Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale HHHHH

MAGASINETNr. 7 20105. årgang

New YorkDansk sygeplejerskegør en forskel

Bent Fabricius-Bjerre:

Jeg føler mig ikke særligt gammel

TEMAMusklerne

TEMABrystkræft

TEMAAlkohol

SmerterKan dæmpesmed kosten

BotswanaDansk læge behandlerhiv, aids og TB

Refl uks380.000 levermed halsbrand

Læs alle udgaver og

dagens sundhedsnyheder på

www.raskmagasinet.dk®

®

I Paradis allerede?De 16 hospicer i Danmark er alle fantastiske opholdssteder for uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende. Hospicerne er meget forskellige. Nogle er helt nybyggede, andre er ombyggede sygehuse eller lignende.

Men – uanset hvordan den ydre og fysiske bygning ser ud, så er der i alle hospicer en omsorg for og en værdig behandling af både patienter og pårørende, som er helt unik. Ja, en patient har endog udtalt, at ”Her på hospice har man det, som om man allerede er i Paradis.”.

Først og fremmest skyldes dette naturligvis lederne og de ansat-te, som har prioriteret at arbejde med uhelbredeligt syge og døende og deres familie. Mange af dem har specialiseret sig på området.

Endvidere skyldes det hele hospice-fi losofi en. ”Hospice” betyder ”herberg” og er allerede i 1200-tallet anvendt om herberger på klo-strene. Den moderne hospicefi losofi er grundlagt af den engelske sygeplejerske, læge og socialrådgiver Dame Cicely Saunders, som døde i 2005. I 1967 åbnede hun det første hospice i London.

Dilemma: Hvem skal bagest i køen?Der er jævnligt røster fremme, der siger, at nogle sygdomme er selv-forskyldte og at man derfor bør ryge bagest i køen eller endnu mere radikalt, at man selv skal betale for behandling.

Der er fx nævnt rygerne, som uomtvisteligt løber en betydeligt større risiko for sygdom end andre. De får i højere grad lungekræft, kronisk bronkitis, hjerte-kar sygdomme og KOL. Men der er også de svært overvægtige. Enhver ved, at man bliver tyk og fed, når man indtager fl ere kalorier, end man forbrænder. Ergo kan man bare lade være med at proppe sig umådeholdent fra morgen til aften, ikke sandt?

Der er også rigtigt mange, der ikke forstår at følge de offi cielle kostråd og rådene om at man skal motionere dagligt. De passer ikke godt nok på deres kroppe og risikerer dermed at pådrage sig sygdomme på sigt. Det må så være på eget ansvar eller for egen pengepung.

Og hvad med de galninge, der dyrker ekstremsport? Når man kaster sig ud med faldskærm eller elastik, så beder man da om at komme til skade. Det samme gælder dem, der dyrker paragliding, white water rafting og off piste-skisport.

Så er der alle de idioter, der cykler på racercykel uden hjelm eller på almindelig cykel uden lys efter lygtetændingstid. De koster samfundet dyrt, når de hovedløst kaster sig ud i trafi kken. I det hele taget er trafi kulykker en stor post på de offentlige sundhedsbudgetter: Unge mænd, der kører galt, bliver handicappede og bliver livslangt behand-lings- og genoptræningskrævende, bilister, der kører selv om de er trætte, stenede, berusede og også kører galt, så de koster boksen at få på ret køl igen.

Der er også mange, der vælger erhverv med dokumenteret større risiko for alvorlig sygdom. Det gælder fx erhverv som frisør, maler, chauffør, tjener, skifteholdsarbejder, for jobs i den grafi ske industri og

mange, mange fl ere erhverv. De kunne jo bare vælge erhverv uden forhøjet risiko for allergi, kræft, hjerte-kar sygdom m.v.

Misbrugere af enhver slags – helt ærligt, beder de ikke selv om at blive syge? Narkomanerne – kan det virkelig være rigtigt, at de skal behandles på lige fod med andre mennesker? Men hvis man tænker dén tanke til ende, så er den logiske konsekvens, at mennesker med et misbrugslignende forhold til alkohol også skal bagest i køen. Og det er godt nok noget der batter. For det estimeres, at måske så mange som 800.000 danskere har et lidt for afslappet forhold til alkohol. I hvert fald er der rundt regnet 400.000, der kan betragtes som alkoholmisbrugere.

Bundlinen er, at der vil være ufatteligt få mennesker tilbage, som ikke på en eller anden måde selv er skyld i, at de er blevet syge eller kommet til skade og som derfor burde være selvskrevne til at komme forrest i køen til behandling.

Men er det sådan et samfund, vi vil have? Jeg tror det ikke. Vi kan alle sammen, trods gennemsund livsførelse, blive ramt af alvorlig sygdom. Nogle dør alligevel før tid. Vi lever i et samfund, hvor vi tager kollektivt ansvar, hvor vi alle sammen kan blive behandlet på lige fod, uanset om vi i kådhed eller i en brandert er kommet galt af sted, er blevet født med en kronisk sygdom eller får kræft af en påviselig årsag eller uden nogen som helst årsag. Og sådan bør det selvsagt være. Nogle af os er blot heldige ikke at blive ramt af sygdom. Nogle af os er det ikke.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

Hospicefi losofi en går bl.a. ud på:

sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker med en fremadskri-dende, dødelig sygdom.

til en positiv del af livsforløbet, så den døende og dennes pårø-rende oplever en helhedsorienteret indsats, præget af åbenhed, betingelsesløs accept og bekræftelse af den syges værdi som menneske.

rende før og efter tabet.

I Danmark åbnedes det første hospice, Sankt Lukas Hospice, i Hel-lerup i 1992. Dernæst fi k vi i 1995 Skt. Marie Hospice i Vejle, og i 1997 Diakonissestiftelsens hospice på Frederiksberg. I 1999 åbnedes Kamillianergården i Ålborg og Søholm i Århus. Men først efter at lovgivningen om hospicer som en del af de offentlige tilbud på sundhedsområdet blev vedtaget i 2004 og trådte i kraft 1. juli 2005, begyndte hospicerne at skyde op overalt i landet. Det medførte, at uhelbredeligt syge og døende i Danmark har et reelt valg. Uanset hvor i landet man bor. Uanset om man er rig eller fattig.

Pt. har vi i Danmark 182 hospicepladser. Yderligere 3 hospicer er på vej, og når de er taget i brug har vi 208 hospicepladser i Danmark. Hvor mange hospicepladser vi har behov for diskuteres konstant. Ifølge internationale tal bør vi i Danmark have mindst 250 hospicepladser. Gennemsnitligt er der i Danmark plads til 50 % af de patienter, der bliver visiteret til og ønsker at komme på hospice. Derfor arbejder vi i Hospice Forum Danmark fortsat på at få fl ere hospice-pladser.

Samtidigt er det dog glædeligt, at der både på sygehuse og i kommunerne i disse år arbejdes på at forbedre vilkårene for uhelbredeligt syge og døende mennesker i Danmark. Dette er klart inspireret af den hospice-bevægelse, der siden 1960’erne har spredt sig fra England, og hvis motto kan siges at være: ”Vi hjælpes til verden med kær-lighed og omsorg og bør afslutte livet omgivet af kærlighed og omsorg.”

Af Tove VidebækLandsformand forHospice Forum Danmark

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Multifokale linser betyder, at såvel kontaktlinser som briller kan undværes.

6 Interview med Danmarks til alle tider mest succes-fulde komponist Bent Fabricius-Bjerre: ”Jeg føler mig ikke særligt gammel.”

10 Livet efter ulykken går ikke i stå, fordi man bliver funk-tionshæmmet.

12 Musklerne skal bruges – ellers risikeres smerte, sygdom og depression, siger bl.a. professor Bente Klarlund Pedersen.

18 Smerter kan dæmpes med kosten, forklarer ernæ-ringsterapeut Helle Hein.

22 Tidligere kronisk syg gennem 15 år laver website for alle patienter.

24 Hospice Søholm giver de uhelbredeligt syge en værdig afslutning på livet.

26 Pårørende fortæller om erfaring med Hospice Søholm: ”Det er et fantastisk sted”.

28 Landets mest tilfredse rygpatienter opereret i Varde.

30 Nyt på disken.

32 Dansk MisbrugsBehandling hjælper alkoholikere til et liv uden alkohol.

34 Ole fik et kærligt spark og i dag er han ædru.

36 Erstatning til selvstændige er op ad bakke.

38 Få styr på din halsbrand – sure opstød og hals-brand er ofte symptomer på refluks, som 380.000 danskere skønnes at leve med.

41 Brystkræftpatienter på venteliste kan nu vælge privat-hospital i Skejlby.

42 Nyt om brystkræft – national indsats for at mindske overbehandling af brystkræft.

46 I New York dør mange patienter, inden de kom-mer på venteliste, fortæller sygeplejerske Birgitte Carlsen, der bruger sine ferier på hjælpearbejde.

50 Nyt fra forskningens verden – akupunktur mod hede-ture hos brystkræftpatienter.

54 Dansk læge på kanten af Kalahari-ørkenen: Vibeke Hedager Nissen har de sidste fire år kæmpet for at gøre en forskel.

58 Danskerne har taget akupunkur til sig.

59 Eva Nystads klumme: Lægeløfter.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

38 46

2412

6

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blod-bankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dkChefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dkÅrhus redaktion:Kirsten Olesenredaktionen@raskmagasinet.dkAnnoncesalg:Dir. tlf. 28 87 07 76mel@raskmagasinet.dkAdministration:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 72sb@raskmagasinet.dkSkribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøAnna KlitgaardEva NystadLone LauritzenKaren VistesenLotte FrandsenMikkel Ais AndersenTove VidebækFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Kim Nielsen, PolFoto

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20redaktionen@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Nye linser– nu også så briller kan undværesLigesom vi med alderen kan få gråt hår og rynker, kan vi også få grå stær. Det betyder, at øjets linse i tiltagende grad bliver uklar og det er en af de hyppigste årsager til synsnedsættelse hos ældre. Grå stær kan dog optræde i alle aldre. Til gengæld kan øjets linse i dag meget let og smertefrit udskiftes med en ny generation multifokale linser, så generende uklarheder i øjet forsvinder samtidigt med, at man får sit normalsyn igen. Det er fx sket for Lars Ingerslev, der som 47-årig efter fl ere år med dårligt syn har fået nye linser.

Multifokale linserReSTOR-linsen er en kunstig linse, der erstatter øjets naturlige linse. Den kor-rigerer synet både på kort og på lang afstand. Det betyder, at stort set alle patienter kan blive helt fri for briller med denne type linse.

Begyndende eller let grå stær er sjældent til at se og giver ingen symptomer. Men hvis man har udtalt grå stær kan andre se gennem pupillen, at linserne er uklare og grå, og man vil opleve sløret og nedsat syn. Mange bliver også blændet i stærkt sollys, fordi uklarhederne da lyses op. Synsnedsættelsen er især mærkbar om natten og hos mange bliver opfattelsen af farver ændret, så fx hvid synes mere gul. Grå stær er i høj grad et aldersfæ-nomen, men forskellige sygdomme som sukkersyge eller sygdomme, der betyder behandling med binyrebarkhormon kan også resultere i grå stær.

Ny linsetype gør det muligt at slippe for brillerMod slutningen af 70’erne blev det almin-deligt, at man lagde kunstige linser ind i øjet ved grå stær operationer. Traditionelle linser giver et skarpt syn på lang afstand. Til gengæld må patienten ofte anskaffe sig læsebriller for at se på nært hold. I dag er det imidlertid blevet muligt at indoperere en såkaldt multifokal linse, kaldet ReSTOR, der gør det muligt at se skarpt både på kort og lang afstand. Ifølge en stor un-dersøgelse fra USA og Europa kan 8 ud af 10, der får indopereret en multifokal linse, blive helt fri for at bruge briller – også læ-sebriller. Til sammenligning kan kun 1 ud

af 10 opereret med en traditionel linse klar sig helt uden briller efter operationen.

Irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk på gadenLars Ingerslev fi k i april måned indopereret multifokale linser og fortæller om bag-grunden: ”Jeg fi k konstateret grå stær for et par år siden og i løbet af halvandet år blev mit syn dårligere og dårligere. Jeg ud-viklede det man kalder tågesyn, hvor det er, som om man kigger igennem en dug-get rude. Det var irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk på gaden. På mit arbejde som bankrådgiver var det frustrerende aldrig at være helt sik-ker på om dem, der ventede i receptionen nu var de kunder, jeg havde møde med eller bare nogle, der skulle i banken.”

Kunne pludselig se alting knivskarptLars Ingerslev var lidt bekymret over udsigten til operation, både fordi det var øjnene, der skulle opereres og fordi han var usikker på, om det ville gøre ondt. Det var imidlertid helt et smertefrit indgreb, der tog omkring et kvarters tid. ”Allerede på vej hjem i bilen kunne jeg pludselig se bilernes nummerplader meget skarpere, selvom mine øjne var ret lysfølsomme. Næste morgen var det helt mærkeligt at vågne op og pludselig kunne se alting knivskarpt,” forklarer han. ”Jeg var til kon-trol hos øjenlæge Michael Kjær Hansen dagen efter operationen, hvor jeg fi k at vide, at mit syn var 95 % normalt og to dage efter var jeg tilbage på arbejde. Jeg slipper for mine kontaktlinser og har fået mit syn igen som det var for 25 år siden.”

”Nu bagefter kan jeg godt se, at jeg gik for længe og døjede med dårligt syn. Jeg har haft det rigtig godt, lige siden jeg fi k nye linser,” siger en glad Lars Ingerslev.

Det er et stort gennembrudInden for de seneste år er der sket et stort gennembrud hvad angår linseoperationer. Øjenlæge Michael Kjær Hansen driver Øjenklinikken Skt. Clemens i Århus og er en af landets mest erfarne øjenkirurger med mere end 14.000 øjenoperationer

”Jeg slipper for mine kontaktlinser og har fået mit syn igen, som det var for 25 år siden,” siger Lars Ingerslev efter han i april måned fi k indopereret multifokale linser.

Grå stær-operationVed en grå stær-operation fjerner man øjets naturlige linse via et meget lille hul i øjet, mens man lader linse-kapslen sidde tilbage. Teknikken er så forfi net at linsen så at sige suges ud. Den naturlige linse erstattes dernæst med en kunstig linse og den tilbage-værende linsekapsel efterlades i øjet og udnyttes til at holde den kunstige linse på plads. Operationen foregår i lokalbedøvelse, er smertefri og såret i øjet er så lille, at øjenlægen sjældent behøver at sy. Indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter og man kan tage hjem umiddelbart efter.

bag sig. ”Indtil for et år siden indopererde vi hovedsageligt de traditionelle linser. Men det er nu ved at gå op for befolk-ningen, at man kan få de nye typer linser, både hvis man har grå stær eller er over 45 år og gerne helt vil undvære briller.”

”Fordelen ved en linseoperation kontra en laseroperation på hornhinden er, at du ved linseoperationen kan blive helt brillefri, hvorimod ved laseroparationen skal du fortsat have læsebriller når du bliver æl-dre”. Det sidste er der ifølge Michael Kjær Hansen mange, der glemmer.

”Teknologien var tidligere ikke god nok, men inden for det sidst år har det været muligt at indoperere multifokale linser, både hvis man har grå stær eller er meget langsynet. Selv hvis man har bygningsfejl, som skyldes skævhed i hornhinden, kan man blive opereret. Det er et stort gennem-brud,” konkluderer Michael Kjær Hansen.

4

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved,

på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi , Ultralyd, Røntgen, DXA

Brystundersøgelse

Triple diagnostik (Klinisk undersøgelse,

mammografi og/eller ultralyd samt evt.

biopsi)

Egne fastansatte mammografi overlæger.

Thava har aftale med Region Syddan-

mark og Danske Regioner (Ventetids-

patienter), og har de sidste 1½ år

gennemført 5.300 brystundersøgelser

i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100

(mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk

Knogleskørhedsundersøgelse

Ca. 400.000 danskere – kvinder og mænd

– har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået

diagnosen og er dermed i behandling.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel

og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen

kræves for at kunne få tilskud til medicin

mod knogleskørhed.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100

(mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk

Se desuden Osteoporose Foreningen

www.knogler.dk

Hvem kan ikke nynne med på kendingsmelodierne til ’Matador’, Olsen Banden’ og ’Go’morgen Danmark’? Det kan de fl este, men de færreste kan sætte navn på komponisten. Det tager Bent Fabricius-Bjerre nu helt afslappet. Trods det faktum, at han formentlig er Danmarks mest succesfulde komponist nogensinde, så er han ikke imponeret over sig selv. Tværtimod. Det kunne han nu godt være. Om ikke andet så fordi han som 85-årig dagligt spiller tennis, rider og tager på kontoret. Det aktivitetsniveau er der ikke mange, der kan hamle op med – heller ikke betydeligt yngre.

Jeg føler migikke særligt gammel

Bent Fabricius-Bjerre tager stående imod på sit kontor i en meget smuk gammel ejendom midt i det gamle København. Vi giver hånd, inden Bent med let gang springer om bag skrivebordet og sætter sig. Han har den samme adræthed som man ser hos tidligere balletdansere, der har kontrol over hver bevægelse også længe efter de er holdt op med at være udøvende dansere.

Bent Fabricius-Bjerre er ikke en stor mand i fysisk forstand, men han fylder alligevel rummet ud qua en tilbagelænet imødekommenhed og et overskud, der kun diskret manifesterer sig. Bent Fabricius-Bjerre er ’old school’ beleven. Omvendt er han langtfra altmodish, hverken i påklæd-ning eller i sprogbrug. Og han er nysgerrig og interesseret i at vide, hvilke spørgsmål

han mon vil blive stillet. Hele kropssproget viser det. Hvis dåbsattesten siger, at han med en vis ret kan kaldes ældre, så er man nødt til at fi nde på et andet ord for ’ældre’. Eller også kan man sige, at Bent er ’vintage’ – en rasende god årgang. For hvor nogle bliver passive og uinteresserede i andet end deres egen navle, når de går på pension, så er Bent Fabricius-Bjerre, efter han solgte sit fi rma, fortsat i gang med nye projekter eller ude som musiker med trioen ’De Græd’. Han omgås unge musikere og andre kunst-nere og er for få år siden blevet gift med en smuk og noget yngre kvinde, hvilket forekommer at være helt naturligt. For Bent Fabricius-Bjerre er uden alder. Alder er ganske enkelt det sidste, man tænker på, når man sidder over for en så karismatisk og engageret mand, som han er.

Skulle gerne have arvet sin mors generHvis man vil vide noget om, hvor gam-mel man selv kan forvente at blive, er det en god idé at se på sine forældre. Bent Fabricius-Bjerres mor blev temmelig gam-mel: ”Hun blev 104 år og 4 – 5 måneder over. Gode gener. Dem skulle jeg gerne have arvet,” forklarer han. ”Men man skal også have et rimeligt mådehold. Man skal ikke gå amok i livsstil.”

Har du altid passet godt på dig selv?

”Ja, det synes jeg. Ja, ikke da jeg var purung, da drak jeg det jeg skulle og røg en forfærdelig masse cigaretter. Der er mange, der bliver skrækslagne, når de oplever, at deres far kun er blevet 55 år.

”Jeg tager hver dag, som den kommer. Og så er jeg så heldig, at jeg hele tiden har haft noget at lave. Folk spørger mig hele tiden om et eller andet. Og så har jeg en regel om ikke at ærgre mig. Det er det eneste, man skal undgå her i livet. At ærgre sig er spild af energi. Man kan jo alligevel ikke ændre på det, der er sket.”

Foto

: Priva

tfoto

.

6

Og så tør de næsten ikke leve livet af angst for at det også sker for dem.”

Har du en god livsstil?

”Jeg har altid været mådeholden med alt. Ja, jeg røg 40 om dagen – det vil jeg ikke anbefale nogen at gøre – indtil jeg holdt op for 35 – 40 år siden. Jeg dyrker også meget motion. Jeg rider og spiller tennis.”

Har du altid gjort det?

”Jeg arbejdede meget fra jeg var 16 år og til jeg var 40. Der var fuldt tryk på hele tiden. Da byggede jeg jo mit fi rma op. Det var rimeligt stort på et tidspunkt. Så da sled jeg i det. Men jeg har altid holdt lange ferier, også dengang jeg arbejdede. Jeg holdt altid ferie mellem en og to måneder. Jeg havde et hus på Mal-lorca, som jeg boede meget i. Jeg har altid haft en periode, hvor jeg ikke lavede noget.”

Du har passet på din krop, men har du også passet på dig selv rent mentalt?

”Ja, jeg har været meget bevidst om den måde, jeg har levet på. Både med hensyn til min fysik og min psyke. Jeg tror nok, jeg har det fra min mor. Hun var også sådan meget – havde tjek på alting, havde orden på alting. Hun gjorde meget for at holde sig i fysisk form, lige til hun døde. Hun gjorde gymnastik og alt muligt. Hun købte i øvrigt selv ind, selv da hun var over 100 år. Hun havde passet godt på sig selv,” mener Bent Fabricius-Bjerre og efter en lille pause tilføjer han: ”Det er sikkert genetisk, at man passer på sig selv.”

Solgte fi rmaet og lavede en trioHvad laver du nu?

”Jeg solgte mit fi rma for 15-17 år siden. Og så begyndte jeg at spille igen. Jeg havde ikke spillet i alle de år, jeg havde drevet

Foto

: Priva

tfoto

.

”Jeg har altid skrevet musik på bestilling, ikke af en slags indre trang til at udtrykke mig. Hvert stykke fi lmmusik, hver musical, hver sang og hvert tema til en kendingsmelodi har for mig været en opgave, der skulle løses.”

Bent Fabricius-BjerreFødt den 7. december 1924 på Frederiksberg. Søn af civilingeniør Erik Fabricius-Bjerre (død 1981) og hustru Rigmor f. Krøyer (død 2006). Gift 1. gang 1948 med Harriet Dessau (død 1975). Gift 2. gang med Anne Fabricius-Bjerre f. Mechlenburg (skilt 2004). I september 2005 gift 3. gang med Camilla Padilla Arndt f. Bang.

Uddannet som pianist ved Det Kgl. Danske Musikkonservato-rium i 1946. Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og har senere udvidet aktiviteterne til også at omfatte fi lm, biografer, video og TV. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist.

I 1962 fi k Bent Fabricius-Bjerre sit internationale gennembrud med melodien Alley Cat, som oprindeligt blev skrevet til Fabricius-Bjerres egen tv-udsendelse Omkring et fl ygel, men melodien vandt også anerkendelse uden for Danmarks grænser. I USA blev Alley Cat så stort et hit, at den indbragte Bent Fabricius-Bjerre den eftertragtede GRAMMY.

Filmmusikalsk brød Bent Fabricius-Bjerre igennem med fi lmen Poeten og Lillemor i 1959, fulgt op af Forelsket i København, Bjergkøbing Grand Prix, Jeg er sgu min egen og Olsen-Banden – i alt næsten 100 fi lm. Også musicalgenren viste sig at være noget for hans særegne talent. Heriblandt skal nævnes: Ja mor, nej mor, Prinsen og Korpigen, Esther, Harry og Kammertjeneren, Hofskan-dalen og Matador, som havde premiere den 10. juni 2007 på Operaen i København. Endvidere har Bent Fabricius-Bjerre skrevet musik til en lang række TV-seriesucesser og kendingsmelodier til underholdningsprogrammer som Jeopardy og Go’morgen Danmark.

Bent Fabricius-Bjerre har desuden komponeret balletmusik til 4 eventyr af H.C. Andersen for Det Kongelige Teater.

fi rma. Jeg havde lavet en del tv, men jeg havde aldrig været ude omkring i Danmark og spille mine melodier. Og så samlede jeg en trio, ’De Græd’. Vi har haft forskellige sangerinder med og har rejst Danmark rundt i de sidste 10-12 år. Jeg mødte for første gang mit publikum. Det havde jeg jo aldrig mødt før.”

7

”Da jeg var helt ung, var jeg ikke engang på turné, for jeg spillede kun i Kø-benhavn og havde heller ikke nogle hits. Jeg var 18 – 20 år på det tidspunkt. Det var i øvrigt under krigen. Da kunne man jo heller ikke rejse rundt og spille.”

Så du har en ny karriere, et nyt liv?

”Ja, sådan blev det, efter jeg solgte fi rmaet. Jeg gik ud og spillede alle vegne, også på festivaler.”

Har det været dejligt?

”Ja, for søren da. Det har været spæn-dende. For det viste sig – hvilket jeg var overrasket over – at der var så mange, der kendte mine melodier, men samtidigt var de jo ikke klar over, at det var mig, der havde lavet dem. Det er noget mærkeligt noget, at man kender mange melodier, men ikke altid ved hvem, der har lavet dem, med mindre de er fremført af den samme kunstner. Hvis jeg spørger om, hvem der har lavet ’Night and Day’? Så ved du det ikke?”

Jo, det var Cole Porter.

”Nå, OK. Så vidste du altså, hvem der havde lavet den. Hvem har så lavet ’I’ve got you under my skin’?

Det er jeg i tvivl om.

”Det er også Cole Porter. Man kender melodierne, men man ved sjældent, hvem der har lavet dem. Og derfor var det sjovt for mig at komme ud og kunne sige: Det er mig, der har lavet alle de her. Jeg har jo lavet en del melodier efterhånden,” siger Bent Fabricius-Bjerre beskedent.

Der er stadigvæk børn på 10-12 år, der kommer og beder om en autografDu rammer mange aldre – måske 4-5 generationer?

”Ja, altså, nu tror jeg ikke – de helt unge står nok af i dag. Men jeg havde det held, at jeg fi k et hit for en fem år siden, den der hedder ’Jukebox’, og som jeg pludselig ramte et helt nyt publikum med. Det har ligesom smittet af. Der er stadigvæk børn på en 10-12 år, der kommer og beder om autograf.”

”Jeg har nu ikke fulgt den linje op. Det var mere en gimmick, at jeg pludselig lavede sådan en danseplade. Ellers spiller jeg mine egne ting.”

Hvad laver du lige for tiden?

