BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 1 / 10

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-9. klasse

VARIGHED: 6 lektioner

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.

LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.

Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iSkriv til overbygningen. Vejledningen

gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:

Kom godt i gang

Læringsmål

Undersøg

Opgave

Planlæg

Skriv

Evaluer

KOM GODT I GANG

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de

skal bruge undervejs i forløbet.

LÆRINGSMÅL

Du skal:

lære at genrekendetegnene for et personligt brev

lære at skrive et personligt brev

Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.

Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 2 / 10

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et personligt brev. Eleverne skal:

skrive modtagerrettet

tilpasse sprog og indhold efter situationen

tilpasse tonen i brevet efter modtager og situation

skrive personligt med brug af kommentarer

skrive hverdagsagtigt med brug af adverbier

opbygge et personligt brev.

Om genren

Et personligt brev er et brev, man skriver til en person, man kender mere eller mindre godt.

Man skriver for at få eller holde kontakt, og man skriver for at fortælle om noget, man har oplevet, er

optaget af eller ønsker at opnå.

Et personligt brev er skrevet af en tydelig jegfortæller med brug af personlige kommentarer til det skrevne

og brug af hverdagssprog.

I et personligt brev skal indhold og sprog være tilpasset modtager og situation.

Se også genreplakaten for et personligt brev her.

UNDERSØG

Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et personligt brev. Den skal

eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for

genren. Se eksempelteksten her.

Eleverne skal på egen hånd dykke ned i det personlige brev og undersøge tekstens opbygning, sprog,

hensigt og særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der

sætter struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får trukket genrekendetegnene frem.

Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem.

Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.

Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan

dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det

gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele

med.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 3 / 10

Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også

mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå

af opsamlingen.

Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og

genren.

Samtalen om teksten og genren

Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i

grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for et personligt brev. Elevernes

undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller

have den fremme på skærmen under samtalen.

De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er herunder kommenteret med svarmuligheder og

uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:

SIDE 2

Opsætning – layout

Spørgsmålene på denne side sætter fokus på de formelle krav til opsætning af et personligt brev.

Hvor og hvornår er brevet skrevet?

Et personligt brev oplyser, hvor brevet er skrevet og hvornår. Oplysningerne vil normalt være placeret i

øverste højre side på den første side. Dette brev er skrevet i Gudhjem, og det er skrevet den 20. marts

2014.

Hvilken hilsen indledes brevet med?

Et brev indledes med en hilsen til modtageren. Ordlyden af denne hilsen afhænger af, hvordan forholdet er

mellem afsender og modtager. I dette brev, hvor der er en nær forbindelse mellem afsender og modtager,

indledes med: Hej søde mormor.

Hvilken hilsen afsluttes brevet med?

Brevet sluttes af med en afsluttende hilsen fra afsenderen. I dette brev er det: Mange knus og kram, din

Cecilie

Hvor er de forskellige dele placeret i brevet?

I øverste højre hjørne af brevet skal der stå, hvor og hvornår brevet er skrevet. Den indledende hilsen

skrives på første linje med start ved venstre margen, og den afsluttende hilsen skrives på sidste linje med

start ved venstre margen eller i højre side af brevet.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 4 / 10

SIDE 3

Afsender og modtager – formål

Hvem er afsender af teksten?

Brevets afsender er Cecilie, som er teenager og barnebarn af modtageren.

Hvem er modtager af teksten?

Cecilies mormor.

Hvad er afsenderens formål med at skrive brevet?

Hun vil have råd og trøst af sin mormor og have mormoren til at ringe. Hun håber også, at det vil hjælpe

hende at få sat ord på det, der er sket, ved at skrive det ned.

SIDE 4

Brevets tone

Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsender og modtager kender hinanden godt.

At forholdet mellem Cecilie og hendes mormor er tæt, kommer til udtryk i formuleringer som:

søde mormor

Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en

kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte!

Du fik selvfølgelig ret!

Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knytte sig til én bedsteveninde?

Mange knus og kram, din Cecilie.

Hvordan er tonen i teksten?

Tonen er i hele teksten varm og kærlig og i slutningen desuden trist/modløs.

