I

—

2 DANSK VEJTIDSSKR1FT NR. 2 • 1990

Passiv eller aktiv sikkerhedfor motorcyklister?

Hvert år kommer Ca. 800 motorcyklister til skade på det danske vejnet, ogomtrent 40 af disse dør af deres kvæstelser. Et stort antal pådrager sig desuden varige mén.

Uheld og fugereparationerI uheldsstatistikker for motorcykel-uheld kan det ses, at omtrent 2OWo afuheldene sker i vådt føre, men kun Ca.91Vo sker mens der er registreret nedbørsamtidig. Tallene indikerer, at uheldshyppigheden er større når vejen er vådeller fugtig, end når der forekommernedbør. Noget kunne tyde på, at der erforhold på vejbanen, som modvirker tilat motorcyklisten fejlbedømmer friktionsevnen ved vejbelægningen. Specieltglatte emner, såsom kloakdæksler ogfodgængerfelter, søger motorcyklisteraltid at undgå, men de mørke bitumenflader ved båndforsegling er det vanskeligt at opdage som motorcyklist førenddet er for sent.Færdselspolitiet påviste allerede i efteråret 1986, at disse bitumenfuger er glatte og farlige. Herefter udsendte Vejdirektoratet et forbud mod at anvendedenne form for båndforsegling(Cirkulæreskrivelse nr. 50/jour. nr.A01-F120-86) i bredde på over 3 cm ilangsgående bånd.Forbudet mod brug af revneforseglingblev fulgt op af Vej direktoratet ved Cirkulæreskrivelse nr. 62 af 1. sept.1987/jour. nr. AOl-F121-02, hvor derblev foreskrevet nye foreløbige retningslinier for udførelse af revneforsegling og renovering af eksisterende revneforseglinger.I november 1988 blev emnet omtalt påmøde i Rådet for Større Færdselssikkerhed, idet Danske Motorcyklisters Råd,DMC, ikke kunne observere, at de glatte bitumenfuger generelt var blevet udbedret. Særlig opmærksomhed rettesimod Cirkulæreskrivelse nr. 62, idetkun få Amter havde bragt friktionen optil de stillede krav.Den dag i dag er der fortsat mange kilometer glatte bitumenfuger, som udgøren potentiel fare for motorcyklisterne,dette til trods for, at der er gået 3 år siden Vej direktoratets forbud blev bekendtgjort.

Uheld og autoværnUheldsstatistikkerne for motorcyklisterviser, at omtrent halvdelen af uheld ogpersonskader sker i forbindelse medkurver, og ca. 10% af disse har statistisk risiko for at ramme et autoværnnår de forlader vejbanen, ligger det i sagens natur, at autoværn er særlig farligtfor motorcyklister.I 1986 ramte 11 motorcyklister et auto-værn, og af samtlige dræbte motorcyklister i 1986 havde ca. 93% kraniebrudeller læsioner i flere kropsområder;nogle af disse skyldtes autoværn.Der er dog mulighed for at mindske risikoen for personer, som ved færdselsuheld rammer et autoværn.I vesttyskland og Sverige har man introduceret »Sigma<-profilet til afløsningfor 1-profilerne som stolper til stålautoværn. »Sigma<-profilet har afrundede hjørner, som giver mindre risiko forkvæstelser af alvorlig karakter.Endvidere har man i Vesttyskland udviklet nogle kapper af polystyrol til atmontere på stolperne på stålautoværn.Forsøg på et retsmidicinsk institut iHeidelberg har påvist, at sådanne slagdæmpere kan være i stand til at forhindre amputationer af arme eller ben.Både »Sigma«-profilet og polystyrolkapperne er nu introduceret på det danske marked for autoværn.Det vil alene med foranstaltninger påautoværn være muligt at redde menneskeliv, samt forhindre alvorlige læsioner af de, som ikke dræbes øjeblikkeligtved slaget.Selv om Førdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157 ikke direkteomtaler forbedring af friktionen på afbitumenfuger, men kun omtaler foranstaltninger med hensyn til autoværn, såer begge emner aktuelle når indsatsenfor en halvering af færdselsuheldeneskal føres ud i livet. Med dette mål forøje, vil det derfor være nødvendigt at deforskellige vejmyndigheder også giverderes bidrag til at mindske ulykkestallene gennem foranstaltninger tilgavn for de »blode< motorcyklister.

MÅNEDENS SYNSPUNKT:Af Akademiingeniør, HD Rolf Skovlykke,medlem af Rådet for større færdseissikkerhed for Danske Motorcyklisters råd.

DanskVejtidsskriftISSN 0011-6548

Udgivet af Dansk Vejtidsskrifl ApS,reg. nr. 0279.

Medlemsblad forDansk Amtss’ejingeniørforening.

ivleddelsesbiad forAmtskommunernes vejsæsener,Vejdirektoratet,Traf ikministeriet,Dansk Vejhistorisk Selskab.

Redaktion:Civ. ing. Svend Tofting (ansv.)Bygaden 48, 9000 Alborg98 15 6222 og 98 18 08 53 (aften) . Fax. 98 IS 2009.Civ. ing. A. 0. HaugaardSondervangen 104, 3460 Birkerød42878577 og 4281 1438 (aften). Fax. 42878922.

Redaktionelle medarbejdere:Presseehef Hans Dam, Vejdirektoratet.L’dviklingschef, civiløkonom. H. Elkjær Kaas, ColasCiv. ing. Ole Bach, CowiconsnllDir. Poul Kjærgaard Brancheforeningen for leverandøreraf entreprenørmateriel.Civ. ing. G. Christiansen, Dansk Vejhistori.sk Selskab.Professor. cix. ing. H. H. Ravn.

Lokalredaklører i Amterne:Roskilde . Jørgen ThorsgaardStorstrom Hans Chr. PleidrupRibe Eigil Kjær SonderbyViborg Søren Kølsier PedersenBornholm Hardy PedersenÅrhus Gert OlsenSønderjylland Bent JohnsenFyn Jens HjærgårdFrederiksborg Finn A. OlsenRingkøbing Flemming VsentsikeNordjylland Ss end TøftingVejle . . . Jens Erik B. PedersenVestsjælland . . Frank Hagerup

Annoncer, salg og administration:A. 0. HaugaardMaglebjergvej 6, 2800 Lyngby42 87 85 77 og 42 81 14 38 (aften) . Fax. 42 87 89 22

Sats, reproduktion og tryk:Grafisk DesignNørregade 8, 9640 FarsøTelf. 98631133 . Fax. 986320 IS.

Abonnementspris:Kr. 260,- + moms om året for II numre.

Løssalg:Kr. 26,. + moms.

Medlem at:

Fåesse

Oplag:1.200 eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for periodenI. juli 1988-30. juni 1989.

Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionensopfattelse.

INDHOLD:Månedens synspunkt:Passiv eller aktiv vikkerhed for molorcyklister’ 2

Lokal kampagne om tra[tksignaler 3

[andanlæggene ved Storehæltsforbindelsen II

Åbent brev til Jens Rørbech . . I 9

Åbent svar til stadsingeniar Benny Hartltoj 18

Kommentar til månedens svnspnnkl januar 19

Ministerielle afgørelser 19

Nyt fra vejsektorens leverandører 20

Nyt fra Vejdirektoratet 21

Kalenderen 22

Dansk Anttsvejingeniorforening 22

Personalia. 22

Møder i Vej- & Byplanforeningett 24

Mini.sterielle afgørelser 24

DANSK VEJTIDSSKRJFT NR. 2 • 1990 3

Lokal kampagne omtrafiksignalerAf civilingeniør Harry Lahrmann, Aalborg Universitetscenter, tidligereAalborg kommune og akademiingeniør Niels Ulrich Clausen, driftsog anlægsforvaltningen, Aalborg kommune.

Pas på dig selv - brug trafiklyset - var hovedtemaet i en kampagne omtrafiksignaler, som Aalborg trafiksikkerhedsudvalg i efteråret 1989gennemførte. Kampagnen er den hidtil mest omfattende, udvalgethar gennemført. Omkostningerne var på 320.000 kr., hvoraf næstenhalvdelen blev betalt af en sponsor. Kampagnen blev åbnet af daværende justitsminister H. P. Clausen. 76% af Aalborgs indbyggere havde efter kampagnen lagt mærke til den, heraf havde 79% opfattetkampagnens budskab rigtigt eller delvis rigtigt.

Baggrund lig kapacitet i krydsene. Sik- 25% af alle ulykker/år - skerI Aalborg kommune har vi kerhedsmæssigt giver trafik- således i signalreguleredeomkring 100 signalregulere- lysene imidlertid ofte store kryds.de kryds. Langt de fleste er problemer. Omkring 200 Ulykker i disse kryds er der-etableret for at sikre en rime- ulykker/år - svarende til Ca. med et af vore største trafik-

illu h6’dc/6’r v/DEA.

Det tyske Texaco er blevet til DEA. DEA Mineraloel AG

1Juli 1989.

begyndte forretningsvirksomhed i Vesttyskland den

Skont nyeste olieselskab, er DEA allerede et af de

dieselolie. smoreprodukter og fyringsolier m. v. natur-

stoste mærker i Vesttyskland. DEA tilbyder Dem stor-

ligvis også bitumen til vejbvgning og industri. Nyligt

udvidede vi vore bitumentyper med

driftens sikkerhed, dynamik og evne til nyskabelse.

Omfattende forskningsaktiviteter og moderne kæmpe-

Deaflex. en polymer modificeret bitumen.

raffinaderier med højtudviklet produktionsteknik ga

ranterer kvalitetsprodukter, som De kan have tillid til.

Vort produkt sortiment omfatter foruden benzin,

Kontakt venligst vort danske bitumenagentur:

Mogens Welling. Kulsvierparken 13 DK-2800 Lyngby

Tlf: 42876316 Fax: 45931016

S4... hvåd v/k811 g’øre farDem!

Aalborgtrafiksikkerhedsudvalg

Trafiksikkerhedsudvalgetblev nedsat i 1983 og består af repræsentanter forAalborg Politi og tekniskforvaltning.

Udvalget oplyser om lokale trafiksikkerhedsforhold og - problemer oghar bl.a. gennemførtkampagner om venstresvingere, cykelstier, lys ogreflekser, busser og cykel-stier, sikkerhedsseler ogstyrthjelme, skolepatruljen og signalanlæg.

I 1990 gennemfører trafiksikkerhedsudvalget enstørre kampagne om cykelhjelme.

1

4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.2 • 1990

sikkerhedsproblemer. Vej-og trafikteknisk forsøger viløbende at forbedre trafiklysenes sikkerhed, men ofte erdet svært at anvise sikre vej-og trafiktekniske forbedringer. Hertil kommer, at midlerne i vejsektoren i disse årer meget begrænsede, hvilketgør, at større mere radikaleombygninger sjældent kommer på tale.På den baggrund er det nærliggende af forsøge kampagnevejen til bekæmpelse afulykkerne i de signalregulerede kryds.

Ulykker i signalreguleredekrydsCa. V3 af ulykkerne i de signalregulerede kryds er primære konflikter, d.v.s. tværkollisioner, hvor den ene afparterne er kørt over forrødt.

Rødkørerne kan deles i firegrupper:

1. Følger med.D.v.s. trafikanter - primært bilister - der ved køkørsel følger strømmenlangt ind i den gule faseog tit ind i den røde fase.Som vej bestyrelse harman et lidt ambivalentforhold til denne gruppe.På den ene side går detselvfølgelig galt, hvis formange følger med, menpå den anden side forøgeskrydsenes praktiske kapacitet, når nogle bruger noget af sikkerhedstiden tilat komme igennem krydsene. Der sker næppe særlig mange ulykker i dennegruppe, fordi fænomenetoftest optræder i myldretiden, hvor de første trafikanter i tværretningensom regel holder stille vedstopstregen og dermed,om nødvendigt, kan ventetil »følge med« gruppener afviklet.

2. Fritkorende sent gult ellertidligt rødtGruppen omfatter trafikanter - bilister, men i højgrad også cyklister - der

helt bevidst kører på signalets mellemtider.Gruppen omfatter givetvis en stor del af uheldenemed rødkørerne. Trafikanterne tror, at de kangennemskue signalet,men bliver fanget, f.eks.fordi de ikke forudser en»flyvende< start for grønti tværretningen.

