BJERGARTER og STEN

Sten er løse stykker fra tidligere sammenhængende bjergart. En bjergart er et - flere mineraler som udgør en (kæmpe) helhed (fx en vulkan). Sten og stenblokke er blevet transporteret med is under is-tiderne. I Danmark findes derfor mange forskellige typer sten.

Stenene inddeles efter oprindelse. Blå tekst* viser hvornår de ca. blev dannet.

Vulkanske bjergarter Dannet ved høje temperaturer. Ved hurtig afkøling bliver krystallerne i stenene små. Ved langsom afkøling vokser de sig store.

Eksempler:

BASALT KINNEDIABAS PORFYR GRANIT (Prækambrium/Perm) PUSLESPILMØNSTER / BÅND

Sedimentære bjergarter SEDIMENTER ER NEDBRYDNINGSPRODUKTER AF BJERGE. DISSE NEDBRYDNINGSPRODUK-TER KAN FX VÆRE SAND, LER ELLER KALK. MED TIDEN ER AFLEJRINGERNE BLEVET KITTET SAMMEN AF ET BINDEMIDDEL (kisel, kalk, jernforbindelse). DEREFTER ER MATERIALET HÆR-DET TIL FAST FORM: EN SEDIMENTÆR BJERGART.

Altså dannet ved sammenkitning af fx sandkorn. Det betyder, at de oprindelige korn ikke har ændret form. Derfor kan man evt. se enkelte sandkorn i stenen ved stor forstørrelse.

Eksempler:

LERSKIFER / LERSTEN OFTE BLØDE, SPALTER I FLAGER. DANNET PÅ HAV– ELLER SØBUND

DANNET PÅ HAVBUND V. KALK

KALKSTEN (Palæozoikum/Mesozoikum/Tertiær) ORTOCERATITKALK = ÖLANDSKALK (Palæozoikum) INDEHOLDER BLÆKSPRUTTER OG EVT. TRILOBITTER

MOLER (Tertiær) LAGDELT / STRUKTURLØS OG BLØD. LER BLANDET MED KISELALGERS SKALLER SAMT VULKANSK ASKE

SANDSTEN ”Forstenet havbund”

KONGLOMERATER består af sammenkittede sten fx flint kittet sammen med kalkspat

Konkretioner EN BJERGART DANNET I EN ANDEN BJERGART SOM ER GENNEMTRÆNGELIG FOR VAND (fx kalk– eller lersten)

Eksempler:

FLINT (Kridt/tidlig Tertiær) CEMENTSTEN LERJERNSTEN KRABBEBOLLER (Tertiær) SVOVLKIS

Metamorfe bjergarter (OMKRYSTALLISEREDE BJERGARTER)

Dannet ved meget høje tryk og temperaturer, uden at materialet helt smelter. Nye kemiske forbindelser kan dannes. Sket i forbindelse med bjergkædefoldning. Ofte sten med tydelige bånd (så har bjerkædefoldningen varet 30 millioner år!)

Eksempler:

GNEJS (dannet af granit) (Prækambrium, Palæozoikum, Mesozoikum) Øjegnejs MARMOR (omdannede kalkaflejringer / kalksten) SKIFER (hærdede leraflejringer) *Se artiklen ”JORDENS TIDSALDRE”

DANEKRÆ FRA MOLER

PORFYR

FLINT

GRANAT-GNEJS

NATURFAG BIOLOGI - FYSIK - KEMI - GEOGRAFI

EMNE: BJERGARTER og STEN UNDERVISER: Anette Fonder Nielsen

Udarbejdet april 2016 / Copyright © FONDER®

FONDER®

s

NATURFAGSNOTER

ARTIKLENS KILDER: NATUR OG MUSEUM 4/1999 ”STEN PÅ STRANDEN”, IND I GEOGRAFIEN GRUNDBOG B ALINEA mm

BJERGDANNENDE MINERALER (Nogle eksempler)

KVARTS Siliciumoxid SiO2 Mineral i bjergarterne granit og gnejs. Dannet under forskellige forhold og ses derfor i varierede former. FLINT er ren kvarts.

FARVELØS, HVID, FARVET Ofte sekskantede krystaller FELDSPAT Fx AlSi3O8 Findes i mange former. Vigtigste mineral i granit. HVID, GRÅ, GUL, GRØN, RØD CARBONATER (bruser ved tilsætning af syrer) Kalkspat CaCO3 Dolomit CaMg(CO3)2 Jernspat FeCO3 BRUN

GLIMMER Fx KAl2ALSi3O10(OH)2 MUSKOVIT eller KALIGLIMMER Almindeligt i flere bjergarter. Spalter i meget tynde og elastiske blade. Findes i både mørke og lyse former. JERNMINERALER Magnetit Fe3O4 SORT Bemærk: magnetisk Hematit Fe2O3 SORT, RØD, BRUN Bemærk: umagnetisk Jernspat FeCO3 BRUN SALTMINERALER (bruser ved tilsætning af syrer) Stensalt NaCl Gips Ca(SO4) · 2 H2O

NATURFAG BIOLOGI - FYSIK - KEMI - GEOGRAFI

EMNE: BJERGDANNENDE MINERALER UNDERVISER: Anette Fonder Nielsen

Udarbejdet april 2016 / Copyright © FONDER®

FONDER®

s

NATURFAGSNOTER

ARTIKLENS KILDER: DANMARKS NATUR BIND 1 LANDSKABERNES OPSTÅEN 1979 samt diverse noter fra Internettet mm.

