Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS efterår ... · Virus struktur, genetik ... Malaria og parasitter Uffe Skov Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske

Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS – efterår 2017

Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. 5. semester i MedIS bachelor udvikles omkring emnerne medicinsk mikrobiologi (5.1), nervesystem og bevæ-geapparatet (5.2), biokemi (5.3) og farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv (5.4). I dette semester skal studenter fokusere særligt i sygdommens karakter og forløbet, herunder skal de revidere, videreudvikle og uddybe indholdet fra tidligere moduler. I øvrigt, skal studenter videreudvikle og styrke viden og færdigheder inden for molekylære, farmakologiske og økonomiske emner. Semesteret består af PBL case undervisning, forelæsninger, kliniske øvelser, kliniske ophold og laboratorie øvelser. Det overordnede mål er at styrke yderligere: - Studenters evner i at anvende PBL - Studenters evner til at konfrontere og løse tværfaglige problemer - Viden omkring tidligere indført emner - Viden, færdigheder og kompetencer om patofysiologi og farmakologisk behandling af sygdomme

Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. -5.1 Medicinsk Mikrobiologi/Medical Microbiology (4 uger, 8 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning Forelæsninger Biopracticals (obligatorisk modulopgave) Klinisk ophold 1 (obligatorisk) Kliniske øvelser 1 (obligatorisk) -5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II/The musculoskeletal and nervous system II (5 uger, 10 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold 2 og 4 (obligatorisk) Kliniske øvelser 2 og 4 (obligatorisk) Integrerede basale og kliniske mini-symposier -5.3 Biokemi/Biochemistry (3 ½ weeks, 7 ECTS) Forelæsninger Laboratorie øvelser (obligatorisk) 3 mini eksaminer -5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv/Preclinical evaluation and economic aspects of drug development (2 ½ weeks, 5 ECTS) Forelæsninger Case øvelser/præsentationer Modulopgave (obligatorisk)

Side 2 af 19

Dette semester løber delvist parallelt med Medicin5 (Bachelor) uddannelse. Både MedIS og Medicin studeren-de deltager i hele modul 5.1. I modul 5.2, vil MedIS studerende kun deltage i de sidste 5 uger. Modul 5.3 og 5.4 er kun til MedIS studerende. Modul tidsforløb: 5.1, 5.4, 5.3, 5.2. Casegrupperne bliver administrativt lavet for moduler 5.1 og 5.2. Moduler 5.3 og 5.4 involverer case undervis-ning, som implementeres ikke ifølge klassiske PBL organisation, dvs. at den administrative gruppe tildeling ikke gennemføres. Alle moduler indeholder obligatoriske elementer (PBL modulopgave, klinisk ophold, kliniske øvelser eller biopracticals). Indstilling til de respektive moduleksamen forudsætter godkendt deltagelse i obliga-toriske elementer i hver modul. På grund af tidsbegrænsninger i skemaet, nogle af de kliniske elementer i mo-dul 5.2 er skemalagt før modul start. Derfor bliver der tilbudt en særlige undervisningsaktivitet (workshop) for at introducere studenterne til kliniske øvelser/ ophold i neurologi.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Cristian Pablo Pennisi [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Dorthe Skree [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

Side 3 af 19

Modulbeskrivelse 5.1

Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module

Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, Professor, cand. med., PhD, dr. med. [email protected] Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Dansk, enkelte cases og forelæsninger kan være på engelsk

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi • Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækst-behov • Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner • Gøre rede for de biologiske principper ved vaccination • Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder • Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi • Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin • Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv • Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale • Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS • Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser • Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi • Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik Kliniske færdigheder

mailto:[email protected]

