14
REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Side 1 / 11 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Resume i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af en resume. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et resume. Eleverne skal: lære kendetegnene for et resume lære at udvælge de væsentligste informationer fra en tekst lære, hvordan arbejdet med at skrive et resume kan organiseres.

REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 1 / 11

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-9. klasse

Denne vejledning er en introduktion til forløbet Resume i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:

• Kom godt i gang • Faglige mål • Undersøg • Opgave • Planlæg • Skriv • Evaluer

KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af en resume. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et resume. Eleverne skal:

• lære kendetegnene for et resume • lære at udvælge de væsentligste informationer fra en tekst • lære, hvordan arbejdet med at skrive et resume kan organiseres.

Page 2: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 2 / 11

Om refererende tekster

Et kort afsnit med overskriften Om genren er en fast bestanddel af de vejledninger, som er til de forskellige forløb i iSkriv. Overskriften er her ændret til Om refererende tekster, da hverken referat eller resume kan betragtes som en genre. Men det er tekster, der har deres klare kendetegn, som gør, at de kan skelnes fra andre tekster – i hvert fald i arbejdet med at skrive dem. Teksterne har til formål at koncentrere indholdet af en tekst, en film, en tale, et møde eller andet, hvor der gives informationer. Referat og resume er helt uundværlige i undervisningssammenhæng og mange andre sammenhænge i det almindelige arbejdsliv, hvor de giver læseren mulighed for at få et hurtigt overblik over det vigtigste indhold i en oprindeligt længere tekst. Derfor er det vigtigt, at eleverne behersker at lave et referat eller resume. Noget, som de også ofte vil få brug for i deres arbejde med tværfaglige projekter m.m. Et resume har nogle kendetegn, som skal overholdes. Et resume er skrevet i 3. person, det vil sige, at alle personer omtales med han, hun og de eller ved personernes navne. Teksten er som regel i nutid. Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens struktur, men den, der skriver resumeet, kan også vælge sin egen måde at strukturere teksten på og fortælle indholdet i en anden rækkefølge end originaltekstens. Et resume er en kort tekst, der oftest er på 5-10 linjer. I et resume samles der meget information, og det sker ofte ved at lave lange sætningskonstruktioner, hvor der er indskud og tilføjelser i form af ledsætninger. Det betyder, at der bliver lange perioder ofte med kun én helsætning, hvortil der er knyttet én eller flere ledsætninger, som uddyber helsætningens indhold. Se også genreplakaten for et resume her.

UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et resume. Det er i dette forløb tre korte tekster, der omtaler indholdet i tre forskellige bøger – tekster der typisk vil være på bagsiden af bøgerne eller, som i dette tilfælde, en omtale der findes på en biblioteksside på internettet. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge teksterne ved at svare på nogle spørgsmål. De benyttede fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det

Page 3: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 3 / 11

gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om undersøgelsen og kendetegnene for et resume

Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og får sat ord på kendetegnene for et resume. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om resumeer. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen

Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Formål Resumeerne, du har læst her, er omtaler af bøger. Hvad er formålet med resumeerne?

Resumeerne virker som indholdsbeskrivelser, der kan lette læseren med at vælge eller fravælge bøger. Hvorfor er teksten forsynet med en illustration?

Illustrationen skal lette identifikationen af bøgerne, når man ser dem som papirbøger, fungere som uddybende tillæg til teksterne, virke som reklame og give læseren lyst til at læse bogen.

Page 4: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 4 / 11

Konflikten Resumeerne fortæller, hvilken konflikt bøgerne handler om, men afslører ikke slutningen. Skriv, hvad konflikten er i bøgerne.

I Cirklen er konflikten, hvilken forbindelse der er mellem 6 gymnasiepiger og en kammerats tilsyneladende selvmord. I Dødsspillet er konflikten, hvordan Kattua klarer sig i det årlige dødsspil. I Gylperen er konflikten, hvordan privatdetektiven Harry Norton og hans assistent Tippi Tulip forsøger at forhindre verdens undergang. Det er næppe nødvendigt, men tal evt. med eleverne om, at omtalerne undlader at nævne konflikternes løsninger, fordi spændingen skal bevares. Hvilke andre oplysninger er der i forbindelse med resumeerne?

I de valgte resumeer er der ud over selve resumeet kun få andre faktuelle oplysninger, nemlig titel og forfatter. Fortælleren I et resume bruger man en 3.personsfortæller. Man skriver altså ikke jeg og vi i et resume, men han, hun, de og navne på personer. Skriv eksempler fra resumeerne på, at der er brugt en 3.personsfortæller.

Dette spørgsmål skal vise eleverne, at man ikke bruger stedordene jeg, mig og vi i et resume. Man omtaler altid i 3. person, altså han, hun og de samt personernes navne. Det giver ofte problemer for eleverne, når de skal skrive et resume af en tekst, der er fortalt i 1. person. Mange vil fastholde formen og referere i 1. person, og det er vigtigt, at eleverne bliver helt på det rene med, at det skal de ikke. De skal omtale alle personer i 3. person. Tid Resumeerne er skrevet i nutid. Find eksempler, og noter dem her.

