16
Nytårscruise med dans og musik Det 541 meter høje One World Trade Center er nu åbent Oplev New York i trygt selskab med Gislevs rejseleder 911 Museum på Ground Zero og Brooklyn Bridge 5th Avenue med de dyre forretninger og Central Park Også tid til at shoppe og besøge de fremragende museer Godt Mariott hotel midt på Manhattan 7 dage REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Byd 2016 velkommen på mageløse Manhattan. Vinterdage i New York kan være helt fantastiske. Luften er kold og klar, byen er stadig pakket ind i overdådig julepynt og butik- kerne bugner af gode tilbud. Snup en tur i hestevogn i Central Park. Gerne i skumringstimen, hvor millioner af lys tændes, mens du luner dig under tæppet og lytter til den prustende hest og de klaprende hove. Stå f.eks. af ved Wollman Rink, hvor skøjteløbere glider henover isen mens vinterklædte træer og New Yorks sky- skrabere danner en imponerende kulisse. Nytårsaften venter en festlig sejltur med fri bar, dans og musik. Vi starter med at skåle på det nye år i dansk tid – her er 2016 allerede en realitet. Uanset om det er første besøg i New York, eller om der er tale om et glædeligt gensyn så har byen meget at byde på. Rejselederen følger med på hele rejsen og hjælper gerne med nyttige tips og idéer. TLF. 62 29 12 10 WWW.GISLEV-REJSER.DK Oversøisk Rejsedag Kom og få inspiration og information. Se mere på www.gislev-rejser.dk 2015 NYHED Nytår i New York

REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 1

► Nytårscruise med dans og musik ► Det 541 meter høje One World Trade Center er nu åbent► Oplev New York i trygt selskab med Gislevs rejseleder ► 911 Museum på Ground Zero og Brooklyn Bridge ► 5th Avenue med de dyre forretninger og Central Park► Også tid til at shoppe og besøge de fremragende museer► Godt Mariott hotel midt på Manhattan

7 dage

REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG …

Byd 2016 velkommen på mageløse Manhattan.Vinterdage i New York kan være helt fantastiske. Luften er kold og klar, byen er stadig pakket ind i overdådig julepynt og butik-kerne bugner af gode tilbud. Snup en tur i hestevogn i Central Park. Gerne i skumringstimen, hvor millioner af lys tændes, mens du luner dig under tæppet og lytter til den prustende hest og de klaprende hove. Stå f.eks. af ved Wollman Rink, hvor skøjteløbere glider henover isen mens vinterklædte træer og New Yorks sky-skrabere danner en imponerende kulisse. Nytårsaften venter en festlig sejltur med fri bar, dans og musik. Vi starter med at skåle på det nye år i dansk tid – her er 2016 allerede en realitet. Uanset om det er første besøg i New York, eller om der er tale om et glædeligt gensyn så har byen meget at byde på. Rejselederen følger med på hele rejsen og hjælper gerne med nyttige tips og idéer.

TLF. 62 29 12 10 ● WWW.GISLEV-REJSER.DK

Oversøisk RejsedagKom og få inspiration og information. Se mere på www.gislev-rejser.dk

2015

NYHED

Nytår i New York

Page 2: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

2 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

27. december 2015: Udrejse og ankomsttil New York.Du møder Gislevs rejseleder allerede i Københavns Lufthavn. Der flyves med Iceland Air. Efter ca. 3 timers flyvning, er der flyskifte på Island, hvilket giver et behageligt afbræk i rejsen. Ankomst til New York samme aften. Her venter knap en times kørsel til Manhattan og det komfortable hotel beliggende i det sydlige Manhattan.Forplejning inkluderet denne dag: Ingen.

28. december 2015: Ground Zero &911 Memorial Park, Wall Street. Gående byrundtur i Lower Manhattan. Sammen med rejse-lederen går vi på opdagelse i den charmerende bydel Lower Manhattan. Vi finder snart ud af, at vi bor midt i New Yorks ældste og mest charmerende kvarter. Her har gaderne navne – og ikke blot numre og de gamle murstensbygninger, med de karakteristiske sorte brandtrapper, ligger side om side med imponerende arkitektoniske vidundere i stål og glas. Vi besøger området der tidligere blev kaldt Ground Zero. Her oplever vi hvordan byens lyde forstummer og fortrænges af de evige tårer, der løber ned i to mægtige bassinger, til minde om ofrene for 11. september katastrofen i 2001. Bemærk at det nu er muligt at komme op i det 541 meter høje One World Trade Center nu har åbnet deres observatorie. Vi

besøger også Wall Street og passerer forbi børsen. Hvis vejret tillader det fortsætter vi til South Street Seaport. Her er ud-sigten til den gamle stolte bro er mageløs. Rejselederen viser dig hvor varehuset Century 21 ligger. Her, i det lidt roede va-rehus, finder du mærketøj og sko til priser der ligger ca. 70% under de danske. Den gående byrundtur er inkluderet dog ekskl. evt. entréer.Forplejning inkluderet denne dag:Morgenmadsbuffet på hotellet.