SIDE 5

Meddelelsen

Skriv kort, hvad meddelelsen i brevet er.

Cecilie vil fortælle, at hjerteveninden har droppet hende til fordel for en anden pige, og at hun vil søge råd

og trøst hos sin mormor.

Indholdet kort fortalt i punkter:

Klara kom ikke som aftalt – svarer ikke på sms’er – cykler over til Klara – nervøs, da Klara ikke er hjemme –

tager tidligt i skole – ser Klara og Tanja – de hvisker og griner – Cecilie forstår – vil styrte væk – klokken

ringer – klarer timerne og frikvartererne – styrter hjem og græder – skriver brevet

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 5 / 10

SIDE 6

Kommentar

Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsenderen kommenterer begivenhederne ved fx at:

forklare

Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket.

Hende med det sorte tøj og alle piercingerne.

komme med tilføjelser

Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentlig godt inderst inde, men Klara og

jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden.

henvende sig direkte til modtageren

Du fik selvfølgelig ret.

Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe?

udtrykke meninger og reaktioner

Sådan er det desværre ikke, men måske kan det hjælpe at få ordene sat ned på papir.

At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikke kunnet forestille mig selv i min

vildeste fantasi.

At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om

hende.

I brevet er der flere personlige kommentarer. Herover er vist nogle eksempler.

SIDE 7

Sproget

Giv eksempler på, at afsenderen har gjort teksten levende og personlig ved at anvende adverbier og

andre ord og udtryk.

Eksempler på ord og udtryk, der gør sproget personligt, levende og hverdagsagtigt:

adverbier: desværre, selvfølgelig, egentlig, jo, heldigvis, simpelthen, forhåbentlig

andre ord og udtryk: i min vildeste fantasi, aldrig i livet, som sædvanlig

sammenligninger: som i en døs, som en ond drøm

talemåder: få styr på mig selv, ikke have den sejr

Skriv eksempler fra teksten, der viser, at sproget og tonen er afpasset efter modtageren og situationen.

De kærlige ord i begyndelsen og slutningen af brevet anslår tonen: søde mormor, mange knus og kram, din

Cecilie.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 6 / 10

Denne sætning og flere andre udtrykker det tætte forhold imellem Cecilie og hendes mormor:

Hvor ville jeg ønske, at du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en

kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer.

De følgende sætninger anslår en lidt anden mere modløs og trist tone:

Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du er hjemme i

weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe?

Flere steder i brevet giver hun udtryk for de følelser, som situationen har affødt, fx

Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrte ud ad døren og cykle hjem. Klokken reddede mig

heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen!

SIDE 8

Slutning

Hvordan slutter brevet?

Brevet afrundes med en slags konklusion på, hvordan hun har det nu, og et spørgsmål til mormoren.

Er det en god slutning? Begrund dit svar.

Eleverne skal give deres bud på, om det er en god slutning.

Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver et

personligt brev. Brug evt. genreplakaten for et personligt brev. Se den her.

OPGAVE

Sådan lyder opgaven i elevsitet:

Vælg en begivenhed, som har fundet sted i nærheden af, hvor du bor. Begivenheden skal være

sket inden for de seneste 3 måneder.

Forestil dig, at du har overværet begivenheden eller på anden måde været tæt på den.

Skriv et personligt brev til en ven, som bor et andet sted i Danmark, og fortæl om begivenheden.

Du kan bruge den lokale avis’ hjemmeside til at finde oplysninger eller et andet nyhedsmedie på

nettet, fx dr.dk. Vælg Få hele nyhedsoverblikket, klik derefter på Regionalt, så kan du finde

nyheder fra din region.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 7 / 10

Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:

Hvad er emnet?

En begivenhed fra nærmiljøet sket inden for de seneste 3 mdr.

Hvad er skriverrollen?

At skrive som en jegfortæller, der selv har overværet begivenheden eller været tæt på. Når der i

opgaven er brugt formuleringen ”du”, skal eleven være opmærksom på, at der menes eleven, og det

betyder, at eleven ikke skal udgive sig for en person med helt andre data end elevens, fx gøre sig

meget ældre eller yngre.

Hvem er modtageren?

