RK Screeningsrapport Olielandsbyer20150313 · SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

SCREENINGSRAPPORT

POTENTIALET FOR OMLÆ

AF ROSKILDE KOMMUNES

LANDSBYER TIL VE

Til

Roskilde Kommune

Dokumenttype

Rapport

Dato

Marts 2015

SCREENINGSRAPPORT

POTENTIALET FOR OMLÆGNING

AF ROSKILDE KOMMUNES OLI

LANDSBYER TIL VE

SCREENINGSRAPPORT

GNING

OLIE-

SCREENINGSRAPPORT

POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE

KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com/energy

Revision 0A

Dato 13-03-2015

Udarbejdet af Klaus Fafner, Thomas Rønn

Kontrolleret af Klaus Fafner

Godkendt af Klaus Fafner

Beskrivelse

Ref. 1100015071

Dokument ID 493851-2

POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE

INDHOLD

1. FORMÅL 1 2. VARMEBEHOV I LANDSBYER 3 2.1 Metodebeskrivelse 3 2.2 Resultater 5 3. TEKNISKE VALG 6 3.1 Udvælgelse af landsbyer 6 3.2 Fjernvarmesystemers design 7 3.3 Varmeanlægs brændsler og teknik 8 3.3.1 A. Halmkedel 9 3.3.2 B. Træpillekedel 10 3.3.3 C. Træfliskedel 11 3.3.4 D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe 11 3.3.5 Individuelle alternativer 12 4. ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER 13 4.1 Nøgletal 13 4.2 Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg 13 4.3 Produktions- og driftsøkonomi 13 4.4 Samfundsøkonomisk sammenligning 14 4.5 Privatøkonomisk sammenligning 15 4.6 Tarifforhold 16 5. KONKLUSIONER 18 5.1 Screeningens resultater 18 5.2 Landsbyvarme – fordele og ulemper 18 5.3 Faser i det videre forløb 18 5.3.1 Modningsfasen 19 5.3.2 Godkendelsesfasen 19 5.3.3 Etableringsfasen 19


TABELLER OG FIGURER

Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune. ........................ 1 Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne. ............................................................................................................ 3 Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov.................................................................................... 4 Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne. ........................ 5 Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer. ................. 6 Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser. .......... 7 Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger. ....................................... 7 Tabel 8. Nøgletal for halmfyring. ............................................................... 9 Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring. .......................................................... 10 Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring. .......................................................... 11 Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål. .................................................. 11 Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer. ..................... 13 Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i

landsbyerne. ......................................................................................... 13 Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer. ............... 14 Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer. ........... 16 Tabel 16. Ændring i årlig varmeregning ved forskellige tilslutningsafgifter (startindskud). ...................................................................................... 17

Figur 1. Diagram over dataprocessering. .................................................... 3 Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår 2015. ........................... 8 Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container ............................ 9 Figur 4. Portionsanlæg t.v. og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece ’Halm til energi”, 2011) .......................................................................... 10 Figur 5. Eksempler på fritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra

Nordheat Aps) ....................................................................................... 10 Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S) ..................................................................................................... 11 Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View. ............................................................................... 12

BILAG

Bilag 1 Tabeller og kort med fjervarmenet for udvalgte landsbyer

Bilag 2 Tabeller og kort for de resterende landsbyer

Bilag 3 Teknisk-økonomisk beregningsgrundlag


1 af 19

1. FORMÅL

Roskilde Kommune bidrager aktivt med at få realiseret de politiske mål om at omstille energifor-syningen til vedvarende energi. Dette afspejler sig i bl.a. andet i kommunens klimaplan (Klima-

plan for Roskilde Kommune 2015-2018)1 og energiforsyningsstrategi (Strategi for varme- og energiforsyning 2010-20152).

Heri er der fremsat konkrete visioner og initiativer omkring omstilling til mere bæredygtige løs-ninger inden for bl.a. varmeforsyningen, såsom udbygning af Roskilde Forsynings fjernvarmenet.

Specielt har landsbyerne uden for de kollektive varmeforsyningsområder (fjernvarme og natur-gas) fået særlig opmærksomhed, da koncentrationen af oliefyrede ejendomme og varmetæthe-den er relativ høj, hvilket gør det interessant at undersøge potentialet for fælles eller individuelle

VE-løsninger, såsom landsby-fjernvarme eller individuelle varmepumper. Roskilde Kommune har derfor udpeget 18 landsbyer uden for de kollektive varmeforsyningsom-

råder i kommunen, der alle har en relativ høj andel af oliefyrede ejendomme (se tabel 1). Disse landsbyer, også benævnt ’olielandsbyer’, indgår i denne indledende teknisk-økonomiske scree-ning af potentialet for konvertering til 100 % VE varmeforsyning, hvor 6 landsbyer er udvalgt til

det videre forløb.

Landsby Sogn Rammeområde

Brordrup Gadstrup 5.BL.406 Darup Vor Frue 5.BL.3 Gerdrup Kirkerup 7.BL.2 Herringløse Hvedstrup 7.BL.14 Hvedstrup Hvedstrup 7.BL.6 Kirke Syv Syv 6.BL.403 Kirkerup Kirkerup 7.BL.4 Lille Valby Ågerup 7.BL.7 Ramsølille Gadstrup 6.BL.410 Ramsømagle Gadstrup 6.BL.405 Salløv Snoldelev 5.BL.409 Skalstrup Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL.408 Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL.401 Tågerup Kirkerup 7.BL.3 Ørsted Ørsted 6.BL.411 Øster Syv Syv 6.BL.404 Østrup Kirkerup 7.BL.5

Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune.

Nedenfor er oplistet det overordnede projektforløb, hvor denne screeningsrapport udgør det ind-

ledende arbejde i 1.a. og 1.b. i processen om at få omstillet potentielle olielandsbyer til VE var-meforsyning.

1. Projektmodne for omlægning af potentielle olielandsbyer til VE varme-

forsyning

a. Screening af 18 olielandsbyer i Roskilde Kommune

b. Udpegning af ca. 5 olielandsbyer, der teknisk og økonomisk kan om-

lægges til 100 % VE varmeforsyning

1 http://roskilde.dk/sites/default/files/klimaplan15.pdf 2 http://roskilde.dk/sites/default/files/kommunen/strategi_for_varme_og_energi_forsyning.pdf


2 af 19

c. Deltagelse i projektgruppemøder, assistance til proces-planer og anden koor-dinering med kommunen

d. Udarbejdelse af forundersøgelser for de ca. 5 olielandsbyer til præsentation på borgermøder

e. Assistance til formidling af information til olielandsbyernes repræsentan-

ter/arbejdsgrupper, herunder deltagelse i borgermøder og temadage. f. Vurderinger af organisatoriske og tarifmæssige forhold med fokus på Roskilde

Forsyning som anlægsoperatør

2. Udarbejdelse af projektforslag for kollektive varmeanlæg iht. Varmeforsyningslo-ven eller forslag til individuelle løsninger (eller evt. pilotprojekter) for udvalgte olielandsbyer efter nærmere aftale

Screeningsrapportens resultater skal ikke ses endegyldige, i det der utvivlsomt i gennem proces-sen vil blive afklaret nye forhold, såsom revideret varmegrundlag, interessante nye varmekilder,

samt reviderede anlægsoverslag for varmecentraler og fjernvarmenet. Disse forhold vil løbende blive opdateret i gennem processen, så de endelige projektforslag vil

være baseret på de bedst mulige tilgængelige forudsætninger, opsamlet i løbet af projektet.


3 af 19

2. VARMEBEHOV I LANDSBYER

2.1 Metodebeskrivelse

Landsbyerne udgør relativt små geografiske områder, og antallet af potentielle kunder i hver

landsby er forholdsvis lille sammenlignet med eksisterende fjernvarmeområder. Derfor er det vigtigt at kunne fastsætte varmebehovene så præcist som muligt, da økonomien i sådanne små projekter er mere følsomt overfor udsving i varmegrundlaget.

For at imødekomme en høj nøjagtighed af varmebehovene for ejendommene i landsbyerne i den indledende screening, er de estimerede varmebehov suppleret med faktiske forbrugsoplysninger

gennem Energioplysninger i Bygnings- og boligregisteret (BBR). I det følgende beskrives overordnet de anvendte data samt fremgangsmåden til at vurdere var-

mebehovene i den indledende screening af olielandsbyerne.

Data Beskrivelse Kilde

BBR-udtræk for Roskilde Kommune

Indeholder data om hver enkelt bygnings anvendelse, areal, opvarmningsforhold og opførelsesår m.m.

Den Offentlige Informations-server (OIS) - via Rambølls dataleverandør.

Specifikke enheds-forbrug.

Angiver det estimerede nettovarmebehov i kWh/m2/år ud fra bygningsanvendelse og opførelsestidspunkt/ombygning.

Rambøll erfaringstal.

Energioplysninger i BBR for Roskilde Kommune

Oplysninger om ejendommes energifor-brug til opvarmning, indberettet af forsyningsselskaberne.

Den Offentlige Informations-server – via Roskilde Kom-mune.

Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne.

Ovenstående tabel viser de anvendte datasæt for at kunne etablere et pålideligt varmegrundlag for landsbyerne. Datakilder og fremgangsmåde er illustreret i følgende procesdiagram:

Figur 1. Diagram over dataprocessering.

OIS

BBR Byg-ningsdata

BBR Energi-oplysninger

Access database: Estimering af bygnin-gernes varmebehov

Enhedsforbrug (kWh/m2/år)

Acces database: Konvertering til gns. årsnettovarmebehov på ejen-dom/leverancested-niveau

Virkningsgrader og omregnings-faktorer m.m.

