Forslaget om SPE selskabet og netværksstyring

- Danske interesser og forhold

Bachelor afhandling HA jur. 6. semester

Af:

Mads Kristian Frantsen

Henrik Koefoed Hansen

Vejledere:

Hanne Søndergård Birkmose, Juridisk institut

Mai Skjøtt Linneberg, Institut for ledelse

IndholdsfortegnelseAfsnit Side

1

-English resume...............................................................................................................................................3

2- Problemstilling.............................................................................................................................................5

3- Metode........................................................................................................................................................6

Afgrænsning........................................................................................................................................6

Juridiskmetode………………………………………………….............................................................7 MetodeNetværksstyring…………………………………………………...............................................7 Kildevalg/Kritik………………………………………………….............................................................8

4- Indledning..................................................................................................................................................10

Det europæiske anpartsselskab - SPE................................................................................................10

Styringsnetværk…………………………………………………..........................................................12

5- Beskrivelse af hovedpunkterne i forslaget...........................................................................................13

6- Betydningen for danske virksomheder.....................................................................................................17

Kapitalkravet på mindst 1 euro..........................................................................................................17

Flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted…………………......................................................22 Medarbejderrepræsentation…………………………………………………………………………………….24

7- Forhindringer/problemer ved det nuværende forslag.........................................................................25

Behovet.............................................................................................................................................25

National lovgivning………………………………………………….....................................................26 Minimum kapital………………............................................................................................27 Medarbejderrepræsentation………………………………………………….....................................28 Grænseoverskridende element…………………………..........................................................30 Uddybning af regler………………………...............................................................................31

8- Beslutningsprocessen i EU........................................................................................................................32

Legalitetsprincippet...........................................................................................................................32

Side 1 af 68

Forslag opstilles…………………………...................................................................................33 Høring………………………………………………….........................................................................33 Den fælles beslutningsprocedure…………………………………...............................................34 Den danske beslutningsprocedure……………………...........................................................34

9-Styringsnetværk..........................................................................................................................................36

Fordele og ulemper ved styringsnetværk..........................................................................................37

Integrationsteori………………………………………………………………………………………………………..38 Governability……………………………………………………………………………………………………………..40 Danske aktører……………………….......................................................................................43 Vilkår for og vurdering af netværk…………………………………………......................................45

10- Analyse.....................................................................................................................................................48

11- Reflekterende afsnit om ændringer........................................................................................................53

Ændringsforslaget..............................................................................................................................53

Lovgivningen………………………………………………………………………………………………………………53 Netværksstyring………………………………………………….........................................................54

Bilag................................................................................................................................................................55

Bilag 1 - Den fælles beslutningsprocedure........................................................................................55

Bilag 2 - Beskrivelse af BUSINESSEUROPE…………………………………………………..................56 Bilag 3 - BUSINESSEUROPE brev………………………………………………….................................58 Bilag 4 - Liste over aktører…………………………………………………..........................................60 Bilag 5 - Tidslinje………………………………………………….........................................................61 Bilag 6 - Email DA…………………………………………………........................................................62 Bilag 7 - Email DI………………………………………………………………………………………………………..63 Bilag 8 - Teorioversigt netværksstyring…………………………...............................................64

Litteratur liste................................................................................................................................................65

Bøger…………………………………………………..........................................................................65 Internet…………………………………………………......................................................................65 Artikler/Rapporter………………………………........................................................................67

Side 2 af 68

English resume

This bachelor thesis gives an overview of the Proposal for a council regulation on the Statute

for a European private company that was presented by the Commission on 25th June 20081,

and the process of putting such a proposal together, mainly seen from a Danish point of view.

Initially the main regulations of the proposal are described. Thereafter the thesis addresses

consequences of the proposal on Danish companies and compares these consequences with

the Danish governments initiatives to improve the Danish national company law2. In addition

to the above, the obstacles the main regulations faced, and the obstacles they are still facing

are explained. During these discussions the focus is on subjects that concerned mainly the

Danish government and Danish organizations3, with employee participation and minimum

startup capital as the main focus areas.

The thesis argues that The European Private Company Statute (Societas Privata Europaea- SPE)

will help the SMEs 4do business on the European Single Market and consequently improve

their market performance. It concludes that the minimum startup capital of 1€ will be a major

advantage for any Danish company wanting to start up, and that the safety of the creditors is

still safeguarded. However, at the same time this single regulation in the proposal will be a

major competitor to existing national company forms, and may be subject to exploitation.

Regarding employee participation the thesis argues that the rules in the proposal will initially

be sufficient to safeguard workers rights, although there are contains certain loopholes. An

example of this is the possibility of starting a company in one country to avoid worker rights in

another country and in certain situations in already existing companies. The thesis therefore

argues that tighter rules are needed, and use of current rules put forward together with the SE

1 http://ec.europa.eu/internal_market/company/epc/index_en.htm2Betænkning: Modernisering af selskabsretten – put forward by the Danish ”Økonomi- og Erhvervsministeriet”

3 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm4 Small-Medium sized Enterprices . definition: http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/sme_definition/index_en.htm

Side 3 af 68

company, 5that have already been agreed by the EU, would be a more appropriate tool to

safeguard workers rights in the SPE company.

Leading on from the above, the paper explains how a proposal is created by the EU, and how

different actors have sought to influence the proposal. Again, the thesis will focus on the

Danish government, Danish companies and organization.

The thesis on network theory and policy networking6, to create an overview of the actors in

the field, in order to examine how these actors have tried to influence the proposal. The paper

also, mainly through the governability theory, measures how effective the network has been in

the case of the proposal. It argues that the network surrounding the proposal is very similar

the governability theory and the network is run effectively and with good results. Thereafter,

the paper tries to conclude the level influence the different actors have had on the proposal,

but this was difficult due to a lack of sufficient information and possibly further expanded

theories are required. The end of the paper contains a short section, where the newest

additions to the proposal are reflected upon, in comparison with the, above mentioned, main

discussions.

5Council Directive 2001/86/EC of 8 October 2001 supplementing the Statute for a European company with regard to the involvement of employees  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0086:EN:HTML6 Netværksstyring – fra goverment til governance – Eva Sørensen & jacob Torfing

Side 4 af 68

Problemstilling

Den 25. juni 2008 opstillede EU kommissionen et forslag, omkring et nyt europæiske

anpartsselskab(SPE).7 Der vil blive foretaget en gennemgang af kommissionens opstillede

forslag, og herved skabt et overblik over dette.

Gennemgangens hovedformål er at afklare, hvad forslaget vil få af betydning for danske

virksomheder, knyttet sammen med regeringens tiltag for at forbedre den danske

selskabslovgivning.8

Dernæst gennemgås forhindringerne ved det nuværende opstillede forslag, med

udgangspunkt i både danske og internationale diskussioner.

Gennemgang vil redegøre for om Danmark og de danske virksomheder, har brug for et sådan

selskab som beskrevet i kommissionens forslag, og hvilke konsekvenser det vil få for den

danske selskabslovgivning. Fokus er på hovedområderne, opstartskapital og

medarbejderrepræsentation, som er to af kernepunkter, opsat af det danske Europaudvalg 9og

deres høringsresultater10.

Som ovenfor nævnt har punkterne opstartskapital og medarbejderrepræsentation i forslaget,

været grund til stor diskussion, ikke kun i Danmark, men hele EU. Det er derfor i forlængelse af

ovenstående, interessant at se hvorledes et forslag bliver opstillet i EU, og hvilke aktører der

søger indflydelse.

Indledningsvis gennemgås beslutningsprocessen, omkring EU og det konkrete forslag.

Analysen af aktørens gøren omkring forslaget, bliver foretaget med fokus på netværker, som i

dag er en stor del af EU's beslutningsprocesser.11 Med afsæt i en netværksstyrings tilgang12,

giver afhandlingen et billede af hvilken type netværk, der er brugt omkring forslaget. Med

udgangspunkt i denne type, vil der skabes et overblik over netværkets sammensætning, altså

hvilke danske aktører der har været involveret i tilblivelsen af forslaget. Dernæst redegøres for

hvordan de forskellige aktører har søgt indflydelse på forslaget og afslutningsvis vil der blive

7 http://ec.europa.eu/internal_market/company/epc/index_en.htm8 Jf. Betænkning: Modernisering af selskabsretten – put forward by the Danish ”Økonomi- og Erhvervsministeriet”9 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm og jf. Bilag EMAIL DI ad. 210 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm11 http://www.oxfordscholarship.com/oso/private/content/politicalscience/9780199245000/p081.html

12 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance

Side 5 af 68

foretaget en vurdering af, om netværket har spillet en betydelig rolle i produktion af offentlig

politik(forslaget), samt om aktørernes tiltag har påvirket beslutningstagerne.

Fokus gennem opgaven vil ligge på danske interesser og aktører, dog i nogle tilfælde, er der

medtaget internationale diskussioner.

Helt konkret, bliver målet med afhandlingen at undersøge om Danmark har brug for SPE

selskabet og hvilke konsekvenser forslaget medbringer sig. Med henblik på de centrale punkter

i forslaget, set med danske øjne, opstartskapital og medarbejderrepræsentation.

Netværksteoriernes konkrete problemstilling er hvorvidt den benyttede netværksstyringsform

har virket optimal omkring forslaget, og i hvilket omfang den har betydning for forslaget, samt

hvad de danske aktørers rolle har været.

Metode

Afgrænsning

Problemformuleringen i opgaven er, behandlet alene ud fra kommissionens forslag. Dermed

ses bort fra alle ændringsforslag, som er foreslået efter d. 25. juni 2008. Afslutningsvis er der

dog, et kort afsnit om enkelte ændringsforslag, hvor disse vurderes i forhold til diskussionerne i

opgaven.

Danske forhold

Igennem opgaven fokuseres der, som udgangspunkt kun på de danske forhold i relation til det

opstillede forslag. Dvs. de udvalgte fokus områder tager afsæt, i hvilke emner der har været

mest diskuteret på den danske scene omkring forslaget. Der er steder, under afsnit 7,

medtaget udenlandsk diskussion for at danne et overblik over forslaget som helhed.

Specifikke forhold

Som nævnt ovenfor er der fokus på enkelte specifikke områder, minimum opstartskapital samt

medarbejderrepræsentation. Andre relevante emner vil blive behandlet kort og delvist

overfladisk.

Side 6 af 68

Styringsnetværk

Styringsnetværksdelen er ligeledes behandlet med fokus på de danske aktører, med elementer

til enkelte udenlandske aktører, da disse til tider er danske organisationers kilde til indflydelse.

Teorier om styringsnetværk er mange, og derfor er det problematisk, at afgrænse hvilke

metoder som skal anvendes. Det teoretiske udgangspunkt er bogen ” Netværksstyring – fra

goverment til governance” skrevet af Eva Sørensen & Jacob Torfing. Gennemgangen af hvilken

konkret metode, der er valgt indenfor netværksstyring og afgrænsning i forhold til andre

teorier herunder, er foretaget under afsnit 9.

Juridisk metode

Den juridiske metode i opgaven tager udgangspunkt, i en retsdogmatisk tilgang, hvor der

beskrives, fortolkes/analyseres og systematiseres ”gældende ret”.13 Denne case omkring

forslaget, er ikke direkte gældende ret, da forslaget som bekendt ikke er vedtaget endnu, og

derfor er udgangspunktet i opgaven ligeså en retspolitisk diskussion, hvor der i konklusionerne

vil foreligge en konkret vurdering af, hvorvidt de opstillede regler i deres nuværende form er

brugbare og ideelle.

Når der er tale om EU, som i denne opgave, kommer man ikke uden om elementer af

komparativ ret. Det er især ud fra den analytiske metode, som omhandler at lade sig inspirer af

udenlandsk ret, hvilket er en del af den metode EU finder frem til nye lov tiltag på.

Ligeledes benyttes et retsøkonomisk element senere i opgaven, hvor der argumenteres for at

EU’s struktur omkring beslutningsprocessen, er ombygget af netværk, for i sidste ende af opnå

en fælles økonomisk gevinst.

Metode netværksstyring

Metoden ved styringsnetværk, tager udgangspunkt i en case, forslaget om det europæiske

anpartsselskab og dettes tilblivelse. Casestudier er velegnede, når der er tale om mange

variable og få enheder, hvilket ofte er tilfældet i styringsnetværk. Casestudier skal anses med

en vis kritik, da de ofte kan være dårlige til at definere en overordnet teori og hypotesetests. I

13 Jens Evald m.fl., Retsfilosofi, retsvidenskab & retkildelære s. 207

Side 7 af 68

det omfang casestudiet benyttes i afhandlingen, til at kortlægning en række aktørers gøren

indenfor et bestemt netværk, med henblik på en bestemt case er metoden velegnet.

Før der kan fokuseres på den valgte case, bliver styringsnetværket omkring forslaget

identificeret og delvist analyseret, dette er et vigtigt grundlag for at kunne foretage yderligere

netværksanalyser og kortlægning af aktørerne.

Dataindsamling

Den primært benyttede dataindsamlingsmetode er dokumentstudier. Dokumentstudier er

valgt med henblik på tiden til rådighed for opgaven, samt anskaffelsesmulighederne af

dokumenter, hvilket blot kræver adgang til internettet, artikeldatabaser og biblioteker.

Kommissionens forslag som afhandlingen og casestudiet tager udgangspunkt i, er et officielt

policy dokument, hvori der er beskrevet overvejelser, forarbejde og det endelige forslag.

Andre benyttede dokumenter stammer fra offentlige myndigheder, politiske aktører og

interesseorganisationer. Dokumenterne er hovedsagelig reflekterende, som evaluerer

forslaget, men også generelle holdningsdokumenter er anvendt. Dokumenterne vurderes ud

fra relevanskriterier, med henblik på de opstillede problemer i problemformuleringen.

Yderligere er der suppleret med kvalitative forskningsinterview. Dette er ikke omfangsrigt

benyttet i afhandlingen, eftersom der var en del forhindringer knyttet til at foretage interviews.

Interview blev benyttet i det omfang, at det forgik over mail, hvor der blev sendte spørgsmål

ud, til en række aktører, hvorefter der blev svaret over mail. Det er ikke en ideel interview

situation, men mail udvekslingen med diverse aktører er medtaget i opgaven, da de tilføjer en

dybere dimension til overblikket om indflydelse på forslaget.

Kilde valg/kritik

Opgavens kildekritik tager udgangspunkt i følgende opsatte relevante punkter:

Hvad kan man tage udgangspunkt i ved kildekritik? 14

Forfatterens troværdighed, fx nærhed til genstand eller begivenhed.

Forfatterens faglige autoritet.

Kildens faglige status.

Kildens (ofte: teoretikerens/undersøgerens) forklaringskraft.

14 Model fra ”Den gode opgave” s.248

Side 8 af 68

Forklaringernes grundlag (metoder og dokumentation).

Analysens konsistens.

Kildens objektivitet.

Kildens samtidighed og aktualitet.

Kildens forhold til andre kilder.

De anvendte kilder i afhandlingen er opdelt i tre kategorier. EU Kilder, bøger og artikler.

EU kilderne, som hovedsagelig er forslaget omkring SPE selskabet, betænkninger og høringer

omkring dette forslag, vurderes som udgangspunkt som yderst pålidelige kilder, med ligeså

pålidelige afsendere. Kilderne indeholder ofte sagen set fra flere sider.

Artiklerne benyttet i afhandlingen, kan opdeles i to grupper.

De første, som er artikler der omhandler netværksstyring, er blevet vurderet ud fra aktualitet,

med henblik på udgivelsesdatoerne og sorteret herefter.

Det andet kan ikke betegnes som egentlige artikler, men nærmere kommentarindlæg omkring

SPE selskabet. Disse er fremsat af forskellige organisationer, og er som udgangspunkt kun

benyttet i afhandlingen, når de er udgivet efter kommissionen offentliggjorde forslaget i juni

2008, for at bevare aktualiteten. Vurderingen af disse, er baseret på faglig autoritet, ud fra

artiklerne og deres forfatteres baggrund og værdien af deres organisationer.

I afhandlingen er der primært benyttet to bøger. EU-Retten som benyttes i undervisningen for

HA Jur. samt er udarbejdet af anerkendte forfattere på området, og må derfor vurderes som

en pålidelig kilde. Netværksstyring, fra goverment til governance, skrevet af Eva Sørensen15 &

Jacob Torfing. Begge forfattere er professorer ved Roskilde Universitet, og har omfattende

erfaring med politiske netværk. Boget er 1. Udgave fra 2005, og må derfor også vurderes at

være forholdsvis opdateret med hensyn til aktualitet, i forhold til andre teorier på

netværksstyring området.

