Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der

overvejende består af:

Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter

Porfyrer - Gangporfyr, syenitpoifyr, kvartsporfyr, ignimbrit og helleflint

Sandsten - Almesåkra-og Visingsösandsten

Diabaser - Rymmengabbro og Bleking- Dala-diabaser.

Granitter og porfyrer har en alder mellem 1350 og 1850 mill år og er dem, vi oftest genkender på

stranden eller i grusgraven.

Forfvrerne går ofte under fællesbetegnelsen "Påskallavikporfyr", hvilket er

misvisende, da Påskallavikporfyr kun udgør en enkelt type. Et mere retvisende navn er

Smålandsporfyr.Ved hjælp af en lup og med lidt .øvelse kan det imidlertid lade sig gøre at sætte et

korrekt navn på de fleste Smålandsporfyrer.

S M Å L A N D

Aldersskema forbjergarter og formationer I detTransskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB).

Alder (Ma) Bergarter

850-700 Visingsögruppen

985-900 NNV-liga till N-S-liga diabasgångar (BDD-gångar)Almesåkragruppen (?)

1250-1200 Åsby- och Särnadiabaserna

1410-1350 Götemar-, Uthammar-, Jungfrungraniterna m flgraniter Axamogångarna, den mafiskaBottnarydsviten1680-1250 Dalasandstenen, Öjebasalten

1710-1650 Granitoider m fl djupbergarter tillhorande TMB 3(Kristinehamn, S och V om Vättern, Trysil m fl) Granitoider m flbergarter tillhörande TMB 2 (Rotedsmassivet, Töreboda-,Rätan-, Siljans- och Garbergsgraniterna, Dalaporfyrerna,Dalaporfyriterna, Värmlandsporfyrerna,Digerbergsbildningarna)

18 15-1760 Granitoider och samhöriga djupbergarter, yt- ochgångbergarter tillhörande TMB 1 (Filipstads-, Järna- ochSorselegraniterna, röd Växjögranit, graniter nära Kårbole m flgraniter, kvartssyenit vid Skagen, Venjansporfyriten,Älgbergetporfyren, Nås-Tyforsvulkaniterna, Dobblon- ochSmålandsporfyrerna, Dobblon-, Väderstads- ochMalmbäckskonglomeraten, Smålands gångporfvr)

1850-1805 Vetlanda- och FröderydgruppernaBäckabyintrusionen

1855-1840 Askersunds- och Finspångsgraniterna, Undengnejsen (tonalit)

>1870 DobblongranitenGråvackor, DobblonRämsbergskvartsiten?

SMÅLANDSPORFYR.

Smålandsporfyrernekan efterderesdannelsesmådeogkemiskesammensætning inddeles I

følgendegrupperogtyper:

A. Gangporfyrer:

Påskallavikporfyr

Sjögelöporfyr

Emarpporfyr

Högsrumaporfyr

B. Syenitporfyr:

Nymålaporfyr

Lönnebergaporfyr

C. Kvartsporfyr:

Fagerhultkvartsporfyr

D. Ignimbrit

E. Helleflint:

Hörnabohelleflint

KENDETEGN.

Navn Farve Korn Feldspat KvartsAndrekendetegn.

Påskallavikgrå, brunviolet

tæt-finhelleflint-agtig

5-30 mmtabletformet

2-6mmblålig

oftezonarfeldspat

Sjögelö røc/rødbrun finkornet5-30mmtabletformet

2-6mmgrå

typiskzonarfeldspat

Emarprødbrun,Rosagrå

tæt-fink.helleflint-agtig.

2-30 mm3-8 mmgrå-blå

strøkomknækkede Oftestribet

Høgsrum.grå-rød Biiunviolet

tæt-fin 3-5mm3-5mmgrå

småstrøkomoftestribet:

Nymålamørkegrå-sonGlansløs

tæt-fin.1-30mmtabletformet

sjælden2-3mm, grå

stribetknækkedestrk.

Lönneberga gråsort-sort tæt 1-4 mm sjælden

småknækkedestrøkorn,biotit.

Fagerhultmørkegrå-sort

tæt 1-5 mm2-3mmblålig

af og tilstribet.

