæredygtigt. Både hvad angår private og offentlige nybygninger, samt ved renoveringer af eksisterende offentlige og private bygninger. • Roskilde kommune skal ved energimærkning bede om at få særskilte oplysninger om

energibesparelser med tilbagebetalingstider under 10 år, samt om energibesparende tiltag, som samtidig forbedrer de offentlige bygningers indeklima, sundhed og komfort til gavn for større arbejdsproduktivitet, bedre indlæringsevne og færre sygedage m.v.

• Roskilde kommune skal inden for 3-5 år have gennemført alle identificerede økonomisk fornuftige renoveringer, med en tilbagebetalingstid på mindre en 10 år – og som identificeres i forbindelse med energimærkningen. Derudover vil SF støtte gennemførelse af de mange store og vigtige tiltag der tilbagebetaler sig selv, men som har tilbagebetalingstid på mere end 10 år. SF vil derfor søge at få rykket byrådets normale tidsfrist til f.eks. 12 eller 15 år for gennemførelse af projekter med tilbagebetalingstid kortere end 30 år.

• Alle nye offentlige byggerier i Roskilde skal have et lavt forbrug af energi, vand, materialer, kemikalier m.v. For energiforbruget skal gælde, at nye bygninger skal opfylde kravet om Lavernergiklasse 1. Dette gælder også ved offentligt støttet byggeri.

• Roskilde kommune skal aktivt forhandle om øget bæredygtighed i projekter på privat ejet jord ved at stille krav i lokalplaner og kommuneplaner.

• Roskilde kommune skal udbyde kommende salg af kommunalt ejede arealer til by-bebyggelse med krav om bæredygtigt byggeri – bl.a. med krav om lavenergiklasse 1 (BR08), som bedst opfyldes ved opførelse af bygninger efter ”Passiv-hus konceptet” – eller det nye ”Aktiv hus koncept”, hvor bygninger på årsplan producerer energi.

• Renoveringer af kommunale bygninger skal sikre, at disse bliver miljømæssigt klart forbedret. Og det er højst tiltrængt, da en række kommunale institutioner og skoler ligger blandt de energimæssigt ringeste bygninger i kommunen – og da der gennem mange år har været afsat alt for få penge til vedligeholdelse og forbedringer af kommunale bygninger, også selv om forbedringer kunne spare så meget på energi- og vandforbrug, at investeringen var tjent hjem på en kort årrække.

• Roskilde kommune skal undersøge, hvorvidt en ESCO model som i Middelfart kan forbedre energitilstanden i kommunale bygninger væsentligt. ESCO giver netop bedre mulighed for at gå ind i projekter med lang tilbagebetalingstid.

• Roskilde kommune skal forbedre kontrollen med opfyldelsen af energikravene ved private renoveringer.

Grønne indkøb og økologiske fødevarer • Roskilde kommune skal stille miljøkrav i sin indkøbspolitik. F.eks. sikre at hårde hvidevarer

er A-mærkede og andre produkter er Svane-mærkede eller Blomst-mærkede, og kommunen bør indgå en ”kurveknækker-aftale” med Elsparefonden samt forpligte sig til udelukkende at købe A-mærkede lyskilder og hårde hvidevarer.

• Økologiske fødevarer skal anvendes i alle offentlige institutioner i Roskilde uanset hvor maden tilberedes.

• Alle offentlige udbud af købsaftaler skal prioritere miljø- og bæredygtighed. Hvor der findes miljømærkede varer, skal disse være centrale i indkøbsaftalerne.

• Der stilles krav om at alle køretøjer og arbejdsmaskiner – også ved udbud af tjenesteydelser - skal være eldrevne, hvis dette findes til en overkommelig pris. Eller hvis de er dieseldrevne, skal de være forsynet med partikelfilter og SCR-katalysator – såfremt dette findes på markedet inden for den pågældende køretøjskategori.

• Roskilde kommune skal i videst muligt omfang bortforpagte kommunalt ejet jord med klausul om økologisk drift.

� ��

Side 15 af 45

• Roskilde kommune skal ved information, vejledning og som godt eksempel inspirere borgerne og det private erhvervsliv til også at efterspørge økologiske fødevarer og øvrige grønne indkøb; herunder at sætte fokus på butikkers miljøforhold gennem ordningen Grøn Butik.

Agenda 21 • Roskilde kommune skal fortsat udarbejde en Agenda 21 plan, som både omfatter de

offentlige aktiviteter og inddragelse af og samspil med private aktører som virksomheder og borgere.

• Fastholde at der afsættes penge på det kommunale budget til støtte for realisering af borgernes egne ideer til Agenda 21-aktiviteter, samt at kommunen fortsat udarbejder et grønt regnskab, som bl.a. skal afrapportere den grønne indkøbspolitik – på hvilke felter, der er stillet miljø- og energikrav.

Affald • At der etableres målsætninger for genanvendelsen og begrænsningen af affaldsproduktion.

Fx at Roskilde kommune fra 2015 vil deponere maksimalt 5 % affald pr. år • Gennem systematisk anvendelse og vejledning i renere teknologi skal mængden af affald

begrænses. Og det skal sikres, at mest muligt af det producerede affald kan genanvendes eller genbruges ved eksisterende og udvidede genbrugsordninger, og at så lidt som muligt skal deponeres på losseplads.

• Affaldsmængden kan yderligere nedbringes ved øgede krav til begrænsning af emballage og krav om yderligere genbrugs- eller pantordninger. Og der skal ske en forbedring af information, styring og kontrol af erhvervsaffaldet, så en højere genbrugsprocent opnås.

• Indsamlingen af miljøfarligt affald skal forbedres mest muligt, både gennem øget information, bedre afleveringsmuligheder og en effektiv udvidelse af indsamlingssortimentet udover det lovgivne med imprægneret træ, PVC, køleskabe og frysere, elektronikaffald m.m.

• Det skal sikres, at KARA håndterer indsamlet kildesorteret affald miljømæssigt optimalt. • Storskraldsordningerne skal fortsætte i landområderne i lighed med den nuværende ordning i

Roskilde nord og udvides til de egentlige byområder inkl. parcelhuskvartererne for at undgå at storskrald flyder alle vegne, og for at mindske kørslen med privatbiler til KARA’s containerpladser.

• Der skal reklameres yderligere for ordningen med hjemmekompostering i parcelhushaver og etageboliger, gerne så det bliver mere økonomisk attraktivt for parcelhusejere og især for boligselskaber at kompostere det grønne husholdningsaffald.

• Refusionsordningen for sorteret storskrald skal fortsættes og udvides, som den succes den er. Herved sikres, at boligselskaber, der anvender entreprenør til kørsel af storskrald ikke betaler mere i afleveringsafgift end parcelhusejere med bil. Og belastningen af genbrugspladserne med kørsel i private biler reduceres betragteligt.

• Der skal arbejdes for etablering af byttestationer for genbrugeligt storskrald, således at ting med værdi ikke bliver til affald, før ingen vil have dem.

� ��

Side 16 af 45

Drikkevand Roskilde kommune skal sikre, at der er rent og fuldstændigt giftfrit drikkevand til borgerne. Dette såvel for kommunale vandværker som for private vandværker. SF vil derfor arbejde for, at: • Roskilde kommune skal undlade brug af pesticider og aktivt søge at påvirke private borgere

og erhvervsliv til at undlade at bruge pesticider, da de forurener vores grundvand før eller siden.

• Roskilde kommune udmønter vandrammedirektivet gennem en ambitiøs handleplan der sætter høje krav for kemisk og kvantitativ tilstand af vores grundvand. Kommunen sikrer gode muligheder for at borgere og interesseorganisationer kan få sat tydelige fingeraftryk på den kommune handleplan der skal sættes til høring.

• Kommunen skal i samarbejde med regionen/anden overordnet myndighed fortsætte og opprioritere arbejdet med at rydde op på lossepladser og forurenede grunde, samt sikre at eksisterende og kommende virksomheder ikke skaber nye miljøproblemer.

• Der skal gennemføres kampagner for at få forbrugerne til at mindske vandforbruget, dog under hensyn til den nødvendige gennemstrømning i vandledningerne, ligesom der fortsat skal arbejdes på at mindske vandtabet, bl.a. gennem renovering af ledningsnettet.

Spildevand Spildevandsbelastning er stadig et væsentligt problem for Roskilde Fjord og mange vandløb i forbindelse med regnbetingede overløb, og disse problemer vil stige i de kommende år i takt med, at de forventede klimaændringer som følge af drivhuseffekten viser sig. • Mængden af spildevand skal reduceres mest muligt gennem opfordring til vandbesparelser

og tætning af kloakledninger, som ligger under grundvandsspejlet. Og for den mængde, som nødvendigvis skal renses, bedre før udledning.

• Der skal kloakeres separat for spildevand og regnvand. Og eksisterende fælleskloakering skal så vidt muligt omlægges. Herved undgås, at regnvand og egentligt spildevand blandes sammen.

• Roskilde kommune skal støtte etablering af nedsivningsanlæg for regnvand, hvor dette kan lade sig gøre, hvilket vil styrke grundvandsdannelsen og vandføringen i vandløbene.

• Roskilde kommune skal arbejde for udbygning af regnvandsbassiner i fælleskloakerede områder og etablering af forsinkelses-bassiner for at reducere spidsbelastningen i vandløb. Antallet af overløb af opblandet, urenset spildevand til vandløb, søer og fjorden skal begrænses mest muligt.

• Den målrettede indsats mod tungmetaller i spildevandet skal fortsættes, og særbetalingen for udledning af tungmetaller skal fastholdes/skærpes.

• Roskilde kommunes kloaksystem skal fortsat renoveres, så forstoppelser, oversvømmelser, brud, indsivning af grundvand og udsivning af spildevand kan undgås.

• Rensningen af spildevand i det åbne land skal så vidt muligt foregå med effektive, lavteknologiske løsninger og hermed nedbringe næringsstofbelastningen af kommunens vandløb.

• Roskilde kommune skal støtte borgere, som aktivt søger at genbruge næringsstofferne fra spildevandet ved at gøre det lettere at tillade kildesortering og efterfølgende anvendelse af indsamlede mængder.

� ��

Side 17 af 45

• Roskilde kommune bør aktivt tilse, at kraftig befæstelse af jordarealer undgås, og i givet fald overveje, hvorvidt særbetaling kan pålægges grundejere, som har befæstet en meget stor del af deres areal, og herved påført kloaksystemet en udgift, da afledningen af regnvand forstærkes.

• Roskilde kommune skal gennem den kommunale handleplan for vand sikre at landbrugets påvirkning af vandområderne mindskes. Roskilde kommune skal indføre skærpede krav for reduktioner i tilførslen af næringsstoffer fra landbruget til søer, vandløb og kystvande. F.eks. gennem krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknikker til at reducere kvælstof og fosforindholdet i husdyrgødningen og til at reducere tabet til vandområderne, forbud mod anvendelse af husdyr gødning i særligt miljøfølsomme områder.

• Roskilde kommune skal sikre, at Miljømålsloven gennemføres i tilstrækkeligt omfang for Roskilde kommune, og at de mest effektive og naturgavnlige indsatser herved gennemføres.