15 http://forskning.ruc.dk/site/research/soerensen_eva(4553)/

Side 9 af 68

Indledning

Det Europæiske anpartsselskab - SPE

Små og mellemstore virksomheder(SMV’er16) spiller en betydelig rolle i den europæiske

økonomi. Der findes ca. 23 millioner17 SMV’er i EU, som udgør 99 % af alle virksomheder i EU,

og disse har i de senere år skabt 80 % af EU's nye arbejdspladser. I de senere år har der været

en diskussion i EU, omkring SMV’er og deres arbejdsvilkår, da de som udgangspunkt er

underlagt de samme regler ved grænseoverskridende aktiviteter, når der er tale om fusioner,

som de 41.000 større virksomheder i EU.18 Dette er et problem, da reglerne primært er rettet

mod større virksomheders gøren, og derved ofte virker uoverskuelig og urimelig for et SMV.

Den ene Europæiske selskabsform, SE selskabet, er designet med henblik på større

virksomheder, og er dyrt og besværligt for mindre virksomheder. Det kræver 120.000 €

opstartskapital, og kan kun benyttes af allerede eksisterende virksomheder med

grænseoverskridende aktiviteter.

SMV spiller tydeligvis en stor rolle, i EU's fremtidige udvikling og vækst, derfor har man forsøgt

at skabe et regelsæt til disse, der kan fremme selskabernes vækst og lette deres

grænseoverskridende aktiviteter.

Formanden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Philippe Maystadt, udtaler bl.a. om

situationen omkring SMV’erne:

"Kommissionens analyse bekræfter konklusionerne af EIB's egen høring: Europas fremtidige

konkurrenceevne afhænger af, om de små og mellemstore virksomheder trives og kan vokse.

Markedet er ikke i sig selv i stand til at skaffe tilstrækkelig finansiering til SMV'erne til en

16 Ifølge den generelle EU definition af SMV: en virksomhed med højest 250 ansatte Herunder følger der følgende inddelinger, efter anbefaling af Kommissionen, 2003/361/EC: (a) Medium Virksomheder [Ansatte <og omsætning ≤€ 50 millioner og/eller balance skema total ≤€ 43millioner]; (b) Små virksomheder(lille) [Ansatte <50 og omsætning ≤€ 10 millioner og/eller balance skema total ≤€ 10 millioner];(c) Micro virksomheder [ansatte <10 omsætning ≤€ 2millioner og/eller balance skema total ≤€ 2 millioner].17 Studie af EU SMV’er: http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/analysis/doc/smes_observatory_2003_report8_en.pdf18 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1003&format=PDF&aged=0&language=DA&guiLanguage=en Afsnit: Baggrund

Side 10 af 68

hensigtsmæssig pris, især ikke når det gælder innovative virksomheder i stærk vækst. EIB-

Gruppen vil derfor bestræbe sig på at dække hullerne på markedet ved at udvide sit

dækningsområde."

Med henblik på det fremlagte Europa-Kommissionen sidst år(2008) i juni en ”Small Business

Act”.19

SBA – Small Business Act

SBA er baseret på ti grundprincipper som via politiske aktioner, skal gennemføres af

Kommissionen og medlemsstaterne. SBA, som udspringer fra Lissabon strategien, hvori der er

fokus på vækst og beskæftigelse, skal hjælpe EU's SMV’er til bedre kommunikation med de

offentlige myndigheder, adgang til bedre finansiering, større fokus på innovation og

uddannelse, lavere moms for

tjenesteydelser lokalt, samt bedre muligheder for at sikrer sig kontrakter fra det offentlige.

Ud fra konsultation med erhvervslivet har kommissionen stille forslag om ny lovgivning på fire

områder af særlig betydning for SMV'erne:20

1. En ny forordning om gruppefritagelse vedrørende statsstøtte vil forenkle procedurerne og

reducere omkostningerne. Den vil øge støtteintensiteten i forbindelse med SMV'er og gøre det

nemmere for SMV'er at opnå støtte til uddannelse, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse og

andre typer støtte.

2. En ny statut for et europæisk privat selskab vil gøre det muligt at oprette og drive et

"europæisk privat selskab" (SPE)

3. Et nyt forslag vedrørende moms vil gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende

reducerede momstakster på tjenesteydelser, der leveres lokalt, herunder arbejdskraftintensive

tjenesteydelser, som hovedsagelig leveres af Små og mellemstore virksomheder. at SMV'er

modtager deres betalinger inden19 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1003&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en – Press release side 120 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1003&format=PDF&aged=0&language=DA&guiLanguage=en - press release side 2

Side 11 af 68

for den fastsatte frist på 30 dage.

4. I 2009 forventes direktivet om overskridelse af betalingsfrister ændret med henblik på at

hjælpe med at sikre, at SMV'er modtager deres betalinger inden for den fastsatte frist på 30

dage.

Det er netop det 2. punkt at de fire opstillede denne afhandling vil tage udgangspunkt i og

foretage forskellige vurderinger af.

SPE skal medvirke til nemmere oprettelse af SMV’er, samt lette den daglige styring, både

nationalt men især på tværs af EU's grænser. En måling foretaget af KPMG, som blev

præsenteret på BUSINESSEUROPEs SME Action Day den 21. november 2007, viser at mere end

40 % af SMV’erne på det europæiske marked ønsker at udvikle deres grænseoverskridende

aktiviteter, men føler de mangler redskaberne til at gøre det.

Indledningsvis beskrives det konkrete regelsæt ud fra det opstillede forslag, dernæst ses

betydningen for danske virksomheder sammenholdt med den danske regerings tiltag for at

moderniserer den danske selskabsret, og til slut foretages en analyse af de hindringer og

problemer der er ved det nuværende opstillede forslag.

I forlængelse heraf foretages en afdækning af det andet opstillede emne i problemstillingen,

beslutningsprocessen omkring forslaget.

Styringsnetværk

De sidste årtier er der blevet større fokus på styringsnetværk. Inden for social videnskab bliver

netværk forsket i som nye former for sociale organisationer, inden for fagområderne, så som

industri, teknologi, forretnings administration og offentlig politik.21 Visse forfattere har endda

anvendt netværksstyring som metafor til beskrivelse af EU som et regeringssystem(Bressand &

Nicolaidis 1990).22

Politik og regering drives gennem netværk på daglig basis i EU, hvilket ses tydeligt i Bryssel. Der

er en enorm række aktører der bliver bragt sammen i dialog, udveksling af information og

forhandling hver dag. Dette medfører ikke nødvendigvis enighed, men det er med til at skabe

en bredere gensidig forståelse.

21 Artikel: whats so special s. 122 Artikel: Whats so special s. 10

Side 12 af 68

Der er stor forskel på netværks konceptet indenfor de forskellige discipliner. Som

udgangspunkt deler de alle definitionen af et netværk, hvor styringsnetværk er defineret på

laveste niveau, som ” et sæt af relative stabile forhold, som ikke er hierarkisk opdelt og

uafhængig af natur, linker forskellige aktører sammen, som deler en fælles interesse med

henblik på en bestemt politik, og som udveksler ressourcer for at forfølge disse fælles

interesser, hvor det er anerkendt at samarbejde er den bedste vej til at opnå et fælles mål”. 23

Denne definition er dog ikke helt korrekt, da den sidste del ligger op til stor gennemsigtighed

og fælles mål, hvilket ikke altid er tilfældet. En mere korrekt betegnelse vil være at sige ”det er

en række aktører som koordinerer deres samarbejde, da de har en afhængighed af hinandens

ressourcer”.

Med udgangspunkt i de ovenfornævnte definitioner, foretages en diskussion af

styringsnetværk omkring EU's politiske organer, med direkte fokus på tilblivelsen af forslaget

omkring det nye europæiske anpartsselskab SPE, med henblik på danske aktørers gøren.

Indledningsvis vil beslutningsprocessen i EU's organer blive gennemgået, hvorefter den opsatte

teori om styringsnetværk henføres på netværket i Europa Unionen vil blive behandlet. I

forlængelse heraf vil der blive redegjort for hvilke parter, som har søgt indflydelse på forslaget

og hvordan, med fokus på de danske interesser samt aktører. Afslutningsvis vil det vurderes

hvorvidt den valgte teori bliver benyttet korrekt for at skabe størst værdi og styring, samt

hvilken betydning dette får for de involverede aktører. Herunder forsøges at redegøre for i

hvilket omfang, de forskellige aktører har haft indflydelse på det fælles mål.

Beskrivelse af hovedpunkterne i forslaget

SPE selskabsformen er lavet til, små og mellemstore virksomheder (SMV), så de opnår en

bedre mulighed for at være konkurrencedygtige. Forslaget er direkte henvendt til SMV’er, da

forslaget vil reducerer omkostningerne ved oprettelse af selskabet, samt omkostninger ved

opstart.

Selskabet kan oprettes af en eller flere personer, eller af virksomheder. Virksomheden kan

vælge at omlægge deres nuværende virksomhed til et SPE, hvis virksomheden er en SMV.

Dette giver mange virksomhed mulighed, for at oprette et SPE selskab.

Lovgivningen som SPE ikke får direkte indvirkning på, og hvor selskaberne skal følge national

lovgivning, er arbejdslovgivning, skattelovgivning, revisionslovgivning og insolvens af SPE

23Artikel: Whats so special s. 1

Side 13 af 68

selskabet. Derved forbliver den nationale lovgivning en vigtig del i SPE, efter som disse love har

en betydelig indflydelse på SPE. Der forsøges herved at opretholde en neutral figur for SPE.24

Forslaget fra kommissionen, bygger på TEF art. 308, hvilket er artiklen de nuværende

europæiske selskaber bygger på25. Art. 308 er en såkaldt gummiparagraf.

Forslaget sigter efter at gøre det indre marked mere attraktivt for SMV’er, ved at tilbyde SPE

får de nemmere ved at drive virksomhed i andre medlemsstater. Forslaget kræver ikke

grænseoverskridende handel, hvilket grunder i at selskabet først, højest sandsynligt vil etabler

sig i sin egen medlemsstat. Hvis der er krav om grænseoverskridende aktivitet, vil antallet af

SPE selskaber ikke nå de samme højder, som hvis der intet krav findes. Det manglende krav om

grænseoverskridende aktivitet gør, at en almindelig borger har mulighed for at oprette SPE, og

kan på sigt have bedre mulighed for først at opbygge et godt selskab, for senere at udvide til

andre medlemsstater. Kravet om grænseoverskridende handel, vil desuden give

medlemsstaterne en stor byrde, hvis de skal overvåge selskaberne, derfor er der flere grunde

til det ikke er hensigtsmæssigt.26

SPE selskabets økonomisk opbygning består af en aktiekapital. Selskabet er opbygget sådan at

aktionæren, ikke kan have større aktieandel, end det kapital som investeres.27 Selskabet er et

privat selskab, og derfor må aktierne ikke udbydes til offentligheden, eller blive handlet

offentlig.28

Dannelsen af SPE selskabet indeholder kun få restriktioner eks. kan det dannes af en eller flere

stiftere, juridisk person og/eller selskaber. Det allerede eksisterende europæiske selskab SE,

kan også oprette et SPE selskab, ligeledes kan et Co-operative society, a European Economic

Interest Grouping eller et andet SPE selskab danne et SPE selskab. 29

SPE selskabet som omlægges eller oprettes, skal have SPE til at indgå i navnet f.eks. Jensen

Elektronik SPE. Selskabet skal som hovedregel have hovedsæde, og registreret kontor i

medlemsstaten hvor der umiddelbart foregår flest forretninger for selskabet. Dette er der visse

24 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.2 25 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.326 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.3 27 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.528 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.529 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.5

Side 14 af 68

undtagelser for, efter afgørelse C-212/97. Aktionærerne kan vælge, at flytte det registrerede

kontor af selskabet til en anden medlemsstat.30

Forordningen har ikke opsat en specifik registreringsprocedure for SPE selskaber, men bygger

på First Company law Directive (68/151/EEC), for herefter at have visse krav for at gøre

oprettelsen af SPE billig og nemmest muligt. Det bliver for det første muligt at registrer et SPE

selskab elektronisk, og for det andet indeholder Forordningen en endelig liste med

dokumenter som medlemsstaten kan forlange ved registreringen af SPE. 31

Før selskabet er officielt oprettet, har forslaget et krav om en egentlig kontrol af gyldighed.

Enten skal en jurist godkende de udfyldte dokumenter, eller en notar skal se dokumentation

for deres registrering.32 Stiftere af SPE selskaber behøver ikke opfylde begge krav.

Aktionærerne har en stor frihedsgrad, vedrørende retten og forpligtigelserne ved aktierne

ifølge Forordningen. SPE selskabet kan benytte almindelig aktier, eller prioriteringsaktier. Der

bliver først tale om egentlige restriktioner, hvis det er nødvendigt for en tredjepart eller små

aktionærer.33

Aktionærerne skal være registreret på en liste som udarbejdes og opbevares af ledelsen af SPE

selskabet, dette er bevis for aktiehaverne, medmindre andet kan bevises. Aktionærerne eller

en tredjepart kan ved efterspørgsel få listen at se.34

Regler for overdragelser af aktier vil blive reguleret ifølge artiklerne om association. Hvis der

opstilles nye restriktioner eller overdragelse af aktier, skal det ske med et kvalificeret flertal jf.

artikel 27, for at beskyttes små aktionærer kræver det deres godkendelse, hvis de vil blive

stillet dårligere ved en evt. restriktion.35

Forordningen giver ikke aktionærer ret til at presse små aktionærer ud af selskabet, men

samtidig er det heller ikke et krav for storaktionærer, at købe deres aktieandel hvis de ønsker

at sælge.

Forordningen kræver ikke restriktioner af stiftende aktionærers ret, til at bestemme hvilke

midler der kan indgå som værdi ved oprettelsen af SPE eller ved kapitaludvidelse. Articles of

association afgør derimod, om stiftere skal have økonomiske midler eller materiale goder. De

30 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.631 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.732 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.733 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.734 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.735 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.7

Side 15 af 68

kan frit afgøre hvilke ejendomme, rettigheder, services osv. de vil godtage som midler for

aktierne. Artiklerne afgør også, om der er brug for en ekspert for at vurderer midlernes værdi.

Aktionærerne er herefter kun bidragende med den værdi som det opgøres til, og i

overensstemmelse med nationallovgivning. 36

Forordningen indeholder regler vedrørende udbytte, køb af selskabets egne aktier, eller

indfrielse af gæld. Disse aktiviteter kan kun finde sted hvis SPE selskabet kan indfri en balance

test, hvor SPE’ets ejendomme svarer til selskabet værdi. Forordningen definerer ikke

ejendommen eller værdien, her henvises der til reglerne the Fourth directive 78/660/EEC eller

Regulation No 1606/2002.37

Der er ingen forpligtigelse til at holde fysiske møder, derfor skal beslutningsmetoden for

aktionærerne nedskrives i articles of associations. Aktionærerne har dermed ret til at få

informationer, som har med SPE selskabets forretninger at gøre.

Beslutninger som ikke er i Forordningen eller i articles of association hører ind under SPE

selskabets ledelse. Artiklerne afgør ledelsesstrukturen f.eks. om det skal være en eller flere

direktører, eller om der skal benyttes et eller to strenget ledelsesstruktur. Hvis der er tale om

et land med medarbejder repræsentanter, skal selskabet opfylde dette krav.

Aktionærerne beslutter ansættelsen, og afskedigelsen af direktører, men artiklerne skal afgøre

hvilke krav og kriterier en direktør skal opfylde. Forordningen forbyder desuden enhver, som

er diskvalificeret til at være direktør i en medlemsstat, til at være direktør for et SPE.

Direktøren skal ifølge Forordningen altid handle i selskabets bedste interesse, derfor skal hans

handlinger overføres til SPE selskabet, og derved handle som selskabet. Forordningen tillader

derfor ikke kreditorer eller aktionærer direkte at sagsøge medlemmer af ledelsen. 38

Betydningen for danske virksomheder

Områder, der falder uden for det selskabsretlige regelsæt, som er opstillet i forslaget, skal

fortsat være reguleret af den nationale lovgivning hvor selskabet har hjemsted. Dette gælder

eks. arbejdsret, konkursret, m.v. på disse punkter vil der ikke være de store ændringer for en

dansk virksomhed, med mindre denne vælger at flytte sine aktiviteter eller hjemsted, til et

andet land.