Side 4 af 19

• Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder • Anvende metoder til dyrkning af bakterier • Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer • Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer • Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer • Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til ana-lyse af infektionsætiologi • Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv • Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med faget er at give de studerende en praktisk og basal viden i medicinsk mikrobiologi, samt at lære de studerende at håndtere humant patogene mikroorganismer. Yderligere er modulet basis viden for modul 5.2 og 6.1 på bacheloruddannelsen, da der også i disse moduler indgår mikrobiologi. Modulet giver yderligere basalt kendskab til behandling af infektioner.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.1 er opbygget med 3 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorie øvelser (biopractical), som består af 5x2 timer undervisning i laboratorium med underviser. Arbejdet fra laboratorieøvelser fremlægges som modulopga-ve (30 timer forberedelse, 2 timer fremlæggelse). Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder samt 7-8 forelæsninger á 45 min relateret til case-ugen (22 forelæsninger i alt). I modulet er skemalagt en klinikophold (3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæsninger. Gennem-snitlig forventes at den studerende bruger 42 timer på studiet ugentligt, inklusiv de skemalagte aktiviteter.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende fra MedIS og Medicin studier

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modul 2.2 (det hæmatologiske system og immunsystem/hematology and immunology)

Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter Deltagelse i klinikophold

http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Side 5 af 19

Deltagelse i kliniske øvelser Deltagelse i Biopractical Fremlæggelse af Biopractical (modulopgave) Andre aktiviteter i modulet:

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning

Semesterstart og intro-duktion til 5.1

Pablo Pennisi Svend Birkelund

- Ingen

Case uge 1 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didak-tik at afklare emne og læringsmål)



Forelæsning: Bakteriel struktur og klassifikation

Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologi-ske organismers struktur, funktion og vækstbehov

- Forklare principper for mikrobiologiske og immunolo-giske analysemetoder

- Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patoge-nese af almindelige infektioner

- Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone

- Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger

Forelæsning: Gram negative bakterier Gram positive bakterier

Svend Birkelund

- Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologi-ske organismers struktur, funktion og vækstbehov

Forelæsning: Termoregulation og pyrexia

Mads Lausen Nielsen

Gøre rede for mikrobiologien og overordnet pato-genese af almindelige infektioner

Forelæsning Bakterie genetik

Svend Birkelund Gøre rede for mikrobiologien og overordnet pato-genese af almindelige infektioner

Forelæsning: Molekulære mekanis-mer bag antibiotika resi-stensudvikling

Svend Birkelund Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi

Forelæsning Farmakologi af antibioti-ka

Katharina Vester Op-strup

Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi

Studiesal Farmakologi af antibioti-ka

Katharina Vester Op-strup Svend Birkelund

Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi

Forelæsning: Antibiotika behandling

Henrik Nielsen Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehand-ling, særligt med henblik på begrænsning af resi-stensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser – Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme

Side 6 af 19

Forelæsning: Svampeinfektioner

Svend Birkelund Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov

Forelæsning: Lungeinfektioner

Svend Birkelund Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og glo-balt perspektiv

Forelæsning: Meningitis


Forelæsning: Seksuelt overførte syg-domme


Forelæsning: Infektioner i hud og bin-devæv

Steen Andreassen Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og glo-balt perspektiv

Forelæsning: Virus struktur, genetik og klassifikation

Emil Kofod-Olsen Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov

Forelæsning: Virus der forårsager Børnesygdomme

Søren Hagstrøm Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patoge-nese af almindelige infektioner

Forelæsning: HIV virus og behandling

Smitte og behandling af virussygdomme

John Dirk Nieland

Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov

Forelæsning: HIV epidemiologi og kontrol

HIV-infektion og ver-dens-omspændende kontrol

John Dirk Nieland

Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og glo-balt perspektiv Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS

Forelæsning: Influenza and vaccinati-on

John Dirk Nieland Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patoge-nese af almindelige infektioner

Forelæsning: Malaria og parasitter

Uffe Skov Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov

Forelæsning: Patologi af immunfor-svaret

Mads Lausen Nielsen Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patoge-nese af almindelige infektioner

Forelæsning: Vaccination

Ralf Agger Gøre rede for de biologiske principper ved vaccination

Kliniske øvelser (KØ1): (i)- Fokuseret kommuni-kation og journal (ii)- Infektions-sygdomme, Obligatorisk