Virksomheder og miljø Roskilde skal leve op til sit ansvar som miljømyndighed. Dette skal gøres ved både at føre en aktiv kontrol, men i lige så høj grad gennem aktiv deltagelse i udviklingen af renere teknologi og produktion hos den enkelte virksomhed. SF vil derfor arbejde for, at: • Ved tilladelse til nye virksomheder og fornyelse af eksisterende tilladelser skal Roskilde

kommune aktivt stille krav om anvendelse af renest mulige teknologi. For at kunne klare de øgede krav til aktiv deltagelse i renere teknologi, miljørevisioner og rådgivende funktioner, skal der afsættes midler til, at det kommunale miljøpersonale kan deltage i efteruddannelse m.v.

• Roskilde kommune skal i samarbejde med virksomheder, boligselskaber m.v. aktivt samarbejde om og inspirere til, at mulige ressourcebesparende tiltag gennemføres.

• Roskilde kommune skal sikre, at etablering af nye virksomheder sker i dertil planlagte erhvervsområder, således at det sikres, at disse virksomheders placering ikke skader miljøet, landskabet eller grundvandet.

• Ved placering af nye virksomheder - især dem med mange ansatte - sikres god adgang til offentlig transport.

• Gennem en aktiv og effektiv miljø- og erhvervspolitik skal Roskilde kommune aktivt tiltrække clean- og greentech virksomheder til etablering i kommunen.

� ��

Side 18 af 45

TRAFIK OG TRANSPORT Mennesker har behov for at transportere sig – til arbejde og hjem, til institution eller skole, på indkøb, på besøg eller til sport og anden fritidsaktivitet. Og samfundet har behov for transport af varer og gods. Denne nødvendige transport kan tilgodeses på mange forskellige måder, hvoraf biltrafikken er den mest udbredte. Men biltrafikken skaber en masse miljøproblemer og sociale problemer, hvis den tager overhånd. I dag udgør transportens andel af den samlede CO2 udledning 33 % og er stigende. SF vil derfor satses på en transport, som på én gang kan tilgodese behovet for at transportere sig hos alle, samtidig med at den ikke skader miljø, helbred og klima på samme voldsomme måde, som den transportsammensætning der eksisterer i dag. SF vil derfor arbejde for: • Biltrafikken i hele Roskilde kommune skal begrænses, idet transporten skal fremmes omlagt

fra bil til bus, tog, cykel og gang, som både er socialt mere retfærdigt og miljømæssigt langt mindre belastende.

• Transportbehovet søges reduceret ved at placere væsentlige transportmål tæt ved kollektive trafikknudepunkter og sørge for kort afstand fra bolig til institution, arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. Bymidterne og især Roskilde Bymidte skal fortsat gøres mere tilgængelig for cyklister og fodgængere, ligesom forbindelsen til og fra stationerne i Roskilde kommune med bus skal fremmes.

• Alle kommunale biler skal være enten el-, hybrid, eller tilsvarende miljørigtige for at skåne klima, miljø, og sundhed.

• Busbetjeningen af både bymidte, boligområder, landsbyerne og de omliggende kommuner skal forbedres, både hvad angår bussernes kvalitet, forurening, afgangshyppighed og kørsel i ydertimerne. Servicebussystemet skal udvides både i antal og køretid.

• Det betyder, at kollektiv transport om aftenen og i weekenden skal forbedres, især mellem trafikknudepunktet Roskilde by, og alle landsbyer og byer i Roskilde kommune. Den kollektive busbetjening af byer som Ågerup, Gundsølille og Gundsømagle skal opprioriteres. I Jyllinge Nordmark er der også behov for hyppigere busbetjening.

• For at få omlagt så megen trafik som muligt til cykling, som både styrker helbredet og ikke skader miljø og klima, skal der fortsat satses på udbygningen af nettet med cykelstier

• Kommunen skal stille miljø- og energikrav til taxi vognmænd ved kommunale udbudsaftaler. Kravene skal sikre en reduktion af udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som f.eks. kvælstofoxider (NOx), partikler og CO2. Der skal derfor prioriteres biler i energiklasse B, partikelfiltre og miljøvenlig kørsel. For at imødekomme taxibranchen skal udbud udformes så den vindende leverandør ikke fra starten skal stille med en helt ny vognpark, men i stedet forpligter sig til løbende at udskifte vognparken til mere miljø- og energieffektive modeller.

• Lokalområder skal sikres og trafiksaneres, så både mængden af biler og deres hastighed nedsættes. Biler og bløde trafikanter skal adskilles, hvor dette er muligt, og hvor dette ikke er muligt, skal trafikken indrettes på de bløde trafikanters betingelser, det betyder, at der skal indrettes flere 40 km/time zoner især i kommunens landsbyområder

• Særlig opmærksomhed skal henledes på trafikken i nærheden af skoler og institutioner, hvor mange unge ny cyklister færdes. Skolevejen skal trafiksikres og cyklisternes forhold forbedres meget.

• Roskilde kommune skal blive en cykel-by der gør det mere attraktivt at satse på cyklismen lokalt efter forbillede fra Odense.

� ��

Side 19 af 45

• Alle overordnede veje skal generelt forsynes med cykelstier og fortov, så det er sikkert at færdes langs med disse veje. På vejene i det åbne land køres ofte meget stærkt og tæt i myldretider, hvorfor anlæggelse af cykelstier langs disse veje skal prioriteres højt, især hvor vejene er den direkte skolevej for børnene.

• Der anlægges flere langturscykelruter i kommunen, og der udarbejdes en ”cykelsti-finder” både på nettet og i trykt form, så cyklisterne kan se, hvor der er cykelstier og separate cykelveje.

• Biltrafikken udgør en større og større hindring for menneskers frie bevægelighed. Især for børn og ældre udgør stærkt trafikerede veje en uoverkommelig barriere i boligområder, der i øvrigt hænger sammen. Denne "barriereeffekt" fra de overordnede veje skal mindskes ved at forsyne disse tilpas rigeligt med lyssignaler, fodgængerovergange, broer og tunneler, rumlestriber, indsnævringer, bump med videre. Herved gøres de overordnede veje både sikrere og mere tiltrækkende for de bløde trafikanter.

• Det forbud, som er indført, mod lastbilparkering i boligområder og langs kantsten, skal fastholdes og udvides, således at lastbiler kun parkeres, hvor der er særligt egnede områder.

• Støj fra biler udgør den vigtigste støjkilde og giver gener for store befolkningsgrupper i Roskilde. Støjgenen kan reduceres bl.a. ved støjsvage vejbelægninger, nedsat hastighed, facadeisolering og støjbarrierer. SF vil arbejde for at Roskilde kommune udarbejder en kommunal støjhandlingsplan.

• Roskilde station skal med sine mange passagerer have en forbedret togbetjening både til og fra København, men også forblive en IC-station med mulighed for hurtige rejser til Fyn og Jylland. Herved bliver også Trekroner Station attraktiv som kollektivt knudepunkt for en ny økologisk bydel ved Trekroner. Dette gøres i første omgang ved at etablere det 5. spor mellem Høje Tåstrup og Hvidovre, hvorved togbetjeningen fra Roskilde til København kan forbedres markant med flere afgange i timen og betydeligt kortere rejsetid.

• Der skal under alle omstændigheder arbejdes for flere og bedre tog til stationerne i kommunen, især til Trekroner, som er meget dårligt betjent i forhold til antallet af rejsende. Det er vigtigt at der hurtigt træffes en beslutning om den fremtidige linjeføring. Skulle Folketinget ikke beslutte at starte med etableringen af det ovenfor omtalte femte spor, men en for Roskildeområdet uheldig beslutning om i stedet at bygge en ny bane fra København via Køge, er det vigtigt, at der sikres flere afgange fra alle Roskilde kommunes stationer mod København, Ringsted, Køge og Kalundborg. Ringsted skal være et sjællandsk "Fredericia", hvor IC og Lyntog kobles hurtigt og uden skift. Alle lyntog skal standse i Ringsted, og der skal kobles Roskilde-tog på hvert eneste af dem.

• De gennemførte forringelser i togtrafikken mellem Roskilde, Trekroner, Viby og Gadstrup og København skal fjernes. Der må og skal flere afgange fra alle stationer, og især fra Trekroner, som er under rivende udvikling, og hvor frustration over for ringe kollektiv betjening med bus og tog endnu ikke har presset folk til at købe privatbil.

• Frederikssund-motorvejen, som det borgerlige flertal på Christiansborg planlægger gennem den nuværende Gundsø kommunes åbne land skal stoppes. Der vil simpelthen ikke være behov for denne motorvej, især ikke efter at dobbeltsporet på S-toget er gennemført.

� ��

Side 20 af 45

AMBULANCE- OG BRANDVÆSEN Roskilde har to kommunalt ejede beredskabsstationer som varetager brandslukning og ambulancekørsel. Beredskabsstationerne er meget veldrevne og tjener som provinsens modstykke til en ellers klar dominans fra Falck. SF vil derfor arbejde for, at: • Beredskabsstationen skal fortsat ejes og drives kommunalt – bl.a. for at sikre, at Falck ikke

får alt for stort monopol på især ambulancedrift i Danmark. • Beredskabsstationen på Frederiksborgvej (syd for Jyllinge) skal fortsætte driften og have sin

ambulance tilbage. Det har desværre vist sig at der ofte går alt for lang tid inden ambulancen når fra Roskilde til beboere i bl.a. Jyllinge.

• Beredskabsstationen skal fortsat prioritere en lav responstid (den tid, der går fra beredskabsstationen modtager et 112 opkald til man er på ulykkesstedet).

• Beredskabsstationen må til stadighed arbejde for, at alarmcentralen (pt. i Slagelse) yder et tilfredsstillende stykke arbejde, så en så uacceptabel lav alarmkvalitet, som vi har set i en lang periode undgås i fremtiden.

• Beredskabsstationen skal fortsat være på forkant med udviklingen, og skal fortsat kunne engagere sig i udviklings-opgaver, som både opkvalificerer ledelse og mandskab, som giver kvalitet i arbejdet, og som ofte medfører en øget indtjening til gavn for både personale og kommunen, som ejer.

• Beredskabsstationen skal fortsat kunne byde på opgaver i andre kommuner, hvor dette findes hensigtsmæssigt under hensyn til den daglige optimale drift i Roskilde, og hvor dette ikke medfører nævneværdig risiko for økonomiske tab.

• Beredskabsstationen skal fortsat prioritere brandsyn af lokaler og bygninger og indsatsen for at øge brandsikkerheden højt, således også ved de store arrangementer i kommunen, som Roskilde festivalen, Kræmmermarkedet og RUC-festen.

• Beredskabsstationen skal fortsat kunne byde på madudbringningen til hjemmeboende pensionister, idet servicen og sikkerheden for pensionisterne fortsat skal være absolut i top.

• Beredskabsstationen skal fortsat være ”base” for P-vagterne i Roskilde, idet dette både giver tryghed for vagterne og giver en personalemæssig fleksibilitet for beredskabsstationen som helhed.

