Redegørelse om

undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse

den 19. november 2019

Rigspolitiet den 28. januar 2020

Side 1

Indhold

1. Indledning .........................................................................................................2

2. Resumé, konklusion og læringspunkter ............................................................4

2.1. Resumé ..........................................................................................................4

2.2. Konklusion ....................................................................................................5

2.3. Læringspunkter .............................................................................................8

3. Hændelsesforløb .............................................................................................11

3.1 Sagens person – før og efter anholdelse .......................................................11

3.2 Anbringelser under varetægtsfængslingen ...................................................13

3.3 Undvigelsen .................................................................................................18

3.4 Eftersøgningen .............................................................................................20

4. Regler og procedurer ......................................................................................23

4.1 Politiets sikkerhedsvurdering .......................................................................23

4.2 Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering ...........................25

4.3 Følgesedler til arresten .................................................................................26

4.4 Varetægtsfængsling uden for arresthus ........................................................27

4.5 Fordeling af retspsykiatriske patienter .........................................................29

4.6 Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien – indretning og sikkerhed .......30

4.7 Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol ......................................31

4.8 Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse ..............................................32

4.9 Besøg til surrogatfængslede arrestanter .......................................................33

Bilag 1 ....................................................................................................................36

Side 2

1. Indledning

Justitsministeriet har ved mail af 20. november 2019 anmodet Rigspolitiet, Rigsadvokaten

og Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udarbejde en samlet redegørelse vedrørende

en undvigelse fra Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling SL10, den 19. no-

vember 2019. Justitsministeriet har anført følgende:

”Redegørelsen skal indeholde oplysninger om baggrunden for varetægtsfængslingen samt

en beskrivelse af hændelsesforløbet under undvigelsen. I den forbindelse ønskes bl.a. føl-

gende punkter belyst:

Sikkerhedsvurderingen, herunder hvorvidt den undvegne arrestant var flugttruet.

Grundlaget for varetægtsfængslingen, herunder hvilke overvejelser der var gjort i

forhold til besøgs- og brevkontrol.

Regler for og situationen omkring sikkerhed/bevogtning på psykiatriske afdelin-

ger.

Hvordan det er lykkes at få skydevåben med ind på den pågældende institution.

De nærmere omstændigheder omkring flugten.

Redegørelsen skal tillige indeholde en beskrivelse af hændelsesforløbet efter undvigelsen,

herunder myndighedernes bestræbelser på at finde den undvegne arrestant.

Det bemærkes, at redegørelsen ikke nødvendigvis skal begrænses til ovenstående oplys-

ninger.

Der bedes udarbejdet en samlet redegørelse.

Øvrige relevante myndigheder, herunder Region Sjælland, bedes inddraget i forbindelse

med udarbejdelse af redegørelsen i relevant omfang.”

Ved mail af 21. november 2019 har Justitsministeriet præciseret, ”at der i forhold til be-

skrivelsen af hændelsesforløbet efter flugten bl.a. bedes redegjort for, hvordan grænsekon-

trollen blev indtænkt i forbindelse hermed.”

Justitsministeriet har endvidere ved brev af 27. november 2019 anmodet om, at Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen i fællesskab udarbejder en hand-

lingsplan for at imødegå udfordringer med fangeflugter. Denne redegørelse omfatter ikke

en handlingsplan, men opsummerer i relevant omfang overordnede læringspunkter og an-

befalinger til en kommende handlingsplan.

Redegørelsen er opbygget således, at der i afsnit 2 foretages en opsummering af sagen med

henvisning til en mere detaljeret beskrivelse i de efterfølgende afsnit. Derudover indeholder

afsnittet en samlet konklusion og de læringspunkter, som bl.a. vil indgå ved udarbejdelse

af den kommende handlingsplan for forebyggelse af fangeflugter.

Side 3

Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af sagens person, herunder de nærmere omstændigheder

i forbindelse med dennes anholdelse og varetægtsfængsling, anbringelser under varetægts-

fængslingen, undvigelsen og den efterfølgende eftersøgning.

I afsnit 4 redegøres der nærmere for lovregler, interne regler og procedurer hos myndighe-

derne. Afsnittet indeholder også en nærmere beskrivelse af Psykiatrisygehus Slagelse.

Dette er en fælles redegørelsen, der bygger på skriftlige bidrag samt møder med Rigsadvo-

katen, kriminalforsorgen, Københavns Politi, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi,

Syd- og Sønderjyllands Politi samt Region Sjælland. I forhold til Region Sjælland bemær-

kes det, at oplysninger om hændelsesforløb, beskrivelser af Psykiatrisygehuset, retnings-

linjer for besøg i psykiatrien mv. er baseret på samtaler og interview samt efterfølgende

referater udarbejdet af Rigspolitiet.

Redegørelsen er udarbejdet til brug for offentliggørelse. Det indebærer, at redegørelsen

ikke indeholder oplysninger, som kan skade de involverede myndigheders muligheder for

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lig-

nende og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.

Side 4

2. Resumé, konklusion og læringspunkter

2.1. Resumé

Sagens person, en nu 24-årig mand (herefter HDS), blev den 24. oktober 2018 fængslet in

absentia i forbindelse med en sag om overfald begået i en frisørsalon på Nørrebrogade i

København den 16. september 2018 i forening med en række andre personer. I forlængelse

af varetægtsfængslingen in absentia blev HDS efterlyst internationalt og var fortsat efterlyst

ved anholdelsen, der skete den 10. oktober 2019.

På følgesedlen til arresten før grundlovsforhøret angav Københavns Politi, at HDS mulig-

vis var undvigelsestruet, ligesom det i bemærkningsfeltet blev anført ”politiet kører ham

selv i dommervagten – bandeleder af NNV.” Københavns Politi har i forbindelse med re-

degørelsen oplyst: ”At sikkerhedsvurderingen byggede på den verserende konflikt mellem

to bandegrupperinger, som HDS er en del af. Det var således Københavns Politis vurdering,

at HDS´ venner og fjender var bekendt med anholdelsen, og flugtrisikoen og truslen mod

ham ved transport derfor var særlig høj.”

Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2019 af Københavns Byret blev HDS i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (unddragelsesrisiko) og nr. 2 (gentagelsesrisiko) vare-

tægtsfængslet til den 7. november 2019 som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245,

i forbindelse med det ovenfor nævnte overfald i en frisørsalon. Der blev ikke iværksat

besøgs- og brevkontrol efter grundlovsforhøret, idet politi og anklagemyndighed vurderede

at der ikke var grundlag herfor, idet efterforskningen i sagen var afsluttet. Det var således

Københavns Politis opfattelse, at varetægtsfængslingens formål - flugt- og gentagelsesri-

siko - kunne imødegås gennem den fysiske sikring forbundet med frihedsberøvelsen i et af

kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse.

Efter grundlovsforhøret blev HDS ført tilbage til Københavns Fængsler, hvorfra han

samme dag blev overført til Storstrøm Fængsel, hvor han var anbragt, indtil han den 15.

oktober 2019 blev overflyttet til Helsingør Arrest.

Den 16. oktober 2019 blev HDS i forlængelse af et selvmordsforsøg i arresten tilset af en

læge på Psykiatrisk Center Nordsjælland, som konkluderede, at HDS det næste døgn burde

overvåges kontinuerligt på grund af selvmordsrisiko. På grund af manglende anbringelses-

muligheder blev HDS ifølge Københavns Politi efter undersøgelsen på skadestuen indbragt

til Station Bellahøj, hvor han helt undtagelsesvist og efter dialog med forsvareren overnat-

tede under bevogtning.

Den 17. oktober 2019 blev HDS efter fornyet lægetilsyn flyttet til en midlertidig plads på

en almen psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Da denne afdeling ikke er tilstræk-

kelig sikret, blev HDS efter nærmere aftale med hospitalet undergivet konstant politibe-

vogtning, ligesom HDS af sikkerhedsmæssige årsager alene fik lov til at have besøg af og

telefonisk kontakt til sin kæreste. Her var HDS indlagt frem til den 13. november 2019,

Side 5

hvor han blev overført til Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling. Forud for

overførslen havde afdelingen bl.a. modtaget en skriftlig resolution fra Statsadvokaten i Kø-

benhavn med oplysninger om, at HDS var fængslet for alvorlig voldskriminalitet, samt at

han var flugttruet/befrielsestruet som ledende figur i bandemiljøet. Det fremgik endvidere,

at HDS ikke var underlagt besøgs- og brevkontrol. Ved overførslen blev der ikke indgået

nærmere aftaler i forhold til besøg eller lignende. HDS var således anbragt uden besøgs-

og brevkontrol.

Københavns Politi havde forud for overflytningen forsøgt at få HDS tilbageført til arresten,

men Københavns Byret afsagde den 7. november 2019 kendelse om, at HDS forsat og der-

med i overensstemmelse med rettens kendelse af 24. oktober 2019 skulle være fængslet i

surrogat i medfør af retsplejelovens § 765, idet de foreliggende lægeerklæringer ikke var

tilstrækkelige til at ændre afgørelsen om anbringelse i surrogat.

Den 19. november 2019 om formiddagen rettede overlægen på den retspsykiatriske afde-

ling henvendelse til Københavns Politi, idet HDS gav anledning til forskellige udfordringer

på afdelingen. Under samtalen oplyste overlægen, at HDS efter hans opfattelse ikke havde

behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvilket han ville afgive en erklæring om

efter udtrapning af medicin. Samtalen førte ikke til ændringer eller lignende i forhold til

afviklingen af besøg. Samme eftermiddag fik HDS besøg af en ”fætter”, som medbragte en

pose med en pyntet kage i en bradepande. Sygeplejersken, som stod for modtagelsen, åb-

nede posen, men skønnede, at der ikke var behov for at få kagen nærmere undersøgt i en

scanner. Umiddelbart efter ankomsten til afdelingen truede HDS og fætteren sygeplejer-

skerne med pistoler, som var gemt i kagen, og tvang dem til at låse dem ud af psykiatrisy-

gehuset.

Politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen indgik til telefon 112, og der blev iværksat

efterlysning af HDS samt andre relevante efterforskningsskridt. Den 20. november 2019

blev to personer anholdt og sigtet i sagen vedrørende undvigelsen. Begge blev efterføl-

gende varetægtsfængslet. Derudover er den ovenfor nævnte ”fætter” blevet anholdt i Tysk-

land, og yderligere to medgerningsmænd er blevet anholdt i Spanien.

Sagen vedrørende undvigelse er fortsat under efterforskning, idet der efter politiets opfat-

telse er flere medgerningsmænd på fri fod.

HDS blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.

2.2. Konklusion

På baggrund af kortlægningen af hændelsesforløbet kan det konkluderes, at der i forbin-

delse med anholdelsen, varetægtsfængslingen og den efterfølgende anbringelse af HDS på

retspsykiatrisk afdeling blev udvekslet oplysninger mellem myndighederne om, at HDS

Side 6

blev vurderet flugt- og befrielsestruet, ligesom der blev udvekslet oplysninger om hans

ledende rolle i bandemiljøet.

Kriminalforsorgen fandt dog under forløbet anledning til at indhente supplerende oplysnin-

ger fra Københavns Politi omkring sikkerheden, herunder undvigelsesrisiko og trusselsni-

veau. Oplysninger, som Københavns Politi leverede.

Med rettens kendelse af 7. november 2019 om, at HDS fortsat skulle surrogatanbringes på

en psykiatrisk afdeling, var HDS som udgangspunkt velanbragt på Psykiatrisygehus Sla-

gelse, Retspsykiatrisk Afdeling, der er et nyt sygehus med et sikkerhedsniveau i den øvre

ende af skalaen, ”mellem sikkerhed”. Alene Sikringsafdelingen i Slagelse har ”højeste sik-

kerhedsniveau”. En afdeling, som HDS ud fra gældende regler ikke var i målgruppen for,

da de fleste patienter på Sikringsafdelingen indlægges på et farlighedsdekret i henhold til

psykiatrilovens § 40 eller ved dom til anbringelse. Mentalundersøgelser af arrestanter gen-

nemføres kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på be-

tryggende vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten

forinden overførsel skal tiltræde. Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.4.

