Sult1

magasinet

rytteriet samler indKlar til kamp mod sult 6

sult skader børn og samfundInsekter og nye afgrøder er vejen frem 10

sådan får jeg folk på gadenEn indsamlingsleders bekendelser 19

Ingen mor skal se sIt barn dø af

februar 2013 FOLKEKIRKENs NøDHjæLp

21

1 Den første grødEn halv deciliter quinoa, en deciliter koldt vand, en klat smør eller olie og sågar lidt modermælk. Opskriften på god, nærende quionagrød kan jeg i søvne, for da min søn var spæd stopfodrede jeg ham med alle mulige speltmama-agtige herligheder hver dag. Sådan er hverdagen ikke for de millioner af mødre verden over, som dagligt kæmper mod sult, og hver aften må lægge

deres børn til at sove på tomme maver, velvidende at de i morgen skal gøre det igen. De lever i konstant uvished om, hvor deres næste måltid kommer fra og frygter deres børns fremtid, fordi de ved, at de ikke kan give dem den mad, de har brug for, så de kan vokse og udvikle sig.Der er langt fra min søns nærende quinoagrød til de godt 520 millioner kvinder og børn verden over, som dagligt kæmper med for lidt mad på tallerkenerne eller for ensidig og næringsfattig kost.Og så alligevel ikke. En af Folkekirkens Nødhjælps opgaver i kampen mod sult er netop at sikre de mest sårbare mennesker adgang til varieret mad med de nødvendige vitami-ner og mineraler. Det siger Mette Lund Sørensen, ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp, i denne udgave af Magasinet, hvor vi går tæt på sult og giver svar på, hvad der sker med krop og samfund, når sulten plager. Professor i international ernæring og sundhed, Henrik Friis, er ikke i tvivl: Under-ernæring og mangel på vitaminer og mineraler mindsker børns vækst og bremser deres hjernes udvikling og evne til at lære. Og voksne uden tilstrækkelig næring bliver trætte, slappe og modtagelige for sygdomme. Dermed mister samfundet mange menneskelige ressourcer. Men det hele er ikke så sort. For selvom børn og voksne er plagede af sult, så har de alligevel vilje og initiativ: ”De sidder ikke og venter på, at ngo’er og myndigheder skal komme og hjælpe. Men når man sulter eller er kronisk underernæret, er man i en situation, som man ikke selv har magt over. Derfor har vi pligt til at hjælpe,” siger Mette Lund Sørensen, som nævner, at næste skridt for eksempel i Etiopien bliver at introducere mere næringsrigtige afgrøder – såsom frøplanten quinoa.Med eller uden quinoagrød, så kan du være med til at tage et vigtigt skridt i den rigtige retning ved at give et bidrag eller gå med en indsamlingsbøsse, når Folkekirkens Nødhjælp den 10. marts samler ind til kampen mod sult.marianne lemvig redaktør magasinet@dca.dk

redaktion Marianne Lemvig (ansv.), Tobias Moe, Linda Nordahl Jakobsen, Julie Kofoed

Redaktionen af Magasinet nr. 1/13blev afsluttet d. 5. februar 2013

grafisk designKit Halding & Anne Mousten

forsidefotoMai Gad

bagside- & annonceansvarlig Jill Zimsen

tryk Jønsson Grafisk ApS

Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

oplag 72.500

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adresseændringer eller afmeldingmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 18. april 2013

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekirkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 151165 København K

Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816

Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800

mail@dca.dkwww.nødhjælp.dk

folkekirkens nødhjælp i aarhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Sult

3 1

indholdsiDe 10

TEMA En ud af otte personer verden over sulter og er så kronisk underernærede, at de er slappe, trætte, modtagelige for sygdomme – og risikerer at dø. Det er typisk kvinder og børn i ulandene, hvor sult og underernæring er den største hindring for udvikling, vækst og velstand. Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et ak-tivt samfundsliv. Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp de mest sårbare både med hjælp, der øger menneskers mulighed for sund og nærende kost, og med hjælp, der øger alt fra uddannelse, adgang til rent drikkevand og ligestilling mellem kønnene til menneskers rettigheder.

Ny hjælp på vej til Darfur10 år efter at den uhyrlige etniske udrensning i Darfur fandt sted, er to millioner mennesker stadig på flugt. En ny stor bevilling fra

Danida sikrer, at hjælpearbejdet kan fortsætte.

siDe 4

Rytteriet samler ind De kalder danskerne for slappe og Danmark for et pølseland,

og alligevel har danskerne taget den satiriske duo til sig. Martin Buch og Rasmus Botoft er ambassadører for

Folkekirkens Nødhjælp – og dét er ikke for sjov.

siDe 6

”Jeg troede, min datter skulle dø”4,7 kilo. Så lidt vejede et-årige Leya, da hun og moren

Annet Nyirabazairwa fra DR Congo nåede frem til en flygtningelejr i Uganda. I dag vejer Leya 7,8 kilo.

siDe 14

Landsindsamlinger under lup En indsamler, en fremtidsforsker og en

høflighedsambassadør tager pulsen på de humanitære organisationers landsindsamlinger.

siDe 20

Sult

41

klonk remake 20

13

scene 1

3take

magasinet/nyt

Vidste du at... en tom tegnebog ikke er en stopklods for at støtte Sogneindsamlingen? Du kan nemlig også donere med din mobiltelefon, når indsamlerne kommer forbi den 10. marts.

sundhedscentre får køkkenhaver Det er to år og 13 millioner kroner siden, Folkekirkens Nødhjælp og Bilka gik sammen om at bygge sundhedscentre i Malawi. Fire sundheds-centre er snart i drift, og nu bliver et femte renoveret med penge fra indsamlingen ”Giv en livline til Malawi”. Som noget helt nyt vil flere centre få ernæringsprojekter. Centrene er i forvejen livline for mange tusinde mennesker og for landbefolkningen i store landområder i Malawi. Derfor skal personalet uddannes til at vej-lede småbørnsmødre, gravide og hiv-positive i at dyrke afgrøder som jordnødder, sojabønner og spinat og ernæringsrig mad. I alt vil Bilka støtte otte sundhedscentre, og målet er at samle 20 mil-lioner kroner ind.

Ambassadører genopliver ’klonk’-kampagnen En af Folkekirkens Nødhjælps mest opsigtsvækkende kampagner nogen-sinde er den såkaldte ’klonk’-kampagne fra 1990, hvor en afrikansk dreng i et tv-spot banker direkte på danskernes tv-skærme med sin tomme madskål. Det gjorde sultproblemet nærværende på en hidtil uset måde. I løbet af februar kan du opleve 8-10 af Folkekirkens Nødhjælps ambas-sadører gøre det samme, denne gang på nettet, som opfordring til at starte egen indsamling eller til at få vennerne til at gøre det. Når du laver din egen indsamling, vælger du samtidig din ynd-lingsambassadør – f.eks. Mads Langer, Nicolas Bro eller Rytteriet – og så kan du sende en ’klonk’-opsang videre til dine venner på sociale medier. Følg Folkekirkens Nødhjælp på facebook og få flere oplysninger.

