Rapport, Skjulte steder

SKJULTE STEDER// GLEMTE OASER OG GEMTE BYRUM

2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT

2

KOLOFON:RESEARCH OG TEKST: ANNETTE DAMGAARD:PROJEKTMEDARBEJDER, AARHUS 2017 TIDLIGERE PROJEKTLEDER KULTURNAT AARHUS (2007 – 2009) REDAKTION: TREVOR DAVIES: PROJEKTLEDER AARHUS 2017KIRSTEN ELKJÆR: PROJEKTKOORDINATOR AARHUS 2017 GRAFISK LAYOUT: TRINE KOBBORG AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017KULTUR & BORGERSERVICEKULTURFORVALTNINGENÅRHUS KOMMUNEVESTERGADE 55, 4. SAL8000 ÅRHUS C

3

KOLOFON

INDLEDNING

BYENS FORLADTE STEDER, IKKE-STEDER, HULLER OG MELLEMRUM

BYENS GLEMTE OASER

BAGGÅRDE SKABER HISTORIE

ET SPROG AF VISUELLE TEGN OG FINURLIGHEDER

PÅ TUR I EN TEGNESERIE

ET NETVÆRK AF SMUTVEJE, BAGVEJE OG GENVEJE

BROER OG TUNELLER SOM PERLER PÅ EN SNOR

PÅ TOPPEN AF ÅRHUS

SKJULTE HUSE OG GLEMTE SKURE

KONKLUSION

UDSAGN

KREDIT

INDHOLDSFORTEGNELSE

side 2

side 4

side 6

side 10

side 14

side 18

side 22

side 28

side 32

side 36

side 40

side 43

side 44

side 45

4

INDLEDNING

BYENS IDENTITET OG FORANDRINGAlle byer har nogle håndplukkede lokaliteter, der er sat i centrum som noget ganske særligt, der gør byen et besøg værd. Seværdighederne og de pompøse højborge er byens ansigt udadtil, og sammen med de offentlige bygninger og butiksgaderne skaber de byens officielle og udadvendte facade.

Baggårdene, smutvejene, de oversete oaser, melem-rummene og krinkelkrogene fortæller derimod om nogle af de sociale og kulturelle forhold, der er i byen. Byens bagside er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulis-ser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle og tjenstlige facade. Når vi rejser ud, vil vi gerne vide, hvem vi besøger og ikke kun hvad vi besøger. Et større fokus på byens intime miljøer kan være med til at sætte fokus på, hvem århusianerne er?

Da denne rapport indeholder en mængde fotos af byens skjulte rum fra perioden februar 2009 – juni 2010, er det samtidig en dokumentation af en by og en kultur, der er i kontinuerlig forandring. Hvad vi ser i dag, er måske væk i morgen.

RESEARCH-FORLØBETKortlægningen af byens skjulte steder udspringer fra KulturNat Århus, hvis grundtanke er at belyse hele Århus-samfundet som kultur og livsform. Kulturnat-tens hovedmotiv er at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, åbne de lukkede døre og highlighte de mørke kældre og lofter.

Kulturnatten er på den måde den årlige event, der giver byens borgere mulighed for at gå på opdagelse i egen by. Det faldt derfor naturligt for kulturnattens ledelse at indgå i et samarbejde med Aarhus 2017 om at kortlægge byens skjulte og oversete byrum. I forbindelse med KulturNat Århus 2009 blev der trykt en kortlægnings-vejledning, som blev uddelt til nattens gæster og byens borgere for herved at inspirere dem til at gå på opdagel-se i de skjulte byrum. Sideløbende hermed fik Kultur-Nat Århus (i samarbejde med It-virksomheden Itide og Aarhus 2017) lagt et interaktivt kort på kulturnattens hjemmeside, hvor fotos af byens skjulte rum løbende er blevet lagt ind.

Kulturnattens interaktive kort vil i løbet af 2017 blive overdraget til Aarhus 2017.

Borgerinddragelse har generelt været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem opnår man det mest vidt-favnende resultat. Borgernes medvirken i undersøgel-sen viser endvidere, hvordan man aflæser sin egen by. Resultatet af undersøgelsen skal samtidig ses som en formidling af byen til borgerne og de besøgende.

Researchforløbet har sit afsæt i følgende grundlæg-gende processer: 1/ en fotokonkurrence, 2/ et udsendt spørgeskema.

1 / Fotokonkurrencen løb af stablen 16. januar – 1. fe-bruar 2010 og resulterede i sammenlagt 296 indsendte fotos taget af 19 mænd og 17 kvinder, hvoraf nogle har boet i Århus hele livet, mens andre er tilflyttere fra andre byer og andre lande. Opfattelsen af, hvad skjulte, gemte og glemte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakom-mende.

De indsendte fotos dækker derfor bredt og alsidigt. Nogle af de indsendte fotos indgår i denne rapport og er endvidere lagt på KulturNat Aarhus´ interaktive kort.

2 / Spørgeskemaet tog udgangspunkt i, hvorvidt en ind-dragelse af byens bagside og skjulte rum kan give byen mere kant i event- og turistøjemed. I alt 31 personer fra byens kultur- og erhvervsliv såvel som andre borgere svarede på i alt 26 spørgsmål. Nogle af udsagnene ind-går i denne rapport.

Rapporten indeholder endvidere nogle løst skitserede idéer til, hvordan byens skjulte og glemte rum kan ind-tænkes i en fremtidig event og turiststrategi, der peger frem mod Aarhus som Europæisk kulturhovedstad i 2017.

”Det skjulte er jo altid det interessante, fordi det ikke er tilgængeligt i almindelige forstand. Det er byens ”indre”, dens egentlige identitet, der kommer noget frem af”. Domprovst P.H.Bartholin, Århus Domkirke

5

6


I enhver by i bevægelse findes der også områder med forladte bygninger. Sådanne steder har i nyere tid skabt en storbys-tendens, der kaldes for ”Urban exploration” (1). En ”Urbexer” er en person, der trænger ind i byens forladte fabrikshaller, øde fjernvarmetunneler eller tomme bunkere. Urbexerne betegnes som en slags bygnings hackere, der får et kick af at trænge ind på et forladt og ofte afspærret område. Men til forskel fra BZ-ere og graffitimalere er deres motto: Tag ikke andet end fotos, efterlad ikke andet end fodspor. For en Urbexer er det forladte sted selve ”kunstværket”, mens det for BZ-erne er en mulighed for at skabe et samlingssted. Begge dele viser med tydelighed, at byens forladte steder har et event-skabende potentiale i den tid, hvor de står tomme.

Hvis bygninger både er forladte og forsømte, kan det være meget vanskeligt at styre processerne. Et ek-sempel er Mejlgade 35 – 39, der efter Nordic Gruppens konkurs dels har været hærget af misbrug og ødelæg-gelse, men samtidig har været benyttet af en kreativ og farverig subkultur.

IKKE-STEDERDer er mange definitioner på ikke-steder eller ”Non-Places” (2), men i forhold til en udforskning af byens skjulte rum, vil der her kun blive sat fokus på neutrale terræner, umarkerede, identitetsløse områder, huller og mellemrum, det vil sige, det der også kaldes overskuds-rum (3). Eksempler på ”ikke-steder” kunne være en forladt udendørs arbejdsplads, et krater efter et nedre-vet hus, eller en opmagasineringsplads for skrammel i nærheden af en jernbane eller en havn. Disse steder er som sådan renset for et egentlig indhold. Der er noget, og der er ikke noget.

Mange fotografer er specialister i at finde motiver på ”ikke-steder”, hvorved de tilfører stedet en mening. Ophobninger, stabler og bunker får skulpturel og billed-mæssig værdi, og de tomme områder bliver som ved et trylleslag omdannet til midlertidige udstillingssteder.

Et ”ikke-sted” kan også karakteriseres ved, at de menneskeskabte konstruktioner med tid overtages af naturen. Planter gror, svaler bygger reder eller mus flyt-ter ind. Denne fusion eller dialog mellem kultur og natur er i sig selv et spændende omdrejningspunkt, der sætter fokus på byens skjulte natur, som med fordel vil kunne inddrages i en ”naturbyvandring” eller en geocaching (se faktaboks side 43).

Det hænder, at århusianske kunstnere viser stedspeci-fik eller eksperimenterende events i forladte pakhuse, bunkere eller kornsiloer. Men det forbliver som regel ved det intime og hyggelige. Med 2017 for øje kunne der ligge et stort potentiale i at udvikle et koncept, der sæt-ter fokus på radikalt anderledes kulturoplevelser i byens ”ikke-steder”, overskudsrum eller forladte steder. Til eksempel kan nævnes Velodromen / Århus Cykelbane i Stadionskovene, der kun anvendes sporadisk, men som er en oase med atmosfære, hvortil eksperimenterende, tværfaglige events med rette kunne udvikles. Når et sted rømmes, åbner det døre for et hav af nye muligheder i øjeblikket såvel som i fremtiden. Kun fan-tasien og økonomien sætter grænser.

Der er dog ikke overvældende mange forladte steder, ”ikke-steder” eller slumområder tilbage i Århus, hvor for eksempel kunstnere kan slå sig ned for ganske få midler og danne grobund for et dynamisk kunstmiljø.