36 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.837 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.838 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.9

Side 16 af 68

De opstillede regler vil derimod, for den selskabsretlige del i forslaget, betyde store ændringer

i forhold til nuværende dansk lovgivning. Nedenfor vil der være en gennemgang af de centrale

punkter som for Danmark er kapitalkravet, samt flytning af hjemsted sammenhørende med

medarbejderrepræsentation. Diskussionen omkring medarbejderrepræsentation er dog

hovedsageligt i afsnit 7. Ligeledes vil det vurderes om punkterne er i harmoni, med den danske

udvikling og modernisering indenfor selskabsretten, hvor især for SMV’er, fleksibilitet er et

gennemgående mantra, og hvor der er fokus på styrkelse af danske virksomheders

konkurrence evne.

SPE henvender sig til selskaber som vil benytte grænseoverskridende aktivitet, men kan som

udgangspunkt være rettet mod de nuværende danske selskabsformer, da der ingen

selskabsform er i Danmark som henvender sig direkte til grænseoverskridende handel. SPE

selskabet har ingen grænseoverskridende krav, og derfor bliver den interessant for mange

virksomheder.

Spørgsmålet omkring underminering af den danske selskabsret som den kendes i dag, vil blive

aktuelt, da SPE er lettere tilgængeligt pga. det ikke eksisterende kapitalkrav. Økonomi- og

Erhvervsministeriet har oprettet et udvalg som skal foreslå ændringer til selskabsretten, og

give danske virksomheder bedre konkurrencemuligheder. Udvalgets holdninger vil blive

efterset, for at undersøge af om de er på forkant med udviklingen i EU, og ikke mindst med det

nye SPE selskab.

Kapitalkravet er på mindst 1 euro.

Kapitalkravet i Danmark er forskellige afhængig af hvilket selskab der oprettes. Et personlig

selskab som oprettes, hæfter personen med alt hvad man ejer, en anden mulighed er et

anpartsselskab (ApS) som kræver et indskud af værdier på 125.000 kr.39 Sidste mulighed for

oprettelse er et aktieselskab (A/S) som kræver et indskud på 500.000 kr.40 Værdierne behøver

ikke være rede penge, men må gerne være eks. Varelager, edb-udstyr osv. Analyser

indeholder ikke interessentskaber, kommanditselskaber m.v. da disse ikke er interessante set i

relation til kapitalkravet.

39 Anpartsselskabsloven § 1stk. 340 AKtieselskabsloven §1 stk. 3

Side 17 af 68

Dette er, i grove træk mulighederne for at starte virksomhed i Danmark på nuværende

tidspunkt, og kapitalkravet er oftest det sværeste at fremskaffe, derfor kan det have stor

betydning at det nye SPE selskab ikke kræver et kapitalkrav.

For at gøre opstarten af et SPE selskab så smertefrit som muligt, opstiller direktivet et

økonomisk krav på 1 € jf. SPE forslag art. 19 stk. 4. Dette gør forslaget utraditionel, da der ofte

kræves en større sum for at sikre kreditorernes økonomiske krav. Studier af nutidens selskaber

viser at kreditorer er mere fremadrettet end tidligere, de kigger mere på cash-flow end på

kapital, hvilket gør det lettere at starte virksomhed uden en stor kapital. Små selskaber

bestående af eks. kun en person, benytter ofte en personlig garanti til deres kreditorer, mens

leverandører ofte først overdrager varer til køber ved betaling. Dette er tegn på man ikke

nødvendigvis har brug for en stor kapital for at oprette et selskab, men det er forskelligt fra

marked til marked hvor meget kapital der er brug for. Eks. skal en webdesigner ikke bruger en

så stor kapital som et skibsværft. Den bedste måde at bestemme den optimale kapital, er ved

aktionærerne vurderer hvilken indskud der er nødvendigt. 41

Det er urealistisk at have 1 € i kapital, da der vil være omkostninger ved selskaber, men de

minimale krav gør det lettere at opstarte en virksomhed.

Den 24. oktober 2008 laver europaudvalget en teknisk gennemgang af kommissionens forslag

omkring SPE. Udvalget støtter overstående punkter omkring en stor kapital ikke sikrer

kreditorerne deres tilgodehavende. Der henvises til, at der findes flere eksempler, på store

virksomhedssammenbrud hvor kapitalen ikke giver nogen sikkerhed, det er i højere grad vigtigt

om der opereres med et forsvarligt kapitalberedskab.42

Europaudvalget finder det fornuftigt at fjerne kravet så selskaberne selv kan vurdere

økonomien i selskabet.43

D. 24/ 10 09 blev der foretaget en høring, hvor forslaget blev sendt til 57 myndigheder,

organer m.v. hvor i alt 9 besvarede forslaget med kommentarer. Advokatrådet og

håndværksrådet har kommenteret følgende til selskabskapitalen: Advokatrådet mener ikke det

vil, have risiko for kreditorerne at nedsætte kapitalkravet. Håndværksrådet bakker også op

omkring det lave kapitalkrav, der dog mener at kreditors sikkerhed afhænger af hvilken form

for virksomhed debitor driver. Forsat mener de at långiver, eller kreditor ofte vil forlange

41 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.742 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm 43 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm

Side 18 af 68

personlig kaution fra virksomhedernes indehaver. Derved opnås den ønskede værdi ikke ved at

fastsætte en høj selskabskapital.44

Udvalget frygter ved indførsel af især det minimalekapitalkrav, at dansk selskabsret bliver

undermineret af europæiske regler. Tvivlen er ikke ubegrundet, som skrevet ovenfor vil det

minimalekapitalkrav, samt det ikke eksisterende krav om grænseoverskridende handel gøre

den nye SPE meget attraktiv. De traditionelle selskabsretlige selskaber som de kendes i dag, vil

kun blive sjældent anvendt.

Herefter kan det diskuteres hvorvidt det vil være skadeligt for Danmark at selskabsretten som

vi kender den i dag bliver erstattet af europæiske regler. EU arbejder hen imod et stort

samarbejde på tværs af medlemsstaterne, og derved kommer reglerne i hver medlemsstat til

at ligne hinanden. Derfor forekommer det naturligt at der oprettes fællesregler omkring

selskaber i EU.

SPE selskabet er modtaget meget positivt, og derved forstås udvalgets bekymring ikke helt. Det

som gavner de danske selskaber, må også gavne Danmark.

Betænkning

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i november 2008 udgivet en betænkning, som omhandler

forslag til modernisering af selskabsretten, for at øge danske virksomheders konkurrenceevne.

Kapitalkravet er i denne henseende blevet diskuteret i de nuværende lovgivninger for

selskabsretten. Her er det aktuelt at diskuter aktieselskaber og anpartsselskabers

minimumskapital. Minimumskravet kan ved aktieselskabet i Danmark ikke fjernes, som følge af

2. selskabsdirektiv45, men kan nedsættes til eksempelvis 25.000 € som 2. Selskabsdirektiv

artikel 6, nr. 1 fastsætter som minimum for et aktieselskab. Udvalget taler positivt omkring en

nedsættelse af kapitalkravet, fordi holdningen til kreditors sikkerhed sjældent afhænger af

aktiekapitalen, men i højere grad tager kreditor stilling til aktieselskabets generelle situation.46

Udvalget er dermed enig i kommissionens holdning til kreditorbeskyttelse, og ser ikke

kapitalen som en sikkerhed. Udvalget har derimod også forbehold for at nedsætte

kapitalkravet, da udvalget mener at indskudskapitalen allerede er beskeden. Endvidere

44 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm 45 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 14146 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 141

Side 19 af 68

mener udvalget, at en nedsættelse kan opfattes som en reduktion af øvrige krav til kapitalens

sikring. Det kan skade selskabets særlige renommé, og investorer får større forbehold overfor

aktieselskabet.47

Udvalget skønner derfor at en nedsættelse af aktiekapitalen på ca. 200.000 kr. ikke er

nødvendigt i Danmark. Kravet til aktieselskabet er på niveau med lignende selskabsformer i

andre medlemsstater, samtidig med at der vil være mulighed for at benytte anpartsselskaber,

hvilket er uddybet længere nede, finder udvalget ikke summen urimelig til selskabsformen.

Udvalget diskuterer aktieselskabslovens § 54, stk. 3, som kræver et forsvarligt

kapitalberedskab under driften. Denne lov skal skabe tryghed for kreditorerne, som derved ved

der forsat er kapital i selskabet. Som ovenfor beskrevet finder udvalget ikke at kreditorerne

sikrer sig reelt på denne måde nu til dags. Der spekuleres i at den forsvarlige kapital, bør

fastsættes i proportion til de aktiviteter, som selskabet har. Selskabet skal derfor stadig have

en startkapital på 500.000 kr. men udvalget mener at den supplerende paragraf, kan tolkes

anderledes så ledelsen skal foretage en løbende vurdering af om selskabets økonomi er

forsvarligt, samt omstændighederne i øvrigt. Derved overlades bedømmelsen reelt til

domstolene, der kan videreføre denne praksis.48

Anpartsselskabets har i Danmark en minimumskapital, men der er ikke på EU-plan et krav om

kapital. Udvalget har foretaget en landeundersøgelse i EU for at undersøge om

medlemsstaterne benytter en minimumskapital. Undersøgelsen viser at de fleste

medlemsstater har en minimumskapital, for denne type selskab, og den eksisterer for at give

kreditorer beskyttelse.

Udvalget anser at det legale minimum, er så beskedent at det reelt ikke har betydning for

kreditorer. Udvalget mener derfor at aktieselskabsloven § 53, stk. 3 skal overføres til

anpartsselskab, så ledelsen får et ansvar om at selskabet skal have en forsvarlig kapital, der

står i rimelig forhold til dets aktivitet.49 Udvalget formoder desuden der allerede findes

retspraksis på dette område, så ledelsen allerede har dette ansvar.

47 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 14248 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 14349 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 146

Side 20 af 68

Minimumskapital har ikke været et krav i Irland og England længe, og har fungeret uden større

samfundsmæssige problemer. Frankrig har for nylig ophævet kravet for deres udgave af

anpartsselskabet, hvilken kan tyde på at flere og flere medlemsstater vil gå i denne retning, i

denne henseende mener udvalget at Danmark skal være på forkant med udviklingen i EU.50

Udvalget finder derfor at kapitalkravet bør ophæves, men anbefaler at gøre § 54, stk. 3 fælles

for både aktieselskaber og anpartsselskaber. Hertil anbefales det at misbrug af den

begrænsede hæftelse, og intet kapitalkrav skal medføre at personen ikke har mulighed for at

oprette et selskab, eller være ledelsesmedlem.51

Betænkningen viser at Danmark allerede har tænkt over mulighederne for en udvikling af

selskabsretten før SPE selskabet kom ind i billedet, da denne betænkning startede i 2006.

Udvalget ønskede ikke at ændre på reglerne for Aktieselskabet, hvilket ikke er unaturligt da de

synes at selskabstypen ikke ligger op til en reducering af kapitalen. sammenlignet med SPE, er

holdningen fornuftig, da selskabsformen ikke umiddelbart har aktieselskaber som

kerneområde.

For udviklingen af anpartsselskabsloven foreslår udvalget at fjerne minimumskapitalen.

Sammenlignet med andre medlemsstater, men også set i lyset af det nykommende SPE

selskab. Anpartsselskabet som det kendes i Danmark i dag, vil kun sjældent blive benyttet hvis

SPE bliver en realitet, da der ikke findes et grænseoverskridende krav i SPE selskabets regler.

Hvis kapitalkravet fjernes vil langt flere benytte anpartsselskabet, i stedet for det europæiske

selskab SPE, som reelt er tænkt som et selskab der handler på tværs af medlemsstaterne.

Det er svært at udvikle selskabsretten i en sådan grad at SPE ikke vil få stor udbredelse i

Danmark. Personlig virksomhed kan drage fordel af SPE, da der ikke er noget minimums

kapitalkrav, og der er begrænset hæftelse. Hovedsageligt vil SPE få folk fra denne målgruppe,

samt interessentskaber.

Danmark bevæger sig i den rigtige retning, men skal forsætte sin udvikling og prøve at være på

kant med fremskridt i EU hvis man ønsker at selskabsretten skal være en stor del af

erhvervslivet forsat.

50 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 147

51 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 147

Side 21 af 68

Et SPE-selskab kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til en anden

medlemsstat.

Et SPE selskab kan flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat, uden at være tvunget til at

gennemføre en afvikling.

SPE selskabet kan flytte hovedsædet til en anden medlemsstat, men ikke hvis selskabet er på

randen til at gå fallit eller lign. Dette sker for at beskytte en tredjepart.52 Flytningsproceduren

er inspireret af SE’s direktiver, og giver ikke store gnidninger, oftest kun i tilfælde hvor der

flyttes fra en medlemsstat med medarbejder repræsentation, til en anden medlemsstat uden,

ligger der grund for komplikationer. Hvis mindst en tredjedel er ansat i den hjemlige

medlemsstat, skal medarbejder repræsentationen og ledelsen nå til enighed omkring

vedvarende medarbejder repræsentation. Hvis det ikke lykkes at komme til enighed, forsætter

repræsentationen som hidtil i hjemstaten. 53

Effekten af denne artikel, kan gøre der bliver flere mindre seriøse virksomheder, som vil

udnytte denne regel, og kan dermed lade kreditorer stå uden sikkerhed for deres

tilgodehavende, da regler ikke er helt klare på dette område. Derforuden kan der forekomme

en større mængde selskaber, som vil udnytte at det er let at skifte medlemsstat, og derved

udnytte et bestemt marked. Selskaber som er på markedet stilles permanent svagere, når de

lette ressourcer er opbrugt for det skiftende selskab.

Som med minimumskapitalen har flere organisationer, selskaber m.fl. haft mulighed for at

kommenter denne del også. Der er to som har haft en holdning til hjemstedet, Advokatrådet

og Foreningen Registrerede Revisorer.

Advokatrådet udtrykker bekymring omkring manglen på udtrykkelige

kreditorbeskyttelsesregler, af samme årsager som beskrevet ovenfor.54

Foreningen Registrerede Revisorer anser reglerne som indbydende for mindre seriøse

virksomheder, som vil benytte ”cherry-picking” alt efter behovet for selskabet. Cherry-picking

betyder at der udvælges markeder og kunder som kan give dem en muligvis kun kort men

profitabel forretning. Manglerne vil udgøre en risiko for udnyttelse indenfor

52 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.953 Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company s.1054 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm 11 / 4 09

Side 22 af 68

regnskabsregulering, insolvens, selskabsret m.v. ifølge Foreningen Registrerede Revisorer.55

Derfor vil det kræve en del forbedringer før Foreningen Registrerede Revisorer vil bakke op

omkring denne del af forslaget.

Der er flere detaljer som skal på plads før der er opbakning fra dansk side, til denne del af

forslaget. Dette gælder også flere medlemsstaters holdninger. Der er for få detaljer, til det ikke

vil blive udnyttet af folk med ureelle hensigter. Det er derfor vigtigt at kommissionen vil lave

flere detaljer indenfor dette område, hvis det skal funger optimalt.

Betænkning

Danske virksomheder kan ikke umiddelbart flytte selskabet til udlandet, og på tilsvarende vis

kan et udenlandsk selskab ikke flytte til Danmark. Et dansk selskab som ønsker at flytte bliver

nødsaget til at opløse firmaet for herefter oprette et nyt. 56

EU-regler på området har ingen regulering på nuværende tidspunkt, men kommissionen

arbejdede frem til 2007 på et 14. selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af

hjemsted. Det er dog nu udskudt på ubestemt tid. 57

På baggrund af Danske og europæiske regler, har udvalget haft overvejelse omkring specielt

Aktie- og anpartsselskabers mulighed for at flytte udenfor landets grænser. Udvalget mener at

det vil give danske selskaber en øget fleksibilitet hvis disse får denne mulighed. Samtidig

hentydes der til at en beslutning omkring flytning af hjemsted vil være en fremtidssikring af

lovgivningen.

Udvalgets holdning til forslaget er positivt, men ser samtidig at det er vigtigt at der bliver en

form for beskyttelse for nogle parter. Minoritetsaktionærer, medarbejdere med

grænseoverskridende element i mente og kreditorer. Udvalget henviser til sidst til at en

regulering i selskabsretten, før end man på EU niveau har taget stilling til dette, vil være

uhensigtsmæssigt. 58

Udvalget er på forkant med de problemer som kan opstå med SPE og flytning af hjemsted og

følger udviklingen nøje. Danmarks opmærksomhed omkring denne del er gavnligt for

55 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm 11 / 4 0956 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 43257 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 43258 Økonomi- og Erhvervsministeriet – Modernisering af selskabsretten betænkning 1498, november 2008 s. 432-33

Side 23 af 68

selskaber og udover interessen for denne problemstilling, viser det ligeledes at udvalget er

opmærksom på selskabernes behov i Danmark.