For 10 år siden fandt en uhyrlig etnisk udrensning sted i Darfur i Sudan. Et år efter fik resten af verden øjnene op for katastrofen, og FN fik overtalt den sudanesiske regering til at give adgang for humanitær hjælp til de nødlidende familier, som havde overlevet blodbadet. Folkekirkens Nødhjælp var sammen med vores partne-re i det globale netværk ACT Alliance blandt de første nødhjælpsorganisationer i Darfur i sommeren 2004.I dag er to millioner mennesker fortsat internt for-drevne i Darfur, hovedparten bor i lejre.ACT og Folkekirkens Nødhjælp hjælper sammen med Caritas over 500.000 fordrevne med at få adgang til rent drikkevand, forbedre de sanitære forhold, støtter og driver sundhedsklinikker og ernæringscentre for un-derernærede børn og gravide. I 2013 støtter Folkekirkens Nødhjælp med 4,5 millioner kroner fra EU’s katastrofe-fond ECHO og tre millioner kroner fra Danida. ECHO har støttet Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Darfur igen-nem årene med over 44 millioner kroner.

darfurs sørgelige

jubilæum

foto

chr

ister læ

nk

ho

lm

foto

joseph

lyson

scott

5 1

henrik stubkjær generalsekretær

Det mågerne knitre

”Ingen mor skal se sit barn dø.” Sådan lyder temaet for årets sogneindsamling. Hvor vigtig og rigtig den sætning er, har jeg netop oplevet i Malawi, hvor jeg har indviet det første af fire sundhedscentre, som vores samarbejde med Bilka har gjort mulige. En fantastisk gave, som virkelig gør gavn.På hver af klinikkerne er der indrettet fødestue, som vil mindske spædbørnsdøde-ligheden og dødeligheden blandt barslende kvinder i de distrikter, klinikkerne dækker.Nogen kan spørge: “Skal vi nu igen ud med raslebøssen – nytter det i det hele taget noget?” Og dertil er kun at svare med min oplevelse fra Malawi frisk i erindringen: Ja! Det gør en kæmpe forskel. Selvom det kan være træls at komme af sted, og selvom det kan synes af så lidt, når vi står der ved døren, og der bliver stoppet nogle mønter i indsamlingsbøssen, så be-tyder det konkrete forandringer for tusind-vis af mennesker. Vi kan give fattige land-mandsfamilier en ny chance i livet, og vi kan redde menneskeliv. Når vi løfter i flok, så kan vi nå fantastiske resultater. Sidste år blev der indsamlet omkring 15 millioner kroner. På forhånd tak for, at du vil være med til, at vi også i år får dækket vore indsamlings ruter, og tak for alle de bidrag, som bliver lagt i indsamlingsbøssen. Husk: Det må gerne knitre i stedet for rasle – så gør det en endnu større forskel, og er heller ikke så tungt for indsamleren.

god sogneindsamling!

sultkaravanen kører Danmark tyndt 24 unge volontører med bilen fuld af billeder, badges og gode historier fra deres oplevelser i Afrika. Det er, hvad konfirmander, efterskoleelever og børn og unge i foreninger får glæde af, når årets Sultkaravane kører gennem landet fra den 18. februar til den 9. marts. Der vil være masser af lege og aktiviteter, hvor børn og unge kan få testet deres viden om sult. Undervejs stilles sulten med et måltid - og besøget slutter af med en lille ungdomsgudstjeneste.Se hvornår sultkaravanen kommer til din by på www.slutsult.nu

Op til Sogneindsamlingen sidste år havde Folkekirkens Nød-hjælp stor glæde af, at en stor gruppe kirkeligt forankrede foredragsholdere havde valgt at donere et foredragshonorar. Igen i år har 100 flittige foredragsholdere i det folkelige og kirkelige bagland meldt sig under ambassadørkorpsets faner for at bakke op om Sogneindsamlingen den 10. marts. Sidste år bidrog foredragsholderne samlet med 150.000 kr. Læs mere om det lokale ambassadørkorps på www.nødhjælp.dk

lokale ambassadøreri front100

61

tekst eva højrup foto mikkel østergaard

I en baggård på Vesterbrogade ligger en hvid aflang bygning, der tidligere har været både en tarmrensningshal til pølsemagere og senere et musik-studie. I dag rummer lokalerne flere kontorer, hvor man kan leje sig ind, og går man op ad en udvendig ståltrappe, lander man i Martins og Rasmus’ fælles kontorhule. Her er sofa, skrivebord og et væld af minder på væggene: Plakater fra tidligere revyer og forestillinger og familiefotos.Det er ét år siden, at Rasmus Botoft og Martin Buch blev ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp. Op til sogneindsamlingen i 2012 skrev de en sketch om to præster, der hellere ville fjolle end samle ind. Videoen blev vist og omtalt på flere medier, og Martin og Rasmus fortalte om deres ambassa-dørskab i DR’s Aftenshowet. ”Det er en lille indsats, vi gør, men som har en betydning, og det er vi glade for. Vi får også selv noget ud af det, vi bliver også klogere på verden, og vi har ikke lyst til at lukke os om os selv,” fortæller Rasmus Botoft.

ikke de skarpeste kniveDanskernes tendens til at lukke sig om sig selv er et gennemgående tema i de figurer, Rasmus Botoft og Martin Buch skaber. I Rytteriet spidder de den danske folkesjæl. ”Jeg synes, at der er noget fejt, selvgodt og forkælet over danskerne. De er ikke de skarpeste knive i skuffen,” siger Rasmus Botoft. Martin Buch uddyber: ”Vi synes, at det er meget forfærdeligt ’det der nede i Afrika’, og i det næste sekund taler vi om mad, og ’hvordan har du lavet den der sild’.” ”Det er også sådan, det er med vores figurer i Rytteriet. De lukker sig om sig selv, og de udvikler sig ikke. De har besluttet, hvor de er, og sådan er det også med mange danskere,” siger Rasmus Botoft og sætter trumf på:

Absurde sætninger som ’de

fattige er sgu så nærige’

er deres speciale. I snart ti

år har skuespillerne Martin

Buch og Rasmus Botoft

udgjort en stærk satirisk

duo, der får danskerne til

at le højt, selv når de bliver

udstillet. Men Rasmus

og Martin kan også være

alvorlige. Og stille.

magasinet/portræt

det der nede i afrika.....

7 1

”Danskerne er naive, de bilder sig selv ind, at vi er verdens lykkeligste folk. Men det er et totalt selvbedrag. I virkeligheden er vi elendige og langt bagud på mange områder. Vi har et højt forbrug af alkohol og ner-vepiller, og vi har en lav gennemsnitsalder for mænd. Jeg er ikke impo-neret,” siger Rasmus Botoft.

figurerne kommer fra os selvSamtalen om danskerne og danske værdier optager den stærke duo. ”Det er ikke for at nedgøre nogen. Vi er jo selv en del af det. Det er ikke fordi, vi helt bevidst vil tegne en bestemt tematik. Vi sætter os ikke ned og siger ’det er for dårligt, det må vi lave noget om’. Figurerne kommer ud af en verden inde i os, af noget vi har samlet sammen gennem vores liv. Det er ikke bevidste politiske statements,” forklarer Martin Buch. ”Nej, men vi er et pølseland af dumme naive bønder. Der er noget fejt over danskerne,” konstaterer Rasmus. ”Og der er et ord for den fejhed: ’Politikerlede’. Det er så strengt blot at pege på politikerne. Så få dog fingeren ud selv. Alle kan jo blive politikere. Tag et ansvar i stedet for hele tiden at pege på andre,” siger Martin. Ét af de udtryk, som Martin Buch og Rasmus Botoft er blevet berømte for, er sætningen ’de fattige er sgu så nærige’. Bemærkningen falder fra den ene af ”Snobberne” Poul og Fritz, der drikker sjusser på båden i Øresund og kommenterer på hverdagen med giftige overklassekommentarer.Men hvorfor er den sætning så sjov? ”Det er jo et fuldstændig langt ude absurd udsagn, man kan ikke være nærig, når man ikke har nogen penge,” forklarer Rasmus Botoft. ”Snobberne kan sige alt det politisk ukorrekte, som ingen tør sige. Man kan godt se ”Snobberne” som talerør for den vestlige verden. Det hyk-