Generel kommunikation Kunne optage fokuseret journal på patient med infek-tion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning

Klinik ophold (KO1): - (i) Infektion Obligatorisk

Kunne optage fokuseret journal på patient med infek-tion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning

Biopracticals Obligatorisk

Mads Lausen, Katharina Vester Op-strup

Forklare principper for mikrobiologiske og immunolo-giske analysemetoder Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer

Side 7 af 19

Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifi-kation af mikroorganismer Anvende molekylær-biologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen 1. Eksamensform: skriftlig

2. Eksamensopgaverne er essay-type opgaver. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden

for alle undervisningsaktiviteter. Reeksamen kan være mundtlig.

3. Deltagere til eksamen: kursusansvarlig/underviser er tilstede ved eksamensstart ved ordinær eksamen

4. Den praktiske afvikling af eksamen:

a. Skriftlig eksamen udleveres/afleveres i Digital Eksamen (Hvis der ikke skal laves tegninger)

b. Hvis reeksamen er mundtlig trækker den studerende et spørgsmål som udgangspunkt for ek-

samination iht. læringsmålene

c. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis

5. Varighed af skriftlig eksamen er 2 timer

6. Reeksamen, hvis den afholdes mundtligt er det 20 minutters forberedelsestid 20 minutters eksaminati-

on

7. Ingen tilladte hjælpemidler, udover hvad der er nødvendig for at kunne lave digital eksamen.

8. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen

fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:

Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.

Digital Eksamen (DE)

http://www.smh.aau.dk/

http://www.de.aau.dk/

Side 8 af 19


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / The musculoskeletal and nervous system II 10 ECTS casemodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Torben Moos, Professor, [email protected] Department of Health Science and Technology

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog.

Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi

Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi

Beskrive hjernestammen i detaljer med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenervernes perifere for-løb som gennemgås på 5. semester i detaljer

Fysiologi og patofysiologi

Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser

Gøre rede for patofysiologien af demens

Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer

Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi

Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler

Kende til farmakologisk behandling af demens

Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi

Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning

Forstå de psykologiske aspekter af smerte

Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin

Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker

Definere confounding og metoder til korrektion

Side 9 af 19

Fortolke mortalitets værdier og standardisering

Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Færdigheder

Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver

Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Målet er at analysere sygdomme i nervesystemet og bevægeapparatet i kombination med kendskab til deres anatomi og fysiologi. Som sådan supplerer det sygdommes patologiske fokus i modulerne 5.1 og 5.3 her på 5. semester. Endvidere viderefører 5.2 det tidligere modul 3,1.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.2 (10 ECTS) består af 5 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder, 5-6 forelæsninger (1x45 min) relateret til caseugen, samt en studiesalsøvelse eller mini-symposium med underviser (2x45 min), I modulet er der skemalagt klinik-ophold (2x3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle modulopgaven, laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæs-ninger. Studenterne må påregne ca. 42 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktiviteter.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studenter

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aal-borg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et til-fredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået.

Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter: - Deltagelse i klinisk øvelse - Deltagelse i klinisk ophold + godkendelse af refleksion ark (facilitator - Deltagelse og udarbejdelse af obligatoriske opgaver (PBL case); præsentation til case facilitator - Mini-symposium (spørgsmål-baserede rapport til godkendelse)


Side 10 af 19

Modul plan

Niveau 1

Aktivitet - Type Titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning

Case uge 1

Leddegigt Osteoporose, Fraktur

Case facilitators Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)

Case uge 2

Hoved, hals Case facilitators Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)

Case uge 3

Hjernens blodforsyning Apoplexia cerebri Epilepsi


Case uge 4

Neurodegeneration Kra-nietraumer Demens


Case uge 5

Diagnostik og farmakolo-gi


Forelæsninger Uge 1 Bevægeapparatet

Gangfunktion Annonceres senere - Demonstrere forståelse for pati-enters begrænsning ved bevægel-ses og sensoriske handicap

Ledsygdomme Annonceres senere - Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbe-tændelse

Frakturlære Annonceres senere - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker

Ældre, faldtendens, oste-oporose

Annonceres senere - Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker

Lægemidler, bevægeap-paratet

Annonceres senere - Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbe-tændelse

Forelæsninger Uge 2 Hoved og Hals

Hovedet og halsens ana-

tomi

(Dbl.forel.)