»I OG MED AT UNDERGRUNDSKULTUR ER SÅ ATTRAKTIV IKKE MINDST FOR TURISTER, KUNNE MAN GØRE BRUG AF AFSIDES ELLER FORLADTE STEDER TIL EVENTS, DER HAR EN ALLURE AF ”UNDERGROUND.” DER ER LIGELEDES ET STORT POTENTIALE I STEDERNES HISTORIE, SOM MAN KAN BRUGE SOM EN AKTIV DEL AF ET FORRET-NINGSKONCEPT. Adria Christina Florea / Studerende på Æstetik og Kultur

»HER HAR MAN MULIGHEDEN FOR AT LAVET FUNDAMENTALT ANDERLEDES EVENTS OG OPLE-VELSER. DET UDNYTTES ALT FOR LIDT. MEN DET KRÆVER EN RADIKAL TILGANG FOR AT BLIVE INTERESSANT – HER KAN MAN LADE SIG INSPI-RERE AF ANDRE LANDE.Stephan Gustin / Arkitektfirmaet Gustin.

7


De fleste rømmede områder eller ”ikke-steder” bliver i dag erstattet af kontorbygninger, shoppingcentre eller lignende erhvervsrelaterede bygninger, hvilket naturlig-vis viser, at byen er i konstant udvikling. Erhvervslivet skaber det økonomiske fundament i samfundet – men kulturlivet er det sociale omdrejningspunkt og kilden til innovation i erhvervslivet. Et eksempel på et dynamisk fusionsmiljø kan dog findes på Sydhavnen i Århus – nærmere betegnet arealerne ved det nu nedlagte Aarhus Gasværk (Spanien), samt om-rådet ved Aarhus Slagtehus (Jægergårdsgade 152), der i 1980 nedlagde dele af nicheproduktionen og dermed frigjorde en del lagerbygninger, kontorer og produkti-onshaller. Dette område rummer – takket være tidens udvikling og stedets forandring – et miljø, der sammen-lagt omfatter filmproduktion, udstillingssteder, kunst-nerværksteder, væresteder for misbrugere, øvelokaler, tegnestuer, atelier, lydstudier, dansestudier og medie-virksomheder i et skønt samspil med erhvervsliv, slag-teri og en restaurant. Stedet emmer af god atmosfære kun et stenkast fra midtbyen og med havneindustrien som kulisse. Hvis Århus vil bevare et levende kunst-miljø, er det af uvurderlig betydning, at man bevarer den slags upolerede miljøer, hvor kunstnere kan agerer uden de store økonomiske bekymringer. GODSBANENI 2000 drejede Århus Godsbanegård nøglen om for gods-trafik, og den karré-store bygning lå derefter spøgelses-agtig hen i en venteposition, mens borgere og politikere diskuterede bygningernes fremtid som produktionscen-ter for billedkunst, scenekunst og litteratur.

Men i forbindelse med KulturNat Århus 2008 brød SCENEAgenturet stilheden, da de via en åben invitation

indbød skuespillere, musikere, dansere, billedkunstnere og forfattere fra hele byen til at udfylde hovedbygnin-gens mange rum med eksperimenterende kunst på tværs af stilarter. TRANS-PORT blev startskuddet på en midlertidig anvendelse af Godsbanen til enkeltstående events og kortvarig værkstedsbrug. En proces, der er yderst gavnende for byens kulturelle udvikling.

Nogle nuværende eller tidligere forladte steder

Rute: Byenes forladte steder, ikke-steder, huller og melllemrumÅrhus Gas- og slagerihavn

8

9

10

BYENS GLEMTE OASER

HAVNENEngang var havnen et sted, hvor skibe lastede ap-pelsiner, kaffebønner og krydderier, og stort set alt fra knappenåle til broklapper blev udskibet fra Århus Havn. Havnen var krydret med et interkulturelt liv og en stor mangfoldighed af sømænd fra alverdens lande. I dag transporteres alt i lukkede containersystemer og mand-skabet på skibene er derfor kraftigt reduceret. Samtidig har man valgt at flytte store dele af skibstrafikken ud af byen til de ydre havneområder. Herved giver man plads til en mondæn bydel med boliger og erhvervslejemål såvel som til et aktivt multimediehus.

Charmen ved en havn er dog først og fremmest, at det er en havn, og at der er skibstrafik af den ene eller den anden slags. Den charme bør man værne om og sætte pris på. Men desværre ser det ud til, at borgerne har vendt havnen ryggen og valgt midtbyen som absolut foretrukket tilholdssted. Ved flere lejligheder har både Århus Festuge og Kul-turNat Århus forsøgt at inddrage havnen med arran-gementer, men det har desværre været vanskeligt at trække folk til. Og dog! Træskibshavnens KulturNat-arrangement har – på trods af, at denne havn er placeret som det sidste stop før Riis Skov – været i stand til at stable et velbesøgt, men intimt arrangement på be-nene. Forskellen er uden tvivl at arrangementet inklu-derer et autentisk miljø med træskibe, træskibssejlere, en duft af tjære, sømandsballader og løgnehistorier. En klar kontrast til de eksklusive bygninger: Z-huset, Isbjerget og Lighthouse, der er under opførelse lige over for på Pier 4. Men kontraster forstærker hinanden.

SJÆLLANDSGADEKVARTERET: - En oase i midtbyen - et unikt, charmerende og beva-ringsværdigt kvarter med historie

I tidernes morgen var Øgadekvarteret et typisk arbejder-kvarter med små butikker og huse, men i 1970’erne om-dannede en gruppe unge arkitektstuderende området omkring Sjællandsgade til en levende storbyoase, der tiltrak mange progressive kræfter. Med omdrejningspunkt i 1970’ernes kerneværdier som åbenhed, folkeoplysning, fællesskab, demokrati, tolerance og økologi, blev området forvandlet til et attraktivt sted, hvor kreativiteten blomstrede, og hvor beboerne udgav beboerblade og samledes i beboerhuset eller i de hyggelige baggårdsanlæg over en øl og en rask diskussion. Det græsrodsbetonede miljø, der afgrænses af Kaserneboulevarden, Høegh Guldbergsgade, Nør-regade og Ny Munkegade, blev i folkemunde kaldt for Sjællandskvarteret.

En tur gennem Sjællandsgadekvarteret, der har holdt sit bevaringsværdige særpræg op til i dag, byder på billeder af små oaser, skjulte stier og gavlmalerier, der brænder sig fast på nethinden. Fra Anholtsgade fører en trappe op mod en hvid havelåge, hvor der overraskende dukker et lille parkanlæg op (Fænøgade Karreen 1986 (4)). Her ligger et af kvarterets skjulte åndehuller godt gemt bag gadernes små og mellemstore huse, der beskyttende danner ramme om den intime plet i midtbyen. Dette fællesareal vedligeholdes i dag af et ejerlav, men i løbet af 2010 er uroen og problemerne med misbrugere, deres pushere og hunde, blevet et stigende problem i områ-det. Dette kan være bagsiden ved alt for skjulte midt-byoaser, som tiltrækker folk, der ikke vil ses.

»OASERNE SKAL IKKE GØRES TIL EVENTSTEDER – MEN HELLER IKKE HOLDES HEMMELIGE. DE SKAL OPGRADERES MED GUIDER DER FØRER DE EVENTYRLYSTE DERHEN OG MÅSKE PEGER PÅ NOGET HELT SPECIELT. MED MINDRE DER ER NOGET DER HEDDER MICRO-EVENTS…. DE VILLE KUNNE LEVE OVERALT.Stephan Gustin / Arkitektfirmaet Gustin

»DER ER FLERE OASER: BØRNENES JORD I HJELMENSGADE, UNIVERSITETSPARKEN, KIRKEGÅRDEN PÅ TRØJBORG, BAZAR VEST, DEN PERMANENTE, TRÆSKIBSHAVNEN…Anne Marie Dinesen / næstformand i Træskibsforeningen

Sjællandsgade kvarteret

11

BYENS GLEMTE OASER

Et større fokus på stedet kunne måske løse en del af problemet og gøre området så attraktivt, at flere mennesker færdes i den åbne karré. “Mejlgade for mangfoldighed” er et godt eksempel på, hvordan en bydel kan forvandles til et attraktivt centrum i et bestemt tidsrum.

I Sølystgade ligger Beboernes Hus (1976), som er landets næstældste kun overgået af Christianhavns Beboerhus. Omgivelserne bærer tydelig præg af stedets rødder i de glade og frigjorte 70’ere, hvor man ”kom hinanden ved”. Her er der farverige gavlmalerier skabt både før og nu, og går man lidt på afveje og bagom beboerhuset, finder man en lille metaltrappe, der fører op til små hyggelige baghaver, der indbyder til råhygge i de lune sommeraftener beboerne i mellem.

Fra Høegh Guldbergsgade sluses man ind i kvarteret gennem Thunøtunnelen og passerer Børnenes Jord ved Thunøstien. Børnenes Jord er et smørhul med varierende beplantninger, geder. kaniner, høns og fugle samt muligheder for fysisk udfoldelse og leg. Dette er en af tre unikke oaser i midtbyen for børn i alle aldre. De andre børneoaser er Skolemarken ved Sct. Annagade Skole (Heibergsgade) og Børnenes Hus i Hjortensgade. Begge steders fremtid er desværre usikre, hvilket er til stor ærgrelse for mange småbørnsforældre, der i forvejen skal gå langt for at finde fristeder for børn.

VENNELYSTPARKEN / UNIVERSITETSPARKENI begyndelsen af 1800 tallet til 1945 var Vennelystparken (5) en populær forlystelsespark. Her var alt fra teater, revyer, musik, udstillinger, gøgl, keglebane og havefester. Endvidere var parken mødested for 1. maj demonstrationer og grundlovsmøder.I dag bruges stedet i ny og næ af studerende og andet godtfolk, men parken er bid for bid blevet mindre i takt med udvidelsen af Århus Universitet (1928) og nu tilblivelsen af Århus Letbane mod Randers (2010).