Porfyrerne har været udsat for bjergtryk efter deres dannelse.Det viser sig ved 1) afrundedehjørner på feldspatstrøkornene, 2) knækkede feldspatstrøkorn og 3) striber især i de mørkemineraler. Helleflint er metamorfoseret porfyr eller ignimbrit. I modsætning til hornfels — somden kan minde meget om - går striberne ikke helt igennem stenen, der desuden indeholderstrøkorn, som striberne går udenom - strøkornene er altså ældst. I modsætning til Ignimbritindeholder helleflint bjergtryksstriber - såkaldte foliationsstriber - som er svaghedszoner. Slårman med hammer på helleflint vil den spalte i flager langs foliationen. En ignimbrit spalter aldrig iflager, men springer som flint.

S M Å L A N D S P O R F Y R

r

Kort over lokaliteter, der har givet navn til de mest almindelige typer af Smålandsporfyrer.

SMÅLANDSGRANITTER

Smålands granitter kan inddeles i 2 hovedgrupper:

1. Røde smålandsgranitter.2. Granitter af Filipstad-type.

De røde granitter udgør langt den overvejende del af granitterne, og dækker især den

nordlige og østlige del af Småland.

Der er tale om meget sure bjergarter,med et karakteristisk udseende:

1. Farven er rød-rødbrun,hvilket skyldes et stort indhold af kalifeldspat.

2. Kvartsen er hvidgrå-blå, i enkelte tilfælde violetblå.

3. Biotit er eneste mørke mineral og findes som næsten sorte pletter af og til med et

grønligt skær. I sidstnævnte tilfælde er biotitten omdannet til klorit.

4. En stor del af granitterne er pyterlitiske, dvs. at kvartskomene ligger i "ringe"

omkring kalifeldspatterne.

UTHAMMAR-GRANIT har rødbrun kalifeldspat,op til 40 % grå-lyseblå kvarts og en ubetydelig

mængde biotit. Det store kvartsindhold skyldes, at granitten er dannet i nær kontakt med

kvartsit - den såkaldte Västervik-kvartsit. Granitten er ofte pyterlitisk

GÖTEMAR-GRANIT indeholder rødbrun kalifetdspat,lysegrå-røgfarvet kvarts samt få og små

korn af biotit. Svag pyterlitisk. Da øen Blå Jungfrun med den sjældnere Jungfrum-granit for

år tilbage blev fredet,overtog Götemar-granitten rollen som vigtig eksportvare under navnet

"Askaramåla".

VÅNEVIK-GRANIT har rød-rødbrun kalifeldspat,;blå-blåviolet kvarts,små mængder af titanit

og et ubetydeligt indhold af biotit. Kvartsen findes ofte i ret store aggregater.

I den sydlige del af granitområdet bliver bjergarterne mere basiske og kaldes

intermediære. Det kan ses af, at plagioklas vinder frem på bekostning af kalifeldspat og

at mørke mineraler som biotit og hornblende bliver almindelige.

ROSA VÄXJO-GRANIT er en lys variant af den granittype svenskerne kalder "Rød

våxj6".Den lyse farve skyldes et stort indhold af hvide-gullige

plagioklaskom.Kalifeldspatter er rosafarvede;mens kvartsen er hvid-grå. Biotit findes i

mørke hobe.

GRÅ VÅXJO-GRANIT er udbredt i et stort område ved Växjo og i en række mindre

enklaver SØ for Vättern. I hovedområdet er den meget mørk med op til 50 % mørke

mineraler i form af biotit og homblende. Kalifeldspat er rosa-brun og overgås i mængde

af grålige plagioklaskom. Den sparsomme kvarts er grålig. I flere af enklaverne ligner

bjergarten en mellemting mellem rosa- og grå vaxjö-granit.

I området syd for Vättern findes granitter, som er nært beslægtede med

Filipstad-granitterne længere mod nord. Der er ofte tale om typiske trikolore-granitter med

blålig kvarts, rød kalifeldspat og hvid-gul plagioklas. Plagioklasen danner ofte ringe om

kalifeldspatterne på samme måde som i rapakivier.

BARNARP-GRANIT findes ved byen af samme navn lidt syd for Vättem. Der er tale om en

typisk trikolore-granit, som findes i såvel grov- som mellemkomede typer. De grovkornede

findes oftest i grænseområderne til de røde smålandsgranitter, og har et stort indhold af rød

kalifeldspat.

Udover de nævnte granitter findes der mange mindre kendte typer f.eks. Jungfran-granit,

Virbo-granit, Alö-gramt, Tuna-granit, Vislanda-granit, Flivik-granit og Loftahammar-gnejsgranit.

De 6 beskrevne granitter er på grund af deres karakteristiske udseende glimrende ledeblokke,

og er ført til Danmark med baltisk is.

SMÅLANDSGRANIT