40
1 SANKT PAULS SKOLE 2014/15

SANKT PAULS SKOLE 2014/15 · Grundlovsdag 05/06 2015 Sommerferie 29/06 – 10/08 2015 1. skoledag for bh.kl.-9. klasse: tirsdag den 11/8 2015 . 12 Mælk Skolen er tilsluttet Mejeriernes

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

1

SANKT PAULS SKOLE

2014/15

2

Indholdsfortegnelse

Skolens formålsparagraf ........................................................................ 7

Kristendomsundervisning ....................................................................... 8

Hvad vil det sige at være kristen? .............................................................. 8

DUK - Danmarks Unge Katolikker ........................................................ 8

Skolens styrelse ....................................................................................... 8

Bestyrelsens medlemmer 2014 ............................................................... 8

Skolens ledelse ........................................................................................ 9

Kompetence .................................................................................................. 9

Skolens tilsyn .......................................................................................... 9

Ekstern certificeret tilsynsførende ......................................................... 9

Praktiske informationer ....................................................................... 10

Indmeldelse ................................................................................................ 10

Skolepenge .................................................................................................. 10

Fritidsordningen Solstrålen ...................................................................... 10

Fripladstilskud ........................................................................................... 11

Befordringstilskud ..................................................................................... 11

Forsikring ................................................................................................... 11

Ferier og fridage 2014/2015 ...................................................................... 11

Mælk ........................................................................................................... 12

Generelle informationer ....................................................................... 12

Hjemmeside ................................................................................................ 12

Morgensang ................................................................................................ 12

Morgenåbning ............................................................................................ 13

3

Ringetider .................................................................................................... 13

Børnehaveklasse ......................................................................................... 13

Læseplaner m.m ......................................................................................... 14

Kor ............................................................................................................... 14

Bibliotek ...................................................................................................... 14

Interaktiv tavle ........................................................................................... 15

Boglån m.m. ................................................................................................ 15

Forældrerepræsentanterne i skoleåret 2014/15 ....................................... 16

Funktionsbeskrivelse for forældrerepræsentanter ................................. 16

Klassekasser ................................................................................................ 16

Lejrskoler og hytteture .............................................................................. 17

Elevråd ........................................................................................................ 17

Markedsdag ................................................................................................ 17

Kommunikation .................................................................................... 18

Forældremøder ........................................................................................... 18

Skole-/hjemsamtaler................................................................................... 18

Standpunktsbedømmelser og prøver ........................................................ 18

Fravær ......................................................................................................... 19

Når en elev er fraværende ......................................................................... 19

Kontakt mellem skole og hjem .................................................................. 20

Orden og opførsel ....................................................................................... 20

Samvær ........................................................................................................ 20

Omgangstone .............................................................................................. 21

Påklædning ................................................................................................. 21

Tyggegummi ............................................................................................... 21

Rygeforbud for elever ................................................................................ 21

Alkoholforbud ............................................................................................ 21

4

Udgangstilladelse ....................................................................................... 21

Musik i klassen ........................................................................................... 22

Mobiltelefon ............................................................................................... 22

Retningslinjer for brug af computere ...................................................... 22

Ekstern tilknytning ............................................................................... 23

Skolevejledning .......................................................................................... 23

Skolepsykolog ............................................................................................. 23

Skolesundhedspleje ................................................................................... 23

Aktiviteter på de forskellige klassetrin:................................................ 24

Tale- /hørelærer ......................................................................................... 25

Skriftlig orientering .............................................................................. 25

Formandens orientering ........................................................................... 25

Skolelederens orientering ......................................................................... 31

5

1. skoledag

Markedsdag

Fernisering af billedet Pauls’ omvendelse / skolens skytshelgen

6

Sankt Pauls Skole

Selvejende institution

Børnehaveklasse,

1. – 9. klasse

Frøgård Allé 8, 2630 Taastrup

Kontortid: Alle skoledage kl. 800-1400

Skoleledelsen træffes efter

aftale

Telefonnr.: 43 52 19 59

Bank: 2275-3160036132

E-mail: [email protected]

Hjemmeside:www.sanktpaulsskole.dk

7

Skolen er oprettet i 1976 som en katolsk privatskole i Sankt Pauls Kirkes sogn i Taastrup. Den bygger på det kristne livs- og menneskesyn, således som det kommer til udtryk i evangeliet og kirkens lære.

Skolens formålsparagraf • Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole, hvis fundament og virke er det

katolsk-kristne livs- og menneskesyn. Skolens særlige kendetegn er at udvirke en hverdag, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende.

• På Sankt Pauls Skole skabes mulighed for, at den enkelte elevs indsigt i kristendommen vokser, samt at troen kan afklares og modnes.

• Sankt Pauls Skole er sin økumeniske opgave bevidst. • Sankt Pauls Skole vil med udgangspunkt i kristendommen søge at

uddanne og opdrage eleverne til at tage ansvar både over for sig selv og over for andre, til at blive demokratiske mennesker, der kan møde omverdenen med respekt for andres forskellighed.

Når man har valgt en skole, der er et alternativ til den offentlige skole, ikke kun ved en særlig religionsundervisning, men ved en livsholdning, så kræver det et engagement.

Hvis vi ikke selv, forældre som lærere, forsøger at leve op til den livsholdning, som er udtrykt i skolens målsætning, hvordan skal vi så kunne bringe den videre til børnene?

Hvis skolen har én holdning og hjemmet en anden, hvis vi siger ét og gør noget andet, så opnår vi kun, at vores børn bliver forvirrede og tvivlende. Vi må personligt stå bag målsætningen og i fællesskab forsøge at opfylde den.

Når skolen bygger på den kristne tro, så må den også være et sted, hvor de kristne værdier som næstekærlighed, respekt og solidaritet virkeliggøres.

Da vi ønsker at leve ud fra det menneskesyn, der kommer til udtryk i evangeliet, må vi have en engageret holdning til normer, værdier og moral, som det omgivende samfund opstiller.

Det vigtigste for skolen må da være, at skabe en tryg atmosfære af faglig dygtighed og socialt engagement. At skabe betingelser for en udviklende undervisning med hensyntagen til det enkelte barn, men i lige så høj grad, at lære eleverne at respektere hinandens forskelligheder, og udnytte de mange muligheder den enkelte rummer til fælles bedste.

Hvis vi vil medvirke til, at vores børn bliver “kvalificerede til en frugtbar og kompetent indsats i det moderne samfund”, så skal vi hjælpe dem til at være ansvarsbevidste, selvstændige og i stand til at tage stilling.

SANKT PAULS SKOLE

8

Kristendomsundervisning Eleverne på Sankt Pauls Skole modtager undervisning enten som katolikker eller protestanter i to ugentlige timer fra 1. - 6. klasse. I 7.- 9. klasse samlæses kristendomsundervisningen.

Hvad vil det sige at være kristen? Vi er kristne, når vi forsøger at leve vores menneskelighed, vores medmenneskelighed, når vi forsøger at leve vores sociale engagement, når vi prøver at leve vores religiøsitet med Kristus som udgangspunkt.

Alle elever kan deltage i firmelses-/konfirmationsundervisningen. De katolske elever kan tilmelde sig hos sognepræsten ved Sankt Pauls Kirke. De protestantiske elever i deres hjemsogn.

Kristendomsundervisningen er en naturlig og selvfølgelig bestanddel af skolens liv og arbejde. Skolen forventer, at hjemmet er positivt indstillet over for den katolske skoles målsætning og de konsekvenser, denne bør have for skolens daglige liv og atmosfære, ligesom skolen som hovedregel går ud fra, at barnet er døbt. Kirkeårets store fester, som påske og jul, fejres med økumeniske gudstjenester.

Skolen tilbyder de katolske elever en indføring i katolsk lære og praksis. Derfor deltager de katolske elever i den hellige messe en gang om måneden.

DUK - Danmarks Unge Katolikker På skolen udleveres og hænges på opslagstavlen DUK´s aktivitetsplaner (weekends, ferieophold m.m.).

Alle vores elever kan tegne personligt medlemskab af DUK. Tilmelding på www.duk.dk.

Skolens styrelse Skolen er en selvejende institution med et sæt vedtægter, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Heri står der bl.a., hvordan bestyrelsens medlemmer skal vælges eller udpeges.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar for skolens drift, ligesom den ansætter skolens ledelse og det øvrige faste personale.

Bestyrelsens medlemmer 2014 Formand: Anders Keller Næstformand: Lars Borg Bestyrelsesmedlem: Elisa Way Bestyrelsesmedlem: Louise Bistrup Bestyrelsesmedlem: Mary Arulappu

9

Bestyrelsesmedlem: Zenia Valsted Bestyrelsesmedlem: Mette Paulsen

Skolens ledelse Vinni Christophersen, skoleleder Søren Thastrup Birn, viceskoleinspektør Pia Steffensen, sfo afdelingsleder

Kompetence • Har man et problem, skal man forsøge at løse det blandt de direkte

implicerede parter. • Lykkes dette ikke, skal man henvende sig til skolelederen, som har

den pædagogiske ledelse. • Er man ikke tilfreds med skolelederens behandling af sagen, kan man

henvende sig til skolens bestyrelse.

