Rust magasinet februar 2014

FE

BR

UA

R 2

014

LÆS OGSÅ OM: MÆND MED SPISEFORSTYRRELSER | NEMME MADOPSKRIFTER | PÅ DATE MED KAKA | NATTELIVET IFØLGE KRISTOFFER ERIKSEN | TEST AF SLANKEKURE | FOTOREPORTAGE FRA KENYA | KALENDER | WWW.RUSTONLINE.DK

Jeg elsker dyre ting, men samtidigt kan jeg godt finde på at handle i Zara. Men ikke H&M. Man skal også have lidt værdighed.

Gustav

REAKTION 4 Leder

Velkommen til det nye RUST

6 KlummeLøb dig til gode karakterer

SAMFUND 8 Mænd med spiseforstyrrelser

10 Hva’ nu, skat?

12 Portræt: Gustav

KULTUR 18 Udeboende – mad på SU

20 På date med: Kaka

22 Fitness-volapyk for fæhoveder

24 Q&A Kristoffer Eriksen

26 Test af kur: Cayenne-kuren, 5-2 kuren, Atkins kuren, Detox

TUMULT 30 Kollegiets køkken slår kantinen

32 Fotoreportage fra Kenya: Bondos børn

38 Kalender februar

INDHOLD 6

24

12

32

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Århus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

TEITUR

I KULTURMASKINENFredag den 21. februar 2014, kl. 21

Forsalg: 170 kr. / 150 kr. for studerendeDørsalg: 190 kr. / 170 kr. for studerende

Billetter og yderligere info: www.kulturmaskinen.com

RUSTREAKTION

2

NR. 1 – 2014

Sofie Caroline Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

For en kort stund siden sluttede et år, og et nyt startede. Det betød samtidigt et farvel til en gammel RUST-redaktion, et gammelt semester og et hej til det nye.

Vi har den sidste måned svedt i litervis, grædt salte tårer og diskuteret højlydt. Det er en kendt sag, at RUST alle dage har været de studerendes blad – et blad, hvor de studerende, uan-set fakultet og årgang, har haft lov til at boltre sig og slå sig løs. Men det har også altid været et blad, hvor dem der skrev det, selv var studerende.

Så imens vi har skrevet vores første RUST, har vi afsluttet vo-res første semester og haft vores første eksaminer. For at sige det pænt, har vi altså været i samme båd som Jer – og vi er gla-de for, at det er overstået. Weekender der igen bliver weeken-der og tid til impulsive onsdags-øl.

Måske netop derfor var temaet for dette nummer meget klart for os. Vi havde brug for et alternativ til januars mange slan-kekure og råd til at tabe julefedtet. Ikke fordi vi ikke ønsker det. Men kan det ikke være sjovt imens?

For ja, dette nummer handler også om sundhed, skønhed og kropsidealer. Men hvem siger, at pulled-pork ikke kan være

sundt? Og hvordan er det i virkeligheden med alle de slanke-kurer- og fitnesstips, folk konstant snakker om? Vi har afprø-vet det hele på egne kroppe, så værs’go at gå i gang.

Måske har I undret Jer over, hvad Gustav laver på forsiden? Vi vil være et blad, som I snakker om, et blad I tager under armen og smugkigger i til forelæsning. Et blad der gør, at I får kaffen galt i halsen og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der sker om-kring Jer. Og helt ærligt. Hvem er en bedre repræsentant til at diskutere skønhedsidealer end selveste Hr. For-lækker-til-love?

Vi håber, at I tager godt imod os – vi byder i hvert fald ind til en masse skønhed og sundhed i form af kur og skønhedskultur.

God læselyst, vi ses i fredagsbaren

Sofie og Fannie

Ppppsssst: Husk nu liiiige at få lavet den forskudsopgørelse, så I ikke skal betale en masse penge tilbage. De kan bruges på så meget andet. Find guiden i bladet, hvis I skal bruge hjælp.

Forsidefoto: Nalle Vikstrøm

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // [email protected] Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt [email protected]

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevKulturredaktør

Jacob SchjoldagerSamfundsredaktør

Sarah Bech Lundegaard Tumultredaktør

VELKOMMEN TIL DET NYE RUST

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming

Standup: Frank Hvam ”upaSSende”Koncertsalen Alsionwww.sonderborgbilletten.dk

Comedy SHow:Linda p.’S HovedpineSønderborg Teaterwww.billetnet.dk

kaSHmirSønderborghuswww.billetnet.dk

Carpark nortHSønderborghuswww.billetnet.dk

8. FEB

kl. 20.00

7. MAR

kl. 19.00

15. FEB

kl. 21.00

13. MAR

kl. 21.00

eFterkLang ogSymFoniorkeSterKoncertsalen Alsionwww.billetnet.dk

26. FEB

kl. 20.00

madS Langer og marie keyMølleparken, Sønderborgwww.billetnet.dk

20. JUNI

kl. 20.00

Huxi BaCH: HjæLpSønderborghuswww.billetnet.dk

rune kLan: det StriBede SHow (Ekstra forestilling)Sønderborghuswww.billetnet.dk

28. MARkl.20.00

12. APRILkl. 19.30

LaSSe rimmer: SeLvtiLFredSSønderborghuswww.billetnet.dk

19. FEB

kl. 20.00

RUSTREAKTION

4

NR. 1 – 2014

Løb dig til gode karakterer

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

Godt nytår til alle læserne af Syddansk Universitets eget stu-dentermagasin; RUST. For mange studerende betyder det nye år også nye nytårsforsætter, såsom at blive en bedre stude-rende. F.eks. ved at få læst pensum mere grundigt eller tage bedre noter til undervisningen. Andre vælger nytårsforsæt om at få dyrket mere motion, hvilket ikke hænger sammen med det normale studieliv, hvor man sidder stille til forelæs-ninger eller på læsesalen med sine bøger. Motion anses som en hobby ved siden af studiet. Det er dog helt forkert og øn-sker man gode karakterer, så er det en meget god idé at be-gynde at dyrke motion. En sund krop er nemlig utrolig vig-tig for ens læring som studerende. En undersøgelse fra sy-geplejerskeuddannelsen i Sønderborg, viser at de studeren-de fik højere karakterer, fordi de dyrkede motion en time om dagen. Men udover bedre indlæring, så betyder motion også, at færre studerende falder fra deres studie. Det viser tal fra sygeplejerskeuddannelsen på Metropol i København. Motion styrker ikke bare hjernens evne til at lære, men ska-ber også sociale relationer mellem studerende, som styrker det sociale og faglige fællesskab. Motion får studerende til at lære mere og gennemføre deres studie. Det er forholds-vis nyt, at man begynder at tænke på sundhed i forbindel-se med et godt studiemiljø på uddannelsesstederne, men de positive resultater har længe været kendt i virksomhederne.

Sunde medarbejdere giver simpelthen bedre bundlinje i regn-skabet: Flere tilfredse medarbejdere, højere produktivitet og mindre sygefravær, er bare nogle af gevinsterne for virksom-hederne ved at have en aktiv sundhedspolitik. Så studeren-de skal ikke være bange for at tage en pause fra bøgerne og i stedet løbe en tur. Faktisk vil ens bøger takke en for det. Mange har været kritiske over for Syddansk Universitets satsning på idrætstilbud til studerende, og i stedet ønsket, at pengene er blevet brugt på undervisningen. Men hvis stu-derende skal have den optimale læring ud af undervisnin-gen, så kræver det sunde studerende. Syddanske Studeren-de bakker 100 % op om de mange initiativer på området, så-som stiftelsen af SDU Idræt, oprettelsen af SDU Fitness og bygningen af det nye atletikanlæg. Vi skal sikre at alle stu-derende ved vores universitet, har de bedste rammer for at

få den bedste uddannelse. Motion giver både sundere stu-derende og sundere relationer mellem studerende, hvilket vi bl.a. har set ved den første institutdyst, sidste forår på cam-pus i Odense, hvor studier har dystet i sportsgrene mod hin-anden. Vi skal også styrke sundheden i studiestarten, hvor mange nye studerende desværre tilegner sig usunde spise-vaner og studievaner, fordi de lige er flyttet hjemmefra og glemmer at få ordentlig mad i et hektisk første semester, der også er præget af for meget fokus på alkohol. Mit ønske til Syddansk Universitets nytårsforsæt skal være, at sundhed spiller en større rolle i studerendes studieliv, både til gavn for den personlige udvikling, det sociale fællesskab og den faglige indsigt. Vi skal indrette vores universitet, så stude-rende får mulighed for at leve sundt, have sunde relationer til medstuderende og dermed give hjernen den bedste mu-lighed for at få den optimale læring.

Godt nytår og god løbetur

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

‘En pølse - skal serveres med

føl’se’

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus

Torsdag 27. februar 2014 kl. 19.30Fredag 28. februar 2014 kl. 19.30

Følg os på facebookfacebook.com/odensesymfoni www.youtube.com/odensesymfoni

UNG-/STUD.

105-143

kr.