29. december 2015: Sejltur til Frihedsgudindenog Ellis Island 5th Avenue.Vi starter dagen med at spadsere ned til Battery Park, hvorfra vi sejler over til Frihedsgudinden. Vi studerer Bartholdis im-ponerende statue og USA’s kæreste eje her på Liberty Island før vi sejler videre til Ellis Island. Her i den gamle emigrant-modtagelse ser vi de spændende udstillinger der fortæller om den barske modtagelse, emigranterne blev mødt med, under den store emigrationsbølge. Interessant er det at tænke på at mere end 300.000 danske emigrerede til USA på den tid. Billet til sejlturen til Frihedsgudinden og Ellis Island bestilles sammen med rejsen og koster kr. 200. Vel tilbage på Manhattan er resten af dagen fri til egne oplevelser.Forplejning inkluderet denne dag:Morgenmadsbuffet på hotellet.

Besøg Ellis Island, og den imponerende Friheds-gudinde.

På byrundturen ser vi både Wall Street og kommer forbi Børsen: New York Stock Exchange.

Page 3: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 3

Brooklyn Bridge forbinder Brooklyn og Manhattan. Da den blev bygget i 1869-1883 var det verdens første hængebro.

30. december 2015: Tid til egne oplevelser. Guggenheim, Intrepid, FN-bygningen.Du bliver hurtigt helt tryg ved at benytte New Yorks un-dergrundsbane når du skal opleve flere af New Yorks store seværdigheder. Der findes bl.a. museer for en hver smag. Besøg evt. det sneglehusformede Guggenheim, det kolossale Metropolitan Museum of Art eller måske Museum of Modern Art. Er du ikke til de mere traditionelle museer, så kunne det måske friste med et besøg på Intrepid, det gigantiske

hangarskib der nu fungerer som museum, eller måske fristes du mere af et besøg i FN-bygningen. Kan du lide overdådig klassisk arkitektur, så kig ind i New York Public Library og Vanderbilts Grand Central Station. Rejselederen er behjælpe-lige med gode rå, tips og ideer. Vi kan også anbefale et besøg i den legendariske Empire State Building, hvor millioner af lys blinker om kap med stjernerne. (Billet bestilles sammen med rejsen kr. 170.)Forplejning inkluderet denne dag:Morgenmadsbuffet på hotellet.

Page 4: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

4 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

Central Park, et dejligt åndehul i vinterdragt midt på Manhattan.

31. december 2015: 5th Avenue, Central Park, Nytårsaften med middag og show.Denne dag tager rejselederen dig med til bydelen Midtown. Vi skal spadsere ad 5th Avenue og betragte den imponerende julepynt samt byens mægtige juletræ på Rockefeller Plaza. Central Park er byens populære åndehul – også om vinte-ren. Snup evt. en tur i hestevogn (ikke inkluderet i rejsens pris) i den vinterklædte park, og betragt skøjteløberne på Wollmann Rink. Måske frister de bugnende butikker? I så fald ligger varehuset Bloomingdales tæt på Central Parks sydøst-lige hjørne. Om eftermiddagen retur til hotellet. Rejselederen vil fortælle hvornår der atter er afgang fra hotellet. Vi benytter undergrundsbanen og slipper dermed for Manhattans, til tider kaotiske trafik. Kl. 21.00 begynder et 4 timers nytårs cru-ise. Ombord på båden er der DJ der spiller og der er mulighed for at danse til tidens populære musik. Hors d´oeuvres, snacks og fri bar inkluderet. Vi starter med at skåle på det nye år i dansk tid – her er 2016 allerede en realitet. Fra 21.00 til 01.00 sejler vi rundt om den sydlige del af Manhattan, bl.a. tæt forbi Frihedsgudinden. Fra skibet kan vi nyde det imponerende syn af Manhattans Skyline og til midnat fyrværkeriet i Brooklyn. Glæd dig til en festlig aften ombord på Circle Line. Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning før sejltu-ren. Dette vil være for egen regning). Forplejning inkluderet denne dag:Morgenmadsbuffet på hotellet, nytårscruise med snacks og fri bar.

1. januar 2016: Shopping og hjemrejse. Tid til de sidste oplevelser i New York. Sidst på eftermiddagen går turen mod lufthavnen. Midt på aftenen flyver vi mod Island hvortil der er ankomst næste morgen.

2. januar 2016: Hjemkomst. Flyskifte på Island, før ankomst til København.

Byd 2016 velkommen ombord på et nytårscruise med dans,musik og fri bar.

Page 5: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 5

Afrejse Mødetid Hjemkomst Pris NB!

