Embed Size (px)
Citation preview
RoskildeUniversity
Hvad er energi- og miljøinnovation
Grindsted, Thomas Skou
Published in:Klimaledelse
Publication date:2019
Citation for published version (APA):Grindsted, T. S. (2019). Hvad er energi- og miljøinnovation. I E. Born Rasmussen, & H-M. F. Møller (red.),Klimaledelse (s. 1-8). Forlaget Andersen.
General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.
Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to thework immediately and investigate your claim.
Download date: 30. Jul. 2020
Erhvervshåndbogen
Klimaledelse
Særtryk
Kapitel 10.5
”Hvad er energi– og miljøinnova on?” af Adjunkt, Ph.D. Thomas Skou Grindsted, RUC
Januar 2019
Klimaledelse
© Forlaget Andersen A/S
Kapitel 10.5. Side 1/8. Januar 2019
10.5 Hvad er energi- og miljøinnovation? Af Adjunkt, Ph.D. Thomas Skou Grindsted, RUC
Indhold En række simple energi- og miljøinnovative principper kan forbedre en
virksomheds produktudvikling, designudvikling og produktion.
Principperne kan anvendes både under design, produktudvikling og
produktoptimering. Det gælder om så vidt muligt at undgå affald,
energiforbrug og CO2 udledning, uønskede sideeffekter samt designe
som ’byggeklodser’, der kan samles og skilles igen og igen. Simple
principper, men udfordrende i praksis.
1. Innovation – uden at skabe nye problemer
2. Energi- og miljøinnovationens ABC
3. Den cirkulære tilgang
4. Luk energi- og materialekredsløbet for varer og tjenesteydelser
1. Innovation – uden at skabe nye problemer Gentænk verden “We cannot solve the problems from the same consciousness that created
them. We have to think the world anew”. (Albert Einstein)
Principper til at skille
skidt fra kanel Inden vi rigtig tager fat, er det på sin plads at skitsere, at principperne
kan være vigtige, fordi de skiller skidt fra kanel. Der findes megen god
innovation i virksomhederne, og vi skal alle innovere i de her år. Men,
der er også meget innovation, hvor det der virker som en som løsning ét
sted, skaber problemer et andet sted.
Hvad der kan virke som løsning på et energi- miljø- eller
sundhedsproblem, kan skabe andre problemer. Det er vigtigt at have for
øje, så vi ikke bare finder på løsninger, der måske nok er innovative, men
samtidig forskyder problemerne rundt i samfundet.
Læren fra Edison Først skal vi dog kort forbi Thomas Alva Edison. Han er måske mest
kendt for opfindelsen af den elektriske pære. Som ansat ved Henry Ford
fik han til opgave at løse problemet med benzinmotorens slitage. Hans
løsning blev at tilføje bly til benzin, genialt til at løse problemet, men
innovationen havde en bagside.
Edison var vel vidende om, at bly er miljø-, og sundhedsskadeligt og
kunne føre til tusinder af menneskers død. Han var sat til at løse et
problem, og han løste det. Det har glædet millioner af bilejere verden
over. Måske var løsningen blevet endnu bedre, hvis han havde haft nogle
få energi- og miljøinnovative principper ved hånden.
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 2/8. Januar 2019
2. Energi- og miljøinnovationens ABC De fire epoker Det er et langt sejt træk at udvikle energi- og ressourceflow i cirkulære
processer. Ser vi historisk på udviklingen, peger professor ved Aalborg
Universitet Arne Remmen på fire væsentlige epoker.
Epoke 1
End-of-pipe Den første epoke kaldes traditionelt ”end of pipe solutions”. Det kan
beskrives som en energi-og miljøinnovativ tilgang, hvor optimering
opnås efter produktionsprocessen. Et gyldent eksempel er
kulkraftværkerne i Danmark, hvor vi fra slut 1970erne bliver stadig bedre
til at rense røggasser.
Epoke 2
Produktions-optimering Den anden dominerende epoke kan betegnes som energi-og
miljøinnovationens ”produktionsoptimering”. Vi går fra håndtering af
forurening og ”end of pipe løsninger” efter produktionsprocessen til at
optimere selve produktionen. Det er energi- og materiale effektivisering.