leri, som vi alle sammen repræsenterer. Vi sidder og ser på, hvor forfærdeligt det er i ulandene. Fem minutter efter går vi ud og køber en flad-skærm, som vi ikke har brug for. Vi køber jo ikke en flybillet og tager ned og hjælper. Der er ikke nogen, der kaster alt, hvad de har i hænderne og siger: ’Nu skal vi have vendt den her bøtte’. Jeg kan godt tage mig i at tænke: ’Ok, nu samler vi en masse millioner ind, men helt ærligt, det er vores skyld, at vi ikke har valgt de politikere, der vil løse fattigdomsproblemet’. Vi er alle sammen en del af det. Og jeg ved med mig selv, at jeg ikke selv kommer til at opgive alt for at redde Uganda,” fortæller Martin Buch. snublede ind i teatermiljøetTrangen til at skose danskerne og sig selv be-gynder måske i dét at være vokset op i mellem-Danmark. Martin Buch voksede op i et helt almin-deligt villakvarter mellem Bagsværd og Lyngby. ”Min mor var hjemmegående, min far var under-direktør i et firma, og jeg gik på en almindelig folkeskole. Vi havde nogle lærere, der var ’den gamle skole’, og så nogle lærere, der var unge og kom med nogle helt nye måder at undervise på. I fritiden spillede jeg meget fodbold, der var kamp hver weekend,” fortæller han.

det der nede i afrika.....

81

magasinet/portræt

ê Født 1972. Opvokset på AmagerêUddannet på Skuespilleruddan-

nelsen ved Aarhus Teater i 1999 êFastansat på det kongelige teater

fra 2002-2008êEr bl.a. kendt fra Rytteriet og

som revisoren Claus i Tv-serien ”Lykke”

blå bog

Efter gymnasiet arbejdede Martin Buch som vikar i forskellige børnehaver og rejste så et halvt år til Indien, Nepal og Thailand. Hjemme igen begyndte han på Ry Højskole. ”Jeg havde egentlig meldt mig på foto-kurset, men så fik jeg en kæreste, der var på teaterholdet. Og hun fik mig med der. Det var sådan, det hele startede, de syntes, jeg var skæg. Det var den første antydning af, at jeg skulle lave teater. Så det var, ligesom jeg snublede ind i det på en mystisk måde,” fortæller han.

blandt stenøkser og billedkunst I en anden del af hovedstadsområdet voksede Rasmus Botoft op. Hans foræl-dre ejede en antikvitetsbutik på Ama-gerbrogade, hvor de solgte billedkunst og antikviteter. ”I mit barndomshjem var der bøger og billeder alle vegne, alle vægge var fyldt op, der var ikke et stykke hvid væg tilba-ge. Mine forældre samlede på samtids-kunstnere som Erik Clausen, Bent Carl Petersen og Mogens Lohmann. De var også meget interesserede i Grækenland. Men effekter i det hele taget, gamle ting. Da mine forældre døde, arvede jeg bl.a. en hel kasse fyldt med stenøkser,” fortæller Rasmus. ”På gymnasiet havde jeg drama som ek-samensfag og gik sindssygt meget op i det. Dér kunne jeg mærke, at det var fedt med teater. Efter gymnasiet var jeg med til at starte et ungdomsteater, Mariposa, vi spillede ungdomsteater på efterskoler, skoler, gymnasier og højskoler. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville være skuespil-ler, jeg ville også gerne alt muligt andet, men som 23-årig kunne jeg mærke, at det med skuespillet, det ville jeg virkelig gerne, og så kom jeg ind på teaterskolen, og det var jo fantastisk,” mindes Ras-mus.

martin var den storeDet var på Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, at Rasmus og Martin for alvor lærte hinanden at kende og be-gyndte at optræde sammen. ”Vi vidste godt, hvem hinanden var. Gen-nem vores bekendtskabskreds havde vi mødt hinanden på Roskilde Festival og boet i den samme teltlejr, der hed ’Viggo er en kage’. ”Dengang var Martin jo den store, jeg sy-nes, at han var sej,” fortæller Rasmus. ”Martin gik tre år over mig på teatersko-len. Men da Martin var færdiguddannet, blev han ansat på Aarhus Teater, og vi

begyndte at lave nogle cafeaftener, de hed ’Kom Kæk’. Hver gang vi lavede noget sammen, syntes folk, at det var rigtig skægt, og at vi skulle sætte det i system. Det lod vi så være med,” siger Rasmus.

mærkeligt og alt for langtDer gik nemlig flere år, før Rasmus og Martin for alvor blev et makkerpar. ”Mads Wille, der var chef på Plan B i Magstræde, blev ved med at sige til os, at vi skulle gøre alvor af dét, vi havde sammen. Og så lavede vi et juleshow med karaktererne ’Dusk og Bomholt’,” fortæller Martin Buch. ”Det var virkelig mærkeligt og alt for langt. Men det fik kultstatus. Senere kom vi med i Tisvildeleje Revyen, og der er meget fra de revyer, som vi siden har bygget videre på,” fortæller Rasmus Botoft. I dag – næsten ti år senere – kan Martin og Rasmus ikke forestille sig en karriere uden hinanden, selv om de også bevidst sørger for at have opgaver og roller hver for sig. Men ambassadørskabet for Folkekirkens Nødhjælp er de selvfølgelig sammen om – blandt andet besøger de i februar Uganda for at få et indblik i de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp står for. I 2012 var de med til sogneindsamlingen på Vesterbro, og de skal selvfølgelig også ud og samle ind den 10. marts.

hvad er det her for noget?Temaet for sogneindsamlingen den 10. marts hedder ’Ingen mor skal se sit barn dø’. På sogneindsamlingsplakaten ser man moderen Annet og datteren Leya på armen. De bor i flygtningelejren Rwamwanja i Uganda, de er flygtet fra oprørs-hæren M23 i Congo. Det er tydeligt, at Leya er svag og afkræftet. Vi sidder ved bordet og kigger på et udkast til den endelige plakat. Både Rasmus og Martin bliver meget stille og eftertænksomme, da jeg viser dem plakaten. ”Der er ikke noget mellemlag, det er benhårdt. Det virker absurd, især når jeg sid-der her med min bærbare computer foran mig med et skærmbillede af min lille søn på snart halvandet år. Så kigger jeg på billedet af den lille pige, og så tænker jeg ’what the fuck, hvad er det her for noget’”, siger Martin stille.”Den er rå, den er lige ind til benet, der er ikke nogen formildende omstændig-heder. Og hvorfor gider vi? Jamen, vi blev spurgt, og jeg føler en forpligtelse. Når der kommer nogen og siger ’I kan gøre en forskel’, så vil vi ikke sige nej,” siger Rasmus.

êFødt 1968. Opvokset i LyngbyêUddannet på Skuespilleruddan-

nelsen ved Aarhus Teater i 1996êHar haft en række roller på køben-

havnske teatre, bl.a. Hippodromen, Mammut Teatret, Grønnegårds Teatret og Det Kongelige Teater.