Skolens tilsyn Forældrenes tilsyn med skolen udøves ved:

• Deltagelse i skolens liv • Klasseforældremøder, hvor årsplaner for de enkelte fag offentliggøres

på forældreintra inden mødet • Skole-/hjemsamtaler • Skolens årsberetning • Ved deltagelse i skolens årsmøder • Følge med i børnenes daglige skolegang • Ved besøg på skolen i eget barns klasse i undervisningstiden. Skulle

forældre have et ønske om at opleve undervisningen i eget barns klasse, skal dette på forhånd aftales med skolen.

Ekstern certificeret tilsynsførende • Skolen er underlagt tilsyn, som skal vurdere, om undervisningen står

mål med, hvad der kræves i Folkeskolen. Den tilsynsførende afgiver en gang om året sin erklæring til årsmødet og skolens bestyrelse

• Den tilsynsførende er valgt af forældrekredsen på årsmødet • Tilsyn føres endvidere ved, at FSA prøverne er underlagt ekstern

censur

Skolens tilsynsførende er Bitten Kornerup.

10

Praktiske informationer Alle ændringer, også midlertidige af navn, bopæl, telefonnummer, familie-forhold o. lign. bedes straks meddelt skolens kontor eller via forældreintra.

Indmeldelse Sankt Pauls Skole tilbyder en skolegang på de samme klassetrin og inden for de samme fagområder som den offentlige skole (folkeskolen) i overensstemmelse med dansk skolelovgivning.

Indmeldelse sker ved henvendelse til skolens kontor og efterfølgende en samtale med skolens ledelse. Der indbetales et indmeldelsesgebyr på 650 kr.

Skal en elev udmeldes midt i skoleåret, skal dette ske med én måneds varsel til den 1. i måneden. Udmeldelsesblanket kan rekvireres/afhentes på skolens kontor.

Skolepenge Satsen er i øjeblikket 1145,00 kr. pr. måned i 11 måneder. Der ydes søskendemoderation, når man har mere end et barn gående på skolen. Betalingsfristen er den 3. i måneden. Skolepenge og SFO opkræves via Betalingsservice. Det er derfor påkrævet at være tilmeldt Nets. For manglende tilmelding opkræves et gebyr på 100 kr. pr. md

Vedrørende restancer så påføres 1. rykker 100 kr. og 2. rykker 150 kr.

Fritidsordningen Solstrålen Skolen har en fritidsordning for elever i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Her forsøger vi at skabe en tryg, rar og sammenhængende hverdag med tilbud om leg og andre aktiviteter både inden- og udendørs.

Solstrålen er åben på alle skoledage mellem 1245 og 1700. I samtlige af skoleferierne holder Solstrålen lukket – dog maks 3 uger i skolens sommerferie. I sommeren 2015 er der lukket i Solstrålen i uge 29, 30 og 31. Der er åbent fra klokken 700 – 1700 i de uger der ellers er lukket på skolen.

Betalingen for Solstrålen (pt. 1070 kr./måned) foretages over 11 rater sammen med skolepengene.

Man kan “købe” løse timer, hvis behovet melder sig, for 50 kr. pr. påbegyndt time. Dette skal dog aftales med lederen af fritidsordningen, inden man sender sit barn i fritidsordningen.

Udmeldelse skal med én måneds varsel til den 1. i måneden.

11

Fripladstilskud Det er muligt at søge om fripladstilskud til nedsættelse skolepenge og SFO for et skoleår. Ansøgningsskemaet udsendes en gang årligt eller kan rekvireres på skolens kontor.

Befordringstilskud Tilskud til befordring mellem skolen og hjemmet udbetales efter gældende regler. Ansøgningsskemaet udsendes af skolen en gang årligt eller kan rekvireres på skolens kontor. Ordningen administreres på følgende måde:

Forældrene sørger selv for barnets transport, som skal foregå med offentlige transportmidler. Husk at gemme stam-/værdikort som dokumentation. Vær opmærksom på, at der ikke ydes tilskud, hvis man benytter klippekort, det skal være det, der hedder døgnkort, hvor der er et billede af eleven på stamkortet. Såfremt eleven er berettiget til tilskud, vil udbetalingen ske ved skoleårets afslutning i juni.

Forsikring Skolen er ikke ansvarlig for personlige værdigenstande, så disse ting medbringes på elevens eget ansvar.

Skolen råder forældrene til at have en familie-, ansvars- og ulykkesforsikring for dækning dels af ens egne ting og barnets ansvar over for andre, dels for dækning af ulykker på ens eget barn, hvis skadevolder ikke kan findes eller drages til ansvar.

Hvis der opstår et forsikringsspørgsmål, bedes forældrene straks henvende sig til skolens kontor.

Ferier og fridage 2014/2015 Efterårsferie 13/10 – 17/10 2014 Juleferie 22/12 – 02/01 2015 Vinterferie 16/02 – 20/02 2015 Påskeferie 30/03 – 06/04 2015 Store Bededag 01/05 2015 Kristi Himmelfartsferie 14/05 + 15/05 2015 2. Pinsedag 25/05 2015 Grundlovsdag 05/06 2015 Sommerferie 29/06 – 10/08 2015

1. skoledag for bh.kl.-9. klasse: tirsdag den 11/8 2015

12

Mælk Skolen er tilsluttet Mejeriernes Skolemælksordning. Man kan tilmelde sig via en bestillingsseddel med girokort, der udleveres på skolen eller via skolemælks hjemmeside som er: www.skolemaelk.com.

Der kan vælges mellem mange forskellige typer af mælk, se udvalget på bestillingssedlen eller på www.skolemaelk.com. Med hensyn til mælkeordningen sørger skolen for selve udleveringen. Bestilling, betaling og anden administration har skolen intet med at gøre. Er der problemer i forhold til leverancen af mælken, skal forældrene henvende sig til Mejeriernes Skolemælksordning.

Generelle informationer

Hjemmeside Skolen har en hjemmeside, som indeholder alle de oplysninger, der også findes i denne brochure.

Derudover opdateres hjemmesiden løbende med aktiviteter og nyheder.

Skolen har vedtaget nogle retningslinjer, som gælder både for den officielle hjemmeside såvel som for hjemmesider produceret af de enkelte klasser/elever. Disse retningslinjer går i korte træk ud på at sikre anstændighed og sømmelighed, samt at der ikke udtrykkes noget, som strider imod skolens holdning. Derfor skal alle hjemmesider samt ændringer af samme, godkendes af skolens ledelse, inden de lægges på Internettet.

Hvis man ikke ønsker, at billeder eller informationer af nogen art vedrørende ens barn figurerer på hjemmesider produceret i skolens regi, bedes man rette henvendelse til skolens ledelse.

Adressen på den officielle hjemmeside er: www.sanktpaulsskole.dk.

Morgensang Hele skolen samles i salen til morgensang hver morgen kl. 9.25.

Vi synger både nye og gamle, kendte og ukendte salmer og sange. Det meste af året er det klasselærerne i fællesskab med eleverne, der står for at arrangere morgensangen.

Ved morgensangen kan der være historiske eller kulturelle indslag. Eventuelle meddelelser overbringes også i dette forum. Vi slutter morgensangen af med i fællesskab at bede Fader Vor.

13

Morgenåbning Skolen åbner klokken 700. Fra kl. 700 - 800 vil der være opsyn med eleverne fra børnehaveklassen til og med 2. klasse.

Ringetider

Time Klokken Modul 1.time 08.00 – 08.45 1.modul 2.time 08.45 – 09.25 Morgensamling 09.25 – 09.35 Pause 09.35 – 09.50 3.time 09.50 – 10.35 2.modul 4.time 10.35 – 11.20 Pause 11.20 – 12.00 5.time 12.00 – 12.45 3.modul 6.time 12.45 – 13.30 Pause 13.30 – 13.45 7.time 13.45 – 14.30 4.modul 8.time 14.30 – 15.15

Børnehaveklasse Skolen har en børnehaveklasse med 25 ugentlige timer. Børnehaveklassens obligatoriske undervisning er fra kl. 8.00 – 12.45. Derudover er der morgenåbning fra kl. 7.00 – 8.00. Med skolens kristne holdning som udgangspunkt, forsøger vi at styrke og vise respekt for det enkelte barns personlige egenskaber. Undervisningen i børnehaveklassen gives i form af udviklende aktiviteter og leg. Formålet er at forberede børnene til den kommende skolegang. Dette sker ved en fællessamling hver dag, hvor den enkelte elev får mulighed for at fortælle de ting de oplever i deres hverdag og ligeledes lytte til kammeraterne. Elevernes dag er skemaopdelt ligesom den øvrige skoles for at vænne børnene til den videre skolegang. I faget dansk arbejdes bl.a. med fonologisk opmærksomhed, som er en del af den sproglige opmærksomhed, der omhandler sproglyd. I matematik beskæftiger vi os med tallene 1-10 samt begrebs- og mængdelære.

14

I de kreative fag styrkes børnenes motorik, såvel grov- som finmotorisk. Derudover har vi fra skoleåret 2014/15 indført faget ”motorik” som et selvstændigt fag. Ved årets højtider går vi i kirke sammen med den øvrige skole og lærer dermed eleverne, hvordan man opfører sig her. Vi forsøger, at gøre det til en positiv oplevelse, og taler om det bagefter. Ved slutningen af skoleåret vurderer vi, om eleven er moden og parat til 1.klasse.

Læseplaner m.m Skolens læseplaner har deres udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledende læseplaner – ”Fælles Mål”. Disse gør rede for omfanget af undervisningen og for fagenes formål. Vores egne årsplaner beskriver undervisningen på Sankt Pauls Skole.