For kulkræftværket vil det være at udnytte overskudsvarmen til
fjernvarme, der førhen var et restprodukt.
Epoke 3
Substitution Den tredje energi- og miljøinnovative epoke, handler om substitution.
Det kan vi også kalde ”front pipe solutions”, hvor input-siden til en given
produktion optimeres. Den energi- og miljøinnovative indsats ligger i at
substituere miljøskadelige input med andet materiale-input, der er
mindre miljøskadeligt.
Epoke 4
Life-cycle assessment En fjerde gylden epoke har at gøre med livscyklusvurdering (life-cycle
assessment), hvor hele produktionsprocessen fra input til output
optimeres. Dette sker ud fra et systemteoretisk perspektiv, fordi enkelte
reduktioner i produktionsprocessen ikke altid medfører en samlet
reduktion.
Energi-og miljøinnovative effekter er oftest størst, jo nærmere de er på
input-siden. Vi taler derfor også om eco-design, hvor energi- og
miljøinnovative løsninger skabes i produktdesignet, samt cradle-to-
cradle, hvor hele produktets livscyklus inddrages.
Figur 1: De fire epoker (Kilde: Thomas Skou Grindsted)
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 3/8. Januar 2019
3. Den cirkulære tilgang Systemteoretisk tilgang
Den skarpe læser har opdaget, at energi- og miljøinnovative tiltag
forskydes fra output til inputsiden af produktionsprocessen. Med
etablering af systemteoretiske tilgang (Cleaner Production) udvikles en
række energi- og miljøinnovative principper.
Produktets livscyklus De tager afsæt i systemanalyse af alle materiale- og energiflow for et
givent produkt eller service. Og, de tager afsæt, ikke i en lineær, men en
cirkulær forståelse af et produkts livscyklus, og dets nedbrydning i det
naturlige miljø.
Derudover kan analysen udvides til at studere energi-og materiale flow
for hele produktions- og distributionsnetværk. Endelig udvikles energi-
og miljøinnovative principper parallelt med den biofysiske industrielle
økonomi.
Det handler om,
hvordan vi anskuer
problemet
At tænke energi- og miljøinnovativt og i cirkulære processer er ikke noget
der opstår på en enkelt workshop. Men, Einsteins citat vi begyndte med,
er fremragende, idet det er i måden at anskue et problem på, at virkelig
energi- og miljøinnovative løsninger skal findes.
De fire principper At tænke energi og miljøinnovativt kan udtrykkes som fire principper,
der kan styrer vores tilgang til at optimere produktionen. Du vil sikkert
finde de fire principper provokerende, men de kan bruges ved udvikling
af nye produkter, processer eller optimering af eksisterende systemer.
Undgå affald Princip 1: Affald er udtryk for ineffektivitet. Affald repræsenterer et
materielt tab. Det gælder for alle affaldstyper, fra udledning af
drivhusgasser, kemikalier, til tungmetaller over oliespild til
emballageaffald.
Når vi tilfører energi og ressourcer i produktion af en vare, er der som
regel ”noget”, der bliver overflødigt. Jo mere affald en proces eller et
produkt genererer, jo mere ineffektivt er det. Jo mere affald det kræver at
producere en produktionsenhed, jo mindre effektiv er
produktionsprocessen.
I de fleste tilfælde vil der dog blive en rest tilbage, grundet den første og
anden termodynamiske lov. Men, affald der bliver tilovers fra en
virksomhed er måske en ressource for andre virksomheder.
Det kan derfor være en god ide at tænke i produktionsnetværk på tværs
af forskellige typer virksomheder for at udveksle ressourcer/affald
(Industriel Symbiose).
Essensen er at lave energi- og miljøinnovative forandringer ’upstrøms’ i
produktionssystemet i stedet for ved dets slutpunkt. Det handler om at
gå til problemets rod, snarere end at lappe hist og pist, og fundamentalt
re-designe produkter og services efter ’renere’ produktionsprincipper.