En jævnaldrende ven, der bor et andet sted i Danmark.

Hvilken genre skal der skrives i?

Et personligt brev.

Hvor skal der findes begivenheder?

I lokalaviser eller på nettet. Tal om, hvilke begivenheder der kan skrives om, fx en ulykke, et

overfald, en sportsbegivenhed, en koncert, et kongeligt besøg, en udstilling osv.

Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive et personligt

brev. Da opgaven er meget bred, burde alle kunne skrive et personligt brev ud fra den.

PLANLÆG

Inden eleverne går i gang med at skrive deres brev, skal de planlægge det.

Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:

A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten

stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et personligt brev.

Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres brev.

Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for,

at de får opfyldt genrekendetegnene for et personligt brev.

Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til

egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.

Planlægningsassistenten er en del af forløbet, så eleverne, der vælger assistenten, skal blot trykke ”Næste”.

B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i

stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et personligt brev og evt. tidslinjen eller tankekortet til at

planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.

Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 8 / 10

SKRIV

Eleverne er nu klar til at skrive deres brev. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.

1) Åbn skrivemål

Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene

er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare

en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.

Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved

siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.

Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene

og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.

Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder

på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med

eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal

sættes særligt fokus på.

Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et

personligt brev her.

2) Åbn skriveprogram

Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.

Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.

Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres brev, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning

og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og

varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne

fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.

3) Se guide til layout

Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Ved de fleste genrer bør eleverne først layoute

teksten, når den er skrevet, men et personligt brev er normalt så layoutmæssigt overskueligt, at de fleste

elever vil layoute sammen med skriveprocessen. Men under alle omstændigheder skal eleverne gå layoutet

efter, før brevet kan betragtes som færdigt. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så

layoutet passer til genren. Se layoutplakat her.

4) Upload din tekst

Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload

sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har

læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de huske først at

gemme ændringerne lokalt, og dernæst skal de uploade den nye version af teksten. Elever, der har behov

for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden.

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 9 / 10

EVALUER

Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres

tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne

gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan

have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at

evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere

klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.

Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu

lægge sidste hånd på sin tekst.

Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.

LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE

Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem er

der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.

I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en

samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og

hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale

er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdigt. Til

hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle

opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold.

Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge

at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk.

SPROGKASSEN

Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om Personligt brev:

Modtagerrettet kommunikation (dele af forløbet).

BERETTE

PERSONLIGT BREV FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 10 / 10

SKRIVEMÅL – personligt brev

Skriv sted og dato.

Start med en hilsen til modtageren.

Tilpas tonen til modtageren.

Skriv i jegform.

Skriv formålet med brevet.

Skriv oplysningerne/selve meddelelsen i dit brev i en logisk rækkefølge.

Kommenter det, du fortæller.

Brug adverbier og andre ord og udtryk til at gøre sproget levende og personligt.

Rund teksten af.

Slut af med en hilsen fra afsenderen.

Skrivemål, du altid skal opfylde:

Del teksten i passende afsnit.

Varier dit ordvalg.

Varier din sætningsopbygning.

Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

© A

linea

1:2PERSONLIGT BREV

Gudhjem 20. marts 2014

Hej søde mormor

Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din ­gamle­­flyder­med­en­kop­af­din­hjemme­lavede chokolade i hånden og høre dine kloge ­kommentarer­og­få­lettet­mit­hjerte!­Sådan­er­det­desværre­ikke,­men­måske­kan­det­hjælpe­at­få­ordene­sat­ned­på­papir.

Du­fik­selvfølgelig­ret.­Hvor­mange­gange­har­du­ikke­fortalt­mig,­hvor­dumt­det­er­kun­at­knytte­sig til én bedsteveninde? Det, der skete i dag, viser­det­alt­for­tydeligt.­Det­vidste­jeg­­egentlig­godt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. At det skulle ændre sig fra­den­ene­dag­til­den­anden,­har­jeg­ikke­kunnet­forestille­mig­selv­i­min­­vildeste­fantasi.