I skolens ældste klasser sammensættes elevernes skema af obligatoriske fag, tilbudsfag og valgfag.

De obligatoriske fag som alle elever deltager i er:

For 8. klasse: dansk, engelsk, tysk, kristendom, samfundsfag, historie, idræt, matematik, geografi, biologi, fysik og ressourcetimer/holdundervisning.

For 9. klasse: dansk, engelsk, tysk, kristendom, samfundsfag, historie, idræt, matematik, geografi, biologi, fysik og ressourcetimer/holdundervisning.

For 6. og 7. klasse er indført faget science.

I 8. klasse tilbydes valgfaget: Hverdagsfransk.

Lektieværksted

Vi tilbyder lektiecafé for 6.-7. klasse, og for 1.-3. klasse tilbydes lektielæsning i skolefritidsordningen. Lektieværkstedet er som udgangspunkt frivillig, men der kan for nogle elever være tale om obligatorisk lektielæsning, efter lærerens anvisning.

Kor Ud over de obligatoriske musiktimer tilbyder skolen frivillig undervisning i korsang for eleverne i 3. – 5. klasse. Undervisningen er gratis. Tilmelding sker til musiklærerne ved skoleårets begyndelse.

Bibliotek Skolens bibliotek har til huse i en bygning fra 1999. På biblioteket er bogen i fokus, og der er etableret både arbejdspladser og læse-hygge-kroge for

15

eleverne. Hvert år indkøbes der nye bøger – både skøn- og faglitteratur, som flittigt lånes af elever og lærere.

I servicecenteret fokuseres på følgende områder:

• Bibliotek: udlån, events, fungerer som kulturformidlende og kulturbærende læringsmiljø.

• Pædagogisk udvikling: udvikling og beskrivelse af læringsforløb og projektarbejder. Udveksling og formidling af information om nye initiativer og udviklingsarbejder.

Interaktiv tavle Skolen har interaktive tavler på alle klassetrin samt en mobil interaktiv tavle til faglokalerne.

Boglån m.m. Lån af taskebøger og delvist brug af skrivehæfter/papir, materialer til billedkunst, sløjd, håndarbejde, valgfag og projektopgave er inkluderet i skolepengene.

Eleven er ansvarlig for de udleverede bøger, herunder indbindingen af disse i henhold til skolens anvisning, og eleven skal straks erstatte bogens anskaffelsespris ved beskadigelse eller bortkomst. Ikke rettidigt afleverede bøger skal erstattes med 300,00 kr. uanset bogens pris. Beløbet inkluderer også skolens administrationsudgifter i forbindelse med nyanskaffelse. Dette gælder også bøger lånt af skolen fra diverse pædagogiske samlinger og biblioteker.

Elevskab

Elever fra 5.-9. klasse får tildelt et elevskab til opbevaring af bøger, private ejendele m.m.. Samtidig får eleven udleveret 2 stk. nøgler. I den forbindelse opkræver skolen et depositum på 300 kr. Beløbet tilbagebetales, når eleven returnerer nøglerne til skolen.

Hjælpemidler

Vi henstiller til hjemmet selv at anskaffe følgende hjælpemidler til brug i under-visningen:

3. årgang: Usb-stick. 4. årgang: Børnebiblen genfortalt af Johannes Møllehave. 5. årgang: Politikens Retskrivnings- og betydningsordbog. 6. årgang: Engelsk/dansk, dansk/engelsk ordbog. Konfirmandbiblen. 7. årgang: Lommeregner eksempelvis Texas Ti 30 eller Sharp EL-501 WP. 8. årgang: Nudansk Ordbog + tysk/dansk, dansk/tysk ordbog.

16

5.-9. årgang: Bærbar PC.

Forældrerepræsentanterne i skoleåret 2014/15 Klasse Navne (elevernes) Bh.kl Anna Elisa, Elias, Esther, Filip, Mathias 1.kl Helena, Jaqueline, Malou, Mika, Natasha 2.kl Emma, Filippa, Jakob, Magnus, Noah, Valdemar 3.kl Agnes, Albert, Anders, Daniel, Tobias 4.kl Anna Kirstine, Julie, Karolina, Kasper, Melissa, William, 5.kl Alexander, Freja, Laurids, Rasmus 6.kl Cecilie, Kristoffer, Philipp 7.kl Frederik, Katharina, Lennart, Nikolaj, Sofie 8.kl Amanda, Cecilie, Katarina, 9.kl Ida, Magnus, Thomas

Funktionsbeskrivelse for forældrerepræsentanter Ved årets første forældremøde skal der vælges forældrerepræsentanter i hver klasse. Der er ingen øvre grænse for antallet.

• Forældrerepræsentanterne sidder for en periode på 1 år og kan genopstille i al den tid, deres børn går på skolen.

• Forældrerepræsentanternes vigtigste funktion er at varetage klassens sociale liv uden for undervisningstiden.

• For at en klasse kan opleve, at der er en god og åben dialog mellem forældrene, er det vigtigt, at alle forældrene og eleverne har muligheden for at mødes under uformelle former. Forældrerepræsentanterne er ansvarlige for at tage initiativ til sådanne arrangementer.

• Forældrerepræsentanterne har ikke primært ansvar for det praktiske, men for at organisere arbejdet omkring klassens sociale liv. De skal derfor inddrage resten af forældregruppen og sørge for uddelegering af opgaver.

• Forældrerepræsentanterne kan være behjælpelige med at varetage opgaver for klassens lærere af praktisk karakter.

Ved arrangementer planlagt af forældregruppen uden for skolens regi, kan skolen ikke påtage sig ansvar for, at dens ansatte deltager. Hvis der ikke er en ansat til stede, kan skolens faciliteter ikke benyttes.

Klassekasser I begyndelsen af hvert skoleår, som regel på forældremødet, beslutter klassens forældre i samråd med klasselæreren, om der skal etableres en

17

klassekasse. I samme anledning bestemmes også, hvor stort et beløb, der skal indbetales.

Hensigten med klassekassen er at små udgifter, som anvendes til gavn for klassen som helhed, kan dækkes af denne kasse. Det er derfor også klasselæreren, som har ansvaret for kassen, og som følge deraf føres der kun regnskab til internt brug, og regnskabet offentliggøres ikke.

Lejrskoler og hytteture Lejrskoler, hytteture og ekskursioner er led i undervisningen og er med til at give eleverne oplevelser. I 8. klasse er der en lejrskole til Rom på en varighed af ca. 5 dage. På de øvrige klassetrin kan der være hytteture på maks. to overnatninger. Derudover foretages der ekskursioner til steder med relation til undervisningen.

• Lejrskolerne og turene kræver forældrebetaling. Prisniveau og eventuel opsparing til lejrskoler aftales i de enkelte klasser.

Elevråd Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige elever elevernes fælles interesser på skolen. Rådets primære opgave er at skabe bedre sociale relationer mellem de enkelte klasser. Der er valg til elevrådet hvert år i august måned.

Elevrådet 2014/15:

5.a Annesofie, Freja 6.a Benjamin (kassere), Francesca 7.a Christian (sekretær), Mea 8.a Lærke (næstformand), Odin (formand) 9.a Ida Marie, Isabel

Markedsdag Den anden lørdag i september holder skolen Markedsdag med forskellige boder, som skolens klasser står for. Alle er meget velkomne til at komme forbi denne dag, forældre, venner, søskende, bedsteforældre m.fl. Det er også den dag ”gamle elever” har mulighed for at kigge forbi på skolen og hilse på deres ”gamle” lærere.

18

Et eventuelt overskud fra denne dag går til ”Elevernes Fond”, som har til formål udelukkende at komme eleverne til gode, f.eks. i form af forbedring af skolegård samt fælles oplevelser.

Kommunikation

Forældremøder • Her kan tages generelle temaer op af interesse for gruppen som helhed • Møder holdt uden for skolens regi, kan skolen ikke forholde sig til

Skole-/hjemsamtaler • Her tages temaer op af interesse for den enkelte og gruppen. • Henvendelser, som er af spørgende/afklarende art over for læreren, rettes

til den aktuelle lærer og ikke til en kollega til læreren. • Henvendelser, som angår/vedrører ledelsen eller en kollega, må læreren

ikke forholde sig til. Her skal læreren henvise til kollegaen eller ledelsen. • Henvendelser, hvis indhold rækker udover det spørgende/opklarende

niveau, og hvis indhold mere har karakter af kritik af en lærers embedsførelse, rettes til skolens daglige ledelse. Læreren selv afviser en sådan henvendelse.

Standpunktsbedømmelser og prøver Hvert år får eleverne skriftlige standpunktsbedømmelser, som kan fortælle hjemmet om deres barns menneskelige udvikling, faglige standpunkt og arbejdsindsats.

• For børnehaveklassen udarbejdes der et samtaleark til brug ved skole-/hjemsamtaler. Disse foregår to gange om året.

• 1. til 3. klasse er der udarbejdet en samtalebog til brug ved skole-/hjemsamtaler. Disse foregår to gange om året.

• 4. klasse får en evalueringsbog, der udfyldes af elev og lærer. Dette danner udgangspunkt for skole-/hjemsamtaler, der foregår to gange om året.

• 5. klasse får en evalueringsbog, der udfyldes af elever og lærer. Denne danner udgangspunkt for en skole-/hjemsamtale. Derudover afholdes en elev-/lærersamtale.

• 6. klasse får standpunktskarakterer tre gange om året. Derudover indbydes forældre til en skole-/hjemsamtale, og der afholdes en elev-/lærersamtale.