Geodata-styrelsen

Kortdata og by-polygoner

ArcGIS: Udvælgelse af bygninger i lands-byer ud fra by-polygoner

ArcGIS: Sammenkædning af estimeret varme-behov og energi-oplysninger

Excel: Efterbehandling og kvalitetssikring til videre brug i screeningen


4 af 19

Først udregnes bygningernes estimerede nettovarmebehov. Dette gøres ved at sammenholde bygningsalder og -anvendelse, samt opførelsesår/ombygningsår i BBR-udtrækket med de speci-

fikke enhedsforbrug der falder inden for samme kategori og dernæst multipliceres bygningens opvarmet areal med enhedsforbruget. Dette giver den første indikation af bygningernes netto-varmebehov.

Næste trin er at inddrage energioplysninger i BBR. I datasættet er der angivet en record for hver leverance af energi til opvarmning af ejendommene (Fjernvarme, naturgas og fyringsolie). For

fjernvarme og naturgas, er der angivet start- og slutdato på afregningsperioden, hvorimod ved fyringsolie er der kun angivet leverancetidspunktet. Ligeledes er der angivet forbrugsmængder, samt forbrugsenhed (liter for fyringsolie, kWh/MWh for fjernvarme samt nm3 for naturgas). Ty-

pisk dækker data energioplysninger 1-5 år tilbage i tiden, alt afhængig af forsyningsart og om energiforbruget er blevet registeret i BBR.

Det bemærkes, at datakvaliteten er bedst for de kollektive forsyningstyper som naturgas og fjernvarme pga. samme forsyningsleverandør over tid og systematiserede kundedatabaser. Data om fyringsolieforbrug er mere sporadisk og ikke fuldt ud dækkende. Dette kan højest sandsynligt

begrundes med at fyringsolieforbrugere ikke nødvendigvis har noget fast leverandør af fyrings-olie, således at flere forskellige leverandører over tid skal indberette forbrugsmængder til BBR på de samme ejendomme, samt at der ikke er nogen faste afregningsperioder, som ved de kollekti-

ve forsyningsarter. Forbrugsmængderne er blevet konverteret til nettovarmebehov ud fra antagelser om virknings-

grader for de forskellige forsyningsarter, samt omregningsfaktorer til MWh, hvilke fremgår af tabel 3.

Forsyningsart Måleenhed Virknings- Energiindhold Konverterings

grad MWh prioritet

Fjernvarme-vand MWh 1 1 1

Fjernvarme-vand kWh 1 0,001 2

Naturgas kbm 0,92 0,011 3

Fyringsolie Liter 0,85 0,01 4

Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov.

Efter at nettovarmebehovene er bestemt for hver leverance, er varmebehovene summet sammen på årsbasis, da der eksempelvis kan være flere tankleveringer af fyringsolie til en ejendom på et år. Dernæst er det årlige gennemsnitlige nettovarmebehov beregnet på ejendom/leverancested-

niveau, og der er tilføjet antal kalenderår, som det gennemsnitlige forbrug er beregnet ud fra, samt minimumsværdien af konverteringsprioriteten for den pågældende forsyningsart.

Hvis der optræder leverancer af forskellige forsyningsarter på samme ejendom/leverancested over tid, benyttes konverteringsprioriteten angivet i tabel 3. Eksempelvis er der for en ejen-dom/leverancested 2 år med forbrug af fyrringsolie og 2 år med naturgas. Eftersom konverte-

ringsprioritetsværdien for naturgas (3) er lavere end fyringsolie (4), tildeles den laveste konver-teringsprioritetsværdi, dvs. 3 for naturgas, i det det antages at ejendomme konverteres fra olie-fyr til naturgasfyr, og ikke omvendt. Dette sker parallelt med beregningen af det gennemsnitlige

nettovarmebehov. Ejendomme der forsynes med fyringsolie og hvor forbrugsdata kun dækker et kalenderår, er

sorteret fra, for at mindske usikkerheden. Sammenkædning af de behandlede energioplysninger i BBR og de BBR estimeret nettovarmebe-

hov sker via en GIS-analyse i ArcGIS inden for de bypolygoner der udgør de undersøgte landsby-er. Bygninger, hvor der registeret energioplysninger i BBR, tildeles de behandlede energioplys-


5 af 19

ninger ud fra sammenfald i den geografiske placering med en passende søgeafstand. Resultater-ne fra GIS-analysen viderebehandles og kontrolleres i Excel, og hver bygning tildeles en indika-

tor, der fortæller om nettovarmebehovet er estimeret eller registreret. Yderligere tilføjes noter omkring specifikke forhold om bygningen, hvor der identificeret en mere specifik bygningsanven-delse samt potentiale for at huse en varmecentral.

2.2 Resultater

I nedenstående tabel er det resulterende varmegrundlag for landsbyerne opgjort. For hver lands-

by fremgår antal opvarmet bygninger, opvarmet areal, nettovarmebehov fordelt på forsyningsty-per samt samlet nettovarmebehov. Det specifikke nettovarmebehov (kWh/m2/år) samt andelen af varmebehovet der dækkes af oliefyring er ligeledes opgjort.

Antal bygninger, opvarmet areal og olieandel benyttes senere til udvælgelse og prioritering af landsbyer, der har størst potentiale for omlægning til alternative VE-løsninger, heriblandt bio-

massebaseret fjernvarme.

Landsby

Sogn

Rammeområde

Antal

bygninger

Opvarm

et

areal

Nettovarmebehov

Samlet netto-

varm

ebehov

Specifikt netto-

varm

ebehov

Olieandel af var-

mebehov

Indbyggertal

Olie

Naturgas

Elvarm

e

Varm

epumpe

Andet

m2 MWh MWh MWh MWh MWh MWh kWh/m2 % Brordrup Gadstrup 5.BL.406 18 3.256 137 128 68 333 102 41 48

Darup Vor Frue 5.BL.3 30 6.361 582 19 53 27 681 107 85 55

Gerdrup Kirkerup 7.BL.2 9 1.593 44

50 50 136 280 176 16 24

Herringløse Hvedstrup 7.BL.14 164 31.432 2.418 562 358 202 3.540 113 68 402

Hvedstrup Hvedstrup 7.BL.6 27 4.130 442

27 19 69 558 135 79 61

Kirke Syv Syv 6.BL.403 13 2.524 44 114 32 121 311 123 14 31

Kirkerup Kirkerup 7.BL.4 18 3.334 279 50 34 363 109 77 37

Lille Valby Ågerup 7.BL.7 13 2.502 87 46 17 147 58 355 142 24 37

Ramsølille Gadstrup 6.BL.410 22 5.763 248 5 11 76 339 59 73 46

Ramsømagle Gadstrup 6.BL.405 45 7.162 408

144 70 70 692 97 59 122

Salløv Snoldelev 5.BL.409 25 4.161 325 48 9 104 486 117 67 64

Skalstrup3 Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL.408 59 8.767 694 78 59 103 935 107 74 129

Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL.401 21 3.683 312 46 24 382 104 82 53

Tågerup Kirkerup 7.BL.3 30 7.305 245 335 31 58 64 734 101 33 61

Ørsted Ørsted 6.BL.411 55 10.678 673

30 160 148 1.011 95 67 138

Øster Syv Syv 6.BL.404 20 2.855 196

35 38 74 343 120 57 45

Østrup Kirkerup 7.BL.5 22 5.266 93 79 34 369 575 109 16 38

Sum

591 110.770 7.227 381 1.465 1.099 1.747 11.919

1.391

Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne.

Det bemærkes, at to af landsbyerne (Lille Valby og Tågerup) forsynes delvist af naturgas, men er

ikke udlagt til naturgasforsynet område ifølge PlansystemDK4. Se evt. kort og tabeller over lands-byerne i bilag 2.

3 Skalstrup er udgået af screeningen grundet landsbyens lille størrelse, i det den kun består af 5-6 ejendomme. 4 http://kort.plansystem.dk/


6 af 19

3. TEKNISKE VALG

3.1 Udvælgelse af landsbyer

Udvælgelsen landsbyer med størst potentiale for omlægning til VE til de videre teknisk-

økonomiske analyser er bl.a. blevet udvalgt efter tre udvælgelseskriterier i form af nedenstående indikatorer:

• Olietæthed: Andelen af landsbyens nettovarmebehov der dækkes af fyringsolie er større end 55 %.

• Bystørrelse - antal bygninger: Der er flere end 25 opvarmede bygninger i landsbyen.

• Bystørrelse - opvarmet areal i m2: Det samlede opvarmede areal i landsbyen er større end 5.000 m2.

Hver landsby tildeles et point for hvert udsagn, der er sandt, resultatet opsummeres og landsby-erne fordeles i 1. til 3. prioritet, som det fremgår af nedenstående tabel 5. Gruppe Gruppe Gruppe

Landsby Sogn

Ram

me-

om

råd

e

Olietæ

thed

Bystø

rrels

e

(an

tal b

yg

-n

ing

er)

Bystø

rrels

e

(op

varm

eta

-re

al,

m2)

Pri

ori

tet

score

1.

Prioritet

2.

Prioritet

3.

Prioritet

Uden for

scope

Brordrup Gadstrup 5.BL.406 0 0 0 0 Brordrup Darup Vor Frue 5.BL.3 1 1 1 3 Darup Gerdrup Kirkerup 7.BL.2 0 0 0 0 Gerdrup Herringløse Hvedstrup 7.BL.14 1 1 1 3 Herringløse Hvedstrup Hvedstrup 7.BL.6 1 1 0 2 Hvedstrup Kirke Syv Syv 6.BL.403 0 0 0 0 Kirke Syv Kirkerup Kirkerup 7.BL.4 1 0 0 1 Kirkerup

Lille Valby Ågerup 7.BL.7 0 0 0 0 Lille Valby

Ramsølille Gadstrup 6.BL.410 1 0 1 2 Ramsølille Ramsømagle Gadstrup 6.BL.405 1 1 1 3 Ramsømagle Salløv Snoldelev 5.BL.409 1 0 0 1 Salløv Skalstrup Snoldelev 5.BL.407 0 0 0 0 Skalstrup Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL.408 1 1 1 3 Snoldelev-Hastrup Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL.401 1 0 0 1 Søster Svenstrup Tågerup Kirkerup 7.BL.3 0 1 1 2 Tågerup Ørsted Ørsted 6.BL.411 1 1 1 3 Ørsted Øster Syv Syv 6.BL.404 1 0 0 1 Øster Syv Østrup Kirkerup 7.BL.5 0 0 1 1 Østrup

Indikator >55 % >25 >5.000 m2 Prioritet Prioritet Prioritet Prioritet

score: 3 score: 2 score: 1 score: 0

Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer.