Som­sædvanlig­skulle­Klara­og­jeg­være­­sammen­i­går­efter­skole­hjemme­hos­mig,­men­hun­­dukkede­ikke­op.­Hun­svarede­heller­ikke­på­alle­de­sms’er,­jeg­sendte­hende­i­­løbet­af­efter­middagen.­Da­jeg­ikke­kunne­få­fat­i­hende­på­mobilen,­blev­jeg­nervøs,­for­at­der­var­sket­hende­noget,­så­jeg­cyklede­over­til­hende­og­ringede­på­døren,­men­der­var­­ingen­hjemme.­Mens­jeg­cyklede­hjem­igen,­tumlede­tankerne­om­hvilke­ulykker,­der­kunne­være­sket­­hende,­rundt­i­hovedet­på­mig.­At­hun­skulle­have­droppet­mig­til­fordel­for­en­anden­veninde,­ville jeg aldrig i livet have troet om hende.

© A

linea

2:2PERSONLIGT BREV

I­morges­tog­jeg­tidligere­på­skolen­end­ sædvanlig. Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket. Jo, hun var­der.­Så­snart­jeg­kom­ind­på­gangen,­fik­jeg­øje­på­hende.­Hun­stod­sammen­med­Vera,­den­nye­pige,­som­jeg­har­fortalt­dig­om.­Hende­med­det­sorte­tøj­og­alle­piercingerne.­De­stod­med­ hovederne helt tæt sammen og grinede. I det øjeblik­gik­det­op­for­mig,­hvad­det­­handlede­op.­Klara­havde­­fundet­en­ny­veninde,­og­nu­ville hun ikke længere være sammen med mig. Da­jeg­nærmede­mig,­vendte­de­bare­ryggen­til­mig og hviskede noget til hinanden. Jeg blev helt­kold­indeni­og­havde­kun­lyst­til­at­­styrte­ud­af­døren­og­cykle­hjem.­­Klokken­reddede­mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se­mig­bryde­sammen!­Da­alle­gik­mod­klasse­værelset,­fik­jeg­styr­på­mig­selv­og­gik­som­i­en døs med strømmen ind til time. Hele dagen var som en ond drøm. Timerne sneglede sig af­sted,­og­frikvartererne­var­endnu­værre.­Så­snart­klokken­ringede­ud­efter­sidste­time,­­styrtede­jeg­bare­hjem­og­smed­mig­på­sengen.­

Nu­har­jeg­snart­ikke­flere­tårer­tilbage.­Jeg­ved­simpelt­hen­ikke,­hvad­jeg­skal­gøre.­Hvis­du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne komme over til dig. Gider du ringe?

Hav­det­godt,­til­vi­forhåbentlig­ses­i­ weekenden.

Mange knus og kramdin Cecilie

© A

linea

OPBYGNING OG KENDETEGN

Et personligt brev vil ofte bestå af følgende dele:

• Angivelseafstedogtid, fx Sorø den 12.10.2014

• Hilsentilmodtageren, fx Kære faster Susan, Hej Sofie

• Selveberetningen–detafsendervilfortællemodtageren.

• Enafsluttendehilsenfraafsenderenogenunderskrift,

fx Med venlig hilsen Magnus, Knus fra Vera

SPROG

• Jegfortæller.

• Vihørerjegpersonenstankeromogkommentarertildetfortalte.

• Sprogogtoneerafpasseteftersituationenogmodtageren.

• Mangeadverbier/biord,dergørtekstenlevendeogpersonlig,

fx jo, bare, faktisk, forhåbentlig.

BERETTE GENREKENDETEGN

PERSONLIGTBREV

KÆRE DU …Et personligt brev er et brev til en bestemtmodtager,somermereellermindrekendtafafsenderen.

FORMÅL

Afsenderenskriv

er

foratfåellerho

lde

kontaktogfora

t

fortælleomnog

et,

han/hunharople

vet,

er optaget af eller

ønskeratopnå.