3. Bevidst over for rødtGruppen omfatter trafikanter der - også langt inde i den røde fase - heltbevidst kører frem forrødt.Det kan f.eks. være sentom natten, hvor der ikkeer andre trafikanter i nærheden, eller for cyklistersvedkommende et højre-sving eller passage af et Tkryds på overliggeren iT’et.Det er uvist om dennegruppe giver særlig mange uheld. Det er dog sandsynligt at antage »at nårdu gør noget ulovligt, erdu særlig agtpågivende«.

4. Ubevidst over for rødtGruppen omfatter situationen, hvor trafikantenoverhovedet ikke registrerer, at signalet viser rødt.Det er uvist, hvor stor endel af ulykkerne, der ligger i denne gruppe.

Ca. 2/3 af ulykkerne i de signalregulerede kryds er sekundære konflikter. Det erprimært svingningsulykker,hvor begge parter har haftgrønt lys og hvor konfliktener reguleret af de almindeligevigepligtsbestemmelser. Etfællestræk ved denne gruppeer, at trafikanterne medgrønt lys og uden vigepligtofte har en blind tillid til, atde andre holder tilbage, somde skal. Det er hypotesen, atde ikke vigepligtige trafikanter er mindre agtpågivende isignalregulerede kryds end iuregulerede kryds.Det grønne lys giver dem enfast tro på, at det er udenproblemer at passere krydset. Det kunne være ønske-

ligt, at disse trafikanter i højere grad var opmærksommepå de vigepligtige trafikanter:

- Det er bilisten, der kørerligeud for grønt - han børvære opmærksom på biler, der holder for venstresving.

- Det er cyklisten, der kørerligeud for grønt - han børvære opmærksom på både de højre- og venstre-svingende biler.

- det er fodgængerne, derpasserer fodgængerfeltetfor grønt - de bør ogsåholde øje med de højre-og venstresvingende biler.

Kampagnens målog indholdPå baggrund af ovenståendevurdering af ulykkerne erkampagnens mål og indholdfastlagt. Vi havde i trafiksikkerhedsudvalget en del diskussion inden mål og indhold var fastlagt.Det ene udgangspunkt var,

at vi skulle henvende osbredt til alle trafikanter ogmedtage både primær konflikterne (øge respekten fortrafiksignalerne) og sekundær konflikterne (øge trafikanternes opmærksomhed ide signalregulerede kryds -

ikke altid køre på sin ret).Det andet udgangspunkt var,at vi skulle koncentrere osom nogle få af sekundærkonflikterne og her give udvalgte trafikantgrupper nogle gode »staldfiduser«, f.eks.at den ligeudkørende skalhuske at holde øje med bilen,der afventer venstresving.Vi valgte det første udgangspunkt. Kampagnen har således henvendt sig både til de,der ikke overholder reglerne,og til de, der nok følger spillets regler, men til gengældglemmer at orientere sig efterandre trafikanter.

SponsormedvirkenI trafiksikkerhedsudvalgethar vi en del gange benyttet

ELKINGTON— lægger låget på...

ELKINGTON— når der stilles store krav til dæksler og nste.

kan tilbyde færdigdimensionerede overdækningeraf skakte,transport- og montageåbninger kanaler, afløbs- og ventilationsramper. Alle lågkan demonteres, hvorved der opnås en fri lysning uden generende tværrammer.

SØ!4TNER AISRugvænget32 DK-263Oråstrup . Te1efon42997555 Telefax42998583

TARCO VEJ AIS modtager eller afhenteralt gammelt asfalt til genbrug

Der er meget at spare ved at lade os klare bortskaffelsen af dit gamle asfalt. Prisen for såvelmodtagelse som afhentning er meget lav.

immelt asfolt bør ikke deponeres i naturen,den kan omdannes til værdifulde

‘arer.de din og landets økonomi fo’genanvendelse okendtgørelsen pr. 1/7 fbortskaffelse ofaffald,

i/du fremover betaleoonering på konIleret losseiris, hvisra/ten ikkenon vendes.

Gammelt osfaltoparbejdet til værdifuldeog veldefinerede råvarer.

ARCO VEJ A/Sremstiller genbrugsasfaltif høj kvalitet

Genbrug af asfalt vedvedligeholdelse af vejesparer mange penge

1rcoTARCO VEJ A/S

Ridderstien 38, Flelsted, DK-5560 ÅrupTlf. 64 88 17 17

Vores metode er ressourcebesparende. Foruden omkostningerne til transport og deponeringaf den gamle asfalt spares ogsåfølgearbejder som feks. hævning ofkantsten.

Den gamle asfolt kan genbruges iny asfalt. Ellersom ubundet materiale,der erstatter mekanisk stabilt grus,materiale til markveje m.m.

Ring og hør priserne i forbindelsemed din næste opgave. Vi har altidet fordelagtigt tilbud til dig.

Vejafdeling Fyn:Ridderstien 38, Fjelsted

DK-5560 ArupTlf. 64 88 17 47

Vejofdeling Sjælland:Lyngogeren 63

DK-4000 RoskildeTlf. 42 38 05 40

Vejafdeling Jylland:Kongensbro

DK-8643 Ans ByTlf. 86 87 04 22

1IÀico vu *isfremmer genbrug

: TARCO VEJ AIS har siden 1980 fremstillet vejasfalt-materialer ved varmt genbrug afgammelt asfalt.

_ Produktionen foregår på vore 3 stationære asfaltblcindeanlæg på Sjælland, Fyn og i Jylland.

-

6 DANSK VEJTIDSSK RIFT NR. 2 • 1990

sponsorer i vore kampagner,men altid med relativt småbeløb. Det har f.eks. væretbanker og forsikringsselskaber, der har givet refleks-brikker.I forbindelse med dennekampagne besluttede vi atforsøge at få alle omkostningerne dækket ved sponsor-hjælp.Vi bad et reklamebureau omat lave et professionelt kampagneoplæg. Med det påhånden skulle vi forsøge atfinde en sponsor til kampagnen.Bureauet lavede et kampagneoplæg indeholdende slogans og skitser til kampagnemateriale. Prisoverslaget var300.000,- kr. + moms.Med det i hånden var vi klartil sponsorj agten. En oplagtidé var at henvende os til EB-Trafik (tidligere Dansk Signalindustri), der i 30 år harsolgt signalanlæg til Aalborgkommune. Det lykkedes osat forhandle en sponsoraftale på plads med EB-Trafik.EB-Trafik ville dog kun betale 50°7o af udgifterne. Endvidere blev det aftalt, at Aalborg kommune i forbindelsemed kampagnen skulle afprøve EB-Trafiks nye styrings- og overvågningssy

stern til signaler, som firmaetså stillede til rådighed i kampagneperioden. De resterende 50o fik trafiksikkerhedsudvalget som en ekstrabevilling.De samlede kampagneomkostninger på 320.000- kr.ekskl. moms. bestod af følgende udgifter:

Kampagneoplæg:AnnonceringBusreklamerRadiospots:Kampagnemateriale 142.000,-Presse-arrangementer: 15.000,-Markedsundersøgelse 10.000,-

KampagneelementerI samarbejde med sponsorog reklamebureauet blevkampagnens motto fastlagttil »Pas på dig selv - brug trafiklyset«. Ivlottoet skal minde trafikanterne om, at detførst og fremmest er i egeninteresse at respektere trafik-lysene. Samtidig skal manvære opmærksom på de farlige situationer, der kan opstå, når andre trafikanterforsynder sig mod reglerne.

24.000,-84.000,-27.000,-18.000,-

Kampagnen indeholdt følgende elementer:Effektfuld kampagnestartUd over den massekommunikationsindsats som vi selvudformer og betaler, er detafgørende for en kampagneat få en god mediedækning.Der blev derfor gennemførten effektfuld åbning af kampagnen.

Åbningen blev foretaget afdaværende justitsminister H.P. Clausen og indeholdtførst et pressemøde og derefter en officiel åbning på Gl.Torv i Aalborg, hvor ministeren åbnede kampagnenved at slippe tusindvis af balloner i røde, gule og grønnefarver løs.Mediedækningen af kam-

‘LLKainpagnestarten ble i’ indledt med pressemn ode på tekniskforvaltning med daværende justitsminister H. P. Clausensom hovedperson.

TRAFIKSIKKER MILJØM E RCAUI\I Præfabrikerede termoplast, symboler,i’ striber, bogstaver og tal, og andre

ercalinvejstribeprodur

Postbox 92DK-3400 HillerødTelefon 42 26 94 94Telefax 42 26 92 93

(Tdgere: Nortoft S. Agentur ApS)Kamnpagnen blev officielt åbnet på Gammel Torv af H. P.Clausen,

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

pagnestarten var god. Vi fikomtale i alle de lokale aviserog de lokale TV- og radiostationer. Hertil kommer omtale i det regionale TV og regionalradioen.Endelig blev kampagnen omtalt i flere landsdækkendeaviser. Det lykkedes derimodikke at få omtale i DanmarksRadio eller TV 2.Et pressemøde blev endvidere brugt til at knytte kontakter med pressen for en løbende omtale under kampagnen,ligesom der allerede her blevinviteret til et pressemøde efter kampagneperioden medhenblik på, at fortælle omresultaterne.Ved løbende pressekontakterunder kampagnen og gennem det afsluttende pressemøde lykkedes det os at holde den journalistiske interesse for kampagnen ved lige.Til illustration heraf kan detoplyses, at vi hos det lokaledagblad Aalborg Stiftstidende købte 8.370 spalte mm tilannoncer, men fik 9.160spalte mm i redaktionel omtale incl, flere forsideomtaler. Kampagnen var iøvrigtemne for en leder i bladet.Vurderes ressourceindsatsenpå kampagnestarten, var direkte udgifter små i forholdtil effekten. Til gengæld erdet interne timeforbrug meget stort før et sådant arrangement klapper. Den indsatshavde vi helt klart undervurderet på forhånd. For fremtiden vil vi nok lægge merevægt på individuelle journalistiske kontakter og mindrepå større pressemøder.

AvisannoncerKampagnens hovedelementvar 5 avisannoncer, der delsgennem let humoristiske slogans, og tegninger og delsgennem en kort tekst forklarede kampagnens budskaber. Annoncerne blev i kampagneperioden på en månedbragt to gange hver i Aalborg Stiftstidende. AalborgStiftstidende er det eneste lokale dagblad i Aalborg.

En effektundersøgelse viste,at godt 20% havde bemærket kampagnen i avisen (ikkeskelnet mellem annoncer ogredaktionel omtale).

Avurir kr,rers[flra5 og SÅ TRAÆ

BusreklameKampagnens motto og annoncernes slogans blev brugtsom reklamer på buslangsider. Denne del blev startet

nogle dage inden kampagne-perioden, hvor den redaktionelle omtale af kampagne-starten havde sporet interessen ind på signalanlæg. Effekten af busreklamerne varmeget høj. Ca. 60% af de,der havde bemærket kampagnen, havde set budskaberne på busserne.

Plakaterne700 plakater med kampagnens motto blev opsat i vejkanten på lygtepæle m.v.samt på nogle store plakatstandere, som forvaltningenråder over.På forhånd havde vi storeforventninger til plakaternesgennemslagskraft, fordi vimed deres placering langsvejene har en optimal placering i forhold til målgruppenog her ikke skal konkurreremed andre reklamer. Det varderfor overraskende at effektundersøgelsen viste, atkun 6-9% havde bemærketplakaten.Vores eneste forklaring er, atman ikke har forbundet plakaten med kampagnen. Måske var plakaterne for små,måske var det den lille ændring i kampagnens motto (istedet for »Pas på dig selv -

brug trafiklyset<. var plakatens tekst »Pas på dig selv -

brug trafiksproget«) som viforetog på plakaten.Vi tror dog stadig på, at medden rette plakat er plakaterlangs vejene en effektiv ogbillig kommunikationskanalfor en vejbestyrelse.

Aalborg NærradioI kampagnens sidste halvdel,hvor vi forventede at kampagnen var alment kendtsupplerede vi med betalte reklamespots i Aalborg Nærradio. Over en 14-dages periode blev spottene bragt i alt 60gange.I alt 7% angav i effektundersøgelsen, at de havde bemærket kampagnen her.