RUST nr1_2014.indd 1 15-01-2014 10:06:08

RUSTSAMFUND

NR. 1 – 2014

6

Det skønnes at over 7.000 mænd lider af en spiseforstyrrelse. Ifølge Silja Edelgart, klinisk diætist, er det omkring hver tiende patient.

– Den type spiseforstyrrelse, som jeg behandler flest mænd for, er BED eller ortoreksi, siger hun.

Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED). Tvangsoverspisning betyder, at en person ikke kan kon-trollere, hvor meget han eller hun spiser. Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, vil i perioder veksle mellem at spise me-get mere, end de har brug for og andre gange gå på slankekure.

Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sund-hed og det at spise sundt. De har ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, men er besatte af at ville leve og spise sundt. For per-soner med ortoreksi dominerer kontrollen med, hvad de spiser, og om deres regler overholdes. Ligesom ved de andre spiseforstyr-relser bliver kontrollen af maden en besættelse, og alt andet træ-der i baggrunden. De vil derfor ofte isolere sig socialt.

Træning som spiseforstyrrelseEn af de mere ukendte spiseforstyrrelser er megareksi. Det er en spiseforstyrrelse, der især rammer mænd og sjældent kvinder. Når man lider af megareksi føler man, at ens krop er for tynd og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløs styrketræ-ner man i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og protein-rige diæter. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det ikke er muligt at føre en almindelig hverdag. Det er ofte svært for folk at erkende, at de lider af denne spiseforstyr-relse, og de har i stedet for selvopfattelsen af, at de lever sundt. Mennesker, der lider af megareksi har et forstyrret kropsbillede. De vil altid se sig selv som mindre, end de reelt er.

Ifølge Susie Friis Kruse, psykomotorisk terapeut ved Center for Ernæring og Terapi, repræsenterer kvinderne den kønsmæssige skæve fordeling på de fleste spiseforstyrrelser og på antallet, der søger behandling.

– Men det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mænd har mindre kompenserende adfærd i forhold til mad og krop, siger hun.

Hvor kvinderne dominerer spiseforstyrrelser, som anoreksi og bulimi, der medfører markant vægttab, har mændene en større tendens til at udvikle spiseforstyrrelser, hvor de øger deres mu-skelmasse.

Mindre tabu, mere åbenhedAt tallet for mænd med spiseforstyrrelser er stigende er ikke ens-betydende med, at der er flere som uvikler sygdommene. Det er i stedet et tegn på mere åbenhed omkring det tabubelagte emne.

– Mændene er blevet bedre til at komme frem med det og erken-de problemet, siger Silja Edelgart, og tilføjer:

– I takt med den øget fokus, der har været på mændene, vil vi di-ætister også møde flere mænd og drenge med spiseforstyrrelser.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade er der også kommet øget fokus på mænd og spiseforstyrrelser. Her vi-ser det sig, at fuldkommen helbredelse for en spiseforstyrrelse er svært, og op mod en fjerdedel vil være syge det meste af livet. Dog har mændene en lidt bedre helbredelsesprocent end kvinderne.

I Danmark findes der 75.000 mennesker, der lider af en spisefor-styrrelse. 5.000 lider af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af over-spisning. Tallene for megareksi og ortoreksi kendes ikke.Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Mænd med SPISE- FORSTYRRELSERMange tror, at spiseforstyrrelser er noget, der er forbeholdt unge piger og kvinder. Der er da også en klar tendens til, at flere kvinder udvikler en spiseforstyrrelse. Men hvad mange ikke ved er, at mænd også kæmper med problemet.

Af Sofie Caroline Rye Wøhlk og Mia Sanberg Svenningsen

Tegn på spiseforstyrrelse

Anoreksi: Personen er bange for at tage på, har et forvrænget syn på deres krop og har et stærkt ønske om at blive tyndere. Nogle når helt ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under deres norma-le vægt. De fysiske tegn på anoreksi er meget voldsomme vægttab, nedsat sex-lyst hos mænd, forsinket pubertet eller ophør af menstruation samt en BMI på 17,5 eller derunder.

Kilde: Landsforeningen mod spise-forstyrrelser og selvskade

Tegn på spiseforstyrrelse

Bulimi: Frygt for at tage på og veksling mellem slanke- og fastekure og overspisningse-pisoder.Kendetegnende ved bulimi er overspis-ningsperioderne og den udrensning, der finder sted efterfølgende pga. frygten for at tage på. Udrensningen kan f.eks. være at kaste maden op igen, at dyrke overdre-ven motion eller at tage afføringsmidler.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyr-relser og selvskade

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

8 9

Hvad med SKAT når jeg har et fritidsjob?– Du skal ændre din forskudsopgørelse, når du får et studie-job ved siden af SU.

– Da du søgte om SU, valgte du, om SU skulle bruge dit ho-vedkort ellser bikort. Du skal bruge dit hovedkort det sted, hvor du tjener mest. Det er som regel SU.

– Får du mere i SU, end du tjener på dit studiejob, skal du sørge for, at din arbejdsgiver bruger dit bikort og ikke dit ho-vedkort. Tal med din arbejdsgiver eller tjek din lønseddel.– Din forskudsopgørelse kan du ændre på skat.dk/tastselv.

Hvad er fradrag?– Et skattefradrag er et beløb, som kan trækkes fra din ind-komst, og som du derfor ikke behøver betale skat af.

– Alle personer over 18 har det, man kalder et personfra-drag. Det trækkes fra din indkomst, inden du betaler SKAT.

– Der findes en række andre fradrag, som kan være med til at øge dit samlede fradrag. For eksempel kan du få fradrag på dine renteudgifter, hvis du betaler af på et lån.

Hvad er en forskudsopgørelse?– I din forskudsopgørelse kan du se din trækprocent og fra-drag pr. måned for 2014. Når du retter din forskudsopgø-relse, retter du også dit skattekort, som automatisk bliver sendt til din arbejdsgiver eller andre udbetalere – som for eksempel SU.

– Du bør rette din forskudsopgørelse, når der sker større æn-dringer i din økonomi. Det kan for eksempel være, hvis du får et studiejob ved siden af studiet eller stopper på et stu-diejob, og du derfor kommer til at tjene mere eller mindre.

Afbetaling af SU-lån– Du får et rentefradrag, når du betaler af på dit SU-lån. Det betyder, at du betaler mindre i SKAT, så længe du betaler renter af dit SU-lån.

– Vil du have dit fradrag med det samme, skal du ændre din forskudsopgørelse i det første år, du betaler af på lånet.

– Din forskudsopgørelse kan du ændre på skat.dk/tastselv

Det kan være en labyrint at finde rundt i SKAT’s indviklede systemer og begreber: Frikort, bikort, forskudsopgørelse og så videre. Vi har derfor lavet en overskuelig guide, der giver dig et overblik over de ting, som kan være relevant for dig som studerende.

Af Jakob Schjoldager Foto: colourbox

SAMFUND SAMFUND

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

10 11RUSTRUST

Burberry-skjorten, det tykke lag selvbruner, de hvide stramme bukser og store armbevægelser. Det er nok det billede, de fleste af os har af reality-stjernen Gustav Salinas. Da han i år 2008 poppe-de frem på landsdækkende TV i Dagens Mand, gik snakken hur-tigt, og han blev snart et navn på alles læber. 18 år gammel, med en outreret stil og en fremmed attitude:

– Jeg synes selv, jeg var det læk-reste i verden. Jeg var indsmurt i selvbruner, fuldstændig orange. I min verden var jeg det bruneste, lækreste hot-stuff, siger Gustav.

I dag ser Gustav anderledes ud. Han sidder med benene over kors, rank ryg og er iført smoking. Vi mødes på SAS ROYAL-hotellet, hvor Gustav sipper Café Latte og taler i et sagte og roligt toneleje:

– Jeg tror, at man ændrer sig. Jeg har lært, at det kræver lidt mere ro. Jeg har lært at beherske mig lidt, siger han om sin forandring og retter på sine manchetknapper fra det italienske modehus Dol-ce & Gabbana.

Ifølge ham handlede de spæde år ikke så meget om, hvordan han så ud. Det handlede mere om, hvordan han kunne skabe sig en karakter og et navn, også selv om det krævede ekstremer:

– Jeg tror, alle mennesker kommer i en krise angående skønhed. Jeg var meget ung, og troede, jeg kunne se tjekket ud med man-ge mærker. Jo flere, jo bedre. Det var mit image, og alt handlede om, hvordan jeg fik opmærksomhed.

Tøj som visitkortNetop ekstremer er noget, Gustav altid har tyet til. Længe før Da-gens Mand klædte han sig opsigtsvækkende. I sine teenageår var han meget feminin, og han mener selv, at det kan være svært som homoseksuel teenager at finde ud af, hvem man er. Derfor er hans udvikling og modning kommet gradvist og er stadig undervejs.

I dag bruger han sit tøj som vi-sitkort. Det er det første, folk ser, når man møder dem, og derfor er det vigtigt, at det signaliserer, hvad man ønsker at fortælle. Gu-stavs karriere kræver af ham, at han er fleksibel.

