Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt Pris 49,95 kr.

Jens Jefsen:Blodprop i hjernen lærte mig at prioritere

Søren Brix Christensen,

Formand for Læger uden Grænser:

SOMMER er realistisk

®

MagasinetFebr./mar. 20083. årgang

TEMA Fedme

– hvor fedt er det?

TEMA Blåt lys på

blærecancerog urostomi

Flemming Flyvholm:Optimisme er livsnødvendig, når man er kræftpatient

Frede Donskov:Kræftpatienter skal behandles som i australien

Reportage fra Shanghai Udfordring at lave et sundhedssystem til en mia. mennesker

®

Den Hvide Verden:

Unødvendige kræftdødsfald

Hvis livsstil og kræftbehandling i Danmark var som i New South Wales, Australien, ville 10 unødvendige kræftdødsfald om dagen i Danmark kunne undgås. Man må knibe sig selv i armen. Er det virkelig rigtigt? Ja, når det drejer sig om 5-års overlevelse for kræft ligger Danmark helt i bund blandt samtlige vestlige lande.

I Danmark er det mindre end 50 procent af kræftpatien-terne, der lever 5 år efter diagnosen. I New South Wales er det 63 procent, og i USA er det 66 procent. Dette er så markante forskelle, at det maner til selvbesindelse og handling blandt alle, der er ansvarlige for eller arbejder med udredning og be-handling af kræft i Danmark. Kræft er jo ikke nogen sjælden sygdom. Hver anden mand og hver tredje kvinde kan forvente at blive diagnosticeret med kræft i løbet af livet. Så noget må gøres.

Det vigtigste og enkleste initiativ er, at den enkelte dansker holder op med at ryge. Rygning er ganske enkelt ufattelig farlig. Dobbelt så mange ryger i Danmark, som i New South Wales. Vi må hjælpe hinanden til at stoppe med at ryge. Tobak skal kun sælges fra bestemte butikker, prisen skal sættes op og advars-lerne skal gøres skarpere. Der skal mere hjælp til at stoppe.

Dernæst skal der sendes en delegation af beslutnings-tagere at sted til Sydney. Lad os gøre New South Wales til forbillede for indsatsen mod kræft. Fordi budskabet fra

Australien klart er, at en forstærket indsats mod kræft redder menneskeliv.

Der er i Danmark brug for en forstærket, visionær og beslut-som indsats i kampen mod kræft. Opret et kræftministerium eller en tilsvarende stærk enhed, der kan lede, dimensionere og overvåge indsatsen mod kræft.

Organiseringen af arbejdet på hospitalerne skal ændres. Når patienten altid møder en ny læge, betyder det også, at lægen altid møder en ny patient. Dette er forbundet med et meget stort tab af viden, kontinuitet og kvalitet. En patient skal være tilknyttet én speciallæge under udredning eller behandling. Og indstillingen skal ændres: Kræft skal vurderes som en akut sygdom og behandles som sådan.

Endelig kommer vi ikke uden om at tale om certificering af kirurger. Når det drejer sig om helbredende behandling af kræft, udgør kirurgi mindst 70 procent, og det er derfor vigtigt, at de rigtige patienter opereres af de rigtige kirurger. Et minimumskrav må være én af samme type operation pr. kirurg pr. uge, dvs. hver cancerkirurg skal foretage 50 opera-tioner pr. år af en bestemt operationstype.

Så meget må gøres. Og vi må selv gøre det. Der kommer ikke nogen udefra og hjælper os.

Af Frede DonskovAfdelingslæge, dr.med.Aarhus Sygehus

Vi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge.Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 272800 Lyngby Telefon: 45870110

Parykker ved kemobehandling

Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald? Sammenlig-ningen er absurd. Det samme kan siges, hvis man forsøger at sammenligne syge og afgøre, hvem der mest syg, hvis vi vel at mærke husker ikke at blande umiddelbart livstruende sygdom ind i billedet. Det synes at være en udbredt tendens blandt såvel almindelige mennesker som sundhedspersonale at moralisere over for mennesker, der i nogles øjne selv er ude om, at de er blevet syge. Især hvis de altså lider af egentlig fedme.

Mennesker, der brækker knogler og kommer slemt til skade på skiferier, synes ikke at blive bedømt efter samme moralsk fordømmende skala, ligesom mennesker, der ikke har spist ordentligt gennem et langt liv, ikke har passet på sig selv, så de har fået såkaldte livsstilssygdomme eller det der er værre, heller ikke bliver udsat for en fordømmende løftet pegefinger.

Hvis du også ringeagter de fede, skulle du eventuelt læse artik-len ”Hvor fedt er det?”. Måske ændrer du ikke opfattelse, men det kunne være, der blev rokket lidt – bare lidt – ved dine fastfor-ankrede fordomme. Når mennesker i ren afmagt er på selvmordets rand over ikke at kunne tabe sig eller er i akut fare for at dø af fedme, så er nogle så heldige, at de kan blive fedmeopereret, dvs. de kan gennemgå en operation, som gør mavesækken mindre og som på godt og ondt forandrer deres liv for altid. Det er ikke en let genvej. Det er derimod sidste udvej.

En anden gruppe, der også må leve med omgivelsernes mang-lende forståelse, er de whiplashramte. Diagnosen hører til blandt de såkaldte ”moderne diagnoser”, uden at det dog síger noget som helst om lidelsens karakter. Mange whiplashpatienter har gennem tiden fået at vide, at de da bare kunne tage sig sammen – ligesom de fede – eller at de måske nok i virkeligheden bare havde psykiske problemer. Og så skulle den ged ligesom være barberet eller hvad? Så enkelt er det bare ikke. Whiplashpatienter har komplekse symptomer og ikke to patienter ligner hinanden.

Derfor skal udredning og behandling også være kompleks og afspejle patienternes behov. Et behov som hidtil ikke har kun-net imødegås. Nu er der imidlertid kommet et landsdækkende tilbud til whiplashpatienter, som tager hånd om disse patienters omfattende og komplekse problematik med hensyn til diagnosti-cering og behandling. Læs mere om tiltaget i artiklen om DAMP Sundhedscenter i Tønder.

Når man er sund og rask er det så let at have en holdning til andre mennesker og at bedømme, hvornår man er syg eller ikke syg. Men ligesom det også er så let at sige om et men-neske, der sidder på plejehjem i kørestol, at det er da ikke noget liv, så skal vi huske at være ydmyge over for livet og især over for andres liv. Hvad nogle ikke regner for et problem, en sygdom, en lidelse, et liv – ja, det kan være helt modsat set fra en andens synsvinkel. Nogle mennesker kan leve fint med konstante smerter i et knæ, andre kan slet ikke være noget sted eller tænke en tanke. Vi må nu engang konstatere, at vi mennesker er forskellige. Meget forskellige. Og vi har hver især ret til at føle os syge, hvis det er sådan vi har det, til at være kede af det eller til at være glade for det liv, vi nu engang har, også selvom andre tror, de ville betakke sig, hvis de var i samme situation. Måske kan denne udgave af RASK Magasinet give dig stof til eftertanke og til, at du omfatter andre mennesker med lidt større empati, overbærenhed og forståelse. Lige nøjagtigt det du gerne vil have andre viser dig, når du mindst venter det og mest har brug for det.

Charlotte Søllner HernøChefredaktørRASK Magasinetcsh@raskmagasinet.dk

At være syg eller at være syg

Vi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge.Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 272800 Lyngby Telefon: 45870110

Parykker ved kemobehandlingVi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge.Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 272800 Lyngby Telefon: 45870110

Parykker ved kemobehandling

2 Leder og Den Hvide Verden 3 Indhold og kolofon 4 SOMMER-læger: Om DR’s dramaserie og interview med

Søren Brix Christensen fra Læger uden Grænser: 8 Tværfagligt behandlingstilbud til whiplashpatienter 10 Nogle får gebis – jeg har en stomi. Interview med Marianne

Widstrup, som lever fint med urostomi 12 Bliv opereret i et nyhedsstudie. Privathospitalet Hamlet har netop slået dørene op til endnu et hospital – i TVA’s tidligere nyhedsstudie i Søborg. 14 Hvor fedt er det? Fedme er den vestlige verdens nye epidemi. Også i Danmark. Flere og flere patienter

bliver fedmeopereret. 16 Patient og læge må mødes i et tillidsfuldt samarbejde. Klumme af Flemming Flyvholm, journalist og kræftpatient. 17 Zoneterapi fra fod til ansigt. En ny type terapi er ansigts- zoneterapi. 18 Blåt lys breder sig med hast over hele landet.

Blærekræft kan diagnosticeres meget tidligere og meget bedre med ny metode.

20 Interview med jazzbassisten Jens Jefsen: Det skal nok gå – alt sammen. Fik blodprop i hjernen og

efterfølgende en depression. 22 Klar tale om sygdomme og medicin.

Medicinhåndbogen – en god håndbog. 23 Nyt fra forskningens verden. 24 Avanceret kirurgi – fra top til tå. Nyt privathospital med

speciale i håndkirurgi er åbnet i hjertet af København. 25 Nyt fra forskningens verden. 26 Reportage fra Shanghai: Kunsten at designe et sundheds- system for en milliard mennesker. 28 Der skete en ændring, da jeg fik hospitalstøj på. Interview

med museumsinspektør på Teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg. Brækkede håndled og oplevede, hvad der sker, når man får hospitalstøj på.

30 Turbo på forskning i blærekræft. Urologisk Klinik på Frederiksberg Hospital har modtaget en stor donation, så overlægerne Gregers G. Hermann og Karin Mogensen kan forske i tidlige stadier af blærekræft.

32 Fyldestgørende information er en vigtig del af behandlingen. Klumme af Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforeningen Danmark.

33 Nyt fra forskningens verden: Hormonforstyrrende stoffer i babyurin fra bodylotion, pudder og shampoo.

34 Fra moderne mediciner til holistisk læge. Charlotte Bech har taget konsekvensen af sin utilfredshed med den etablerede

medicin.

4

14 18

20 33

RASK Magasinet distribueres til:Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafde-linger, blodbankerne, of-fentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patient-organisationerne, Folketingets medlemmer samt enkelte praktiserende læger

Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrømce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernøcsh@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøFrede DonskovStephan AlsmanKarsten Skawbo-JensenFlemming Flyvholm

Fotograf: Anders Beldring

Forsidefoto: Kim Agersten, PolFoto

Layout og Tryk:Rosendahls Bogtrykkeri

IT leverandør:www.it-pedellen

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Oplag:25.000

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Karsten Skawbo-JensenPatientforeningen Danmark

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Frede HeilbergPensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Indhold

Redaktionsudvalg

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

SOMMER -læger

Det er meget, der tyder på, at ‘Sommer’ fortsætter traditionen og er blevet et samlings-punkt for danskerne søndag aften – ligesom ‘Forbrydelsen’, ‘Krøniken’, ‘Ørnen’ og andre dramaserier fra DR har været det de sidste mange år. Med 1,6 millioner seere fik ‘Sommer’ en lige så god åbning som ‘Ørnen’ tilbage i 2004. Det er næsten 400.000 flere seere end til premieren på ‘Rejseholdet’ i år 2000. Bare sådan lige for at få dimensionerne på plads.

En almindelig serie om en almindelig lægefamilie – sådan daUmiddelbart lyder en dansk serie om en lægefamilie, som endnu et forudsigeligt og fra amerikanske serier til bevidstløshed gen-kendeligt set-up. Læger er altid godt stof. Men sammenligningen med udenlandske

serier giver ingen mening. Dramaserien om familien Sommer handler ganske vist om tre læger, en far og hans to sønner, men serien handler også om familien og dens genera-tioner, og hvad der sker, når magtbalancen i en familie pludselig ændres. For familiens overhoved, den praktiserende læge Christi-an Sommer, sker det utænkelige, at han selv bliver ramt af sygdom. Af en så ubarmhjer-tig sygdom som Alzheimers. Det bliver klart, at det er det, der kan være tale om allerede i første afsnit, hvor familien er samlet for at fejre hans 65-års fødselsdag i hjemmet, som samtidigt huser deres lægepraksis.

Den gamle hanelefant falder sammenDen ældste søn, Adam, har måske længe haft en mistanke, men selv om han arbej-

der sammen med faren i konsultationen, har han ikke sagt eller gjort noget. Den yngre bror, Jakob, som er kommet hjem fra Malawi sammen med sin kæreste og hendes datter i anledning af den halvrunde fødselsdag, ser tingene i et andet lys og bliver alvorligt alarmeret, da Christian Sommer falder om samme aften, som han fejres.

Fiktionens læge er bygget på virkelig-hedens verdenJakob Sommer, som spilles af Lars Ranthe, beslutter lidt halvhjertet i begyndelsen, at han må indrette sig midlertidigt i barn-domshjemmet sammen med sin kæreste og hendes store datter. Hurtigt bliver det klart, at han er nødt til at hjælpe til i kon-

Danmarks Radios nye søndagsserie om familien sommer, som netop nu går sin sejrgang over de danske tv-skærme, giver tidligere sendte kriminalserier baghjul. seriens første afsnit blev set af 1,6 mio. seere. Læge-familiens hovedpersoner er troværdige og de indlagte dramatiske hændelser bør give stof til diskussioner rundt omkring kaffebordene, mener formand for Læger uden grænser i Danmark, søren Brix Christensen.

Sommer er en dramaserie om en familie og dens generationer - med fokus på, hvad der sker, når de hidtidige magtbalancer i familien pludselig ændres. Christian Sommer spilles af Jesper Langberg, hans kone Sophia af Lisbet Dahl, sønnerne Adam og Jakob af h.h.v. Mikael Birkkjær og Lars Ranthe. Foto: Thomas Marott, DR

4

5

sultationen og tage sin fars patienter, selv om han egentlig skulle tilbage til Malawi. Det sted, vi også møder ham helt i begyn-delsen af serien. Jakob er en idealistisk læge udsendt af Læger uden Grænser og den situation, som vi ser ham i første gang, er fuldstændig som oplevet af en ’virkelig’ læge udsendt af organisationen.

Formanden for Læger uden Grænser har været inspirator og idémand på ’Sommer’Søren Brix Christensen, som på syvende år er formand for Læger uden Grænser i Dan-mark, også kaldet MSF, (det er en forkor-telse for det franske ’Medicins Sans Frontiè-res’), har været inspirator og idémand på dramaserien. Hans egne oplevelser i Afrika er for eksempel forlæg for scenen med den gravide kvinde i Malawi, som Jakob Sommer redder ved en snarrådig indsats. Den virkelige hændelse fandt sted i Sudan, hvor Søren Brix Christensen var udsendt et halvt år.

Serien er realistisk og glimrende som udgangspunkt for diskussioner”Serien er realistisk, selv om den også sætter tingene på spidsen,” forklarer Sø-ren Brix Christensen til RASK Magasinet.

”Det er en rolig og langsom historie om en familie. Der skal være nogle fejl, noget sygdom, en bøsse, en lesbisk, lidt narko – hele paletten, og der er der også i serien. Serien skal appellere bredt og give folk noget at snakke om. Og det gør den. Afsnittet, hvor de unge afprøver stoffer og det i øvrigt går galt, synes jeg er godt. Det afsnit er glimrende som udgangs-punkt for en snak i familiens skød. Emnet kan naturligt tages op hjemme ved sofa-bordet. Der er meget mere med stoffer i dag end tidligere og det er vigtigt at tale om det,” siger Søren Brix Christensen med eftertryk.

Voksne er i stigende grad receptnarkomaner, lige som i ’Sommer’”Afsnittet hvor Troels Lyby spiller en mand, der gennem lang tid har taget for meget sovemedicin og Stesolider er ligeledes godt. Det viser et problem, som er stærkt stigende, nemlig at så mange voksne er receptnarkomaner. Det er efterfølgende et stort problem, at få folk ud af behandling med disse midler igen. Som afsnittet også viste, så skal der meget motivation til at komme ud af misbruget igen. Jeg synes, man skulle overveje kun at skrive recepter ud på små pakninger af medicinen.” Dette

afsnit har Søren Brix Christensen i øvrigt også været ophavsmand til på det idémæs-sige plan.

Serien gør tingene nærværende på en anden måde”Jeg har været glad for at kunne medvirke med idéer og inspiration til dramaserien om familien Sommer. I serien kan både Læger uden Grænser og lægelige pro-blematikker serveres på en anden måde, en måde så det også bliver nærværende for alle almindelige danskere,” forklarer formanden for Læger uden Grænser. ”Jeg vil jo meget gerne være med til at få vores politikere til at beskæftige sig med det, vi i organisationen kalder de oversete kriser i verden. De fleste glemmer eller tænker ikke på, at underernæring, som står på femtepladsen over oversete kriser, er meget alvorlig. Vi skønner, at 3 1/2 mio. børn dør hvert år på grund af sygdomme, som de ikke har modstadskraft imod, fordi de er underernærede. Sygdomme som de ellers normalt ville kunne komme sig over.”

MSF er nødhjælp skåret helt ned til benetSøren Brix Christensen er i dag, udover at være formand for Læger uden Grænser i

Lars Ranthe spiller den idealistiske læge Jakob sommer, som kommer hjem fra Malawi sammen med sin kæreste og hendes datter. Han har medvirket i en stribe spillefilm og i tre tv-serier, senest ’Krøniken’ og nikolaj og Julie’. Lars Ranthe er troværdig i rollen som læge, hvilket blandt andet skyldes, at han gik ’i lære’ som læge hos sin bror, der er uddannet læge. Foto: thomas Marott, DR

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

6

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. MSF blev grundlagt i Paris i 1971 under navnet Médicins Sans Frontières, som er det navn organisationen er bedst kendt under internationalt. Heraf også forkortelsen MSF. Grundlæggerne var en gruppe franske læger, der årene forinden havde arbejdet i borgerkrigen i Biafra i Nigeria, samt journalister, der støttede idéen om uafhængig og grænseoverskridende nødhjælp i områder, ingen andre kunne operere i.