Søn. 27.12.15 11.20 12.00 16.998 NB! Datoer, tider og priser er vejledende.

ALT DETTE ER INKLUDERET7 dages flyrejse • Indkvartering i delt dobbeltværelse • 5 x morgenmad • Nytårscruise med dans, musik og fri bar • Dansk rejseleder • Flybilletter og afgifter • Gebyr til Rejsegarantifonden

Tillæg: Enkeltværelse kr. 2.700. Afbestillingsforsikring kr. 860. Følgende bestilles sammen med rejsen: Billet til sejltur til Frihedsgudingen samt Ellis Island: Kr. 200. Entré til Empire State Building: Kr. 170. NB: I USA er det kutyme at give drikke-penge, f.eks. $1-2 til stuepige.

Oplev New York by night - byen der aldrig sover.

VÆRD AT VIDEUdflugter: Alle andre udflugter er med undergrundsbane/til fods. Rejsen er derfor ikk egnet for gangbesværede. Billet til undergrundsbane er for egen regning. Medbring varmt og praktisk tøj og varmt fodtøj - evt. skiftesko og lidt pænere tøj til Nytårsaften.Indkøb: Mærketøj, sko, elektronik.Valuta: US Dollars.Rejseleder: Du møder Gislevs rejseleder i lufthavnen. Rejselederen er med på hele rejsen fra/til Danmark.Pas: Skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Bemærk, at navn på rejsebeviset skal stemme 100% overens med navnet i passet. NB. Nye elektroniske indrejseformularer til USA, tråd-te i kraft 12. januar 2009. Det betyder, at rejsende til USA skal godkendes, før de kan få lov at rejse til USA. Det er derfor vig-tigt at du indsender en kopi af dit pas, så snart rejsen bestilles så Gislev kan ordne formaliteterne for dig. Husk at påføre rej-sebevisnummer. Læs evt. mere på: www.usembassy.dk

FRA KØBENHAVNS LUFTHAVN

DATO - AFREJSE - PRIS

Page 6: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

6 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

HOTELNew York Marriott Downtown85 West St at Albany StreetNew York, NY 10006USATlf. 001 212-385-4900

New York Marriott Downtown HotelFirstjernet hotel beliggende midt på det sydlige Manhattan. Hotellet, der er et af de bedste i det sydlige Manhattan vil danne en god ramme om din nytårsrejse til New York. Her findes et utal af seværdigheder inden for gåafstand f.eks. 911 Memorial, Ground Zero og Wall Street. Hotellet har bar/restau-rant samt en Starbucks Café. Pæne værelser

På værelset forefindes:• Kaffe/te faciliteter• Klimakontrol• Vækkeur• Vand på flaske (mod betaling)• Strygejern og strygebræt• Mini køleskab• Sikkerhedsboks• Hårtørrer• TV• Udvalg af spillefilm (mod betaling)• Skrivebord og stol• Telefon

På hotellet forefindes:• Kontantautomat• Kiosk• Concierge • Ekstra sikkerheds bokse (I receptionen)• Starbucks Café• Bills Bar & Burger• Bills West Side Bar• Fitness Center

Marriott hotellet ligger i det sydlige Manhattan og blot få minutters gang fra 911 Memorial og andre kendte seværdigheder.

Page 7: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 7

De komfortable værelser, er en god base for hvile, efter de mange indtryk i en af af verdens mest hektiske metropoler.

Hotellet har sin egen Starbucks Café, en burgerrestaurant, bar og fitness center.

Page 8: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

8 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

SUPPLERENDE INFORMATION

New York CityNew York, New York – titlen på Frank Sinatras evergreen, men også navnet på én af verdens vigtigste metropoler, beliggende i staten, der bærer samme navn. New York er fuldstændig ulig andre storbyer – byen har sin helt egen puls, her er plads til alle. Kontrasterne er helt enorme: Gule taxier myldrer af sted, som myrer i en tue, på kryds og tværs af Manhattan, mens he-stevogne knirker langsomt rundt i Central Park. Fashionable butikker som Tiffany’s og Gucci udbyder diamanter og acces-sories til himmelstræbende priser, kun få km fra Chinatown’s overvældende udbud af billige, falske kopivarer. Lugten af skrald og undergrundsbane, fortrænges af duften af saltvand og fisk ved Pier 17, hvor små hyggelige cafeer ligger side om si-de. Jo, New York City har det hele, byen er en kæmpe oplevelse, og trods dens fremmedartethed, så genkender man byen fra utallige film og tv-serier og føler sig straks hjemme. New York City, byder på flere seværdigheder, end vi har mulighed for at nævne her, men nedenfor er et udpluk af de vigtigste af de mange seværdigheder du har mulighed for at opleve.