© A

linea

GENRE OG LAYOUTDu skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren.

peRSonligt BRev goDE råD til l ayo u t

© A

linea

2:2

personligt brevI­morges­tog­jeg­tidligere­på­skolen­end­

sædvanlig. Jeg håbede, at Klara ville være der,

så jeg kunne høre, hvad der var sket. Jo, hun

var­der.­Så­snart­jeg­kom­ind­på­gangen,­fik­jeg­

øje­på­hende.­Hun­stod­sammen­med­Vera,­den­

nye­pige,­som­jeg­har­fortalt­dig­om.­Hende­med­

det­sorte­tøj­og­alle­piercingerne.­De­stod­med­

hovederne helt tæt sammen og grinede. I det

øjeblik­gik­det­op­for­mig,­hvad­det­­handlede­

op.­Klara­havde­­fundet­en­ny­veninde,­og­nu­

ville hun ikke længere være sammen med mig.

Da­jeg­nærmede­mig,­vendte­de­bare­ryggen­til­

mig og hviskede noget til hinanden. Jeg blev

helt­kold­indeni­og­havde­kun­lyst­til­at­­styrte­

ud­af­døren­og­cykle­hjem.­­Klokken­reddede­

mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at

se­mig­bryde­sammen!­Da­alle­gik­mod­klasse­

værelset,­fik­jeg­styr­på­mig­selv­og­gik­som­i­

en døs med strømmen ind til time. Hele dagen

var som en ond drøm. Timerne sneglede sig

af­sted,­og­frikvartererne­var­endnu­værre.­Så­

snart­klokken­ringede­ud­efter­sidste­time,­

­styrtede­jeg­bare­hjem­og­smed­mig­på­sengen.­

Nu­har­jeg­snart­ikke­flere­tårer­tilbage.­Jeg­

ved­simpelt­hen­ikke,­hvad­jeg­skal­gøre.­Hvis­

du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne

komme over til dig. Gider du ringe?Hav­det­godt,­til­vi­forhåbentlig­ses­i­

weekenden.Mange knus og kramdin Cecilie

© A

linea

1:2

personligt brev

Gudhjem 20. marts 2014

Hej søde mormor

Hvor ville jeg ønsk

e, du boede lige i nærheden,

så jeg kunne krølle mig sammen i din

­gamle­­flyder­med­en­kop­af­din­hjemme­

lavede chokolade i hånden og høre dine kloge

­kommentarer­og­få­lette

t­mit­hjerte!­Sådan­er­

det­desværre­ikke,­men­måske­kan­det­hjælpe­

at­få­ordene­sat­ned­på­papir.

Du­fik­selvfølgelig­ret.­Hv

or­mange­gange­har­du­

ikke­fortalt­mig,­hvor­d

umt­det­er­kun­at­knytte­

sig til én bedstevenind

e? Det, der skete i dag,

viser­det­alt­for­tydeligt.­Det

­vidste­jeg­­egentlig­

godt inderst inde, men Klara og jeg ha

r jo

været veninder, siden vi var

helt små, og vi har

delt alt med hinanden. At det skulle ændre sig

fra­den­ene­dag­til­den­anden,­har­jeg­ikke­

kunnet­forestille­mig­selv­i­

min­­vildeste­fantasi.

Som­sædvanlig­skulle­Klara­og­jeg­væ

re­­sammen­

i­går­efter­skole­hjemme­hos­mig,­men­hun­

­dukkede­ikke­op.­Hun­svarede­heller­i

kke­på­

alle­de­sms’er,­jeg­sendte­hende­i­­løbet­

af­efter­

middagen.­Da­jeg­ikke­kunne­få­fat­i

­hende­

på­mobilen,­blev­jeg­nervøs,­for

­at­der­var­sket­

hende­noget,­så­jeg­cyklede­over­til­he

nde­og­

ringede­på­døren,­men­der­var­­ingen­hjemme.­

Mens­jeg­cyklede­hjem­igen,­tum

lede­tankerne­

om­hvilke­ulykker,­der­kunne­være­sket­­hende,­

rundt­i­hovedet­på­mig.­At­hun­skulle­have

­

droppet­mig­til­for

del­for­en­anden­veninde,­

ville jeg aldrig i live

t have troet om hende.