I 1999 modtog MSF Nobels Fredspris for sit arbejde. Den internationale præsident for MSF, James Orbinski, tilegnede i sin takketale i Oslo fredprisen til befolkninger i nød og til de utallige organisationer og individer, som dagligt står ansigt til ansigt med kaos og kriser.Læs mere på www.msf.dk

Verdens ti mest oversete kriser ifølge MSF 1) Vold i den Centralafrikanske Republik (ny) 2) Tuberkulose (ny) 3) Konflikten i Tjetjenien 4) Civile ofre i Sri Lanka (ny) 5) Underernæring (ny) 6) Armod og vold i DR Congo 7) Somaliere fanget i krig 8) Frygt og vold i Colombia 9) Vold i Haiti 10) Konflikt i det centrale Indien (ny)

Læger Uden Grænser

Søren Brix ChristensenSøren Brix Christensen har været udsendt til Sydsudan med Læger uden Grænser i 1996-97, i 1999 til Mozambique og i 2000-2001 til Sydafrika, hvor det lykkedes at starte et privat HIV-projekt op. Han har været bestyrelsesmedlem af Læger uden Grænser siden 1998 og blev i 2000 første gang valgt som formand for organisati-onen i Danmark, hvilket han fortsat er. Han sidder derudover også i Læger uden Grænsers (MSF) internationale Counsil. Søren Brix Christensen er oprindeligt fra Varde, men bor nu nord for København. Han er blandt andet uddannet gennem 2 år på Rigshospitalets infektionsmedicinske afdeling og blev i øvrigt i 2001 færdiguddannet som speciallæge i almen medicin. Han er i dag praktiserende læge i Lægehuset Nivaa.

Jordemoder fra Læger uden Grænser tilser kvinde, der lige har født. DR Congo, 5. september 2007. Foto: Pascale Zintzen.

Søren Brix Christen-sen er praktiserende

læge, formand for Læger uden Grænser

samt idémand og inspirator på DR-dra-maserien ’Sommer’.Foto: Claus Kunckel,

MSF

Danmark, en tillidspost han er blevet gen-valgt til hvert år siden 2001, praktiserende læge i Nivå. Sin interesse for at bruge sin viden til at hjælpe mennesker ude omkring i verden blev grundlagt allerede, mens han læste. Han rejste meget, for-klarer han. I Asien, i Afrika og Australien. Han blev hurtigt klar over, at han gerne ville bruge sin viden til at komme ud og være et andet sted i lang tid. Det appel-lerede til ham at melde sig under Læger uden Grænsers faner. ”Det er nødhjælp skåret helt ind til benet,” som han kalder det. ”Man gør det på grund af sit engage-ment og ikke for at få en god løn. Det får man ikke. Slet ikke. Til gengæld kan man være med til at beslutte noget, til at gøre en afgørende forskel. Og man kan være med til at påvirke politikere, enten direkte eller indirekte via lokale læger og syge-

plejersker, som man enten lærer op eller arbejder sammen med.”

Jakob Sommer er troværdig som læge”Jeg synes Jakob Sommer er troværdig. Han er bare et menneske, der er presset. Vi ser, hvad det gør ved et menneske at være læge. Og vi aner, at han er smittet med MSF-virussen, som vi kalder det. Det tager lige så lang tid at komme hjem igen, som den tid man har været væk,” slutter Søren Brix Christensen.

Sommer handler om at skulle finde sine idealer, og dermed den ’store’ verden i den ’lille’ verden, i hverdagen. Men Sommer er også fortællingen om nogle mennesker, som i arbejdsdagen forsøger

at gennemskue symptomer hos andre - uden at turde se egne svagheder og ubalancer i øjnene. Ligesom Adam Sommer, der ikke vil erkende sin fars tiltagende sygdom og samtidig er forkrøblet

af, at han som ung læge engang begik en fatal fejl. Foto: Thomas Marott, DR

Actera-behandlinger planlægges KUN af erfarne sygeplejersker

Har du en eller flere af dissegener, så kan vi hjælpe dig:X dine symptomer af, klip ud og medbring til Actera Klinikken.

Kolde hænder og fødder Stikkende / prikkende fornemmelse i fødderne Smerte / krampe ved gang Tunge / trætte ben Tennisalbue / musearm Sår der ikke heler Smerter i muskler og led

Følger af diabetes

Kramper i benene

Fordøjelsesproblemer Belastet kredsløb - f.eks. forhøjet blodtryk Stress

Smerter fra åreknuder Sportsskader Gigtsmerter

HUSK: Vi udsteder også gavekort

Actera Klinikkerne er landsdækkende,og det er altid en erfaren sygeplejerske, der planlægger behandlingen.

Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter operationer og sportsskader,kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at restituere / optræne din mobilitet efter f.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer eller efter sportsskader, kan du med fordel rette henvendelse til Actera klinikken.

Vi ved, hvad Actera kan gøre for digActera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.

En grundig forsamtale og kredsløbsmålinger altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen.

Behandlingen er smertefri – medicinfri – uden bivirkningerog foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på arme eller ben – afhængig af grundlidelse.

Ring til din Actera Klinik i dagOg bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. gratis prøvebehandling.

Sådan foregår Actera behandlingenAlt efter din grundlidelse, placeres elektromagnetiske spoler på dine arme eller ben. Herved stimuleres kroppens celler.Kroppens celler er bl.a. styret af elektriske spændinger. Actera apparatets specielle magnetfelter trænger ind i kroppen, og her omdannes magnetfeltet til elektromagnetiske spændinger, som optimerer den elektriske spænding på cellevæggen.Din krop er afhængig af elektromagnetisk energi. Actera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virk-somt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til cellerne, og de kan lettere komme af med affaldsprodukter.

Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de færreste kan mærke de elektromagnetiske felter under selve behandlingen.

Actera apparatet er velafprøvet og behandlingen har været på det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er 70.000 patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering om alvorlige bivirkninger.

Over 70% af patienterne beretter om markante forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på 2.400 patienter)

Dit første besøg hos ActeraDu tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med en efterfølgende behandling.Herefter hviler du i 10 min. så blodtrykket stabiliseres inden kredsløbsmålingen. Kredsløbsmålingen er den samme, som anbefales af førende læger.

Målingen omfatter:Blodtryk på begge armeBlodtryk på begge anklerBlodtryk ved begge storetæer (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet)

BehandlingsprogramUd fra en sammenligning af alle målinger, vil det vise sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet.

Ud fra undersøgelsen og måleresultatet fastlægges det behandlingsprogram, der vil passe optimalt til netop dig.

Såfremt det vurderes, at du vil have gavn af en Actera behandling, vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb måles dit kredsløb igen.

Klinisk dokumentationKlinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme.

Sådan foregår Actera behandlingenAlt efter din grundlidelse, placeres elektromag-netiske spoler på dine arme eller ben. Herved stimuleres kroppens celler.Kroppens celler er bl.a. styret af elektriske spændinger. Actera apparatets specielle magnetfelter trænger ind i kroppen, og her omdannes magnetfeltet til elektromagnetiske spændinger, som optimerer den elektriske spænd-ing på cellevæggen.Din krop er afhængig af elektromagnetisk energi. Actera skaber de opti-male betingelser for kroppens naturlige heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til cellerne, og de kan lettere komme af med affald-sprodukter.

Actera apparatet er velafprøvet og behandlingen har været på det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er 70.000 patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering om alvorlige bivirkninger.

Over 70% af patienterne beretter om markante forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på 2.400 patienter).

Dit første besøg hos ActeraDu tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med en efterfølgende behandling. Inden kredsløbsmålingen hviler du i 10 min., så blodtrykket når at stabilisere sig. Kredsløbsmålingen er den samme, som anbefales af førende læger.

Målingen omfatter:

(for at undersøge arterieforgreningen i underbenet)

BehandlingsprogramUd fra en sammenfatning af alle målinger, vil det vise sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet.

Ud fra undersøgelsen og måleresultatet fastlægges det behandlingsprogram, der vil passe optimalt til netop dig.

Såfremt det vurderes, at du vil have gavn af en Actera behandling, vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb måles dit kredsløb igen.

Klinisk dokumentationKlinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme.

Actera Klinikkerne er landsdækkende,og det er altid en erfaren sygeplejerske, der planlægger behandlingen.

Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter operationer og sportsskader,kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at restituere / optræne din mobilitet efter f.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer eller efter sportsskader, kan du med fordel rette henvendelse til Actera klinikken.

Vi ved, hvad Actera kan gøre for digActera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.

En grundig forsamtale og kredsløbsmålinger altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforlø-bet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen.

Behandlingen er smertefri – medicinfri – uden bivirkningerog foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på arme eller ben – afhængig af grundlidelse.

Ring til din Actera Klinik i dagog bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. prøvebehandling.

Jeg har i 60 år døjet med kolde fødder så jeg kontaktede Actera Klinik Herning. Efter behand-lingerne har jeg nu fået varme i fødderne. Jeg havde ligeledes åreknud-er og hævede ben. Nu hæver benene ikke mere og åreknuderne er næs-ten svundet ind. Jeg kan kun anbefale behand-lingen; så kontakt bare en Actera Klinik, det er et forsøg værd.

Svend Erik Svanborg, Hjerm

SvenD eriK, SvAnBorg

FIND DIG IKKE I SMERTER!

JyllandActera Klinik Århus, Lykkesholms Allé 102, 8260 Viby J, 86 11 00 02Actera Klinik Herning, Østergade 7 A, 2. sal , 7400 Herning, 97 26 64 40Actera Klinik Frederikshavn, Danmarksgade 19, 9900 Frederikshavn, 98 41 00 55

FynActera Sygeplejeklinik, Landbrugsvej 8, 5260, Odense S, 66 18 16 00

SjællandActera Klinik Helsingør, Fiolgade 10, 3000 Helsingør, 35 13 66 25Actera Klinik Østerbro , Strandboulevarden 117 st, 2100 København Ø, 35 38 41 17Actera Klinik Frederiksberg, Godthåbsvej 110, 2000 Frederiksberg, 38 10 37 11Actera Klinik Sydkysten, Egedal 1C, 2690 Karlslunde, 70 20 81 82

Det estimeres, at et sted mellem 10.000 og 20.000 mennesker hvert år pådrager sig en whiplashskade, som følge af tilskade-komst i trafikken. Omkring 10 procent får invaliderende symptomer, herunder kroniske smerter, således at de ikke kan arbejde som før skaden opstod. Men selv om disse personer oplever kroniske smerter, har de

ikke nødvendigvis de samme behandlings-behov. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor netop også, at behandling af mere kroniske tilfælde, hvor den tilskadekomnes helbred og arbejdstilknytning synes truet, bør tilret-telægges i et tværfagligt regi. Med tvær-faglig behandling menes en indsats, som involverer flere behandlere i tæt samarbejde for at reducere de helbredsgener, som typisk følger af en whiplashlæsion: smerter, nedsat fysisk formåen, depression og nedsat selvværd, afhængighed af medicin samt sociale-, jobmæssige- og økonomiske pro-blemer. DAMP Sundhedscenter i Tønder er det første tværfaglige behandlingssted, som specifikt tager sig af whiplashpatienter.

Der er virkeligt brug for centretHanne Sørensen, som er oversygeplejerske og vicedirektør på DAMP Sundhedscenter, for-klarer om baggrunden for åbningen i Tønder: “Vi blev klar over, at behovet for behandling i

Danmark var stort. Danske patienter, som blev behandlet på vores center i Tyskland, kunne fortælle, at der manglede behandlingstilbud i Danmark. Vi slog dørene op i oktober og har siden da klart fået fornemmelsen af, at vi er på rette vej. Vi har fået rigtigt mange henven-delser fra patienter. Så der er virkeligt brug for centeret. Men langtfra alle har råd til selv at betale. Nogle har sundhedsforsikringer via deres arbejde, og der er jo fint for dem. Men andre skal gå gennem deres praktiserende læge og kommunen. Det er dog vores indtryk, at bevillingsgangen er langsommelig nogle steder. Mange kommuner vil gerne gøre det godt for deres sygdomsramte borgere, men sagsbehandlingen er træg. Der mangler nok forståelse for og viden om whiplash og om, hvor invaliderende en sygdom det er.”

Det ved man godt i Tønder Kommune:I Tønder Kommune har man med stor interes-se fulgt oprettelsen af DAMP Sundhedscenter.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Tværfagligt behandlingstilbud

tilwhiplashpatienter

Hidtil har der i Danmark ikke eksisteret ordentlige tilbud til patienter med kronisk whiplash syndrom. Det er der imidlertid rådet bod på, idet DaMP sundhedscenter i tønder har slået dørene op til et tværfagligt center, som er kendetegnet ved, at de lægefaglige erfaringer og kompetencer er samlet i et behandlingstilbud. tilbuddet er landsdækkende.

DAMP Sundhedscenter Tønder tilbyder tværfaglig behandling af whiplashpatienter fra hele landet.

Formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kom-mune Ole Østvig Nissen og vicedirektør på DAMP Sundhedscenter Hanne Sørensen.

8

Fakta:DaMP sundhedscenter tønder tilby-der et tværfagligt rehabiliteringspro-gram, der blandet andet indeholder:

en grundig speciallægevurderingen lægelig vurdering af aktuel smerte-behandlingFysioterapeutisk vurderingPsykoterapeutisk vurdering og en vur-dering af psykosomatiske belastningerPlanlægning af en individuel træ-nings- og terapiplanUdskrivningsbrev med diagnose og fortsat terapiplanOphold inklusive kost

som whiplashpatient er man først indlagt to til tre uger, hvor man dog kan få lov til at tage på orlov i f.eks. i weekenderne. i andet forløb er man indlagt i en til to uger.

Man kan som privatpatient henvende sig direkte til DaMP sundhedscen-ter, eller man kan bede sin læge om en henvisning. Man kan også hen-vises direkte fra sin kommune eller få behandling, hvis man selv eller arbejdspladsen har en sundheds- eller helbredsforsikring.

Læs mere på www.dampsundheds-center.dk eller ring for yderligere information på tlf. 73 92 64 11.

Formand for Sundhedsudvalget, Ole Østvig Nissen, siger: “Whiplashpatienterne er en bro-get gruppe, som ofte strander i systemet. Men de har krav på en ordentlig tilgang til tingene, og at deres situation bliver afklaret i forhold til lidelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi syntes i Tønder Kommune, at det ville være fornemt med et tværfagligt kvalitetstilbud til disse patienter og er overbevist om, at vi kommer til at få positive erfaringer fra sund-hedscentret. Det bliver meget spændende at følge.” Ole Østvig Nissen har i øvrigt en fagligt velfunderet baggrund som formand for Sund-hedsudvalget, idet han er uddannet læge. Han har derfor en særlig indsigt i patienters behov og vilkår. Som politiker har han dog også fokus på erhvervslivet i kommunen, og han har fra start været velvilligt indstillet over for DAMP Sundhedscenter, idet han siger “vi har vurderet, at centret kan tilbyde behandlinger, som kommunen kan bruge.”

Et rigtig godt initiativ siger WhiplashforeningenFormanden for Whiplashforeningen i Danmark, Susan Stick, er meget glad for, at der nu er et tværfagligt tilbud til whiplash-patienter. “Det er et rigtig godt initiativ, for der har manglet et behandlingstilbud, hvor alle behandlere er samlet på et sted. I Norge, Sverige og Tyskland er whiplash en anerkendt diagnose, og der er man meget længere fremme,” siger Susan Stick. “Vores problem som whiplashpatienter er, at vi alle har forskel-lige følgevirkninger. Derfor skal behandlingen også være forskellig. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, at man tog patienterne ind noget før, så man kan finde frem til den behandling, der virker. Da helingen er meget, meget lang-som for whiplashramte, er det også en god idé med samtaler med en smertepsykolog. Man skal som patient lære at kunne tackle sin sygdom og lære at leve med smerter.”

Formanden har selv whiplashSusan Stick fik selv whiplash for syv år siden ved en frontal trafikulykke. Hendes

historie er typisk for mange andre med whiplash, idet der gik lang tid og skulle mange lægebesøg til, før hun fik en rigtig diagnose. I mellemtiden røg hun ud af arbejdsmarkedet, blev skilt og er nu på førtidspension.

Behandlingsforløbet beskriver Susan Stick som at blive sendt fra Herodes til Pilatus. Først blev hun henvist til reumato-log samt mange andre specialister. Langt senere mente en anden læge, at hun havde en bindevævssygdom og på en smertekli-nik, hvor hun slet ikke blev undersøgt, fik hun at vide, at hun skulle have depressions-medicin. Da hun imidlertid ikke ønskede antidepressiv medicin, sagde den pågæl-dende læge til hende, at så ville han ikke samarbejde. Susan Stick mener, at hvis hun havde fået hjælp via en tidlig diagnose og dermed også mulighed for at søge viden om whiplash, så ville det have hjulpet hen-de meget til at forstå sin sygdom og til at kunne handle ud derfra. Hvor hun tidligere kørte i overhalingsbanen, så mener hun, at hun i dag kører i krybesporet. Hun er blevet bedre til at leve med sine følgevirkninger, men rask er hun ikke.

Tønder ligger i Sønderjylland, et af de skønneste områder af Danmark, hvor man kan opleve fænomenet ‘sort sol’ - når fuglene samles i kæm-pemæssige flokke.

Whiplaspatienter har mulighed for træning i bas-sin under kyndig vejledning.

9

I samarbejde med

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbej der med Kræftens Bekæmpelse.

Yderligere information ogtilmelding:

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg C

Tlf: 33 26 95 20Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBL ÆREKR ÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Yderligere information ogYderligere information og

Fakta om blærekræft

13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen

3.000 får taget vævsprøver fra blæren under fuld bedøvelse årligt

6.000 fi k fjernet en eller fl ere tumorer i 2005

Ca. 10 % kommer i kemoterapi

206 mennesker fi k fjernet blæren i 2005

Der opstår 1.700 nye tilfælde årligt – heraf 400 kvinder

Vigtigste symptom er blod i urinen

Rygning er vigtigste årsag

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet

Informationsmøder:I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

www.blaere.net

Marianne Widstrup har 28 års erfaring som sygehjælper og vidste derfor, at det ikke var godt, da hun opdagede, at hun havde blod i urinen. I første omgang behandlede hendes læge det dog som en infektion i urinvejene. Men da det ikke hjalp, fik Mari-anne blæren ultralydsscannet.