De ved ikke, hvordan de er havnet her. (fra Cirklen) 16-årige Kattua lever i en ... (fra Dødsspillet) ... der forsøger at fremmane ... (fra Gylperen)

Page 5: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 5 / 11

Forklar, hvorfor resumeerne er skrevet i nutid.

Den anvendte tid i resumeerne er historisk nutid. Historisk nutid fortæller noget, der er sket i fortiden, men som fortælles i nutid for at gøre fortællingen mere nærværende for læseren. Perioder og periodelængde Hvor mange perioder er der i hvert af de tre resumeer?

Når et resume helst ikke må være på mere end 10 linjer, vil det altid indeholde få perioder. Og sådan er det også i eksempelteksterne her. I omtalen af Cirklen, er der 3 perioder. I omtalen af Dødsspillet er der 2 perioder. I omtalen af Gylperen er der kun én periode. I et resume er der ofte lange perioder, hvor der er samlet meget information. Det gør man ved at tilføje ledsætninger til hver helsætning. Skriv et eksempel fra teksterne, der viser det, og marker ledsætningerne.

I et resume skal der samles meget information i en kort tekst, og det sker ofte ved at lave lange sætningskonstruktioner, hvor der er indskud i form af ledsætninger. Det betyder, at der bliver lange perioder ofte med kun én helsætning, hvortil der er knyttet én eller flere ledsætninger, som uddyber helsætningens indhold. Der vil også ofte blive anvendt appositioner til at detaljere indholdet. Et eksempel er i første omtale, hvor navnet Elias oplyses i en apposition. I omtalen af Cirklen består første periode af én helsætning, 2. periode af en helsætning efterfulgt af en ledsætning. 3. periode består af to helsætninger efterfulgt af en ledsætning, og i den første af de to helsætninger er appositionen Elias indskudt. I omtalen af Dødsspillet består 1. periode af en helsætning efterfulgt af to ledsætninger. I omtalen af Gylperen er der én periode, der består af en helsætning efterfulgt af to ledsætninger.

Page 6: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 6 / 11

OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen:

Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om:

• De muligheder og krav, der i hver af opgaverne.

• De kendetegn for et resume, som eleverne skal overholde.

• Hvordan eleverne skal gribe arbejdet med at lave et resume an. Tal om skrivemålene, og fortæl eleverne, at de starter med at læse originalteksten grundigt og forsøger at skabe sig et overblik over tekstens indhold. Erfaringen siger, at nogle elever kan have vanskeligt ved at finde hovedbudskabet i en tekst – altså de væsentligste oplysninger. De elever kan få hjælp ved at undersøge, hvilke svar teksten giver på spørgsmålene: hvem, hvad, hvor og hvornår. Det er ikke alle tekster alle spørgsmål kan bruges i, men ét eller flere af dem kan hjælpe eleverne til at finde det væsentlige i en tekst. Svarene skriver eleverne i stikordsform, og stikordene vil danne skelettet i deres resume. Ofte vil eleverne tage for mange stikord, så derfor skal de være kritiske og fjerne overflødige. Gør det klart for eleverne, at de skal skrive med deres egne ord og formuleringer. At skrive resume går ikke ud på at kopiere originalteksten, men at skrive sin egen nye og stærkt forkortede udgave.

Vælg én eller flere af opgaverne her: Opgave Vælg en bog, film eller et tv-program, du vil anbefale andre at se. Skriv et resume af bogen/filmen/programmet. Opgave Skriv en top 10-liste over bøger, du vil anbefale til aldersgruppen 13-16 år. Skriv et resume af et par af bøgerne, og forsyn dem evt. med foto af forsiden. Opgave Lav et tv-program for en almindelig aften. Du bestemmer selv indholdet. For hvert programpunkt skal du skrive et resume af programmets indhold.

Page 7: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 7 / 11

Et resume skal være kort, og det kan være vanskeligt at få teksten kort nok og dermed tilstrækkelig koncentreret med hensyn til informationstæthed. Derfor skal eleverne, før de er færdige, undersøge teksten for overflødige ord og som altid læse teksten kritisk igennem for evt. fejl og mulighed for forbedringer. Hvis der er elever, som har vanskeligt ved selv at strukturere deres resume, kan de måske få hjælp ved at anvende denne skriveskabelon: _________________________ begynder med ________________________________, og

fortæller ____________________________ og slutter med _____________________________.

Eksemplet herunder kan evt. bruges som model: Teksten Fjeldtur i uvejr er modelteksten til Erindring 1, som kan hentes i basen.