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 4/8. Januar 2019
Undgå energiforbrug Princip 2: Energiforbrug er udtryk for ineffektivitet. Jo mindre energi et
produkt eller en proces kræver for at levere en service, jo mere
energieffektivt er det.
Produkter der (næsten) ikke forbruger energi til at levere den samme
service, som produkter der forbruger (meget) energi, er altså mere
energieffektive. Det handler lige så meget om at udvikle den service en
given vare leverer, som at optimere varen i sig selv.
Produkter der anvender fornybare energikilder er mere energi- og
miljøøkonomiske end produkter, der ikke gør. Det kan være en god ide at
tænke på tværs af samarbejdspartnere, leverandører og forbrugere for at
energioptimere sin virksomhed.
Undgå uønskede
sideeffekter Princip 3: Ikke intenderede sideeffekter er udtryk for ineffektivitet.
Substitutionsprincippet handler om at skifte miljøskadelige substanser
ud med mindre skadelige i en given produktion.
Princippet handler derfor om at tænke i alternativer, der substituerer
skadelige kemikalier, produkter (f.eks. CFC, asbest eller DDT) eller
processer med mindre miljøskadelige kemikalier, produkter eller
processer, der samtidig leverer den samme eller en bedre service. Der er
tale om at substituere alle typer af substanser og materialer, der er
skadelige for miljøet, sundhed og naturen, med nogle der ikke er.
Drivhusgasser som
uønsket sideeffekt Der findes dog også substanser, som ikke kan betegnes som skadelige,
men ikke desto mindre fører til lokale eller globale miljøforandringer
(eksempelvis CO2).
Substitution af materialer bygger på ideen om at udskifte substanser, der
ikke kan nedbrydes i naturen og har tendens til at ophobes med
materialer der kan nedbrydes. Syntetiske materialer har for eksempel
ikke noget naturligt biokemisk eller geokemisk kredsløb (ligesom kulstof
eller kvælstofkredsløbet). Materialer der ikke har et naturligt biokemisk
kredsløb bør substitueres.
Målet er at reducere
materiale- og
energiflow
Effektivitet er at reducere materiale- og eller energiflow, samtidig med at
servicen opretholdes eller forbedres. Vi kan kalde det eco-design, cradle
to cradle, cirkulær økonomi, eller hvad der er tidens trend.
Produkt/service set
som byggeklodser Princip 4: Hvor om alting er, allerede i designfasen af et givet produkt
eller service skal produktet eller servicen betragtes som bestående af
byggeklodser (legoklodser), der kan skilles af og samles igen og igen.
Smart design Hver gang et produkt skal designes, handler det om at designe det på en
måde, så det let og billigt kan skilles ad, uden at råmaterialerne går mod
høj entropi. Dvs. det handler om at designe et produkt eller en proces så
energi- og materiale effektivt som muligt, og på en måde der sikrer, at
produktet/servicen kan indgå i produktionssystemet igen, når det har
afsluttet sin levetid (Life Cycle). Det kræver, at det er designet smart.
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 5/8. Januar 2019
Sammenfattende kan vi sige, at der bag smart design, gælder de helt
grundlæggende principper om termodynamisk effektivitet og princippet
om lukke energi og materiale cyklusser så meget som muligt i udveksling
af varer og tjenestedydelser.
4. Luk energi- og materialekredsløbet for varer og tjenesteydelser Det handler om at
tænke i alternativer Et af de store problemer ved at tænke i energi- og miljøinnovation er at
overkomme det paradoks, at løsning af et problem ofte er med til at
skabe et andet. Dvs. at løsning af et miljøproblem potentielt kan genere et
nyt miljø- eller energiproblem.
Det handler derfor om at tænke i alternativer gennem hele produktets
livscyklus. Hvordan kan vi undgå udledninger til miljøet? Det kræver
fundamentalt re-design af det industrielle system. I en virksomhed er der
behov for en række ’håndtag’, der kan hjælpe med dette redesign. Derfor
må de komplekse teoretiske problemer omsættes til mere enkelte
tilgange. Men først lidt om den teoretiske baggrund.