Annonceres senere

- Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi

Hjernenervernes eks-

trakranielle forløb.

(Dbl.forel.)

Annonceres senere

- Beskrive hjernestammen i detal-jer, særligt med vægt på hjerne-nervernes anatomiske og neurolo-giske forhold.

Karrene på hovedet og halsen

Annonceres senere - Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi

Forelæsninger Uge 3 Hjernens blodforsyning, epilepsi og smerter

Stroke (Dbl.Forel.)

Torben Moos

- Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakologisk behand-ling af cerebral iskæmi - Kende til principperne for an-tikoagulationsbehandling - Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde

Epilepsi Annonceres senere

- Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser - Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer

Smerte Nanna Brix - Forstå de psykologiske aspekter

Side 11 af 19

af smerte

Hjernens hæmodynamik Torben Moos - Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer

Forelæsninger Uge 4 Neurodegenreation og det limbiske system

Demens. (Dbl.Forel.)

Maj Schneider Thomsen - Gøre rede for patofysiologien af demens - Kende til farmakologisk behand-ling af demens

Anæstesi Annonceres senere

-Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler

Bevidsthed, hukommelse,

limbiske strukturer

Torben Moos

- Gøre rede for patofysiologien af demens

Neurodegeneration Torben Moos - Gøre rede for patofysiologien af demens

Forelæsninger Uge 5 Diagnostik og Farmako-logi

Billeddannelse i CNS Annonceres senere - Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser

Kliniske syndromer, diag-nostik, neuroanatomiske grundlag

Torben Moos

- Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser

CNS lægemidler: Neuro-logi

Torben Moos

- Kende til farmakologisk behand-ling af cerebral iskæmi

CNS lægemidler: Psyki-atri

Torben Moos - Kende til farmakologisk behand-ling af demens

Studiesalsøvelser

Fire gange som selv-studieøvelser ledsaget af tavlegennemgang

1) Bevægeapparatet Ekstremiteterne 2) Bevægeapparatet: Columna, nervelæsioner 3) Hjernens vaskulære sygdomme, Apoplexi, Neurologisk undersøgel-se 4) Nerurodegenerative sygdomme, Neurofarma-kologi

Torben Moos 1) Beskrive den makropiske ana-tomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne 2) Beskrive den makropiske ana-tomi af bevægeapparatet 3) Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser 4) Kende til farmakologisk behand-ling af demens

Integrerede basale og kliniske mini-symposier

Hukommelse og Demens Blodprop og apopleksi Basalganglierne og par-kinsonisme

Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert mini-symposium

Annonceres senere - Kende til farmakologisk behand-ling af cerebral iskæmi - Kende til farmakologisk behand-ling af demens

Kiniske øvelser (KØ2) - Neurologisk un-dersøgelse - Kranie nerver

Annonceres senere - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæs-sige udfald på ekstremiteterne

Kliniske øvelser (KØ4) - Bevægeapparattet I - Bevægeapparatet II - Smertepatient

Annonceres senere - Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranie-nerver og perifere nerver - Kunne undersøge effekten af smerte på en patient - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæs-sige udfald på ekstremiteterne

Side 12 af 19

Klinisk ophold (KO2) - Neurologi

Annonceres senere - Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranie-nerver og perifere nerver - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæs-sige udfald på ekstremiteterne

Klinisk ophold (KO4) - Ortopædi II

Annonceres senere Demonstrere forståelse for patien-ters begrænsning ved bevægelses og sensoriske handicap

Modulopgave Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i forelæs-ninger suppleret med øvelser, der gør de stu-derende i stand til at relatere teorien til kliniske eksempler. Derudover arbejder deltagerne i grupper med en gen-nemgående opgave

Case vejleder Annonceres senere



2. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden for alle undervisningsaktiviteter


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen

b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis

4. Varighed: 3 timer

5. Ingen tilladte hjælpemidler

Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af

eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:





Side 13 af 19


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Videregående biokemi og medicinudvikling/Advanced Biochemistry and Drug Development 7 ECTS kursus modul


Modulansvarlig Jacek Lichota, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology

Type og sprog Praktisk kursusmodul. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk.