New Yorks HistorieGioavanni Verrazano gik, som den første hvide mand, i land på Manhattan i 1524, hvor indianerne levede i harmoni med hinan-den og den dejlige natur. Ca. 100 år senere købte hollænderen Peter Minuit øen for nogle glasperler og noget værktøj, og en egentlig kolonisering begyndte. Der blev opført huse, magasi-ner og anlagt frugt og grøntsagsmarker, kirker og hvad der ellers var nødvendigt. I 1656 boede der ca. 1000 mennesker i de 17 gader på sydspidsen af Manhattan og bemærkelsesværdigt var det, at der heriblandt blev talt 18 forskellige sprog. Indianerne blev ganske langsomt fordrevet ligesom englænderne blev henvist til Long Island. I 1664 kom det derfor til en konfrontation imellem englænderne og hollænderne, hvor englænderne an-ført af Greven af York overlegent vandt. Byen blev straks omdøbt fra Nieuw Amsterdam til New York – og var under den engelske krone indtil USA fik deres uafhængighed i 1776.

Empire State BuildingPlanerne om at bygge Empire State Building blev udklækket i 1920´erne, men planerne blev stillet lidt i bero under depres-sionen. Da børsen krakkede i 1929, var en 3 hektar stor grund, ved at blive ryddet for det gamle Waldorf Astoria. Pladsen var oplagt til at huse den gigantiske skyskraber. Bygningen stod færdig i 1931, men på grund af depressionen efter krakket, var det vanskeligt, at udleje kontorerne i de nyopførte bygninger og man omdøbte bygningen til Empty State Building. Den eneste grund til Empire State Building ikke gik konkurs, var at observationsdækket straks trak så mange besøgende til, at man reddede økonomien på den måde. Der er ca. 35.000 besø-gende om dagen. Mere end 100 millioner mennesker har nydt udsigten fra toppen – og udsigten er fabelagtig – især omkring skumringstid. Alle var dybt imponerede, da bygningen, med sine 102 etager, stod færdig i 1931, efter kun 1 år og 45 dages arbejde. Den kostede 41 millioner USD, hvilket var billigt, da den var budgetteret til 60 millioner USD. Oprindeligt var det kun meningen at bygningen skulle have været 86 etager høj. Men man besluttede at bygge en 45m høj kæmpemast på, som kunne bruges til fortøjning af luftskibe og der blev byg-get en udsigtsplatform på 102 etage.

Page 9: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 9

Statue of Liberty - FrihedsgudindenBilledhuggeren Bartholdig’s mesterværk. Den fantastiske sta-tue stod færdig i 1886, og symboliserer Frankrig og USA’s fælles tro på frihed. Frihedsgudinden var i de næste 20 år den højeste bygning i NYC. Den var et betagende og overvældende syn for de mange indvandrere der passerede den, på vej til deres nye liv. Tankevækkende er inskriptionen i fundamentet: Giv mig dine trætte, dine fattige, dine sammenstuvede masser, som længes efter at trække vejret i frihed. (Digt af Emma Lazarus). Statuen vejer 225 ton og er verdens største metalstatue.

Den er konstrueret over et jernskelet, tegnet af Gustav Eiffel og er beklædt med mere end 300 kobberplader og er 46 meter høj, inkl. sokkel er den over 100 meter. høj. Munden er 1 meter bred og pegefingeren er 2 meter lang. Faklen er beklædt med 24 karat guld. (I 1986 blev den gamle fakkel udskiftet, til den nye, der er beklædt med guld).

Ellis IslandI 1890 var man nødt til at flytte Immigrantmodtagelsen fra det overbelastede Castle Clinton til det nybyggede kompleks på Ellis Island, der først stod helt færdigt i 1892. Mere end 70 % af dem der kom til USA, ankom til New York, der havde den største havn. 1. og 2. klasses passagerer, blev klaret om bord på skibet, mens 3. klasses passagerer blev sejlet med færge til Ellis Island. Fra 1892-1924 passerede 12 millioner indvandrere gennem den strenge kontrol på øen.

Pier 17South Street Seaport var tidligere New Yorks og Amerikas vig-tigste havn. Området kaldtes i 1800-tallet Streets of Sails på grund af de mange sejlskibe, der lagde til her. Den bygning der bl.a. huser besøgscenter og museum, er den ældste husblok på Manhattan (ca. fra 1810). Et fyrtårn står på hjørnet af Fulton og Water. Det er bygget i 1913, til minde om de omkomne ved Titanic forliset (stod tidligere helt ud til vandet). New Yorks største fiskemarked, Fulton Fish Market holder stadig til her.

Brooklyn BridgeInden der blev bygget en bro mellem Brooklyn og Manhattan, foregik al transport med færge. Brooklyn Bridge blev bygget i årene 1869-1883 og var i disse år NYC største arbejdsplads. Brotårnene er bygget på 2 store sænkekasser, lavet af træ og jern. De blev gravet ned i flodbunden med håndkraft i 1870-1871. Broen blev indviet i 1883. Brotårnene rejser sig 85 me-ter over vandet og den var og er stadig meget imponerende, denne verdens første hængebro. Med sine 500 meter var den i 20 år også den længste hængebro. Den blev betragtet som verdens 8. vidunder.