êEr bl.a. kendt fra Rytteriet og fra filmene ’Fukssvansen’ og ’Dirch’

rasmus botoftmartin buch

9 1

ingen mor skal se sit barn dø af sult

vi tror på et liv før døden

bliv indsamlersøndag d. 10. marts

ring 80 60 80 60 sms tur til 1220www.nødhjælp.dk

alm sms-takstê

101

tekst anne mette futtrup Sandheden om sult i ulande er mere kompleks end som så. De fattigste på denne klode døjer nemlig både med regulær sult – for lidt mad på tallerknerne – og med følgerne af en alt for ensidig og næringsfattig kost. Det fortæller Henrik Friis, professor i international ernæring og sundhed på Insti-tut for Ernæring og Idræt på Københavns Universitet. Portionerne kan altså være nok så store uden at give voksne energi nok og uden at give børnene de rigtige byggesten, så de kan vokse og udvikle sig.”Problemet i ulande er ikke altid sult, hvor tarmene skriger på mad. Problemet er, at kvaliteten af kosten er så ringe, at børn ikke kan spise nok til at få dækket de-res behov for energi og næringsstoffer. De vil komme til at mangle for eksempel zink og jern. Det gør, at de mister appetitten og kan spise endnu mindre. Et andet stort problem er, at zinkmangel får brislen, et vigtigt immunorgan, til at svinde ind,” siger professoren og forklarer, at det underernærede barn uden immunor-gan vil få infektioner, diarreer og parasitter, som æder af kroppens depoter, så barnet får endnu større behov for næring. Underernæring og mangel på vitaminer og mineraler mindsker desuden børns vækst og bremser deres hjernes udvikling og evne til at lære. Og voksne uden tilstrækkelig næring bliver trætte, slappe og modtagelige for sygdomme. Professor Henrik Friis forklarer, at børn kan vokse sig ud af underernæringen, hvis de får god, varieret og nærende kost med de rigtige vitaminer og mineraler inden

Kvinder og børn er typisk de allermest udsatte

mennesker - også i ulandene. Deres behov bliver

ofte overset af myndighederne, og derfor er de

i særlig risiko for at få så lidt og dårlig mad, at

sygdom plager dem hele livet. insekter og nye

afgrøder kan være deres vej til bedre sundhed.

tema/ Sult

Mad hver dag – Men uden næring

11 1

for de første to leveår. Men ofte går det desværre den anden vej – især for de mest sårbare, siger han:”En tredjedel af børnene i ulande er væksthæmmede, og de vil som voksne have for lidt muskelmasse, og deres intel-lektuelle udvikling kan være hæmmet. Det gør dem dårligt rustede til at tage sig af deres familie – og dermed er un-derernæring med til at hæmme den økonomiske udvikling i de fattigste lande.”

alle har ret til madNetop derfor er en af Folkekirkens Nødhjælps opgaver i kampen mod sult at sikre de mest sårbare mennesker adgang til varieret mad med de nødvendige vitaminer og mineraler, siger Mette Lund Sørensen, der er ekspert i fø-devaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp. Hun forklarer, at de mest sårbare er underernærede børn, forældreløse børn, mennesker med hiv og mennesker uden adgang til jord. De er alle marginaliserede grupper, der bliver overset af myn-dighederne. Ofte er kvinder overrepræsenterede blandt de mest udsatte.

Mette Lund Sørensen og Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere fletter projekter sammen, som primært skal øge menneskers mulighed for sund, nærende og tilstrækkelig kost, men som også sætter fokus på andre facetter, der kan øge sundheden: Uddannelse, adgang til rent drikke-vand, bedre sanitet og hygiejne, ligestilling mellem køn-nene og menneskers rettigheder. Et eksempel på et sådan projekt findes i Etiopien. Her har Folkekirkens Nødhjælp sammen med lokalsamfundene organiseret kooperativer og etableret overrislingsanlæg til kooperativets marker. Anlæggene sikrer vand, så afgrø-derne ikke dør i tørre tider. Desuden får bønderne – både kvinder og mænd – undervisning i at så jorden til med forskellige afgrøder. I stedet for en stor mark med gule-rødder, rummer marken nu både gulerødder, bønner, majs, byg, hvidløg og den lokale kornsort sorghum. Så skulle en specifik afgrøde blive angrebet af skadedyr, går kun en del af høsten til grunde. ”Overrislingen og de nye dyrkningsmetoder har øget føde-vareproduktionen i området med 100 procent og gjort, at

ê sult et menneske, som får for lidt mad over en lang periode, mister både fedt og såkaldt ’mager kropsmasse’, som er alt det, der ikke er fedt. det vil sige, at også muskler og organer svinder ind. mennesket dør, når det har mindre end 50 procent mager kropsmasse tilbage, eller hvis det når ned på et bmi under 10.

ê underernæringnår kroppen ikke får energi nok til at opretholde sine funktioner, er der tale om underernæring. man kan altså føle sig mæt og alligevel være underernæret.

ê fejlernæringnår madens kvalitet er for ringe og ikke indeholder vitami-ner og mineraler i den rigtige sammensætning og tilstræk-kelige mængder, er der tale om fejlernæring. man kan både blive for tyk og for tynd af forkert ernæring.

ê vitaminmangelsærligt mangel på zink, jern og a-vitamin har konsekven-ser. for lidt zink og jod hæmmer immunforsvaret og hjer-nens udvikling. jernmangel giver blodmangel og bevirker, at ilten ikke transporteres godt nok rundt i kroppen med blodet. det hæmmer kroppens udvikling. a-vitamin er for eksempel meget vigtigt for synet.

sultOG DÅRLIG ERNÆRING

121

folk kan høste tre gange om året i stedet for to. Den større arbejdsmængde og udsigten til profit får også mænd til at ar-bejde i marken, hvor traditionen ellers tilsiger, at det er kvin-dernes arbejde. De unge mennesker, som var taget til byen i håb om at finde arbejde, er kommet hjem igen, fordi der nu er arbejde og mad at få der,” fortæller Mette Lund Sørensen. Hun glæder sig over, at overskuddet fra kooperativet er gået til at bygge en skole, og at den nyvundne stolthed har fået kooperativets medlemmer til at gå til myndighederne og kræve den lærer, som myndighederne har pligt til at an-sætte. ”Næste skridt bliver at introducere mere næringsrigtige af-grøder, for eksempel de sydamerikanske frøplanter quinoa og amarant, som er gode jern, zink og A-vitaminkilder. Det samarbejder vi med et dansk og et etiopisk universitet om og søger lige nu penge til det,” fortæller hun.

dårlig og ensidig kost uden næringDermed bekæmper Folkekirkens Nødhjælp den tendens, at alt for mange måltider i ulande udelukkende består af for eksempel majs i Afrika og ris i Asien. Kun de heldige med lidt penge på lommen kan supplere med en smule grøntsager eller – sjældnere – kød. Problemet er, at både majs og ris er stivelse, der optager me-get vand, når det bliver kogt til grød. Energien i maden bliver dermed også udvandet, så en portion grød ikke rummer nær nok energi til at holde kroppens funktioner velfungerende, fortæller professor Henrik Friis, som forsker i ulandes ernæ-ring. Desuden er mængden af vitaminer og mineraler i grøden utilstrækkelig. Og slutteligt indeholder for eksempel majs såkaldte anti-næringsstoffer, der gør, at de næringsstoffer, som faktisk findes i grøden, ikke optages i kroppen.