Mål Studerende der gennemfører modulet opnår en forståelse og viden om biokemiske og molekylærbiologiske processer, der sætter dem i stand til at vurdere sammenhænge mellem humanbiologi og farmakologi.

Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden

Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper o Skal kunne forstå protein struktur modellering o Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering

Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektrofore-se, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik

Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese o Skal kunne forklare DNA replikation og rekombination o Skal kunne forklare genregulering o Skal have viden om RNA syntese og processering

Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans o Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler

Færdigheder

Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese og spektrofotometri

o Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme o Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder og visualisering af DNA

Kompetencer

Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge

Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin

Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formål med kurset er at give den videregående teori og praksis i biokemi, som komplementerer den allerede på tidligere semestre erhvervede viden i molekylær- og cellebiologi.

Omfang og forventet arbejdsindsats Modul 5.3 (7 ECTS) består af 3,5 uger undervisning. I de første 3 uger er der skemalagt 5x45 min ”flipped-classroom” forelæsninger samt 1x8 timers laboratorieøvelser (i alt 15 forelæsninger og 3 laboratorie øvelser). Der er skemalagt 3x1 time mini-eksaminer i løbet af modulet. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse/efterbehandling til forelæsninger (mindst 5 timer per forelæsning), samt selvstudier i forbindelse minieksaminer (forberedelsestid er mindst 16 timer per mini-eksamen). Studenterne må påregne ca. 45 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktivite-ter.


Side 14 af 19

Deltagere MedIS studerende

Deltagerforudsætninger Beståede alle moduler på MedIS semestre 1-4

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske elementer:

- Aktiv deltagelse i de praktiske øvelser - 3 mini-eksaminer

Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor.


Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning

Lecture 1 DNA, RNA, and the flow of information

Jacek Lichota Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese

Lecture 2 Exploring genes and ge-nomes

Jacek Lichota Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese

Lecture 3 DNA replication, repair and recombination

Jacek Lichota Skal kunne forklare DNA replikation

Lecture 4 RNA synthesis and pro-cessing

Jacek Lichota Skal have viden om RNA syntese og proces-sering

Lecture 5 The control of gene ek-spresion in eukaryotes

Jacek Lichota Skal kunne forklare genregulering

Lecture 6 DNA-mutationer og genetiske sygdomme

Jacek Lichota Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin

Lecture 7 Protein Composition and Structure

Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering

Lecture 8 Exploring proteins

Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering

Lecture 9 Enzymes - catalytic strategies

Jacek Lichota Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering

Lecture 10 Enzymes - Regulatory Strategies

Jacek Lichota Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering

Lecture 11 Jacek Lichota Skal have viden om proteinstruktur og funkti-

Side 15 af 19

Protein Synthesis

on, herunder funktionelle grupper og bin-dingstyper

Lecture 12 Signal-Transduction

Jacek Lichota Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanismer

Lecture 13 Protein nedbrydning. Metoder i protein kemi.

Jacek Lichota Skal kunne forstå protein struktur modelle-ring. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin

Lecture 14 Sensory Systems

Jacek Lichota Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans

Lecture 15 Alternatives to classical anti-biotics

Jacek Lichota . Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler

Obligatorisk Lab 1 RNA og DNA oprensning samt spektrofotometrisk kvantificering

Jacek Lichota Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge. Skal kunne anvende meto-der til visualisering og undersøgelse af prote-instrukturer, herunder spektrofotometri.