Aarhus Universitet er landets næststørste universitet, hvilket naturligvis sætter sit præg på byen, der er befolket med ungdom. Alligevel er universitetet samlet i et lukket miljø, som resten af byen ikke mærker det store til. Mange århusianere ved f.eks. ikke at byen har en IT-park med uddannelser og forskning i digitalæstetik, robotteknologi og 3-D-teknologi.

Lige så lukket som Universitetet er om sig selv, lige så svært er det at trække folk derop, når noget sker. Men måske kan Aarhus 2017 blive målet for en bredere dialog eksempelvis med afsæt i Universitetsparken og Vennelystparken. Brobyggerne kunne med rette blive elever fra Instituttet for de Æstetiske Fag og IT-parkens uddannelsescentre. Alt fra digital graffiti, kuratering af landartprojekter, musik, teater eller litteratur-events af høj kvalitet kunne udgå herfra.

BYENS SMÅ OS SKJULTE OASER.Århus by og omegn er spækket med små oaser, som for eksempel de hængende haver i Guldsmedegade 25, Udsigten i Riis Skov, bådbræmmen ved Tangkrogen, Stilhedens Sted i Forstbotanisk Have eller bænkene i Marselisborg Skoven. Spørgsmålet er, om ikke den slags små oaser blot skal forblive fristeder, som man kan finde ved en tilfældighed og glædes over i stilhed?

Nogle oversete oaser

Rute: byens glemte oaser

12

13

14


Århus rummer i kraft af sin alder et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen. Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene tårner sig op som fascine-rende, nærmest faretruende mastodonter. Andre frem-står som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg.

Baggårdene har altid fortalt historier om legende stor-bybørn, skraldemænd og arbejdsfolk eller skumle kroge, hvor mystiske pedeller holdt til. I dag er det nok lidt anderledes, men trapperne, anlæggene og plankevær-kerne eksisterer stadigvæk. Dertil kommer, at baggår-dene har divergerende funktioner alt efter beliggenhed og behov. Nogle baggårde fungerer som fællesarealer for beboerne, andre knytter sig til butikker og restauranter, mens en del er endt som golde parkeringspladser. At gå på opdagelse i byens baggårde er derfor en anderledes og oplevelsesrig måde at se byen på.

NOGLE EKSEMPLERVestergades tætte baggårde fortæller historier om en svunden tid med bindingsværk, kalkede mure og svalegange. Der er ikke mange, der ved, at Teatret Svalegangen har sit navn fra en nu nedreven baggård med svalegange i Vestergade, eller at Vestergade 58 - der stadigvæk har sine svalegange - i tidernes morgen rummede Teater Vestergade 58 med Jens Okking som frontfigur. Adressen har også rummet det legendariske musiksted »Trinbrættet«, hvor eksempelvis Anne Linnet spillede med Shit og Chanel.

I den gamle fabriksbaggård Klosterport/Klostergade lå i sin tid Elviramindes Chokoladefabrik. Baggården bærer den dag i dag præg af at have været et sted med stor aktivitet og virksomhed. Her snor vindeltrapper sig op ad murværker til de øvre pakhuse, mens andre trapper fører op til højt beliggende afsatser. I 1967 lukkede virk-somheden i Århus og flyttede til nye, moderne lokaler i Hasselager og senere Skanderborg. I dag er Klosterport et kulturcentrum, hvor bl.a. Galleri Charlotte Fogh, Gøglerskolen og U-Huset, der er katalysator for u-lands-interesserede, holder til.

Byens baggårde er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulis-ser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle og officielle byfacade. Af samme grund er flere baggårde utilgængelige for offentligheden, mens andre baggårde kun kan ses fra en altan, eller ved at gå igen-nem de huse, som baggårdene knytter sig til. Spørgs-målet er derfor hvorvidt, og i hvor stort et omfang, man kan inddrage baggårdene i en event-tænkning.

»BAGGÅRDE FORTÆLLER NOGET OM BYENS HISTORIE - EN LILLE MASKINFABRIK I EN BAGGÅRD I SJÆLLANDSGADE FORTÆLLER, AT MAN TIDLIGERE HAVDE SMÅ ”INDUSTRIER” I MIDTBYEN. BAGHUSE FORTÆLLER, AT MAN TIDLIGERE BOEDE MANGE STUVET SAMMEN I SMÅ HUSE. MEN DE FORTÆLLER OGSÅ NOGET OM NUTIDENS LIV: DE RENOVEREDE BAGGÅRDE, HVOR BEBOERNE HAR ETABLERET GRÆSPLÆNER, FÆLLES GRILLSTEDER OSV.Anne Marie Dinesen / Næstformand i Træskibsforeningen.

»DER ER REFERENCER TIL STARTEN AF 1920’ER OG 30’ER – ARBEJDERNES HISTORIE. FATTIGDOM OG EN VIS FORM FOR ROMANTISERING AF EN SVUNDEN TID. DERUDOVER ER DET INTERESSANT AT SE, HVORDAN BAGGÅRDENE HAR ÆNDRET SIG, I TAKT MED AT FLERE OG FLERE AF DEM ER BLEVET BYFORNYET.Per Kjærgaard Paulsen / OPGANG2,

15


INDDRAGELSE AF BAGGÅRDENE I BYPROFILENI takt med at de små virksomheder og fabrikker er for-svundet fra midtbyen, har café- og restaurantlivet haft en opblomstring. I de baggårde hvor arbejdsfolk puklede rundt og svedte tran, eller hvor familier var stuvet tæt sammen og måtte besørge i baggården, kan man nu blive trakteret med brunch, cafe latte eller kold hvid-vin på en lun sommerdag. På den måde er nogle af de mange baggårde allerede inddraget i byprofilen.

METODERDer findes to relevante muligheder for at inddrage de skjulte baggårde som en del at byens udadvendte iden-titet, nemlig fremvisning af baggårde og begivenheder i baggårde.

En fremvisning kunne enten foregå ved en fast tilret-telagt, guided byvandring, eller ved hjælp af symboler på gaden i form af en klar markering i belægningen, på fliserne eller i murværket. Symbolet fortæller, at her lig-ger en seværdig baggård.

Det er en gammel, men nu næsten glemt tradition at omvandrende gårdsangere og gøglere tjente en skilling ved at underholde i boligkarréernes gårde. Glemt fordi det ikke længere er lovligt at optræde uden ordens-magtens tilladelse. Alligevel kan traditionen sagtens genopstå i ny form, hvis man for eksempel tager det op i forbindelse med festivaler. Både KulturNat Århus, Århus Festuge og Mejlgade for Mangfoldighed har ved flere lejligheder anvendt baggårde til event-formål med stor succes. Det samme gjorde PULS Festivalen, der stort set brugte alle skæve og utænkelige platforme til præsenta-tion af 283 koncerter på en aften 2007.

” Normalt er baggårdene lukkede/private områder, hvor man som høfligt menneske ikke går ind, så man kunne måske lave et skilte-symbol, der fortæller, at her er man velkommen til at kigge ind og nyde en flot istandsat baggård eller have. ” Inge Madsen / FO-Aarhus

” Jeg har lige været i Milano, hvor byen under møbel-messen arrangerer en Zona Tortona i en del af byen ved kanalerne. Inde i hver eneste baggård gemmer sig en masse spændende gallerier og udstillinger. Hver eneste sprække er udnyttet til at udstille en upcoming designer eller lignende. Man går på opdagelse, rummet åbner sig og byder på overraskelser. ”Helle Blach / CC Public Relations A/S

Et udvalg af baggårde

Rute: Baggårde skaber historie

16

17

18

ET SPROG AF VISUELLE TEGN OG FINURLIGHEDER

Der er bænke og sjove trappegelændere, flotte døre, porte og vinduer, og der er skilte, tegn og signaler. Bygninger signalerer deres funktion gennem et sprog af visuelle tegn. En kringle fortæller, at her bor en bager, et fad er tegn på en frisør og et kors angiver en kirke.

Kigger man ind i baggårdenes porte, er der stuk, fontæ-ner og vægmalerier. Kigger man op i byens gader, er der finurlige udsmykninger med sære drager og slanger, eller altaner og hustage med spir. Ser man ned, er der trapper til kælderskakter eller kloakdæksler i et underfundigt eller smukt design.

Noget er nyt og noget er gammelt. Brolægninger fortæl-ler om en svunden tid, mens digitale signaturer på fli-serne peger ind i fremtiden. Det er der alt sammen, hvis man kigger godt efter. Det fortæller om livet i byen og om byens historie, og de små finurligheder kunne nemt flettes ind i en byvandring.

DE ANDERLEDES SEVÆRDIGHEDER OG ALTERNATIVE RUTERDet udsendte spørgeskema om byens skjulte steder har resulteret i, at flere er kommet med bud på alternative ruter såvel som emner, der kunne være interessante at sætte fokus på: Stisystemer under jorden, bunkere i skrænterne, beskyttelsesrum og kloaksystemer er blevet nævnt. Disse ønsker kan dog blive vanskelige at imødekomme grundet diverse sikkerhedsregler. Alligevel er det emner, der gang på gang er blevet taget op blandt andet i forbindelse med kulturnatten.

Men også kirkegårde som for eksempel den jødiske kirkegård og Nordre Kirkegård, hvor byens storborgere ligger begravet, er blevet nævnt.