Forud for overførslen til Psykiatrisygehuset Slagelse, blev HDS’ placering telefonisk drøf-

tet mellem Københavns Politi og sygehuset, og der blev i forlængelse heraf fremsendt en

skriftlig resolution fra Statsadvokaten i København, hvoraf det bl.a. fremgik, at sigtede var

fængslet for alvorlig voldskriminalitet og var flugttruet/befrielsestruet som ledende figur i

bandemiljøet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er enighed mellem myndighederne om, at det som

udgangspunkt er politiets ansvar at foretage en vurdering af sikkerheden omkring arrestan-

ter ved placering i psykiatrien, selvom der forudsættes en dialog mellem politi og modta-

gende sygehus, før en arrestant placeres på en retspsykiatrisk afdeling.

Politiet og anklagemyndigheden vurderede i forbindelse med grundlovsforhøret den 11.

oktober 2019, at der ikke var grundlag for at undergive HDS besøgs- og brevkontrol. Der

henvises i den forbindelse til afsnit 4.7. om reglerne for iværksættelse af hhv. besøgs- og

brevkontrol.

Efter retspraksis kan en arrestant som udgangspunkt kun pålægges besøgskontrol, hvis va-

retægtsfængslingen er begrundet i risikoen for, at den varetægtsfængslede kan skade efter-

forskningen af sagen. Da formålet med varetægtsfængslingen af HDS var at imødegå flugt-

eller gentagelsesrisiko, var der således efter sædvanlig praksis ikke grundlag for at iværk-

sætte besøgskontrol.

Den manglende besøgskontrol udgjorde efter det oplyste ikke nogen sikkerhedsmæssig ud-

fordring ved placering i kriminalforsorgens institutioner, men under surrogatanbringelsen

på Bispebjerg Hospital i tiden fra 17. oktober til 13. november 2019, hvor HDS var under

Side 7

konstant politibevogtning som følge af den manglende sikring af anbringelsesstedet, fandt

politiet imidlertid det nødvendigt at begrænse HDS´ adgang til besøg.

Set i lyset af de foranstaltninger politiet selv iværksatte ved HDS´ ophold uden for krimi-

nalforsorgens institutioner, findes det, at der ved anbringelsen på Psykiatrisygehuse Sla-

gelse burde have været en nærmere dialog mellem politiet og sygehuset om, hvordan besøg

til HDS kunne afvikles på afdelingen, herunder hvorvidt der kunne være behov for eventuel

politimæssig bistand ved gennemførelse af besøg. Behovet understreges af, at overlægen

på sygehuset om formiddagen den 19. november 2019 rettede telefonisk henvendelse til

såvel politiet som anklagemyndigheden i København og redegjorde for udfordringerne med

HDS på afdelingen. Selv om hverken politiet eller anklagemyndigheden efter det oplyste

opfattede henvendelsen som en anmodning om iværksættelse af besøgskontrol eller lig-

nende, gav henvendelsen et indblik i de problemer, som HDS gav anledning til, og som

burde have givet anledning til, at Københavns Politi indgik i en mere konkret drøftelse med

sygehuset.

Det bemærkes, at der med hjemmel i psykiatriloven og husordenen for Psykiatrisygehus

Slagelse er visse muligheder for under hensyn til bl.a. sikkerheden at regulere besøg, lige-

som besøgende kan visiteres, og medbragte genstande kan gennemses og eventuelt scannes.

Oplysningen om, at HDS var flugttruet/befrielsestruet, og de udfordringer, som afdelingen

havde med HDS under opholdet, taler for, at mulighederne for at afskære besøg kunne være

udnyttet i større omfang, og at personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdelingen

kunne/burde være tilkaldt med henblik på eventuel kontrol af såvel personer som med-

bragte genstande.

For så vidt angår behovet for varetægtsfængsling i surrogat kan det konstateres, at Psyki-

atrisygehuset Slagelse - på lige fod med læger på Bispebjerg Hospital – konkluderede, at

HDS ikke havde behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. En oplysning, som Kø-

benhavns Politi fik telefonisk den 19. november 2019, idet overlægen dog ville vurdere

HDS endeligt efter udtrapning af medicin.

Københavns Politi havde i øvrigt den 7. november 2019 forsøgt at få ophævet surrogat-

fængslingen, men Københavns Byret afsagde kendelse om, at HDS fortsat skulle være va-

retægtsfængslet i surrogat, idet de foreliggende lægeerklæringer ikke var tilstrækkelige til

at ændre afgørelsen om anbringelse i surrogat.

Endelig kan det konkluderes, at der efter undvigelsen straks blev iværksat en omfattende

eftersøgning og efterforskning tilrettelagt ud fra flere scenarier, hvor risiko for flugt ud af

landet via fly eller landegrænser indgik, men uden omfattende kontrol ved Øresundsbroen

til Sverige eller grænsen til Tyskland, idet fokus især blev lagt på 5 køretøjer, som bl.a.

blev identificeret som flugtbiler via videoovervågning fra sygehuset. Det lykkedes således

for politiet at koble observatører på to af disse køretøjer, imens to andre køretøjer blev

fundet efterladt henholdsvis kl. 17.59 og kl. 18.55. Det femte og sidste køretøj viste sig

ikke at være relevant.

Side 8

Henset hertil, samt til at en eventuelt intensiveret udrejsekontrol på alle grænseovergange

dels ville kræve et ganske betydeligt personaleforbrug, dels ville medføre væsentlige for-

styrrelser af samfærdslen, findes beslutningen om ikke at iværksætte yderligere tiltag ved

grænserne ud fra en politifaglig vurdering at være korrekt.

Den politimæssige indsats har på nuværende tidspunkt ført til flere anholdelser af medger-

ningsmænd til undvigelsen. HDS blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.

2.3. Læringspunkter

Som reaktion på den omhandlede flugt udsendte Rigspolitiet den 29. november 2019 føl-

gende retningslinjer til politikredsene:

”I lyset af hændelsen, hvor [HDS] den 19. november 2019 flygtede fra retspsykiatrisk af-

deling i Slagelse, skal Rigspolitiet hermed indskærpe over for politikredsene, at kredsene

skal være særlig opmærksomme på behovet for eventuelle sikkerhedsforanstaltninger i for-

bindelse med situationer, hvor bandemedlemmer mv. skal anbringes i varetægtssurrogat.

Rigspolitiet skal ligeledes anmode politikredsene om, at kredsene i forbindelse med så-

danne anbringelser af bandemedlemmer mv., af egen drift tager kontakt til det sted, hvor

den pågældende skal anbringes, med henblik på at drøfte sikkerheden omkring anbringel-

sen.”

Der er endvidere den 5. december 2019 afholdt møde med deltagelse af bl.a. rigspolitiche-

fen, rigsadvokaten, direktøren for kriminalforsorgen samt repræsentanter for Region Sjæl-

land og Danske Regioner. På mødet blev drøftet en række mulige tiltag i forhold til hånd-

teringen af bandemedlemmer mv., som i forbindelse med en straffesag optræder på en

måde, der peger i retning af, at der er behov for psykiatrisk behandling.

På den baggrund blev det aftalt, at man på nuværende tidspunkt arbejder videre med føl-

gende tre spor:

1. Det skal i et tæt samarbejde mellem politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og

psykiatrien sikres, at der sker en grundig visitation af bandemedlemmer, som i forbindelse

med en straffesag optræder påfaldende. Danske Regioner vil bl.a. undersøge, om der er

mulighed for, at regionerne stiller psykiatrisk bistand til rådighed for politiet og anklage-

myndigheden, således at der, f.eks. i forbindelse med en varetægtsfængsling, er mulighed

for at tilkalde en psykiater i stedet for en almindelig praktiserende læge. En psykiater vil

have bedre forudsætninger for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er behov for psy-

kiatrisk behandling.

Side 9

En sådan ordning vil give domstolene et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt der f.eks.

er et egentligt behov for at varetægtsfængsle den pågældende i surrogat på en retspsykia-

trisk afdeling, og vil være med til at sikre, at bandemedlemmer mv., som foregiver at have

symptomer på psykiske lidelser, ikke bliver placeret i psykiatrien.

2. Der skal være en bedre dialog mellem politiet og regionerne i forbindelse med surrogat-

varetægtsfængsling af bandemedlemmer mv. i retspsykiatrien, jf. Rigspolitiets retningslin-

jer udsendt den 29. november 2019.

Det bemærkes i øvrigt, at Den retspsykiatriske afdeling i Slagelse efter fangeflugten har

valgt at indgå en aftale med et sikkerhedsfirma, som også anvendes på Sikringsafdelingen,

ligesom der indføres en række administrative regler, som giver mulighed for at begrænse

patienternes adgang til besøg.

3. Det skal sikres, at der er en løbende dialog mellem anklagemyndigheden og regionerne

i situationer, hvor et bandemedlem mv. er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en rets-

psykiatrisk afdeling, og hvor det sundhedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende

vurderer, at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov.

I sådanne situationer skal den retspsykiatriske afdeling have mulighed for direkte at kon-

takte den lokale anklagemyndighed, således at det pågældende bandemedlem mv. kan blive

fremstillet for domstolene med henblik på varetægtsfængsling i et arresthus eller en arrest-

afdeling i et fængsel. En tilbageførsel bør således ikke afvente en kommende fristforlæn-

gelse, men skal fremmes hurtigst muligt.

Der er i den forbindelse udsendt en e-mail til alle politidirektører, chefanklagere og chef-

politiinspektører den 10. januar 2020 herom, ligesom det ovenfor anførte vil blive indføjet

i Rigsadvokatmeddelelsen.

Med henblik på udarbejdelse af den ønskede handlingsplan for at imødegå udfordringer

med fangeflugter, har Rigspolitiet etableret en styregruppe med deltagelse af Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Danske Regioner. Indledningsvis er

der iværksat en analyse af de seneste års fangeflugter. Ved udarbejdelse af handlingsplanen

vil styregruppen tage udgangspunkt i denne analyse, ligesom redegørelsen udarbejdet i

fortsættelse af fangeflugten fra Vestre Fængsel samt nærværende redegørelse vil indgå.

Nærværende redegørelse har således afdækket, at der er behov for at skabe en stærkere

kobling mellem den vurdering politiet foretager i forhold til transport af arrestanten og po-

litiets øvrige sikkerhedstiltag omkring arrestanten, særligt når anbringelse sker uden for

kriminalforsorgens institutioner.

Derudover bør behovet for et landsdækkende koncept for udveksling af oplysninger, her-

under ikke mindst sikkerhedsoplysninger, mellem politi, anklagemyndighed, kriminalfor-

sorgen og de psykiatriske afdelinger undersøges nærmere. Som led heri bør mulighederne

Side 10

for at fastsætte fælles kriterier for vurderingen af, hvornår en person må anses for undvi-

gelsestruet undersøges nærmere, således at der sikres en ensartet håndtering på tværs af

myndighederne.

Endelig bør det undersøges nærmere, om der i såvel varetægtsbekendtgørelsen som psyki-

atriloven kan indføres bestemmelser rettet mod banderelaterede arrestanter i lighed med

reglerne i straffuldbyrdelsesloven.

Side 11

3. Hændelsesforløb

3.1 Sagens person – før og efter anholdelse

Sagens person, en nu 24-årig mand med dansk statsborgerskab (herefter HDS), blev den

24. oktober 2018 fængslet in absentia i forbindelse med en sag om overfald begået i en

frisørsalon på Nørrebrogade i København den 16. september 2018 i forening med en række

andre personer. I forlængelse af varetægtsfængslingen in absentia blev HDS efterlyst inter-

nationalt og var fortsat efterlyst ved anholdelsen den 10. oktober 2019 kl. 20.45. Anholdel-

sen blev foretaget på en restaurant i Lyngby, hvor politiet antraf HDS i forbindelse med

efterforskningen af en anden sag.