”Jeg har sat musik til en Olsen-Banden animationsfi lm. (’Olsen-Banden på de bonede gulve’ har dansk biografpremiere torsdag den 14. oktober 2010, red.). Det har jeg gjort sammen med en musiker,

”Jeg ser ellers ikke tilbage. For mig er det en form for genbrug at leve på det, der er sket. Af samme grund har jeg heller aldrig haft nogen scrapbog eller gemt gamle grammofo-nindspilninger eller noder. Jeg har konsekvent smidt alt væk i skræk og rædsel for, at jeg en dag skulle læne mig op ad fortiden,” siger Bent Fabricius-Bjerre.

der hedder Henrik Lindstrand, som spiller med i gruppen Kashmir. Han har brugt noget af min musik og også komponeret nyt, som han putter ind i sin computer og så giver han musikken den sound, som den skal have i dag. Det er jo en helt anden sound, man arbejder med i dag. Jeg har også lige været ud og spille. Jeg spillede med Søs Fenger forrige søndag til en koncert i Munkeruphus – hende er jeg ude med en gang imellem. Og så er jeg stadigvæk ude med ’De Græd’ og Trine Gadeberg, som er med som sangerinde. Vi har også haft Louise Fribo med, som synger musicalmelodier. Ved siden af har jeg været ude og holde foredrag på FOF rundt omkring i landet, hvor jeg fortæl-ler nogle anekdoter fra min bog og viser nogle videoklip.”

Der går jeg ud fra er stærkt besøgt?

”Ja, jeg plejer at sige, at jeg kan samle sådan 3-400 mennesker til sådan noget, men jeg kan ikke samle 1.500, heller ikke til koncerter. Vi spiller på kulturhuse, som har de der 3-4-500 pladser. Et par hun-drede skal man gerne kunne samle til et foredrag. Det er lidt kedeligt, hvis der bare er 50, ikke?

Og så skal jeg lave noget tv i morgen, nogle udsendelser om hits, altså melodier som har været ude i verden. Der skal laves historien om ’Alley Cat’. Den laver de til DR2. Der er hele tiden et eller andet at se til. Og jo, så er der en rolle i en ny ’Klovn’-

fi lm (’Klovn The Movie’, som får premiere den 16. december, red.). Det er skægt. Det er sjovt at være sammen med de men-nesker. Det holder også en i gang, ikke.”

Har komponeret en slags norsk nationalmelodiDu har også været involveret i Bjergkøbing Grand Prix?

”Ja, ork gud. Jeg var med fra begyndelsen af fi lmen Flåklypa (som på dansk hedder ’Bjergkøbing Grand Prix’, red.), som Ivo Caprino skabte for 35 år siden. Filmen blev relanceret for et halvt års tid siden. Der er en melodi deri, som nærmest er en slags norsk nationalmelodi – som alle tror, er en norsk nationalmelodi. Det er meget skægt. For det er en melodi, jeg har lavet.”

Har du været heldig i livet?

”En af grundene til, at jeg har haft så meget at gøre med musik, er at jeg laver musik på bestilling. Det er fordi jeg altid afl everer i tide og det er i orden, det der kommer. Der er mange, der arbejder på en sådan måde, at de hele tiden venter på, at inspirationen kommer næste dag. Men hvis det skal være færdigt til en bestemt tid, så skal det være færdigt. Det har meget at sige, at man er færdig, når man skal være det, især ved fi lm, for der er så mange penge på spil hver gang. Det skal selvfølgelig også være i orden, det man afl everer. Det er vigtigt.”

Foto

: Priva

tfoto

.

8

Registreret Alternativ Behandler

Der er sikkert en god grund til at mere end 200.000 hvert år vælger at gå til en akupunktør...

Akupunktur

Man kan kun forklare musik med musik”Jeg var så heldig at løbe ind i Balling på et meget tidligt tidspunkt. Vi kommunike-rede godt sammen, fordi når man arbejder med instruktører, er det svært at forklare musik. Man kan kun forklare musik med musik. Man kan ikke forklare det i ord, vel? Balling og jeg havde en god form for kommunikation. Jeg vidste, hvad det var, han sagde. Når han sagde banjo, så mente han guitar. Når han sagde fl øjte, så mente han klarinet. Så han turde næsten ikke gå over til anden komponist, fordi det tager lang tid at få den form for kommunika-tion. Jeg vidste præcist, hvad han mente, når han skulle have musik til sine forskel-lige scener. Og han var også en mand, der havde tjek på tingene.”

Så du har været et disciplineret menneske?

”Ja, det har været at afl evere til tiden og det har været i orden, det jeg har afl e-veret. Så kan det være mere eller mindre genialt, men det har i hvert fald fungeret, som de siger.”

Og du har været fl ittig?

”Ja, for søren da, det har jeg da rigtig nok. Jeg har fået lavet meget.”

Omgås altid yngre menneskerHvad holder dig i gang?

”Jeg omgås altid yngre mennesker. I de senere år har det været sådan, at jeg altid er den ældste uanset, hvor jeg er henne. Og jeg har også været gift med kvinder, der var yngre end mig. På den måde har jeg fået en omgangskreds, som har været yngre.”

Er det med til at hold én le-vende?

”Ja, og så det at man har børn. Min børn er jo også blevet yngre (Bents tilgifte børn er knapt 20 år, red.) og så har jeg børnebørn, som jo snart er 40 år. Det gør i sig selv, at jeg omgås yngre mennesker. Altså, jeg betragter stadigvæk folk på 50 – 60 år som jævnaldrene. Jeg føler mig ikke særligt gammel, men jeg føler mig heller ikke purung. Jeg kommunikerer fi nt med folk på 50. Jeg synes ikke de er unge i forhold til mig, selv om mit ældste barn nu er 61.”

Spørgsmålet er, om alder er særlig vigtig?

”Der fi ndes jo nok to aldre. Der fi ndes kalenderen og så fi ndes der ens eget ur, om jeg så må

sige. Men man får jo lidt ekstra ud af at være gammel, som nu dette interview. Det havde du jo ikke lavet, hvis jeg havde været 50 år, vel?”

Det synes nu at være lettere at blive ældre for mænd end for kvinder?

”Nej, det er ikke rigtigt. For kvinder bliver jo ældre end mænd. Men jeg tænker ikke på min alder. Det er jeg meget bevidst med. Også det med ikke at holde op med noget, fordi det måske bliver lidt besvær-ligt. Jeg spiller stadigvæk tennis næsten hver dag og jeg rider stadigvæk. Det er bevidst, at jeg gør det. For hvis jeg først siger, at nu gider jeg ikke stå op i morgen før klokken halv ni, så forfalder man jo og så ender det bare med, at man sidder og læser avisen. Der er jeg meget bevidst om ikke at gøre. Man får heller ikke noget særligt indhold i livet ud af det.”

Der er altid noget man er god til, som du siger i din bog ’Tanker ved tangenterne’?

”Det er Ole Lund Kirkegaard, der fandt på det i ’Gummi-Tarzan’. Og ja. Der er altid et eller andet man er bedre til, end den, der sidder over for en og det går også den anden vej. Den der sidder over for en, er også bedre til noget, end man selv er.”

Har altid villet spille og sætte noget i gangVidste du fra helt ung, hvad du ville?

”Ja, jeg ville spille. Det har jeg gjort fra jeg var en 5-6 år. Jeg gik ret tidligt ud af sko-len for at spille. Jeg var ligeglad med eksa-men. Jeg har også altid villet sætte noget i gang. Ikke alene med musik. Jeg lavede et skoleblad, som hed ’Lynet’, da jeg gik i

3.-4. klasse og var omkring 10 år. Det var lavet på en hectograph; det var før man kunne duplikere. Man skrev med blæk på en slags lim på en bakke. Når man lagde papiret under den, smittede blækket af på underlaget og så kunne man tage 10 eller 15 aftryk af det, man havde lavet. Jeg har godt kunne lide at sætte ting i gang, også noget der ikke havde spor med musik at gøre. Bladdrift havde ikke noget med mu-sik at gøre. Der har været forskellige andre ting undervejs, som ikke har haft noget med musik at gøre, men som bare har væ-ret spændende. Jeg var fx på et tidspunkt medejer af et urgrossist fi rma. Jeg lavede også Scala i sin tid. Musikken har jeg hele tiden haft noget at gøre med, men jeg har blot haft noget andet kørende ved siden af.”

Har det gode liv noget at gøre med at være velhavende?

”Det tror jeg ikke det har ret meget. Jeg har altid levet på nogenlunde på samme niveau. Selvfølgelig har jeg haft dårlige år og jeg har haft gode år, men da jeg var 30 levede jeg nogenlunde, som gør i dag.

Jeg har forsørget mig selv fra jeg var 15 år, fra jeg kunne jeg gå ud og spille. Manglede jeg penge, så kunne jeg gå ud og spille og hvis jeg manglede en masse kunne jeg tage et fast job på en restaurant og sidde der og spille klaver. Jeg tog også job på en danseskole en overgang, efter jeg fi k børn, da det kneb lidt med indtæg-terne. Det var nu ikke særligt spændende. Det har altid været let for mig at kapitali-sere det, jeg kunne.”

Er du imponeret over dig selv?

”Næ.”

9

Livet efter ulykkenHvert år kommer et stort antal danskere ud for en ulykke, der gør dem funktionshæmmede. Men derfor kan livet stadig sagtens være godt og helt. Det var budskabet, da foreningen ”PTU – livet efter ulykken” holdt sin årlige sundhedsdag og gav gode råd til, hvordan man kommer videre efter en alvorlig ulykke.

Lars Høstrup var en af oplægsholderne på PTU’s sundhedsdag på Egmont Højskolen i Hou.

Ifølge Landspatientregisteret (LPR) var der i 2009 næsten 500.000 ulykker, der medførte skadestuebehandling. De fl este ulykker i statistikken havde ikke alvorlige konsekvenser for de tilskadekomne, men nogle af dem havde. Livet går dog ikke i stå, fordi man bliver funktionshæmmet.

”Livet fortsætter – og er stadig fuldt af muligheder for at blive godt og helt med familie, venner, arbejde og fritidsinteres-ser. Og det er lige præcis det, vores årlige sundhedsdag sætter fokus på,” siger Philip Rendtorff, direktør for PTU, og fortsætter: ”Sundhedsdagen er samtidig en anled-ning til, at funktionshæmmede kan møde ligestillede og se, at livet går videre efter en alvorlig ulykke. Det er meget motive-rende og ansporende med fora, hvor man kan se, at andre klarer det – og klarer det godt.”

Mig og min HarleyLars Høstrup fra Vejle var en af oplægs-holderne på PTU’s sundhedsdag. I 1986 brækkede han som 21-årig ryggen ved en trafi kulykke, men trods ulykken har han efterfølgende haft masser af vind i håret – både som ambassadør og foredragsholder for Rådet for Sikker Trafi k, som tidligere basketballspiller på Det Danske landshold i kørestolsbasket, som hundetræner og ikke mindst som motorcykelentusiast.

”De første fi re år efter ulykken havde jeg meget ondt af mig selv, og det var en hård tid for både mig selv, mine venner og familie. Det var først da jeg forstod at se mulighederne frem for begrænsningerne i mit liv, at der pludselig skete en masse. I stedet for at stoppe min basketball-karri-ere, så fortsatte jeg den – bare i kørestol.

Derudover købte jeg mig en drøm af en motorcykel, som i dag giver kig den ultimative frihed på tre hjul,” fortæller Lars Høstrup.

Tro på dig selvLars Høstrups bedste råd til andre personer med handicap er derfor først og frem-mest at se mulighederne i livet frem for begrænsningerne. ”Man kommer ingen vegne ved kun at se negativt på tingene. I dag insisterer jeg på at se problemer som udfordringer – og jeg elsker udfordringer. Når jeg spiller basket er det fx ikke med støttehjul på kørestolen, for det skal heller ikke være for let. Derudover har jeg altid

Lars Høstrup brækkede som 21-årig ryggen ved en trafi kulykke,

men trods ulykken har han været til inspiration for andre

ulykkesofre som ambassadør og foredragsholder for

Rådet for Sikker Trafi k, som tidligere basket-

ballspiller på Det Danske landshold i kørestolsbasket,

som hundetræner og ikke mindst

som motorcykelen-tusiast.

nogle mål, som jeg vil nå. Et af dem var at få en motorcykel. Det har jeg derfor købt, og det betyder, at jeg nu altid kan køre præcis hen, hvor jeg vil, ” slutter Lars Høstrup.

PTU blev etableret i 1945PTU er en forening for personer med varigt bevægelseshandicap. Den blev etableret i 1945 på grund af polioepidemier. PTU har opbygget en meget stor viden om forholdene for bevægelseshandi-cappede. Derfor har PTU gennem årene udvidet medlemskredsen til at omfatte fl ere grupper ud over polioramte, fx trafi kskadede med whiplash og ulykkesramte med lammelser. Foreningen driver PTU’s RehabiliteringsCenter, der er et specialhospital omfattet af sund-hedsloven, og som er under Regi-on Hovedstadens tilsyn. Hospitalet beskæftiger ca. 70 medarbejdere og behandler og genoptræner personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, typisk som følge af rygmarvsskade og deraf følgende lammelse. Foreningen er endvidere aktiv inden for en række handicappolitiske felter, ligesom den driver omfattende ulandsar-bejde fi nansieret af Danida.

10

Musklerne skal bruges– ellers risikeres smerte, sygdom og depression

Hvis musklerne ikke bliver holdt i god fysisk form, kan de bruges forkert og give kroppen kronisk besvær. Muskler i god fysisk form er omvendt med til at opretholde en balance i kroppen, der sørger for, at man ikke bliver ramt af skader. Derudover danner muskler, der bliver brugt, et hormonlignende stof, der har betydning for humøret. Er man derimod inaktiv, stiger risikoen for depression.

Et stigende antal danskere oplever at have ondt i ryggen, nakken, skuldrene og hove-det, og det kan skyldes mange ting. Først og fremmest forbinder man eksempelvis ondt i ryggen med rygsøjlen – altså knog-ler og led, men i mange tilfælde stammer rygsmerter fra svage muskelgrupper. Og sådan er det faktisk med de fl este langva-rige smerter.

Gener, der langsomt opstår over læn-gere tid, og som man sjældent kender ophavet til, kan føre til alvorlige skader, og problemet er, at man netop ikke ved, hvordan skaden er opstået, fordi den er kommet snigende.

Ib Sonne, der er fysioterapeut på Fre-deriksberg Hospital, giver et eksempel på, hvordan kroppen vænner sig til, at den ikke er i balance og så opfører sig derefter:

”Hvis man tager sin pegefi nger og trækker den så langt tilbage, den kan

komme, gør det ondt. Men hvis du holder den deromme i et minut, gør det ikke ondt mere. Kroppen har vænnet sig til smerten og den nye situation, og så tilpasser den sig.”

Dårlig holdning er lig med dårlig rygHan overfører sit eget eksempel til ryg- og nakkesmerter og viser, hvordan det er helt det samme, når man sidder i en anstrengt arbejds-situation.

”Hvis du hver dag sidder bøjet over et tastatur, mærker du måske i starten en irritation i nakken og ryggen, men på

et tidspunkt bliver det normalt. Det er fordi kroppen har tilpasset sig. Musklerne i ryg og nakke er blevet stræk-ket, så de er blevet for lange, og det resulterer i en dårlig kropshold-ning, for pludselig kan musklerne ikke fungere i normal tilstand. Kroppen kommer på den måde til at bruge musklerne på en måde, der belaster ledfl ader og ledbånd.”

Ib Sonne uddyber, at hvis man ikke gør noget ved problemet, forsøger

kroppen at normalisere til denne tilstand, som i virkeligheden langt fra er normal. Det vil resultere i, at led og knogler bliver

Ib Sonne, der er fysioterapeut på Frederiksberg Hospital, fortæller, at en dårlig kropsholdning er det første tegn på, at muskulaturen er ude af balance.

Foto

: Priva

tfoto

.

Bente Klarlund Pedersens forskning har bl.a. vist, at musklerne ved aktivt brug frigiver stoffer, der skærper ind-læringsevnen, mindsker stress og får hjernen til at vokse.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.1212

Gi’ dig selv et KRAM

- og sig farvel til myterne

KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion - ! re

faktorer, som har enorme konsekvenser for vores livskvalitet

og levetid. Bogen har særligt fokus på betydningen af kost og

motion, og alle myter bliver a" ivet. Hvorfor bruge en masse

penge og tid på alt det, der alligevel ikke virker?

Sandheden om sundhed er skrevet af Danmarks førende

forsker på området, overlæge og professor Bente Klarlund

Pedersen og bygger på viden og dokumentation tilsat sund

fornu# og gode råd. Den er fuld af sjove anekdoter, gode

eksempler og enkle tips til, hvordan du bl.a. kan blive mere

aktiv i hverdagen, blot ved at ændre nogle enkle rutiner.

Sandheden om sundhed

Af Bente Klarlund Pedersen

POLITIKENS

FORLAG.DK

udkommer

6. september

vredet forkert, og det kan for eksempel føre til dårlig ryg, anstren-gelseshovedpine og for høj puls, fordi man har vænnet det raske væv til en uhensigtsmæssig ergonomisk arbejdsstilling.

Han fortæller, at en dårlig kropsholdning er det første tegn på, at muskulaturen er ude af balance, og at det kan være meget farligt at vænne sig til en dårlig arbejdssituation, fordi det kun kan resultere i en forværring.

”Det er så tydeligt, at man kan kigge sig omkring på sin arbejdsplads og udpege dem, der har eller får problemer med ryggen.”

MyokinerEt forskerhold under ledelse af professor Bente Klarlund Pe-dersen har fundet ud af, at muskler ved sammentrækning producerer signalstoffet interleukin-6, IL-6. Når musklerne arbejder, aktiveres IL-6-genet, og der dannes store mæng-der af IL-6, som frigøres til blodbanen som et hormon. Her påvirker det stofskiftet i fedtvævet og i leveren. Samtidig er IL-6 med til at hæmme den betændelsestilstand, der er typisk for alvorlige aldersbetingede sygdomme som hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed og demens. ”Musklerne er ikke bare en del af bevægeap-paratet. Musklen er en endokrin kirtel, som producerer substanser, som ligner hormoner, og som er helt centrale for reguleringen af menneskers stofskifte. Vi kalder disse stoffer for myokiner. De repræsenterer et paradigmeskift i vores syn på muskulaturen,” har Bente Klarlund Pedersen udtalt til dagens Medicin for nogle år siden.

Man kan sagtens udføre en bevægelse, der ikke direkte er

forkert, men når man har gen-taget bevægelsen tilpas mange gange, vil det resultere i ømme

og stive muskler, der herefter vil føre til arbejdsfravær,” siger

Lars L. Andersen, der er seniorforsker ved

Videnscenter for Arbejdsmiljø. Foto

: Priva

tfoto

.

IB Sonne understreger, hvor vigtigt det er at tage fat om proble-met med det samme, når man mærker irritationen i muskler og led, for når rygsmerter sætter ind, kan det være for sent at gøre noget ved problemet.

”På sigt vil der helt sikkert være noget, der går i stykker, og man kan sagtens sidde sig til en diskusprolaps i en forkert stilling.”

Skaderne bliver kroniskeLars L. Andersen er seniorforsker ved Videnscenter for Arbejdsmil-jø, og han fortæller ligesom Ib Sonne, at besvær kan opstå ved, at musklerne udfører den samme bevægelse gennem fl ere år. Han taler om en såkaldt nedslidningsproces, men fortæller at det ikke nødvendigvis behøver at være en ergonomisk forkert bevægelse.

”Man kan sagtens udføre en bevægelse, der ikke direkte er forkert, men når man har gentaget bevægelsen tilpas mange

Activon Manuka honningNyt Naturprodukt

E� ektiv behandling og heling af alle sår

Fjerner lugt og betændelse

Dræber og hæmmer bakterier

Athene CareDen rigtige madras til den rigtige pris

Øko Tex dansk produceret

Trykfordelende skummadras i høj kvalitet

Optimal søvn

Lindring af smerter

Bedre livskvalitet

Athene Healthcare – en ren dansk virksomhed

Ved yderligere kontakt · Tlf. +45 4916 8480 · www.athenehealthcare.dk

gange, vil det resultere i ømme og stive muskler, der herefter vil føre til arbejdsfravær.”

Han giver eksempler på, at man kan få stive nakke- og ryg-muskler ved at sidde ved computer gennem mange år, og at det kan føre til kronisk besvær, som kun til dels kan trænes væk.

Lars L. Andersen giver derudover eksempler på, at det ikke kun fører til en nedslidning af musklerne at sidde stille i ergonomisk dårlige stillinger, men at han også støder på mange tilfælde, hvor man har brugt musklerne til bevægelser, der har givet skævvrid-ninger og derfor dårlig ryg.

”Selvom folk er opmærksomme på, hvordan man løfter ting, oplever jeg alt for ofte, at det er gået for stærkt, og sådan en brug af musklerne fører næsten altid til dårlig ryg. Problemet er, at man ikke mærker, at den er gal i muskelgrupperne, før proble-met er opstået.”

Han siger, at man i mange tilfælde er i stand til at behandle skaderne, men at de ofte bliver kroniske.

”Når muskler og led i for eksempel nakke og skuldre er blevet stive, er det ikke noget man bare kan ligge væk. Det forsvinder ikke ved at man slapper af eller melder sig syg. Der værste man kan gøre er faktisk at sygemelde sig, da man så kommer ind i en ond spiral af inaktivitet. Her bliver man nødt til at træne det væk med styrketræning,” siger han og fortsætter:

”Hvis man derimod har fået dårlig ryg ved forkert brug af musklerne, er det en mere kompleks problemstilling. Her skal man ud i mere generel træning som cykel, løb og svømning kombi-neret med styrketræning, og der går tit mere end en måned, før smerten begynder at aftage.”

Han konkluderer, at det er vanskeligere at behandle besvær, der allerede er opstået, og hans bedste råd til at undgå muskel-, led, og rygskader er forebyggelse.

1414

Tag et ekstra tilskud afCamette’s Vitamin D med30 mcg pr. tablet, til storgavn for optagelsen afvigtige mineraler i kroppen.

Anbefalet daglig tilskud:Kun 1 tablet om dagen.

Dåse med 90 stk. tabletter.Vejl. udsalgspris 49,95 kr.

Dåse med 180 stk. tabletter.Vejl. udsalgspris 69,95 kr.

Lad

solen strål

e

indefra

Producent

Camette A/S

Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N

www.camette.dk

Fås hos førende Apoteker,

helsekostforretninger,

mate rialis ter samt

supermarkeder.

35% bedre optagelighed

Calcium Ultra Forte + Vitamin D har ca.35% bedre optagelighed end produkterbaseret på Calcium-carbonat.

Calcium Ultra Forte + Vitamin D:

• Giver en bedre optagelighed

• Optages uafhængig af mavesyre og fødeemner

• Giver ikke forstoppelse

• Ingen kendte bivirkninger

• Nedbryder ikke jern fra fødekæden

200 tabletter.

Vejl. udsalgspris 178,- kr.

Ring og forhør om

nærmeste forhandler.

Producent: Camette A/SLillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg Nwww.camette.dk

Vælg derfor

Calcium

Ultra Forte+ Vitamin D

Bente Klarlund Pedersen, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, forsker i motion og sundhed.

Foto

: Je

ns

Dre

slin

g, PolF

oto

.

Man mærker det ikke, før det er for sentIb Sonne fra Frederiksberg Hospital og Lars L. Andersen fra Vi-denscenter om Arbejdsmiljø giver forskellige råd til, hvordan man undgår arbejdsskader forsaget af, at man har brugt musklerne forkert. Ib Sonne:

”Det grundlæggende problem er, at man ikke mærker proble-met, før det virkelig er alvorligt, fordi det er en nedslidningproces, der sker gennem fl ere år. Derfor er det meget vigtigt at være bevidst om sine uhensigtsmæssige stillinger i det daglige. Der-udover skal man bevæge sig og skifte stilling så ofte som muligt. Man kan populært sige, at den bedste stilling er den næste, fordi muskler og led så ikke bliver uhensigtsmæssigt strækket.”

Lars Andersen råder ligeledes til at være bevidst om sine bevægelser og arbejdsstillinger, især hvis de gang på gang bliver gentaget. Men det er ikke nok at være bevidst om, at man rører sig forkert. Man er nødt til at handle på det:

”Selvom man i mange år har været klar over, hvordan man skal bruge musklerne, bliver folk gang på gang ved med at gøre det forkert. Det skal lige gå lidt hurtigt, og hvis det ikke gør ondt, er der nok ikke sket noget. Men det er forkert. Hver gang man bruger musklerne forkert, er det et skub i den forkerte retning mod en kronisk skade.”

Begge to er enige om, at den bedste forebyggelse er at holde kroppen i god fysisk form, fordi man herved minimerer risikoen for muskel- og rygskader.

15

Har du behov for smertebehandling?Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus

Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler:

Rygsmerter Piskesmæld Fibromyalgi Led og muskel smerter Nervesmerter Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880 2500 og hør nærmere

”Når musklerne bliver trænet, opbygger de en styrke, så de sjældent bliver påvirket af at blive brugt forkert, og når man har fået ømme muskler af at træne, er det kun et godt tegn. På et mikroskopisk plan bryder man ved træning musklen ned, så den kan bygge sig selv op igen og blive stærkere. Det er det, man bliver øm af. Så hvis man ikke er øm efter træning, kan man groft sagt sige, at det har været en dårlig træning,” slutter Ib Sonne.

Fem års længere levetidAt det er af yderste vigtighed at holde musklerne i gang hver eneste dag, kan Professor i integrativ medicin, Bente Klarlund Pedersen fortælle yderligere om. Hun har forsket i musklernes betydning, og er, som hun selv beskriver det, kommet frem til chokerende resultater.

”Vores undersøgelser viste, at inaktive mennesker dør fem år tidligere, og at de sidste 8 - 10 år bliver med sygdomme. Allerede efter 14 dages inaktivitet samler man fedt om organerne, man øger risikoen for bryst- og tarmcancer, hjertesygdomme, diabe-tes og demens samt en lang række andre sygdomme. Og fordi musklerne producerer forskellige hormonlignende stoffer kaldet myokiner, når de bliver brugt, stiger risikoen for depression også voldsomt ved inaktivitet.”

Bente Klarlund Pedersen taler ligesom Ib Sonne og Lars An-dersen om, at muskler i god fysisk form er med til at opretholde en balance i kroppen, der sørger for, at man ikke bliver ramt af skader. Desuden bliver man ramt af ryg- og nakkeskader, når musklerne ikke er i træning og derfor ikke har noget at stå imod med, når de bliver brugt forkert.

Hendes forskning har endvidere vist, at musklerne ved aktivt brug frigiver stoffer, der skærper indlæringsevnen, mindsker stress og får hjernen til at vokse. Så måske man endda bliver klogere af at bruge musklerne. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, slutter Bente Klarlund Pedersen.

To slags muskelsystemerMuskler og led holder sammen på kroppen. Det er musklerne, der sørger for, at vi overhovedet kan røre os, og uden muskler ville skelettet falde helt sammen.

Der fi ndes overordnet to slag muskelsystemer. Der er de muskler, vi kan styre, og dem der styrer sig selv og arbejder uafhængigt af vores bevidsthed og vilje.

De muskler, der arbejder af sig selv, styrer eksempel-vis åndedræt, hjerte og øjenlåget, hvor muskulaturen bestemmer, at øjenlåget skal blinke, når øjet er tørt.

Det andet muskelsystem er alle de muskler, vi kan styre, og som sørger for, at vi kan røre os og udføre handlinger, som hjernen bestemmer. Disse muskler kan vi træne op og gøre stærkere ved hjælp af motion og styrketræning, og når det sker, har det en sekundær effekt på førstnævnte muskelgruppe, som også bliver stærkere. Det er derfor, at hjerte og kredsløb for eksem-pel har godt af motion.

Når man træner sine muskelgrupper op, er det dog vigtigt at sørge for at træne alle muskelgrupper ligeligt, da men ellers kan opnå skader, fordi nogle muskler vil blive stærkere end andre. Hvis man kun træner overkrop og mavemuskler, vil man for eksempel kunne få en diskusprolaps, fordi rygmusklerne ikke kan følge med den styrke, som resten af kroppen yder.

1616

Prøv også – Hi-maize (glutenfrit)Med sit store indhold af resistent stivelse

– en af tidens mest omtalte kostfi bre – tryller

Hi-maize dit hvide bagværk om til fi berbomber

uden at ændre den gode smag. Drøj i brug.

Sød. Naturlig. Nul kalorier!

Sukrin, SukrinMelis og Hi-maize fås i helsekostbutikker over hele Danmark.

Se forhandlerlisten på www.sukrin.dk eller ring 2636 7843 for nærmeste forhandler.

Tips

og

opsk

rift

er p

å Su

krin

.dk

Sukrin er det nye alternativ til både sukker og kunstige sødemidler.

Det ligner sukker, har en skøn sukkersmag og er 100 % naturligt.

Ved et lykketræf er Sukrin uden kalorier. Det naturlige sukkerstof,

som Sukrin består af, kan nemlig ikke forbrændes og udskilles uforan-

dret fra kroppen. Du får smagen og naturligheden, men ingen kalo-

rier. Sukrin påvirker ikke blodsukkeret, og alle kan bruge det. Brug

Sukrin i kager, is og desserter, som drys på bær, havregryn og pande-

kager samt i kaffe, te og smoothies. Og nyd det med god samvittighed!

Nyhed – SukrinMelisHer får du Sukrin på fl ormelis-

form, altså pulveriseret. Det

opløses nemt i væsker og kan

bruges til kagepynt, glasurer,

ostekager, protein-shakes mm.

Smerter kan dæmpes med kostenVi skal have mad hver dag for at overleve. Vi skal også helst have en sund og varieret kost for at undgå sygdomme og lidelser. Men kosten kan også anvendes til at justere vores oplevelse af smerte, fortæller Helle Hein, der bl.a. er uddannet ernæringsterapeut og som vejleder mange mennesker med smerter og giver hjælp til selvhjælp omkring kostens betydning.

Mange mennesker lever med kroniske smerter og må dagligt tage smertestillende medicin for at kunne fungere. Men smertestillen-de medicin giver ofte mange bivirkninger, således at både smerter og bivirkninger tilsammen nedsætter livskvaliteten.

Der er mange måder at angribe smerter og lindre bivirkninger på. Ernæringsterapi er en af mulighederne, som man uden risiko kan afprøve, for der er ingen bivirkninger ved at ændre på kosten eller supplere en ellers fornuftig kost med gavnlige grøntsager eller nødder.

Man kan justere smertetilstande ved hjælp af den mad, man spiserKosten har betydning for kroppens biokemi og for hvilke signal-stoffer, der bliver sendt rundt i kroppen, herunder smertesignal-stoffer. Således kan smerter opleves forskelligt, hvis man går ind og justerer på kosten.

”Det handler om, at når man har en smertetilstand, så har man en infl ammation i kroppen. Har man en infl ammation fx i musk-lerne, så får man smerter, man får rødme og varme, man får hæ-velse og man får hæmmet bevægelighed. Det er muligt målrettet at dæmpe infl ammationen med kosten. Alt hvad man indtager, lige meget hvad man spiser og drikker, går ind og påvirker alle vores celler i hele kroppen – helt ind i vores DNA. Man kan spise sig til nogle glade celler, som er uden smerte og som fungerer

rigtig godt og man kan, hvis man spiser en anden type fødevarer, spise sig til ekstra smerter. Man kan altså justere smertetilstanden ved hjælp af den mad, man spiser,” forklarer Helle Hein.

Kan man arbejde med kosten med henblik på forebyggelse?

”Ja, det kan man ved at have en ordentlig sammensat tallerken-model. Jeg arbejder med tallerkenmodellen, hvor man visuelt inddeler en tallerken i en vis procentdel, der skal være grøntsager, en vis procentdel, der skal være hele korn, som ikke er raffi nerede og hvor ingen næringsstoffer er fjernet, en vis procentdel, der skal være proteiner og endelig en vis procentdel, der skal være fedtstoffer. Og så supplere med krydderurter, der støtter fordø-jelsen og indeholder plantestoffer og antioxidanter, der virker smertestilende.”

Er det ligesom de almindelige kostråd?

”Ikke helt for det kan meget vel være, at jeg anbefaler lidt mere protein og lidt mere fedt i forhold til de almindelige kostråd. I de almindelige kostråd er der en hel del kulhydrater i form af kornprodukter og andre stivelsesholdige fødevarer. Jeg er ikke vild med, at kornprodukterne skal fylde så meget, som man angiver i de almindelige kostråd.

Og så skal man huske, at hvert enkelt menneske er unikt, og skal derfor måske ikke spise det samme som naboen.”

Hvorfor ikke det?

”Nogle mennesker er meget følsomme overfor korn og andre stivelsesholdige fødevarer. Når man spiser kornprodukter, hæves blodsukkeret. Når blodsukkeret stiger, stiger insulinen lige efter, for insulin er nøglen til at åbne op, så blodsukkeret kommer ind i cellerne og bliver omdannet til energi. Hvis man spiser mange kulhydrater, vil ens blodsukker ligge højt og det samme vil altså insulinniveauet. Det vil ganske vist altid være svingende i løbet af dagen, men når man tager et gennemsnit, så vil det generelt være ret højt. Og det kan være et problem, for insulin virker

Tallerkenen bør indeholde:

og nødder samt olier fra nævnte og koldpresset jomfru olivenolie og rapsolie. Gerne 2-3 spiseskefulde. Kan også indeholde frisk kværnet hørfrø, oliven og avokado. Fedt herfra er godt for kroppens cellemembraner, og virker opbyggende og smertedæmpende.

og quinoa. Alle fuldkorn kan koges som ris, koges til grød eller bages til brød. Fuldkornsprodukterne virker af-balancerende på tarmsystemet og blodsukkerbalancen.

laks, hellefi sk, makrel, hornfi sk, tun, fl adfi sk eller torsk. Proteinet kan også komme fra rejer, æg, magert kød som kylling, kalkun, vildt, sojamælk, sojabønner, tofu, ærter, kikærter, bønner linser og humus samt eventuelt mælkeprodukter. Protein virker opbyggende og danner smertedæmpende signalstoffer.

stegte, rå eller revne. Grønne grøntsager som spinat, bitre salater, porrer og squash er gode. Det samme er alle kåltyper og broccoli. Herudover er der mange rodfrugter: gulerod, persillerod, pastinak, peberrod, rødbede, løg, jordskok og selleri (dog med måde – da de indeholder stivelse). Dertil kommer krydderurter og frugt og bær. Grøntsager virker basedannende, udrensende og smertestillende samt indeholder antioxidanter og plantestoffer.

Helle Hein er bl.a. uddannet som ernæringste-

rapeut, bevægelsespæda-gog, massør, svømme- og

idrætslærer samt stavgangs-instruktør. Helle Hein er

endvidere medlem af IFM, The Institute for Functional Medicine og er herudover forfatter og foredragshol-

der. Læs mere på www.heinh2o.dk.

1818

faktisk proinfl ammatorisk, bl.a. via det man kalder prostaglandinsyntesen,” siger Helle Hein. ”Man ved at insulin gør, at man bliver mere infl ammatorisk i kroppen. Der er tilmed mange mennesker, der har problemer med blodsukkerreguleringen. Det er naturligvis værst, hvis man vælger raffi nerede kornprodukter og andre varer med højt GI (glykæmisk indeks, red.).”

Smertestimulerende fedtstofferSå tre Spandauere og godt med sukker hver dag kan gøre, at man oftere føler smerte?

”Ja, og når du siger Spandauere, så kan jeg ikke lade være med at tænke fedtstoffer. For fedtstofferne er faktisk ret vigtige her også. Vi laver nogle små hormonlignende stoffer, der hedder eikosanoider (se fakta-boks, red.). Dem laver vi på celleplan i hele

kroppen hele tiden. De er meget fl ygtige de her hormonstoffer og de er rigtigt svære at måle i prøver. Eikosanoiderne kaldes også prostaglandiner. Der er forskellige typer af prostaglandiner. Nogle er gode i den forstand, at de virker smertehæmmende, men der er omvendt også nogle, der virker smertestimulerende. Og det er de smerte-stimulerende fedtstoffer, vi bør undgå.”

Hvilke typer fedtstoffer er smertestimule-rende?

”Det er fx de mættede fedtstoffer eller transfedtsyrer, som man fi nder i Spandau-ere. De kan få niveauet af smertestimule-rende prostaglandiner til at gå op både på grund af sukkeret, men også på grund af fedtstoffet.

Hvis man derimod skal have nogle fedtstoffer, der danner de gode prostag-landiner, så skal man have fi skeolie. Vi ved i dag, at EPA, som udgør omkring en tred-jedel af den samlede mængde fi skeolie, virker antiinfl ammatorisk.”

Så man kunne erstatte Spandaueren med et stykke fuldkornsrugbrød med laks?

”Ja, det kunne man godt. Det giver energi og det stabiliserer blodsukkeret. Det er meget bedre end en Spandauer. Abso-lut. Sådan noget som hørfrø indeholder den vegetabilske form for n-3 fedtsyrer. Hørfrø er man dog nødt til at kværne, hvis man skal have fedtstofferne ud af dem. Hørfrøet er genialt indrettet. Skallen er så hård, at man ikke umiddelbart kan få fedt-stofferne ud af dem uden at kværne dem. Fedtstofferne er nemlig meget sarte. Skal man have hørfrø og hørfrøolie skal begge

dele stå i køleskab og når man kværner hørfrøene, så skal man spise dem med det samme. Et gammelkendt husråd er at spise hele hørfrø mod forstoppelse eller træg mave. Hvis man vælger at kværne hørfrøene, vil de også påvirke peristaltik-ken, for man får stadigvæk fi brene. Hvis man yderligere sætter hørfrøene i blød, dannes der hørfrøslim. Det vil sætte gang i maven, ja, i hele tarmen. Hørfrøslimen er også med til at beskytte slimhinden i hele fordøjelseskanalen.”

Dopamin og serotonin øger smertetærsklenNogle har uforklarligt dagligt ubehag, uforklarlige smerter eller fx diagnosen

Smertehæmmere

dre pebre, blokerer eller modulerer smertereceptorerne.

gurkemeje, er stærkt antiinfl am-matorisk.

og i skallen på peanuts, er stærkt antiinfl ammatotisk og har også en anti-age virkning.

Kilde: Helle Hein

Protein fra kylling indeholder aminosyren tryptofan, som bliver optaget i maven og via blodbanen når til hjernen, hvor det medvirker til at producere serotonin. Det giver velvære og en smertedæmpende effekt.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Klinik for Fysioterapi

Fysiurgisk Træningscenter

Aftale med sygesikringen.

Adgang for kørestole.

Klinik for Fysioterapi/FysiurgiskTræningscenter

ved Fysioterapeut Dorrit Finn Poulsen

Tlf.nr. 39 29 10 42Telefontid mellem kl. 9 og 13 på hverdage

Østerbrogade 113,st. · 2100 København Ø

fysioterapi-oesterbro@mail.dk

www.fysioterapi-oesterbro.dk

19

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne,

fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale

sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

fi bromyalgi. Hvordan kan de hjælpe sig selv via kosten?

”Det er vigtigt er at sammensætte kosten på en optimal måde, så man får balanceret prostaglandinerne og man får balanceret syre-base balancen. For syre-base balancen har også en betydning. Hvis man spiser alt for syredannende, så kan det faktisk afl ejres i væv og muskler. Lene Hansson arbejder fx rigtig meget med syre-base balancen. Hun arbejder meget med grøntsager, som modvirker det syre-dannende, idet de er basiske.

Men det er også vigtigt at arbejde med signalstofferne. Vi producerer nogle

signalstoffer, neurotransmittere, som fx adrenalin, der sætter gang i hele systemet, i vores nervesystem, og det øger smertefø-lelsen. Hvis man er meget stresset og der kører meget adrenalin og kortisol rundt i kroppen, så er man meget mere smerte-følsom. Hvis man derimod danner mere serotonin eller dopamin, som er vores velvære- eller belønningshormoner, så øges smertetærsklen. Man bliver dermed mindre smertefølsom.”

Nogle fødevarer gør, at man danner mere serotonin og dopamin i hjernenKan man provokere den sidstnævnte produktion via kosten?

”Ja, det kan man godt. Sådan noget som serotonin danner vi ud fra en aminosyre, som hedder tryptofan. Aminosyrerne

fi ndes i proteiner fra kylling, kalkun, græskarkerner, soja, cashewnødder, fen-nikel, sesamfrø og mange andre fødevarer. Tryptofan bliver optaget i maven og når via blodbanen til hjernen, hvor det medvir-ker til at producere serotonin. Det giver os velvære og giver os en smertedæmpende effekt. Vi danner også dopamin ud fra proteinerne, for det signalstof bliver på samme måde dannet ud fra andre amino-syrer, nemlig phenylalanin og tyrosin. De fi ndes ligeledes i vores fødevarer. Man kan således bevidst gå efter at spise fødevarer, der gør, at man danner mere serotonin og dopamin i hjernen.”

Hvad er så det, der er i chokolade?

”I chokolade er der phenyletylamin (en omdannet form af phenylalanin), der er

Mangel på magnesium kan give muskelsmerter. Magnesium fi ndes naturligt i kosten som fx i grønne grøntsager, mandler, nødder og græskarkerner.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

EikosanoiderBåde n-3 fedtsyrer fra fi sk og n-6 fedtsyrer fra planter indgår i komplicerede mekanismer i stofskiftet, hvor fedtsyrerne gennem en række trin omdannes til andre stoffer, som har mange forskellige funktioner i kroppen. De aktive omdan-nelsesprodukter fra de fl erumættede fedtsyrer kaldes under et for eikosanoider. Eikosanoider har mange funktioner i organismen, bl.a. i reguleringen af be-tændelsesreaktioner. Det er evnen til at forskyde balancen mellem eikosanoider dannet fra henholdsvis n-3 fedtsyrer og n-6 fedtsyrer, som er forklaringen på fi skeoliers effekt. De eikosanoider, som dannes fra fi skeoliernes fedtsyrer forrykker balancen i blodet, så betændelsesreaktionerne afdæmpes. Fiskeolier nedsætter blodets indhold af triglycerid, som er en type fedt i blodet, der øger risikoen for hjertesygdom. Derimod har fi skeolier ingen effekt på kolesterolværdien.

20

Fra 18. - 20. oktober

Skodsborg tilbyder osteoporose-ophold, der giver indsigt i hvordan man i dag-ligdagen kan lære at leve med knogleskørhed ved hjælp af “simple” retnings-linjer. Fra kr. 1.995,- pr. person i delt standard dobbeltværelse (tillæg for enkelt-værelse) Få mere information på www.skodsborg.dk eller ring på 45585800.

!"#$"%&'()*+%,!

-./0-1/23".425/6 7"8"-9: ! "#$#%&'( )* *+ *+ ,, ! ;;;<+%'#+='!(<#%

direkte lykkebringende. Den samme slags aminosyre fi ndes som nævnt i kylling, kalkun, soja m.v. Når talen er på protein-kilder, så skal man gå efter dem, der så at sige ikke er fi rbenede, for de fi rbenede indeholder en hel del af de fedtstoffer, der medvirker til at danne proinfl ammatoriske prostaglandiner. De fi rbenede indeholder en n-6 fedtsyre eller omega-6 fedtsyre, som hedder arakidonsyre. Det er en proin-fl ammatorisk fedtsyre; den afstedkommer infl ammation. Det samme gælder, hvis man spiser skaldyr og rejer, for de inde-holder også arakidonsyre. Tyller man rejer i sig, så får man meget arakidonsyre, og man kan således spise sig til fl ere smerter. Skindet på kylling og skindet på kalkun indeholder i øvrigt også arakidonsyre. Det er derfor en god idé ikke at spise skindet.”

”En del mennesker med gigt kan mærke, at hvis de spiser rødt kød, så får de fl ere smerter. Det kan selvfølgelig skyldes, at det røde kød er mere syredan-nende, men det kan også skyldes, at de har spist oksekød, lam eller svinekød, som alle indeholder arakidonsyre. Man skal huske, at man ikke skal spise for meget af de fi rbenede. Kød fra disse dyr er i øvrigt også hårdt for fordøjelsen.”

Muskelsmerter kan skyldes mangel på magnesiumVejleder du mange med smerter?

”Jeg ser mange i min klinik, der har smer-ter. Der kan være tale om gigtsmerter, mu-skelsmerter, hovedpine, smerter i fødderne eller folk med diagnosen fi bromyalgi. Forklaringen på muskelsmerter kan i nogle tilfælde bare skyldes magnesiummangel. Magnesium indgår i over 300 enzympro-cesser i kroppen, bl.a. også i omdannelsen af tryptofan til serotonin, samt i dannelsen af de gode prostaglandiner. Magne-sium er derfor et meget vigtigt mineral. Magnesium fi ndes naturligt i kosten som fx i grønne grøntsager, persille, mandler, nødder og græskarkerner. Grøntsager skal faktisk fylde halvdelen af tallerkenen, når man øser op. Og når vi taler grøntsager, så er det altså ikke salatblade, tomat og agurk, der gør det, for det er bare ikke godt nok. Det skal være de grovere grønt-sager som kål, der indeholder mange fi bre og som går ind og hjælper leveren til at afgifte. I kål og de øvrige grove grøntsa-ger er der også de såkaldte sekundære plantestoffer, også kaldet fytostoffer, som man først er begyndt at forske i de senere år. Tilsyneladende har de en synergieffekt, når man spiser dem sammen, således at de forstærker hinandens virkning. Disse plantestoffer virker antiinfl ammatoriske og dermed også smertedæmpende.”

”Jeg vil gerne have at folk spiser noget kål. Mange er kommet væk fra at spise kål, blandt andet fordi kål giver ’prutte-syge’. I starten kan det godt være, at man mærker, man får oppustet mave, men har

man problemer med at fordøje kålen, kan man støtte fordøjelsen med enten noget surt til maden, som går ind og stimulerer mavesyredannelsen eller også kan man spise kiwi, papaya eller ananas. Ananas og papaya indeholder deciderede fordøjel-sesenzymer, som kan lette fordøjelsen. Kommen kan også gå ind og fjerne prut-tefornemmelsen, når man har spist kål, eller man kan anvende citronsaft. Det er ikke altid, der skal så meget til for at give fordøjelsen lidt hjælp.”

Med et stabilt blodsukker forhindres lav smertetærskelGiver et højere blodsukker en større smer-tefornemmelse?

”Hvis man skal have et afbalanceret blod-sukker, så skal man spise det jeg kaldet et komplekst måltid. Man skal ikke spise et stykke helt bart brød eller en riskiks. Der er rigtigt mange, der er vilde med riskiks, formentlig fordi der ikke er særligt mange

Fiskeolie, som i sær fi ndes i fede fi sk, virker antiinfl ammatorisk og dermed smertehæm-mende.

kalorier i. Men de virker rent faktisk som sukker i kroppen. Blodsukkeret stiger me-gahøjt op, for der er tale om ren stivelse. Hvis man skal spise en riskiks, så skal man også have noget fedt og noget protein. Man kan fx smøre tahin eller peanutbut-ter på, for mandler, nødder og frø er så viseligt indrettet, at de indeholder både protein og fedt. Det er en super pakke, man får på den måde. Mandler og nødder er jo lige til at spise, som de er. Og de er gode at supplere med, når man spiser et æble eller en banan. Resultatet er, at man får tømt sin mavesæk langsommere og blodsukkeret stiger også langsommere. Man bliver meget mere stabil rent energi-mæssigt, smertetærsklen ryger heller ikke ned og man bliver ikke infl ammatorisk. Man bliver så at sige meget mere jævn over hele dagen. Og det gælder om at holde det jævne niveau, så man bliver stabil i blodsukkeret og der ikke sker store yo-yo udsving,” afslutter Helle Hein med overbevisning.

21

- H Ø R M E R E P Å 7 O 13 1 13 1

FREDERIKSBERG H.C. ØRSTEDS VEJ 50C

1879 FREDERIKSBERG C

HILLERØD DYREHAVEVEJ 19

3400 HILLERØD

HOLTE HOLTE STATIONSVEJ 6

2840 HOLTE

ODENSETORVEGADE 1

5000 ODENSE C

Professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv med høreapparat. Hos Auditiva tilbyder vi:

Professionel rådgivning

Høreapparater indenfor det offentlige tilskud

Enestående teknologi fra bl.a. Oticon, Widex og Siemens

HØR LIVET IGEN

Tidligere kronisk syg gennem 15 år laver website for alle patienterPå et nyt, gratis website hjælper brugerne hinanden med at blive raske. Ideen kommer fra den tidligere kroniske patient Christian Jaspers, der på egen krop har oplevet, hvor frustrerende det er forgæves at valfarte til diverse læger og behandlere. I dag – efter 15 års kamp – er han mirakuløst blevet rask og har viet sit liv til at hjælpe andre.

”Det nye er ikke, at jeg kan kommunikere med andre patienter. Det nye er, at alle kan være med til at skabe helt ny viden om de-res egen sygdom og behandling,” siger Christian Jaspers, der nu er iværksætter og har brugt det sidste år på at udvikle Lachion.dk.

”På Lachion opbygges en enorm vidensbank omkring alt fra høfeber til kræft og alle mulige andre sygdomme. Og al den vi-den kommer alle danskere til gode, fordi Lachion er åben for alle. Mulighederne for at lære af hinanden er kolossale, og for den enkelte patient kan det være yderst interessant at se, hvad andre brugere har gode erfaringer med,” forklarer han.

Patient igennem 15 år”For snart 10 år siden, da jeg levede et hæsblæsende karriereliv, blev jeg meget syg af præ-cancerøse polypper i næsen, hvilket vil sige polypper, der kan udvikle sig til kræft. Jeg husker stadig det chok, jeg fi k, da speciallægen fortalte mig, at det kun var et

spørgsmål om tid, før den godartede cellevækst ville blive ondar-tet.”

”Den grundlæggende oplevelse, jeg havde, var, at jeg ikke kunne få hjælp eller forståelse for min situation, og det tror jeg er noget, rigtig mange kender til – uanset, hvad de fejler. Efter utallige lægebesøg, operationer i ind- og udland samt endeløse forsøg på helbredelse i den alternative behandlingsjungle, var min frustration efterhånden rigtig stor. Lægerne havde opgivet mig. De kunne kun tilbyde at operere mig hver eller hver anden måned resten af mit liv eller at sprøjte mig ugentligt med kortison, som alle ved, giver store bivirkninger. Når jeg fortalte dem om min søgen hos alternative behandlere, kiggede de overbærende på mig; og jeg gik da også forgæves hos rigtigt mange behandlere. En tysk læge i Hamborg nærmest skreg mig ind i hovedet, at jeg bare skulle acceptere min sygdom. Men det ville jeg ikke,” forkla-rer Christian Jaspers uden bitterhed.

”Jeg tænkte: Nogen må have haft den samme sygdom som jeg og være blevet helbredt. Hvordan kan jeg lære af deres erfaringer og få et overblik over, hvad der virker, og hvad der ikke virker? Min ide var, at det ikke nødvendigvis ville være via behandlere og læger, at jeg kunne blive rask, men ved at lære, hvad der havde hjulpet andre patienter. Problemet var bare, at der ikke fandtes et sted, der kunne opsamle og strukturere den viden. Så jeg måtte selv skabe det.”

Et forum for alle patienterLøsningen blev selv at skabe et forum for udveksling mellem patienter. Det nye website hedder Lachion – et ord der i øvrigt er inspireret af den græske region Lakonien, hvor folk gik lige til sagen uden for meget udenomssnak. Lachion går nemlig også lige til sagen, fordi brugernes erfaringer bliver kategoriseret i en database, der genererer værdifuld viden.

”Grunden til at der skulle gå så lang tid, før jeg kom i gang med projektet er, at jeg først inden for det sidste års tid har følt mig helt rask. Samtidig er det en smertefuld proces at kigge tilbage på næsten 15 år med modløshed, frustration og smerte. Det har været en hård omgang, men jeg føler på en måde, at jeg har fået en ny chance og et helt nyt liv. Så jeg føler mig meget taknemmelig hver eneste dag. Nu ved jeg, at der ikke er noget vigtigere i vores liv end at være rask, og jeg føler mig kaldet til at hjælpe andre der står i den samme situation, som jeg selv har stået i,” forklarer Christian Jaspers.

Både almindelig og alternativ behandlingPå Lachion kan man både bedømme traditionel medicin, kost-tilskud og helt alternative behandlingsformer. Det er således op til brugerne at vurdere, hvad der virker bedst: piller og sprøjter eller alternative behandlinger. Resultatet kan man afl æse i den statistik, sitet skaber. På samme måde fi nder man også både læger, tandlæger, psykologer samt alternative behandlere, som man kan skrive en bedømmelse af. Det der var alternativt for 10 år siden er ikke nødvendigvis så alternativt længere – fx akupunk-tur. Og på Lachion er det væsentligt at være inkluderende frem for ekskluderende. Tingene ændres hele tiden og der opstår nye

22

Mere end 20.000 rygere har allerede skiftet de farlige tobaks cigaretter ud, er det din tur nu?

Klik ind på www.GoEcig.dk og bestil din nye cigaret

“Ingen tjære, kræftfremkaldende stoffer

eller giftige tilsætnings stoffer.”

“Du har stadig samme følelse af at ryge,

kan indhalere og endda stadig blæse røgringe.”

Den Elektroniske Cigaret Du Kan Ryge Overalt!– Ingen Passiv Rygning – Ingen Kræft Fremkaldende Stoffer –

Ingen Passiv Rygning!

GoEasy™ Cigaretten er sundere både for dig selv og for folk

omkring dig, du udsætter således ikke omgivelserne for passiv

rygning når du ryger på din GoEasy™ Cigaret.

Ryg Hvor Du Vil!

GoEasy™ Cigaretten er fuldt lovlig at »ryge« på barer og cafeer,

da den ikke udsætter folk for passiv rygning og ikke er omfattet

af rygeloven !

Ingen Brændfare!

Der er Ingen forbrænding eller brug af ild når du ryger GoEasy™

Cigaretten den er derfor ikke brændfarlig og sikker for ældre eller

folk der ryger i sengen.

Skift Til GoEasy™ Cigaretten ...

... Det er Sund Fornuft!

GoEasy™ Cigaretten udsender en forstøvet vanddamp der føltes

helt som røg, men opløses straks ved udånding, den indeholder

ikke tjære og er derfor stort set lugtfri og sviner ikke.

“Slut med ildelugtende tøj,

røgfyldte rum og gule vægge!”

Fakta om GoEasy™ Cigaretten

www.GoEcig.dk

behandlingsformer og ny viden over tid. Det er brugeren og brugerens virkelighed der tages afsæt i.

Brugerne hjælper hinandenMan kan hurtigt fi nde og komme i kon-takt med andre brugere, der har samme type lidelse eller sygdom, som en selv, og for at gøre det nemt at fi nde den rette information, kan man søge enten via bivirkninger, sygdomme eller behand-ling. Og man kan stille spørgsmål, der så automatisk vil blive kanaliseret hen til de brugere, der har erfaring inden for netop dette område. På den måde kan man blive matchet med brugere, der måske sidder inde med netop den viden og erfaring, man har brug for. Selvfølgelig har hver profi l også en ”væg” som man kan skrive på samt en almindelig postkasse, hvis man vil skrive direkte til en anden bruger.

Christian Jaspers har skabt det nye website www.lachion.dk, der er et forum for alle patienter. Her kan man udveksle erfaringer med andre eller selv fi nde den viden, man mangler om sin egen sygdom.

23

Hospice Søholm giver de uhelbredeligt syge en værdig afslutning på livetFlere og fl ere danskere vælger at dø på et hospice. På Hospice Søholm udenfor Århus hjælper de ansatte beboerne til at få mest mulig livskvalitet i den tilbageværende tid og til at dø med værdighed. Omsorgen omfatter også de pårørende.

På Hospice Søholm tager de ansatte udgangspunkt i beboernes individuelle ønsker og behov, så den sidste del af livet kan leves med det, der giver kvalitet for den enkelte.

”Vi tilstræber at skabe en kultur, hvor vi kommer den enkelte i møde med de værdier, personen har med sig. Vi bruger meget tid på at høre beboernes livshistorier, så vi forstår, hvilket liv de har levet, og hvad de er præget af. Vi taler også med dem og familien om, hvilke forventninger, de har til os. For vi ønsker ikke at presse et bestemt sæt værdier ned over hovedet på nogen, og her er ingen standard for, hvordan man skal dø eller for hvordan, værdighed ser ud. Det er individuelt i familierne,” siger hospicele-der Anne Marie Mathiesen.

Derfor gør de ansatte også en stor indsats for at bevare beboer-nes identitet.

”Beboerne skal opleve at have en identitet som mennesker. Man har stadig værdi som menneske, selv om man er uhelbrede-ligt syg og ikke kan det samme som tidligere, og selv om kroppen har forandret sig.”

Når man er indlagt på Hospice Søholm har man sit eget tøj på, kan ligge i sit eget sengetøj og spise sin egen mad. Enkelte vælger også at have deres kæledyr med.

”Vi opfordrer også beboerne til at indrette stuen med deres personlige ting, så det bliver deres eget. Det er jo deres hjem i en periode.”

Helhedsorienteret arbejdePlejen, behandlingen og omsorgen på Hospice Søholm bygger på et tværfagligt samarbejde mellem husets forskellige faggrupper. Udover læger og sygeplejersker består personalegruppen også af en psykolog, en præst og en fysioterapeut.

”Vi arbejder helhedsorienteret. Vi har ikke kun fokus på de fysiske symptomer, men også på de psykiske og eksistentielle aspekter,” forklarer hospiceleder Anne Marie Mathiesen.

De forskellige faggrupper bruger hinandens ekspertise og holder tværfaglige konferencer hver uge. På den måde sikrer man sig, at hver eneste beboer bliver vurderet tværfagligt. Hvis en be-boer har mange smerter eller er meget angst, bliver han eller hun ikke kun vurderet med sygepleje- eller lægefaglige øjne. Her kan de andre faggrupper byde ind med, hvad de forestiller sig kunne lindre smerten eller angsten.

”Vi arbejder meget med at forstyrre hinanden i behandlergrup-pen, så vi ikke bliver rigide i den måde, vi tænker og arbejder på.

Foto

: Lo

tte F

randse

n.

Anne Marie Mathiesen er hospiceleder på Hospice Søholm, som ligger uden for Århus.

Foto

: Hos

pice

Søh

olm

.

Smukke buketter og blomster liver op overalt.

24

Hospice SøholmBeboerne er gennemsnitlig indlagt tre til fi re uger, men det varierer fra dage til måneder.

Langt hovedparten af patienterne er kræftpatienter, men hospice er for alle uhelbredeligt syge, der har en kort forventet restlevetid.

Der fi ndes 16 hospicer i Danmark.Henvendelse om ophold på hospice kan ske fra den

syge selv, fra pårørende, egen læge, hjemmeplejen eller fra sygehuset.

Man skal henvises af en læge, enten den praktiserende læge, sygehuslægen eller en læge fra et palliativt team.

Du kan læse mere om Hospice Søholm på www.hospice-soeholm.dk

Kilde: www. regionmidtjylland.dk

Det er vigtigt, at vi ikke er ens, men respekterer og anerkender hinandens faglige forskelligheder. Når det fungerer, løfter det plejen og behandlingen og omsorgen op i et større perspektiv til gavn for den syge og de pårørende.”

Omsorg for de pårørendeVisheden om, at døden er nært forestående, er ofte en meget stor følelsesmæssig belastning for de pårørende. På Hospice Søholm ser man det som sin opgave også at yde støtte og om-sorg til familien til den døende.

”Selv om familien ved, at man kommer på hospice, fordi man har kort levetid tilbage, er det alligevel svært. Det, de har frygtet hele tiden, kommer tæt på.”

Personalets opgave er at støtte med nænsomhed og tale om det, der gør ondt.

”Vi har roen og tiden til de pårørende. Vi hjælper, når de har behov for det, og vi møder dem, der hvor de er i deres sorgpro-ces. Vi er hele tiden ydmyge i kontakten, og vi har ingen normer for, hvordan man sørger på den rigtige måde.”

Tre gange om året afholder Hospice Søholm en mindehøjtide-lighed for de efterladte.

En gave at arbejde på hospiceHospiceleder Anne Marie Mathiesen er glad for sit arbejde.”Personligt lærer jeg meget af at møde andre mennesker i en helt

Den 1. april 1999 åbnede Hospice Søholm som Danmarks første amtskommunale hospice, men 10 år senere blev Hospice Søholm en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland.

Foto

: Hos

pice

Søh

olm

.

Foto

: Hos

pice

Søh

olm

.

Der er nu 11 hospicepladser på Hospice Søholm og i henhold til lov om frit sygehusvalg kan borgere i dag frit vælge ophold på det hospice i Danmark, man som patient måtte ønske sig. Pladserne på Hospice Søholm er således ikke længere forbeholdt borgere i Århus Kommune og Region Midtjylland.

anden livsfase. Det er med til at sætte tingene i perspektiv.”Hun erkender, at man skal evne at arbejde med empatien på

en professionel måde og kunne arbejde med både nærhed og afstand, ellers bliver det for hårdt i længden. Men hun og de ansatte oplever det som en gave at komme helt tæt på et men-neske, dets familie og livshistorie.

”Det er givende og meningsfyldt for os at være med til at løfte den professionelle indsats ind i den sidste livsfase. Det er stort at være med til at gøre et menneskes sidste tid så meningsfuld og værdig som overhovedet mulig. Vi har skabt et sted, hvor livet leves med både glæde og sorg indtil det sidste.”

ØJENFORKALKNING

- også kaldet AMDskal man ikke altid”lære at leve med”.

Få tilsendt information eller klik ind på:

fremtidens-medicin.dk

Boel Akupunktur ApSTlf. 97 87 58 00 (9-12)

SeGodtUd.dk

25

En god oplevelse

Ønske om omsorg.

Ønske om pasning af børn.

Ønske om pleje.

Ønske om ledsagelse.

Ønske om oplevelser.

Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DIT

Fra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

”Det er et fantastisk sted”Peder Pedersen døde på Hospice Søholm sidst i juni i år. Hans familie har udelukkende lovord til overs for stedet. Der blev taget hånd om både den syge og om dem, der skal leve med savnet. Det blev gjort med stor værdighed og respekt.

Da Peder Pedersen var død tændte datteren Tenna (ikke med på bil-ledet) lyset. Sønnen Roberth slukkede det, da faderen blev kørt bort.

Den sidste uge Peder Pedersen levede, fl yttede hans kone og to voksne børn ind i et gæsteværelse på Søholm.

”Plejepersonalet havde meget overskud til os. Selv om vi var tre pårørende, der fl yt-tede ind, var vi aldrig i vejen. Vi måtte gerne være her. De fandt bare en ekstra drømme-seng til os. Vi fi k en følelse af, at alt kunne lade sig gøre, fortæller Peder Pedersens enke, Annie Pedersen. Sammen har de børnene Tenna på 27 og Roberth på 24.

Roberth er helt enig med sin mor:”Midt i det forfærdelige har det været

en god oplevelse. Personalet havde altid tid til os og kunne rumme vores sorg. De evnede at fornemme vores behov. De sag-de tingene direkte, men på en nænsom måde. Det kunne ikke have været bedre.”

Professionelt plejepersonaleOgså plejen af Peder Pedersen har været en positiv oplevelse for familien.

”Peder faldt til med det samme. Han kunne virkelig godt lide at være her. Han blev set som en far og en ægtemand og ikke bare et sygt menneske. Personalet talte meget med ham om os og om det liv, han havde levet,” siger Annie Pedersen.

Peder Pedersen nåede at være indlagt på hospice to uger, inden han døde. Han havde halvandet år tidligere fået stillet diagnosen prostatakræft, og kræften havde spredt sig til knoglerne. Han blev 57 år.

”Hans krop reagerede aldrig på behand-lingen, og hans kræfttal var alt, alt for høje.

Hvis de skulle ligge på fi re, var de 100, 200,” siger Roberth. Han fortsætter:

”Vi oplevede et meget, meget professio-nelt plejepersonale. I starten ville han gerne tale, og så gjorde de det. Efterhånden blev hans udtryk svagere, men de var enormt gode til at afl æse ham. Og rigtig gode til at berolige ham og holde ham smertedækket. Hans appetit var ikke så stor til sidst, og han fi k mad, der var anrettet meget appetitligt, selv om portionerne nogle gange var på størrelse med et knappenålshoved. I det hele taget var personalet gode til at imøde-komme hans behov. Ville han have ymer og cola, så fi k han det, og var han utålmodig, taklede de det.”

Hjemlig stemningPersonalet på Søholm arbejder i to teams, der fysisk holder til i to længer af bygnin-gen.

”Det gav en næsten hjemlig stemning, at det er så småt. Og det var rart, at der ikke var så mange mennesker at forholde sig til, for det orker man ikke. Vi havde ikke ret meget at gøre med de andre ind-lagte og deres pårørende. Ikke fordi vi ikke ville, men vi havde ikke overskud til det. Vi kunne ikke rumme andre,” siger Roberth.

I starten var Annie Pedersen bekymret for, hvordan hendes mand ville reagere, når en af de andre beboere døde.

”Ved indgangen står der et lys, som bliver tændt, når en af beboerne dør, og det var tændt overraskende ofte. Døden er jo meget nærværende. Men det var overhovedet ikke noget problem for Peder, for han involverede sig ikke i andre. Ver-den bliver så lille.”

Inden Peder Pedersen kom til Søholm var han indlagt på Skejby Sygehus. Der brød han sig ikke om at være.

”Personalet var søde nok, men han lå på en to-sengs stue, og der var en konstant uro med bækkener, der klaprer og folk, der går frem og tilbage. Og han havde ikke sine ting. Men det var især uroen, han havde svært ved at klare. Det var en lise at komme herud, hvor der er en fantastisk ro,” siger Roberth.

Da Peder Pedersen døde en tidlig fredag morgen, oplevede familien, at der var tid og ro til at sige farvel.

”Han fi k lov til at ligge og være et menneske, og vi var her i lang tid. Lige så længe vi ville,” fortæller Annie Pedersen.

Svær beslutningEgentlig var det meningen, at Peder Peder-sen skulle dø hjemme. Roberth havde fået plejeorlov fra sin stilling som trafi kleder ved Banedanmark og var indstillet på at passe sin døende far.

”Da vi fi k tilbudt pladsen på Søholm, var det slet ikke noget, vi havde overvejet. Det var en stor omvæltning i forhold til vores planer, at han skulle hjemmefra. Det var en svær beslutning, men min far ville gerne selv. Og vi kunne jo mærke med det samme, at det her er et fantastisk sted, og at her kunne han godt være,” siger Roberth.

Han opfattede det i starten som et ne-derlag ikke at skulle passe sin far derhjem-me, men ændrede hurtigt mening.

”Jeg vil opfordre andre til at tage imod det, hvis de får tilbudt en plads. Man lader ikke bare stå til her,” siger han.

26

Familietele har mobilen

I samarbejde med

Se det store udvalg på www.familietele.dk

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk...........................................................................................................................................................

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Nyhed fra Doro

DoroPhoneEasy 332

• Hurtigsvalgstaster• Brugervenligt tastatur • Enkle menuer• Klar og forstærket lyd• Fås i sort og hvid

Doro 332 199,-

Min.forbrug pr. måned 119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for

Mindstepris over 6 mdr. 913,-

SMS TelefonbogNummerviser

199,-

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 54woc@vip.cypercity.dkwww.edta-patientforeningen.dk

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkning

som har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

Landets mest tilfredserygpatienter opereret i Varde

Ortopædkirurgisk Center Varde topper listen over rygkirurgiske klinikker i ny undersøgelse. Ifølge patienten Otto Lück fra Møgeltønder, der selv er læge, skyldes det især Esbjerg-kirurgen Carsten Ernsts forenkling af

forløbet omkring operation for diskusprolaps.

Ortopædkirurgisk Center Varde har ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse landets mest tilfredse rygpatienter. Det viser en analyse fra Enheden for Brugerundersøgelser, som på vegne af regionerne og Sundhedsministeriet foretager årlige landsdækkende undersøgelser i det danske sundhedsvæsen. Med en patientvur-dering på fem point ud af fem mulige giver den sydvestjyske klinik baghjul til landets øvrige private og offentlige hospitaler. Kun et privathospital i Lyngby er vurderet lige så højt. Undersøgelsens tal underbygges af en patient, Otto Lück fra Møgeltønder, der også selv er uddannet læge. Han blev for nogen tid siden opereret på

OCV for en diskusprolaps i lænderyggen og har siden været fri for smerter. ”Jeg døjede med konstante smerter og kunne ikke engang selv binde mine sko. Derfor satte jeg pris på at komme til forun-dersøgelse nærmest øjeblikkeligt,” husker patienten, der kom på operationsbordet en uge senere. ”Mindre end fi re timer efter jeg blev bedøvet, sad jeg i bilen på vej hjem. Alt i alt var forløbet meget strømlinet, og jeg oplever Carsten Ernst som yderst kompetent og samtidig meget udførlig i sin patientkommunikation,” siger han.

Ud og hjem samme dagOverlæge Carsten Ernst, der er ansvarlig for alle rygoperationer på Ortopædkirurgisk Center Varde, har 25 års lægegerning bag sig – heraf 11 år med rygkirurgi som subspeciale. Han vurderer,

Ortopædkirurgisk Center Varde har gode erfaringer med at begrænse det antal personer, som patienten er i kontakt med gennem forløbet.

Foto

: O

rtopæ

dkirurg

isk C

ente

r Vard

e.

Ortopædkirurgisk Center VardeOrtopædkirurgisk Center Varde har siden 2002 tilbudt alle former for behandling og operation af lidelser i bevægeapparatet. Hospitalet modtager offentlige ventelistepatienter, patienter med sundhedsforsikring og selvbetalere. Ventetiden for udredning og behandling udgør typisk ikke mere end 2 uger. Læs mere på www.ocvarde.dk

28

* Afh

. ge

byr p

å b

riks: 1

00

,-

at en del af baggrunden for de positive patientvurderinger ligger i det koncept for ambulant behandling af diskusprolapser, som han igennem årene har udviklet sammen med kollegaen Jens Langer. Med tiden lykkedes det de to læger at overføre en række operationer til dagkirurgisk regi, som hidtil havde krævet op til en uges indlæggelse. ”Det er smertelindrede og fremmende for gen-optræningen at aktivere bevægeapparatet, så snart man er klar til det. Typisk er det efter en time,” siger rygkirurgen og forklarer, at der på den måde skabes et bedre blodfl ow. ”Smerten bliver så at sige pumpet væk fra operationsområdet. Medicinen cirkuleres bedre, og giftstof-ferne transporteres væk,” tilføjer han og påpeger samtidig, at narkosen ikke må være for stærk. ”Efter operationen får patienten udleve-ret smertestillende medicin. Man tilbydes også hjælp fra en fysioterapeut, og der bliver vist øvelser til friholdelse af nerven,” fortsætter Carsten Ernst, der lægger stor vægt på ikke at komplicere forløbet unødigt. ”Patienten skal hurtigt tilbage til sine vante rammer. Efter en operation har man typisk bedst af at bevæge sig mest muligt,” forklarer overlæ-gen, der også giver sine patienter et øvelsesprogram med hjem.

Vil forenkle behandlingsforløbenePå Ortopædkirurgisk Center Varde har man igennem årene systematisk arbejdet på at forenkle og effektivisere alle dele af pa-tienternes behandlingsforløb. Bl.a. har man gode erfaringer med at begrænse det antal personer, som patienten er i kontakt med gennem forløbet. ”Ved operationer for diskusprolaps drejer det sig normalt om en sygeplejerske, en fysioterapeut, anæstesilæge Lars Guttorm samt jeg selv,” forklarer Carsten Ernst.

Det er heller ikke kun i forbindelse med rygoperationer, man bestræber sig på kortest mulig ventetid og hurtig udskrivelse. Udgangspunktet er det samme ved øvrige operationer i bevæ-geapparatet. ”Vi opfordrer alle patienter til anonymt at evaluere deres behandlingsforløb og kan ud fra deres tilbagemeldinger konkludere, at den høje patienttilfredshed går igen på tværs af ortopædkirurgiens subspecialer,” slutter overlægen.

Foto

: O

rtopæ

dkirurg

isk C

ente

r Vard

e.

Foto

: O

rtopæ

dkirurg

isk C

ente

r Vard

e.

Det er ikke kun i forbindelse med rygoperationer, man bestræber sig på kortest mulig ventetid og hurtig udskrivelse. Udgangspunk-tet er det samme ved øvrige operationer i bevægeapparatet.

Med en patientvurdering på fem point ud af fem mulige ligger Ortopædkirurgisk Center Varde helt i top hvad angår pa-tienttilfredshed i forhold til landets øvrige private og offentlige hospitaler.

29

Nyt på diskenAf Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

30

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Skuespiller Ole

Thestrup

Sunde corn fl akes med 77 % fuldkornKnasende sprøde corn fl akes med iskold mælk er et af de al-lermest populære indslag på familien Danmarks morgenbord. ISIS har netop lanceret majs corn fl akes med 77 % fuldkorn, masser af kostfi bre og uden tilsat sukker, hvorfor produktet er et sundt alternativ til de mange sukkerbomber på supermarkedshylderne.

ISIS har arbejdet hårdt på at udvikle de nye corn fl akes med den helt rigtige smag af sprøde majs og resultatet er, at ISIS som de

første i Danmark har introduceret sprøde, lækre corn fl akes med 77 % fuldkorn og 12 % kostfi bre. Til sammenligning indeholder traditionelle corn fl akes i gennemsnit

under 3 % fuldkorn og 3 % kostfi bre.

Naturprodukt hjælper mod kløe, udfl åd, svamp og dårlig lugt Mange kvinder har problemer som kløe, svie, udfl åd, tørhed, svamp og dårlig lugt fra det mest intime sted. Og mange har svært ved at fi nde et produkt, der kommer symptomerne til livs. En ny og reel løsning kan være Lady-Balance, der netop er kommet i handlen.

LadyBalance er et naturligt intimplejeprodukt, som virker ved at styrke kvindens egne forsvarsmekanismer. LadyBa-lance er en vaginal tablet bestående af naturligt mælkesuk-ker udvundet af mælk, som giver hurtig lindring og kan anvendes efter behov og lyst. Naturproduktet adskiller sig fra andre produkter ved at sikre næring til kvindens egne bakterier. I stedet for blot at tilføre fremmede mælkesyre-bakterier, som de fl este andre produkter gør, sikrer Lady-Balance at kvindens eksisterende mælkesyrebakterier trives og opretholder den rette pH-værdi. Ved brug af tabletterne styrkes kvindekroppens egen modstandskraft. LadyBalance er et patentanmeldt, dansk udviklet og produceret pro-

dukt. Tabletterne forhandles bl.a. i Bilka og Føtex samt fra hjemmeside.

Læs mere på: www.ladybalance.dk

Styr dit kolesterol med HjerteforeningenOmkring 1,6 millioner danskere mellem 25 og 65 år har et forhøjet kolesteroltal. Et højt kolesteroltal øger risikoen for at få blod-propper og andre hjertekarsygdomme.

Hjerteforeningen er imidlertid nu kom-met med en håndsrækning til alle dem, der vil have tallet ned. I den nye bog ’Styr dit kolesterol med Hjer-teforeningen’ er der tips og handleanvisninger til et sundere kolesteroltal. Frugt og grønt, fuldkorn og fi sk, umættet fedt, nul røg og kun lidt alkohol er med til at holde tallet i ave. Motion hjælper også til at komme i mål med et mere sundt fedtindhold i blodet. Anbefalingerne i bogen kan hjælpe til at nedsætte et forhøjet kolesteroltal med mellem 5 og 10 %, hvis man ikke følger anbefalingerne i forvejen. Anvisningerne kan også ændre på sammensætningen af kolesterolet, så det bliver mindre skadeligt. Bogen indeholder både fakta om ko-lesterol, 21 opskrifter, der er gavnlige for kolesteroltallet, og gode råd om, hvordan motion kan ændre sammensætningen af kolesterolet, så det gavnlige kolesterol vinder over det skadelige. Der er også tips til at fi nde tid til at motionere og ikke mindst om, hvordan man holder gejsten ved lige. Bogen koster 128 kroner. Bogen kan bestilles hos Hjerteforeningen.

Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

Nye øjendråber lindrer og fugter uden skadelige stofferSelv om vi sjældent er opmærksomme på vores øjne, er syns-sansen en af vores mest dyrebare sanser. Vi er dybt afhængige af vores øjne, men alligevel er det først, når de bliver tørre og måske begynder at svie – fx på grund af tørt indeklima eller en lang dag foran computeren – at vi rigtig bliver opmærksomme på dem. Den ubehagelige sviende fornemmelse i øjet kan skyldes, at tårevæsken er i ubalance. Med den nye øjendråbe Vizcure fra Ophtha, kan du selv genskabe balancen ved at tilføre øjnene fugt, der effektivt opfrisker og lindrer eftermiddagstrætte øjne.

Vizcure adskiller sig fra andre øjendråber, fordi den er baseret på det skånsomme konserveringsmiddel OXYD, der forsvinder fra øjet efter blot 25 sekunder. OXYD er et nyt og unikt konserveringsmiddel, som, når det kom-mer i kontakt med øjet, omdannes til ilt, salt og vand, som i forvejen forekommer naturligt i øjet. Med Vizcure skylles og smøres øjnene uden at efterlade skadelige tilsætningsstoffer. Vizcure forhandles på apoteker over hele landet.

Læs mere på www.ophtha.dk og www.sundeojne.dk

Foto

: PR F

oto

, Is

is F

oods.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi indtager 75 gram fuldkorn om dagen for voksne og 60 gram for børn som en del af en varieret kost. Men i gennemsnit spiser vi under halvdelen af den anbefalede mængde, nemlig kun 30 gram. Det kan være et pro-blem, da fuldkorn indeholder masser af kostfi bre, der er med til at holde maven og fordøjelsen sund. ISIS corn fl akes giver 77 gram fuldkorn og 12 gram kostfi bre pr 100 gram. Det er mere end de fl este rugbrød og meget mere end det gennemsnitlige morgen-madsprodukt.

ISIS Corn Flakes har både fuldkornsmærket og Nøglehulsmær-ket og kan fås i de fl este dagligvarebutikker.

Læs mere på www.isisfoods.com

Foto

: PR-F

oto

, La

dyB

ala

nce

.

Foto

: H

jert

efore

nin

gen

.

Foto

: PR-F

oto

, V

izcu

re.

31

SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt. Fjerner snorken for 7 ud af 10. Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på www.SnorBan.dk

Stop Snorken

Ny luftrensningsmetode fjerner allergener fra luftenLuften i vore hjem er op til 5 gange mere forurenet end luften udenfor. Partikler og allergener fra kæledyr, støv og luftforurening, samt pollen, røg, lugte og bakterier fra den luft vi indånder, bliver hængende i luften.

Cleanaer er en ny luftrenser, som kan hjælpe allergikere og andre, der har problemer med inden-dørsklimaet, og som arbejder anderledes end kendte luftrens-ningsmetoder. Cleanaer er udviklet i England af Aerstream Technology og fungerer i al sin enkelthed ved, at luftrenseren udsender bittesmå dråbepartikler, som er lette nok til at fl yde gennem luften, men samtidig tilstrækkelig elektrisk ladet til, at de låser sig fast til op til 99,9 % af de uønskede partikler i lokalet

Giv dig selv et KRAM’Sandheden om sundhed’ er en ny guide til et sundere liv skrevet af en af Danmarks førende forskere, Dr.med. Bente Klarlund, der er over-læge på Rigshospitalet og professor ved Kø-benhavns Universitet. Hun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Infl ammation og Metabolisme, der udforsker de molekylære mekanismer, som forårsager, at fysisk aktivitet gavner sundheden.

’Sandheden om sundhed’ handler om KRAM-faktoren. Har man den, så er man i bio-logisk forstand 14 år yngre. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Konceptet går ud på at få nogle ganske enkle rutiner i hverdagen. Når det er nemmere sagt end gjort at holde vægten, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og motionere dagligt, så skyldes det, at vi påvirkes af en lang række omstændigheder, som vi ikke er bevidste om. Men en væsentlig vej til at få succes med et sundt liv er viden. Denne bog bygger på viden og dokumentation tilsat sund fornuft og gode råd. Der er særligt fokus på betydnin-gen af kost og motion og alle myterne bliver afl ivet. Bogen giver viden om, hvad der reelt er sundt og usundt. Og selvom man er 45 år, kan man sagtens have en krop, der svarer til en 30-årigs og som Bente Klarlund Pedersen siger: ”Hellere fed og fi t end slank og sløv”. Slutteligt siger Klarlund: ”Sundhed er ikke alt. Men uden sundhed er alt intet.” ’Sandheden om sundhed’ er netop udkom-met og koster 250,- kr.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Få blodet til at rulle hurtigereDen hollandske bestseller ’Close-up’ af den unge forfatter Esther Verhoef er netop udkommet på dansk. Det er en udspekuleret thriller, hvor tillid og tavs mistanke fl etter sig sammen og opbygger en hændervridende spænding, som først opløses til allersidst. Hovedpersonen Margot har gen-nemlevet en hård skilsmisse. Nu ligger den bag hende, og hun er kommet videre. Siger hun. Da hun møder den karis-matiske og mørke Leon, indleder

hun en heftig affære med ham. Mødet gør Margot i stand til at frigøre sig fra den gamle tilværelse og hun overgiver sig totalt til hans charme og tiltro til hende. Hvad Margot ikke ved, er at Leons tidligere kæreste druknede i badekar-ret. I politirapporten stod der, at det var selvmord. Det var det ikke. Da Close-up udkom i Holland lagde den anmelderkorps og læsere ned og blev efter-følgende solgt i mere end

350.000 eksemplarer i hjemlandet. Også udlandet fi k øjnene

op for den talentfulde hollandske forfatter og Close-up er i dag solgt til udgivelse I bl.a. USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Tyskland.

Esther Verhoef er født i 1968. Hun har i sit hjemland tid-ligere udgivet tre romaner, som alle har været nomineret til The Golden Noose, og hendes roman Under Pressure vandt prisen Diamond Bullet. For romanen Rendez-Vous vandt hun i 2006 tillige prisen Silver Fingerprint for årets bedste thriller i Holland.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

og trækker dem med ned på gulvet, hvor de bliver liggende, indtil rummet rengøres på normal vis f.eks. ved støvsugning. Cleanaer fylder mindre end en liter mælk. Den er nem at installere, batteridrevet og kræver ingen vedligeholdelse. Cleanaer er fri for ozon og fuldstændig lydløs.

Cleanaer er testet af uafhængige institutioner og det er vist, at den effektivt fjerner allergener fra støvmider og kæledyr, partikler fra luftforurening og støv, samt pollen, røg, lugte og bakterier fra luften - derhjemme, på kontoret, i venteværelset, o.s.v.. Cleanaer dækker et lokale på 80m³ på blot 5 minutter og er godkendt af det britiske allergiforbund (British Allergy Foundation). Det er også vist, at Cleanaer reducerer antallet af mikroorganismer i luften og således kan reducere risikoen for infektioner. Foreløbige forsøg viser, at Cleanaer øjeblikkeligt uskadeliggør 70 % af partiklerne frigjort ved et nys.

Cleanaer forhandles i Danmark af Copenhagen Clean Air Company og kan foreløbig kun købes på nettet.

Læs mere på www.cphcleanair.com

Foto

: PR-F

oto

, C

leanaer.

Foto

: Polit

ikens

Forlag.

Foto: Politikens Forlag.

Dansk MisbrugsBehandlinghjælper alkoholikere til et liv uden alkoholBehandlingen på Dansk MisbrugsBehandling er ambulant og henvender sig til de mere ressourcestærke

alkoholikere. Hele behandlingskonceptet bygger på en tidlig indsats, hvor alkoholikeren går i behandling,

mens han passer sit job og er hos sin familie, og inden den sociale deroute for alvor har taget magten fra ham.

Alle de klienter, der er i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling, har diagnosen alkoholafhængighed, men har typisk både familie og arbejde.

”Vores tilbud er ikke til manden på bæn-ken. Han er bedre hjulpet ved at komme i døgnbehandling,” siger Søren Skensved, der er behandlingsleder på Dansk Mis-brugsBehandlings afdeling i Århus.

”Vores klienter er de mere ressour-cestærke alkoholikere. De har en vis struktur i deres dagligdag med et arbejde at passe og et ædrueligt netværk. De har næsten altid en familie, der håber og venter på, at de bliver ædru og kan komme tilbage og udfylde deres plads i familien. For dem passer det ambulante tilbud perfekt.”

På Dansk MisbrugsBehandling vil man gerne i kontakt med alkoholikerne så tidligt i deres afhængighed som muligt.

”Det er vores store håb at møde folk, inden de bliver skilt og fyret, og inden døgnbehandlingen er deres eneste mulig-hed. Vi vil gerne spare dem for så meget som muligt.”

Ambulant behandling giver gode resultaterIfølge Søren Skensved opnår man bedre resultater ved ambulant behandling frem for døgnbehandling, fordi alkoholikeren bliver i den virkelighed, hvor ædruelighe-den skal være.

”Alkoholikeren bliver trænet i at hånd-tere hverdagen med arbejde og familie uden alkohol. Han får øvelse i at gå til fest og til at komme igennem en hel weekend uden at drikke. Alle de ting, han lærer, mens han er i behandling hos os, kan han implementere i hverdagen med det samme med grundig støtte fra behandlerteamet.”

De alkoholikere, der kan klare sig med en ambulant behandling, er en langt mere ensartet gruppe, end de, der har behov for døgnbehandling. Og det gavner udbyt-tet af behandlingen.

”I døgnbehandlingen ser man alt fra di-rektør til bums. Men vores klienter, der har arbejde og familie, har let ved at identifi -cere sig med og dermed støtte hinanden. Det har stor terapeutisk værdi, at man kan spejle sig i hinanden.”

Familien eller fl askenMere end halvdelen af klienterne kommer i behandling efter ønske fra familien.

”Den største enkelte motivationsfaktor er helt klart familien, der siger: ’Nu går den ikke længere. Du må vælge, om du vil have din familie eller din fl aske. Du får ikke begge dele. Og hvis du vælger famili-en, er betingelsen, at du går i behandling.’

Ifølge Søren Skensved er det næsten umuligt for en alkoholiker selv at træffe beslutningen om at gå i behandling. Han kan ikke forestille sig et liv uden at drikke.

”Alkoholen er alkoholikerens værste fjende, men også bedste ven med sin be-roligende og lindrende effekt. Han er vant til at håndtere sine følelser ved at drikke.”

Ofte kommer familien ind til en råd-givende samtale for at gøre sig klar til at konfrontere alkoholikeren med ultimatum-met om familien eller fl asken. De bliver sammen med behandlerne enige om, hvordan de griber situationen an, og de taler forskellige scenarier igennem.

”Det er meget effektivt, når familien ta-ler med én stemme. Når familien står sam-men og tvinger alkoholikeren til at vælge, siger næsten alle ja til at gå i behandling.”

Søren Skensved understreger, at indgre-bet er en meget kærlig handling.

”Familien gør det for at anspore alko-holikeren til at søge hjælp for sit problem. Kunsten er at hjælpe en person, der har desperat behov for hjælp, men som ikke ønsker den. Familien gør det ikke for at straffe eller ydmyge alkoholikeren, men af kærlighed. Familien hader drikkeriet, men elsker personen bag.”

Det er Søren Skensveds erfaring, at der sjældent går 14 dage, inden alkoholikeren takker sin familie for at have fået ham i behandling.

Nederlaget skal erkendesSelv om de fl este alkoholikere udtrykker taknemmelighed over at komme i behand-ling, er det alligevel grænseoverskridende for mange. Det er hårdt at erkende, at man er nået dertil i sit liv, hvor man har mistet kontrollen over alkoholen.

”Når alkoholikeren kommer til os, har han erkendt sit nederlag. Han har set i øj-nene, at hans egen strategi ikke fungerer, og at alkoholen er stærkere end ham selv. For afhængighed er en lidelse, der tager

Mange drikker alt for meget

end de anbefalede genstands-grænser.

kender en med et alkoholproblem.Kilde: Sundhedsstyrelsen

Behandlingsleder Søren Skensved ser det som en gave at kunne hjælpe mennesker i krise

Foto

: Lo

tte F

randse

n.

32

Læs mere og bestil bogenpå www.drikmedmaade.dk

Gennemprøvet metode, der med succes anvendesi andre lande.

!"#$%&!'&$()(!$*!$+&)!$(+,,)-%&)(

!"#$%&!.%,/)(!$*!$)!0+.*%.+1&)(2!3-1(!$*!4(+0.)0

!"#$%&!*&$5#(!$*!.+/6%5)4%/$

“Jeg har lært det, bogenlover: at drikke med måde.”7)&(+,!"82!9*0+,)(

:;(0.)

615!<#

$%&0,

=>>2?

magten over ens tankegang og dominerer ens adfærd og følelsesliv. Og rent fysisk bemægtiger alkoholen sig kroppen med abstinenser.”

Søren Skensved ser erkendelsen af nederlaget som en port, alkoholikeren må igennem for at kunne starte sin helbredel-sesproces.

”Han skal lære at tænke sin brandert igennem, med alt hvad den indebærer af ballade og utryghed i familien. Og han skal lære at håndtere de retfærdiggørende tanker, der forfører ham til at gøre ting, der ikke er i orden og til at bagatellisere sit forbrug. De fl este alkoholikere har et helt repertoire af dårlige undskyldninger.”

Nødvendig genopretningsprocesNår familien henvender sig til Dansk Mis-brugsBehandling, har alkoholikeren typisk drukket gennem 10-15 år. Familien er belastet, og der har sneget sig misbrugs-mønstre ind i familiemedlemmernes måde at omgås hinanden på.

”Der er behov for et stort genopret-ningsarbejde. Det er ikke kun at sætte proppen i fl asken. Familien har mistet tilliden til alkoholikeren, og børnene er blevet utrygge og er begyndt at tage vok-sent ansvar alt for tidligt. Alt sammen fordi trangen til alkohol dominerer alkoholike-rens valg og kiler sig ind foran alt andet. For når man lever i afhængighed, smuldrer ens værdinormer, og man sætter sine egne behov over familiens.”

Så ud over strategien til at lade den første genstand stå, arbejder behandler-teamet også med alkoholikerens karakter, sådan at han igen begynder at være tro mod sine egne værdier. For mens man drikker, er det umuligt at bevare sine værdier. De forsvinder som konsekvens af afhængigheden.

”Først når alkoholikeren begynder at være tro mod sine inderste værdier og evner at sætte familiens behov over sine egne, begynder familien at trives.”

Familien udvikler medafhængighedDet er ikke kun karakteren hos alkoho-likeren, der skal ændres. De pårørende har også indarbejdet uhensigtsmæssige mønstre som en reaktion på drikkeriet.

”De er måske blevet meget mistroiske og kontrollerende i deres adfærd, og de må gøre op med gamle mønstre. Når alko-holikeren går i behandling og ændrer sin adfærd, så går familielivet jo ikke op, hvis de pårørende ikke også ændrer sig. De bliver nødt til at møde alkoholikeren med tillid i stedet for mistillid og kontrol.”

Ligesom alkoholikeren skal familiemed-lemmerne fi nde tilbage til deres egne værdier. Når man lever sammen med en afhængig, fl ytter grænserne sig for, hvad man fi nder sig i. Efterhånden accepterer man ting, man tidligere ville have forsvo-ret, man ville acceptere.

”De pårørende har mistet sans for, hvad der er ret og rimeligt. De fi nder sig i ting, der ikke er rimelige.”

En del af Dansk MisbrugsBehandlings program går ud på at hjælpe familie-medlemmerne med at sætte grænser for, hvad de vil lade sig byde. Samtidig skal de forstå, at det hverken er deres skyld eller ansvar, om alkoholikeren drikker eller ej.

”Mange pårørende prøver at stoppe eller påvirke drikkeriet ved ikke at lade alkoholikeren være alene hjemme eller være ekstra søde og opmærksomme over for ham. Men som pårørende er man nødt til at acceptere sin magtesløshed. Hvis en alkoholiker vil drikke, kan familien hoppe på tungen herfra og til verdens ende uden

effekt. Det eneste, man kan gøre, er at sige fra.”

Total afholdenhed er nødvendigDansk MisbrugsBehandling opfordrer til fuldstændig afholdenhed, for forsøgene omkring kontrolleret alkoholindtag falder ikke heldigt ud. I følge Søren Skensved er det halsløs gerning at forsøge sig med at drikke kontrolleret.

”Så snart alkoholikeren begynder at mærke virkningen, bliver han distraheret, og han kan ikke længere holde sig til sine strategier eller overholde sine aftaler.”

De fl este klienter spørger, om de kan drikke en enkelt, når de skal ud i weeken-den eller et glas vin til bøffen.

”Det viser sig hurtigt, at det ikke er det store savn. Man lærer hurtigt at drikke noget andet. Savnet opstår, når man ikke kan dulme sine følelser med alkohol. For alkohol kan få en til at falde til ro i løbet af et øjeblik. Man bliver ikke helbredt, når man går i behandling, men man lærer at leve med sin afhængighed af alkohol. Den ligger latent hos alkoholikeren og kan altid aktiveres, hvis han indtager alkohol.”

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

”Alkoholen er alkoholikerens værste fjende, men også bedste ven med sin beroligende og lindrende effekt. Han er vant til at

håndtere sine følelser ved at drikke,” forklarer Søren Skensved.

privat behandlingsinstitution, der tilbyder ambulant behandling for alkoholisme, ludomani, stofmisbrug og købemani efter Minnesotamo-dellen i Århus, Aalborg og Køben-havn.

kontaktes alle dage på 70 10 03 03.

MisbrugsBehandling på: www.danskmisbrugsbehandling.dk

33

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejleaa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Ole fi k et kærligt sparkEn søndag morgen havde Ole Webers kone fået nok af hans drikkeri. Samme dag tog Ole Weber kontakt til

Dansk MisbrugsBehandling. I dag er han ædru og har ikke drukket siden nytår.

Ole Weber var knap nok ædru efter gårsdagens druk, da hans kone fortalte ham, at deres liv sammen ikke kunne fortsætte på den måde. Han kunne høre, at det var alvor. Et par dage efter gik han i behandling, og han har ikke drukket siden. Han føler det, som om han er blevet født på ny.

”Jeg kan fortælle så mange positive ting om at være ædru. Nu kan jeg føle noget igen og glæde mig over de små ting i hverda-gen, så som at solen skinner, at min datter er dygtig til at spille klaver, og at jeg stadig har min familie. Alkohol kan ingenting, det er så fattigt, og beruselsen sløver alle sanser. Jeg glæder mig over livet i den grad.”

Reparationsarbejdet tager tidDet var ikke svært for Ole Weber at gå fra at drikke en del til helt at stoppe fra det ene øjeblik til det næste. Han blev hurtigt fri af trangen til alkohol, men tilbage står et stort genopretningsarbejde i forhold til familien.

”At min kone har holdt mig ud og stået det her igennem, kan godt undre mig. Jeg er hende selvfølgelig dybt taknemmelig. Men jeg er fl ov over alt det, jeg har budt hende og resten af familien.

Det fylder stadigvæk, og der ligger meget reparationsarbejde, og det tager tid. Det er ikke noget, vi bare ordner over en weekend.”

Familien skal fi nde nye måder at være sammen på.”Jeg kan godt reagere voldsomt og opfarende, hvis min kone

laver aftaler om for eksempel familiebesøg uden at inddrage mig. Så føler jeg mig ikke set. Men i lang tid har hun været vant til at træffe beslutninger selv. For jo mere jeg kunne slippe for at deltage i familielivet jo bedre. Så fi k jeg fred til at passe det, der var min primære dagsorden.”

Tiltagende forbrugOle Weber havde i mange år et alkoholforbrug, der ikke gav problemer. Men i forbindelse med en depression tog forbruget til.

”Jeg havde to ting at slås med, og det har ikke gjort det let-tere. Men der er ikke noget, der er let, når man har et ukontrol-leret forbrug af alkohol. På et tidspunkt var det alkoholen, der bestemte over mig og ikke omvendt.”

Som alle andre alkoholikere prøvede han at skjule sit problem for omverdenen.

”Jeg troede, jeg kunne drikke i det skjulte uden at blive opda-get. Jeg cyklede en tur ned til vandet og sad alene med mine øl-ler. Jeg har aldrig dyrket at gå på værtshus, men har altid drukket alene. Det var meget ensomt.”

Ole Weber har haft en barndom med mange svigt og et stressende arbejde gennem lang tid. Han mener, det er noget af grunden til, at han udviklede alkoholafhængighed.

”Når jeg drak, fi k jeg ro, og jeg dulmede det, jeg havde behov for at dulme. Men det hjalp ikke, for der er ikke noget, der er så ringe, at en brandert ikke kan gøre det værre. Men det kunne jeg ikke se, mens jeg var i det.”

Svigtede familienOle Weber er først blevet klar over, hvor stor en belastning hans drikkeri har været for hans kone og især deres datter på 11 år, da han holdt op.

”Hun har været det primære offer, for hun har set og oplevet, at jeg har været anderledes. Jeg ændrede mig grundlæggende, når jeg var fuld. Jeg blev aggressiv og fi k en meget kort lunte.”

Også Ole Webers kone har været belastet.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

”Når jeg drak, fi k jeg ro, og jeg dulmede det, jeg havde behov for at dulme. Men det hjalp ikke, for der er ikke noget, der er så ringe, at en brandert ikke kan gøre det værre. Men det kunne jeg ikke se, mens jeg var i det,” forklarer Ole Weber.

34

Specialeområder:

OrtopædkirurgiKunstigt hofte- og knæledIdrætsskaderArtroskopiRygkirurgiOrgankirurgiLaparoskopiUrologiPlastikkirurgiÅreknudekirurgiØre-Næse-HalsUltralydsundersøgelserAnæstesiologiHjertemedicinArbejds-EKGEkkokardiografiMR-scanningHelbredsundersøgelserGynækologi

”I mange situationer har det været utrygt for hende. Hun var bange for at lade mig være alene med vores datter. Og hun var bange for, at jeg skulle falde i søvn med en tændt cigaret i hån-den eller gå fra et tændt stearinlys.”

Hvis familien skulle hygge sig med at se en fi lm i fjernsynet, var det også et problem for Ole Weber. Han var urolig og kunne ikke sidde stille.

”Jeg kunne ikke koncentrere mig om at se noget i TV til ende. Jeg kunne ikke fi nde ro og skulle efterhånden drikke en hel del for fi nde ro. Og dagen efter var det ad helvede til.”

Alkohol havde første prioritetMens Ole Weber drak, kom alkoholen før alt andet.

”Det første, jeg tænkte på om morgenen, var, hvornår jeg kunne komme hjem fra arbejde og få nogle genstande, og jeg så frem til weekenden, hvor det primære program var at drikke.”

Alligevel bildte han sig selv ind, at han var i stand til at kontrol-lere sit drikkeri.

”Jeg havde min egen regel om først at drikke efter klokken 12. Så troede jeg, det var mig, der bestemte, men jeg blev bare tiltagende fi kseret i, hvornår jeg kunne drikke, og jeg drak mere og mere. Og efter klokken 12 kunne det godt gå stærkt.”

Ole Weber havde fl ere gange selv forsøgt at begrænse sit alko-holforbrug uden held.

”Jeg havde brug for at få et spark af en, der står mig nær. Jeg magtede det ikke selv.”

Respekt for behandlerneDa Ole Weber kom til det første møde i Dansk MisbrugsBehand-ling, var han i en meget ringe forfatning, både fysisk og psykisk.

”Jeg var virkelig ude i tovene. Hvis jeg havde fortsat med at drikke, havde jeg nok drukket mig ihjel. Man kunne tydeligt se på mig, at jeg drak og havde det meget skidt.”

Mødet med behandlingsleder Søren Skensved og de andre behandlere blev et afgørende vendepunkt for Ole Weber og hans familie.

”Det var vigtigt for mig, at behandlerne var tidligere misbrugere og selv havde været ude ved kanten. Det øgede min respekt for dem og understregede alvoren i hele situationen. For det går kun én vej, og det er mod afgrunden. Der er ingen fremtid i at drikke. Det er så dårligt for alting, som det overhovedet kan være. Jeg er så taknemmelig over den hjælp, jeg har fået og over, at jeg nu kan tænke klart og se andet end frem til den næste genstand.”

Ole Weber har kun ros til overs for Dansk MisbrugsBe-handling: ”Jeg fi k støtten til at gennemføre at holde op med at drikke.” Fo

to: Lo

tte F

randse

n.

35

Erstatning til selvstændige er op ad bakke

Selvstændige har sværere ved at få erstatning efter en ulykke end almindelige lønmodtagere.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Tilbage i 2005 startede Peter Jespersen selvstændigt vognmandsfi rma op. Han var fuld af optimisme, indtil han allerede efter kort tid var involveret i en ulykke, som resulterede i sygemelding og senere tilken-delse af fl eksjob. Den efterfølgende erstat-ningssag viste sig at blive en sej kamp om dokumentation for det indtægtstab, som han havde efter ulykken.

”Det værste for mig har været tidshori-sonten, og jeg føler, at forsikringsselskabet bare trækker sagen i langdrag,” fortæller Peter Jespersen.

Sagen er endnu ikke afsluttet, og det skyldes, at Peter Jespersen som nystartet selvstændig har svært ved at dokumentere sit indtægtstab i forbindelse med ulykken.

”Jeg havde været i gang i otte måneder, og det gik den rigtige vej. Men det hele vendte lige pludselig, fordi jeg ikke mere kunne arbejde efter skaden,” forklarer Peter Jespersen.

Han fortryder i dag, at han ikke havde bedre styr på sine forsikringer, eksem-pelvis ved at have tegnet en erhvervs-udygtighedsforsikring eller en ordentlig retshjælpsforsikring, som kunne have gjort situationen nemmere efter ulykken.

Fastsættelse af indtægt og årslønFor selvstændige kan det først og frem-mest være svært opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste efter en personskade. Tabt arbejdsfortjeneste opgøres normalt som forskellen mellem, hvad den skadelid-te kunne have tjent uden skaden, og hvad

vedkommende faktisk har haft i indtægt efter skaden. For en almindelig lønmod-tager er disse tal forholdsvis nemme at dokumentere i form af lønsedler. Men for en selvstændig er regnestykket pludselig ikke så nemt at opstille.

”I disse sager bliver der lagt vægt på virksomhedens regnskab og eventuelle udgifter til vikarhjælp. Det kan være van-skeligt at vurdere, om en selvstændig har lidt et tab som følge af en ulykke, da der kan være mange andre forhold end selve ulykken, som spiller ind på virksomhedens regnskab,” forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra Advodan Vejen A/S.

Hun har mange års erfaring i behand-ling af erstatningssager og opgørelsen af erstatningskrav for både lønmodtagere og selvstændige. Ifølge Berit Møller Lens-chow er erstatning til selvstændige op ad bakke, da det er svært at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab.

”Det er min opfattelse, at de selvstæn-dige ofte bliver ’snydt’ for den erstatning, de egentlig har krav på. Sagerne trækker derudover i langdrag. Mængden af den dokumentation, som forsikringsselskabet kræver, kan føles uendelig, så man skal væbne sig med tålmodighed,” siger hun.

Flere års ventetidVentetiden er hård kost for en selvstæn-dig, som vil forsøge at holde gang i sin virksomhed så længe som muligt. Man forsøger ofte at kæmpe for virksomhe-dens overlevelse ved hjælp fra familie og venner, men det kan være svært og måske ikke engang formålstjenligt. For når det

ikke kan afl æses i regnskabet, at den selvstændige ikke længere kan arbejde i samme omfang som før, er det ikke nemt at opnå erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan derfor være nødvendigt med drastiske valg for den selvstændige, for at der kan komme erstatning til udbetaling. Man kan være nødsaget til at sælge sine andele i virksomheden eller i værste fald lukke virksomheden. Der er dog stadig ingen garantier for, at erstatningssagen kan afsluttes hurtigere.

”Erstatningskravene skal stadig vurderes af modpartens ansvarsforsikringsselskab og eventuelt behandles i Arbejdsskade-styrelsen, og det tager sin tid,” påpeger Advokat Berit Møller Lenschow, som arbejder i advokatkontorets erstatningsaf-deling i Brørup.

Advokatomkostninger og anlæggelse af retssagSom skadelidt har man krav på at få betalt rimelige advokatudgifter fra ansvarsfor-sikringsselskabet i forbindelse med sagens behandling. Det betyder dog ikke, at den skadelidte får dækket al den tid, som ad-vokaten har brugt på sagen. I disse sager vil forsikringsselskaberne nemlig ikke be-tale fuldt ud for, at sagerne tager længere tid og er forbundet med større arbejde for advokaten.

Hvis man ikke kan nå til enighed med skadevolderens forsikringsselskab, kan man anlægge retssag. Dette kan dog be-tyde fl ere omkostninger for den skadelid-te, og advokaten vil derfor altid sørge for at søge om retshjælpsdækning ved den skadelidtes forsikringsselskab. Advokat Berit Møller Lenschow anbefaler dog ikke altid denne løsning: ”Det tager også tid at køre en sag igennem retssystemet og det er derfor ikke altid den bedste løsning for den skadelidte.”

En almindelig civil retssag ved byret tog i 2009 gennemsnitligt 9,2 måneder. Læs mere om erstatning for personskade på www.erstatningsgruppen.dk.

3636

Hjerterehabilitering på Vejlefjord

Hjerteforeningen

og Vejlefjord sam-

arbejder om hjerte-

rehabiliteringsop-

hold på Vejlefjord.

Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold

fra august 2009.

Opholdenes varighed er fem dage, og de er

tilrette lagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Opholdet

Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe -

cialiseret genoptræning, information, psykisk

støtte og vejledning til patienter med hjerte-

karsygdom

Patienten behandles under opholdet fra vej-

ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

træ ning og psykosocial støtte m.v.

Pårørende tilbydes støtte og vejledning

Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse

og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale

undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige

gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet

Der vil være mulighed for yderligere hjerte-

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale

rådgivningscentre

Patienten

Rehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el-

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop-

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere

information, kontakt os

Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

og Hjerteforeningen, 3393 1788

www.hjerteforeningen.dk

Sanatorievej 27B

7140 Stouby

Tlf. 7682 3333

sekretariatet@vejlefjord.dk

www.vejlefjord.dk

Få styr på din halsbrandRigtigt mange mennesker døjer jævnligt med halsbrand og tror, at det er livsstilen, der er skyld i de smertefulde udbrud. Derfor fravælger de mad og drikke, som kan fremprovokere udbruddene, men det er der i mange tilfælde slet ingen grund til, for ofte kan halsbranden lindres ganske let.

En ud af tre danskere lider af halsbrand. Det er mange og derfor omtales halsbrand også som en folkesygdom. Halsbrand viser sig som en svidende og brændende smerte bag brystbenet op imod halsen. Ofte er der også svien i mellemgulvet og maven kan føles oppustet. De plagsomme udbrud opstår gerne, når man er kommet i seng og spolerer nattesøvnen, ligesom man heller ikke føler sig veloplagt den følgende dag. Hvis halsbrand påvirker nat-tesøvnen fl ere gange om ugen kan mange ellers gode dage ødelægges og det går ud over livskvaliteten. Mange tror, at det er livsstilen, der udløser de ubehagelige ge-ner, og at kostændringer og forsagelse er den eneste måde at komme de generende symptomer til livs. Men tit kan halsbrand lindres med simpel behandling. Danskerne ved det bare ikke.

I en undersøgelse, som professor ved Københavns Universitet og overlæge på Køge Sygehus, Peter Bytzer, har gennem-ført med deltagelse af 3.506 danskere mellem 18 og 64 år, svarede hele 38 %, at de inden for fi re uger havde oplevet udbrud eller symptomer på halsbrand. Men kun en tredjedel af disse angav, at de havde fået behandling for halsbranden.

”Undersøgelsen viser, at rigtig mange danskere, som jævnligt lider af halsbrand og sure opstød, ikke får behandling. De tror, at symptomerne er selvforskyldt, for eksempel på grund af forkert kost, og synes derfor ikke, at de kan være bekendt at ulejlige lægen. Det kommer til at fylde

meget i folks hoveder, fordi de går rundt og bekymrer sig for, hvad det kan være,” siger Peter Bytzer.

Refl uks – en almindelig lidelseHalsbrand og sure opstød er ofte symp-tomer på refl uks, som 380.000 danskere

skønnes at leve med. Refl uks opstår, når lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret er blevet slap.

Peter Bytzer forklarer, at spiserøret er et langt muskelrør, der forbinder svælget med mavesækken. Nederst i spiserøret fi ndes en ringmuskel, der åbner sig, når føden skal passere. Hvis ringmusklen slapper af på de forkerte tidspunkter, kan det sure maveindhold løbe baglæns op i spiserøret. Det kaldes refl uks. Den stærke mavesyre ætser og irriterer slimhinden i spiserøret og det føles som en brændende fornemmelse bag brystbenet, der breder sig opad. Og dette kaldes halsbrand.

”Halsbrand opstår ofte efter måltider og i tilfælde, hvor mavesyren nemt løber tilbage, f.eks. når man bøjer sig forover eller ligger ned,” siger Peter Bytzer og fortsætter:

”Andre symptomer er sure opstød og smerter bag brystbenet og opad til i maven. Mad og mavesyre kan endog løbe helt op i munden og medføre hoste og synkebesvær. Hvis man har hyppige udbrud af halsbrand igennem lang tid, kan den sarte slimhinde i spiserøret blive betændt og irriteret og derved opstår spiserørskatar eller spiserørsbetændelse. Lidelsen kan også skyldes et mellemgulvs-brok, som opstår, når den øverste del af mavesækken er gledet lidt op i brysthulen gennem mellemgulvet, så mavesyren nem-mere kan løbe op i spiserøret.”

Der er altså en fysiologisk forklaring på halsbrand og sure opstød. Alligevel tror mange patienter, at symptomerne skyldes deres livsstil, og at kostændringer og afholdenhed fra livets goder er den eneste måde at begrænse de smertefulde udbrud på. Det resulterer i at de forsøger at leve anderledes. ”Derfor forsøger de at begrænse udbruddene ved at undgå forskellige fødevarer og så ellers acceptere smerterne, når udbruddene alligevel kom-mer,” siger Peter Bytzer.

I en nylig rundspørge blandt kvin-der med halsbrand fortalte deltagerne da også, at de bl.a. holdt sig fra mad og drikke som kaffe, kød, chokolade, citrusfrugter, hvidløg, krydderier, yoghurt og endda fi berrig kost som müesli og groft brød, fordi de var nervøse for, at det kunne fremkalde udbruddene.

”Men selv om kosten har indfl ydelse på forekomsten af halsbrand, er afholdenhed

Hvad kan man selv gøre?Nogle af disse gode råd kan forebygge eller afhjælpe halsbrand, men der er stor forskel på effekten fra patient til patient, og medicinsk behandling kan være nødvendig, hvis generne fortsætter eller bliver for slemme.

Kilde: Peter Bytzer

Halsbrand og sure opstød er ofte symp-tomer på refl uks, som 380.000 danskere skønnes at leve med. Refl uks opstår, når lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret er blevet slap, siger professor ved Københavns Universitet og overlæge på Køge Sygehus, Peter Bytzer.

Foto

: Priva

tfoto

.

38

alene sjældent den rette kur,” pointerer Peter Bytzer.

”I de fl este tilfælde kan behandling med en enkelt tablet, en såkaldt syrepumpe-hæmmer, fjerne generne. Den blokerer produktionen af mavesyre i det meste af døgnet og derved bliver man ikke generet, hvis der løber mavesyre fra mavesækken op i halsen, hvilket er årsagen til hals-brand,” siger professoren.

Diagnose og behandlingDet er vigtigt at søge læge og få stillet en diagnose, så lidelsen kan blive rigtigt behandlet. Diagnosen på refl uks stilles ud fra de typiske symptomer; sure opstød, halsbrand, brystsmerter m.m. I andre tilfælde kan diagnosen være sværere at stille, og lægen kan vælge at henvise til en mavekikkertundersøgelse, gastroskopi, bl.a. for at udelukke andre sygdomme som mavesår, og for at konstatere, hvor megen skade der er sket på spiserøret.

I særlige tilfælde kan syremængden i spiserøret undersøges, ved at en mini-ature-måler sættes fast på slimhinden i spiserøret. I løbet af en 48 timers periode måles surhedsgraden i spiserøret, og infor-mationerne lagres på en lille båndoptager, der bæres i et bælte om livet. Proceduren er smertefri og uden risiko.

Patienter med hyppige og langvarige refl ukssymptomer vil man ofte behandle med medicin, der hæmmer produktionen af mavesyre, såkaldt mavesårsmedicin. Der fi ndes mange forskellige typer, og den vigtigste forskel består i, i hvor høj grad medicinen er i stand til at hæmme dan-nelsen af mavesyre. Bivirkninger ved mave-sårsmedicin er sjældent noget problem – heller ikke selv om medicinen skal tages i længere tid, f.eks. fl ere år. Peter Bytzer råder dog til at omgås mavesårsmedicin med en vis forsigtighed, da noget tyder på, at den ved langvarig behandling kan skabe afhængighed hos nogle patienter.

For at forebygge halsbrand og sure opstød kan det, hvis man er overvægtig, være en god idé at tabe sig. Man bør også undgå stramtsiddende tøj og store måltider.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Symptomer på refl uks

39

Brystproteser i Skive

Lovgivningen giver dig frit valg til valg af leverandør.

Ingen ekstra betaling - vi matcher kommunens priser.

Vi har åbent alle hverdage med/uden tidsbestilling.

Nu kan du købe protese lingeri på nettet www.femiletinshop.dk

ADELGADE 18 . 7800 SKIVE . TLF. 97 52 04 07

Kend virkningen, hvis du stopper med medicinen ”Det var en revolution, da mavesårsmedicinen kom på marke-det for tyve år siden, fordi den viste sig at være så effektiv ved alle former for mavesyreproblemer, herunder halsbrand og sure opstød. Og da medicinen heller ikke gav bivirkninger, har lægerne ofte ordineret disse midler, når deres patienter har klaget over halsbrand og smerter øverst i maven.

Det betyder, at der i dag fi ndes en stor gruppe patienter, som har været i behandling for et mavesår, selv om det måske slet ikke var det, der var problemet. Nogle undersøgelser har vist, at der hos nogle af de patienter, som har været i langvarig behandling med mavesårsmedicin, sker en øget produktionen af mavesyre i mavesækken – altså at medicinen faktisk udløser de symptomer den skal dæmpe.

Så længe man tager medicinen er det ikke et problem, men når man holder op, vil man måske opleve, at man producerer mere mavesyre end før man begyndte på medicinen. Derfor bliver det svært for patienten at undvære medicinen, og vi tror, at det måske er forklaringen på at forbruget af mavesårsmedicin er blevet ved med at stige så kraftigt. Otte % af alle voksne danskere indløser en recept på mavesyredæmpende medicin hver år, og udgifterne til mavesårsmedicin er årligt på over en halv milliard kroner, så det er ganske voldsomt. Folk skal have den medicin, de har behov for og som udgangspunkt er mavesårsmidlerne gode til behandling af lidelser relateret til mavesyren, men det er vigtig, at udvise om-tanke både blandt praktiserende læger og sygehuslæger, når der udskrives recepter på medicinen. Det er også vigtigt at patienterne er opmærksomme på, at deres symptomer i en periode på nogle uger kan blive forværret, når de stopper med medicinen. I denne periode kan det være en god ide med syreneutraliserende hånd-købsmidler, som dæmper symptomerne,” siger Peter Bytzer.

Sådan foregår operationProfessoren fortæller, at i de sværere tilfælde kan operation være en løsning, som er bedre end langvarig medicinsk behandling. Ope-rationen går ud på at forsnævre lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk. Det er et mindre indgreb, der kan foretages med kik-kertteknik under en kort indlæggelse. Forsnævringer på spiserøret, der viser sig som synkebesvær, er ofte en følge af langvarig spise-rørskatar med ardannelse. Forsnævringen kan udvides med ballon ved en mavekikkertundersøgelse, som foregår ambulant.

”For mange patienter er tilbøjeligheden til spiserørskatar desværre livslang, heldigvis dog ofte med lange perioder, hvor der kun er få eller ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at patienten selv gør en indsats ved at efterleve de gode råd mod refl ukssyg-dom,” siger Peter Bytzer.

”Mange patienter med tendens til spiserørskatar skal dog be-handles med medicin i lange perioder for at undgå de generende symptomer og for at forebygge sår og forsnævringer i spiserøret, og i disse tilfælde er regelmæssig kontrol hos lægen tilrådelig,” siger han.

”For mange patienter er tilbøjeligheden til spiserørskatar desværre livslang, heldigvis dog ofte med lange perioder, hvor der kun er få eller ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at patienten selv gør en indsats ved at efterleve de gode råd mod refl ukssygdom,” siger Peter Bytzer.

Forebyggelse med livsstilsændringer De ting man selv kan gøre for at afhjælpe og forebygge halsbrand er at holde sig fra store og fedtrige måltider og tabe sig, hvis man er overvægtigt. Det er en god ide at undgå stramtsiddende tøj og være påpasselig med at bøje sig forover. At sove med sengens ho-vedgærde løftet 15 - 20 centimeter kan være med til at forebygge halsbrand om natten og fremme den gode søvn, så man vågner udhvilet og frisk til at møde den nye dag.

Syre i spiserøretHalsbrand, der også kaldes spiserørsbetændelse el-ler spiserørskatar, skyldes tilbageløb af mavesækkens indhold op i spiserøret. Det sker, fordi den muskel, der skal blokere for mavesyren, ikke fungerer optimalt og lader syren passere op igennem spiserøret. Og slimhinden i spiserøret kan, i modsætning til slimhinden i mavesæk-ken, ikke tåle mavesyre, og det forårsager de brændende sviende smerter.

40

Brystkræftpatienterpå venteliste kan nu vælge privathospital i Skejby

Sundhedsstyrelsen har netop tildelt AROS specialerne mamma- og strumakirurgi som en af de eneste private udbydere. Det venter man vil fordoble patientantallet på hospitalets klinikker for sygdomme i brystet og skjoldbruskkirtlerne.

Mammakirurgisk Klinik tilbyder fuld udredning samt kirurgisk behandling af alle sygdomme i brystet, især brystkræft. Udredning fi nder sted inden for en uge og inkluderer klinisk undersøgelse, mam-mografi , ultralydsundersøgelser samt evt. nålebiopsi. Operationer kan bookes inden for to uger. Læs mere på www.arosph.dk

AROS Privathospital i Skejby er netop blevet godkendt til at behandle venteli-stepatienter inden for mammakirurgi og strumakirurgi. Nidal Al-Suliman, der leder hospitalets mamma- og strumaklinikker, forventer markant øget patienttilgang fra den 1. januar 2011, hvor den nye struktur træder i kraft.

”Mammakirurgien er kun tildelt to andre private udbydere, én i Sydjylland og én i København, mens strumakirurgien ud over os alene er tildelt et privathospital i Hovedstadsområdet. Da ventetiden i det offentlige er lang på nogle af behandlin-gerne, venter vi dobbelt så mange patien-ter på de to områder fra årsskiftet,” siger overlægen og henviser til de gældende behandlingsgarantier.

Multidisciplinært samarbejde en forudsætningPå det mammakirurgiske område er AROS godkendt til operationer for brystkræft samt efterfølgende rekonstruktion af bry-ster, der varetages af hospitalets plastik-kirurgiske center. ”Vores team af plastikki-rurger benytter de nyeste teknikker og har stor erfaring med forebyggende fjernelse samt genopbygning af brystet gennem primær brystrekonstruktion og brystom-formende operationer. Kun de færreste andre har et lignende apparat bag sig,” siger Nidal Al-Suliman.

Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevej-ledning for kirurgi er det en forudsætning, at hospitalernes varetagelse sikrer multidi-sciplinært samarbejde samt tilstrækkelig robusthed og erfaring. – Vores multi-

disciplinære team på mammaområdet omfatter specialister inden for bl.a. kirurgi, billeddiagnostik, patologi og onkologi. Samtidig opfylder vi kravene til ventetider på diagnose og behandling i henhold til kræftpakkerne,” siger overlægen, der selv udfører omkring 200 mammakirurgiske operationer årligt samt superviserer og forsker på området. Han fortæller, at AROS også samarbejder med en specialiseret psy-kolog og har tilknyttet fysioterapeuter, der har stor erfaring med brystkræftpatienter.

Inden for strumakirurgien gør mange af de samme krav sig gældende. ”Også her er der lagt vægt på, at vi kan sammensætte et multidisciplinært team, råder over moderne udstyr og kan tilbyde operation inden for to uger,” forklarer Nidal Al-Suliman.

Kan tiltrække patienter fra hele landetDe hospitaler, der er godkendt til behand-ling af ventelistepatienter, er opdelt i grup-per, alt efter hvor komplekse operationer der kan varetages. AROS er på de to specia-leområder placeret i kategorien regionale funktioner. ”Det er næsthøjeste specialise-ringsniveau inden for strumakirurgien og højeste niveau inden for mammakirurgien, og dermed ligger vores specialiseringsgrad på områderne i top blandt alle privathospi-taler,” forklarer Nidal Al-Suliman.

Ifølge overlægen er AROS lige nu i gang med at ansætte fl ere kirurger for at kunne imødekomme den ventede efterspørgsel. Han begrunder hospitalets forventninger

til patienttilgang med AROS’ geografi ske placering samt hospitalets kapacitet og deraf følgende korte ventetider. ”Vi kan udføre omkring 500 mammakirurgiske og 150 strumakirurgiske operationer årligt. AROS kan derfor tiltrække mammapa-tienter fra hele Vestdanmark, men også fra Sjælland, hvor kapaciteten i privat regi er begrænset. Det samme gælder inden for strumakirurgien, hvor ventelisterne er længere i offentligt regi, og hvor vi som eneste private behandlingssted uden for København er godkendt til at modtage ventelistepatienter,” slutter han.

AROS Privathospital A/S består af 14 højt specialiserede klinik-ker. Hospitalet modtager både privatbetalere, patienter med sundhedsforsikring og venteli-stepatienter fra det offentlige – sidstnævnte gennem AROS’ aftale med regionerne.

41

Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt om brystkræft

PARYKHUSET

HÅRKLINIKKENSPECIALFORRETNING

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

DANMARKS

STØRSTE

SPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSET

Brystkræft i talSamlet set rammer kræft både mænd og kvinder i meget stort omfang. Ifølge senest tilgængelige tal rammes årligt 16.041 mænd og 15.886 kvinder af kræft, hvilket stort set er lige mange. Men når der ses på hvor mange, der lever med diagnosen kræft, så er der stor forskel. Ved udgangen af 2008 levede der 86.292 mænd med en kræftdiagnose, men hele 125.886 kvinder. Tallene dækker både over personer, som er i behandling eller går til kon-trol og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske.

To kræfttyper rammer helt specielt kun mænd eller (næsten kun) kvinder. Den hyppigste kræftform for mænd er prostata-kræft, hvor der i 2008 af Sundhedsstyrelsen er registreret 3.705 tilfælde svarende til 22,2 % af alle kræftformer hos mænd. For kvinders vedkommende er brystkræft hyppigst forekommende med 4.696 tilfælde i 2008, svarende til 27,9 % af alle kræfttil-fælde hos kvinder.

Ifølge statistik over dødsfald i 2008, døde der 1.076 mænd af kræft i prostata. For kvinders vedkom-mende, viser statistikken, at der døde 1.159 af brystkræft. Men der døde 1.709 kvinder af kræft i lunger, brokier, strubehoved og luftrør. Selv om kræft er den hyppigst forekommende kræfttype hos kvinder, så afspejles det sig altså ikke i statistikken over dødsfald.

Kilde: www.dst.dk (Danmarks Statistik)

Landsforeningen mod BrystkræftLandsforeningen mod Brystkræft er stiftet i oktober 1996 af en kreds af kvinder med diagnosen brystkræft. Stifterne af foreningen har tidligere arbejdet frivilligt med besøg hos nydiagnosticerede og nyopererede brystkræftpatienter og har således mere end personlige oplevelser med brystkræft. Baggrunden for stiftelsen af Landsfor-eningen mod Brystkræft er oplevelsen af nødvendigheden af, at de bryst-kræftramte - 40.000 i alt - slutter sig sammen for at få vendt den stigende forekomst og stigende dødelighed af brystkræft. For omkring 10 år siden levede en brystkræftpatient gen-nemsnitlig 5 år efter, at diagnosen var stillet. Nu er den gennemsnitlige levetid 8 år.

Målsætningen for foreningen er at forbedre vilkårene for brystkræftpatienter. Dette gøres ved i samarbejde med behandlere og politikere at få patien-terfaringer og patientsynspunkter repræsenteret i forbin-delse med beslutninger om brystkræftpatienters forhold i behandlingssystemet og i socialpolitikken. Foreningen har en dynamisk hjemmeside og har for et par år siden fået en markant formand, nemlig Karsten Skawbo-Jensen.

Kilde: www.brystkraeftforeningen.dk

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Foto

: PR

-Foto

af

Kar

sten

Ska

wbo-J

ense

n.

42

MassageproteseEn helt ny følelse...

NYHED!En brystprotese der giver blid massage

ved anvendelse. Kanalerne på bagsiden

masserer brystkassen og tillader luft at

cirkulere så huden føles kølig og kan ånde.

Protesen er fordelagtig for kvinder med

lymfødem.

Den unikke bagside bevirker at protesen

sidder sikkert og den symmetriske form

gør at den ikke glider i BH’en.

Vi henviser gerne til nærmeste

forhandler på telefon 43 96 66 99.

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER

GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C

WWW.CARINAERWIN.DK

STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24

National indsats for at mindske overbehandling af brystkræftHvert år får over 4.000 kvinder konstateret brystkræft. Men selv om navnet er det samme, kan der være mange variationer i sygdommen fra patient til patient. Det betyder, at ikke alle skal have ens behandling, og at det, der virker for én patient, måske blot giver en anden bivirkninger uden reel effekt på sygdom-men.

I dag har lægerne en række metoder til at afgøre hvilken behandling en kvinde skal tilbydes. Blandt andet måles kræftknudens størrelse, cellerne studeres

i mikroskop og det undersøges om kræften har spredt sig til lymfesystemet. Men de metoder kan blive meget bedre, mener professor Torben Kruse fra Syddansk

Universitet.”For at give et eksempel kan man se på 100 kvinder, der har en bestemt profi l, der

gør, at de tilbydes operation, hvor man fjerner knuden, efterfulgt af strålebehandling samt kemoterapi eller antihormonbehandling. Omkring 70 af dem vil faktisk ikke have

brug for mere end operation og strålebehandling, men fordi man ikke kan udpege hvem de er, tilbydes alle samme behandling,” siger Torben Kruse.

Torben Kruse arbejder derfor på at få større kendskab til generne bag de forskellige former for brystkræft. Det kan give viden om hvilke kvinder, der har

en meget lav – eller måske ingen – risiko for at kræften spreder sig, og som derfor har brug for minimal behandling, måske kun operation. Indtil videre

har hans gruppe undersøgt 30.000 gener og udvalgt sæt på henholdsvis 32 og fem gener, der ser ud til at være tegn på en meget lav risiko for at kræften spreder sig.

Kilde: www.cancer.dk

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

43

44

Socialfaglig Coachuddannelse Med akademifaget "Coaching i organisationer",

10 ECTS-point og !!!! ertificering

Uddannelsen for dig, der arbejder med mennesker

!"#$%&'($%$ )*%'(+$, -./0..%# 10 21"$ 3*1/($"

!#45++$ • !"#$%&&'#(%) *#+*,%(-% #. )'.%/0"-'. +-$0"- • 1+( 2-$3"% 4( 5') 4( *#+*,'(. 6%- ,37 8/+)'5%5 • 9'.%/0"-'.5 &+6&:') 6%- ;#".%"% #. 8#))%.+%" • <$$%85'/% -'+)#."%-&8+;%" 5') ."2::%:"#*%&&%" • =5>"8%5 :%"&#()'.% #. $+.)'.% 8#6:%5%(*%"

61"+.7+ 898: ;:88

<<<=>,$.%&'('1"=#7

Længere ventetid for behandling af brystkræftFor tre år siden fastslog regeringen, at kræft skal behandles som en akut sygdom, men indenfor fl ere store områder er målet langt fra nået. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen og Kræf-tens Bekæmpelse viser, at ventetiderne på behandling af fl ere almindelige kræftsygdomme fx for brystkræft er blevet længere end for to år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen og

Danske Regioner. ”Det er ikke hvad vi havde håbet på. Det er skuffende,” siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Ve-stergaard Pedersen på cancer.dk. De nye ventetidstal viser den gennemsnitlige ventetid fra en patient er blevet henvist til sygehuset og til behandlingen går i gang. Sammenligningen mellem de enkelte halvår i perioden januar 2008 til udgangen af 2009 viser, at der ikke for alvor er blevet slået hul i ventetidsproblemerne for alle kræftsygdommene. For kvinder med brystkræft er ventetiden direkte steget. I første halvår 2008 ventede halvdelen af

brystkræftpatienterne 23 dage, før de var klar til behandling. I andet halvår 2009 steg ventetiden til 28 dage. Men en fjerdel af patienterne, ventede længere, nemlig 38 dage fra sygehuset modtog henvisningen til behandling startede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Kylie Minogue den mest inspirerende brystkræft-stjerneAustralske Kylie Minogue har vundet en online afstem-ning om at være den mest inspirerende brystkræft-stjerne, fordi hun har været villig til at tale åbent og ærligt om sin egen sygdom. Sangerinden fi k i 2005 diagnosen brystkræft og blev efterfølgende opereret og modtog ke-moterapi, som fi k hende til at miste håret. Men allerede

inden der var gået et år vendte hun stærkt tilbage med koncertoptræden og pladeudgivelse. Sidste år var hun på koncerturné i 21 lande og har netop ud-sendt sit 11. studiealbum ’Aphrodite’.