tema/ Sult

afgrøder, insekter og forskningDer findes anbefalinger om næringsstoffer fra Verdens-sundhedsorganisationen, WHO, som tilråder en lang række vitaminer og mineraler fra både kød, frisk frugt og grøntsa-ger i den daglige kost. Men hvad hjælper det at opfordre til at spise kød, frisk frugt og grøntsager, når det er uden for familiernes økonomiske rækkevidde, spørger Henrik Friis. Desuden er der opstået endnu et problem i ulandene, som typisk rammer mennesker i de store byer: den vestlige ver-dens overflodsplager; overvægt, diabetes og hjertekarsyg-domme. Det skyldes, at flere mennesker i storbyerne – lige-som vi – har fået lettere adgang til fedt og raffineret sukker. Dermed er de i risiko for både underernæring og overvægt og ramt af den såkaldte ”dobbelte byrde”. Den ene byrde er underernæringens ødelæggende konsekvenser for blandt andet børnenes udvikling. Den anden byrde er overernæ-ring af for rigelige mængder fedt og raffineret sukker, som sætter sig som synlig overvægt eller fedt rundt om de indre organer, der kan føre til kroniske og dødelige livsstilssyg-domme, som vi kender fra vesten. ”Vi ser for eksempel indiske børn, der er født for små og alligevel har relativt meget fedt for eksempel omkring or-ganerne, de såkaldt ’tyndfede’. De vokser op som under-ernærede og får en ensidig kost med mangel på vitaminer og mineraler - men muligvis med for meget fedt og suk-ker. Derfor forbliver de væksthæmmede, men overvægtige. Det skaber en ændring i deres stofskifte, og de risikerer at udvikle for eksempel diabetes som voksne,” siger professor Henrik Friis.Der skal derfor meget mere end oplysning til for at rette op på det enkelte menneskes sundhedstilstand, og for at dæmme op for de negative konsekvenser, som sult og føl-gesygdomme har for samfundet. ”Når børn ikke evner at

”Gennem en årrække har man givet særlige vitamin- og mineraltilskud til de mest udsatte, for eksempel A-vitamin, jern og folinsyre eller multivitaminer. Men forskning har vist, at disse tilskud ikke altid er gavnlige og undertiden skadelige. Så svaret er nej. Vitaminpiller er ikke tilstrækkeligt til at sikre en god ernæringstilstand.” Henrik Friis, professor i international ernæring og sundhed på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

kan de ikke bare få en vitaminpille?

hvert 12. sekund dør et barn af sult 868 mio. mennesker lever med daglig sult, det er en ud af otte flere end 60 procent af dem, der sulter, er kvinder og børn

tage imod læring, og når voksne ikke har kræfter til fysisk arbejde, falder både uddannelsesniveauet og arbejds-styrken. Mennesker orker ikke at del-tage i et aktivt liv, og dermed mister samfundet mange menneskelige res-sourcer. Det er den stik modsatte situ-ation, vi skal stile efter,” forklarer eks-pert i fødevaresikkerhed Mette Lund Sørensen. ”Vi oplever igen og igen, at menne-sker har masser af vilje og initiativ. De sidder ikke og venter på, at ngo’er og myndigheder skal komme og hjælpe. Men når man sulter eller er kronisk un-derernæret, er man i en situation, som man ikke selv har magt over. Derfor har vi pligt til at hjælpe,” siger hun. Professor Henrik Friis og hans kolleger arbejder også på at hjælpe de udsatte ulande. Forskerne leder blandt andet efter nye næringsholdige fødevarer, der allerede findes lokalt.”Kød er ofte for dyrt, men for eksem-pel termitter og edderkopper har også meget høje indhold af zink og jern. Nu undersøger vi, om tilsætning af insek-ter til børnenes mad kan få børn til at vokse og udvikle sig bedre. Hvis ja, kan indsamling og forarbejdning af insek-terne, som så kan sælges i forretnin-ger og på markeder, være vejen frem,” siger Henrik Friis.

mennesker er særligt udsatte for sult og livstruende dårlig ernæring, når de er tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af krig og naturkatastrofer som oversvømmelser og tørke. det siger malene haakansson, der er international rådgiver i folkekirkens nødhjælp. ”mennesker bliver mere sårbare, når de er væk fra deres hjem. de må forlade deres levebrød, som i udviklingslandene ofte er landbrug og småhandel og velkendte steder, hvor de kan hente vand, samle brænde og finde mad i en krisesituation. derudover forlader de også deres sociale netværk, som ofte er de andre landsbybeboere, der både giver beskyttelse og hjælper med mad i krisetider. mennesker er mest udsatte under selve flugten, hvor overfald og adgangen til de mest basale fornødenheder som mad, vand og husly er mini-mal eller ikke eksisterende,” forklarer malene haakansson. blandt de mest sårbare på flugt er kvinder og børn, blandt andet fordi de er i langt større risiko for overgreb og overfald undervejs. folkekirkens nødhjælp fokuserer på at hjælpe mennesker i deres lokale mil-jø, så de undgår at flygte. i krige og konflikter er sikkerheden ofte så ringe, at mennesker bliver nødt til at forlade deres hjem. men regntiders oversvøm-melser og efterfølgende tørker kan man typisk forudse. derfor kan man fore-bygge, f.eks. ved at etablere varslingssystemer, ved at dyrke afgrøder, der kan overleve vand eller tørke, og ved at etablere f.eks. kornbanker, så lokalsam-fund har mad til dårlige tider.

familier bliver mere udsatte for sult når de er på flugt

ê akut katastrofehjælp – fødevarer, nødhjælpspakker og livsnødven-digt udstyr og medicin til lokalsamfund og flygtningelejre.

ê langsigtet sultforebyggelse igennem udviklingsprojekter – land-brugsuddannelse, introduktion til nye og mere robuste afgrøder, etablering af køkkenhaver, gede- og hønsehold og mikrokreditter til kvinder.

ê de fattiges rettigheder – at give de fattige viden om, at de ifølge kon-ventioner har ret til blandt andet adgang til mad, skolegang og sik-kerhed.

ê advocacy/politisk arbejde – dialog med beslutningstagere og insti-tutioner for at sikre retten til mad til fordel for verdens fattigste.

det gør folkekirkens nødhjælp for at bekæmpe sult:

113

141

tema/

jeg troede min datter skulle døAnnet Nyirabazairwa flygter alene med sine seks børn fra krigen i DR Congo. Flug-

ten er barsk og sætter sine spor. Da Annet ankommer til flygtningelejren i Uganda,

er hendes yngste datter Leya på halvandet år så underernæret, at hun er ved at dø.

tekst mai gad foto edward echwalu

Tre store sten indrammer ildstedet, hvor brændet knitrer, mens 30-årige Annet Nyirabazairwa rører i havregrøden til sine seks børn. Hendes far-verige gule og grønne klæde om hofterne og et matchende tørklæde om håret falder næsten i et med de omkringliggende grønne majsplanter. Leya, den yngste datter, sidder i skyggen under et træ. Hun leger med et par græsstrå, propper dem i munder og sender sin mor et stort smil. ”Jeg er så glad. Nu tør jeg tro på fremtiden. Jeg kan se, at min datter er sund og stærk nu,” siger Annet Nyirabazairwa, der bor i et hjem be-stående af en hvid presenning, nogle pinde og tørrede palmeblade som vægge.

Sult

15 1

jeg troede min datter skulle døVi er i det vestlige Uganda i flygtningelejren ’Rwam-wanja’, som huser 32.000 flygtninge. Det er anden gang, jeg møder Annet og Leya – begge er som for-andret.