Udvælgelsesprocessen i ovenstående tabel 5 er udelukkende baseret på det resulterende varme-

grundlag, beskrevet i foregående afsnit. Resultatet er fem landsbyer med 1. prioritet, som det fremgår af tabel 6.

Ydermere er udvælgelsesprocessen suppleret med vurdering af de geografiske forhold omkring landsbyerne, såsom luftfotos og andre relevante kortdata. På grund af Søster Svenstrups ud-strækning langs Sø Svenstrup Byvej, vurderes den interessant, idet der kun skal en enkelt ho-

vedledning gennem byen med stikledninger til for at forsyne landsbyen (se bilag 1). Dette bevir-ker, at landsbyen Søster Svenstrup, som ellers lå i 3. prioritet, også er med i de udvalgte lands-byer, der er testes for deres teknisk-økonomiske potentiale for omlægning til VE.

1. Prioritet 3. Prioritet

Darup Søster Svenstrup Herringløse Ramsømagle Snoldelev-Hastrup Ørsted


7 af 19

Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser.

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at fordi en landsby ikke er udvalgt i den indledende screening, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke kan laves gode og fornuftige fælles eller individuelle VE-løsninger på varmeområdet.

3.2 Fjernvarmesystemers design

Varmtætheden er en vigtig i forbindelse med at etablere fjernvarme, dvs. at de berørte huse bør have et rimeligt stort varmebehov, og der bør ikke være for langt mellem husene. Lav varme-tæthed betyder, at anlægsudgifterne og varmetabet bliver høje, og det vil belaste projektøkono-mien og dermed varmeregningen, der skal betales af forbrugerne. For at vurdere hvor meget varme, der skal leveres, og hvor langt varmen skal sendes rundt, er der i screeningsprocessen lavet et skitseforslag til traceet for det forventede fjernvarmenet. End-videre er ledningsdimensionerne beregnet ud fra Rambøll hydrauliske program ’System Rørnet’, På det grundlag er der beregnet etableringsomkostninger og varmetab for ledningsnettet. Ved design regnes med 80 °C til fremløb og 45 °C i returledningerne. Systemet forventes katego-riseret som nominelt 6,5 bar system med en maksimal tilladt fremløbstemperatur er 110 °C i henhold til en ramme i trykdirektivet (PED 97/23/EC). I tilfælde af meget dårlige afkølinger af fjernvarmevandet pga. mindre effektive centralvarmeanlæg/små radiatorer i husene, er det såle-des en mulighed for at hæve fremløbstemperaturen i ekstraordinære kolde perioder. Ved gadenet antages twinrør (dvs. frem- og returrør i samme kapperør) med serie 3-isolering (markedets største isolering). Ved stikledninger antages også twinrør med medierør i kompositmateriale, enten AluPex dimension 16 – 25 eller CuFlex dimension 15 - 22. Stikledningernes dimensioner vil variere alt efter kundes varmebehov, længden på stikledningen og det lokale tryk i gadenettet. Som kundeanlæg kan der vælges mellem indirekte eller direkte anlæg til radiatorkredsen, og til produktion af varmt brugsvand regnes med effektive varmevekslere og eventuelt varmtvandsbe-holdere de steder, hvor der af forskellige grunde er behov, f.eks. ved ledningsender. Der eksperimenteres i dagens Danmark med fjernvarmenet til en eksisterende bygningsmasse, som dimensioneres til fremløbstemperaturer ned til 55-60 °C og en returtemperatur på 35 °C. Det vil kræve effektivt kunderegulering og evt. ombygning af flere kunders varmeanlæg. Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur sænkes så meget, at der ikke kan produceres varmt brugsvand ved 50-55 °C, skal der forebygges mod legionella-faren. Her kan supplerende el-patroner bruges til termisk desinficering og til at give det varme brugsvand den ekstra temperatur. Der er p.t. ikke i dette projekt forudsat eksperimenter med lavere driftstemperaturer. Twinrør Dy medie t medie Dy kappe Rør-afst. Varmetab pr kanal-m Anlæg *)

Serie 3 mm mm mm mm W/m kWh/m kr./m Stik **) 8,7 76 1.800 DN20 26,9 2,6 160 19 7,9 69 1.700 DN25 33,7 3,2 180 19 8,4 74 1.700 DN32 42,4 3,2 200 19 9,2 81 1.720 DN40 48,3 3,2 200 19 10,5 92 1.750 DN50 60,3 3,2 250 20 10,3 90 1.850 DN65 76,1 3,2 280 20 11,7 102 2.000 DN80 88,9 3,2 315 25 12,4 109 2.300 DN100 114,3 3,6 400 25 12,3 108 2.600 DN125 139,7 3,6 500 30 11,9 104 3.000 DN150 168,3 4,0 560 40 13,5 118 3.500 *) Hertil skal der lægges ca. 18 % over i anlægsprisen til rådgivning mv. + uforudsete udgifter. **) Som stik antages AluPex dimension 16 – 25 eller CuFlex dimension 15 – 22 alt efter behovet.

Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger.


8 af 19

Det kan generelt være svært at planlægge med det rigtige anlægsprisniveau for fjernvarmenet. Lokale forhold kan have en væsentlig indflydelse – dels de lokale fysiske forhold, men også hvilke firmaer, der byder på anlægsopgaven. En tommelfingerregel siger, at man kan gange jyske an-lægspriser med 1,5 for at få fynske anlægspriser og med op til 2 for at nå sjællandske priser.

3.3 Varmeanlægs brændsler og teknik Valg af brændsel eller en anden energikilde på et nyt varmeværk afhænger af flere forhold. Umiddelbart er brændslet dagspris interessant, men det er svært at spå, hvordan prisen vil ud-vikle sig fremover. Historisk har især olie- og gaspriser svinget meget, mens biomasse-priser har været forholdsvis stabile. Derudover er det vigtigt, hvor mange mandetimer og andre driftsudgif-ter, der skal gå til at drive værket med det pågældende brændsel. Generelt afhænger udviklingen af energipriserne i et vist omfang af olieprisen, idet stigende eller faldende oliepriser i et vist om-fang kan have en afsmittende effekt på de andre energipriser. Som nedenstående figur viser, fik fyringsoliens forbrugerpris et kort dyk til ca. 9 kr./liter inkl. moms omkring nytår 2014/15 efter forinden at have tangeret næsten 12 kr./liter. Siden er prisen steget til ca. 10 kr./liter.

Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår 2015.

Som produktionsanlæg til kollektive fjernvarmesystemer antages følgende alternativer:

A. Halmkedel B. Træpillekedel C. Træfliskedel D. Træpillekedel i samdrift med luft/vand-varmepumpe

Som løsning antages et kedelanlæg i en lade eller anbragt fritstående i en container eller tilsva-rende (se figurer nedenfor). For en biomassekedel op til 1 MW gælder Miljøstyrelsens Luftvejled-ningen, hvilke tidligere har kunnet overholdes med et relativt prisbilligt cyklonanlæg, dvs. uden ekstrainvesteringer i dyrt udstyr til røggasrensning. Med ikrafttræden sommer 2015 af skrappere miljøkrav kan der evt. påregnes højere anlægsudgifter. Det forudsættes, at myndigheder og be-boere i området er enige i, at et kedelkedelanlæg kan accepteres og indpasses i omgivelserne. Som alternative individuelle anlæg antages:

• Fortsættelse af eksisterende oliefyr eller reinvestering i nyt oliefyr • Nyt jordvarmeanlæg

• Ny luft/vand (l/v)-varmpumpe • Nyt træpillefyr


Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container

3.3.1 A. Halmkedel

Til halm antages en fast kontraktmarkedsindeks. En lokal en landmand kan f.eks. halmkedlen. Det giver lave omkostninger til halmtransport og halmhåndtering. Som vist i nedestående tabel regnes der med en halmvarmepris på godt 150 kr.også stå som ejer af anlægget. Priser ekskl. moms Enhed

Halmpris, bigballer kr./tonTransport mv. kr./tonSamlet halmpris kr./tonBrændværdi halm MWh/tonÅrsnyttevirkning Halmvarmepris kr./MWh

Tabel 8. Nøgletal for halmfyring.

Overordnet set findes der to typer halmke

- og automatisk fyrede anlæg: fyres ind i kedlen, typisk ved hjælp af en frontlæsserinstalleret i en separat bygning af brandhensyn. De automatisk fyrede anlæg kan med fordel

placeres i en eksisterende lade eller i tilknytning til en halmlade. Foruden halmkedlen består den af en halmbane til at fremføre halmballerne med samt en haldet ledes ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt dyrere end de

portionsanlæg fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet for personale mindre. I den indledende fase antages der automatisk fyrede anlæg. Især for halmkedler, der også egnede placeringer og anlægsomkostningerne afhænge af hedskrav, hvad angår forhold som brand, støj, hedskrav bør derfor sættes på dagsordenen


nøglefærdigt kedelanlæg i container

en fast kontrakt med en lokal leverandør, hvor prisen reguleres efter et. En lokal en landmand kan f.eks. sørge for både halmen til værket og pasning af

halmkedlen. Det giver lave omkostninger til halmtransport og halmhåndtering. Som vist i nedestående tabel regnes der med en halmvarmepris på godt 150 kr./MWh. Landmanden kan evt.

tå som ejer af anlægget. (Ejerforhold er ikke vurderet nærmere i denne screening.)