Når han er gæstebartender til et event i Jylland, forventer de, at

han tropper op i guldhotpants, hvorimod han til støttearran-gementer om dyrevelfærd på D’angleterre må klæde sig an-derledes:

– Nogle vil mene, at jeg går på kompromis, fordi jeg skifter stil hver dag afhængigt af mine jobs. Men tænk på det som super-markeder. Der er nogen, der er som Netto. Et supermarked, der kun forhandler almindelige dagligvarer. Jeg er mere Irma. Der er større udvalg, siger han med et skævt smil.

Ingen kompromis med kvalitetGustav forsøger altid at være et luksusprodukt og bruger mange penge på tøj, sko og tasker. Han mener alligevel, at god stil er, når man kan bære det hele, fordi det bunder i udstråling:

” Skønhed kan være et handicap”

Der er nogen, der er som Netto. Et supermarked, der kun forhandler almindelige dagligvarer. Jeg er mere Irma. Der er større udvalg.

RUST har haft sig en snak med reality-Gustav om mærkevarer, modenhed og mandebryster.

Af Fannie Isabel Couderc PrammingFoto af Nalle Vikström


NR. 1 – 2014

12 13

NR. 1 – 2014

– Man kan se på folk, når de er akavede i deres tøj. Hvis du går på strøget med en ta-ske, der ikke er særlig dyr, men du udstrå-ler det modsatte, kan det ses. Det handler om attitude.

Alligevel kan Gustav ikke slippe fra sine dyre vaner, da han retter på sine Lacoste strømper og tager noget i Louis Vuitton-tasken. Han mener dog, at man gerne må blande dyrt og billigt, så længe man gør det med stil:

– Jeg elsker dyre ting, jo dyrere, jo bedre. Men samtidigt kan jeg godt finde på at handle i Zara. Men ikke H&M. Man skal også have lidt værdighed, siger han og griner. Han på-peger, at han ikke bryder sig om mærket, for-di de kopierer de store modehuses produk-ter og sælger andres design billigt.

Mærkevarer og mandebrysterI privaten skifter Gustav ofte stil afhæn-gigt af, hvad han skal. Arbejder han hjem-me en hel dag, består påklædning oftest af en cap og løst tøj. Én ting går han dog al-drig på kompromis med:

– Jeg kunne aldrig finde på at gå i super-markedet uden at gøre mig lækker i ansig-tet. Det er ikke nok, at du har flot tøj på. 80% ligger i ansigtet og kroppen. De sid-ste 20% i tøjet. Det går ikke at være fuck-ing fed og bumset og så rende rundt med en Gucci-taske.

Når det kommer til kærlighed, foretræk-ker han en mand, der hargrim tøjstil og er flot nøgen frem for om-vendt. Det er nemmere at købe nye buk-ser, end det er at bede sin udkårne tabe sig ti kilo. Det er dog ikke kun det ydre, Gu-stav går efter:

– Når du bliver forelsket, bliver du ikke forelsket for at ændre på et andet menne-ske. Hvis du har behov for det, er det ikke kærlighed.

Samtidig understreger han, at man bliver lidt blind af at være forelsket, og at han godt selv tror, at han vil kunne se ud over andres mangler:

– Hvis jeg en dag bliver forelsket i et defekt produkt, vil det ikke være defekt i mine øjne. Hvis man virkelig elsker, glemmer man fejlene, siger han og understreger dog samtidig, at han aldrig kunne falde for en mand med mandebryster.

Botox, botox og mere botoxNetop det med at holde kroppen ved lige, betyder meget for Gustav, der tilbringer mange timer i fitnesscenteret. Han forven-ter, at den mand han skal date, vil gøre en indsats for at få en flot krop, når nu han selv gør det. Gustav bruger dog ikke kun tid på sit udseende:

– Jeg bruger mange penge på at sprøjte mig med kemikalier. På at få lidt større læber og blive lidt mere stram, fortæller han.

Gustav startede med botox som 18-årig. Tre dybe rynker i panden fik hans selvtil-lid til at dale, og på trods af modstand fra venner og familie valgte han alligevel at lade sig stikke:

– Min selvtillid ændrede sig fuldstændigt. Jeg var så glad. Jeg kunne se en forandring, og jeg kunne flytte fokus. Jeg er blevet ved med det. Hver gang jeg ser en lille fejl, så ændrer jeg det. Der er ingen grund til at rende rundt og være ked det.

Farlig, fascinerende verdenDog har hele besættelsen af det perfekte ydre en pris. Gustav kan godt nogen gange blive misundelig på sin bror, han beskriver som hippie. Broderen kan stå op om mor-genen og gå i seng om aftenen uden det store hurlumhej:

– Jeg går langt for skønhed. Jeg elsker den verden, men jeg ser den som meget farlig. Det er et handikap hele tiden at være så be-sat af, hvordan man ser ud. Men jeg elsker responsen, og jeg vil ikke give slip på det.

Samtidigt understreger han, at mange mennesker påpeger små fejl som væren-de smukke, men det er ikke en holdning han deler. Gustav bestræber sig på at bli-ve perfekt:

– Jeg synes ikke, at det et dårligt signal, at man siger, at man vil være perfekt. At kunne sige, at jeg gør noget ved det, der

gør mig ked af det. Jeg mener selv, at jeg er en fighter, fordi jeg viser, man kan, hvad man vil. Det vil jeg gerne sende et signal til de unge om.

Hellere sprøjter end stofferHvor Gustav møder meget modstand om-kring sit udseende, mener han, at fokus burde flyttes et andet sted hen:

– Jeg vil hellere fylde mig med de her ting, end at fylde mig med stoffer, som alle de andre kendisser gør. Man kan ikke tage på Sunday eller Zen (natklubber i Købehavn red.) uden at halvdelen sidder og sniffer coke. Jeg elsker at tage i byen, men jeg kan ikke acceptere, at det er blevet så normalt med stoffer.

Derfor valgte Gustav tid tilbage at flytte fo-kus fra nattelivet over til sund kost og træ-ning. Flere og flere henvender sig til ham angående træning- og kosttips:

– Det er ikke for at kaste lort på de andre, men jeg føler, at jeg er et godt forbillede og signa-lerer nogle gode værdier. En søndag morgen skriver jeg ’Ude at løbe 12 km.’ på min Insta-gram, hvor mine kollegaer skriver ’Tømmer-mænd, spiser Mac D. Magter det ikke’.

Sat i bås som en bitchFor Gustav handler det netop om, at man skal stå ved sine valg, og man skal kende konsekvenserne af sine beslutninger. Han fortryder ikke sin ”Burberry”-periode, og har fuld forståelse for, hvorfor folk ser ham, som de gør. Alligevel føler han ikke, at de ser den forandring, han har gennemgået.

– Jeg bliver altid sat i bås som en diskri-minerende bitch. Jeg føler mig jaget, fordi jeg altid skal forklare, hvorfor jeg er, som jeg er. Jeg kan forstår godt, at folk stopper mig og stiller spørgsmål, men det betyder ikke, at folk har ret til det.

Det sker jævnligt, når Gustav går i byen, at folk henvender sig med spørgsmål og kommentarer til hans færden:

Jeg var indsmurt i selv-bruner, fuldstændig orange. I min verden var jeg det bruneste, lækreste hot-stuff.

Jeg bruger mange penge på at sprøjte mig med kemikalier.


NR. 1 – 2014

14 15

NR. 1 – 2014

www.postenlive.½dk

Her & Kings County (US) Kato

Supercharger + Black CitySurfactSkambankt (NO)

KellermenchKissaway TrailCarpark North

Kashmir

08. feb

14. feb

22. feb

07. feb

26. feb

28. feb

01.Mar20. Mar

13. feb

MORE THAN JAZZ

King King (UK)Kalaha

Dorado Schmitt (FR)Triveni feat. Avishai Cohen (ISR) Esben Just Trio

Variety of Loud (US/SE/DK)

11. feb

12. feb

19. feb

20.feb

09. feb

08. feb

Se mere på www.dexter.dk

http://bit.ly/1f4Fiox

Studierabat på op til 50%Køb medlemsbilletter onlineGode tilbud og overraskelser

CLUB

– Jeg skriver gerne en auto-graf og tager et billede, men jeg gider ikke bruge en halv time. Så bliver jeg kaldt en snob. Når man ser folk me-get på TV, tror man, man ken-der dem. De forventer, man altid er til rådighed.

Et godt, men ærligt menneskeDet med at blive sat i bås som en kælling, hænger måske sammen med Gustavs al-tid ligefremme attitude. Hvis han ser no-get, der er galt, påpeger han det:

– Det handler ikke om at være bitchy, men at være ærlig. Mange mennesker misfor-står det, siger han.

Han fortæller om en episode, hvor han i et TV-program fortæller sin date, at han er for tyk til, at de kan forsætte med at gå ud. Hvis de skal det, forlanger Gustav, at da-ten skal tabe sig 20 kilo. Efterfølgende fik han en masse hademails, hvor folk kaldte ham ’ondskabsfuld’:

– Det var måske ondt, jeg sagde det, men det var et spark. Han tabte sig tyve kilo

Jeg går langt for skønhed. Jeg elsker den verden, men jeg ser den som meget farlig. Det er et handikap hele tiden at være så besat af, hvordan man ser ud.

og vi kom på date igen. Jeg er ærlig, men jeg hjalp ham til at tabe sig.