10 centimeter overarmDa jeg mødte Annet Nyirabazairwa første gang i august 2012, var hun netop ankommet til flygtnin-gelejren efter at have været på flugt i to måneder – alene med seks børn. De var flygtet fra deres hjemby Bunagana i DR Congo på grund af kampe mellem rebelgruppen M23 og regeringshæren. Under flug-ten var Annet blevet væk fra sin mand. Da Annet og børnene nåede frem til flygtningelejren i Uganda, var Leya på et år meget underernæret. Leya vejede 4,7 kilo. Hendes overarm var 10 centi-meter. Hun spiste ikke, blikket var fjernt og ansigtet

næsten mimikløst. Hun var til sidst så svag, at hun blev indlagt på en klinik for underernærede børn i flygtninge-lejren.”Jeg er bange for at miste min datter.” Jeg husker stadig tydeligt Annets ord.

livsnødvendig hjælpTrekvart år og 3,1 kilo senere får Leya og familien nu rent vand hver dag. Det gjorde de ikke, da de først kom til lejren.”Jeg er glad for, at vi nu har rent vand,” siger Annet. Da de første flygtninge ankom til området, måtte de drikke vand fra de vandhuller, hvor køerne drikker – og det gjorde mange syge.Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Lu-theran World Federation (LWF) var blandt de første, der ankom til flygtningelejren Rwamwanja. De gravede

êflygtningelejren rwamwanja ligger 300 km fra ugandas hovedstad kam-pala.

ê32.000 flygtninge bor i lejren. de er flyg tet fra borgerkrigen mellem oprørs-hæren m23 og regeringshæren i dr congo.

êomkring 50.000 flygtninge er strøm-met til uganda i løbet af det sidste år, og hver måned ankommer endnu flere.

êantallet af underernærede børn er fal-det drastisk i flygtningelejren. fra 40 procent i august 2012 til 8,5 procent i november 2012.

flygtninge lejrenRwamwanja

161

borehuller, så befolkningen nu er sikret livsnødvendigt – og rent – drikkevand.Selvom Annet og de øvrige flygtninge modtager en ra-tion majsmel, bønner og madolie hver måned, er der sjældent nok til at brødføde hele familien. Derfor ud-deler Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner LWF også frø og underviser i nye metoder til at dyrke og op-bevare afgrøder, så Annet og de mange familier i lejren bliver selvforsynende.

tør tro på fremtidenEn stor bunke tørrede bønner ligger i indgangen til det lille hjem. Det er familiens høst.”Jeg kan se forbedringer, og jeg kan se, at min datter har det godt. Nu har vi nok mad. Både min mand og jeg arbejder hårdt for at sikre vores families fremtid,” for-klarer Annet, som blev genforenet med sin mand Jean

Paul i flygtningelejren. Selvom Annet er glad for, at hendes datter nu er sund og rask og at hun er blevet genforenet med sin mand, er deres situation endnu svær. ”Min mand er også flygtning nu, og vi må arbejde hår-dere her for at få opbygget et godt liv,” siger Annet. ”Vi vil gerne sælge afgrøder, købe en ged og en høne. Men lige nu har vi ikke afgrøder nok,” forklarer An-net. Derfor planlægger familien at dyrke endnu flere grøntsager, hvis det er muligt. De planlægger også el-ler drømmer om at bygge et nyt hus. Midt i snakken om fremtiden bliver Annet forstyrret af Leya, der kigger op på sin mor og forsøger at stikke det græsstrå, hun selv lige har haft i munden ind i munden på sin mor. Annet aer hende kærligt på panden. ”Jeg er så taknemmelig for, at Leya overlevede.”

jeg kan se forbedringer, og jeg kan se, at min datter har det godt

tema/ Sult

17 1

Malawi

Kirgistan

bliv senior supporter

hjælp andre med din viden

Seniorsupporterne skal bistå med faglig ekspertise på en række felter, som partnerne efterspørger. Mange af partnerne arbejder med igangsættelse og videreudvikling af selvhjælpsgrupper - nogle af dem med fokus på de ældre og andre med fokus på forældreløse børn.

vi søger kandidater inden for følgende faggrupper Kvalitetssikring og markedsføring af håndarbejde ı Organisationsudvikling ı Journalistik og informationsarbejde ı Lokalt genbrugsarbejde ı Havebrug ı Ernæring samt ældrepleje ı Regnskab ı IT-kundskaber

fakta om opholdet Du arbejder frivilligt og betaler selv udgifterne i forbindelse med vaccinationer, visum, rejse og ophold, fra 30 -35.000 kr. Udsendelse 3-6 måneder. kontakt Landskonsulent, Lennart Skov-Hansen, lsh@dca.dk

nødhjælp.dk/seniorsupporter

folkekirkens nødhjælp søger frivillige seniorsupporters til at bistå vores lokale partnerorganisationer i kirgistan og malawi

ê667 familier har fået såsæd i form af majs og bønner (3 kg af hver til hver familie), samt såsæd til løg, salat og aubergine (10 kg af hver til hver fami-lie)

ê10 udgravede borehuller sikrer be-folkningen livsnødvendigt drikke-vand – og endnu 10 er igangsat.

ê360 sæt redskaber uddelt til udgrav-ning af latriner for at sikre sanitære forhold for befolkningen

êundervisning i nyere dyrkningsmeto-der og i opbevaring af afgrøder for at sikre bæredygtig fødevaresikkerhed for befolkningen

ê otte frivillige blandt flygtningene er udvalgt til at være hygiejnefortalere, som eksempelvis opfordrer andre til at sikre bedre hygiejne både omkring brøndene og i husholdningerne.

sådan hjælper folkekirkens nødhjælp

181

magasinet/verdensvarer

unik mosaik

PriS: 95 kroner i Vægt: 150 gram

tekst julie kofoed foto mike kollöffel

Historien bag den blå fisk i glasmosaik går tilbage til den israelske belejring i 2002, hvor flere af Betlehems kirker blev ødelagt, og mange smukke mosaikvinduer blev slået i tusinde stykker. En luthersk præst samlede nogle af glasstykkerne fra Julekirken op og tog dem med til et nærliggende glasværksted. De palæstinensiske kunstnere lavede en engel af stumperne, og for dem blev den et tegn på håb og fred. Siden har kunstnerne udviklet flere forskellige glasmosaikker blandt andet en fisk, og udover genbrugsglas genanvender de glasstumper fra kirkevinduer til mosaikfigurerne. Kunstnerne uddannes og arbejder i værkstedet Al-Kahf Arts & Crafts Center i Betlehem.

Glasmosaikkerne fra Betlehem fås i forskellige former, farver og stør-relser. Prisen ligger fra 95 til 140 kro-ner afhængig af størrelsen. De kan hænges på væggen eller i et vindue.

Mosaikkerne kan ses og købes på nødhjælp.dk/netbutik (under brugs-kunst og sæsonvarer) eller i recep-tionen hos Folkekirkens Nødhjælp, nørregade 15, 1165 København K

ÅbentMandag - torsdag 8.30 - 16.00 Fredag 8.30 - 15.00

19 1

af PI CHRISTOPH SVENSTRUP frivillig indsamlingsleder i Kastels Sogn, København

magasinet/klumme

Okay, sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp i marts. Jeg ved hvordan det foregår, jeg har været indsamler siden jeg var lille. Men nu står de og mangler indsamlingsledere, og jeg tænker: Det er da lige en opgave for mig! Jeg klarer det praktiske i løbet af et par dage; finder et mødested og får bestilt materialer. Her-efter skal jeg til at hverve indsamlere til mit sogn, men hvordan gør jeg det? Jeg kan se, at sognet ikke har været fuldt bemandet med indsamlere i flere år, at alle ruter aldrig har været dækket, og at der tilmed også har været år, hvor sognet slet ikke har deltaget i indsamlingen. Det giver mig blod på tanden, og så sætter jeg alle sejl til: Jeg får udleveret en liste med tidligere års indsamlere og sender dem en mail. Jeg slår op på min Facebook- og Twitterprofil, at jeg opfordrer alle, jeg kender, til at melde sig som indsamlere i mit sogn. Jeg sms’er til venner og fami-lie. Jeg appellerer til alle, jeg kan komme i tanke om, til deres medmenneskelighed og lyst til at hjælpe andre.