� ��

Side 21 af 45

ERHVERV Mange erhvervsvirksomheder vil gerne lokalisere sig i Roskilde kommune. Dette betyder både arbejdspladser, indtægter og udvikling for kommunen. Derfor er det vigtigt, at nye virksomheder får en hurtig, imødekommende og seriøs betjening i det kommunale system. SF vil arbejde for, at der vedtages en erhvervspolitik, som både tager hensyn til den nuværende placering af erhvervsvirksomheder, og som afsætter plads til nye virksomheder i kommunen. Erhvervspolitikken skal desuden indtænke miljø, bæredygtighed og sociale hensyn. I Roskilde kommune er der begrænset mulighed for at placere arealkrævende erhvervsvirksomheder. Hvis sådanne virksomheder skal placeres i kommunen, skal det ske efter en meget nøje og gennemtænkt planlægning. I landområderne skal erhvervsarealer placeres med stor omhu, da balancen mellem byerne og det åbne land meget let bliver ødelagt ved uhæmmet eller uigennemtænkt erhvervsudbygning. I den forbindelse er det vigtigt, at der reserveres arealer til virksomheder med mange ansatte i områder, der ligger tæt på kollektive trafikknudepunkter (f.eks. togstationer). Erhvervsvirksomhederne i Roskilde kommune skal bidrage til den fælles udvikling med fastholdelse af en høj dækningsafgift. Dette vil ikke skade erhvervsudviklingen, da det er infrastrukturen, den attraktive beliggenhed, et bredt spekter af servicevirksomheder, en imødekommende kommune og den veluddannede arbejdskraft i Roskilde-området, der er afgørende for placeringen af nye virksomheder og fastholdelsen af de eksisterende. En meget vigtig del af erhvervspolitikken er knyttet til udviklingen og tiltrækningen af vidensbaserede virksomheder, som kan profitere af de virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der allerede er i Roskilde og som kan tilføre nye erhverv til kommunen. Kommunens mange undervisningsinstitutioner bør fortsat have særlig bevågenhed: RUC, Teknisk skole, Handelsskolen, Slagteriskolen, de tre almene gymnasier m.v. har mange uddannelsespladser, og har samtidig mange attraktive arbejdspladser, der tiltrækker mange højt kvalificerede lærere. SF mener, at Roskilde kommune skal skabe en stærk erhvervspolitik med henblik på at tiltrække virksomheder inden for videns-, miljø- og energisektoren, ligesom der i kommunens erhvervsudvikling skal indtænkes, at særlige områder forbeholdes såkaldte ”clean- eller greenteck”-virksomheder for at kunne tiltrække denne type af grønne erhverv. Roskilde kommune bør i både hvad udviklings- og indkøbsstrategier og politikker angår søge at fremme lokale iværksætteres mulighed for at etablere sig, udvikle sig og byde ind på opgaver, især ved vat støtte små virksomheder og freelancere.

� ��

Side 22 af 45

BESKÆFTIGELSE Vi står overfor et todelt arbejdsmarked: Et arbejdsmarked, hvor de svageste er udstødt og reelt ikke har en chance for at blive inkluderet, og et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor flere og flere går ned med stress på grund af travlhed, dårligt arbejdsmiljø og et stadigt stigende pres for at leve op til alle de krav, det moderne liv stiller. Manglen på arbejdskraft er tydelig på flere af de kommunale arbejdspladser, især plejeområdet og institutionsområdet. Det er en udfordring, som skal løses, for at vi kan levere god service til borgerne – også i fremtiden. Nye midler må tages i brug. Blandt andet skal alle kommunale medarbejdere tilbydes fuldtidsstillinger. Vi skal også have fokus på det fysiske arbejdsmiljø, så nedslidning og arbejdsskader undgås. Vi skal også bekæmpe det store sygefravær. Det skal ske gennem udvikling af kommunens ledere, ved uddannelse af medarbejdere, ved at sørge for at der er folk nok til at løse opgaverne, og ved at der er gode muligheder for at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen. Kommunen skal desuden vedtage en politik for, hvordan stress håndteres. SF vil arbejde for, at de, der i dag er udstødt fra arbejdsmarkedet, men som kan og vil inkluderes, får de bedste muligheder for det. Det skal ikke ske gennem tvang og udsigtsløs aktivering men gennem en samlet indsats, der fokuserer på hele borgerens situation. • SF vil arbejde for at gøre plejeområdet og omsorgsområdet mere attraktivt, så det bliver

lettere at rekruttere medarbejdere til området. • SF vil arbejde for, at Roskilde kommunes stress og trivsels politik følges op af vedtagne

handlingsplaner • SF vil arbejde for, at sygefraværet blandt kommunens medarbejdere falder. • Aktiveringen skal foregå så tæt på virksomhederne som muligt, og skal følges tæt med en

mentorordning, som sikre både borgeren og virksomheden en succesfuld og indholdsrig beskæftigelse, som gerne ender med fast job og selvforsørgelse.

• Roskilde Kommune skal etablere flere tilbud om skåne- og fleksjobs. Både i offentlige og private virksomheder.

• Kommunen må føre en aktiv uddannelsespolitik for at erstatte arbejdsløshed med uddannelse og lign. Der må føres en aktiv erhvervspolitik kombineret med indsatsen for et alternativt arbejdsmarked.

• Kommunens aktiveringsindsats skal have det overordnede mål, at arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere aktiveres med det formål at få arbejde til overenskomstmæssig løn.

• Den kommunale service overfor borgerne skal fastholdes og udbygges. Efter stadige besparelser, som rammer arbejdspladser, er der masser af arbejdsopgaver, der ikke bliver udført. Samtidig mener vi, at det er perspektivløst at afskedige offentligt ansatte for at spare, for udgifterne til løn bliver ofte afløst af offentlig forsørgelse.

• Udlicitering af kommunale serviceopgaver til private arbejdsgivere skal forhindres. Udlicitering skaber ikke flere arbejdspladser, ofte tværtimod. Dertil kommer, at kvaliteten og helheden går tabt, når dele af den kommunale service udliciteres.

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! �

� ��

Side 23 af 45

SOCIALPOLITIK Med den omfattende ændring af opgavefordelingen på det sociale område fra starten af 2007 har kommunerne fået pålagt et meget stort ansvar for løsning af sociale problemer og opgaver - samtidig med, at staten efter års nedskæringer af refusioner og bloktilskud – har gjort det stadig dyrere for kommunerne at løse opgaverne. En del af opgaverne skal løses i samarbejde med region Sjælland. De befolkningsgrupper, som kommunen skal hjælpe, er ofte udelukket fra det 'almindelige samfundsliv'. Det er mennesker, der er ramt af sygdom – det er børnefamilier, der ikke kan få dagligdagen til at fungere - det er ældre, som ikke længere er i stand til at klare den praktiske hverdag - det er handicappede personer, der skal have støtte for at kunne klare sig - det er personer, der må søge omskoling eller revalidering - unge uden uddannelse eller arbejde osv. I Roskilde betragter SF det som sin opgave, at bidrage til at den sociale lovgivning administreres, så den sikrer den enkelte borger ligeværd og ligeret i forhold til andre borgere. Det er vigtigt, at der satses mest muligt på forebyggende socialt arbejde. I mange år har antallet af borgere, der søger om vejledning, hjælp og støtte, været stort. Men den nødvendige personalenormering svarer ikke til behovet. Dette giver et presset personale, der mangler tid til at give borgerne en tilfredsstillende sagsbehandling og sikre den nødvendige retssikkerhed. Det store arbejdspres er formentligt med til at give et stort sygefravær blandt personalet. Der bør derfor arbejdes for, at byrådet for sagsbehandlerne i de forskellige afdelinger i socialforvaltningen og i jobcenteret fastsætter maksimum for den enkelte sagsbehandler. SFs udgangspunkt i den forbindelse er de sagsantal som anbefales af fagforeningen. Plejeboliggarantien De seneste 10 år har der været et tiltagende fokus på ældreområdet. Der er flere gange lavet en ny struktur, der skulle give mere sammenhæng og større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og opgaveløsningen, og trods åbningen af et nye plejecenter - i Kristiansminde i 2005 – med 102 pladser, er der til stadighed et stort antal visiterede borgere på venteliste til plejeboliger. Fra 1. januar 2009 har der været plejeboliggaranti i Danmark. Den medfører at borgere, der er visiteret til en plejebolig, senest to måneder efter visitationen skal have anvist en plejebolig et eller andet sted i kommunen. Dette har medført, at der er igangsat udbygning af eksisterende plejeboligbebyggelser med 51 pladser til ibrugtagning i løbet af 2009 og 2010. Samtidig er der besluttet opført et nyt plejecenter til 100 borgere i Trekroner til ibrugtagning i 2012, og et plejecenter – endnu ikke stedbestemt – til 80 borgere til ibrugtagning i 2013. I Roskilde kommune er der et relativt stort antal psykisk syge. Derfor arbejder SF bl.a. for, at manglen på moderne plejeboliger, væresteder, bofællesskaber og værksteder til psykisk syge bliver afhjulpet Anbringelser af børn På Børn- og Unge-udvalgets område, hvor man beskæftiger sig med anbringelser af socialt belastede børn og unge, der i kortere eller længere tid ikke kan bo hjemme, er der gennem årene sket forringelser, samtidig med at antallet af børn og unge i denne gruppe er steget. Hvis der ikke sker en tilpasning på dette område, vil det medføre yderligere sociale problemer for børnefamilier, der f.eks. har brug for aflastning i kortere eller længere perioder.

� ��

Side 24 af 45

SF går ind for en øget forebyggende indsats på Børn- og ungeområdet, så anbringelser kan undgås. Herunder skal der prioriteres heldagstilbud til truede børn og unge, som Roskilde kommune har arbejdet på i flere år, men som endnu ikke er realiseret. Dette tilbud kunne SF godt tænke sig udvidet med et lokalt bosted, som der er større mulighed for at etablere efter ændringerne i opgavefordelingen. Handicappede og kronisk syge En særlig sårbar gruppe af borgere er familier, hvor et familiemedlem har en kronisk sygdom eller et handicap. Disse familier har brug for rehabilitering i bred forstand: specialiserede tilbud om træning og behandling, flere forskellige ydelser efter Serviceloven og behov for støtte i forhold til arbejdsmarkedet. Deres kontakt med det sociale system er som oftest livslang, og det er derfor vigtigt, at de kan få en tværfaglig sammenhængende rådgivning ud fra helhedssynet og en smidig sagsbehandling, der lever op til principperne i Retssikkerhedsloven. Da familierne ofte er i kontakt med et stort antal fagpersoner, er det nødvendigt, at de kan få hjælp til koordinering af den støtte, der ydes fra de forskellige afdelinger i kommunen og regionen. Roskilde kommune skal sørge for bedre tilgængelighed til lægers, tandlægers, fysioterapeuters og andre behandleres lokaler, ved at give disse behandlere bedre muligheder for at få lokaler i stueplan eller i bygninger med elevator, således at borgere med nedsat fysisk funktion får samme valgmulighed som andre borgere for at vælge behandler ud fra kvalitative kriterier og ikke kun ud fra adgangsforholdene til klinikken. Man skal også være særlig opmærksom på de nærmeste pårørendes behov for støtte – både i form af personlig støtte og aflastningsmuligheder, således at forældre til et handicappet barn eller en ægtefælle til en borger med kronisk sygdom, kan undgå belastningssygdomme og leve et liv så nær det normale som muligt. I byrådet arbejder SF for: • At personalenormeringer overalt i socialsektoren bringes op på et niveau, så det reelle behov

kan imødekommes. Dette både af hensyn til brugerne og personalet. • At der ydes tilstrækkelig social rådgivning/støtte, ikke blot på Socialforvaltningen, men også

ved placering af medarbejdere i lokaldistrikterne. • At sårbare familier ydes en sådan bistand, økonomisk og behandlingsmæssigt m.v., at

anbringelser af børn udenfor eget hjem i videst muligt omfang undgås. Når det er uundgåeligt, skal beslutningen altid tages med udgangspunkt i barnets tarv. Det er desuden meget vigtigt, at der er lavet en personlig handleplan for børnene, når de hjemgives.

