Embed Size (px)
Citation preview
Region MidtjyllandRegional Udvikling
Jord og Råstoffer
Råstofplan 2012Region Midtjylland
Råstofredegørelse
Har vi brug for enny råstofplan?
Høringsperioden løber
fra 19. januar - 23. marts 2011Kild
e: P
etri
& B
etz
Redegørelse2
LovgrundlagRegion Midtjylland har udarbejdet den
vedlagte redegørelse som grundlag for en
høring om i hvilket omfang, der er behov
for justeringer eller revision af råstofplan-
lægningen, dvs. om der er behov for at
udarbejde en helt ny råstofplan, Råstofplan
2012 (råstoflovens § 6a, stk. 7).
Bestemmelserne om råstofplanens indhold
og proceduren for dens tilvejebringelse
fremgår af råstoflovens §§ 5a og 6a, jf.
Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24/9 2009.
Revision af råstofplanRegionsrådet skal gennemgå råstofplanen
hvert fjerde år for at vurdere, om der er
behov for justering eller revision. Til brug
for vurderingen udarbejdes en redegørelse,
som udsendes i offentlig høring i otte uger.
Allerede med vedtagelsen af den gældende
råstofplan – ”Råstofplan 2008” blev der
lagt op til at råstofplanen for revision efter
fire år, idet der af planen fremgår at: ”Der
lægges med denne plan op til at råstof-
planen skal revideres om 4 år, med den
begrundelse, at denne plan er et 1. gene-
rations planforslag, og bærer præg af, at
regionsrådet alene har haft godt et års tid
til at udarbejde Råstofplan 2008”.
På baggrund af høring om redegørelsen
træffer regionsrådet endelig beslutning om
behov for revision af ”Råstofplan 2008 for
Region Midtjylland”.
Principper for revisionen Regionsrådet lægger op til, at råstofplanen
skal revideres og vil som udgangspunkt
lægge hidtidige principper til grund, dvs.
”Planlægning med mange stråstofgrave
(store og små)”). Dette betyder dels en
plan med store regionale graveområder,
dels små lokale grave for at opretholde en
lokal forsyning bl.a. af hensyn til regionens
klimastrategi med hensyn til nedbringelse
af transportafstande.
Bemærkninger til Redegørelsen
kan indsendes senest 23. marts
2011 til:
Region Midtjylland
Regional Udvikling
Skottenborg 26
8800 Viborg
Att.: Lars Kristiansen
(Mærket j. nr.: 1-34-76-1-09)
Elektronisk til:
Yderligere oplysningerKan fås ved henvendelse til:
Region Midtjylland, Jord og Råstoffer:
Geolog Lars Kristiansen, tlf.: 8728 5193
Geolog Lars G. Ernst, tlf.: 8728 5251
Vicedirektør Hans Fredborg, tlf.: 8728
5190.
Redegørelse3
NOTAT 1
6.000.000
7.000.000
8.000.000
9.000.000
10.000.000
11.000.000
12.000.000
13.000.000
14.000.000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Figur 1 - Råstofindvinding Region Midtjylland
Figur 1.
Råstofindvinding i Region Midtjylland i perioden 1998 – 2009.
Tallene er uden indvinding af losseplads gas. Grafen viser m3 indvinding i de givne årstal.
Status 2010 - over råstofforsyningeni Region Midtjylland
Da Råstofplan 2008 blev udarbejdet i
2007, lå landindvindingen af råstoffer på
det højeste niveau i over 25 år, samlet set
for hele Danmark. Siden har der været et
markant fald i indvindingen.
Den samme tendens ses også i råstofind-
vindingen i Region Midtjylland, som der
fremgår af figur 1.
Status 2010 - over råstofforsyningeni Region Midtjylland
I Region Midtjylland blev der i 2007 ind-
vundet ca. 12,7 mio. m3 råstoffer og i
2009 blev der indvundet ca. 6,7 mio. rå-
stoffer, et fald på næsten 50%.
Tallene er alle uden indvinding af losse-
plads gas.
Den lavere indvinding af råstoffer skyl-
des primært den lavere aktivitet inden for
bygge- og anlægssektoren (se figur 3).