De termodynamiske
love Den teoretiske baggrund fra Cleaner Production er udviklet med
inspiration i den termodynamiske økonomi/biofysik økonomi.
Den første termodynamiske lov fortæller os, at energi eller materie
hverken kan ødelægges eller reduceres på denne jord. Mængden af
energi og materiale forbliver konstant på jorden med undtagelse af
energiinput fra solen, fissionsenergi og output til kosmos. De
energiøkonomiske aktiviteter forbliver dermed i et lukket system.
Den anden termodynamiske lov fortæller os, at enhver forbrænding
reducerer kvaliteten af en given energikilde fra lav til høj entropi. Det
betyder i praksis, at når en benzinmotor forbrænder energi, er mængden
af energi konstant (omsat til varme). Men, benzinen kan kun anvendes én
gang, og gradvist bliver det sværere at udnytte energien.
De lineære processer Forbrænding af ikke fornybare ressourcer forbliver dermed en lineær
proces. Tilsvarende indskriver vores anvendelse af en lang række fysiske
materialer sig i en lineær proces.
Eksempel: kobber Den lineære proces kan eksemplificeres ved udvinding af kobber.
Udvinding af kobber fra en kobberåre kræver et energiinput. I en
kobberåre er der omtrent 0,5 % til 2 % rent kobber, hvilket betyder, at for
hvert kilo kobber er der mellem 50 og 200 kilo overskudsmateriale.
I praksis betyder det, at for hvert kilo produceret kobber er der et
energiinput på mellem 50 og 100 megajoule. Dette energiinput stammer
fra olie, der igen er udvundet gennem en række processer, der kræver
energiinput og leverer overskudsmateriale.
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 6/8. Januar 2019
Energi og masse (materialitet) kan dermed ikke adskilles, det ene
påvirker det andet og omvendt. Hvor den udvundne olie hovedsageligt
finder formål til forbrænding, og dermed ikke kan genanvendes, er det
selvfølgelig muligt at smelte kobberet om med et nyt energiinput.
Design som cirkulær
proces Kobber kan dermed indgå i et lukket energiøkonomisk kredsløb, så
længe det tilføres energi. Produktet hvori kobber indgår, bør derfor
designes på en måde, så kobberet lader sig adskille, indsamle og
genanvendes som en cirkulær proces (hvor der tilføres energi).
Kobbereksemplet illustrerer en lineær produktionskæde fra udvinding af
metaller, forarbejdning, transport til lager, materialeinput i
produktionsapparatet, og endelig et slutprodukt der har en given levetid
og kræver konstant energiinput.
Sammenhængen mellem
energi- og
miljøbelastningen
gennem livscyklus
Det er grunden til at energi- og miljøbelastning i den primære,
sekundære og tertiære sektor, er indbyrdes forbundne. Dvs. at der ofte er
et stort energiforbrug og miljøbelastning i den primære sektor
(udvinding af kobber), et moderat energiforbrug og miljøbelastning i den
sekundære sektor (produktion af produkter hvor kobber indgår).
Endelig har produktionen i servicesektoren ofte det laveste energiinput
og den laveste miljøbelastning (i dette eksempel frisøren der står med
hårtørreren, hvor kobber indgår), men må anses som en kæde forbundet
til og afhængig af de øvrige sektorer.
De lavt hængende
frugter De lavt hængende frugters logik bygger på at reducere materiale og
energiforbrug under regimet af en lineær proces (og er ofte
sektorspecifik). Varekædens energi- og materialeflow udøves som en
lineær proces fra den primære og sekundære sektor over til
servicesektoren. I den proces søges energi – og materialeflow optimeret. I
bedste fald søges genanvendelse, så vi kan tale om semi-cirkulære
processer eller et semi-lukket system.
Skab et lukket energi-
og materiale kredsløb! De miljø- og energiinnovative principper søger i stedet at skabe et lukket
energi- og materiale kredsløb. De termodynamiske love fortæller, det er
teoretisk utopisk, og at det handler om at bevare entropi af så høj kvalitet
som muligt under produktion af en vare, service eller tjenesteydelse.