Forslag til resume med brug af skriveskabelon

• Forslag 1 Fjeldtur i uvejr begynder med, at en 7. klasses elev er på fjeldvandring med sine kammerater, lærere og to guider, og fortæller hvordan hun klatrer op ad en stejl fjeldside til toppen af fjeldet, hvor de overraskes af sne. Da en af guiderne forlader gruppen med en forulykket elev, sender den anden resten ud på en dødsensfarlig nedstigning. Den slutter med, at alle kommer ned, og hun har overvundet sin højdeskræk og er blevet klogere på sig selv.

• Forslag 2 – et såkaldt ensætningsresume. Fjeldtur i uvejr begynder med, at en 7. klasses elev er på fjeldvandring med sine kammerater, lærere og to guider, og fortæller hvordan hun kommer ud på en stejl klatretur og en dødsensfarlig nedstigning, og slutter med at hun har overvundet sin højdeskræk og er blevet klogere på sig selv.

Resumeet uden stilladsordene fra skriveskabelonen: Fjeldtur i uvejr En 7. klasses elev er på fjeldvandring med sine kammerater, lærere og to guider, hvor hun efter en stejl klatretur og en dødsensfarlig nedstigning overvinder sin højdeskræk og bliver klogere på sig selv.

Page 8: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 8 / 11

PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres resume, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et resume. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres resume. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt kendetegnene for et resume. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et resume til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres resume. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på.

Page 9: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 9 / 11

Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en faglig artikel her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres nyhedsartikler, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til et resume. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst.

Page 10: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 10 / 11

Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk.

Page 11: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

REFERERE

RESUME FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 11 / 11

SKRIVEMÅL – resume Skriv i 3. person – han, hun, den, det og de. Skriv i nutid. Vær objektiv. Indled med en henvisning til originalteksten. Skriv, hvad konflikten/problemet/emnet er. Skriv kun de allervæsentligste oplysninger fra teksten. Skriv evt. andre nødvendige oplysninger. Skriv få, men længere perioder. Skriv et sagligt og præcist sprog. Vær opmærksom på fyldord. Se for eksempel på hvert adjektiv og adverbium: Er de nødvendige? Skrivemål, du altid skal opfylde: Kontroller tegnsætning og retstavning.

Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Page 12: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

OPBYGNING OG KENDETEGN

• Indledesmedenhenvisningtiloriginalteksten.

• Fortæller,hvadkonflikten/problemet/emneter.

• Allervæsentligsteoplysningerfraoriginaltekstenbringes.

• Andrenødvendigeoplysninger.

• Ingengentagelser,detaljerellereksempler.

• Objektivogloyaloverfororiginal­teksten.

SPROG

• Skreveti3.person.Derbrugeshan,hun,deognavne.

• Somregelskrevetinutid.

• Bestårafganskefåperiodermedstorinformationstæthed.

RESUME

REFERERE GEnREkEnDEtEGn

DET vIGTIGSTE ER ...

Etresumeer

enstærktfork

ortetgengive

lse

afdetallervig

tigsteientek

st.

FORMÅLAtuddragedeabsolutvæsentligsteinformationerientekst,såmanhurtigtkanorienteresigomtekstensindhold.

©Alinea

Page 13: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

© Alinea

1:1r

esu

me

CirklenAf Sara B. Elfgren seks gymnasiepiger og skolens pedel mødes i en nedlagt folkepark. De ved ikke, hvordan de er havnet her. Kort forinden har en af sko-lens drenge, elias, tilsyneladende begået selvmord, og pigerne ved endnu ikke, at det har noget at gøre med deres natlige møde i det røde måneskær.

DødsspilletAf Suzanne Collins 16-årige Kattua lever i en fremtid, hvor der skal udvælges et ungt menneske, der skal kæmpe til døden mod andre udvalgte. Da Kattuas lille-søster bliver udvalgt, melder hun sig som frivillig og overtager søsterens plads i det årlige dødsspil.

GylperenAf Dennis Jürgensen Privatdetektiven Harry Norton og hans assistent Tippi Tulip hvirvles ind i en uhyggelig sag om en kult, der forsøger at fremmane et uhyre, der vil forårsage verdens undergang.

Page 14: REFERERE RESUME FORLØBSVEJLEDNINGidansk.uu.alinea.dk/.../sites/42/2015/07/Forløbsvejledning-Resume.pdf · Et resume har ikke nogen fast struktur, men følger ofte originaltekstens

Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt

Ingen eller få uvæsentlige fejl

Mindre væsentlige mangler

En del mangler Adskillige væsentlige

mangler

Minimalt acceptabelt

Uacceptabel besvarelse

KARAKTER ► 12 10 7 4 2 00/-3

VURDERING AF INDHOLD LæREREns bEmæRKningER

Besvarelsen er dækkende i for-hold til opgavens formulering

Genrekravene er opfyldt

Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt

Indholdet er relevant og tilstrækkeligt

Sproget er forståeligt – entydigt og varieret

Retstavning og tegnsætning

VURDERING AF LAYOUT/ORDEN

Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m.

Passende layout til genren – fx spalter m.m.

ELEvEns nAvn

DATO

OpgAvE

sAmLET KARAKTER

VURDERING