1

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal

Når man i de gode gamle analoge dage skulle installere en antenne, var det normalt at bruge fjernsynets skærm til at optimere antennens retning og højde. Selvom der var masser af sne på skærmen, var det muligt at fange selv et meget svagt signal og ved hjælp af en justering af antennen at nå frem til den bedst mulige modtagelse.

Sådan er det ikke længere, for digitale signaler opfører sig anderledes end analoge. Her er der en skarp grænse for, hvornår signalet kan modtages – det er lige inden at man kan sige, at det er et spørgsmål om alt eller intet - og derfor er det ikke muligt at benytte skærmen til andet end den sidste finjustering, og det gør det unægtelig noget vanskeligere at installere antenner i områder med lav signalstyrke.

Men der findes en række grundlæggende forudsætninger i forbindelse med radiobølgernes egenskaber, der kan være med til at fremme forståelsen for signalets udbredelse, hvor-dan det bedst modtages med en antenne, hvilke antenner der duer til hvad, og hvilke krav installationen generelt bør opfyl-de.

Radiobølgerne

Hvis der ikke er fysiske forhindringer mellem sendemast og modtagerens antenne, vil modtagelsen normalt være helt problemfri, men hvis topografien byder på landskaber eller større bygninger, der reflekterer radiobølgerne, kan der opstå

Grafisk gengivelse af radiobølger med fadinghuller

3

interferens mellem de reflekterede signaler og det direkte sig-nal. Det resulterer i fadinghuller i enten dækning eller signal-styrke, og disse huller opstår i alle tre dimensioner.

Fadinghullernes indbyrdes afstand afhænger af bølgelængden. På UHF området vil hullerne ofte være i en indbyrdes afstand på få centimeter, men afstanden varierer afhængig af, om TV kanalen ligger i den nedre eller øvre del af UHF båndet. Ved modtagelse af mange signaler på samme antenne kan det derfor være et meget komplekst feltstyrke/signalstyrke bille-de, som antennen skal kunne håndtere.

Retningen En antenne skal selvføl-gelig pege i den rigtige retning - mod den bed-ste sender – men her-udover kan placeringen rumligt være afgørende.

En ændring på 5 - 10 centimeter i højden eller til siderne kan være af afgørende betydning.

I mange tilfælde vil det være muligt at benytte en eksisterende UHF TV 2 antenne, der normalt vil pege mod den korrekte sender, men efter DTT nettets udbygning med yderligere fire mul-tipleks, kan det være nødvendigt at justere antennens position i rumligt, da de nye ka-naler har andre interfe-rensmønstre afhængig

af kanalernes frekvens, og derfor skal man ved antenneplace-ringen finde det bedst mulige kompromis mellem alle de ka-naler, der skal modtages.

For at finde den bedste antenneplacering, er det muligt at be-nytte den indikator for signal-styrke og signalkvali-tet, der er indbygget i modtager-boksen el-ler TV ap-paratet med inte-greret de-koder

(af appara-tets manu-al fremgår det, hvorle-des disse indikatorer kan vises på skærmen.

Det er normalt under Menu, opsætning, kanalsøgning).

Enkelte apparater kan desuden vise signalets signal/støj for-hold C/N.

Denne værdi skal være over 23dB for at sikre god og stabil modtagelse.

Til måling af tv-signalet er det muligt at benytte et digitalt TV måleinstrument med smalbåndet filter, som integrerer effek-ten over hele den 8 MHz brede kanal, og som anvender RMS detektering.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at selv professio-nelle TV måleinstrumenter til feltstyrkemåling på analoge TV signaler ikke kan bruges til måling af de digitale multipleks.

Eksempel på visning af signalstyrke og signalkvalitet

5

Dækningen Det interaktive dækningskort, der findes på adressen http://www.dr.dk/retning, giver en god indikation af seerens regio-nale tilhørsforhold, retningen til de bedste sendere og den forventede signalkvalitet i forbindelse med modtagelse med enten en udendørs antenne eller en stueantenne.

Der er tale om en teoretisk beregning baseret på landskabets topografi, som kun i mindre grad tager hensyn til lokale for-hold som bygninger, træer m.v. og specielt i sommerhusom-råder skal man være opmærksom på, at træer eller bevoks-ning dæmper signaler i UHF området voldsomt. Modtagefor-holdene kan altså meget vel forringes i sommerhalvåret, når der kommer blade på træerne.

Du finder det interaktive dækningskort her: www.dr.dk/retning

Finjusteringen

I det digitale DTT net kan man godt anvende reflekterede sig-naler til modtagelsen. Hvor der ikke er frit sigt i retningen til en sender, kan man benytte et reflekteret signal fra en byg-ning. Det lønner sig så at prøve at finde reflekterede signaler fra flere retninger, og vælge det med den mest stabile signalstyr-ke og signalkvalitet. Hvis signalet fra en antenne på en mast ikke er tilstrækkelig godt på en eller flere kanaler, selvom retningen til ”bedste sender” er korrekt, kan det være reflekterede signaler som giver ”fading huller”. Man kan så prøve at justere antennens højde på masten. Små ændringer på 5 til 10 cm kan være afgørende.

De mange MUX i det danske DTT net betyder, at frekvensbånd-bredden udnyttes mere effektivt end tidligere. Det stiller skærpde krav til antennejusteringen, hvor selv få centimeter i retning eller

højde kan have afgørende betydning—og større træer i retning mod senderen fremmer absolut ikke signalmodtagelsen

7

Polariseringen

Generelt er signalet fra alle hovedsendere vandret polariseret mens hjælpesenderne benytter lodret polarisering. Denne forskel i polariseringen betyder, at det er muligt at pakke frekvenserne tættere uden at de forstyrrer hinanden.