Obligatorisk Lab 2 protein oprensning samt spektrofotometrisk kvantifice-ring

Allan Stensballe/ Jacek Lichota

Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herun-der elektroforese

Obligatorisk Lab 3 DNA/RNA og protein elektro-phorese

Allan Stensballe/Jacek Lichota

Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modi-fikationer, elektroforese, fældning, strukturbe-stemmelse og enzymkinetik


Eksamen

1. Eksamensform: Bedømmelse under forløb. Evaluering sker ved 3 skriftlige mini-eksaminer i løbet af

kurset

2. Hver mini-eksamen indeholder spørgsmål fra flipped-class undervisning og den obligatoriske laborato-

rie øvelse


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i papir format


4. Varighed: 1 time/mini eksam

5. Hjælpemidler er ikke tilladt

Fra Studieordningen: Evaluering under forløbet, der afsluttes med skriftlig opgave. Desuden godkendte øvelser. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:



Side 16 af 19


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv / Preclinical Evaluation and Economic Aspects of Drug De-velopment 5 ECTS kursus modul


Modulansvarlig Pharmacology: Parisa Gazerani, Pharm D, PhD, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology Economy: Lars Ehlers, PhD, Professor, [email protected] Dpt. of Business & Management

Type og sprog Course module 5.4 (pharma): Lectures, course assignment and final written exam – language: Danish and/or English.

Mål At introducere hovedkoncepter i præklinisk evaluering i forhold til medicinudvikling og regulatoriske forhold af nøgle organisationer, både nationalt og internationalt At give en introduktion og grundlæggende forståelse for aspekter i økonomi og marketing ved medicinudvikling og medicinsalg. Viden

Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1)

Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2)

Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4)

Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5)

Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6)

Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7)

Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8)

Færdigheder

Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9)

Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)

Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) Kompetencer

Den studerende kan begynde at koble viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med den farmaceutiske industris behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing (13)

Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre This module covers about 2 1/2 weeks of lectures on: - Relevant topics of the pharmacology in preclinical evaluation and early phases of drug development (The

main topic are preclinical tests and methodology applied for those tests in evaluation of efficacy and safety of future drugs or medical devices. Identification and application of biomarkers are discussed and in this regard, rules and regulations plus implementation of ethics set by authorities are presented

- Relevant topics of the economics in preclinical evaluation and early phases of drug development is basic understanding of economic aspects especially health economic analyses and marketing within drug devel-opment and drug sales




Side 17 af 19

5.4 for the pharmacology part focuses on preclinical evaluation with pharmacology-related tests and methods in drug development (Having a basic knowledge in Basic Pharmacology is required). For the economic part of the module it introduces economic aspects into medicine. It incorporates an interdisciplinary approach to combine pharmacological and economical and marketing aspects both in preclinical evaluation and drug development. As such, is not correlated to other modulus within the 5th semester. Yet, it complements the further education in pharmacological elements in regard to pathophysiology-related treatment of diseases and disorders (cf. 5.1 and 5.2).

Omfang og forventet arbejdsindsats Each lecture week consist of 2 ECTS, in total 5 ECTS. The ECTS are equally divided between a part with pharmacological (Parisa Gazerani) and economic (Lars Ehlers) focus. Instead of classical PBL case teaching, this module implements formal lectures, including group assignment and/or on-site discussions. 5.4 culminates in an assignment that prepares students for the final exam. This assignment commences in a large case format covering both aspects of economy and pharmacology and is based on a group work with submission of a short report (5 pages) no later than 2 weeks after the termination of the module. Assignment submission will only give permit to attend the final exam, but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Pharma: Number + type teaching units/ type of lectures: Pharmacology part consists of 6 sessions of 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided on Moodle. Cases and examples are provided for implementa-tion of the knowledge and skills learned during the module and to grow competences for real life cases in stu-dents’ future career. Economic: Number + type teaching units/ type of lectures: Economic part consists of 5 sessions of 4 (45 min) lectures each. Reading materials are provided and uploaded on Moodle at least 2 days before each session. Moreover, there are 3 scheduled activities as module assignment in group work. Students are expected to de-vote 3x45 min for pre-and post-preparations of the offered teaching units as well. Upon request, instructor of pharmacology part can take a QA session to go through the case with students.