Dog er han indforstået med, at kritikken også kan ramme ham:

– Selvfølgelig er det bittert, når fok begynder at rette på en. Men jeg vil hellere have at vide, at jeg har noget mellem tænderne, end at ligne en idiot hele aftenen. Man skal bare huske altid at sige det med positivt sind og gøre det diskret***

RUSTSAMFUND

16

NR. 1 – 2014

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

Undgå at græde ved at skære løg.

Læg løget i fryseren i 10 minutter

eller tyg et mentholtyggegummi

imens – det hjælper!

Køkkentip:

SPICY PASTARETmed tigerrejer

Ingredienser:15-20 tigerrejer pillet (ofte på tilbud til 25 kr. posen)1 frisk chili (alt efter smag)200 g pasta (Gerne groft, eller spinat pasta)2 fed hvidløgSalt og peber Evt. citron

Fremgangsmåde:Sæt en gryde over med vand til at koge.Hvis dine tigerrejer ikke er pillede, starter du med at rive skal-len af ved halen og fortsætter op. Giv den et lille snit i ryggen og fjern tarmen.

Tigerrejerne steges ved høj varme, med lidt olie på en pande. Til de får en flot rød/orange farve.

Når vandet koger tilsætter du pastaen.

Når din pasta er kogt tilsætter du dit snittede chili og hvidløg på panden med tigerrejerne, og sautere det i få minutter. Det hele vendes sammen og smages til med salt, peber og citron.

Server med groft brød.

Velbekomme.

– nemme og billige opskrifter til studerende

Få mere smag i dine vaniljestænger og en længere holdbarstid. Hæld lidt concac eller whisky i bunden af bøtten. Det fugter og forbedrer smagen for vaniljestængerne.

Køkkentip:

PULLED PORK med honningristet rodfrugter

Ingredienser:0,5 kg Nakkefilet (Kan fås til 20 kr. pr. ½ kg i Føtex)3 spsk. Barbecue sauce2 Gulerødder¼ Knoldselleri2 RødløgLidt PurløgSalt & Peber1 spsk. Honning

Fremgangsmåde:Pak Nakkefileten ind i Sølvpapir og kom i en dyb bradepande og fyld op til lidt under halvdelen med vand. Sæt den i ovnen i 4-5 timer på 175 grader. Halvvejs inde i tiden tilsæt mere vand i bra-depanden da det langsomt koger væk.

Skræl gulerødder, selleri og løg. Skær rodfrugterne i grove stykker og saute i lidt olie på en pande. Krydre med salt og peber. Tilsæt honningen. Lige inden servering vendes det den hakkede purløg sammen med rodfrugterne.

Når kødet er tilberedt rives kødet fra hindanden med 2 gafler og vendes sammen med barbecue saucen.

Serveres sammen med de varme rodfrugter straks efter.

Lidt om os: Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebook-gruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og bil-lige madretter.

Denni:Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

Foto af: Denni Politowska

RUST RUSTKULTUR KULTUR

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

18 19

Først og fremmest: Hvorfor har du egentlig valgt at kalde dig Kaka?Det stammer fra Tanzania. Det betyder bror på swahili, der behøver man ikke for-navne – der kalder man bare hinanden bror og søster. Hele mit liv er jeg blevet kaldt for Kaka. Så da jeg begyndte at lave mu-sik, kendte alle omkring mig som Kaka, og jeg nåede ikke rigtigt at finde på et kunster-navn, før det ligesom var i gang.

Er du typen, der går på date? Nej, det gør jeg ikke. Ikke sådan rigtig. El-ler det har jeg i hvert fald ikke gjort. Jeg tror, det er fordi, jeg når at give det forker-te indtryk. Det har jeg bare oplevet tit, hvis man viser for meget interesse for en pige, så tror hun hurtigt noget.Så jeg går ikke på date med piger, før jeg kender dem godt. Jeg vil hellere starte med at lære folk at kende, før man begynder at spise middag og gå i biografen.

Nå… Så kan jeg vel godt lidt droppe alle date-spørgsmålene?Nej, kom endelig med dem alligevel. Det kan være, du kan bruge det til noget. Det kan være, jeg har noget klogt at sige om dates.

KAKAHan er 22 år, lever af at lave dancehall musik – og så går han aldrig på date. Kaka, med det borgerlige navn Rajabu Willer, indvilligede dog alligevel i at tage med mig på date – til en snak om piger og pinlig tavshed.

Af Sofie Caroline Rye WøhlkFoto af Marie Gantzler

Hvordan scorer man dig?Jeg tror… det er meget vigtigt, at man er sig selv. At man har noget at sige. Det vig-tigste for mig er, at jeg kan føre en samta-le, der ikke handler om mig selv. For jeg er rigtig god til at snakke om mig selv haha. Det gør jeg rigtig tit. Hvis man skal score mig er det vigtigt, at man slapper af, er sig selv og gør sin ting. En der tør sige til mig ”Nej, nu lukker du røven! Jeg gider ikke høre på dig, du snak-ker for meget”. Det der med at forgude mig, det når man ikke langt med. Det er hyggeligt nok, men det er ikke sådan man scorer mig i hvert fald.

Hvad tænder du på hos en pige?Personlighed har jeg fundet ud af med årene, at det betyder ret meget for mig åbenbart. Men udover det, så... Øjne. Hvis man har nogle øjne, der ligesom siger et eller andet – der fortæller historier. Hvis man udstråler noget – ikke nødvendigvis balance med sig selv, men man udstråler et eller andet, der gør det interessant, og man har lyst til at finde ud af, hvem folk er – hvem er den her person? Hun må da også gerne huske at gå til fitness en gang imellem og lave nogle squat. Det viser li-

gesom, at hun passer på sig selv og har noget selvdisciplin, og det synes jeg også er vigtigt.

Tilbage til date-spørgsmål… Sex på første date – er det et go– eller no-go? Hvis man sidder derhjemme og drikker te og det ligesom bare sker. Så synes jeg det er fint. Men det skal ikke være noget, man går ud fra kommer til at ske. Jeg har det så-dan lidt, at hvis vi er på date, så er det for-di vi sidder og hyggesnakker, jeg vil ger-ne lære noget om dig – vi sidder og ud-veksler historier og sådan, og så kan det godt være det eskalerer... Men for eksem-pel en aftale, det er mere sådan ”hey, kom-mer du ikke forbi? Vi drikker et glas vin...” eller hvad man siger, du ved. Og så tager vi den derfra. Det er sådan lidt mere bare for at være sammen... Men ja det er vel til-ladt på en date også – men alt med måde.

Hvordan har du det med piger, der har været sammen med mange?Det kommer an på, hvordan man er det. Hvis det bare ligesom er fordi, at nu sidder du og chiller med den her person, hvis du har det på samme måde, som jeg har det med mennesker, så kan jeg godt se, så en-

På date med:

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148_2013.indd 1 8/20/13 11:05 AM

der man med at være sammen med man-ge, fordi situationen er til det. Men hvis du bare render ud og er fuld og vil være sam-men med alle... Det er ikke så fedt. Det er faktisk rigtig rigtig ucharmerende, haha.

...Så det er ikke sådan, man scorer dig?HELT sikkert ikke. Ikke sådan rigtig vod-ka-stiv: ”Hej skal vi ikke snave?”. Det er ikke attraktivt.

Er du nogensinde sammen med fans?Jeg har prøvet det, jo. Men det er egent-lig noget, jeg prøver at undgå. For så ligge man hele tiden og tænker på, at okay, får jeg så en eller anden statusopdatering på Facebook, der siger ”Ej, jeg var sammen med Kaka i går”. Så på den måde prøver jeg lidt at undgå det der med at være sam-men med fans. Fordi jeg har prøvet nog-le gange at vågne op til billeder, hvor jeg ligger og sover – så står jeg op dagen ef-ter og er blevet tagget. Det synes jeg ikke er så fedt.

Hvornår havde du din første kæreste? Det er ikke så lang tid siden. Den første, faktisk den eneste, der rigtig har betydet

noget, det var min sidste kæreste. Jeg var vidst 18-19 år, da vi blev kærester. Halv-gammel, haha.

Hvordan ville en god date se ud for dig?Uhh jeg ville behandle hende godt... Måske tage ud og spise, så man kan sidde og hyg-gesnakke og gå hver til sit bagefter, hvis det ikke fungerer.

Så du er ikke sådan helt date-hader alligevel?Nej nej, overhovedet ikke! Det kun det der med... Jeg har bare en anden form på det, du ved – så i stedet for at gå på date med folk, jeg ikke kender, så vil jeg hellere lære folk at kende og SÅ gå på det, man egent-lig ville kalde en date. På den måde undgår man også den der pinlige tavshed, der ellers kan opstå, når man ikke kender folk så godt.

Vil du helst inviteres på date – eller selv invitere?Jeg kan bedst lide selv at invitere folk til noget – sådan ”Hey, skal vi tage ud og spi-se sammen på et eller andet tidspunkt?” ud og chille du ved... Det kan være meget rart. Men typisk så kan jeg bedst lidt det der, der er spontant. Så undgår man også alle de der forventninger...