• At der bygges det nødvendige antal plejeboliger i Roskilde. Herunder skal der bl.a. være fokus på pladser til demente og psykisk syge. Vi ønsker samtidig, at pensionister får en reel valgmulighed mellem ældrebolig eller eget hjem med døgnplejedækning og plejehjem.

• At det skal undgås, at ældre - med behov for tilbud om bolig, pleje og genoptræning - uønsket flyttes rundt mellem de forskellige tilbud og institutioner.

• At behovet for ældreboliger (ældre- og handicapvenlige boliger) imødekommes. SF ønsker, at disse boliger i videst muligt omfang integreres i det almindelige boligbyggeri. At der gives den tildelte hjemmehjælp både til omsorg, rengøring og personlig pleje.

• At familier, hvor der er kronisk syge eller handicappede, kan få optimal rådgivning i en specialiseret rehabiliteringafdeling og at disse familier tildeles en koordinerende sagsbehandler/tovholder.

• At der sættes ind overfor det store vedligeholdelsesmæssige efterslæb Roskildes plejeboliger generelt lider under. Dette vil på sigt ikke være dyrere, tværtimod, for i dag koster den manglende vedligeholdelse særdeles dyrt.

• At der gives den tildelte hjemmehjælp både til omsorg, rengøring og personlig pleje.

� ��

Side 25 af 45

• At give pårørende en reel mulighed for at kunne hjælpe deres gamle/syge forældre/slægtninge i eget hjem, hvis dette ønskes.

• At maden til hjemmeboende pensionister ikke skal være et spareobjekt, men skal være et naturligt lyspunkt i pensionisternes hverdag. Denne kerneydelse har SF kontinuerligt arbejdet for skal laves i et eller flere kommunale køkkener, beliggende i vores egen kommune. Maden i de tidligere Gundsø og Ramsø kommuner laves fortsat i kommunale køkkener tæt ved de pensionister, som maden skal leveres til, og denne ordning skal også indføres i den øvrige del af Roskilde kommune.

• At der kommer endnu mere fokus på arbejdet med at give fysisk og psykisk handicappede bedre mulighed for at deltage i samfundslivet, både fysisk og socialt.

• Støtte til pårørende til borgere med handicap eller kroniske sygdomme, så den pårørende undgår belastningssygdomme.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 26 af 45

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK I forbindelse med strukturreformen fik kommunerne ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Roskilde Byråd besluttede i den forbindelse at lave en Sundheds- og forebyggelsesforvaltning og nedsætte et Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Forvaltningen og udvalget har det politiske ansvar for bl.a. sundhedsplejen, tandplejen, træningsafsnittet, forebyggelsesafdelingen og hjælpemiddelområdet. I Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og i byrådet arbejder SF for, at kvaliteten af de opgaver, som kommunen har på de to områder, tilgodeser borgerne bedst muligt. Bl.a. derfor har vi været glade for at være med til at formulere Roskildes vision på området: ’Borgerne skal opleve, at Roskilde kommune er et godt sted at leve, bo og arbejde. Roskilde kommune skal skabe de bedst mulige rammer for at borgerne kan træffe sunde valg hele livet.’ I SF er vi opmærksomme på, hvad rygning, overvægt, drikkeri, motion og sund mad betyder for borgerne. Vi arbejder for, at alle borgere har de bedst mulige betingelser for at leve sundt, og vi ønsker at prioritere en indsats rettet mod socialt udsatte særligt højt. Sundhedsfremme og forebyggelse Mange sygdomme og dødsfald kan forebygges. Forebyggelsen skal især rettes mod: Kost, rygning, alkohol, motion, sol, seksuel sundhed og stress. I den sundhedsprofil, der er udarbejdet i Roskilde kommune, fremgår det, at Roskildes borgere er mere sunde end befolkningen er generelt. Alligevel er der meget at tage fat på: • Hver femte borger ryger dagligt. Hver tiende borger er storryger (dvs. ryger mere end 15

cigaretter om dagen). • Over halvdelen af borgerne har stillesiddende arbejde • Hver tiende borger har oplevet, at andre har været bekymrede for deres alkoholforbrug • Næsten halvdelen af borgerne er overvægtige og hver tiende er svært overvægtig • Hver tiende borger har ikke haft kontakt til venner eller familie indenfor en måned. Heldigvis gør 9 ud af 10 borgere i kommunen noget aktivt for at forbedre deres helbred. Det vil SF arbejde for, at de får endnu bedre muligheder for. En effektiv forebyggelsesindsats skal være langsigtet og række mange år frem. SF vil derfor arbejde for, at der laves en langsigtet plan for sundhedsindsatsen i kommunen. Denne indsats skal gå på tværs af forvaltninger og skal indtænkes i forhold til børn, unge, skoler, fritid, trafik, byplanlægning m.v. Indsatsen skal især rette sig mod: • At sikre sund kost til børn og unge i kommunens institutioner • At sikre at børn og unge i kommunen får rigelig motion, blandt andet ved at gøre legepladser

attraktive, flere idrætstimer i skolerne, at gøre cykelstier og skoleveje sikre, så cyklen foretrækkes frem for bilen, at opretholde et varieret idrætstilbud, og ved at lave en særlig indsats overfor børn og unge, der ikke dyrker motion eller som er overvægtige.

• At forebygge at børn og unge begynder at ryge, og sikre rygestoptilbud til de borgere, der ryger. At sikre, at ingen udsættes for passiv røg i kommunens institutioner.

• At arbejde for, at de unge får en fornuftig alkoholadfærd og at borgere med et alkoholproblem kan få hjælp.

• At sikre at alle institutioner i kommunen er solsikre, dvs. at børn og voksne undgår at få for meget sol, så risikoen for hudkræft formindskes. At sikre, at der ingen solarier er i kommunens institutioner.

• At oplyse unge om seksuel sundhed, så de undgår seksuelt overførte sygdomme, der kan medføre sterilitet eller kræft, og så de undgår uønskede graviditeter.

• At færre borgere får stress.

� ��

Side 27 af 45

Konkret har Roskilde kommune i efteråret 2008 etableret en sundhedsbus, som skal parkeres nogle dage ad gangen ved forskellige lokaliteter i kommunen, bl.a. på torve, ved indkøbscentre, på skoler, ved børneinstitutioner og ved ældrecentre. Bussen har moderne teknisk udstyr, samt et velkvalificeret personale, som er parat til at rådgive kommunens borgere med bl.a. sundhedssamtaler, livsstilkurser, rygestopkurser, henvisning til alkoholbehandling, kostvejledning og motionsvejledning. I 2011 indvies et sundhedshus i forbindelse med rådhuset. Her vil borgerne blive tilbudt samme service som i sundhedsbussen. Herudover er der igangsat en lang række projekter, som vil løbe over flere år: • Vejledning af overvægtige børn og deres familier • Inspirationskurser for ansatte i børneinstitutioner og skoler om: Børn i bevægelse • Tilbud om sundhedsplejerskebesøg hos børn over 3 år • Temadag for kommunalt ansatte med Handicapidrættens Videnscenter • Idrætsarrangementer for familier og børn • Motion og kost på recept • Walk and talk – et tilbud til alle borgere om motion i fællesskab • Kurser i faldforebyggelse for ældre • Sorggrupper for børn, der har mistet en nær pårørende • Rygestop for unge i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse • Kurser til læger til forebyggende samtaler i praksis • Udgivelse af en sundhedsavis

Rehabilitering Syge borgere skal have de bedst mulige betingelser for at blive raske. Hvis de ikke kan helbredes, skal de have de bedst mulige betingelser for at leve med deres sygdom, være smertefri og have mulighed for at dø på en værdig måde. Borgere i behandlingsforløb skal have gode genoptræningstilbud, så de hurtigt kommer tilbage til det tidligere niveau. Kommunen skal være opmærksom på de særlige behov alvorligt syge borgere har ift. sygedagpenge, ligesom kommunen skal tilbyde psykosocial støtte til alvorligt syge borgere. Denne støtte skal også gælde den syges nærmeste pårørende, herunder hjemmeboende børn, der ofte lider meget under forældres sygdom. Nogle af de projekter, der er igangsat i kommunen – og som støttes af SF – er: • Flere træningstilbud og mere vejledning til kronikere • Sorggrupper for børn, der har mistet er nær pårørende SF arbejder desuden for: • At der sættes mere målrettet ind med fysisk genoptræning af ældre efter udskrivning fra

hospitalsophold. • At der skal sikres hjælp til de børn, der vokser op i misbrugsfamilier, så børnenes problemer

tages op så tidligt som muligt. • Øget fokus på de psykiske årsager til overvægt • At der opstilles drikkeautomater med koldt vand til fri afbenyttelse på folkeskolerne • En øget forebyggende indsats i folkeskolen overfor børns og unges alkoholmisbrug • En større indsats for at hjælpe borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og misbrug).

_ _ _

� ��

Side 28 af 45

MISBRUG Behandling af alkohol- og narkotikamisbrug er en fælles kommunal og regional opgave, hvor der skal lægges meget vægt på de forebyggende foranstaltninger. SF mener, at en stor del af misbrugerne ikke tilbydes værdige levevilkår. Dette må ændres gennem en kommunal indsats bl.a. ved: • Kombinerede bo- og aktivitetssteder • Selvstyrende være- og værksteder. • Koordinering af indsatsen med regionen • At etablere nogle relevante og meningsfulde arbejdspladser. Roskilde kommune skal igangsætte en forstærket og målrettet indsats mod alkohol- og narkotikamisbrug. Det er uanstændigt, at mange initiativer i virkeligheden er symptombehandling, f.eks. i form af forbud mod at drikke alkohol på gader og torve i Roskildes midtby. SF anerkender og støtter arbejdet i ’Det ambulante Team’ og Lænken, men der er behov for en stærkt forøget indsats. SF mener, at der skal sikres meget opmærksomhed for de børn, der vokser op i misbrugsfamilier, således at børnenes problemer tages op så tidligt som muligt.