Overfaldet i frisørsalonen i september måned 2018 fandt sted under en daværende bande-

konflikt, hvor HDS ifølge politiets oplysninger var medlem af bandegrupperingen Brothas.

HDS er efterfølgende blevet tilknyttet bandegrupperingen NNV, som blev dannet i efteråret

2018 efter en opsplitning af Brothas-gruppen. HDS betragtes af politiet som leder af NNV

(Nørrebro/Nordvest).

Københavns Politi har oplyst, at HDS - forud for overfaldet i frisørsalonen - ses at være

dømt for vold efter straffelovens § 245 og § 119 i forbindelse med et overfald på en politi-

tjenestemand, men han er også kendt for andre former for kriminalitet, herunder en sag

vedrørende undvigelse i maj måned 2016.

Kriminalforsorgen har i sit bidrag til redegørelsen oplyst, at HDS i deres klientsystem står

anført med en historik som beskrevet af Københavns Politi. Kriminalforsorgen har desuden

bekræftet, at HDS i klientsystemet står anført med en undvigelse i maj måned 2016 i for-

bindelse med en ledsaget udgang under afsoning.

Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2019 af Københavns Byret blev HDS varetægtsfængs-

let frem til den 7. november 2019 som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245, ved at

have deltaget i et groft overfald på rivaliserende bandemedlemmer i september måned

2018. På tidspunktet for grundlovsforhøret var efterforskningen afsluttet, ligesom 16 med-

sigtede ved Københavns Byrets dom af 1. oktober 2019 var blevet dømt i sagen. HDS var

ikke omfattet af retssagen og dommen af 1. oktober 2019, idet han havde opholdt sig i

udlandet og som nævnt først blev pågrebet af politiet den 10. oktober 2019.

HDS blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Der

blev ikke iværksat besøgs- og brevkontrol, idet politi og anklagemyndighed vurderede at

der ikke var grundlag herfor, idet efterforskningen i sagen var afsluttet. Det var således

Københavns Politis opfattelse, at varetægtsfængslingens formål - flugt- og gentagelsesri-

siko - kunne imødegås gennem den fysiske sikring forbundet med frihedsberøvelsen i et af

kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse.

Side 12

Københavns Politi angav på følgesedlen til arresten før grundlovsforhøret, at HDS muligvis

var undvigelsestruet samt, at han skulle være skulle være isoleret og undergivet besøgs- og

brevkontrol indtil fremstilling i grundlovsforhør i retten som sigtet for overtrædelse af straf-

felovens § 245. Politiet angav desuden på følgesedlen til arresten under bemærkningsfeltet

”politiet kører ham selv i dommervagten – bandeleder af NNV.” Under feltet farlighed stod

anført ”kan ikke vurderes”. Københavns Politi har i forbindelse med redegørelsen oplyst:

”At sikkerhedsvurderingen byggede på den verserende konflikt mellem to bandegruppe-

ringer, som HDS er en del af. Det var således Københavns Politis vurdering, at HDS´ ven-

ner og fjender var bekendt med anholdelsen, og flugtrisikoen og truslen mod ham ved trans-

port derfor var særlig høj.”

Kriminalforsorgen har oplyst, at HDS den 11. oktober 2019 kl. 02.00 blev indbragt til Ve-

stre Fængsel af Københavns Politi. I forbindelse med indsættelsen i Vestre Fængsel foretog

vagthavende en sikkerhedsvurdering og besluttede på denne baggrund, at HDS skulle pla-

ceres i sikkerhedsklasse 2, næsthøjeste niveau, og han blev samtidig midlertidigt udelukket

fra fællesskab.

Af den skriftlige sikkerhedsvurdering fremgår det, at beslutningen dels byggede på oplys-

ningerne om HDS´ tilknytning til bandemiljøet, dels en særlig undvigelsesrisiko. Krimi-

nalforsorgen, Område Hovedstaden, har oplyst, at den særlige undvigelsesrisiko var baseret

på de oplysninger, politiet angav på følgesedlen, da HDS blev indbragt. Se nærmere om

kriminalforsorgens sikkerhedsvurderinger i afsnit 4.2.

Om baggrunden for den midlertidige udelukkelse fra fællesskab har kriminalforsorgen op-

lyst, at HDS var vævende i sit svar omkring banderelationer, hvorfor beslutning om mid-

lertidig udelukkelse blev truffet, indtil politiets oplysninger om ledende rolle i NNV-grup-

pen var nærmere udredt. Kriminalforsorgen rettede skriftlig henvendelse til Københavns

Politi den 14. oktober 2019, som samme dag oplyste, at HDS skulle betegnes som leder/ko-

ordinerende i NNV.

Købehavns Politi har endvidere oplyst, at der efter grundlovsforhøret blev foretaget en ge-

nerel sikkerheds- og trusselsvurdering samt registrering heraf i politiets arrestanttransport-

system, hvor der skal vurderes på risikoen for en udefrakommende trussel mod varetægts-

arrestanten og/eller mod transporten. HDS blev her den 14. oktober 2019 markeret med

sikkerhedsniveau gul, næstlaveste niveau1. Københavns Politi har dog oplyst, at der forud

for hver enkelt transport er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer, hvor-

for enkelte transporter af HDS under forløbet konkret har været hævet til sikkerhedsniveau

orange, næsthøjeste niveau, for at imødegå en potentiel flugtrisiko. Transporten fra Bispe-

bjerg Hospital til Psykiatrisygehus Slagelse den 13. november 2019 blev gennemført som

en gul transport.

1 Politiets sikkerhedsniveau gul anvendes, hvis der ved transport vurderes ikke at være en særlig risiko for en

udefrakommende trussel, men arrestantens position i kriminel sammenhæng kan give anledning til spontant

forsøg på angreb. Se nærmere herom i afsnit 4.1.

Side 13

3.2 Anbringelser under varetægtsfængslingen

Kriminalforsorgen har oplyst, at HDS efter grundlovsforhøret blev ført tilbage til Køben-

havns Fængsler, hvorfra han samme dag blev overført til Storstrøm Fængsel. Af referatet

fra modtagelsessamtalen den 11. oktober 2019 i Storstrøm Fængsel fremgår det, at der rent

sikkerhedsmæssigt ikke var tilføjelser i forhold til den centrale sikkerhedsvurdering.

Her var han ifølge kriminalforsorgen, Område Sjælland, indsat frem til den 15. oktober

2019, hvor han efter politiets ønske blev overflyttet til Helsingør Arrest. Ifølge kriminal-

forsorgen blev HDS hentet af politiet og kørt til Helsingør Arrest, hvortil han ankom sidst

på eftermiddagen og frivilligt lod sig udelukke fra fællesskab. Kort efter ankomsten til

Helsingør Arrest gjorde HDS personalet i arresten opmærksom på, at han havde blod i

urinen, hvorfor det efter henvendelse til vagtlægen blev besluttet, at HDS skulle undersøges

nærmere på Hillerød Sygehus. Politiet blev derfor kontaktet med henblik på transport.

Københavns Politi har bekræftet, at Helsingør Arrest den 15. oktober 2019 ca. kl. 18.15

rettede henvendelse, idet HDS skulle til nærmere undersøgelse samme aften grundet blod

i urinen. HDS blev derfor afhentet og kørt retur til arresten efter endt undersøgelse.

Den 16. oktober 2019 blev Københavns Politi af Helsingør Arrest orienteret om, at HDS

umiddelbart før kl. 11.20 havde forsøgt at begå selvmord, hvorfor han skulle tilses på en

psykiatrisk skadestue. Københavns Politi afhentede derfor HDS i arresten og kørte ham til

Psykiatrisk Center Nordsjælland.

På skadestuen ved Psykiatrisk Center Nordsjælland blev HDS tilset af en vagthavende re-

servelæge, som konkluderede, at HDS det næste døgn burde overvåges kontinuerligt på

grund af selvmordsrisiko, hvorefter han skulle tilses på ny. Ifølge Københavns Politi oply-

ste reservelægen, at man havde været i kontakt med vagthavende læge i Københavns

Fængsler med henblik på overflytning til sygeafdeling, men de var ikke i stand til at mod-

tage en selvmordspatient. Region Hovedstaden havde endvidere oplyst, at man af sikker-

hedsmæssige grunde ikke kunne modtage HDS til observation og behandling i den almene

psykiatri. Reservelægens oplysninger fremgår desuden af mail af 16. oktober 2019 til Kø-

benhavns Politi. En mail, hvori reservelægen også anfører, at HDS ifølge politiet er en højt

placeret figur i det kriminelle miljø med mange fjender og venner, hvorfor der er en over-

hængende risiko for, at udefrakommende vil søge at skade eller befri HDS. Politiet var

derfor også massivt til stede på skadestuen.

På grund af manglende anbringelsesmuligheder blev HDS ifølge Københavns Politi efter

undersøgelsen på skadestuen indbragt til Station Bellahøj. Her blev han kl. 20.45 tilset af

en detentionslæge, som konkluderede, at HDS var bedst anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Efter nærmere dialog med HDS´ forsvarer blev det helt undtagelsesvist aftalt, at HDS skulle

overnatte på Station Bellahøj under bevogtning.

Side 14

København Politi har endvidere oplyst, at HDS den 17. oktober 2019 kl. 12.15 på ny blev

tilset af en læge, der fortsat vurderede, at HDS var selvmordstruet, og at han skønnedes at

være psykotisk eller i en tilstand, der måtte sidestilles hermed. Samme dag blev HDS flyttet

til en midlertidig plads på en almen psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Da denne

afdeling ikke er tilstrækkelig sikret, blev HDS efter nærmere aftale med hospitalet under-

givet konstant politibevogtning, ligesom HDS af sikkerhedsmæssige årsager alene fik lov

til at have besøg af og telefonisk kontakt til sin kæreste.

I forlængelse af flytningen anmodede Københavns Politi Københavns Byret om en rets-

kendelse, således at HDS i medfør af retsplejelovens § 765 skulle anbringes i varetægts-

surrogat på en psykiatrisk afdeling, når der var en ledig plads. Den 24. oktober 2019 afsagde

Københavns Byret kendelse om, at HDS skulle placeres på en lukket psykiatrisk hospitals-

afdeling, når plads haves, jf. retsplejelovens § 765.

Retskendelsen blev herefter sendt til Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psy-

kiatri, som den 29. oktober 2019 ifølge Københavns Politi oplyste, at HDS nu var på ven-

teliste til en plads på en retspsykiatrisk afdeling, men at der ingen ledige pladser var. Den

Centrale Visitation oplyste endvidere ifølge Københavns Politi, at Region Hovedstaden

kun rådede over to psykiatriske afdelinger, som var egnede til at huse HDS, og at der på

begge disse afdelinger i forvejen sad bandemedlemmer fra samme gruppering, der var un-

dergivet besøgs- og brevkontrol, hvorfor personalet på disse afdelinger ikke ville kunne

håndhæve de andre arrestanters besøgs- og brevkontrol, hvis HDS ligeledes blev anbragt

der. Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.5 om fordeling af retspsykiatriske patienter.

Kriminalforsorgen har oplyst, at der sideløbende med politiets bestræbelser på at få HDS

overført til en psykiatrisk afdeling var en dialog mellem kriminalforsorgen og Købehavns

Politi omkring trusselvurdering og placering i arresthus ved en tilbageførsel til kriminal-

forsorgens institutioner. Den 25. oktober 2019 meddelte Københavns Politi kriminalforsor-

gen, som svar på anmodning af 16. oktober 2019, at trusselvurderingen vedrørende HDS

på grund af hans status som højtstående bandemedlem var ”gul”, dvs. at det vurderedes, at

der ikke var en særlig risiko for en udefrakommende trussel, men at arrestantens position i

kriminel sammenhæng kunne give anledning til spontant forsøg på overgreb på arrestanten,

jf. nærmere afsnit 4.1. Københavns Politi oplyste endvidere, at der ikke var konkrete trusler

eller planer om befrielse, og at HDS ved en tilbageførsel ville kunne placeres i Storstrøm

Fængsel.

