Retorik og præsentationsteknik V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

Vi  starter  med  en  lille  øvelse  •  I  wish  

•  Skriv  tre  1ng  ned,  du  ønsker  at  få  ud  af  i  dag  om  emnet  retorik  

•  Gå  ud  på  gulvet,  find  en  person,  udveksl  jeres  ønsker  

•  Gå  i  grupper  a  fire,  find  tre  ønsker,  som  er  mest  dominerende,  skriv  dem  ned  

 

Vi  starter  med  et  par  eksempler  

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-for-taleskrivere (Poul Nyrup Rasmussen) http://www.youtube.com/watch?v=E-XdosJTx8k&feature=player_embedded (Harald Børsting) http://jyllands-posten.dk/international/asien/article5297833.ece

Hvad  er  retorik?  n  Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst n  (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler)

n  ”Retorik er læren om overbevisende kommunikation” n  (Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009)

n  Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU)  

Aristoles  -­‐  retorikkens  fader  (384-­‐322  f.kr.,  græsk  filosof  og  videnskabsmand)  

”  Så  længe  vi  ikke  kan  klare  os  uden  sprog,  n  kan  vi  heller  ikke  klare  os  uden  retorik”  

n     

Overbevisning

Vi ved, hvornår vi bliver overbevist om noget/af nogen. Ikke altid hvorfor. • Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) • Artikler, debatindlæg, interviews • Akademiske opgaver, eksamen • Krisekommunikation • Undervisning • Reklamer

Mundtlighed  vs  skriKlighed  

Tak til Ida Borch for lån af slides

Retorikkens  grundelementer  

•  Taletyper  •  Appelformer  •  Forarbejdningsfaser  •  Argumenta1on  •  S1lfigurer  

Pentagrammet  Aptummodellen  

•  Den  retoriske  pentagon  –  verdens  første  kommunika1onsmodel  –  Cicero  (106  BC-­‐43BC)  

Tak til Puk Scharbau, Advice, K-dag 30.04.13 for lån af model

oprindelse & definitioner

Taletyper – alle vil overbevise

• Ret talen, den juridiske tale • Den politiske tale • Lejlighedstalen

Tvivl!  

Informere?  

appelformer

 Karakteris-ka  ved  de  tre  appelformer   APPELFORM

APPEL  TIL

FOKUS

VIRKEMIDLER

SPROG/STIL

Logos

Fornuft Forstand Intellekt

Budskab

Fakta,  tal Logik,  beviser Statistik

Neutral Afdæmpet Saglig

Pathos

Spontane  følelser

Modtager

Eksempler Historier Humor

Emotionel Dramatisk Varieret

Ethos

Langvarige  følelser

Afsender

Erfaring Autoritet Indlevelse

Middel Malende Visionær

NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

Quiz:      

Find  en  appelform  

Steve Balmer, Microsoft

http://www.youtube.com/watch?v=wvsboPUjrGc

•  h[p://www.kommunika1onsforum.dk/ar1kler/laer-­‐at-­‐praesentere-­‐som-­‐steve-­‐jobs  

•  h[p://www.youtube.com/watch?v=Kf4riVJyqw  

Ethosdyderne:

Ethos er hele tre ting på én gang: • Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om • Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig • Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten

Appelformerne er svære at adskille

Gode kommunikatører benytter alle tre:

• har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. • vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. • motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt • ved, at det hænger sammen:

Hvordan overbeviser man?

Summemøde to og to • Hvilke personer, synes I, er gode til at formidle/overbevise? • Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? • Hvad gør, at I bliver overbevist?

De fem forarbejdningsfaser

Alt det, vi gør for at overbevise 1. Inventio – at finde på

2. Dispositio – at strukturere

3. Elocutio – at vælge ord & stil

4. Memoria – at huske sin tale

5. Actio – at levere talen

fokus, argumenter, eksempler, appelformer, den retoriske situationen

rækkefølge metakom-munikation

passende sprog tone, ordvalg. retoriske figurer metaforer varians, rytme, pauser

kropssprog, mimik

En  pædagogisk  oversigt,  tak  1l  Linda  Greve  

Ac1o  •  Et  dybt,  stø[et  åndedræt    •  En  klar,  velar1kuleret  stemme    •  Et  afslappet,  dynamisk  kropssprog    

Et lille eksempel på praktisk argumentation: http://www.youtube.com/watch?v=xWkZ_StRjU0

Prak1sk  og  retorisk  argumenta1on   •  At argumentere handler om at begrunde sine påstande

•  At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende

•  Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det et miljøbevidst publikum, et madglad publikum

•  Argumentationslæren er en del af retorikken

Eksempel  på  brug  af  tema1sk  topik  i  forbindelse  med  at  bo  i  bofællesskab  

 

•  Gabrielsen  og  Chris9ansen:  Talens  magt,  2009,  p.  52  

 