19

• 7. til 9. klasse får standpunktskarakterer tre gange om året. Derudover indbydes forældre og elev til samtale med lærerne én til to gange om året.

Vi er overgået til elektronisk karaktergivning (Karakternet.dk) For 8. og 9. klasse afholdes der en skriftlig terminsprøve en gang om året.

På 9. klassetrin er der en obligatorisk projektopgave, hvor karakteren og/eller den skriftlige udtalelse kan vedlægges afgangsbeviset. For 8. klasse er der en skriftlig og mundtlig årsprøve ved skoleårets slutning.

Fravær Alle elever har mødepligt. Skolens leder skal påse, at alle skolens elever deltager i undervisningen. Fritagelse for undervisningen skal noteres i kontaktbogen til klasselæreren og bør begrænses mest muligt. Strækker fraværet sig over mere end 2 dage, skal der indhentes tilladelse hos skolens ledelse. Samtidig gør vi opmærksom på, at fritagelsen sker på forældrenes ansvar, og det er således også deres pligt at sørge for, at eleven ikke kommer bagud fagligt.

Længerevarende planlagt fravær er ikke acceptabelt. Under særlige omstændigheder kan forældrene anmode om elevernes fritagelse for undervisning i en længerevarende periode. Anmodningen om fritagelsen skal ske til skolens ledelse, senest 14 dage inden fraværet. Skolen tilbyder, på foranledning af forældrene, at oplyse eleven om, hvor langt klassens øvrige elever forventes at nå i den periode, hvor eleven er fraværende. Det er forældrenes ansvar, at eleven får lavet den angivne lektie. Viser det sig på et senere tidspunkt, at eleven er fagligt bagud pga. den længerevarende planlagte fraværsperiode, ser skolen sig ikke forpligtiget til at yde ekstra undervisning til eleven.

Skolen gør opmærksom på, at det ikke kun er elevens faglige standpunkt, men også elevens sociale status i klassen, der ændres ved langt fravær.

Klasselæreren kontrollerer ved afkrydsning, om eleven møder i skole. Hver måned afleverer klasselæreren en oversigt over forsømmelser i klassen til skolens leder. Klasselæreren noterer også, hvis eleven møder for sent til undervisning. Sker det gentagne gange, kontakter skolen hjemmet.

Når en elev er fraværende • Hjemmet giver klasselæreren skriftlig besked om elevens fravær,

fraværets længde og grunden hertil. Beskeden gives i elevens kontaktbog eller i beskedsystemet via Intra.

20

• Efter 10 dages fravær i løbet af et skoleår kontakter skolens leder hjemmet.

• Ved 20 dages fravær i løbet af et skoleår kontakter skolens leder hjemmet, hvor der indkaldes til møde. Her udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af fraværet.

• Skolen er i særlige tilfælde forpligtiget til at indberette elevers ulovlige fravær til kommunen jf. ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen.”

Længerevarende fritagelse fra idrætsundervisningen kræver lægeattest.

Eleverne har fri en skoledag i forbindelse med deres firmelse/konfirmation. Dagen aftales med klasselæreren.

Kontakt mellem skole og hjem Kontakt mellem forældre og barnets skole giver indsigt og bidrager til at give barnet tryghed og tillid.

Der er forskellige muligheder for at etablere denne kontakt i årets løb. Forældreintra er et elektronisk kommunikationsforum, som er indført på skolen. Dette forum erstatter al skriftlig kommunikation fra skolen, så som ugeplaner, aktivitetskalender, mødeindkaldelser, meddelelser i kontaktbogen mv.

Den mundtlige kommunikation kan og vil dog aldrig blive erstattet af Forældreintra.

Der er mindst ét forældremøde i et skoleår. Én til to gange i et skoleår tilbydes skole-/hjem samtaler.

Orden og opførsel Hjemmet har en meget stor indflydelse på elevernes indstilling til skolen. Det er derfor af største betydning, at man fra hjemmets side er indstillet på et positivt samarbejde med skolen og at man støtter skolens bestræbelser på, at eleverne skal have mest muligt ud af deres skolegang.

Skolen prøver at skabe rammer og retningslinjer for elevernes tilværelse på skolen, så deres holdning til skolearbejdet og til fællesskabet med kammerater og lærere bliver positivt.

Samvær Du skal være over for andre, som du ønsker, at andre skal være over for dig.

• Eleven skal vise hensyn og udvise respekt over for andre og andres ting. • Eleven skal bidrage med en positiv, engageret og ansvarlig indstilling til

fællesskabet.

21

• Eleven skal respektere andres forskelligheder. • Eleven skal tale på en passende måde, som ikke støder eller sårer andre

og lytte, når andre taler.

Omgangstone På Sankt Pauls Skole forventer vi:

• At eleverne taler med og til hinanden på en fornuftig og hensynsfuld måde.

• At alle henvendelser og samtaler med og til voksne på skolen, sker på en respektfuld, velovervejet og høflig måde.

Påklædning • Påklædningen må ikke virke anstødelig eller provokerende. • Påklædningen må ikke signalere tilhørsforhold til grupper, der er

uforenelige med skolens grundholdning.

Tyggegummi Tyggegummi er ikke tilladt på skolens område.

Slik Slik er kun tilladt på skolen eller i Solstrålen efter aftale.

Rygeforbud for elever • Det er ikke tilladt at ryge på skolen. Sker det, hjemsendes eleven, efter

kontakt med hjemmet.

Alkoholforbud • Som elev på Sankt Pauls Skole er det ikke tilladt at drikke alkohol på

skoledage eller ved skolens arrangementer. • Drikker en elev alkohol eller møder påvirket op af alkohol, sendes eleven

hjem øjeblikkeligt og hjemmet kontaktes. • På ture arrangeret af skolen må eleverne ikke drikke alkohol. Sker det

alligevel, hjemsendes eleven, efter kontakt med hjemmet, for egen regning.

Udgangstilladelse • Hvis eleven går i 8.-9. klasse, må eleven (med skriftlig tilladelse fra

forældrene) forlade skolens område i det store frikvarter (fra kl. 11.20 – 12.00).

22

Musik i klassen Man skal kunne færdes på skolen uden at blive generet af høj musik.

Det betyder at:

• Døre til lokaler, hvor der spilles musik, skal være lukket. • Volumen skal være rimelig. Det er til enhver tid den pågældende lærer,

der afgør om volumen er acceptabel.

Mobiltelefon Mobiltelefonen skal være slukket/lydløs og placeret i skoletasken i undervisningstiden, medmindre andet er angivet af underviseren.

Overholdes ovenstående ikke, bliver mobiltelefonen konfiskeret og afleveret på skolens kontor. Mobiltelefonen kan først udleveres, når elevens forældre har henvendt sig til skolen. Udleveringen sker tidligst dagen efter ved skoledagens ophør, dog ikke op til en weekend, hvor mobilen kan udleveres samme dag efter aftale med forældre.

Mobiltelefonen må, efter aftale med læreren medbringes på alle ture og hytteture/lejrskoler. Medbringes mobiltelefoner, må de kun være åbne efter lærerens anvisning.

Brug af mobiltelefon i frikvarteret:

• Musik kun i høretelefoner. • Billede/video/lydoptagelser er ikke tilladt.

Retningslinjer for brug af computere Computere må kun bruges i forbindelse med undervisning, opgaveskrivning, informationssøgning og andet relevant skolearbejde.

• Disse retningslinjer gælder stationære, bærbare og private computere.

• Computerne er beregnet til undervisningsbrug. Private computere skal være ladet op hjemmefra, sørg evt. for et ekstra batteri, da opladning på skolen kun kan foregå ved et af læreren anvist sted.

• Computerne skal bruges til de af læreren anviste formål.

• Computerne må ikke indeholde piratprogrammer og andre installationer, der ikke er ophavsret til.

• Det er forbudt at bruge skolens trådløse net til download af ulovligt medie, trafikken omkring dette bliver overvåget og registreret.

23

• Med mindre andet er angivet af læreren, skal computerne være slukket i frikvartererne. (Så holder batterierne også meget længere på en dag)

Ekstern tilknytning Skolevejledning gives til elever i 8. - 9. klasse af UU-Vestegnens studievejleder Malene Moll Vandel i samarbejde med klasselæreren og viceskolelederen.

Yderligere information findes på www.uuvestegnen.dk

Malene Moll Vandel træffes på mobil nr. 24287585.

Mail: [email protected]

Brobygning

• 8. klasse: Der tilbydes introduktionsforløb på en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse

• 9. klasse: Der tilbydes enten brobygningsforløb på en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse eller et praktikforløb.

• Der kan tilbydes individuel praktik til elever med særlige behov. Transportudgifter i forbindelse med den individuelle praktik, afholdes af hjemmet.

Skolepsykolog Skolepsykologen hedder Sisse Gry Olsen og kan træffes på mail: sisseol@thk

Hvis en elevs udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning, kan der ske henvendelse til skolepsykologen - enten fra klasselæreren, hjemmet eller eleven selv. Forældrene skal altid underrettes, før en psykologisk undersøgelse sættes i gang.