SKRIFTTYPEFx times New roman eller garamondEvt. font, der ligner håndskrift – vælg en, der er let at læse

INDHOLDETSelve brevet Deles evt. i afsnit

STED OG DATOØverst i højre hjørne

INDLEDENDE HILSENi venstre side på en linje for sig

AFSLUTTENDE HILSENEfter selve brevet på en linje for sig

SKRIFTSTØRRELSE12 punkt, normal

LINJEAFSTAND1 eller 1,15

MARGENlige venstremargenHarmonisk højremargen

NYT AFSNITSpring en linje over eller begynd på en ny linje med et indryk på 0,5 cm

Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt

Ingen eller få uvæsentlige fejl

Mindre væsentlige mangler

En del mangler Adskillige væsentlige

mangler

Minimalt acceptabelt

Uacceptabel besvarelse

KARAKTER ► 12 10 7 4 2 00/-3

VURDERING AF INDHOLD LæREREns bEmæRKningER

Besvarelsen er dækkende i for-hold til opgavens formulering

Genrekravene er opfyldt

Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt

Indholdet er relevant og tilstrækkeligt

Sproget er forståeligt – entydigt og varieret

Retstavning og tegnsætning

VURDERING AF LAYOUT/ORDEN

Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m.

Passende layout til genren – fx spalter m.m.

ELEvEns nAvn

DATO

OpgAvE

sAmLET KARAKTER

VURDERING

Personligt brev

Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)