Økonomi   Sundhed   Tid  

Man  sparer  penge  på  mad   Man  får  varieret  kost   Man  bruger  mindre  1d  på  rengøring  

Man  behøver  ikke  at  købe  en  lejlighed  

Man  får  faste  spise1der   Man  bruger  mindre  1d  på  madlavning  

Man  binder  sig  ikke  økonomisk  

Man  kan  dyrke  sport  sammen  

Man  får  mere  kvalitets1d  

Miljø   Velvære   Arbejde  

Det  bliver  le[ere  at  have  delebil  

Der  er  nogen  at  se  dernsyn  med  

Det  styrker  ens  samarbejdsevne  

Man  udlader  mindre  CO2   Man  får  mad   Man  får  mere  1d  1l  at  arbejde  

Man  genbruger  (aviser  dvd’er  osv.)  

Man  er  en  del  af  en  familie   Man  får  et  større  netværk  

Argumenta1onsmodel    (Stephen  Toulmin)  

•  Et  argument  er  en  begrundet  påstand  

•  Belæg/Datum                            Påstand/Claim  

       Hjemmel/Warrent  

 

 

Argumenta1onsmodel  –  de  tre  faste  elementer  

•  Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet.

•  Ofte ”Derfor…”

•  Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden

•  Ofte ”Fordi…”

•  Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes.

•  Ofte ”Idet jeg antager, at …”  

Eksempler  

•  Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for Jeg skal frifindes

Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes

•  Der kommer gæster Du skal rydde op

•  Der  skal  være  rent,  når  der  kommer  gæster

Udvidet  model  

De  tre  frie  elementer  •  Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i

argumentet, når der rejses tvivl om, hvorvidt H kan accepteres.

•  Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? •  Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad,

afsender vil stå inde for sin påstand. •  Hvor sikker er afsender på P? •  Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan

specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H.

•  I hvilke tilfælde gælder P ikke?

Argumenta1onsmodellen  -­‐  praksis  

Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om formidling

Påstand: Bent ved en masse om formidling

”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode”

Den  udvidede  model  

Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om formidling

Styrkemarkør: sikkert

Påstand: Bent ved en masse om formidling

Gendrivelse: (Medmindre) han sov i timerne!

Rygdækning: Se bare på Børge – han fik 12 til eksamen i F&M

”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.”

Johanne  og  Løkke  

Argumen[yper  •  A) Kilde–argument •  At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet

begivenheden

•  B) Mængde-argument •  At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og %

•  C) Ekspert-argument •  At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser

•  D) Idol-argument •  At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person

•  E) Moralsk/etisk-argument •  At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed

og ansvarsfølelse over for sine medmennesker

•  F) Trussels-argument •  At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets

sikkerhed, eks. naturkatastrofer

Godt  begyndt…  •  Budskabet:  •  Det  kan  være  en  god  ide  at  starte  med  budskabet  –  dit  overordnede  argument.  

Det  hjælper  dit  publikum  1l  at  forstå,  hvorfor  de  ly[er  1l  dig  •  Et  citat:  •  Et  citat  kan  sæ[e  tonen  ved  enten  at  modsæ[e  sig  eller  underbygge  dit  budskab.  

Hvis  citatet  understø[er  det,  du  siger,  kan  der  skabes  sponsorship-­‐effekt.  Hvilket  vil  sige,  at  du  låner  noget  troværdighed  fra  den,  du  citerer.    

•  Et  spørgsmål:  •  Et  spørgsmål  kan  være  en  effek1v  måde  at  lede  din  læsers  tanker  ind  på  emnet.  Fx  

er  spørgsmålet:  "Bør  atomkraK  være  en  del  af  en  CO2-­‐fakg  energiforsyning?"  mere  imødekommende  end  "AtomkraK  bør  være  en  del  af  en  CO2-­‐fakg  energiforsyning.”  Og  det  er  vig1gt,  at  din  præsenta1on  svarer  på  spørgsmålet  –  mere  eller  mindre  eksplicit.  

•  Et  eksempel:  •  Et  publikum  er  mere  interesseret  i  rig1ge  situa1oner,  der  omhandler  rig1ge  

mennesker,  end  abstrakte  begreber  

•  Tak  9l  hBp://www.rhetorica.dk  for  lån  af  eksempler  

Og  fuldendt…  •  1.  Opsummér  din  tale.  Fordelen  er,  at  det  giver  en  sidste  klar  gentagelse  af  din  

hovedpointe;  ulempen  er,  at  det  kan  blive  lidt  kedeligt.    

•  2.  Slut  af  med  et  citat.  Citater  kan  gøre  sagen  mere  nærværende  og  troværdig.  Hvis  publikum  har  1ltro  1l  den,  du  citerer,  kan  du  opnå  sponsorship-­‐effekt  –  altså  låne  lidt  troværdighed  af  den,  du  citerer.  Men  vær  opmærksom  på,  at  citatet  skal  passe  1l  din  præsenta1on  og  dit  budskab.  