Skolesundhedspleje Skolens sundhedsplejerske hedder Sine Vinther og er i år på skolen de fleste tirsdage. Sundhedsplejen arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb som betyder, at det at være sund ikke kun er, at ikke være syg. Men det at være sund er at ”have det godt” og trives. Det meste af sundhedsplejerskens opgaver er sundheds- og trivselssamtaler med eleverne, men også screeninger af hørelse, syn samt højde/vægt. Derudover er der i år motorisk test i børnehaveklassen med opfølgende samtaler, hvor forældrene inviteres med. Den motoriske test laves individuelt ved indskolingssamtalen.

24

I 5. klasse får eleverne pubertetsundervisning. I 8. klasse tilbydes seksualvejledning af to sundhedsplejersker, der har speciale i dette. I får det altid at vide som forældre, hvis jeres børns klasse inviteres til samtaler e.l. Derudover er der mulighed for individuelle samtaler med elever, som har særligt brug for herfor. Dette foregår via klasselærer eller ved, at elever og forældre henvender sig direkte til sundhedsplejersken, når hun er på skolen. Sundhedspleje på skolerne i Høje – Taastrup kommune Vi tilrettelægger den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved tre forskellige former for aktiviteter:

• Samtaler og undersøgelser • Sundhedspædagogiske aktiviteter • Åben Dør

Aktiviteter på de forskellige klassetrin: Børnehaveklasse: Samtale og undersøgelse. Forældre inviteres med. 1. klasse: Samtale og undersøgelse. Forældre inviteres med. 3. klasse: Sundhedspædagogisk aktivitet 5. klasse: Sundhedspædagogisk aktivitet: Pubertetsundervisning 6. klasse: Samtale og undersøgelse 8.klasse: Sundhedspædagogisk aktivitet: Seksualundervisning 9. klasse: Samtale og undersøgelse (udskolingsundersøgelse) 3. – 9. klasse: Åben Dør - én ½ time i frokostpausen en gang om ugen Individuelle samtaler og undersøgelser. Her tilser vi eleverne og foretager en vurdering af deres helbred og trivsel. I børnehaveklassen og 1. klasse vil vi gerne have at I som forældre deltager. I dialog med jer og jeres barn kommer vi bl.a. til at berøre emner som kammerater, skolen, hjemme, fritidsaktiviteter, madvaner, sygdom osv. I de store klasser kan samtalerne også omhandle pubertet, alkohol, rygning, prævention m.m. Efter samtalerne med eleverne afholdes samtale med klasselæreren. I de samtaler hvor I som forældre ikke deltager, bliver I kontaktet, hvis der er problemstillinger, der kræver fælles

25

indsats. Ved behov henvises eleverne til relevante tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. praktiserende læge. Sundhedspædagogiske aktiviteter består af tiltag på klasseplan. Her kommer vi i klasserne og laver aktiviteter, der tilstræber at lære eleverne at handle i forhold til egen sundhed. Målet er synliggørelse af elevernes opfattelser af værdier og holdning i forhold til sundhed. Vi berører emner som livsstil, levevilkår, værdier og elevernes forestilling om et godt liv. Tidspunkt samt emne besluttes i samarbejde med klassens lærer. ”Åben Dør”. Her har forældre og elever mulighed for at rette henvendelse til sundhedsplejersken og drøfte spørgsmål omkring sundhed og trivsel. Tandpleje

Der henvises til tandplejen i bopælskommunen.

Børn fra andre kommuner skal rette henvendelse til den lokale skoletandlæge eller til Social- og sundhedsforvaltningen.

Tale- /hørelærer Skolens tale-/hørelærer hedder Katrine Grønning, og vil være på skolen efter behov.

Skriftlig orientering

Formandens orientering Som i de tidligere år gives der hermed på overordnet niveau en orientering om skolens liv og dagligdag, som den har udformet sig siden årsmødet i oktober 2013. Det er ikke en beretning, som omtaler alt, hvad der er sket på skolen, da en del information allerede er givet via forældre Intra og på forældremøder i løbet af året, men orienteringen opsummerer en række hovedområder. Jeg henviser endvidere til skolelederens orientering, som omtaler de personalemæssige forhold og de pædagogiske forhold på skolen. God fornøjelse med læsningen.

26

Bestyrelsen Bestyrelsens opgaver og ansvar relaterer sig til at varetage den overordnede ledelse af skolen i forhold til skolens økonomi og drift - herunder fastlægge størrelsen af forældrebetalingen til skole og fritidsordning, samt ansætte skolens leder og det øvrige personale. Bestyrelsen ansatte således Søren Thastrup Birn som ny viceskoleleder 1. august 2014. Øvrige ansættelser fremgår af skolelederens beretning. Bestyrelsen har i det forløbne år været sammensat og repræsenteret af: • Lars Borg (næstformand), der er valgt af forældrekredsen frem til oktober

2015, hvor valgperioden udløber. • Anna Eriksen, der var udpeget af menighedsrådet ved Skt. Pauls Kirke,

men efter eget ønske forlod bestyrelsen i foråret 2014. • Charlotte Hoffmann-Timmol, der er valgt af forældrekredsen frem til

årsmødet 2014, hvor valgperioden udløber. Charlotte Hofmann-Timmol genopstiller ikke.

• Anders Keller (bestyrelsesformand), der er udpeget af menighedsrådet ved Skt. Pauls Kirke frem til årsmødet 2014.

• Mette Beyer Paulsen, der er udpeget af biskoppen frem til udgangen af sep. 2015.

• Eva Vinther, der er udpeget af menighedsrådet ved Skt. Pauls Kirke frem til årsmødet 2014, hvor hun forlader bestyrelsen.

• Elisa Way, der er valgt af forældrekredsen frem til oktober 2015, hvor valgperioden udløber.

For den kommende periode har menighedsrådet ved Skt. Pauls Kirke udpeget: • Mary Arulapu for perioden oktober 2014 til oktober 2015 • Louise Bidstrup for perioden oktober 2014 til oktober 2016 • Anders Keller for perioden oktober 2014 til oktober 2016 Som nævnt ovenfor forlader Charlotte Hofmann-Timmol skolens bestyrelse efter hele 10 års virke. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at rette en stor tak til Charlotte Hofmann-Timmol for et stort og betydeligt engagement og en stor arbejdsindsats, hvor målet altid var at skabe de bedste forhold for skolens virke og udvikling til gavn for både skolens elever og ikke mindst børnene i skolefritidsordningen, som havde Charlottes særlige bevågenhed. Skolen Skt. Pauls Skole er en uafhængig selvejende katolsk undervisningsinstitution, hvis formål er skoledrift i henhold til friskoleloven og baseret på et værdigrundlag, der hviler på det katolske livs- og menneskesyn.

27

Skolens formål er på katolsk grundlag, at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som er i overensstemmelse med dansk lovgivning og andre regler om frie grundskoler. Skolens elevtal er fortsat stabilt, og der er pr. 5/9-2014 indmeldt 241 elever, og 99 børn i skolefritidsordningen. Skolen har fortsat ventelister til klassetrinene fra 0. til og med 7. kl., og der er allerede indskrevet børn til årgang 2020! Året der gik Det sidste år har været præget af store forandringer på flere områder, herunder desværre også 2 meget sørgelige begivenheder, der indtraf, da skolen med bedrøvelse og stor sorg måtte tage afsked med 2 særdeles værdsatte og afholdte medarbejdere nemlig lederen af skolefritidsordningen Ivan Zimmermann, der efter kort tids sygdom døde d. 25/11-2013 og lærer Fabiana Martinez, der efter et længere sygeforløb døde d. 14/2-2014 - begge i en al for tidlig alder. Både Fabiana og Ivan satte deres betydelige ”fingeraftryk” på skolen og vi mindes med sorg tabet af deres store personlige engagement, varme livsglæde, og altid utrættelige arbejdsindsats for elever og kolleger. Æret være deres minde. To meget medieomtalte områder har været implementering af nye arbejdstidsregler for lærerne og den nye folkeskolereform, der begge trådte i kraft d. 1. august 2014. De nye arbejdstidsregler har efter drøftelser med lærerne resulteret i fuld tilstedeværelse af alle lærere på skolen i arbejdstiden, der nu ligger fra kl. 7.45 til 15.15, hvorefter lærerne har fri, og derfor ikke kan kontaktes pr. tlf. eller besvare mails efter dette tidspunkt. Eneste undtagelse herfor er forældremøder, skole/hjem samtaler og markedsdagen, som afholdes og aflønnes efter en indgået lokalaftale med lærerne. I modsætning til flere andre skoler har der ikke været en negativ stemning på Skt. Pauls Skole som følge af de ændrede arbejdsvilkår. Det er en flot bekræftelse på lærernes positive tilgang til de centralt besluttede ændringer og den gode kultur blandt skolens personale. Skt. Pauls skole er som privatskole ikke forpligtet til at implementere intentionerne i folkeskolereformen, men en række af de besluttede tiltag i reformen er hensigtsmæssige og da de forventes at ville øge kvaliteten, er de derfor også besluttet implementeret på Skt. Pauls Skole. Det drejer sig bl.a. om øgning af timetallet på alle klassetrin (bortset fra børnehaveklassen), undervisning i engelsk fra 1. klasse og tysk fra 5. kl., flere dansk- og matematiklektioner, samt supplerende understøttende undervisning