Vores nyårscruise tager os forbi Statue of Liberty på Liberty Island.

Page 10: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

10 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

United NationsFN blev grundlagt i 1945 af 51 medlemslande, ved slutningen af 2. Verdenskrig. I dag er der mere end 185 medlemslande. Den første generalforsamling blev holdt i London i 1946, hvor der bl.a. blev diskuteret hvor den kommende FN bygning skulle ligge henne. Rockefeller var medlem af den komité, der arbejdede for at få NYC valgt som hovedkvarter og han fik sin far til at købe en grund ved East River for 8,5 millioner USD og forærede den til FN. Det kunne FN ikke sige nej til og den los-seplads, der lå på stedet blev ryddet og et hold internationale arkitekter gik i gang med at tegne bygningen. USA gav FN et rentefrit lån på 65 millioner USD, til at bygge for. Bygningen stod klar til indflytning i 1963, men selv om den ikke var klar før, har NYC været hovedkvarter siden 1947. (Begrænset eller ingen adgang, afhængig af aktiviteter i FN-bygningen).

5th AvenueDe folk der i 1800 tallet skabte sig en formue på børsen, jern-banerne eller på anden måde blev millionærer, slog sig ned her på den midterste del af 5th Ave. Millionærerne syntes det var dejligt at bo på 5th Ave. Især den del der lå ved Central Park. Det betød jo at de kunne få luftet deres heste og det var dejligt centralt når de skulle i operaen. På 5th Ave, syd for parken, ligger nogle af verdens dyreste forretninger, som f.eks. Tiffany’s. Der er ikke pris på varerne, da folk som handler her, har råd til at betale, uanset, hvad det koster. Cartier købte i 1917 bankmanden Morton F. Plant’s hus for en perlekæde og her holder butikken til i dag.

Central ParkNew York City har ikke mange parker. Til gengæld er Central Park en af de største og flotteste parker i verden. Byens dejlige åndehul ligger midt på Manhattan – den er ikke mindre end 340 hektar - cirka 1 km bred og 5 km lang. Parken er grundlagt i 1856. Landskabsarkitekterne Frederic Law Olmsted og Calvert Vaux, stod i spidsen for skabelsen af den enorme park og gen-nem 20 år, sled 400 heste og 3000 mand utrætteligt for at reali-sere dette menneskeskabte stykke natur: 5 millioner træer blev plantet og der blev udgravet dybe søer. Parken er grøn og sva-lende om sommeren og er et yndet udflugtsmål i weekender.

Museer I New York CityDer findes mange seværdige museer i New York – og der er noget for en hver smag. Museum of Modern Art huser bl.a. Monets berømte åkander. Museum of Natural History er et fremragende naturhistorisk museum. I Metropolitan Museum of Art findes en kunstsamling så stor, at det ville tage dage at se det hele. Guggenheims sneglehusformede museum rum-mer skiftende interessante udstillinger og alene arkitekturen er værd at komme efter.Er man ikke til de mere gængse museer, kunne det måske fri-ste med et besøg på Intrepid Museum, hvor man går ombord på det gigantiske hangarskib Intrepid. Dette er blot nogle ganske få, mulighederne er utallige og rejselederen er gerne behjælpelig med forslag og anvisninger.

Oplev New Yorks største juletræ på Rockefeller Plaza.

5th Avenue, der er New Yorks livsnerve – kendt for de eksklusive butikker.

Page 11: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 11

Juleudsmykningen på 5th Avenue er en helt særlig oplevelse.

Bestil billet til Empire State Building sammen med rejsen og nyd den flotte udsigt ud over det vinterklædte Manhattan og Central Park.

Page 12: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

12 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

Gislev Hotel Nytår 2015

Page 13: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 13

PRAKTISKE OPLYSNINGER

AfrejseRejselederen står klar til at modtage dig i lufthavnen i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før check-in. Efter første del af flyvningen (dvs. på Island) følger rejselederen dig til den gate, hvorfra det næste fly afgår. Ved ankomst til New York venter rejselederen på dig, ganske tæt på, hvor du kommer ud af flyet. Rejselederen følger dig ned til paskontrollen, hvor dit pas bliver stemplet. Derefter går du til bagagebåndet og får bagagen. Ved bagagebåndet ventes på rejselederen og først når alle er samlet følges gruppen igen-nem tolden, hvor den udfyldte indrejseformular/toldformular afleveres. Når alle er samlet i ankomsthallen, kører bussen til hotellet, der ligger ca. 1 times kørsel fra lufthavnen.