Det er ikke altid nokat køre på sin ret.

Selvfolgelig er dv din gode ret tilat køre vykle og go over tnr gront lys Helt klartMen derfor ma du alligeve! rkknglemmedetrahkanter der ikke holder sig tilbageBiler og cykler der dommer sig svingetSa husk at sætte farten ned og se dig for— ogsa selvom dv har ret

Du ser ikke rødtnår du sover.

Pas pådig selv- brugtrafiklyset

ons ar i rra,[[arnig i SÅ non

Pas pådig selv- brugtrafiklyset

Der er bilister der praler at at dekører på rygmarven Det er dem der evt kørerigennem krydset uden at opdage at der erredt, og syv ni tretten slipper godt trorVær vagen i trafikken — ogsa fordr egen skyld Det kan kostebuler bonustab og det der erværre Fordi du sover

de.Eksempler fra annonceserie indrykkel i Aa/borg stftstiden

LKampagnep/akaten - heri/ankeret af repræsentanter for britisk og dansk politi.

8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

StreamerklubAalborg trafiksikkerhedsudvalg har ved tidligere kampagner delt bagrudestreamers ud til privatbilister. Erfaringen herfra er, at det erforholdsvis let at komme afmed streamerne, hvorimoddet er langt sværere at fåmodtagerne til at sætte dem ibagruden.Vi besluttede derfor i forbindelse med denne kampage atstarte en streamerklub i trafiksikkerhedsudvalget. Idéener, at bilister melder sig ind iklubben. I forbindelse medvore kampagner får klubbens medlemmer en streamer, som de placerer i bagruden. Under kampagnentrækkes lod om et par præmier blandt klubbens medlemmer, som dog kun kommer til udbetaling, hvis etkontrolbesøg bekræfter, atvinderen har streameren ibagruden.

Vi fik ialt kun ca. 120 medlemmer.Det er slet ikke tilstrækkeligtil, at streamerne bliver nogetman ser i trafikken, hvilketda også ses af, at ingen i effektundersøgelsen angav, atde havde bemærket bagrudestreamerne.

Møder med interessegrupperSom led i kampagnen afholdt trafiksikkerhedsudvalget en række orienteringsmøder for udvalgte interesse-grupper - primært professionelle brugere (chauffører,kørelærere, Falck, brandvæsen m.fl.). Vores sponsor,EB-Trafik, demonstreredeherudover det styrings- ogovervågningssystem, der ikampagneperioden var koblet op på en del af Aalborgssignalanlæg. På denne mådefik grupperne en dybere forståelse for kampagnens baggrund samt en viden om,

hvordan man med moderneEDB-teknik kan lave en fleksibel trafikafvikling og reducere trafikkens miljøgener.Møderne med interessegrupperne havde ikke den heltstore tilslutning - vi afholdt ialt 4 møder.Erfaringerne med disse møder er, at de direkte omkostninger er små, men til gengæld kræves et ret stort tidsforbrug. Vi var for sent udemed invitationerne og burdehave fulgt de skriftlige mvitationer tæt op med telefoniske kontakter. Alt i alt ermetoden nok mindre velegnet til en så bred kampagnesom denne.

Effektundersøgelse -

markedsundersøgelseI forbindelse med kampagnen blev der gennemført enmarkedsundersøgelse til belysning af såvel trafikanter-nes holdning som deres opmærksomhed og syn påkampagnen.Dele af denne undersøgelseer refereret i omtalen af deenkelte kampagneelementer.Undersøgelsen er foretaget ito omgange - første gang den5. oktober - ca. i uge efterkampagnestart. Anden runde blev gennemført 26. oktober, hvor de planlagte kampagneaktiviteter sluttede.Ud over at få indblik i trafikanternes holdninger tilproblemstillingen i al almindelighed samt at undersøgekampagnens kommunikationseffekt (hvor mange derhar bemærket den), var detogså et mål i sig selv at sehvor stor forskel, der villevære på holdninger og kendskab såvel i begyndelsen somi slutningen af kampagneforløbet.Sammenfattende giver mar

kedsundersøgelsen grundlagfor følgende konklusion:- Kommunikationskampag

nen må betragtes som ensucces, idet 767o af mål-gruppen (Aalborg kommunes indbyggere) har væretopmærksom på den.

- Kun l8Wo har ikke opfattetbudskabet helt eller delvistrigtigt.

- Der er ikke de helt storeforskelle på de to undersøgelsers resultater (begyndelse/slutning), den højekommunikationseffekt afførste undersøgelse holderkampagneperioden igennem.

Effekt - adfærd og uheldEn gang umiddelbart førkampagnen og 3 gange i løbet af kampagnen observerede vi »rødkørere« i 2 udvalgte kryds.Bedømt ud fra disse observationer har vi ikke kunnetkonstatere nogen ændring aftrafikanternes adfærd. Stortset var der lige så mange efter kampagnen startede somfør, der kørte over for rødt.Observationer har dog væretfor få til, at noget sikkertkan udledes - bl.a. har antallet af observationer før kampagnestarten kun været 1mod 3 efter.Hvor vidt kampagnen så resulterer i, at trafikanterneorienterer sig bedre, inden dekører ind i et signalreguleretkryds, kan vi ikke ud fra vore observationer svare på.Fik vi så færre uheld i de signalregulerede kryds? Vi veddet endnu ikke, og sandsynligvis vil vi ikke få så storeændringer, at vi med sikkerhed kan sige, at kampagnenhar sparet uheld. Derimodtror vi, at kampagnen harværet med til at skabe forståelse for trafiksikkerheden.

Der blev sat 700 plakater op langs vejene i Aalborg.

Er du også farvesikker9 pa dig selv-brug tmfikspioget

Bagrudestreameren blev udsendt til streamerklubbens medlemmer.

Bituflex fra Phønix:Stabil om sommerenog fleksibel omvinterenBituflex-asfalt indeholder enbitumen tilsat forskelligepolymere forbindelser. Resultateter en vejbelægning med godehelårsegenskaber: ForbedretfleksibUitet om vinteren og størrestabilitet i sommervarmen. Detforlænger belægningens levetid.

Bituflex er specielt velegnet tiltung trafik og er et effektivtmiddel mod sporkørsel ogfrostskader i slid laget.

Kontakt Phønix Vej og få mere atvide.

PHØNIX VEJAIS Phønix Contractors6600 VejenTlf. 7536 1111

Hovedvej syd for Viborg udført med Phønix Bituflex

10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

Opmærksomheden omkring kampagnen er fra undersøgelse I til undersøgelse 2 steget for såvel Aalborg Stiftstidende som forplakater, radio og er isærmarkant for busser, hvoropmærksomhedsværdienviser sig særdeles høj allerede efter den første uge afkampagneforløbet.

Også her er kampagnenshovedbudskab: »Du skalikke føle dig sikker, selvom du har grønt«, blevet

Ved periodens/kampagnens afslutning tilkendegiver kun 24%, at man ikkepå én eller anden måde harværet opmærksom på kampagnen.Med andre ord er kampagnen blevet bemærket af76% af alle trafikanter iAalborg kommune. Allerede på et meget tidligt tids-

forstærket. Det samme gørsig gældende med det afledede delvist rigtige svar»stop for rødt< medens ka

punkt i kampagneforløbet(1 uge efter start) var kendskabt til kampagnen over70%, hvilket vi tillader osat tilskrive den effektfulekampagnestart.

mouflagepostulatet »Paspå børn i trafikken« er faldet tilsvarende fra første tilanden runde.

En evt, senere opfølgning afkampagnen og gennemførelse af andre lokale kampagner forventer vi på lidt længere sigt vil slå måleligt igennem på uheldssiden.

Gode rådVi vil gerne, på baggrund afdenne kampagne, give nogleråd til andre vejbestyrelser,der påtænker at lave trafiksikkerhedskampagner:

- Pas på med officielle arrangementer. Oftest er de nødvendige for at skabe opmærksomhed om en kampagne og tynger umiddelbart ikke budgettet retmeget, men den nødvendige arbejdsindsats kræver etstort internt tidsforbrug.

- Pressemøder kræver ogsåmegen forberedelse og effekten er usikker. Benytistedet individuelle pressekontakter. Arbejdsindsatsen er mindre, og det er lettere at sikre sig, at den redaktionelle omtale ikkekommer til at sløre kampagnens budskaber.

- Busreklamer har en storgennemslagskraft, men erogså kostbare. Plakaternelangs vejene viste i dennekampagne ikke så stor effekt. Vi tror dog stadig, atplakater langs vejene medden rette udformning vilvære effektive. Vi har hersom vejbestyrelse en gratisreklameplads, som kommercielle firmaer ville betale formuer for at få lov tilat benytte, og det skal viselvfølgelig udnytte til egnebudskaber.

- Avisannoncer (i Aalborg)er meget dyre, og effektenbegrænset. En husstandsomdelt forlder som hoved-element i kampagnen villenok have haft større effekt.

- Radiospots er en ny kommunikationskanal og voreerfaringer er meget begrænsede, men umiddelbart synes effekten lille iforhold til prisen.

Undersøgelsen, som blev gennemført i uge efter kampagne-start og 3 uger senere, havde 3 hovedspørgsmål, og hoved-resultaterne af de 2 runder blev følgende:

Spørgsmål 1: Når De selv har grønt lys, er De så opmærksom på, om den svingende trafik holder tilbage?

Ja Ja, for Nej, kun Nej Ej Total Antalaltid det meste af og til aldrig besvaret

5. okt. 89 63% 28% 8% 1% - 100% 204

26. okt. 89 67% 24% 4% 3% 1% 100% 237

Vi ser, at 91% ved begge foretagne undersøgelse vi- der opgiver, at de ikke erundersøgelser tilkendegi- ser en stærkere holdning og opmærksomme på prover, at man er opmærksom opmærksomhed (67%) blemstillingen. Men ænpå den svingende trafik, omkring problemstillingen. dringerne er meget små ogdog således at den sidst Tilsvarende er der færre, derfor usikre.

Spørgsmål 2: Der kører i øjeblikket en reklamekampagne om trafiklys.Har De lagt mærke til denne kampagne?

Aalborg PIa- Bus- Strea- Aalborg Andre Ved Nej Ej AntalStifts- kater rekla- mers i Nær- steder ikke besvatidende mer bag- radio hvor ret

ruden

5.okt. 89 21% 6% 56% 0% 3% 11% 1% 28% 0% 204

26.okt. 89 23% 9% 64% 0% 7% 7% 1% 24% 0% 237

Spørgsmål 3: Hvilket af følgende temaer opfatter De som hovedbudskabet i kampagnen?

Man kan Stop for Pas pà Ej Total Antalikke føle sig rødt - børn i besvaretsikker, så er trafikselv om man kenman har sikkergrønt

5. okt. 89 54% 17% 26% 3% 100% 147

26. okt. 89 56% 21% 18% 5% 100% 179

Kun de, der har svaret positivt på spørgsmål 2, har fået stillet spørgsmål 3.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

Landanlæggene vedStorebæltsforbindelsenAf Kirsten Ledgaard, DSB og Jens Lützen, Vejdirektoratet.

II

Storebæltsforbindelsen erførst og fremmest kendt forde store anlægsarbejder, broerne over østerrenden og Vesterrenden og den boredejernbanetunnel mellem Sjælland og Sprogo. Der skalimidlertid i de næste par årogså udføres betydelige anlægsarbejder på landjordenfor at skabe forbindelse til destore bro- og tunnelanlæg.I Korsør er anlægsarbejdernenæsten udelukkende placeretuden for bygrænsen i det åbne land.I Nyborg berører anlæggetrekreative områder, industri-områder og bymæssige bebyggelser.Denne artikel beskriver planlægningen og projekteringenaf landanlæggene med særligvægt på vejanlæggene.