28

i form af bl.a. 2-lærer undervisning i de nævnte fag, holdundervisning og inddragelse af pædagogiske assistenter i undervisningen fra 1. til 6. kl. De nye tilstedeværelsesregler har medført et øget behov for lærerarbejdspladser og faciliteter til forberedelse og gennemgang af opgaver m.m. og skolen har derfor over sommeren etableret nye lærer arbejdslokaler og anskaffet lærerskabe, hæve/sænkeborde stole og computere m.m. til lærernes forberedelse m.m. Siden sidste årsmøde har skolen endvidere investeret i: • Nye klassemøbler til 3. og 7.klasse • Udskiftning af 1 smartboard tavle • Nye elevborde i gangarealet til brug for bl.a. gruppearbejde m.m. • Opmaling af 3 klasselokaler • Opsat nye mørklægningsgardiner i ovenlys i 1. til 7. kl. • Nyt nøglesystem • Nyt tag over administrationsbygningen (omtales nedenfor) Skolen har udarbejdet nye retningslinjer (baderegler), som fastlægger under hvilke vilkår, skolen kan/må medtage elever i svømmehaller m.m. med og uden livreddere. Dette er sket for at sikre maksimal sikkerhed under udflugten. Der har endvidere været drøftet sikkerhed og kriseberedskab for skolen i tilfælde af, at skolen skulle blive udsat for evt. livsfarlige og voldelige handlinger, som det har været tilfældet med bl.a. skoleskyderier i USA. I uge 10 deltog 5. + 7. + 9. kl. i en skolebørnsundersøgelse der omfattede danske skoleelevers helbred og sundhedsvaner, som udarbejdes hvert 4. år i samarbejde med WHO og Syddansk Universitet. Skolen afventer den endelige rapport. Skolen har igen haft besøg af arbejdstilsynet, som ikke fandt anledning til at påpege mangler eller tiltag til forbedringer af arbejdsmiljøet på skolen. Der har i året været gennemført den årlige legepladsinspektion, og der blev udtrykt tilfredshed med sikkerheden på legepladsen. Skolen har med virkning fra d. 1/8-2014 skiftet rengøringsselskab, idet der ikke var tilstrækkelig tilfredshed med kvaliteten af det tidligere firmas udførte arbejde. Jeg bør også her nævne, at den danske grundskole kan fejre sit 200 års jubilæum i indeværende år, idet det er 200 år siden, at der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark.

29

Skolens økonomi og tilsyn m.m. Skolen kunne afslutte regnskabet for 2013 med et overskud på 852.000 kr. eller 840.000 kr. højere end budgetteret. Hovedårsagen til det store overskud skyldtes primært lærerlockouten i foråret 2013, hvor lærerne ikke blev aflønnet i flere uger. Det var selvsagt ikke en god oplevelse for skolens lærere, som mistede indtægter under lockouten, men det er i sidste ende kommet skolen til gavn, idet en del af overskuddet er blevet anvendt til bl.a. en række anskaffelser til glæde for både lærere og elever. Skolens revisor konkluderede, at årsregnskabet for 2013 gav et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og økonomiske stilling pr. 31. december 2013 og at skolens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013 var i overensstemmelse med lov om frie grundskoler med videre og regnskabsbekendtgørelsen. De gennemgåede forretningsgange og kontrolforanstaltninger - under hensyntagen til skolens opgaver og størrelse - opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig forvaltning. Det blev stikprøvevis vurderet, om skolens dispositioner var i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til skolens art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tjenesteydelser blev erhvervet på en økonomisk hensigtsmæssig måde under hensyn til pris og kvalitet m.m. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger om, at skolen ikke varetager den fornødne sparsommelighed. Budgettet for det aktuelle kalenderår fastlægges i det sene efterår året før. I november 2013 udmeldte undervisningsministeriet imidlertid en såkaldt ”dispositionsbegrænsning” på 0,3 % af statstilskuddet for 2013 begrundet i en nedjustering i den generelle pris- og lønregulering på 1,3 %, der var gældende for finansåret 2013. Samlet betød det et nettofald i statstilskuddet på 2,4 % for 2014. De seneste udmeldinger (sep. 14) tyder foreløbig ikke på, at der udmeldes reduktioner af statstilskuddet for 2015. Det ligger imidlertid fast, at statstilskuddet til skolefritidsordningen vil blive reduceret i 2017 og 2018 som følge af folkeskolereformen. Som led i den løbende optimering modtager skolen ikke længere betaling via girokort men alene via Nets.

30

Danmarks Privatskoleforening gennemfører hvert år en regnskabsanalyse for det foregående regnskabsår, hvor privatskolerne sammenlignes økonomisk på en række nøgletal. Den seneste analyse (2012) viser, at Skt. Pauls Skole har lavere egenbetaling (skolepenge) end tilsvarende skoler med ca. samme elevantal, samtidig med at omkostningerne til undervisning er højere pr. år pr. årselev. Tallene indikerer, at skolen på trods af lavere forældrebetaling bruger flere penge på undervisningsdelen end på de sammenlignelige skoler. Tagrenovering Skt. Pauls Skole har gennem flere år haft tiltagende problemer med utætheder fra de ca. 35 år gamle eternittage og flere vil kunne huske, at der i tidligere beretninger er gjort opmærksom på, at skolens akkumulerede overskud gennem årene bevidst er hensat til imødegåelse af en forventet større udgift til renovering af skolens tage. Det tidspunkt er vi nået til nu. Bestyrelsen har derfor foretaget en bygningsgennemgang af tagene m.m. hvor det blev konstateret, at mange tagplader er knækket eller revnet, og at inddækninger omkring bl.a. gavle m.m. er helt utilstrækkelige. Der er efterfølgende foretaget vurdering af en række forskellige løsningsmuligheder for renovering eller udskiftning af tagkonstruktionerne herunder også overvejelser om etablering af solcelleanlæg. Målet har været at sikre: • Gennemførelse af en renovering/udskiftning i høj håndværksmæssig

kvalitet • Lang levetid baseret på kendt viden og erfaringer • Reduktion af årlige omkostninger til reparation og vedligeholdelse • Reduceret energiforbrug i form af merisolering og forbedret ventilation • Forbedret indeklima i klasselokaler og øvrige rum i form af bl.a. bedre

luftskifte • Minimering af afledte gener under byggeperioden • Æstetisk løft og ensretning af de forskellige bygningskonstruktioner, der er

opført på forskellige tidspunkter og med meget forskellige udformninger og løsninger.

Bestyrelsen besluttede på denne baggrund at gennemføre en totalrenovering af tagkonstruktionen, hvor de gamle tagplader og facader erstattes af tegl og nye gavle i vedligeholdelsesfrie materialer, der kun kræver minimal vedligehold. Den eksisterende isolering vil samtidig blive forøget, og de gamle ventilationsmotorer nedtages og erstattes af nye energirigtige motorer.

31

Alle eksisterende ovenlys udskiftes og erstattes med nye fjernbetjente el-styrede ovenlysvinduer med energiglas. 1. etape der omfatter udskiftning af det mest skadede tag over administrationslokalerne blev gennemført hen over sommerferien, og erfaringerne herfra danner nu grundlag for gennemførelse af næste etape, som omfatter den nordlige del af det lange tag, der vender mod Skt. Pauls Kirke. Arbejdet gennemføres i efteråret 2014. Afslutning Når man som forældre vælger en skole, der er et alternativ til den offentlige skole - ikke kun ved en særlig religionsundervisning, men også ved en kristen livsholdning og en solid faglig undervisning – kræver det aktiv medvirken og engagement. Skolens ledelse og bestyrelse vil fortsætte arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for børnenes skolegang på Skt. Pauls Skole. Vi skal alle huske, at børnene er det vigtigste, som Steen Hildebrandt skriver i sin bog, der handler om: Fremtiden, skolen og barnet. En stor tak til skolens personale for en flot arbejdsindsats og tak til forældrene for jeres tilvalg af Skt. Pauls Skole. På bestyrelsens vegne ønsker jeg alle et fortsat godt skoleår. Anders Keller Bestyrelsesformand

Skolelederens orientering Årets orientering omhandler perioden fra sidste årsmøde den 9. oktober 2013 til dette årsmøde den 7. oktober 2014. Orienteringen er ikke en fyldestgørende gennemgang af skolens aktiviteter måned for måned, klasse for klasse. Vi forudsætter, at I forældre følger med i skolens dagligdag, læser aktivitetskalenderen og generelt har en tæt kontakt til skolen og skolens ansatte. Det er min opgave at trække de store linjer frem og dvæle ved enkelte begivenheder. Årets orientering har overskriften: At være katolsk skole i et senmoderne samfund, præget af værdimæssige - og strukturelle forandringer. Vi lever i en verden, der er blevet mere og mere kompleks og uoverskuelig. Det enkelte menneske bombarderes med en mangfoldighed af informationer og valgmuligheder, og det ene valg synes lige så godt som det andet, alt er