Fokuser på
anvendelsen, dvs. den
service der skal ydes
Principperne tager derfor i stedet udgangspunkt i en service ved analyse
af energi- og materialeflow. Det vi er interesserede i, er hvilken service,
som et produkt eller en varer udøver. Det er sådan set hverken
materialiteten eller teknologien bag, der er interessant. Materialiteten bag
(og teknologien) er blot et medie til at udøve en service.
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 7/8. Januar 2019
Står jeg i frisørsalonen og tørrer hår på en kunde, er jeg hverken
interesseret i kobberet eller plastikken for at udføre mit job. Jeg er heller
ikke interesseret i energiflowet. Det jeg er interesseret i er at yde en
service, dvs. at tørre håret på min kunde under hensyn til komfort,
effektivitet – og nogle gange, energi, miljø og/eller sundhed.
Spørgsmålet er, om materialitet og energiinput kan designes på en måde,
der tager hensyn til de principper, som vi startede med, dvs. at undgå
affald, undgå energiforbrug og undgå uønskede sideeffekter, herunder
udledning af CO2. Målet er at opnå den samme eller en forbedret service
med et cirkulært energi- og materiale flow som optimum.
Ideelt er en hårtørrer designet på en sådan måde, at den kan skilles ad
som legoklodserne. og sådan at materialerne efter endt levetid indgår i
nye cirkulære materialeprocesser, enten bionedbrydelige eller i nye
cirkulære bioøkonomiske processer.
Principperne kan hjælpe os med at fokusere på effektive energi- og
miljøtiltag, der sprænger rammerne af et lineært regime eller de lavt
hængende frugters logik. Det kan hjælpe din virksomhed til at tænke
varer- og tjenesteydelser i cirkulære processer, som udgangspunkt for
innovation og produktudvikling.
Litteratur Jackson, Tim (2011), “Prosperity without growth – economics for a finite
planet”, Earthscan, London.
Korhonen, Jouni; Honkasalob, Antero; Seppäläc, Jyri (2018), Circular
Economy: The Concept and its Limitations, Ecological Economics,
Volume 143, January 2018, Pages 37-46.
https://doi.org/10.1016/j.ecolecon.2017.06.041
Korhonen, Jouni (2001), Four ecosystem principles for an industrial
ecosystem, Journal of Cleaner Production, Volume 9, Issue 3, June 2001,
253-259. https://doi.org/10.1016/S0959-6526(00)00058-5
Nors Nielsen, Søren (2007), What has modern ecosystem theory to offer
to cleaner production, industrial ecology and society? The views of an
ecologist, Journal of Cleaner Production, Volume 15, Issue 17, 1639-1653
Sukjin, Yoon; Khalid, Nadvi (2018), Industrial clusters and industrial
ecology: Building ‘eco-collective efficiency’ in a South Korean cluster,
Geoforum, Volume 90, March 2018, Pages 159-173.
https://doi.org/10.1016/j.geoforum.2018.01.013
Hvad er energi- og miljøinnovation?
Kapitel 10.5. Side 8/8. Januar 2019
Adjunkt ved Geografi
og Planlægning,
Roskilde Universitet
Thomas Skou
Grindsted, PhD
Thomas Skou Grindsted, PhD, adjunkt ved Geografi og Planlægning,
Roskilde Universitet. Han har skrevet flere artikler om education for
sustainability og været involveret i nordiske forskningsprojekter om
emnet. Hans arbejde er koncentreret om, hvordan danske geografi og
planlægningsuddannelser opbygger den vidensbase morgendagens
byplanlæggere og geografer får i forhold til urbane
bæredygtighedsproblematikker.
Erhvervshåndbogen ”Klimaledelse”
Klimaledelseshåndbogen er en erhvervshåndbog re et mod mellemledere og topledere i dansk er-
hvervsliv og det offentlige. Bogen indeholder en bred vi e af forslag l og eksempler på, hvordan stat,
regioner og kommuner samt private virksomheder kan arbejde med klimaledelse som en ny og vig g
ledelsesdisciplin.