Medarbejder repræsentation

I Folketingets Europaudvalgs gennemgang af forslaget59 var et af hovedpunkterne

medarbejderindflydelse. Ifølge deres rapport har ” Medlemsstaternes forskellige syn på og

praksis for medarbejdernes medbestemmelse har til stadighed været en væsentlig barriere for

at harmonisere selskabsretten i EU.” I rapporten ligges der vægt på, at det ikke er regeringens

ønske at underminere de gældende regler i dansk ret om medarbejderrepræsentation.

Ligeledes kan her nævnes Økonomi- og Erhvervsministeriets betænkning omkring

modernisering af selskabsretten60, som også har et omfattende afsnit om hvilken betydning

medarbejderrepræsentation har for den danske selskabslovgivning og dens fremtidige rolle.

Iflg. udvalgets overvejelser, der fokuserer på den gældende ret, er reglerne for komplicerede

og selskaberne har svært ved at håndtere og forstå dem. 61 Udvalget har diskuteret hvorvidt

reglerne skal forenkles, da disse regler har indflydelse på valget af selskabsform, dog har de

ikke kendskab til ” at reglerne om medarbejderrepræsentation har haft afgørende betydning i

forbindelse med valg af selskabsform eller etablering af virksomhed i Danmark.”62. Rapporten

konkludere det vil være mest hensigtsmæssigt, at beholde nuværende regler, men fortsat

overvåge udviklingen på området.

Diskussionen har opdelt EU i to fløje og har været yderst aktuel i næsten alle medlemsstater og

gennemgås i næste afsnit.

Forhindringer/problemer ved det nuværende forslag.

Forslaget om SPE’et har nydt stor opbakning fra mange aktører, dog har en del punkter været

underlagt stor uenighed og diskussion. Punkterne bliver ofte aktuelle hvis de enten, afviger

meget fra gældende ret i en pågældende stat, eller hvis de ligger op til misbrug. I det 59 Teknisk gennemgang i Folketingets Europaudvalg af Kommissionensforslag til Rådets forordning om statutten for det Europæiske privateselskab (Societas Privata Europaea – SPE) s.160 http://www.eogs.dk/sw31723.asp61 Betænkningen : 10.4. Udvalgets overvejelser62 Betænkningen : 10.4. Udvalgets overvejelser – s363

Side 24 af 68

efterfølgende afsnit undersøges de centrale diskussioner omkring forslaget og ligeledes de

punkter der har været aktuelle i Danmark.

Behovet

Som gennemgået i indledningen foreligger der et stort behov for et SPE-selskab, der kan virke

på tværs af medlemsstaternes grænser, rettet mod SMV’erne. Indledningsvis op til forslaget er

der foregået en diskussion om hvorvidt, der egentlig er et behov for en konkret selskabsform,

når der allerede findes to europæiske selskabsformer man kunne benytte og udbygge i stedet.

Ved blik på SE selskabet, kan man hurtigt udelukke dette som et alternativ redskab for de

mange SMV’er. Kravet om de 120.000 € i opstartskapital og det at SE selskabet kun kan

benyttes af allerede eksisterende virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter,

medvirker til at SE er alt for dyrt og omfattende for SMV’er, som ofte har færre ressourcer ril

rådighed.

En undersøgelse, der havde til opgave at skabe et overblik over omkostninger ved oprettelse af

et selskab, med begrænset hæftelse i de forskellige medlemsstater, blev foretaget i februar

2008, for at vise hvor stor en omkostningsbarriere SMV’erne i de forskellige lande ligger under.

Undersøgelsen viser at hvis en mellemstor virksomhed startes fra bunden, kan

omkostningerne variere i de forskellige medlemsstater, eks. vil det ca. koste 30.000 € at

opstarte en virksomhed i Belgien, hvor det kun vil koste ca.9000 € for en tilsvarende

virksomhed at starte op i England.63 Omkostningerne kan mindske med SPE forslaget og

harmoniserer regler på tværs af medlemsstaterne. I BUSINESSEUROPEs position paper,

udarbejdet den 5. november 2007, som er et svar på høringen EU foretog i forbindelse med

udarbejdningen af forslaget, har de vurderet, for en mellemstor virksomhed der skal opstarte,

kan besparelsen nemt overstige 10.000 € og årlige driftsomkostnings besparelser kan realistisk

ligge mellem 15.000-30.000 €.64

Den tidligere nævnte KPMG undersøgelse, viser ligeledes, at ud over omkostningerne, er de

administrative byrder, den tunge lovgivning omkring SE’et og mangel på information om

hvordan det fungere, en væsentlig byrde der gør SE’et og andre alternativer mindre attraktive

63 Undersøgelse fra Baker & McKenzie - European Private Company Legal Costs for Setting Up a Foreign Subsidiary -Survey for VDMA and the University of Wuerzburg.

64 BUSINESSEUROPE – final response to the consultation on a possible statute for a European Private Company (MARKT/19-7-2007) s.10

Side 25 af 68

for SMV’erne. Ca. 40 % af de adspurgte i KPMG undersøgelsen mener at de mangler

information omkring grænseoverskridende aktivitet og internationalisering af deres

virksomhed, og i Danmark er dette tal over 50%.

National lovgivning

I forbindelse med forslaget har der været diskuteret, hvilke områder der skal reguleres af

forslaget, og hvilke der fortsat skal være op til national lovgivning. Forslaget opstillet af

kommissionen regulerer overordnet set kun selskabsretten og den direkte udformning af et

selskab. Alt det omkringliggende som, insolvensret, skatteret ol., skal fortsat være op til den

nationale ret at regulerer.

Der har i denne forbindelse været diskuteret om hvorvidt denne opdeling vil skabe en række

uudfyldte huller og problemer ved styringen af et selskab.

Et eksempel herpå kan nævnes virksomhedsbeskatning. Skal skatten styres af den nationale

lovgivning, ligger dette op til en problemstilling omkring dobbeltbeskatning og

skatteunddragelse. Derfor kan det med fordel reguleres i forslaget, hvilken stats skatteregler

der er gældende i hvilke situationer. Dette er bl.a. også blevet kommenteret på af

BUSINESSEUROPE, i en af deres hovedrapporter omkring SPE selskabet65.

Det er generelt forståeligt EU har undladt at lovgive på områder som, skatteret, konkursret,

arbejdsret ol. da afstanden mellem EU staternes interesser på områderne er for store. I

tilføjelse hertil kan nævnes at Prof. Dr. Christoph Teichmann, fra University of Wuerzburg66,

udtaler man kan undgå en del af problemerne, selskaberne forudser at måtte ramme ind i ved

grænseoverskridende aktivitet. Han mener, EU kan oprette en række modeller, som selskaber

kan følge ved oprettelse og udformning af selskaber, der kan benyttes på tværs af grænserne

uden store problemer. Disse modeller er støttet af BUSINESSEUROPE i deres rapport til

kommissionen om SPE selskabet som nævnt tidligere.

Minimum kapital

65 BUSINESSEUROPE COMMENTS ON THE COMMISSION PROPOSAL FOR A REGULATION ON THE STATUTE FOR A EUROPEAN PRIVATE COMPANY (SOCIETAS PRIVATA EUROPAEA - SPE) – 22 SEPTEMBER 2008 side 766 Legislating for a European Private Company: How should the balance between the regulation, the articles of association and national law be struck?

Side 26 af 68

Reglerne om minimumskapital ved oprettelse af et SPE selskab er reguleret i forslaget jf. art.

19 stk. 4, ” SPE-selskabets kapital skal mindst være 1 EUR”. Dette punkt afviger fra gældende

ret, i mange medlemsstater, Danmark inklusiv, og lægger op til evt. udnyttelse.

Argumentationen for at sætte minimumskapitalen til 1€ er at et vil øge konkurrencedygtig i

forhold til nationale selskaber og andre selskabsformer, samt gøre det lettere tilgængelig for

SMV’erne.

Opstartskapitalen ses som en nødvendighed pga. flere forhold. Den første, som også nævnes i

ovenstående afsnit, er forholdet til kreditorerne og deres sikkerhed. Denne del er diskuteres

ovenfor og konkludere at det ikke vil resulterer i en risiko for kreditorerne at nedsætte

kapitalkravet.

Hvis et firma opstartes med praktisk talt ingen kapital, og denne kapital skal hentes via

udbydelse af andele, kan der opståen en situation hvor der er fare for virksomheden starter op

med en negativ balance og i nogle tilfælde kan dette komme i konflikt med national lovgivning

om insolvens. I denne henseende kunne argumenteres for at et højere minimum

opstartskapital krav vil være mere passende.

I England (Limited) og Frankrig (SARL), har man med stor succes kørt lignende opstartskapital

og derfor virker denne minimumskapital, som en god løsning, set i lyset af de forskellige

levestandarder der findes i EU’s medlemsstater og i forhold til de nuværende kapitalkrav, som i

gennemsnit er i EU-1567, €10.000-12.000 og i EU -1268, €4.000.

Medarbejderrepræsentation

Ordninger for medarbejderes medbestemmelse, som er beskrevet i forslagets art. 34, med

henvisning til art. 38, har været genstand for stor diskussion, især i Danmark.

Den danske lovgivning på området som stammer fra 1973-loven, som omhandler

medarbejdsrepræsentation i bestyrelsen. Som udgangspunkt er det kun i Aktieselskaber der

kræver medarbejderrepræsentationer, da anpartsselskabers69 organisation kan være enkelt og

uden bestyrelse, dog skal man jf. anpartsselskabsloven § 22 ” I selskaber, der i de sidste tre år

har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til

blandt disse at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til

67 De 15 ”gamle” EU-lande68 De 12 nye EU-lande69 Jf. Apl. § 19

Side 27 af 68

halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal

bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.” også

have medarbejderrepræsentanter. Til sammenligning er tallet for de andre lande hvor

medarbejderrepræsentation gælder, Sverige(25), Tjekkiet(50), Holland(100), Ungarn(200),

Tyskland og Slovenien(op til 500) og Luxenborg(1000).70 Aktieselskaberne er reguleret af § 49

stk. 3 mht. medarbejder repræsentation.

Emnet var genstand for stor diskussion omkring SE selskabet, og gennem længere tid skyld i

udskydelse af dets tilblivelse. SE selskabets forhold til medarbejderrepræsentation blev

reguleret selvstædigt i Direktivet om medarbejderindflydelse som sammen med forordningen

om statut for Det Europæiske Selskab, blev vedtaget den 8. oktober 2001, efter et kompromis,

var fremsat i Davignon-rapporten71. Forordningen regulerer ved stiftelse af et SE-selskab, skal

der oprettes et særligt forhandlingsorgan, med forholdsmæssigt deltagelse af medarbejderne i

de deltagende selskaber, som forhandler med ledelsen om medarbejderindflydelsen.

Problemet opstår når en virksomhed vil flytte sit hjemsted fra en medlemsstat til en anden, og

derved skal reguleres af andre nationale regler end dem i det oprindelige hjemsted. Derved er

der lagt op til en mulighed for at ”flygte” fra en stat, eks. Danmark, hvor der er regler om

medarbejderrepræsentation, til et land hvor området ikke er lovreguleret. Der er dog forsøgt

at sikre medarbejdernes ret. Denne sikkerhed er reguleret af art. 38 stk. 2 og gælder at ”..når

SPE-selskabets medarbejdere i hjemlandet udgør

mindst en tredjedel af SPE-selskabets samlede antal medarbejdere, herunder i SPE selskabets

datterselskaber eller filialer i alle medlemsstater..”, har selskabet ikke mulighed for at flytte

hovedsædet uden samtykke fra medarbejderne, med mindre de har tilsvarende eller bedre

regler i staten der flyttes til. Hvis samtykket ikke opnås fra medarbejderne vil reglerne fra det

oprindelige hjemsted fortsat være gældende. I forhold til udnyttelse, er det især de situationer

omkring mindre virksomheder i vækst, inden de når grænsen for hvornår et dansk

anpartsselskabs skal have medarbejderrepræsentanter, der kan omgå reglerne i Danmark, ved

at flytte hovedsædet.

MEP, Søren Bo Søndergaard 72 mener, at med det nuværende forslag ”. Åbnes der en ladeport

for omgåelse af opnåede arbejdstagerrettigheder i EU's medlemslande. ”73 og har opstillet

følgende eksempel for en situation, hvor han argumentere for at reglerne på dette område

70 http://www.seeurope-network.org/homepages/seeurope/countries/cross-borderaspects.html71 Final Report of the Group of Experts on European Systems of Workers Involvement72 http://www.europarl.europa.eu/members/archive/alphaOrder/view.do;jsessionid=5A57594749CF5013EACB254B4725AC53.node1?language=DA&id=37676

Side 28 af 68

ikke er tilfredsstillende: ” Et dansk anparts med hjemsted i København med 35 ansatte er i

henhold til dansk lovgivning forpligtet til at acceptere, at medarbejderne vælger

repræsentanter til virksomhedens ledelse. Det sikrer medarbejderne en vis indsigt i

virksomhedens situation og fremtid.

Hvis det fremlagte forslag vedtages uændret, så kan det pågældende firma bare lade sig

registrere som et europæisk firma med hjemsted i Finland. Så kræves der pludselig over 150

medarbejdere for at opnå medarbejderrepræsentation. Og i de fleste andre EU-lande er det

endnu værre. ”

Ligeledes kan der argumenteres for, virksomheder hellere ville oprette et selskab i England end

i Danmark, for at undgå denne medarbejderindflydelse.

Parlamentet har igennem Komiteen for Juridiske anliggender opstillet et forslag om, et

lignende forhandlingsorgan som det er tilfældet ved SE.74 Dette er indtil videre afvist af

forskellige organisationer og organer, der anser sådanne regler for omfattende. Ofte vil det

være mindre firmaer, og vil derfor ikke kunne betale sig at gennemføre længere forhandlinger.

Arbeitskreis Europäisches Unternehmensrecht, har foreslået denne løsning i deres rapport75

om SPE forslaget, dog med det hensyn, at man skulle forenkle processen, således man kunne

nedbringe tiden for processen og derved ikke skabe forsinkelser for en omlæggelse.

Det synes umiddelbart svært at opnå enighed på dette punkt, og strammere regler end de

opsatte i det nuværende forslag, vil være svært at gennemfører. De opstillede regler er

passende, set i lyset af hvor stor en betydning, en diskussion om strammere regler på området

vil have for forslaget og dets vedtagelse. Desværre giver reglerne også mulighed for at etablere

sit firma i et bestemt land, med det formål at undgå bestemte

medarbejderrepræsentationsregler. I forhold til reglerne om hovedsædeskifte og derved også

et skift fra en nationallovgivning på området til en anden, regulere det opsatte forslag

forholdsvis godt arbejdernes rettigheder i lande med arbejdsrepræsentationsregler. Dog kunne

et mere specificeret regelsæt, som det der er gældende ved SE’et, bruges til at skabe endnu

større sikkerhed.

73 Debat indlæg: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+CRE+20090309+ITEM-018+DOC+XML+V0//EN&language=EN&query=INTERV&detail=1-11074 DRAFT REPORT on the proposal for a Council regulation on the Statute for a European private company (COM(2008)0396 – C6-0283/2008 – 2008/0130(CNS)) Committee on Legal Affairs.

75 Comments and Suggestions in response to the Proposal for a Council Regulation on the Statue for a European private company (SPE)-- Arbeitskreis Europäisches Unternehmensrecht

Side 29 af 68

Ved fussion er Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, gældende, og ikke yderligere diskuteret.

Grænseoverskridende element

Kommissionens forslag indeholder ikke krav til grænseoverskridende element for SPE

selskaberne. Emnet har været grundlag for stor diskussion, da forskellige aktører mente det

kunne begrænse forsøg på udnyttelse af selskabsformen. Omvendt har andre ment at

grundtanken omkring SPE forslaget var nem adgang, og at dette vil mindske relevansen af

SPE’et fra 90 % af de europæiske SMV’er, til 30 %.

Punktet er ikke nævnt i kommissionens forslag, som afhandlingen tager udgangspunkt i, og

derfor er emnet ikke behandlet yderligere i afhandlingen. Forslaget har ændret karakter i

perioden efter dette afsnit blev behandlet, og derfor foretages en diskussion omkring området

sidst i afhandlingen.

Uddybning af regler

Der har været diskussioner omkring forslagets udformning og om behovet for at flere af

artiklerne i forslaget skulle uddybes yderligere, for at undgå misbrug og misforståelser.

Nedenfor er eksempler herpå.

Udbydning af andele

Forslagets Art. 3 stk. 1 (d) ”dets andele må ikke udbydes til offentligheden og må ikke handles

offentligt” giver anledning til en diskussion om offentlige aktier. Her kan det argumenteres for

at definitionen ”ikke udbydes til offentligheden” er for bred, og vil gøre det svært for en

virksomhed at nå ud til investorer. Her skal det overvejes om det ikke er hensigtsmæssigt at

tillade udbydelse af andele eller information herom til en begrænset gruppe potentielle

investorer.

Den løse definition af ”offentligheden”, kan med fordel forstærkes med en henvisning til hvad

en offentlig udbydelse egentlig er, jf. art.2, direktiv 2003/71/EC, delvist også beskrevet i art. 3,

stk. 2.

Side 30 af 68

Ansvar ved insolvens

Art. 21 stk. 2 fastslår, ” Hvis vedtægterne kræver det, skal SPE-selskabets ledelsesorgan ud over

at opfylde kravet i stk. 1 underskrive en erklæring, i det følgende benævnt "solvenserklæring",

før der foretages en udlodning, hvori det erklærer sig i stand til at betale sin gæld, efterhånden

som den forfalder til betaling som led i den normale drift senest et år efter udlodningen.

Selskabsdeltagerne skal have solvenserklæringen forelagt, før de træffer beslutning om den

udlodning, som er nævnt i artikel 27.”

Dette ligger op til problemet, hvem der konkret skal stå for erklæringen, og hvem der skal lide

som konsekvens af at denne erklæring, ikke viser sig at være korrekt, samt kan ende med at

koste en kreditor penge. UEAPME76 argumentere for personerne der står inde for

erklæringerne i sidste led, som oftest vil være direktionen, skal stå til regnskab for det beløb de

har autoriseret at gøre brug af jf. den opstillede erklæring.

Mindretals rettigheder

Ifølge reglerne om selskabsdeltagernes beslutningsproces i art. 27. foreligger der ingen regler

om mindretalsrettigheds beskyttelse. UEAPME argumenterer for en sådan beskyttelse, og

foreslår at mindretallet altid minimum skal have 10 % af stemmerettigheden. Især i de

mellemstore virksomheder kan dette være aktuelt, da de mindre spillere nemt kan blive

skubbet ud af større parter.77

Beslutningsprocessen i EU

For at forstå det ovennævnte forslags tilblivelse, og hvilken rolle de forskellige aktører har haft

i processen, er det grundlæggende at danne sig et overblik over hvorledes EU’s

lovgivningsprocedure er opbygget. Det er vigtigt at erindre at retsakterne der vedtages i EU, er

forskellige fra dem der bliver vedtaget i de nationale parlamenter.

Udgangspunktet er kompetencen delt mellem tre organer, Kommissionen, Europa-

Parlamentet og Rådet Særligt de to sidstnævnte ligger op til en helt speciel opbygning.

76 UEAPME Position on the European Private Company 77 Ligeledes støttet af : BUSINESSEUROPE COMMENTS ON THE COMMISSION PROPOSAL FOR A REGULATION ON THE STATUTE FOR A EUROPEAN PRIVATE COMPANY (SOCIETAS PRIVATA EUROPAEA - SPE) s. 6

Side 31 af 68

Legalitetsprincippet

Ifølge traktatens art. 5, stk. 1 kan EU kun udstede retsakter indenfor områder hvor

medlemslandende har afgivet deres kompetence, og kun giver de forskellige institutioner

beføjelser indenfor bestemte rammer. Forslaget om SPE’et ligger klart indenfor EU's

kompetence rammer, og yderligere vidtgående fælles selskabsregler, er mere hindret af det

kan være svært at opnå enighed, end af legalitetsprincippet.

Forslag opstilles

Et forslag kan starte hos et generaldirektorat, som er ansvarlig for det pågældende

retsområde. Dernæst skal forslaget godkendes og opstilles af kommissionen, hvorfra det bliver

videresendt til Rådet og Europa Parlamentet. Kommissionen råder på de fleste områder, over

ene kompetence til at opstille forslag, og spiller derved en central rolle. Europa parlamentet

(jf. traktaten 192 stk. 2) og Rådet (jf. traktaten art. 208) kan anmode kommissionen om at

udarbejde forslag til en retsakt.

Det oprindelige initiativ til et udkast kan komme fra mange forskellige sider,

generaldirektoratet, en medlemsstat eller interesseorganisation. Et udkast udspringer ofte af

en rapport eller en analyse af at, der foreligger et behov for harmonisering på området.

SPE’et har længe været en del af EU’s harmoniserings plan af selskabsretten for

medlemsstaterne, som allerede gælder på en del områder. Harmoniseringen skal fremme

optimal samhandel på det indre marked i EU, og derved bidrage til økonomiske gevinster.

SPE’et er oprindeligt udviklet i virksomheds og akademiske kredse. Derefter har forslaget

vundet støtte over tid, fra handels og industri organisationerne samt Den europæiske

økonomiske og social komite. Det blev opstillet som et muligt emne i Kommissionens 2003-

2009 action plan for modernisering af selskabsretten.78 Dernæst foretog Kommissionen en

undersøgelse omkring SPE’et og fremlagde disse resultatet79 i december 2005. Herefter

foretog

78 Kommunikation fra Kommissionen ti Rådet og Parlamentet "Modernising company law and enhancing corporate governancein the EU – a plan to move forward" COM(2003)284 final79 Undersøgelsent: http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-priorities/craft_spe_event.htm.

Side 32 af 68

“Legal Affairs Committee of the European Parliament” en offentlig høring om SPE selskabet

den 22. juni 2006, hvor rapporten som udsprang heraf, blev sendt rundt til forskellige EU

organer, og her modtog den bred opbakning.

Høring

Når udkastet til et forslag udarbejdes, sker der ofte en høring af forskellige interesse

organisationer og medlemsstaterne. Jf. TEU80 art. 8 B, stk. 2 er institutioner forpligtet til, på

passende måde, at give borgere og organisationer, mulighed for at blive hørt på områder der

er dem relevant. Art. 8 B, stk. 3 redegør for at kommissionen er forpligtet til at foretage

>>brede høringer<< af de relevante parter for at sikre >>sammenhæng og gennemsigtighed i

Unionens handlinger<<.

En høring kan ske ved at forslaget til en retsakt, bliver sendt til medlemsstaterne, og i nogle

tilfælde udsender kommissionen ligeledes en grønbog, som er en større sammenhængende

rapport omkring emnet. Rapporten ligger op til en bred og åben debat, som efterfølgende

bliver opfulgt af en hvidbog, der er en konkret oversigt og gennemgang. De senere år har

kommissionen benyttet sig meget af høringsdokumenter, som redegør for de vigtigste

resultater af høringerne.

Når et forslag officielt bliver vedtaget af kommissionen og sendt videre, har det oftest allerede

her været overvejet i medlemsstaterne og interesseorganisationerne. En vigtig del af

beslutningsprocessen foregår i tiden op til kommissionen vedtagelse, og det er her de

forskellige interesseorganisationer forsøger at påvirke indholdet af udkastet. Når den

videresendes til den officielle behandling af beslutningsprocessen – se den fælles

beslutningsprocedure nedenfor – er det svære at få foretaget ændringer i forslaget.

Fokus rettes her for alvor på netværk og dets betydning. Der har i forbindelse med SPE’et

været en del offentlige høringer og konsultationer.81

Den fælles beslutningsprocedure

Selve beslutningsprocessen omkring retsakter og forholdet mellem Rådet og parlamentet, har

vi valgt ikke at kigge nærmere på da det ikke har yderligere relevans for situationen omkring

80 Traktaten om den Europæiske Union81 Se Bilag 3 - Tidslinje

Side 33 af 68

netværker som sådan, men en oversigt over den mest brugte procedure kan ses i bilag 2- den

fælles beslutningsprocedure. 82

Den danske beslutningsprocedure

Medlemslandendes, herunder Danmarks, embedsmænd deltager når forslagene skal opsættes

og forhandles og derudover deltager regeringen i møderne i Rådet. Det forudsættes at der er

intern kommunikation mellem disse embedsmænd og de deltagende fra regeringen.83

I Danmark foregår det således at processen er struktureret gennem en række udvalg. På

embedsmandsniveau er der opdeling mellem de forskellige EF-Specialudvalg, som der i dag

findes 33 af. Udvalgene er sammensat af embedsmænd fra de forskellige relevante ministerier.

På dette plan kan firmaerne og interesseorganisationerne forsøge at udøve indflydelse. Ofte

foretager specialudvalgene en høringer blandt parterne, eller inviterer disse med til møderne.

Dette har været tilfældet ved SPE selskabet, hvor Europaudvalget har sendt høringsforslag

rundt til 57 myndigheder84 i Danmark.

Høringer og møder i specialudvalgene resultere i et oplæg til en samlet dansk holdning til

forslag, og vil ofte indeholde en vurdering af konsekvenserne for Danmark. Disse oplæg

behandles dernæst af EF-udvalget, som vurderer oplæggende, og efterfølgende sender dem

videre til Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg85. Der forefindes et system i Danmark som

sikrer Folketinget inddragelse i beslutningsprocessen, via Europaudvalget, der har opsat en

række regler for hvorledes regeringen skal orientere folketinget om forslag til retsakter.

Når der skabes politik og lovgivning indenfor EU, er det fundamentalt en intern institutionel

proces. Internt i Rådet, EU's hoved lovgivende institution, er der en bred paraply af vidtgående

netværk imellem nationale ministre, embedsmænd og eksperter. Næsten hver eneste dag er

der i gennemsnit over 1000 embedsmænd og eksperter der deltager i 20 forskellige

arbejdsgrupper opsat af rådet i Bryssel. Hvert møde bringer embedsmænd, fra alle

medlemsstater og Europa Kommissionen, sammen for at forhandle EU's politik. 70 % af EU's

lovgivning bliver ”fastsat” i disse arbejdsgrupper86. Det er ikke disse interne netværk af

82 Bilag 2 – Den fælles beslutningsprocedure83 Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen - EU-Retten s. 114 84 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htmListe over de 57 myndigheder 85 Et regeringsudvalg, som har til opgave at koordinere dansk EU politik86 http://www.oxfordscholarship.com/oso/private/content/politicalscience/9780199245000/p081.html

Side 34 af 68

regeringsvalgte arbejdsgrupper, men nærmere et netværk der kører parallelt med disse

grupper, som igennem høringer og samarbejde med EU forsøger at yde indflydelse. Grupperne

der fokuseres på er lobbyisterne, virksomhederne og organisationerne. Elementer fra den

danske erhvervs- og selskabsstyrelses gøren inddrages, da denne spiller en rolles i de

overnævnte aktørers virken på området.

Styringsnetværk

Netværk en stor del af EU og dets beslutningsprocesser, både internt og ekstern. Ligeledes

spiller det en stor rolle i de danske processorer omkring EU.

Netværk, som på øverste plan består af medlemslandendes relation til hinanden, er skabt ud

fra ideen om at fællesskabet skaber værdi. Disser værdi skabes bl.a. vha. ”policy transfer” som

er blevet en stor del af den europæiske politik. Policy transfer er når medlemsstaterne lærer

fra hinanden, ved at dele information om hvordan politik og forskellige regler er blevet til, og

hvorfor de har virket eller fejle. Derudfra skabes et fælles regelsæt for alle staterne, gennem

forskellige erfaringer. Policy transfer som metode, har vundet stor indflydelse på måden EU

skaber nye fælles love, og er udgangspunktet for det store netværksorgan der i dag findes i de

fleste sektorer i EU87. Grunden hertil er det er lettere at opnå enighed om noget som har

været hørt af alle parter. Fordele og ulemper kommer frem, enighed opnås gennem

diskussion, og dermed er det en mere ”frivillig” løsning, frem for noget der bliver trukket ned

over hovedet på starterne fra Bryssel. Ulempen ved dette er når der forekommer store sociale

og kulturelle forskelle. Dette giver anledning til vidt forskellige synspunkter på samme sag, men

munder ud i overordnet enighed, dog ofte med forbeholds klausuler, aftaler og kompromiser

fra medlemsstaterne.

Pointen er at EU som institution, virker igennem en række netværk som deler viden med

hinanden. I modsætning til en direkte plan og undersøgelser. Netværkerne kan, som nævnt

ovenfor, være en del af EU-institutionen, medlemsstaternes regeringer, organisationer eller

selvstændige selskaber. Det er relationen mellem disse netværk som kortlægges og skaber et

overblik.

afsnit 2 underpunkt 10

87 jf.Begg and Peterson  http://www.oxfordscholarship.com/oso/private/content/politicalscience/9780199245000/p084.html#acprof-0199245002-bibItem-382

Side 35 af 68

Danmark har undergået en radikal forandring, som har bragt landet længere fra goverment og

tættere på governance. Forudsat Danmark har bevæget sig til governance vil det sige at

beslutningsprocesserne er overgået til et samarbejde mellem private og offentlige aktører.88

Begrebet governance er forskellige afhængig af situationen, men det mest gængse term som

benyttes i forbindelse med det er netværksstyring.

Styringsnetværk henviser normalt til forestillingen om styring forgår gennem netværk, med

gensidige afhængige aktører.

Den moderne teori om governance netværk kan forekomme forskellige, da der ikke er tale om

et præcist indhold, men derimod åbner op for forskellige fortolkninger. Inspireret af Gilles

Deleuze og Felix Gauttari kan man se netværket som rhizom, der er en vandret jordstængel der

sender rødder ned i jorden og skud op over jorden. Dette træ er velorganiseret, hvor der

bliver flere og flere forgreninger, og er et velstruktureret bureaukrati. Sammenlignes dette

med kvikgræs som ikke har en velorganiseret rod, men i stedet blot er en masse aktører der

ikke lader sig reducer til velordnede forgreninger89, ses forskellen tydeligt.

Fordele og ulemper ved netværksstyring

Der findes masser af fordele ved at benytte netværksstyring, og mange forskere og politikere

mener også at styring bedst opnås gennem netværker. Problemer som opstår i et netværk, kan

sædvanligvis identificeres på et tidligt stadie, da det kan overskues hvad problemet er, og

derefter finde en forhandlet løsning. Politiske beslutninger bliver ved hjælp af netværksstyring

mere kvalificerede, da netværksaktørerne kommer med vigtige informationer, argumenter og

vurderinger. Styringsnetværket er med til at etablere en ramme så håndteringen af konflikter

bliver nemmere, samt mere civiliseret. Netværket skaber et fælles ansvar, og reducerer

implementeringsmodstand, imod nye politiske tiltag. Den offentlige styring som ofte er et

samarbejde mellem politikere og embedsmænd, hvor embedsmændene har stor indflydelse.

Dette kan skabe en mangel af legitimitet. Underskuddet kan opvejes delvis ved hjælp af

netværksstyring, som kan gøre organisationer får indflydelse.90

De fleste holdninger til netværksstyring er positive, og styringerne er gode, når det foregår i

velfungerende netværk. Hvis netværket bliver ustabilt kan det blive næsten nyttesløst at

88 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 2189 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 22-2390 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 29-30

Side 36 af 68

benytte. Grunden hertil, er opbygningen, som består af skrøbelige sociale og politiske grupper.

Problemerne er hovedsagelig udskiftninger i de forskellige grupper, dårligt lederskab,

frustrationer over eks. Lang behandlingstid, og frustration, er med til at demoraliserer

implementerede parter. Der kan opstå udefrakommende problemer, og derved være med til

at vælte kortspillet. Klijn & Koppenjan fandt i 2004 ud af at et fleksibelt, samt godt

netværksmanagement kan hjælpe til at begrænse skaderne på netværket. Der kan selv i

tilfælde, hvor netværket funger godt opstå problemer. Styringsnetværk kan udvikle sig til et

egoistisk og konservativt interessekoalition, derved blokeres interesserne for medlemmerne.