Den 31. oktober 2019 modtog Københavns Politi en udtalelse fra overlægen på den afde-

ling på Bispebjerg Hospital, hvor HDS var indlagt. Af udtalelsen fremgik det, at HDS ikke

havde vist tegn på egentlig sindssygdom, og at der var indtrådt en vis bedring i hans psy-

kiske tilstand, hvorfor det var overlægens skøn, at hans tilstand ikke længere fordrede be-

handling under indlæggelse. Der ville dog sandsynligvis være en risiko for, at HDS´ over-

vejelser om selvmord ville blive aktualiseret, såfremt han blev tilbageført til en af krimi-

nalforsorgens institutioner.

Side 15

Den 1. november 2019 konstaterede Københavns Politis bevogtningspersonale på Bispe-

bjerg Hospital, at HDS på ny havde forsøgt at begå selvmord. I lyset af episoden anmodede

Københavns Politi overlægen om en fornyet udtalelse. Hertil oplyste overlægen i en mail

af 5. november 2019, at HDS efter overlægens vurdering fortsat ville kunne overføres til et

arresthus, dog med risiko for selvmordsforsøg, hvilket burde indgå i kriminalforsorgens

overvejelser i forhold til en hensigtsmæssig placering.

Den 7. november 2019 kl. 14.25 blev der afholdt retsmøde i Københavns Byret med henblik

på rettens stillingtagen til spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse. På baggrund af udtalel-

serne af 31. oktober og 5. november 2019 fra overlægen på Bispebjerg Hospital nedlagde

anklagemyndigheden påstand om ophævelse af bestemmelsen om surrogatanbringelse, idet

det blev gjort gældende at HDS ikke var i en tilstand, som krævede surrogatanbringelse på

en psykiatrisk afdeling. Københavns Byret afsagde imidlertid kendelse om, at HDS forsat

og i medfør af retsplejelovens § 765 skulle være varetægtsfængslet i surrogat. Retten har i

kendelsen anført:” Retten finder ikke, at de foreliggende lægeerklæringer er tilstrækkelige

til at ændre afgørelsen om anbringelse i surrogat.”

Forud for retsmødet havde en sikkerhedskonsulent fra Kriminalforsorgen, Områdekontoret

i Købehavn, i en mail af 7. november 2019 kl. 11.54 til Københavns Politi bl.a. meddelt, at

HDS ved en tilbageførsel som udgangspunkt ikke ville blive indlagt på Vestre Hospital i

Vestre Fængsel, men på baggrund af kendskabet til indlæggelserne på Bispebjerg Hospital,

ville der ske anbringelse i observationscelle med tilsyn af læge eller sygeplejerske, hvis der

fortsat blev givet udtryk for tanker om selvbeskadigelser.

Anklagemyndigheden dokumenterede ikke oplysningerne fra kriminalforsorgen, dels fordi

indlæggelse på Vestre Hospital blev udelukket, dels fordi mailen ikke indeholdt oplysnin-

ger om HDS´ psykiske tilstand. Mailen af 7. november 2019var dog i det materiale, som

blev udleveret til retten og forsvareren i forbindelse med retsmødet. Det kan ikke ud fra

kendelsens ordlyd afgøres, om oplysningerne fra kriminalforsorgen indgik i rettens vurde-

ring.

Den 8. november 2019 blev Den Centrale Visitation under Region Hovedstaden ifølge Kø-

benhavns Politi gjort bekendt med rettens kendelse, men oplyste under henvisning til det

tidligere anførte, at det ikke var muligt at garantere en egnet plads inden for Region Ho-

vedstaden. På den baggrund, og da Bispebjerg Hospital klart havde tilkendegivet, at det var

uholdbart at have bevæbnet politi på afdelingen, da det påvirkede de øvrige patienter, un-

dersøgte Københavns Politi muligheden for at finde en egnet plads til HDS på en sikret

psykiatrisk afdeling uden for Region Hovedstaden. Københavns Politi rettede i den forbin-

delse telefonisk henvendelse til Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk afdeling.

Københavns Politi og visiterende overlæge på retspsykiatrisk afdeling ved Psykiatrisyge-

hus Slagelse har oplyst, at der under telefonsamtalen var en fælles forståelse af, at ram-

merne på Slagelse Sygehus har et helt andet sikkerhedsniveau end Bispebjerg Hospital,

Side 16

hvorfor anbringelse ville kunne ske uden politimæssig bevogtning, selvom der var tale om

en varetægtsarrestant med tilknytning til bandemiljøet og uden besøgs- og brevkontrol.

Overlægen tilkendegav under samtalen, at man inden for rimelig tid ville kunne tilbyde en

egnet surrogatplads til HDS, dog ville en overførsel til en sikret psykiatrisk afdeling uden

for Region Hovedstaden kræve en resolution fra Statsadvokaten i København, jf. § 18, stk.

2, i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling.

Region Sjælland har supplerende oplyst, at det på trods af dialog omkring placering af

HDS, er politiets opgave at foretage en sikkerhedsvurdering af arrestanten, herunder beho-

vet for fortsat politibevogtning. Se nærmere herom under afsnit 4.5

Statsadvokaten traf derfor den 11. november 2019 efter anmodning fra København Politi

bestemmelse om, at HDS skulle overføres til varetægtssurrogat i Psykiatrisygehus Slagelse

med følgende begrundelse:

“Jeg har ved min afgørelse særlig lagt vægt på, at sigtede pt. er anbragt på lukket, ikke

sikret afdeling på Bispebjerg Hospital med politibevogtning, hvor han afventer overførsel

til en lukket retspsykiatrisk afdeling. Sigtede er fængslet for alvorlig voldskriminalitet og

er flugttruet/befrielsestruet som ledende figur i bandemiljøet. Det er oplyst, at den nærvæ-

rende afdeling ikke er tilstrækkelig sikret til at hindre flugt eller forsøg på befrielse, selv

med politibevogtning. Retssikkerheden taler således for, at sigtede ikke forbliver på den

nuværende afdeling med politibevogtning. Han har tillige forsøgt at begå selvmord flere

gange under varetægtsfængslingen, hvorfor retten har afvist at anbringe ham i en arrest.

Overførsel til de øvrige lukkede retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden er af

sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til efterforskningen af alvorlig og banderelateret

kriminalitet udelukket, idet der på disse afdelinger i øjeblikket er varetægtsfængslet andre

bandemedlemmer fra samme gruppering. Disse er underlagt brev- og besøgskontrol, hvil-

ket vil blive umuliggjort af sigtedes placering på disse afdelinger, idet han ikke er under-

givet brev- og besøgskontrol. Hensynet til efterforskningen af de sager, som de øvrige va-

retægtsarrestanter er fængslet i, taler derfor imod en placering af sigtede i de tilgængelige

retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden.”

Statsadvokatens resolution blev fremsendt til Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk

Afdeling, der samme dag bekræftede over for Københavns Politi, at afdelingen ville kunne

modtage HDS den 13. november 2019.

Den 13. november 2019 blev HDS af Københavns Politi overflyttet fra Bispebjerg Hospital

til Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling SL10, hvorved den faste politibe-

vogtning ophørte.

Københavns Politi har oplyst, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke blev oriente-

ret om placeringen af en bandeleder i politikredsen. Københavns Politi var dog i kontakt

med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 15. november 2019, idet HDS skulle

Side 17

transporteres til et retsmøde ved Københavns Byret i en straffesag mod en medsigtet ger-

ningsmand.

Overlægen på Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling, har oplyst, at HDS un-

der indlæggelsen på Afsnit SL10 optrådte generelt roligt og var i sin omgang med perso-

nale, medpatienter og besøgende fuldstændig upåfaldende. Ved ankomsten havde han dog

mange ønsker om brug af egen mobiltelefon, Ipad og besøgende, men accepterede indled-

ningsvist afdelingens husregler om, at man ikke i de første dage kan have egen telefon mv.,

men må nøjes med afdelingens patienttelefon. Dagen efter ankomsten fik han tilladelse til

et overvåget besøg af kæresten og en fætter. Da dette besøg forløb uden problemer blev

disse to personer godkendt til fremtidige besøg uden overvågning. Se nærmere om besøg

til surrogatfængslede i afsnit 4.9. HDS fik også op til weekenden lov til anvende egen tele-

fon i et særligt samtalerum uden for sengeafsnittet i 30 minutter pr. gang og med vilkår om

aflevering efter endt brug.

Om mandagen den 18. november 2019 konstaterede overlægen på afdelingen, at der i løbet

af weekenden havde været forskellige udfordringer med HDS i forhold til at respektere de

gældende husregler. HDS havde således undladt at aflevere sin telefon efter endt brug i

samtalerum, men havde alene afleveret en tom kasse til telefonen. Derudover var det om

lørdagen lykkedes for ham at få besøg af en ikke forhåndsgodkendt person uden overvåg-

ning, hvilket dog var forløbet stille og roligt. Overlægen inddrog derfor HDS´ telefon igen

og meddelte ham, at et besøg om eftermiddagen af to mandlige familiemedlemmer ikke var

aftalt med afdelingen og skulle aflyses.

Overlægen har endvidere oplyst, at han tirsdag formiddag den 19. november 2019 kontak-

tede både efterforskeren og anklageren på sagen, da han ønskede at gøre politi/anklage-

myndighed bekendt med de aktuelle udfordringer med HDS. Under samtalen anmodede

han om, at HDS blev undergivet besøgs- og brevkontrol efter retsplejelovens regler, da det

var vanskeligt for afdelingen at håndtere de mange ønsker om telefonopkald og besøg ude-

fra. Ifølge overlægen afviste Københavns Politi at indføre besøgs- og brevkontrol, da der

var tale om en sag fra 2018, hvor efterforskningen var afsluttet, hvorfor betingelserne for

at indføre kontrol ikke var til stede.

Overlægen har også oplyst, at han under samtalen med Københavns Politi tilkendegav, at

han snarest ville afgive en erklæring vedrørende HDS´ mentale tilstand, hvori overførsel

til arrest anbefales, da HDS efter hans opfattelse simulerede og ikke havde behov for be-

handling på psykiatrisk afdeling. Erklæringen skulle dog afvente endelig udtrapning af me-

dicinsk behandling.

Københavns Politi har oplyst, at anklagemyndigheden den 19. november 2019 blev kon-

taktet telefonisk af overlægen ved Retspsykiatrisk Afdeling på Psykiatrisygehus Slagelse

vedrørende en kommende udtalelse om HDS´ mentale tilstand. Overlægen oplyste i den

forbindelse, at afdelingen efter deres hidtidige erfaringer med HDS fandt det nødvendigt at

Side 18

håndhæve psykiatriafdelingens egne regler restriktivt over for ham, idet han fandtes optræ-

dende manipulerende og skulle bl.a. også have forsøgt at tage sin telefon med ind på afde-

lingen. Anklagemyndigheden gentog under samtalen, at HDS er bandeleder, og at det efter

politiets opfattelse var nødvendigt at opretholde et restriktivt regime under frihedsberøvel-

sen.

Københavns Politi har også oplyst, at efterforskeren talte med overlægen den 19. november

2019, hvor denne gav udtryk for, at HDS fyldte en del på afdelingen og virkede manipule-

rende over for personalet. Afdelingen ville derfor iværksætte nogle restriktioner over for

HDS, hvilket angiveligt ville medføre protester fra forsvareren, og det var baggrunden for

overlægens henvendelse.