Redegørelse4
Sand, grus og sten udgør langt den største
del af de indvundne råstoffer i Region Midt-
jylland (se figur 2).
Det er også sand, grus og sten der primært
bliver brugt i bygge- og anlægssektoren.
Råstofferne som indvindes i Region Midtjyl-
land formodes først og fremmest at blive
anvendt i regionen, da der for hver kilo-
meter som råstofferne skal transporteres
er med til, at fordyre prisen for byggeri og
anlæg.
Figur 2.
Råstofindvinding i Region Midtjylland i perioden 1998 – 2009.
4.000.000
5.000.000
6.000.000
7.000.000
8.000.000
9.000.000
10.000.000
11.000.000
12.000.000
13.000.000
14.000.000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
R å so fin d vin d in g a f S a n d , g ru s o g ste n R å sto fin d vin d in g to ta l
Råstofindvinding Region Midtjylland
Redegørelse5
NOTAT 2
TABEL 1
Indberettede råstofmængder i 2009
Råstof art Råstof Råstof Produktionen i Region mængde m3 mængde % Midtjylland i forhold til produktion i hele DK
Sand / Grus / Sten 6.000.000 90,3 31%
Kvartssand 265.000 4,0 80%
Ler 102.000 1,5 28%
Plastisk ler 118.000 1,8 94%
Moler 70.000 1,1 35%
Tørv / Spagnum 47.000 0,7 22%
Kalk / Kridt 41.000 0,6 2%
Råstoffer ialt 6.643.000 100% 28%
Øvrige = Losseplads gas 983.000 51%
Råstoffer + Øvrige ialt 7.626.000 100% 30%
Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Midtjylland
Den samlede årlige indvinding af råstoffer
i regionen var i 2009 på ca. 7,6 mio. m3.
Heraf udgjorde indvinding sand, grus og
sten langt den overvejende del: Næsten 6
mio. m3. Derudover indvindes ca. ¼ mio.
m3 kvartssand. Ler og plastisk ler ligger
begge på godt 100.000 mio. m3. Indvin-
ding af moler, kalk/kridt og tørv/spagnum
ligger omkring de 50.000 mio. m3. Endelig
udgør øvrige råstoffer knap 1 mio. m3 og
til denne post bemærkes at mere end 99%
er losseplads gas, resten er muldjord.
Se også tabel 1.
Med den nuværende årlige produktion gi-
ver det en restlevetid for de nuværende
indvindingstilladelser i graveområderne
på 12 år. Indvindingen er dog ikke jævnt
fordelt i regionen, da der er stor forskel
kommunerne imellem, ligesom de der er
forskel på restlevetid af de forskellige rå-
stoffer.
Den samlede registrerede indvinding på
havet udgør ca. 5½ mio. m3. Heraf udgør
kystfodring dog den væsentligste del.
Sand, grus og sten mængden, som losses
i regionens havne udgør i 2009 lige godt 1
mio. m3. Dvs. at sømaterialer udgør om-
kring næsten 15% af den samlede sand-/
grus- og stenindvinding i Region Midtjyl-
land i 2009. Disse materialer bliver los-
set i Aarhus og Horsens på østkysten og i
Thyborøn på Vestkysten.
Redegørelse6
Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg
Figur 3. Nyt fra Danmarks statistik, Nr. 476, 28. oktober 2010.
På figur 3. ses, at byggeriets forventninger er steget siden 2009, men ligger fortsat på et lavt
niveau. Konjunkturindikatoren er en sammenvejning af byggeriets forventninger til beskæftigelsen
de kommende tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen ved udgangen af den foregå-
ende måned.
Grusgrav ved Trekanten i råstofgraveområde Nordby Hede, Samsø Kommune.