_ _ _ HJEMLØSE I mange større byer, bl.a. Roskilde, ser man tydeligt, at samfundets sociale sikkerhedsnet er blevet mindre fintmasket. F.eks. er problemet med hjemløse blevet mere synligt, uden at der for alvor er nogen, der har forholdt sig til det. SF mener, at kommunen må tage sin del af det sociale ansvar alvorligt. Derfor må der udarbejdes en samlet handlingsplan til imødegåelse af dette problem. SF vil arbejde for, at handlingsplanen bl.a. kommer til at indeholde: • Etablering af flere forskellige boligtilbud til hjemløse, fra skurvogne til egentlige

bofællesskaber med tilknyttet uddannet personale. • Etablering af et kommunalt værested med tilknyttet herberg til gavn for hjemløse og andre

personer med sociale problemer. _____________________________________________________________________________

� ��

Side 29 af 45

KULTUR- OG IDRÆT Kulturelle aktiviteter giver oplevelser, inspiration og udvikling. Kultur er til glæde for den enkelte borger og familien, såvel som for samfundet. SF’s lokale kulturpolitik tager sit udgangspunkt i det brede kulturbegreb. Vi prioriterer de kulturtiltag højest, som aktivt inddrager borgerne. Vi lægger vægt på borgernes muligheder for selvorganisering både som kulturskabere og som kulturnydere. SF støtter "amatør"-kulturen og det eksperimenterende ved at udøverne sikres fysiske rammer for deres aktiviteter samt ved økonomiske tilskud både direkte og tilskud til særlige arrangementer. SF støtter i en række tilfælde også den såkaldt professionelle udøvelse, og går ind for støtte til større ambitiøse kulturprojekter, men det er altid tilfælde, hvor vi mener det vil virke inspirerende og sætte ekstra gang i de lokale folkelige aktiviteter. Det er vigtigt at de to elementer, det professionelle og det folkelige, indgår i et positivt samspil i den lokale kulturpolitik. SF har også fokus på børne- og ungdomskulturen, og prioriterer tiltag og aktivitet for disse grupper meget højt. Kulturaktive pensionister skal have støtte og økonomi til deres kulturelle interesser, idet alle ved at et liv som aktiv både er forebyggende og livsbekræftende. • Biblioteket skal fastholdes og styrkes som et kulturelt fundament med en bred vifte af gratis

kulturtilbud til borgerne. Biblioteket skal derfor fortsat anvendes til mange forskellige arrangementer.

• At der, bla. af hensyn til fællesskabet i lokalområdet, så vidt muligt er en biblioteksfilial i hvert egentligt lokalsamfund. Dette betyder for SF, at de landsbyer/bydele, der i dag har et bibliotek, skal fortsætte med det.

• SF støtter således opretholdelse og bevarelse af lokalområdernes forsamlingshuse. De understøtter fritidslivet og udgør et samlingssted der er vigtigt for opretholdelse af lokalområdets fællesskab.

En kulturpolitisk styrkelse af lokalområderne er for SF en vigtig del af vores overordnede målsætning for udvikling af nærdemokratiet • SF har aktivt medvirket til, at der med det regionale spillested Gimle blev skabt et

spændende tilbud til alle unge i Roskilde, vi arbejder aktivt for, at få etableret et egentligt kulturhus på Gråbrødre skole og/eller Kildegården. Det er af afgørende vigtighed, at stederne forbliver åbne.

• Palæet og Farver Hammers Gård skal bevares som udstillingssteder for lokale kunstnere. • Det er vigtigt at fastholde det miljø, der er vokset op omkring kommunens musiske skoler,

Musikskolen og billedskolen i Roskilde og Kulturskolen i Gundsø. SF finder det vigtigt, at deltagerbetalingen holdes nede på et niveau, så tilbuddene er reelt tilgængelige, også for børn fra lavindkomst-husstande.

• SF mener desuden, at den musisk-kreative skole skal have base i egne lokaler beliggende centralt i kommunen, således at skolen får mulighed for at skabe sin egen identitet.

• Kommunen skal hele tiden udvikle sin børnekulturpolitik, og i de fleste tiltag på kul-turområdet bør børnekulturen indgå som element. Initiativer, der gør en særlig indsats for foreningssvage børn og unge - d.v.s. den del af befolkningen, der ikke har tradition for at være med i en forening, skal have høj prioritet

• Der skal gives mere plads for kunst og kultur på torve og pladser i kommunens bysamfund. Ikke blot den kendte og accepterede kunst og kultur, men også den mere eksperimenterende. Dette gøres bl.a. ved åbne udstillinger og arrangementer, som borgerne nemt kan deltage i.

� ��

Side 30 af 45

• SF støtter fortsat kommunale tilskud til kommunens museer. Det er vigtigt, at videreudvikle alle eksisterende museer i kommunen,

• SF har aktivt arbejdet med omkring Musicon og Rock-museet. Sidstnævnte er nu lagt i hænderne på Roskilde museum som et forprojekt. Vi vil fortsat støtte tankerne og se positivt på de planer der fremkommer, når projektet bliver mere ”håndfast”, vi mener, at der ligger mange spændende muligheder her både med ungdomsboliger og en ny livlig bydel i Roskilde.

• SF vil arbejde for, at Musicon-grundens muligheder også mere bredt bliver til gavn for kommunens kulturliv, eksempelvis i samarbejde med Roskilde-Festivalen. Der kan skabes plads for et væld af forskellige musikaktiviteter, øvelokaler m.v.

• Hovedparten af kulturpengene ryger ned i foreningernes kasser. Derfor må vi stille krav om at foreningerne også tænker utraditionelt og til stadighed finder nye veje for løsningen af deres opgaver. Vi har en række velfungerende foreninger, hvor mange frivillige yder et kæmpearbejde i deres fritid. Dette arbejde anerkender SF.

• SF finder at kommunen bør gøre en forøget indsat for at der skal være offentlige arealer med gode muligheder for idrætslignende fysisk udfoldelse.

• Idrætten er et vigtigt element i den folkelige kultur. SF støtter initiativer, som lægger vægt på legen og det sociale. Idrætsforeningerne skal også arbejde i lokalområdet f.eks. ved i større omfang at samarbejde med institutionerne.

• Eliteidræt er en vigtig del af kulturens verden. Vi er dog imod helt at overlade Eliteidrætten til markedets kommercielle kræfter. Vi har støttet initiativet om Elitekommuneprojektet, men har forholdt os kritisk til Team Danmarks andel i dette projekt, og vil fortsat nøje følge processen.

• SF mener, at det er et større kulturpolitisk problem, at der er en stor gruppe af borgere, der ikke benytter de eksisterende tilbud. Derfor vil SF arbejde for at aktiviteterne udbygges og forbedres, bl.a. ved at oprette særlige puljer til støtte til de foreninger, der vil gøre en særlig indsats overfor foreningssvage grupper, d.v.s. den del af befolkningen, der ikke har tradition for at være med i en forening.

• SF går ind for, at Folkeoplysningsudvalget til stadighed fornyer sig i takt med udviklingen i foreningslivet og i deres rolle, som foreningernes talerør.

• Aftenskolerne er en del af tilbuddet på kulturområdet i Roskilde kommune, det er vigtigt at disse skoler udvikler sig, således at de bliver i stand til at ændre og forbedre tilbuddet, og derved kan sikre et godt tilbud til nye generationer i Roskilde

• Byrådet skal stadig være ankemulighed for foreninger, der føler sig forkert behandlet. • For SF er støtte til kulturen ikke et spørgsmål om god eller dårlig smag. Det er vigtigt at

sikre, at kulturen ikke domineres af politikerne, men at der sikres kvalitet og forskellighed i de tiltag, kommunen støtter økonomisk.

• I Trekroner ønsker SF initiativer, som tjener til at skabe mere sammenhæng mellem byen og universitet, herunder kulturelle aktiviteter, der kan gøre Trekroner-området attraktivt for både studerende og beboere. Det skal være attraktivt for unge, der studerer i Roskilde også at bosætte sig i byen. Kommunen skal bidrage til at bygge bro mellem de etablerede borgere i Roskilde og især udenlandske studerende.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 31 af 45

INDVANDRERE OG FLYGTNINGE Det er et mål for SF at sikre reel ligestilling, samt på det kraftigste at bekæmpe forskelsbehandling, modvilje mod indvandrere/flygtninge og racisme. SF's politik bygger på lighed, gensidig forståelse og integration: • Lighed indebærer, at alle grupper skal have lige muligheder for arbejde, uddannelse, bolig

m.v. • Gensidig forståelse indebærer, at de forskellige kulturer lærer hinanden at kende, respekterer

hinandens udgangspunkt og lærer at indgå i en konstruktiv dialog. • Integration indebærer, at indvandrere/flygtninge får mulighed for at indpasse sig i det danske

samfund, samtidig med, at de kan bevare og videreudvikle egen kultur, sprog, religion osv. Hensigten med integrationen skal være at skabe et reelt og ligeværdigt samspil imellem indvandrere/flygtninge og danskere.

SF ønsker, at indsatsen for at styrke indvandrernes danskkundskaber intensiveres. Det er en forudsætning for, at de kan fungere aktivt i det danske samfund. Endvidere bør kommunen styrke et samarbejde med indvandrerorganisationer for at komme i en dialog om indvandrerpolitik og om tiltag i forhold til indvandrerne. Især med den begyndende organisering af de unge indvandrere/flygtninge, der finder sted i disse år. SF vil arbejde for: • At Roskilde Kommune etablerer en åben rådgivning, som kan hjælpe indvandrerne med

deres specielle problemer. • At fastholde indsatsen for at sikre, at indvandrerbørn kommer i vuggestue/børnehave. • At indvandrerbørn kan få tilbud om støtteundervisning i dansk gennem hele skoleforløbet.

Det er nødvendigt at den nuværende timetildeling skal øges. • At indvandrerbørn, bla. for at støtte effektiviteten af dansk-undervisningen, skal tilbydes

egentlig kvalificeret modersmålsundervisning som en integreret del af selve skoleforløbet. Indtil dette kan gennemføres er det nødvendigt at forøge timetildelingen til den nuværende stærkt reducerede modersmålsundervisning (hidtidige Roskilde kommune 2005), samt at sænke, helst ophæve, den brugerbetaling der praktiseres.

• At skoleklasser med mange indvandrerbørn får 2-lærerordning. • At der bl.a. i skolerne anvendes undervisningsmateriale, som understreger menneskers

ligeværd, uanset etnisk baggrund, køn, religion o.l. • At kommunens beskæftigelsesindsats også prioriterer erhvervsuddannelse og praktikpladser

til de unge indvandrere/flygtninge. • At kommunen skal arbejde aktivt for, at både offentlige institutioner og private

virksomheder ansætter flygtninge og indvandrere. Roskilde kommune skal selv gå forrest i dette arbejde.

• En ekstraordinær indsats så voksne indvandrere/flygtninge kan komme til at lære dansk og forstå danske samfundsforhold.

• At kommunen tager utraditionelle skridt for at udbygge samarbejdet og forståelsen mellem danskere og indvandrere/flygtninge - f.eks. ved at tage initiativer til møder, festivaler, lokale arrangementer osv.

• At der gøres en aktiv indsats for at støtte grupper og foreninger af og med flygtninge og indvandrere.

� ��

Side 32 af 45

• At den serviceinformation, som kommunen giver, skal være forståelig og tilgængelig for flygtninge og indvandrere.

• SF vil fortsat sikre, at en af vejene til god integration også er de fælles kulturelle oplevelser her er kommunens integrationsråd en vigtig samarbejdspartner.

• Roskilde kommune bør gøre en aktiv indsats og tage initiativer, der kan hjælpe udenlandske studerende, der bosætter sig i kommunen til at blive integreret i det danske samfund og få en god oplevelse med hjem efter studierne. Det skal være attraktivt for udlændinge, der studerer i Roskilde også at bosætte sig i byen.