Kylie Minogue vandt afstemningen, der var lavet af Amoena, over andre kendte kvinder som afdøde Lind McCartney og Olivia Newton-John. ”Kylie har inspireret mange kvin-der til at være mere åbne omkring deres frygt og har

opmuntret til at de skal tro på, at de godt kan komme igennem deres prøvelser,” udtalte Amoenas talskvinde Rhoda White i en pressemeddelelse.

Kilde: www.abcnews.go.com

Foto

: W

ikim

edia

Com

mons.

Foto

: Fo

to: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygepleje-forhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

44

45

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræ

ftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem

?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dkÅbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser lingeri

parykker tørklæder

plejemidler tilbehør

lymfødembehandling

- vi har det hele!

Også sporadisk brystkræft kan formentlig arvesForskere har fundet ud af, at sporadisk brystkræft, i modsæt-ning til arveligt betinget brystkræft, ikke længere kan opfattes som én sygdom, idet der fi ndes fl ere undergrupper. Forskel-lige undergrupper betyder også, at der skal tilbydes forskellig behandling og opfølgning. ”Kræftceller har ofte et unormal højt eller lavt antal af enkelte gener, noget som antages at påvirke sygdomsforløbet,” forklarer kræftforsker Silje Hein Nordgaard fra Institutt for kreftforskning i Norge. For at opnå et højt antal af et fordelagtigt gen, kan cellerne generere fl ere kopier af denne del af arvematerialet. For at fjerne et ufordelagtigt gen, sletter cellen ofte det arvemateriale, hvor dette gen ligger. Det er altså ikke blot nedarvede varianter, som påvirker generne i svulsten. Variationen i svulsters gener er et resultat af både arvelig variation og effekten af kopierede og slettede gener. ”Vi vil undersøge, om den almindelige nedarvede variation som fi ndes hos os menne-sker gør nogle kvinder mere udsatte for en specifi k undertype af brystkræft,” udtaler Nordgaard.

Kilde: www.forskning.no

Brystkræft mest hyppig blandt kvinder i hele verdenIfølge Globocan, som er et WHO-projekt, er det estime-rede antal nye brystkræfttilfælde blandt kvinder 1,38 mil-lioner i 2008. Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom i både udviklede lande og i udviklingslande. Incidensen varierer fra 19,3 per 100.000 kvinder i Østafrika til 89,9 per 100.000 kvinder i Vesteuropa. Hyppigheden er høj i udviklede lande med undtagelse af Japan og lav i de fl este udviklingsregioner i verden. Variationen i dødelighed er til gengæld ikke stor, trods den store forskel på incidens. Det skyldes bl.a., at det er betydelig mere sandsynligt at over-leve brystkræft i vestlige lande, end det er i øvrige lande i verden. Brystkræft er dermed på verdensplan den femte mest hyppige årsag til kræftdødsfald. Det estimerede tal for antallet af døde som følge af brystkræft er på niveau med antallet af døde på grund af lungekræft.

Kilde: www.globocan.iarc.fr

Foto

: Fo

to: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

45

Birgitte Carlsen har igennem 18 år været operationssygeplejerske på et privathospital i New York.

I New York dør mange patienter,inden de kommer på ventelisteBirgitte Carlsen er dansk sygeplejerske i New York i USA. Et midlertidigt job har efterhånden varet i18 år. Med erfaring som sygeplejerske fra såvel Danmark som Norge har Birgitte Carlsen erfaret, at der er forskel på de enkelte landes sundhedssystemer, men intet sted har hun oplevet så stor en forskel som i USA, hvor millioner af mennesker ikke har mulighed for livsvigtig lægebehandling, da de ikke har råd til sygeforsikring.

Birgitte Carlsen er opvokset i Hadsten ved Århus og med en far der var dyrlæge med speciale i landbrugsdyr, troede Birgitte, at det var indenfor dyrlægegerningen hendes fremtid lå. Men ingen

mente, at ’den lille splejs’ havde styrke til at vende et føl i en hop-pemave, så Birgitte blev sygeplejerske, selv om det ikke var fordi hun følte et ’kald’. Valget blev taget, fordi hun mente, det var et

Foto

: Priva

tfoto

.

46

Birgitte sammen med kolleger på operationsgangen.

almengyldigt håndværk, der kunne bruges uden for Århus og Danmark med for den sags skyld, og fordi man fi k løn under ud-dannelsen.

Det første job efter endt uddannelse, blev på en kirurgisk afdeling i Århus. To år senere fi k Birgitte Carlsen job på en ope-rationsafdeling og det blev startskuddet til supplerende uddannelse og et langt ar-bejdsliv som operationssygeplejerske. Bir-gitte søgte under en ferie en stilling i New York og selv om hun ikke billiger alt inden for det amerikanske sundhedssystem og den behandling, der tilbydes patienter, er der også muligheder, som hun ikke ville have fået i Danmark, hvad angår både job og fritidsliv. Derfor er hun stadig at fi nde i New York. Så det ’sommerjob’, hun tog i 1992, er endnu ikke ophørt.

Når behandlingen er kommercielBirgitte Carlsen arbejder på et privat-hospital, der er specialiseret i cancer og følgesygdomme i forbindelse med sygdommen. Det første møde med den fremtidige arbejdsplads var imidlertid lidt at et chok. Birgitte fi k ved introduktionen til sin nye arbejdsplads vist en reklamefi lm for hospitalet: ”Det forekom mig mærke-ligt og ligefrem stødende, at hospitalet er en forretning, der konkurrerer med andre institutioner og derfor gør reklame for sig selv på linje med hundemad og hurtige biler,” fortæller Birgitte Carlsen. I rekla-mefi lmen så man en sygeplejerske tale

med en patient, som hun holdt i hånden. Kameraet zoomede ind på deres hænder, mens et kor sang ’patient care is like a family affair’. Så allerede fra begyndelsen måtte Birgitte se i øjnene, at sundheds-væsnet i USA er kommercielt og som ansat kan man ikke lukke øjnene for den kendsgerning. Sygeplejerskerne har nem-lig bl.a. til opgave at fakturere patienterne for ’chargeable items’, som fx kateter, medicin, autosuturer, hæmostatiske præ-parater (hæmostase betegner standsning af blødning efter karbeskadigelse, red.) og lignende.

Der er en fundamental forskel i menta-litet, når det handler om sygdom og be-handling I USA. I forbindelse med enhver ansættelse, taler man altid om ’benefi ts’ og noget af det første, der kommer på bordet, er om der er en sygeforsikring tilknyttet jobbet. Hvor behandling i Skan-dinavien bliver betragtet som en menne-skeret, ses det I USA som et privilegium, fortæller Birgitte.

Ventelister selv om der arbejdes 24 timer i døgnetI New York arbejdes der ofte til sent på aftenen på hospitalerne, så udstyr og ope-rationsstuer bliver udnyttet mest muligt, da det er det mest profi table. Det har selv-følgelig den fordel, at fl ere kan behandles. Men selv om det forkorter ventelisterne, kan man ikke umiddelbart sammenligne med Danmark. En væsentlig faktor, der

spiller ind på ventelisterne, er nemlig, at mange mennesker slet ikke fi gurerer på ventelisterne, fordi de ikke opsøger læge, da de ikke har en forsikring, som dækker behandling.

”Jeg fi nder det foruroligende, at mange af mine kolleger, både læger og syge-plejersker, er imod sundhedsreformen,” fortæller Birgitte Carlsen. ”Mange ameri-kanere nærer en fundamental uvilje mod at skulle betale for andres sundhed. Og

Foto

: Priva

tfoto

.

47

!"#$$%&'&

Model 25160 - MadridDamesandal med hælrem og

velcrolukning over vristen.

Kvalitet: Skind

Farve: Hvid

Størrelse: 36 - 42

kr. 149,- inkl. moms

kr. 119,20 ekskl. moms

Normalpris kr. 329,00

Model 25150 - DublinSportssko til damer med

elastik-lukning og lille hæl.

Kvalitet: Imiteret skind

Farve: Hvid/grå

Størrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

Model 25180 - MonacoSandaler til damer og herrer

med velcrolukning.

Kvalitet: Imiteret skind

med indersål af ruskind.

Farve: Sort - Hvid

Størrelse: 36 - 46

kr. 299,- inkl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

Model 25110 - Athen Dame ballerinasko med

velcrolukning over vristen.

Kvalitet: Skind

Farve: Hvid/grå

Størrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

PraxisHammershusvej 16 i

7400 Herning

Telefon 97 12 82 82 · Telefax 97 12 08 08

Se hele Praxis kollektionen på www.praxiswear.dk - Eller bestil gratis katalog på 97 12 82 82

- til arbejde og fritid!

Populære modeller

Minimal efterbehandling i strygelet kvalitet!En ny serie i behagelig skjortekvalitet, hvor komfort, design og funktionalitet går op i en højere

enhed. Serien kombinerer bomuldens absorberingsevne og stretchens elasticitet med polyesterens

slidstyrke, anti-krølegen-skaber og farveægthed. 48% bomuld/48% polyester/4% EOL-Stretch

kr. 349,- inkl. moms

kr. 279,20 ekskl. moms

Model 25090 - ParisDame sandal med mulighed

for indstilling af

bagrem og over vristen.

Kvalitet: Skind med

indersål af ægte ruskind

Farve: Sort - Hvid - Blå

Størrelse: 36 - 42

kr. 449,- inkl. moms

kr. 359,20 ekskl. moms

Praxis top model - med ekstra bløde såler “Da denne model er lille i

størrelsen, anbefaler vi, at

du tager ét nummer større,

end du normalt bruger”

((()*+,)-.

Alle modeller fåes

i 7 friske farver og

i str. XS-4XL Bordeaux Lys grøn Koksgrå Lys grå Marine Lys blå Navy

Birgitte Carlsen er i Danmark et par gange om året, hvor hun blandt andet besøger sin mor, som bor i Århus. Men hvert år bruger hun også en del af sin ferie på frivilligt arbejde som sygeplejerske i verdens fattigere lande som Nicaragua, Brasilien, Cambodja, Etiopien og Filippinerne og hjælper med plastik-rekonstruktion af læbeganespalter med ’Opera-tion Smile’.

Foto

: Priv

atfo

to.

det er et meget besynderligt fænomen, at USAs Military Industrial Complex ifølge de seneste offentlig gjorte tal ’sluger’ op mod halvdelen af bruttonationalpro-duktet, mens sundhedsreformen tegner sig for cirka 7 %. Så mange amerikanere er mere tilbøjelige til at ville fi nansiere noget, der potentielt – og i disse krigstider – er veritabelt dødbringende, end noget der er livsbevarende. Jeg hører mange af mine medarbejdere sige: ”Alle ved jo, at ’socialized medicine’ som i Danmark ikke fungerer.” Hvis man spørger uskyldigt, hvor folk har arbejdet, siden de har den erfaring, så er svaret, at det har de som hovedregel ikke nogen personlig erfaring med. ”Men man ved jo, at ventelisterne er alt for lange.” I modsætning til de 30 mil-lioner amerikanere, der sidder og venter på at dø, fordi de ikke har råd til forsikring eller behandling? Eller de mange der dag-ligt tager turen fra New York til Toronto i Canada, hvor medicinen er billigere,” spørger Birgitte retorisk.

Hvert syvende dødsfald i USA skyldes manglende forsikring”Jeg fi nder det umoralsk og frastødende, at man, hvis man er uheldig nok at blive syg eller måske ligefrem har cancer, skal straffes yderligere, fordi man måske ikke

har råd til sygeforsikring. Jeg har set man-ge eksempler på patienter, der er blevet diagnosticeret for sent, fordi de ikke havde

råd til forsikring eller fordi forsikringssel-skabet ikke ville dække behandlingen på grund af ’pre-existing conditions’ eller en

48

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 77lpol@advodan.dk

Advokat Litten Posselt Olsen rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning. Hun er en del af ADVODAN Brørup’s store specialafdeling i personskadeerstatning og forsik-ringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retsager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang række informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gratis og uforpligtende sags-gennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

EN TAND BILLIGERE

Hamlet Implantat og Kæbe-

kirurgi tilbyder implantater i

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig:

Kort behandlingsforløb

Færre gener

3-D panoramarøntgen

Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650

www.hamlet.dk

FASTE LAVE PRISER

13.900,-

fra 75.000,-

(4 implantater)

36.500,-

Alle kroner er dansk produceret.

TANDIMPLANTATER

anden kynisk kalkuleret undskyldning. Ifølge en analyse for et par år siden, skyldes hver syvende dødsfald i USA manglende forsik-ring. Da jeg fi k min blindtarm fjernet, ville mit forsikringsselskab godt betale narkosen, men ikke operationen. Hvad stod jeg lige og skulle bedøves for, hvis ikke der var operationsindikation, om jeg må spørge?”, siger Birgitte Carlsen indigneret.

”Jeg er 100 % tilhænger af, at alle skal forsikres, men den lov der er blevet vedtaget, fi nder jeg er en udvandet, patetisk version, hvor medicinalvirksomhedernes interesser er blevet tilgodeset på bekostning af patienternes. Det er fuldstændig grotesk, så megen indfl ydelse korporativer har i Amerikansk politik. Der er snesevis af lobbyister for hvert kongresmedlem. Firmaerne betaler kæmpe-store beløb til lobbyister for at de skal påvirke politikerne til at tage særlige hensyn til dem i lovgivningssammenhæng. Jeg fi nder det også uetisk, at politikere ikke opfattes som værende inhabile, når de har aktieposter i medicinalfi rmaer.”

Bruger mere tid på dokumentation end pleje”I USA spiller den lovgivningsmæssige side af patientplejen en me-get stor rolle. Det giver sig udslag i den løbende udformning af et cirkulære, ’Policies & Procedures’, som gennemgår en bestandig og udviklingsbaseret forandring (forhåbentlig en forbedring), baseret på lovgivning, præcedens, forskning og – eventuelt dårlige – erfa-ringer. Det betyder også, at vi dokumenterer alt, hvad vi foretager os: At vi har fået rapport fra præ-op (undersøgelse før operationen, red.), at vi har set patienternes underskrevne bekræftelse på, at de vil gennemgå en bestemt procedure i overensstemmelse med operationsprogrammet, at vi har verifi ceret patientens identitet, allergier, fastestatus og at patienten på operationsbordet er lejret forsvarligt for at undgå nerve- og vævsskader, hvilke maskiner der er i anvendelse, hvilke implantater, inklusive lotnummer, der bliver

brugt osv. Nogle gange føler jeg, at jeg bruger så megen tid på at dokumentere den pleje, jeg giver patienten, at jeg ikke har tid til at udføre den pleje, jeg dokumenterer.”

Birgitte Carlsen medgiver dog, at patientens sikkerhed på operationsstuen er vigtig, for går det galt, kan det gå rigtig galt. Patienten er bedøvet og kan ikke give udtryk for ubehag, smerte eller noget som helst. ”Vi er heldige, når vores komplikationer be-grænser sig til tryksår og nerveskader, selv om det også kan have store menneskelige og økonomiske omkostninger,” siger hun.”

”Visse indgreb kan føre til tab af legemsdele eller førlighed. Neurokirurger betaler fx mere i ’malpractice insurance’ på årsbasis, end jeg får i løn. Vi arbejder selvfølgelig meget hårdt på at forbygge komplikationer, hvilket naturligvis er til gavn for alle parter,” siger Birgitte Carlsen, men fortsætter. ”På afstand ser det lidt ud som om, Danmark de seneste år har omprioriteret sundhedsvæsenet, så det ligner det amerikanske på de mest uhensigtsmæssige områder. Men jeg håber, at jeg tager fejl.”

Operation SmileBirgitte Carlsen arbejder i sine ferier som frivillig i orga-nisationen Operation Smile. Frivillige læger og sygeple-jersker opererer børn med læbe- og ganespalter overalt i verden. Operation Smile har som mission at øge opmærk-somheden på den ofte livstruende tilstand og at yde behandling i form af operation. Operation Smile opererer gratis børn i mere end 50 lande og har tilknyttet fl ere tusinde frivillige.

Læs mere om organisationen på www.operationsmile.org

49

Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden

Lider du af ...

Træthed

Koncentrationsbesvær

Tarmluft

Mavekneb

Oppustethed

Kvalme

Diare

Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

50

Danske forskere vil tænde for anti-cancer generDet er lykkedes forskere på Københavns Universitet at afkode den genetiske nøgle, der giver særlige tarmceller deres identi-tet. Ved begyndende tyktarmskræft, hvor kræftceller trænger ind i vævet udenfor tarmen, viser det sig nu, at kræftcellerne har slukket for det centrale CDX2-gen - og dermed har fjer-net cellernes ’identitet’. Med viden om det sindrige netværk af gener, vil forskerne nu forsøge at tænde for anticancerge-nernene igen.

Tarmens inderside er beklædt med et specialiseret lag celler, epitelceller, der kan producere beskyttende slim og hormoner, mens de samtidig holder farlige bakterier og giftstoffer ude. I tarmen er der hele tiden tæt kontakt til sygdomsfremkaldende mikrober og toksiner. Det betyder, at epitelceller har stor risiko for at mutere og danne kræft. Tynd-tarmen udskifter derfor hele cellelaget på 2-5 dage, mens tyktarmen er tre uger om samme proces.

Et tændt CDX2-gen fortæller en celle, at den sidder i tarmens epitel, så den udfører sin rolle korrekt. Det opdagede lektor Jesper Troelsen og kolleger fra Københavns Universitet allerede for adskillige år siden, så CDX2 kan opfattes som et identitetsgen. Ved at bruge moderne højteknologiske DNA sekveteringsapparater på Institut for Cellulær og Molekylær

Medicin har forskergruppen nu afsløret, at CDX2 kontrollerer over 600 andre gener, som styrer tarmepitelcellernes funk-tion. En opdagelse, der er offentliggjort i det videnskabelige magasin Journal of Biological Chemistry.

”Blandt de 600 gener har vi opdaget fem, som er såkaldte anti-cancer gener,” forklarer lektor Jesper Troelsen. ”Sam-tidig har vi undersøgt tidlige stadier af colon-kræft, altså tyktarmskræft. Her så vi, at når tyktarmskræftceller begynder at trænge ind i vævet udenfor tarmen, så har kræft-cellerne slukket for CDX2-genet - og dermed fjernet cellernes ’identi-tet’. Vi søger nu om midler til at studere CDX2’s coloncancer-undertrykkende egenskaber. Og fi nde en måde at tænde for CDX2-genet igen, så vi måske kan bremse colon-cancer.”

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

51

Plastikkirurgi

Psykologi

Nu tilbyder

Verdens første SundhedsTerapeuter har afsluttet deres uddannelseDen nye uddannelse bygger bro imellem den etablerede og den alternative behandlerverden. Fire års grundig efteruddannelse, som rummer alt fra krisestyring til kostomlægning, har konverte-ret et hold dygtige fagpersoner med pædagogisk eller humani-

stisk baggrund til et team af brobyg-gende, bredtfav-nende behand-lere, som skaber varige resultater for deres klienter. Med en indbygget psykoterapeutisk uddannelse og en solid træning i at inddrage kosten og kroppen, de sociale relationer,

egenomsorgen, arbejdsmiljøet og opvæksten kan SundhedsTe-rapeuterne vælge mange forskellige veje i deres arbejde med klienternes kropslige og følelsesmæssige udfordringer.

Denne kombination af færdigheder er ikke set før og selv de begrænsede erfaringer der i sagens natur eksisterer på nuværen-de tidspunkt, viser at netop denne brede vifte af tilgange, skaber stærke og hurtige resultater for klienterne.

SundhedsTerapeuterne er blevet undervist af faglige kapaciteter fra både det traditionelle og det alternative system. Psykologer og fi losoffer, forskere og diætister, fysioterapeuter og sexologer, psykoterapeuter og kinesiologer, massører og ernæringsterapeu-ter, læger og sygeplejersker samt Danmarks eneste professor i psykotraumatologi.

Kilde: www.refl ekzion.dk

Brus mod akut migræne – gammel kending med ny indikationSund skepsis fi k danske sundhedsmyndigheder til at kigge en canadisk MTV-rapport efter i sømmene. I 2007 offent-liggjorde Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health en MTV-rapport om behandling af migræne. Men rapporten sammenlignede kun effekten af triptaner, som er en gruppe af tryptamin-baserede medikamenter, der bruges til at lindre migræne og Hortons hovedpine. I november 2008 kommenterede Monitorering og Medicinsk Tekno-logivurdering i Sundhedsstyrelsen den canadiske rapport. Man medtog her fi re kliniske undersøgelser, der sammenligner effekten af triptaner og acetylsalicylsyre (ASA). Resultatet var klart. Der er ingen statistisk signifi kant forskel mellem ASA og triptaner, når det kommer til smertelindring af migrænehovedpine og migrænesymptomer.

I Sverige har Treo haft migræne indikation siden 1961, hvor produktet blev godkendt. Nu er acetylsalicylsyre (ASA) brusetablet også i Danmark det anbefalede førstevalg ved migræne, næsten 50 år efter Sverige. ASA brusetablet er blevet de danske myndigheders anbefalede førstevalgsme-dicin ved migræne, hvilket er en fordel for plagede migræ-nepatienter, da brusetabletterne fås i håndkøb. Treo har fået indikationen migræne, fordi det er veldokumenteret, at håndkøbslægemidlet ASA som brus hjælper lige så godt som lægeordineret medicin (triptaner). Efter Sundheds-styrelsens konklusion søgte Johnson & Johnson Lægemid-delstyrelsen om udvidelse af Treos indikation til at omfatte migræne. Godkendelsen kom i juni 2010.

Kilde: www.mcneil.dk

Foto: Verdens første otte Sundhedsterapeuter i Gjern i Østjylland.

Foto

: PR-F

oto

, Jo

hnso

n &

Johnso

n

Slut medømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingenområder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

-

-

Kender du?

ARCOPEDICO skoens unikke konstruktion bevirker

!"#$%&'%()*+,-')#$)%,-$ .)$+/-0)1%23*%()$(-1)#$)%%*3(++23*+4#$13#'%

Et godt sted at starte

!/5#+&,%&'%)66)/23(%,&23&# 7)1+&#*3'%"$(3/*3#' 8"1+)1%95%:;%<%&'%=>%"')1

Fokus påsundhed ogforandringLivsstilskurser

!)%-**)%/"1+)1%95%???@+-,+&A&B+/&*)@$/%C%D*6@%EF%GH%I>%==

Akupunktur mod hedeture hos brystkræftpatienterHvert år får mere end 4.000 danske kvinder konstateret bryst-kræft. I de fl este tilfælde består behandlingen af operation, kemoterapi og antiøstrogenhormon i mindst fem år for at undgå at sygdommen kommer igen. Behandling kan hos de yngre kvin-der give ubehagelige gener i form af kunstig overgangsalder og kan forværre hedeturene hos de ældre kvinder, der allerede har nået overgangsalderen. Hedeturene er hos nogle så uudholdelige, at de holder op med at tage antiøstrogenerne i en kortere eller længere periode, forklarer Jill Hervik, der er akupunktør og fysio-terapeut ved afdelingen for smertelindring ved norske Sykehuset i Vestfold i Norge. Jill Hervik har derfor i samarbejde med overlæge Odd Mjåland undersøgt om akupunktur kan lindre brystkræftpa-tienternes hedeture. I undersøgelsen fi k halvdelen af patienterne traditionel kinesisk akupunktur, mens den anden halvdel fi k ’falsk akupunktur’, hvor nåle identiske med akupunkturnåle blot sættes et par millimeter ind i huden.

Blandt de kvinder, der fi k rigtig akupunktur, oplevede fem ud af seks, at antallet af hedeture blev halveret. Kun lidt mere end én ud af seks, der fi k falsk akupunktur, oplevede samme effekt. Desuden varede effekten ved i gruppen, der fi k rigtig akupunktur. 12 uger efter behandlingen var holdt op, var antallet af hedeture stadig 30 % lavere end før behandlingen. Jill Hervik, der står bag den norske undersøgelse, håber, at akupunktur vil gøre det nemmere for de brystkræftopererede kvinder at leve med antiøstrogenbehandlin-gen. Hun forklarer dog, at en større amerikansk undersøgelse fra

2007 ikke kunne påvise en afgø-rende effekt af rigtig akupunktur frem for falsk akupunktur. Derfor lægger hun vægt på, at det er vigtigt med mere forskning.

Kilde: www.vifab.dk

Flere og fl ere mennesker bliver syge af frugt og grønt Hvert år giver frugt og grønt, især fra udlandet, både opkast og diarré hos forbrugerne på grund af bakterier og virus. Fø-devarestyrelsen vil derfor lære forbrugerne at blive bedre til at skylle frugt og grønt - bl.a. med en lille hygiejne-gyserfi lm. Fødevarestyrelsens oplysningsfi lm om håndtering af frugt og grønt bliver vist på DR OBS i ugerne 33 til 35.

Når fl ere og fl ere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyl-des det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan fi nde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra men-nesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de, der høster på marker og i plantager. Så selv om frugten eller grønsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan man godt blive syg af at spise dem. Spiseklar frugt og grønt bør ikke indeholde bakterier og virus. Men fl ere eksempler på sygdomsudbrud dokumenterer, at det er vigtigt, at man ved, hvordan man skal håndtere fødevarerne.

Fødevarestyrelsen råder til, at man skyller frugt, salat, spi-rer, gnavegrønt og krydderurter grundigt, inden man spiser det råt. Babymajs og sukkerærter bør gives et kort opkog, før de spises, ligesom det er almindeligt i oprindelseslandene.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

52

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende.