Redegørelse7
BEHOVSANALYSE
TABEL 2
Indvundne m3 sand, grus og sten pr. indbygger i kommunen
Favrskov Kommune 10,3
Hedensted Kommune 6,3
Herning Kommune 1,9
Holstebro Kommune 3,9
Horsens Kommune 3,9
Ikast-Brande Kommune 4,0
Lemvig Kommune 19,8
Norddjurs Kommune 14,4
Odder Kommune 0
Randers Kommune 4,4
Ringkøbing-Skjern Kommune 8,7
Samsø Kommune 5,5
Silkeborg Kommune 10,4
Skanderborg Kommune 7,2
Skive Kommune 3,1
Struer Kommune 4,9
Syddjurs Kommune 8,2
Viborg Kommune 6,8
Århus Kommune 0
Gns. i Region Midtjylland 4,8
Idet sand, grus og sten udgør langt den
overvejende del af råstofindvindingen i Re-
gion Midtjylland, er der hovedsageligt denne
råstofgruppe analysen går på.
Indbyggertallet i Region Midtjylland har de
seneste tre år ligget på ca. 1.2 mio. I samme
periode har den årlige indvinding på land væ-
ret ca. 8,9 mio. m3 sand, grus og sten samt
gennemsnitlig ca. 850.000 m3 fra havet de
seneste 3 år.
Redegørelse8
Den samlede gennemsnitlige indvinding i
perioden 2007-2009 af sand, grus og sten
beløber sig således til ca. 8 m3 pr. indbyg-
ger i Region Midtjylland.
På landsplan regnes der med et råstoffor-
brug på knap 6 m3 pr. indbygger.
Det vil sige at der produceres ca. 1/3 mere
råstof i Region Midtjylland set i forhold til
landsgennemsnittet.
Tabel 2. viser at nogle områder ikke produ-
cerer råstoffer, og andre producerer mere,
end de forbruger. Dette betyder, at råstof-
ferne skal transporteres, hvilket primært
foregår via vejnettet. Vejdirektoratet har
foretaget en forsigtig beregning, som skøn-
ner en gennemsnitlig transportafstand for
råstoffer i Region Midtjylland på 30 km,
som trods alt hører til blandt den laveste
blandt landets regioner.
Det samlede behov for sand/sten/grus i
regionen skønnes ud fra tidligere erfaringer
– bl.a. et gennemsnit af de seneste 5 års
indvinding - at være på gennemsnitlig ca.
9 mio. m3 om året i de næste 24 år. Dette
giver et skønnet behov på godt 200 mio.
m3 sand, grus og sten, som skal være den
tilgængelige mængde råstof.
Tallet siger ikke noget om lokale behov
for forskellige kvaliteter af råstoffer. Tal-
let siger omtrentligt hvor meget det må
formodes Region Midtjylland har behov for
at indvinde fremover.
Sandgrav i råstofgraveområde Grønbjerg i Ringkøbing-Skjern kommune.
Redegørelse9
Råstoferhvervet er et arealforbrugende er-
hverv. I modsætning til andre arealforbru-
gende interesser, beslaglægger råstofind-
vinding kun midlertidigt et areal, idet dette
kan tilbageføres til det oprindelige formål
eller andet formål, når råstofindvinding er
ophørt (efter ca. 10 år).
Arealforbruget varierer meget mellem de
forskellige former for råstoffer, hvilket
fremgår af nedenstående oversigt, som
gælder for Region Midtjylland.
Det er altovervejende indvindingen af
sand, grus og sten, der forbruger areal
- jf. tabel 3.
AREALFORBRUG VED RÅSTOFINDVINDING
TABEL 3
Nyt årligt arealforbrug for de forskellige råstofbrancher
Råstof art Gns. 2005-2009 Gns. Nyt årligt produktion i m3 Gravedybde arealforbrug Region Midtjylland
Sand / Grus / Sten 9.300.000 7 m 133 ha
Kvartssand 403.000 15 m 2½ ha
Ler 155.000 2 m 7½ ha
Moler 92.000 20 m ½ ha
Plastisk ler 350.000 10 m 3½ ha
Tørv 40.000 2 m 2 ha
Kalk / Kridt 55.000 10 m ½ ha
Samlet forventet råstofforbrug af
kendte projekter i Region Midtjylland
til statsvejprojekter og andre større
projekter.