Efter Københavns Politis oplysninger har hverken anklageren eller efterforskeren opfattet

overlægens henvendelse som en anmodning om indførsel af besøgs- og brevkontrol efter

retsplejeloven, men snarere som en orientering om HDS´ tilstand og hans adfærd på afde-

lingen.

3.3 Undvigelsen

Psykiatrisygehus Slagelse har oplyst, at HDS den 19. november 2019 om formiddagen op-

lyste, at hans kæreste næste dag skulle rejse til Spanien, hvor hun skulle opholde sig i en

længere periode. HDS ville derfor gerne have besøg af hende og den tidligere til besøg

godkendte fætter. Henset til disse omstændigheder, og da der var det nødvendige antal

medarbejdere til stede på afdelingen, blev der givet tilladelse til et besøg fra kl. 16.00-

17.30.

Da de besøgende – som kort før kl. 16.00 havde meddelt, at de var lidt forsinkede - ikke

var ankommet ca. kl. 16.20 fik HDS lov til at kontakte dem telefonisk. Her blev det oplyst,

at de ville være fremme ca. 16.30. Imens HDS talte i telefon, ringede de besøgende på

dørtelefonen, hvilket fik en af sygeplejerskerne til at konfrontere HDS med, hvem han vir-

keligheden talte i telefon med. HDS afleverede telefonen, men undlod at svare på spørgs-

målet. Sygeplejersken gik herefter ned til sluseindgangen for at hente de to besøgene, imens

en anden sygeplejerske sammen med HDS blev i kontor- og besøgsområdet, der med en

aflåst dør er adskilt fra selve opholdsafdelingen. De øvrige medarbejdere gik samtidig ud i

en sportsgård sammen med en patientgruppe.

Ved sluseindgangen konstaterede sygeplejersken, at fætteren kom alene, men blev ikke helt

klar over, hvorfor kæresten alligevel ikke var med. Fætteren fremviste et sygesikringsbevis

med et navn svarende til det i afdelingen registrerede navn på den besøgende. I sluseområ-

det blev fætteren bedt om at tage sin jakke af og placere den i et skab sammen med en

eventuel mobiltelefon. Fætteren havde medbragt en kage i en pose, som han bad sygeple-

jersken om at holde, imens han fik jakken af. Sygeplejersken åbnede posen og kunne se en

Side 19

helt almindelig bradepandekage pyntet med glasur og flødeskum, hvorfor hun skønnede, at

der ikke var behov for at tilkalde personale fra sikkerhed- og driftsafdelingen med henblik

på at køre kagen gennem scanningsudstyret i sluseområdet.

Herefter låste sygeplejersken døren op til det gangareal, som fører ned til de forskellige

afdelinger. Sygeplejersken bar kagen fra sluseområdet og ned til døren til afdelingens kon-

tor- og besøgsområde, som hun låste op. Her blev fætteren modtaget af HDS´, og sammen

gik de ind i besøgslokalet skråt over for kontoret. HDS fik udleveret tallerkener mv. til

kagen, hvorefter døren til besøgslokalet blev lukket.

Kort efter blev døren til besøgslokalet åbnet igen, og HDS og fætteren kom ind på kontoret

med pistoler i hænderne. Pistolerne blev rettet mod sygeplejerskerne samtidig med, at der

blev sagt: ”Vi skal ud, vi skal ud, I skal lukke os ud”, eller lignende, hvorpå de forlangte,

at sygeplejerskerne smed deres alarmer. Den ene sygeplejerske smed straks sin alarm,

imens den anden oplyste, at hun ikke havde den på sig. HDS tog derfor fat i sygeplejersken

for at mærke efter. Derpå afgav han 1-2 skud ned i gulvet ved siden af sygeplejersken,

hvorefter han på ny søgte efter alarmen. Fætteren råbte ”vi skal være hurtige, der er gået

for lang tid”, hvorefter sygeplejerskerne blev tvunget til at følge med hen til døren ud til

gangarealet, som de låste op. Umiddelbart efter stødte de på de øvrige sygeplejersker og en

gruppe patienter, der var på vej tilbage fra sportsgården til afdelingen. Det fik HDS og

fætteren til at tage fat i de to sygeplejersker, ligesom de rettede pistolerne mod dem samti-

dig med, at de råbte til de øvrige sygeplejersker: ”Hvis du trykker, skyder jeg” og ”kom

ikke nærmere, ellers skyder jeg”, eller lignede. Derefter tvang HDS og fætteren de to sy-

geplejersker til at løbe ned ad gangen til udgangen ved slusen, hvor de låste døren op. Inde

i sluseområdet tog fætteren sin jakke i skabet, hvorefter de tvang sygeplejerskerne til at låse

den sidste dør op. Derefter fortsatte HDS og fætteren i løb ned gennem et kantineområde

og forsvandt ud af hovedindgangen.

De to sygeplejersker vendte tilbage til afdelingen, hvorpå samtlige interne alarmer blev

aktiveret. De øvrige sygeplejersker havde valgt at ringe 112, da HDS og fætteren sammen

med sygeplejerskerne løb ned til udgangen ved slusen. Kort efter alarmeringen ankom per-

sonale fra de øvrige afdelinger, ligesom første patrulje fra politiet ankom kl. 16.53.

Efter undvigelsen har overlægen på Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling,

afgivet en skriftlig erklæring om HDS. Af erklæringen fra den 22. november 2019 fremgår

det, at HDS forud for selvmordsforsøget den 16. oktober 2019 i arresten ikke har haft kon-

takt til psykiatrien. Under indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg forsøgte HDS

angiveligt at begå selvmord igen, men ud fra beskrivelserne vurderes det, at der var tale om

et suicidal forsøg med lav intentionsgrad. I forbindelse med indlæggelse på Psykiatrisyge-

hus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling, gav HDS udtryk for forskellige symptomer, men

der var samtidig fundet klare tegn på, at HDS simulerede. På denne baggrund konkluderes

det, at HDS ikke har behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og vil uden proble-

mer kunne rummes i et arresthus.

Side 20

3.4 Eftersøgningen

Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi har oplyst, at anmeldelsen om flugt indgik kl.

16.51 til telefon 112, og første patrulje ankom til Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykia-

trisk Afdeling, kl. 16.53. Umiddelbart efter ankomsten fik patruljen verificeret generalierne

på HDS, ligesom videoovervågning fra sygehuset blev sikret med henblik på identifikation

af medgerningsmænd, anvendte køretøjer mv. Derudover fik patruljen af det tilstedevæ-

rende psykiatripersonale oplysninger om HDS´ tilknytning til det københavnske bande-

miljø, herunder også oplysning om sidste kendte kontakt mellem HDS og en person uden-

for via patienttelefonen.

Oplysningerne blev straks videregivet til vagtcentralen, som kl. 16.57 rundkastede hændel-

sen på BK-kanalen, et radioopkald direkte til vagtcentralerne i samtlige politikredse, lige-

som undvigelsen blev opdateret i kriminalregisteret og foto af HDS blev udsendt til samt-

lige patruljer i politikredsen. Klokken 17.15 blev reaktionsplanen2 med forholdsordre om

farlig gerningsmand ved standsning af flugtkøretøj aktiveret via BK-kanalen

Oplysningen om HDS´ telefoniske kontakt til en person førte i umiddelbar forlængelse

heraf til en målrettet efterforskning med henblik på afdækning af kontaktens karakter. Sam-

tidig blev en målrettet eftersøgningsindsats iværksat ud fra oplysninger om tilhørsforholdet

til det københavnske bandemiljø. Eftersøgningen havde afsæt i følgende fire scenarier: At

HDS søgte mod København, mod Storebæltsbroen, mod DSB stationen i Slagelse eller mod

grænsen ved Rødby Havn eller Gedser.

Til umiddelbar understøttelse af eftersøgningen valgte Sydsjællands og Lolland-Falsters

Politi kl. 17.01 at indkalde to af kredsens indsatsgrupper, der samme dag var på uddannelse

i Slagelse. Den ene gruppe blev sendt til Storebæltsbroen til kontrol af køretøjer fra Sjæl-

landssiden, og den anden gruppe blev sendt til Slagelse station til kontrol af passagerer på

togene i begge retninger. Grupperne ankom til henholdsvis Slagelse station og Storebælts-

broen ved Korsør omkring kl. 18.00. Endelig kontaktede vagtchefen KST lederen ved UKA

Øst i Rødby Havn, og foranledigede observation og kontrol af relevante køretøjer i udrej-

sefelterne i såvel Rødby Havn som Gedser.

Eftersøgningen rettede sig hurtigt mod især fem køretøjer, som bl.a. blev identificeret som

flugtbiler via videoovervågning fra sygehuset. Et specifikt køretøj, som man umiddelbart

formodede HDS befandt sig i, blev kl. 18.10 opdateret i ANPG på akutliste3 efter nærmere

aftale med Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter. To af bilerne blev fundet efterladt

henholdsvis kl. 17.59 og kl. 18.55. Køretøjet, der blev opdateret i ANPG på akutliste, viste

sig efterfølgende ikke at være relevant. De sidste to køretøjer blev ikke lagt ind i ANPG,

2 BN108, politiets reaktionsplan i forbindelse med alvorlige hændelser/kriminalitet, som bl.a. skal sikre en

hurtig offensiv koordineret indsats. 3 ANPG-udstyr udsender en alarm til politiet, hvis et køretøj på akutliste passerer.

Side 21

da det lykkedes politiet at koble observatører på bilerne. Efterforskningsskridt, som førte

til anholdelse af to medgerningsmænd den 20. november 2019.

Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi har videre oplyst, at videoovervågningen fra Psy-

kiatrisygehuset førte til en foreløbig identifikation af den besøgende ”fætter”, der ved an-

komsten oplyste falsk identitet. På denne baggrund, og da fingeraftryk senere på aftenen

var fundet på gerningsstedet, blev ”fætteren” ifølge Sydsjællands og Lollands-Falsters Po-

liti opdateret i Kriminalregistret som efterlyst den 20. november 2019 kl. 00.58, og den 21.

november 2019 skete der tillige fængsling in absentia.

Københavns Politi har oplyst, at overlægen fra Retspsykiatrisk Afdeling på Psykiatrisyge-

hus Slagelse kort efter underretningen om fangeflugt på BK-kanalen telefonisk orienterede

efterforskeren om flugten. Oplysningerne om flugten førte straks til, at en efterforsknings-

enhed i Københavns Politi blev aktiveret med henblik på at kunne bistå Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi med eftersøgningen.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at de straks efter flugten iværksatte en målrettet

efterforskning, herunder flere efterforskningsskridt mod personer, som HDS muligvis ville

sætte sig i forbindelse med under flugten, samt mod den del af bandemiljøet, som HDS

tilhører. Derudover blev der i samarbejde mellem Københavns Politi og Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi iværksat efterforskning i forhold til mulige flugtruter, herunder både

tog- og biltrafik.

Rigspolitiet har oplyst, at der kl. 17.38, og dermed forud for opdateringen af ovennævnte

køretøj i ANPG, blev udsendt en SMS til samtlige politikredse med nærmere oplysninger

om et muligt flugtkøretøj, ligesom Syd- og Sønderjyllands Politi kl. 17.51 telefonisk blev

orienteret om, at køretøjet måske kunne vælge en rute gennem denne politikreds.

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at der som følge af henvendelsen ikke blev etab-

leret særlig udrejsekontrol ved landegrænsen mod Tyskland.

Rigspolitiet har yderligere oplyst, at der kl. 18.49 via PIU, Passenger Information Unit,

blev foretaget relevante skridt i forhold til passagerlister med henblik på at forhindre ud-

rejse til eller sikre anholdelse ved ankomst til en eventuel udenlandsk destination. Der blev

endvidere kl. 22.20 sendt en forespørgsel til tysk og svensk politi om eventuel udrejse fra

lufthavne i disse lande. En forespørgsel som efterfølgende blev besvaret benægtende.