Enhed

kr./ton 500 kr./ton 50 kr./ton 550 MWh/ton 4

88 % kr./MWh 156

. Nøgletal for halmfyring.

Overordnet set findes der to typer halmkedler: Manuelt fyrede anlæg - også kaldet

og automatisk fyrede anlæg: Portionsfyret er den mest simple anlægstype, hvor hele halmballer isk ved hjælp af en frontlæsser/teleskop-læsser. Portionsanlæg blive

installeret i en separat bygning af brandhensyn. De automatisk fyrede anlæg kan med fordel

placeres i en eksisterende lade eller i tilknytning til en halmlade. Foruden halmkedlen består den af en halmbane til at fremføre halmballerne med samt en halmopriver, der findeler halmen, inden det ledes ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt dyrere end de

portionsanlæg fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet n indledende fase antages der automatisk fyrede anlæg.

også indebærer halmtransport og indpasning af et lokalt halmoplag, vil nlægsomkostningerne afhænge af lokale krav og ikke mindst af

angår forhold som brand, støj, møg, luftforurening mv. Nabokrav og mhedskrav bør derfor sættes på dagsordenen forholdsvist tidligt i en planlægn

9 af 19

risen reguleres efter et aftalt ørge for både halmen til værket og pasning af

halmkedlen. Det giver lave omkostninger til halmtransport og halmhåndtering. Som vist i neden-/MWh. Landmanden kan evt.

(Ejerforhold er ikke vurderet nærmere i denne screening.)

også kaldet portionsanlæg

Portionsfyret er den mest simple anlægstype, hvor hele halmballer Portionsanlæg bliver ofte

installeret i en separat bygning af brandhensyn. De automatisk fyrede anlæg kan med fordel

placeres i en eksisterende lade eller i tilknytning til en halmlade. Foruden halmkedlen består den mopriver, der findeler halmen, inden

det ledes ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt dyrere end de

portionsanlæg fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet n indledende fase antages der automatisk fyrede anlæg.

indebærer halmtransport og indpasning af et lokalt halmoplag, vil lokale krav og ikke mindst af myndig-

Nabokrav og myndig-planlægningsfase.

POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELAND

Figur 4. Portionsanlæg t.v. og

3.3.2 B. Træpillekedel

Træpiller fremstilles af affaldsprodukter fra træindustrien, f.eks. spåner og savsmuld, som preses i piller. Fordelen ved træning i værkets silo) og ved afbrænding. Degiften er mindre end tilsvarevære den nemmeste løsning ved etablering og driftpå mange mindre varmeværkerbrug af træpiller vil givetvis føre til stigendetioner om, at fremtidens energiforsyning børnødvendigvis træpiller, der Priser ekskl. moms Enhed

Træpiller 6 % fugt kr./tonBrændværdi MWh/tonÅrsnyttevirkning Varmepris kr./MWh

Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring.

Der antages en præfabrikeret varmecentral, der er afprøvet fra fabrik før opsætning. For enden af kedelcontaineren eller bygningen opsættes enkeglebund ind i bygværket til kedlen. Eksempler er vist på figuren nedenfor.

Figur 5. Eksempler på fritstående træpille


og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece ’Halm til energi”, 2011)

Træpiller fremstilles af affaldsprodukter fra træindustrien, f.eks. spåner og savsmuld, som pretræpiller er, at de er nemme at håndtere, både ved leverance (indblæ

og ved afbrænding. Det kræver meget begrænset mandskab, og anlægsuend tilsvarende værker til f.eks. halm. Et værk på træpiller vurderes

emmeste løsning ved etablering og drift. Der er også gode erfaringvarmeværker, selvom brændselsprisen er lidt højere. Det generelt

brug af træpiller vil givetvis føre til stigende internationalisering på området.fremtidens energiforsyning bør baseres på lokale ressourcer,

skal satses på.

Enhed

kr./ton 1.600 MWh/ton 4,85

92% kr./MWh 359

træpillefyring.

Der antages en præfabrikeret varmecentral, der er afprøvet fra fabrik før opsætning. For enden af kedelcontaineren eller bygningen opsættes en opretstående lagersilo med snegletransport fra

nd i bygværket til kedlen. Eksempler er vist på figuren nedenfor.

ritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra Nordheat Aps)

10 af 19

(Pjece ’Halm til energi”, 2011)

Træpiller fremstilles af affaldsprodukter fra træindustrien, f.eks. spåner og savsmuld, som pres-håndtere, både ved leverance (indblæs-

t kræver meget begrænset mandskab, og anlægsud-halm. Et værk på træpiller vurderes således at

også gode erfaringer med træpillefyr Det generelt øgede for-

internationalisering på området. Hvis man har inten- er det således ikke

Der antages en præfabrikeret varmecentral, der er afprøvet fra fabrik før opsætning. For enden med snegletransport fra

nd i bygværket til kedlen. Eksempler er vist på figuren nedenfor.

o (fotos fra Nordheat Aps)


3.3.3 C. Træfliskedel

Varmprismæssigt ligger træflis tæt på halmvarme, og der er

lebehov end ved halm. Selvkedel, der kan afbrænde flis, træpiller, korn og andre energiafgrøder. Ved de grovere brændseltyper som flis antages et planlager

ringstank mv. kan mere eller mindre bygges sammen i en fælles container (20 eller 40 fods skaldt high cube-container). Herved af containeren tilsluttes vand, v

Priser ekskl. moms Enhed

Træflis 35 % fugt kr./tonBrændværdi MWh/tonÅrsnyttevirkning Varmepris kr./MWh

Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring.

Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra

3.3.4 D. Træpillekedel med luft/vand

Der antages som et alternativ varmepumpe. Det drives, så varmepumpen forvarmer returvandet og ´træpillekedlen sørger for den ønskede fremløbstemperatur. I en stor del af sommeren vil træpillekedlen således være ude af drift pga. de mindre krav om sommeren til fremløbstemperaturen. Ved samdriften antages de to anlæg at dække hver omkring Elpris i kr./kWh Stor El 0,278Transport 0,208PSO 0,211Elafgift 0,380I alt ekskl. moms 1,077

Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål.

Den fælles varmepumpe skal, ligesom med individuelle varmepumper, have en varmekilde tilvarmepumpen. Det antages at være udeluft, men kunne også være f.eks.


Varmprismæssigt ligger træflis tæt på halmvarme, og der er normalt væsentligt mindre person

Selve kedlen er gerne den samme type som træpillekedlen, dvs. en multkedel, der kan afbrænde flis, træpiller, korn og andre energiafgrøder. Ved de grovere brændseltyper som flis antages et planlager (se figuren nedenfor). Kedel, lager, udmader og akkumul

ringstank mv. kan mere eller mindre bygges sammen i en fælles container (20 eller 40 fods scontainer). Herved kan der spares på anlæg af bygning og lager.

ren tilsluttes vand, varme, el og internet, og varmecentralen er

Enhed

kr./ton 517 MWh/ton 3,19

91% kr./MWh 178

træflisfyring.

. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S)

D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe

som et alternativ et kombineret anlæg af træpillekedel og en stor fælles luft/vandvarmepumpe. Det drives, så varmepumpen forvarmer returvandet og ´træpillekedlen sørger for den ønskede fremløbstemperatur. I en stor del af sommeren vil træpillekedlen således være ude

ft pga. de mindre krav om sommeren til fremløbstemperaturen. Ved samdriften antages de omkring 50 % af varmebehovet over året.

Stor-tarif Lille-tarif

0,278 0,278 0,208 0,368 0,211 0,211 0,380 0,380 1,077 1,237

el til varmeformål.

Den fælles varmepumpe skal, ligesom med individuelle varmepumper, have en varmekilde tilvarmepumpen. Det antages at være udeluft, men kunne også være f.eks. en grundvandsboring

11 af 19

normalt væsentligt mindre persona-

kedlen er gerne den samme type som træpillekedlen, dvs. en multi-kedel, der kan afbrænde flis, træpiller, korn og andre energiafgrøder. Ved de grovere brændsels-

). Kedel, lager, udmader og akkumule-

ringstank mv. kan mere eller mindre bygges sammen i en fælles container (20 eller 40 fods så-og lager. Efter placering

, og varmecentralen er driftsklar.

)

et kombineret anlæg af træpillekedel og en stor fælles luft/vand-varmepumpe. Det drives, så varmepumpen forvarmer returvandet og ´træpillekedlen sørger for den ønskede fremløbstemperatur. I en stor del af sommeren vil træpillekedlen således være ude

ft pga. de mindre krav om sommeren til fremløbstemperaturen. Ved samdriften antages de

Den fælles varmepumpe skal, ligesom med individuelle varmepumper, have en varmekilde til en grundvandsboring,


12 af 19

eller hvis der findes anden egnet lokal overskudsvarme ved lavere temperaturer. Det kunne f.eks. være udnyttelse af overskudsvarme fra køling af en lokal transformatorstation, fra en sta-

tion for korntørring eller fra en eksisterende markboring til vanding, hvor energi kan tages ud af den oppumpede grundvand ved ca. 8 °C året rundt. Eksempelvis ligger Darup tæt på en trans-formatorstation og firmaet Thermo Fisher (producent af laboratorieudstyr /kemikalier/ instrumen-

ter) begge beliggende på Kamstrupvej (se figur nedenfor).

Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View.

Med en COP på 3,8 og en elpris (for større anlæg) på 1,077 kr./kWh bliver varmeprisen fra var-mepumpen 283 kr./MWh. Varme fra træpiller har en pris på 359 kr./MWh. En vigtig faktor er således elprisen, der pga. varmepumpens størrelse bliver lavere end ved mindre anlæg.