Kompetenceområde Kompetencemål Faser

1.Eleven kan kildekritisk vurdere bruger-

og ekspertproduceret indhold

Eleven har viden om afsenderforhold

og genrer på internettet

Eleven kan vurdere tekstens

afsender og målgruppe

Eleven har viden om afsenderforhold

og målgruppe

Eleven kan variere læsehastighed

bevidst efter læseformål og

ordkendskab i teksten

Eleven har viden om sammenhæng

mellem ordgenkendelse og

læsehastighed

Eleven kan vurdere tekstens

sproglige virkemidler

Eleven har viden om sproglige

virkemidler

Eleven kan sammenfatte

informationer fra forskellige

elementer i teksten

Eleven har viden om tekstelementers

opbygning og funktion

Eleven kan sætte tekster ind i

sammenhæng

Eleven har viden om sammenhæng

mellem tekst og kontekst

2.Eleven kan planlægge og gennemføre

faser i informationssøgning

Eleven har viden om faser i

informationssøgning

Eleven kan skaffe sig overblik over

multimodale teksters opbygning

Eleven har viden om genretræk og

multimodalitet

Eleven kan læse komplekse danske

og lånte ord hurtigt og sikkert

Eleven har viden om morfemer i

låneord

Eleven kan vurdere betydningen af

ord og begreber i relation til

tekstens oprindelse

Eleven har viden om sociolekter og

formelt sprog

Eleven kan sammenfatte

informationer fra flere tekster

Eleven har viden om metoder til

sammenstilling af informationer fra

flere tekster

Eleven kan diskutere mulige udfald af

situationer beskrevet i tekster

Eleven har viden om metoder til

opstilling af scenarier

3.Eleven kan gennemføre målrettet og

kritisk informationssøgning

Eleven har viden om kildekritisk

søgning

Eleven kan afgøre, hvordan en tekst

skal læses

Eleven har viden om

førlæsestrategier

Eleven kan læse komplekse tekster

hurtigt og sikkert

Eleven har viden om stavemåde og

betydning af ord i alle tekster

Eleven kan anvende ord og udtryks

betydning til at forstå komplekse

tekster

Eleven har viden om ordvalgets

betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster

Eleven har viden om metoder til

vurdering af teksters formål og

perspektiv

Eleven kan kritisk vurdere teksters

udsagn på baggrund af kontekst

Eleven har viden om metoder til

systematisk undersøgelse af

tekster

1.Eleven kan selvstændigt formulere en

afgrænset opgave

Eleven har viden om opgave- og

problemformulering

Eleven kan indsamle oplysninger og

disponere indholdet

Eleven har viden om spørgeteknikker

og observationsmetoder

Eleven kan udarbejde opinions- og

ekspressive tekster

Eleven har viden om argumenterende

og reflekterende fremstillingsformer

Eleven kan respondere på forskellige

fremstillingsformer

Eleven har viden om

fremstillingsformer

Eleven kan registrere og korrigere egne

og andres fejl

Eleven har viden om sproglig

korrekthed

Eleven kan layoute tekster, så det

fremmer kommunikationen

Eleven har viden om

formidlingsformer

2.Eleven kan organisere samarbejde om

fremstilling

Eleven har viden om

produktionsplanlægning, roller,

faser, ressourcer, opgavetyper og

deadlines

Eleven kan forberede større

multimodale produktioner

Eleven har viden om research,

optagelse og skitser

Eleven kan fremstille større

multimodale produktioner

Eleven har viden om virkemidler, grafisk

design og efterproduktion

Eleven kan respondere på sproglig

stilEleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout

Eleven har viden om metoder til layout

af forskellige genrer

Eleven kan lancere større multimodale

produktionerEleven har viden om PR og lancering

3.Eleven kan tilrettelægge proces fra ide

til færdigt produkt

Eleven har viden om komplekse

fremstillingsprocesser

Eleven kan disponere og layoute stof

så det fremmer hensigten med

produktet

Eleven har viden om målrettede

dispositions- og formidlingsmetoder

Eleven kan fremstille

sammenhængende tekster i

forskellige genrer og stilarter

Eleven har viden om varierede

udtryksformer målrettet forskellige

målgrupper

Eleven kan respondere på forholdet

mellem produktion og genreEleven har viden om genretræk

Eleven kan fremstille tekster med

korrekt grammatik og layout

Eleven har viden om korrekt

grammatik, stavning, tegnsætning og

layout

Eleven kan opstille mål for nye

fremstillingsprocesser

Eleven har viden om

evalueringsmetoder

1.Eleven kan formulere egne oplevelser

og sansninger i æstetisk sprog

Eleven har viden om æstetisk

sprogbrug

Eleven kan undersøge samspillet

mellem genre, sprog, indhold og

virkelighed

Eleven har viden om genrer, sprog,

symbolik, forfatter, værk og

fortæller

Eleven kan fortolke egne og andres

fremstillinger af identitet i tekster

Eleven har viden om

identitetsfremstillingerEleven kan vurdere teksters form

Eleven har viden om

vurderingskriterier vedrørende form

Eleven kan sætte teksten i relation til

aktuelle problemstillinger

Eleven har viden om metoder til at

sætte tekster i relation til aktuelle

problemstillinger

2.Eleven kan følge forløb og

komposition i komplekse tekster

Eleven har viden om komplekse

fortællestrukturer og kompositioner

Eleven kan undersøge teksters

flertydighed

Eleven har viden om

fortællerpålidelighed og

betydningslag i teksten

Eleven kan foretage flertydige

fortolkninger

Eleven har viden om metoder til

fortolkning

Eleven kan diskutere forskellige

fortolkninger af en tekst

Eleven har viden om forskellige

læserpositioner

Eleven kan sætte tekster i perspektiv til

litterær og kulturel tradition og udvikling

gennem litteraturhistorisk læsning og

Dansk litteraturs kanon

Eleven har viden om kulturelle og

litterære perioder og Dansk litteraturs

kanon

3.