Hvordan har du det med, hvis din date snak-ker om ekskærester?Det skal hun ikke! Det er totalt underligt. Jeg gider sgu ikke sidde og høre om din ekskæreste! Haha. Jeg gider heller ikke være sammen med nogen, fordi det skal minde mig om min ekskæreste. Det skal jo være for at opleve noget andet. Og det samme med piger – jeg gider ikke sidde og høre om en eller anden ekskæreste. Med-mindre han har været en nar! Haha.

Er du en god kæreste?Nej, det er jeg ikke. Eller, det er nok halvt om halvt. Jeg har nogle personlige kom-plekser der gør, at jeg kan fucke op, hvor den ene dag kan jeg stå og se det hele på en måde, og så kan jeg have to-tre dage hvor jeg ikke har sovet og stresser – og så kan jeg være det sygeste narhovede. Men hvis jeg først lukker folk ind, så viser jeg dem også mine gode sider.

KULTUR KULTUR

NR. 1 – 2014

20 21RUSTRUST

Cardio, Reps og Bulking. Er du også ved at kaste håndvæg-tene tilbage på hylden, det øjeblik fitnessinstruktøren eller selvhjælps-håndbogen begynder at kaste om sig med fag-udtryk? RUST har samlet nogle af de mest relevante, un-derlige og sjoveste fitness-begreber og giver dig her en kort oversigt, der er til at forstå. Læs den, og du skal ikke længere være bange for at byde bo-dybuilderen eller yoga-instruktøren op til zumba og spinning!

Af Anders Lynge Damsgaard, fitnessinstruktør SDU Fitness og læser klinisk biomekanik, SDU Odense.Foto: colourbox

RM (REPETITION MAXIMUM)1RM er en vægt, der kun kan løftes 1 gang, 8RM kan max løftes 8 gange, osv. RM bruges til at beskrive, hvor tung vægten skal være i en given øvelse. Fx: - 8 reps med din 10RM (En vægt, som kan løftes 10 gan-

ge, løftes 8)- 5 reps med 85 % af din 1RM (Anbefales ikke til nybe-

gyndere)Hvis du synes det er for kompliceret, så find en vægt du kan løfte 1-2 gange mere end det antal reps du skal udføre.

DOMSDelayed Onset Muscle Soreness er en beskrivelse af den ømhed, der opleves i forbindelse med at løfte vægte. Du må og kan sagtens træ-ne, selvom du er øm, og omvendt behøver træningen ikke at være in-effektiv, fordi den ikke efterfølges af DOMS.DOMS kommer tit på 2. dagen.

SPOTTINGPersonen, der står bagved og er klar til at hjælpe, hvis vægten er for tung. Ved spotting er der fuld fo-kus på den man hjælper, og ikke på hende den flotte, der træner balder.

COMPOUND-ØVELSER Compound-øvelser er flerledsøvel-ser, der involverer flere muskler el-ler muskelgrupper. Disse bør være førsteprioritet i træningen, da de er en hurtig måde at få trænet det meste af kroppen på. De er samti-dig gode for koordination og akti-vering af musklerne. Squat, død-løft, bænkpres, pull-ups, dips og overhead press er typiske eksem-pler på compound-øvelser:

HYPERTROFIHypertrofi betyder muskelvækst. Nybegyndere træner of-test efter hypertrofi. I grove træk er tværsnittet af musk-len proportional med styrken, og du vil derfor blive stær-kere som du bliver større. Nybegyndere vil i starten se en hurtig fremgang i styr-ke. Dette skyldes dog ikke kun muskelvækst, men nær-mere neural tilpasning (Hjernen bliver bedre til at aktive-re musklerne).

CARDIOCardio betyder hjerte og er en for-kortelse for kardiovaskulær træ-ning. Omtales i daglig tale også som konditionstræning. Ved cardio trænes hjertets evne til at pumpe og dermed evnen til at få ilt rundt i kroppen. Din kondition.

REPSReps er en forkortelse for repetiti-oner og angiver hvor, mange gan-ge du skal løfte vægten, før du kan holde pause. Nybegyndere anbe-fales oftest 8-12 reps.

FITNESS-VOLAPYK FOR FÆHOVEDER

SETSNår alle reps er udført, er første set overstået. Nybegyndere anbe-fales to til tre sets i hver øvelse. Man kan tage flere, men det vigtigste for nybegyndere er ikke antal sets og reps, men at man træner korrekt.3 sets kunne se ud således: 8 reps – pause – 8 reps – pause – 8 reps.

ROMRange of Motion beskriver musk-lens bevægelse i en øvelse. Øvel-ser bør udføres i samme bevægel-sesudslag, som kan tages uden be-lastning. Hvis man ikke kan køre med fuld ROM, er vægten oftest for tung.

SUPERSETAt supersette, er at tage et set i en øvelse, efterfulgt af et set i en anden øvelse uden pause. For eksempel ti reps bænk-pres, ti reps pull ups, pause. Supersets benyttes oftest med to øvelser fra forskellige muskelgrupper, for eksempel ryg/bryst, forlår/baglår, biceps/triceps.Supersets er gode, hvis man skal skynde sig, eller har lyst til en ekstra intensiv træning.

CORECore står for kerne, altså kroppens ”korset”. Når man taler om core, menes der mave- og lændemuskler. En stærk core er et godt fundament til en hverdag uden rygproblemer.

HIITHigh Intensity Interval Training. HIIT er en cardio-form, hvor der køres med høj intensitet i korte in-tervaller. HIIT benyttes oftest for at forbrænde mest muligt på kor-test tid eller som effektiv konditi-onstræning. Et godt eksempel på HIIT er sprint, hvor man sprinter en distance/tid, holder pause, sprin-ter, pause.

CUTTINGCutting er en bodybuilder-term, der beskriver vægttab. Cutting handler om at indtage mindre ener-gi (færre kalorier) end kroppen bru-ger. Når kroppen ikke får nok ener-gi bruger den på reserverne i form af fedt (at foretrække) og muskler (please no!). Mange cutter op til sommeren, for at se ekstra skarpe ud på stranden.

BULKINGBulking er det modsatte af cut-ting. Bulking handler om at indta-ge mere energi, end der er brug for. Energioverskuddet bliver brugt til at opbygge muskel- og fedtmasse. Er du dygtig til at bulke, tager du mest muskel på og holder fedtlag-ringen til et minimum. Det er svært, hvis din kost ikke er velovervejet.

MACROTALMacrotal angiver din fordeling af makronutrienter. Ma-kronutrienter er kroppens energikilder og findes i form af protein, fedt og kulhydrat – herunder fibre og alkohol.Ved styrketræning ønskes der som regel større muskler og man bør derfor indtage mere protein, så musklerne har deres byggesten. Et indtag på 1g/pr. kg kropsvægt er nok til at holde krop-pen ved lige, og man bør derfor indtage mere end 1g pro-tein/pr kg kropsvægt ved styrketræning. Der er forskel-lige anbefalinger, men et indtag på 1,5g/pr kg kropsvægt eller mere, bør være rigeligt for nybegyndere. Desuden bør man være i et let energioverskud (se bulking), hvis målet er større muskelmasse og styrke.Hvis du ikke følger en speciel kur eller har helt konkret-te mål, så er makrotal ikke så vigtigt. Men brug din sunde fornuft, spis varieret, træn hårdt og få nok protein.

ISOLATIONS-ØVELSERØvelser, hvor der kun er fokus på en muskel eller muskel-gruppe, som ved fx biceps curl eller leg extensions. Isolationsøvelser bør ikke være hovedfokus, men kan bru-ges som supplement til compound-øvelserne. Isolations-øvelser er gode til genoptræning, da man kan have fuldt fokus på den svage muskel og sørge for at det er den, der udfører arbejdet og ikke en stærkere ikke-skadet muskel.

KULTUR KULTUR

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

22 23RUST RUST

Hvorfra kom idéen om at skabe en fiktiv natklub kun for smukke mennesker? Formålet var at tage en absurditet. En absurd ting hvor alarm-klokkerne umiddelbart burde ringe hos nogle journalister, fordi konceptet var så dumt. Vi ville finde en af pressens egne proble-mer, og gøre opmærksom på problemet.

Kan ’Eye Candy’ også ses som en kritik på det Københavnske natteliv?Helt klart. Det var jo en absurditet og rammer et eller andet i sati-rens kerne. En natklub kun for smukke mennesker er usandsyn-ligt, men ligger stadig tæt på, hvad der egentligt kunne foregår i det københavnske natteliv.

Hvordan er din egen opfattelse af det københavnske natteliv? Det københavnske natteliv er helt vildt ekskluderende for rig-tig mange mennesker. Du skal enten være rig, kendt, smuk, el-ler venner med nogen af de ’rigtige’. Ellers er det en lukket fest.

Smarte steder som Simons, Molly, Sunday, Zen og Hive, som jeg i øvrigt holder meget af at frekventerer. Der kommer du ikke ind, med mindre du er noget inden for musikken.