Oplysningerne i tabel 4, om det samlede
forventede råstofforbrug i Region Midtjyl-
land frem til år 2020 til statsvejprojekter
samt andre større projekter, er bl.a. taget
fra vejdirektoratets oplysninger fra 2009.
Som det kan ses af Tabel 4, forventes det
samle råstofforbrug til statsvejene i Region
Midtjylland at blive på godt 8,2 millioner
m3, her af skal ca. 2,1 millioner m3 være
stabilt grus, 3,3 millioner m3 være bund-
sand, mens de resterende ca. 2,8 millioner
m3, skal være opfyldningssand.
De opgjorte mængder er baseret på, at der
i gennemsnit skal anvendes nedenstående
m3 sand og grus pr. kilometer vej – alt
efter hvilket projekt, der er tale om.
(jf. tabel 5).
Redegørelse10
TABEL 4
Samlet skønnet råstofforbrug i Region Midtjylland frem til 2020
Strækning Materialeforbrug m3
Stabilt Bundsand Opfyldningssand Opfyldningssand Samlet grus Max 16% filler Max. 22% filler forbrug
Århus-ViborgEtablering af 293.000 482.500 220.050 220.050 1.215.600motortrafikvej
Århus-ViborgUdvidelse til 323.700 373.500 124.500 124.500 946.200motortrafikvej
Viborg-Skive 450.000 750.000 337.500 337.500 1.875.000
Skive-ThistedUdvidelse til 136.500 157.500 52.500 52.500 399.000motortrafikvej
Skive-ThistedEtablering af 54.500 65.400 21.800 21.800 163.500nødspor
Funder-Låsby 435.000 725.000 333.500 333.500 1.827.000
Bording- 180.000 300.000 138.000 138.000 756.000Funder
Holstebro- 192.000 320.000 144.000 144.000 800.000Herning N
Sunds 37.100 63.600 29.150 29.150 159.000Omfartsvej
Søften- 23.000 30.000 10.000 10.000 73.000Skødstrup
SUM 2.124.800 3.267.500 1.411.000 1.411.000 8.214.300
Vejdirektoratet kommenterer foranstående
tabel 4. med, at der endnu ikke vides om
der i Region Midtjylland kommer flere end
de i tabellen registrerede statsvejsprojek-
ter, men i ”En grøn transportpolitik” er der
sat penge af til en ”Forundersøgelse vedrø-
rende en ny omfartsvej ved Grenå mellem
rute 16 og Grenå Havn” samt ”Opdatering
af den amtsligt udarbejdede VVM-redegø-
relse vedr. anlæg af det ”Nordlige Hæng-
Redegørelse11
sel til Djursland” ved Randers i form af en
motortrafikvej mellem Assentoft og Sdr.
Borup”.
Hvis det ene eller begge af de i ”En grøn
transportpolitik” nævnte projekter bliver
vedtaget, vil det forventede råstofforbrug i
Region Midtjylland blive større end det der
er vurderet her i notatet.
Desuden kunne det med tiden udmærket
tænkes, at der ville komme nogle udvidel-
ser på motorvejsnettet lige omkring Århus.
Men om disse udvidelser kommer inden for
de næste to planperioder (2008 - 2020 og
2020 - 2032) vides endnu ikke.
Dertil skal lægges en endnu ikke kendt
mængde til bl.a. sygehusbyggeri.
TABEL 5
Fordeling af m3 sand/grus forbrug ved etablering af en 4-sporet vej
Materiale Pr. km Pr. km Pr. km Pr. km Pr. km 4-sporet motor- udvidelse landevej nødspor motorvej trafikvej
Stabilt grus 15.000 12.000 13.000 7.000 5.000
Bundsand 25.000 20.000 15.000 12.000 6.000
Opfyldningssand 23.000 18.000 10.000 11.000 4.000
Ialt m3 63.000 50.000 38.000 30.000 15.000
Vejskilt i Grenaa, Norddjurs Kommune.