Efter drøftelser mellem Københavns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og

Rigspolitiet blev det Regionale Situations- og Operationscenter Øst (RSIOC-Øst) etableret

ca. kl. 19.00 med henblik på MANHUNT4, hvorefter ansvaret for den fremadrettede efter-

forskning og disponering overgik til RSIOC Øst ved Københavns Politi.

4 MANHUNT er dansk politis nationale koncept for eftersøgning og pågribelse af farlige gerningspersoner både

på politikredsniveau og i sager, der er lande- og/eller kredsoverskridende. MANHUNT koordineres af

Regionalt Situations- og Operationscenter Øst (RSIOC-Øst) i Københavns Politi.

Side 22

Københavns Politi har oplyst, at eftersøgningen efter etableringen af RSIOC-Øst fortsat tog

afsæt i de ovenfor beskrevne senarier i forhold til flugtveje.

I forhold til international efterlysning af HDS blev denne ifølge Købehavns Politi iværksat

på øjemedet efter godkendelse fra Rigsadvokaten. Efterlysningen blev opdateret af Rigs-

politiet kl. 23.47, og den 20. november 2019 blev HDS fremstillet i grundlovsforhør in

absentia og varetægtsfængslet. På baggrund af fængslingskendelsen blev der efterfølgende

udstedt en Europæisk Arrestordre (EAW).

Københavns Politi har yderligere oplyst, at eftersøgningen efter lukning af RSIOC-Øst

sidst på aftenen den 19. november 2019 fortsatte i samarbejde mellem KSN i Sydsjællands

og Lolland Falsters Politi og efterforskningsenheden i Københavns Politi, hvilket den føl-

gende dag førte til gennemsøgning af to adresser, hvor man mistænkte, at HDS eller andre

med forbindelse til undvigelsen kunne opholde sig. Gennemsøgningerne blev gennemført

uden resultat.

Københavns Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har som led i den videre ef-

terforskning identificeret yderligere medgerningsmænd, som er blevet efterlyst. En af disse

– den omtalte ”fætter” - er efter anholdelse i Tyskland blevet udleveret til Danmark den 10.

januar 2020 og er varetægtsfængslet indtil videre i 4 uger. To andre er efter anholdelse i

Spanien blevet udleveret til Danmark i december måned 2019 og er ligeledes varetægts-

fængslet indtil videre.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har videre oplyst, at sagen fortsat er under efter-

forskning. Politikredsen kan dog på det foreliggende grundlag se en sammenhæng mellem

personkredsen fra undvigelsen og bandegrupperingen NNV.

HDS blev anholdt den 22. januar 2020 i Spanien.

Side 23

4. Regler og procedurer

4.1 Politiets sikkerhedsvurdering

Politiet foretager i alle sager, hvor en anholdt skal fremstilles med begæring om varetægts-

fængsling, en vurdering af den pågældendes undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau

i forbindelse med transport. Dette udgør politiets sikkerhedsvurdering.

Politiets sikkerhedsvurdering skal danne grundlag for politiets sikkerhedsmæssige håndte-

ring af arrestanten i forbindelse med bl.a. transporter og retsmøder. Politiets sikkerheds-

vurdering indgår endvidere i kriminalforsorgens afgørelse om placering i fængsler, arrest-

huse, ungdomsinstitutioner, eller ved udmøntning af en kendelse fra retten om surrogatan-

bringelse i psykiatriske institutioner, ligesom politiets sikkerhedsvurdering indgår i krimi-

nalforsorgens efterfølgende interne sikkerhedsvurdering af arrestanten.

I forbindelse med udarbejdelsen af sikkerhedsvurderingen skal der bl.a. lægges vægt på

tidligere domme, verserende sager, politiets kendskab til arrestanten samt den konkrete

sags karakter, herunder anholdtes adfærd før, under og efter gerningen,

Såfremt den endelige sikkerhedsvurdering afhænger af en tilbagemelding fra PET eller po-

litiets operative analyseenhed, EAE/EAS, angives ”muligvis farlig/undvigelsestruet” på

følgeseddel til arresten, og politiet skal orientere kriminalforsorgen, så snart oplysningerne

foreligger.

Politiet har desuden ansvaret for, at sikkerhedsvurderingen løbende opdateres i perioden

fra anholdelse frem til overgang til eventuel afsoning af dom. Sikkerhedsvurderinger do-

kumenteres i politiets systemer.

Trusselsvurderingen i forhold til transport skal dokumenteres i arrestantens stamdata i po-

litiets arrestanttransportsystem, som anvendes til bestilling og registrering af transporter.

Trusselsvurderingen skal endvidere dokumenteres på følgesedlen til arresten under feltet

”uddybende bemærkninger”.

Fra den 1. januar 2019 har Kriminalforsorgen gradvist frem til den 1. juni 2019 overtaget

størstedelen af politiets arrestanttransporter, herunder bevogtning af arrestanter under rets-

møder. Anholdte, der skal fremstilles i grundlovsforhør, er ikke omfattet og skal derfor

fortsat tranporteres af politiet.

I forbindelse med overdragelsen af transportopgaven har kriminalforsorgen oprettet en ny

Institution for Transport- og Bevogtning, ligesom der er udarbejdet en fælles national sam-

arbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.

Side 24

Rigspolitiet har samtidig med udarbejdelsen af den nye samarbejdsaftale opdateret koncep-

tet vedrørende trusselsvurdering og kategorisering i henhold til dansk politis sikringskon-

cept BN116, som er politiets overordnede koncept for sikkerhedsvurderinger i forhold til

blandt andet bevogtning og sikkerhedstransporter. Politiets trusselsvurdering af den enkelte

arrestant vil være afgørende for, om en given transport skal varetages af kriminalforsorgen

eller politiet.

Af den vejledning, der hører til aftalen, fremgår det, at der ved trusselsvurderingen skal

tages udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en udefrakommende trussel mod den

enkelte varetægtsarrestant og/eller mod transporten. Trusselsvurderingen er trindelt i 4 ni-

veauer, hvor grøn angiver laveste niveau, hvor der ingen trussel er. Herefter er niveauerne

stigende fra gul, orange til rød. Det fremgår af vejledningen, at kriminalforsorgen varetager

alle transporter, der er kategoriseret som grøn, og at politiet varetager alle transporter, der

er kategoriseret som gul, orange eller rød.

Om trusselsniveauerne i forbindelse med transport fremgår følgende:

Sikkerhedsklasse grøn: Der vurderes ikke at være nogen udefrakommende trussel mod

transporten eller varetægtsarrestanten. Transporten kan som udgangspunkt varetages af kri-

minalforsorgen.

Sikkerhedsklasse gul: Der vurderes ikke at være en særlig risiko for en udefrakommende

trussel, men arrestantens position i kriminel sammenhæng kan give anledning til spontant

forsøg på overgreb på arrestanten. Parametre for vurderingen kan være; arrestantens til-

hørsforhold, f.eks. rocker eller bandemedlem eller sagen har stor offentlig bevågenhed

(større pædofilisag, drabssag, narkosag eller lign.).

Sikkerhedsklasse orange: Der er kvalificeret informationer eller nærliggende risiko for, at

personer udefra vil iværksætte en befrielses- eller angrebsaktion mod varetægtsarrestanten.

Transporten forudsætter et særligt sikkerhedssetup, der skal godkendes på operationelt le-

derniveau.

Sikkerhedsklasse rød: Varetægtsarrestanten vurderes at være stærkt flugt- eller sikkerheds-

truet. Det kan være personer sigtet for terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet,

eller personer med baggrund i rocker/bandemiljøet der har valgt at samarbejde med politiet.

Det forventes, at langt størstedelen af alle transporter vil blive kategoriseret på grønt trus-

selsniveau, samt at transporter, der tidligere blev kategoriseret på gult trusselsniveau, i de

fleste tilfælde fremadrettet vil kunne kategoriseres på grønt trusselsniveau. Det skyldes, at

vurdering og kategorisering primært tager udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en

udefrakommende trussel mod den enkelte arrestant og/eller mod transporten. Ved vurde-

ringen er det således udgangspunktet, at kriminalforsorgens personale kan håndtere de

praktiske aspekter ved en arrestanttransport, herunder de udfordringer, som den enkelte

arrestant giver anledning til eksempelvis voldelig adfærd.

Er der derimod risiko for en udefrakommende trussel, er det politiet, der har mulighed for

og hjemmel til at planlægge efter og imødegå en sådan trussel.

Side 25

4.2 Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering

Kriminalforsorgens sikkerhedsvurderinger af anholdte og arrestanter tager udgangspunkt i

et regelsæt udsendt fra Direktoratet til kriminalforsorgens områder og institutioner den 30.

juni 2016. Regelsættet blev udsendt og er implementeret med henblik på at understøtte

korrekt sikkerhedsmæssig håndtering af anholdte og arrestanter, herunder for at foretage

en målrettet placering af arrestanter, så disse kan håndteres under forhold, der er afstemt

det konkrete sikkerhedsbehov. På det grundlag er det yderligere muligt at iværksætte kon-

krete sikkerhedstiltag, hvis sikkerhedsvurderingen nødvendiggør dette. I den forbindelse

bemærkes, at en anholdt eller arrestant med banderelationer som udgangspunkt vil blive

placeret i et arresthus med forhøjet sikkerhed. Ordningen er således etableret med henblik

på at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer relateret til den enkelte indsatte.

I henhold til vejledningen om sikkerhedsvurderinger skal der ved indsættelsen af anholdte

og arrestanter foretages en sikkerhedsmæssig vurdering af adskillige risikofaktorer vedrø-

rende blandt andet farlighed, undvigelsesrisiko og risiko for ulovlig kommunikation. I den

forbindelse indgår særligt oplysninger vedrørende banderelationer, voldelig ekstremisme,

samt det forhold at arrestanten måtte være sigtet eller dømt for bestemmelser relateret til

terror.

Sikkerhedsvurderingen baseres på oplysninger fra politiet, følgesedlen, tidligere kendskab

til indsatte mv., herunder oplysning om, at pågældende ikke er underlagt restriktioner i

form af brev- og besøgskontrol mv.

Konkret foretages sikkerhedsvurderingen ved udfyldelse af et skema, hvor der tages stilling

til, om de enkelte risikofaktorer foreligger, eller om det ikke kan vurderes. I forhold til

undvigelsesrisikoen skal der tages stilling til, om der foreligger en ”særlig undvigelsesri-

siko”. Baggrunden for, at undvigelsesrisikoen skal være ”særlig” er, at det som udgangs-

punkt må antages, at der foreligger en undvigelsesrisiko for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner,

Sikkerhedsvurderingen resulterer i en sikkerhedsklassificering af den enkelte indsatte, hvor

denne kan klassificeres i sikkerhedsklasse 1 – 4 (rød, orange, gul og grøn). Hvis der fore-

ligger helt særlige forhold, vil det endvidere baseret på sikkerhedsvurderingen være muligt

at iværksætte en yderligere skærpet sikkerhedsprocedure, hvor arrestanten undergives

endnu mere skærpede forhold med hyppigere visitationer og skærpet sikkerhed.

Til understøttelse af de individuelle sikkerhedsvurderinger har kriminalforsorgen foretaget

en sikkerhedsklassificering af blandt andet varetægtskapaciteten, således at visse arrester

mv. har fået styrket sikkerheden med f.eks. yderligere sikkerhedsteknik. De individuelle

sikkerhedsvurderinger anvendes således til at sikre et match mellem de individuelle behov

og det relevante sikkerhedsregime i institutionen.

Side 26

Om de konkrete forhold vedrørende sikkerhedsregimerne kan følgende oplyses5:

Sikkerhedsklasse 1 (rød): Særligt skærpet regime med høj grad af fysisk/teknisk sikkerhed

og høj personalebemanding. Særlige kriterier skal være opfyldt for at kunne placeres på en

afdeling. Antallet af indsatte i denne kategori er meget begrænset.