Mellemfolkelig forståelse og internationalt samarbejde Når flygtninge kommer til Danmark på flugt fra elendighed, etnisk udrensning og krig, og bliver bosat i Roskilde, skal kommunen påtage sig sin del af ansvaret. Der skal skabes det bedst mulige forhold mellem dem og danskerne. Det kan ske ved: • Kommunen skal understøtte dialog og information om flygtningespørgsmålet for at

nedbryde mistillid og for at forbedre flygtningenes kendskab til lokalsamfundet. • Kommunen skal fremme sociale og kulturelle aktiviteter. • Kommunen skal støtte rehabilitering af torturofre blandt flygtninge og indvandrere samt på

enhver tænkelig måde hjælpe traumatiserede flygtninge og indvandrere til så tålelig en tilværelse som mulig.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 33 af 45

BOLIGEN Der er stadig i 2009 boligmangel i Roskilde. Ikke for det flertal af befolkningen, der har råd til at købe sig en ejerbolig, men for de ca. 40 % af husstandene, der på grund af deres økonomi kun har adgang til lejeboliger. Boligmangelen ses dels som et begrænset antal tilfælde, hvor folk står uden tag over hovedet og henvises til socialforvaltningens akutliste, og dels som "skjult" boligmangel, hvor folk er tvunget til at acceptere dårligt beliggende, overbefolkede, utidssvarende eller usunde boliger. Det er som nævnt først og fremmest lejeboliger, der er mangel på. Hvis man har råd og vil acceptere det der er til at få, kan en ejerbolig skaffes indenfor meget kort tid; mens ventetiden på en tidssvarende lejebolig oftest er flere år. SF vil konkret arbejde for: • At Roskilde fastholder indsatsen på ældrebolig-området, særligt med hensyn til plejeboliger,

hvor der reelt fortsat er stor mangel. • At Roskildes byggekvoter for støttet byggeri forøges så det reelle behov kan indfries.. • At der også sikres boliger til unge, der ikke er under uddannelse. • At der sættes afgørende ind overfor vedligeholdelsesmæssige efterslæb i de kommunalt

ejede udlejningsejendomme. • At der indenfor det støttede byggeri tilbydes forskellige boligformer, tilpasset den enkeltes

ønsker og behov. • At "Oldekoller" får de bedst mulige vilkår for oprettelse og løbende drift. Både i form af

støttet byggeri og i form af ejer/andelsboliger udenfor støtte-kvoterne. • At kommunen er tilbageholdende mht. at tillade opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri. På

længere sigt vil dette nemlig altid ske på bekostning af almennyttigt byggeri, der har en socialt orienteret udlejningspraksis og hvor kommunen disponerer over hver 4. tomme lejlighed. Derved tilgodeser det almennyttige byggeri i langt højere grad boligsøgende fra Roskilde. Endelig er nyt privat udlejningsbyggeri en bombe i den kommunale boligstruktur, idet byggeriet med den nugældende lovgivning kan blive udstykket i ejerlejligheder, så snart ejeren finder det økonomisk fordelagtigt.

• At kommunen skærper sin praksis med hensyn til nedlæggelse af eksisterende boliger, således at lejligheder generelt ikke nedlægges, når de er beboelige og blot nogenlunde tidssvarende, og når kommunen i øvrigt har lovhjemmel til at modsætte sig nedlæggelse.

• Når der gives tilladelse til erhvervsanvendelse i lokaler, som har været anvendt som boliger, skal der andetsteds i kommunen opføres erstatningsboliger.

• At det gennem skærpet administration af tvangsudlejnings-reglerne sikres, at ingen boliger står langtidstomme.

• At kommunen sikrer sig mulighed for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til genhusning af såvel husvilde og udsanerede, som flygtninge. Bl.a. ved at kræve kommunal dispositionsret over ikke blot hver fjerde ledige almennyttige lejlighed, men også en andel af de private udlejningslejligheder.

• At der etableres en kommunal boliganvisning, der bl.a. kan føre kontrol med tomme lejligheder og sørge for udlejning/tvangsudlejning efter sociale kriterier.

• At byrådet fastholder beslutningen om, at boligreguleringsloven skal gælde i Roskilde Kommune. Uden denne lov er lejerne i det private udlejningsbyggeri berøvet en række afgørende vigtige rettigheder. Bl.a. vil huslejen kunne stige drastisk; og boligsager blive dyre retssager.

• At byrådet stiller de fornødne personaleressourcer til rådighed for Huslejenævn og Beboerklagenævn..

� ��

Side 34 af 45

• At byrådet beslutter, at tildeling af boligsikring/boligydelse forudsætter at socialforvaltningens boligsikringsafdeling har bedømt lovligheden af huslejeniveauet..

• At det kommunale tilsyn med de almennyttige boligselskaber effektiviseres. Både i form af forøget tilsyn under byggeriers opførelse; og i form af realitetsbehandling af sager med uoverensstemmelser mellem afdelingsbestyrelser og administrationsselskab.

• At Roskilde Kommunes samarbejde med - og tilsyn med - de almennyttige boligselskaber bliver gjort langt mere effektivt.

• At Roskilde Kommune begynder at benytte byggelovens beføjelser til kommunal tvangsvedligeholdelse af forsømte udlejningsejendomme for ejers regning.

• At lejerne i praksis får de rettigheder, der tilkommer dem ifølge lovgivningen. Dette opnås bedst ved at give de lokale lejerforeninger gode arbejdsbetingelser.

Byfornyelse Med de ændringer, der skete i lovgivningen for snart en del år siden, bliver huslejerne i byfornyede ejendomme generelt alt for høje. Det er praktisk talt altid væsentligt billigere for lejerne, hvis omkostningerne til forbedringer indregnes i huslejen efter lejelovgivningens almindelige bestemmelser, frem for at der gennemføres en egentlig byfornyelse. Byfornyelse i dag har derfor i høj grad karakter af, at udskifte beboerne. Og når byfornyelses-boligsikringen er nedtrappet, har de færreste oprindelige beboere råd til en husleje, der ikke usædvanligt ligger på det dobbelte eller tredobbelte, af lejen før byfornyelsen. Det er i den situation SF's mål, at Roskilde Kommune skal neddrosle den ”støttede” byfornyelses-indsats mest muligt, helst stoppe den helt. Kommunen bør dog stadig forestå udarbejdelse - og løbende ajourføring - af en byfornyelsesplan, som indgår i kommunens samlede planlægning.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 35 af 45

KOMMUNEPLANLÆGNING Roskilde-området er under stadig forandring. Kommunen og dens bysamfund påvirkes af de samme kræfter, som styrer vort samfund som helhed: Demokratiske kræfter gennem stat, region og kommune, men også – i for høj grad – kapitalinteresser og andre magt- og interessegrupper. Den samlede virkning af denne styring har en udpræget tendens til at ske på bekostning af de svageste. Lokalplaner, der kan give lavindkomst-kvarterer et godt boligmiljø med fællesskab, friarealer, lys og luft, trafiksanering, nærbutikker m.v. bliver gang på gang skubbet til side til fordel for planer, der skal skabe plads for placeringen af et storcenter, et mega-projekt ved Røde Port, et havneprojekt mv. Elementet af direkte demokrati i byplanlægningen - den offentlige høringsperiode - har gennem årene oftere og oftere været en parodi, hvor planernes indhold på forhånd har været fastlåst gennem velorganiseret lobbyarbejde fra storentreprenører, bygherrer og grundspekulanter. Samtidig har almindelige borgere haft stadigt vanskeligere ved at få overblik og bevare selv-stændighed overfor et kommunalt bureaukrati, der i højere og højere grad lukker af for offentlig indsigt. Det er SF’s mål • At planlægningen prioriterer beboerinteresser frem for kapitalinteresser; integration frem for

ghettodannelse; fællesskab frem for isolation; levende grønne bymiljøer med høj boligandel og nærbutikker frem for sovebyer, butiks- og kontorørkener.

• At hensynet til miljøet gøres til et overordnet tema for hele planlægningen. Som midler/delmål vil SF arbejde for: • At borgerne fra starten inddrages i enhver planlægningsfase, og tilbydes uvildig fagkyndig

bistand til udformning af ændringsforslag, egne alternative forslag, samt til at kunne analysere konsekvenserne af de fremlagte forslag.

• At kommunens fremtidige opdeling i distrikter i videst muligt omfang bliver en FÆLLES områdeinddeling for alle fagområder (skole, fritid, sundhed, socialforvaltning mv.), så indsatsen fra de forskellige fagområder i et distrikt styrker hinanden. Opdelingen skal på denne måde kunne danne et væsentligt forbedret grundlag for selvstyre i lokale spørgsmål via lokalråd.

• At ved tilladelse til nye virksomheder og fornyelse af eksisterende tilladelser skal Roskilde kommune aktivt stille krav om anvendelse af renest mulige teknologi. For at kunne klare de øgede krav til aktiv deltagelse i renere teknologi, miljørevisioner og rådgivende funktioner, skal der afsættes midler til, at det kommunale miljøpersonale kan deltage i efteruddannelse m.v.

• At Roskilde kommune opfylder sine forpligtelser som klimakommune ved at sænke sit energiforbrug med mindst 10 % inden 2011, og aktivt inspirerer virksomheder og boligselskaber at gennemføre energi- og ressourcebesparende tiltag..

• At Roskilde kommune skal sikre, at etablering af nye virksomheder sker i dertil planlagte erhvervsområder, således at det sikres, at disse virksomheders placering ikke skader miljøet, landskabet eller grundvandet.

• At der, ved placering af nye virksomheder - især dem med mange ansatte - sikres god adgang til offentlig transport.

• At Roskilde kommune aktivt skal forhandle om øget bæredygtighed ved at stille krav i lokalplaner og kommuneplaner. Kommunen skal stille klare miljømæssige betingelser ved salg af kommunal jord, så ressourceforbruget i nybyggeriet bringes betydeligt under kravene i Bygningsreglement 2008.

� ��

Side 36 af 45

• At Roskilde kommune skal udbyde kommende arealer til ny bebyggelse med krav om bæredygtigt byggeri. Bla. med krav om lavenergiklasse 1 (Bygningsreglementet 2008), som f.eks. kan opfyldes ved opførelse af bygninger efter ”Passiv-huse konceptet”, eller det nye ”aktiv hus koncept”, hvor bygninger på årsplan producerer energi.

• At Roskilde kommune aktivt og ambitiøst anvender lov om Strategisk Miljøvurdering (SMV), sådan at enhver tvivl skal komme miljøet til gode: Der bør foretages miljøvurdering hver gang det KAN kræves efter loven.

• At antallet af pengeinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere mv. i stueplan skal begrænses i bycentre til fordel for detailbutikker.

• At der skal skabes flere rekreative torve og pladser i bycentrene. • At der for bycentre skal gælde lokalplaner, der lægger rimeligt stramme rammer for faca-

deudseendet. Anvendelse af naturmaterialer, som f.eks. træ, natursten og tegl, skal fremmes på bekostning af betonfliser, betonbyggeri, aluminium, stål, glas, eternit mv.

• At nye boligområder bliver helheder med det bedst mulige grundlag for fællesskab: De enkelte boligbebyggelser skal opføres som overskuelige mindre enheder, hvor der fra starten er bl.a. beboerhus og rekreative friarealer. Boliggader skal anlægges som lege/opholds- og stilleveje. Flere forskellige boligtyper, lejer- og ejerboliger, ungdoms- og ældreboliger, skal blandes i samme bebyggelse, med henblik på integration af forskellige befolknings- og aldersgrupper. Hovedparten af nyt boligbyggeri skal være tæt/lavt byggeri.

• At alle kommunens bysamfund sikres de bedste muligheder for opretholdelse og for at styrkes som bæredygtige bysamfund for lokalområdet.