Redegørelse12
VURDERING AF RESERVER OG RESSOURCER
TABEL 6
Reserver af sand, grus og sten, vurderet i 2010
Kommune Sand / Grus m3 Indvundet 2009 Reserve pr. 2010 Antal år
Favrskov 422.000 850.000 2
Hedensted 294.000 6.500.000 22
Herning 157.000 2.500.000 16
Holstebro 211.000 7.750.000 37
Horsens 323.000 4.000.000 12
Ikast-Brande 160.000 3.300.000 21
Lemvig 429.000 3.000.000 7
Norddjurs 547.000 5.750.000 11
Odder 0 0 0
Randers 428.000 3.525.000 8
Ringkøbing-Skjern 497.000 2.720.000 5
Samsø 22.000 100.000 5
Silkeborg 920.000 5.550.000 6
Skanderborg 377.000 1.000.000 3
Skive 151.000 910.000 6
Struer 108.000 2.100.000 19
Syddjurs 338.000 3.150.000 9
Viborg 627.000 6.650.000 11
Århus 0 0 0
Vurdering af reserver og ressourcer i eksi-
sterende råstofgraveområder.
Det er vigtig at skelne mellem reserver og
ressourcer.
Reserver er defineret som en råstofmæng-
de, der kan indvindes i dag – det vil sige,
at der forligger en indvindingstilladelse på
arealet.
Ressourcer er defineret som den mængde
råstof, som ligger indenfor et i en Råstof-
plan udlagt råstofgraveområde; men hvor
der (endnu) ikke er givet en tilladelse til
råstofindvinding.
Med andre ord: En reserve kan også be-
tragtes som ”en fugl i hånden”, hvor res-
sourcen er ”ti fugle på taget”.
Redegørelse13
Og først når en forretningsmæssig indvin-
ding kan etableres og den/de nødvendige
tilladelser er tildelt, kan man sætte lig-
hedstegn mellem ressourcer og reserver.
Reserver af sand, grus og sten vurderet i
2010 ses i tabel 6 og figur 4.
På figur 4. ses reserver af sand, grus og
sten vurderet i 2010, og defineret som den
råstofmængde, der kan indvindes i dag –
det vil sige, at der forligger en indvindings-
tilladelse på arealet. I 6 af de 19 kommu-
ner er reserver til en planperiode (12 år)
eller mere. I de resterende kommuner er
vurderingen, at reserverne rækker til min-
dre end 12 år.
Endvidere vises på figur 4. dels uopfordre-
de forslag fra lodsejere og råstofbranchen
til kommende/fremtidige råstofgraveom-
råder, dels regionsrådets egne forslag til
fremtidige råstofgraveområder.
Regionen har de seneste par år kortlagt
en række råstofinteresseområder, og på
baggrund af kortlægningen foreslår regi-
onsrådet, at disse råstofinteresseområder
”opgraderes” til kommende råstofgraveom-
råder.
Figur 4.
Redegørelse14
TABEL 7
Ressourcer af sand, grus og sten, vurderet i 2010
Kommune Sand / Grus m3 Sand / Grus m3 Indvundet 2009 Ressource pr. 2010 Antal år
Favrskov 422.000 4.750.000 11
Hedensted 294.000 6.500.000 22
Herning 157.000 17.200.000 110
Holstebro 211.000 15.000.000 71
Horsens 323.000 6.000.000 19
Ikast-Brande 160.000 35.000.000 219
Lemvig 429.000 4.000.000 9
Norddjurs 547.000 11.600.000 21
Odder 0 0 0
Randers 428.000 13.500.000 32
Ringkøbing-Skjern 497.000 30.500.000 61
Samsø 22.000 100.000 5
Silkeborg 920.000 16.250.000 18
Skanderborg 377.000 6.500.000 17
Skive 151.000 2.615.000 17
Struer 108.000 3.000.000 28
Syddjurs 338.000 13.000.000 38
Viborg 627.000 16.250.000 26
Århus 0 0 0
Reserver og ressourcer af andre
råstoffer vurderet i 2010:
Kvartssand:
Ressourcemæssigt er der ingen problemer
i forhold til den årlige indvindingsmængde
på gennemsnitlig 400.000 m3.
Regionens aktive større kvartssandsgrave
findes i Horsens kommune, og der er re-
server til mindst en planperiode, og res-
sourcer til yderlige 20 år.