Sikkerhedsklasse 2 (orange): Særlige pladser målrettet større institutioner, der er sikret sær-

ligt mod ulovlig kommunikation, og hvor der grundet institutionens størrelse er et større

personaleberedskab. Negativt stærke afdelinger og fokusafdelinger, hvor adfærd eller rela-

tioner til rocker/bandegrupperinger er afgørende for placeringen.

Sikkerhedsklasse 3 (gul): Almindelige fællesskabs- og specialafdelinger i lukkede fængsler

og arresthuse. Størrelsen af institutionerne, den fysiske og tekniske sikkerhed samt perso-

naleressourcerne varierer inden for kategorien.

Sikkerhedsklasse 4 (grøn): Almindelige åbne fængselsafdelinger.

Arrestanter placeres efter en konkret sikkerhedsvurdering og som minimum i sikkerheds-

klasse 3.

4.3 Følgesedler til arresten

Det følger af cirkulæreskrivelse nr. 11175 af 26. marts 1980 om underretning til varetægts-

fængslet (arresthuset), at kommunikation mellem politi og arresthusene samt Købehavns

Fængsler om personlige oplysninger, sikkerhedsniveau mv. før og efter fremstilling i

grundlovsforhør skal sikres via en følgeseddel, som overdrages fra politi til arresthuset i

forbindelse med grundlovsforhør, fristforlængelser og dom.

Blanketten ”følgeseddel” dannes på sagen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, hvor

sagsbehandleren udfylder den øverste del af blanketten vedrørende personoplysninger, sær-

ligt om anholdte – sygdom, skader eller lignende samt tidspunkt for anholdelse. Hvis an-

holdte er i sag med andre, skal sidde isoleret frem til fremstillingen eller lignende anføres

det på blanketten. Derudover skal politiet anføre oplysninger om farlighed og unddragel-

sesrisiko. Anklageren påfører efter fremstillingen oplysninger om fængslingsgrundlaget,

herunder om der er afsagt kendelse om isolation, varetægt i surrogat eller lignende. Derud-

over skal anklageren angive, om der skal iværksættes besøgs- og brevkontrol.

Politiets og anklagemyndighedens oplysninger på følgesedlen er en del af den sikkerheds-

vurdering politiet foretager i forhold til varetægtsarrestanter. Oplysninger på følgeseddel

indgår i øvrigt i kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering af den indsatte, herunder i vurde-

ringen af hvilke generelle og konkrete sikkerhedsforanstaltninger den indsattes skal hånd-

teres efter.

5 Politi og Kriminalforsorgen inddeler sikkerhedsniveauer i rød, orange, gul og grøn, men sikkerhedsvurde-

ringerne kan ikke sammenlignes.

Side 27

Den nugældende følgeseddel er i forlængelse af opfølgningsarbejdet efter undvigelsen fra

Vestre Fængsel den 1. august 2018 revideret. Ny følgesddel er således implementeret den

15. januar 2020 sammen med bl.a. et nyt actioncard om politiets sikkerhedsvurderinger i

forhold til anholdte/frihedsberøvede og varetægtsarrestanter, herunder også surrogatfængs-

lede.

Følgesedlen anvendes i øvrigt alene i samarbejdet mellem politi og kriminalforsorgen. Ved

eventuel varetægtsfængsling i surrogat sker udveksling af relevante oplysninger efter aftale

med modtagende afdeling, og inden overførsel af arrestanten finder sted.

I Region Hovedstaden skal psykiatriens centrale visitation ifølge bilag 2 til samarbejdsaf-

tale af 15. marts 2018 mellem Kriminalforsorgen Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Kø-

benhavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Region Hovedstadens Psykiatri, modtage

følgende oplysninger, før en psykiatrisk arrestant/patient kan modtages:

Udskrift af dombog med oplysninger om sigtelser, retskendelse om varetægtssur-

rogat, mentalundersøgelse under indlæggelse eller andet

Evt. uddybende oplysninger om grundlaget for retskendelse om varetægtssurrogat

på psykiatrisk afdeling

Oplysning om den indsatte samtykker til overførsel

Kopi af psykiatrisk tilsyn fra fængslet

Kopi af almen lægejournal, herunder oplysninger om medicin og evt. rusmiddel-

misbrug

Oplysning om særlige restriktioner, for eksempel besøgs- og brevkontrol

Oplysning om flugtrisiko, udadreagerende eller selvskadende adfærd

Stamdata fra Kriminalforsorgen

Kontakt oplysninger til politi/anklagemyndigheden

Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling, har ikke en tilsvarende vejledning el-

ler øvrige retningslinjer for udveksling af oplysninger, men beder politiet om relevante op-

lysninger, før en arrestant modtages. Der anvendes i den forbindelse en generel checkliste

for indlæggelser.

4.4 Varetægtsfængsling uden for arresthus

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men varetægtsfængslin-

gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, kan retten træffe afgørelse

herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Det kræver dog, at sigtede samtykker heri.

Side 28

Det følger videre af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, at retten bl.a. kan bestemme,

at sigtede skal tage ophold i egnet hjem eller institution (nr. 3), eller at sigtede skal under-

give sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-

tika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution (nr. 4).

En varetægtsarrestant kan endvidere efter retsplejelovens § 777 anbringes i en anstalt for

personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital mv., jf. straffelovens §§

68 og 69. Betingelserne for overførsel til hospital eller anden institution er, at den pågæl-

dende selv, anklagemyndigheden og hospitalet/institutionen samtykker heri.

Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan

retten dog undtagelsesvis godkende en anbringelse uden arrestantens samtykke, jf. retsple-

jelovens § 777, 2. pkt.

Ifølge Rigsadvokatmeddelelsen kan en overførsel i medfør af retsplejelovens § 777 komme

på tale, hvor der under en varetægtsfængsling fremkommer oplysninger om, at sigtede er

psykisk syg eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling, insti-

tution for personer med vidtgående psykiske handicap eller anden egnet institution i stedet

for arresthus.

Det følger af den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 777, at overførsel må

forudsætte, at der hersker rimelig klarhed om, hvilken fuldbyrdelsesinstitution der vil

komme på tale i tilfælde af domfældelse. Det er ikke en udtrykkelig betingelse, at der fo-

religger hel eller delvis tilståelse fra arrestanten.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatmeddelelsen, at arrestanter i medfør af retsplejelo-

vens § 777 på grund af farlighed eller svær flugtfare kan anbringes på Sikringsafdelingen

ved Psykiatrihospitalet i Slagelse, jf. punkt 2 i Regulativ af 1. juni 1994 for sikringsafde-

lingen.

Det fremgår også af Rigsadvokatmeddelelsen og Region Sjællands hjemmeside om psyki-

atrien, at varetægtsfængslede efter kendelse kan modtages til hospitalsmæssig mentalob-

servation i henhold til retsplejelovens § 809, stk. 2. Mentalundersøgelser af arrestanter gen-

nemføres kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på be-

tryggende vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten

forinden overførsel skal tiltræde.

Ifølge Region Sjælland6 indlægges de fleste patienter på Sikringsafdelingen på et farlig-

hedsdekret i henhold til psykiatrilovens § 40 eller ved dom til anbringelse. Betingelsen for

afsigelse af farlighedsdekret er, at patienten er sindssyg og vedvarende udsætter andres liv

for fare.

6 RegionSjælland.dk,

Side 29

4.5 Fordeling af retspsykiatriske patienter

Det følger af bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling § 18,

stk. 1, nr. 5, at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehus eller sygehusafde-

linger at modtage varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 765 eller § 777

skal undergives psykiatrisk behandling. Efter samme bekendtgørelses § 18, stk. 2, kan stats-

advokaten bestemme, at retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nær-

mere bestemt sygehus eller sygehusafdeling uden for bopælsregionen, når retssikkerheden

eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til forurettede, taler herfor.

I Region Hovedstaden står Den Centrale Visitation for anvisning af pladser til arrestanter,

der skal placeres på psykiatrisk sygehus eller afdeling. Det følger således af bilag 2, visita-

tionsvejledning, i samarbejdsaftale af 15. marts 2018 indgået mellem Kriminalforsorgen

Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Re-

gion Hovedstadens Psykiatri, at indsatte personer, der har behov for ikke-akut indlæggelse

i Region Hovedstadens psykiatri henvises via psykiatriens centralvisitation.

Den centrale visitation videresender henvisningen til den fagspecifikke visitation, som her-

efter kan visitere indlæggelse på almen psykiatrisk afdeling eller retspsykiatrisk regions-

funktion. Kriterier for visitation til retspsykiatrisk funktion er især oplysninger om person-

farlig adfærd, herunder kriminalitetens art, flugtrisiko samt besøgs- og brevkontrol. Ind-

satte der visiteres til indlæggelse på retspsykiatrisk funktion henvises til den sub-akutte

funktion på Psykiatrisk Center Glostrup. Retspsykiatrisk visitation orienterer henvisende

instans om visitationsudfaldet og holder løbende kontakt, indtil patienten er overflyttet.

Ventetid på overførsel kan ifølge visitationsvejledningen forekomme.

Det følger endvidere af samarbejdsaftalen af 15. marts 2018, at der med henblik på at styrke

samarbejdet mellem myndighederne afholdes årlige kontaktmøder på direktørniveau, hvor

generelle emner af betydning for samarbejdet om retslige patienter drøftes. Derudover af-

holdes der årlige møder i koordinationsgruppen, hvor en ledelsesrepræsentant fra Statsad-

vokaten i København, lægelig direktør fra Region Hovedstadens Psykiatri, en repræsentant

fra Kommunernes Kontaktråd i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra de tre politi-

kredse deltager. I koordinationsgruppen drøftes aktuelle problemstillinger, herunder også

eventuel pladsmangel.

Der er også indgået en samarbejdsaftale om retslige patienter mellem Region Sjælland,

kriminalforsorgen og politiet. Samarbejdsaftalen, som blev indgået den 21. september

2015, indeholder dog ikke nærmere oplysninger om fordeling af retspsykiatriske patienter.

Ifølge Region Sjælland fordeles arrestanter, der skal placeres på en retspsykiatrisk afdeling,

af visiterende overlæge. Fordelingen sker på baggrund af politiets sikkerhedsvurdering af

arrestanten, eventuel besøgs- og brevkontrol sammenholdt med en indledende vurdering af

de lægelige oplysninger om arrestanten.

Side 30

4.6 Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien – indretning og sikkerhed

Sikkerhed i psykiatrien opdeles i tre aspekter – fysiske rammer, procedurer omkring sik-

kerhed og relationer mellem patient og personale7. Derudover opererer man med forskellige

sikkerhedsniveauer, hvor Sikringsafdelingen i Slagelse, der er en del af Psykiatrisygehus

Slagelse, har det højeste sikkerhedsniveauer. Sikringsafdelingen har landsfunktion og skal

udadtil yde fængselsmæssig sikkerhed og indadtil fungere som et psykiatrisk hospital og

varetage behandlingen af bl.a. varetægtsarrestanter, der er indlagt til mentalundersøgelse

og/eller behandling.

Retspsykiatriske afdelinger har, hvad der svarer til mellem sikkerhedsniveau, men sikker-

hedsniveauet på afdelingerne kan variere, alt efter den bygningsmæssige indretning, typen

af døre og vinduer, hegn samt sikkerhedsprocedurer. Almindelige lukkede psykiatriske

sengeafsnit har som udgangspunkt et lavere sikkerhedsniveau end retspsykiatriske afdelin-

ger.

Psykiatrisygehuset i Slagelse, som blev taget i brug i 2015, har 97 almenpsykiatriske sen-

geplader, 50 retspsykiatriske sengepladser og 30 pladser i den særlige sikringsafdeling. Be-

handlings- og sengeafsnittene er placeret i en række sammenhængende længer i én etage,

der alle er grupperet om en fem-etagers centerbygning indeholdende indgangs- og akutom-

råde, ambulante funktioner, kontorområder, kantine mv. I længen, hvor retspsykiatrien er

placeret, er der fra hvert sengeafsnit udgang til indhegnede udearealer. Sportsgård, helse-

faciliteter mv. tilgås derimod via et aflåst fælles gangareal og alene sammen med personale.