Deltagere Participants of the Module 5.4 are MedIS students

Deltagerforudsætninger It is expected that the participants have passed 1.2 and to have basic knowledge about pharmacology, safety and efficacy in general, be familiar with biomarkers and modeling to test drugs and medical devices. Basic knowledge obtained in earlier semesters for the ethical rules and regulations are required for a better understanding and application at the preclinical evaluation related to this module.

Modulaktiviteter Assignment: A case-based written assignment will be posted during the first week of the module and the stu-dents need to complete a report after group work and submit it maximum two weeks after the end of the mod-ule. The case is basically designed around a disease or disorder for which a drug is being developed and stu-dents are required to address the questions provided after the case description that cover both aspects of pharmacology and economy. The assignment submission gives permission to admit to the final exam but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor:


Planlagt underviser* Læringsmål fra STUDIEORDNING

Session 1 Phar: Introduction to preclinical evaluation+ Ethical regulations and legislations applied in preclinical stage of drug development

Parisa Gazerani - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye ty-per medicin (1) Analysere etiske problemstillinger i præklini-ske forsøg i forhold til dyreforsøg og alterna-tive modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Session 1 Phar: Biomarkers in drug Parisa Gazerani - Have viden om biomarkører i prækliniske

Side 18 af 19

development: Translational approach faser og translation til humanforsøg (2) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Session 2 Phar: Animal models in analgesic drug de-velopment

Parisa Gazerani - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Session 2 Phar: Preclinical safety assessment I, II

Peter Glerup - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye ty-per medicin (1) - Kunne redegøre for nationale og internatio-nale myndigheder i forhold til medicingod-kendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Læge-middelstyrelse) (4) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Session 3 Phar: Isolated, perfused heart: An experi-mental model used in pharmacologi-cal research

Oleg Osadchiy - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Session 3 Phar: more translational animal models

Thomas Dahl Nis-sen

- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Session 4 Phar: In vitro blood-brain barrier models - A screening tool in drug development

Louiza Bohn Thom-sen / Anette Burkhart


Session 4 Phar: Introduction to biocompatibility testing for the preclinical evaluation of medi-cal devices

Cristian Pablo Pen-nisi


Session 5 phar: Neuromodulation for epilepsy

Cristian Sevcencu - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Session 5 Phar: Seizure risk assess-ments

Cristian Sevcencu - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Session 6 Phar: Reproductive medicine:

Ingolf Nielsen, Hiva Alipour, Fereshteh Dardmeh


Group work on assignment (case) Students self-work on assignment

- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Session 1 Economy/ Introduction to the welfare theory and health economics

Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og mo-deller i marketing og mikroøkonomi (6) - Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7)

Side 19 af 19

Session 2 Economy/ Introduction to health policy & market access

Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og mo-deller i marketing og mikroøkonomi (6) - Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7)

Session 3 The market for pharmaceuticals

Kjeld Møller Peder-sen

- Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5) - Forstå særlige karaktertræk i den farmaceu-tiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8)

Session 4 Case-presentations Introduktion til market access fra en kommerciel synsvinkel.

MMA group from MSD

- Forstå basale koncepter, værktøjer og mo-deller i marketing og mikroøkonomi (6) - Kunne undersøge viden om udviklingsom-kostninger og innovationsbehov i den farma-ceutiske industri (12)

Session 5 Case-presentations

Amgross / Danske regioner

- Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)



2. Eksamens-spørgsmålene er tilsvarende til modul opgaven, som indeholder spørgsmål relateret til beg-

ge økonomiske og farmakologiske emner


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen


4. Varighed: 2 timer

5. Hjælpemidler er tilladt (bøger, noter fra forelæsninger, osv.)

Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementet. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:





Documents

Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS efterår ... · Virus struktur, genetik ... Malaria og parasitter Uffe Skov Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske