13
Stillings- og personprofil Rådgivningschef Trafikselskabet Movia Oktober 2020

Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

Stillings- og personprofil

Rådgivningschef Trafikselskabet Movia Oktober 2020

Page 2: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

2

Opdragsgiver Trafikselskabet Movia

Adresse Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Tlf. 36 13 14 00 www.moviatrafik.dk/

Stilling Rådgivningschef Refererer til Plandirektør Per Gellert Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

mellem Kommunernes Landsforening og Akademikere i kommuner samt ”Aftale om aflønning af chefer i kommuner og regioner”.

Løn forhandles individuelt med relevant organisation. Nettolønnen tillægges en pension på 20,17 pct.

Tiltrædelse: 1. februar 2021 eller snarest derefter Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Plandirektør Per Gellert på telefon 40 70 36 46 HR-chef Thomas Damgaard på telefon 36 13 15 00

eller Lars Muusmann, MUUSMANN A/S

Tlf. 40 76 72 27 Se Movia hjemmeside www.moviatrafik.dk/ Ansøgningsfrist Mandag den 23. november 2020 kl. 23.59 Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger Processens forløb Der er planlagt følgende forløb for rekrutteringen, som

ansøgere bedes notere, idet der ikke kan påregnes afvigelser herfra.

1. samtaler: Torsdag den 3. december 2020 Test: Mandag den 7. december 2020

2. samtaler: Mandag den 14. december 2020

Page 3: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

3

Indhold Indledning ......................................................................................................................................................... 4

Om Trafikselskabet Movia ............................................................................................................................... 5

Forretningsplan ........................................................................................................................................... 5

Ledelse ......................................................................................................................................................... 6

Organisering ................................................................................................................................................. 7

Rådgivningschefens opgaver ......................................................................................................................... 9

Rådgivningschefens opgaver og særlige indsatsområder ...................................................................... 9

Områdechefens profil.................................................................................................................................... 10

Andet ............................................................................................................................................................... 13

Page 4: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

4

Indledning

Stillings- og personprofilen indeholder en beskrivelse af Movia som organisation, områdechefens opgaver samt krav og forventninger til chefens kvalifikationer og kompetencer.

Stillings- og personprofilen vil blive anvendt som grundlag for:

• dialog om stillingen med potentielle kandidater • testforløb og samtaler med kandidater • vurdering af kandidaternes egnethed til stillingen

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte plandirektør Per Gellert på telefon 40 70 36 46 eller HR-chef Thomas Damgaard på telefon 36 13 15 00 med henblik på en fortrolig og uforpligtende drøftelse om eventuelle muligheder i stillingen.

Det er også muligt at kontakte Lars Muusmann fra MUUSMANN A/S, som bistår Movia med rekrutteringsprocessen. Lars Muusmann kan kontaktes på telefon 40 76 72 27.

Yderligere oplysninger om Movia kan læses på hjemmesiden www.moviatrafik.dk. Her findes bl.a. følgende:

• Årsberetning 2019 • Forretningsplan 2018-2021 • Mobilitetsplan 2020

Page 5: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

5

Om Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport er en del af den offentlige velfærd. De fleste af os har en holdning til kollektiv transport, og rigtig mange er meget afhængige af den for at få deres hverdag og sociale liv til at hænge sammen. I Movia arbejder vi for at sikre god og klimavenlig mobilitet overalt på Sjælland, så den kollektive transport kan være et attraktivt valg på tværs af transportformer.

Movia er Danmarks største mobilitetsselskab med en samlet økonomi på knap 5 mia. kroner, og 200 mio. passagerer årligt i busser, lokaltog og flextrafik. Vi er medejere af Rejsekort og Rejseplanen A/S, der fusionerede i 2019, og som har nogle af de mest benyttede brands i Danmark. Movia er også medejer af Lokaltog A/S, som står for al lokalbanetrafik på Sjælland og er en af Danmarks største jernbaneoperatører, samt Flexdanmark.

Samarbejde med og rådgivning af kommuner og regioner er fundamentalt i tilrettelæggelsen af den kollektive transport og udgør den største del af Movias kerneydelse. Det aftalte serviceniveau udbydes af Movia til private operatører.

Movia er derudover et indkøbs-, udviklings- og koordinationsfællesskab, som ejes af de 45 kommuner og de to regioner på Sjælland. Movia blev etableret 1. januar 2007 som led i Kommunalreformen, som et fælleskommunalt selskab, og er reguleret gennem ”Lov om trafikselskaber i Danmark”.

Et af Movias samarbejder er DOT – Din Offentlige Transport – som er et lovpligtigt kundesamarbejde mellem DSB, Metroselskabet, og Movia. Her sikres sammenhæng og forbedring af den kollektive transport på tværs af bus, tog og metro i alle kundevendte kanaler, herunder produkter, salgskanaler, prissætning, trafikinformation, køreplaner mv.

Movias mission er ”at levere sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og udvikling i hele det sjællandske område”.

Movia beskæftiger ca. 360 årsværk. Hovedsædet er i Valby i København, og der er lokalt kontor i Herlev.

Forretningsplan Movias bestyrelse har besluttet den forretningsplan, som sætter retning for vores arbejde og virksomhed frem til 2021 med fokus på blandt andet grøn omstilling, bedre service og udnyttelse af nye teknologier. Det betyder en udvidelse af vores forretningsmæssige virkefelt med nye forretningsmodeller, nye samarbejdspartnere og introduktion til nye markeder. Forretningsplanen kan læses her: moviatrafik.dk/om-os/publikationer/forretningsplan.

I Movias forretningsplan frem til 2021 arbejdes med fem retninger:

1. Movia skal skabe fælles retning for kollektiv mobilitet

2. Movia skal arbejde for kollektiv mobilitet overalt på Sjælland

3. Movia skal styrke sammenhængen på tværs

4. Movia skal dele åbne data og viden

5. Movia skal bidrage med innovation

Page 6: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

6

Kollektiv transport udvikles i disse år med mere metro, udbygning af banenettet og nye mobilitetsløsninger som plustur mv. For at passagererne får værdi af dette, skal de på deres daglige rejser skifte mere mellem f.eks. bus og metro eller tog og lokaltog. Servicen skal hænge sammen. Udover at sørge for gode skift er der også forventninger hos borgere og politikere om, at Movia skal være bedre til at skabe sammenhæng mellem den traditionelle kollektive transport og andre mobilitetsydelser – f.eks. delebiler, delecykler og gående. Der sker også en udvikling af nye tekniske muligheder for at få skabt bedre sammenhæng i mobilitetsudbuddet. Movia er som medejer af Rejsekort og Rejseplanen A/S forpligtet til at arbejde for udviklingen af en national Mobility as a Service (MaaS) løsning. Endelig er der et behov for at skabe god sammenhæng i de politiske beslutninger, der træffes på tværs af kommuner, regioner og staten.

Det kræver gode data, god dialog og vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder. Movia skal følge med udviklingen og arbejde i retning af, at kollektiv transport er mere end en bus eller et lokaltog i rute. Der skal fokuseres på sammenhængende mobilitet, der kan øge værdien af den kollektive transport, som kommuner og regioner beslutter for borgerne og virksomhederne på Sjælland.

Ledelse Movia ledes af en bestyrelse, udpeget af de 45 kommuner og 2 regioner på Sjælland. Bestyrelsen består af ni medlemmer: To medlemmer fra regionerne – en fra Region Hovedstaden og en fra Region Sjælland. Den kommune, der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i bestyrelsen. For Movia er det Københavns Kommune. De øvrige 44 kommuner i Movias område udpeger de resterende seks medlemmer. Bestyrelsen nykonstitueres efter kommunal- og regionsvalg.

Movias bestyrelse er valgt for perioden 2018-2021 og består af:

• Kirsten Jensen, bestyrelsesformand og borgmester i Hillerød (A)

• Per Hovmand, næstformand og byrådsmedlem i Sorø Kommune og regionsrådsmedlem i Region Sjælland (C)

• Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune (C)

• Christoffer Buster Reinhardt, Region Hovedstaden (C)

• Henrik Hvidesten, borgmester i Ringsted Kommune (V)

• John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune (V)

• Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune (A)

• Andreas Keil, borgerrepræsentant i Københavns Kommune (A)

• Peter Jacobsen, Region Sjælland (O)

Direktionen består af administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen, plandirektør Per Gellert, ressourcedirektør Eskil Thuesen samt kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Den samlede ledelse består af den administrerende direktør, de tre direktører og 12 områdechefer, herunder rådgivningschefen. Direktionen sætter de strategiske mål og sigtelinjer for Movia, og områdecheferne leder det daglige operative arbejde.

Page 7: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

7

Ledelse er et vigtigt element i fremdriften og realiseringen af Movias forretningsplanen. Movia har igennem flere år målrettet arbejdet med udviklingen af den sammenhængende ledelsesopgave, og organisationen prioriterer ledelsesfokus.

Organisering Movias organisation består af tre forretningsenheder:

• Forretningsenheden Trafik og Planlægning (TOP) dækker Movias operationelle arbejde i form af planlægningsopgaver. Formålet med TOP er at skabe sammenhæng mellem ejernes behov for planlægning af kollektiv transport og operatørmarkedernes effektivitet.

• Forretningsenheden Ressourcer og Drift (ROD) dækker Movias drifts- og koncernstyringsopgaver, herunder ressourcestyring og udvikling af Movias virksomhed. Formålet med ROD er at løse drifts- og koncernopgaver med høj grad af standardisering og effektivitet. RODs opgaveportefølje skal løbende markedsafprøves.

• Forretningsenheden Stab og Kommunikation (SOK) varetager salg, forretningsplan, kommunikation/information, markedsføring, trafikinformation, jura, strategisk indkøb, ledelsesbetjening og DOT-samarbejdet. Formålet med SOK er at sikre udvikling af en Mobility as a Service løsning, skabe kundevendt udvikling af salgskanaler og trafikinformation og sikre sammenhæng i kommunikation og information til bestyrelse, ejere, kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og presse.

Movia er organiseret i en forretningsstruktur, der afspejler, at mange opgaver og ressourcer går på tværs. Movias integrator-rolle skal føre til mere tværgående samarbejde i takt med udviklingen i omverdenens forventninger til opgaveløsningen i Movia. I forretningsstrukturen kan opgaver og ressourcer efterspørges og anvendes mere dynamisk mellem områderne.

Movias organisation, marts 2020

Page 8: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

8

Direktion Administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen _

Plandirektør Per Gellert

Kommunikationsdirektør Camilla Struckmann

Ressourcedirektør Eskil Thuesen

Trafik og Planlægning

Stab og Kommunikation

Ressourcer og Drift

Rådgivning Rådgivningschef, Vakant Kontrakter Kontraktchef, Jeppe Gaard Udvikling Udviklingschef, Peter Rosbak Juhl Køreplaner Køreplanchef, Poul Bayer Flextrafik Flextrafikchef, Jens Peter Langberg Flexprodukt Produktchef, Niels Agerbo • Team Produkter og

Support, Teamleder Tina Søndergaard • Team Flex Drift,

Teamleder Rene Mark Jensen

• Team Ressourcer og Forretningsudvikling, Teamleder Tommy Jonasson

Direktionssekretariat Kommerciel Kommerciel chef, Kim Gjedsted • Team Backoffice Kundesvar, Teamleder Helen Lorentsen • Team Rejsekort Kundecenter, Teamleder Allan Bjørn Christensen Trafikinformation Trafikinformationschef, Stine Bay Michelsen

Økonomi Økonomichef, Linda Drengsgaard • Team Økonomidrift,

Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi,

Teamleder Kenneth Schiller • Team BI og Projekter

Jesper Wibrand

HR HR-chef, Thomas Damgaard • Team Intern Service,

Teamleder Pia Nygaard Svendsen

Drift Driftschef Lars Thiesson • Team Kvalitetsopfølgning og

Infrastruktur, Teamleder Pia Baun • Team Movia Trafikcenter,

Teamleder Morten Thune • Team Billetkontrol,

Teamleder Bent Pedersen • Team Call Centeret, Teamleder Michael Woldiderich

Page 9: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

9

Rådgivningschefens opgaver

Området Rådgivning varetager Movias ansvar for at rådgive kommuner og regioner om gode kollektive transportløsninger i hele den sjællandske geografi. Den årlige trafikbestilling fra kommuner og regioner af bus, flex- og lokaltogstrafik koordineres i Rådgivning på tværs af kommune- og regionsgrænser med tog og metro. Hermed skabes sammenhæng i de kollektive transportløsninger for borgerne på hele Sjælland. Rådgivning udvikler i et tæt samarbejde med kommuner og regioner mobilitetsløsninger ved byudvikling og større ændringer i trafiksystemerne og sikrer synergi i forbindelse med større udbygninger på statens banenet, metro og letbane.

Movia skal fra december 2020 overtage trafikkøberansvaret for banetrafikken mellem Køge og Roskilde (Lille Syd). Ansvaret for lokalbanerne er placeret i Rådgivning og der er igangsat en proces med at få lokaltogsområdet integreret i Movias processer på samme vis som der arbejdes med bustrafikken og flextrafikken – nemlig så hele organisationen understøtter arbejdet fagligt. Rådgivning er indgangen for trafikbestillingen og sammenhængende mobilitet uanset om det handler om tog, bus eller flextrafik.

Rådgivningschefen har en central rolle i strategisk vigtige opgaver i Movia. Det gælder f.eks. i forhold til den årlige trafikbestillingsproces for kommuner og regioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette arbejde er en kerneproces i Movia.

Rådgivningschefen er direkte leder for 17 medarbejdere i området, hvor hovedparten har en akademisk baggrund.

Områdechefen refererer fagligt og ledelsesmæssigt til plandirektøren.

Rådgivningschefens opgaver og særlige indsatsområder Det er kommunerne og regionerne på Sjælland og øerne, der beslutter serviceniveauet og betaler tilskuddet til driften af busser og lokalbaner. Afgivelse af trafikbestilling sker én gang årligt i forbindelse med den kommunale og regionale budgetlægning i efteråret. Trafikbestilling og dermed trafikbestillingsprocessen er kernen i områdets arbejde. Processen kører som et årshjul, hvor medarbejdere fra Rådgivning starter en dialog med den kommunale/regionale administration om årets forventede opgaver, dernæst udarbejdes der skitseløsninger inden de endelige løsningsforslag og den lokale politiske beslutningsproces. Trafikbestillingen udgør dermed grundlaget for den drift, der skal planlægges for og udbydes af Movia. Rådgivning har således en central rolle både eksternt i forhold til kommuner og regioner og internt i forhold til især områderne Køreplaner, Kontrakter og Økonomi. Eksternt handler det om at bistå kommuner/regioner med faglig rådgivning, koordinering mellem kommuner/regioner, sammenhæng til øvrig kollektiv transport og sikring af, at trafikbestillingsprocessen kører til tiden. Internt handler det i høj grad om at aflevere trafikbestillinger til budget og eksekvering i Kontrakter, Køreplaner, Økonomi og Drift.

Planlægningsopgaven er således stor og kompleks, i det den omfatter en stor og forskelligartet geografi og mange forskellige rejseformål, ligesom der koordineres for 45 kommuner og 2 regioner. Rådgivningsområdet er derfor løbende i kontakt med kommuner og regioner for at have ”en finger på pulsen” i forhold til de lokale udviklinger og de politiske ønsker til serviceniveauet. Opgaverne bliver således at udvikle og fremlægge ideer til løsninger, udarbejde konsekvensberegninger, være i dialog med de lokale administrationer og evt. nogle gange have foretræde for politiske udvalg, og have ansvaret for store tværgående planlægningsopgaver, som f.eks. tilpasningen af busnettet til metro-cityringen.

Page 10: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

10

Rådgivning har desuden en meget væsentlig opgave i forhold til at fungere i key-account-rollen. Det er vigtigt for kommunerne/regionerne at samarbejde med kontaktpersoner om spørgsmål, ideer, kommentarer, m.m. Ligesom det er vigtigt for Movias organisation at have kontaktpersoner, som har fingeren på pulsen i forhold til lokale opgave spørgsmål i hele Movias geografi. Arbejdet i Rådgivning er i dag organiseret således, at der er tilknyttet en key account manager til hver kommune og region.

Rådgivningschefen har indadtil en vigtig koordineringsfunktion, som først og fremmest samler sig om at formidle ejernes serviceønsker til de udførende afdelinger i Movia. Planlægningsresultatet skal bearbejdes af Køreplansområdet, udbydes af kontaktområdet, implementeres af Driftsområdet og indarbejdes i Økonomiområdet. Det betyder, at Rådgivningschefen skal have et meget tæt samarbejde med disse områders chefer og indgå i de koordineringsfunktioner, der er etableret i organisationen. Rådgivningschefen får derved også et samlet overblik og dermed en stor indsigt i den samlede forretning.

Da Rådgivning er det område, der har den daglige kontakt til Movias ejere i kommuner og regioner, er det et løbende udviklingsområde, at medarbejderne er rustet til at kunne formidle Movias produkter og services og har en bred forretningsforståelse.

Movia er i gang med implementeringen af et nyt IT-baseret planlægningsværktøj kaldet NetPlan, som omfatter tre hovedfunktionaliteter.

1. Køreplanområdets samspil med Movias Trafikcenter om trafikomlægninger. 2. Rådgivnings- og Køreplanområdernes muligheder for at optimere korrespondancer ved hjælp

af simuleringer. 3. Et planlægningsmodul, hvor Rådgivning kan simulere nye linjer og hurtigere beregne

konsekvenser og visualisere løsninger.