3.3.5 Individuelle alternativer

Relevante individuelle alternativer til oliefyring er varmepumper eller biomassefyr. Varmeinstalla-tionerne kan eventuelt suppleres med solvarme, men den primære opvarmning bør dog på sigt i høj grad ske ved brug af varmepumper – eventuelt med supplerende opvarmning. Det kan f.eks. være en økonomisk fordel at etablere solvarme samtidig med, at tagbelægningen alligevel skal udskiftes, eller at kedelanlægget skal udskiftes. Til husstande er luft/vand og jord/vand (også kaldet væske/vand) de mest almindelige typer. Nogle anlæg har indbygget elpatron, som supplerer varmepumpen i spidsbelastninger. Jordvar-meanlæggene har typisk en bedre virkningsgrad - ikke mindst om vinteren, hvor varmebehovet er størst. Men jordvarme er dyrere i investering og kræver den fornødne plads til jordslangerne. Jordvarmeanlæg er gerne mere populært til erstatning af oliekedler uden for de kollektive varme-forsyningsområder, fordi det giver mindre energiomkostninger samtidig med, at det kræver min-dre vedligeholdelse end eksempelvis et træpillefyr. Varme produceret med træpiller har længe været et billigt alternativ til olie, som kan dække en ejendoms samlede varmebehov. Et træpillefyr er relativt billigt i anskaffelse, men betyder mere drift og vedligeholdelse, da fyret skal renses for aske, og pillerne kan give støvproblemer. Et træ-pillefyr kan ved dårlig forbrænding, som typisk kan ske om sommeren eller ved manglende rens-ning af fyret, give anledning til en del røggener. For at undgå det ekstra besvær i forhold til ar-bejdsmængden ved driften, kan man vælge at investere ekstra i automatisk indføring af træpiller med snegl. Man skal også være opmærksom på tilkørselsforhold ved påfyldning af lager. Endvi-dere fylder træpillelager og fyret væsentligt mere end et oliefyr. Det er derfor nogle gange nød-vendigt med tilbygning i forbindelse med skift til træpillefyr.


13 af 19

4. ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER

4.1 Nøgletal

4.2 Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg Distributionsnettet består af de fjernvarmeledninger, der forsyner forbrugerne med varme fra det fælles varmeproduktionsanlæg og ud til forbrugerne. Gadeledningerne er ledningerne i vejen, mens stikledningerne er ledningen til den enkelte forbruger fra gadeledningen frem til fjernvar-meunitten i huset. Omkostninger til stikledninger er antaget at beløbe sig til knap 22.000 kr. pr. inkl. målere pr. forbruger. Dertil er der generelt lagt 18 % til projektering og uforudsete omkostninger. De samlede investeringer i ledningsnet og pr. kunde fremgår af nedenstående tabel. Hertil skal lægges i gennemsnit ca. 20.000 kr. til kundens fjernvarmeunit, der som udgangspunkt antages indregnet i den samlede projektfinansiering. Anlæg net Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster 1000 kr. løse magle Hastrup Svenstrup

Stik 562 2.354 670 1.037 950 346 DN20 0 0 0 0 0 0 DN25 1.051 4.369 1.110 2.021 2.081 449 DN32 122 912 363 126 203 294 DN40 214 730 170 399 212 396 DN50 19 346 233 242 154 0 DN65 0 262 0 192 164 0 DN80 0 400 0 0 0 0 DN100 0 593 0 0 0 0 DN125 0 0 0 0 0 0 18% 354 1.794 458 723 677 267 I alt net 2.320 11.760 3.004 4.740 4.441 1.751 Pr. kunde 89 108 97 99 101 109

Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer.

4.3 Produktions- og driftsøkonomi

Den samlede varmepris ab værk er vist i nedenstående tabel. Ved at vise det som en varmepris -

og ikke opsplittet i anlægs-, administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger – opnås en overskueligt parameter til indbyrdes sammenligning. Varmeprisen ab værk svarer til den salgs-pris en investor (et separat produktionsselskab eller en landmand) kan forvente ved at sælge

varme til et fjernvarmedistributionsselskab, der ejer ledningsnettet og evt. kundeanlæggene.. Produktionsanlæg Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Design kapacitet kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Varmepris ab værk

A Halmkedel kr./MWh 499 337 532 453 448 B Træpillekedel kr./MWh 538 483 548 522 521 582 C Træfliskedel kr./MWh 450 327 475 415 412 D Pille+VP kr./MWh 520 453 534 501 499 572

Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i landsbyerne.


14 af 19

En væsentlig del af varmeprisen an værk går til finansiering af kedelanlægget med nærlager til

biomasse mv. Der er antaget en finansiering på 2 % og 20 års afskrivning svarende til kedelan-læggets forventede tekniske levetid, selvom bygværket mv. kan have væsentlig længere levetid. Men det skal understreges, at der kan være en vis usikkerhed omkring varmeproduktionsanlæg-

gets endelige anlægspris, og det skal så vidt muligt søges afklaret i projektets videre forløb. For eksempel kan det anviste område for et kedelanlæg med nærlager til biomasse været kuperet, hvilket vil kræve ekstra jordarbejder til nivellering. En anden mulig fordyrende ubekendt er, hvis

man er nødsaget til at vælge en mindre optimal placering af kedelanlæg med lager på grund af kultur-, natur- og miljøinteresser. Det omfatter naturbeskyttelseslovens beskyttelsesradius på 100 i forhold til fredede fortidsminder samt skovbyggelinje på 300 m.

I varmeprisen ab værk indgår også en række løbende omkostninger, der kan være af forskelligt omfang alt efter den valgte løsning. De omkostninger indbefatter omfanget af bemanding, ren-

holdelsesopgaver, biomasse- og askehåndtering, forebyggende og afhjælpende vedligeholdelses-opgaver, leje af materiel (f.eks. teleskop-læsser), administration, og udgifter til drivenergi, driftsmidler, forsikringer, skatter og afgifter mv.

4.4 Samfundsøkonomisk sammenligning

Den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført efter Energistyrelsens ”Vejledning i sam-fundsøkonomiske analyser på energiområdet”, april 2005, revideret juli 2007 samt ”Forudsæt-ninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, december 2014. Det samfundsøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel 14.

Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer.


15 af 19

Omkostningerne opgøres hvert år i en planperiode på 20 år, dvs. 2016-2035 og tilbagediskonte-res til en nutidsværdi vha. af en kalkulationsrente til basisåret, som er år 0 før år 1 i planperio-den. Alle omkostninger opgøres således i faste 2015-priser. Beregningsteknisk regnes der med at alle investeringer afholdes i 2015. Ifølge Energistyrelsens vejledning skal der anvendes en kalku-lationsrente på 4 %. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i 2035. Afskrivningen forudsættes at være lineær. Der er forudsat en teknisk levetid på 20 år på produktionsanlæg, mens det antages at fjernvarmerør har en teknisk levetid på 50 år. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medta-ges de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO2, N2O, CH4, NOx, SO2 og PM2,5 (partikler). Udledningen af drivhusgasserne metan (CH4) og latter-gas (N2O) omregnes til CO2-ækvivalenter. I den samfundsøkonomiske analyser skal brændselspriser m.m. tillægges en nettoafgiftsfaktor på 17 %, som er det gennemsnitlige afgiftstryk. Nettoafgiftsfaktoren skal lægges til brændselspriser, anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Der skal ligeledes tages højde for et ændret afgifts-provenu for staten i form af et skatteforvridningstab på 20 % af tabet i afgiftsprovenu. Det ses, at individuelle løsninger generelt er billigere end fjernvarme – undtagen hvad angår oliefyring. Sammenligningen kan dog ikke foretages direkte, idet fjernvarmeomlægningen sker unisont på samme tid, mens de individuelle omlægninger normalt vil ske enkeltvist på forskellige tidspunkter. Ved de individuelle løsninger er der heller ikke taget højde for omkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til et lokalt træpillelager eller til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation på de individuelle løsningers omkostninger og evt. medføre at omlæg-ning til lokale VE-løsninger vil være uønskede eller urealistiske.

4.5 Privatøkonomisk sammenligning Det privatøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel. Selskabsøkonomien er sammensat ud fra hvile i sig selv-princippet, hvilket skyldes, at fjernvarmeselskaber jf. varmeforsyningsloven ikke må tjene penge, men er forpligtet til at sikre en omkostningsbestemt varmepris. Priserne i tabellen er uden evt. forhåndsbetalinger, dvs. uden indskud eller tilslutningsbidrag. Det ses, at fjernvarme privatøkonomisk generelt vil kunne konkurrere med individuelle løsninger. Det skal her nævnes, at der i fjernvarmeløsningerne indgår årligt 1.500 kr. pr. kunde inkl. moms til målerleje og administration samt årligt 500 kr. pr. kunde inkl. moms til drift og vedligehold at

kundeanlægget. For de individuelle løsninger skal det som tidligere nævnt understreges, at der ikke er taget højde for ekstra anlægsomkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til en et lokalt træ-pillelager, til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation i omkostningerne til de individuelle løsninger, og i visse tilfælde kan lokalforhold gøre individuelle VE-løsninger uønskede. Ved fjernvarme optages investeringen typisk ved lån i KommuneKredit. Fordelen ved Kommune-Kredit er at renterne er relativt lave, og at der ingen gebyrer er til oprettelse og administration af lånet. Det er dog et krav, at kommunen yder en lånegaranti på lånet. Denne garanti vurderes dog ikke at være særlig risikabel for en kommune, da det i praksis er varmekunderne, der skal betale udgifterne til værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 2,0 % p.a. over 20 år for produktionsanlæg af kundeanlæg, og 2,2 % p.a. over 30 år for ledningsanlæg, der forventes at have en lang teknisk levetid på over 50 år. Afskrivningerne antages at følger løbetiden på lånet. Ydelsen på lån er i beregningerne regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det indebærer, at ydelsen er fast i kr. og bliver ud-hulet med årene i takt med inflationen.


16 af 19

Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer.