32

lige godt og alt er lige gyldigt. Men er nu alt også lige gyldigt. Og de valg vi træffer i dag, kan de med lethed og uden komplikationer træffes anderledes i morgen, eller kan der være konsekvenser af de valg, vi træffer og bør vi nogle gange påtage os det ansvar, der følger med, når vi tager de forskellige valg. Når man eksempelvis vælger en katolsk skole, enten som arbejdsplads eller som skole for ens barn, så tager man et aktivt valg om at indgå i et værdifællesskab, hvor alt ikke er lige gyldigt, men hvor der er et klart formuleret formål, udtrykt således med Ciceros ord(106-43 f. kr): ” Det er menneskets opgave at blive menneske.” Hvert enkelt menneske er unikt og skabt til et liv i fællesskab og kærlighed med Gud og medmennesket. Det handler om livsudfoldelse og autenticitet, og om hvordan, det enkelte menneske med størst mulig frihed vælger at bruge sit liv, sin viden og sine kompetencer. ”Livet er en gave, og hvert enkelt menneske må vove at træde ud i livet og sætte sig selv på spil i forhold til verden. Dette sker kun gennem passion og lidenskab og ikke gennem betragtninger og rationaler. Dannelsesmæssigt skal eleverne præsenteres for forskellige ”billeder” af virkeligheden og herfra bevæges til refleksion og stillingtagen. Hvem vælger jeg at være? Det primære dannelsesmæssige mål for den katolske skole må altid være, at den enkelte vælger at bruge sit liv til glæde for medmennesket og verden” (citat af Jesper Fich, Bispedømmets skolekonsulent). Skolens opgave skal således anskues fra to perspektiver, fra et uddannelsesperspektiv og et dannelsesperspektiv. I dannelsesprocessen skal skolen understøtte eleven i identitetsdannelsen. Hvert enkelt individ er unikt og vi er som mennesker forskellige, og netop denne forskellighed beriger os alle i vores identitetsskabelse. Men skolen er kun en lille brik i elevernes dannelsesprojekt. Her har forældrene et større og tungere ansvar. Skolen er rodfæstet i et stærkt værdifællesskab, båret af det katolsk-kristne livs- og menneskesyn, hvor de kristne værdier som næstekærlighed, respekt og solidaritet virkeliggøres i skolens hverdag, og ift. elevernes dannelse er der naturligvis en forventning om, at forældre til børn på skolen bakker op om skolens holdninger og værdier. Vi ser hvert enkelt barn som noget ganske særligt, men vi ser også individet som en del af et større fællesskab. Og at være en del af et fællesskab kan være udfordrende. Børnene kommer med hver deres personligheder og vaner, og det kan undertiden være svært at give plads og rum for andre. Småkonflikter opstår, sådan vil det altid være, når mange er samlet med hver deres interessefelter, men småkonflikter må ikke blive til store konflikter. Her har vi en fælles opgave, skole og hjem, til at understøtte hinanden i de udfordringer, der måtte komme. På Sankt Pauls Skole accepterer vi ikke mobning. Skolen har en mobbepolitik, og politikken læner sig op ad skolens

33

værdier om menneskelighed og medmenneskelighed. Hvert år afholder vi en Trivselsdag, som elevrådet er med til at planlægge, og ved skoleårets begyndelse revideres klassernes samværsregler. Trivsel er således en væsentlig del, for glade børn lærer bedst. Glæden ved at gå skole, glæden over at være en del af et værdifællesskab. For et par år siden kom der en ph.d-afhandling, som påviste at fællesskabet har en afgørende rolle for indlæringen i skolen. Afhandlingen er understøttet af professor emeritus Per Schultz Jørgensen. Han nævner, at børns sociale netværk er afgørende for deres faglighed. Der er nødvendigvis ikke tale om perlevenner i den forstand, men at alle er en del af det trygge fællesskab, hvor alle er inkluderet med hver deres egenskaber og unikke personligheder. Skolens opgave er også at lære eleverne at det store fællesskab rækker langt ud over Sankt Pauls Skoles arealer. Menneskeligheden og medmenneske-ligheden strækker sig ud over landets grænser, og hvert år ved fasteaktionen indsamler vi penge til nødlidende børn i den 3. verden. Ved dette års fasteaktion valgte vi, sammen med mange af de andre katolske skoler, at støtte Caritas´ projekt i et verdens allerfattigste lande, Niger. Projektet var et to-årigt projekt(2012-2014), som støttede normadebørns skolegang i Niger, og målet var at indsamle 300.000 kr. i løbet af de to år, og det ønskede beløb var indsamlet i 2014. På skolen indsamlede vi 5072 kr. ved årets fasteaktion, og efter selve fasteaktionen fik vi besøg af repræsentant fra Caritas, som netop havde besøgt Niger, og hun viste eleverne billeder af de projekter, som fasteindsamlingen støttede. Eleverne vil gerne hjælpe. Det oplever vi i hverdagen, hvor de på tværs af klassetrin kerer sig om – og hjælper hinanden. Men de er også meget opmærksomme på at hjælpe andre, som ikke har samme muligheder og materielle goder, som dem selv. I september måned fik vi en henvendelse fra Caritas vedr. uddeling af avisen ”Verdens bedste nyheder”, som bl.a. omhandlede konkrete resultater af udviklingshjælpen. På trods af at uddelingen var en fredag morgen kl. 6.45 på Høje Taastrup Station, var der straks en del elever fra 6. og 8. klasse, som meldte sig til opgaven, og det var en fornøjelse at opleve, hvor positive og energiske, eleverne i løbet af 1½ time havde fået delt alle aviser ud. Vi har således et ønske om, at eleverne får indsigt i - samt forståelse for den globaliserede verden, vi lever i. Elevernes viden om andre landes kulturbaggrunde øges, når de ved selvsyn konstaterer forskelle og ligheder ift. deres hjemland. Denne udvidelse af elevernes horisont kan være medvirkende til at give eleverne forståelse og tolerance for andre kulturer. I foråret 2014 besluttede bestyrelsen, efter indstilling fra lærere og ledelse, at 8. klasses lejrskole fremover afholdes i Rom. Som katolsk skole giver det god mening

34

med en fast lejrskoletur/dannelsesrejse til Rom pga. Roms/ Vatikanets status som den katolske kirkes centrum. Vi ønsker, at alle elever får en viden om de katolske værdier og traditioner, og fra skoleåret 2014/2015 er der også åbnet op for muligheden for, at ikke- katolske elever kan deltage i en årlig skolemesse sammen med de katolske elever. Og som en ekstraordinær aktivitet besøger 9. klasse i uge 41 Berlin, hvor eleverne guides gennem Tysklands kultur og historie med afsæt i byen, Berlin. Eleverne får også rig mulighed for at benytte deres tyske sprogkundskaber, således at de er klædt godt på til de kommende afsluttende prøver. Skolen har også en forpligtigelse til at lære eleverne at indgå i de demokratiske beslutningsprocesser i samfundet. Det sker bl.a. via vores elevråd, hvor elevrådet har mulighed for at få en reel medindflydelse på deres hverdag på skolen. Elevrådet vælges hvert år, og repræsentanterne afholder, sammen med kontaktlæreren, møder med dagsordner og referater, og en af elevrådets opgaver er at være med til at beslutte, hvad de økonomiske midler, der er elevernes kasse, skal bruges til. Pengene i elevernes kasse er indsamlet ved den årlige markedsdag, og i år blev overskuddet fra markedsdagen på 14.049 kr., og det samlede beløb i elevernes kasse er på 47.269 kr. Ud over dannelsesaspektet er skolens primære opgave at bibringe eleverne faglige kompetencer og kvalifikationer. Siden sidste årsmøde har den nye skolereform været et centralt tema i skoledebatten. En skolereform, som trådte i kraft pr. 1. august 2014, og en skolereform, som tog sit afsæt i et ønske om at øge fagligheden i grundskolen. 15-17 % af eleverne forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, og med en længere skoledag og mindre fritid til de danske skolelever, erkendte undervisningsminister Christine Antorini i efteråret 2013, at denne skolereform vil skabe store skolepolitiske forandringer, som ikke er set i mange år. Som privatskole er vi ikke automatisk bundet op på de nye tiltag, der er i reformen, men vi kan tilkoble os og måske videreudvikle nogle af de gode intentioner, der er i skolereformen, ift. de ønsker og værdier vi har for at drive skole. Og det vi gjort. Fra skoleåret 2014/2015 har vi givet eleverne lidt flere lektioner, dog ikke således at vi har øget skoledagen længere end til kl. 15.15, som er det sluttidspunkt for skoledagen, der altid har været. Vi ønsker nemlig, at eleverne også har fritid. ”Frihed og fritid er ikke det samme. Frihed er en forudsætning for stort set alt godt i livet, og vi ved, at frivillighed sandsynliggør succes, mens modvillighed sandsynliggør fiasko. Det gælder også i skolen. Så hvis undervisningspligten skal fungere efter hensigten, er den nødt til at virke engagerende på eleverne. Ellers gør den mere skade end gavn.” (citat af Hans Henrik Knoop, DPU). At øge undervisningsmængden skal give mening. I skolereformen lå en hensigt om at øge timetallet i fagene dansk og matematik.