Projektet omFærgesammenlægningenForud for Storebæltsprojektet gik anlægsloven om færgesammenlægningen i Nyborg, som folketinget vedtogi 1984. Dette projekt gik ikorthed ud på at sammen-lægge jernbane- og bilfærgedriften i Knudshoved.Projektet indebar en udvidelse af færgehavnen iKnudshoved og en dobbelt-sporet jernbane til færgehavnen. Da færgehavnen kunkunne udvides mod nord,var det nødvendigt, at jernbanen krydsede motorvejenpå Knudshoved Odde. Etsynligt resultat af færgesammenlægningspianerne blevbroen, som skulle føre motorvejen over jernbanen.Den blev udført i marken iårene 1985-86.Loven blev ophævet og anlægsarbejderne standset, da

den faste forbindelse overStorebælt blev vedtaget i1987. Efter vedtagelsen afanlægsloven for Storebæltsforbindelsen blev planlægnings- og projekteringsarbejderne for færgesammenlægningen overtaget afA/S Storebæltsforbindelsen.

Organisation og samarbejdeDSB og Vejdirektoratet sam-arbejdede på færgesammenlægningen, hvor Vej direktoratet deltog i DSB’s projektorganisation. Rådgivningenfor A/S Storebælt udføres idenne projektorganisation,der naturligvis er blevet tilpasset den nye opgave.DSB/VD er rådgiver for A/SStorebælt på landanlæggenemed hensyn til følgende hovedopgaver:

1. Udarbejdelse af kravspecifikationer for jernbaneog motorvejsforbindelsen.

2. Udførelse af landmålingsopgaver.

3. Planlægning, projektering og tilsyn med landanlæggene for jernbane ogmotorvej, herunder- myndighedsbehandling irelation til statslige, amts-og primærkommunalemyndigheder,- besigtigelse og ekspropriation,- geotekniske undersøgelser.

Herudover bistår DSB medplanlægning, projektering ogudførelse af de rent jernbanetekniske anlæg, somsporsikrings- og kørestrømsanlæg for hele storebæltsforbindelsen, og Vejdirektoratetbistår med trafikprognoserog trafikøkonomiske beregninger.

Rådgivningen for landanlæggene er organiseret somvist på fig. 1. Som det fremgår af figuren, er DSB/VDhovedrådgiver for landanlæggene og varetager den koordinerende funktion til flereandre rådgivere.DSB og Vejdirektoratet hardelt arbejdet mellem sig påfølgende måde:DSB har projektledelsen ogstår for den overordnedemyndighedsbehandling, degeotekniske undersøgelser ogplanlægning og projekteringaf baneanlæggene, mensVejdirektoratet forestårplanlægning og projekteringaf vejanlæggene samt ekspropriationerne og landmålingsopgaverne.Vejdirektoratets opgaver udføres af motorvejskontoret iSkanderborg.

Dissing & Weitling og i. Vesterhoits tegnestue er æstetisk konsulent for landanlæggene, B. Højlund Rasmussen og Axel Nielsen errådgivere på broanlæg påhenholdsvis Sjælland ogFyn. A. Nyvigs tegnestue errådgiver på udformningen afbilletteringsanlæg.I henhold til Storebæltsforliget skal Korsør og Nyborgkommune samt de berørteamtskommuner inddrages iprojektets planlægningsfasefor at varetage de væsentligelokale planlægningshensyn.Dette samarbejde med de lokale myndigheder er formaliseret i to landgrupper, en forSjælland og en for Fyn, hvorStorebælt, DSB/VD og henholdsvis Vestsjællands amt,Korsør kommune og Fynsamt og Nyborg kommune errepræsenteret.

0551 VO Praj.ki.rIngikoordln.rlng

—_____

StorebæltDSB/VDLandanlæg

Dissing & WeitlingÆstetik broer

I r—Landsnlæg

[— Sporanlæg Sjællandog Fyn

j Areal.rhv.rv.lsi]

____________________I

ILandmiftng

I

Vejanlæg I ILi A/S Axel Nielsen

j

Broer Fyn

I Anders Nyvig

PLS—Consult

I Bill.tt.ringssnlæg

jJ.V.sterholts tegnestueÆstetik

Figur 1. Organisation for landanlæggene.

12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

Landanlæggenepå Fyn

MotorvejenMotorvej sforlægningen i Nyborg er ca. 2,2 km. lang.Dens mindste horisontale radius er 1100 m, hvilket er noget mindre end vej reglernesmindsteradius på 1500 m.Størrelsen anses dog for acceptabel de snævre forholdtaget i betragtning. Kørebanens sidehældning i kurvener 52 0/00. Motorvejens normaltværprofil svarer i øvrigttil standardtværprofilet foralle nye motorveje i landet.Det har en kronbredde på 26m, opdelt i 3,0 m midterrabat, 2 kørerbaner å 8,0 m, 2belagte nødspor à 2,5 m og 2yderrabatter à 1,0 m. Længdeprofilets mindsteradius er20000 m i opadgående knækog 50000 m i nedadgåendeknæk. Den relativt lille konvekse radius anvendes vedkrydsningen med jernbanen.Krydsningen med jernbanener en konsekvens af, atvestbroløsningen som bekendt blev en enetages betonbro, hvor jernbanen erplaceret på nordsiden af motorvejen. Motorvejenskrydsning med banen var også forudsat i færgesammenlægningsprojektet, og denkrydsende bro fra dette projekt nåede som nævnt ovenfor at blive udført i marken.I planlægningsarbej det blevdet forsøgt at udnytte broen idet nye projekt, men det viste sig at være umuligt, fordibroens retning i for høj gradpeger mod færgehavnen, ogbroens bevarelse ville dermed medføre en uacceptabellille radius i motorvej enslinieføring.Anlægget af broen har dogikke været spildt. Arbejdspladsen for vestbroen er etableret på sydsiden af Knuds-hoved Odde ved Lindholm

havn umiddelbart nord forVogmandsrutens færgeleje.For at skabe en bekvem forbindelse mellem vestbroensarbejdsplads og anlægsområdet ved Knudshoved færgehavn er motorvejen midlertidigt forlagt over broen,således at arbejdstrafikkenuhindret kan komme påtværs af motorvejen underbroen. En niveaufri passageaf motorvejen er desudenvigtig i forbindelse medtrafikafviklingen i visse deleaf anlægsperioden.

BanenDer anlægges en ca. 4,5 kmlang ny dobbeltsporet banefra Frisengårdsvej i vest tilVestbroen i øst. Banen dimensioneres for en hastighedpå 160 km/h.På grund af de mange bindinger, der findes på Fyn,hvor banen forløber dels indgennem boligområder modvest, dels industriområderved Storebæltsvej og dels påden smalle Knudshoved Odde med motorvejen på nordsiden og golfbanen på sydsiden, er den horisontale radius flere steder kun blevet på1500 m. Det vil sige, at ønsket om en minimumsradiuspå 3000 m af hensyn til passagerernes komfort i højhastighedstog ikke har kunnetoverholdes alle steder.Stationen med forplads placeres i Svanedammen. Dervil her i første omgang bliveetableret p-pladser til 300 biler. Skulle der vise sig behovfor mere, vil det være muligtat udvide parkeringsarealet.I stationsområdet etableresud over de 2 hovedspor også2 ca. 700 m lange vigesporomkring 2 ø-perroner. Fordibanen umiddelbart nord forstationen krydser Christians-

ti

PLAN i :/ Til JeQstlig br

i -Gedætik Ins

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990 13

det alligevel ikke kunnetundgås at ekspropriere deleaf slagteriet.

Det øvrige vej netUd over forlægningen af motorvej og bane bliver der for-lagt henholdsvis anlagt enrække kommunale veje.Storebæltsvej, hvor motorvejens centrale tilslutningsanlæg til Nyborg er placeret,skal hæves. Motorvejsbroen blev bygget i 50’ernemed en frihøjde på 4,20 m ogsvarer dermed ikke til dagensstandard på min 4,50 m. Desuden skal jernbanens hovedspor passere under Storebæltsvej umiddelbart syd formotorvejen. Selve motorvejsbroens brodæk hæves ca.30 cm., et arbejde, der sammen med underføringen afbanen er under udførelse.Slipshavnsvej, som er adgangsvej til Knudshoved Odde på sydsiden af motorvejen, forlægges over en strækning på ca. 1000 m.Hjejlevej på nordsiden afmotorvejen forlægges ligeledes over en strækning på1500 m. Hjejlevej fortsætterunder banen og motorvejentil færgehavnen.På grund af den forventedeintense og tunge trafik til ogfra arbejdspladsen for vest-broen ved Lindholm Havnanlægges en ny kommunevej

til området fra Storebæltsvej. På den første strækningfra Storebæltsvej ligger vejeni Slipshavnsvejs tracè forderefter at forløbe øst omTarco og Kommunekemi tilArbejdspladsen og Lindholm Havn.På grund af anlæg af en nybanebro over Christianslundsvej sænkes vejen underbroen.Der etableres 2 nye adgangsveje til den nye Nyborg station. Den ene vej udgår fraStorebæltsvej og den andenudgår fra Svanedamsgadeved den nuværende banegårdsplads. Vejene udføresmed fortov og cykelstier hhvfællesstier adskilt fra kørebanen ved skillerabatter.Herudover etableres der stiertil den nye station fra Nyborgs nordlige bydel.

TrafikafviklingDer vil være problemer medtrafikafviklingen specielt i 2perioder. Den ene periodepågår i øjeblikket. Den erkarakteriseret ved, at tilslutningsanlægget ved Storebæltsvej er lukket på grundaf den før nævnte hævningaf motorvejsbroen og anlægaf baneunderføringen. Tilslutningsanlægget er Nyborgs østlige adgang til motorvejen og benyttes bl.a. afVognmandsrutens kunder.Som interimsforanstaltninger der etableret en frakørselfra motorvejen for den øst-gående trafik ud for Tarcoog en tilkørsel til motorvejenfor den vestgående trafik pånordsiden af motorvejen over for frakørslen. Trafikkenfra Vognmandsruten ledes tiltilkørslen under broen forden midlertidigt omlagte motorvej.Den næste periode medproblemer for trafikken vilkomme om et par år, nårmotorvejen skal føres overbanen i den endelige linieføring samtidig med, at trafikken til og fra færgehavnenskal kunne afvikles udenstørre hindringer.

- 0i

lundsvej på en overføring ogden lige efter stationsområdet forløber under Storebæltsvejen, ligger sporet istationsområdet med detmaksimalt tilladelige fald på2 0/00. ved perronerne og10 0/00. udenfor.Midt i Svanedammen krydser anlægget henover en ca.100 m bred V-formet blødbundsrende, der er 17 meterdyb på det dybeste sted. Ivinteren 1988/89 blev der i

I området etableret en forbelastning kombineret medlodrette dræn. De størstesætninger er indtil nu målt til, ca. 3 m. Inden banen tages idrift i 1993 forventes de totale sætninger at blive på ca. 5m. Dette arbejde er i øvrigt

/T

blevet beskrevet i en artikel iDansk Vejtidsskrift nr. 9,

.-- i september 1989.$ •anr di . Umiddelbart øst for Store-

bæltsvej passerer banen mellem motorvejen og kreatur

0 \ slagteriet Tulip. Selvom dermå rammes en spunsvæg

- \S.m*er mod motorvej srampen, har

adam \ I

Qsva \ -

AIe

-, —%Fi —

• •1.• --

VEJ /

\ fl—’ )km 2 km \ R jt

‘

idt9d

14 DANSK VEJTIDSSKRJFT NR.2 • 1990

MotorvejenMotorvejsforlægningen iKorsør er Ca. 2,3 km lang.Den forløber nord om Hals-skov Havn mod HalsskovOdde. Dens mindste horisontale radius er 2000 m.Længdeprofilets mindsteradius er 40000 m. (nedadgående knæk).Tværprofilet er standardtværprofilet som beskrevetunder landanlæg Fyn.Ca. 1,2 km. af motorvejensnordlige spor er udført i 1988som adgangsvej for tunnelentreprenøren.