Hvis man zoomer lidt ud, så er natklubmiljøet udelukkende byg-get på ting, man ikke er opdraget med: alle er ikke velkomne, det handler om det overfladiske, det er ligegyldigt hvordan din per-son er, man skal skide på janteloven og man skal vise sig frem.

Det er svært at forklare, fordi min grundlæggende følelse, når jeg er de her steder er, at det er lidt forkert. Det er så klicheagtigt, og det er som om, evolutionen går i stå, når man kommer ind på en eksklusiv klub:

Rige gamle mænd og dumme smukke piger i en symbiose, er åbenbart en formel, der aldrig nogensinde holder op med at virke.

Det er som om, at dårlige værdier trives helt vildt godt på nat-klubber. Alle værdier, al sund fornuft bliver parkeret ude foran, hvorefter man går ind og drikker sig fra sans og samling og har det helt vildt sjovt.

Har du oplevet at blive afvist i døren på grund af andet end din alder? Sammen med min gode indvandrerven, der i øvrigt er en suc-cesfuld korrespondent og en flot og velklædt fyr, blev vi afvist i døren. Jeg er aldrig blevet afvist i det Københavnske natte-liv. Men vi blev afvist. Hvor, kan jeg ikke sige. For jeg kom-mer der stadig.

Hvad mener du om det? Jeg har mange indvandrervenner, og vi kan ikke gå i byen sam-men på natklubber i København. Hvis vi skal i byen, så bliver vi nødt til at dele os op.

Q&AKristoffer EriksenKristoffer Eriksen er uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus. I foråret 2013 var han vært på DR3’s satireprogram Absurdistan. I forbindelse med programmerne sendte Kristoffer og kollegaen Jesper Juul falske pressemeddelelser ud, med formålet om at gøre opmærksom på den afslappede holdning til pressemeddelelser, der u filtrerede blev sendt igennem til netaviserne. Særligt én pressemeddelelse kom i mediernes søgelys, og mange medier måtte undskylde efter at have sendt den falske pressemeddelelse ud, om den fiktive natklub ’Eye Candy’ kun for smukke mennesker.

Af Nanna Steen Sjørslev

Der er aldrig nogen, der har fået mere status af at købe en flaske champagne – heller ikke selvom der kommer en stjernekaster i

Der er ingen steder i det her land, hvor man accepterer rasisme, men det gør du i natklubmiljøet.

Man tænker ikke over, hvordan man går på kompromis med alle sine grundlæggende holdninger, idet man begynder at fordele indvandrervenner, som var de kameler. Jeg forstår ikke engang, hvorfor de gider.

Du siger, at du aldrig selv har haft problemer med at komme ind i det Københavnske natteliv? Jeg har været helt vildt privilegeret i og med, at jeg er vokset op med folk fra natklubmiljøet.

Før jeg kom på tv, havde jeg hverken penge eller kendisstatus. Til gengæld kendte jeg dem, der var rigtige, at kende i natklub-miljøet, og så er man velkommen. Så er man en del af parnasset.

Jo mere vi snakker om det her, jo mere finder jeg ud af, hvilken hykler jeg er, ved at komme de steder. Man burde tage afstand, og holde op med at komme de steder, hvor kriterierne for at kom-me ind ikke er fair.

Har unge i dag et idealistisk billede af diskoteker? Ja, det har vi. Og det er underligt, for natklubber er lort. Der er alt for højt musik, alt for dyre drinks, og der er stort set kun hjer-nedøde mennesker omkring dig.

Man laver jo ikke noget. Man står bare og hælder ned og snakker lort. Det er irrationelt. Gode mennesker burde ikke gå på natklub.

En natklub er idealløst. Der er aldrig nogen, der har fået mere sta-tus af at købe en flaske champagne – heller ikke selvom der kom-mer en stjernekaster i. Men der er nogen, der tror, at de får sta-tus ved at stå på en natklub. Sådan er det jo med latterlige men-nesker, de har svært ved at se det selv.

Kan du finde på at gå udenom et sted, hvis du ved, at der er gæsteliste?Ja, og det er fuldstændigt absurd. Når jeg skal i byen med mine indvandrervenner, som i øvrigt er meget velintegrerede, er der to

muligheder: Enten forpligter en af mine indvandrervenner sig til at bruge et femcifret beløb på en eller anden natklub – og så kommer de ind. Eller også må vi finde en bar, hvor der ikke er gæsteliste. Det er da helt vildt sørgeligt, at man bliver nødt til at tage det valg.

Er det så ikke hyggeligere at sidde på en bar uden gæsteliste? Jo, men man vil altid det, man ikke kan. Da jeg var 16 syntes jeg, at det mest fantastiske i verden var, hvis jeg kunne komme ind et sted, hvor man skulle være 18.

Prøv at tænk på, den følelse vi havde, da vi var 16 år, og ikke var gamle nok til at komme ind på natklubberne. Den følelse har ind-vandrere hele livet. De vil aldrig slippe den frygt for at komme op til døren, og få af vide, at deres ID ikke ser ægte ud.

De sidste gange jeg har været på Sunday, har jeg set Manu Sa-ren. Det er helt vildt himmelråbende ironisk at møde en ligestil-lingsminister, et af de eneste steder i Danmark, hvor ligestilling ikke eksisterer.

Og det er et ret godt billede på, når jeg siger, at vi alle sammen er hyklere. Jeg er hykler, fordi jeg sidder og kritiserer den survival-of-the-fittest kultur, der eksisterer i alle verdens storbyer. Men al-ligevel kommer jeg de steder. Når selv vores ligestillingsminister må krybe til korset, og gå i byen på Sunday, så går min hjerne op i flammer af ironi.

Man tænker ikke over, hvordan man går på kompromis med alle sine grundlæggende holdninger, idet man begynder at fordele indvandrervenner, som var de kameler

RUST RUSTKULTUR KULTUR

24 25

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

... Også kendt som Hollywood-kuren. Beyoncé tabte10 kilo på 2 uger ved at indtage Cayenne-peber og citron. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Det er det, kan jeg skrive under på.

Cayenne-kuren er meget enkel: Du skal (som det eneste) ind-tage 6 glas Cayenne-limonade om dagen. Cayenne-limonaden in-deholder kogende vand, en halv presset citron, en teske Cayen-ne-peber og en skefuld ahornsirup.

DAGBOG:Dag 1: Jeg forbereder første limonade kl. 10 om morgenen, efter at jeg har tømt Super Brugsen for friske citroner, fordi jeg helst vil undgå nogen som helst fysisk udfordring, mens kuren står på. Det første glas er egentlig ikke så slemt. Jeg er positivt overra-sket og er ikke to sekunder i tvivl om, at jeg kommer til at kla-re den her kur.

Næste glas er værre. Tredje glas endnu værre, og da jeg når sjette glas, har jeg lyst til at kaste op.

Dag 2: Jeg vågner med kvalme og absolut INGEN lyst til Cayen-ne-limonade. Men jeg indtager 6 glas og føler allerede, at alt mit tøj sidder løsere. Hurra.

Dag 3: Fuck.My.Life. Det her kan umuligt være godt for helbre-det. Jeg har ingen energi, og jeg føler det som om, at jeg har in-fluenza. Jeg har nærmest rystende hænder, da jeg koger vand til mit 17. glas Cayenne-lemonade. Om jeg så har tabt mig 5 kilo, er det ikke det værd. Jeg drikker videre, mens min mave siger mær-kelige lyde, og jeg bliver mere og mere svimmel. Resten af dagen bliver jeg i sengen.

Dag 4: Slut. Kuren forventes at skulle vare 2 uger, men allerede nu kaster jeg håndklædet i ringen. Det er ikke dét værd at blive tynd som Hollywood-stjernerne!

VÆGT FØR: 49,6 KG

VÆGT EFTER: 46,9 KG

CAYENNE-KURENTestet af Sofie Caroline Rye Wøhlk

TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR TEST AF KUR

IForm kalder den drømmekuren, Femina en revolutionerende diæt. 5-2 Kuren er det nyeste skud på stammen, når man taler om slankekure. For mig vækker ordet slankekur dårlige associationer til kålkure, kalorietælling og farvel til søde sager.

5-2 kuren er måske lidt mere efter min smag. Her må du nem-lig spise, hvad du vil fem dage i ugen. De resterende to dage må du dog kun indtage max 500 kalorier. Men det betyder, at jeg ikke er nødsaget til at holde mig fra vin og chokolade, som er mine store faldgrupper.