• At der ved etablering af nye boligområder sikres god adgang til offentlig transport. • At nybyggeri i eksisterende landsbyer og bydele sker på betingelse af, at disses bymiljømæs-

sige kvaliteter respekteres, bl.a. m.h.t. byggestil, materialer og bebyggelsens tæthed. • At Roskilde bys karakter, som selvstændig købstad, opretholdes og forstærkes. • At der skabes plads i bymidten og Trekroner til kontorer for især små iværksættere og

freelancere, som har behov for en central placering tæt på kollektiv trafik med forbindelser til det øvrige Sjælland for at kunne netværke og betjene deres kunder.

• At kontor- og service-erhverv i øvrigt primært skal placeres andre steder end i Roskilde bys centrum.

• At flest mulige får adgang til beskæftigelse i lokalområdet. • At borgernes sundhed prioriteres højt i byplanlægningen blandt andet ved at sikre, at det gøre

let og trygt at gå eller cykle i byen og lidt mere besværligt at benytte bil, ved at gøre det let at benytte trapper i stedet for elevatorer, og ved at skabe bynære naturområder, der indbyder til fysisk udfoldelse.

• At lokalplanbestemmelser om udformning af byggeri ikke gøres mere detaljerede end nødvendigt og derigennem pålægger ensretning. Bredere målrettede bestemmelser suppleres med vejledende eksempler og godkendelsespligt.

• At det gennem planlægningen hele tiden sikres, at kommunens befolkningstal ikke vokser hurtigere, end udbygningen af den overordnede infrastruktur kan bære.

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� ��

Side 37 af 45

UDLICITERING Det er SF´s politik, at velfærdssamfundets kerneydelser ikke skal varetages på profitgivende vilkår. Udlicitering af offentlige omsorgsbetonede opgaver fører til dårligere kvalitet, allerede fordi den faglige etik - virksomhedskulturen - i disse opgaver er uforenelig med de private virksomheders profithensyn. SF afviser altså udlicitering af velfærdssamfundets kerneydelser. Roskilde Kommune skal selv stå for driften af de "bløde områder". Det er i bund og grund urimeligt at spille hasard med mennesker, der har behov for omsorg, og når det yderligere gang på gang bliver demonstreret, at det er dyrere og ringere, må vi fastholde, at kravet om udlicitering er et liberalistisk-ideologisk vildspor, som SF tager afstand fra - og arbejder aktivt for at modvirke. Som "bløde områder" opfatter vi først og fremmest alle omsorgsopgaver: Hele ældreområdet (inklusive hjemmepleje og hjemmehjælp), daginstitutionsområdet, folkeskolen m.v.. Udlicitering skaber ikke flere arbejdspladser - ofte tværtimod. Dertil kommer, at arbejdsvilkårene næsten altid forringes, samt at kvaliteten og helheden går tabt, når kommunale serviceopgaver skal indtjene profit for private kapitalinteresser. SF er derfor også imod udlicitering af sådanne driftsopgaver, der på fornuftig vis kan drives af kommunen selv. Det vil sige når opgavens omfang i kommunen er stort nok til rationel drift. Som eksempler på denne type øvrige driftsopgaver kan nævnes hele rengøringsområdet, grøn vedligeholdelse, samt vejvedligeholdelse (Park og Vej). På denne baggrund arbejder SF-Roskilde for: • At dæmme op overfor udlicitering. Roskilde Kommune skal selv stå for driften af både de

"bløde områder", samt af en øget andel af de øvrige driftsopgaver; fordi det kraftigt udvidede opgave-omfang i den nye kommune muliggør rationel drift. Altså at udlicitering generelt undgås, samt at allerede udliciterede opgaver på de beskrevne områder tages tilbage til direkte kommunal drift.

• At effektivisere og modernisere den offentlige sektor ved at satse på motivation og gode arbejdsvilkår. De ansatte og brugerne skal have mere reel indflydelse. SF ønsker endvidere at skabe større kvalitet og større valgfrihed indenfor den offentlige sektor for den enkelte borger. Vi vil skabe mulighed for en bedre dialog og mere samarbejde mellem brugere og medarbejdere i de offentlige serviceydelser.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 38 af 45

KOMMUNAL PERSONALEPOLITIK Roskilde kommune skal være en attraktiv arbejdsplads. Det kræver blandt andet, at der er god ledelse, at der er medarbejdere nok til at løse opgaverne, at man som medarbejder kender de overordnede og konkrete mål for arbejdet, at der er mulighed for at gøre tingene på nye måder, at der løbende er dialog om, hvordan opgaverne løses, og at man kan få indflydelse på tilrettelæggelsen af sit arbejde. Kort sagt skal man som medarbejder opleve, at man bliver respekteret og har mulighed for at gøre sit arbejde tilfredsstillende. SF bakker i forlængelse heraf op om følgende fire værdier for personalepolitikken:

• Engagement • Medindflydelse og medbestemmelse • At vi opfører os ordentligt over for hinanden og tager hinanden alvorligt, og • At der er balance mellem familie- og arbejdsliv.

At vedtage nogle værdier gør ikke meget forskel i sig selv. Men værdierne kan medvirke til at skabe debat og dermed fremme et godt arbejdsmiljø og en positiv udvikling af kommunens service. SF vil arbejde for: • At der overalt i kommunen er tilstrækkeligt personale, således at der både kan ydes en god

service overfor kommunens borgere og gives ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte. ·Kommunen har gennem årene flyttet administrative opgaver, som feks. lønregnskab, ud til institutionerne, uden samtidig at tilføre institutionerne ekstra personale. Dette gør at der kan spares personale i forvaltningerne, mens man på institutionerne må bruge uforholdsmæssigt mange personaletimer på administrative opgaver, som personalet ikke er udannet til. Denne tid tages fra de borgere som personalet er ansat til at tage sig af. SF arbejder for at modvirke, at kommunen på denne måde gennem påstået decentralisering gennemfører ”skjulte” spareforslag og serviceforringelser. Det store arbejdspres er formentligt med til at give et stort sygefravær blandt personalet.

• At der i alle kommunale institutioner og forvaltninger gives de ansatte reelle muligheder for indflydelse på deres egen arbejdssituation. (Se også afsnittet om nærdemokrati). Mål- og rammestyring kan være et skridt i den rigtige retning, men der bl.a. mangler en garanti for tildeling af ressourcer ud fra objektive kriterier, så "opsparede" midler ikke inddrages af Byrådet, hverken direkte eller indirekte.

• SF ønsker at styrke de kommunale funktioner, der er rettet direkte mod borgerne, herunder omsorg og pleje. For at nå det mål, er det nødvendigt at mindske administration og kontrol, så den enkelte medarbejder får så stort et ansvar for sit eget arbejdsområde som muligt, og således at de væsentligste beslutninger vedrørende pleje, pasning, omsorg, undervisning mv. træffes af faguddannede med ekspertise på disse felter og ikke af administratorer og kontrollanter.

� ��

Side 39 af 45

• At sikre kommunalt ansattes ytringsfrihed. Ansatte i Roskilde Kommune skal ligesom andre borgere have ret til på egne vegne at henvende sig direkte til de valgte byrådspolitikere, blot den ansatte ikke giver det udseende af, at henvendelsen sker på forvaltningsenhedens/ "systemets" vegne. Helt tilsvarende skal ansatte i Roskilde kommune have ret til at ytre sig i de offentlige medier, også om lokalpolitiske kommunale anliggender, blot den ansatte ikke giver udtryk for at udtale sig på forvaltningsenhedens/ "systemets" vegne.” Hertil kommer, at i begge tilfælde, altså både henvendelser til politikere og ytringer i offentlige medier, må lederne af visse selvstændige institutioner og forvaltningsenheder have ret til at ytre sig OGSÅ på vegne af deres institution/forvaltningsenhed.

• At Roskilde Kommune gør en aktiv indsats for at få forbedret de offentligt ansattes overenskomstforhold, så bl.a. lønefterslæbet indhentes og det kuldsejlede system med ”ny løn” afskaffes til fordel for et fællesskabs-underbyggende lønsystem: Dels i Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandling om nye overenskomster; og dels lokalt, ved at udnytte gældende regler og overenskomster så godt det nu er muligt.

• At dæmme op overfor udlicitering og privatisering. Roskilde Kommune skal selv stå for driften af både de "bløde områder", samt af de øvrige driftsopgaver, hvor opgave-omfanget i Roskilde Kommune muliggør rationel drift. Altså at udlicitering generelt undgås, samt at allerede udliciterede opgaver på de beskrevne områder tages tilbage til direkte kommunal drift. Som "bløde områder" opfatter vi først og fremmest alle omsorgsopgaver: Hele ældreområdet (inklusive hjemmepleje og hjemmehjælp), daginstitutionsområdet, folkeskolen m.v.. Som eksempler på øvrige driftsopgaver, hvor opgave-omfanget i Roskilde Kommune muliggør rationel drift; kan nævnes hele rengøringsområdet, grøn vedligeholdelse, samt vejvedligeholdelse (Park og Vej).

• At personer uden fuld arbejdsevne får forøgede muligheder for ansættelse i Roskilde Kommune, bla. via fleksjob.

• At der er ligestilling blandt kommunens medarbejder både i forhold til mulighed for ansættelse, udvikling og avancement, at der er ligeløn, og at der ikke forekommer seksuel chikane på kommunens arbejdspladser. SF vil arbejde for at disse aspekter indtænkes i fremtidige trivselsundersøgelser blandt kommunens medarbejdere.

_____________________________________________________________________________

� ��

Side 40 af 45

SKAT OG BUDGET Den samlede kommunale skat dækker godt og vel halvdelen af kommunens indtægter. Resten dækkes hovedsageligt af bloktilskud. Når skatteindtægterne udgør så stor en del af kommunens budget, er det klart, at der er en direkte sammenhæng mellem størrelsen af de kommunale skatter og det serviceniveau kommunen byder sine indbyggere. De nedskårne statslige ydelser betyder, at kommunens aktiviteter og udgifter nødvendigvis må forøges, hvis man ønsker et menneskeligt forsvarligt niveau for de svageste befolkningsgrupper. Kommunale skatteforhøjelser vanskeliggøres dog som oftest af statslige ”bøde-ordninger”, der sænker kommunens netto-proveny de første par år. Der er 2 hovedårsager til, at SF afviser besparelser som generel metode for at få kommunens budget til at balancere: 1. Besparelserne er uansvarlige overfor de socialt svage grupper. Udgifter til f.eks. daginsti-

tutionspladser koster det samme, hvad enten de betales alene over kommunens budget, eller via "borgerens egen lomme". Det er imidlertid en væsentlig mere social retfærdig fordeling af byrderne, hvis pengene betales ligeligt af alle, end hvis de betales af netop dem, der har dårligst råd.

2. Besparelser øger arbejdsløsheden. Hver mio. kr., der spares i den offentlige sektor, formindsker beskæftigelsen med 2-3 fuldtidsstillinger. SF har altid afvist en sådan arbejdsløshedsskabende politik. Vi mener tværtimod, at Roskilde skal gå forrest i en beskæftigelsesskabende politik - også selvom prisen evt. kan være en mindre skatteforhøjelse.