Erhvervshåndbogen udgives af Forlaget Andersen som abonnement og opdateres 4 gange årligt med
nye ar kler. Du kan bes lle håndbogen som et årligt abonnement l enten den trykte publika on med
online adgang (Premium 4980 kr.) eller kun l online adgang (Basis 4480 kr.) ved at sende en mail l:
[email protected] eller [email protected]
Redaktører:
Eva Born Rasmussen
Håndbogsredaktør
Forlaget Andersen
(Ansvarshavende)
Ua ængig klima– og
ledelsesrådgiver
T: +45 60754376
Hans-Mar n Friis Møller
Direktør
Kalundborg Forsyning
Medredaktør
Erhvervshåndbogen ”Klimaledelse” Forfa ere (udvalg):
Anne Gadegaard Programme Director Novo Nordisk A/S
Birgi e Kofod Olsen Partner, Ph.D. Jur. Carve Consul ng
Bjarne Rasmussen Koordinator af Bæredyg g Udvikling Region Sjælland
Chris an Erik Kampmann Associate Professor Copenhagen Business School (CBS)
Claus S g Pedersen Head of Sustainability Development Novozymes
Connie Hedegaard Tidl. EU's Klimakommissær Europakommissionen
David Jhirad Professor Johns Hopkins University, USA
Franz Cuculiza Adm. Direktør Aage Vestergaard Larsen A/S
Helga Grønnegaard Sekretariatsleder, Det Åbne Land Collec ve Impact
Ida Auken Medlem af Folke nget Folke nget
Iver Høj Nielsen Kommunika ons‐ og presseansvarlig State of Green
Jeffrey Saunders Frem dsforsker Ins tu et for Frem dsforskning
Jens La Cour EU– og miljøpoli sk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening
Jens S ssing Jensen Adjunkt (Ins tut for Planlægning) Aalborg Universitet (AAU)
Jesper Jespersen Professor RUC
Jesper Theilgaard Meteorolog DR
John Finnich Pedersen Kommunika onsdirektør Siemens A/S
Jørgen Abildgaard Klimachef Center for Miljø / CO2‐neutralt København 2025
Jørgen Mads Clausen Direktør Danfoss A/S
Kasper Larsen CFO KLS Grafisk Hus A/S
Kirsten Sander Klima– og energirådgiver Det Grønne Hus, Køge
Kurt Emil Eriksen Senior Poli cal Advisor, CSR & Public Affairs VELUX A/S
Lars Bonde Koncerndirektør, COO Tryg
Lo e Lindgaard Andersen Projektchef CLEAN
Mads Øvlisen Formand, Former CEO (Novo) Rådet for Samfundsansvar
Malene Østergaard CSR & Environment Director Danfoss A/S
Marianne Haahr Kommunika ons– og Advocacychef CARE Danmark
Me e Skovbjerg Projektleder Det Regionale Symbiosecenter, Kalundborg
Mikael Jentsch Teknisk Direktør Teknik‐ og Miljøforvaltningen, Frederikshavn Kommune
Mogens Lykketo Medlem af Folke nget Folke nget og v. formand for FNs generalforsamling
Nils Thorsen Cand.techn.soc. Aalborg Universitet (AAU)
Ole Gravgård Pedersen Che onsulent Danmarks Sta s k
Oliver Ma kainen Studerende (Sustainable Development) Uppsala Universitet ‐ og Chora Connec on
Pernille Hagedorn‐Rasmussen Che onsulent IDA
Peter Karnøe Professor (Ins tut for Planlægning) Aalborg Universitet (AAU)
Peter Møllgaard Ins tutleder , Ph.d., cand.polit. Copenhagen Business School (CBS)
Peter Rathje Direktør, CEO ProjectZero
Rikke Dreyer Che onsulent Miljømærkning Danmark
Ross Jackson Formand, Ph.d. GAIA TRUST
Steen Gade Tidl. Medlem af Folke nget Folke nget
Susse Georg Professor Aalborg Universitet (AAU)
Søren Dyck‐Madsen Klima‐ og energimedarbejder Det Økologiske Råd
Søren Stenderup Jensen Advokat SIRIUS Advokater
Thomas Skou Grindsted Adjunkt, Ph.d. Roskilde Universitetscenter (RUC) ‐ og RCE Danmark