BanenPå Sjælland anlægges Ca. 2,5km. fly dobbeltsporet bane.Umiddelbart vest for Svenstrup grener den nye bane fraden eksisterende i en kurve.Herfra forløber banen mellem højdedrag frem til detflade areal (Halsskov Over-drev) syd for godset Kruusesminde, hvor tunnelrampen til den borede tunnelbygges. På hojdedragene sydfor banen ligger 3 gravhøje,som der måtte tages hensyntil ved valg af linieføring.Arealet umiddelbart vest forgravhøjene er udlagt til stationsområde. Her vil der i første omgang blive etableretCa. 200 p-pladser med mulighed for en senere udvidelse.Som i Nyborg etableres derud over hovedsporene 2 vige-spor omkring 0-perronerne.Sporene ligger vandret i helestationsområdet. Fra detsydlige vigespor etableres ivestenden et udrykningssporog et spor til vedligeholdelsesmaskiner og i østenden etgodsforbindelsesspor ned tilden nuværende Korsør station.På Sjælland overholder banen kravene til minimumsradier, idet den mindste horisontalradius er 4000 m., beliggende i tunnelrampeområ

Det øvrige vejnetDe nye kommunale veje,som Storebæltsforbindelsenanlægger, har til formål atsammenbinde den nye jernbanestation med Korsør by.Dette sker dels ved anlæg afforbindelsesvejen fra Hals-skov over motorvejen, hvorder etableres et tilslutningsanlæg, til stationsforpladsen,dels ved at forlænge Tårnborgvej fra tilslutningsanlægget ved motorvejen ogtil den forlagte jernbane.Storebælt forestår vejensoverføring over banen, mensvejens fortsættelse modSvenstrup er en kommunalopgave.

Landanlæggene på SjællandVejene til stationen udføresmed fortove og cykelstierhenholdsvis fællesstier adskilt fra kørebanen ved skillerabatter.

STOREBÆLT-:

• - /

/ H&ssko,Odde

Re vkrogCpngpI..

Kragepuller

— / /

Fy —

//

.HÅLSSKO;y

5 (-

/I,

//

——

0

I__::_____— •—‘

/ \/ \\

1km

PLAN 1: 25000

2 km

jenstIig brug vedA/S1StorebæItsforbineIs&med 7

Geodætisk Instituts tiIIceIse(A 350/88’Copyright . 1

/i

—

Bhnde adste

Ba1ist.ue Rev -

det.

I

(i,

- (i,

Ii,

-Ii z t’J

Fast

Forb

indels

eO

ver

Sto

rebæ

ltA

NL

ÆG

SPL

AN

LA

ND

AN

LÆ

G

mo

to4

.eia

om

iæg

nin

g

uV

IIoto

r3so

.1æ

gnin

g

•i

ihi

ii

iI

IH

juI

0i.

111111

liii

i

Iliii

0•ri

IHU

10l•

iii

ii

iii

ii

HJ_____

0•i

ii

ii

ii

HI

u0

I•n1

HU

111111

19U

/I1

9B

iiqI-

IqII

L4L

4I)

II-l

-I1

II-4

-U

In..L

1.L

ici.

.kJu

1.

M-l

-I-4

II-4

-l4

II-P

-P

eta

.io

nog

fc

II‘-

lhIi

-I’-4

I

ola

deer

Vat

0 IH 0

LAN

DA

NLÆ

GFY

N

Mo

torv

ej

som

lægn

ing

Jord

ogafv

andin

g

Sto

reb

ælt

sv

ej

bro

Perr

ontu

nnel

Ch

risti

an

lun

dsvej

bro

Lokale

veje

Moto

rveje

eta

pe

2

Rast

ep

lad

s

Sta

tion

ogfo

rpla

ds

LAN

DA

NLÆ

GSJ

ÆL

LA

ND

Moto

rvej

som

arb

ejd

sv

ej

Jord

ogafv

andin

g

Vej

bro

Sti

bro

Forb

indels

esvej

Kru

use

smin

devej

Târn

borg

vej

Mo

torv

ej

sbro

eta

pe

2

Moto

rvej

eta

pe

2

Rast

ep

lad

s

Sta

tion

ogfo

rpla

ds

SIG

NA

TU

RFO

RK

LA

RIN

G

bnIl

gto

gfo

rbin

dese

tiol

ogfo

rpla

da

TI

I

ogfo

rpla

de

etap

e2

etap

e2

4ani

isv

e

Vo

turv

el

eta

p2

Veo

trve

UI

I.

ftI

iI

II

I

Vm

oto

rvei

ets

e2p motI

rvei

HU

__

__

_

0•iiijiiiii

IiI

0•i_

__

______

Vm

oto

r4co

marb

eid

ere

lV

.tati

on

og

forp

lada

vjo

torv

aiaD

matz

eid

avel

Vat

•u

inl

II

IH

Iul

II

Ol

•IiIiIIIIIIII

II

‘dH

IIU‘liii

iH

’

Ql

•ii

iin

lI

II

II

II

0.E

I:E

I1I

II

HIi

I0

411

iI

II

II

II.

Iu

___

IQ

•i

II

I

EEEE

Iudt.

rela

eI

4.V

VH

ilm

atoh

emig

ran—

star

bre

d—

alu

t)

II

IHu

IU

df.

rel.

eD

SBareder

I0I4

oved

proi

eI4t

star

t•

Uad

ud

II

II

I

11

11

11

DS

B/V

O—

Sto

reb

ælt

KO

DE

:sw

lan

ME

TIE

RA

RT

E[4

1S2000

20—

Nov

—89

19:

29P

age

Iof

i

z cl ni ni

-i z 0F

igur

2.H

oved

tids

pian

for

land

anlæ

gve

dS

tore

bælt

.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990 17

Overordnet planlægningVed fastlæggelsen af linieføringen for landanlæggenevar det naturligt på Fyn attage udgangspunkt i det affærgesammenlægningen udførte planlægningsarbejde,ikke mindst fordi den korteste vej over bæltet udgår fraKnudshoved.Banen forlægges fra Frisengårdsvej i Nyborg mod øst,passerer over Svanedammen,hvor der etableres en ny station og føres på sydsiden afmotorvejen ud på Knuds-hoved Odde, hvor banenkrydser motorvejen, og videre til landfæstet for vestbroen, der anlægges på en landopfyldning nord for og påhøjde med indsejlingen tilKnudshoved færgehavn.Motorvejen forlægges fra etpunkt øst for Storebæltsvejens tilslutningsanlæg til landfæstet for Vestbroen.

På Sjælland forlægges banenfra Svenstrup med retningmod Højklint ved HalsskovOdde. Ca. midtvejs på denforlagte strækning anlæggesKorsør nye station.Motorvejen forlægges fraHalsskovvej umiddelbartnord om færgehavnen til kysten ved Halsskov Odde.

Både østtunnelen og vestbroen blev planlagt og udbudt i3 alternative udførelser. Osttunnelen blev udbudt delssom stål- eller betonsænketunnel, dels som boret tunnel, og vestbroen blev udbudt dels som en toetageskompositbro, dels som enenetages stål- eller betonbro.For østbroen forelå ligeledes3 alternativer, 1 hængebro,en skråstagsbro og en sænke-tunnel, sidstnævnte dog kun,hvis sænketunnelløsningenskulle vise sig at være konkurrencedygtig ved banetunnellicitationen.Disse forskellige løsningerindebærer naturligvis forskellige linieføringer oglængdeprofiler for landanlæggene. F.eks. er krydsnin

gen mellem bane og motorvejen i Knudshoved kunnødvendig i enetagesbroløsningen, idet kompositbroenjo er i 2 etager med motorvejen placeret oven på banen, og motorvejen er forbundet med broen via et galleri, som kan sikre sammenfletningen såvel fra nordsiden som fra sydsiden af banen.På grund af den korte planlægningstid var det derfornødvendigt langt frem i planlægningsprocessen at arbejdemed de forskellige løsningsmuligheder, idet en endeligafklaring af bro- og tunnel-typer principielt først villeske ved kontraktunderskrivelsen for disse projekter.Planlægningen og skitseprojekteringen er herved forløbet noget atypisk i forhold tilalle andre store vejprojekterher i landet, hvor anlægsmyndigheden så vidt muligthar afklaret projektets linieføring før dets forelæggelsefor ekspropriationskommissionen.I modsætning til normalpraksis er der derfor sketmange ændringer i projektetefter liniebesigtigelsesforretningen.Udarbejdelsen af ekspropriationsmaterialet er ligeledesforegået delvis parallelt, således at der kunne afholdesekspropriationsforretningerhurtigst muligt efter ovennævnte kontrakters indgåelse.

Generelt for begge landanlægBilletteringsanlægStorebæltsforbindelsen skalsom bekendt finansieres vedbrugerbetaling. Det nødvendige billetteringsanlæg hertiler under planlægning, ogdets størrelse og udformninger endnu ikke besluttet. Deter dog vedtaget, at der etableres et dobbeltsidigt anlægpå Sjælland, hvortil billetteringen for begge kørseisretfinger vil foregå. Anlæggetsstørrelse og detailudform

formning vil blive fastlagt senere og vil være afhængig afautomatiseringsgraden.

RastepladserFærgehavnen i Knudshovedindgår i planlægningen somfremtidigt rekreativt område. Færgehavnens landarealkan ombygges til et rasteanlæg for Storebæltsforbindelsen, og Nyborg kommunehar foreløbige planer om atindrette havnen som lystbådehavn.Der vil blive etableret et tilslutningsanlæg ved motorvejen med forbindelse til detplanlagte rasteanlæg. Der villigeledes blive skabt en forbindelse under banen mellemrasteanlægget og badestranden og campingpladsen pånordsiden af KnudshovedOdde.

Halsskov Færgehavn indgårligeledes i planlægningensom et fremtidigt rasteanlægtil motorvejen. Der er i denne forbindelse planlagt et til-

slutningsanlæg, der ud overat betjene rasteanlægget vilhave forbindelse med Korsørs nye udviklingsområdeomkring den nye station.

TidsplanHovedtidsplanen for landanlæggene ser ud som vist påfig. 2. Det fremgår, at anlægsaktiviteterne er koncentreret om 1990-1992 og om1994-1996. Det hænger sammen med banedelens åbningi 1993 og bildelens åbning i1996.Anlægsoverslaget er på ca.550 mio. kr., fordelt med ca.210 mio. kr. på Sjælland ogca. 340 mio. kr. på Fyn.Overslaget omfatter projektering, arealerhvervelse ogalle anlægsarbejder på land-anlæggene, med undtagelseaf jernbanetekniske anlæg,d.v.s. spor, kørestrøms- ogsikringsanlæg langs banen.Overslaget fordeler sig påbane og vejanlæg med ca.halvdelen til hver.

Temaer i Dansk Vejtidsskrift

I de kommende 3 numre af Vej tidsskriftet vil der blive sat fokus på 3 emner, nemlig

Marts: Betonhelægninger

April: Entréprenørmateriel

Maj: Bilen og byen

Nyhedsstof indenfor disse temaer modtages gerne.

Red

Anrioncemateriale til

DanskVejtidsskriftskal være annonceafdelingen ihænde senest den sidste hverdag i mâneden.Bladet udkommer omkringden 20.

18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990

Kære Jens Rørbech!

Visse dele af dine betragtninger som »Synspunkt« L.Dansk Vejtidsskrift nr.1/1990 giver anledning til betydelig undren.Det er helt rimeligt og forståeligt, at du beklager bortfaldet af miljøprioriterede gennemfartsveje i Vejdirektoratets investeringsplan for denæste mange år.Derimod giver det anledningtil betydelige forståelsesvanskeligheder, når du skriverom den nye konstruktion»bred 2-sporet motortrafikvej<.Om den eneste til nu udførtestrækning af denne typeskriver du, at uheldsfrekvensen er den halve af en rigtig4-sporet motorvej.Hvad betyder uheldsfrekvens her? Er det uheld pr.mio. kørte vogn-km? Hvisja, har man overhovedet trafiktal nok for denne nye vejtil at kunne give statistisk signifikante uheldsfrekvensresultater? Eller er den af dignævnte uheldsfrekvens uheldpr. døgn? Og i så tilfælde -

kunne det være, fordi trafik-

belastningen til nu i hovedparten af tiden har væretmeget ringe?