Lægen, der scannede, kunne umiddelbart se en ”gevækst” i blæren. Og da Marianne stod med kuverten i hånden og senere læste beskrivelsen af scanningen, havde hun en klar fornemmelse af, at det var rigtig alvorligt – at hun havde kræft i blæren. Men på den anden side var der jo ikke taget vævsprøver endnu, og man har jo hørt om godartede ge-

vækster. Marianne pressede voldsomt på for at blive undersøgt. Efter en uges tid kom hun på hospitalet, hvor de fjernede gevæksten og tog en prøve af vævet.

Jeg gik i sort – helt i sortMarianne fortæller: ”Jeg var meget utålmo-dig i tiden, hvor jeg ventede på svar. Jeg rin-gede til hospitalet for at få at vide, om der var kommet svar på celleprøven. Normalt får man jo ikke svar i telefonen. Men jeg insisterede, jeg VILLE have et svar, så derfor fik jeg svaret via telefonen: Jeg havde kræft. Jeg gik helt i sort. Fuldstændig i sort. Jeg havde selv presset på for at få svar, og selv

Marianne Widstups historie bringes i en bog, som udkommer i begyndelsen af marts. Bogen udgives af Dansac og den kommer også til at indeholde interviews med andre patienter, der lever med hver deres forskellige form for stomi. Bogen vil blive uddelt gratis til ramte patienter. Her kan du læse et uddrag af interviewet:

Nogle får gebis – jeg har en stomi

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

DansacDansac a/s er en international virk-somhed, hvis primære forretningsom-råde er produkter til stomioperede. Dansac blev grundlagt i 1971 og til-hører i dag den amerikanske koncern Hollister. salg og markedsføring af Dansac produkter i Danmark vareta-ges af Dansac & Hollister Danmark, der beskæftiger 11 mennesker. Du kan læse meget mere om alle typer stomi og virksomhedens hjælpemidler på www.dansac.dk

TEMA

I samarbejde med

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbej der med Kræftens Bekæmpelse.

Yderligere information ogtilmelding:

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg C

Tlf: 33 26 95 20Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBL ÆREKR ÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Yderligere information ogYderligere information og

Fakta om blærekræft

13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen

3.000 får taget vævsprøver fra blæren under fuld bedøvelse årligt

6.000 fi k fjernet en eller fl ere tumorer i 2005

Ca. 10 % kommer i kemoterapi

206 mennesker fi k fjernet blæren i 2005

Der opstår 1.700 nye tilfælde årligt – heraf 400 kvinder

Vigtigste symptom er blod i urinen

Rygning er vigtigste årsag

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet

Informationsmøder:I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

www.blaere.net

PAT I E N T E N I C E N T R U M

Ventetiden kan føles meget lang ...Vi hjælper gerne med råd om reglerne for udvidet frit sygehusvalg. Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for:

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

■ Ansigtsrødme og håndsved■ Brystkræft - inkl. mammografi■ Børnesygdomme■ Diætist■ Gynækologi■ Helbredsundersøgelser■ Hjerte- og lungesygdomme■ HudCenter - hudsygdomme og hudkræft■ Idrætsskader■ Karkirurgi■ Laserbehandling - inkl. acne, ar, rynke-

behandling■ MR- og Ultralydsskanning■ Nervesygdomme

■ Organkirurgi■ Ortopædkirurgi - hånd, skulder, knæ, hofte■ Overvægtskirurgi■ Plastickirurgi - inkl. brystforstørrelse og - reduktion■ RygCenter - neurokirurgi■ Smertebehandling■ Urinvejssygdomme, prostatakræft■ Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og

langsynethed, øjenlåg■ Øre-næse-halssygdomme

Vi tager udgangspunkt i dit behov!

om jeg havde en stærk mistanke om, at det var kræft, så slog det mig helt ud at høre det. At høre lægen sige det!”

”Lægen var utrolig sød – fortalte om mu-lighederne for at få fjernet min blære og få lavet en kunstig blære af min tyndtarm. Jeg fik også information om muligheden for at få en stomi i stedet for en kunstig blære. Jeg valgte at få en stomi. Jeg kan ikke forklare det rationelle i at vælge stomi i stedet for en kunstig blære. Men det pas-sede bare bedre til mit temperament. Jeg har hørt godt og skidt om begge løsninger – mit valg var at få urostomien.”

Nogle får gebis, andre stomi”Inden jeg valgte stomi, havde jeg overve-jelser om, hvorvidt jeg kunne alt det, som jeg kunne før. Løbe, spille badminton, klatre i træerne med mine børnebørn. Hvad med mit tøj, skulle jeg købe en ny garderobe? Ville det begrænse mit sociale liv? Alle disse tanker og spørgsmål havde jeg, inden jeg fik min stomi. Men jeg var stadig ikke i tvivl om, at det var stomi, som var løsningen for mig. Siden hen har jeg fundet ud af, at jeg kan alt. Min stomi betragter jeg som min reser-vedel. Nogen får gebis, andre søm i knæet. Jeg har en stomi – en pose på maven. Min mand er oprindelig uddannet sygeplejerske, hvilket har betydet, at han kendte til stomi og tog det ganske afslappet. Vi vil bare leve vores gode liv videre. Vi har købt en butik – en boghandel, som vi elsker at drive – vi

vil være sammen med børn og børnebørn. Leve livet fuldt ud – også med stomi.”

Det handlede mest om kræft – stomien kom i anden rækkeMarianne fik masser af information både om kræft og stomi, efter at det var slået fast, at hun havde kræft, og hun havde valgt at få stomi. Men det var kræften, det handlede om for Marianne. Derfor kon-centrerede hun sig om at samle viden om sygdommen: Hos lægerne, på internettet og hos Kræftens Bekæmpelse. Stomien kom i anden række, og bagefter husker hun knapt, hvad hun fik at vide, og hvad hun vidste i forvejen i kraft af sit arbejde. Som hun siger: ”Jeg vidste rigeligt til at være forberedt. Men jeg var mest optaget af blæ-rekræft. Min stomi var en reservedel, som kunne holde mit liv intakt. Det var egentlig ikke stomi, jeg tænkte mest på. Jeg ville være rask – uden kræft i min krop.”

Efter nogle måneder havde jeg vænnet mig til detMarianne fortæller, at hun i den første tid oplevede, at stomiposen knitrede. ”Min mand kunne slet ikke overbevise mig om, at den altså ikke larmede så meget, som jeg oplevede. Jeg troede, han skånede mig, for at jeg ikke skulle være ked af det. Men han mente det. Han kunne ikke høre den larm, som jeg oplevede. Allerede efter nogle må-neder havde jeg vænnet mig til det og må

erkende, at posen hverken larmer som en støjsender eller fylder som en indkøbspose. Jeg kan gå i det samme tøj som før og har ikke skiftet min garderobe ud.”

Søg information, og vær åben”Mit råd til andre, der kommer i min situation, skal være: Søg information, hvor du kan. Bed om hjælp til at finde en anden person at tale med. En, som har stået i en lignende situation. Vær åben omkring det. Takket være min åbenhed har jeg oplevet uventet hjælp og støtte. For eksempel gav en kunde fra vores boghandel os lov til at låne et hus i Italien. Det var en stor oplevelse og gav mig energi til at komme videre,” slutter Marianne.

TEMA

Urostominår urinblæren fjernes operativt har pa-tienten brug for en ny måde at opsamle og bortlede urinen fra kroppen. Der anvendes i dag flere forskellige metoder. Én af de mest hyppige er, at kirurgen anvender et stykke af patientens tyndtarm til at lave et rese-voir. Urinlederne syes fast i den ene ende og den anden ende af det nye resevoir ledes ud gennem en åbning i bughulen, krænges om som en studs og syes fast på huden. Denne nye åbning kaldes en urostomi og vil nu lede urinen ud af kroppen. til opsamling af det konstante flow af urin bruges en særlig tømbar pose – en urostomi pose, der nemt kan tømmes og evt. kobles til en natpose for at give større kapacitet.

TV-Avisen blev gennem mere end 40 år produceret i TV-Byen i Søborg. Da Dan-marks Radio i 2007 flyttede stort set alle aktiviteter til Ørestaden, blev de mange kvadratmeter ledige. Privathospitalet Hamlet så, at der ville være tiltalende muligheder i Gyngemosen og påbegyndte derfor etableringen af et nyt hospital i de tidligere TVA-bygninger. Totalrenovering og indretning til hospital er netop tilende-bragt. Bygningerne består af seks sammen-hængende kuber med små stemningsfulde

gårdspladser imellem sig. Ligesom på Frederiksberg er der etableret en tiltalende, glasoverdækket gårdhave i forlængelse af venterummet, hvor patienter og pårørende kan opholde sig.

Stigning i antallet af alle patienttyper”Vi har oplevet, at aktiviteten og patienttil-gangen er steget meget de seneste tre år,” fortæller Hamlets administrerende direktør Vinni Breuning. ”En del af stigningen er sket som følge af højkonjunkturen, men

vi har også set en stigning i antallet af for-sikringspatienter, ligesom der har været en pæn stigning i antallet af offentlige patien-ter, efter ventetidsgarantien på fire uger blev indført i oktober sidste år. Tilgangen af offentlige patienter er i perioden øget med omkring 25 procent, vurderer jeg.”

Hospitalet delt efter faglige kriterier ”Allerede for år tilbage fik vi begyndende pladsproblemer på vores 8.000 kvadrat-meter på Frederiksberg,” forklarer Vinni Breuning. ”Vi overvejede i en kort periode, om vi skulle lave et stort hospital. Men mine erfaringer fra Rigshospitalet og de store logistiske problemer, man slås med der, gjorde, at vi valgte at dele hospitalet op efter rent faglige kriterier. Vi har nu den såkaldte hårde kirurgi på Frederiks-berg og den bløde kirurgi i Søborg. Det giver udmærket medicinsk, faglig mening, da specialerne inden for hver af disse to blokke i forvejen har et tæt samarbejde om patienterne.”

Første danske privathospital, der kan tilbyde PET/CT-skanninger ”Fra august måned er vi glade for, at vi vil være det første danske privathospital, der vil kunne tilbyde CT og PET/CT-skan-ninger. Kombineret PET/CT-skanning giver præcise og detaljerede oplysninger, som er helt unikke i forbindelse med f.eks. kræftdiagnosticering. Lægen kan på et

Bliv opereret i et nyhedsstudie

Centre og klinikker på Hamlet SøborgCenter for Fedmekirurgi Center for Mave-tarm sygdomme Center for Billeddiagnostik Brystkirurgisk Center gynækologisk Klinik Plastikkirurgisk Klinik Urologisk Klinik

Faciliteter på Hamlet Søborg28 sengepladser 5 operationsstuer 9 opvågningspladser 14 ambulatorier 2 endoskopistuer til kikkertundersø-gelser

i alt 6.000 m2

Faciliteter på Hamlet Frederiksberg31 sengepladser5 operationsstuer1 øjenoperationsstue14 opvågningspladser15 ambulatorier1 endoskopistue til kikkertundersøgelser

i alt 8.000 m2

FAKTA:

Læsmerepå:

www.hamlet.dk

Privathospitalet Hamlet åbnede på Frederiksberg for 15 år siden. Det var en stor nyhed, idet der på det tids-punkt ikke var mange privathospitaler i Danmark. siden er det gået slag i slag, og Hamlet har oplevet stor tilgang af patienter. Faktisk har tilgangen været så stor, at kapaciteten på Frederiksberg længe ikke har slået til. Hamlet har derfor fordoblet kapaciteten og slog i januar måned dørene op for Hamlet søborg som supple-ment til Hamlet Frederiksberg.

Hamlet Søborg er smagfuldt indrettet med en store arealer til patienter og pårørende.

TEMAaf Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

stuerne på Hamlet Frederiksberg og Hamlet søborg er alle smagfuldt indrettet og forsy-net med tv, telefon samt eget bad og toilet. Der er internetadgang på alle værelser, hvis man ønsker at arbejde på sin PC under opholdet. Konceptet bygger på, at ophol-det så vidt muligt modsvarer den hjemlige tilværelse tilsat lidt ekstra luksus.

Danmarks største privathospitalPrivathospitalet Hamlet er Danmarks største privathospital. Det åbnede med 39 sengepladser i 1993 på Frederiksberg, men på grund af den store tilgang af patien-ter de seneste par år, slår kapaciteten på Frederiksberg ikke længere til, og i 2008 er Hamlet søborg derfor sat i drift.

Centre og klinikker på Hamlet FrederiksbergCenter for RyglidelserCenter for OrtopædkirurgiCenter for Øre-næse-Hals sygdommeCenter for Forebyggelse og sundhedsfremmeBilleddiagnostisk CenteridrætsklinikFod- og ankelklinikskulder-albue- og Håndklinik

Hofte- og KnæklinikHøreklinikneurologisk KlinikReumatologisk KlinikØjenkliniksvimmmelhedsklinikstomiklinikMedicinsk Klinik

Landets største og ældste

skolesystem (28 år)Udbyder zoneterapeut­

uddannelser m.m. over hele landet på

højeste niveau.

København - Herlev Holbæk - Køge

Odense - Langeskov Kolding - ÅrhusAabenraa - Skive Aalborg - Sindal

Find din skole på www.zcd.dk

Bliv

ZCDZoneterapeut

Sekretariat: tlf. 44 99 99 50

meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet få et detaljeret billede af, om der kan være tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald helt præcist sidder (CT). Billederne giver tilsammen bedre oplysninger end hver for sig, hvis lægen skal planlægge operation eller strålebehandling. Disse skanningsmu-ligheder betyder, at vi kan tilbyde avanceret cancerkirurgi. Ud over brystkræftkirurgi, vil Hamlet for eksempel kunne operere for tumorer i nyrerne samt kræft i tyktarm og endetarm. Disse operationer vil ske i tæt samarbejde med Rigshospitalet med hensyn til eventuel efterbehandling i form af stråler eller kemoterapi.”

Ambitionen er at blive en fast, integre-ret del af det danske sundhedsvæsen”Vi kan stort set klare alle problemer på Hamlet. Vi har naturligvis opvågningsstuer, men også en semi-intensiv afdeling med respirator. Det er vores ambition, at Hamlet bliver en fast, integreret del af det danske sundhedsvæsen. Det betyder også, at vi gerne vil bidrage med hensyn til uddannel-se og forskning. Til efteråret modtager vi for eksempel to sygeplejeelever, idet vi har indgået en samarbejdsaftale med Diakonis-sestiftelsen. Vi ønsker også, at vores læger indgår i forskningsprojekter sammen med det offentlige. Det giver selvklart mening, og vi indleder nu også dette,” siger Vinni Breuning afsluttende ikke uden en vis – be-rettiget – stolthed i stemmen.

Hamlet Søborg har 5 nyindrettede operationsstuer samt en række endoskopistuer og ambulatorier.

Overalt bliver der kælet for de små detaljer, der gør det hele lidt rarere.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fedme er den vestlige verdens nye epidemi. Også i Danmark er problemet stigende, men kun et mindretal af de overvægtige får den optimale behandling. Fedme er en kompliceret sygdom, som i urimelig grad er omgærdet af fordomme, og mange svært over-vægtige oplever at blive stigmati-seret af såvel de nære omgivelser som af sundhedssektoren.

Fedme er formentlig den sygdom, som der generelt er mindst forståelse for. Det er en udbredt holdning, at folk bare kan tage sig sammen og lade være med at spise. Men så enkelt er det ikke. Fedme er en multi-faktoriel sygdom, som omfatter misbrugs-problemstillinger, psyko-sociale faktorer, uhensigtsmæssige vaner, genetisk disposi-tion og måske også en egentlig ændring af geners funktion. Endelig er der forskning, der kan tyde på, at øget miljømæssig ke-mikaliepåvirkning og hormonforstyrrende stoffer kan være medvirkende årsag til fedmeepidemien.

Overvægtige kvinder har større risiko for at dø end mændIndtil for nylig var der flere svært overvæg-tige mænd end kvinder, dvs. med et BMI på mere end 30, men billedet er nu ved at ændre sig. Man regner med, at der er ca. 750.000 svært overvægtige danskere. Fedme har udover sociale konsekvenser også en alvorlig helbredsmæssig betydning.

Især kvinder, synes at blive ramt hår-dere af fedmens konsekvenser, fortæller professor og forskningsleder på Institut for Sygdomsforebyggelse Berit L. Heitmann. ”Kvinder med et BMI på mere end 30 har dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetes end mænd. Det samme gælder risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Da hjertesyg-domme tilmed manifesterer sig anderledes for kvinder end for mænd, er resultatet, at kvinder bliver underbehandlet og dermed også har større risiko for at dø. Der ses også en stigende forekomst af depression ved stigende BMI hos kvinder, men ikke hos mænd. Desuden oplever overvægtige

kvinder tit et dårligere fødselsforløb, de får oftere kejsersnit og de får flere børn med misdannelser.” Berit L. Heitmann konklu-derer, at fedme er et stadigt stigende pro-blem, som på alle områder påvirker kvinder uforholdsmæssigt meget samtidigt med, at sundhedssektoren tager kvinder mindre alvorligt end mænd.

Store vægttab opnås ved kirurgiFedme kan behandles, og et vægttab kan opnås på mange måder. Overlæge Søren Toubro, som er ansat på Klinik for Ernæ-ringsforskning på Hvidovre Hospital, og som er formand for Adipositas Selskabet i Danmark, forklarer: ”Et vægttab afhænger af behandlingen. Pulverkure, kostom-lægning, motion og medicin kan give et

moderat vægttab i løbet af et år. Kirurgi kan derimod give et vægttab på 20-30 kg eller mere afhængig af metode. Dermed ikke sagt, at selv mindre vægttab ikke har en effekt. For det har det. Selv små vægt-tab på 3-5 kg er effektfulde, idet man kan udskyde en sukkersyge- debut.”

Flere slags kirurgisk behandling af svær overvægtDer findes flere typer kirurgiske behand-lingsmetoder, som praktiseres i Danmark. Behandlinger som vel at mærke ikke foretages af kosmetiske grunde, men for at forhindre alvorlige følgesygdomme. Ved en såkaldt ’gastric banding’ snøres mave-sækken midlertidigt ind, hvilket giver en hurtigere mæthedsfølelse. Patienterne kan

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvor fedt er det?

Fedme handler ikke blot om at være for tyk. Fedme er en sygdom, som har konsekvenser for helbred, levetid, jobsituation og familieliv.

TEMA

14

tabe op til halvdelen af overvægten. Ved et ’gastric bypass’ opereres mavesækken permanent mindre, og denne operation kan give et endnu større vægttab. Disse operationer er meget krævende for patien-terne. De skal lære at leve på en helt anden måde, og de skal lære at spise anderledes for ikke at blive dårlige. Når vægttabet er en realitet, får patienterne så et andet problem. De allerfleste kommer til at op-leve, at huden på især maven slet ikke kan trække sig sammen og heller ikke kommer til det. I de fleste tilfælde må de selv betale for den ret omfattende plastikkirurgi, som efterfølgende er nødvendig.

Nyt tilbud på Privathospitalet Hamlet til fedmeopererede Privathospitalet Hamlet har netop fordoblet kapaciteten og har slået dørene op til et helt nyt hospitalskompleks i de tidligere TV-A bygninger i Søborg. Her har man bl.a. indrettet Center for Fedmekirurgi og introduceret en ny mulighed for patienter, der er fedmeopererede, nemlig et såkaldt bodylift. Overlæge i plastikkirurgi Anderas Printzlau er klinikchef, og han forklarer om tiltaget: ”Det er vigtigt at forstå, at de mennesker, som via en fedmeoperation har præsteret at tabe sig meget, måske helt op til halvdelen af deres kropsvægt, hvilket kan dreje sig om op til 100 kg, sparer samfundet for mange penge. Ved at have tabt sig så meget, kan de igen begynde et få et liv. Men ikke nødvendigvis et normalt liv. Et så stort vægttab medfører, at huden på kroppen hænger. Den sidder ikke længere fast på kroppen, men hænger som draperede gardiner. Disse mennesker er socialt invaliderede. De kan ikke gå i svømmehallen, de kan ikke have et sexliv, og mange vil opleve hudproblemer. Det er uretfærdigt og urimeligt, at samfundet gerne vil betale for, at eksempelvis børn får opereret flyveører, at patienter får udført rekonstruktiv kirurgi med videre. Men de fedmeopererede har man ikke forståelse for. I det hele taget støder vi på fordomme igen og igen. Der er næppe andre, som

er udsat for så store fordomme, som de svært overvægtige. Der er absolut ingen forståelse.”

Fedmeopererede har krav på, at kunne leve ligesom os andreDansk Selskab for Plastik- og Rekonstru-kionskirurgi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal vejlede Sundhedsstyrelsen om den plastikkirurgiske efterbehandling af fedmeopererede. Hidtil har Sundhedsstyrel-sen ikke villet acceptere, at det offentlige skal betale for bodylift operationer. Det offentlige vil kun være med til meget min-dre indgreb som abdominal plastikkirurgi, hvor man fjerner overflødig hud på maven. Problemet er dels, at man ikke har taget højde for problematikken og dels de tid-ligere nævnte fordomme, mener Andreas Printzlau. ”Det er vigtigt at få politikere og sundhedspersonale til at forstå, at fedme er en sygdom. Men der skal også være en forståelse for, at hvis overvægtige men-nesker er kommet dertil, at de både har tabt sig så meget, at deres BMI er 30 eller derunder, og at de erkender deres madmis-brug, så har disse mennesker også et krav på at kunne leve et liv ligesom os andre.” Indtil da glæder Anderas Printzlau sig til at foretage den nye operation på patienter, der enten selv betaler eller er forsikrings-kunder.

Overvægt skal behandles på lige fod med andre sygdommeNina Frahm er formand for landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen. Hun har også svært ved at forstå, at man ikke tilbyder efterbehandling til opererede patienter, sådan som man gør det i for-bindelse med andre sygdomsforløb. ”Der er ikke sat midler af til efterbehandling, hverken kirurgisk eller ikke-kirurgisk. Og det er svært at forstå. Svær overvægt skal naturligvis behandles på lige fod med an-dre sygdomme, da svær overvægt jo er en sygdom. Når man er blevet opereret og har tabt sig meget, så vil man opleve at have megen overflødig hud. Slap hud måske

helt ned til knæene. Det giver patienterne store gener med fugtig og ødelagt hud samt eventuelt svampeangreb. Det er ikke rimeligt, at kun de patienter, der selv har råd, har mulighed for kirurgisk efterbe-handling.” M

Patientforeninger:adipositasforeningen er en patientfor-ening for overvægtige. Foreningen har mange tilbud til overvægtige, herunder netrådgivning og støtte ved indlæggel-se på hospital. adipositasforeningen er høringspart og deltager i diverse udvalg og arbejdsgrupper nedsat i offentligt og privat regi. Læs mere på www.adipo-sitasforeningen.dkLandsforeningen Fedmeoperationer har som det primære formål at øge opmærksomheden på fedmesituationen i Danmark på en sober og informativ måde, samt at oplyse om de forskellige behandlingsmuligheder i såvel dansk offentligt og privat regi, som i uden-landsk regi. Læs mere på www.lafo.dk

Operation for fedme:i 2005 fik 276 danskere en fedmeoperation, mens tallet i 2006 var 570 og i 2007 var antallet næsten fordoblet til 1.092 patienter. Det sidste tal skal dog tages med forbehold, idet udtrækket er fra den 12. dec. 2007. Operationerne har fundet sted på to privathospitaler og fem offentlige sygehuse. Privathospitalet Hamlet, som i januar i år åbnede et stort fedmecenter i gyngemosen ved København, regner med at kunne operere op til 800 patienter om året på fem operationsstuer. ifølge sund-hedsstyrelsen er større selvværd og bedre livskvalitet ofte resultatet hos patienter, der har fået foretaget fedmekirurgi. Udover vægttab og nedsat risiko for de følge-sygdomme, som overvægt kan forårsage, oplever mange patienter, at operationen indvirker positivt på deres forhold til andre mennesker.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvor fedt er det?

Fedme påvirker kvinder uforholdsmæssigt meget, og de bliver ofte underbehandlet med det resultat, at de har større risiko for at dø af fedmerelateret sygdomme end mænd.

TEMA

15

Optimisme, tillid og respekt. De tre ord betyder alt i min kamp for at overleve kræften. Hver eneste dag søger jeg dem og dyrker dem bevidst.

Optimismen er livsnødvendig, men den er ikke altid til stede. Især når frygten og symptomerne truer, må jeg aktivt opsøge den og finde støtte til den blandt mine nære venner og professionelle hjælpere.

Afgørende for mig at nære tillidTilliden til andre mennesker er lige så nød-vendig. Tilliden til mine nærmeste er natur-lig og uden skygger. Den tætte kærlighed, jeg får fra dem, er brændstoffet i min tilværelse – ikke blot i bestræbelserne på at overkomme kræften. Sværere kan det være med tilliden til lidt fjernere personer. Det tillidsfulde menneske bliver ofte udpeget som naiv, og det er ikke ligefrem en kom-pliment. Men for mig som kræftsyg er det helt afgørende, at jeg nærer stor tillid til de mennesker, som omgiver mig og hjælper med at bekæmpe sygdommen - lægerne og sygeplejerskerne. På samme vis med respekt. Jeg har dyb respekt for lægernes og sygeplejerskernes faglige dygtighed og engagement. Ikke bare min ’egne’ lægers kunnen, men også til læger og kræftfor-skere generelt. Uden alle disse menneskers stræben og dedikerede indsats ville jeg – og andre patienter – være overladt til en grum skæbne.

De tre ord styrker livsmodet og giver mig fysisk energi til at klare behandlingernes bivirkning. Det ved jeg nu. Uden en bevidst indsats for at opbygge og vedligeholde et positivt forhold til andre mennesker omkring mig, ville jeg ikke have klaret fire års kamp mod kræften og nået frem til det gode re-sultat, jeg står med i dag. Så simpelt er det.

Vrede og frygt herskede i begyndelsen af min kræftkarriereSådan var det ikke i begyndelsen af min kræftkarriere. Da herskede helt andre ord. Ord som vrede, mistillid, modvilje og især frygt. Da jeg mødte mit livs krise, reagerede jeg desværre alt for forudsigeligt. Jeg blev frygtelig vred og fandt på at rette vreden mod lægerne – budbringerne. Min frygt var så voldsom, at jeg intet kunne overskue, og da jeg samtidig var præget af den generelle

tendens til at kritisere sygehusene og især lægerne for næsten al dårligdom i sundheds-væsnet, vendte jeg vreden mod lægerne. Ikke just den bedste begyndelse på en kræft-behandling, der skulle gøre mig rask.

Troede på kritikere og kom på kollisi-onskurs med lægerneStærkt inspireret af mediers og nogle alter-native behandleres letkøbte kritik mente jeg, at lægerne ikke var ’holistiske’ i deres syn på sygdommen, at de var ufølsomme mekanikere, at deres giftbehandlinger af kræft var mere skadelig end gavnlig. Dertil kom at de blev opfattet som arrogante og ineffektive. En ordentlig – og ganske urimelig - mundfuld. Jeg troede næsten ukritisk på visse politikeres ord om, at de ansatte på hospitalerne kunne gøre det meget bedre og helbrede langt flere, blot de tog sig sammen og arbejdere hårdere. Kort sagt. Jeg var virkelig på kollisionskurs med lægerne, og den modsætning mellem patienter og læger er desværre ret udbredt. Og forfærdelig skadelig. At stille lægen op som patientens modstander er ødelæg-gende for patienten – og for lægen. I bund og grund har vi fælles interesser og behov.

Ny indsigt gjorde mig til samarbejdende patientDet tog mig års intensiv tankearbejde, samta-ler og dyrekøbte erfaringer på krop og psyke at komme ud af den negative, frygtdomine-rede tilstand og ind i et frugtbart, engageret samarbejde med lægerne og sygeplejersker-ne. Godt hjulpet af min nære families kærlige omsorg dukkede en ny indsigt efterhånden op. Jeg indså, at en modvillig og ikke samarbejdende patient ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Ganske vist er det ikke dokumenteret, at den positivt engageret patient har større chance for at blive rask end den modvillige, men det er oplagt, at den samarbejdende patient i det mindste får et bedre liv, mens behandlingen står på, og kræften raser. Og det er efter min bedste mening sandsynligt, at engageret samarbejde med gensidig tillid mellem patient og læge også giver mere helbred.

Patient og læge må indgå i engageret samarbejde Forholdet mellem patient og læge er sundhedsvæsnet fundament, ved jeg nu. Patienten og lægen må begge gå ind i et

tillidsfuldt og engageret samarbejde om at gøre patienten rask. Begge skal bidrage. Lægen med sin høje faglige standard og med særlige personlige kvaliteter, som kan styrke patientens almene tilstand og påvirke behandlingen i positiv retning. Patienten må påtage sig et selvstændigt ansvar, indgå i en kritisk og fremadrettet dialog med lægen og bestræbe sig på at være en engageret medspiller i alle faser og aspekter af behandlingsforløbet.

Et af de væsentligste aspekter i det gode samarbejde mellem patient og læge er, at begge må fokusere på ressourcer og ikke kun svagheder. Lægen må fravælge kun at betragte patienten som en person med nogle svagheder / sygdomme. De skal også se og støtte de styrker og ressourcer patienten besidder. Og patienten kan i høj grad selv bidrage til det gode resultat. Vi må være modige og turde satse på, at vi selv har store – ofte skjulte – ressourcer, som vi kan trække på.

Frygt skal erstattes af livslyst og optimismeVi må se frygten i øjnene, gå gennem vreden og forsøge at nå frem til en ny tillid. Både til behandlerne og til at behandlingen virker. Begge parter må virkelig bestræbe sig på at opbygge gensidig personlige tillid og finde det rigtige forhold mellem respekten for lægens faglige viden og kunnen over for patientens særlige ønsker og kritiske engagement i egne forhold. Kun derigennem kan det livsvigtige og konstruktive samarbejde mellem patient og læge udvikles til gavn for begge parter. Læger og sygeplejersker får bedre jobtil-fredshed og faglig glæde og udvikling.

Patienten kommer ind i en opadgående spiral med mere energi, mere mod, bedre livskvalitet under behandlingen og realisti-ske muligheder for at blive rask. Fremtids-frygten erstattes af livslyst og optimisme.

Patient og læge må mødes i et tillidsfuldt samarbejde

af Flemming Flyvholm redaktionen@raskmagasinet.dk

Flemming Flyvholm er journalist og kræftpatient. Gen-nem de senere år har han vedhol-dende blandet sig i debatten om kræftpatienters oplevelser og vilkår i det offentlige sund-hedssystem.

16

Pilestræde RøntgenPilestræde 58 1112 København K

Tlf. 3374 3019 Fax 3374 3055

www.pilestræderøntgen.dkE-mail: info@pilexray.dk

• 60 speciallæger i radiologi

• Ingen ventetid på MR, mammografi , ultralyd og røntgen

• Centralt i København – 2 min’s gang fra Strøget

Ansigtszoneterapi praktiseres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet på samme måde som ved fodzonetera-pien. Først foretages en undersøgelse og diagnosticering, hvor ubalancer vurderes individuelt. Derefter efterbehandles via manipulation og stimulation af punkter i ansigtet, hvormed det er muligt at aktivere eller normalisere funktioner kontrolleret af centralnervesystemet.

Metoden er en naturlig, holistisk behandlingsteknikMetoden gør det muligt at analysere ubalancer af organisk, kemisk, fysisk eller følelsesmæssig karakter, der ligger til grund for en sygdom eller lidelse, samt behandle symptomerne med en naturlig, holistisk be-handlingsteknik. Ved stimulering af akupunk-turpunkter i ansigt og kranie, sendes impulser via centralnervesystemet til hjernen. Herved reguleres den kemiske proces og blodkredslø-bet. Også den psykiske balance reguleres.

På grundlag af 13 års terapeutisk arbejde med handicappede patienter i Argentina, har denne terapiform opnået anerken-delse på internationalt niveau. Metoden er også blevet afprøvet med gode resultater herhjemme i et projekt strækkende sig over et halvt år på genoptræningscenteret for senhjerneskader, Kurhuset Filadelfia. Kurhusets konklusion er, at den reflekso-logiske stimulering har været med til at forstærke effekten af øvrige behandlingstil-tag, ligesom konceptet med held har været anvendt til andre patienter med forstyrrel-ser omkring ansigt, mund og svælg.

Visse nerveforbindelser kan kun nås via ansigtetAnsigtszoneterapi adskiller sig fra fodzo-neterapi ved, at visse nerveforbindelser ikke kan nås fra fødderne, men derimod via ansigtet. Terapien egner sig også til behandling og afhjælpning af emotionelle problemer, stresssymptomer, søvnløshed,

barnløshed, seksuelle forstyrrelser og meget andet. Lone Sørensen Lopez har for sit arbejde med at udvikle ansigtszonetera-pien, især rettet mod handicappede, mod-taget hele tre priser fra WHO. Læs mere om uddannelsen og metoden på www.ddz.dk. Her kan du også finde en liste over registrerede behandlere.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Zoneterapi fra fod til ansigtDen Danske Zoneterapeut skole har igennem snart 25 år uddannet anerkendte zoneterapeuter. nyt er det, at man også uddan-ner ansigtszoneterapeuter, baseret på et koncept udviklet af Lone sørensen Lopez, som i 2001 modtog en WHO-pris for forsk-ning og udvikling af netop ansigtszoneterapien.

Ansigtszoneterapi er en terapeutisk metode, som omfatter stimulation af

det centrale nervesystems funktion ved hjælp af trykpunktur. Resultatet af denne stimulation er automatisk og kræver ikke aktiv deltagelse af

den pågældende patient.

17

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et banebrydende, fluorescerende stof, Hexvix, er krumtap i den nye metode. Først sprøjtes Hexvix op i blæren. Efter en times tid tømmes stoffet ud igen og undersøgel-sen går i gang. I stedet for hvidt lys, som traditionelt anvendes, anvendes nu blåt lys. Celleforandringer vil som følge af optagel-sen af Hexvix fremstå som røde, lysende områder. Det vil sige, at lægen både er mere sikker på at fjerne alt kræftvæv ved operation og desuden kan se og fjerne ganske små områder med celleforan-dringer, inden de bliver til større svulster. Omfattende forskning har allerede gennem et par år fundet sted på de urologiske afdelinger på Frederiksberg Hospital og på Odense Universitets Hospital. I løbet af

2007 har flere urologiske afdelinger rundt omkring i landet imidlertid nu også taget metoden i anvendelse.

Aalborg Sygehus har indført behandlingen som standard fra i årUrologisk afdeling på Aalborg Sygehus Nord var den første afdeling, som indførte metoden efter Herlev Hospital. Knud Fabrin, som er overlæge på afdelingen fortæller: ”Vi startede op i løbet af efter-året 2007 og fra januar i år er det blevet en standardbehandling. Jeg vurderer, at vi vil opleve en besparelse, selvom metoden og behandlingen umiddelbart er dyrere. Pengene tjener sig selv ind igen, fordi metoden sparer procedurer. Vi kom-

mer formentlig til at spare 1 mio. kr. på årsbasis.”

Markant forskel på anvendelse af hvidt lys eller blåt lysOverlæge Knud Fabrin forklarer, at man ikke vil se færre, der dør af blærekræft, men man vil med anvendelse af fluorescerende stof og blåt lys kunne fjerne helt små polyp-per og det hele af store polypper. Blære-kræftpatienter kan deles i to grupper. Den ene gruppe har overfladisk eller godartet kræft i blæren. Den anden gruppe har in-vasiv kræft, hvor 25 % har kræft ned i bin-devævet og 75 % har muskelinvasiv kræft. Blandt de patienter, der har godartet kræft, vil 10 % på et senere tidspunkt udvikle

Blærekræft er en kræftform, som er svær af få bugt med. Halvdelen af alle patienter udvikler nye svulster inden for tre år. Derfor er hyppige kontrolundersøgelser særdeles vigtige. en ny og banebrydende metode er nu ved at vinde udbredelse på danske sygehuse og hospitaler. en metode som betyder at selv ganske små områder med celleforandringer kan ses og dermed også fjernes i tide.

Blåt lys breder sig med hast over hele landet

Poul Frimodt-Møller er overlæge på urologisk afdeling på Fredericia Sygehus, som er en del af Trekantssygehuset

TEMA

18

ondartet kræft. ”Hexvix påviser mange små, overfladiske polypper og celleforandringer. Med blåt lys findes 90-95 % af selv de mindste forandringer, mens man med hvidt lys finder omkring 60 %. Det er en markant forskel. Da vi yderligere ved, at halvdelen af alle patienter med godartede polypper får tilbagefald, må jeg sige, at behandlingen nu er effektiv første gang,” slutter Knud Fabrin.

Med metoden kommer man ikke til at underbehandleOgså i Fredericia har man taget udstyr og metode i anvendelse. Overlæge Poul Frimodt-Møller på Fredericia Sygehus fortæller: ”Vi havde udstyret på prøve sidste år. En patient med en polyp i blæren skulle opereres. Det burde egentlig have været en engangsfore-stilling. Vi prøvede at behandle med hvidt lys først. Dernæst med blåt lys. Og minsandten om ikke der var 14-15 små polypper, som vi ellers ikke ville have set. Det overbeviste mig. Jeg ville jo have frikendt patienten med hvidt lys, men altså ikke med blåt lys.”

Metoden giver større diagnostisk sikkerhed”Blåt lys giver en mere sikker diagnostik. Vi kan opdage kræften tidligt. Det giver stor tryghed. For alle. Patient og læge. Man kommer med metoden ikke til at underbe-handle. Snarere til at overbehandle. Men det skader ikke,” fastslår Poul Frimodt-Møller. ”I Skandinavien har vi tradition for at lave en såkaldt ’Bladder mapping’ første gang vi ser en patient med polyp i blæren. Man tager prøver fra blæren flere steder fra. I München, hvor jeg fik kendskab til blåt lys, så jeg, at man stoler på det blå lys. Hvis slimhinden ser normal ud, så er den normal og man tager ikke flere prøver. Man behøver altså ikke at lave en ’bladder mapping’. Metoden betyder, at man præcist kan brænde de ramte områ-der. Man får altså større diagnostisk sikker-

hed og en komplet behandling. Patienterne bliver behandlet tids nok.”

Var nødt til at tage metoden opLedende overlæge Claus Dahl på urologisk afdeling på Roskilde Sygehus har sammen med kollegaen Anders Holm Nielsen ligele-des været i München: ”Vi blev præsenteret for foreløbige resultater og fik gennemgået teori samt set det i praktik. Jeg så, at vi var nødt til at tage det op hos os i Roskilde. Jeg besluttede, at vi skulle i gang. Faktisk har vi nu købt udstyret selv efter at have haft ud-styr på prøve samtidigt med, at vi søgt om at få det finansieret af Region Sjælland.”

Dyrt men godt og på den lange bane holder økonomien”Det spændende er, at jeg så en blæretu-mor høvlet af med almindeligt hvidt lys. Så blev blåt lys sat på og jeg kunne se, at der var kræft tilbage. Hvis ikke der havde været brugt blåt lys, så ville vi ved kontrol fire måneder senere have troet, at der var tale om tilbagefald. I virkeligheden ville der også have været steder i blæren, som vi ikke ville have taget prøver af, hvis ikke vi havde brugt

Hexvix. Der er ingen tvivl om, at kontrollen af CIS, Carcinoma in Situ (overfladisk kræft) med Hexvix er meget god. Det er dyrt men godt, kan man godt sige. Men vi kommer til at spare på kikkertundersøgelser, som bliver reduceret i antal med metoden, og på den lange bane, vil jeg tro, at økonomien holder,” mener ledende overlæge Claus Dahl.

Det er sådan nogle rare patienterOverlæge Lise Andersen på urologisk afdeling på Frederikssund Hospital kan kun bekræfte sin kollegers opfattelse. I Frederiks-sund har man taget udstyret i anvendelse i januar måned, hvilket betyder, at man kun lige er kommer i gang. Men ”vi skal nu prøve at se, om vi kan efterkomme de resultater, man ser andre steder. Det siger sig selv, at kan man diagnosticere bedre, kan man også behandle bedre,” siger Lise Andersen, som en af de endnu få kvindelige urologer på danske sygehuse og hospitaler. ”Nyrer og urinveje konstituerer et temmelig interessant system,” forklarer Lise Andersen på spørgsmålet om, hvorfor hun valgte urologien. ”Og så er det sådan nogle rare patienter.”

Fakta om blærekræft:Blærekræft en den kræftform, der i dag er den fjerde mest hyppige hos mænd. siden anden verdenskrig har forekomsten været jævnt stigende, uden at lægerne helt ved hvad årsa-gen er eller stigningen skyldes. Dog ved man, at der i visse erhverv er en øget forekomst og at rygere har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med ikke-rygere.

Symptomer ved blærekræft er:Blod i urinen er det hyppigste tegn på kræft i blærenHyppig vandladningstrangLette smerter eller svie ved vandlad-ningentrykken eller lette smerter over eller bag skambenetDog forekommer nævnte symptomer også ved mange andre sygdomme som f.eks. betændelse i prostata, blære-betændelse og underlivssygdomme. Derfor skal man altid søge læge ved disse symptomer.

Hexvix får kræftceller til at lyse rødt, når de belyses med blåt lys. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

Belysning med hvidt lys gør det vanskeligere at se kræftsvulster. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

TEMA

19

Jens Jefsen, en af de førende jazzbassister i Danmark, fik for nogle år siden en blodprop i hjernen. Det medførte en alvorlig depression. Men ved hjælp af kognitiv terapi har han lært at skifte fokus, når noget driller. Han har lært, hvad der giver hans liv mening, og hvad det gode liv handler om - for ham. en ek-sistentiel krise blev vendt til noget positivt.

Den stopfyldte sal summer af stemmer, der synger med på san-gene. Benny Andersen spiller veloplagt på flyglet, Povl Dissing synger alle de kendte og elskede viser, trommeslageren smiler til op over begge ører og Jens Jefsen står fremme på scenen. Med

sin kontrabas giver han musikken hjerterytme. De fire musikere virker som om, de har det så godt sammen i hinandens selskab, at de næsten kunne glemme publikum. Men kun næsten. For netop kontakten med publikum, en nærmest lydløs dialog, karakteriserer aftenen. Kærligheden er helt klart gensidig.

Det er en fysisk såvel som psykisk glæde at spille„Jeg oplever en fysisk glæde ved at spille“, fortæller Jens Jefsen dagen efter. „Jeg har fundet ud af, hvad det præcist er, der gør mig glad, når jeg spiller. Det er på den ene side en fysisk følelse. Jeg bruger mine fingre, når jeg spiller. Jeg kan mærke en kild-rende følelse i fingerspidserne, når jeg pizzikerer strengene på min kontrabas, og jeg kan mærke, når det er godt. På den anden side er det naturligvis også en psykisk glæde at spille. Jeg bliver glad, når andre bliver glade ved at høre mig spille. Samtaler med en psykolog har lært mig det, idet han spurgte mig om, hvad det helt nøjagtigt er, der gør mig glad, når jeg er ude og spille.“

Tog sig ikke af forvarsel og fik blodprop i hjernenHistorien begyndte dog ikke med samtaler med en psykolog. Den indledtes i 1998 med en lille blodprop i venstre øjes nethinde. Jens Jefsen blev delvis blind på venstre øje. Han blev behandlet og blev af sin læge anbefalet at tage en magnyl dagligt. Det gik fint. I det hele taget gik alting fint. Og så glemte han at tage den dag-lige tablet. Faktisk tog han sig ikke synderligt af, at han havde fået en blodprop. Fire år senere skete der imidlertid noget dramatisk. Til et bryllup fik han pludseligt synsforstyrrelser og både venstre arm og venstre ben blev lammet. Han blev øjeblikkeligt bragt til Århus

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 54woc@vip.cypercity.dkwww.edta-patientforeningen.dk

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

Det skal nok gå – alt sammen

Jens Jefsen er en af de førende jazzbas-sister i Danmark, hvilket hans biografi også vidner om. Han har spillet i alle væsentlige konstel-lationer, danske såvel som udenlandske og han modtog i 2006 Jazzselskabets gaf-felpris. Læs mere på www.kontrabas.dk

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

20

– også under sygdom!

Dine Tænder skal

Passes

Dansk Tandplejerforening ogV6 tyggegummi samarbejder om

tandpleje og beskyttelse af tænder

www.din-mund.dkwww.min-tandplejer.dk

Dine tænder skal passes

også under sygdom

Selv en velholdt mund kan blive hårdt ramt i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Derfor er det vigtigt, at du ved sygdom får hjælp til den nødvendige mundpleje.

Hent gode råd i folderen fra Dansk Tandplejerforening.

Amtssygehus. Her blev det ved en scanning konstateret, at han havde fået en blodprop i hjernen.

Fik egentlig depressionTakket være hurtig og rigtig behandling var Jens Jefsen hurtigt på benene igen, og kun en uge efter havde han det tilsyneladende fint. Og han kunne spille. Som efterbe-handling fik han tilbud om psykologhjælp, som han dog afslog. Selv om han mente at have det godt, begyndte han alligevel at vågne op om natten. Angsten for at få en blodprop igen dukkede op. Efter fire må-neder måtte han konstatere, at han havde fået en egentlig depression. Noget som ofte følger efter en blodprop. Hans læge ordinerede indslumringspiller og en lille do-sis antidepressiv medicin, som senere blev øget. Det hjalp. Han kunne sove igen, og den beroligende medicin fjernede angsten.

Lærte at håndtere depressive symptomer i kognitiv terapiAlt så ud til at gå godt, syntes Jens Jefsen, så han trappede langsomt ned på medici-nen. Men ikke langsomt nok, for depres-sionen kom igen med fornyet styrke. „Det var ganske forfærdeligt, jeg kiggede ned i et stort sort hul, men efterspillet var måske nok alt taget i betragtning det bedste, der er sket for mig,“ forklarer Jens Jefsen. „For jeg begyndte i kognitiv terapi hos en psykolog. Jeg lærte at håndtere de små tilbagefald i den langsomme helbredelse og fik samtidig gjort op med mine fordomme over for antidepressiv medicin. Man skal lære at skifte fokus, når noget driller. Alle mennesker har kognitive evner. Vi skal blot lære at bruge dem. Det handler om erken-delse, også sygdomserkendelse.“

Depression er en kemisk reaktion„Jeg følte ikke, at det var flovt at gå til lægen og få antidepressiv medicin. Jeg meddelte også på et tidspunkt mit band, at jeg ikke magtede at tage på turné. Jeg var ganske åben om det. Jeg mener ikke, at jeg har tendens til depression. Men årsagen ligger jo også et andet sted. Depression er

i mit tilfælde en kemisk reaktion. Når man får en blodprop i hjernen, bliver der lavet rod i signalstofferne. Efter en blodprop ophører serotoninproduktionen for en kortere eller længere periode. Og jeg slap altså heller ikke. Men jeg har i øvrigt et godt helbred og en god selvdisciplin med vinterbadning og morgenlige løbeture.“

Nu forstår jeg andre mennesker bedre„Jeg har lært utroligt meget af den kogni-tive terapi. Hvis jeg i dag synes, at noget er træls, så siger jeg til mig selv: ‚Jens, du må arbejde med det her‘. Det er min indstilling til det, det drejer sig om. Jeg kan kun give Sanne Salomonsen ret, da hun efter sin blodprop i hjernen sagde, at der er et liv før og et liv efter blodproppen. Sådan er det også for mig. Men det er ikke negativt. Fak-tisk vil jeg sige, at jeg er blevet bragt tilbage til, hvor jeg var før. Plus lidt mere. Og nu forstår jeg også andre mennesker bedre. Jeg har fået en større erkendelse og forståelse for folk, der står i vanskeligheder. Men det har skam ikke været en dans på roser. Jeg har måttet gennemgå en eksistentiel krise, inden jeg nåede hertil, hvor jeg er nu.“

Don‘t Quit„Når man ikke har det godt, holder man op med at planlægge. Når man får det bedre, begynder man igen at planlægge. Jeg gik for eksempel i gang med at plan-lægge en ny turné og en ny CD. Det sidste resulterede i udgivelsen af „Don‘t Quit“. Og det er jo det, det handler om. Don‘t quit. Det handler om mit liv. Og jeg har ikke tænkt mig at holde op med at spille. Jeg overvejede det ganske kort, men så tænkte jeg. Jens, du skal blive ved med at spille. Og det gør jeg. Det går jo nok alligevel. Det skal nok gå - alt sammen. Jeg passer på mig selv og har vel nærmest allergi mod stress. Og hvorfor ikke udsætte til i morgen, hvad man har det dårligt med i dag? At undgå stress handler om plan-lægning. Den gode planlægning,“ afslutter Jens Jefsen med et underfundigt smil, som lader ane, at han i dag faktisk ved, hvad han taler om. M

Jens Jefsen turnerede i januar med Povl Dissing og Benny andersen samt trommeslageren Morten Lund. Fra marts turnerer han

med Valdemar Rasmussens trio.

21

Grundlæggende er det altid en god idé at have en lægebog i hus-standen. Dels kan man slå symptomer og sygdomme op, og man kan blive lidt klogere på kroppen og dens funktioner. Jo mere man selv ved, jo lettere kan kommunikationen også blive med egen læge. Nogle lægebøger er lidt for sludrende og har for meget damebladsbrevkasse over sig. Det kan man ikke sige om Medi-cinhåndbogen. Her er snarere tale om en særdeles overskuelig manual skrevet i et letforståeligt sprog.

Komplet liste over receptpligtig- og håndkøbsmedicinDe to bind om lægemidler indeholder en liste over godkendte receptpligtige midler såvel som godkendt håndkøbsmedicin. Op-slagene er overskuelige og hvert produkt er beskrevet efter samme recept. Faktisk kan det bedst sammenlignes med indlægssedlerne, som følger med enhver medicin. Her er overskueligheden blot i top. Hvor der kan være tale om bivirkninger, er disse beskrevet, ligesom der også er afsnit om problemer ved samtidig brug af andre lægemidler, hvis det altså gør sig gældende for det enkelte produkt.

Håndbog om sygdomme og deres behandlingMedicinhåndbogens bind om sygdomme og behandling er bemærkelsesværdig kontant, præcis og oplysende. De enkelte sygdomme beskrives, ligesom årsager, symptomer, undersøgel-ser og forløb gennemgås. Til mange sygdomsbeskrivelser er der meget fine illustrationer, som selvklart gør forståelsen større. Til forskel fra øvrige lægebøger, så er der til sidst i afsnittene om de enkelte sygdomme en kortere eller længere oversigt over behandling og de lægemidler, som kan tages i anvendelse.

For nogle sygdommes vedkommende er listen over lægemidler omfattende.

Løbende opdateringerMedicinhåndbogen koster stort set det samme som de fleste læ-gebøger, nemlig omkring 350,- kr. Men i modsætning til disse, så følger der et gratis webabonnement med til medicinhåndbogens hjemmeside. Det betyder, at man for en sikkerheds skyld også kan tjekke denne, idet der løbende opdateres. Medicinhåndbogen kan blandt andet købes på apoteket. Læs evt. mere på www.medicin-haandbogen.dk.

thordsenklinik for inkontinens

v/kontinenssygeplejerske Bente ThordsenLaurids Skaus Gade 8 c 1.th. • 6100 Haderslev

tlf. 74 53 08 00 • www.bente-thordsen.dk

Ufrivillig vandladning/ inkontinens.Kan der gøres noget ved det?

70 % kan helbredes/få en langt bedre livskvalitet– alene ved korrekt rådgivning/vejledning.

Henvisning ikke nødvendig.

Klar tale om sygdomme og medicin

Medicinhåndbogen er et trebindsværk, som indeholder information om al medicin på det danske marked i to bind. Det tredje bind er en præcis og kontant lægebog om over 200 sygdomme og deres behandling. Medicinhåndbogen er genial, hvis du vil have klar besked og også vil have mulighed for at vurdere medicin, du eventuelt har fået eller skal have ordineret.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

22

Bogen indeholder få, men gode illustrationer som denne, der viser hjertet oghvad der sker, når man får en blodprop i en blodåre.

eiraP R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y

i de bedste hænder

v i d e n & å b e n h e d

279542_Annonce_210x148+5mm.indd 1 05/11/07 11:42:02

At ryge joints mangedobler risiko for lungekræftDet er ikke noget nyt, at man kan få lungekræft af at ryge joints, dvs. at rulle sig en cigaret iblandet hash. Det nye er, at forskere i New Zealand har kvantificeret forholdet mellem joints og cigaret-ter. ”Hashrygning er formentlig allerede nu årsagen til et ud af 20 tilfælde af lungecancer diagnosticeret i New Zealand,” forklarer Dr. Richard Beasley fra The Medical Research Institute of New Zealand i ’European Respiratory Journal’. Beasley mener i øvrigt, at vi i den nære fremtid kommer til at se en epidemi af lungekræft relateret til hashrygning. Forklaringen er, at hash indeholder dobbelt så meget carcinogen, dvs. kræftfremkaldende stoffer, som tobak, og at joints typisk bliver røget uden filter helt ned til sidste millimeter. Derud-over bliver røgen inhaleret dybere samt holdt i lungerne længst muligt.

Columbus bragte syfilis med sig tilbage til EuropaEn genetisk analyse af syfilis bakterien, treponema pallidum, har afsløret, at dens nærmeste bakterieslægtning er en sydamerikansk kusine, treponema pertenue, som forårsager store deformiteter af hud og lemmer. Sygdommen smitter som syfilis via sår og direkte hudkontakt. Kristin Harper, som er udviklingsbiolog ved Emory Uni-versity i Atlanta i USA, beskriver sine resultater i den nye udgave af tidsskriftet PLoS Neglected Tropical Diseases. Kristin Harper mener, at såvel analyser som historiske fakta dokumenterer tesen: analysen af syfilisbakterien, dokumentation via analyser af skeletdele fra Amerika og Europa samt ikke mindst at Napoli i 1495 oplevede en syfilisepidemi, efter Christoffer Columbus var vendt tilbage fra den Nye Verden. Harper mener, at den ikke seksuelt overførte bakterie fra Amerika hurtigt muterede til den veneriske sygdom syfilis, som kunne overleve i Europas koldere klima.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

City Privathospital i hjertet af Køben-havn har netop slået dørene op til en klinik for avanceret kirurgi. Man tilbyder på nuværende tidspunkt en række specialer som skulderkirurgi, knækirurgi, kikkertkirurgi, sportski-rurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og det ypperste inden for håndkirurgi. På sigt ønskes også eksterne konsulenter tilknyttet, så man vil kunne tilbyde en endnu bredere vifte af specialer.

Avanceret kirurgi - fra top til tå

En gruppe ildsjæle bestående af seks læger og en direktør, som også er daglig leder, har sammen skabt et nyt privathospital i hovedstaden. Hospitalet ligger højt oppe i en af byens smukke gamle ejendomme med udsigt over Sankt Annæ Plads og hav-nen, der hvor Oslo-båden tidligere lagde til. Grundholdningen er, at al undersøgelse og behandling skal foregå på det højst mulige faglige niveau i forløb, der passer patien-ternes ønsker uden ventetid. Patienterne bliver behandlet af den samme læge fra første konsultation til afsluttende kontrol. På den måde sikres et trygt og person-ligt forløb, hvor kvalitet og sikkerhed er i højsædet.

Landets førende håndkirurger på City Privathospital“Vi vil meget gerne være meget specia-liserede,” forklarer Bente Brünner, som er privathospitalets direktør. “Vi synes, at hænder er meget vigtige, og vi har netop landets førende håndkirurger til rådighed.

Når man ikke kan bruge sine hænder, er man meget handicappet. Det gælder for så vidt også, hvis man har ledproblemer med specielt skuldrene, hvilket vi netop også er specialiserede i.” Bente Brünner viser samti-digt rundt i de lyse og nyindrettede lokaler. Der er to fuldt udstyrede operationsstuer til rådighed, ligesom der er tre sengepladser. Hospitalet er fuldt funktionsdygtigt og har allerede været i gang i næsten to måne-der. Der er indgået aftale med regionerne, ligesom hospitalet er registreret hos forsik-ringsselskaberne. Man kan derfor modtage alle typer patienter.

Alle typer af håndkirurgi foretaget af en af de bedste specialisterEn af de læger, der varetager håndki-rurgi er overlæge Michel Boeckstyns. Han er speciallæge i ortopædkirurgi og har derudover en ekspertuddannelse i hånd-kirurgi. Michel Boeckstyns har igennem flere år været en af de fremmeste i dansk håndkirurgi og han har indført flere nye be-handlingsteknikker i Danmark. Takket være hans kompetencer er City Privathospitals ekspertområde blandt andet operation for kuskefingre, slidgigt i fingerled og håndled og opretning af fejlstilling i håndled efter brud og operation for indeklemte nerver ved albue og håndled. Udover Michel Boeckstyns er overlægerne Allan Ibsen, Robert Gvozdenovic og Tine Weis tilknyttet den håndkirurgiske funktion.

Skulderlidelser behandles på samme niveau som på universitetshospitalCity Privathospital tilbyder også vurdering

af problemer i skulderen, blokade-behandling, instruktion i øvelses-

træning m. m. Der anvendes de nyeste og mest optimale operationsteknikker, herun-der i videst mulig omfang kikkertoperation. Skulderki-rurgien varetages af Michael Krogsgaard, som er special-læge i ortopædisk kirurgi og som siden 1996 har været ansvarlig for skulderkirurgien på Bispebjerg Hospital. Han har derfor mangeårig erfaring

med udredning og behandling af alle typer skulderlidelser udover en særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb. Michael Krogs-gaard tager sig i øvrigt også af knækirurgi, korsbåndsrekonstruktion, sportskirurgi samt kikkertkirurgi i alle led. Patienter på City Privathospital bliver uden overdrivelse behandlet for skulder- og andre lidelser på samme høje niveau som på universitetsho-spitalerne i såvel Danmark som i udlandet. Og det er ikke så ringe endda.

City Privathospital, som er et nystartet privatho-spital med speciale i avanceret kirurgi, ligger i hjertet af København.

Michel Boeckstyns er en af de fremmeste i Danmark inden for håndkirurgi.

Michael Krogsgaard har specielt ekspertise i skulder- og kikkertkirurgi.

24

Prøvogså

Sunde Vindere...

NATURLI’

– grønt alternativ til komælk

– lavet direkte af sunde planter

– til alle, der tænker sundhed og økologi

– kolesterolfri

NATURLI’ – med hjerte og fornuft!

www.naturli-foods.dk

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K • 1 0 0 % K O L E S T E R O L F R I

Art

-ét

Danmarks eneste100% vegetabilske

alternativ til madfløde- kolesterolfri

250 ml.

Annonce 01.08 Rask.indd 1 09/01/08 16:06:47

Australsk piges immunforsvar og blodtype ændret efter transplantationDen nu 15-årige Demi-Lee Brennan modtog en ny lever fra en donor, da hun var ni år gammel. For at hendes krop ikke skulle afstøde det nye organ, fik hun ligesom alle andre, der er organ-modtagere, medicin for at forhindre dette. Mens hun blev syg af medicinen, skete det medicinsk uforklarlige og aldrig tidligere sete, at stamceller fra den donerede lever invaderede hendes knogle-marv, hvormed hendes immunsystem blev ændret svarende til do-nors. Hendes blodtype ændredes samtidigt fra O rhesus negativ til O rhesus positiv. Ændringen har betydet, at hun ikke længere skal have medicin for at undgå afstødning af leveren. Lægeteamet, der har opereret og behandlet Demi-Lee, har været lige ved at gå ud af deres gode skind. De mener, at dette unikke tilfælde kan være begyndelsen til at forstå, hvordan man undgår, at organer afstødes af modtagerne. Måske er forklaringen, at donors lever var meget ung, og at Demi-Lee havde meget få hvide blodlegemer, skriver det Sydney-baserede team i The New England Journal of Medicine.

Pesten diskriminerede blandt sine ofreDet er ofte blevet fremført, at pesten som hærgede Europa gen-nem 400 år, ikke diskriminerede blandt sine ofte og at alle, der havde været i kontakt med en smittet person, selv ville dø af pest. Et nyt amerikansk studie modsiger dette. Antropologen Sharon DeWitte fra University of Albany i New York og professor James Wood fra Pennsylvania State University har offentliggjort en analyse i Proceedings of The National Academy of Sciences. Forskerne har analyseret 490 skeletter fra en pestkirkegård i London og sam-menlignet med 291 danske skeletter fra mennesker, der døde før pesten ramte. På baggrund af anormaliteter i skeletterne kan det dokumenteres, at de, der i højere grad blev ramt af pest, var men-nesker, der i forvejen havde dårligt helbred på grund af fejlernæ-ring, jernmangel og infektioner. Dårlig ernæring betyder dårligt immunforsvar. Ganske vist blev også meget raske mennesker ramt, men pesten synes ikke at have ramt alle så benhårdt, som tidligere antaget.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden

RASK Magasinet, Shanghai:Ønskes: Et nyt sundhedssystem for over en milliard mennesker.Haves: Slidte bygninger, mange patienter og ingen penge.Det er en gigantisk udfordring, som ver-dens mest folkerige land står over for. Alle forsøg på at skabe et sundhedsvæsen har slået fejl. På en konference i Shanghai slog myndigheder og eksperter en streg hen over de sidste 20 års forsøg på at skabe et nyt sundhedssystem. ”Basalt set mislyk-

ket,” var konklusionen på mødet, hvor over 300 eksperter deltog.

Og det vækker opsigt i Kina. For hvis der er noget, Kinas myndigheder ikke har råd til, så er det et svigt over for landets mil-lioner af fattige arbejdere, når de har mest brug for det - når sygdom rammer. Det er nemlig landets millioner af arbejdere, på gulvet i det, der kaldes verdens fabrik, der holder dampen oppe i Kinas boom. Men problemet er, at langt størstedelen af Kinas befolkning stadig er meget fattig, og for

langt de fleste mennesker er sundhedsvæ-senet et dyrt bekendtskab.

Mistrøstig tilstand på hospitalerne – også i det rige ShanghaiEn rundtur på Shanghais hospitaler – en by der ellers har flere penge end mange andre steder i Kina – bekræfter en mistrø-stig standard. Patienter bliver i ekstreme tilfælde stillet ud på parkeringspladsen, når der ikke er nok sengepladser, ventetiden kan i bogstavelig forstand være dræbende og sidst, men ikke mindst: Har du penge kan du få – ellers må du gå. David Wang ligger på en båre på gangen i Shanghai Ninth Hospital. ”Jeg var offer for en trafik-ulykke. Foreløbig har operationerne kostet over 10.000 yuan (over 7.000 kroner, red.), og jeg tjener under en femtedel af det beløb om måneden, siger David Wang, der heldigvis får dækket sine udgifter af den chauffør, som kørte ham ned. ”Ellers ville jeg ikke have råd til at være her,” siger han.

Hospitalerne skal selv tjene pengene ind og kreativiteten er storHospitalerne er også i knibe. De får ca. 8 procent af deres udgifter dækket af staten. Resten må skrabes ind ved at sælge medi-cin, diagnosticere og sågar lave plastikope-rationer. Resultatet er, at mange hospitaler

Kunsten at designe

af Stephan Alsman redaktionen@raskmagasinet.dk

Kina har erkendt sin fiasko med sundhedsvæsenet og har i praksis besluttet at gå til tegnebrættet for at lave et nyt system helt fra bunden. Men eksperterne river sig i håret over, hvordan man skruer et sundhedssystem sammen, der er til at betale, til over en milliard men-nesker.

et sundhedssystem for en milliard mennesker

For Kinas arbejdere er det en dyr for-nøjelse at komme på hospitalet. For

David Wang har et trafikuheld fore-løbig kostet det, der svarer til fem månedslønninger.

26

w w w . r e l a x r o y a l . c o mR e l a x R o y a l S c a n d i n a v i a t l f . 7 0 2 2 0 0 8 3

Kongelig afslapning

Kampagnepris: kun kr. 6.995,-Normalpris: kr. 9.995,-

Danmarks bedste og billigste massagestol. Og nu også på kampagnepris.

• med over 50 indstillingsmuligheder• med blandt andet 5 styrkemuligheder for

forskellig legemsbygning • nem at transportere fra rum til rum • samt meget meget mere

Massagestolen Danmarks mest vindende cykelrytter Rolf Sørensen er vild med.

Massagestolen Den golfspillende assurandør der fyrede sin massør købte ikke 1 men 2.

Massagestolen Danmarks mest kendte hotel bruger til alle deres trætte konferencegæster, når de har behov.

Læs hvorfor på www.relaxroyal.com

i dag overdoserer medicinen til patienter og lader dem gennemgå dyre og unødvendige undersøgelser. Overlæge Dai arbejder på et hospital i Shanghai.” Alle hospitaler er nødt til at tjene penge. Lige som en virksom-hed,” siger Dai, der dog vurderer, at det er noget, der er ved at ændre sig. ”De fleste kinesere er for fattige til at betale deres ho-spitalsregninger og det nuværende system kan ikke understøtte behovet fra Kinas 1,3 milliard mennesker,” lyder vurderingen.

Kamp for at kunne tilbyde basale sundhedsydelser

Men mens myndighederne godt er klar over, at sundhedssystemet trænger til en overhaling, så er måden, det skal gøres på omdiskuteret. Alt fra basal adgang til læger, medicin og hospitaler er til overve-jelse. WHO har anbefalet Kina at kopiere den europæiske model, hvor familielæger fungerer som første led i adgangen til sundhedssystemet. Men samtidig peger eksperter på, at de offentlige investeringer i sundhedsvæsenet skal gevaldigt i vejret – helt op til 5 procent af Kinas samlede omsætning, siger eksperter. Problemet er bare, at Kina som udviklingsland må tage pengene til hospitalerne fra andre væsent-lige steder i den trængende økonomi. Og dér står kampen lige nu.

Kinas hospitaler er løbet tør for penge. I nødsituationer bliver patienter stillet ud på parkeringspladsen, når der ikke er plads nok.

Det hele startede en søndag i slutningen af januar for to år siden, da sneen lå i tykke dyner over landet. På en gåtur mistede Ida Poulsen pludselig fodfæstet. Hun hvirvlede rundt og faldt hårdt ned på siden præcist så uheldigt, at den ene hånd kom i klemme. Da hun fik rejst sig op med mandens hjælp, så højre hånd meget mærkelig ud. I en sådan grad, at hun blev helt svimmel af at se på den. Sammen kørte de på skadestuen, hvor der i øvrigt var flere i præcis samme situation. Unge og gamle. Hånden blev røntgenfo-tograferet og det blev ikke overraskende konstateret, at håndled-det var brækket. Der var oven i købet tale om et kompliceret brud. Bruddet blev holdt sammen, lagt i gips og røntgenfotograferet igen. Det så imidlertid ud som om, bruddet var sat forkert sam-men, hvorfor gipsen blev brudt op og proceduren gentaget. Denne gang viste det sig, at alt var fint og Ida Poulsen blev sendt hjem.

Knapt to uger senere skulle Ida Poulsen til kontrol på samme sygehus. Håndleddet blev igen røntgenfotograferet. Lægen konstaterede, at bruddet var sat helt forkert sammen og han gav besked om, at Ida skulle opereres straks dagen efter. Det regnede hun nu ikke med ville blive særlig dramatisk, idet hun havde været

Der skete en ændring, da jeg fik hospitalstøj på

”Hvis jeg havde haft mit eget tøj på, ville jeg have været stærkere. så ville jeg have insisteret på, at nu skulle den hånd være lige. Også fordi jeg var indstillet på at blive opereret,” fortæller ida Poulsen, museumsinspektør på teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg i Køben-havn.

Gerne eget tøj:et søgning på internettet viser, at man på Hvidovre Hospital gerne ser, at patienterne bruger deres eget tøj: ”Medbring morgenkåbe og sutsko. Du må også gerne bruge dit eget tøj, men vi har ikke mulighed for at vaske det. Hvis du vælger at låne hospitalets tøj, er du velkommen til selv at tage rent tøj i de skabe på gangen, der er mærket: tøj til patienter. Pleje-personalet hjælper de patienter, der har brug for det.” ellers er det ikke noget danske sygehuse og hospitaler skilter med, selv om det reelt er en mulighed for de fleste.

Fakta:

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

ida Poulsen, museumsinspektør på teatemuseet i Hofteatret i København, som oplevede, at man slet ikke er sig selv, når man bliver iført det anonyme hospitalstøj.

28

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

FedmekirurgiVed alvorlig overvekt er det ofte bare kirurgisk behandling i kombinasjon med endring i livsstil som hjelper over tid. Ved Aleris Sykehus utfører vi både Gastric bypass og Gastric banding operasjoner ved hjelp av kikkehullskirurgi. Teamet ledes av Hjørtur Gislason som har utført over 1000 slike operasjoner med meget gode resultater.

Du kan lese mer på www.alerishelse.no eller www.overvekt.net

Kontakt oss gjerne på telefon +47 815 66 518.

Aleris Sykehus er Norges største private sykehus.

Aleris AS • Frederik Stangsgt. 11 - 13 0264 Oslo • Norge

på arbejde hver eneste dag, siden håndleddet brækkede. For så vidt troede hun blot, at hun selv kunne gå ned ad gangen og hen til operationsstuen. Deri tog hun fejl.

Pludselig som om, man er dødssygDa Ida Poulsen ankom til hospitalet til aftalt tid, blev hun fulgt ind på en stue, hvor hun blev bedt om at tage sit tøj af og tage det udleverede hospitalstøj på. Hun blev lagt i seng og en portør kom og kørte hende på operationsstuen. ”Det var meget mærkeligt”, siger Ida Poulsen. ”Jeg blev patientliggjort. Jeg syntes jo ikke, jeg var syg. Når man bliver kørt af sted i sengen, er det pludselig som om, man er dødssyg.”

På operationsstuen kom en læge og en sygeplejerske straks til stede. De anede imidlertid ikke, hvad Ida lavede der og hvem hun var. Hun satte dem ind i tingene og sagde, at der da måtte være et utal af røntgenbilleder til rådighed. Det vidste lægen ikke noget om, men han forsøgte ihærdigt at fremskaffe disse. Det lykkedes dog ikke. Lægen tog sig i stedet tid til at undersøge håndleddet, hvorpå han sagde, at det brud, det kunne han ikke gøre noget ved. Ida blev derfor sendt retur til stuen og blev prompte udskrevet.

”Når jeg får en kunde på museet, så har jeg fundet det mate-riale frem, som kunden har bedt om og som jeg synes er relevant i forhold til forespørgslen. Man må sætte sig ind i det emne, det drejer sig om,” siger Ida Poulsen som kommentar til forløbet. ”Hvis lægen havde set på røntgenbillederne inden jeg kom og vidste, hvem jeg var, ville det måske have betydet, at jeg slet ikke skulle indlægges.”

Hvis jeg havde haft mit eget tøj på, ville jeg have været stærkerePå spørgsmålet om, hvorfor Ida ikke sagde noget i den pågælden-de situation svarer hun: ”Der skete simpelt hen en ændring med mig, da jeg fik hospitalstøj på og blev lagt i seng. Hvis jeg havde haft mit eget tøj på, ville jeg have været stærkere. Så ville jeg have insisteret på, at nu skulle den hånd være lige. Også fordi jeg var indstillet på at blive opereret.”

Faktum er nemlig, at hånden er pilskæv, som Ida siger. ”Jeg synes, der er forbløffende, at jeg fik to så forskellige beskeder. Den unge læge sagde, at det skulle laves om. Overlægen, som skulle operere, sagde, at han ikke kunne gøre det bedre. Han sagde også, at det kunne jeg sagtens leve med.” Og fortsætter hun tørt konstaterende: ”Måske syntes han, jeg var en gammel nisse.”

Overvejer at blive opereret alligevelDer er gået godt to år, siden Ida Poulsen brækkede håndleddet. Håndleddet gør ondt og hun kan ikke bruge hånden så godt som

før, hvilket er en begrænsning i forhold til hendes arbejde. Hun overvejer for tiden, om det vil være en god idé at blive opereret. Hun er stærkt tilbøjelig til at mene, at det vil være en god ide, idet hun ikke regner med, at hånden bliver bedre. Snarere tværtimod. Og som afslutning siger hun, idet hun reflekterer over forløbet: ”Jeg følte det, som om jeg slet ikke havde noget tøj på, da jeg fik hospitalstøj på. Så er man jo nøgen – man er ikke sig selv.”

Håndledsbrud:Brud på håndleddet er det hyppigste hos voksne under 75 år. Kvinder brækker oftere håndleddet end mænd, selv om mænd i stigende grad også oplever brud på håndleddet. Man mener, det skyldes tiltagende forekomst af knogleskørhed. Det hyppigst forekommende brud er Colles’ fraktur, beskre-vet første gang af en irsk kirurg, abraham Colles. Ved Colles’ fraktur er der brud på spolebenets nederste knogleende samt på albuebenets spids. De nævnte knogler, er de to knogler underarmen består af og som lidt fortykket støder op til selve hånden. Kilde: Den store Danske encyklopædi.

Fakta:

På tegningen ses, at knoglerne efter et brud er forskudt og giver et skævt hånd-led. Illustrationen er fra Politikens Anatomiske Atlas, som er fantastisk illustrativ og pædagogisk. Bogen er på 240 sider i stort format og koster 299,- kr.

29

Vi tilbyder nu Danmarks største udvalg af rejser forhandicappede. Alle destinationer er afprøvet afkørestolsbrugere - en sikkerhed for dig som kunde.Husk der kan søges om rejselegat t

ved bestilling af enrejse. Legatet kommer fra Alberts OlsensRejsefond. Ring og få tilsendt voresbrochurer og legatansøgning.

il din hjælpersrejseomkostninger

Handicaprejser for alle!

H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0|

D K - 2 7 2 0 VA N L Ø S E T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2|

INFO@HANDITOURS.DK WWW.HANDITOURS.DK|

Det er behandlingen af de tidlige stadier af blærekræft de to overlæger Gregers G Hermann og Karin Mogensen skal forske i. Patienter med blæretumor er en overset patientgruppe, som på grund af hyppige og ofte livslange kontroller kræver store resurser af sundhedsvæsenet. ”Det er derfor vigtigt at forske i, hvordan vi kan blive bedre til at diagnosticere og behandle disse patienter, så sygdomsforløbet bliver mindre belastende både for den enkelte patient og for samfundet,” fortæller Karin Mogen-sen.

Ny metode sikrer mere præcis og skånsom behandlingUrologisk klinik har været en af de første i landet til at bruge fluorescerende stof til at finde kræftceller i blæren. Ved en kik-kertoperation er det på grund af det fluorescerende stof kun kræftcellerne, der lyser op, hvorved operationen bliver mere præcis og skånsom for patienten. Der arbejdes nu på at udvikle metoden, så den også kan bruges til ambulante kikkertunder-søgelser. Dette vil give en bedre ambulant diagnostik og kan hindre en indlæggelse, idet mindre tumorer vil kunne behandles ambulant.

Efterbehandling med cellegift mindsker risiko for tilbagefald markantFor at give patienter med blæretumorer en optimal behandling tilbydes de nu blæreskylning med cytostatika, dvs. cellegift, umiddelbart efter operationen for blæretumor, således at risikoen for tilbagefald kan nedsættes markant. ”Det er ikke let at opstarte cytostatikabehandling i en almindelig urologisk sengeafdeling, idet der en del arbejdsmiljømæssige hensyn, der skal tages. For eksempel skal alle sygeplejersker, der giver cytostatika være undervist i håndteringen af disse, ligesom der skal udarbejdes instrukser både til personale og patienter,” for-klarer Gregers G. Hermann. ”Men dette er nu blevet etableret i løbet af efteråret 2007. Fra januar 2008 bliver patienter, hvor det er indiceret (risiko for igen af få blæresvulster, red.), tilbudt

Urologisk Klinik på Frederiksberg Hospital har fra medicinalindustrien modtaget en donation på 3,8 millioner kroner, som har gjort det muligt at etablere to overlægestill-inger, hvor halvdelen af deres arbejdstid er frigjort til forskning.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Overlægerne Gregers G. Hermann og Karin Mogensen, Frederiksberg Hospital, skal forske i de tidlige stadier af blærekræft.

Turbo på forskning i blærekræft

TEMA

30

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

TEL. 7020 2624

DANMARKSLANDSDÆKKENDEPRIVATHOSPITAL

indhældning af cytostatika i blæren i umiddelbar tilslutning til deres operation.”

Cellegiften kommer ikke ind i blodbanen og giver ikke væsentlige bivirkningerCellegift anvendes, når en patient udvikler hyppige og mange ’ikke fremskredne’ blæresvulster. Urologisk klinik anvender cellegiften Mitomycin, som også anvendes ved kemoterapi, men da den kun kommer ind i blæren og ikke ind i blodbanen, optræder der ikke bivirkninger, som det ellers kan ses ved kemoterapi. Hos nogle patienter kan der optræde blærebetændelsessymptomer, men det går som regel over i løbet af en til to dage. Behandlingen gives ugentligt i ambulatoriet i seks til ti ugers perioder af specielt ud-dannede sygeplejersker. Klinikken har et stort antal patienter, der modtager blæreskylninger.

Hvis patienten i løbet af et år ikke udvikler nye svulster i blæren, forlænges intervallet mellem kikkertundersøgelser fra fire måneder til otte eller 12 måneder. Denne behandling bevirker, at kun en ganske ringe del af ’ikke fremskreden’ blæresvulstsygdom bliver alvorlig. Klinikken har derfor et stigende antal patienter, der kon-trolleres for blæresvulstsygdom.

Frederiksberg Hospital har i gennemsnit en patient om dagen med blæresvulstUrologisk Klinik på Frederiksberg Hospital får henvist 80 % af alle patienter i hovedstadsområdet, der er mistænkt for at have en svulst i blæren, dvs. blæretumor. Klinikken udfører 1.600 kikkert-undersøgelser i ambulatoriet i udredningen af disse patienter. Ca. 360 patienter bliver årligt indlagt og får fjernet en blæresvulst i fuld bedøvelse. Urologisk Klinik udfører alle typer af blæretumor-behandling. Patienter, der på grund af blæretumor derimod skal have blæren fjernet, henvises til urologisk afdeling på Rigshospita-let, som klinikken har et samarbejde med om blæretumorer.

Etablering af database giver håb om bedre tilrettelagt behandlingDet store antal patienter, der henvises til klinikken, gør selvfølgelig også, at der er grundlag for at behandle de indsamlede informa-tioner. Karin Mogensen forklarer til slut: ”Vi i gang med at etablere en database, således at alle blærecan-cer patienter, der følges på Urologisk Klinik Frederiksberg Hospital, vil indgå i denne database. Derved håber vi på at blive bedre til at tilrettelægge behandling og undersøgelsesprogram for patien-terne.”

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Karin Mogensen har sammen med Gregers G. Hermann afsat fem år i kalen-deren til forskning i blærekræft.

”Behandlingen af blærekræft er desværre underprioriteret, men kræver store re-surser af sundhedsvæsenet. Patienterne bliver kontrolleret hyppigt og mange bliver kontrolleret resten af deres liv,” siger Gregers G. Hermann, som udover at være overlæge på Urologisk Klinik også er formand for Blærecancerudvalget og Dansk Blære Cancer Register.

Turbo på forskning i blærekræft

TEMA

31

Patienter får langt fra altid den information de har krav på. Det kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen, som mener han ved bedst. Det kan også skyldes dovenskab eller travlhed. Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforenin-gen Danmark tager loven om patienters retsstilling under behandling.I 1998 fik Danmark sin første egentlige samlede patientlov, lov ompatientrettigheder. Loven er desværre på mange måder utilstrækkelig, men hvad angår patientens ret til information, er den forbilledlig klar: Patienten skal have fyldestgørende oplysninger, så vedkommende kan træffe sit valg om behandling på et informeret grundlag.

Det store problem er imidlertid, at loven ikke altid overholdes. Det kniber især med to ting: relevante oplysninger om alternativer til den tilbudte behandling og informationen om mulige risici og bivirkninger.

Manglende information om alternativer

På Bornholm fik 144 ud af 157 kræftramte kvinder i perioden 2000- 2004 fjernet hele brystet, hvilket er 50 flere end landsgennemsnittet berettigede. Man undlod i nogle tilfælde at fortælle kvinder om mulig-heden for en brystbevarende operation på Rigshospitalet.

Et andet eksempel handler om en ung kvinde, som i TV-Avisen for-talte, at hun udelukkende fik tilbudt fjernelse af hele livmoderen, da der blev konstateret godartede muskelknuder. Men hun var ressourcestærk nok til selv at lege detektiv og fandt efter lang tids søgen på internet-tet ud af, at der på to sygehuse i Danmark blev givet en mere skånsom behandling – endda ambulant – som kunne fjerne muskelknuderne og bevare livmoderen. Hun er glad for, at hun tog sagen i egen hånd og undgik den omfattende operation, men skuffet over, at det er så tilfæl-digt, om man som patient får fyldestgørende oplysninger om alternati-ver til en tilbudt behandling.

Lægevidenskaben udvikler sig hele tiden, og problemet med atoverskue og informere om alle behandlingsmuligheder kan blive større i fremtiden. Det er i nogle tilfælde vanskeligt at have et overblik over de nye tiltag inden for ens speciale, men det er ikke desto mindre et krav, som lægen skal leve op til. Hvorfor sker det så ikke altid? Der kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen om, at han ved bedst og kan beslutte på patientens vegne, fordi denne ikke unødigt skal bekymre sig eller træffe svære valg. Det kan skyldes dovenskab eller travlhed. Det kan også udspringe af, at lægerne på afdelingen er begejstrede for netop deres eget behandlingstilbud og gerne vil holde på patienterne. Men uanset noble eller mindre noble bevæggrunde, så er manglende

information i strid med lov om patienters retsstilling.

Manglende information og risici og bivirkninger

„Du skal ikke være nervøs, vi er meget dygtige“, siger lægen noglegange før operationen. Men går noget galt enten i form af fejl ellerkomplikationer, lyder det tit bagefter: „Der er altid en risiko ved etindgreb“. Et uventet dårligt resultat kan skabe bitterhed og vrede.Det er derfor bedst, at alle facts lægges på bordet inden indgrebet,så patienten eventuelt siger ja tak med åbne øjne og realistiske forvent-ninger. Var der reel information, ville flere nok sige nej tak til enoperation og leve med deres skavank, men det ville være deres eget personlige valg. Realistisk oplysning ville på den måde tage trykket af forbruget af sundhedsydelser, hvilket politikerne jo er meget optaget af. En læge i en paneldiskussion sagde engang, at han ikke oplyste om en risiko, hvis den var på én procent eller derunder. Men jeg tænker på, at hvis én ud af hundrede, som skulle gennem Storebæltstunnelen, ville få mén af det, var det rart nok at vide det på forhånd. Én procent er mange for netop den, ulykken rammer.

Kun mundtlig information er krævet

Inden for plastikkirurgien skal patienten både havde mundtlig ogskriftlig information, men på alle andre sygdomsområder er det ifølge reglerne nok med mundtlig information. At informationen ofte kun er mundtlig kan give anledning til mange misforståelser og påstande mod påstande, hvis der sker fejl. Patienterne står meget svagt, idet man i klage- og erstatningssystemerne i sådanne situationer altid lader tviv-len komme den indklagede læge til gode. Det bedste – for alle parter – ville være, at patienten gav sit informerede tilsagn på såvel et mundt-ligt som et skriftligt grundlag. En underskrift ville give klare linjer.

Man kan også frabede sig information

Vi mennesker er heldigvis forskellige, og vil man som patient helst intet vide om f.eks. risici og bivirkninger, har man mulighed for at frabede sig alle oplysninger. Men gør man ikke aktivt dette, er det lægens op-gave at give en god og fyldestgø-rende information. o

Fyldestgørende information er en vigtig del af behandlingen

Patientforeningen Danmark er en af landets største patientfor-eninger. Foreningen er talerør for mennesker, der har været udsat for horrible behandlingsforløb; mennesker, der er blevet skadet af fejl og sjusk; mennesker, der sygner hen på en vente- liste og mennesker, der ikke er blevet ordentligt informeret førforsøg. Patientforeningen Danmark, der er partipolitisk neu- tral, rådgiver og vejleder medlemmer i spørgsmål om klager,erstatning, agerer bisidder, hjælper med aktindsigt m.m. Læsmere på: www.patientforeningen-danmark.dk

Lov om patienters retsstilling– retten til at sige nej§ 7, stk. 2. Patienten har ret til atfrabede sig information.

Patienter får langt fra altid den information de har krav på. Det kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen, som mener han ved bedst. Det kan også skyldes dovenskab eller travlhed. Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforenin-gen Danmark tager loven om patienters retsstilling under behandling.I 1998 fik Danmark sin første egentlige samlede patientlov, lov ompatientrettigheder. Loven er desværre på mange måder utilstrækkelig, men hvad angår patientens ret til information, er den forbilledlig klar: Patienten skal have fyldestgørende oplysninger, så vedkommende kan træffe sit valg om behandling på et informeret grundlag.

Det store problem er imidlertid, at loven ikke altid overholdes. Det kniber især med to ting: relevante oplysninger om alternativer til den tilbudte behandling og informationen om mulige risici og bivirkninger.

Manglende information om alternativer

På Bornholm fik 144 ud af 157 kræftramte kvinder i perioden 2000- 2004 fjernet hele brystet, hvilket er 50 flere end landsgennemsnittet berettigede. Man undlod i nogle tilfælde at fortælle kvinder om mulig-heden for en brystbevarende operation på Rigshospitalet.

Et andet eksempel handler om en ung kvinde, som i TV-Avisen for-talte, at hun udelukkende fik tilbudt fjernelse af hele livmoderen, da der blev konstateret godartede muskelknuder. Men hun var ressourcestærk nok til selv at lege detektiv og fandt efter lang tids søgen på internet-tet ud af, at der på to sygehuse i Danmark blev givet en mere skånsom behandling – endda ambulant – som kunne fjerne muskelknuderne og bevare livmoderen. Hun er glad for, at hun tog sagen i egen hånd og undgik den omfattende operation, men skuffet over, at det er så tilfæl-digt, om man som patient får fyldestgørende oplysninger om alternati-ver til en tilbudt behandling.

Lægevidenskaben udvikler sig hele tiden, og problemet med atoverskue og informere om alle behandlingsmuligheder kan blive større i fremtiden. Det er i nogle tilfælde vanskeligt at have et overblik over de nye tiltag inden for ens speciale, men det er ikke desto mindre et krav, som lægen skal leve op til. Hvorfor sker det så ikke altid? Der kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen om, at han ved bedst og kan beslutte på patientens vegne, fordi denne ikke unødigt skal bekymre sig eller træffe svære valg. Det kan skyldes dovenskab eller travlhed. Det kan også udspringe af, at lægerne på afdelingen er begejstrede for netop deres eget behandlingstilbud og gerne vil holde på patienterne. Men uanset noble eller mindre noble bevæggrunde, så er manglende

information i strid med lov om patienters retsstilling.

Manglende information og risici og bivirkninger

„Du skal ikke være nervøs, vi er meget dygtige“, siger lægen noglegange før operationen. Men går noget galt enten i form af fejl ellerkomplikationer, lyder det tit bagefter: „Der er altid en risiko ved etindgreb“. Et uventet dårligt resultat kan skabe bitterhed og vrede.Det er derfor bedst, at alle facts lægges på bordet inden indgrebet,så patienten eventuelt siger ja tak med åbne øjne og realistiske forvent-ninger. Var der reel information, ville flere nok sige nej tak til enoperation og leve med deres skavank, men det ville være deres eget personlige valg. Realistisk oplysning ville på den måde tage trykket af forbruget af sundhedsydelser, hvilket politikerne jo er meget optaget af. En læge i en paneldiskussion sagde engang, at han ikke oplyste om en risiko, hvis den var på én procent eller derunder. Men jeg tænker på, at hvis én ud af hundrede, som skulle gennem Storebæltstunnelen, ville få mén af det, var det rart nok at vide det på forhånd. Én procent er mange for netop den, ulykken rammer.

Kun mundtlig information er krævet

Inden for plastikkirurgien skal patienten både havde mundtlig ogskriftlig information, men på alle andre sygdomsområder er det ifølge reglerne nok med mundtlig information. At informationen ofte kun er mundtlig kan give anledning til mange misforståelser og påstande mod påstande, hvis der sker fejl. Patienterne står meget svagt, idet man i klage- og erstatningssystemerne i sådanne situationer altid lader tviv-len komme den indklagede læge til gode. Det bedste – for alle parter – ville være, at patienten gav sit informerede tilsagn på såvel et mundt-ligt som et skriftligt grundlag. En underskrift ville give klare linjer.

Man kan også frabede sig information

Vi mennesker er heldigvis forskellige, og vil man som patient helst intet vide om f.eks. risici og bivirkninger, har man mulighed for at frabede sig alle oplysninger. Men gør man ikke aktivt dette, er det lægens op-gave at give en god og fyldestgø-rende information. o

Fyldestgørende information er en vigtig del af behandlingen

Patientforeningen Danmark er en af landets største patientfor-eninger. Foreningen er talerør for mennesker, der har været udsat for horrible behandlingsforløb; mennesker, der er blevet skadet af fejl og sjusk; mennesker, der sygner hen på en vente- liste og mennesker, der ikke er blevet ordentligt informeret førforsøg. Patientforeningen Danmark, der er partipolitisk neu- tral, rådgiver og vejleder medlemmer i spørgsmål om klager,erstatning, agerer bisidder, hjælper med aktindsigt m.m. Læsmere på: www.patientforeningen-danmark.dk

Lov om patienters retsstilling– retten til at sige nej§ 7, stk. 2. Patienten har ret til atfrabede sig information.

Af Karsten Skawbo-Jensen redaktionen@raskmagasinet.dk

32

Patienter får langt fra altid den information de har krav på. Det kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen, som mener han ved bedst. Det kan også skyldes dovenskab eller travlhed. Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforenin-gen Danmark tager loven om patienters retsstilling under behandling.I 1998 fik Danmark sin første egentlige samlede patientlov, lov ompatientrettigheder. Loven er desværre på mange måder utilstrækkelig, men hvad angår patientens ret til information, er den forbilledlig klar: Patienten skal have fyldestgørende oplysninger, så vedkommende kan træffe sit valg om behandling på et informeret grundlag.

Det store problem er imidlertid, at loven ikke altid overholdes. Det kniber især med to ting: relevante oplysninger om alternativer til den tilbudte behandling og informationen om mulige risici og bivirkninger.

Manglende information om alternativer

På Bornholm fik 144 ud af 157 kræftramte kvinder i perioden 2000- 2004 fjernet hele brystet, hvilket er 50 flere end landsgennemsnittet berettigede. Man undlod i nogle tilfælde at fortælle kvinder om mulig-heden for en brystbevarende operation på Rigshospitalet.

Et andet eksempel handler om en ung kvinde, som i TV-Avisen for-talte, at hun udelukkende fik tilbudt fjernelse af hele livmoderen, da der blev konstateret godartede muskelknuder. Men hun var ressourcestærk nok til selv at lege detektiv og fandt efter lang tids søgen på internet-tet ud af, at der på to sygehuse i Danmark blev givet en mere skånsom behandling – endda ambulant – som kunne fjerne muskelknuderne og bevare livmoderen. Hun er glad for, at hun tog sagen i egen hånd og undgik den omfattende operation, men skuffet over, at det er så tilfæl-digt, om man som patient får fyldestgørende oplysninger om alternati-ver til en tilbudt behandling.

Lægevidenskaben udvikler sig hele tiden, og problemet med atoverskue og informere om alle behandlingsmuligheder kan blive større i fremtiden. Det er i nogle tilfælde vanskeligt at have et overblik over de nye tiltag inden for ens speciale, men det er ikke desto mindre et krav, som lægen skal leve op til. Hvorfor sker det så ikke altid? Der kan skyldes en alfaderlig holdning hos lægen om, at han ved bedst og kan beslutte på patientens vegne, fordi denne ikke unødigt skal bekymre sig eller træffe svære valg. Det kan skyldes dovenskab eller travlhed. Det kan også udspringe af, at lægerne på afdelingen er begejstrede for netop deres eget behandlingstilbud og gerne vil holde på patienterne. Men uanset noble eller mindre noble bevæggrunde, så er manglende

information i strid med lov om patienters retsstilling.

Manglende information og risici og bivirkninger

„Du skal ikke være nervøs, vi er meget dygtige“, siger lægen noglegange før operationen. Men går noget galt enten i form af fejl ellerkomplikationer, lyder det tit bagefter: „Der er altid en risiko ved etindgreb“. Et uventet dårligt resultat kan skabe bitterhed og vrede.Det er derfor bedst, at alle facts lægges på bordet inden indgrebet,så patienten eventuelt siger ja tak med åbne øjne og realistiske forvent-ninger. Var der reel information, ville flere nok sige nej tak til enoperation og leve med deres skavank, men det ville være deres eget personlige valg. Realistisk oplysning ville på den måde tage trykket af forbruget af sundhedsydelser, hvilket politikerne jo er meget optaget af. En læge i en paneldiskussion sagde engang, at han ikke oplyste om en risiko, hvis den var på én procent eller derunder. Men jeg tænker på, at hvis én ud af hundrede, som skulle gennem Storebæltstunnelen, ville få mén af det, var det rart nok at vide det på forhånd. Én procent er mange for netop den, ulykken rammer.

Kun mundtlig information er krævet

Inden for plastikkirurgien skal patienten både havde mundtlig ogskriftlig information, men på alle andre sygdomsområder er det ifølge reglerne nok med mundtlig information. At informationen ofte kun er mundtlig kan give anledning til mange misforståelser og påstande mod påstande, hvis der sker fejl. Patienterne står meget svagt, idet man i klage- og erstatningssystemerne i sådanne situationer altid lader tviv-len komme den indklagede læge til gode. Det bedste – for alle parter – ville være, at patienten gav sit informerede tilsagn på såvel et mundt-ligt som et skriftligt grundlag. En underskrift ville give klare linjer.

Man kan også frabede sig information

Vi mennesker er heldigvis forskellige, og vil man som patient helst intet vide om f.eks. risici og bivirkninger, har man mulighed for at frabede sig alle oplysninger. Men gør man ikke aktivt dette, er det lægens op-gave at give en god og fyldestgø-rende information. o

Fyldestgørende information er en vigtig del af behandlingen

Patientforeningen Danmark er en af landets største patientfor-eninger. Foreningen er talerør for mennesker, der har været udsat for horrible behandlingsforløb; mennesker, der er blevet skadet af fejl og sjusk; mennesker, der sygner hen på en vente- liste og mennesker, der ikke er blevet ordentligt informeret førforsøg. Patientforeningen Danmark, der er partipolitisk neu- tral, rådgiver og vejleder medlemmer i spørgsmål om klager,erstatning, agerer bisidder, hjælper med aktindsigt m.m. Læsmere på: www.patientforeningen-danmark.dk

Lov om patienters retsstilling– retten til at sige nej§ 7, stk. 2. Patienten har ret til atfrabede sig information.

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

REUMAZALL - STYRKE, SMIDIGHED OG FLEXIBILITETStyrker muskler og led - modvirker ømhed og infiltrationer

MUSKELSTIFT – ARBEJDE, SPORT OG FRITIDHurtig hjælp – effekt efter 3-5 min. Øger blodgennemstrøm-ning i vævet – modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA – BALANCE TIL MAVE OG TARMModvirker mave- og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL – KONTINUITET OG REGELMÆSSIGHEDModvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekostDit RESSOURCE CENTER – Telefon 70 25 55 66 – www.ressourcecentret.dk

AYURVEDA- Naturlig hjælp til din sundhed

Hormonforstyrrende stof i babyurin fra bodylotion, pudder og shampooEt studie, som er udført på University of Washington and Seattle Children’s Hospital Research Institute, viser, at babyer, der bliver ple-jet med helt almindelige babyprodukter som babylotion, shampoo og pudder, med stor sandsynlighed har phthalater i deres urin.

Phthalater er kemiske stoffer, som ofte findes i produkter til per-sonlig pleje, i kosmetik og i produkter som plasticlegetøj og anden blød plastic. Dyrestudier har vist, at phthalater kan skade udviklin-gen af de reproduktive organer. Studier på mennesker har endvide-re vist, at hormonkoncentrationen kan blive ændret hos fostre, når de er blevet udsat på påvirkning af phthalater.

Børn under 8 måneder mest sårbareDe amerikanske forskere undersøgte urin fra 163 småbørn i alderen fra to til 28 måneder. Samtidigt blev deres mødre bedt om at udfylde et skema med oplysning om anvendelse af babyplejepro-dukter i de foregående 24 timer. Man fandt heref-ter rester af mindst en af ni undersøgte phthalater i alle børnenes urin. Sammenhængen mellem brug af pudder, babylotion og shampoo var mar-kant. Rapporten konkluderer, at effekten var størst for børnene under 8 måneder. Præcist de samme børn, som er mest sårbare og som risikerer skader på udviklingen af deres reproduktive organer.

Dr. Sheela Sathyanarayana, professor i pædiatri ved University of Washington, udtaler, at under-

søgelsens resultat er bekymrende. “Babyer er formentlig mere i farezonen end større børn eller voksne, idet deres reproduktive-, endokrine- og immunsystem stadigvæk er under udvikling.” Hun tilføjer, at eksponering for phthalater i den tidlige barndom er blevet associeret med både ændret hormonkoncentration og med øget forekomst af allergi, snue og eksem.

De phthalater, der blev undersøgt for, var bl.a. monethyl, mono-methyl og monoisobutyl phthalat.

Resultatet er netop offentliggjort online i Pediatrics.

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden

33

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

DEHNSVEJ 6.1 · 4700 NÆSTVED · TLF. 55 72 73 44 FAX 55 75 73 45 · www.inkontinensklinikken.dk

Har du problemer med inkontinens og ønsker under-søgelse eller behandling?

Har du problemer med at finde de rigtige hjælpemi-dler eller bind?

Har du brug for hjælp til at ansøge din kommune om økonomisk tilskud til hjælpemidler?

Har du brug for nogen at tale med om problemet?

Har du brug for at få udelukket at din inkontinens skyldes anden sygdom?

Rådgivning om ufrivillig vandladning både til børn og voksne

INKONTINENSKLINIKKEN

Charlotte Bech er en af de få læger i Danmark, som har taget konsekvensen af sin utilfredshed med den etablerede medicin. Hun har i stedet for etableret en privatkonsultation i gentofte, hvor hun praktiserer holistisk medicin, som ikke skal forveksles med alter-nativ medicin. Hun tilbyder i stedet et supplement til moderne medicin.

Charlotte Bech fungerede i mange år som traditionel læge. Efter sin uddannelse på Københavns Universitet arbejdede hun bl.a. på Gentofte Amtssygehus og Rigshospitalet, ligesom hun også tilegnede sig yderligere viden i USA. Men mange års samvittig-hedskvaler bød hende imidlertid at forlade den moderne medicin, blandt andet på grund af de skadelige bivirkninger, som opstår ved mange behandlinger, og derfor ønskede hun ikke længere at ordinere moderne farmaka.

Sundhedssystemet er utilfredsstillende for læger og for patienter”Vores nuværende sundhedssystem, der er baseret på moderne me-dicin, er i sin nuværende form på vej til at blive forældet,” fortæller Charlotte Bech. ”Patienterne er utilfredse med lange ventetider med symptombehandling og med skadelige bivirkninger af behandlinger-ne – og specielt er mange utilfredse med, at deres symptomer ikke bliver taget alvorligt. Mange læger er tilmed også begyndt at blive utilfredse, fordi de ikke kan tilbyde patienterne den bedst mulige behandling. Mange føler, som jeg, at de ikke kan leve op til ånden i vores lægeløfte. Et stigende antal læger søger derfor ud i privatsek-

toren, og et stigende antal patienter søger anden behandling end den, de modtager gennem det offentlige system.”

Holistisk behandlingFormålet med holistisk behandling er at bevare og genskabe krop-pens evne til at opretholde den indre balance i alle situationer. Det handler om at levendegøre kroppens egen indre intelligens – den indre kilde til sundhed, livskraft, visdom og kreativitet – og styrke kroppens egne naturlige helbredende kræfter. Det gælder specielt i de områder af kroppen og sindet, hvor der er opstået stivhed, tyngdefornemmelse, smerter eller ubehag. I holistisk medicin ser man sygdom som et resultat af ubalancer og urenheder, der har ophobet sig i kroppen over nogen tid. Det specielle ved holistisk medicin er at diagnosticere ubalancer på et tidligt tidspunkt, før symptomerne på egentlig sygdom opstår, således at man kan fjerne disse ubalancer fra kroppen og lære hver patient, hvordan man lever et sundt og afbalanceret liv. Hospitalerne har ikke tid til at undervise patienterne i, hvordan de skal leve, og hvad de skal spise for at undgå sygdom. Det er her Charlotte Bechs klinik kom-mer ind i biledet.

Udgangspunktet er den enkeltes sundhedstilstand”Både ved forebyggelse og behandling af sygdom tager jeg udgangspunkt i en forståelse af det enkelte menneskes personlige sundhedstilstand ved at fastslå hvilken ’kropstype’ og ’sindstype’, man hører til. Det, der er sundt for den ene, kan være mindre egnet for den anden. Derfor er det nødvendigt med et personligt tilrettelagt program baseret på en præcis bestemmelse af eventu-elle ubalancer,” forklarer Charlotte Bech, og hun understreger, at

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fra moderne mediciner til holistisk læge

®

MagasinetGratis til dig der er indlagt

Se mere på: www.raskmagasinet.dk

Her kan du også finde tidligere udgaver af RASK Ma-gasinet samt alle artikler og du kan læse om, hvordan du tegner abonnement

RASK Magasinet

Tlf. 33 26 95 20

– de heldige abonnerer

34

af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling...

Privathospitalet Valdemar er den direkte

vej til specialister inden for lidelser i

muskler, led og ryg. Under samme tag

fi nder du ekspertisen til både diagnostik

– herunder MR skanning, behandling,

genoptræning og forebyggelse.

Vi dækker alt fra fysioterapi, kiropraktik,

medicinsk behandling samt kirurgi i et nyt

højteknologisk operationsafsnit med

tilhørende helt nye behagelige sengestuer.

Vi kan desuden tilbyde en række

støttefunktioner.

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted

Telefon 57 61 09 14 · www.phvaldemar.dk

Alloplastikoperationer

Ortopædkirurgi

Rygkirurgi

Reumatologi

Kiropraktik

MR skanning

Ultralydskanning

Røntgen

Fysioterapi

Psykologi

Smerteklinik

Idrætsklinik

Bandagist

Diætist

S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E

1280

7 bu

reau

list.d

k

Skodsborg Kurhotel & Spa • Skodsborg Strandvej 1392942 Skodsborg • Tlf. : +45 45 585 800info@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

inspiration til fysiske aktiviteter med respekt for individuelle be-

ken, individuelt tilrettelagt fysioterapi, gruppedynamiske akti-viteter på små hold. (Fra DKK 1.800,- pr. døgn inkl. 20% rabat).

Vigør-ophold: ”Nyd” et aktivt Vigør-ophold med personlig træner, hvor motion og sund gastronomi fra vores spa-køkken er i højsædet, krydret med afslappende spa-behandlinger. (Fra 1.913 pr. døgn inkl. 15% rabat)

Mere information om ovenstående eller andre ophold kan fås på telefon 45 585800 eller på www.skodsborg.dk.

Aktive ophold på Skodsborg

Kur-ophold: Dygtige fysioterapeuter vil under opholdet give

hov. Inkluderer: Fuld pension med dejlig mad fra vores spa-køk-

afhængigt af ophold, ved min. 3 døgn.I uge 7, 8, 12, 13, 16, 18 og 19 tilbyder vi 15 eller 20% rabat

Charlotte Bech arbejder både med det mentale, det følelses-mæssige, og det legemlige – med andre ord, hun er ekspert i holistisk og naturlig behandling og har beskæftiget sig med det siden 1985. Hun er uddannet i akupunktur, i Maharishis vediske medicin og ayurveda. Charlotte Bech lægger hoved-vægten på forebyggelse af sygdom og udvikling af bevidst-heden. Hun er desuden lærer i transcendental meditation, har en forskeruddannelse fra Usa og en doktorgrad i bevidst-hedsudvikling, herunder yoga og meditation, fra et universi-tet i schweiz. Læs mere på www.charlottebech.dk

hun henviser til sine dygtige kolleger på hospitalerne, hvis patien-terne har en kronisk eller alvorlig sygdom. I sådanne tilfælde kan hun dog tilbyde lindrende behandling som et supplement til den traditionelle, igangværende behandling.

Holistisk tilgang til overvægt og årsagerne hertilHvis en patient er overvægtig vil man i vestlig medicin sige: spis mindre, tæl kalorier og dyrk mere motion. I vedisk medicin, som egentlig kan opfattes som forebyggende medicin, er der forstå-else for, at der kan være mange årsager til overvægt. ”Der er jo mennesker, som tager på, bare de ser på et glas vand - og de spiser i forvejen næsten ingenting - hvordan skal de så kunne spise mindre?” spørger Charlotte Bech. Årsagerne til overvægt kan være mange. Det kan være arveligt betonet, eller der kan være tale om underernæring, fejlernæring, følelsesmæssig tomhed, stress, dårlig fordøjelse og omsætning, ophobning af ufordøjede madrester i vævene, skyldfølelse, problematiske parforhold eller familierelationer, som binder energien. Ligeledes kan der være tale om indtagelse af fødevarer, som ikke passer sammen, indtagelse af fødevarer på forkerte tidspunkter, depression, for meget motion, den forkerte slags motion, motion på forkerte tidspunkter, indta-gelse af vestlig medicin og medicinrester i kroppen, etc.

Behandling af overvægtBehandling af overvægt retter sig ifølge Charlotte Bech naturligvis mod grundårsagen og kan indbefatte lydterapi, vedisk adfærdste-

rapi, lysterapi, eller det kan simpelthen være at spise det samme, som man gør nu - men blot på andre tidspunkter af døgnet, kombineret med slankete og/eller urtepræparater. Videnskabelige undersøgelser har desuden vist, at man alene ved at begynde på transcendental meditation spontant kan holde sin idealvægt. I en perfekt fungerende krop vil al føde, som man indtager, blive transformeret til ren energi, og man vil føle sig lettere og fyldt med energi efter måltiderne.

Fakta:

35

Bredgade 29, 4. sal (elevator) · 1260 København KTlf. 33 12 45 54 · Fax 33 12 48 84

www.cityprivathospital.dk

City Privathospital har samlet nogle aflandets bedste specialister inden for

• Håndkirurgi

• Idrætstraumatologi (sportskirurgi)

• Kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel, albue og andre led

• Plastikkirurgi

• Karkirurgi

• Kardiologi (hjertesygdomme)

• Klinisk neurofysiologi (undersøgelse af nervernes funktion)

Vi tilbyder diagnosticering og behandling af lidelser i hånd, håndled, skulder, knæ, albue og ankel samt en række plastik-kirurgiske og karkirurgiske behandlinger (bl. a. åreknuder). Vi udfører undersøgelse af hjertets funktion (bl. a. ekkokardio-grafi ) og nervernes funktion (neurofysiologisk undersøgelse).

Vores grundholdning er, at al undersøgelse og behandling skal foregå på det højest mulige faglige niveau i forløb, der passer til patienternes ønsker og uden ventetid.

På City Privathospital kan man blive behandlet under sundhedsforsikring, som selvbetaler og med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Desuden kan man blive behandlet under ventegarantien for offentlige sygehuse.

City PrivathospitalKlinik for avanceret kirurgi

www.cityprivathospital.dk