En niche, der ikke hører direkte til byens rum, er spe-cialbutikker og gammeldags butikker som skomagere, gørtlere og trikotageforretninger. Alt dette har været på borgernes ønskeliste over fokusemner.

” Man skal bare lære folk at kikke op, ind og ned og så vil man opleve byen på en anden måde.”Elisabeth Wedderkopp / Skolen for Kunst og design

” Århus rummer i høj grad anderledes seværdigheder eller skæve finurligheder, – specielt når man går byvandring, er der mulighed for finurligheder. Man kan gå igennem smøger og ind i baggårde, stoppe op og se på særlige portaler, vinduer etc.. En velbevaret hemmelighed er Vor Frue Kirke, som indeholder mange smukke, specielle rum.”Vibeke Jørgensen / VisitAarhus

” Lad os guide byens gæster og invitere århusianerne til at opleve byen med nye øjne. Lad os få nogle alternative ruter gennem byen, hvor det overraskende, det uventede er i højsæde. Efter sigende kan man gå fra Mølleparkens bibliotek under jorden til Spanien. ”Mette Kier / Musikhuset Aarhus

Eksempler på steder med anderledes seværdigheder

Rute: Eksempel på anderledes seværdigheder: Træskibshavnen og Nordre Kirkegård

19

20

21

22


Sætter man fokus på byens malerier, tegninger, skrib-lerier, og plakatvirvar, sluses man ind i en fiktiv verden. Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lær-red, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Man går tur i en tegneserie.

GAVLMALERIETS HISTORIE I ÅRHUS OG REGIONENDa fire byer i Region Midtjylland – Silkeborg, Brande, Århus og Randers - har haft væsentlig medindflydelse på gavlmaleriets udvikling i Danmark, vil dets historie her blive gennemgået i korte træk.

Reklamegavle har eksisteret siden begyndelsen af dette århundrede, men i 1950 – 60 dukker gavlmaleriet (som en kombination af kunst og reklame) op i København for første gang. Det var Storkøbenhavns Mejeriers Fælles-indkøb, der bestilte en række etablerede kunstnere til at male gavle, der skulle reklamere for mælk.

Landets første gavlmaleri med en ubetinget kunstnerisk indfaldsvinkel bliver malet i Silkeborg i 1961 af den fran-ske kunstner Jean Dubuffet (6) på foranledning af Asger Jorn. Maleriet blev udført på en mur tæt ved Silkeborg Museum (Det nuværende Galleri Moderne). Men byen, der for alvor introducerede gavlmaleriet i Danmark, var den vestjyske by Brande. Her finder en gruppe kunst-nere, der var tilknyttet Midtjysk Kunstforenings Galleri A18, sammen i 1968 og udsmykker i alt 23 husmure og gavle. Gruppen tog navnet ”Murens Mænd” (7).

I løbet af 70’erne følger Århus trop, men med en indfaldsvinkel, der snarere knyttede sig til datidens progressive græsrodsbevægelser, og som lagde sig tæt op af gavlmaleriets oprindelse fra den mexicanske revo-lution i 1910 – 30, hvor nogle mænd malede socialistiske og dagligdags motiver på mure og gavle.

I slutningen af 1970’erne har den folkelige indfaldsvinkel til gavlmaleriet for alvor bredt sig i det østjyske. I 1979 udskriver Teknisk skole i Randers en elevkonkurrence kaldet Projekt Gavlmaleri (8). Her kunne malerelever komme med kreative bud på en udsmykning af byens mange, grå gavle. I København tager man for alvor gavlmaleriet op igen i 1980’erne – denne gang som decideret kunst af god kvalitet.

GAVLMALERIETS UDVIKLING I ÅRHUSOmrådet ved Sølystgade Beboerhus er et af de mest farvesprudlende steder i Århus. Her er en lang tradition for mur- og gavlkunst, som netop startede i 1970’erne. Dengang havde dele af kunstscenen en klar politisk undertone. Kunsten skulle ud i gaderne til folket, og den skulle til og med handle om folket.

Det abstrakte, og fabulerende var ugleset i det politisk bevidste kunstmiljø, mens motiver af hverdagens folk i samvær med børn, på cykler, i haven eller på arbejds-pladsen var politisk korrekt. Den dag i dag er området ved beboerhuset smukt dekoreret af blandt andet en af datidens bedst kendte gavlmalere, Røde Mors’ Thomas Kruse (1985), såvel som af kunstgruppen Überkunst, men også af børn.

I 1985 fik Thomas Kruse (9) til opgave at lede et gavl-projekt i Gellerup, der skulle slå bro over kløften mel-lem danskere og indvandrere. Kruse oprettede et åbent værksted, hvor alle kunne komme og deltage. Det førte ikke til stor kunst på gavlene og løste ikke de grundlæg-gende problemer i området, men det førte folk sammen i nuet og åbnede døre.

23


Tager man de kritiske briller på, har det ikke været stor kunst, der har præget de århusianske gavle. Folke-ligheden har været dominerende, og økonomien har sat grænser. Men i 1991 satte Århus Festuge fokus på gavlmaleriet i samarbejde med kunstneren Hans Oldau Krull, der inviterede to polske kunstnere til at skabe et par udsøgte vægmalerier i Århus midtby. Stanislaw Wejman skabte ”Man With a Beast” i Rosensgade mens Andrzej Kowalczyk stod for ”Fløjtespilleren”, der kan ses i Borggade. Krull selv har efter alt at dømme tilvejebragt byens nok bedst kendte gavlmaleri i Fiskergade, nemlig ”Mågekysset” fra 1985.

I anledningen af Århus Festuge 2008 inviterede Århus Kunstbygning ti anerkendte danske og internationale kunstnere og gadekunstnere til at udsmykke byens gavle, gader og facader. Projektet, der hed ”Icons for Now”, lå på grænsen mellem gavlmaleri og street art, hvorfor noget er forsvundet og andet er bevaret.

GRAFFITI OG STREET ARTGavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids graffiti og street art som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti og tags såvel som gadekun-stens stencils, stickers og posters, er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå, triste og stø-vede baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkultu-ren, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det.

Omvendt er gadefolk, der overdekorerer smukke arki-tektoniske perler og gavlmalerier med tags, en ærgerlig pestilens tilvejebragt af en lille flok autonome sjæle uden selvjustits.

GADENS KUNSTKort fortalt relaterer graffitien sig til hiphop-kulturen, mens street art dels relaterer sig til et subkulturelt ungdomsoprør såvel som til kunstverdenen. Begge dele er en protest mod mainstream samfundet. Graffitien kom til Danmark i 80’erne, mens street art-kulturen opstod lidt senere. Tags er den simpleste form for graf-fiti (en signatur), som i dag har udviklet sig i umotiveret retning, ved at adskillige unge graffitimalere og ikke graffitimalere skriver hvor som helst, blot de er i besid-delse af en tuschpen.

I 2007 faldt den lovlige graffitimur på Nørrebro og dermed også et stykke muralhistorie, men et sted, hvor graffitien for alvor får lov at blomstre i fuldt flor, er på en mur bag Skousen Husholdningsmaskiner ved Spa-nien 61. Stedet ligger godt skjult, men Graffiti er tilladt. Flere af byens graffitimalere har med tid udført legale gavludsmykninger rundt omkring i Århus.

Et sted, der har været katalysator for graffiti og street art er de delvis forladte baggårde i Mejlgade 35 - 39. Her har nutidens ungdomskultur floreret og sat sine dybe spor i form af solid graffiti, der fremstår som en farve-palet af meninger, protester og oprør. Baggården er nu under renovering.

Der er ingen tvivl om, at gadekunsten har slået rødder i Århus. Men hvordan kan denne subkultur inddrages i fremtidens Aarhus 2017?

»GRAFFITI ER IRRITERENDE OG DYRT FOR HUSEJERE. MEN DET KAN FORMODENTLIG VENDES POSITIVT VED AT BRUGE DE UNGE TIL AT MALE BESTILTE OG AFTALE MURMALERIER. ÅRHUS HAR ALLE MULIGHEDER FOR AT BLIVE KENDT SOM BYEN MED GAVLMALERIER. DER ER GAVLE NOK! MEN DE SKAL VEDLIGEHOLDES - ELLERS GIVER DET ET DÅRLIGT RY.Inge Madsen / FO-Aarhus

»RIGTIG GRAFFITI ER KUNST. TAGS ER HÆRVÆRK. Ina Bækgaard / Multimediehussekretariatet

FAKTA:

• GRAFITTI: tekst eller billeder, der bliver malet ofte i mange farver på mure, plankeværk eller toge.

• TAGS: hastigt skrevet signatur

• STENCILS: karton med udskæringer hvor igennem man sprayer tegninger eller tekst over på mure.

• STICKERS: klistermærker, der klistres nedløbsrør, lygtepæle og elbokse og lignende

• POSTERS: Plakater med grafik

• PASTE UPS: tegning, print eller plakater, der klistres på mure, døre, elbokse eller lignende

24


En mulighed kunne være at imødekomme undergrunds-miljøets udtryksmåde ved at tilbyde dem udfoldelses-muligheder på skjulte steder. For eksempel kunne man tilbyde et antal graffitimalere at udsmykke triste gavle, der kun kan nås ved at bestige byens vindeltrapper og tagterrasser. Endvidere kunne man ”forære” street art-kunstnere nogle forsømte og forladte baggårde, der alligevel står til renovering. Her kunne de skabe et udstillingsrum - en slags urban ”street art découpage” af paste ups – det vil sige oplimede tegninger, plakater og stickers, der samlet udgør en totaludsmykning i det urbane rum.Der er dog et men. Illegale graffitimalere og gadekunstnere indgår ikke gerne i offentlige events og projekter, da risikoen for at ordensmagten dukker op for at registrere dem, er til stede. Den problemstilling skal derfor tages i betragtning, hvis man vil samarbejde med graffitimalere og street art-folk i Aarhus 2017 sammen-hænge.