På meget få dage har jeg fået det hele op at stå, og vi er klar til den store dag. Jeg kan pludselig mærke, hvor spændt jeg er - og faktisk også en lille smule nervøs. Kommer det til at gå godt? Har jeg husket det hele? Vil indsamlerne få en god oplevelse? Jeg bager kage, laver kaffe og te, køber sodavand. Mine indsamlere skal ikke mangle noget! Dagen oprinder, og dem, jeg har været i kon-takt med, har spredt budskabet videre. Det vrimler ind med glade mennesker, der alle støtter op om at få dette sogn op at køre. Jeg har ikke indsamlere til at dække alle ruter, men en gruppe unge mænd laver en konkurrence for at se, hvem af dem, der kan nå flest ruter, og på den måde når vi næsten hele sognet. Jeg er meget glad. Mændene er også glade, de havde nemlig været til fest dagen før, og al den løben op og ned af trapper samt frisk luft har fået bugt med deres tømmermænd.Nogle studerende synes, det har været så god en oplevelse, at de med det samme melder sig som indsamlere til sogneindsamlingen 2013. Alle indsamlingsbøsser er fyldt til randen, og der bliver samlet mere ind i sognet end nogensinde. Jeg er så stolt og glad for al den hjælp jeg har fået.Nu er der sogneindsamling igen den 10. marts. Og jeg glæder mig. Kastels Sogn har rejst sig og bidrager til Folkekirkens Nødhjælps arbejde som aldrig før. Jeg er så stolt over alle de mennesker der støtter op. Jeg er også stolt over min egen indsats – men jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kunne have gjort det alene.

With a little help from my friends

Mine indsamlere skal ikke mangle noget!

201

maj09/smagsdommerne

indsamlere er supersympatiskeJeg er tilhænger af landsindsamlinger og synes, det er supersympatisk, at folk melder sig til at samle ind. Men jeg er også tilhænger af, at de penge, der bliver samlet ind, bør gå til de mennesker, der har mest brug for dem. Da jeg var 6-7 år, drømte jeg om at få sådan en af de der fede elektriske legetøjsbiler. Mit problem var bare, at mine indtægter som seks-syvårig var lig nul. Men jeg vidste, at jeg skulle bruge penge, hvis jeg nogensinde skulle få fingrene i en elbil, og jeg havde udtænkt en smart måde at få fat i de penge på. Jeg skulle bare have en krone fra hver eneste dansker, og en krone kunne

de fleste vel undvære. Det var en skudsikker plan, men for en lille seksårig dreng i Herning var det en svær plan at føre ud i livet, for de eneste mennesker, jeg var i daglig kontakt med, og som jeg ikke var for genert til at spørge om penge, var mine forældre. To kro-ner - det fik jeg altså ikke nogen elbil for. Så mit spæde forsøg på en landsindsamling blev lagt på hylden. Jeg lærte, at nok ville jeg gerne have en elbil,

og ganske rigtigt er en krone ikke meget fra hver per-son, men skulle det lykkes at samle de cirka fem mil-lioner kroner, så kunne de bruges bedre end på legetøj til en dreng fra Herning. Så hvis du har en lille dreng, der gerne vil have en elbil, kan du jo tage ham med ud og samle ind den 10. marts. Det vil ikke give ham en elbil, men det vil vise ham, at selv én krone fra hver dansker kan hjælpe, der hvor nøden er størst.

Hvert år trodser massevis af frivillige indsamlere regn og slud for at samle

penge ind til humanitært arbejde. Hvorfor er indsamlere så vigtige, og hvad

er det, der får så mange danskere til trofast at stille op for en god sag år efter

år? Læs en indsamlers, en fremtidsforskers og en høflighedsambassadørs

bud på det.

BliV inDSamler SønDag Den 10. martS. ring 80 60 80 60 eller gå inD På nøDHJælP.Dk

KiRsteN LuND LARseN INdSAMlER Og fORMANd fOR fOlKEKIRKENS NødHjælPS STyRElSE

thoMAs sKoV GAARDsViG VæRT På dR3 Og dR2-PROgRAMMET ”HøflIgHEd På 100 dAgE”

en fælles sag Det betyder meget for mig personligt at samle ind, og jeg har haft mange gode oplevelser med det. Det gør mig især glad, når jeg mærker, at folk har set frem til, at man ringer på døren, så de kan få lov at bidrage. Det føles dejligt at gøre en forskel, og det er hyggeligt, når man møder andre, der også samler ind på dagen. Når man samler ind, er man del af en fælles sag, hvor alle brænder for at gøre en forskel. Vi ved, at det virkelig betyder noget, at vi går den tur, og det er altid spændende at følge med i, hvor meget der bliver samlet ind i forhold til øvrige år. Landsind-samlinger har en rigtig stor betydning for store organi-sationer som Folkekirkens Nødhjælp. Det er vigtigt for organisati-onen at have en solid folke-lig base, og at den formår at mobilisere og flytte mange mennesker til at gå ud og samle ind. Det signalerer nemlig, at der er rigtig mange, som har tillid til orga-nisationen og er villige til at stå op for den. Det kræver noget at gå rundt og ringe på folks døre og bede om penge, og når man vælger at gøre det, viser man, at man står inde for både sagen og organisationen og me-ner, de er værd at støtte op om.

jeg skulle bare have en krone fra hver eneste dansker, og en krone kunne de fleste vel undvære THOMAS SKOV gAARdSVIg

magasinet/smagsdommerne

21 1

For fjortende gang i træk er frivillige indsamlere, indsamlingsledere, sogne, organisationer og et væld af medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælp med til at løfte den årlige hustandsindsamling, sogneindsamlingen. Den frivillige indsats har på 14 år skabt et resultat på over 175 millioner kroner. Regnestykket er enkelt: jo flere indsamlere, desto flere penge til at sikre mad til verdens fattigste.

sogneindsamling i tal

indsamlet beløb: 1999-2012

antal deltagne sogne: 1999-2012

5 mill.

10 mill.

15 mill.

kr.

antal indsamlerer: 1999-2012

5.000

10.000

15.000

20.000

300

600

900

1.200

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

Afløb for godheden Danskerne er meget private, så selvom det for mange kan være svært at bede folk om penge til velgørenhed, er det samtidig meget nemmere end for eksempel at spørge naboen om hjælp eller at tilbyde sin hjælp, fordi det er meget mere personligt. Her er der sket et skift, for før i tiden var der netop fokus på det vigtige i at hjælpe nærmiljøet, og man kom gerne hinanden ved. Men op igennem tiden har grænserne rykket sig, og vi er blevet meget mere private og uafhængige af hinan-den. Derfor kan det at give penge til velgørenhed eller gå rundt og samle ind for en god sag være en ny måde at få afløb for sin godhed på. Gennem de seneste år er velgørenhed begyndt at fylde meget mere i dansker-nes bevidsthed, hvilket blandt andet giver sig til udtryk gennem de mange landsindsamlinger og de store ind-samlingsshows på tv. Det har gjort det meget nemmere for danskerne at gøre en god gerning.Samtidig ligger det i tidsånden, at man har behov for at vise, at man gør noget godt. Vi vil meget gerne skilte med vores gode gerninger, og derfor tager folk diverse velgørenhedsorganisationers brands til sig som symbo-ler på, at man har gjort noget godt. Dermed har præ-missen ændret sig i forhold til at bidrage til velgøren-hed, i og med, at der for nogle er meget mere i det, end blot ønsket om ville hjælpe. Når alt kommer til alt, kan man dog sige, at målet helliger midlet – der kommer jo mange penge ud af det i sidste ende, og det er det vigtigste.