Derved er der ikke sikkerhed for at resultatet er godt.91

For at finde frem til opbygningen, indflydelse mm. Omkring et netværk skal der benyttes

eksisterende netværksteorier. Teorierne er mange på området. Forskerne ”låner” fra hinanden

og på den måde udvikler teorierne sig til forskellige formål. Derfor er det besværlig at have

mange forskellige kilder, uden at de har en form for modsigelser. Der forsøges at genskabe

teorier med udgangspunkt i de oprindelige, hvor de vigtigste grundideer og holdninger

benyttes. Der er fire grundteorier iflg. Eva Sørensen og Jacob Torfig, her benyttes to teorier

som bedst passer på netværket omkring SPE. Teorierne er opdelt efter om de

handlingsteoretisk understreger betydningen af kalkulation eller kultur, og om de mener, at

samfundsstyring er et resultat af konfliktmediering eller koordination.92 Teorierne kan i

princippet alle benyttes, men for at det ikke bliver alt for omfattende så er to blevet udvalgt

som har størst betydning.

Den første teori Integrationsteorien har udgangspunkt, fra koordination og kultur. Den anden

teori tager udgangspunkt i kalkulation og koordination, og kaldes for Governabilityteori.

Integrationsteori

Integrationsteoretikere mener grundlæggende at individuelle og kollektive handlinger formes

af værdi, identiteter, vidensformer og regler der knyttes sammen i sociokulturelle systemer og

institutioner (March & Olsen, Powell). Handling er betinget af udviklingen i sociale og

kulturelle, identiteter, normer og regler der bliver forbundet af opnåelsen af det fælles gode.

Integrationsteorien omhandler folks forskellige fortolkning af verden, på baggrund af

forskellige identiteter, værdier, normer og forestillinger. Ud fra disse tolkninger forsøger folket

91 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 3092 Bilag 8

Side 37 af 68

at forme samfundets udvikling. Der er to forskellige teorier omkring dannelsen af netværk ud

fra integrationsteorien. March og Olsen benytter en mikroorienteret teori om hvordan

aktørhandling fører til skabelsen af interorganisatoriske netværk, mens Powell og DiMaggio

benytter en mere makroorienteret teori om hvordan institutionelle design, som netværk

spredes og indoptages i forskellige organisationer.93

Den mikroorienterede dannelse af netværk fokuserer på samspillet mellem interpersonelle

kontakter og de enkelte organisationers institutionelle passendehedslogik som betyder, at

deres præferencer på et givet tidspunkt afhænger af, hvad de opfatter som en passende

opfyldelse af den rolle de har. March og Olsens teori tilsigter ikke at styrke den enkelte

organisation på andres bekostning, men at muliggøre for en eller flere organisationer at styre

sammen, med udgangspunkt i at den nødvendige viden og ressourcer er tilgængelige.

Styringen sikres ved organisationer har løbende kontakt med andre organisationer, der

udveksler information, viden og ressourcer. Organisationerne tager denne kontakt, da de er

gensidige afhængige af udvekslingen. Aktørerne evaluerer løbende deres erfaring med de

kontakter de har haft, og derved opstår der netværk, idet kontakten holdes ved lige i de

situationer der er kommet noget positivt ud af. Derved bliver der tale om en bottom-up

dannelse af netværk. I modsætning til March & Olsens teori finder Powell og DiMaggio

(makroorienteret) en top-down orienteret dannelse af netværk. Der tages ikke udgangspunkt i

enkelte individer eller organisationer, men derimod i spredningen af nogle brede

samfundsmæssige forestillinger om, hvordan samfundsstyringen og det institutionelle samspil

mellem organisationerne bedst organiseres. Forestillingerne har ofte karakter af mode, hvor et

bestemt koncept den ene dag er det bedste, for herefter at blive afløst af noget endnu bedre

dagen efter. Dette koncept gør at der bliver tale om isomorfe pres, der er en proces som

tvinger organisatoriske enheder til at ligne andre. Organisationerne er ifølge teorien presset til

at adoptere et bestem institutionelt design, der bidrager til at øge den økonomiske effektivitet,

eller kan skabe legitimitet. Legitimitetshensynet vejer ofte tungere end effektivitetshensynet,

dette gør at organisationer kan være ineffektive, men alligevel har betydning, derved kan det

være legitimt at organisationerne eksistere. Isomorfe pres skabes ud fra 3 ting. 1)

Tvangsmæssig isomorfe, der stammer fra politiske myndigheders anbefalinger af bestemte

institutioner. 2) Mimetisk isomorfi, der er en efterligning af andre organisationers design, for

derved at minimere usikkerheden om hvordan de bedst er organiseret. 3) Normativ isomorfi,

der gennem ansættelse af professionelle medarbejdere der gennem uddannelse har fået

bestemte forestillinger omkring designet. Konkret betyder det at netværksstyring spredes

93 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s.95

Side 38 af 68

gennem en kombination af politisk pres fra overordnede myndigheder, organisationernes egne

ønske om at gøre som andre gør, samt ansættelsen af professionelle medarbejdere der er

”opdraget” til en bestemt form for styring.94

Funktionen af netværket er i højere grad interesseret i styringsprocessen frem for udfaldet.

Udfaldet er vigtigt, da der sigtes efter et godt resultat, men styringsnetværk kan ikke reduceres

til instrumenter for at få et godt resultat, derfor vil effekten ikke blive det højeste prioriterede.

Styringsnetværket iflg. integrationsteorien skal ses som en ramme omkring processen, der

skaber aktørernes identitet og kapaciteter. Netværket afhænger i høj grad at aktørers udvikling

af identitet og kapacitet. Udvikling af disse færdigheder er en effekt af sociale og politiske

processor i de interaktive styringssystemer. Identitet defineres som summen af opfattelsen af

os selv og andre, samt fortolkningen af udlevelsen i praksis. Kapaciteter defineres som

summen af de rettigheder, ressourcer, kompetencer og organisationstalenter som aktørerne

besidder. Identitet handler grundlæggende om hvem vi er, og hvad vi gør. Kapacitet er hvad vi

har, og hvad vi kan. Identitet skaber kapacitet og kapacitet skaber identitet, hvilket skabes

gennem uddannelse, omgangskreds, politik mm.95

Governability

Med udgangspunkt i bilag 8, dækker governability teorien over en netværksstyring der har

fokus på Kalkulation og koordination. Kalkulationen dækker over den tanke at ”samfundet

består af rationelle intentionelle aktører, der handler velovervejet og kalkulerende for at

fremme deres individuelle interesser”96 og koordination under governability ”fokusere på

behovet for kollektiv koordination af individuel aktøradfærd”.97 Koordinationen er nødvendig

under governabilityteorien, da man som udgangspunkt mener at aktørerne mangler

orientering mod kollektive mål, og hvis man skal forsøge at undgå utilsigtede resultater, skal

koordinationen i en vis grad styres af netværket. Denne styring skal finde sted gennem

institutionel koordinering, og er inspireret af adskillige teorier, bl.a. kan her nævnes choice- og

spilteori eller forfatterne Renate Mayntz 98og Jan Kooiman. Maytnz har udtalt at

styringsnetværk er ”en form for social koordination”. I governability foretrækkes

styringsnetværk, frem for de mere traditionelle koordineringsmetoder, som opdeling i stat og

94 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s.9695 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s.9996 Citat, Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s 6397 Citat, Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 6498Profil af samfundspolitisk professor Renate Mayntz: http://www.mpifg.de/people/rm/index_en.asp

Side 39 af 68

marked. Mayntz mener styringsnetværk bygger på det bedste fra de to traditionelle former,

hvor man tager fra markedsdelen, de eksisterende autonome aktører og derefter bruger det

bedste fra statsmetoden(hierarkier), hvor man koordinere adfærden til at forfølge bestemte

mål.

Styringsnetværket under denne metode gør plads til en række autonome aktører som kan

bidrage til samfundsstyringen, men på samme tid er dette bidrag ”styret” af koordination uden

hierarki, og retter disse bidrag imod et kollektivt mål.

Der hersker en form for gensidig afhængighed imellem netværksaktørerne, hvilket gør at de til

trods for deres autonomi, kan koordineres. Aktørerne vil have en interesse i at fremme

koordineringen, hvad enten de har negativ eller positiv enighed omkring det opstillede emne,

da problemet skal løses i fællesskab. Det skaber større værdi for det opstillede emne jo flere

aktører der deltager.

Governability ser styringsnetværk sammenfaldende med governancebegrebet, og fokusere

hovedsageligt på netværk der omfatter både offentlige og private aktører. Kooiman beskriver

dette netværk imellem det offentlige og det private som en ny form for ”socio-politisk

interaktion” mellem staten og samfundet, der bygger på en tovejs kommunikation imellem de

styrede og de styrende. Udgangspunktet for selve governability teorien er de historiske

traditioner for at inddrage interesseorganisationer, i de offentlige diskussioner.

Grunden til at styringsnetværk spiller en stadig større rolle i samfundsstyringen i dag, forklarer

governability med at opdelingen af stat og marked hver for sig er for ukompleks, og at verden i

dag er mere dynamisk og kompleks, og derfor må tages andre metoder i brug. Governability er

her et godt bud på et alternativ. Derudover nævnes også en udviklingen i folkets syn på

styringsnetværk. Mayntz foregiver det således ”styringsnetværk i langt højere grad end

traditionel hierarkisk statslig styring harmonerer med moderne forestillinger om det refleksive,

selvstændige tænkende og selvregulerende individ.” 99

Styringsnetværket under governability fungerer via en såkaldt ”relationel kontrakt” hvori

netværksaktørerne binder sig i forhold til hinanden, og aftaler hvorledes der ageres for i sidste

ende at fremme de kollektive interesser. Iflg. Mayntz100, skal aktørerne, selvom de har

forskellige udgangspunker, bygge en kontrakt op hvor der findes en fælles målsætning, og

99 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 71100 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 73

Side 40 af 68

denne målsætning skal realiseres i fællesskab, eller i hvert fald ikke modarbejdes. Mayntz

kalder dette for Mixed-motive games.

Det er vigtigt at forstå i denne sammenhæng, at ikke alle netværksrelationer er symmetriske,

set ud fra et magt- og indflydelsesperspektiv. Det er klart at, ofte vil nogle aktører have flere

ressourcer og kompetencer til rådighed end andre, hvilket vil give dem en større mulighed for

at påvirke det fælles mål. Selv de svageste aktører vinder ved netværksstyring, da man

forbinder ressourcerne og alle spillere tilføjer noget til kagen, og derved i sidste ende opnår

noget de ikke selv kunne have opnået. Erkendelsen af dette forhold er især vigtig for at

styringsnetværkene kan fungere optimalt.

Iflg. Netværksstyring101 er der to vilkår, som skal opfyldes for at et styringsnetværk skal være

funktionsdygtigt.

1. Der skal forekomme en rimelig grad af tillid mellem netværksdeltagerne

2. Relationen mellem disse deltagere skal have karakter af et plussumsspil.

Tilliden kommer fra aktørernes ry, og tidligere erfaringer med andre aktører.

Afslutningsvis defineres styringsnetværk som noget der muliggør en koordinering af adfærd

der hverken direkte ligner hierarkisk statslig styring eller markedsstyring, men i stedet benytter

sig af netværksbefordrende institutionelle betingelser, der gør det muligt at få en autonom,

men interdependent gruppe af aktører, til at i samarbejde forfølge og opnå en fælles

målsætning..

Vurdering af netværket

Hvis man skal måle indflydelses graden af at benytte governability netværk, skal man først se

på hvorvidt de opnår at skabe en balance mellem styringsopgaverne, som de skal løse og de

ressource der er til rådighed under denne proces. Et resultat af et optimalt styringsnetværk vil

være at måle i den form, at der skabes flere ressourcer og styringskravene bliver sænket. Dette

sker da poolingen af netværksaktørernes ressourcer skaber mere værdi. Da de selv bidrager

med løsninger, sænkes styringen derigennem.

101 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s.74

Side 41 af 68

Derudover ser man på evnen til at koordinere de forskellige aktørers adfærd. Her skal der både

fokuseres på at undgå at de modarbejder hinanden, og ligeledes skal der skabes fokus på

samarbejde der skaber værdi for fællesmålet.

Afslutningsvis vurderes det om der er skabt en fornuftig balance i forhold til fleksibilitet og

stabilitet. Netværket skal både være i stand til at opretholde fleksibiliteten som udspringer fra

de forskellige autonome aktører, uden at man stabilisere i sådan en grad at denne fleksibilitet

går tabt. Dette er en svær grænse hvor en overvægt af, enten fleksibilitet og stabilitet, vil fører

til destabiliserede netværk. Styringsnetværk opfattes ofte som ret skrøbelige i denne

sammenhæng.102

Midlet som benyttes til at ”styre” disse netværks stabilitet er et hierarkisk regulering, hvor

nogle aktører ”holder øje” med processerne. Aktørernes autonomi skal forsat bevares, derfor

forekommer denne hierarkiske regulering i form af metastyring der påvirker netværkerne

indirekte. Metastyringen skal ikke være for omfattende og skal fungere som en slags

netværksstrukturering.

Det at governability teorierne tager udgangspunkt i et stort behov for den ovenfornævnte

hierarkisk metastyring, gør at statslig styring bliver en stor del af denne form for

netværksstyring. Relationen er som udgangspunkt positiv og Mayntz103 påpeger at dette er til

stede da netværksstyringen aflaster staten, samtidig med at denne medvirker til et

velfungerende styringsnetværk. Behovet for en overordnet statslig styring har ændret kravene

til hvorledes staterne kontrollerer netværkerne. Det er vigtigt at pointere, det ikke er en

afgivelse af magt fra staternes side, men blot et behov for en ny form med andre

kvalifikationer, der opfyldes.

Danske aktører

Ved netværksanalysen kortlæggers indledningsvis alle danske aktører der har opereret

omkring forslaget.

Bilag 4 giver et overblik over hvilke danske virksomheder og organisationer der har haft

mulighed for at deltage mod deres mening, en mulighed de har fået via Europaudvalgets

102 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 77103 Eva Sørensen & Jacob Torfig – Netværksstyring fra goverment til governance s. 78

Side 42 af 68

høring. Ligeledes viser bilaget hvilke aktører der har valgt at deltage i netværket, ved at

benytte deres mulighed for at tilkendegive deres mening om forslaget.

Ud over høringsresultatet, er kontakt via e-mail benyttet, til at gå i dybden med at par af de

mest relevante aktører, for at redegøre om der forelå dybere netværk og for at hører hvordan

de selv vurderer deres rolle i netværket.

Bilag 6, EMAIL DA beretter at dansk industri ikke har søgt yderligere indflydelse på forslaget og

derfor ikke har deltaget yderligere i netværket.

Bilag 7 EMAIL DI, skildrer at Dansk industri ikke direkte selv har søgt yderligere indflydelse på

europæiske plan. De har igennem organisationen BUSINESSEUROPE, søgt indflydelse på en del

områder omkring forslaget. BUSINESSEUROPE er medtaget som et yderligere led af det danske

netværk, men på europæisk plan. Se bilag 2, for en profil af BUSINESSEUROPE. På national

plan har DI, jf. e-mailen bidraget via Specialudvalget for etablering og tjenesteydelser i regi af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Her er der både tale om møder og høringssvar DI har deltaget i.

Derudover har DI løbende været i kontakt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at forhøre

sig omkring status på forslaget.

Igennem DI’s emailsvar og Europaudvalgets høringssvar, kan det konkluderes at det

hovedsagelig er gennem specialeudvalget, danske aktører har forsøgt indflydelse.

Specialudvalget har søgt svar fra mange forskellige myndigheder, organisationer m.v. for at

indsamle så mange meninger som muligt. Mange har valgt ikke at svare, og derved ikke ønsker

at have indflydelse på forslaget. Mulighederne for indflydelse på forslaget er små, hvis ikke det

er gennem et form for udvalg, eller man vælger at blive medlem af en organisation som

BUSSINESEUROPE.

Skal man skabe et overblik over det danske netværk benyttet ved forslaget vha. de nævnte

netværksstyringsteorier, med governability som den styrende teorier, vil en meget forsimplet

hierarkisk netværksopdeling se sådan ud:

EU’s øverste beslutnings organer

Side 43 af 68

Nationale stats organerEU’s egne ekspert organerInteresseorganisationer

Interesseorganisationerne har adgang til direkte sammenspil med EU, men har også igennem

nationale organer høringsmuligheder. Dette skaber fleksibilitet for netværket og giver

umiddelbart ikke bestemmende organer, en større mulighed for at deltage i netværket.

Vurderingen af danske aktørers indvirkning på forslaget er svært at vurderer. Grunden hertil er

at værdien af aktørernes meningsudvekslinger i forskellige udvalg, især specialudvalget, er

svære at måle. Værdien af diskussionen er stor, men hvor i hvor stor grad udvalgene går

videre, med de meningsudvekslinger der har været, eller om de evt. undlader meninger som

de finder irrelevante, kan ikke bestemmes.

Vilkår for og vurdering af netværket

Governability

I det efterfølgende redegøres for om dette netværk følger et governability netværk

hensigtsmæssigt, og hvad denne benyttelse udmunder i for aktørerne og det fælles mål, og

som nævnt er det mest passende til EU’s styringsform.

I afsnittet om governability er der to ting der afgør om netværksstyringen her er

funktionsdygtig, tillid og plussumsspil.

Det må antage at de forskellige aktører har tillid til EU som et hierarkisk styrende organ.

Ligeledes omvendt, kan det med rette antages at EU har tillid til de forskellige aktører i

netværket, da de selv inviterer dem til høringer omkring forslaget. Her kan også nævnes at

både EU og de nævnte aktører fra Danmark, LO, DA, DI osv. er forholdsvis store og anerkendte

organisationer, som igennem en solid historie og erfaring har skabt et troværdigt image

omkring sig selv.

At der forekommer et plussumsspil omkring forslaget må ligeledes antages opfyldt. EU har

omkring forslaget behov for en række undersøgelser om forslagets forhold, og hvem bedre til

at svare på sådanne undersøgelser end brugerne af forslaget i sin færdige form. Det skaber en

værdi for EU at invitere de forskellige aktører med indenfor. Omvendt skaber det endelig

forslag værdi for de forskellige aktører og dem de repræsenterer, være det

interesseorganisationerne eller de nationale organer. Der er derfor her i høj grad tale om et

plussumsspil.

Side 44 af 68

Skal der foretages en vurdering af hvordan netværket styres og resultatet her af, skal man

kigge på de opstillede punkter under ovenstående afsnit ”vurdering af netværk”.

Først skridt er at se på om der skabes flere ressourcer, og i hvor stor grad der er behov for reelt

styring. Som nævnte ovenfor skabes der ved dette forslag, flere ressourcer ved brug af

netværket. Aktører bidrager med meninger til forslaget som har en anden værdi end en alm.

analyse kan bidrage med, nemlig en baggrund med udgangspunkt i de områder som vil blive

berørt af forslaget. Værdien forøges yderligere når aktørerne i sidste ende skal være brugerne

af forslaget. Hvis forslaget ikke indeholder værdier set udefra aktørernes synspunkt, vil det

ende med ikke at blive brugt, og derved vil det ikke skabe nogen værdi, men kun være en

omkostning.

Som ovenfor beskrevet sænkes styring, i takt med at interessen for at skabe merværdi stiger.

Under SPE forslaget har der været benyttet en formstyring for at ”komme i gang” med

værdiskabelsen. Herunder kan nævnes de offentlige høringer som kommissionen har bedt om,

og ligeledes Europaudvalget i Danmark. Efter disse, kan effekten ses af netværksstyringen og

det fælles mål, der foreligger flere uopfordret kommentarerer til SPE selskabet, bl.a. de

tidligere nævnte rapporter fra UEAPME og BUSINESSEUROPE kan nævnes. Disse er en effekt at

et virkningsfuldt netværk hvori styring bliver mindre nødvendig.

I andet skridt vurderes EU’s evne til at koordinere de forskellige aktørers adfærd. Med henblik

på SPE forslaget, funger denne koordination optimalt. EU koordinere processen ved at opdele

det i private organisationer, som primært kommer med forslag og tilføjelser via høringer og så

interorganisatoriske organer, som fx juridiske organer indenfor EU, som ligeledes spørger til

råds. Her spørges staterne til råds på deres eget niveau.

Der kan argumenteres for om der foreligger en form for dobbelt påvirkningsmulighed, da

interesseorganisationer både har mulighed for at deltage igennem nationale organer, som

europaudvalgets høringer og igennem international organisationer som BUSINESSEUROPE.

Argumentationen for at det enten er forkert at en organisations mening får indflydelse fra to

sider af, eller om det reelt er ressourcespild at snakke sin sag to gange.

Overordnet må EU's koordinering af netværket omkring det opstillede forslag vurderes som

velovervejet og rammer godt de forskellige organisationer alt efter deres forskellighed.

Tredje og sidste skridt er en vurdering af hvorvidt der forekommer en fornuftig balance i

forhold til fleksibilitet og stabilitet. EU’s hierarkiske opbygning, som også er gældende i forhold

Side 45 af 68

til forslaget, virker godt i denne sammenhæng. EU’s metastyring giver aktørerne stor plads til

at komme med tilføjelser og kommentarer til forslaget, udover de af EU opstillede høringer,

ligesom de giver organisationerne mulighed for at påvirke de nationale aktører direkte og selv

øve indflydelse. Tilladelsen at agere i større organisationer som BUSINESSEUROPE, gør der

nemmere at kæmpe for enkelte sager og give organisationer med fælles interesser, en større

indflydelse.

Alt i alt vurderes netværket omkring forslaget ud fra et governability syn, som et rigtig godt

netværk, der følger de opstillede punkter under governability meget tæt. Derved giver dette

velfungere netværk også aktørerne muligheden for at præge forslaget, og derved kan

konstateres at netværket har spillet en betydelig rolle i produktionen af politik.

Ud fra disse netværksstyringsteorier kan man ikke konkrete vurdere hvorvidt de forskellige

aktører reelt har haft indflydelse på selve forslaget, men nærmere kun at netværket giver

adgang til at søge indflydelse. En sådan vurdering kræver en langt mere omfattende og

detaljeret undersøgelse, og vil være nemmere at foretage hvis udgangspunktet var et vedtaget

forslag i stedet for et der fortsat var under debat.

Integrationsteorien

Forslaget og netværket omkring det, set ud fra integrationsteorien er i højere grad præget af

et kulturelt udgangspunkt. De individuelle og kollektive aktører handler for at opnå fælles

goder, og her kommer de kulturelle forskelle i Europa det fælles mål til gode omkring forslaget.

De forskellige kulturer, gør der er forskellige holdninger til, hvad det er godt, og hvad der er

skidt. Der er i Europa ikke store kulturelle forskelle, men fra Sydeuropa til Nordeuropa er der

eks. på punktlighed og arbejdskultur forskellige.

Dannelsen af netværk omkring SPE forslaget sker meget naturligt, da man forsøger at opnå et

individuel men samtidig fælles gode. Integrationsteorien opstår lidt af sig selv, da det er en

naturlig udvikling at udveksle meninger, og forsøge at samarbejde mod et fælles resultat. Der

forsøges gennem integrationsteorien at gøre alle ansvarlige for det fælles gode. Det isomorfe

pres for adoption af eks. SPE selskabsformen, hvor SPE eks. kan blive stor i Tyskland, og vil få

stor indvirkning på deres Selskabslovgivning. Herefter kan Polen gå ind og få isomorfe pres, og

adoptere SPE’et, derved få større interesse og hjælper til udviklingen. Beskrevet i teorien er

integrationsteoriens manglende syn på resultat, den er mere fokuseret på en ordentlig

tilblivelse, samt en god proces. Teorien kan komme til at mangle en styringsform øverst, så

meningerne bliver opvejet og sorteret. Aktørerne i netværket omkring SPE er alle lige, og vil

Side 46 af 68

derfor også bedre kunne udnytte hinanden, men en overordnet styring vil stride imod teorien

og vil ikke blive aktuel. Set ud fra en kalkulationsteoretisk synsvinkel, kan integrationsteorien

kritiseres for ikke at have midler til at analysere de strategiske spil, og går glip af vigtige data

som et hierarki kunne afhjælpe. Der vil ud fra et konfliktteoretisk syn være få diskussioner og

magtkampe, da aktørerne ikke bliver presset til at forsætte forhandlinger. De kan herefter

finde andre der deler deres meninger, og derved bliver diskussionerne ikke et plus for

systemet som det kan være. Formen for netværksstyring er meget fri, og man giver aktørerne

en bane at spille på, men måden og hvilket spil de skal spille er op til dem selv.

Analyse

Danmarks behov for et SPE selskab vurderes ud fra SPE selskabets fordele, sammenlignet med

den danske selskabslovgivning. SPE’s hovedpunkter som er diskuteret i Danmark, er

minimumskapitalen og medarbejderindflydelsen ved grænseoverskridende element.

Ved manglende grænseoverskridende krav har minimumskapitalkravet taget en drejning. Det

gør det interessant for mindre virksomheder i eks. Danmark at benytte denne selskabstype.

Kapitalkravet er mere henvendt til en diskussion indenfor landets grænser, end henvendt på

selskaber som handler på tværs af medlemsstaterne.

Minimumskapitalen er omdiskuteret, da man er bange for at selskabsretten bliver

undermineret. Nye virksomheder kan tænkes ofte at ville benytte SPE, da der ikke er noget

kapitalkrav til opstart af en ny virksomhed. Ved dette vil personlig virksomhed, samt

anpartsselskab bliver benyttet i et fåtal i forhold til i dag, da det netop er disse selskaber SPE

selskabet ligner en afløser for. SPE bliver modtaget positivt i specialudvalgets høringer, og hvad

angår kapitalkravet, ser man det som en fordel at dette ikke er fastsat. Parterne som har

kommenteret på kapitalkravet, er enige om at man ikke vil kunne drive virksomhed uden

kapital, men de finder det positivt at selskabet selv kan fastsætte denne kapital. I

selskabslovgivningen var den oprindelige tanke med minimumskapitalen en form for

kreditorbeskyttelse. Denne tanke er i dag, forældet og man finder det ikke relevant som

kreditorbeskyttelse, da kreditorer ofte ser på selskabers cash-flow, eller kræver betaling ved

ydelser eller levering af vare. SPE kan derfor siges på dette område at være en gevinst for

Danmark, når de danske virksomheder får mulighed for selv at disponerer hvor stor kapital, de

reelt vil risikere for deres nye virksomhed. Fordelen ved kapitalstrukturen på denne måde er at

der kun hæftes for det kapital som er i virksomheden, derfor kan man med rette indskyde eks.

Side 47 af 68

50.000 kr. og vurder at hvis selskabet ikke kan løbe rundt, har man reelt ikke mistet alt i sin

ejendom. Kapitalstrukturen i selskabslovgivningen mht. anpartsselskab og aktieselskab kan

argumenteres for der skal være en minimumskapital. Kapitalen gør at selskabet har større

mulighed for at overleve perioder, hvor markedet er sløvt, hvis man eks. vil oprette et SPE, i

stedet for et anpartsselskab lige før finanskrisen, og indskyder 50.000 kr. i sin virksomhed kan

startkapitalen muligvis være for lille til firmaet overlever denne krise, set i forhold til hvis et

anpartsselskab var oprettet hvor kapitalen skal være på 125.000. kr.

Danmark har forsøgt at være på forkant med specielt udviklingen i Europa, derfor har

Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2008 lavet en betænkning som kommer med

ændringsforslag til udviklingen af selskabsretten. Her diskuteres kapitalstrukturen i

anpartsselskabet samt aktieselskabet. Aktieselskabet skal ifølge EU’s 2. selskabsdirektiv have

en minimumskapital, på minimum 25.000 €, udvalget diskuterer om denne kapital i Danmark

skal nedsættes til 25.000 € eller fastholde de 500.000 kr. Udvalget anser ikke kapitalen for

urimelige, selskabsformen taget i betragtning, ofte vil det være større virksomheder der starter

eller benytter et aktieselskab, og skal bruge en vis form for kapital. Aktieselskabet er meget

anerkendt, og det frygtes at noget af denne anerkendelse, vil forsvinde hvis den nedsættes.

Aktieselskabet lider ikke betragteligt når det handler om kapitalens størrelse. Et nyoprettet

aktieselskab sigter ofte efter en vis størrelse, og derved kommer der også en anseligere højere

kapital set i forhold til eks. anpartsselskabet. Aktieselskabet vil derfor ikke miste store del af sit

marked pga. SPE. Anpartsselskabet derimod kan blive hårdt ramt pga. minimumskapitalen på

125.000 kr. derfor har udvalget her diskuteret fordel og ulemper ved kapitalen.

Anpartsselskabet er fra EU ikke pålagt en minimumskapital, så det ligger Danmark frit for, om

man ønsker at fjerne den. Udvalget har undersøgt andre medlemsstater omkring

minimumskapital for anpartsselskaber. Det viser sig at andre medlemsstater benytter en

minimumskapital for anpartsselskaber, og medlemsstaterne har det som en slags

kreditorbeskyttelse. I dag vides det at det ikke giver en rigtig kreditorbeskyttelse, derfor

diskuterer udvalget også muligheden for at fjerne dette minimum. Udvalget mener at Danmark

skal være på forkant med udviklingen i EU, og Frankrig har for nyligt fjernet kapitalkravet fra

deres anpartsselskab, finder udvalget det også fornuftigt at Danmark fjerner denne. Udvalget

vil gerne sikre selskabet bliver drevet fornuftigt og vil påligge aktieselskabsloven § 53, stk. 3 til

anpartsselskabet.

Derved bliver anpartsselskabet udviklet, og vil i tilfælde hvor markedet kun retter sig mod

Danmark, blive valgt frem for SPE selskabet hvis denne moderniseres.

Side 48 af 68

Hvad angår de opstillede spørgsmål i problemformuleringen, omkring medarbejder indflydelse,

følger her en kort resumering af konsekvenserne for danske virksomheder i forhold til

nuværende lovgivning.

De opsatte regler i kommissionens forslag, bærer præg af der hersker en del uenighed om

emnet i EU. Tidligere har oprettelse af andre harmoniserede selskabsformer, ligeledes været

årsag til stor uenighed. Dette udmunder i forslagets art. 34 og 38 som regulerer

medarbejderrepræsentationen, som bærer præg af en forholdsvis løs lovgivning. Det er netop

denne løse lovgivning der ligger op til ændringer i forhold til de nuværende danske forhold.

For at forstå de danske holdninger og betydninger for forslaget tages der ovenfor

udgangspunkt i Økonomi- og Erhvervsministeriets betænkning omkring modernisering af

selskabsretten. Heri berettes at den gældende selskabsret på området er for omfattende, og

indviklet i nogen omfang, men at den rent lovgivningsmæssigt rammer det tilsigtende område

tilstrækkeligt, og beskytter medarbejdernes rettigheder optimalt. Loven skal under opsyn og en

evt. forenklingsmulighed skal vurderes i fremtiden. Dette er vigtigt i denne sammenhæng at

konkludere at Danmarks fremtidige holdning på området er forenkling, således den bliver

nemmere anvendelig, men ikke slækken på rettighederne.

Betydningen for de danske selskaber, er ikke ved oprettelses af et selskab i Danmark, for her vil

national lovgivning fortsat være gældende, men det er situationen hvor enten et dansk selskab

vil flytte hjemsted til en anden stat, eller en virksomhed opstarter i en anden stat for at omgå

den danske lovgivning på området.

Den sidstnævnte situation ligger op til udnyttelse, da man kan opstarte et firma i en stat uden

medarbejderrepræsentationsregler, og forholdsvis omkostningsfrit kan drive virksomhed i

Danmark. Anden nævnte mulighed, giver især mindre selskaber mulighed for at omgå den

danske lovgivning på området. Eksempelvis er et anpartsselskab i Danmark med 35

medarbejdere, ved at lade sit hjemsted registrere i et andet land med mindre omfattende

regler på området, ikke længere forpligtet til at acceptere, at medarbejderne vælger

repræsentanter til virksomhedens ledelse. Derved vil der være mulighed for at omgå de

gældende danske regler på området, i et vist omfang, hvilket strider imod udsagnene i

betænkningen, der finder Danmark fortsat skal værne om sin lovgivning på området.

Forslaget kræver hvis mindst 1/3 af medarbejderne arbejder i det oprindelige hjemland, vil

reglerne fra det oprindelige hjemsted forsat være gældende, medmindre medarbejderne

accepter ændringer i rettighederne. Dette åbner op for en anden problemstilling, muligheden

Side 49 af 68

for at medarbejderne kan trække en forhandling i langdrag og binde en virksomhed til et lands

medarbejderrepræsentationslovgivning. Skal man undgå dette kan eks uddybes en form for

forhandlingsmetode, lignende den der findes ved SE selskabet.

SPE selskabet har mange fordele, hvad angår handel på tværs af landegrænser og økonomiske

fordele, derfor er det vigtigt at pointerer, at et sådant selskab vil være godt for Danske

selskaber. Set i lyset af hovedpunkter som denne afhandling har gennemgået vil der blive

foretaget en vurdering omkring behovet for et SPE selskab i Danmark.