”Man integrerer bedst undergrundsmiljøet ved at lade det være! Hvis det bliver aet for meget med hårene, bliver det jo tamt og ufarligt.”Studnetermenigheden i Århus / Allan Wien

”Byens gadekunst er et klart potentiale – vi ser masser gode eksempler i byens rum. De viser mangfoldighed, og skal bare ha lov til at leve. Når man nymaler/renovere kunne man jo passende ”indramme” det man finder godt…. Altså give det noget kredit. Det ville være smukt.”Stephan Gustin / Arkitektfirmaet Gustin

”Drømmer om at byens unge får en skaterpark med en togvogn til at male på og søge ly for vejr og vind... synes at stedet skulle hedde ”joanna” som i kim larsens sang... stedet hvor man kan drømme, larme og svæve ... se det ville være et ungdomsliv med værdighed !”Smelt mig / street art kunstner

Et billed på gadekunstens udbredelse

Rute: På tur i en tegneserie

25

26

27

28


Bagom Århus findes et netværk af snørklede smutvej, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse ho-vedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strøm-men. De skjulte stier bruges som regel kun af nogle få lokalkendte, da de virker som usikre mål for andre, der ikke ved, hvor vejene fører hen. Byens skumle smøger og gyder leder instinktivt tankerne hen på gadernes luske-bukse og stratenrøvere, der i et forsøg på at skjule sig for forfølgere og granskede blikke, flittigt benytter sig af diverse afveje. I tidernes morgen blev tyveknægte, der lå på lur ved de skjulte stier kaldt for ”stimænd”. Ikke desto mindre ved vi godt, at der sjældent står en sti-mand på lur ved højlys dag, men at en tur ad de ukendte veje derimod kan føre til en ny måde at opleve byen og dens mangfoldige facetter på.

Nogle stier har historie, nogle er opstået som en prak-tisk foranstaltning i forbindelse med en arbejdsplads, andre fører igennem boligkarreer og endnu andre er dan-net af folk, fordi det var den hurtigste vej at gå. Bagveje kan give et mere nuanceret billede på, hvad det er for en by, man færdes i – netop fordi det er en bagvej.

EKSEMPEL PÅ EN GUIDET TUR VIA SMUTVEJEEn gang var Ridderstræde sandsynligvis en sti, hvor Prins Ferdinands Dragonregiment red deres heste. Senere udviklede det sig til en smal gade med små, lave huse, hvor sømænd kom og fornøjede sig med byens kvinder. I dag holder Århus Politi til her. Følger man Ridderstræde fra Dynkarken og forbi politistationen, kommer man ud til Fredensgade via en port. Til højre ved Fredens Torv ligger Posthussmøgen, der oprindelig var en mark- og toldersti.

I dag er Posthussmøgen en graffitidekoreret smutvej, der ender – eller begynder - i Søndergade (strøget).

Lige om hjørnet ved Søndergade 1 - løber nogle trap-per ned mod Vinstuen til Fiskergyde. Går man ned ad den delvist brostensbelagte gyde og henover en af åens broer, bliver man ført op ad Harald Skovbys Gade, der lø-ber hen over den gamle, stejlt opadstigende vikingevold og ender ved Kannikegade. Det er alt sammen gamle stræder, smøger og gyder med en lang historie.

Smutveje via baggårdene fra en gade til en anden, er noget enhver gadedreng kan nikke genkendende til. Hvis man går ind i Arkitema-bygningen på Frederiksgade 32, ender man i Bødker Balles Gård – en stor og øde bag-gård med parkeringspladser, Zap-in og tilsyneladende intet andet. Men har man øjnene med sig, når man runder gården mod J.M. Mørksgade, dukker der alligevel små mærkværdigheder op, som appellerer til fantasien: Nogle små, gemte baggårdshaver, en sjovt placeret trap-pe og en alternativ parkeringsplads er nogle af gårdens små perler.

Parallelt med Frederiksgade ligger Christiansgade. I Christiansgade overfor Århus Arrest findes FO-byen. Her i baggården løber en trappe overraskende op ad bagmu-ren til en dør, der er placeret midt på muren. Tager man vejen gennem døren, ender man i baggården Frederiks-gade 78. En tanke strejfer: Var det den vej, de forlystel-seshungrende mandfolk tog, når de havde besøgt de lystige damer på Mauritza og Den Blå Fugl, som netop lå i det omkringliggende baggårdsmiljø for ca. 25 år siden?

29


Det er enhver bekendt, at banegårdsarealerne altid har tiltrukket folk, der vælger byens bagside. Vagabonder og graffitimalere hører til blandt dem, der kender byens smutveje ved jernbanen bedst.

Lønvejen bag Socialcentret i Valdemarsgade fører ned til Eckersbergsgade. Herfra nærmer man sig en grusbelagt sti, der løber langs banelegemet. Tonstunge, buldrende toge, der hviner mod skinnerne, minder os om den mas-sive energi og voldsomme kraft togene besidder. Her skal man passe på. Stien fører igennem banegårdshal-len langs perronerne og videre ud til Ny Banegårdsgade, hvor ringen slutter kun et kraftigt stenkast fra Ridder-stræde.

STENBROSRUTENEn vandring ad byens snævre gyder og stier inkluderer skjulte oplysninger om historiske, sociale og kulturelle forhold netop her. Byens skumle, charmerende og over-raskende smutveje står nærmest til disposition for en turiststrategi i form af en slags alternativ ”Marguerit-rute” - eller en ”Stenbrosrute”. Et orienteringsløb med poster gennem byens netværk af bagveje og smutveje, kunne være et bud på en alternativ formidlingsmetode til skoler om by og samfund.

”Der er mindre befærdet og nogle steder også mere skummelt og kedeligt. Men der er genveje, så man kom-mer hurtigere frem, hvis man er sent på den.”Birgitte Wistoft / Dansk Projektrådgivning

”Her er netop ofte plads til det uforudsigelige. De sjove små oplevelser fordi smutvejene ofte blander det kom-mercielle og det private.”Stephan Gustin / Arkitektfirmaet

”Jeg føler mig meget mere ét med byen på bagvejene end ved færdsel på gaderne.”P.H.Bartholin /Århus Stift /Århus Domkirke

”Afvejene giver byen en dybere identitet og gør den mere personlig. Jeg er f.eks. nydansker, og der er rigtig mange gemte steder i Århus, der får mig til at føle mig hjemme i højere grad end de almindelige steder.”Adria Christina Florea / Studerende på Æstetik og Kultur

Nogle smutveje, bagveje og genveje i Århus

Rute: Et netværk af smutveje, bagveje og genveje

30

31

32


Det gamle Århus (Aros) voksede op langs åens nordlige side på strækningen fra vadestedet (det nuværende Immervad) og ned til åens munding. Gamle kort viser, at byens første bro blev bygget ved vadestedet, som var områdets sikreste passage over åen. Efterhånden op-stod der en ny bydel syd for åen, der betød, at flere broer måtte bygges i takt med byens vækst. Og efter tusinde års fortløbende udvikling blev Århus hovedbanegård indviet i 1862. Udviklingen af infrastrukturen betød, at det blev nødvendigt at bygge en bro, der forbandt den gamle bymidte omkring Århus Domkirke med det nye centrum omkring Århus Hovedbanegård.

Resultatet blev den særprægede Sankt Clemens Bro (10)(1884), der som noget unikt er bygningsbærende. Det vil sige, at bygningskonstruktioner med butikker løfter sig op omkring broen og dermed skaber et rum under broen.

Miljøet under Sankt Clemens Bro har altid virket en anelse skummelt. Her har byens alkoholikere og hjemlø-se gennem tiderne haft tilholdssted og delt brændevin.

I 1982 byggede man brokonstruktionen om, så man i dag kan gå ned under broen via en trappe eller med elevator til et miljø med beværtning og servering. Det har dog ikke ændret på, at miljøet under broen stadigvæk virker en anelse obskurt. I 2010 byggede man igen om under broen, hvilket muligvis vil skabe en forandring med ti-den? Men måske kunne forskellige begivenheder under broen være med til at gøre området til et attraktivt sted.

I realiteten kunne man vælge at samarbejde med var-mestuerne (Kirkens Korshær, Blå Kors og Frelsens Hær), hvis brugere ind imellem er at finde på stedet. Men det vil muligvis møde modstand fra de omkringliggende erhvervsdrivende, der skal leve af stedet. En anden

mulighed er at lave events, der tiltrækker et helt nyt klientel.

En udsøgt charme ved Sankt Clemensn Bro er, at den er bygget i to etager, da der under hovedbroen løber en lille træbro hen over åen. Så kan man selv vælge. Går man over åen via træbroen, kan man komme op på Sankt Cle-mens Bro og byens gågade via en gammel stentrappe.

SMEDENES BRODer, hvor åen møder Vestergade og Thorvaldsensgade, ligger Smedenes bro (1910-11) (11). Broen er smukt ud-smykket med Århus byvåben og to mystiske væsener. Et lille mesterværk i smedekunst. Fra broen langs med åen løber en smal træbro bagom Netto. Går man hen ad den, kan man nyde en nyrenoveret baggård på tæt hold på den anden side af åen. En lille oase, hvor ænderne samles, når de ikke længere vil svømme i åens vand. Dette sted er oplevelse nok i sig selv og bør ikke forstyr-res med andre events end fodring af ænder.