For privates investeringer i egne individuelle anlæg er der antaget nominelt 5 % rente over 15 år. Det antages således, at værket kan lånefinansiere væsentligt billigere til det fælles anlæg, end hvis de enkelte skal låne til tilslutningen eller til individuelle anlæg.

4.6 Tarifforhold Tarifforhold er et oplagt emne til debat – for eksempel i arbejdsgrupper. Skal tilslutningen til fjernvarme være gratis, eller skal der betales en tilslutningsafgift, idet det er vigtigt at få så mange med som muligt fra starten, og det skal være nemt for forbrugerne at komme med. I dette projekts beregninger er der som udgangspunkt forudsat, at husinstallationerne er købt og installeret på nærvarmeværkets regning. Forbrugerne skal således ikke betale et tilslutningsbi-drag, men betaler i stedet af på investeringen over varmeregningen. Men hvis der betales en tilslutningsafgift (eller startindskud ved indmeldelse), kan den samlede årlige varmeregning re-duceres. I tabellen nedenfor er vist effekten på varmeregningen af forskellige stratindskud. Tariffen vil normalt være opdelt i en fast betaling samt en variabel varmepris på baggrund af det målte varmeforbrug. Principielt skal den faste betaling dække de faste omkostninger, som sel-skabet har, dvs. renter og afskrivninger, personale samt diverse faste aftaler. Imidlertid er der også vigtigt, at forbrugerne får incitament til spare på varmeregningen, f.eks. ved efterisolering mv., hvorfor den faste afgift ofte sættes lavere, end hvad de faste omkostninger berettiger til. Der er således tale om en afvejning mellem at sikre en stabil økonomi for værket og en rimelig tarif for forbrugerne. Omkostninger, der kan henføres til den variable afregning, er omkostninger til produktion af varme, omkostninger til el og vandbehandling samt diverse drift og vedligehold.


17 af 19

Der betales derudover normalt et fast årligt beløb til målerleje og administration af varmereg-ning, der her er sat til 1.500 kr. pr. kunde inkl. moms om året. Ud over tariffen skal varmekun-den betage for drift og vedligehold af kundeanlægget. Det er sat til årligt 500 kr. pr. kunde inkl. moms for en fjernvarmeunit. Hvad angår fjernvarmeunitten i forbrugerens hus kan det være fjernvarmeselskabets ejendom, og fjernvarmeselskabet er også ansvarlig for at sikre, at unitten kører optimalt. Hvis fjernvarme-unitten overdrages til husejeren kan der evt. laves en abonnementsordning med fjernvarmesel-skabet om at tilse unitten og fjernvarmeselskabet kan bistå som tilkaldevagt i tilfælde af forsy-ningsproblemer. Fjv.kunde inkl. moms Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster Udgift i kr./år løse magle Hastrup Svenstrup Uden startindskud

A Halmkedel 21.786 18.059 27.651 24.837 23.252 B Træpillekedel 22.883 22.294 28.142 26.982 25.451 27.347 C Træfliskedel 20.394 17.752 25.897 23.670 22.151 D Pille+VP 22.386 21.424 27.708 26.343 24.788 27.025

Med indskud 10.000 kr.






Tabel 16. Ændring i årlig varmeregning ved forskellige tilslutningsafgifter (startindskud).


18 af 19

5. KONKLUSIONER

5.1 Screeningens resultater Som allerede pointeret i den strategiske energiplan for Roskilde Kommune, kan det i mange så-kaldte olielandsbyer være attraktivt privatøkonomisk at skifte fra oliefyr til kollektiv varmeforsy-ning baseret på VE. Det gælder til trods for, at olieprisen lige p.t. ligger forholdsvist lavt. Undta-gelsen er dog beboere, der allerede har investeret i jordvarme eller andre varmepumper eller i eget træpillefyr. Hvis der ikke er for mange af dem i en landsby, der allerede har bundet sig til andre løsninger, og hvis der i landsbyen i det hele taget er stor opbakning om at etablere en fælles fjernvarme-løsning, er muligheden til stede for et attraktivt fjernvarmeprojekt. Det anses ikke for at være en farbar vej at gøre brug af tilslutningspligt for at opnå en høj tilslutningsgrad. Denne mulighed er der ellers lovhjemmel til gennem tilslutningsbekendtgørelsen. I nærværende rapport er der ud fra en række beskrevne kriterier udvalgt 6 landsbyer i Roskilde kommune (Darup, Herringløse, Ramsømagle, Snoldelev-Hastrup, Ørsted og Søster Svendstrup) til screening for teknisk-økonomiske parametre. Resultatet peger på, at 4 af landsbyerne (Da-rup, Herringløse, Snoldelev-Hastrup og Ørsted) ser privatøkonomisk lovende ud, og de kan anbe-fales en nærmere undersøgelse. Men det kan ikke allerede nu udelukkes, at andre landsbyer også kunne have et potentiale, og der bør være opmærksomhed på mulige andre billige energi-kilder (overskudsvarme af forskellig slags fra lokale processer) end de, er der allerede er beskre-vet i denne rapport. Privatøkonomisk konkurrerer træflis og halm i nærværende screening om at være den billigste energikilde til et fjernvarme-kedelanlæg. Men på grund af bl.a. driftsmæssige fordele kan man ikke udelukke, at et træpillefyr - specielt i kombination med en varmepumpe - kan vise sig at blive den foretrukne løsning. Hvis Roskilde Forsyning går ind som ejer og driftsansvarlig, kan der argumenteres for, at man så vidt muligt bør gå efter at vælge samme forsyningskoncept i de udvalgte landsbyer. Etableres systemerne parallelt kan man f.eks. søge efter besparelser ved et fælles udbud og en fælles en-treprenør, og forholdsvist ens anlæg kan være nemmere og billigere at drive i fællesskab. Hvad angår samfundsøkonomien vil der være større udfordringer end ved privatøkonomien, hvil-ket også nævnes i kommunens strategiske energiplan. Den meget snævre samfundsøkonomi kan være en risiko for den kommunale godkendelse, idet kommunen ifølge varmeforsyningsloven er forpligtet til at godkende den samfundsøkonomiske mest gunstige løsning. Beregningerne viser således, at individuelle skift til varmepumper (jordvarme eller luft/vand-varnepumper) eller træ-pillefyr vil være samfundsøkonomisk mere gunstigt end kollektive fjernvarmeløsninger. Forskellen mellem samfundsøkonomi og privatøkonomi skyldes bl.a., at der ved samfundsøko-nomi opereres med samme diskonteringsrente uanset, om det er individuelle eller kollektive løs-ninger, mens det privatøkonomisk antages, at finansieringen af et kollektivt anlæg vil være til væsentlig bedre renter og vilkår end, hvis den enkelte husejer selv skulle stå for finansieringen. Der er selvfølgelig tale om en gennemsnitsbetragtning, da der kan være stor forskel på de enkel-te husejeres privatøkonomiske muligheder for at finansiere et nyt varmeanlæg. Alt i alt anbefales det at gå videre med de 4 landsbyer: Darup, Herringløse, Snoldelev-Hastrup og Ørsted, men samtidigt ikke udelukke, at andre landsbyer senere kan komme med.

5.2 Landsbyvarme – fordele og ulemper

5.3 Faser i det videre forløb

Det samlede forløb kan inddeles i 3 hovedfaser: Modningsfasen, Godkendelsesfasen og Etable-ringsfasen. De sidste faser beskrives for nærværende kun i stikordsform.


19 af 19

5.3.1 Modningsfasen

I modningsfasen formidles information og ønsker i arbejdsgrupper og på temamøder. Der er fo-kus på økonomi, teknik, organisation og kommunikation. Fasen afsluttes typisk med afklaring af bindende tilsagn om tilslutning blandt de udvalgte landsbyers ejendomsejere. Det anbefales således at etablere arbejdsgrupper og netværk, der skal se nærmere på de speci-fikke, lokale forhold og være med til at diskutere forudsætningerne for beregningerne, således at der bliver tilvejebragt et grundlag, som kan præsenteres over for de potentielle varmekunder. Hvis der fortsat i processen er en positiv opbakning for forslagene, skal der udarbejdes et mate-riale, der beskriver betingelser for tilsagn. Her skal de potentielle kunder have mulighed for at kunne rådføre sig, for at få regnet på, hvad det kan betyde i deres individuelle situation og hvilke risici, de evt. må bære. Kunder skal afslutningsvist skrive under på et bindende tilsagn. Tilsagnsskrivelsen skal indeholde nogle hovedforudsætninger, der beskriver de rammer, der skal arbejdes videre med, når der skal projekteres, indhentes tilbud og udarbejdes budgetter og tariffer.

5.3.2 Godkendelsesfasen

Udarbejdelse og godkendelse af projektforslag og godkendelse iht. varmeforsyningsloven. Screening og vurdering af miljøforhold. Detailprojekt for varmecentral, net og husinstallationer. Teknisk myndighedsgodkendelse af anlæg (godkendelse af byggeansøgning).

5.3.3 Etableringsfasen

Etablering af ansvarlig organisation. Udbud (f.eks. begrænset udbud med prækvalifikation) Licitationsafgørelse. Revision af anlægsomkostninger på grundlag af entreprenørtilbud. Underskrivelse af kontrakter. Anlægsarbejder. Funktionstest/indregulering. Aflevering og indvielse. Idriftsættelse.