ApotekDrugstores findes næsten overalt. De mest almindelige hedder Walgreens og Rite Aid. Større supermarkeder har deres egen apotek afdeling og et stort udvalg af håndkøbsmedicin.

BagageDer må medbringes 1 kuffert pr. person. Kufferten må max. veje 23 kilo. Vi gør opmærksom på, at kufferten ikke må være aflåst. Sikkerhedskontrollen i lufthavnene skal have adgang til bagagen. Såfremt der ikke er det, har sikkerhedsfolkene ret til at bryde kufferten op og de har ikke erstatningspligt! ”Lås” evt. kufferten med en elektriker-strip, der er nem at klippe op for myndighederne om nødvendigt. Venligst læg en seddel i kuf-ferten med rejseplan, hotellets navn & adresse samt din private adresse i Danmark. Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 10 kilo og max. dimensioner må

ikke overstige 55 x 35 x 25 cm. Håndbagagen må IKKE inde-holde nogen former for skarpe eller spidse genstande, som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væ-sker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plast-poser med tryk-lynlås til opbevaring af drikkeva-rer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke længere gratis poser! (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

BarVi gør venligst opmærksom på, at ifølge lovgivningen har børn og unge under 21 år ikke adgang til barer. Den tilladte aldersgrænse for udskænkning af øl, vin og spiritus er 21 år.

BusBemærk at der kun er bustransport mellem lufthavn og hotel. Alle udflugter foregår med undergrundsbane og til fods.

BørnBørn der rejser med kun én forældre – eller med voksne der IKKE er barnets forældre. Venligst bemærk at, hvis et barn kun rejser med den ene forældre, eller hvis bedsteforældre rejser med de-res børnebørn, uden at forældrene er med på rejsen, kræves der skriftligt samtykke fra forældrene (på engelsk) Se evt. mere på https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/268.

DrikkepengeDet er kutyme at give drikkepenge i USA. På restaurant gives ca. 18%, og det er høfligt at lægge 1-2 dollars på værelset til stuepigen.

Manhattan er overvældende - selv julepynten.

Page 14: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

14 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

DrikkevandDet frarådes at drikke vandet i New York. Det indeholder ge-nerelt meget klor, der kan give problemer med maven. Det er muligt at købe vand på flaske, næsten alle steder.

ElektricitetDer er 110 volt i USA, hvilket betyder, at de fleste danske elek-triske apparater vil køre på halv kraft. Der kan være få appa-rater der ikke kan fungere ved 110 volt, f.eks. visse opladere til mobiltelefoner og batterier. De amerikanske stikkontakter kræver stik med flade ben stik – eller visse steder tynde runde ben, så det er nødvendigt med et rejsestik, der kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark. På værel-set forefindes hårtørrer.

FlybilletterDer vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan infor-mere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Gislev Rejser er blevet pålagt at oplyse USA - rejsende om følgende:

Kort informationstekst til passagerer på flyvninger mellem EU og USA.

U.S. Customs and Border Protection (CBP), der er USA’s told- og grænsekontrolmyndighed, skal i henhold til amerikansk lov-givning forsynes med visse rejse- og reservationsoplysninger, kaldet PNR-oplysninger (Passenger Name Record), om passa-gerer om bord på flyvninger mellem EU og USA. CBP har forpligtet sig til at anvende disse PNR-oplysninger med det formål at forebygge og bekæmpe terrorisme og anden al-vorlig grænseoverskridende kriminalitet. PNR-oplysningerne kan omfatte oplysninger, som passagererne afgiver i forbin-delse med reservationen, eller som luftfartsselskaber eller rejsebureauer er i besiddelse af. Oplysningerne opbevares i mindst tre år og seks måneder og udveksles eventuelt med andre myndigheder.

Du kan henvende dig til dit luftfartsselskab eller rejsebureau for yderligere information om disse bestemmelser, herunder foranstaltningerne til beskyttelse af dine personoplysninger.

Købers samtykke til at oplysninger i PNR kan viderebringes.

Ved at bestille denne booking, er jeg samtidig indforstået med, at al information, herunder de personlige data, som jeg har oplyst i forbindelse med bestillingen af min rejse, kan blive overbragt til myndigheder og andre instanser med ansvar for luftfartsrelaterede sikkerhedsforanstaltninger.

FlyrejsenDer flyves med Iceland Air. Der er IKKE gratis forplejning om-bord – men mulighed for at købe både mad og drikke. NB! På afagngen den 22.11 flyves med SAS.

FyrværkeriDer er ikke fyrværkeri af betydning på Manhattan, her fejrer de lokale det nye år på Times Square, hvor en stor krystalbold markerer årsskiftet. Der er fyrværkeri i Brooklyn der vil kunne ses fra båden.

GangbesværedeBemærk at der kun er bustransport inkluderet mellem lufthavn og hotel t/r. Alle udflugter foregår med undergrundsbane (bil-let for egen regning) og til fods. Rejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig: • Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som

for eksempel stramme strømper eller bukser.

• Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen.

• Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen.

• Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen.

• Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol.

• Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

• For folk, der er i risikogruppen for at få blodpropper, er der yderligere en række råd, som er værd at følge:

• Rejsende med moderat risiko (dvs. som har en ondartet sygdom, tidligere har haft blodpropper, for nyligt er ble-vet opereret, eller som ikke har mulighed for at bevæge sig) anbefales lavmolekylær heparin, en medicin, der bru-ges til at forebygge blodpropper.

• Rejsende i høj risiko (dvs. som tidligere har haft flere blod-propper) anbefales blodfortyndende behandling, der gi-ves, før man stiger ombord på flyet og ved ankomst.

• Stol i øvrigt ikke på acetylsalicylsyre, der er et feberned-sættende stof, der blandt andet findes i Aspirin.

FotograferingGenerelt er der ingen særlige regler. Det er dog ikke tilladt, at fotografere ved paskontrol i lufthavnen. Gade-musikanter m.m. forventer drikkepenge, hvis du ønsker at fotografere dem.

InternetDer findes internetcafeer flere steder. Gratis internet i hotellets lobby. Wi-fi på værelset koster $ 12,95 for 24 timer.

KreditkortDer kan anvendes kreditkort i næsten alle forretninger, især Visa og Master Card er udbredt. Der kan kun hæves det beløb varen koster. Der kan være svært at anvende kreditkort til små beløb f.eks. entreer, frokost og drikkevarer. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankernes kontantautomater.

KlimaGenerelt koldt vintervejr med 0-5 °C i december.

Mad Der er mulighed for selv at prøve nogle af New Yorks utallige restauranter. Rejselederen er gerne behjælpelig med forslag og reservation.

Page 15: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK 15

MobiltelefonMobil telefoner kan benyttes i stor udstrækning. Forvent dog ikke dækning i de mere øde dele af landet. Husk at slå mobil-data + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse!

MomsAlle priser i forretninger i USA er uden moms (tax). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat, men ligger på ca. 15 -18%.

Mål og vægt (USA)1 ounce (oz) = 28,35 gram1 pound (16 oz) = 453,6 gram1 ton = 907,2 kg1 tomme (inch) = 2,54 cm1 fod (foot) = 30,48 cm1 mil = 1,61 km1 acre = 4046,8 m21 gallon = 3,785 liter

PasDit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra USA. Dette gælder også for børn (og spædbørn), som også skal være i besiddelse af eget pas! Per 12. januar 2009 indfør-tes det nye indrejseprogram ESTA, en elektronisk formular der afløser den grønne formular, der hidtil skulle udfyldes ombord på flyet. Dette betyder at der skal indtastes en lang række in-formationer, og at den rejsende skal forhåndsgodkendes før der kan opnås tilladelse til at gå ombord på et fly til USA. Som en særlig service ordner Gislev denne besværlige procedure for dig – det er derfor MEGET vigtigt at sende en kopi af pas ved bestilling af rejsen. På paskopien påføres rejsens navn, afrejsedato og bookingnummer. Som følge af skærpelsen af sikkerheden i USA kan vi ligeledes oplyse, at du ved indrejse får taget digitale fingeraftryk og digitalt foto. Nye regler pr. 31. oktober 2009Fra og med den 31. oktober 2009 er alle rejsende forpligtiget til at indgive følgende personoplysninger til deres rejsebureau eller luftfartselskab for at kunne rejse til USA:

1. Navn som det fremgår af pas (husk pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemrejse)

2. Fødselsdato som det fremgår af pas.3. Køn som det fremgår af pas.

Herudover skal der oplyses et ”redress” nummer. Dette er den adresse du opholder dig på i USA (hotel den 1. nat) Denne in-formation er allerede Gislev i hænde, men af hensyn til oven-stående bedes du venligst sørge for at indsende en kopi af dit pas hurtigst muligt. Denne paskopi vil blive brugt til at videre-give ovenstående oplysninger til de amerikanske myndighe-der – og til brug ved udfyldelse af ESTA formular. Vi beder dig venligst indsende paskopien hurtigst muligt – husk at påføre hvor du skal rejse hen, afrejsedato, samt rejsebevisnummer. Din paskopi vil blive makuleret efter hjemkomst!

Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående op-lysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplys-ninger, vil du ikke være i stand til at få udstedt et boardingpas og vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse.Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA formular og videresen-der disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for at du ikke kan gen-nemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.Husk kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen – og at medbringe kopi af pas på turen!

PåklædningDet er vintertøjet der skal i kufferten. Varmt og praktisk fodtøj og påklædning. Det er ikke nødvendigt at medbringe jakkesæt, almindelig pæn påklædning er nok – også hvis du ønsker at se en musical på Broadway.