35

På skolen har vi gennem flere år haft et højt lektionstal i nævnte fag. Vi har valgt at indføre engelsk fra 1. klasse og tysk fra 5. klasse. I skolereformen ligger den understøttende undervisning ud over undervisningen i fagene. Tiden til den understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisningen i fagene. Den understøttende undervisning kan have både et direkte fagrelateret indhold og et bredere sigte, som f.eks. aktiviteter, som styrker elevernes lærings-parathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. På skolen har vi valgt at inddrage pædagogerne i den understøttende undervisning. Det er en naturlig forlængelse af samarbejdet ml. lærere og pædagogiske assistenter, som vi igangsatte i 2009. Skolereformen åbner også op for muligheden for holddannelse i undervisningen. Det er ikke struktureret som et fag, men på skolen har vi valgt at oprette faget ”Ressourcetimer/holdundervisning”, hvor både dansk- og matematiklærer er til stede i samme lektion, to gange ugentligt, og her er der i høj grad mulighed for at arbejde differentieret i klassefællesskabet eller ved holddannelse. Tankevækkende er det, at allerede i år 50 e. Kr. udtalte den spanske retoriker, Quintilian følgende: ” En forudsætning for god skoleundervisning er det, at læreren tager graden af elevernes modtagelighed i betragtning, og at han ikke underviser hen over hovederne på dem, for kar med snævre åbninger tager ikke imod væske, hvis alt for meget hældes ud over dem på én gang, men de fyldes let, hvis man hælder i en tynd og jævn stråle eller måske endda dråbe for dråbe. Heraf følger, at læreren må tage hensyn til sin klasses almindelige niveau, men egentlig også, at undervisningen må individualiseres, således at der tages hensyn til elevernes forskellige karakter, så at den forsagte og den kny, den utålmodige og den lade, den følsomme og den robuste anspores til arbejde på forskellig måde.” Undervisningsdifferentiering blev implementeret i skolelovgivningen i 1993, men det kan være en svær opgave med 24 elever i klassen. Med mange delelektioner i forskellige fag samt de ekstra ressourcetimer med ekstra lærere er mulighederne skabt for at arbejde differentieret, så alle elever opnår så optimal en læring som muligt. Grundtvig beskriver lærerpersonligheden som et spørgsmål om ånd, om åndfuldhed. Den åndefulde lærer udstråler at være et levende menneske, der søger at aflure og afprøve undervisningens muligheder. Læreren har et kærligt væsen og en tro på det gode i eleverne, således at hvert enkelt barn kan udvikles ud fra det indre potentiale, det besidder. Forudsætningen for begejstringen er, at lærer og elev har gensidig respekt for hinanden, at begge parter lytter til hinanden og vedgår, at de kan lære af hinanden. Det var det Grundtvig kaldte den levende vekselvirkning. Læreren skal stille op som den mur, eleverne kan spille bold op ad. Læreren skal også være modspiller og i en god forstand få eleverne til at stå på tæer. Læreren skal med hele sin

36

personlighed leve op til sin opgave i lærer-elevforholdet og træde i karakter. Alt dette skal foregå i tidsrummet ml. kl. 7.45-15.15. Det er de store strukturelle forandringer, som lærernes nye arbejdstidsregler har medført. Arbejdstidsforhandlingerne ml. Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening udspillede sig midt i offentliggørelsen af den nye skolereform, og finansminister Bjarne Corydon kom på banen med udmeldingen om, at ønsket var en normalisering af lærernes arbejdstid. Og Bjarne Corydon fik sin normalisering af arbejdstiden. Siden sidste årsmøde har ledelse og lærere i fællesskab arbejdet med de nye arbejdstidsregler for at finde en model, der passer til Sankt Pauls Skole. Vi har valgt fuld tilstedeværelse, således at lærerne er på skolen fra kl. 7.45-15.15 tirsdag til fredag og mandag møder lærerne kl. 7.45-15.45. Derefter har lærerne fri. Det er en meget anderledes måde at være lærer på, hvilket medfører ikke kun strukturelle, men også værdimæssige forandringer, og der er ingen tvivl om, at det er en proces for lærerne at skulle vænne sig til, at alt arbejde ligger inden for et særligt tidsrum. På trods af den turbulente tid og de store omvæltninger som både lærerlockouten og Lov 409 om lærernes arbejdstid har medført for lærerne, har skolens lærere hele tiden haft fokus på at skabe en god undervisning for eleverne. Naturligvis har forandringerne medført mange spekulationer og bekymringer hos lærerne, men den negativitet, som i flere perioder har været omtalt i medierne, er ikke noget vi har oplevet på Sankt Pauls Skole. Lærerne har intentionen om at gøre deres arbejde så godt som muligt under de eksisterende rammer, med det ene formål at lave så god en skole som muligt. Det er noget lærerne skal have stor ros for, og det er noget vi alle skal værdsætte. Solstrålen Perioden siden sidste årsmøde har også været en turbulent tid for personalet i Solstrålen. Sfo-leder Ivan Zimmermann døde den 24. november 2013 efter kort tids sygdom. Ivan blev ansat den 1. marts 2007 til en sfo, som var meget anderledes, end den vi har i dag. Det var Ivan, der skabte Solstrålen, og Ivan har gennem alle årene givet så mange oplevelser og megen glæde til alle børn og voksne på skolen. Det har været en hård tid for Solstrålens personale, som stod Ivan nær, men midt i sorgen har pædagogerne også haft fokus på at køre Solstrålen videre, både i Ivans ånd, med de aktiviteter, som han igangsatte, men også med nye idéer og tiltag. Og det var både en stor glæde og et af Ivans ønsker, at Pia Steffensen pr. sagde ja til at overtage ledelsen af Solstrålen.

37

Personalet i Solstrålen skal roses for at være meget omstillingsparate. Da vi i 2009 indførte pædagogiske assistenter, hvor pædagogerne i højere grad skulle samarbejde med lærerne gik pædagogerne positivt til opgaven. Det samme har været tilfældet vedr. den understøttende undervisning, hvor pædagogerne selv er ansvarlige for undervisning af eleverne fra 1.-6. klasse i enkelte ugentlige lektioner, så påtager de sig opgaven med et åbent sind og et væld af kreative idéer. Understøttende undervisning er selvfølgelig helt nyt og noget, der skal videreudvikles, men der er ingen tvivl om, at lærerne og pædagogerne kan berige hinanden med de forskellige faglige kvalifikationer og kompetencer, de hver især besidder. Personale Den 14. februar 2014 døde lærer Fabiana Martinez efter flere års sygdom. Fabiana var med til at starte skolen, og selv om hun gik på pension i 2010, forblev hun ved med at være en stor del af skolen. Fabiana deltog i skolemesserne og i arrangementer for katolske familier, hun bandt skolens adventskrans og hun holdt øje med skolen i ferierne, Fabiana lavede den årlige flæskesteg og Santiago kage til skolens ansatte. Fabiana var indbegrebet af Sankt Pauls Skoles værdier, hun besad en utrolig hjertelighed, en menneskelighed og en medmenneskelighed. Det har således været et år, præget af sorg, men heldigvis også af glæder. Den 6. januar 2014 havde vi den store glæde, at pædagog Pia Steffensen, efter en længere periode som konstitueret leder, en opgave, som hun løftede flot, sagde ja til at blive leder af Solstrålen. Lærer Anne-Edith Forchammer gik på pension den 31. juli 2014, efter 13 års ansættelse på skolen. Administrativ afdelingsleder Peter Nielsen fratrådte sin stilling pr. 31. juli 2014. Den 1. august 2014 kunne vi med glæde og stor ære markere, at lærer Steen Holst havde været ansat 30 år på skolen. Jubilæet blev fejret den 25. august 2014 ved en hyggelig sammenkomst blandt de ansatte. Pr. 1. august 2014 havde vi også den glæde at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere. Lærer Line og Christensen og viceskoleleder Søren Thastrup Birn, og lærer Povl Andresen, som var ansat i en tidsbegrænset stilling i skoleåret 2013/2014 blev fastansat. Og pr. 1. september 2014 kunne vi med glæde byde velkommen til pædagog Frank Sanoh.

38

Afrunding I en forandringens tid, hvor alting udvikles med hastige skridt, en tid, hvor synet på skolen og det at være lærer ændres, er det vigtigt at følge med udviklingen, men lige så vigtigt en gang imellem at stoppe op og stille spørgsmålene ”Giver det mening for os? Er det sådan, vi vil lave skole? Hvad er målet med vores dannelse og uddannelse af eleverne? Og i vores konstante søge efter at gøre det rette, kan vi rette blikket på det, som 2. vatikanerkoncilet har fastslået som den katolske skoles natur: ”I ganske samme omfang som andre skoler har den katolske skole en kulturel målsætning og søger at uddanne til humanitet. Men dens særkende er skabelsen af et skolemiljø, hvor evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende.”(GravissiumEducationis) Tak til skolens ansatte for jeres indsats, tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde og en tak til jer forældre for jeres deltagelse i skolens liv i det forgangne år. Vinni Christophersen Skoleleder

.

39

1.række fra venstre:

Dorthe Kornholt(DK);Julie Køhler Steensgaard(JK), lærerrådsformand,; Katalin

Lund(Lu);Camilla Wiborg(CW); Sofie Burgaard Breuning(SB)tillidsrep.; Susanne

Nielsen(SN), serviceassistent;; Helene Juul Nielsen(HJ) 2.række fra venstre:

Susanne Ikast Ottosen(Ot), regnskabsfører; Tony Rossi Lundby(TL); Ayisha Dietz(AD);

Pia Steffensen(PS), sfo-leder; Jette Pehrson(JP); Eva Bak Meldgaard(EBM), sekretær; Christine Elmdam(El), børnehaveklasseleder; Suzanna Donatsky Knudsen(SK), sikkerhedsrep.; Vinni Christophersen(VC), skoleleder 3.række fra venstre:

Steen Holst(Ho); Povl Andresen(PA); Henrik Nissen(HN); Søren Thastrup Birn(ST),

viceskoleleder; Keld Frandsen(KF); Line Christensen(LC); Bjarne Heegaard(BH), pedel

Øvrige ansatte:

Steen Nørlev(Nø); Berit Pensdorf(BP); Marianne Bjergfeldt(MB)

40

Skolens kendetegn er det kristne symbol <<træet>>. Det står for vækst, livskraft og den evige tro.

Derfor fejrer vi forårets komme med at synge en hyldestsang til skolens kastanietræ.