Ler:
Her er det vigtigt at skelne mellem gul-
brændende ler og rødbrændende ler. For
begge typer er der ressourcemæssigt ingen
problemer i forhold til den gennemsnitlige
årlige indvindingsmængde på ca. 155.000
RESERVER / RESSOURCER AF ANDRE RÅSTOFFER
Redegørelse15
m3, der fordeler sig med ca. 30.000 m3
gulbrændende og 115.000 m3 rødbræn-
dende.
Der er rigelige reserver af gulbrændende
ler, hvorimod der kun er til ca. en 1 plan-
periode (dvs. 12 år) af rødbrændende ler.
Der er dog udlagt flere nye råstofgrave-
områder og derudover flere råstofinteres-
seområder. Regionen har kortlagt de fleste
af de gældende råstofinteresseområder, og
administrationen foreslår disse områder
udlagt til råstofgraveområder ved revisio-
nen af råstofplanen. Såfremt det foreslå-
ede bliver udlagt, vil der være mulighed for
at klare efterspørgslen i flere planperioder.
Plastisk ler:
Ressourcemæssigt er der ingen problemer
i forhold til den årlige indvindingsmængde
på gennemsnitlig 350.000 m3.
Regionens råstofgrav findes på grænsen
mellem Favrskov og Randers kommuner
ved Ølst/Hinge.
Reservemæssigt vurderes behovet for de
kommende 20 år at være dækket. Der er
udlagt et råstofinteresseområde i umiddel-
bar nærhed. En kort- og planlægning skal
i planperioden afgøre om hele eller dele af
det foreslåede råstofinteresseområde skal
udlægges som fremtidig råstofgraveom-
råde.
Molergrav i råstofgraveområde Midtøen på Fur, Skive Kommune.
Redegørelse16
Bentonit:
Der har ikke tidligere været indvundet
bentonit i regionen. Der er nu udlagt et rå-
stofgraveområde ved Støvring og et råstof-
interesseområde ved Dronningborg, begge
i Randers Kommune. Råstofgraveområdet
ved Støvring indeholder en ressource på
mere end 1 mio. m3 bentonit og med en
forventet årlig indvinding på ca. 25.000 m3
kan behovet dækkes i flere planperioder.
Moler:
Ressourcemæssigt er der ingen problemer
i forhold til den årlige indvindingsmængde
på små 100.000 m3.
Regionens aktive molergrave findes på Fur
i Skive Kommune. Reservemæssigt er der
- med tilladelser fra kommunen i 2010 –
tilstrækkelig til en planperiode (12 år).
Kalk/kridt:
Ressourcemæssigt er der ingen problemer
i forhold til den årlige indvindingsmængde
(ca. 55.000 m3). Regionens to kalkgrave
findes i Skive- og i Randers Kommune.
Derudover indvindes lidt ”løse” kalkknolde i
Glatvedområdet i Syddjurs kommune.
Reservemæssigt er der ikke problemer i
kalkgraven ved Batum i Skive Kommune.
Reserverne i kalkgraven ved Dalbyover
i Randers Kommune er til mindre end 1
planperiode, hvorfor der er udlagt et rå-
stofinteresseområde i nærheden.
En kort- og planlægning skal inden planpe-
riodens udløb, afgøre om hele eller dele af
arealet skal udlægges som fremtidig rå-
stofgraveområde.
Tørv:
Ressourcemæssigt er der ingen problemer
i forhold til den årlige indvindingsmængde
(ca. 45.000 m3). Regionens to tørvegrave
findes ved Pårup i Ikast Brande Kommune
og i Fuglsø Mose i Norddjurs Kommune.
I Fuglsø Mose indvindes ca. 99% af pro-
duktionen. Regionen påtænker ikke at
udlægge nye graveområder til spagnum ud
over de eksisterende arealer med indvin-
dingstilladelse, samt hvad der måtte være
af anmeldte rettigheder.
Ansø Grusgrav.
Region MidtjyllandRegional Udvikling
Skottenborg 268800 Viborg
www.raastoffer.rm.dk
Grafisk Service 4600-10-109