•  3.  Lav  en  drama1sk  afslutning.  Sig  noget  uventet,  noget  emo1onelt  eller  noget  dras1sk.  Det  er  godt  i  taler  eller  tekster,  hvor  der  er  stærke  følelser  involveret.  

•  4.  Referér  1l  introduk1onen,  så  du  skaber  en  ramme  om  talen.  

•  5.  Lav  en  opfordring  1l  handling,  hvis  der  er  en  sådan.  Sig,  hvad  folk  skal  gøre  eKer  din  præsenta1on.  På  den  måde  er  dit  publikum  ikke  i  tvivl  om,  hvad  du  vil  have  dem  1l  at  gøre.  

•  Tak  9l  hBp://www.rhetorica.dk  for  lån  af  eksempler  

Hvad  skaber  gode  argumenter?  

•  Noget nyt (fx miljøargumenter) •  Genkendelighed (fx Obama og hans hvide

bedstemor) •  Identifikation (fx Pia K og Nyrup) •  Eksempler (fx kassedamen, den cyklende

mor, Dovne Robert) •  Konkretiseringer (fx Pia og Obama)  •  Historier, historier, historier

Retoriske  figurer,  1   Anafor: (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor: (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe: (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde. Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum

Retoriske  figurer,  2  Antiteser:(skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim: (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans: (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... " Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk

Retoriske  figurer,  3  Trikolon: ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger: (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af initiativer". Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk

Tak til Annette Hoffskov fra CBS for dette eksempel

Don’t tell it, show it

Påstand: Rige mennesker lever længere

Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnits-indkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj

Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år… TI år!

Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine – et af Europas fattigste lande

Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

Metakommunika1on    •  Fortæl, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge:

- Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe dette software: 1, 2, 3

•  Afslør, hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér •  Opsummér vigtige pointer •  Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/

sætninger: - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel

kunne være… •  Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

10  gode  råd  1l  taleren  •  Indtag rummet •  Husk de første 30 sekunder (ikke ”Hej, jeg hedder John, og jeg er glad for

at være her”, ”mit oplæg er nok for langt”, ”jeg er ingen taler” etc. etc.) •  Klargør, hvad du ønsker at overbevise nogen om •  Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne •  Find belæg for dine påstande •  Husk gendrivelser og indkorporerer dem i din argumentation •  Husk eksempler, sammenligninger, historier, metaforer, billeder •  Gør dit sprog levende og nemt at huske •  Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt

interesserede •  Husk at metakommunikere (start, opsummering, afrunding)

Opsamling  

•  Tænk  kommunika1onssitua1onen  retorisk:  •  -­‐  afsender,  modtager,  kontekst,  budskab  etc.  

•  Tænk  modargumenter  •  Tænk  logos,  ethos  og  pathos  •  Tænk  målgruppens  forudsætninger  •  Husk  sprog,  metaforer,  billeder,  gentagelser,  opsummering    

Gode  taler  og  andre  gode  links  h[p://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-­‐address/    h[p://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm  h[p://www.americanrhetoric.com/speeches/jpberliner.html    h[p://www.youtube.com/watch?v=xK30k2WTxY0    (Ronald  Reagan)  

 Andre  gode  links:  •  h[p://www.rhetorica.dk/retorik-­‐1ps  praesenta1onsteknik-­‐10-­‐gode-­‐raad/  •  h[p://www.talerbloggen.dk  •  h[p://www.dr.dk/Tema/denperfektetale/20070426152840.htm  •  h[p://trinenebel.dk/2013/06/20-­‐gode-­‐rad-­‐1l-­‐din-­‐naeste-­‐tale/  

 

Li[eratur  af  nyere  dato  •  Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens

magt (2009), Samfundslitteratur •  Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik –

teori og praksis (2009), Samfundslitteratur •  Greve, Linda: Den gode præsentation (2010),

Samfundslitteratur

•  http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-for-taleskrivere

•  http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/laer-at-praesentere-som-steve-jobs

En  lille  afslu[er…  

Øvelse  Gå i grupper af tre. Brug 15 minutter på at lave et oplæg på ca. 3 minutter. Det skal være et afgrænset fagligt oplæg, evt. fra jeres dagligdag. Nu holder I hver især oplægget for hinanden. Lige efter giver de to andre respons i ca. 7 minutter tilsammen Hold tiden! •  Giv respons ud fra følgende •  Hvad var godt? •  Hvad kunne blive bedre? •  Herunder:

–  Gik budskabet igennem? –  Holdt argumentationen –  Det fysiske udtryk: mimik, gestik, udtale, tempo og kropssprog

HUSK  DE  3  K’ER  

•  KONKRET

•  KONSTRUKTIV

•  KAMMERATLIGT

•  Christian Kocks tre K’er: •  http://katrinedahlclement.wordpress.com/2011/03/21/tip-nr-4-de-tre-

ker/