0-1

BILAG 1

TABELLER OG KORT MED FJERVARMENET FOR UDVALGTE LANDSBYER


0-2

Darup

Hele landsbyen

Kilde Antal ejen- Antal for- Opvarmet Nettovarme

domme syninger m2 MWh/år

Olie 24 24 5.545 582 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 3 3 293 19 Varmepumpe 1 1 250 53 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 2 2 273 27 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 30 30 6.361 681

Indregnes i et varmeforsyningsprojekt (udgangspunkt)



Olie 24 24 5.545 582 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 0 0 0 0 Varmepumpe 1 1 125 26 LuftVP 0 0 0 0 JordVP 0 0 0 0

Andet 1 1 137 14 Flis 0 0 0 0 Træpiller 0 0 0 0

Sum 26 26 5.807 622

Potentiel varmcentral


0-3

Herringløse

Hele landsbyen

Kilde Antal ejen- Antal for- Opvarmet Nettovarme domme syninger m2 MWh/år

Olie 95 95 20.609 2.418 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 41 41 5.330 562 Varmepumpe 16 16 3.414 358 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 12 12 2.079 202 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 164 164 31.432 3.540




Olie 95 95 20.609 2.418 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 0 0 0 0 Varmepumpe 8 8 1.707 179 LuftVP 0 0 0 0 JordVP 0 0 0 0

Andet 6 6 1.040 101 Flis 0 0 0 0 Træpiller 0 0 0 0

Sum 109 109 23.356 2.698



0-4

Ramsømagle

Hele landsbyen



Olie 27 27 4.235 408 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 11 11 1.631 144 Varmepumpe 3 3 543 70 LuftVP 0 0 0 0 JordVP 0 0 0 0


Sum 45 45 7.162 692






Sum 31 31 4.884 478



0-5

Snoldelev-Hastrup

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 7 7 1.154 103 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 59 59 8.767 935






Sum 48 48 6.966 776



0-6

Søster Svenstrup

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 2 2 327 24 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 21 21 3.683 382






Sum 16 16 2.988 324



0-7

Ørsted

Hele landsbyen



Olie 35 35 6.343 673 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 3 3 315 30 Varmepumpe 10 10 1.994 160 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 7 7 2.027 148 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 55 55 10.678 1.011





Andet 4 4 1.014 74 Flis 0 0 0 0 Træpiller 0 0 0 0

Sum 44 44 8.354 827



0-8

BILAG 2

TABELLER OG KORT FOR DE RESTERENDE LANDSBYER


0-9

Brordrup

Hele landsbyen

Kilde Antal ejen- Antal for- Opvarmet Nettovarme domme syninger m2 MWh/år

Olie 7 7 1.407 137 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 8 8 1.341 128 Varmepumpe 0 0 0 0 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 3 3 508 68 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 18 18 3.256 333


0-10

Gerdrup

Hele landsbyen



Olie 2 2 464 44 Naturgas 0 0 0 0 Elvarme 3 3 363 50 Varmepumpe 3 3 546 50 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 1 1 220 136 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 9 9 1.593 280


0-11

Hvedstrup

Hele landsbyen





Sum 27 27 4.130 558


0-12

Kirke Syv

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 4 4 823 121 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 13 13 2.524 311


0-13

Kirkerup

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 1 1 161 34 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 18 18 3.334 363


0-14

Lille Valby

Hele landsbyen



Olie 6 6 612 87 Naturgas 2 2 470 46 Elvarme 1 1 140 17 Varmepumpe 3 3 1.005 147 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 1 1 275 58 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 13 13 2.502 355


0-15

Ramsølille

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 5 5 770 76 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 22 22 5.763 339


0-16

Salløv

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 3 3 592 104 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 25 25 4.161 486


0-17

Tågerup

Hele landsbyen



Olie 14 14 1.924 245 Naturgas 10 10 4.488 335 Elvarme 2 2 188 31 Varmepumpe 3 3 400 58 LuftVP 0 0 0 0

JordVP 0 0 0 0

Andet 1 1 305 64 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 30 30 7.305 734


0-18

Øster Syv

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 3 3 557 74 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 20 20 2.855 343

Note: Kirke Syv og Øster Syv kan evt. betragtes som en varmeplanmæssig helhed.


0-19

Østrup

Hele landsbyen




JordVP 0 0 0 0

Andet 11 11 3.310 369 Flis 0 0 0 0

Træpiller 0 0 0 0

Sum 22 22 5.266 575


0-20

BILAG 3

TEKNISK-ØKONOMISK BEREGNINGSGRUNDLAG

Selskabs- og brugerøkonomi (privatøkonomi)

Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Antal tilslutninger 26 109 31 48 44 16 Stiklængde m 12 12 12 12 12 12 Opvarmet areal m2 5.807 23.356 4.884 6.966 8.354 2.988 Nettovarme MWh/år 622 2.698 478 776 827 324 Netto pr kunde MWh/år 24 25 15 16 19 20 Nettab MWh/år 87 444 114 180 167 69 Nettabsprocent 12% 14% 19% 19% 17% 17% Bruttovarme MWh/år 709 3.142 592 956 994 393 Designkapacitet MW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Ledningsnet m 1.133 5.545 1.459 2.293 2.156 853 Anlæg net 1000 kr. 2.320 11.760 3.004 4.740 4.441 1.751 Anlæg kunde 1000 kr. 520 2.180 620 960 880 320 Anlæg pr. stik 1000 kr./s. 109 128 117 119 121 129 Fjv.kunde inkl. moms

A Halmkedel kr./år 21.786 18.059 27.651 24.837 23.252 B Træpillekedel kr./år 22.883 22.294 28.142 26.982 25.451 27.347 C Træfliskedel kr./år 20.394 17.752 25.897 23.670 22.151 D Pille+VP kr./år 22.386 21.424 27.708 26.343 24.788 27.025

Individuelt Oliefyr kr./år 24.779 Oliefyr m/investering kr./år 26.048 Jordvarme kr./år 25.055 L/v-varmpumpe kr./år 23.190 Træpillefyr kr./år 23.198

Produktionsanlæg Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Design kapacitet kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Sum varmepris ab værk

A Halmkedel kr./MWh 499 337 532 453 448 B Træpillekedel kr./MWh 538 483 548 522 521 582 C Træfliskedel kr./MWh 450 327 475 415 412 D Pille+VP kr./MWh 520 453 534 501 499 572


0-21

Privatøkonomi Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster A Halmkedel løse magle Hastrup Svenstrup Kapacitet

Halmkedel kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Oliebackup kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141

Produktion i alt MWh/år 709 3.142 592 956 994 393

Halmkedel MWh/år 681 3.016 568 918 954 377 Oliebackup MWh/år 28 126 24 38 40 16

Effektivitet

Halmkedel 88% 90% 88% 88% 88% 88% Oliebackup 90% 90% 90% 90% 90% 90%

Priser energiinput

Halm kr./MWh i 138 138 138 138 138 138 Olie kr./MWh i 800 800 800 800 800 800

Varmepris, energi kr./MWh 186 182 186 186 186 186

Træpiller kr./MWh 156 153 156 156 156 156 L/v-varmepumpe kr./MWh 889 889 889 889 889 889

Anlæg 1000 kr. 2.182 4.332 2.001 2.497 2.556 1.688

Halmkedel 1000 kr. 2.122 4.232 1.951 2.437 2.481 1.613 Oliebackup 1000 kr. 60 100 50 60 75 75 Kombirabat 1000 kr.

Finansiering

Renter og afdrag 1000 kr./år 133 265 122 153 156 103 Varmepris, pr kr./MWh 188 84 207 160 157 263

Varmepris brutto kr./MWh 694 552 829 742 707 885 Varmepris, anlæg pr kr./MWh 188 84 207 160 157 263 Varmepris, anlæg net kr./MWh 150 172 233 228 205 205 Varmepris, anl kunde kr./MWh 45 42 64 61 54 50 Varmepris, energi kr./MWh 186 182 186 186 186 186 D&V produktion kr./MWh 121 66 135 102 100 177 D&V net kr./MWh 5 5 5 5 5 5

Varmepris, brutto kr./MWh 499 337 532 453 448 Varmepris kunde kr./MWh 791 642 1.026 913 850 1.073

Regning inkl. moms kr. 21.786 18.059 27.651 24.837 23.252 28.820

Varme kr. 19.786 16.059 25.651 22.837 21.252 26.820 Adm og målerleje kr. 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 D&V kr. 500 500 500 500 500 500

Oliefyring kr. 24.779 24.779 24.779 24.779 24.779 24.779 Oliefyr m/invest kr. 26.048 26.048 26.048 26.048 26.048 26.048


0-22

Privatøkonomi Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster B Træpillekedel løse magle Hastrup Svenstrup Kapacitet

Træpillekedel kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Oliebackup kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141


Træpillekedel MWh/år 674 2.985 562 908 944 373 Oliebackup MWh/år 35 157 30 48 50 20

Effektivitet

Træpillekedel 92% 92% 92% 92% 92% 92% Oliebackup 95% 95% 95% 95% 95% 95%

Priser energiinput

Træpiller kr./MWh i 330 330 330 330 330 330 Olie kr./MWh i 800 800 800 800 800 800


Træpillekedel kr./MWh 359 359 359 359 359 359 Oliebackup kr./MWh 842 842 842 842 842 842

Anlæg 1000 kr. 1.179 3.530 1.026 1.461 1.517 792

Træpillekedel 1000 kr. 1.119 3.430 976 1.401 1.442 717 Oliebackup 1000 kr. 60 100 50 60 75 75 Kombirabat 1000 kr.