Adgang til behandlings- og sengeafsnittene sker via en særlig indgang med sluse ca. 100

meter fra hovedindgangsområdet. Indgangsdøren er aflåst og kan kun åbnes af personale

med adgangskort med kode til området. Sluseområdet er videoovervåget og udstyret med

såvel karmscanner som scanner til genstande. Derudover er der aflåste skabe til jakker,

telefoner og lignende, som ikke må medtages til selve afdelingen. Læger og sygeplejersker

er ikke uddannet til at betjene scanningsudstyret, hvorfor kontrol af personer og/eller gen-

stande kræver aftale eller tilkald af personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdeling.

Fra sluseområdet kan personale med adgangskort med kode til området låse døren op til et

fælles gangareal, som fører ned til de enkelte sengeafsnit, herunder også SL10, hvorfra

HDS flygtede. Adgang til de enkelte afsnit kræver, at personale med rette adgangskort åb-

ner indgangsdøren. Sengeafsnittene er indrettet med en forgang med kontor, besøgslokale

og vaskemaskinefaciliteter, derfra kan personalet låse op ind til selve sengeafsnittet. Ad-

gang til sengeafsnittene kræver således, at man passerer 4 aflåste døre.

7 Region Hovedstadens Psykiatri, Retspykiatrisk rapport (marts 2008)

Side 31

4.7 Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol

Det følger af retsplejelovens § 770, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de ind-

skrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opret-

holdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Det følger af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det

omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan

af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modta-

ger besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.

Derudover følger det af retsplejelovens § 772, stk. 1, at en varetægtsarrestant har ret til at

modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsen-

delsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil

kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i vare-

tægtsfængslet.

I forbindelse med varetægtssurrogat af frihedsberøvende karakter i medfør af retsplejelo-

vens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, kan politiet træffe bestemmelse om besøgs- og brevkontrol i

medfør af en analogi af retsplejelovens § 771 og 772, jf. U1999.933Ø.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen om brev- og besøgskontrol, at anklagemyndighe-

den – efter drøftelse med politiet – forud for fremstilling i grundlovsforhør skal vurdere,

om arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens § 771 og §

772, under en eventuel varetægtsfængsling. Besøgskontrol skal kun anvendes, hvis ankla-

gemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed

mv. Brevkontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødven-

digt af hensyn til efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-

fængslet.

Ifølge den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 771, stk. 1, vil varetægts-

fængslingens øjemed som udgangspunkt kun være til hinder for (ukontrolleret) besøg, hvis

fængslingen er begrundet i påvirkningsrisiko efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Det følger ligeledes af Straffeprocessen, 3. udgave, side 600, at henvisningen til varetægts-

fængslingens øjemed indebærer, at der normalt kun kan iværksættes besøgskontrol, hvis

der er fængslet efter § 762, stk. 1, nr. 3, jf. U 1992.905 V, hvor retten anførte, at varetægts-

fængslingens øjemed ikke fandtes at afskære arrestanten fra at modtage besøg, idet fængs-

lingen alene var sket i medfør af § 762, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår desuden af Rigsadvokatmeddelelsen, at anklagemyndigheden også i sager om

udlevering skal vurdere, om arrestanten under fængsling skal være undergivet særlige for-

anstaltninger, herunder brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772. I sager om

udlevering kan brev- og besøgskontrol være relevant, når der foreligger oplysninger om en

Side 32

særlig øget flugtrisiko eller særlige grunde til at antage, at anholdte vil påvirke efterforsk-

ningen af sagen. Afsnittet blev tilføjet meddelelsen efter undvigelsen fra Vestre Fængsel i

august 2018, og retter sig særligt mod udleveringssager, hvor de danske myndigheder er

særligt afhængige af oplysninger modtaget fra det land, der har begæret den pågældende

udleveret.

Anklagemyndigheden skal i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans –

efter drøftelse med politiet – løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hensyn til

varetægtsfængslingens øjemed mv. fortsat er nødvendigt, at arrestanten er undergivet brev-

og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772.

Hvis der ikke er grundlag for at ophæve brev- og besøgskontrol, skal det overvejes, om

kontrollen i stedet kan ophæves delvist, f.eks. for arrestantens nærmeste familie, herunder

mindreårige børn.

I vurderingen af, om brev- og besøgskontrol kan ophæves (delvist), skal bl.a. indgå oplys-

ninger om, hvorvidt sagen er færdigefterforsket, om sagens afgørende vidner er afhørt (evt.

indenretligt), eller om sagens vidner alene er polititjenestemænd. Behovet for brev- og be-

søgskontrol kan således ændre sig i forbindelse med, at sagen (færdig)efterforskes.

4.8 Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse

Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse med besøgs- og brevkontrol efter retsplejelo-

vens § 771 og § 772 varetages af politiet efter reglerne i varetægtsbekendtgørelsen, dog

foretages den sikkerhedsmæssige adgangskontrol af kriminalforsorgen.

Besøg kræver, at den besøgende indhenter en forudgående tilladelse, herunder meddeler

samtykke til, at der kan indhentes nærmere oplysninger om ansøgeren i Det Centrale Kri-

minalregister, jf. varetægtsbekendtgørelsens 47, stk., 1, jf. stk. 3. Besøg gennemføres efter

reglerne i varetægtsbekendtgørelsen §§ 50-52, hvorefter der kan stilles krav om fremvis-

ning af billedlegitimation samt undersøgelse af såvel den besøgende som medbragte gen-

stande.

Det følger af § retsplejelovens § 771, stk. 1, at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens

øjemed kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange at besøg

finder sted under kontrol, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 42. Afgørelsen, om en arrestant

kan modtage besøg, herunder kontrolleret besøg, beror på en konkret vurdering. Nægter

politiet besøg, skal arrestanten underrettes herom, medmindre en dommer af hensyn til ef-

terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets af-

slag på besøg forelægges for retten til afgørelse.

Side 33

Besøg til arrestanter uden besøgs- og brevkontrol varetages af kriminalforsorgen, som i

medfør af varetægtsbekendtgørelsens § 43 kan forbyde besøg af bestemte personer, hvis

dette i enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Det

følger således af varetægtsvejledningens kapitel 21, punkt 122, at der skal foretages en

konkret vurdering af, om tilladelse til besøg i det enkelte tilfælde skal nægtes. I denne vur-

dering skal alle relevante omstændigheder, som taler for eller imod at meddele besøgstilla-

delse indgå, og afgørelsen skal træffes efter en konkret afvejning af omstændighederne i

den enkelte sag.

Straffuldbyrdelseslovens § 51 indeholder en bestemmelse, hvorefter ” personer indsat til

afsoning af fængselsstraf mv., og som skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,

som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer,

hvorunder der er anvendt skydevåben, øvrige våben eller eksplosivstoffer, af sikkerheds-

og ordensmæssige vil kunne afskæres fra besøg af personer med tilknytning til den pågæl-

dende gruppe.” En tilsvarende adgang til at afskære besøg til varetægtsarrestanter findes

ikke.

Kriminalforsorgen kan således ikke ved afslag på besøg til en varetægtsarrestant, som et

bærende moment lægge vægt på, at arrestanten og den besøgende tilhører en gruppering,

som er i konflikt, medmindre dette efter en konkret vurdering i den pågældende sag kan

begrundes med hensynet til orden eller sikkerhed.

Straffuldbyrdelseslovens § 53 indeholder endvidere en bestemmelse, hvorefter ”besøg til

en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en

gruppe personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overvå-

ges af personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller hensyn til at forebygge kriminalitet.” En til-

svarende adgang til at overvåge besøg til varetægtsarrestanter findes ikke.

Det følger dog af varetægtsbekendtgørelsen § 45, stk. 1, at Kriminalforsorgen i det enkelte

tilfælde ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan beslutte, at besøg skal gennem-

føres under overværelse af personale i institutionen.

4.9 Besøg til surrogatfængslede arrestanter

Besøg til surrogatfængslede arrestanter med besøgs- og brevkontrol varetages af politiet

efter reglerne i retsplejelovens § 771 og § 772, jf. varetægtsbekendtgørelsen. Se nærmere

ovenfor.

Adgang til de psykiatriske afdelinger sker dog med bistand til politiet fra det indlæggende

hospital og under anvendelse af hospitalets sikkerhedsudstyr, hvis nærmere undersøgelse

Side 34

af den besøgende og/eller medbragte genstande skønnes nødvendig af sikkerhedsmæssige

grunde. Området ses ikke at være nærmere reguleret ved lov eller interne instrukser.

For så vidt angår besøg til surrogatfængslede arrestanter uden besøgs- og brevkontrol følger

det af varetægtsbekendtgørelsen § 1, jf. varetægtsvejledningens kapitel 1, punkt 7, at be-

kendtgørelsen ikke finder anvendelse på varetægtsarrestanter, der af retten er anbragt i va-

retægtssurrogat på f.eks. psykiatrisk hospital/afdeling.

En surrogatfængslet varetægtsarrestant, der ikke er underlagt brev- og besøgskontrol, vil

derfor være undergivet de regler, der gælder for det pågældende opholdssted. For psykia-

triske afdelinger gælder reglerne i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 936 af 2. septem-

ber 2019 om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.).

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at overlægen ved mistanke om, at der

er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, med henblik på at sikre, at

disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelin-

gen, uden retskendelse kan beslutte, 1) at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, 2)

at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller 3) at der skal foretages kropsvisitation

af en patient.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2019 164, pkt. 2.3.1), at formålet med

bestemmelsen bl.a. er at sikre patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel

patienter som personale, ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig kriminali-

tet under indlæggelsen.

Det fremgår også af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at overlægen ved mistanke om, at der er

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling, med henblik

på at sikre, at sådanne ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere

patienter i afdelingen, kan beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse

af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det følger endvidere af psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, at sygehusmyndigheden skal sikre, at

der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for pa-

tienterne. Ifølge § 2 a, stk. 2, skal afdelingsledelsen sikre, at den skriftlige husorden udle-

veres til patienter i forbindelse med indlæggelse.

I Karnovs note til bestemmelsen (note 13) fremgår, at den skriftlige husorden skal inde-

holde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse, f.eks.

regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, over-

våget besøg, m.v., samt om konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes.

Psykiatrisygehus Slagelse har i den gældende husorden for patienter og pårørende bl.a.

fastsat nærmere vilkår for besøg. Heraf følger det, at lægen ud fra hensyn til sikkerhed,

Side 35

behandling, ro og orden kan udstede besøgsforbud eller beslutte, at personale skal overvåge

besøget.

Af retningslinjer for besøgende til patienter på Retspsykiatrisk Afsnit SL10, Psykiatrisyge-

huset i Slagelse, som er tilgængelig på sygehusets hjemmeside under ”Information om be-

søgstider” (senest revideret 16. september 2019) følger det, at besøg skal aftales med per-

sonalet mindst 24 timer før besøg, og at en patient højest må have fire besøgende ad gangen.

Besøg kan være personaleovervåget. Hvis besøget er personaleovervåget, kan det maksi-

malt vare en time.

Endvidere fremgår bl.a., at personalet kan bede om at se billedlegitimation ved besøg, at

personalet ved begrundet mistanke om, at besøgende har misbrugsmidler eller andre farlige

og ulovlige genstande, kan afvise besøget, at bl.a. våben og spidse genstande ikke må med-

bringes, at besøgende kan blive visiteret i personscanner, og at besøget kan afvises såfremt

visitation nægtes, at medbragte poser og tasker vil blive gennemset og eventuelt scannet,

og at patienter (herunder varetægtsarrestanter) kan blive visiteret efter besøg.

Side 36

Bilag 1