” For mig er broer og tunneler symboler på forbindelser og menneskers evne til at finde veje. Det er også – indi-mellem – smukke kunstværker, et udtryk for en ingeniør-kunst, der rækker langt tilbage i tiden.”P.H.Bartholin /Århus Stift /Århus Domkirke

” Jeg kigger altid efter om der er liv. Fugle – blomster - nogle der ror i båd (gamle dage).”Kirsten Damgaard

” Jeg kan godt lide tunneller og efterligner ofte Sally Bowles fra ”Cabaret”, når jeg går igennem en tunnel – råber højt. Det giver ilt til lungerne og afløb for både frustration og glæde. Det er bedst, hvis der er en bro ovenover, og der kører et tog eller en lastbil over samti-dig.”Vibeke Jørgensen / VisitAarhus

” Jeg har længe drømt om at lave et tunnelprojekt – der gentænker de fantastiske rummeligheder. Og ændrer dem fra tunneller til oplevelses-ormehuller. Rammerne er der og et sådan projekt ville kunne skabe meget kvalitet for få penge – og til glæde for mange.”Stephan Gustin / Arkitektfirmaet Gustin

33


NOGLE BROER LANGS BRABRANDSTIEN OG BANELEGEMETBag Bymuseet i Carl Blocks Gade krydser man en cykel- og gangbro. Her forbindes byen med det naturskønne område langs Brabrandstien. I tidernes morgen kunne århusianerne leje robåde ved den nuværende muse-umsbro ved Museumsgade/Thorvaldsensgade. Men et oplagt sted at genindføre udlejning af robåde kunne være ved broen bag Bymuseet.

Følger man Århus Å langs Brabrandstien, møder man et stykke ude ad vejen et fantastisk system af broer, lige der hvor stien deler sig. Det ene forløb af en delt gang-bro løber på langs henover åen og ind under tre jernba-nebroer. Trebroer hedder denne konstruktion, hvor åen, gangstien og jernbanen – eller vand, jord og ild krydser hinanden.

Forlader man Brabrandstien og finder Ambulancevejen ved Den Integrerede Institution Skrænten på Marse-lisborg Boulevard, løber der en grusvej hen mod en lille jernbanebro. Går man gennem tunnellen under broen, viser det sig, at der dukker en lettere forfalden søjletun-nel op. Her åbner der sig en skjult verden af betonsøjler i vekselvirkning med særpræget og unik graffiti. Tidligere blev dette skjulte sted brugt til subkulturens teknofe-ster, siges det.

Miljøet under broerne langs åen og jernbanestrækningen såvel som i tunnellerne under byens større veje er ofte natlige tilholdssteder og mødesteder for byens rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner.

Nogle sover her. Andre ”pisser deres territorium af” med tags og graffiti. Der er billeder nok, hvis man stil-ler skarpt på byens skjulte tilholdssteder. Men kan de danne ramme for fremsigtede begivenheder med Aar-hus som Europæisk Kulturhovedstad for øje ?

I mange storbyer (London, Paris, Moskva) sidder der ofte musikanter og synger eller spiller i tunnellerne. Det er naturligvis for at tjene en skilling, men ikke mindst fordi mange tunneller har en unik, ekkobetonet rumklang. Tunnellerne har et potentiale i forhold til lyd-events, Eksempler kunne være koncerter med råbekor, perkus-sion, sækkepiber eller opera.

Spændende broer langs åen

Broer ved Brabrandstien

Rute: Broer og tuneller som perler på en snor

34

35

36


Der er ingen tvivl om, at man leder efter skjulte steder, hvis man er på udkig efter et liv på toppen af de århu-sianske tage. Når sandheden skal frem, er det hverken swimmingpools eller stort anlagte haveanlæg, man ser på byens tinder, hvis man da lige ser bort fra minigolfba-nen på taget af Bruuns Galleri. Bruuns Galleri er tegnet af det Aarhusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen, der også har forestået DGI-byen i København, som gemmer en urban swimmingpool med strand og stribede liggestole på den øverste tagryg.

Ikke desto mindre har etableringen af tagterrasser taget fart i de sidste 10 - 15 år i Århus. Eksempelvis kan nævnes ARoS’ igangværende projekt ”Himmelrummet” af Olafur Eliasson – et monumentalt tagbyrum af visuel format. Af mere intim karakter er Lynfabrikkens tagcafé, der er tilgængelig for caféens gæster, mens det Jyske Musikkonservatorium (Musikhuset Århus), såvel som C.F. Møllers tegnestue (Europabygningen), kan bryste sig af kantiner med udgang til pragtfulde tagterrasser.

I takt med at landområderne affolkes, bliver byerne fortættede. Det er derfor en nærliggende tanke, at frem-tidens Århus vil komme til at sætte et større fokus på byens tagrygge og deres anvendelsesmuligheder. Med dygtige arkitektfirmaer som bl.a. Schmidt, Hammer og Lassen, 3xNielsen og C.F. Møller beliggende i byen, er det samtidig en realistisk mulighed.

Men med Aarhus 2017 for øje vil det dog - grundet den relative korte tid - være mere nærliggende, at tage al-lerede eksisterende og ubrugte tagterrasser i brug til intime såvel som spektakulære events eller møderum.

SIGHTSEEING FRA SKYLINESEn elevatortur til toppen af Århus Skylines kan give et godt overblik over, hvordan byen tager sig ud i fugleper-spektiv. Som falken, der afsøger et område for bytte og pludselig får øje på en mus, får den nysgerrige iagttager måske øje på en livlig altan, der vidner om byens intime hygge, skjulte baggårde med beplantninger, vasketøj og legende børn, grønne spir og tårne eller udsigten over Århusbugten og havnens adskillige kraner.

Mange har set byen fra rådhustårnet, domkirketårnet eller Statsbibliotekets bogtårn. Men er man heldig, kan man måske også få adgang til de store erhvervskom-plekser, som f.eks. KPMG-bygningen, Prismet, Europa-bygningen (BP-Huset) eller Hotel Atlantic.

De højeste boligkomplekser i Århus er på 15 – 17 etager. Langenæs Højhusene, Klostervangen i Langelands-gade, boligblokkene på Marselis Boulevard, højhusene i Grøfthøjparken samt Højhus Langenæs og Højhus Charlottehøj hører til byens højeste boligblokke, hvorfra man kan få et eminent udsyn over byen, hvis adgang gives. Samtidig hermed kan disse højhuse og erhvervs-komplekser ses som potentielle maneger for kulturelle events af divergerende art.

Mulighederne er mange: Sightseeing fra skylines, Rappelling-dans langs murene, og teselskaber på tagterrasser, lys-kommunikation mellem byens højeste bygninger, events fra altaner og meget, meget mere.

»NU ER DET IKKE LIGEFREM HØJE BYGNINGER, VI HAR I ÅRHUS OG IKKE MANGE AF DEM HAR FLADE TAGE MED TAGTERRASSER - MEN DER ER ET VÆLD AF ALTANER, DER ALLE HAR EN KUG-LEGRILL, ET LILLE BORD OG TO STOLE. VI ER ET ”GRILL-FOLKEFÆRD”, DER ELSKER UDENDØRS ALTAN-LIV SÅ SNART DET KAN LADE SIG GØRE.Anne Marie Dinesen / næstformand i Træskibsforeningen

»JEG HAR I FORBINDELSE MED NARREN-FESTI-VALERNE 2000-2005 VÆRET MED TIL AT PLAN-LÆGGE ENKELTE PROJEKTER, DER ER FOREGÅET PÅ HUSTAGE OG SOM VERTIKAL DANS PÅ HUSMU-RENE. DET HAR ISÆR LÆRT MIG AT KIGGE OPAD BYGNINGER, NÅR JEG GÅR I GADERNE BÅDE I ÅR-HUS OG ANDRE STEDER. Ruth Morell / Huset

»MIT KONTOR LIGGER PÅ 3. SAL OG JEG HAR I 10 ÅR BOET PÅ 5. SAL. JEG SER EN STOR BY, DOG UDEN ALT FOR MANGE MEGET HØJE HUSE, DVS. BILLEDET AF EN LILLE STORBY BLIVER BEKRÆF-TET – DER ER STADIG NOGET PROVINSIELT OVER ÅRHUS. DE RØDE TAGE ER KENDETEGNENDE FOR ÅRHUS OPPEFRA.Per Kjærgaard Paulsen / OPGANG2

37


BESTIG DET NÆRE BYMILJØ.Måske behøver man slet ikke at stige så højt til vejrs for at finde tagkonstruktionernes hemmeligheder. I de gamle fabriksområder i midtbyen findes mange fine og gamle vindeltrapper, der snor sig op mod tagryggene til afsatser og platforme. Bestiger man dem, er der ingen tvivl om, at man vil få Århus at se fra en ny vinkel.

Baggården i Klosterport/Klostergade, hvor den gamle chokoladefabrik, Elvirasminde, i sin tid lå, rummer et overflødighedshorn af vindeltrapper, der snor sig deko-rativt op ad fabriksbygningerne. Også nyere bygninger har udvendige trapper og gangbroer, som kan byde på overraskende og skjulte nicher. Men hvad ser man fra disse trapper og udkigsposter? Kan man komme videre derfra? Og kan man få lov?

En gruppe, der anvender muligheden for at stige højt til vejrs, er byens graffitimalere og taggere, der i nattens mulm og mørke sniger sig op af byens trapper og stillad-ser for at male ulovlig kunst på højtbeliggende mure - til ærgrelse for nogen og til glæde for andre. (jf. afsnittet ”På tur i en tegneserie”).

