RASK Magasinet nr. 2 - 2008

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt Pris 49,95 kr.

Pernille Højmark:

”Livet skal være

en fest”

®

Magasinetapril/maj 20083. årgang

TEMA Øjensygdomme og behandlings

muligheder

Sygdom som tv-underholdning – danskerne elsker det

Jens Kr. Gøtrik:stil krav til sundhedsvæsenet

Henrik Bom Olesen:Lige i øjet på Rigshospitalet

Hunde får også grå stær – og bliver opereret ligesom mennesker

®

Det er ofte en stærk oplevelse at blive indlagt på hospi-talet. Mange patienter føler usikkerhed og afmagt i for-løbet, men også håb og glæde efterfølgende. Men både som patient og pårørende er det helt centralt at opleve at blive behandlet af kompetent personale under trygge og velfungerende forhold. Og sikkert er det, at personalet kun kan yde deres bedste, hvis rammerne og det udstyr, de har til rådighed for deres indsats, fungerer optimalt.

I de fleste af livets forhold er vi vant til selv at bestem-me, at kunne vælge og stille krav. Og i de vigtige forhold stiller vi os ikke tilfreds med næstbedste løsning. Som patient på hospitalet må vi dog give afkald på meget af den medbestemmelse, vi tager for givet i livets andre forhold.

Ingen, der kender sundhedssektoren indefra, hverken som patient, pårørende eller personale, kan dog være i tvivl om, at de fysiske rammer mange steder er helt

utilfredsstillende og ude af trit med den almindelige udvikling i samfundet. Mange bygninger er nedslidte og standarden højst til én eller to stjerner, hvis det var et hotel der blev bedømt.

Hvad der er mindre synligt for brugerne af sundheds-væsenet er, at apparatur, hjælpemidler og teknologi i bred forstand langt fra fornys i takt med udviklingen. Den utilstrækkelige investering i ny teknologi er udtryk for en manglende erkendelse af, at et optimalt sund-hedsvæsen ikke kan skabes af nok så dygtige medarbej-dere, hvis ikke rammerne for deres indsats er i orden.

I sundhedssektoren er der et stort behov for at forbedre rammevilkår for personalet og helt konkret at fokusere på den arbejdsplads, som læger og sygeplejer-sker tilbydes. Ikke bare skaber det mere arbejdsglæde, at rammerne og udstyret er i orden, men det giver en bedre behandling af patienterne og medvirker til at ef-fektivisere arbejdsgange, så de sparsomme personaleres-sourcer udnyttes bedre.

Vi skal alle stille krav til sundhedsvæsenet. Investerin-ger i ny teknologi og nyt udstyr er en del af løsningen, der sikrer en effektiv behandling på velfungerende hospitaler, hvor både patienter og personale ønsker at søge til og ikke væk fra.

Af Jens Kr. GøtrikDirektør for Medicoindustrien

Det er ikke nogen nyhed, at vi skal passe på os selv. At vi skal lade være med at ryge, lade være med at blive for tykke og at vi skal sørge for sund kost og rimelig motion. Nogle har altid levet sundt og forsaget usunde vaner. Andre bliver først senere i livet motiverede til at lægge livs-stilen om. Som for eksempel Pernille Højmark har valgt at gøre det netop nu i denne tid. Det kan du læse mere om i interviewet med hende på de følgende sider.

Når du læser videre i denne udgave at RASK Magasinet, vil du måske forstå, at du faktisk også skal passe overordentligt godt på dine øjne. Mange også alvorlige øjensygdomme kan helbredes typisk via kirurgiske indgreb. Selv om læger i man-ge år har kunnet transplantere organer, så kan man endnu ikke få et nyt øje, hvis man har mistet det ved en ulykke eller på grund af sygdom. En hornhinde kan transplanteres – ja vist – og der er sket store landvindinger på dette område, som du kan læse det i artiklen ’Lige i øjet’. Men er øjet først helt ødelagt, ja, så er der ikke noget at gøre.

Af alle vores sanser er synssansen den med størst betydning. Den del af hjernen, som er relateret til synet, fylder hele 30% af hjernen, mens følesansen optager 8% og høresansen 3%. Forskere mener, at mere end 90% af vores informationer når frem til hjernen via synet. Mister man synssansen eller en væsentlig del af den, bliver livet ganske enkelt og logisk nok meget vanskeligt. Er det først kommet så vidt, at øjenlægen ikke kan gøre mere, så er der dog mulighed for hjælp på Center for Syn og Kommu-

nikation. Her tager man sig af såvel børn som voksne, der er eller er blevet synshandicappede.

Sommeren står for døren og vi kan nyde solens strå-ler. Vi har igennem så mange år læst og hørt, at vi skal beskytte os mod solen. Og det er skam rigtigt nok. Men mange mennesker får alligevel for lidt sol. Når man ikke bliver udsat for solens stråler i tilstrækkeligt omfang, så kan man faktisk komme til at lide af D-vitamin mangel. Det kan resultere i alvorlige mangeltilstande og også i for eksempel tandforfald. Det kan du læse mere om i artiklen ’Vitamin D er dødvigtigt’.

Uden sunde tænder, kan det gå rigtig galt. Og det gør det nogle gange, når man mindst venter det. For eksempel når man er indlagt på sygehus eller hospital. En tandkøds-betændelse er kun en til to dage om at udvikle sig, men kan let afhjælpes. Til gengæld kan en tandkødsbetæn-delse, hvis ikke den behandles, udvikle sig til parodontose. Man kan altså komme hjem fra sygehuset med et nyt problem på halsen. Eller rettere i munden. Såvel personale, som pårørende og du selv kan være opmærksomme på problematikken. Gi’ den blot en tand mere.

Charlotte Søllner HernøChefredaktørRASK [email protected]

Du skal passe på dig selv – især på dine øjne

Den Hvide Verden:

Stil krav til sundhedsvæsenet

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

2 Leder og Den Hvide Verden

3 Indhold og kolofon

4 Interview med skuespiller, sanger og multitalent

Pernille Højmark: “Livet skal være en fest.”

8 Lige i øjet. Rigshospitalets Øjenklinik behandler de

vanskeligste og mest komplicerede tilfælde.

Interview med klinikchef Henrik Bom Olesen.

11 Syn for sagn. Synsrehabilitering på Center for Syn og

Kommunikation – der er noget at hente.

12 Godt for dig. Tre små bøger giver inspiration til at styrke

immunforsvar, velvære og energi.

13 Vaccination for livmoderhalskræft bliver gratis for nogle,

men ikke for alle.

14 Ferie i hele verden – ikke noget problem, heller

ikke som handicappet.

15 Zoneterapi – få det eller gi’ det.

16 Krig på kniven – private øjenklinikker siger nej til at operere

patienter for grå stær.

17 Nok er nok – vi kan ikke have et købermonopol,

siger Bent Hansen.

18 En hjertesag. Furesø Privathospital med speciale i hjerte- og

ortopædkirurgi har netop slået dørene op i naturskønt

område.

20 Menneskekroppen – en betagende visuel

rejse i bogform.

22 Gi’ den en tand mere – inden bakterierne boltrer sig.

Tandplejerne løfter pegefingeren.

25 Gør-det-selv medicin eller hensigtsmæssig

egenomsorg. Interview med Danmarks Apotekerforenings

sundhedsfagligechef Lotte Fonnesbæk.

26 Vitamin D er dødvigtigt. Alle børn, voksne, ældre

og chimpanser har brug for mere D vitamin.

29 Værn om synet. Vi skal passe på vores øjne – det er

Øjenforeningen Værn Om Synet med til.

30 Sygdom som tvunderholdning – danskerne elsker

det. Hvis man er interesseret i sundhed og sygdom,

så er der rig mulighed for at få tilfredsstillet sit

behov hver uge.

32 Hunde får også grå stær – og bliver opereret ligesom

mennesker. Interview med specialdyrlæge i øjensygdomme

Claus Bundgaard Nielsen fra Århus Dyrehospital.

34 Nyt fra forskningens verden.

4

8 20

26 30

RASK Magasinet distribueres til:Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitaler, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger, lægehuse samt Folketingets medlemmer.

Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrø[email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernø[email protected]

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøJens Kr. Gøtrik

Fotograf: Anders Beldring

Forsidefoto: Jesper Stormly Hansen, PolFoto

Layout og Tryk:Rosendahls Bogtrykkeri

IT leverandør:www.it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20 [email protected]@[email protected]

ISSN Danmark:1902-5092

Oplag:25.000

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmark

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Frede HeilbergPensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Indhold

Redaktionsudvalg

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Det starter godt. Først gør Rumba Jensen opmærksom på, at der er gæster. Hendes mor, Cirkus Christensen, sover derimod og kommer ikke til døren. Det gør til gengæld Pernille Højmark. Smilende og pragtfuldt krudtet op tager hun imod i lejligheden i det lille gule baghus. Man mærker ikke antydningsvist, at hun netop er kommet tilbage fra en flere måneder lang landsdækkende turné med Nicoline Werdelin forestillingen ’Natmandens Dat-ter’.

Først skal Rumba Jensen kløs på mavenEfter frøken Rumba har kastet sig på gulvet og er blevet kløet på maven, sådan som alle søde hunde gerne vil have det, bliver det muligt at koncentrere sig om årsagen til besøget, nemlig et interview med Pernille Højmark. Det første spørgsmål, som presser sig på, er helt indlysende. Hvordan bærer

Pernille Højmark sig ad med at nå det hele, uden at falde besvimet om af stress.

Jeg vil gerne sidde i chefstolen i mit eget liv”Det har jeg ikke rigtigt tænkt over,” svarer Pernille Højmark. ”Men måske handler det om, at jeg tager tingene i bidder. Jeg har ganske vist haft et helt år, hvor jeg har haft meget travlt. Det har været det jeg kaldet et indtjeningsår. Det har været en lang rejse for mig, siden jeg for nogle år siden blev skilt. Jeg har skudt med spredehagl og har kastet mig ud i hvad som helst. Det er jo et sindssygt usikkert erhverv, jeg har. Så jeg har lavet alt muligt, optrådt med ’Sweethearts’, spillet teater, holdt foredrag og meget andet. Jeg har villet se, hvilken vej vinden blæser og tager så bestik af situationen derefter. Jeg vil gerne sidde i chefstolen

i mit eget liv. Og det går indtil videre meget godt.”

Har altid været god til at holde lange ferier”I dag (to dage før påske, red.) starter et afslapningsår. Det er nok kendetegnende for mit liv, at det bevæger sig i ryk. Fuld knald på en periode og så afslapning. Jeg har altid været god til at holde lange ferier. Det er godt for sjæl og krop. Jeg har prio-riteret at holde fri. Selv om det selvfølgelig kan være svært at planlægge fuldstændigt. Det er svært at være freelancer. Mange gange falder jobbene bang-bang-bang oven i hinanden. Og jeg har da været stresset det sidste år. Til gengæld har jeg et godt sovehjerte. Søvn er guld. Jeg bliver simpelt hen sort indeni uden søvn. Jeg kan sove over alt. Det lærte jeg faktisk under indspilningen af ’Superdame’ helt tilbage

Livet skal være en fest

skuespilleren Pernille Højmark er kendt i ubegribeligt mange sammenhænge. Hun medvirker i forestillinger på teatret, på tv og i film, men hun er også den meget iøjnefaldende forsanger i festorkestret ’sweethearts’. Hvor alle andre ville være ved at bukke sammen af stress, så bliver hun ved med at have sprudlende energi og nysgerrighed i behold samt lyst til at give sig selv nye udfordringer. Hvis nogen er en begavet ’super-dame’, så er det hende. Hold fast, mens du læser.

af Charlotte Søllner Hernø

[email protected]

4

i 1991. Jeg spillede teater om aftenen og lavede indspilninger om dagen. Så får man lært at sove, når man kan. Og det har jeg kunnet lige siden,” forklarer Pernille Højmark, mens hun fisker en cigaret op fra pakken med light cigaretter.

I dag er starten på et nyt liv”Men jeg skal holde op med at ryge. Efter påske skal jeg have lagt cigaretterne på hylden. Jeg vil passe på mig selv. I det her år, som skal være et afslapningsår, har jeg besluttet mig for at gøre noget godt for mig selv. Jeg skal til at lære at få mere tid til mig selv i hverdagen. Jeg har faktisk også overvejet at få en coach. I dag er starten på et nyt liv. Når man bliver 40, begynder de store sygdomsårtier. Så skal man til at rydde op i gamle skader. I gamle vaner. Det er blandt andet derfor. Jeg holder op med at ryge,” lyder det med ægte overbevis-ning.

Jo mere bramfri man er, jo mere følsom er man også”Livet skal være en fest. Det har jeg altid prøvet at leve efter. På mange måder. Men som alle andre skuespillere har jeg oplevet perioder med arbejdsløshed. Efter jeg medvirkede i en forestilling på Gladsaxe Teater i 1983, der hed ’Plys og Plastic’, hvor jeg bare syntes, at det hele kørte, så skete der pludseligt ingenting i fire måneder. Telefonen ringede overhovedet, bare ikke. Selv om nogle ting er gået nemt for mig, så har jeg selv taget ansvar for andre ting. Jeg virker sikkert umådeligt bramfri, men jeg vil sige, at jo mere bramfri man er, jo mere følsom er man også. Måske er det en forsvarsmekanisme.”

Skal lære spansk og skal med ’Sweethearts’ til Cuba”Jeg skal til at lære spansk nu. Fordi jeg skal til Cuba. Eller rettere så skal jeg og ’Sweethearts’ til Cuba i juni. Vi er inviteret af en cubaner, som er helt vild med os. Vi skal faktisk spille for 3.000 cubanere på en festival. Vi skal selvfølgelig også opleve Cuba og så er det jo en god ting at kunne spansk. Jeg vil i øvrigt gerne indspille en plade på Cuba med cubanske musikere – når jeg nu alligevel er der. Cubansk musik er så fedt, dunkende og sexet.”

Sammen med Bamse, Jimmy Colding, Anders Blichfeldt og Elvis’ TCB Band”Selv om jeg siger, at jeg skal have et af-slapningsår, så bliver det måske mere et år i musikkens tegn. Der bliver en del småjobs, som det ser ud nu. Eller småjobs. Øh. Jeg

skal blandt andet synge i Brøndby Hallen sammen med Bamse Flemming Jørgensen, Jimmy Colding fra Zididada og Anders Bli-chfeldt fra Big Fat Snake samt ikke mindst TCB Band, som er Elvis’ originale band. Vi har fire jobs med den besætning. Det bliver helt vildt at skulle synge sammen med sådan nogle ’rigtige’ sangere,” siger Per-nille Højmark helt ydmygt. Selv om hun er skuespiller, har hun ikke noget at skamme sig over som sanger. Hun har faktisk 20 års jubilæum med ’Sweethearts’ i år. Så hun må siges at have udstået sin læretid som sanger. Og for resten er der planlagt en soloplade – også i år.

Vil gerne lave dokumentarfilm”Jeg synes måske, at jeg står ved en milepæl nu. Jeg kom allerede på skuespil-lerskolen som 19-årig. Nu har jeg imidlertid lyst til at prøve noget nyt. Jeg har lyst til at ændre retning. Verden er rykket så tæt på og virkeligheden er mere interessant end fiktionen. Jeg vil prøve noget andet. Jeg vil gerne lave dokumentarfilm. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og deltage i

hylekoret blandt de mange på min alder, der nu næsten kun kan tale om pension, opsparing og sikkerhed. Jeg kommer aldrig til at blive pensioneret. Jeg bliver ved med at ville udfordre mig selv. Kommer der et eller andet, en mulighed, ja, så sker der måske noget.” Pernille Højmark bliver helt optændt, øjnene lyser af engagement og hun langer en bredside ud, for som hun si-ger, så er det latterligt at vi har et velfærds-samfund, hvor folk alligevel er bange for at blive forladt, alene eller fattige.

Skat er ikke penge ud ad vinduet – går f.eks. til et godt sundhedsvæsen”Der er gode grunde til at betale skat. Hov. Hov. Vi får noget for pengene. Et godt sundhedsvæsen for eksempel. Skat er ikke penge ud ad vinduet. Alle tænker på, hvordan man kan komme til at betale mindre i skat. Men hov, hov, hov. Det er altså et sidespor. Der er simpelthen en be-vidsthed, der skal ændres. Folk har mistet tilliden til sygehusene. Og folk har købt den der med, at vi alle er vores egen lyk-kes smed. Det går jo ikke. Det er latterligt.

Pernille Højmark i forestillingen ’Natmandens Datter’, som hun netop har været på turné med. Foto: Brita Fogsgaard, Folketeatret

Pernille Højmark blev decideret folkeeje, da hun i 1997 spillede vognmanden Lotte i DR’s seermagnet, dramaserien ’Taxa’. Foto: Ulla Voigt, DR.Pernille Højmark kan være såvel diva som hardcore

arbejder og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. I DR’s ’Krøniken’ spillede hun Karen, som var både asfaltrå og snusfornuftig. Foto: Mike Kollöffel, DR.

Pernille Højmark og hendes band deltog i 2005 i Dansk Melodi Grand Prix som blev sendt på

Danmarks Radio. Sweethearts består af Pernille Højmark, Bo Bistrup, Kim Kidholm, Peter Michael og Holger Kølle. De sang ’I Must be Crazy’. Foto:

Bjarne Bergius Hermansen, DR.

5

Vi har jo råd til et godt velfærdssamfund. Alligevel ser det ud som om folk kun er interesserede i at score kassen og tænke på sig selv. Man må genrejse nogle vigtige debatter. Der mangler en fælles fornem-melse og troen på et fælles samfund. At være en taber er blevet et skældsord. Men mange af dem, der sælger ’Hus Forbi’, er helt overskudsagtige. Leonard Cohen synger meget smukt om ’Beautiful Losers’. Jeg kunne godt tænke mig en værdidis-kussion. Jeg vil gerne have et samfund,

hvor ham, der ligger på gaden, også har muligheder.”

Sygeplejerskerne bliver presset så hårdt, at de ikke orker mere”Hvad er væsentligt? Det oplever folk, når de bliver syge. Livet i sig selv har værdi. Ens nærmeste betyder noget. Alle de ting, der betyder noget, det finder man ud af, hvad er, når man er syg. Solidaritet er pissegodt, hvis det er til stede. Mange af mine venner er bange for at blive gamle, for at blive syge. Det vi har brug for, hvis og når det sker, det er jo, at der er hænder, der tager sig af os, at der er varme. Det kan ikke passe, at sygeplejerskerne bliver presset så hårdt, at de ikke orker mere. Det er en interessant tid, vi lever i.”

Jeg tror på det gode i mennesket”Jeg tror på menneskeheden, selv om vores miljø er ved at brænde sammen. Jeg mener, det er vigtigt, at alle lande arbejder sammen. Henry Miller sagde ’Hvorfor lede efter paradis. Det er jo her’. Det havde han ret i. Jeg tror på det gode i mennesket. Selv om det kan være svært.”

Et underligt bonderøvsland, vi lever i”Danskerne har en tendens til at være så højrøvede. Det er et underligt bonderøv-sland vi lever i. Nogle af verdens bedste læger findes for eksempel i Indien. Vi halter bagud. Alligevel har vi en mistro over for andre mennesker og andre steder. Mange irakiske ingeniører i Danmark kører taxa, selv om vi mangler ingeniører. 25% af inderne har højere uddannelser, mens det

tilsvarende tal i Danmark er 15%. Det er et paradoks, at vi synes, at vi er så gode.”

Sikke et samfund vi er ved at få”Der er sket et skred. Det er blevet mere legalt at være pisseligeglad. Krigen i Irak er folk ligeglade med. Og vores statsmi-nisters glæde ved stå ved siden af Bush – det koster ham ikke noget. Vi bryster os af at være tolerante. Men kun i Indien har jeg set templer, moskeer og kirker ligge side om side. Her kan folk finde ud af at leve ved siden af hinanden. Vi er så lidt prøvede. Grundlæggende må jeg undre mig over, at det er blevet legalt at enhver er sin egen lykkes smed. Sikke et samfund vi er ved at få. Det ligner mere og mere det Simon Spies sagde, nemlig at det er bedre at være rig og rask end syg og fattig.”

En lakmusprøve at være i 40’erneEngagementet er ikke til at tage fejl af. Pernille Højmark funderer lidt, inden hun opsummerer: ”Jeg er drevet af, at jeg al-drig synes, at jeg gør nok. Det er en positiv drivkraft, synes jeg. Jeg er meget opmærk-som på ikke at blive bitter. Det sker for så mange i 40’erne, hvor man kommer på en prøve. En lakmusprøve. Det er her, man skal tage ansvaret for sit liv på sig. Og ud-fordre sig selv. Det er det, jeg selv gør. Fra nu af skal mit liv være sjovt. Det skal være engageret. Det skal give mening. Jo mere du giver, jo mere får du selv tilbage. Det er den gode, gamle karmalov. Jeg bestræber mig på at være et overskudsmenneske. Så svært er det heller ikke.”

Med en IHI Hospitalsforsikring

er du sikret kvalificeret hjælp

24 timer i døgnet

Torben Stæhr JohansenSpeciallæge i kirurgi og cheflæge hos IHI www.ihi.com • Tlf.: 33 15 30 99

Pernille Højmark er den karismatiske og charmerende forsangerinde i ’Sweethearts’. Her fra deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix 2005. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

6

Dedicated to Stoma Care

Livet med stomiDansac er glad for at kunne præsentere en ny udgivelse i rækken af vores informationsmate-riale. Den nye bog, Livet med stomi, handler om personlige oplevelser og erfaringer, når livet leves med en stomi.

Livet med stomi er skrevet til dig, der skal have eller måske allerede har en stomi, og til dine pårørende. I bogen bliver du introduceret til Sif, Phillip, Marianne, Niels, Jamie og hans mor Sarah. Læs de personlige og meget ærlige fortællinger fra deres liv med stomi. De fokuserer hver især på netop det, som har været vigtigst for dem i deres proces for at acceptere at skulle leve med en stomi.

Bogen kan rekvireres ved at kontakte vores kundeservice på telefon 48 46 50 36 eller ved at sende en e-mail til [email protected]. Derudover er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside, www.dansac.dk, eller kontakte os, hvis du har brug for gode råd eller gerne vil prøve nogle af vores produkter.

E12-100-100 © 2008 Dansac A/S

Dansac_bogannonceA4_DK.indd 1 07/03/08 10:56:09

8

TEMA

Lige øjet

Synssansen har uhyre stor betydning. Den del af hjernen, som er relateret til synet, fylder hele 30% af hjernen, mens føle-sansen optager 8% og høresansen 3%. Forskere mener, at mere end 90% af vores informationer når frem til hjernen via synet. I forbindelse med pensionssager m.v. opfat-tes en blind person som 100% invalid. Vi skal altså passe på vores øjne og øjensyg-domme er ikke noget at spøge med. Det gør man afgjort heller ikke på Rigshospi-talets øjenklinik, som er landets ældste og største. Hertil henvises patienter, som har behov for større operationer eller komplice-rede undersøgelser, ligesom klinikken hver dag året rundt har et akutberedskab til at tage imod patienter, som har fået skadet et eller begge øjne.

Danmarksmestre i det specielle og det akutte”De sidste 3-4 år er der sket meget inden-for mit speciale,” forklarer Henrik Bom Olesen. ”Der er en kolossal teknologisk ud-vikling i gang, som er meget spændende. Vi bruger mikroskop i næsten alle sammen-hænge til undersøgelser og operationer. Men når en laser bygges sammen med et mikroskop, får vi helt nye muligheder og her er der sket store landvindinger. Det der er så spændende ved denne øjenklinik er,

at vi er Danmarksmestre i det specielle og i det akutte. Udover at være landets ældste og største afdeling, så er den også den største uddannelsesgivende afdeling. Det betyder, at næsten alle øjenlæger på et tidspunkt har været her på afdelingen. Vi har nu også mange spændende patienter,” tilføjer Henrik Bom Olesen med et glimt i øjet.

Akutte og ikke akutte patienter fra hele landetRigshospitalets øjenklinik modtager en række patienter, som kommer med en akut øjensygdom. Ud over øjensygdomme som nethindeløsning, svulster eller betændel-ser i øjenhulen m.m., så er der tale om patienter, der er kommet svært til skade ved fyrværkeri, trafik- eller andre ulykker. De hyppigste øjenskader er blødning i øjets indre og skade på hornhinden. Men der behandles også ikke akutte patienter, som for eksempel patienter med grøn og grå stær, skelen, diabetisk nethindesygdom og kræftsygdomme i øjet.

Skelen kan være invaliderendeRigshospitalet huser bl.a. en egentlig skeleklinik med speciale i de vanskeligste tilfælde. Det der ikke lykkes andre steder, lykkes her. ”Skelen kan være invaliderende.

I barnealderen, fordi synet på det skelende øje ikke bliver stimuleret, så øjet bliver ”do-vent”. I voksenalderen fordi den mindste skelen kan medføre dobbeltsyn” forklarer klinikchefen. I skeleklinikken udredes og opereres patienter, som ofte har gennem-gået adskillige operationer uden held. Se billeder.

Landsfunktion og specialister i for tidligt fødte børns syn”Vi har landsfunktion og er specialister i børns syn, hvis de bliver født meget for tid-ligt. Øjet er nemlig ikke færdigudviklet, når et lille barn bliver født for tidligt og et syns-handicap kan derfor begynde ved fødslen. Man fødes ikke seende. En forudsætning for udvikling af synssansen er, at synsnerve og synsorgan er i orden og at øjet får pas-sende stimulation. For de for tidligt fødte børn, kan der indtræde såkaldt kuvøse-blindhed, som i fagsprog kaldes ROP, en forkortelse for retinopathia præmaturitas. På dansk betyder det, at nethinden, som er den film inde i øjet, hvor synsindtrykket dannes og sendes videre til hjernen, kan blive forstyrret i sin udvikling, når et barn fødes for tidligt. Der kan dannes arvæv og det kan medføre, at nethinden går løs. Ubehandlet fører det med stor sandsyn-lighed til blindhed. De små børn skal altså

Øjet er et lillebitte organ, som anatomisk er bygget simpelt op, indtil man ser på det i mikroskop. Så bliver det kompliceret. Øjensygdomme er så stort et speciale, at der rent faktisk findes 20 subspecialer. På Rigshospitalets øjenklinik behandles de vanskeligste og mest komplicerede tilfælde. Klinikchef Henrik Bom Olesen fortæller, at det der ikke lykkes andre steder, lykkes på Rigshospitalet. Henrik Bom Olesen er overlæge og

klinikchef på Rigshospitalets øjenklinik.

Kun en svag kant og to små tråde øverst oppe afslører, at øjet har fået transplanteret en hornhindebagside en måned tidligere.

Et øje, som har fået transplanteret 2/3 af hornhindens yderside, en såkaldt lamellær transplantation. De små sting hele vejen rundt viser, hvor den nye hornhinde er syet fast.

af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

9

bedøves og behandles. For tiden er der to læger på Rigshospitalet og en på Glostrup, der kan varetage behandlingen.”

Lang erfaring med behandling af øjenskader”Vi er meget langt fremme med traumebe-handling, dvs. skader i selve øjet, øjenhulen og tårekanalerne. Ved en ulykke kan der for eksempel ske skader på tårekanalen. Det kan betyde, at øjet hele tiden løber i vand eller at det forbliver tørt. Det første er meget generende, det andet er di-rekte skadeligt for øjet. Øjets overflade er meget vigtigere, end man forestiller sig. Hvis tårekanalen er læderet, kan vi enten rekonstruere den eller lave et alternativt afløb, således at øjet forbliver fugtigt eller at patienten undgår at have et øje, der hele tiden løber i vand.”

Slag på øjet eller hul på øjet”Vi opdeler skader i to kategorier, nemlig slag på øjet og skader, hvor der går hul på øjet. Øjet kan faktisk revne, hvis det mod-tager et slag. Visse steder er øjet nemlig svagt. Særligt hvis det tidligere har været opereret, som for eksempel ved operation for grå stær. Der kan ske fatale skader på hornhinden. Der kan være tale om stik eller skærende læsioner. Glas, metal, flyvende jernspåner, søm, ståltråd m.v. Skaderne sker typisk på byggepladser eller i hjemmet. Selv om en skade på hornhindens yderside er helet op, så kan der efterfølgende være dannet arvæv, som gør hornhinden uklar og dermed nedsætter synet. Tidligere skulle hele hornhinden udskiftes, dvs. man skulle have transplanteret en ny horn-hinde,” forklarer Henrik Bom Olesen med stigende begejstring, mens han viser fotos

af øjne, der har fået nye hornhinder, øjne der har fået trukket iris på plads eller øjne som på grund af sygdom har fået ødelagt hornhinden.

Ikke øje for andet end øjne, selv med røg og brand uden for vinduerneØjenkirurgi er dybt fascinerende og alene før- og efter fotos kan i sig selv få en til at glemme tid og sted. Det var rent faktisk også, hvad der skete under interviewet på Rigshospitalets Øjenklinik på 6. sal. Henrik Bom Olesens kontor har forrygende udsigt over Østerbro, og hvis ikke det havde været så urimeligt spændende at høre klinikche-fen fortælle, så havde vi sandsynligvis set, at et solcenter var blevet afbrændt med

stor røgudvikling til følge. Det havde vi blot ikke øje for.

Ny skånsom type hornhindetransplantationI efteråret 2006 indførte Rigshospitalets øjenklinik en ny og skånsom type hornhin-detransplantation, kaldet lamellær trans-plantation. Teknikken kan anvendes både til hornhindens forside og dens bagside. Ved en ALK (Anterior Lamellær Keratopla-stik) kan man i stedet for at udskifte hele hornhinden nøjes med at udskifte ca. 2/3 af hornhindens yderside, der hvor der er en (velafgrænset) uklarhed eller egentlig sygdom. Det er således ikke nødvendigt at lave hul på øjet. Operationen er derfor

Øjets hornhinde danner den yderste begrænsning af øjet og er øjets kraftigst brydende linse. Hornhindens krumning er sammen med øjets linse med til at samle billedet på nethinden, så vi ser skarpt. Langt den største del af lysbrydningen finder sted i hornhinden. Det betyder, at selv små ændringer i hornhindens form medfører en kraftig forringelse af synet.

Hornhinden (på latin cornea) er meget stærk. Den er mindre end 1 mm tyk og 12-13 mm i diameter. Hornhindens gen-nemsigtighed er forudsætningen for et normalt syn. Hornhinden er altså af afgørende betydning for synet og enhver skade eller betændelsestilstand skal tages yderst alvorlig.

en række sygdomme, tilstande og skader kan medføre uklarheder i hornhinden og dermed også en synsnedsættelse. i fremskredne tilfælde af hornhindeuklar-

hed kan en hornhinde transplantation være eneste måde at genvinde synet på. Hornhinden indeholder ingen blodkar, men mange nervetråde. Hornhindens over-flade er overordentlig følsom og irritation af denne kan give meget stærke smerter. Kontaktlinsebrug nedsætter i øvrigt horn-hindens følsomhed.

Fakta omhornhinden:

Ved hjælp af et helt særligt apparat kan hornhinden måles og scannes. Her ses det, at det inderste lag af hornhinden er transplanteret.

En voksen mand skeler voldsomt på begge øjne. Samme mand efter operation for skelen.

TEMA

Fakta omklinikken:

Fakta Rigshospitalets øjenklinik modtager patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland efter henvisning fra andre øjenafdelinger og privatpraktiserende øjenlæger. Klinik-ken udfører ca. 5.800 operationer og har mere end 29.000 ambulante besøg om året. Størstedelen af alle behandlinger

inden for øjensygdomme klares i dag i ambulant regi, dvs. at patienterne ikke skal indlægges, men kommer til behandling i ambulatoriet. Klinikken har otte senge til indlagte voksne patienter og to senge til børn. Der er knap 100 ansatte, heraf 27 læger.

”Så galt kan det gå, når man skal fyre et batteri af romerlys af. Det kan eksplodere i hovedet på dig. Her blev øjenlågene svært læderede af fyrværkerikrudtet, men heldigvis klarede øjet sig uden svære skader. Operationen tog 2 timer med at sy læsionerne sammen,” forklarer klinik Henrik Bom Olesen.

TEMA

meget mere skånsom og medfører markant hurtigere heling.

To patienter kan få glæde af én donorhornhindeMed en præcisionshøvl – en mikrokeratom – kan en hornhinde, som kun er ½ mm tyk flækkes i to skiver. De to stykker væv kan så anvendes til hver sit formål. Skæringen kan også foretages med en såkaldt femto-sekund-laser – et apparat til 3 mio. kr., der står meget højt på klinikchefens ønskesed-del! Laseren giver uanede muligheder for udvikling af de nuværende operationstek-nikker.

Bagsiden af hornhinden kan også udskiftes”I efteråret 2006 indførte vi også en ny teknik til at ’forny’ ’bagsiden’ af hornhin-den. Den type hornhindetransplantation kaldes DSAEK (Decement’s Stripping Auto-mated Endothelial Keratoplasty),” fortæller klinikchefen begejstret. Operationen er revolutionerende ved, at man i stedet for at skifte hele hornhinden nøjes med at skifte det lag af hornhinden, der er sygt. Som ved ALK er det mere skånsomt for øjet, og tek-nikken medfører markant hurtigere heling end den klassiske operation. Det inderste lag af hornhinden kaldes endothelet og det består af sekskantede celler, der skal sikre hornhindens vandindhold og dermed

klarhed. Disse kan i modsætning til andre celler ikke dele sig og danne flere celler, hvis der på grund af sygdom eller af anden årsag mistes nogle. Endothelet skal altså i visse tilfælde udskiftes, for at man ikke skal blive blind.

Suger sig fast som en sugemalle og skal ikke sys fastDenne type operation sker i fire trin. Først skæres hornhindetransplantatet til i en tykkelse på 0,2 mm og en diameter på 8-9 mm. Gennem et lille snit (5 mm) i sene-hinden (det hvide i øjet) fjernes det syge væv. Under proceduren holdes tryk på øjet med vand, idet øjet ellers ville kunne falde sammen. Nu kan det nye stykke hornhinde i foldet tilstand føres ind gennem det lille snit. Det foldes ud igen ved hjælp af vand og luft. Til sidst efterlades der en luft-boble, som presser transplantatet op mod patientens egen hornhinde. Transplantatet suger sig fast som en sugemalle og skal ikke sys fast. Efter fire til seks uger kan man forvente en betydelig forbedring af synet.

”Vi er i færd med at opgøre resultaterne af de første operationer, og det ser lovende ud. Vi har til dato lavet knapt 50 af dem. Noget af det mest spændende er risikoen for afstødning af donorvævet, som synes at være mindre ved denne teknik,” forklarer Henrik Bom Olesen. ”Øjet kan i visse til-

fælde danne antistoffer mod det fremmede væv, som så bliver uklart og holder op med at fungere. Så kan vi heldigvis ret ubesvæ-ret gentage operationen.”

Hvor kommer hornhinderne fra?At få transplanteret en hornhinde kan betyde, at man ikke mister synet og bliver blind. Men hornhinder skal komme et sted fra. De bliver leveret af banken, som dog ikke ligger inde med store reserver. Banken der er tale om, er Den Danske Hornhin-debank, som ligger i Århus. Banken sikrer, at donorhornhinden er klar, at cellerne er levende og at donor ikke havde smitsom-me sygdomme. Indtil for få år siden kunne hornhindebanken altid forsyne danske patienter med hornhinder, idet vævet kan opbevares gennem længere tid i et specielt væksmedie. På landsplan er der behov for højst 300 hornhinder om året til transplan-tation. Imidlertid er det i dag sådan, at der er mangel på hornhinder, fordi efterhånden få danskere er registreret i Donorregistret som vævsdonorer. Men man kan faktisk godt tilmelde sig som organdonor, hvor man kun giver tilladelse til, at hornhinderne kan anvendes til transplantation efter ens død. Det kaldes begrænset tilladelse. Horn-hinder bliver i øvrigt ikke for gamle, dvs. de kan også bruges, selv om man er langt oppe i årene.

10

Et erhvervet synshandicap kan skyldes sygdom, en skade, en ulykke eller det kan skyldes alder. Men selv når der er tale om et alvorligt synshandicap, så er der noget at hente på Center for Syn og Kommuni-kation. Her tilbydes en gedigen blanding af udredning, rådgivning og særligt tilrette-lagt undervisningstilbud. ”Det handler om at vide, at der er noget at gøre. Det er alfa og omega, at man tager folk alvorligt. Det er vigtigt at man har et sted, hvor man kan henvende sig,” fortæller forstander Kristian Mainz.

Alle har ret til kvit og frit at få lavet en udredningAlle, der oplever at have alvorlige synsvan-skeligheder kan frit henvende sig for at få lavet en udredning. Det har vi alle ret til. Den enkelte kommune tager først stilling til, hvad den kan gå med til, når der fra Center for Syn og Kommunikation kom-mer en redegørelse, hvor de synsfaglige problematikker beskrives. Problematikker, der kan betyde, at den synshandicappede skal tilbydes hjælpemidler i hjemmet som

f.eks. optiske hjælpemidler, IT-hjælpemidler m.v. Samarbejdet mellem Center for Syn og Kommunikation og kommunerne fungerer godt, fastslår Kristian Mainz.

Vi interesserer os for det funktionelle syn og vi finder en løsning sammen”Vi finder en løsning sammen”, forklarer Kristian Mainz. ”Det der er vigtigt, at er at vi lytter til, hvad den pågældende har af proble-mer, hvad det er for en situation man befinder sig i. For nogle er det vigtigste at kunne læse. For andre er det vigtigst at opretholde sociale kontakter. Vi ser hver eneste, som kontakter os, som et enkeltstående individ. Vi indhenter information fra øjenlægen, så vi ved hvilken sygdom, der i givet fald er tale om og hvilken behandling der er givet. Vi interesserer os for det funktionelle syn, for hvad der er tilbage af synet. Optikeren vurderer efterfølgende, om andre optiske hjælpemidler kan hjælpe eller om der skal en synskonsulent på.”

Lokale synskonsulenter i alle distrikterPå Center for Syn og Kommunikation har synskonsulenterne hvert sit distrikt, da det

er vigtigt med lokalkendskab. ” Synskonsu-lenten kommer på hjemmebesøg, da der er vigtigt at hjælpemidler eller kompenseren-de teknikker tilpasses borgerens dagligdag. Det vurderes også om borgeren vil have udbytte af målrettet kursus. Synskonsu-lenten interesserer sig også for, hvordan man med synshandicap eksempelvist klarer hygiejne, madlavning og andre daglige ruti-ner i hjemmet.”

Der er stadigvæk en mulighed”Når synskonsulenten er færdig, bliver der udfærdiget en udredning som sammen med øjenlægens og optikerens under-søgelser bliver sammenfattet i en samlet redegørelse. Synskonsulenten kender også i hvert enkelt tilfælde den pågældende kommune og kan gå i dialog med denne, hvis det er nødvendigt,” forklarer Kristian Mainz afsluttende og tilføjer ”Det overord-nede budskab er, at når den øjenlægelige behandling er overstået, så er der stadig-væk mulighed for hjælp i forhold til den svære situation man er havnet i, når man får et alvorligt synshandicap.”

TEMA

Syn for sagnnår den øjenlægelige behandling er overstået og man må se i øjnene, at man er og forbliver synshandicappet, så er der stadigvæk en mulighed for at få hjælp. Center for syn og Kommunikation i Region Hovedstaden er stedet, hvor børn, unge og voksne kan få hjælp til at løse nogle af deres problemer i forbindelse med synshandicap. alle kan frit bede om at få lavet en udredning.

Det er vigtigt at afprøve og forbedre kontrastsynet, da det er af betydning for læsning, men også for at kunne færdes sikkert i forhold til kantsten, trapper m.v.

11


12

Godt for digHvis du synes det er lidt svært at tænke i sunde kostvaner, kan tre små lækre bøger give dig in-spiration, idéer og tips til at få mere energi via sund kost, frugt, grønt, smoothies og friskpres-set juice. Du får et bedre velvære og mere energi, hvis du får vitaminer, mineraler og antioxi-danter via kosten og du kan oven i købet styrke dit immunforsvar.

STYRK DIT IMMUNFORSVAR

100 opskrifter til at holde dig sund og rask

Charlotte Haigh

MERE ENERGI MED URTER

Effektive råd mod 100 almindelige smålidelser

Anne McIntyre

FRISKPRESSEDE JUICER OG SMOOTHIES

100 opskrifter på vitamin- og mineralrige energidrikke

Sarah Owen

Borgens Forlag har udgivet tre små bøger, der er meget lette at gå til og som hver især er overskueligt og decideret lækkert sat op, så munden straks løber i vand og man bliver inspireret til at gå i køk-kenet. Bøgerne koster en hund pr. styk.

’Mere Energi med Urter’ giver effektive råd mod almindelige smålidelser. Bogen indeholder en tydelig gennemgang af hver enkelt urts gavnlige virkninger og hvad de kan gøre for dit helbred. ’Styrk dit immunforsvar’ opregner de 100 mest effektive, immun-styrkende fødevarer og giver samtidigt oplysning om, hvordan de gavner. I tilknytning til hver enkelt fødevare er der en lækker og enkel opskrift, som gør det lettere at anvende eksempelvis trane-bær, blåbær eller noget så almindeligt som rabarber, der netop nu springer op af jorden.

Krudt til hjernen og immunforsvaret’Friskpressede Juicer og Smoothies’ er seriens sidst udkomne bog, som lige er kommet i handlen. Bogen er inddelt i emner, så man kan vælge, hvad man vil opnå eller har behov for i en ruf. En henrivende lysegrøn smoothie er lavet af æble, agurk og peber-mynteblade. Den drik giver krudt til hjernen og humøret og hvem

har ikke indimellem brug for det? En knaldorange smoothie, som styrker immunforsvaret og er god mod infektioner, er lavet på bladselleri, gulerod og citron. Der er tilstræk-keligt mange opskrifter til, at man kan vælge for eksempel en opstrammer ud fra årsti-dens frugt og grønt og ikke nødvendigvis kun blandt dyre og eksotiske varer. Et vigtigt værktøj i køkkenet er dog en saftpresser og en blender. Men når man først har høstet ved hjælp af disse praktiske maskiner, så er man hooked. Ned i maskinen med frugt og grønt og det hele er klar til indtagelse med det samme. Tænk, at det kan være så let.

Et eksempel fra Friskpressede Juicer og Smoothies – lækkert, ikke sandt?


Vaccination mod livmoderhalskræft - bliver gratis for nogle, men ikke for alle

Fakta om vaccinationen:Vaccinen virker ved, at kroppen danner antistoffer mod HPV-vi-rus, som overføres via sex. Vaccinationen er beregnet til piger og kvinder i alderen 9-26 år. imidlertid kan drenge også vaccineres, hvilket udmærket kan være en god idé, da vaccinen ligeledes virker mod analkræft, peniskræft og kræft i mund og hals. Det er endnu usikkert, i hvor mange år beskyttelsen varer efter en fuld vaccination.Bivirkninger kan være temperaturstigning og reaktioner på ind-stiksstedet.

Hvert år får over 400 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft. Omkring 100 af disse dør af sygdommen. Hvert år behandles endvidere ca. 5.000 danske kvinder for forstadier til livmoderhalskræft. Hertil kommer de mange, der bliver behandlet for kønsvorter. Det koster samfundet mange penge. imidlertid kan en ny vaccine, som er tilgængelig nu, forebygge livmoderhalskræft. Hvis alt går vel, vil alle 12- til 15-årige kunne blive vaccineret hos deres læge fra den 1. september. Piger, der er ældre, vil ikke få tilbudt vaccinationen gratis. De eller deres forældre skal selv betale.

Gardasil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papilloma Virus, HPV, som er årsag til 100% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og som overføres via sex. Vaccinen er godkendt til at forebygge celleforandringer i livmo-derhalsen og ydre kvindelige kønsorganer, livmoderhalskræft og udvendige kønsvorter, som er forårsaget af HPV type 6, 11, 16 og 18. Vaccinationen er beregnet til kvinder i alderen fra 9–26 år. Vaccinen modvirker som nævnt livmoderhalskræft og kønsvorter, men også en række sjældnere kræftsygdomme som analkræft, peniskræft og kræft i mund og hals. Der registreres i Danmark ca. 450 årlige tilfælde af livmoderhalskræft. Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres derimod ikke som kræft.

Køb vaccinen på apoteketHvis man ønsker at få sig selv eller sin datter beskyttet, kan man bede sin læge om en recept, selv købe vaccinen på apoteket og så gå tilbage til sin læge for at blive vaccineret. Vaccinen koster 1.141 kr. pr. dosis. For at være beskyttet skal man vaccineres i alt tre gange inden for et år. Normalt gives vaccinationerne inden for et halvt år.

Køb vaccinen, tag den med til lægen og få tilskudHvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark, hvilket omkring 2 mio. mennesker efterhånden er, gives der dog tilskud til både vaccine og til selve vaccinationen. Hvis man er gruppe 5 medlem, gives der et tilskud på 104 kr. pr. vaccination og 25% i tilskud til selve vaccinen. Det betyder et samlet tilskud på 1.168 kr. eller hen ved en tredjedel af udgiften. Hvis man er gruppe 1 eller gruppe 2 medlem ser regnestykket anderledes ud. Her vil tilskuddet være 125 kr. pr. vaccination og 50% i tilskud til vaccinen. Altså et samlet tilskud på 2.086 kr. Det er vigtigt, at man selv køber vaccinen på apoteket og tager den med op til sin læge. Ellers bliver tilskuddet ikke beregnet på samme måde hos Danmark. Forklaringen er, at man skal have en kvittering for den såkaldte elektroniske indrapportering via apoteket. Ellers gælder det altså ikke.

Få tilskud fra første dagDet koster 295 kr. i kvartalet at være medlem af Danmark i gruppe 5. Man kan få tilskud til vaccinationen fra den første dag, man er indmeldt. Læs evt. mere på www.sygeforsikring.dk og om Gardasil på www.vaccinemodkraeft.dk

næsten alle andre lande har kunnet finde ud af det for længe siden. senest er den nordlige del af rigsfællesskabet, nemlig grønland, kommet til. Kun i den sydlige del af riget har Folketingets partier været fodslæbende. Først nu er man ble-vet enige om at vedtage gratis gar-dasil-vaccination af unge piger mod livmoderhalskræft gældende fra efteråret. Vil man sikre sin datter – eller sig selv - kan det dog sagtens lade sig gøre. i visse tilfælde endog med pænt stort tilskud.

13

af Charlotte Søllner Hernø [email protected] Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Pilestræde RøntgenPilestræde 58 1112 København K

Tlf. 3374 3019 Fax 3374 3055

www.pilestræderøntgen.dkE-mail: [email protected]

• 60 speciallæger i radiologi

• Ingen ventetid på MR, mammografi , ultralyd og røntgen

• Centralt i København – 2 min’s gang fra Strøget

Albert Olsens Rejsefond uddeler hvert år 1,5 mio. kroner i tilskud til køb af rejser hos Handi-Tours. Der kan ydes økonomisk støtte til indivi-duelle eller grupper af handicappede, der har brug for personlige hjælpere for at komme på rejse. Midlerne i fondet stammer fra overskud-det af 65-Feries rejsebureaudrift, men 65-Ferie er ikke eksperter i rejser for handicappede. Det er HandiTours til gengæld. Det er også derfor, der kan søges om tilskud hos Handi-Tours ved bestilling af en rejse. Der kan ydes legater til det, der kaldes værdigt trængende pensionister og efterlønsmodtagere, kronisk syge, rekonvalescenter, fysisk og psykisk handicappede samt personer med særligt behov.

Alle destinationer er med garanti for tilgængelighedDet kan nemt gå hen at blive lidt af et mareridt at tage på ferie i kørestol. Adgangsforhold, fly, transport til hotellet, adgangs-

forhold til reception, restaurant og hotel-værelse. Hotelværelser med smalle døre, hvor en kørestol ikke kan komme igennem. Badekar i stedet for bruser. Lave senge man ikke kan komme ud af. Udflugtsbus-ser man ikke kan komme ind i osv. Det kan ikke undre, at mange handicappede ikke kommer på ferie i udlandet. Det er det, HandiTours har gjort noget ved. Alle de tilbudte ferieophold, og der er efterhånden

mange, er gennemprøvede med garanti for tilgængelighed, så rejsemålene er sikre, hvad enten man er kørestolsbruger eller ej.HandiTours har en forbilledlig god hjemme-side, hvor man kan finde information om alle de mange destinationer, bureauet tilbyder sikre rejser til, ligesom man kan finde svar på de fleste spørgsmål samt priser. Læs mere på www.handitours.dk eller ring for yderligere information på 70 22 72 52.

Ferie i hele verden- ikke noget problem, heller ikke som handicappetHanditours i Vanløse er et af få rejsebureauer, der arrangerer ferierejser for handicappede. Det er ikke noget problem at rejse til Rom, Barcelona, sydafrika eller på krydstogt, hvis man er kørestolsbruger eller er afhængig af en personlig hjælper. nu kan der oven i købet søges om tilskud til rejsen fra en fond.

Fakta:albert Olsen var en politimand med hjertet på rette sted. Da han i 1966 havde inviteret sin kone med på en flyrejse til Mallorca, konstaterede han, at der var mange tomme sæder. Da han kom hjem, kontaktede han pastor eilif Kroga-ger, stifter af tjæreborg Rejser, for at spørge, om ikke han kunne sælge de ubesatte pladser billigt til pensionister, så de også kunne komme på ferierejser. Det syntes præsten var en god idé. Betjenten og præsten stiftede derfor den selv-ejende institution ’Pensionistrejser’, som i 1973 blev udvidet til at indbefatte 65-Ferie.


går ferieønsket i retning af sydafrika, så er det naturligvis muligt – også med kørestol.

Ferie i hele verden- ikke noget problem, heller ikke som handicappet


Leddegigtportalen.dk er en ny hjemmeside for dig med leddegigt. Portalen samler viden og gode råd om leddegigt ét sted.

Du fi nder blandt andet information om hjælpemidler, sociale rettigheder, motion og øvelser, sex og samliv og meget mere. I brevkassen kan du stille spørgsmål til specialister, og i forummet kan du stille spørgsmål til og udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende.

Spørg specialisternei brevkassen

Prøv det nyudvikledemotionsprogram

annonce5_Rask.indd 1 28/03/08 14:21:53

Det kan være lidt spøjst at være til zone-terapeut første gang. Man tager sko og strømper af og lægger sig på en briks eller i en behandlerstol. Så ligger man der med blottede og blege fødder. Zoneterapeu-ten går blidt til værks, men lige pludseligt oplever man, at man er lidt øm et sted. Zoneterapeuten spørger måske, om man for eksempel har lidt problemer med sin mave og det bekræfter man så meget over-rasket, mens punktet under fodsålen bliver behandlet. Hvordan kan det ske?

Hvad er zoneterapi og hvorfor virker det?Forklaringen er ifølge zoneterapien, at vores fodsåler indeholder et fuldstændigt ’billede’ af vores krop og dens organer udtrykt ved reflekszoner. Ømhed i en re-flekszone henviser til et eller flere organer, som er dårligt fungerende. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle tryk-kombinationer kan zoneterapien påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette kroppens balance. Zonetera-pien nedsætter spændinger og stimulerer

blodomløbet samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømningerne, hvor-ved der bringes ny livskraft til organismen.

Mange læger anbefaler zoneterapiZoneterapeutuddannelsen er endnu ikke rigtigt anerkendt i Danmark for så vidt, at man ikke kan blive henvist til behandling på det offentliges regning. Mange læger anbefaler imidlertid deres patienter at få zoneterapi, fordi de anerkender behand-lingernes gode virkning. Der er endvidere på nuværende tidspunkt forhandlinger i gang med Sygeforsikringen Danmark, så medlemmer på sigt kan få tilskud til zoneterapi. Hermed står der også mellem linierne, at zoneterapi er en grundig, seriøs og længerevarende uddannelse.

Tolv zoneterapeutskoler i Danmark i landsdækkende skolesystemDanmarks største og eneste landsdæk-kende skolesystem for uddannelsestilbud indenfor zoneterapi konstituerer dels et samarbejde og dels et kvalitetsstempel for

de tolv zoneterapeutskoler, der er med i ordningen Zone Connection Denmark. Sko-lerne har et fagligt samarbejde, så eleverne sikres, at zoneterapiuddannelsen baseres på ensartet behandlingssystem og under-visningspensum. Flere af skolerne har valgt at udvide deres tilbud med andre uddan-nelser for alternativ behandling.

Zoneterapi – få det eller gi’ detZoneterapi er en komplementærbehandling, ligesom akupunktur eller kiropraktik er det. altså en behandlingsform, der ofte men ikke altid, kan supplere anden behandling, selv om behandlingerne også i sig selv uden særlig behandlingsgrund uomtvisteligt giver et bedre velvære. Flere og flere benytter sig af ekspertisen eller bliver selv uddannet som zoneterapeuter.


Hvad enten du gerne vil finde en zoneterapeut i nærheden af, hvor du bor eller du gerne vil vide mere om zoneterapeutuddannelsen, så kan du finde mere information på www.zcd.dk

16

Øjenhospitalet Danmark blev etableret i 1989 og er dermed landets ældste private behandlingssted for øjenkirurgi. Der foreta-ges fra 1.500 til 2.500 operationer om året af mere end 10 danske speciallæger, med hver deres subspeciale, således at patien-terne, alt efter hvad de fejler, kan blive be-handlet af en speciallæge med særlig viden om hver enkelts specifikke øjensygdom. Indtil sidste år havde øjenlægerne rigtig travlt på Øjenhospitalet Danmark. Men så skete der noget.

Har ikke opereret patienter på venteliste et halvt år”Af ideologiske grunde besluttede regio-nerne sidste år at nedsætte afregningspri-sen for operation for grå stær til 4.000 kr. pr. øje,” forklarer øjenlæge Klaus Bo Jensen indigneret. ”Vi havde noget fantastisk

godt, som var velfungerende og til gavn for alle patienter - for alle - til en god pris. Det var dødhamrende fornuftigt før, hvor vi fik 5.700 kr. pr. operation for grå stær. Nu hersker en stiv, planøkonomisk filosofi. Region Hovedstaden og Region Sjælland vil kun betale 4.000 kr., så siden den 12. oktober 2007 har vi ikke haft nogen aftale. Eller rettere sagt, så er der ikke nogen øjen-læger, vist kun med en enkelt undtagelse, der har kunnet tiltræde den nye prisaftale. Vi har derfor ikke opereret patienter, som står på venteliste til operation for grå stær i et halvt år.”

Stærkt bekymrende udviklingSelv om regeringen har garanteret, at patienter kan blive opereret for grå stær inden for 4 uger efter, at diagnosen er stillet, så er det nu et faktum, at Sundheds-

styrelsens ventelister for grå stær er hastigt stigende, således at de varierer fra 8 uger helt op til 77 uger. Og der er ikke noget, der tyder på, at ventelisten bliver kortere, idet en betydelig del af de ca. 40.000 grå stær operationer, der foretages årligt, udfø-res af klinikker uden for hospitalssektoren. Denne udvikling er stærkt bekymrende, si-ger sekretariatschef i øjenforeningen Værn Om Synet. Taberne er og bliver patienterne, som ofte er godt oppe i årene og som derfor ikke nødvendigvis har masser af tid eller tålmodighed til at vente på at kunne se ordentligt igen.

Vi kan ikke levere varen til den tilbudte pris”Selv om Bent Hansen har sagt, at det er skruen uden ende, så kan vi ikke levere varen til 4.000 kr.,” siger Klaus Bo Jensen.

TEMA

Øjenhospitalet Danmark er lan-dets største, private behandlings-sted for øjenkirurgi. Her opereres alt fra grå stær til sygdomme på nethinde og i glaslegeme, ligesom medicinske sygdomme som grøn stær undersøges og behandles. indehaveren, øjen-læge Klaus Bo Jensen, fortæller imidlertid, at man ikke har ope-reret offentlige patienter siden oktober sidste år.

grå stær, som også kaldes katarakt, er en uklarhed i øjets linse. Den hyppigste årsag til grå stær er i Danmark alder. Men grå stær ses også som led i andre sygdomme. De vigtigste er sukkersyge, andre alvorlige øjensygdomme som for eksempel regnbuehinde-betændelse, behandling med binyrebarkhormon gennem læn-gere tid eller alvorlige øjenskader. Der findes også en lang række sjældne årsager, ligesom grå stær kan være medfødt.

Let grå stær giver ingen symptomer, men mere udtalt grå stær giver sløret og nedsat syn og opfattelsen af farver bliver ændret. Ved udtalt grå stær kan andre se gennem pupillen, at linsen er grå.

i Danmark foretog man allerede i 1960’erne de første refraktions-kirurgiske operationer, dvs. operationer for grå stær og implanta-tion af en kunstlinse. Operationerne blev udført i privat regi. i offentligt regi blev det først almindeligt at implantere kunst-linser ved grå stær operationer i løbet af 1980’erne. antallet af henviste patienter til offentlig behandling er steget betydeligt gennem årene. Der foretages nu omkring 40.000 operationer for grå stær om året. Fra 2002 har ventelistegarantiordningen også omfattet disse operationer.

Krig på kniven- private øjenklinikker siger nej til at operere


Fakta:

Øjenlæge Klaus Bo Jensen, Øjenhospitalet Danmark, mener ikke, at man kan levere varen, dvs. operere grå stær-patienter for 4.000 kr. Foto: Joachim Rode.

TEMA

”Heller ikke sygehusene kan klare opgaven til den pris. Der foregår dog, så vidt jeg er oriente-ret, forhandlinger på nuværende tidspunkt og jeg forventer, der sker noget meget snart. Alt andet vil også være uansvarligt over for patien-terne. Jeg har for eksempel netop hørt om en mand på kun 63 år, der har mistet sit kørekort og erhverv, fordi han ikke kunne blive opereret for grå stær i tide. Den slags går jo ikke.”

”Når sygehusene siger, at de ikke kan ope-rere for grå stær for mindre end 7.443 kr., så kan det godt undre, at man fra regionerne side mener, at vi på de private klinikker kan operere for meget mindre. Vi skal jo rent faktisk betale moms af varekøb, men kan ikke få momsrefu-sion, da vores ydelser ikke er momsede,” mener Klaus Bo Jensen til afslutning.

Forelagt problematikken med de private øjenklinikker, som i et halvt år ikke har opereret patienter fra den offentlig venteliste for grå stær, svarer Bent Hansen kontant og veloplagt: ”Vi har set på, hvad de faktiske omkostninger er. Udspillet fra vores side var 4.000 kr. og et krav til kvaliteten af linser. Dette udspil har en række af medlemmerne fra sammenslutningen af privathospitaler tiltrådt. En række mindre privatklinikker valgte imidlertid at sige nej til udspillet. De har krævet 5.600 kr.”

Øjenlægerne har skovlet penge ind på privatklinikkerne”Mange af de private øjenklinikker har hidtil skovlet penge ind, så øjenlæger sagtens har kunnet hold en årsløn på over 2 mio. kr. Vi er i regionerne nødt til at vurdere, hvad den

rigtige pris er for at operere for grå stær. Det har vi gjort. Det skal så siges, at der for tiden pågår forhandlinger, som formentlig snart vil udmønte sig i en afklaring. Og hvis ikke, kan vi overveje at sende behandlingerne i udbud.”

Nok er nok – de private klinikker skal ikke bestemme prisen”Vi har været nødt til med en forslidt frase at sige, at nok er nok. Hvis vi går ud fra, at de private klinikker opererer med konkurrence, så kan det ikke være rigtigt, at de skal bestemme prisen. Så er der jo tale om et købermonopol eller et privatmonopol. Det kan vi simpelt hen ikke være med til,” forklarer Bent Hansen. ”Og vi skal jo huske på, at hver gang vi sender penge af sted til de private klinikker, så skal vi tage pengene fra sygehusene.”

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Formand for Danske Regioner Bent Hansen mener ikke, at de private øjenklinikker skal diktere prisen

for operation for grå stær. Så bliver der blot tale om et privatmonopol.

Øjenhospitalet Danmark er landets ældste og største private behandlingssted for øjenkirurgi. en stab på mere end 10 danske speciallæger, dvs. øjenlæger, foretager behandlingerne. De fleste behandlinger, herunder operation for grå stær, foregår ambulant. Øjenhospitalet kan også tilbyde indlæggelse og fuld bedøvelse. Læs mere på: www.oejenhospitalet.dk

Fakta:

Nok er nok - vi kan ikke have et købermonopol

Øjenlæge Klaus Bo Jensen fra Øjenhospitalet Danmark mener ikke, at de private øjenkli-nikker kan levere varen, dvs. operation for grå stær, til den pris regionerne har tilbudt. Formand for Danske Regioner Bent Hansen giver ham svar på tiltale.

”Det ville være ressourcebesparende, hvis vi i fremtiden kunne opløse den syge linse kemisk og så stikke en nål i øjet og suge den op. Som det er nu, så går det meste af tiden ved en operation for grå stær med at fjerne linsen. En linse kan være så stenhård, at den skal knuses og tages ud i stykker, inden en ny kunstlinse sættes ind,” siger øjenlæge Klaus Bo Jensen. Foto: Joachim Rode.

En hjertesagJohn Christensen, som er kirurg med speciale i hjertekirurgi, er sam-men med økonom Per Larsen ophavsmand til det nye privathospital. John Christensen, som i parentes bemærket har opereret mere end 3.000 hjerter, fortæller, at der er flere gode grunde til at åbne privat-hospitalet netop nu. Der er helt overordnet set kapacitetsproblemer på Sjælland hvad angår hjerteoperationer, hvilket betyder, at man ikke kan følge med i offentligt regi. Derudover er det en spændende udfordring at etablere et hospital fra bunden med mulighed for at organisere arbejdet helt anderledes fornuftigt, end man gør andre steder. Og endelig har såvel John Christensen som Per Larsen alde-ren og viljen til at etablere en så stor enhed, som et privathospital som dette er. Skulle det være, så skulle det være nu.

Naturskøn beliggenhed i nærheden af København”Vi har valgt dette sted med megen omhu”, fortæller John Chri-stensen. ”Den kønne beliggenhed er en attraktion i sig selv. Furesø Privathospital ligger i nærheden af København, men alligevel langt væk fra støj og forurening i naturskønne og rolige omgivelser. Vi starter med én operationsstue og 16 senge, hvoraf de fire af dem er intensivsenge. Vi har på nuværende tidspunkt tilladelse til at etablere to operationsstuer, ambulatorier samt 32 senge. På sigt vil vi samlet kunne indrette 3.300 kvadratmeter til privathospital her på adressen. Vi føler os godt behandlet af kommunen, idet det er vores indtryk, at man er meget positiv overfor en videnintensiv virksomhed som Furesø Privathospital.”

Offentlig diagnosticering, men behandling i privat regi”Der er ingen tvivl om, at privathospitaler er mere effektive end det offentlige og det er en fordel for Danmark, at der er private udbydere af behandling. Når det så er sagt, så skal det medgives,

Den 14. april åbnede et nyt privathospi-tal i hovedstadsområdet med speciale i hjerte- og hoftekirurgi. Furesø Privat-hospital er beliggende i udkanten af landsbyen Kirke Værløse i udsædvanligt smukke omgivelser med udsigt til mark, sø og skov. Den ene af to stiftere er overlæge og kirurg John Christensen, for hvem det er en hjertesag at skabe rammerne for et privat hjertecenter på Sjælland.

Furesø Privathospital åbnede dørene den 15. april. Hospitalet starter med højspecialiserede hjerteoperationer samt optrpædkirurgi, men vil på sigt udvide behandlingstilbudene.

Overlæge og kirurg John Christensen har opereret mere end 3.000 hjertepatienter, hvilket gør ham til en af de mest erfarne i landet. Han har været ansat på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og senest på Gentofte Hospital, ligesom han har erfaring som initiativtager til Copenhagen Heart Center, der i løbet af en femårsperiode i 90’erne opnåede de bedste resultater inden for hjertekirurgi i Nordeuropa.

18


at det offentlige helt klart mangler penge og på mange måder fungerer trægt og tungt. Omvendt er det min klare overbevisning, at diagnosticering skal ske netop i det of-fentlige. Der må ikke være økonomisk interesse indblandet, sådan at forstå, at indikation skal lægges hos nogle, der ikke har økonomisk interesse i at tjene på behandling. Vi har et socialt engagement, ligesom vi før åbningen af privathospita-let udarbejdede en etisk målsætning.”

Etik, moral og ansvarlighed i højsædet”På Furesø Privathospital er vi klar over det ansvar, der ligger i at drive et privathospital og behandle patienter, der helt naturligt er påvirket af deres sygdom,” forklarer John Christensen ud-dybende. ”Vores fagområde er for de fleste så kompliceret, at patienten ikke umiddelbart har mulighed for at vurdere behand-lingsmetoder. En del af vores etiske målsætning er blandt andet, at vi ikke vil tilbyde sundhedsydelser, som vi ikke ville tilbyde vores nærmeste pårørende, hvis de var i samme situation som patienten. Vi ønsker også at være så god en arbejdsplads, at vi kan tiltrække den allerbedste arbejdskraft til gavn for os selv og alle vores patienter. Endelig vil vi bestræbe os på, at opretholde og udbygge en sund økonomi, så vi i enhver situation og forud for andre hensyn vil have fri mulighed for vælge den helt rigtige pleje og behandling af patienten.”

Faste operationsteams minimerer risiko for fejl og skaber tryghed hos patienterne” Vi har ved at etablere Furesø Privathospital helt fra bunden haft mulighed for at strukturere arbejdet med patienterne radikalt anderledes. Vi arbejder i operationsteams, forstået på den måde, at et team består af de samme personer, dvs. den samme kirurg, den samme narkoselæge og de samme syge-plejersker. Det øger arbejdsglæden, kendskabet til hinanden og minimerer dermed også risikoen for fejl ganske betragte-

ligt, ligesom det øger effektiviteten. Personalet følger også patienterne fra start til slut, hvilket er trygt for patienterne og for personalet betyder, at de i særlig grad bliver engagerede.”

Sygeplejerskerne er beslutningstagere”Vi har håndplukket personalet til Furesø Privathospital. Vi har lagt vægt på faglighed og på omgængelighed, ligesom vi har lagt vægt på en positiv indstilling til, at arbejdet udvides i flere dimensioner. For sygeplejerskernes vedkommende betyder det, at de skal kunne flere ting, at de skal påtage sig flere opgaver – de skal have en bredere tilgang til patien-terne. Sygeplejerskerne skal derfor følge patienterne længere i forløbet. Vi har også valgt, at vi ikke vil have høvdinge, dvs. vi har lavet en uddelegering af beslutningerne, således at sygeplejerskerne er reelle beslutningstagere. De skal ikke først spørge en oversygeplejerske.”

Nogle af de bedste læger på Furesø Privathospital”Vi har kapacitet til ti hjerteoperationer om ugen og til fire hofteoperationer. Hen over sommeren vil kapaciteten være mere end fordoblet. Vi tilbyder hjerteoperationer som bypas-skirurgi og hjerteklapkirurgi samt ortopædkirurgi, dvs. speci-fikt hofteoperationer. Vores kirurger er blandt de bedste på Sjælland. Det samme gælder de narkoselæger vi har ansat på konsulentbasis. Jeg må nok sige, at vi er glade for, at vi har kunnet tiltrække nogle af de bedste folk til Furesø Privatho-spital,” afslutter John Christensen.

Fakta:Furesø Privathospital A/S er beliggende i Furesø Kommune, på Lejrvej 9 i Kirke Værløse. Privathospitalet har specialiseret sig i hjerte- og ortopædkirurgi. Yderligere information kan fås på 70 263 262 eller via www.furesoe-hospital.dk

Furesø Privathospital ligger naturskønt kun 22 km fra København. Der er udsigt over

natur og marker fra alle stuer og flot lysindfald fra de mange fællesarealer.

Privathospitalet ligger med udsigt over marker, søer og den gule raps.

19

I samarbejde med

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbej der med Kræftens Bekæmpelse.

Yderligere information ogtilmelding:

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg C

Tlf: 33 26 95 20Mail: [email protected]

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBL ÆREKR ÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Yderligere information ogYderligere information og

Fakta om blærekræft

13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen

3.000 får taget vævsprøver fra blæren under fuld bedøvelse årligt

6.000 fi k fjernet en eller fl ere tumorer i 2005

Ca. 10 % kommer i kemoterapi

206 mennesker fi k fjernet blæren i 2005

Der opstår 1.700 nye tilfælde årligt – heraf 400 kvinder

Vigtigste symptom er blod i urinen

Rygning er vigtigste årsag

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet

Informationsmøder:I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

www.blaere.net

Sjældent har et anatomisk atlas været så fascinerende, ja, nær-mest dragende som ’Menneskekroppen’. Normalt vil man ikke læse en opslagsbog som en kriminalroman, men det er faktisk hvad der sker, når man åbner bogen. Man er hooked fra første side. Hvert enkelt opslag er så spændende, at man er nødt til at læse lidt mere og lidt mere og så lige lidt til, indtil man ender med at have læst hele bogen.

Fascinerende læsning eller gedigen opslagsbogHvis man ikke kan overskue at læse bogen fra ende til anden, kan man i stedet for bruge den som opslagsværk. Vil man

Menneskekroppen - en betagende visuel rejse i bogform

’Menneskekroppen’ er et nyt, fantastisk pragtværk om ana-tomi, fysiologi og sygdomme. Opbygningen bevæger sig fra knogler og muskler til nerver og hormoner samt til grundlæggende livsfunktioner, hjerte, lunger, hud, im-munitet, fordøjelse og behandling af affaldsstoffer. Det

sidste kapitel omhandler arvelighed og forplantning.

Muskler på skulder og hals støtter og fastholder hovedet. De øverste rygmuskler, der fæstner på skulderbladet, hjælper desuden med til at stabilisere skuldrene. Illustration fra bogens kapitel om muskelsystemet.


PAT I E N T E N I C E N T R U M

Ventetiden kan føles meget lang ...Vi hjælper gerne med råd om reglerne for udvidet frit sygehusvalg. Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for:

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

■ Ansigtsrødme og håndsved■ Brystkræft - inkl. mammografi■ Børnesygdomme■ Diætist■ Gynækologi■ Helbredsundersøgelser■ Hjerte- og lungesygdomme■ HudCenter - hudsygdomme og hudkræft■ Idrætsskader■ Karkirurgi■ Laserbehandling - inkl. acne, ar, rynke-

behandling■ MR- og Ultralydsskanning■ Nervesygdomme

■ Organkirurgi■ Ortopædkirurgi - hånd, skulder, knæ, hofte■ Overvægtskirurgi■ Plastickirurgi - inkl. brystforstørrelse og - reduktion■ RygCenter - neurokirurgi■ Smertebehandling■ Urinvejssygdomme, prostatakræft■ Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og

langsynethed, øjenlåg■ Øre-næse-halssygdomme

Vi tager udgangspunkt i dit behov!

gerne vide noget om hørelsen, kan man begynde med at læse opsla-get om ører, hørelse og balance. Dernæst kan man andetsteds læse videre om sygdomme i ørerne, f.eks. om mellemørebetændelse, og endelig om alderens indvirkning på høresansen sidst i bogen. Beskri-velserne er præcise og forståelige, uden at der er gået på kompromis rent sprogligt, dvs. der bliver brugt de korrekte termer, efterfulgt af en forklaring. Som f.eks. under et billede af en svulst på hørenerven: ”MR-scanningen viser et acusticusneurinom (rødt), der er en godartet svulst på hørenerven.” Målgruppen til ’Menneskekroppen’ er da også både familien, studerende og sundhedspersonale.

DVD med interaktive animationerSammen med bogen får man helt ekstraordinært en DVD med for-rygende animationer af befrugtning, infektion, hjertets rytme og ner-veimpulser. Ved hjælp af de interaktive illustrationer kan man få sat navn på alle knogler, muskler m.v. Bogen er sammen med DVD’en fabelagtig til at formidle viden om vores krop og dens funktioner på en måde, så de fleste kan være med. Og selv om der sikkert er nogle, der synes, at anatomiske billeder er mindre appellerende, så fremstår bogen så tilpas delikat, at den sagtens kan ligge fremme på sofa-bordet. I hvert fald mit.

38

KOMPAKT KNOGLEDet kompakte knoglevæv består af små, stavlignende elementer ved navn osteoner. I mikro-

skopet ses de at være bundet tæt sammen, hvilket

giver knoglen stor styrke.

KNOGLE ER EN TYPE BINDEVÆV, DER PÅ SAMME TID ER STÆRK SOM STÅL OG LET SOM

ALUMINIUM. DEN DANNES AF SPECIALISEREDE CELLER OG PROTEINFIBRE. KNOGLEVÆVET

ER HVERKEN STATISK ELLER DØDT, FOR DET NEDBRYDES OG GEN OPBYGGES KONSTANT.

HVER ENESTE KNOGLE FORMER OG JUSTERER SIN STØRRELSE OG FORM UNDER

VÆKSTEN, EFTER EN LÆSION, SAMT SOM REAKTION PÅ BELASTNINGER.

KNOGLENS STRUKTUR

KNOGLENS OPBYGNINGMarvhulen udgør det indre af en lang rørknogle som lårben, skinne-

ben eller overarmsknogle. Her fi ndes den røde knoglemarv, der

produ cerer blodets celler, eller den gule knoglemarv, som overvejende

består af fedtvæv. Desuden rummer knoglemarven masser af blodkar.

Omkring marvhulen ligger det svampede (spongiøse) knoglevæv,

hvis bikageagtige hulrum også indeholder knoglemarv. Yderst ligger

en skal af kompakt (kortikal) knogle, der er hård, fast og stærk.

Små kanaler forbinder marvhulen med knoglehinden (periost),

der er en bindevævshinde på knoglens overfl ade. Knoglevævet er

opbygget af specialiserede celler og proteinfi bre, især kollagen, der

er vævet ind i en grundsubstans (matrix) af vand, mineralkrystaller,

salte, kulhydrater og andre stoffer. Knoglecellerne omfatter osteoblaster, der danner knoglevævet; osteocytter, som vedligeholder knoglevævet; samt osteoklaster, der nedbryder knoglevævet, når det skal udskiftes.

Kompakt knogleKnoglen får sin styrke fra dette ydre, tætte lag

KnoglehindeEn tynd membran dækker hele knoglens overfl ade bortset fra leddet

BlodkarEt rigt netværk af blodkar ernærer knoglen

KNOGLENS VÆKSTI fosterlivet og barndommen op-bygges de fl este knogler ud fra et forstadium lavet af brusk. Ossi fi kation eller forbening hedder denne proces, hvor bruskvævet om dannes til knoglevæv ved afl ej ring af mineral-

salte og krystaller, først og fremmest calciumcarbonat og fosfater. Højde-væksten i barndommen sker især som en forlængelse af de lange rørknogler. Nær begge ender af en lang knogle sidder vækstpladen (epifysen), hvor længdevæksten og ossifi kationen fi nder sted. Bruskcellerne (se modsatte side) deler sig og danner søjler i retning mod skaftet. Bruskcellerne

bliver stadig større og dør så, hvor-efter de tilbageværende hulrum fyldes af knogleceller. På den vis fl ytter vækstpladen sig med det voksende knogleskaft og forbliver på grænsen mellem skaftet og knoglehovedet.

INDE I KNOGLENLange knogler, eksempelvis i benet, indeholder de fl este typer knoglevæv. Forholdet mellem kompakt og svampet knogle afspejler personens alder og fysiske aktivitetsniveau.

Bruskceller deler sig

Bruskceller danner søjler

Bruskcellerforstørres

Calcium afl ejres i den gelagtige grundsubstans omkring bruskcellerne

Nye specialiserede knogleceller, osteoblaster, lægger sig langs det forkalkede væv

Nye blodkar dannes i knoglen

Bruskcellerne dør

HER VOKSER KNOGLENDe punkterede streger angiver vækstpladens placering, efter-hånden som knoglen vokser i længden. Vækstpladerne fi ndes nær enden af alle større rørknogler.

FRA BRUSK TIL KNOGLEI starten fi nder ossifi kationen i en lang knogle sted mellem skaftet og hovedet. Senere forbener hovedets indre også.

Sunde knogler afhænger af tre typer celler, der ligesom med blodlegemerne produceres i knoglemarven. Osteoblaster danner knoglevævet under skelettets vækst, og bliver så til osteocytter,

der vedligeholder knoglevævet. Osteoklaster er store celler med mange cellekerner, der nedbryder overfl ødigt eller sygt knoglevæv.

KNOGLECELLER

SK

EL

ET

SY

ST

EM

ET

I

KN

OG

LE

NS

ST

RU

KT

UR

OSTEOCYT I KNOGLEDenne kraftige forstørrelse viser en osteocyt i et lille hulrum i det kompakte knoglevæv.

Vækstpladen bliver

større

Knogle-skaft

Knogle-hoved

Knoglens vækstretning

Side fra bogen om knoglens struktur, opbygning, vækst og celler samt om knoglemarven som blodfabrik.

Robert Winston og Steve ParkerMenneskekroppen256 sider i stort formatPolitikens Forlag, 349,- kr. inkl. DVD

På nogle sygehuse og hospitaler har man udarbejdet standardprocedurer for mund-hygiejne, mens andre slet ikke er opmærk-somme på, at der er en problematik, man skal tage alvorlig. Ifølge Dansk Tandplejer-forening har en undersøgelse vist, at 65 % af patienterne på en intensivafdeling havde bakterier i plakken, som kan medføre

lungebetændelse. De samme bakterier blev til sammenligning kun fundet hos 16 % af patienterne i en almindelig tandlægeprak-sis. Dansk Tandplejerforening har været med til at kaste lys over problematikken ved blandt andet at afholde Den Interna-tionale Tandplejerdag på Nordsjællands Hospital Hillerød og ved at udarbejde en

Gi’ den en tand mere- inden bakterierne boltrer signår man er indlagt på sygehus eller hospital, så er man selvfølgelig først og fremmest opmærksom på at blive rask. at få børstet tænder kan i den sammenhæng synes mindre vigtigt. Men det er en fejl. Bakterie-vækst i mund og svælg kan nemlig udvikle sig til alvorlig lungebetænd-else. Dansk tandplejerforening har udarbejdet en folder om mundpleje under sygdom.

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Curaden Scandic ApS - Havneparken 2 - DK-7100 Vejle - Tlf: 70 26 81 70 Fax: 70 26 81 71 - www.curaden.dk - [email protected]

Gel-tandpasta med 0,05% klorhexidin

Anbefales i alle tilfælde hvor patienten skal bruge klor-hexidinmundskyl, eller som støtte til alm. tandbørstning.

Spørg din tandlæge for gode råd eller kontakt os direkte.

Kan købes på apoteket.

Med ADS antimisfarvningssystem.

Tandkødsbetændelse, som er et forstadium til parodontose, er kun 1-2 dage om at udvikle sig. Det er derfor vigtigt at passe på patienternes tænder under indlæggelse. Foto: AV-afdelingen, Hillerød Hospital


– også under sygdom!

Dine Tænder skal

Passes

Dansk Tandplejerforening ogV6 tyggegummi samarbejder om

tandpleje og beskyttelse af tænder

www.din-mund.dkwww.min-tandplejer.dk

Dine tænder skal passes

også under sygdom

Selv en velholdt mund kan blive hårdt ramt i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Derfor er det vigtigt, at du ved sygdom får hjælp til den nødvendige mundpleje.

Hent gode råd i folderen fra Dansk Tandplejerforening.

folder om, at tænderne skal passes under sygdom.

Vær opmærksom på patienter, der ikke selv kan varetage tandplejeIndlagte, som sundhedspersonalet i særlig grad skal være opmærksomt på, er de svage patienter, der på grund af alvorlig sygdom har svært ved selv at varetage en tilstrækkelig tandpleje. Det kan være patienter på neurologiske, geriatriske eller intensivafdelinger. I det hele taget skal man være opmærksom på svage patienter og overordnet set på alle patienter, der har proteser eller er småtspisende. At være småtspisende kan naturligvis være udtryk for, at man har kvalme og ikke har det godt, men det kan også være udtryk for, at patienten har problemer med mund og tænder. Så også for at undgå underernæ-ring er mundhygiejnen vigtig.

Bakterier kan trænge ind, hvis der er et sår i mundenDer er flere ting personalet kan gøre for at undgå bakterierne i at boltre sig. Først og fremmest kan patienten spørges om, hvordan munden har det og munden kan naturligvis undersøges. Hvis der er et lille sår, for eksempel fra et bid eller et tryksår fra en protese, så skal det straks behandles med klorhexidin. Ellers kan bakterierne

trænge ind. Svamp, som også ofte ses hos indlagte patienter, enten på indersiden af kinden eller i ganen, skal ligeledes be-handles intensivt. Proteser skal tages ud, vaskes med almindelig flydende håndsæbe og ligge tørt i et bæger om natten. Vanen med at lægge protesen i et glas vand nat-ten over er ikke god, for bakterier trives glimrende i vand.

Mundskyl, tandpasta og gel med klorhexidin meget velegnetEt alternativ til at børste tænder i en pe-riode på ikke mere end 14 dage kan være at skylle munden med klorhexidin. Imidler-tid er der også kommet en ny tandpasta på markedet, som er anvendelig. Curasept tandpastaen er speciel ved, at den både indeholder klorhexidin samt fluor og er uden skummemiddel. Det sidste er vigtigt, fordi skummemidlet irriterer sarte slimhin-der. Personalet kan som alternativ anvende en klorhexidin gel, Corsodyl, som med en engangs skumgummisvamp på en pind kan smøres på tænderne, hvor den bliver lig-gende. Ideelt til de patienter, som ikke selv kan bidrage aktivt.

Ubehandlet tandkødsbetændelse kan føre til parodontoseNår mundhygiejne er så vigtig, er det fordi - udover at forhindre udvikling af bakterier, der kan medføre lungebetændelse – en tandkødsbetændelse kun er 1-2 døgn om at udvikle sig. Det kan altså let ske, når man er indlagt og der ikke blive taget hånd om mundhygiejnen. Tandkødsbetændelsen kan dog forholdsvis let klares på afdelingen ved at holde tænderne omhyggeligt rene. Det er straks værre, hvis det blødende tandkød forbliver ubehandlet. Tandkødsbe-tændelse og parodontose hænger nemlig sammen, idet tandkødsbetændelse er et forstadium til parodontose. Det er en meget alvorlig sygdom, der kan betyde at tænder falder ud og som kræver omfat-tende og langvarig behandling. Patienterne kan altså i værste fald risikere at blive udskrevet med en anden sygdom end den, de blev indlagt med. Der er derfor al mulig grund til at tage vare på patienternes mundhygiejne.

Fakta:Dansk tandplejerforening kører løbende kampag-ner, der skal gøre sundhedspersonale på sygehuse og hospitaler opmærksom på, at patienternes mundhygiejne er meget vigtig. enkelte steder er tandplejere fast tilknyttet, andre steder gør man brug af tandplejere på konsulentbasis. i alle tilfælde med stor tilfredshed blandt personale og patienter. Hvis man vil vide mere, kan en folder bestilles eller hentes på www.tandplejerforeningen.dk

TungeTungen bør være fri for sår, belægninger og hævelse.

• Tungen rengøres mest hensigtsmæssigt

med lette strøg af en blød tandbørste på en

tunge der spændes let.

TænderRene tænder, dvs. fri for plak (bløde belægninger) og tandsten

(hårde belægninger). Tænderne må ikke være løse.

• Tænderne rengøres med en blød tandbørste med

fluorholdigt tandpasta (Zendium tandpasta anbe-

fales idet den ikke brænder på tungen og mundens

øvrige slimhinder).

Som udgangspunkt skal nærmeste sygeplejerske

kontaktes, såfremt tunge, spyt, slimhinder, tandkød,

læber eller tænder IKKE er som beskrevet. Sygeplejersken

vil derefter sørge for korrekt behandling eller henvisning

til læge/tandlæge eller tandplejer.

TandkødTandkødet bør være fast i konsistensen, fremstå blegrødt

uden hævelser og blødning.

Læber/mundvigLæberne bør fremstå hele, dvs. uden sår og sprækker.

• Læberne behandles med en fed crème, som

fx. Locobase Repair eller lign. eller ved herpes,

med et antiviralt middel.

Ved protese/delprotese

• Protesen skal holdes ren med mild sæbe, vand

og protesebørste. Slimhinden under protesen

bør fremstå hel, fast, uden tryksår, og ikke

mindst uden tegn på svamp.

SpytDer bør være spyt i munden, klart og tyndtflydende.

• Ved manglende spytproduktion kan spyt–

stimulerende pastiller, fx Xerodent, Stisal,

eller fluorholdigt tyggegummi anbefales.

Derudover anbefales det at drikke rigeligt

med vand i det daglige.

Slimhinder

Slimhinderne skal fremstå hele og blegrøde, dvs. uden

sår og svamp, – svampen vil fremstå som hvidlige/gul-

lige belægninger.

• Slimhinderne bør ikke føles brændende eller

sviende, da dette kan være tegn på svamp.

Folderen fra Dansk Tandplejerforening informerer i et letforståeligt sprog om mundhygiejne under sygdom.

Bredgade 29, 4. sal (elevator) · 1260 København KTlf. 33 12 45 54 · Fax 33 12 48 84

www.cityprivathospital.dk

City Privathospital har samlet nogle aflandets bedste specialister inden for

• Håndkirurgi

• Idrætstraumatologi (sportskirurgi)

• Kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel, albue og andre led

• Plastikkirurgi

• Karkirurgi

• Kardiologi (hjertesygdomme)

• Klinisk neurofysiologi (undersøgelse af nervernes funktion)

Vi tilbyder diagnosticering og behandling af lidelser i hånd, håndled, skulder, knæ, albue og ankel samt en række plastik-kirurgiske og karkirurgiske behandlinger (bl. a. åreknuder). Vi udfører undersøgelse af hjertets funktion (bl. a. ekkokardio-grafi ) og nervernes funktion (neurofysiologisk undersøgelse).

Vores grundholdning er, at al undersøgelse og behandling skal foregå på det højest mulige faglige niveau i forløb, der passer til patienternes ønsker og uden ventetid.

På City Privathospital kan man blive behandlet under sundhedsforsikring, som selvbetaler og med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Desuden kan man blive behandlet under ventegarantien for offentlige sygehuse.

City PrivathospitalKlinik for avanceret kirurgi

www.cityprivathospital.dk

25

”Danskere i dag har utroligt forskellige ressourcer til at give sig selv egenomsorg. Nogle har gode ressourcer, kan forstå store mængder af kompliceret viden og bruge den til noget. Andre har slet ingen ressour-cer. Vi oplever, at forbrugerne i højere og højere grad bliver usikre,” fortæller Lotte Fonnesbæk, som efter mange år på apote-ker i hovedstadsområdet i dag er sundheds-faglig chef i Danmarks Apotekerforening.

Vagtlæge i stedet for håndkøbsmedicin”Jeg oplevede engang, at en kvinde på om-kring 60 år kom ind på apoteket efter kl. 21. Hun læste op fra en seddel og bad om en bestemt slags medicin. Jeg spurgte hende, om det var til hende selv. Nej, svarede hun. Det er til min mand. Og hun forklarede så, at han havde så stærke smerter, at han ikke havde været ude af sengen i to dage. Han kastede op og havde også blod i sit opkast. Kvinden havde via internettet fundet ud af, at et bestemt håndkøbsmiddel måske kunne gøre, at manden ville få det bedre. Jeg mistænkte blødende mavesår og anbefalede kvinden at tilkalde vagtlægen, så han kunne vurdere, om manden skulle indlægges.”

Det er ikke uproblematisk at købe håndkøbsmedicin ”Pointen er, at på apoteket er der kun sundhedsfagligt uddannet personale i form af farmaceuter eller farmakonomer. Man kan altid få et godt råd og vejledning, hvis man er i tvivl, og man skal ikke bestille tid i forvejen. Alle og enhver kan komme direk-te ind fra gaden og få gode råd og vejled-

ning. Tidligere talte man med sin mor eller andre familiemedlemmer, når man havde behov for et godt råd. Men familiestruk-turen har ændret sig, og gammel viden er også gået tabt. Der er ganske vist bekvemt, at man som forbruger kan købe en række håndkøbslægemidler i dagligvarehandlen og andre steder, men det betyder så også, at man sender et signal til forbrugeren om, at det er uproblematisk at købe disse midler. Det er det ikke. Håndkøbsmedicin er stadigvæk medicin, og medicin har både virkninger og bivirkninger. Derfor er rådgiv-ningen om medicin utroligt vigtig.”

Apotekernes ærinde er at sikre, at forbrugerne ikke oplever utilsigtede sideeffekter”Rigtigt meget kan behandles ordentligt med håndkøbsmedicin, som for eksempel høfeber. Der er mange midler i håndkøb til det brug. Mange mennesker slæber sig af sted på arbejde, selv om de har det dårligt med influenzalignende symptomer, stoppet næse og røde øjne. Tag dog en snak med apoteket. Der er ingen grund til at lide, når man faktisk kan få hjælp. Det samme gælder ved forkølelse. Her kan en næsespray hjælpe nogle. Især hvis man ved, at man har tendens til bihulebetæn-delse. Så kan det være hensigtsmæssigt at bruge næsesprayen. Men det er lige så hensigtsmæssigt at tage en snak med apoteket, for der er også en problemstil-ling, en modsatrettet effekt ved overdreven brug af næsespray, der får næsen til at blive ved med at løbe. Apotekernes ærinde

er at sikre forbrugerne, at de ikke oplever utilsigtede sideeffekter.”

Apotekerne vil gerne i dialog og hjælpe med mere hensigtsmæssig egenomsorg”Når jeg forklarer folk om apotekernes faglige viden, sker det af og til, at folk tror, apotekerne bare vil beskytte deres eget salg. Det er ikke rigtigt. Apotekerne vil gerne være med til at hjælpe og vejlede, så forbru-gerne kan give sig selv mere hensigtsmæssig egenomsorg. Som nævnt, så fungerer det egenomsorgssystem ,vi havde før, hvor man først kontaktede sin mor eller sin mormor, ikke længere som før. I visse tilfælde betyder det faktisk, at man kører for højt op i syste-met for hurtigt. Som når den unge familie kontakter vagtlægen i den tro, at deres barn har øjenbetændelse, når det har små ’snotklatter’ i øjnene om morgenen. Apote-kerne kan godt være med til at afmystificere øjenbetændelse. Der er sjældent tale om øjenbetændelse hos børnene. Til gengæld får de let klatter i øjnene af en simpel forkø-lelse,” forklarer Lotte Fonnesbæk.

Man kan også bare få et godt råd”Man skal altså også huske, at man kan bruge apoteket meget mere, end man måske lige tænker på. Det er gratis at gå på apoteket, man skal ikke bestille tid og man behøver heller ikke at købe noget. Til gengæld kan man selv blive den, der giver gode råd videre efter et besøg på apote-ket,” siger Lotte Fonnesbæk til afslutning.

Gør det selv medicin – eller hensigtsmæssig egenomsorgVi skal ikke købe mere håndkøbsmedicin, selv om det efter liberaliseringen er blevet meget lettere at klare alle småtingene selv. Vi skal give os selv mere egenomsorg, det som sundhedsfaglig chef Lotte Fonnesbæk fra Danmarks apotekerforening kalder hensigtsmæssig egenomsorg. Men hvad mener hun egentlig? Det kan du læse her.


Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig chef i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening er apotekernes arbejdsgiver- og bran-cheorganisation, som på nuværende tidspunkt har 252 medlemmer. Foreningen blev stiftet i 1844 og er en sammenslutning af alle Danmarks apotekere og apoteksbestyrere.

Apotekerne i Danmark er en del af sundhedsvæsenet og ikke en specialvare-butik i detailhandelen. Derfor er apotekernes primære opgave at nyttiggøre en høj lægemiddelfaglig kompetence til at tilgodese en række sundhedspoliti-ske mål i distributionen af og rådgivningen om lægemidler og sundhedsydel-ser. Apotekerne i Danmark tilfører distributionen af lægemidler en betydelig værdi for den enkelte og for samfundet. Det sker ved at anvende faglig viden til at sikre korrekt brug af lægemidler, til at styrke patientsikkerheden og til at give kunderne en god service med det bedst egnede lægemiddel til den lavest mulige omkostning.

For at blive apoteker skal man have en bevilling, som gives af Indenrigs- og Sundhedsministeren. For at komme i betragtning skal man bl.a. kende til apoteksdrift og -økonomi, man skal have ledelsesmæssig erfaring, og så skal de faglige kvalifikationer være i orden. Man skal altså være ud-dannet farmaceut, en længerevarende uddannelse som kan læses på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet og tager 5 til 6 år.

Fakta:

.

D-vitamin benævnes ganske vist som et vitamin, men det er ikke helt korrekt. Betegnelsen vitaminer betegner normalt organiske stoffer, der skal tilføres kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem. Mennesker og dyr kan imidlertid godt selv danne D-vitamin i huden ved eksponering for solens stråler. På vore breddegrader især om sommeren. Om vinteren får vi til gengæld sjældent lys nok til at kunne danne tilstrækkeligt D-vitamin.

Dvitamin mangel er en alvorlig tilstandD-vitamin er vigtigt for os. Ved en proces i lever og nyrer omdannes D-vitamin til at være biologisk aktiv. Det således aktive D-vitamin, som ikke virker som vitaminer

i almindelighed, men mere virker som et hormon, fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen. Vitaminets primære funktion er således absorption, optagelse og trans-port af calcium og fosfor, som bruges til opbygning af knogler og tænder. Mangel på D-vitamin hos børn og voksne giver sig udslag i forskellige lidelser eller sygdom-me. Særligt hos små børn kan mangel på D-vitamin resultere i forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst. Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens vægt, med det resultat at knoglerne bøjes og får en blivende, karakteristisk krumning med hjulben eller kalveknæ til følge. Hos voksne kan mangel på D-vitamin udover deformering af knoglerne og knogleskørhed med-

føre tandforfald, muskelsvækkelse, øget autoimmun aktivitet og måske type 1 diabetes. Symptomerne kaldes under et for osteomalaci, som dækker over sygdom præget af forstyrrelser i kalcium og fosfor-omsætningen.

For lidt sol er også et problemDe ofte gentagne og berettigede advarsler mod overdreven solbadning kan måske ende med at give bagslag, så nogle men-nesker helt undgår at opholde sig i solen eller kun gør det, hvis de er smurt ind i solcreme med meget højt faktortal. Man skal selvfølgelig aldrig udsætte sig for at blive solskoldet, men faktisk er det nødven-digt at blive eksponeret for solens stråler i moderat omfang. Fra marts til oktober har

Fakta:D-vitamin hører til blandt de fedtopløselige vitaminer, som også omfatter vitamin a, e og K. Der findes flere former for D-vitamin. De to hovedtyper er vitamin D3 og D2. andre vitaminer end de nævnte er vandopløselige. Overordnet set betyder det, at man principielt ikke kan få for meget af de vandopløselige vitaminer, da de skylles ud af kroppen med urinen, hvis ikke kroppen har brug for dem. De fedtopløselige vitaminer kan derimod for-holdsvis nemt overdoseres og ophobes da i kroppen. Vitamin D2 findes i planter, men i meget lave kon-centrationer. Mest findes de i forskellige former for svampe og i tang.Vitamin D3 er den væsentligste kilde til D-vitamin for men-nesker og det er også den form, der er mest almindelig i kosttilskud. Vitamin D3 bliver produceret i huden, når den rammes af solens stråler eller man kan få vitaminet gen-nem kosten i form af fisk, kød, mejeriprodukter og æg.

Hvor meget D vitamin skal man haveDen anbefalede daglige dosis for voksne er 7.5 mikrogram. Babyer og ældre anbefales 10 mikrogram om dagen. Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager imid-lertid i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen, dvs. mindre end den anbefalede daglige dosis.nogle gange ser man betegnelsen iU eller ’international Units’ på vitaminpilleglas m.v. en iU svarer til 0,025 mi-krogram. Det betyder, at den anbefalede daglige dosis på 7.5 mikrogram svarer til 300 iU D-vitamin. Den maksimale dosis uden risiko for forgiftning om dagen for voksne lig-ger på 50 mikrogram eller 2.000 iU D-vitamin.

Vitamin D er dødvigtigt

D-vitamin er vigtigere end hidtil antaget. Det beskytter os formentligt mod flere alvorlige sygdomme som kronisk leddegigt, kræft i bryst, tyktarm og

prostata samt sklerose, ligesom der længe har hersket en formodning om, at D-vitamin kan være et vigtigt våben til at holde kroniske og potentielt livs-

truende sygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes stangen.Hvis ikke vi får nok D-vitamin fra solen, kan vi supplere med kosttilskud.

Spædbørn anbefales at få et dagligt tilskud af D-vitamin, så deres knogler kan blive stærke.

26


Vitamin D er dødvigtigt

solen nok ultraviolet kraft til at sætte gang i hudens vitaminproduktion. Man bør undgå at opholde sig ubeskyttet i solen mellem klokken 12 og 15, men ellers skal man sørge for at få 15-20 minutters sol i hvert fald flere gange om ugen for at få fyldt sine D-vitamindepoter op.

Engelsk syge ramte børn i minerneI 1800-tallet medførte industrialisering og minedrift i England, at man begyndte at anvende børn til minedrift. Børn er jo små og de var velegnede til at kravle i små minegange med vogne efter sig. Her opstod ’engelsk syge’ for fuld udblæsning. Børnene blev så godt som aldrig udsat for solens i denne sammenhæng livgivende stråler og de fik deforme knogler af mangel på D-vitamin. Siden 1922 har man kendt til D-vitaminets evne til at forebygge ’engelsk syge’, også kaldet rakitis. Vitaminet bliver derfor også kaldt solskinsvitaminet. Nu kunne man måske tro, at mangel på D-vita-min slet ikke mere ses hos os i Danmark. Det er blot langt fra rigtigt. Flere og flere mennesker får konstateret D-vitaminman-gel. Også unge mennesker.

Moderne arbejdsmarkedsvilkår kan give DvitaminmangelFor at tage de sidstnævnte først. En yngre kvindelig massør, som RASK Magasinet har talt med, ønsker ikke sit navn frem, men hun fortæller, at hun på et tidspunkt ople-vede at få D-vitaminmangel på grund af sit arbejde. ”Jeg arbejdede som massør på fle-re store udenlandske krydstogtskibe. Man arbejder typisk 12-14 timer om dagen, hver dag ugen igennem, idet man først holder fri, når man afmønstrer,” fortæller hun smi-lende. ”Efter 7-8 måneder var vi kommet til Puerto Rico i Caribien. Her fik jeg mulighed for at opsøge en læge, idet jeg havde fået et ubehageligt rødt udslæt. Lægen kiggede på mig og fortalte mig, at det var en lidelse han ofte så hos ansatte på krydstogtski-bene. Fordi man aldrig kommer ud i solen, får man D-vitaminmangel. Det var det, jeg led af. Han var i øvrigt ret vred over, at se endnu en patient med disse symptomer og mente, at jeg skulle klage til skibets ledelse samt indlevere en anmeldelse om arbejds-skade. Jeg prøvede at ymte noget om det på skibet, men det kom jeg ikke langt med. Udslættet forsvandt heldigvis, da jeg kom

hjem og er aldrig siden kommet igen,” siger hun afsluttende.

Ældre kommer ikke ud, spiser for lidt og får DvitaminmangelMange ældre mennesker får heller ikke sol nok og mange, som bor på plejehjem kom-mer ikke meget udenfor. Det er også vanske-ligere for huden at danne D-vitamin, når man er blevet gammel. D-vitamin findes ganske vist også i fisk, kød, mælk og æg, men det er svært at få nok D-vitamin gennem maden. Især hvis man lider af nedsat appetit og derfor ikke får så mange vitaminer gennem kosten. Efter længere tid med for lidt D-vita-min er der øget risiko for fald og knoglebrud, da musklerne bliver svage og knoglerne kan blive skøre. Fødevarestyrelsen og Sund-hedsstyrelsen igangsatte derfor i 2006 en kampagne, der anbefaler tilskud af vitaminet til ældre over 65 år, gerne kombineret med et kalciumtilskud. Pjecen kan læses eller bestilles på www.fvst.dk under ’publikationer’. Den hedder ’Får du D-vitamin nok?’.

Mørklødede har sværere ved at danne vitaminet i hudenOgså mørklødede børn og voksne kan have problemer med at få nok D-vitamin. Når man har mørk hud, har huden sværere ved at danne D-vitamin, end hvis man har lys hud. Hvis man samtidigt holder sig meget inden døre, i skygge eller er tildækket, ja, så er problemet endnu større. Hvis man selv eller ens familie oprindeligt kommer fra et land, hvor man er vant til at solen er meget stærk, kan man altså få problemer på vores nordlige breddegrader. Især kvinder skal tænke på at få noget sol hver uge i sæsonen, specielt hvis de er gravide, da det ufødte barn er af-hængig af at få D-vitamin fra moderen. Man kan ganske enkelt blive syg af at mangle D-vitamin. Man kan få smerter i kroppen, kramper i musklerne eller prikken og snurren i hænder, arme, fødder og ben og man kan føle sig træt og mangle kræfter, hvilket man jo ikke lige har brug for, når man er gravid.

Chimpansebabyer får Dvitamindråber i ZooSelv dyr kan få problemer med tilstrækkelig dannelse af D-vitamin. I Zoo på Frederiksberg har man erfaring med, at det især kan være et problem for chimpanserne, som jo bor langt væk fra deres naturlige habitat. Katrine

Friholm, som er zoolog i Zoo, fortæller. ”Chimpansebabyerne får D-vitamindråber i hele dieperioden, ligesom menneskebabyer får det, indtil de tager fast føde til sig. Det får de for at sikre, at de kan danne stærke knog-ler, især i benene. D-vitamin gives derefter som vitaminpulver af præventive årsager, da vi ved, at dannelse af D-vitamin via huden er et problem for chimpanserne.”

Babyer skal have Dvitamintilskud det første årAlle spædbørn bør gives et D-vitamintilskud det første leveår af samme årsag, som man giver tilskud til chimpansebabyer, nemlig for at sikre en normal udvikling af knogler og tænder. Børn får D-vitamin via modermælken, men der er sjældent nok, heller ikke selv om moderen tager et tilskud af vitaminet. D-vitamin er derfor altid nødvendigt til børn, der ammes. I forhold til vægten skal et spædbarn faktisk have ca. 10 gange så meget D-vitamin som en voksen. D-vitamintilskud til mørklø-dede børn bør fortsættes, indtil de bliver to år, fordi der, som nævnt, dannes mindre D-vita-min i mørk hud ved udsættelse for sollys.

Dvitamin forlænger livetDer bliver forsket intensivt i D-vitamin over hele verden, da vitaminet synes at have indflydelse på en række alvorlige sygdomme og dermed også på dødelighed. For eksempel har et amerikansk studie, som fulgte 1.200 kvinder i Nebraska over en fireårig periode, vist at risikoen for at få kræft blev halveret for den gruppe, som fik et supplerende tilskud af D-vitamin. I International Agency for Research on Cancer, et WHO kræftcenter beliggende i Lyon i Frankrig, har man gennemgået en række undersøgelser, hvor grupper af men-nesker har fået dagligt tilskud af D-vitamin. Samlet set viser opgørelsen, at mennesker, som havde fået tilskud af D-vitamin, generelt havde en 7 % lavere risiko for at dø. For kræft generelt blev risikoen nedsat med 14 % og specifikt for tarmkræft med 38 %.

Kroppens celler bruger DvitaminForklaringen på den lavere dødelighed er måske, at forskerne endnu ikke er helt sikre på, at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et signalstof. Signalerne hjælper cellerne til at forstå, hvilke celler de skal være eller blive til eller til at forstå, hvornår de skal holde op med at dele sig. Mange kræftceller

27

Solen er livgivende for os, for det vigtige D-vitamin dannes i huden, når vi bliver udsat for solens lys.

28

indeholder vitamin D-modtagere. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæm-mes kræftcellernes evne til at dele, vokse og sprede sig i kroppen. Forskning har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller destruerer sig selv. Det benævner man programmeret celledød eller apoptose. D-vitamin opfattes derfor, ikke ulogisk, som et anti-cancer vitamin. I Canada, som ligger på samme breddegrader som Danmark og altså også har problemer med tilstrækkeligt sollys om vinteren, anbefaler the Canadian Cancer Society, at alle voksne mennesker indtager D-vitamintilskud om efteråret og om vinteren for at reducere risikoen for ende-tarms-, bryst og prostatakræft.

Dvitamins indvirkning på immunsystem og insulinproduktionNy forskning peger yderligere på, at D-vitamin er nødvendig for at immunsystemet ikke overreagerer og begynder at ødelægge kroppens egne celler. Når det sker, taler man

om autoimmune tilstande præget af selvde-struktiv opførsel af immunapparatet. Type 1 diabetes synes også at være en autoimmun sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved en gradvis (selv-)destruktion af bugspytkirt-lens insulinproducerende celler. Forskere mener, at den meget høje forekomst af type 1 diabetes i Skandinavien kædet sammen med manglen på dagslys og D-vitamin, tyder på, at helt op til 80 % af diabetestil-fælde kan forebygges, hvis spædbørn får de anbefalede D-vitamintilskud.

Hvad forskerne endnu ikke ved, er om D-vitamin som kosttilskud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke faktorer, der er med til at give den forebyggende effekt, man som nævnt har set i flere undersøgelser.

Man kan også blive forgiftet af DvitaminMeget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af kalcium i blodet. For

høj kalciumkoncentration i blodet kan give kvalme, hovedpine og forstoppelse. Vold-som overdosering af D-vitamin (100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere tid, kan medføre, at kalcium udfælder i nyrer og blære og giver nyresten. Forhøjet indhold af kalcium hos gravide i blodet kan også give fosterskader i form af misdannel-ser af hjertet.

Når det så er sagt, så skal det under-streges, at man ikke kan komme til at overdosere indtaget af D-vitamin, hvis man udelukkende får vitaminet via en naturlig kost.

DEHNSVEJ 6.1 · 4700 NÆSTVED · TLF. 55 72 73 44 FAX 55 75 73 45 · www.inkontinensklinikken.dk

Har du problemer med inkontinens og ønsker under-søgelse eller behandling?

Har du problemer med at finde de rigtige hjælpemi-dler eller bind?

Har du brug for hjælp til at ansøge din kommune om økonomisk tilskud til hjælpemidler?

Har du brug for nogen at tale med om problemet?

Har du brug for at få udelukket at din inkontinens skyldes anden sygdom?

Rådgivning om ufrivillig vandladning både til børn og voksne

INKONTINENSKLINIKKEN Diakonissehuset Sankt Lukas

Stiftelsens ældrehjem Lindely tilbyder:• Rekreationspladser til ældre efter endt hospitalsophold• Ophold for ældre, hvis pårørende har behov for aflastning

Opholdspris pr. døgn m. fuld forplejning kr. 2000,- inkluderer:• Plejepersonale døgnet rundt• Hjælp til personlig hygiejne m.m.- rengøring og vask af privat tøj• Egen stue m/stort badeværelse, ældrevenlige møbler, telefon, TV, radio samt

elevationsseng.

Ældrehjemmet kan også tilbyde permanente plejeophold.Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen Danmark efter gældende regler

Yderligere oplysninger, ring venligst på: Telefon: 2522 8715Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen,

Bernstorffsvej 20 · 2900 Hellerup tlf.: 3945 5200 · www.sanktlukas.dk

D-vitamin får vi først og fremmest fra solen, men også via kosten, f.eks. fra fede fisk som laks.

Også chimpansebabyer i Zoo får D-vitamindråber, så de kan danne stærke knogler især i benene.

Når vi bliver gamle, anbefales det også at vi indtager D-vitamintilskud, så vi ikke får svage muskler og knogler.

Værn Om Synet blev stiftet i 1982 under et andet navn, nemlig som Landsforeningen til Bekæmpelse af Øjensygdomme og Blind-hed. Blandt stifterne var en forhenværende udenrigsminister, K.B. Andersen, og et forhenværende medlem af Folketinget, Gustav Holmberg. Begge mente, at det var nødvendigt med øgede private bidrag til forskningen, hvis nye behandlingsmetoder af øjensyg-domme skulle komme patienterne til gode.

Forskning og oplysningsarbejdeØjenforeningens midler stammer i nogen grad fra de på nuvæ-rende tidspunkt 7.500 medlemmernes årlige kontingent, men i endnu højere grad fra arv, private pengegaver, fonde, legater samt fra tips- og lottomidlerne. Hvert år uddeles der, helt i overensstem-melse med foreningens formålsparagraffer, omkring 3 mio. kr. til relevante øjenforskningsprojekter. Men mindst lige så vigtigt er det oplysningsarbejde, som Værn Om Synet foretager. Ifølge klinik-chefen på Rigshospitalets øjenklinik, Henrik Bom Olesen, som du kan læse et interview med andetsteds i magasinet, så skyldes de stadigt færre øjenskader omkring nytår blandt andet Øjenforenin-gens indsats.

Største bidragsyder til privat forskning”Vores berettigelse som forening ligger i de bidrag vi giver til øjenforskning, i at informere patienter og forhåbentligt også i at påvirke politikerne,” fortæller sekretariatschef i Værn Om Synet Erik Lohmann. ”Vi støtter først og fremmest forskning og Værn Om Synet er faktisk den største private bidragsyder til forskning i øjensygdomme. Men vi har også gennem årene produceret en halv snes brochurer i store oplag, som patienterne kan få udleve-ret hos øjenlægerne, på hospitalernes øjenklinikker eller som de kan hente på vores hjemmeside. Netop nu kører vi en AMD-kam-pagne, hvor vi fortæller, at man skal være meget opmærksom, hvis man pludseligt over kort tid observerer, at billeder og tekst bliver bølget og har en central uklarhed.”

TEL. 7020 2624

DANMARKSLANDSDÆKKENDEPRIVATHOSPITAL

Værn omsynetHvert år op mod nytår kan man se spots på tv, der maner til besindighed og fortæller, at vi skal passe på vores øjne og bruge beskyttelsesbriller, hvis vi skal ud og fyre nytårsfyrværkeri af. Kampagnen, som støt og roligt har givet rigtigt gode resultater, er dels offentligt finansieret og dels privat støttet af Øjenforeningen Værn Om synet.

Fakta:Øjenforeningen Værn Om synet er en privat forening, hvis formålsparagraf siden foreningens stiftelse har været at bekæmpe og forebygge øjensygdomme og blindhed. Dette sker gennem udvikling og indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder, forskning og oplysningsarbejde. På foreningens hjemmeside kan man blandt andet hente brochurer om aMD, grøn stær, grå stær og mange andre sygdomme i øjet, ligesom man kan læse om medlemskab og fordele ved at være medlem. Læs mere på www.vos.dk

AMD– alderspletter på nethinden

AMD, en forkortelse for Aldersrelateret Macula Degeneration, kaldes også alderspletter på nethinden. AMD opstår både i en såkaldt våd og i en tør version. Brochurerne kan printes fra Øjenforeningen Værn Om Synets hjemmeside.


Peter Qvortrup Geisling blev som stu-dievært på ’Lægens Bord’ nærmest en folkelig institution gennem ni år. Det er nu ikke svært at forstå. Almindelige lidelser, komplicerede sygdomme og lægeviden-skabeligt stof er gennem årene blevet præsenteret på forbilledlig pædagogisk vis, så man som seer er blevet både klo-gere og mere vidende. I takt med befolk-ningens større interesse for sundhed har også Danmarks Radio ændret optik. Peter Qvortrup Geisling er sammen med Sisse Fisker nu vært på DR1-programmet ’Ha’ det godt’, hvor der sættes fokus på de hundredtusindvis af danskere, der bærer

diagnosen ’rask’, men som sagtens kan leve sundere alligevel.

Ha’ det godtIfølge tv-lægen er livsstilsrelaterede syg-domme danskernes nye fælles lidelse. Det søde liv er simpelt hen blevet for sødt. ’Ha’ det godt’ vil forsøge at motivere seerne til at være bedre mod sig selv og deres krop. Det betyder ikke, at vi alle sammen skal ud og løbe maraton, for meget mindre kan gøre det. Det handler meget mere om, at vi skal have hjernen i gear til at tænke an-derledes. Selv få og små ændringer i levevis kan give os et sundere og længere liv. Når

motivationen er på plads, er det sunde liv lige rundt om hjørnet.

Diagnose søges’Diagnose Søges’ er en helt anden type program, som på mange måder er en parallel til ’Sporløs’. Her er det bare ikke en person, man leder efter, men en diagnose. Peter Qvortrup Geisling går i udsendelsesrækken efter nye spor for at hjælpe danskere, som er strandet i uvished med en speciel sygdom. Det sundhedsfaglige detektivarbejde får assistance af Rigshospitalets specialister, som forsøger at finde frem til en diagnose og må-ske også en behandling. Som det fremgik af

”Ha’ det godt” sendes på DR1 tirsdage kl. 19.30

”Diagnose søges” sendes på DR1 onsdage kl. 20.00

”Landsbyhospitalet” sendes på DR1 søndage kl. 19.10

Seerne sidder klæbet til skærmen’Landsbyhospitalet’ har i omegnen af 500.000 seere hver søndag aften. ’Diag-nose søges’ har omkring 750.000 seere i snit hver onsdag aften og ’Ha’ det godt’ trækker omkring 550.000 seere i snit. Hertil kommer genudsendelserne.

Ny sundhedsportal fra DRDet er ikke kun på tv DR boltrer sig. DR har samlet al relevant information om motion, sundhed, helse og sygdom ét sted, nemlig på dr.dk/sundhed. Også her er Peter Qvortrup geisling nøgleperso-nen bag. Det er public service, når det er bedst. tjek selv.

Hvis man er interesseret i sundhed og sygdom, er der ugen igennem mulighed for at se adskillige programmer på tv. Danmarks Radio holder med lægen Peter Qvortrup geisling i spidsen klart førertrøjen. Men DR drosler ikke ned for sygdom og sundhed. tværtimod. For i 2009 bliver seerne præsenteret for en endnu større satsning, der tager helse- og fedmeproblematikken op.Sygdom

som tv-underholdning - danskerne elsker det

I ”Landsbyhospitalet”, som sendes på DR1 hver søndag, møder vi de sympatiske læger Dr. Ormerod og Dr. Weatherill, spillet af Robert Daws og Amy Robbins. Foto: Granada

Fakta

30


det første program i serien, så er det at få en diagnose i sig selv guld værd, også selv om der ikke findes en behandling, der helbreder patienten. Med en diagnose kan patienten sætte navn på sygdommen få ro i sjælen.

Feel good hospitalsserie hver søndagHvis man har fået nok af de seriøse program-mer om sundhed og sygdom i løbet af ugen, kan man til gengæld slappe med en ’feel good’ hospitalsserie om søndagen. I ’Landsbyhospita-let’ følger vi livet på det lille hospital St Aidan’s Royal Free Hospital i den fiktive engelske kystby Elsinby. Serien foregår i 60’erne, men har allige-vel et næsten Morten Korchsk præg over sig. Patienter bliver indlagt efter ulykker, alvorlige sygdomme eller mindre belastende genvordig-heder, som kræver lægebehandling. Man får det godt af at se serien, for man har ikke mere travlt på The Royal, end at der altid er tid til at tage sig af hinanden, af patienterne og af kol-legerne. Man bliver også hele tiden lidt klogere af at se serien, for udredningsforløb bliver præ-senteret så tilpas pædagogisk, at man får ny viden om særlige diagnoser eller behandlinger. ’Landsbyhospitalet’ forsikrer os om, at det ikke er så farligt at være syg og være indlagt. Det skal nok gå alt sammen. Og vi har vel alle brug for lidt eskapisme en gang imellem.

Ny stor satsning på helse og fedmeproblematik i 2009I Danmarks Radios chefredaktion sidder Birdie Bjerregaard, som er fakta- og livsstils-redaktør. Om satsningen på programmer, der omhandler sundhed og sygdom siger hun: ”Vi skal i fremtiden i hvert fald ikke have færre programmer om sundhed. Der er generelt en stor interesse i befolkningen for sundhed og helse. Og man kan sige, at det også er en nødvendighed. Vi har drejet ’Lægens Bord’ over mod ’Ha’ det godt’, da det i høj grad afspejler befolkningens fokus. Selv om man selvfølgelig, ligesom med Yin og Yang, skal have lidt af begge dele, som også ’Diagnose søges’ afspejler. Uden at gå i for mange detaljer, kan jeg dog godt afsløre, at vi i 2009 kommer med en stor satsning på helse- og fedmeproblematik-ken. En seriøs satsning.” Trods ihærdig ud-spørgning lykkedes det dog ikke at få mere at vide på nuværende tidspunkt. Vi må alle sammen pænt vente på, at DR vil offentlig-gøre mere, når den tid kommer.

I programmet ”Diagnose Søges” går Peter Qvortrup Geisling efter nye spor for at hjælpe danskere, som er strandet i uvished med en speciel sygdom. Her ses han på Rigshospitalet sammen med Rasmus, der jævnligt besvimer, uden at nogle læger har kunnet forklare hvorfor. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Sisse Fisker er sammen med Peter Qvortrup Geisling værter på ”Ha’ det godt”. Programmet vil forsøge at få os til at lever bedre og sundere, så vi kan opnå et sundere og længere liv. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Læge Peter Qvortrup Geisling blev nærmest folkeeje efter mange år som

studievært på ”Lægens Bord”. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

31


At blive opereret for katarakt eller grå stær er nærmest blevet en ruti-neoperation på mennesker. ”For hundes vedkommende er det knapt så simpelt som hos mennesker. Selve operationen foregår principielt som på mennesker, men mens mennesker ikke bliver bedøvet – det er ikke nødvendigt, så skal hunde i fuld narkose, når de skal opereres for grå stær,” fortæller specialdyrlæge Claus Bundgaard Nielsen.

Operation foregår som på mennesker”Indgrebet foregår som hos mennesker. Med ultralyd knuses linsen samtidigt med at der skylles og suges. Hos hunde fjerner vi også noget af linsekapslen. Men hundeøjne adskiller sig fra menneske-øjne ved at linsen er tykkere og kraftigere. Når vi ser en hund med grå stær, så har hunden ofte udviklet en meget kraftig grå stær. Den siger jo ikke til, når den får gradvist nedsat syn ligesom men-nesker, der kan registrere, at de har svært ved at læse avisen. Det

betyder, at det kan være vanskeligt at se ind i øjet. Linsen kan være helt ugennemsigtig. Jeg kan derfor ikke se, om den udviklede grå stær skyldes noget andet som for eksempel en nethindesygdom. Jeg kan derfor være nødt til at lave en såkaldt ERG-undersøgelse eller en scanning for at finde en mulig årsag.”

Efterbehandling varer i tre måneder”Hundes øjne er også meget mere sarte end menneskers. Hos mennesker varer efterbehandlingen efter en grå stær operation typisk kun op til en uge. Hos hunde er det nødvendigt med behandling både før og efter operationen. Hundeøjne reagerer nemlig meget kraftigt. De får altid regnbuehindebetændelse, når man går ind i øjet. Det skal behandles. Nogle racer har ganske vist nemmere ved at få komplikationer end andre racer, men generelt opstår der komplikationer. Hundens øjne skal dryppes morgen og aften med cortisondråber (cortison er steroidhormoner, som i farmakologiske doser modvirker betændelsestilstande, dvs. virker antiinflammatorisk, red.) både før og efter operationen for grå stær. Efterbehandlingen varer typisk tre måneder.”

God succesrate og alle hunde kan gribe en bold igen bagefter”Jeg plejer at sige, at succesraten er 85-90 %. Hos mennesker er den vist 99,5 %. Det er en god succes, men man skal selvfølgelig

Projekt3:Layout 3 27/03/08 15:15 Side 1

Hunde kan ligesom mennesker udvikle grå stær, som er en sygdom i øjets linse. For ikke særligt mange år siden var det en sygdom, dyrlægerne ikke kunne gøre noget ved. Men det er fortid. Flere og flere hunde får i dag indsat nye linser ved en grå stær operation. en af landets to specialdyrlæger i øjensygdomme er Claus Bundgaard nielsen, som på Århus Dyrehospital gennem de sidste 5-6 år har opereret hunde for katarakt.

Hunde får også grå stær – og bliver opereret ligesom mennesker

Specialdyrlæge i øjensygdomme Claus Bundgaard Nielsen forklarer, at det er tilrådeligt at operere hunde for grå stær på et så tidligt tidspunkt som muligt, bl.a. fordi en overmoden katarakt kan betyde udsivning af linsemateriale i øjet.

TEMAaf Charlotte Søllner Hernø [email protected]

afveje med sig selv, om man kan leve med den risiko, der også er. For få år siden – for omkring ti år siden – kunne man ikke lægge en linse ind. Men det kan vi altså i dag. Vi lægger en standardlinse på 41 diopter (enhed for linsenstyrke, red.) ind. Alle hunde får den samme linse. Nogle kommer til at se lidt bedre end andre, men alle kommer til at kunne færdes sikkert og til at kunne gribe en bold bagefter,” forklarer specialdyrlægen.

Alle slags hunde opereres”Jeg opererer et par hunde om måneden og det har jeg gjort de sidste 5-6 år. I denne uge har jeg dog hele to hunde, der skal ope-reres for grå stær. Det er alle slags hunde, jeg opererer. Blandings-racer, fine hunde, hunde med sukkersyge, rige og fattige. Og man kan måske godt sige, at det er kostbart at få sin hund opereret for grå stær, men for mange mennesker har det stor betydning at sørge for den bedste behandling til deres dyr. Så de har det godt. Både dyr og mennesker.”

Fakta:Der er kun to specialdyrlæger i øjensygdomme i Danmark, dvs. dyrlæger med tilladelse til at kalde sig specialdyrlæge. Principielt ligesom speciallæger skal opfylde visse uddannelsesmæssige kriterier for at blive få speciallægeautorisation. Der er dog tale om to forskellige myndigheder, der tildeler autorisation til h.h.v. dyrlæger og læger.

Den ene specialdyrlæge i øjensygdomme er Claus Bundgaard nielsen, som blandt andet opererer hunde for katarakt på Århus Dyrehospital. en operation for grå stær på begge øjne koster omkring 16-17.000 kr. For et enkelt øje er prisen 11-12.000 kr. Man kan læse meget mere om Århus Dyrehospital og øjenklinikken på www.aarhusdyrehospital.dk og på www.oejendyrlaegen.dk.

Skodsborg Kurhotel & Spa • Skodsborg Strandvej 1392942 Skodsborg • Tlf. : +45 45 585 [email protected] • www.skodsborg.dk

I uge 18, 19, 26-32 tilbyder vi 15 eller 20% rabat afhængigt af ophold.

Kur-ophold: Dygtige fysioterapeuter vil under opholdet give inspiration til fysiske aktiviteter med respekt for individuelle be-hov. Inkluderer: Fuld pension med dejlig mad fra vores spa-køk-ken, individuelt tilrettelagt fysioterapi, gruppedynamiske akti-viteter på små hold. (Fra DKK 1.800,- pr. døgn inkl. 20% rabat).

Vigør-ophold: Prøv et aktivt Vigør-ophold med personlig træner, hvor motion og sund gastronomi fra vores spa-køkken er i højsædet, krydret med afslappende spa-behandlinger. (Fra 1.913 pr. døgn inkl. 15% rabat).

Mere information om ovenstående eller andre ophold kan fås på telefon 45 585800 eller på www.skodsborg.dk.

Aktive ophold på Skodsborg

Hunde kan få synet tilbage ved en operation, hvis de har grå stær.

Også hunde kan få brug få nye linser – og måske solbriller som frøken Smilla, en Jack Russell Terrier født i Sverige.

TEMAaf Charlotte Søllner Hernø [email protected]

w w w . r e l a x r o y a l . c o mR e l a x R o y a l E u r o p e t l f . 7 0 2 2 0 0 8 3

Kongelig afslapning

Kampagnepris: kun kr. 6.995,-Normalpris: kr. 9.995,-

Danmarks bedste og billigste massagestol. Og nu på kampagnepris.

• med over 50 indstillingsmuligheder• med blandt andet 5 styrkemuligheder for

forskellig legemsbygning • nem at transportere fra rum til rum • samt meget meget mere

Massagestolen Danmarks mest vindende cykelrytter, Rolf Sørensen, er vild med.

Massagestolen, den golfspillende assurandør, der fyrede sin massør, købte ikke 1 men 2 af.

Massagestolen, Danmarks mest kendte hotel bruger til alle deres trætte konferencegæster, når de har behov.

Læs hvorfor på www.relaxroyal.com

Færre og færre får gebisStatens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort en analyse, der viser at tand-status er forbedret væsentligt i Danmark. I 1987 havde 67 % af den voksne befolkning 20 eller flere egne tænder og 17 % opgav at være tandløse. I 2005 var tallene markant ændret, idet 82 % af de voksne danskere opgav, at de have 20 eller flere egne tænder og kun 7 %, at de var tandløse. Et funktionelt, naturligt tandsæt defineres som mindst 20 eller flere egne tænder. Et funktionelt tandsæt har betydning for den enkeltes funktion og psykiske velbefindende, mens tandløshed kan betyde problemer med fødeindtagelse, forringet livskvalitet og også forringet almen menneskelig og social kontakt. Analysen viser dog også, at der er en sammenhæng mellem tandstatus og so-cioøkonomiske forhold, således at andelen af befolkningen med et funktionelt tandsæt stiger med stigende uddannelsesniveau. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Nyt fra forskningens verdenFund af gen, der gør det mere sandsynligt, at man bliver afhængig af nikotinForskere har identificeret et gen, der gør det mere sandsynligt, at man vil udvikle lungekræft. Det samme gen gør imidlertid mere end det. Det gør også, at man i højere grad vil blive afhængig af nikotin. Genet har altså en uheldig dobbelteffekt. Mennesker, som har disse nikotin-receptorer og som er rygere, har betydeligt sværere ved at holde op med at ryge, end dem, der ikke ryger. Det kan så måske anskueliggøre, hvor det vitterligt er svært at stoppe.

Der er dog ikke en undskyldning for ikke at blive ved med at prøve at holde op. For risikoen for ar udvikle lungekræft er tilsvarende meget større hos denne gruppe, som det kan læses andet steds her på siden. Kilde: ABC, Australia.

Forskere har fundet lungecancer genLad være med at ryge. Det har været beskeden til alle, der gerne vil undgå at få lungekræft. Men nu har et internationalt hold af forskere fundet en genmutation, som prædisponerer for lungekræft, selv om man aldrig har røget en cigaret. Genmu-tationen findes hos op til halvdelen af befolkningen. Ben Solo-mion, som er onkolog på Melbournes Peter MacCallum Cancer Center, fortæller, at man i stigende grad ser patienter med lungekræft, som aldrig har røget, i særlig grad unge kvinder. Opdagelsen betyder et skridt i retning af bedre at forstå, hvor-for nogle patienter udvikler kræft og måske på sigt, hvordan man skal behandle sygdommen. Kilde: ABC, Australia.

®

MagasinetGratis på sygehuset

RASK Magasinet

T l f . 33 26 95 20

- de heldige abonnerer

Se mere på:www.raskmagasinet.dk


Landets størsteog ældste

skolesystemgennem 28 år

Zoneterapeutuddannelser

over hele landetpå højeste niveau

København - Herlev Holbæk - Køge

Odense - Langeskov Kolding - ÅrhusAabenraa - Skive Aalborg - Sindal

Find din skole på www.zcd.dk

Bliv

ZCDZoneterapeut

Sekretariat: tlf. 44 99 99 50

En af de læger, der varetager håndkirurgi er overlæge Michel Boeckstyns. Han er speciallæge i ortopædkirurgi og har derudover en ekspertuddan-nelse i håndkirurgi. Michel Boeckstyns har igennem flere år været en af de fremmeste i dansk håndkirurgi og han har indført flere nye behandlings-teknikker i Danmark. Takket være hans kompetencer er City Privathospitals ekspertområde blandt andet operation for kuskefingre, slidgigt i fingerled og håndled og opretning af fejlstilling i håndled efter brud og operation for indeklemte nerver ved albue og håndled. Udover Michel Boeckstyns er overlægerne Allan Ibsen, Robert Gvozdenovic og Tine Weis tilknyttet den håndkirurgiske funktion.

Skulderlidelser behandles på samme niveau som på universitetshospitalCity Privathospital tilbyder også vurdering af problemer i skulderen, bloka-debehandling, instruktion i øvelsestræning m. m. Der anvendes de nyeste og mest optimale operationsteknikker, herunder i videst mulig omfang kikkertoperation. Skulderkirurgien varetages af Michael Krogsgaard, som er speciallæge i ortopædisk kirurgi og som siden 1996 har været ansvarlig for skulderkirurgien på Bispebjerg Hospital. Han har derfor mangeårig erfaring med udredning og behandling af alle typer skulderlidelser udover en særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb. Michael Krogsgaard tager sig i øvrigt også af knækirurgi, korsbåndsrekonstruktion, sportskirurgi samt kikkertkirurgi i alle led. Patienter på City Privathospital bliver uden overdri-velse behandlet for skulder- og andre lidelser på samme høje niveau som på universitetshospitalerne i såvel Danmark som i udlandet. Og det er ikke så ringe endda.

Håndværk i særklasse på City Privathospital en gruppe ildsjæle, bestående af seks læger og en direktør, har sammen skabt et nyt privathospital i hovedstaden. Man har siden januar tilbudt en række specialer som skulderkirurgi, knækirurgi, kikkertkirurgi, sports-kirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og det ypperste inden for håndkirurgi. På sigt ønskes også eksterne konsulenter tilknyttet, så man vil kunne tilbyde en endnu bredere vifte af specialer.

Michel Boeckstyns er en af de fremmeste i Danmark inden for håndkirurgi.

Michael Krogsgaard har specielt ekspertise i skulder- og kikkertkirurgi.

Tuberkulose spreder sig i en ekstremt multiresistent formRASK Magasinet har tidligere beskrevet, hvordan en ekstremt dødbringende tuberkuloseform spreder sig i det sydlige Afrika. Nu melder forskere, at også Sydøstasien og Australien registrerer flere og flere tilfælde. Tuberkulose, som mange mener, er en sygdom, der hører fortiden til, er langt fra udryddet. Tværtimod. På verdensplan blev der i 2006 registreret over 9 mio. tilfælde og 1,5 mio. mennesker døde af TB. Den multiresistente form er nu registreret i 81 lande med næsten en halv million nye tilfælde hvert år. Den største forekomst findes nu i Sydøstasien. Den mul-tiresistente tuberkulose blev først registreret i lande med HIV/AIDS epidemier, men reelt er problemet menneskeskabt, siger forskere. Når patienter bliver behandlet for TB bliver de ikke ordentligt moniteret. De tager lavere doser eller opgiver på halvvejen, hvorved sygdommen får mulighed for at overleve og mutere. Kilde: ABC, Australia.


Fri og lige adgang til rette behandling i rette tid!Læg dit hjerte i de bedste hænder

En behandling af hjertet er en skelsættende oplevelse. Hjertet er kroppens vigtigste organ, fordi det sikrer det kredsløb, som giver os liv og fornyer vores tilværelse.

Når et hjerte skal undersøges og muligvis senere behandles, er det vigtigt, at patienten føler sig tryg. Trygheden er med til at gøre dig rask hurtigere og lettere.

Hos HjerteCenterVarde er det vigtigt for os at følge dig gennem et sikkert, imødekommende og hurtigt forløb. Vi lægger vægt på din sundhed, og at du føler dig tryg og velinformeret om din behandling.

Vores hjertespecialister er blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark og udlandet, og vi behandler årligt over 2000 hjertepatienter. Målt på resultater er vi blandt de førende i Danmark og internationalt. Derfor er vi

på HjerteCenterVarde med til at uddanne og træne både danske og udenlandske hjertelæger.

Mere end fi re ugers ventetid på hjertebehandling? Så har du ret til behandling hos os.Ring på 76 95 01 00, eller besøg www.hjertecentervarde.dk.

Ultralydsundersøgelser af hjertet • CT-scanning • Kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) Behandling af hjerterytmeforstyrrelser (ablation af forkammerfl immer) • Ballonudvidelse • Hjerteoperationer (bypass og hjerteklapoperation)

Documents

RASK Magasinet nr. 2 - 2008