Når du så senere skriver omden brede 2-sporede motortrafikvej som en luksusløsning for billige penge - er detså den 2-sporede, forberedtfor senere udbygning til 4spor, du mener? Når du videre skriver, at nye forbindelser ud til egne af landetfjernt fra København højstefter trafikmængden kan til-komme en bred 2-sporet motortrafikvej - endda som enluksusløsning - har du såsammenholdt årsdøgntrafikken på de nuværende smallelandeveje til disse afsides steder (Esbjerg, Hjørring/Hirtshals, Frederikshavn)med årsdøgntrafikken påstore dele af det 4-sporedemotorvejnet på øerne?Hvad prisrelationerne angår,kan jeg med et notat fra Vej-direktoratet som kilde oplysefølgende:Omkostninger pr. 1. januar1989 excl. moms., administration, projektering og tilsyn, pris pr. km:

4-sporet motorvej 15,1 mio.kr. 100%.Bred 2-sporet motortrafikvej, minimalt forberedt forudbygning til 4-sporet motorvej 12,3 mio. kr. 81%.Efterfølgende udbygning til4-sporet motorvej 6,3 mio.kr. 42%.4-sporet motorvej etableretved trinvis udbygning 18,6mio. kr. 123%.Det er vist tvivlsom betegnelse at kalde den brede 2-sporede motortrafikvej foret prisbilligt alternativ til dedyre motorveje.Hvad trafikmængden angår,kan oplyses, at på strækningen Aalborg-Frederikshavner de senest oplyste tal fraVejdirektoratet:Arsdøgntrafik 1986, mindstbelastede strækning 6.300.Mest belastede strækning11.100.Årsdøgntrafik I 996-prog-nose, mindst belastedestrækning 8.100. Mest belastede strækning 14.000På flere strækninger af det 4-sporede motorvej snet på øerne er årsdøgntrafikken under5.000.Hverken af dine betragtninger eller af det oven for anførte kan aflæses noget somhelst om trafikkens fordeligpå døgnets timer, på åretsmåneder eller på forskelligearter af motorkøretøjer.Rent kvalitativt kan detimidlertid oplyses, at biltra

fikken over de store nordjyske færgehavne er i eksplosivudvikling således, at vejdirektoratets i 996-prognose,baseret på tal fra landsgennemsnittet må betragtes somsærdeles konservative.Endvidere, at på disse nordjyske strækninger er en stordel af motortrafikken storelastbiler, lastbiler med an-hæng og (i ferietiden) campingvogne, altså køretøjermed anden maksimal hastighed end personbiler. Trafikken kommer typisk i »klumper« (færgetræk). Begge delegiver anledning til en megetstor overhalingsfrekvens,hvor i hvert fald trafiksikkerhedmæssigt den 2-sporede vej er en ringe løsning.Da det underliggende i ditsynspunkt er ministerordetom, at trafiksikkerheden måder ikke pilles ved, kan detundre, at du ud fra tvivlsomme økonomiske betragtninger og trafiktal alene baseretpå årsdøgntrafik går såvarmt ind for den 2-sporedeløsning - i hvert fald i egnenefjernt fra København.Her som alle steder er detnok alligevel sagligt set ikkenogen dårlig idé at vælge denbeskedne meromkostning påkort sigt ved den 4-sporedeløsning.

J

Kære Benny [Iarthøj!

På Hillerødmotorvejens 2-sporede strækning skete der ifemåret 1984-88 8 uheld medpersonskader. Vejen er Ca.10 km lang og årsdøgntrafikken har i 1986 varieret fra6.700 til 8.600. Det giver enuheldsfrekvens på 0,04 uheld

pr. mio. vogn-km. I vejreglerne kan man se, at en 4-sporet motorvej har en forventet uheldsfrekvens på0,09 - altså det dobbelte.Jeg vil naturligvis hermed ikke påstå, at en bred 2-sporetmotortrafikvej er bedre enden rigtig motorvej, og jegforstår godt, at Frederiks-

havn ønsker sig en rigtig motorvej. Men man kan i dagens Danmark ikke foretagevalg af vejtype isoleret.Og pointen i mit indlæg varat argumentere for, at medde nedskæringer, der er sket imidlerne til vejanlæg, er detklogere at fordele goderne påandre måder, end at byggestore, flotte motorveje étsted og så lade f.eks. mangebyers trafikproblemer liggeuløst hen i årevis.

Du nævner nogle trafiktalfor Aalborg - Frederikshavn-

strækningen. I betragtningaf, at der jo, når man byggeren ny motorvej, altid bliveren del trafik tilbage på dengamle vej, fordi der er storeandele lokaltrafik på alle vore hovedlandeveje, så er enbred 2-sporet motortrafikvejen løsning, der er god nok.Og den behøver ikke væreforberedt for udvidelser.Man har jo netop bygget nyeomfartsveje ved Flauenskjold og Dybvad - der erkun en enkelt by tilbage medrandbebyggelse på helestrækningen Aalborg-Sæby.

Åbent brev til Jens Rørbech,Fra Stadsingenior Benny Harthøj,Frederikshavn.

Åbent svar til stadsingeniørBenny Harthøj, FrederikshavnFra Stadsingeniør, dr.tech. Jens Rørbech,Københavns kommune.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990 19

Med en bred 2-sporet trafik-vej får du 2-3-doblet kapaciteten. Det må kunne holdenogle år.Hvis du endelig foretrækker,at statens begrænsede midlerskal gå til rigtige motorveje,

hvor der er megen trafik, synes jeg, vi skal enes om, atTårnbymotorvejen i København skal komme først. Blevden åbnet i dag ville årsdøgntrafikken være 25.000-30.000, og hårdt belastede

veje som Englandsvej ogVejlands Allé, der hver haren årsdøgntrafik på 33.000,ville blive aflastet med 10.-12.000 biler i døgnet.Du må meget undskylde,hvis jeg synes, der ligger en

større samfundsopgave i atklare problemer af dennestørrelsesorden.

De bedste hilsener

Stadsingeniør Jens Rørbech,Københavns Kommune, havde i forrige nr. af Dansk Vej-tidsskrift et indlæg om trafikpolitiske beslutninger ogvejtekniske landvindinger ien for landet presset økonomisk situation.Artiklen indeholder en parantes, som nødvendigvis måfremkalde reaktion, idet dehar adresse til Frederiksborgamts vejvæsen, der efter JensRørbechs mening har udvisttalentløshed ved, i 1989 atgennemføre en ændring afafstribningen på motortrafikvejen, mellem Allerød ogHillerød, ialt ca. 12 km fraoprindelig bred 2-sporet vej,til 1 + 2 spor.

Projektet skal vurderes somet velovervejet forsøg på kreativitet for så vidt angår højnelse af trafiksikkerheden,men Jens Rørbech har medsit udsagn været lovlig hurtigude, og har tilsyneladendeikke holdt sig orienteret omde senere års uheldsudviklingpå motortrafikvejen. Denneblev åbnet i 1978 og 1981 ietaper på henholdsvis 7 og 5km som en 11,5 m bred 2-sporet vej uden nødspor.Uheldstallene, som i vejensførste år var relativt lave, viste fra 1986-89 en stærkt stigende tendens, for så vidtangår mødeulykker, - en type der ikke var repræsenterettidligere, men som er årsag

til alle de udløste dødsfald oghovedparten af de alvorligepersonskader.Vejvæsenet foreslog på denne baggrund Vej direktoratetog Hillerød politi, at der gennemførtes en afmærkningmed 3 spor, efter devisen1 + 2 spor, med skiftendeoverhalingsforbud i intervaller over Ca. 2 km, hvilket tiltrådtes.Frederiksborg amt har godeerfaringer med det princip påden 10,5 m brede Kongevejmellem Birkerød og Hillerød, og i Frankrig har manhundrede af km vej, afmærket på denne måde.Sikkerheden afhænger selvsagt af trafikanternes respektfor de udlagte dobbeltespærrelinier, og som ekstrasikring udlagde man i »skiftezonen« R 15-pile, hvor 2kørebaner reduceres til 1.Ulemperne for trafikanterneved 2 km strækninger medoverhalingsforbud, opvejes

efter vor vurdering af trygheden ved risikofrit at kunneoverhale på en tilsvarendestrækning.Bortset fra lidt klynkeri fraenkelte fortravlede bilister, ide første dage efter ændringen har teknisk forvaltningikke modtaget klager ellerobserveret ulemper i forbindelse med forsøget, mentværtimod fået flere positivetilkendegivelser.Som efter gennemførelsen afandre anlæg fortjener detteforsøg at blive seriøst bedømt sikkerhedsmæssigt førder drages forhastede konklusioner. Det talentløse forsøg, kunne jo ende med atblive et værdifuldt bidrag ibeslutningsprocessen om,hvorvidt overordnede vejemed spinkelt trafikgrundlagskal være 2, 3, eller 4-sporede. Og det er i grundenikke så galt.

Trafikministeriets brev af 9.juni 1989 (j.nr. 564-14-26-98) om retablering efter ledningsarbejder.I brev af 7. november 1988klager selskabet over det afAalborg Kommune i 1986

vedtagne opgravningsregulativ. Det anføres, at regulativet er i strid om den af Statens Vejlaboratorium udarbejdede laboratorierapport61 fra 1986, der nærmerebeskriver de krav til retablering af vejareal, der bør stilles i forbindelse med ledningsarbej der.Selskabet fremhæver, atAalborg Kommune via regulativets krav om afmontering af chaussesten ved opgravninger i fortov samtregulativet i øvrigt i realiteten får en ledningsejer til atbetale for istandsættelsen afkommnunens fortove.Kommunen har i brev af 8.december 1988 fastholdt

regulativets indhold.Ministeriet kan oplyse, atder ikke i rapport 61 er fastsat bindende bestemmelserfor kommunerne. Denne eralene af vejledende karakter.Efter lov om offentlige veje§ 101 kræves vejbestyrelsenssamtykke til opgravning afvejareal. Efter sædvanligforvaltningsretlig praksiskan vej bestyrelsens samtykke betinges af sagligt begrundede vilkår. Ministeriethar på den ene side konstateret, at det påklagede vilkårikke er i overensstemmelsemed de retningslinjer, der eropstillet i vejlaboratorietsrapport 61. På den anden si

de har ministeriet ved telefonisk henvendelse til en række større kommuner konstateret, at Aalborg kommunes opgravningsregulativs retningslinjer for retablering af vejareal ikke afviger væsentlig fra gældendeadministrativ praksis påområdet.Ministeriet må herefter lægge til grund, at den påklagede bestemmelse i AalborgKommunes regulativ er udtryk for synspunkter, derligger inden for rammerneaf det skøn, der er forudsat ilovgivningen.

Kommentar til månedenssynspunkt i januarAf teknisk direktør Finn Hansen,Frederiksborg Amt.

20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.2 • 1990

Nyt fra vejsektorens leverandører

Når afdækningen skal være))Usyflhig((Det kan ofte være et problemat finde en hensigtsmæssigog samtidig arkitektoniskpæn løsning, når et gulv elleren pladsbelægning skal kunne »åbnes«, samtidig med atden pågældende afdækningskal have en tilstrækkeligbæreevne og iøvrigt ligne denomkringliggende belægning.Afdækning med dæksler eller låg i ramme har væretkendt siden midten af forrigeårhundrede. De modernedækseltyper, vi kender i dag,blev først præsenteret påmarkedet i slutningen af1920’erne. Siden er disse videreudviklet ganske betragteligt.Forhistorien er egentlig ganske interessant. OlieselskabetBritish Petroleum, BP, ud-skrev i sin tid en konkurrence med nogle specifikke kravtil dæksler. For det førsteskulle dækslerne kunne tålestore og tunge belastninger.For det andet krævedes gas-,damp- og vandtæthed...Det lød som noget af en opgave! Ganske sensationeltkom det absolut bedste forslag fra en engelsk kvindeligingeniør, Vivian Elkington.Løsningen tilgodeså benzinstationernes krav - og konkurrencen var afgjort! Detblev den spæde begyndelse tilen senere betydelig virksomhed inden for støbejernsprodukter, - en virksomhedder den dag i dag er en afverdens førende på sit område.Dækselkonstruktionen fiknaturligt nok navn efter sinopfinder og markedsføringen blev senere spredt ud over hele verden. Anvendelsesområderne blev udvidet til

også at gælde flyvepladser,havneområder, kraftværker,broer, veje og pladser... Deførste enkelt-dæksler suppleredes med et stort program isammensatte kombinationermed demonterbare bærebjælker. Støbejernsprogrammet var hermed komplet.Produktudviklingen fortsatte. Markedet savnede letterekonstruktioner af samme type til f.eks. indendørsbrug iskoler, på sygehuse, samt ien række offentlige miljøer.Det resulterede i et program ivarmgalvaniseret stål, hvordækslerne for eksempel kanudfyldes med mosaik, marmor, måtter, tæppebelægning og lign.Støbejernsprogrammet Elkington Gatic og det tilsvarende Elkington Sefac ivarmgalvaniseret stål supplerer hinanden og dækker tilsammen alle tænkelige anvendelsesområder i henholdtil ovenstående.ELKINGTON-løsningenmarkedsføres i Danmark af

Nærmere oplysninger og bestilling af brochurematerialekan ske på telf. 42 99 75 55.