13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret

ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til

foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGEN

Frydendalsvej 3

1955 Frederiksberg C

Tlf. 33 26 95 22

www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Ny hjemmeside vejleder patienter om sårplejeMölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemme-side om sårpleje, molnlycke.dk/patient/. Mange danskere lider af invaliderende kroniske sår og på hjemmesiden kan de og deres pårørende få besvaret spørgsmål om sår og behandling. Formålet er at give patienter en vigtig viden og ruste dem til en bedre dialog med det sundhedsfag-

lige personale. På den måde vil mange opleve at få en mere effektiv behandling end i dag.

Sår kan overordnet kategoriseres som enten akutte eller kroniske sår. Akutte sår heler normalt uden komplikationer, når de behandles

korrekt. Kroniske sår derimod kan stå på i årevis og forår-sage stærke smerter og nedsat livskvalitet hos de mange danskere, der dagligt kæmper med sårhelingen. Især patienter med kræft og diabetes samt børn og ældre kan opleve, at sår ikke vil hele op. Det kan derfor være utroligt opslidende og give mange smerter og grimme ar. Den nye hjemmeside giver generel information om akutte og kro-niske sår, eksem og ar samt rådgivning om sårbehandling og håndtering af smerter og infektioner.

Kilde: www.molnlycke.dk/patient/

Hjemmesygeplejerskers sundhedsfremmende funktion må synliggøresDet viser en doktorafhandling fra Nordisk højskole for folke-sundhedsvidenskab, NHV. Afhandlingens ophavsmand er Anne Clancys, som er Doctor of Public Health.

”Resultatet viser, at hjemmesygeplejersker og skolesundheds-plejersker må synliggøre deres arbejde og fagets sundhedsfrem-mende funktion, ellers risikerer deres betydning i folkesundheds-arbejdet at gå tabt,” siger Anne Clancy.

Afhandlingen bygger på interviews med norske sygeplejersker, unge, forældre og lokale beslutningstagere og den viser, at der både er behov for at skabe og deltage mere i samarbejde, at defi nere fagets grænser og sygeplejerskernes engagement, samt ikke mindst at dokumentere deres sundhedsfremmende funktion

i samfundet. Anne Clancy mener, at

beslutningstagere ofte ikke ser eller forstår betydningen af sygeplejerskernes relationer til klienter og patienter, og at de risikerer at blive undervurde-ret, fordi de er delvist usynlige og ikke tilstrækkeligt tydeligt markerer sig i den kontekst, de er en del af. Samtidig synes sygeplejerskerne at prioritere at blive respekteret af deres klien-ter, på bekostning af status og autoritet.

Kilde: www.nhv.se/clancy

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

Foto

af

Anne C

lancy

: priva

tfoto

.

53

Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Et smukt smil med

faste tænder giver

selvtillid og livs-

kvalitet.

Vi tilbyder den

nyeste form for

tandimplantat-

behandling, som

gør det muligt

at erstatte tabte

tænder. Kontakt

os i dag og hør

mere om mulig-

hederne.

Faaborgklinikkerne &

Fyns Implantatcenter

ET SMUKT SMIL

Dansk læge på kanten af Kalahari-ørkenen

Botswanas støvede og enorme ørkenlandskab giver udfordringer i en sundhedssektor, der kæmper en desperat kamp mod hiv og aids. Op mod en tredjedel af landets 1,9 millioner store befolkning er smittet og med sig bringer virussen følgesygdomme og fattigdom. Fra den lille by Serowe i den østlige del af landet har den danske læge Vibeke Hedager Nissen de sidste fi re år kæmpet for at gøre en forskel. Og på trods af lange arbejdstider og tungt bureaukrati, har hun ingen planer om at stoppe.

RASK Magasinet, Botswana: Serowes hoteller har travlt om fredagen. Lørdag er nemlig den store ugentlige begravel-sesdag, og familiemedlemmer fra nær og fjern optager mange af den lille provinsbys værelser. Aids har i de seneste år holdt re-ceptionisterne såvel som præsterne travle, for selv om epidemien synes at kræve knap så mange menneskeliv i dag som for blot få år siden, så er det stadig Botswanas største dræber. Kampen for at behandle fl est mulige børn, unge, mænd og kvinder fra provinsbyen Serowes opland holder danske Vibeke Hedager Nissen travlt op-taget, for i fi re et halvt år har hun arbejdet som læge på distriktshospitalet og ude omkring i det støvede opland.

Via Antarktis til BotswanaFødt i Danmark men opvokset i Canada startede rejselivet tidligt for den nu 45-åri-ge Vibeke. Udlandet har altid trukket, og derfor var der meget lidt tvivl om, at det var ulands- og tropemedicin, hun ville specialisere sig i på Københavns Universi-tet. Ophold i Guinea Bissau, Senegal og Ghana i det vestlige Afrika og Etiopien gav hende den nødvendige erfaring, men først førte vejen forbi Norge, Sverige, Grønland og Antarktis.

BotswanaBotswana betegnes som et middelindkomstland, da bruttoindkomsten er omkring 11.700 dollars per indbygger om året. Indkomstfordelingen er dog så skæv, at omkring halvdelen af befolkningen lever for under to dollars om dagen. Diamanter er landets hovedindtægtskilde, og regeringen har brugt mange af pengene herfra til at investere i uddannelse, infrastruktur og sundhed. Botswana fremhæves derfor i dag som et foregangsland blandt Afrikas lande på trods af, at den tidligere præsident Festus Mogae i 2001 stod frem og sagde, at hiv og aids truede med at lægge landet øde. Landet tilbyder sine indbyggere gratis ARV-medicin mod hiv og aids, men et lægebesøg koster mellem en og to kroner. Dog er al behandling gratis for de fattigste.

13 måneder blev det til på jordens kol-deste kontinent, hvor hun sammen med en gruppe nordmænd forsøgte at stable en helårsstation på benene i løbet af de tre korte sommermåneder. Det var den første norske helårsstation og som kronen på værket kom dronning Sonja på besøg i 2005.

”Hun skulle sammen med en masse politikere lande i et stort Herkules-fl y. Lan-dingsbanen var ikke afprøvet, så jeg havde travlt med at lave nødplaner og tænke det hele igennem. Men ankomsten gik godt, og vi kunne alle ånde lettet op efter besø-

get,” fortæller Vibeke Hedager Nissen.Kulden og de mørke vintermåneder

blev dog skiftet ud med solen og savan-nen i marts 2006, da et job som læge på distriktshospitalet i provinsbyen Serowe blev ledigt. Vibeke havde aldrig været i Botswana før, men efter jobinterviewet var hun ikke i tvivl om, at landet skulle have en chance. I første omgang i de tre år som samarbejdspartneren Haugeland Universi-tetshospital i Norge og Ministry of Health i Botswana ville give.

”I 2009 trak nordmændene sig ud. Jeg ønskede ikke at stoppe arbejdet her,

Vibeke Hedager Nissen specialiserede sig i ulands- og tropemedicin på Københavns Universitet og har, før hun kom til Botswana, fungeret som læge i andre afrikanske lande som fx Guinea Bissau, Senegal, Ghana og Etiopien.

54

WELLNESS & SPAOplev Polens lækre

Wellnesshoteller &

City Spa...

Ren topklasse!

!"#$%%$&%$'($(%$

)!"*+,-.+./-.+0*1

fra kr. 1935,-2 nætter i dobbeltværelse

med behandlingspakke

for jeg er faldet godt til i landet og har fået gode venner. Derfor fortsatte jeg på en kontrakt for Ministry of Health, som giver mig yderligere tre år.”

Langt hjemmefra Med en datter i Danmark og en mand i Nordnorge er der dog langt mellem familiesammenkomsterne. Men selv om Vibeke savner dem begge, så har hun ingen planer om at tage tilbage til Danmark, for det er ikke der, hun hører til mere, siger hun. De mange år i udlandet har gjort hende en smule rodløs og derfor er det på tide at danne sig et hjem i Botswana, blandt venner, kol-legaer og ikke mindst de mange patienter, der hver dag kommer strømmende til hospitalet.

”Jeg er ikke nogen Florence Nightingale, men det er let at gøre en forskel her. Mange af de lokale læger taler nærmest

Hiv og aidsHiv og aids er ikke de eneste sygdomme, der truer store dele af den botswanske befolkning. På grund af for lidt motion og for fed mad døjer mange i dag af forhøjet blodtryk og diabetes. Dog er hiv og aids langt den største dræber i landet, og det lægger pres på sundhedssystemet på grund af de mange følge-sygdomme. I dag oplever fl ere patienter også, at de bliver resistente over for medicinen, hvis de ikke tager den, som de skal.

Flere partnere er en af årsagerne til, at hiv og aids har spredt sig så ekstremt, som det har i Botswana. I dag forsøger kampagner at få folk til at tænke over, hvordan de selv er medvirkende til spredningen via deres seksuelle netværk. På trods af den intensive indsats fra regeringen er det dog stadig halvdelen af patienterne på Sekgoma Memorial Hospital, der er hiv-positive, og derfor er der nok for Vibeke Hedager Nissen og sygeplejerne at tale om under stuegangen.

ikke til de syge, når de ser dem, så ved at agere som en dansk læge – lytte og snakke – så får patienterne noget, som de ikke er vant til.”

Lyspunkter i aids-epidemiens skyggeDer er da også nok at tage fat på i Serowe, som i resten af Botswana. For selv om hospitalet er nyt, prangende og stort, så overskygger det ikke den epidemi, som har ramt halvdelen af patienterne her. Botswana er efter Swaziland det land i verden, der er hårdest ramt af hiv og aids, og det er en udfordring for sundhedsvæsenet. Næsten en tredjedel af landets befolkning er smittet og med hiv-virussen følger sygdomme som lungebetæn-delse, specielle former for kræft og tuberkulose, siger Vibeke, der denne fredag eftermiddag har travlt med at tjekke op på netop TB-patienternes testresultater.

55

Behandling og lægekonsultation er stort set gratis her på Sekgoma Memorial Hospital som i Botswana. For de, der kan betale, koster en lægekonsultation et par kroner, mens medicinen er gratis til hiv og aids-patienterne. For de fattigste er hele behandlingsforløbet gratis, men dog har de uden midler stadig problemer med at klare udgifterne til transport til og fra hospitalet.

”Regeringen gør rigtig meget for at informere befolkningen, teste og ud-dele gratis medicin. Men der er stadig landsbyer, hvor ingen er testede, og folk er syge. Mange kommer ikke her, før de er ved at dø af aids, men kom-mer de i tide, så kan vi med medicin næsten give dem et normalt liv.”

Især har Botswana sat hårdt ind over for gravide kvinder. For fem år siden var næsten 40 procent af alle fødende hiv-positive. I dag er det tal nede på 32 procent, og på grund af intensiv medicinering er antallet af spædbørn født med hiv faldet fra 35 til én procent.

Til trods for de gode resultater er Botswana dog stadig hårdt medta-get. Sygdommen rammer nemlig hovedsageligt den arbejdsdygtige befolkning, og da gruppen i forvejen procentuelt er lille, så har sygdom-men ikke bare personlige omkostnin-ger, men også økonomiske.

Bureaukratiet er dræbendeDet samme har også den måde sund-

hedssektoren er administreret på, mener Vibeke. For selv om den er langt bedre end i nabolandene Zimbabwe og Zambia, så kunne den være superb, hvis bare sta-ten turde decentralisere mere. I dag bliver al medicin, udstyr og kontorartikler købt ind centralt, men ofte mangler sygehuset i Serowe basale ting som vægte, sakse eller papir, og det er både farligt for patien-terne og spild af tid.

”Nogle gange tager det bare måneder, før problemerne bliver løst. Så er det nem-mere selv at købe tingene. Jeg har været ude og hente sakse og vægte, for sygeple-jerskerne fór rundt mellem afdelingerne og brugte en masse tid på at fi nde tingene. Med bare lidt mere orden og ansvarlighed kunne en masse ting gøres bedre.”

En af de ting, Vibeke efterlyser, er en bedre sygeplejeruddannelse. Arbejdet er lavt lønnet, og mange kommer ud af skolen uden de færdigheder, der skal til. Resultatet er, at de ikke reagerer på pa-tienternes skiftende tilstande eller eksem-pelvis ikke vil tage blodprøver eller sætte kateter op. Det ekstra arbejde går ud over lægerne, der i forvejen arbejder meget.

Vibeke Hedager Nissen uden for huset i Serowe, hvor labradoren Simba leger med en nabohund. Huset ligger ikke langt fra hospitalet, for med 30 tilkalde-vagter om måneden skal det være let at komme derhen på alle tider af døgnet.

56

AV 200 3-hjulet Længde: 1305 mm. Bredde: 640 mm

Drejeradius: 1,45 meter

Vejl. udsalgspris incl. moms

11.99500

AV 400 4-hjuletLængde: 1305 mm. Bredde: 640 mm

Drejeradius: 1,45 meter

Vejl. udsalgspris incl. moms

14.99500AV 500 SPORT 4-hjuletLængde: 1550 mm. Bredde: 690 mm

Drejeradius: 1,65 meter

Vejl. udsalgspris incl. moms

19.99500

El-scootere!Kom og prøv en tur!Vi kommer selvfølgelig også

gerne hjem til dig og

demonstrerer de forskellige

modeller.

Slangerupgade 56 . 3400 Hillerød . Tlf. 4820 1800

www.stjernecaravan.dk

”I starten havde jeg tilkaldevagt 24 timer 30 dage om måneden. Jeg brød sammen til sidst, og vi fi k lidt mere styr på tingene. Men min arbejdsdag starter stadig 7:30 om morgenen og fortsæt-ter i hvert fald til 16:30 – og så kommer papirarbejdet.”

Lægemanglen rammer hårdtLægemanglen skyldes dels, at Botswana først for få år siden begyndte at uddanne sine egne læger. Før skulle de medicinstu-derende til udlandet, og mange vendte al-drig tilbage. I de senere år er mange læger fra DR Congo, Zambia og Zimbabwe kom-met til landet, men sundhedsministeriet ansætter kun et mindre antal ad gangen, og derfor er der stadig nok arbejde til de læger, der, som Vibeke, allerede er i Bot-swana. Og på trods af lokalt uddannede læger i fremtiden, så ser lægemanglen ikke ud til at ændre sig, siger hun.

I Botswana tilbydes alle gravide kvinder test og eventuel behandling for hiv – før og under fødslen. Indsatsen mod at mød-rene videregiver virussen til barnet under fødslen har siden 2005 ført til, at antallet af hiv-smittede spædbørn er faldet fra 35 til én procent.

Vibeke Hedager Nissens arbejdsuge er lang, og hver dag ser hun mellem 30 og 40 patienter. Ugeplanen er at læse på døren indtil hendes kontor, og ud over de tre første dage går torsdag med at tilse hiv-patienter og fredag med at træne hospitalets personale i genoplivning og patientpleje.

”Mange specialister søger over i det private, for her er der bedre lønninger. Jeg er dog så dansk indstillet, at det er i det offentlige, jeg skal være, for lige nu ser jeg alle mulige mennesker. Serowe er fra gam-mel tid et politisk centrum i Botswana, så jeg har politikere, gamle, unge, kvinder og mænd – alle grupper – som patienter, og deres lykke ved at få en ordentlig behand-ling er det, der holder mig her.”

Den røde jordTravlheden på Sekgoma Memorial Hospital gør dog også glæden ved en friweekend

så meget større for Vibeke. Allerede før morgensolen har vist sig, ruller hun derfor den store Nissan Patrol ud fra sygeplejer-boligen nær hospitalet og vender snuden mod hovedstaden Gaborone. De næste par dage skal nydes med lidt shopping og venner, og på grund af trafi k er det godt med en tidlig start. Bag sig i mørket efter-lader hun Serowes tomme busstation og de fyldte hotelværelser, men i de murede

huse langs vejen er præsterne ved at gøre sig klar. Snart ruller kortegerne mod kirke-gårdene rundt om byen. Selv om aids-epidemien synes at være aftagende netop her, så er den stadig meget mærkbar og synlig. Når den røde jord bliver gravet op for at gøre plads til ofrene, lyser det langt væk, at ugens ofre for Botswanas værste dræber er mange.

57

58

Elin B. Rasmussenadvokatebr@trolle-law.dk

ER DU KOMMET TIL SKADE?- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatningtager hånd om situationen...• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning.

• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber,Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v.

• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at dinhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

5500 Middelfart,Torvet 1

7100 Vejle,Havnepladsen 2

6000 Kolding,Domhusgade 22 B

70 15 15 32 | www.trolle-law.dkVesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

Danskerne har taget akupunktur til sig

Vi bruger alternativ behandling som aldrig før, både som supplement til almindelig lægebehandling og til at opretholde en god livskvalitet. Nye tal viser, at knap hver anden dansker eller 45,2 % af befolkningen har anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, svarende til 1.976.000 personer. Blandt disse har 719.000 har benyttet en akupunktør.

Institut for Folkesundhed (SIF) gennemfør-te i 2005 en undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed, som den fjerde nationale undersøgelse i perioden 1987 – 2005. Undersøgelsen baserede sig på in-terviews med 14.566 personer over 16 år. Den viste, at 5,4 % af befolkningen inden for det seneste år havde benyttet aku-punktur som behandlingsform svarende til 234.000 personer.

Hvis man ser på antallet af personer, der ikke bare inden for et år havde benyttet akupunktur, men som på et eller andet tidspunkt havde anvendt akupunktur, så viser tallene fra 2005, at det på det tidspunkt var hele16,6 % af befolkningen, der havde anvendt behandlingsformen.

”Vi er meget tilfredse med disse tal, som skal ses i lyset af, at akupunktur i det etablerede sundhedsvæsen, for eksempel hos læger, ikke er regnet med i denne sta-tistik. Og her er der ganske givet også tale om en stigning i brugen af akupunktur,” fortæller formand for foreningen Praktise-rende Akupunktører Birte Nielsen.

I dag dækker næsten alle forsikringsselskaber akupunkturEn omfattende undersøgelse foretaget i 2009 af en gruppe forskere på Syddansk Universitet med professor Kjeld Møller Pedersen i spidsen viser, at omkring 1,7

millioner danskere (både lønmodtager og selvstændige) har en sundhedsforsikring. Disse forsikringer kan være en medvirken-de årsag til – men står næppe alene som forklaring – at det nu er knap hver anden dansker eller 45,2 % af befolkningen, der har anvendt alternativ behandling på et el-ler andet tidspunkt, svarende til 1.976.000 personer. Blandt disse har 719.000 benyt-tet en akupunktør.

”I dag dækker følgende forsikringssel-skaber – eller giver tilskud til – akupunktur i deres sundhedsforsikring, hvis det bliver

udført af Praktiserende Akupunktører: Alm. Brand, Codan, Danica, FSP pen-sion (Finanssektorens Pensionskasse), IF Helbredsforsikring, ihi Bupa, Mølholm, Runa Forsikring, Skandia, Trekroner, Tryg, TrygVestas, SmerteFri samt Topdanmark,” fortæller formand for foreningen Praktise-rende Akupunktører Birte Nielsen.

Akupunktur under hospitalsindlæggelse”Stadig fl ere danskere bruger alterna-tiv behandling som supplement til den behandling, de modtager fra det etable-

rede sundhedsvæsen. Og det vil mange patienter gerne fortsætte med under et sygehusophold. Såfremt en patient ønsker at modtage alternativ behandling under indlæggelse, bør den an-svarlige læge på sygehuset tage stilling til, om den ønskede alter-native behandling kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen. Såfremt lægen er bekendt med, at behandlingen vil kunne inde-bære en risiko for patienten, skal patienten naturligvis informeres herom og evt. frarådes den alter-native behandling. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at sygehuset ikke skal afholde ud-gifterne til alternativ behandling, som patienter ønsker at benytte ved siden af den behandling, som varetages af sygehuset,” slutter formanden for foreningen Praktiserende Akupunktører Birte Nielsen.

Akupunktur er blevet en meget almindelig behandlingsform i Danmark. Læs eventuelt mere om akupunktur på www.aku-net.dk

Foto

: Sca

ndin

avi

an S

tock

Photo

.

LægeløfterJeg har en bog, der sommetider er min bibel. Med lange, ujævne mellemrum snupper jeg et ’skriftsted’ fra den. Den er dekoreret med klistrede brune kaffepletter, som jeg engang kom til at lægge bogen i. Det glemmer jeg og hvis jeg efter endt bibelbrug sætter den i en reol, betyder det bibliofi lt arbejde senere for at få den ud – den klistrer sig op ad de andre bøger. Bogen rummer godt om at være RASK og syg og om at blive healet: ”Vinden er min moder,” hedder den og den er skrevet af Bearheart, den nu afsjælede indianer, der blev indviet medicinmand.

K L U M M E N

Foto: Scan Stock Photo

Som megen indiansk betonet kultur foregik det ’omvendt’. Ingen universi-tetsuddannet læge ville i dag opsøge ’emner’, han

eller hun anså for egnede udøvere af lægekunsten. Sjov tanke, ikke? Maren Pedersen, praktiserende læge, ser et lys i et ungt menneske, der kan tjene menneskeheden og læge om ikke alle sår, så sind, skind eller ben. Opsøger vedkommende i sit hjem, for-klarer først forældrene sit ærinde, der-næst pågældende og opfordrer denne til at søge universitetets medicinstudie – kombineret med ekstraundervisning i praksissen.

Opsøgt af medicinmænd, der ville uddanne hamHos Bearheart blev man inviteret til at blive læge: ”I vores stamme, gik man ikke bare hen og sagde: ”Jeg vil være medicinmand”. Faktisk tænker man slet ikke på den slags, når man er ung. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Men en dag, da jeg var18 år gammel, kom der en gammel mand for at besøge mig. Det første, vi gjorde, var at tilbyde ham noget at spise. Han satte sig ned og spiste, og så sagde han til min moder:

”Jeg kom for at tale med din søn.””Godt. Tal du bare med ham.””Ved du, hvem jeg er, min dreng?””Ja.””Ved du også, hvad jeg laver?””Jeg ved, at du hjælper folk.” ”Det er rigtigt. Jeg har lagt mærke

til dig. Jeg kender dine forældre. Jeg ved hvor de kommer fra, og jeg kender til deres klaner. Retskafne mennesker på alle måder. Nu hvor jeg bliver ældre, har jeg tænkt over, at jeg måske ikke har så langt igen. Det er

noget, jeg ikke har svar på. Men af alle de mennesker, jeg har kendt gennem årene gennem mit arbejde som medicinmand, er det dig, jeg har holdt øje med. Jeg har set, hvordan du opfører dig, hvordan du holder, hvad du lover. Jeg har hørt om dig fra andre mennesker. En dag kom en ældre mand for at besøge din familie. Du fi k øje på ham, da han var helt nede for enden af vejen. Han bar en taske og du løb hele vejen til ham den varme august eftermiddag. Du sagde ”Bedstefader. Kom og spis med os. Lad mig bære din taske.” Du bar den for ham, og du bød ham at sætte sig ned og gav ham mad og vand. Jeg har hørt meget om dig. Ikke kun fra dit eget folk, men også fra hvide mennesker. De kender dig alle sammen. Faktisk kender alle i byen Okemah dig – de omtaler dig altid som ”Høvdingen”. Vi ved, hvordan du er overfor andre mennesker, og hvordan du drager omsorg for dem. Du synes måske ikke, at det er noget særligt, men det betyder meget for os. Det, jeg tænker på, er følgende: Jeg må videregive mine kundskaber til én som er kvalifi ceret. Jeg har set mig omkring i området, men jeg har ikke kunnet fi nde andre. Lige meget hvor jeg søger, bliver du ved med at dukke op i mit synsfelt. Så jeg ved, at det er dig, der skal efterfølge mig. Det vil være en ære for mig, hvis du vil tillade, at jeg overdrager nogle af mine medicinske ritualer til dig.”

Efter kloge ord om at give og modtage (rigtigt indianer-stof), følger den dengang unge mands afskedssalut til medicinman-den, der ønskede ham som efterfølger: ” Bedstefader. Du giver mig en vidunderlig gave, fordi du med dine ritualer får folk til at få det bedre – fysisk, mentalt og ån-deligt. Så det er mig, der vil være beæret, hvis du vil lære mig dine færdigheder. Jeg vil gøre mit allerbedste for at passe godt på din gave på en god måde.”

Få uger efter kom en anden gammel medicinmand med samme ærinde. Bear-heart fi k to undervisere.

Løfterige lægeløfterBåde Bearhearts og ’Bedstefaders’ ord er indianske lægeløfter. Herhjemme afl ægger nyuddannede læger den ’Hippokratiske ed’. Bearheart afl agde sit løfte inden han studerede. Den rækkefølge kan jeg lide. Så er man sindet. Hippokrates’ ed fra det 4. årh. f.Kr. varieres fra land til land, periode til periode. Vi snupper en dansk, sprogligt kringlet udgave anno 1815:

”Efter at have afl agt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhver-vede kundskaber, afl ægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktise-rende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med fl id og omhu til samfundets og mine medmenne-skers gavn, at jeg stedse vil bære lige sam-vittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.”

Mærkeligt nok betyder lægeløftet herhjemme kun noget moralsk. Ingen sagsanlæg, fordi man føler sig uretfærdigt lægebehandlet, med henvisning til dét. Men som patient er der idé i at læse løftet lægerne, der behandler én, gav. Man kan skose dem, hvis de undlader Mærsk Mc Kinney Møllers vidunderlige ’rettidige omhu’ eller er en pestilens. Og man kan altid rose læger, der gør forskel, ikke mel-lem rig og fattig, men for den enkeltes vel-befi ndende. Er til glæde. Det bedste man kan være i verden.

59

ww

w.v

estm

ed

ia.d

k

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over

27 hjertelæger og gennemfører

flere end 2000 behandlinger om året.

Vores resultater kan ses i Dansk

Hjerteregister, og de er mindst på

højde med de bedste i Danmark

og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller

besøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviens

største behandler af hjerterytme-

forstyrrelser. Derudover gennemfører

vi ca. 600 operationer og 600

ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på

www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på

forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp

- og vi har tid til dig

Hjertensvej 1

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

hcv@bybass.dk

www.hjertecentervarde.dk