Graffitimalerne såvel som den fiktive figur Catwoman, der agerer i Gotham Citys byrum via trapper, altaner og tage kunne godt være inspirationskilde til en skattejagt eller geocatching, på jagt efter byens skjulte malerier og seværdigheder på toppen af Århus – og naturligvis under vejledning af professionelle guider, der fører folk sikkert rundt.

Nogle skylines og udkigstårne

Rute: På toppen af Århus (med mulighed for valg af udkigsposter)

38

39

40


Rundt omkring i Århus og forstæderne findes der en række forsamlingshuse, klubhuse, beboerhuse, kirker og forladte huse, der enten bruges til at dyrke fællesskabet i mindre grupper eller slet ikke bruges. Sådanne huse kan anvendes både til mødelokaler og til eventlokaler for stedspecifik kunst.

MØDESTEDERDe utallige møder i vores hverdag er blevet en blind plet på landkortet. Kedelige og ensformige mødestra-tegier, langtrukne diskussioner – ja vi kender det alle. Udfordringerne er de samme, hvad enten der er tale om møder i store internationale virksomheder, bestyrelses-møder i små foreninger, kommunalmøder eller møder i Aarhus 2017. Vi påvirkes af vores omgivelser mere, end vi tror. Kedelige mødelokaler kan være med til at dræne energien eftertrykkeligt. Men selv små forandringer kan skabe fornyet energi og kreativitet. Dertil kommer, at man ved at bruge alternative og måske endda afsides-liggende mødesteder aktiverer dele af byen, der normalt bliver tilsidesat til fordel for centralt beliggende og i forvejen kendte mødelokaler. Byen bliver på en måde større.

NOGLE EKSEMPLER PÅ ANDERLEDES MØDESTEDER AF DIVERGERENDE KVALITET1. Århus Vandrehjem, der ligger midt i Riis Skov, er en smuk ottekantet skovpavillon, som blev opført i 1869. Pavillonen var indtil 1930 et yndet udflugts mål, hvor man bød på servering, keglebane, musik og sang. I 1936 blev stedet omdannet til vandrehjem med kursusfa-ciliteter, grill og bålplads samt boldbane, petanque og køkken. Stedet kan lejes.

2. Aarhus Borgerlige Skydeforenings pavillon (opført 1888 og renoveret 1992) ligger på Ferdinandspladsen i Riis Skov. Bag pavillonen, som er foreningens selskabs-lokaler, ligger skydebanerne indhegnet. Den smukke pavillon kan lejes med servering.

3. TSA - Århus Træskibsforenings klubhus ligger på den yderste nordlige havnekaj ved Riis Skov. Stedet er omgæret af romantik, træskibe, duften af tjære og blinkende lanternerne.

4. Aarhus Lawn Tennis Selskab blev stiftet 1. maj 1901 og ligger for enden af den brostensbelagte Sandgravvej, som i gammel tid var adgangsvejen til byens ”baksand-grav” på Knudrisbakke. Klubhuset er et charmerende rødt træhus, der måske vil kunne bruges til mødeaktivi-teter omkring sport og fritid.

5. Det Gamle Gasværk i Brabrand blev bygget i 1912 og forsynede frem til 1958 Brabrand med gas. Herefter har Gasværket været anvendt til forskellige formål blandt andet til civilforsvaret. Bygningen ejes af Århus Kom-mune og lejes af foreningen Det Gamle Gasværk, Kultur- og Forsamlingshus i Brabrand/Årslev.

6. Beboerhusene i f.eks. Sølystgade og på Trøjborg er steder, der i forvejen har en tæt kontakt til beboerne i området, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker borger-involvering i et projekt.

7. Katolsk Apostolsk Kirke har i mange år levet en anonym tilværelse i Frederiks All 37 - klods op af én af byens bodegaer. Dette er således en ”Multifunktionel bydel”, hvis man vakler mellem kirke og kro. Måske er her muligheder?

Der ligger skjulte huse og gemte skure mange steder i byen

41


EKSEMPLER PÅ STEDSPECIFIK KUNST I FORLADTE HUSEI London fandtes der engang en kunstnergruppe, der holdt til i et forladt hus ved en jernbane. Gruppens kon-cept gik ud på at udstille skiftende og øjenfaldende ting i og ud af vinduet mod de rejsende i de forbipasserende toge.

I Aarhus (2007) udstillede billedkunstner Michael Bredt-ved i den forladte toiletbygning på Pier 1. Udstillingen indtog alle rummene i bygningen og integrerede også toiletterne i det samlede værk. Hele bygningens indre fremstod som et totalværk.

Dette er eksempler på, hvordan mindre huse, der sjæl-dent bruges, mangler opmærksomhed eller står tomme og venter på en fremtidig skæbne, kan tages i brug til midlertidige eller enkeltstående events.

»VED MOESGÅRD STRAND ER DER EN SLAGS LAGUNE, HVIS MAN KAN KALDE DET DÉT. PÅ DEN ANDEN SIDE AF ”LAGUNEN” ER DER ET RIGTIG GAMMELT LILLE HUS LIGE VED INDGANGEN I SKOVEN. HUSET LIGGER PÅ EN STI SOM BLIVER BRUGT TIL JOGGING OG STAVGANG ETC. JEG VED IKKE HVAD DET BRUGES TIL, ELLER OM DER NO-GENSINDE HAR VÆRET NOGEN, DER HAR BOET DER, MEN DET ER GAMMELT OG FORLADT… OG LIDT FORFALDENT. JEG HAR ALDRIG PRØVET AT KOMME IND MEN GÅR UD FRA AT DET ER LÅST.Adria Christina Florea / Studerende på Æstetik og Kultur

42

43

KONKLUSION

DER ER BRUG FOR ET BRUD PÅ HVERDAGENSRUTINEBLIKEn by, der ikke tør invitere sine gæster om bag kulissen er i fare for at fremstå som en lukket og identitetsløs by. Byen bliver først rigtig interessant, hvis man løfter en flig af sløret for de indre miljøer, der ligger gemt bag byens facade. Men succesen beror dog på en balance-gang, hvor der ikke må afsløres mere end at mystikken fastholdes, og ikke mindre end at byen bliver vedkom-mende.

Hektiske storbyer har brug for hemmelige åndehuller, som kun få kender til. Glemte oaser bør derimod bely-ses, netop fordi de er glemte eller oversete (jf. rapport: Byens glemte oaser). På lignende måde bør historiske, smukke og gamle baggårde vises frem med stolthed, imens private og lukkede baggårde naturligvis tilhører privatlivet.

Researchforløbet har vist, at interessen for byens intime miljø og små sociale rum er ganske stor. De positive kommentarer og henvendelser har langt oversteget de kritiske, hvilket viser, at der er et behov for at se Århus i et nyt perspektiv og gerne med det urbane rum og byens bagside som omdrejningspunkt.

Den eskalerende udvikling indenfor street art, hvor skat-tejagt efter gadens kunstværker nu har fundet plads, understreger, at der er et behov for at bruge byen på en nærværende måde. Det falder godt i tråd med den generelle udvikling inden for geocaching og couchsurfing (se faktaboks), men også street view på google og gade-fotos på krak.dk viser, at der er et stigende behov for at nærlæse de intime og fortrolige miljøer.

Interessen for de små, skjulte miljøer er fortrinsvis en

storbytendens, hvilket i sig selv er indlysende, da små byer er overskuelige og forholdsvis nemme at aflæse. På regional plan kan undersøgelsen af det århusianske nærmiljø derfor bedst overføres til andre større byer i regionen, der ligesom Århus har baggårde, oaser, stier, bagveje, broer, tunneler og andre krinkelkroge, der ligger skjult bag byens facade. Dog kan et regionalt geoca-ching-projekt, hvor skatte ligger gemt på skjulte steder i regionens byer og landområder, være med til at binde byerne i regionen sammen med 2017 for øje. Skattene kunne enten være gemt ved skjulte seværdigheder eller på steder, der relaterer til kulturbyprojekter i hele regio-nen. Men skattene kunne også være kulturelle events i sig selv.

INDDRAGELSE AF BYENS SKJULTE RUM I ETFREMTIDSPERSPEKTIVDer findes mindst to relevante måder, hvorpå man kan inddrage byens skjulte og oversete rum:

1/ fremvisning og 2/ eventtænkning.

1/ FREMVISNINGEn fremvisning af byens skjulte rum kan foretages ved en guidet byvandring eller ved ”hjælp-til-selvhjælp”.• Byvandring med guide er den klassiske form for frem-visning, hvor man får en god og informativ oplevelse i flok.• En brochure, et hæfte eller en bog med ruter, anvisnin-ger og beskrivelser af de skjulte steder kan være en god og indførende selvhjælps-guide.• Skiltning eller markeringer på fliser eller i muresten, der viser, at her er en skjult seværdighed, er en metode, der bibeholder overraskelsesmomentet. Man føler trods den lille hjælp, at man selv har fundet noget.

2/ EVENTTÆNKNINGVed eventtænkning forstås, at de skjulte byrum - bag-gårde, glemte oaser, tagterrasser, broer, tunneller og forladte steder – i højere grad tages i brug som scener i forbindelse med festivaler – herunder Aarhus 2017 (jf. rapport). Byens skæve rum og finurlige krinkelkroge er som en katalysator for stedspecifik kunst så vel som for øjebliksoplevelser eller microevents. Lyrik oplæsning eller sproglige tags fra byens bænke, korsang fra byens altaner, digital graffiti eller gårdsang i baggårdene, ud-stillinger og sækkepibespil i tunneler, dans og akrobatik på trapper og tage. Mulighederne er mange.