‘‘

Weland & Sønner A/S i Taastrup, der i forvejen er en aflandets største virksomhederindenfor gitter riste, gelændere og trapper i stål.

Kom ud og

G4Maskinudlejning

Tåstrup: Hillerød: Næstved:Rugvænget 33 Frejasvej 29 Gartnervej 162630 Tåstrup 3400 Hillerød 4684 Holme-OlstrupTlf: 42 52 24 11 Tlf: 4226 34 11 Tlf: 53 76 25 11

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 2 • 1990 21

Nyt fra v Vejdirektoratet

Færre uheld trods kraftig trafikstigningVejdirektoratets seneste rapport om trafikuheld viser, at der over enperiode på 10 år er sket et fald i trafikuheld på 15%, selv om biltrafikken i denne periode er vokset med 25%. Antallet af uheld med spritbilister er også faldet, men udgør stadig et alvorligt problem.

Over 30% færre Misvisende uheidstal på dig er langt den sikreste vej- Handlingspianpersonskadeuheld motorveje type. For 10 år siden skete FærdseissikkerhedskommisFor 10 år siden skete der Ca. En opdeling af trafikuheld der 0,19 uheld pr. mio. sionen har sat som mål, at26.500 trafikuheld på de på motorveje, hovedlande- vognkm. Tallet er nu nede på antallet af personskade-danske veje. Tallet er faldet veje, landeveje og kommu- 0,13. Til sammenligning er uheld yderligere skal herned 15% til ca. 22.400. En neveje viser, at uheldstallet gennemsnittet for alle vejty- grænses med 40-45% i løbetnærmere analyse viser, at på de tre sidstnævnte er fal- per 0,65 uheld pr. mio. af 12 år. For Vejdirektoratetfaldet i personskadeuheld er det, og at motorvejene som vognkm., d.v.s. at det er 5 betyder det, at antallet afså stort, at det mere end op- den eneste vejtype er ramt af gange så sikkert at køre på personskader på statsvejenevejer en stigning i materiel- flere uheld. På 10 år er motorvej, skal nedbringes fra Ca. 2.800skadeuheld. I løbet af 10 år uheldstallet på motorveje til ca. 1.700, og antallet afer personskadeuheldene fal- steget fra Ca. 460 til ca. 520. dræbte skal nedbringes fradet fra over 15.000 til under Det er en stigning på 11- Mange sprituheld Ca. 250 til ca. 150. Vejdirek10.000. Antallet at materiel- 12%! Men i løbet af denne På 10 år er antallet af uheld toratet er ved at færdiggøreskadeuheld er samtidig steget 10-års periode er motorvejs- med spritbilister faldet fra sin handlingsplan for øgetfra Ca. 11.000 til Ca. 12.500! nettet blevet næsten 150 km 5.100 til 4.450. Det er et fald trafiksikkerhed.N’Ien stigningen i materiel- længere, motorvejstrafikken på over 12%! N’Ien tallet erskadeuheld er dog målt i pro- er fordoblet, nemlig fra 2 til stadig alt for højt. Her vedcent kun halvt så stor som 4 mia. vognkm. Sandheden indgangen til 90’erne er situstigningen i biltrafikken. I bag tallene er altså, at ationen, at hver 10. førerløbet af 10 år er trafikken på uheldsfrekvensen er gået impliceret i et trafikuheld ervejene steget med 25%. ned, og at motorvejene sta- en spritbilist.

40% overtræder groft fartgrænserneVejdirektoratet har gennem to år foretaget systematiske hastighedsmålinger i 12 byer i Jylland og på Fyn. Vejdirektoratets rapport viser,at henved 4O% af både person- og lastbiler kører mere end 10 km forhurtigt.

Siden 1. oktober 1985, hvor grænse, Nr. Lyndelse ved der ét ikke sket nævnevær- Snede er gennemsnitsfarten50 km-grænsen blev indført i Odense har 60 km. I de 10 digt udsving i gennernsnits- for personbiler 71,7 km/t ogbyområder, har Vejdirekto- øvrige byer er den tilladte ha- hastigheden, men rapporten for lastbiler 69,3 km/t. Overratet løbende foretaget ha- stighedsgrænse 50 km/t. viser for nogle byer udsving 90% af både person- og laststighedsmålinger for at bely- Vejdiretoratets undersøgelse op og ned på 5-6 km/t. biler kører mere end 10 kmse udviklingen i fartmøn- viser, at gennemsnitsfarten i for hurtigt.stret. Der foreligger nu resul- næsten alle 12 byer ligger 0v- Der kores hurtigt! Det kan udledes af rapportater fra hastighedsmålinger i er den tilladte hastigheds- Vej direktoratets rapport vi- ten, at 38,5% af personbiler-12 byer på statsvejnettet. Al- grænse - nogle steder endog ser, at bilernes gennemsnits- ne og 40% af lastbilerne i dele 12 byer har stor gennem- væsentlig. I løbet af de to år hastighed i syv byer er over 12 byer kører mere end 10fartstrafik. Galten ved År- undersøgelsen har stået på, 60 km/t - altså 10 km over km for hurtigt.hus har 70 km hastigheds- er der i de 12 byer taget un- den tilladte grænse. I Nr.

22 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR.2. 1990

MARTS 1990

13.-l5.: Highways and dataProcessing, Paris.

14.: Aktuelt om asfalt,V&B-seminar, DIF,København.

l4.-16.: PIARC International vinterkongres.

14.-I?.: BYGGERI 90, Fredericia.

19.-20.: Gadesignaler, VEJEU-kursus, Rungstedgaard.

27.2.- Komprimeringstek1.3.: nik, VEJ-EU-kur

sus, Tylstrup.

28.: Rundkørsler, V&Bmnde, DIF, København.

28.-30.: International conference on BridgeManagement, University of Surrey.

29.: EDB-værktøjer tilvej projektering,AVF-seminar,Odense.

29.-30.: TheVehicle.LinkUsers,

HighwayElectronic

for RoadParis.

Amtsvejingeniørforeningenvil efter aftale medFATCH’s vejpanel arrangere en række seminarer, ogher i foråret gennemføresfølgende 3 seminarer:29. marts: Værktøjer til vej-projektering, Odense.26.-27. april: Naboretsforhold, Blommenslyst, Fyn.21.-22. maj: Lokale trafiksikkerhedskampagner, Aalborg.

Programmet for det første

Årsmøde i amtsvejingeniorforeningen holdes i år i Roskilde i dagene 17.-l9. juni1990. Der vil senere kommemere om årsmødet, men slåkryds i kalenderen alleredenu.

seminar findes på denne side, og de to andre vil bliveomtalt næremere i det næstenummer af Dansk Vejtidsskrift.Første og sidstnævnte seminar retter sig ikke blot modforeningens medlemmer. Alle med interesse for emnerneer meget velkomne til at tilmelde sig.

Torsdag den 29. marts 1990på Amtsgården i Odense.

Varighed 10.00-16.00I. Indledning

Gennemgang af mødetsformål.

2. Amternesvej projekteringsopgaver- byområder- landområder

3. Hvordan løser amternevej projekteringsopgaverne

- herunder eksempler på

eks. systemers mulighederog begrænsninger.Indlæg fra Erik Thor Straten, VDL, Jacob Andersen, COWlconsult.

5. Hvordan kommer vi videre?- Oplæg fra AVF.

Pris for deltagelse:Ikke AVF-medlemmer:

500 kr.AVF-medlemmer: 300 kr.

AVF vil udsende indbydelsertil samtlige amters tekniskeforvalt ni nger.

Civ. ingeniør K. P. NygaardKnudsen har den 1. januar1990 haft 25 års jubilæumsom ansat ved Roskildeamtskommune.

Ingeniør Carl Erik Vinter,Vestsjællands amtskommune har den 1. februar 1990haft 25 års jubilæum for sinansættelse ved daværendeHolbæk Amt.

Den 1. april 1990 kan afdelingsingeniør N. P. Kjær,Arhus Amtskommune, Vej-kontoret, fejre 25 års dagenfor sin ansættelse ved det daværende Skanderborg Amtsvejvæsen. N. P. Kjær har siden 1. februar 1968 været leder af vejkontorets driftsafdeling og har i sit virke altidværet meget aktiv såvel inden for sit arbejdsområde som

inden for foreningsarbejde.N. P. Kjær har således bI.a.været formand for DanskAmtsvejingeniørforening.Jubilæet markeres ved en reception den 2. april 1990 kl.15.00 på Amtsgården i Højbjerg.

Distriktsingeniør Bent ArneSørensen SønderjyllandsAmtskommune har den 1.april 1990 25 års jubilæumfor sin ansættelse ved det daværende Haderslev AmtsVejvæsen.

Maskiningeniør Lars Bach,Storstrøms Amt fylder lørdag den 10. marts 199050 år.

Vejchef Erik Laursen, Frederiksborg Amt, fylder 28.marts 1990 60 år. Fødselarener bortrejst på dagen.

Kalenderen

Årsmøde 1990 Amtsvejingeniørforeningenafholder seminar om værktøjertil vejprojektering

AVF-SEMINARER

Red D

- byområder- landområderIndlæg fra Fyns AmtKøbenhavns Amt

Red Nordjyllands Amt.D 4. Visioner

25 års jubilæer 5Oår

nniuar

AsfaltudlægningCalas Vajmateriala AISKongevejen 153, 2835 VirumAvlalludlægning, Overliadebekandling, Recycling, Koldtalt

Daesk Stebaast altNavervængel 9,4055 RoskildeSløbeaslall, (Broer og lsdustrigalvel

Inraco AISTaulov Kirkevej 31-33, 7000 FredericiaFræsning, Remivieg, Revycling, Bnlvnknvsning

Haes Galdmane AstaltSydkavns Plads 4,2455 København SVSløbeastalt

Kebankaens Astattkampagni AISScandiagade 14, 2450 København SVStabeaslall (Broer og lndvslrigvlve( OB, Ratvmac

Marias Patarsan AISørbækvel dg, 5863 Ferrilvlev, FynOverliadebenandling, anlaltvdlægeirrg

Hytatt asGrønnemosen 8,2880 SøbvigAstalludlægning, Miniremie

Paekas AISRundtorbivej 34, 2958 VedbækAsta lIvd læg e ing

Phenie Castractars AISVesler Allé I,8600 VejenAstalladlægning, Recycling, Kuldtall

Sapertos Dammann-Laeal AISFrydenlandsvel 30, 2950 VedbækAstaltvdlægning. Overtladebehandling, Recycling. Kotdtall

Taree Vej AISRidderutien 38, Fjelsted 5560 ÅrupAslallvdlæqnrng, Overtladebehaedlieg, Recycling

Asfa ItreparationCotas Vejmatariata AISKongevnien 1 03, 2830 VirumAntaltreparativn, Astaltmarenaler. Colasmie revnemantic

Dansk StabaastaltNavervængel 9,4000 RoskildeSløbeanlalt. Broer og lndvslrigalve

lereco AISTaulov Kirkevej 31-33, 7000 FredericiaFræsning, Remiving, Recycling, Belvnknvsnieg

GG Constructian ApSSoliendaisvej 88 A, 9200 AalborgAmopave aslaltlnrslærkning

Hans Guldmann AstattSydhavns Plads d, 2450 København SVStabeastalt

Kakanhaens Astattkompagni AISScandiagade 14, 2450 København SVStøbeautalt, Broer og Indastrigulve, OB, Ralvmac