RejsechecksDet er ikke anbefalelsesværdigt at medbringe rejsechecks, da de ikke accepteres mange steder mere. Det er ikke muligt at veksle danske kroner til dollars. Medbring dollars og kreditkort.

RejseforsikringerDet er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring.Venligst bemærk at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

RygningDet er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder i USA. Det er altså heller ikke tilladt at ryge på restauranter, i hotel-receptioner eller på værelser.

ShoppingI New York er der gode muligheder for at shoppe. Stormagasinerne Macy’s og Bloomingdales minder om vores Magasin og har alt hvad man kunne ønske sig at købe – og mere til. Priserne er væsentlig lavere end i Danmark. Er man i besiddelse af en god portion tålmodighed, så kan det slidte og roede varehus Century 21 anbefales, her er priserne generelt 30-70 % lavere end i stormagasinerne. Century ligger på Broadway/Dey Street lige over for Ground Zero. 1 times kørsel fra Manhattan venter det charmerende outlet center Woodbury.

SikkerhedI en stor by som New York City bør der udvises almindelig for-sigtighed og det anbefalses at opbevare penge og værdier i forlomme eller pengekat. Og man bør holde øje med bagage og håndbagage når der pakkes bus. Der er ingen grund til at medbringe dyre smykker.

SprogDet officielle sprog er engelsk – men den massive indvandring fra mange andre lande, gør at al verdens sprog høres overalt.

TaxiKører enten efter taximeter, eller aftalt fast pris. I New York er taxierne gule og der er ingen problemer med pirattaxi. Husk drikkepenge, ca. 20%.

TelefonDet er naturligvis muligt at ringe fra hotelværelset. Der skal dog almindeligvis betales et depositum i receptionen for at få åbnet telefonen og det er en dyr måde at ringe på. Den billigste løs-ning er at købe et telefonkort. Disse købes i kiosker og på nogle restauranter og tankstationer. På den måde kan man ringe fra en telefonboks uden brug af mønter. Der ringes op til det num-mer der står på kortet, det starter ofte med 1-800…. Tit er der en stemme der beder dig trykke et tal for engelsk eller et andet tal for spansk. Siden siger stemmen ”please enter your code”. Denne kode finder man ved at skrabe på telefonkortet, hvorved der kommer et nummer (9 digit number) frem. Derefter kan man så taste telefonnummeret. Kalde-nummeret til Danmark er 011 45 + telefonnummer.

Page 16: REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG … Nytår i New York · Godt Nytår – og velkommen til 2016. Nytårscruise er inkluderet i rejsens pris. (Rejselederen vil tage initiativ til fællesspisning

16 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - NYTÅR I NEW YORK

TidsforskelDer er 6 timers tidsforskel. Det vil sige, når klokken er 18.00 i Danmark, er den 12.00 i denne del af USA.

ToldreglerFra Danmark til USA må indføres 200 cigaretter og 1 liter spi-ritus eller 1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må indføres 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin (spiritus skal først købes på Island, af hensyn til regler om væsker i håndbagage) samt varer købt i USA til en værdi af max. 3.250,- kr. Venligst bemærk at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, plan-ter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

Trepersoners værelse Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 140 cm x 200 cm. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

ValutaEn amerikansk dollar er ca. 7 kr. (1/5 2015). Sedlerne findes i 1, 5, 10, 20, 50 og 100 dollarsedler. Alle sedlerne har samme størrelse og næsten samme farve, så pas på du ikke tager fejl. Der går 100 cent på en dollar. Mønterne findes i 1-cent (Penny), 5-cent (Nickel), 10-cent (Dime) og 25-cent (Quarter). Navnene i parentes er mønternes kælenavne, der ofte benyttes. Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til canadiske eller US dollars.

HUSKELISTEI god tid før afrejse:

• Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst, Gislev Rejser skal have kopi, ved bestilling af rejsen.

• Er rejseforsikring i orden?• Stemmer navn på rejsebevis 100% overens med navn

i pas?

I kufferten pakkes:• Lille rygsæk (kan også bruges som håndbagage)• Varme komfortable vinterstøvler/sko• Hue, halstørklæde og vanter• Vinterjakke• Lange bukser og lune trøjer• Tykke strømper• Lunt undertøj• Evt. lommekniv• Neglesaks• Toilettaske

I håndbagagen pakkes:• Kreditkort• Valuta• Pas• Forsikringspolice• Pung• Briller/solbriller• Kuglepen• Læsestof• Fotoapparat/video/mobiltelefon• Film/memory card• Oplader til foto/video/mobiltelefon• Vi anbefaler, at evt. medicin anbringes i håndbagagen.• Det er også en god idé at medbringe en kopi af recep-

ten (se i øvrigt afsnit om håndbagage).

WWW.GISLEV-REJSER.DK ● TLF. 62 29 12 10 ● LOMBJERGEVEJ 1, 5750 RINGE