BiRthe LiNDDAL JeppeseN SOCIOlOg Og fREMTIdSfORSKER

221

siden sidst

foto paul jeffrey/act

magasinet/kalender

februar/13

14/2 - 17/2 mineryddere på lego world Besøg standen på LEGO® World i Bella Center i Køben-havn og få et indblik i, hvordan de humanitære mine-ryddere arbejder. Åbent alle dagene fra 10-17

18/2 - 9/3 sultkaravanen kører danmark tyndt Konfirmander, unge fra foreninger og efterskoleelever får besøg, når Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane kører gennem det ganske land.

Læs mere på www.slutsult.nu

Første hold libyske mineryddere De første 10 libyere har bestået Folkekirkens Nødhjælps ammunitionsrydningskursus i hovedstaden Tripoli. Mine-rydderne kommer fra det libyske indenrigsministerium og er gennem 20 dage blevet undervist i at opspore og fjerne den megen ammunition, som oprøret mod Gaddafi i 2011 efterlod. Uddannelsen af lokale mineryddere er afgørende for, at Libyen på længere sigt kan håndtere våbenproblemet uden hjælp.

støtte til rettigheder i Mellemamerika Folkekirkens Nødhjælp har sammen med IBIS fået 15 mio. kroner fra Danida til et nyt menneskerettighedsprogram i Mellemamerika. I Honduras er situationen for menneske-rettigheder og demokrati forværret siden statskuppet i 2009 med udbredt vold, retsløshed og et rekordstort antal drab - især på kvinder. Her vil Folkekirkens Nødhjælp støtte kvinders og indfødte befolkningsgruppers rettigheder og styrke menneskerettigheds-fortaleres sikkerhed og ret til at ytre sig. IBIS vil i Guatemala og Nicaragua styrke sit ar-bejde med oprindelige folks rettigheder og mindske vold mod kvinder.

Nepal protesterer mod voldtægt Protesterne i kølvandet på en grusom massevoldtægt i New Delhi har spredt sig, bl.a. til nabolandet Nepal. Hundredvis af nepalesere demonstrerede i januar ved premierministerens bolig i Kathmandu for reformer af lovgivningen og en ny at-titude over for kvinder. Demonstrationerne fik ekstra styrke i Nepal på grund af en række nye sager om grove voldtægter: En ung pige blev for nylig brændt ihjel af sin familie, der ikke ville acceptere hen-des valg af kæreste. En anden ung kvinde blev tilbageholdt i lufthavnen og udspurgt om nogle detaljer i sit pas. Siden blev hun kørt til et hotel og massevoldtaget af en gruppe officielt ansatte. Dette er blot to eksempler berettet af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Nepal, som nøje fulgte de-monstrationerne, og som fremover fortsat vil presse på, så kvinders rettigheder overholdes.

Vinteren er kommet til Jordan Som følge af borgerkrigen i Syrien er flygtninge strømmet til nabolandene. Za’atari-lejren i Jordan tæller nu over 35.000 mennesker. Vinteren er sat ind, og de nødstedte kæmper for at holde varmen. Folkekirkens Nødhjælps regionale repræ-sentant for Mellemøsten, Anthony Grange, besøgte lejren i midten af januar: ”Mange har måttet sove på våde madras-ser og lever udelukkende af begrænsede mængder tørkost. En del telte er ikke forsynet med gasvarmere, og i de telte, som har varme, udgør gasvarmerne en brandrisiko.” En stor del af flygtningene har store traumer efter krigen, og den hårde kulde har ikke gjort det nemmere at holde modet oppe. Det har skabt flere konflikter i lejren.Folkekirkens Nødhjælp og samarbejdspartnere i ACT Alliance har bygget overdækkede indgange af træplanker til telte og hytter. Dels holder de kulden ude, og dels kan gasvarmerne stå her og dermed mindske risikoen for brand.Der er uddelt 2.000 varmeapparater, ligesom der deles mad, medicin, varmt tøj og tæpper ud til beboerne. På længere sigt planlægges psykosociale aktiviteter for at skabe bedre livsindhold for flygtningene i lejren.Folkekirkens Nødhjælp har indtil videre støttet de syriske flygtninge og fordrevne med 3,2 millioner kroner. Inde i Sy-rien har internt fordrevne fået tøj, madrasser og kogegrej, ligesom der også er blevet ydet støtte til psykosocial hjælp til børn. I alt er hjælpen nået ud til 200.000 mennesker.

foto

mik

kel ø

sterga

ar

d

haiti tre år efter katastrofen12. januar markerede 3-årsdagen for jordskælvet i Haiti, der dræbte flere end 200.000 mennesker og gjorde flere end en mil lion hjemløse. Folkekirkens Nødhjælps partnere i ACT Alliance arbejder fortsat på højtryk for at skabe nye boliger til så man-ge som muligt af de hjemløse, der stadig bor i flygtningelejre. Derudover ydes der støtte til små forretningsdrivende, og bønder undervises i mere effektive dyrkningsmetoder.

marts/13 april/13

4/4 mine awareness day En verdensomspændende kampagne sætter fokus på problemet med landminer og ueksploderet ammunition. Folkekirkens Nødhjælp er med.

20/4 landsmødeFolkekirkens Nødhjælp holder sit årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Tilmeld dig fra den 12. marts på www.nødhjælp.dk

10/3 sogneindsamling Hele Danmark samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbej-de med at bekæmpe sult blandt verdens fattige. Giv et bi-drag på www.nødhjælp.dk eller støt via sms:giv150 til 1220 og støt med 150 kr.giv100 til 1220 og støt med 100 kr.giv50 til 1220 og støt med 50 kr.

18/3 - 22/3 genbrugsfrivillige på højskole Genbrugsfrivillige fra hele landet mødes på Silkeborg Højskole til foredrag, workshops og debat, som i år hand-ler om temaet ”Samspil” på alle niveauer fra kunderne, de frivillige til verden udenfor.

stor bevilling til sudan/sydsudan Folkekirkens Nødhjælp har modtaget 10 mio. kr. fra Danida til at støtte befolkningen i de konfliktramte grænseområ-der mellem Sudan og Sydsudan, som hver dag kæmper for at overleve kampe mellem regeringstropper og oprørere. Behovet for nødhjælp vokser drastisk med mindst 2.000 nye flygtninge hver uge, som drager mod flygtningelejre i Sydsudan. Op mod 350.000 kan være på flugt i løbet af 2013, vurderer FN.”Befolkningen i grænseområderne har brug for massiv hjælp her og nu til at kunne klare sig gennem en vanskelig periode. Med bevillingen kan vi hjælpe 150.000 mennesker med såsæd, fødevarer og skoleudstyr,” siger Lisa Henry, Fol-kekirkens Nødhjælps katastrofechef.

LeGo® til 120.000 børn”Vi er virkelig begejstrede over at få så enestående en mu-lighed for at bringe leg og glæde til børn, der ikke har ople-vet meget af nogen af delene i deres korte liv.” Sådan kvit-terer generalsekretær Henrik Stubkjær for de 6.200 kasserLEGO, som LEGO Fondens Charity afdeling har doneret til Folkekirkens Nødhjælp. De mange LEGO klodser er nu på vej til udsatte børn i en række lande verden over.

kampagne for unge 2013følg os på facebook eller slutsult.nu

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvittering

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (02-13) DB 1540-027729

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

500245

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

giroindbetaling

pp

Giv et bidrag

afrives inden indbetaling

eller brug girokortet i dag det tager kun 5 minutter

gør som anne louisemeld dig som indsamler søndag den 10. marts 2013

gå forrest i kampen mod sult