På normale dage:• Spis minimum 600g frugt og grønt om dagen. Vælg gerne groft,

fx kål• Spis fortrinsvis grove kornprodukter• Spis fortrinsvis fedtfattige mejeriprodukter og pålægstyper• Spar på sukkeret og andre tomme kalorier• Sluk tørsten i vand, og eventuelt te og kaffe. Undgå generelt

flydende kalorier som fx mælk, juice og alkohol

På fastedage: Du skal kun spise to måltider fx frokost og aftensmad.• Hvert måltid må bestå af 250 kcal. Du bestemmer selv, hvornår

på ugen du har dine to “faste-dage”, fx mandag og torsdag. Ene-ste betingelse er, at dagene ikke må ligge op ad hinanden

• Sluk tørsten i vand og eventuelt te og kaffe

DAGBOG:1. Fastedag Drikker vand og i solidaritet med min bofælle Sofie, drikker jeg en varm drink med Chayennepeber og citron (er glad for, at det ikke er mig, der er på denne Chayennekur). Eftersom jeg ikke fø-ler en større sult, forsøger jeg at indtage under de 500 kalorier, som ellers er tilladt. Ved middagstid spiser jeg en appelsin med løg og peber. Omkring aften er jeg meget sulten, men jeg går tid-ligt i seng med fremsigten til at kunne spise dagen efter.

Normaldag:Jeg skal til julefrokost, men denne kur tillader mig faktisk at spi-se af julebordet, hvis bare jeg holder mig fra tunge kalorier som brød og øl. Øl blev der nu alligevel drukket en del af – men med god samvittighed.

2. Fastedag Efter en weekend med god mad og usunde ting, er det tid til an-den fastedag. Jeg spiste en appelsin kl. 15. Den smagte vidun-derligt, og mættede faktisk utrolig meget. Jeg er overrasket over, hvor let det er for mig at undvære mad en hel dag. Jeg er hver-ken svimmel eller uoplagt.

3. FastedagSpiste to stykker rugbrød og en mandarin. Føler ingen svimmel-hed. Er begyndt at synes meget godt om denne her kur!

4. Fastedag Spiste 3 mandariner og drak masser af vand. Kl. 19 begyndte jeg at blive ret sulten, så jeg spiste en lille portion havregrød med smør og sukker.

Under hele kuren spiste jeg på normaldagene æbleskiver, konfekt og god mad. Fastedagene fungerede som en pause fra hele jule-gildet, hvilket blot var meget rart. Jeg er meget positiv overrasket over kuren, og ser den som en god måde at tabe sig på, hvis man ikke vil undvære livet søde glæder.

Derudover er 5-2 kuren også SU venlig, da du stort set ikke spi-ser to dage om ugen, og du undgår at skulle købe specielle mad-varer og diverse kosttilskud.

5-2 KURENTestet af Nanna Steen Sjørslev

VÆGT FØR: 60,2 KG



RUST RUST

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

26 27

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

26 27TUMULTTUMULT

Atkins kuren anbefaler et minimalt indtag af kulhydrater og har kun få regler, når det kommer til fedt og proteiner. Det betyder, at madvarer som fedt-kød, ost, fløde, smør, nødder, olier og ma-yonnaisesalater er på kostplanen, mens eksempelvis brød, ris, pa-sta og kartofler er strengt forbudt.

Atkins kuren hævder at være effektiv, fordi proteiner mætter bedre end kulhydrater. Dette gør, at man automatisk spiser min-dre. Samtidig sætter det fysiologiske mekanismer i gang, der gør, at man føler sig mindre sulten. Kroppen kan ikke nedbryde fed-tet helt, hvis den ikke får kulhydrater, og det betyder, at en del af fedtet bliver omdannet til ketonstoffer.

Denne proces har en sultdæmpende virkning, hvilket i sidste ende kan medføre et vægttab.

Atkins kuren har fire faser hvor den sidste fase skal ende med at vare resten af livet. Jeg prøver kræfterne af med kuren i to uger, hvilket svarer til den første fase: introduktionsfasen. Her må jeg udover kulhydraterne hverken røre sukker, alkohol, kof-fein eller hvede.

DAGBOG:Dag 1: Æg og bacon til morgenmad er jo ikke noget at klage over. Men at man først spiser det kl. 12, fordi man ikke har været i stand til at stå op, da man jo ikke længere må drikke kaffe, er måske lidt en ulempe i længden.

Dag 3: Jeg er et træt og surt menneske. Har haft hovedpine i 48 timer. Er jeg virkelig så afhængig af koffein?

Dag 5: Fryseren er pakket med kød og fisk, hovedpinen er væk, og jeg kan mærke min ellers store appetit blive mindre. Det er svært at undvære rugbrødet i løbet af dagen og en smule anstrengende at skulle holde øje med kulhydraterne hele tiden. 12-15 g kulhy-drater er virkelig ikke meget. Spiser utrolig meget kål.

Dag 9: Jeg snød i nat. Sad vågen til kl. 5 om morgenen med prøve-eksamen, hvilket krævede en Cola Zero og en halv pakke Pring-les. Det var virkelig det værd. Indtil jeg fik kvalme. Skal da lige love for kroppen vænner sig hurtigt til den her kur.

Dag 14: Jeg er pavestolt over at have sagt nej til alkohol de sidste to uger. Giver lige mig selv et klap på skulderen. Til gengæld har jeg de sidste par dage været på besøg hos mine forældre, og rug-brødet har altså fundet vejen til min mave igen. På trods af lidt snyd og ingen motion (hvilket kuren egentlig kræver) har jeg sta-dig tabt 2,3 kg. Jeg drikker stadig ikke kaffe.

Dag 31: Bagsiden af kuren er, at effekten med ketonstoffer for-svinder med det samme, når man begynder at spise normalt og så melder sulten sig på banen med fornyet styrke. Jeg vejer der-for mere nu, end da jeg startede. Det er heller ikke en særlig SU-venlig kur med alt det kød og fisk man skal købe. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at kuren er effektiv hvis man holder ved – jeg er bare alt for glad for pasta og den ugentlige bytur til at det er min fremtidige livsstil.

ATKINS KURENTestet af Mia Sanberg Svenningsen


VÆGT FØR: 64,5 KG


DETOXTestet af Fannie Isabel Couderc Pramming

Ordet ’detox’ smager næsten sundt, og leder mine tanker hen på yoga og helsegøgl. Jeg tager ikke meget fejl, for kuren der er evigt diskuteret, handler i korte træk om, at man skal afgifte kroppen for alle de usunde ting, der proppes i den. Alle de onde giftstof-fer skal sorteres fra, og kuren kan lidt ses som et rehab-ophold for kroppen.

Jeg må ikke spise nogle former for kød, mælkeprodukter, suk-ker, salt, sødemidler, natskyggeplanter, hvede, byg, havre, kaffe. Jeg kunne blive ved. Derimod må jeg proppe mig med grøntsager, krydderurter, nødder, brune ris, bønner og soyaprodukter. Sam-tidigt med at jeg skal supplere med en masse kosttilskud, detox-the, olier. Og nå ja. Alt skal være økologisk.

DAGBOG:Dag 1: 500 kroner. Så meget får jeg lov til at betale for kosttilskud. Jeg skal have æbleciderpiller, d-vitamin, spirulina, detox-the, acai-piller. For bare at nævne et par få. Jeg bruger omtrent det samme på øko-appelsiner og nødder, men er egentligt ved meget godt mod. Nu kører det.

Dag 1 – 4 timer efter: Av mit hoved. Jeg mangler virkelig, virke-lig sukker. Det er som om, at hele Odense dufter af kaffe. Kaj-ka-ger ser tiltalende ud som aldrig før i bagerens vindue. Jeg fortry-der allerede mit valg af kur, da jeg spiser min ottende håndfuld usaltede nødder.

Dag 3: Jeg har intet overskud. Sover 16 timer i træk, bor i mit nat-tøj. Hvad pokker sker der med mig? Jeg drømmer om kaffe og vågner badet i sved.

Dag 4: Jeg måler mig om morgenen og kan se, jeg har tabt 4 cm i taljen! Tager på 14-timers vagt. Drikker friskpresset juice med æble, spinat og ananas. Føler mig lidt overskudsagtig (og misun-delig på mine kollegaer), da jeg spiser mine tørstegte brune ris uden salt. Supplerer med flere tilskud og mere juice.

Dag 6: Min hud er gul, min mave gør ondt, og jeg kan ikke længere holde mig selv i godt humør. Måske ville kuren fungere, hvis jeg kunne sidde i min seng i en uge og slappe af med en bog. Men jeg arbejder hver dag og kæmper for at spise, men kan ikke komme op over 700 kalorier om dagen, ud af mine anbefalede 2000. Op ad dagen får jeg det virkelig dårligt, er svimmel og kan ikke læn-gere forsvare at forsætte kuren. Jeg afblæser en dag før planlagt og går tilbage i seng med en pose slik og en halv liter sodavand.

VÆGT FØR: 57,6 KGVÆGT EFTER: 54,2 KG


RUST RUST

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

28 29

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

28 29TUMULTTUMULT

KOLLEGIETS KØKKEN SLÅR KANTINENNogle af beboerne på H.C. Ørsteds-kollegiet i Odense fravælger Universitetets kantine. I stedet cykler de hjem og spiser frokost sammen med vennerne i kollegiets køkken

Af Sarah Bech Lundegaard

”Jeg koger lige et æg!”

Sådan lyder det fra en af kollegiets beboere en helt almindelig hverdag i et lille køkken på H.C. Ørsteds-kollegiet. Kommentaren bliver startskuddet for de tilstedeværendes frokostforberedelser og så småt begynder køkkenets låger at smække, gryder bliver fundet frem og rugbrød skæres i skiver.