Fra den enkelte sender vil alle MUX have samme polarisering, og det sikrer, at det er muligt at modtage alle kanalerne på samme antenne uden yderligere justering (bortset fra de tidli-gere beskrevne fadinghuller).

Er antennen forkert polariseret i forhold til senderen, reduce-res modtagelsen væsentligt.

I bestræbelserne på at sikre, at kanalernes signaler forstyrrer hinanden mindst muligt, er DTT nettet opbygget med en bevidst brug af vandret og lodret polariserede signaler.

En forkert polariseret antenne vil derfor modtage et meget reduceret signal.

Antennerne

DTT nettet benytter Kanal 21 – 69 i UHF området svarende til frekvensområdet 474 MHz til 858 MHz. Dækningen eller sig-nalstyrken fra sendermasterne forudsætter som udgangs-punkt anvendelse af en udendørs antenne med betydelig ret-ningsvirkning (gain) i 10 meters højde over jorden, og derfor anbefales det at benytte retningsbestemte antenner (Yagi-antenner) eller gitter-antenner monteret på en udendørs mast.

Mange steder kan signalerne dog modtages med en lavere placeret antenne, med antenner med ringe gain og i områder tæt på senderne med indendørs antenner på enten loftet eller med en stueantenne.

Antennen kan være med:

• 6-10 elementer (Tværpinde) som giver ca. 8 dB passiv forstærkning (gain)

• 24-30 elementer som giver 12 dB gain

• 45-55 elementer som giver 15 dB gain.

En antenne til DTT nettet skal dække hele UHF frekvensområ-det og derfor være mærket ”K21 - K69”.

Yagi-antenne Gitterantenne

9

Det er muligt at benytte en antenneforstærker, der skal mon-teres i antennens umiddelbare nærhed. Men det er bedre at benytte en antenne med stor forstærkning, i stedet for en lille antenne med forstærker, fordi forstærkeren under alle om-stændigheder tilfører signalet ekstra støj.

I store dele af landet er der så gode modtageforhold, at det er muligt at modtage DTT signalet med en stueantenne, der ofte er udstyret med en indbygget forstærker. Man skal dog være opmærksom på, at f.eks. nyere termoru-der er udstyret med en metalbelægning, som dæmper radio-

signalerne kraftigt.

Disse antenner er des-uden ret følsomme overfor mobiltelefoner og andet indendørs udstyr, som udstråler radiostøj, og derfor er der mange, der med fordel vælger at mon-tere en digital uden-dørs antenne.

Udendørs digital antenne med indbygget forstærker

Digital stueantenne

med indbygget forstærker

UFO antenne til ikke-stationær modtagelse

Mange campingvogne og både, er udstyret med såkaldte UFO antenner. Disse antenner er ikke særligt følsomme og har in-gen retningsorientering og kræver derfor optimale modtage-forhold. Flagknopantennerne, der er meget populære i sommerhusom-råderne, lider af de samme skavanker som UFO-antennerne. De er heller ikke særligt følsomme, ligesom de heller ikke er retningsorienterede. Derfor er de ikke specielt velegnede i sendernes yderområder (hvor mange sommerhusområder befinder sig) Antennekablet Mange UHF antenneinstallationer har været i brug siden etab-leringen af TV 2 i 1988, og det betyder, at koaksialkablet i de forløbne år kan være blevet skadet, at isoleringen er mindre god og at skærmen omkring koaksialkablet måske ikke er til-strækkelig tæt til effektivt at blokere for forstyrrende signaler.

Ejere af disse gamle antenne-installationer bør derfor over-veje at få instal-leret en ny dob-beltskærmet kabeltype (med både metalfolie og tråd omkring inderlederen), som sikrer mod forstyrrende signaler fra mo-biltelefon, data-

udstyr, trådløse routere og hjemmets øvrige digitale appara-ter.

Kablet skal være specificeret til 75 Ohm.

Antennekablet dæmper signalet, og skal derfor være så kort som muligt.

Mærkning af antennekabler

11

Dæmpningen er typisk 20dB på 100 meter og et dyrt kabel (evt. med forsølvet inderleder) vil ofte dæmpe mindre end et billigt.

Kablet skal fastgøres, men må ikke trykkes sammen af kabel-klemmer og ikke bøjes skarpt ved indføring gennem en væg, en vindueskarm eller lignende.

Antenneforstærkeren

En antenneforstærker kan enten være integreret i koblings-boksen på en antenne eller være en separat enhed, som monteres tæt ved antennen.

Strømforsyning til forstærkeren sker gennem antennekablet fra en dekoderboks eller en separat strømforsyning, hvor an-tennekablet slutter.

Forstærkeren skal være støjsvag.

Det vil sige, at den skal være specificeret med et støjtal (noise figure) på 2.0 dB eller mindre.

Hvis signalet fra en an-tenne er kraftigt, kan en efterfølgende forstærker blive overstyret og sig-nalerne hermed ubruge-lige.

Hvis resultatet af en ka-nalsøgning derfor afvi-ger meget fra den for-ventede signaldækning, bør man prøve at fra-koble forstærkeren eller nedsætte forstærknin-gen.

Generelt anbefales det at fjerne gamle (analoge) filtre, kanal-forstærkere og VHF/UHF samledåser.

Forstærkerenhed beregnet til montering på antennerøret tæt på selve antennen.

Lystbåde og campingvogne er af praktiske årsager ofte udstyret med UFO antenner, men de sikrer ikke altid et godt signal. Nyttige links: • Interaktive dækningskort:

www.dr.dk/retning • Frekvenser og polarisering:

http://www.digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/frekvenser.asp

• Spørgsmål/svar med fritekstsøgning:

http://www.digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/faq.asp

Denne folder er produceret af DIGI-TV, DR-Byen, 0999 København