Planlægningsværktøjet vil få betydning for tilrettelæggelsen af arbejdsgangene mellem især Rådgivningsområdet og Køreplansområdet, og bliver en vigtig fællesopgave for områdecheferne i de to områder.

Rådgivning har desuden et tæt samarbejde med Movias Udviklingsenhed, som især tager sig af forhold omkring infrastruktur (stoppesteder, fremkommelighed, m.m.) og større udviklingsprojekter. Når der i en kommune eller region skal gennemføres større projekter, som ikke nødvendigvis er direkte knyttet til trafikbestillingen, sker det i et samarbejde mellem de to områder. Videreudvikling af denne samarbejdsflade vil også være et fremadrettet fokus for rådgivnings- og udviklingschefen.

Områdechefens profil

Movia søger en dynamisk chef, som kan agere kompetent i en politisk styret organisation i forandring, og som kan gå foran i en ambitiøs og innovativ udvikling af organisation og opgaveløsning.

Chefen skal have en strategisk og udviklingsorienteret tilgang til opgaveløsningen, hvor visioner og målsætninger omsættes til konkrete initiativer og aktiviteter, der skaber resultater. Chefen skal i et strategisk perspektiv formå at identificere udviklingstendenser og nye muligheder på fagområdet. Forretningsforståelsen skal være tydelig, idet områdets indsatser har stor betydning for Movias resultater.

Chefen skal være i stand til at formidle Movias ambitioner både internt i organisationen og eksternt på en engagerende måde. Områdechefen skal således have forretningsforståelse, gennemslagskraft og gode formidlingsevner.

Page 11: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

11

Movia lægger vægt på, at indsatser, der iværksættes i organisationen, er forankret i data og viden. Det er derfor vigtigt, at den kommende områdechef har interesse og flair for at arbejde data- og vidensbaseret. Stærke analytiske kompetencer er derfor en forudsætning.

Der søges en erfaren og inspirerende personaleleder, som formår at få det bedste ud af medarbejderne. Chefen skal formå at sætte alle kompetencer relevant i spil for at sikre stabil drift og udviklingskapacitet i området. Områdechefen skal udstråle energi og drive og være handlekraftig med henblik på at sikre fremdrift i opgaveløsningen.

Chefen indgår i mange vigtige relationer og samarbejder både internt og eksternt. Områdechefen skal samarbejde med mange forskellige organisationer, hvorfor chefen skal kunne navigere i forskellige (politiske) kulturer. Movia lægger derfor også vægt på, at chefen er i besiddelse af gode relations- og netværkskompetencer. Chefen skal formå at udbygge det tillidsfulde samarbejde på tværs af organisationen, understøtte direktionen i strategiske sager og store projekter, og varetage Movias interesser i samspillet med eksterne parter.

Chefen skal være forretnings- og serviceorienteret og naturligt sætte Movias ejere – kommuner og regioner - i centrum for opgaveløsningen. Det er en klar fordel med indsigt i rammer og vilkår for opgaveløsning i en politisk styret organisation, idet opgavevaretagelsen ofte indføres i et terræn af forskelligartede interesser. Evnen til samtidig at fungere som rådgiver og myndighed samt balancere tekniske og politiske problemstillinger, er derfor vigtig.

Movia vægter desuden følgende kvalifikationer og erfaringer:

• En relevant akademisk uddannelse • Relevant erhvervserfaring fra privat eller offentlig virksomhed • Erfaring med at agere i en politisk styret organisatione • Erfaring med rådgivningsrollen • Erfaring med procesudvikling

Det forventes, at områdechefen orienterer sig imod og efterlever Movias ledelsesgrundlag som beskrevet nedenfor:

Page 12: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

12

Page 13: Rådgivningschef - Muusmann...Teamleder Mette Larsen IT IT-chef, Per Lindblad Johansen • Team Systemforvaltning Teamleder Admir Begic • Team Service og Teknologi, Teamleder Kenneth

13

Andet

Der er nedsat et ansættelsesudvalg, der består af følgende medlemmer:

• Plandirektør Per Gellert • Ressourcedirektør Eskil Thuesen • Flextrafikchef Jens Peter Langberg • Adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen • HR-chef Thomas Damgaard

MUUSMANN A/S bistår Movia i rekrutteringsprocessen.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemføre en omfattende ledelsestest hos MUUSMANN.