ET FOLDEBJERGS DANNELSE: 2 tektoniske plader støder sammen

HIMALAYA BJEGKÆDEN Den Eurasiske Plade og den Indo-Australske Plade er stødt sammen. På den måde er Himalaya-bjergkæden dannet. Det er en foldebjergs dan-nelse. Selve indholdet i bjergene består af mineraler.

MØRK GLIMMER

FELDSPAT

GRUNDSTOFFER og BJERGARTER

Der er 92 naturlige grundstoffer.

Det er faktisk ikke så mange af dem, der er med til at danne de mineraler alle bjergarterne (og dermed stenene) består af.

De vigtigste er især: Na, K, Al, Si, Ca, Mg, Fe samt C, O og H.

KRYSTALLER

Faste stoffer hvis partikler er anbragt i en regelmæssig struktur: et gitter.

Særlig kendte krystaller er ædelstenene*: DIAMANTER, RUBINER, SMARAGDER og SAFIRER.

Alle sten består af mineraler. Mineraler er kemiske forbindelser af uorganiske stoffer dannet ved pro-cesser på eller i jordskorpen. Enkelte mineraler består kun af et grundstof (fx guld, svovl og carbon). Mineraler danner krystaller.

Sukker C6H12O6, salt NaCl, is H2O og sne H2O danner også flotte krystaller. I øvrigt er der aldrig 2 ens snefnug. Is danner altid hexagonale krystaller, men hvert enkelt snefnug er forskellig fra alle andre snefnug. Det er da lidt utroligt, ikke?

NATURFAG BIOLOGI - FYSIK - KEMI - GEOGRAFI

EMNE: KRYSTALLER UNDERVISER: Anette Fonder Nielsen

Udarbejdet april 2016 / Copyright © FONDER®

FONDER®

s

NATURFAGSNOTER

ARTIKLENS KILDER: KRYSTALLERNES FYSIK OG KEMI, Henning Henriksen 2002 mm

I et kvartskrystal er siliciumatomer og oxygenatomer forbundet til hinanden i et trigonalt særdeles stabilt system.

Mursten, mørtel og cement er opbygget af krystaller. Alle metaller danner krystaller, når de størkner. Krystallerne er ofte meget små. Men zink-krystallerne kan ofte tydelig ses på galvaniserede jerngenstande, fx lys-master eller vejskilte. Vores tænder og knogler er eksempler på stoffer opbygget af krystaller. Endelig er visse syntetisk fremstillede stoffer også opbygget af krystaller. Det gælder fx sæbe, hovedpinepiller og C-vitaminer.

Fælles for krystallerne er, at stofferne normalt bliver særdeles stabile, stærke og holdbare. Men grafit, dannet af carbon, er et krystallinsk blødt materiale. Det skyl-des, at de ellers velordnede atomer sidder i lag meget langt fra hinanden. De er derfor løst forbundet og forskydes særdeles let i forhold til hinanden.

Polymorfe krystaller Nogle stoffer kan danne forskellige krystalformer. Calciumcarbonat kan danne mineralet calcit. Det er formet som skråtstillede klod-ser. Men det kan også danne mineralet aragonit. Det danner derimod lange nåle-formede krystaller.

Amorfe stoffer Disse stoffer danner ikke krystaller! Stofferne har ingen bestemt form. De er ikke regelmæssigt opbygget. Glas er et eksempel på et amorft stof: det danner uens størrelser med uholdbare former, når det knuses. Grundstoffet carbon findes på amorf form som kulstøv. (HUSK at det på krystal-form er det mest hårde stof, der findes: diamant)

Stiften i en blyant er lavet af grafit. Det består af carbon-atomer. Diamanter består og-så kun af carbon-atomer. Forskellen på de 2 materialer af samme grundstof (C) skyldes atomernes placering.

Jordens største krystal Før 1936 troede videnskabsfolk, at Jordens indre var af flydende stof. Men i 1936 skrev den danske forsker Inge Lehmann en artikel, som ændrede denne opfattelse. Inge Lehmann mente nemlig, at måling af jordskælvs-bølger kunne påvise, at Jordens indre var en kerne på fast form. I dag ved vi, at det er rigtigt: Jordens største krystal har en diameter på næsten 3000 km og består af jern med noget nikkel og vist nok en lille bitte smule af nogle andre metaller.

En diamant kan kal-des en brilliant, når den er slebet i 58 facetter (flader).

*Se artikeluddrag fra Illustreret Videnskab: Hvornår er en sten en ædelsten? (31.03.2016)