»EFTERHÅNDEN SOM FLERE OG FLERE REJSER OVERALT I VERDEN OG HAR SET DE TURISTAT-TRAKTIONER ALLE BØR SE/SER, SÅ ER DER BE-HOV FOR NYE OPLEVELSER.Inge Madsen / FO-Aarhus

• GEOCACHING: Skattejagt ved hjælp af GPS. Skattene, der kan være placeret hvor som helst i verden, består som regel af en dåse eller en boks med små ting. Via GPS’en finder man skatten, og bytter en af tingene ud med en anden, hvorefter man noterer i en logbog og på nettet, at man har fundet skatten.

• COUCHSURFING: Via internettet finder man gratis overnatnings-muligheder på gulv, i sofa eller i forladte rum. En couchsurfer opholder sig som regel et par dage et på sted før han/hun tager videre til det næste hus.

44

UDSAGN

HVORFOR ER DE SKJULTE STEDER VIGTIGE FOR BYENS IDENTITET?

BALANCEGANGEN MELLEM ÅBENHED OG HEMMELIG-HED.

DE MODSATRETTEDE INTERESSER OG OPFATTELSER

»SKJULTE STEDER ER MED TIL AT IDENTIFICERE DEN SAMLEDE SUM AF BYENS ÅND OG PULS. DE SKJULTE STEDER ER DER, HVOR PERSPEKTIVET FORANDRES, NORMEN UDFORDRES OG ALTER-NATIVET LEVES. Carsten Nielsen / Train

»BYEN FINDES KUN HVIS VI DELER DEN MED ANDRE – MINE HEMMELIGHEDER ER ANDRES OPLEVELSER. DE SKJULTE STEDER SKAL OPLE-VES; DET ER VORES ALLES FEED AF OPLEVELSER I BYEN, DET DREJER SIG OM. VI SKAL DELE MED HINANDEN – OPLEVE MED HINANDEN.Morten Mathiesen

»TÆNK NU HVIS AARHUS ER INTERESSANT FORDI ALT IKKE ER KORTLAGT – FORDI DET MYSTISKE OG POETISKE FORBLIVER MYSTISK OG POETISK OG DET SKJULTE SKJULT – AT AARHUS HAR EN SPRÆKKE MELLEM DET VELORGANISEREDE/KORTLAGTE OG DET ANARKISTISKE/HEMME-LIGE – EN SPRÆKKE HVORI DET MENNESKELIGE TRIVES FORDI IKKE ALT ER PUTTET I VELORGA-NISEREDE KASSER. TÆNK NU HVIS DET VAR DET INTERESSANTE – AT AARHUS ER BYEN HVOR MAN IKKE VENDER ALLE STEN OG NUMMERERER DEM.Jens Folmer Jepsen / Århus Festuge

»JEG HAR ALTID SELV NÅR JEG REJSTE SYNES DET VAR INTERESSANT AT MØDE KUNSTEN PÅ STE-DER, HVOR MAN IKKE VENTEDE DET. NÅR MAN SKULLE UD PÅ MÆRKELIGE STEDER, SNUSKEDE BAGGÅRDE OG GYDER, PARKERINGKÆLDRE ETC. Elisabeth Wedderkopp / Skolen for Kunst og design

»AT SYNLIGGØRE BYGNINGER OG PLADSER, DER TIL DAGLIG IKKE ER SYNLIGE – GIVER BYENS BORGERE, PUBLIKUM OG FORBIPASSERENDE/TURISTER EN NY OPLEVELSE. DET KAN VÆRE EN SÆRLIG KROG, GAMMEL ARKITEKTUR, BEPLANTNING OG FARVER SAMT DET FAKTUM, AT DET KAN SÆTTE FOKUS PÅ GLEMTE STEDER A LA DEN GAMLE BRO VED SPANIEN, ELVIRASMINDE, DER HAR EN GAMMEL HISTORIE SOM CHOKOLADEFABRIK MV.Ruth Morell / Huset

»I SIN EGEN BY KAN MAN HAVE ”SKJULTE STEDER”, MAN SÆTTER PRIS PÅ, OG GERNE DELE DEM MED ANDRE. DOG ER DER EN BALANCE – FOR BLIVER ET SKJULT STED FOR OFFENTLIGT OG BRUGT AF FOR MANGE, MISTER DET SIN VÆRDI, TILTRÆKNING. OFTE ER DET, DER GIVER EN REJSE KANT, SPÆNDING, SUG I MAVEN M.M. OPLEVELSEN AF NOGET MEGET LOKALT, AUTENTISK, ANDERLEDES. NOGLE GANGE FALDER MAN BARE OVER DET, UDEN AT VÆRE FORBEREDT, OG DET ER NÆSTEN DET BEDSTE.Vibeke Jørgensen / VisitAarhus

»BAGGÅRDENE ER BL.A. MED TIL AT BEKRÆFTE ÅRHUS SOM EN GAMMEL ARBEJDERBY OG SOCIALDEMOKRATISK FÆSTNING – HVAD DEN STADIG ER. MED BYFORNYELSERNE VISER BYEN, AT DEN ER LEVENDE, NUTIDIG OG I EN LØBENDE UDVIKLING.OPGANG2 / Per Kjærgaard Paulsen

»DET ER DÉT FOLK VIL SE. DE ER INTERESSEREDE I ALLE DE GEMTE STEDER FOR DE VIL OPLEVE BYENS STEMNING OG INDIVIDUALITET. FOLK ER EFTERHÅNDEN TRÆTTE AF AT KIKKE PÅ KIRKER, MUSEER OG TORVE, DE VIL KOMME DE FORSKEL-LIGE STEDER ”UNDER HUDEN.” JEG TROR ENDDA TURISTER VILLE ELSKE AT KOMME SÅDAN ET STED SOM BRABRAND OG BAZAR VEST, FOR AT OPLEVE DEN ANDEN SIDE AF ÅRHUS.Adria Christina Florea / Studerende på Æstetik og Kultur

45

FOTOGRAFI

Side 5: Vibeke Holm AndersenSide 6: Allan BendtsenSide 8 Clement Lindhard Olsen, Pia Hernø, Annette DamgaardSide 9 Jakob Kristian Sørensen, Annette Damgaard, Kim T. GrønborgSide 12 Morten Mathiesen, Annette DamgaardSide 13 Peter Teichmann, Annette DamgaardSide 14 Annette DamgaardSide 16 Anna Karnov Pedersen, Annette DamgaardSide 17 Annette Damgaard, Byhøjskolen, Jørgen HansenSide 19 Hanne Wasniovski, Jørgen Hansen, Allan Bendtsen, Vibeke Holm AndersenSide 20 Annette Damgaard, Sidsel Kirketerp Side 21 Tom Jensen, Hanne Wasniovski, Simona Conti, Annette DamgaardSide 23 Annette DamgaardSide 22 Annette DamgaardSide 24 Simona ContiSide 25 Århus Kunstbygning, Hanne Wasniovski, Simona Conti, Annette DamgaardSide 26 Århus Kunstbygning, Ane Nygaard MeyerSide 27 Annette Damgaard, Ane Nygaard Meyer, Simona ContiSide 28 Tine EsmarchSide 30 Annette Damgaard, Tine Esmarch,Side 31 Annette Damgaard, Side 34 Annette Damgaard, Anna Karnov Pedersen, Side 35 Kirsten Damgaard, Annette Damgaard, Jørgen Hansen, Peter TeichmannSide 37 Annette DamgaardSide 38 Annette Damgaard, Ejvind Hansen, Derek LaskieSide 39 Hanne Wasniovski, Annette damgaard, Oscar Luis LevcovichSide 41 Annette DamgaardSide 42 Annette Damgaard, Peter Lundtofte

ANVENDT LITTERATUR

BØGERAnne Ring Petersen: Storbyens billeder: fra industrialisme til informationsalderTom Nielsen: FormløsArno Victor Nielsen: Usædvanlige rum. Om stedsspecifik kunst og rum uden steder Johan Bender: Hurra for Århus

BLADEGavlmalerier må ikke glemmes: Skræppebladet, september 2008Maleren April 2/10: Kunst i FartenRanders Tekniske skole 1859 – 2009

WEB-SITESwww.lundskov.dkwww.ejerlavet.dkwww.dubuffet.dk/1961.aspwww.grandts.dk/aarhus/broer.htmblog.abandon.dk

KiLDE INFORMATION

1 / En Urban Explorers bekendelser http://blog.abandon.dk/ 2 / Anne Ring Petersen: Storbyens billeder: fra industrialisme til informationsalder (2002)2/ Arno Victor Nielsen: Usædvanlige rum. Om stedsspecifik kunst og rum uden steder (forelæsning 1999)3/ Tom Nielsen: Formløs (2001)4/ Fænøgade Kareen http://www.ejerlavet.dk/ 5/ Det gamle Århus http://www.lundskov.dk/ 6/ International Dubuffet-udstilling i Silkeborg 1961 http://www.dubuffet.dk/1961.asp7/ Maleren April 2/10: Kunst i Farten8/ Randers Tekniske skole 1859 – 20099/ Jens Skriver Gavlmalerier må ikke glemmes: Skræppebladet, september 200810/ Johan Bender: Hurra for Århus (2009)11/ Jørgen Grandt: Broerne over Århus Å http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm

KREDIT

Documents

Rapport, Skjulte steder