Marias Petersen AISørbækvej d9. 9863 Ferritsiev. FynOB, Plet-OB

Nytalt anGrønnemosen 9,2880 SøborgMinirecynling, Fræsning, Autailreparalivn

Pankas AISRundtorbivej 34, 2950 VedbækAstaltreparatinn, Aslallmaterialer, Emvluion

Fhania Contractors AISVesler Allé 1,6000 VelenAslaltreparatiun, Aslailmalenaler, FugeavlallBitvmespladar, luvleringupay

Sapertns Dammane-Laeat AISFrydenlandsvel 30, 2950 VedbækAstaltreparatius. Avlaltmaterialer. Vinterpvlver. Fugeastall

Tarca Vej AISRidderslien 38. Fjeluted. 5560 ÅrayAutaltreparatrvn, Astallmalerialer

DlabetteaFabriksvej 1012. 9650 FjerritslevFlastastall

Fibartea ApSSveedborgvei 15, 9220 Aalborg Ø.Fiberten AM2 Iii aslaltreparaliun

AutoværnDansk Aata-eærnTielgensvej 12, 6600 SilkebvrgBeton- og stålavluværn

GD Canstrantian ApSSvllendaisvej 66 A, 9200 AalbnrgSId lav to værn

Kabanhaens Astaltknmpagnl AISScandiagade td, 2450 København SVBelveavtuoærn. stationære og Itylbare + plast Ilytbare

Via CanØslergade 35, 7430 IkastSlålav to værn

Håndværktøj m.m.Gade Ebbesan AISStæiemonngdrdsve1dd, 5230 Odense MHåndværkløj, beklædning, laedmålinguvdulyr

Sean-Visan Danmark AISVestergade 24, Sd7t SøndersøDiamaetværktøj, tvgeskæring, boring, hævning

Maskiner VintervedligeholdelseEpakeAskov, 6600 VejenSalt- eg grvsspredere, seeplvve og lelemaskiner

LeverandorregisterRimas AISHelsingtvrsgade 6,8205 Aarkvs N.Laigaard salt- eg grvsspredere, seepisve og tejemaskinei

45 63 t t OSWlrtgen AISTaulov Kirkevej 31-33,7000 FredericiaFræsemaskiner, Remiumaskieer, Heateranlæg, Belnnknvsere

d6 75 St 11Partner TaehnleFvglesaegsallé td, 6600 VejenFarlner Danlise, sneplove og tejekosle

75 56 25 68Saenningsans Mankintakrik AISTømmervyvej 13-15, 2770 KanlrupSallspredere, traklorer, lelemaskiner, seeylvve og græsklipyere

31 22 dø 01

Skilte og afmærkningsmaterielArmeta ApS

31 21 4111 Nordianduvej 70, 8240 Risskov

Calnar RatleuStæremosegårusvei 30. 5230 Odenne M

6508 1078 Åderupvej 61-63, 4700 Nævlved

Gade Ekkasen AISSlæremnsegårduvei 44,5230 Odense M

31 697913Fkenia Contractars AISVesler Allé 1,6600 Vejen

42801790 Serical AISLøvegade 67, 4200 Slagelse

75361111 Striber, stribemaling og vejmarkeringBrita Maling AISElmvalle 2,4760 VvrdingbvigSlrioemaling

42803111Gade Ebbesen AISStæremvsvgårasvv dd. 5230 Odenuv MPremark Itiermvplastmarkering

64601717 -Kabenhaans Astaltknmpagni AISScandiagadn 14, 2450 København SVSprayylastiv

Langetaeds Kemiske Fabrikker45831100 Lvngnlsn

Malede striber, rkvrmoplast slebet

Tratik Produkter AIS45756111 Cadvbnrgvel 34, Foulbuks 92, 3400 Hillerød

Mercalin spraylvejulribnmalrng, Mervulis Frælab., Termoplaslmarkering

Phenin Contraetors75582588 Vester Allé 1,6600 Vejen

Malede striber og Tkermvplasl striber

Rant Vejæarkering98189500 Rugvænget 5.4200 Slagelse

Malede striber, Thermvylast stribet

Sapertns Dammann.Lannt AIS31 224001 GrenSvnj 746. 60d1 Skødutrvp

Spoltiev

Marius Petersen AIS31 2t dl tt Ørbækvel 49 5863 Ferrilslev. Fyn

Malede ulriber, Thnrmoplasl ulriber

Globetten5590 1078 Fabrikuvej 10-12,9690 Fjerritslev

Stribemalerialer

31 0979 13OanskAatu.VærnTielgenvvvj 12, 8800 SilkeboigRendeutenvelemenler, Silvvlemenler m.m

4209 1769GG Construntion ApSSoliendaluvej 88 A, 9200 Aviberg SVGevlekut iler

75 36 Ii 11Kakenkaans Astaltkampagat AISScandiagade td, Købnnhavn SVThorma .Jvrnl Fvgekvnslrvklivn

42893111 Tratik Produkter AISCarlvoergvei 3d, Pvvlpvkv 92. 3ISS HillerødRækværket, låger, led, sluser og ulviper

6d6817t7 ViaConØstergade 30, 7d3S IkaslBrvdæk i stål. geemembram. Gevtekslil

0821 21 77 Wrrtgen AISTaulov Kirkeuvi 3133, 7000 FredericiaFræsemaskiser, Rvmismavkinnr, Hvatvranlæg, Belonksuvern

00150600 Fibartas ApSSvendoorguel t6, 9220 Aalborg ØFiberles Plepuanl Geolextiler

Pkanis Contraetors AISVesler Allé 1,0600 Vejen

86822900 Vejvedlignoldelse vyslam j605j

Tunne Iler og Broergo to 0500 GG Canstruetion ApS

Svtinndalsvej 66 A, 0200 Aalborg SVStdltvnnnlrør

1 14111 Via Can3 2 Østergade 30. 7d30 IkastSt dit se nn lær

77250300 VejafvandingGG Gonntraetinn Ap’SSuliendaluvej 88k. 9200 Aalborg SVDrænrør

Vejsa ItKure- og Fsderstot Komparriet AISGrøndaisvaj 1,8280 Viby J., Århus

P. Braste AISLundlvttngdrdsvvj 95, 28SS Lyngby

Dansk Salt lISHadsundvel 17, 9550 Mariager

86162444

75 56 33 22

75 36 30 86

3150290266158600

86 2t 4S 44

66 15962953 72 26 11

66 158030

75361111

53521653

53 77 00 72

56156039

31 21 4t ti

62501016

d2 26 94 94

75 36 1111

53 52 87 55

6609 21 22

65061076

0621 21 77

86022900

98 16 OS 00

31 21 41 ti

42 26 04 04

97 25 03 00

75 56 33 22

06158600

75361111

96 180500

07350300

42 180500

66144111

dS 0333 33

96 56 32 22

66 tS 6039

64041468

70 36 0700

Møder i Vej- & ByplanforeningenFebruar:Tirsdag 27. februarkl. 14.00-17.00.DIF, KØBENHAVN.

Undervisningen i vej- ogtrafikfag- aftagernes synspunkter.Ved sidste møde om detteemne, den 19. november1987, blev konklusionen, atuddannelserne på DtH,DIA, AUC og teknika varmeget forskellige, hvad vej-

og trafikfagene angår. Vi vilnu prøve at komme videremed hensyn til aftagernesønsker til kandidatkvalifikationer, hvad enten der er taleom entreprenør-, asfalt- ellerrådgivningsvirksomhed, ellerde offentlige vej- og trafikforvaitninger på stats-, amts-og kommuneiveau.

Mødet er udsat fra efteråret1989, og interesserede kanrekvirere et notat om uddan

nelserne ved henvendelse tilsekretær Winnie Dyhr Petersen, DIF, tlf. 33 15 65 65.

Tirsdag 27. februarkl. 17.30.DIF, KØBENHAVN.

Ordinær generalforsamlingSe dagsordenen i »Ingeniøren« nr. 6.

Onsdag 28. februarkl. 19.30.

Andelsboligforeningen, Villestofte skovgyde.ODENSE, Fyn-grupperne.

Selvgroede andelsboligforefinger i OdenseEr andelsboliger et modefænomen?Hvordan er deres status?Er de bedre end ejerboliger?Er de mindre hensigtsmæssige end lejerboliger?Hvorfor er de populære?

Trafikministeriets brev af19. maj 1989 (j.nr. 564-03-11-19) om ekspropriation afprivat fællesvejs tilslutningtil offentlig vej.I brev af 6. april 1989 (j. nr.9-06-1/529/1-87) har Roskilde Amtskommune anmodet ministeriet om en nærmere begrundelse for ministeriets afgørelse af 21. februar 1989 vedrørende nedlæggelse af en overgang!overkørsel mellem den private fællesvej Karensvej oglandevej 529.Vedrørende ekspropriatioriens lovlighed kan ministeriet oplyse, at ifølge vejlovens § 47, stk. 4, skal vejbestyrelsen med mindst 2 ugersvarsel til åstedsforretningenindvarsle ejere og brugereifølge arealfortegnelsen vedanbefalet brev. På sammemåde skal andre, der ifølge

de foreliggende oplysningermå skønnes at have en retliginteresse at varetage i anledning af de påtænkte foranstaltninger indvarsles.Samtlige ejere af ejendomme, hvis adgang til offentligvej ad Karensvej blev afskåret ved ekspropriationen i1978, tilhører denne personkreds, idet de, uanset omejendommene var berørt afarealekspropriationen, havde en retlig interesse i at fåsikret en anden fornødenvej adgang til det offentligevejnet. De burde derfor have været indvarslet tilåsteds forretningen.Konsekvensen af den manglende indvarsling er sommeddelt i ministeriets brevaf 21. februar 1989, at ekspropriationen af overkørslen ikke er lovlig i forhold tilejerne af de ejendomme vedKarensvej, der ikke blevindvarslet til åstedsforretningen ved anbefalet brev.Den afgørelse af 1. august1988, der henvises til i udvalgets brev af 6. april 1989,vedrører en anden situation.I den pågældende sag havdeejendomme, der ved ekspropriation fik afskåret adgangen til offentlig vej, fået til-

lagt vejret til en eksisterendeprivat fællesvej. Spørgsmålet, der var til behandling,var om ejere af ejendomme,der i forvejen havde vejrettil den private fællesvej,havde krav på at blive ind-varslet til ekpropriationen,eller om det var tilstrækkeligt at indvarsle ejeren afden ejendom, hvorover denprivate fællesvej forløb. Ministeriet fandt, at det var tilstrækkeligt at indvarsle vej-ejeren.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er sikretfornøden vej adgang for alleejendomme ved Karensvej,selv om disse ikke direktehar fået tillagt vejret til dennye private fællesvej Avej,kan ministeriet oplyse, atder må skelnes mellem retten til at køre på en privatfællesvej, der ikke er forbeholdt særlig færdsel, og retten til at benytte vejen somadgangsvej til en bestemtfast ejendom. Sidstnævnterettighed er kun sikret, hvisejendommen har vejret tilvejen.Spørgsmålet har især betydning i landzoneområder,hvor reglerne i privatvejslovens afsnit 2 gælder. Her

gælder, at private fællesvejekan nedlægges, eller uvedkommende færdsel på vejenkan forbydes, hvis de vejberettigede kan blive enigeherom. I denne situation vilgrundejerne ved Karensvejmiste deres adgang til detoffentlige vejnet.Den særlige bestemmelse iprivatvejsloven § 53, stk. 2,der også finder anvendelse ibyområder, har som forudsætning, at ejendommenehar vejret til den pågældende vej.Udvalgets henvisning til1938-loven om private vej-rettigheder er efter ministeriets opfattelse ikke relevantved afgørelsen af, om ej endommene ved Karensvej ersikret anden fornøden adgang til offentlig vej. Denpågældende lovs § 1 regulerer den situation, hvor derforeligger en ikke sikret ellerretsbeskyttet vejret for enejendom. Der er tale om enbevisbyrderegel, der ikkefinder anvendelse, når det erklart, at der ikke er tillagtgrundejerne ved Karensvejvejret til vejen.Ministeriet må derfor fastholde sin afgørelse af 21.februar 1989.

Ministerielleafgørelser