Thomas Kjærgaard Chief Business Development Officer Green Network A/S
Thorbjørn Sørensen Teknik‐ og Miljødirektør Middelfart Kommune
Torben Glar Nielsen Eldivisionsdirektør, CTO Energinet.dk
Torben Valdbjørn Rasmussen Seniorforsker, civilingeniør, Ph.D. Statens Byggeforskningsins tut (SBi)
Uffe Elbæk Medlem af Folke nget Folke nget
Astrid Rasch Lektor, Ph.D. NTNU, Trondheim, Norge
Læs mere i Erhvervshåndbogen ”Klimaledelse”
I januar 2019 udgaven af ”Klimaledelse” kan du også læse om:
Nu besluttes den langsigtede politik
”2019 bliver det store valgår. To gange bliver vi spurgt om, hvilken retning vi ønsker, at Dan‐
mark skal gå i de næste 4‐ 5 år. En til det kommende folketingsvalg, og en til Europaparla‐
mentet. Det vil få afgørende betydning for klima‐og miljøområdet, hvordan vi stemmer. Det
betyder sandsynligvis to valgkampe og dermed et meget langt forløb, hvor vi for alvor får
chancen for at diskutere, hvad det egentlig er, vi ønsker som danskere, som europæere og
som del af verdenssamfundet på klima‐og miljøområdet. Det betyder, at vi som samfund og
som vælgere får en kæmpechance for at sætte kursen for Danmark og for dansk indflydelse i
Europa og dermed på den globale verdensudvikling. Helt frem mod 2030.” Det skriver Steen
Gade, formand for Nyt Europa og Tidl. MF (SF) i artiklen ”2019 bliver et klima‐ og miljø valg‐
år”.
Verdensmålene som pejlemærker
”I 2015 blev alle FN’s medlemslande enige om 17 Verdensmål, der formulerer klodens største
økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer og behov. Flere og flere virksomheder ser
i stigende grad disse bæredygtighedsmål som en løftestang for innovation, vækst og øget
konkurrenceevne. SDG Accelerator for små og mellemstore virksomheder er et nyt innovati‐
onsprogram skabt af FN’s Udviklingsprogram i Danmark. Formålet er at illustrere, hvorledes
de 17 Verdensmål kan operationaliseres til en forretningskontekst og derved engagere en
række danske industrivirksomheder i at skabe forretning på baggrund af Verdensmålene og
dermed vise vej for andre.” Det skriver Stine Kirstein Junge, leder af SDG Accelerator og pri‐
vatsektor‐ansvarlig, UNDP Danmark i artiklen ”FN’s Verdensmål som løftestang for vækst
og innovation”.
Strategisk tilgang til øget turisme i Danmark
”I 2050 vil der alene pga. klimaforandringerne og udviklingen i den globale økonomi være
flere turister i Danmark. Det er gode nyheder for den danske økonomi og turistsektor. Det
giver dog også god mening, at de gradvist flere turister som udgangspunkt allerede fra i dag
bør være klimaneutrale. Hvis ikke vil de bidrage negativt til det, Danmark ellers gør for at
begrænse klimaaftrykket. Allerhelst bør de flere turister også bidrage til klimatilpasningen og
til global handling. Heldigvis er der mulighed for det hele, men det kræver dog innovation,
langtidstænkning, investering og omtanke. På tværs af sektorer og på tværs af offentlige og
private myndigheder og virksomheder bør der skabes en strategisk tilgang til dansk turis‐
me.” Det skriver Kommunikationskonsulent Malte Blas i artiklen ”Øget turisme i Danmark –
en ny klimaudfordring”.
Hør mere om håndbogen ved at sende mail til [email protected] eller