Eleven kan reflekteret indleve sig i

tekstens univers som grundlag for

fortolkning

Eleven har viden om

fortolkningsorienterede

læsestrategier

Eleven kan gennemføre en målrettet

analyse af en tekst

Eleven har viden om analysemetoder

og forståelsesstrategier

Eleven kan diskutere bud på et eller

flere samlede udsagn på baggrund af

undersøgelsen

Eleven har viden om metoder til

sammenstilling af undersøgelsens

elementer

Eleven kan vurdere teksters udsagn

og kvalitet

Eleven har viden om

vurderingsmetoder vedrørende

teksters kvalitet

Eleven kan sætte tekster i relation til

mulige fremtidsperspektiver

Eleven har viden om metoder til at

sætte tekster i relation til mulige

fremtidsperspektiver

1. Eleven kan argumentere og informereEleven har viden om argumentations-

og informationsformer

Eleven kan bruge kroppen som

udtryk

Eleven har viden om krop og

identitet

Eleven kan diskutere etiske

spørgsmål vedrørende

kommunikation på internettet

Eleven har viden om

kommunikationsetik

Eleven kan kommunikere med

nordmænd og svenskere

Eleven har viden om norsk og svensk

i letforståelig form

Eleven kan iagttage udtryk for

holdninger i sprogEleven har viden om sproglig modalitet

2. Eleven kan analysere samtaler

Eleven har viden om retoriske

virkemidler, talehandlinger og

positionering

Eleven kan bruge kropssprog og

stemme tilpasset

kommunikationssituationen

Eleven har viden om kropslige og

retoriske virkemidler

Eleven kan vælge digitale teknologier

i forhold til situationen

Eleven har viden om digitale

teknologiers

kommunikationsmuligheder

Eleven kan begå sig bevidst i

sprogligt komplekse situationer

Eleven har viden om sproglige

normer og omgangsformer i

forskellige situationer

Eleven kan iagttage, hvordan vi danner

forestillinger om verden med ord og

sprog

Eleven har viden om nuancer i sproget

og sprogets virkning

3Eleven kan deltage aktivt, åbent og

analytisk i dialog

Eleven har viden om demokratisk

dialog

Eleven kan analysere eget og andres

kropssprog

Eleven har viden om sammenhæng

mellem situation, kultur og

kropssprog

Eleven kan diskutere betydningen af

digitale kommunikationsteknologier

for eget liv og fællesskab

Eleven har viden om sammenhængen

mellem digitale teknologier og

kommunikation

Eleven kan kommunikere aktivt i

forskellige sproglige og kulturelle

situationer i en globaliseret verden

Eleven har viden om sammenhæng

mellem situation, kultur og sprog

Eleven kan karakterisere og diskutere

sprog i forskellige situationer

Eleven har viden om sprog og

sprogbrug, sprogets variation og

forskellige funktioner

© Alinea 2015, iDansk Udskoling

Perspektivering

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til

kultur, identitet og sprog

gennem systematisk

undersøgelse og diskussion

af litteratur og andre

æstetiske tekster

Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering

Læsning

Eleven kan styre og regulere

sin læseproces og diskutere

teksters betydning i deres

kontekst

Finde tekst Forberedelse Afkodning

Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensmål

Kommunikation

Eleven kan deltage

reflekteret i kommunikation

i komplekse formelle og

sociale situationer

Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed

Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig

forståeligt, klart og varieret i

skrift, tale, lyd og billede i en

form, der passer til genre og

situation

Planlægning

iSkriv.dk:Personligtbrev 

1                            © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling 

Færdigheds‐ogvidensmål 

Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære

Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter.  

Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. 

Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 

 

Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et personligt brev. 

 

Eleven skal læse og efterfølgende undersøge et personligt brev med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 

1  Eleven undersøger og finder genretræk i brevet.   2  Eleven undersøger og finder genretræk i brevet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål.   3  Eleven undersøger og finder genretræk i brevet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx de formelle krav til opsætningen af et brev og tilpasning af indhold og sprog efter modtageren.            

iSkriv.dk:Personligtbrev 

2                            © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling 

Færdigheds‐ogvidensmål Læringsmål 

Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære

Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter.  

Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. 

Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 

 

Eleven skal lære at planlægge og skrive et personligt brev.  

Eleven planlægger et personligt brev ved hjælp af planlægningsassistenten.  Eleven skriver et personligt brev med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene.  Eleven layouter sin tekst ved hjælp af layoutguiden og evaluerer den til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 

1  Eleven indleder med en personlig hilsen til modtageren og slutter af med en hilsen fra afsenderen. Eleven anvender jegform og skriver meddelelserne i brevet i en logisk rækkefølge.  2  Eleven indleder og slutter af med en hilsen. Eleven anvender jegform og skriver meddelelserne i brevet i en logisk rækkefølge. Eleven opstiller brevet efter de formelle krav og tilpasser sprog og indhold efter modtageren.  3  Eleven skriver et brev, hvor sprog og indhold er tilpasset til modtageren og de formelle krav til genren er overholdt. Eleven skriver personligt med brug af kommentarer og mange adverbier, jo, bare, faktisk …