SF-Roskilde kan derfor ikke love skattelettelser indenfor de næste 4 år. Det kan derimod blive nødvendigt med forhøjelser, selv med statslige straffe-sanktioner de første år. - Ikke fordi vi SF’ere bryder os mere om skatteforhøjelser end andre mennesker, men fordi vi trods alt betragter dem som et mindre onde, hvis alternativet er asociale nedskæringer. SF-Roskilde går ind for, at fordelingen af den kommunale skat mellem indkomst- og ejendomsskat ændres, således at en større del betales via ejendomsskatterne. De mange fradragsmuligheder medfører, at folk med de laveste indkomster kommer til at betale en uforholdsmæssig stor andel af de kommunale indkomstskatter. Ejendomsskatterne giver derimod en mere effektiv beskatning af de større indkomster. Også erhvervsvirksomhederne i den nye Roskilde kommune skal i rimeligt omfang bidrage til den fælles økonomi. Det kan kun ske ved at fastholde en høj dækningsafgift. Dette vil ikke skade erhvervsudviklingen, da det er infrastrukturen, den attraktive beliggenhed, et bredt spekter af servicevirksomheder, en imødekommende kommune og den veluddannede arbejdskraft i Roskilde-området, der er afgørende for placeringen af nye virksomheder og fastholdelsen af de eksisterende. SF-Roskilde vil ud fra ovenstående principper hvert år fremlægge et budgetforslag, som gavner miljøet, fremmer beskæftigelsen og er i balance såvel socialt som økonomisk. Disse balancer, den økonomiske og sociale, vil i SF’s budgetter både være til stede på drifts- og på anlægsbudgettet, og den tætte sammenhæng mellem de to budgetter vil ikke blive skjult. Anlægsopgaver bliver nemlig ikke gratis af at blive lånefinansieret, som det af og til fremstilles. De bliver blot ændret til driftsudgifter, idet renter og afdrag på lånene indgår i budgettet som drift. Eksempelvis bliver et lånefinansieret anlægsprojekt på 100 mio. kr., til en løbende årlig DRIFTSudgift på omkring 10 mio. kr. over en 20-årig periode.

� ��

Side 41 af 45

Det er derfor, selv med lånefinansiering, ret begrænset hvor mange og hvor store anlægsopgaver det er forsvarligt, at kommunen påtager sig på én gang. Ligeledes er det vigtigt både at foretage en økonomisk og en social afvejning af, hvilke anlægsprojekter, der skal prioriteres først, og der skal ske en afvejning af, om de konkrete anlægsprojekter nu også her og nu er så vigtige, at pengene de næste mange år skal bruges til renter og afdrag på dem, frem for på egentlige driftsopgaver. Eksempelvis kan der være tale om et valg mellem plejeboliger, skole og daginstitutioner på den ene side - og havne-, stations- og torveprojekter på den anden side. SF vælger de første.

� ��

Side 42 af 45

KOMMUNALPOLITISK ARBEJDSFORM 2010 - 2014 Med SFs love er fastlagt et vidtgående medlemsdemokrati. M.h.t. indflydelse på byrådsgruppens politik siger SF's love § 21: Stk. 1 Et medlem af kommunalbestyrelse eller regionsråd er i sit politiske virke og stillingtagen forpligtet af valggrundlaget for SF-kandidater ved kommunalbestyrelses/regionsrådsvalget og af de lokale kompetente organers beslutninger. Stk. 2 Er der flere SF-medlemmer i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd forventes det, at de stemmer sammen i større og mere principielle politiske sager, herunder ved stillingtagen til det kommunale budget. Et kommunalbestyrelses/regionsrådsmedlem, der undtagelsesvis ikke kan stemme sammen med den øvrige gruppe eller ikke kan følge en beslutning i partiforeningen/regionsorganisationen, skal inden afstemningen tilkendegive dette over for såvel gruppen som partiorganisationen. Det pågældende medlem skal på anmodning give en redegørelse til partiorganisationen om sit standpunkt. Et medlem, der undtagelsesvis udtaler et særstandpunkt til pressen, skal udtrykkeligt og loyalt anføre, at det er den pågældendes eget standpunkt og ikke partiets. _ _ _ For at supplere og uddybe dette medlemsdemokrati, har SF-Roskilde vedtaget nedenstående rammer for det kommunalpolitiske arbejde: Kandidaters valggrundlag Medlemmer, der ønsker at stille op til byrådet eller anden kommunal repræsentation, er forpligtet til at overholde SFs love og vedtægter. Medlemmerne påtager sig desuden at arbejde aktivt for SF’s synspunkter, som de er udtrykt i SFs Princip- og Perspektivprogram, i "Kommunalpolitisk Programskrift for SF-Roskilde", samt i form af vedtagelser på partiforeningens møder. Byrådsgruppens medlemmer er således generelt forpligtet af kommunalgruppens beslutninger. I tilfælde hvor et medlem af byrådsgruppen ønsker at stemme anderledes end besluttet af kommunalgruppen, er det medlemmets pligt på forhånd at underrette gruppeformanden. Udeblivelse fra et gruppemøde fritager ikke for gruppedisciplin i forhold til vedtagelser på pågældende gruppemøde. Ubetinget gruppedisciplin gælder i forbindelse med alle konstituerings- og budgetspørgsmål. Hvis et SF-medlem på et tidspunkt i løbet af valgperioden skulle opleve, at forudsætningerne skulle være ændret så meget, at der bør ændres, tilføjes eller slettes i ét eller flere afsnit i "Kommunalpolitisk Programskrift for SF-Roskilde", da kan vedkommende fremsætte ændringsforslag til en generalforsamling i SF-Roskilde.

� ��

Side 43 af 45

Koordinering af mødeplaner Imellem generalforsamlingerne er medlemsmødet partiforeningens højeste myndighed. Datoer for afholdelse af medlemsmøder fastlægges af bestyrelsen med størst mulig hensyntagen til de fastlagte kommunale mødedage i byråd, udvalg osv.. Det samme gælder for fastlæggelse af bestyrelsens mødekalender, idet det forventes at byrådsmedlemmer normalt deltager i bestyrelsens møder. Af samme grund koordineres mødeplanlægningen for bestyrelses- og kommunalgruppemøder, så sammenfald undgås. Vigtige kommunalpolitiske afgørelser skal forelægges medlemsmødet. Kommunalgruppen Kommunalgruppen er ansvarlig for SF-Roskildes daglige kommunalpolitik indenfor de rammer, der er afstukket af programskrifter og medlemsmødebeslutninger. Kommunalgruppens møder er åbne for alle medlemmer. Stemmeret i kommunalgruppen har - udover byrådsmedlemmerne - medlemmer, som er godkendt på generalforsamling eller medlemsmøde. Kommunalgruppen kan nedsætte ad hoc forhandlingsudvalg. Byrådsmedlemmerne afleverer årligt en skriftlig beretning, der skal være færdig 4 uger før general-forsamlingen, således at den kan udsendes samtidig med indkaldelsen til denne.

Konstitueringsgruppe Der nedsættes en konstitueringsgruppe i forbindelse med de mere "tætte forløb" i byrådets konstituerings-forhandlinger. (Med "tætte forløb" menes: De dele af forhandlingerne hvor SFs forhandlingsdelegation ind imellem har brug for hurtige beslutninger fra en baggrundsgruppe.) Denne baggrundsgruppe, konstitueringsgruppen, udgøres af SF-Roskildes bestyrelse plus kommunalgruppen. Konstitueringsgruppen har mandat til at træffe beslutninger på partiforeningens vegne, om nødvendigt gennem afstemninger (simpelt flertal blandt de fremmødte). Hvert medlem af konstitueringsgruppen har kun stemmeret ved et forhandlingsforløb, såfremt man har deltaget i hele det pågældende forhandlingsforløb. Baggrundsgrupper Ved byråds-periodens start tilstræbes opstartet baggrundsgrupper for alle stående udvalg. Baggrundsgrupperne planlægger selv deres møder sammen med de valgte repræsentanter, og der vælges een ansvarlig for mødeindkaldelser og kontakt til kommunalgruppen. Baggrundsgrupperne skal løbende informere kommunalgruppen om deres arbejde. Såfremt der er uenighed i en baggrundsgruppe om et givent spørgsmål, afgøres uenigheden af kommunalgruppen. Aftale om fordeling af diverse SF-byråds-poster: Alle tildelte poster, der KAN besættes af ikke-byrådsmedlemmer, bliver det.

� ��

Side 44 af 45

Udvalgs- og øvrige poster for byrådsmedlemmer: Partiets spidskandidat, som samtidig er gruppeformand, tildeles automatisk plads i økonomiudvalget. Herudover er der ingen "reserverede udvalgs-pladser", så alle øvrige opnåede pladser er ledige til fordeling blandt SFs byrådsmedlemmer. Denne fordeling sker på et gruppemøde særligt indkaldt til formålet. (Evt. er det alene byrådsmedlemmerne der deltager.) Fordelingen sker på følgende måde: Før den egentlige fordeling orienterer hvert byrådsmedlem kommunalgruppen om, hvilke poster man er specielt interesseret i. Posterne fordeles herefter ved, at byrådsgruppens medlemmer i listens rækkefølge vælger een post hver. Dette fortsætter indtil alle poster er besat. Spidskandidatens økonomiudvalgspost tæller IKKE med ved fordeling af poster. Byrådsmedlemmerne fordeler siden hen "skygge-udvalgs-pladser" imellem sig, således at der til hvert udvalg mv., som SFs byrådsgruppe er repræsenteret i, er et andet SF-byrådsmedlem, der hurtigt kan træde ind, hvis det på grund af sygdom mv. bliver nødvendigt på byrådsmøder eller overfor pressen. Skygge-udvalgs-pladserne udviser ikke nødvendigvis den omkonstituering i gruppen, der vil blive foretaget i tilfælde af, at et SF-byrådsmedlem for kortere eller længere periode skal erstattes i et udvalg. I sådanne tilfælde foretager kommunalgruppen en omkonstituering med udgangspunkt i følgende principper:

A. At den indtrådte suppleant indtræder i et udvalg, hvor SF måtte have dobbeltrepræsentation.

B. I tilfælde af, at det er gruppeformanden/ØU-medlemmet der har forfald fra byrådsarbejdet, indtræder SF-listens nr. 2 som fungerende gruppeformand og Økonomiudvalgsmedlem�"

Nævns- og kommissionsposter mv., for ikke-byråds-medlemmer: Fordelingen sker på et medlemsmøde, hvor de enkelte poster gennemgås, og hvor de kandidater på listen, der ikke opnåede valg kan søge valg til en given post. På de poster, hvor der er flere kandidater, foretager medlemsmødet herefter skriftlig afstemning blandt de interesserede kandidater. Optælling sker umiddelbart efter hver stemmeafgivning, så resultatet er kendt før der foretages det følgende valg. Hvis to eller flere kandidater opnår samme stemmetal foretages omvalg mellem de pågældende. Er der stadig stemmelighed foretager stemmeudvalget lodtrækning. Dernæst fordeles suppleant/stedfortræder-poster på samme måde. (Suppleanter-/stedfortrædere indtræder automatisk, hvis den egentlige post bliver ledig). Endelig fordeles eventuelle ikke-valgte poster blandt partiforeningens øvrige medlemmer. Medlemsmødet kan dog - forud for gennemgangen af de enkelte poster - med 2/3 dels flertal beslutte, at en "ikke-kandidat", som giver udtryk for ønske herom, kan deltage på lige fod med kandidaterne i afstemningen.

- - - o o o O o o o - - -

� ��

Side 45 af 45

SF-Roskildes kandidatliste 2009

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

Documents

SF Valgprogram 2009