Finansiering Renter og afdrag 1000 kr./år 72 216 63 89 93 48 Varmepris, pr kr./MWh 102 69 106 93 93 123

Varmepris brutto kr./MWh 733 697 845 811 781 837

Varmepris, anlæg pr kr./MWh 102 69 106 93 93 123 Varmepris, anlæg net kr./MWh 150 172 233 228 205 205 Varmepris, anl kunde kr./MWh 45 42 64 61 54 50 Varmepris, energi kr./MWh 383 383 383 383 383 383 D&V produktion kr./MWh 48 26 54 41 40 71 D&V net kr./MWh 5 5 5 5 5 5

Varmepris, brutto kr./MWh 538 483 548 522 521 582 Varmepris kunde kr./MWh 835 812 1.046 999 938 1.014





0-23

Privatøkonomi Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster C Træfliskedel løse magle Hastrup Svenstrup Kapacitet

Træfliskedel kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Oliebackup kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141


Træfliskedel MWh/år 674 2.985 562 908 944 373 Oliebackup MWh/år 35 157 30 48 50 20

Effektivitet

Træfliskedel 91% 92% 91% 91% 91% 91% Oliebackup 95% 95% 95% 95% 95% 95%

Priser energiinput

Træflis kr./MWh i 162 162 162 162 162 162 Olie kr./MWh i 800 800 800 800 800 800


Træfliskedel kr./MWh 178 176 178 178 178 178 Oliebackup kr./MWh 842 842 842 842 842 842

Anlæg 1000 kr. 1.666 3.936 1.494 1.972 2.031 1.211

Træfliskedel 1000 kr. 1.606 3.836 1.444 1.912 1.956 1.136 Oliebackup 1000 kr. 60 100 50 60 75 75 Kombirabat 1000 kr.




Varmepris, brutto kr./MWh 450 327 475 415 412 552 Varmepris kunde kr./MWh 736 630 956 867 806 978





0-24

Privatøkonomi Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster D Pille+VP løse magle Hastrup Svenstrup Kapacitet

Træpillekedel kW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 L/v-varmepumpe kW 0,085 0,377 0,071 0,115 0,119 0,047


Træpillekedel MWh/år 355 1.571 296 478 497 196 L/v-varmepumpe MWh/år 355 1.571 296 478 497 196

Effektivitet

Træpillekedel 92% 92% 92% 92% 92% 92% L/v-varmepumpe 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8

Priser energiinput

Træpiller kr./MWh i 330 330 330 330 330 330 El kr./MWh i 1.077 1.077 1.077 1.077 1.077 1.077


Træpiller kr./MWh 359 359 359 359 359 359 L/v-varmepumpe kr./MWh 283 283 283 283 283 283

Anlæg 1000 kr. 1.529 5.005 1.325 1.939 2.000 957

Træpillekedel 1000 kr. 1.119 3.430 976 1.401 1.442 717 L/v-varmepumpe 1000 kr. 581 2.132 496 754 780 346 Kombirabat 1000 kr. -170 -556 -147 -215 -222 -106




Varmepris, brutto kr./MWh 520 453 534 501 499 572 Varmepris kunde kr./MWh 815 777 1.028 974 912 1.001





0-25

Samfundsøkonomi

Prisniveau/tilbagediskonteringsår 2015 Tidshorisont 20 Diskonteringsrente 4% Nutidsværdifaktor v/20 års drift 13,59 Nettoafgiftsfaktor 1,17 Skatteforvridningsfaktor -0,20

Samfundsøkonomi Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Antal tilslutninger 26 109 31 48 44 16 Stiklængde m 12 12 12 12 12 12 Opvarmet areal m2 5.807 23.356 4.884 6.966 8.354 2.988 Nettovarme MWh/år 622 2.698 478 776 827 324 Netto pr kunde MWh/år 24 25 15 16 19 20 Nettab MWh/år 87 444 114 180 167 69 Nettabsprocent 12% 14% 19% 19% 17% 17% Bruttovarme MWh/år 709 3.142 592 956 994 393 Designkapacitet MW 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Ledningsnet m 1.133 5.545 1.459 2.293 2.156 853 Anlæg net 1000 kr. 2.320 11.760 3.004 4.740 4.441 1.751 Anlæg kunde 1000 kr. 520 2.180 620 960 880 320 Anlæg pr. stik 1000 kr./s. 109 128 117 119 121 129 Fjv. samf pr. forbruger

A Halmkedel 1000 kr. 311 272 262 250 270 340 B Træpillekedel 1000 kr. 312 309 259 258 279 315 C Træfliskedel 1000 kr. 297 277 249 243 262 313 D Pille+VP 1000 kr. 275 273 232 231 249 280

Indiv.samf pr. forbruger

Oliefyr 1000 kr. 452 463 345 354 388 406 Oliefyr m/investering 1000 kr. 387 396 291 299 329 345 Jordvarme 1000 kr. 211 214 177 180 191 196 L/v-varmpumpe 1000 kr. 189 193 151 155 166 173 Træpillefyr 1000 kr. 230 238 148 156 181 195


0-26

Fjernvarme Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster Samfundsøkonomi løse magle Hastrup Svenstrup Anlæg produktion

A Halmkedel 1000 kr. 2.182 4.332 2.001 2.497 2.556 1.688 B Træpillekedel 1000 kr. 1.179 3.530 1.026 1.461 1.517 792 C Træfliskedel 1000 kr. 1.666 3.936 1.494 1.972 2.031 1.211 D Pille+VP 1000 kr. 1.529 5.005 1.325 1.939 2.000 957

Teknisk levetid, fjv

Produktion år 20 20 20 20 20 20 Ledningsnet år 60 60 60 60 60 60 Kundeanlæg år 25 25 25 25 25 25

Samf.pris fjv.varme

A Halm kr./MWh 305 282 310 299 299 299 B Træpiller kr./MWh 429 397 437 421 421 421 C Træflis kr./MWh 328 303 334 322 322 322 D Pille+el-VP kr./MWh 286 265 291 280 280 280

Nuværdi v/4% over 20 år

Anlæg net 1000 kr. 1.889 9.572 2.445 3.859 3.615 1.425 Anlæg kunde 1000 kr. 553 2.318 659 1.021 936 340

Anlæg produktion

A Halmkedel 1000 kr. 2.552 5.068 2.341 2.921 2.991 1.975 B Træpillekedel 1000 kr. 1.379 4.130 1.201 1.709 1.775 927 C Træfliskedel 1000 kr. 1.949 4.605 1.748 2.308 2.377 1.417 D Pille+VP 1000 kr. 1.789 5.856 1.550 2.269 2.340 1.120

Drift og miljø A Halmkedel 1000 kr. 2.935 12.041 2.495 3.884 4.038 1.595 B Træpillekedel 1000 kr. 4.137 16.971 3.516 5.473 5.691 2.248 C Træfliskedel 1000 kr. 3.157 12.950 2.683 4.177 4.343 1.716 D Pille+VP 1000 kr. 2.754 11.298 2.341 3.644 3.788 1.497

D&V Kunde 1000 kr. 165 693 197 305 280 102 Sum fjv. samf

A Halmkedel 1000 kr. 8.095 29.693 8.137 11.989 11.859 5.437 B Træpillekedel 1000 kr. 8.123 33.684 8.018 12.367 12.296 5.042 C Træfliskedel 1000 kr. 7.713 30.139 7.733 11.669 11.550 5.000 D Pille+VP 1000 kr. 7.150 29.737 7.192 11.097 10.959 4.484

Fjv. samf pr. forbruger A Halmkedel 1000 kr. 311 272 262 250 270 340 B Træpillekedel 1000 kr. 312 309 259 258 279 315 C Træfliskedel 1000 kr. 297 277 249 243 262 313 D Pille+VP 1000 kr. 275 273 232 231 249 280


0-27

Individuelle anlæg Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster Samfundsøkonomi løse magle Hastrup Svenstrup

Individuelt anlæg

Oliefyr 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 Oliefyr m/investering 1000 kr. 1.065 4.464 1.269 1.966 1.802 655 Jordvarme 1000 kr. 3.346 14.028 3.990 6.178 5.663 2.059 L/v-varmpumpe 1000 kr. 2.586 10.840 3.083 4.774 4.376 1.591 Træpillefyr 1000 kr. 1.825 7.652 2.176 3.370 3.089 1.123

Teknisk levetid, indiv år 20 20 20 20 20 20

Individuel samf.pris Oliefyr kr./MWh 928 928 928 928 928 928 Oliefyr m/investering kr./MWh 831 831 831 831 831 831 Jordvarme kr./MWh 291 291 291 291 291 291 L/v-varmpumpe kr./MWh 330 330 330 330 330 330 Træpillefyr kr./MWh 708 708 708 708 708 708

Nuværdi v/4% over 20 år

Anlæg produktion Oliefyr 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 Oliefyr m/investering 1000 kr. 1.246 5.222 1.485 2.300 2.108 767 Jordvarme 1000 kr. 3.915 16.413 4.668 7.228 6.625 2.409 L/v-varmpumpe 1000 kr. 3.025 12.683 3.607 5.585 5.120 1.862 Træpillefyr 1000 kr. 2.135 8.953 2.546 3.942 3.614 1.314

Drift og miljø Oliefyr 1000 kr. 7.841 34.011 6.026 9.782 10.425 4.084 Oliefyr m/investering 1000 kr. 7.026 30.474 5.399 8.765 9.341 3.660 Jordvarme 1000 kr. 2.458 10.661 1.889 3.066 3.268 1.280 L/v-varmpumpe 1000 kr. 2.786 12.084 2.141 3.476 3.704 1.451 Træpillefyr 1000 kr. 5.986 25.964 4.600 7.468 7.958 3.118

Sum indiv. samf Oliefyr 1000 kr. 11.756 50.424 10.694 17.010 17.051 6.494 Oliefyr m/investering 1000 kr. 10.051 43.157 9.006 14.350 14.461 5.521 Jordvarme 1000 kr. 5.483 23.344 5.496 8.651 8.388 3.142 L/v-varmpumpe 1000 kr. 4.921 21.037 4.687 7.418 7.318 2.765 Træpillefyr 1000 kr. 5.986 25.964 4.600 7.468 7.958 3.118

Indiv.samf pr. forbruger Oliefyr 1000 kr. 452 463 345 354 388 406 Oliefyr m/investering 1000 kr. 387 396 291 299 329 345 Jordvarme 1000 kr. 211 214 177 180 191 196 L/v-varmpumpe 1000 kr. 189 193 151 155 166 173 Træpillefyr 1000 kr. 230 238 148 156 181 195

Documents

RK Screeningsrapport Olielandsbyer20150313 · SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København