Fire store industrikøleskabe buldrer i bag-grunden og der lugter af karry. Snart er en håndfuld af gangens i alt 15 beboere sam-let for at spise frokost. Hver tilbereder sin egen frokost og alt lige fra rugbrød med le-verpostej til pizza er på menuen.

Nemmere, hyggeligere og billigereKun en cykeltur på ca. fem minutter skiller kollegiet fra campus i Odense. I et af kol-legiets mange fælleskøkkener har beboer-ne gjort det til en vane at samles for at spi-se frokost sammen. Også selvom det til ti-der kræver en ekstra tur frem og tilbage på jernhesten.

”Det er nemmere at spise her,” fortæller Niels Havndrup Kraaer, der også påpeger

både de sociale og økonomiske fordele ved at spise frokost hjemme.

Det er billigere at spise hjemme. Det er be-boerne helt enige om. Samtidig nyder de, at de helt og aldeles frit kan vælge, hvad de vil spise.

”Når jeg har tid til det, prioriterer jeg at spise på kollegiet. Her er meget hyggeli-gere end i Universitetets kantine,” fortæl-ler Peter Gissel Christensen, der har boet på kollegiet i halvandet år.

Duften og larmen breder sigStemningen er afslappet og der er ingen faste mødetider. Imens der bliver varmet suppe og smurt sandwicher i det efterhån-den fyldte fælleskøkken, hyggesnakker be-boerne og en sidder med næsen i en histo-rieopgave, der flittigt bliver overtegnet af en rød tusch. Efterhånden som larmen og duften breder sig på gangen udenfor kom-mer flere og flere til.

En kommer ind og smider et par kopper i vasken, som han giver sig til at kaste sul-fo over.

På det lange træbord ligger en stak af avi-ser og reklamer. Stearinlysene er tændt. Frem og tilbage tværs over bordet disku-teres alt fra religion til den perfekte ægge-blomme og langtidsstegt culottesteg med bearnaise.

Til sidst begynder folk at rejse sig igen og pakker deres frokost væk. Imens nogle va-sker deres ting op, deler andre madvarer ud. Champignoner byttes med porrer.

”Vi deler, når vi kan, men ellers har vi hver vores råvarer,” fortæller Casper Andersen, der har boet på H.C. Ørsteds-kollegiet si-den april.

Der er ingen tvivl om, at beboerne nyder at være hjemme i deres lille køkken, hvor der hænger minder på væggene. Snart skal de tilbage til campus og igen koncentrere sig om læsning og lektier. Med fyldte ma-ver og opladede batterier er de klar til da-gens sidste undervisning.

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denneKlip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL1 GRATIS

VODKA+BOOSTER SJUS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL1 GRATIS

VODKA+BOOSTER SJUS(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

RUST

NR. 1 – 2014

30

NR. 1 – 2014

30TUMULT

”Jambo”, råber en flok børn i munden på hinanden. ”Jambo”, svarer jeg på mit be-grænsede Swahili. Vi befinder os i Bondo, et område i Nyanza-provinsen i Kenya. Området er særligt kendt for, at størstede-len af befolkning er under 18 år. De unge er udsatte og tilhører en del af verdens usyn-lige stemmer. Unge der ikke bliver hørt, unge der ikke bliver gjort opmærksomme på deres rettigheder – og unge, der får de-

BONDOS BØRN

KENYA:Under fødderne mærkes den varme jord. Den hårde, stenede jord, som er grunden for det kenyanske land. Her er tørke, og her er intet rent vand eller skygge at søge fra den bagende sol. Det føles som at befinde sig i en ovn.

Tekst og foto af: Fannie Isabel Couderc Pramming

res rettigheder frataget. Hvert 3. sekund bliver en pige under 18 år giftet væk mod sin vilje, og næsten 225 millioner drenge og piger har været udsat for overgreb i skolen.

Alligevel ses overalt glade smil på de unge børns læber. Glæden er ufejlbarlig, og man er ikke et sekund i tvivl om, at der er en forkærlighed til skolegangen og mulighe-den for at lære. Vi har været med i skole.

Billederne er taget i forbindelse med en tur for Plan Danmark i foråret 2013. Plan Danmark er en del af Plan International, en af verdens stør-ste fadderorganisationer. Igennem arbejdet for-søgte de at sætte fokus på verdens udsatte børn og særligt området Bondo, er et sted, de gør en ihærdig indsats. Læs mere på: Plandanmark.dk

RUST RUST

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

32 33

NR. 1 – 2014

32 33TUMULTTUMULT

NR. 1 – 2014

RUST RUST

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

34 3534 35TUMULTTUMULT

NR. 1 – 2014NR. 1 – 2014

RUST RUST

NR. 1 – 2014 NR. 1 – 2014

36 3736 37TUMULTTUMULT

NR. 1 – 2014NR. 1 – 2014

ODENSE Mega Kup – Second hand markedStudenterhuset Odense3. februar kl. 18-20.30Entré 25 kr. for studerende

Show: Comedy Open MicStudenterhuset Odense11. februar kl. 20-22Entré 20 kr. for studerende

Valentine Speed-datingStudenterhuset Odense14. februar kl. 18-20Fri entré

Show: Det ser du ikke på TV – Comedy Zoo on tourStudenterhuset Odense27. februar kl. 20-23Entré 130 kr.

Show: Frank Hvam ”Upassende” Kulturmaskinen Odense 12.-15., 18.-19. februar kl. 20 Entré 305-312 kr.

Show: Jonatan Spangs BryllupKulturmaskinen Odense 21. februar kl. 20 Entré 312 kr.

Koncert: KashmirKulturmaskinen Odense 7. februar kl. 21 Entré 270 kr.

Koncert: KatoKulturmaskinen Odense 8. februar kl. 21 Entré 225 kr.

Teater: Ronja RøverdatterSukkerkokkeriet 20.-22. februar kl.12, 15.30 Entré 142-285 kr.

ESBJERGKoncert: KashmirTobakken Esbjerg22. februar kl.21Entré 270 kr.

Reggae loungeKonfus ungdomshus Esbjerg 21. Februar kl. 19Fri entré

KOLDINGTegnekursus på slottetKoldinghus26. februar kl. 12.30-16.10Entré 895 kr.

Udstilling: Da Vincis Opfindelser Koldinghus1. februar – 4. maj Fri entré

Udstilling: Store danske designereTrapholt19. februar kl. 17Entré 350 kr.

SLAGELSE Teater: Spurven – Edith Piaf Vestsjællands Teaterkreds 7. februar kl. 19.30Entré 150 kr.

Film: Klassefesten 2Panorama Slagelse 6. februar Entré 85 kr.

Koncert: Carpark North Slagelse Musikhus 28. februar kl. 21Entré 225 kr.

SØNDERBORG Koncert: KashmirSønderborghus15. februar kl. 21Entré 270 kr.

Show: Frank Hvam ”Upassende” Koncertsalen Alsion8. februar kl. 19.30Entré 305 kr.

Udstilling: Johs. Nørregaard Frandsen om H. C. Andersen i Kina Augustiana Skulpturpark og kunst-center6. februar kl. 19Fri entré

KALENDER FEBRUAR

FEBRUARd. 05. kl. 20.00: Pubquiz/Socialtd. 08. kl. 21.00: Midlands og Etagen Under/Musikd. 10. kl. 20.00: UHA/Impro-teaterd. 11. kl. 20.00: Comedy open mic - vært Sebastian Dorset/Stand Upd. 12. kl. 20.00: Doc Lounge/Filmd. 13. kl. 20.00: Open Jam/Musik/socialtd. 14. kl. 18.00: Valentine Speed-dating/Socialtd. 15. kl. 21.00: Grand Prix-quiz/Socialtd. 16. kl. 13.00: Salsa/Dans/socialtd. 21. kl. 21.00: The Great Malarky/Musikd. 26. kl. 20.00: Poetry Slam/Comedyd. 27. kl. 20.00: Bal med konservatoriet/Dansd. 28. kl. 21.00: Penny Police/Musik

MARTSd. 01. kl. 21.00: Blackbird Blackbird (US)/DJd. 02. kl. 20.00: Fastelavnsfest - 0,5 års fødselsdag/Socialtd. 06. kl. 20.00: Cody/Musikd. 09. kl. 10.00: Brunchkoncert Krydsfelt/Folk

Amfipladsen 65000 Odense C

- studielivetRiv hjørnet af

… og få en gratis flaske Odense Pilsner hos

Studenterhus OdenseNR. 1 – 2014

38

NR. 1 – 2014

38TUMULTRUST

DE TRE MUSKETERER

“... en skamløs morsom og total genial omgang topunderholdning”Børsen

“Løssluppen, finurlig og jublende morsom nyfortolkning af “De tre Musketerer””Fyens Stiftstidende

I 2012 skrev pressen:

THE MUSICAL

TLF. 66 12 00 52 / WWW.ODENSETEATER.DK

Store Scene / marts - april 2014

STUDIERABAT

50%ALLE DAGEALLE FORESTILLINGER

Documents

Rust magasinet februar 2014