Minimumskapitalen får en mindre betydning for selskabsretten i Danmark hvis

anpartsselskabets minimum afskaffes. Derved vil det hovedsagelig være de private selskaber

som vil benytte sig af SPE. De kan ikke i så høj grad drage nytte af den manglende kapital, da

kreditorer ofte vil have sikkerhed for deres tilgodehavende, så er selskabet tvunget til at give

sikkerhed i sine ejendomme, og derved undgår ikke at sætte værdier som sikkerhed. Danmark.

Danmark har derfor set i forhold til kapitalkravet ikke det store behov for denne selskabstype,

hvis man forsætter med udviklingen af selskabsretten, men hvis denne ikke bliver udviklet vil

mange benytte SPE og derved vil selskabsretten kun blive benyttet i sjældne tilfælde set i

forhold til i dag.

Medarbejderrepræsentationsreglerne i deres nuværende form i det opstillede forslag, vil klart

betyde at reglerne i den danske selskabslovgivning mister en del af sin betydning i forhold til

aktie- og anpartsselskaber. Da grænserne åbnes for aktie og anpartsselskaber der benytter SPE

selskabsformen, giver dette mulighed for firmaer at agere fuldbyrdigt på det danske marked,

uden at være underlagt de danske regler om medarbejderrepræsentation. Ligeledes åbnes der

for muligheden for at ”flygte” fra de danske regler, dog med visse hindringer. I forhold til SPE

selskabet har Danmark klart brug for regler der regulere medarbejderrepræsentationen. Med

henblik på det tidligere har været et ømt emne i EU, kan man konkludere at løsningen der

dækker området men ikke går i dybden, er tåleligt for Danmark, og et nødvendigt offer for

selskabsformens tilblivelse. Der kan argumenteres for, en uddybning og stramning, som

lignende direktivet der blev vedtaget i sammenhæng med SE selskabet, vil være til gavn for

dansk ret. Dette ligger forslaget, i sin nuværende form, dog ikke op til.

Set i lyset af de økonomiske fordele mht. handel på tværs af grænserne har SPE selskabet klare

fordele overordnet. Men set i forhold til vores to hovedemner og diskussionen ovenfor er SPE

selskabet ikke optimalt set ud fra dansk lovgivning.

Side 50 af 68

Netværksstyringen i denne afhandling er vurderet ud fra to teorier, Governability- og

integrationsteorien. Governabilityteorien er den mest væsentlige teori som er benyttet i

afhandlingen. Denne bygger på teorien om at samarbejde mellem aktørerne altid vil skabe

værdi for et fælles mål. Herunder er hierarkisk opdeling en nødvendighed da aktørerne har

brug for en form for overordnet styring, denne skal ikke være for tydelig og omfattende, men

blot fungere som metastyring. Integrationsteorien bygger på aktørers identitet samt kapacitet.

Kultur spiller en stor rolle i et sådan netværk, hvor aktørerne er lige og der ikke er hierarkisk

orden af aktørerne.

Styringsformen omkring forslaget kan bedst karakteriseres ved governability. Teorien vurderer

først om netværket er funktionsdygtigt, her er der tale om plussammenspil samt tillid, hvilket

gør netværket funktionsdygtigt. Herefter vurderes det, hvor godt netværket fungerer, dette

gøres ved at se om netværket skaber værdi. Netværkets optimale virken vurderes efter,

merværdi, koordination og stabilitet/balance. Netværket skaber en merværdi, for forslaget ved

de meningsudvekslinger som aktørerne har haft. Koordinationen fra EU er nøje planlagt, og

man giver mange aktører mulighed for at komme med deres mening. Balance skabes i

netværket ved at indlemme aktører fra forskellige scener, eks. nationale organer, private

organisationer og EU opsatte nævn.

Netværket set ud fra governability teori, virker efter hensigten og har haft en betydelig effekt

omkring forslaget, da det tillader de aktive aktører at deltage i processen omkring forslaget og

derved skabe værdi for et fælles mål.

Danske aktørers rolle er udredt ved opstillingen af netværket, der viser de har mulighed for at

påvirke forslaget ved at kontakte EU direkte eller igennem de nationale diskussioner. Enkelte

danske organisationer har søgt denne medindflydelse, som eks. DI, der både har benyttet de

nationale høringsorganer igennem europaudvalgets specialudvalg, men også igennem den

internationale organisation BUSINESSEUROPE, der henvender sig direkte til EU. Danske

organisationer, som eks. DI, spiller en aktiv rolle omkring forslaget, hvor de igennem

meningstilkendegivelse forsøger at påvirke det endelige udfald.

Indflydelse de reelt har haft på forslaget er svær at måle ud fra den anvendte analyse metode

og de tilgængelige informationer. Det kan antages at de danske aktører, har en vis værdi for

forslaget, men deres konkrete indflydelse er ikke muligt at måle.

Side 51 af 68

Reflekterende afsnit om ændringer

Den ovenstående gennemgang tager udgangspunkt i forslaget som det var fremsat af

kommissionen d. 25. juni 2008. Men i mellemtiden under opgave forløbet, som også beskrevet

i afgrænsningen, gav parlamentet sin støtte til forslaget, dog med enkelte, men meget

omfattende ændringsforslag. Ændringerne er ikke kommenteret igennem opgaven, men vi har

valgt at lave et kort reflekterende afsnit om disse, da de er af stor betydning for forslaget og

den opstillede diskussion.

Det er vigtigt her igen at påpege at forslaget endnu ikke er vedtaget, da det fortsat mangler

rådets vedtagelse, og dette er derfor kun en teoretisk refleksion over hvad betydning af de

opstillede ændringsforslag ville være.

Ændringsforslaget

De vigtigste punkter i ændringsforslaget er at SPE nu stiller krav om en grænseoverskridende

aktivitet indenfor to år, og der stilles krav om et solvenscertifikat der skal vise SPE’et er i stand

til at betale sine kreditorer. Hvis det sidstnævnte ikke stilles til rådighed er minimums

andelskapital sat til 8.000€. 104 En tredje vigtig tilføjelse er henvisninger til Direktivet om

medarbejderindflydelse, under forslagets art. 34.

Lovgivningen

Kravet til et grænseoverskridende element, vil få en stor betydning for forslaget. Det er

fremlagt med henblik på at mindske lysten til udnyttelse af selskabsformen, da kun

virksomheder med reelle hensigter om at drive firma på tværs af EU's grænser kan benytte sig

af virksomhedsformen. Det vil betyde at diskussionen om de opsatte hindringer under afsnit 6

og 7, især minimumskapital og medarbejderrepræsentationen, bliver mindre relevante, da

denne nye regel i højere grad sikrer imod oprettelse af et SPE selskab blot for at udnytte og

omgå nationale regler. Ligeledes vil diskussionen om hvorvidt SPE’et vil blive en stor

konkurrent til de allerede eksisterende nationale selskabsformer mindskes.

Dette punkt i ændringsforslaget kan der argumenteres for at være imod forslagets grundtanke,

nemlig at skabe en lettere platform for alle EU's SMV’er, både nationale såvel som 104 http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P6-TA-2009-0094&language=EN

Side 52 af 68

grænseoverskridende. Der kan argumenteres for at ændringen er for omfangsrige, og mange

mindre SMV’er især nyopstartede virksomheder vil have svært ved at indenfor en toårig

periode, at overskue kravet om grænseoverskridende aktivitet. Dette kan få en del til at starte

ud med de nationale regler, og derved vil SPE selskabet hovedsageligt blive et redskab som

bruges til omlæggelse af en virksomhed der allerede er veletableret på det nationale marked

og gerne vil ud på det europæiske marked. BUSINESSEUROPE har argumenteret kraftigt imod

dette grænseoverskridende element, i et åbent brev til Parlamentet, hvor de skriver at”

The absence of a cross-border requirement to set up an SPE in the Commission proposal is very

important for the 90% of European SMEs that do not have cross-border activities. This will

facilitate their establishment and operation in the Internal Market. Moreover, we believe that

the introduction of such a requirement would create considerable legal uncertainty, both for

businesses and public authorities.”105

Medarbejderrepræsentationen, bliver ud over det grænseoverskridende krav, yderligere sikret

i form af henvisninger til regler i Direktivet om medarbejderindflydelse. Dette kan tænkes at

betyde en større opbakning til selskabet fra dansk side af og fjerne diskussionen omkring

emnet, da de fleste medlemslande allerede er blevet enige om direktivet omkring SE selskabet.

I dette tilfælde kan der også argumenteres imod ændringen, da grundtanken omkring SPE’et er

at det skal være simpelt og let tilgængelig for at gøre det attraktiv som selskabsform, og

mindske omkostninger. Jo flere regler der benyttes og jo mere kompliceret disse er, des større

økonomiske konsekvenser får dette også for virksomhederne.

Netværksstyring

Omkring styringsnetværk, får dette især indflydelse, hvis man skal foretage en vurdering af

hvilke aktører der har haft indflydelse på forslaget. Især det grænseoverskridende element har

de private organisationer, såsom BUSINESSEUROPE, kæmpet meget for ikke skulle være et

krav. Hvis dette tillæg vinder accept, kan man sige de har tabt på et af deres hovedområder

omkring forslaget. Ændringsforslagene vil ikke have betydning for analysen af

styringsnetværket, da selve processen omkring forslaget er uændret.

BilagBilag 1 – Den fælles beslutningsprocedure

105 Bilag 4 brev til parlamenter fra Businesseurope

Side 53 af 68

Bilag 2 - Beskrivelse af BUSINESSEUROPE

Side 54 af 68

Med udgangspunkt i http://www.businesseurope.eu/Content/Default.asp Har vi indsat de

væsentligste elementer omkring BUSINESSEUROPE.

BUSINESSEUROPE er en organisation som samler en stor række EU organisationers

interesser i en organisation, og kæmper disses sag ved lovforslag og andet i EU.

Medlemmerne kan ses på http://www.businesseurope.eu/content/Default.asp?

PageID=415#DK

Af de for opgaven mest relevante medlemmer kan nævnes de danske medlemmer, nemlig

DA og DI.

Herunder følger en oversigt over BUSINESSEUROPEs interesser og prioriteter.

Priorities 

The below-mentioned priorities were adopted by BUSINESSEUROPE Council of Presidents. For more information, we invite you to read BUSINESSEUROPE's briefings on each policy priority (.pdf). For questions and comments, do not hesitate to contact us (e-mail).

 

Implement the reforms for growth and jobs

Strengthen the link between research and innovation Adopt an efficient patent system Pursue a broad programme of better regulation Fight against public deficits Foster entrepreneurship and SME growth

 

Integrate the European market

Ensure effective implementation of internal market rules Invest in efficient European network industries Remove all hurdles to movement of workers, goods, services and capital Implement the services directive which will effectively foster growth and jobs Take advantage of the opportunities of an enlarged European Union

 

Govern the EU efficiently

Proper functioning, efficiency and transparency of the EU Improve economic governance to move to higher growth Coordinate better international, trade and development policies Fix budget and policies to enhance competitiveness

 

Shape globalisation and fight all kinds of protectionism

Conclude an ambitious WTO Doha Round Open new markets through bilateral trade and economic agreements

  Promote a secure, competitive and climate-friendly energy system

Fully implement the internal energy market Keep all energy options open, including nuclear

Side 55 af 68

Foster an international solution to the climate change threat

 

Reform European social systems to respond to global challenges

Stimulate the flexicurity debate for more growth and jobs Secure the availability of skilled workforce Adapt social systems to an ageing population Give the necessary space for the social dialogue

Bilag 3 –BUSINESSEROPE brev

To the Members of the European Parliament 4 March 2009

Side 56 af 68

As strong supporters of the European Private Company Statute (Societas Privata Europaea, SPE), BUSINESSEUROPE and EUROCHAMBRES would like to reiterate their position on a number of crucial points in view of the plenary vote on MEP Klaus-Heiner Lehne’s report. BUSINESSEUROPE and EUROCHAMBRES have strongly supported the Commission proposal because its main objective is to allow companies, and in particular SMEs, to adopt a simple and flexible Statute that will facilitate their expansion within the Internal Market. In the context of the current financial crisis this is crucial to European competitiveness and further Internal Market integration. Therefore we would like to underline that:

The absence of a cross-border requirement to set up an SPE in the Commission proposal is very important for the 90% of European SMEs that do not have cross-border activities. This will facilitate their establishment and operation in the Internal Market. Moreover, we believe that the introduction of such a requirement would create considerable legal uncertainty, both for businesses and public authorities;

The possibility for the SPE to transfer its registered office to any Member State without any dissolution or creation of any legal person is crucial for SPE corporate mobility. It should be borne in mind that the SPE should not impose a more stringent regime than those imposed on national corporate forms. According to ECJ, case law companies already registered and recognised in a Member State have the right to move their real seat to another Member State and must be recognised by the host Member State.

Furthermore, no additional bureaucratic rules and costs should be imposed on SPEs on the pretext of enhancing transparency. This would be a strong obstacle to the adoption of the SPE. In any event, companies’ data will already be accessible through the European Business Registry, creating a high level of transparency and legal certainty;

Minimum capital should be kept as low as possible to make the instrument attractive for SMEs and fully accessible to start-ups; 2

Side 57 af 68

Furthermore, we strongly believe that the rules concerning the information and consultation of employees and where applicable their involvement in the company’s corporate bodies should be determined by the laws governing the SPE’s registered office.

Since 2002, a general framework directive on information and consultation ensures that minimum standards are in place in each Member State concerning employee involvement in companies. These standards should be applied, including employee involvement in SPEs. Discussion on this matter must not lead to any change that will impose extra burdens or impede adoption of the Statute. We consider that if amendments to these elements are adopted by the Parliament’s plenary, the overall objective of the European Private Company Statute will be jeopardised and its take-up consequently minimal. We thank you in advance for taking our comments into consideration and remain at your disposal should you wish to discuss this subject further. Yours sincerely, Philippe de Buck Arnaldo Abruzzini Director General Secretary General BUSINESSEUROPE EUROCHAMBRES BUSINESSEUROPE – The Confederation of European Business represents more than 20 million small, medium and large companies. Active in European affairs since 1958, BUSINESSEUROPE Members are 40 central industrial and employers’ federations from 34 countries, working together to achieve growth and competitiveness in Europe. Contact: Jérôme P. Chauvin, +32 (0)2 237 65 50, j.chauvin@businesseurope.eu EUROCHAMBRES is the Association of European Chambers of Commerce and Industry. It represents 46 national Chamber associations, a European network of 2,000 regional and local Chambers with over 19 million member enterprises in Europe. Contact: Vincent Tilman, +32 (0)2 282 08 67, tilman@eurochambres.eu

Side 58 af 68

Bilag 4 – Liste over aktører

4. De hørte myndigheder, organisationer ved rundspørge.

Følgende myndigheder, organisationer m.v. har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen,Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer,Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet,LO, Realkreditforeningen, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitetog Værdipapircentralen.

Følgende myndigheder, organisationer m.v. har ikke afgivet høringssvar:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, DanmarksNationalbank, Danske Regioner, Dansk Autoriseret Markedsplads,Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Andelsselskaber,Danske Maritime, Den danske Dommerforening, Den danske Finansanalytikerforening,Det Økonomiske Råds Sekretariat, Forbrugerrådet,Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Forsikring og Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger,Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, Investeringsforeningsrådet,Konkurrencerådet, Kommunernes Landsforening, Lokale Pengeinstitutter,Regionale bankers Forening, LD, Realkreditrådet.

Korrespodence via email:

DI: Ulla Lyk-Jensen - Juridisk konsulent

DA : Benjamin Holst -Senior Adviser

BUSINESSEUROPE: Marta Alegrias - Adviser, Legal Affairs Department

LO: Kirstine Emborg Bünemann - Advokat / Arbejdsretsafdelingen

E&S: Ida Rosenberg

Side 59 af 68

Bilag 5

Bilag 6 – Email DA

Side 60 af 68

Hej Henrik og Mads

 

Jeg tror ikke vi har beskæftiget os indgående med det forslag i DA-regi. Jeg ville nok anbefale jer at tage fat på DI - men jeg ved faktisk hvem der sidder med sagen i DI

 

 

Kind Regards,

Benjamin HolstSenior Adviser

 

Confederation of Danish Employers168 Avenue de CortenberghB-1000 Bruxelles

Side 61 af 68

Bilag 7 – Email DI

Hej Mads og Henrik

 

Først og fremmest vil jeg sige, at DI har valgt ikke at involvere sig særlig aktivt i processen omkring SPE-forslaget. Og det vil afspejle sig i de svar jeg kan give jer på jeres spørgsmål:

 

Ad. 1. DI’s indsats i forhold til at påvirke lovgiverne på europæisk plan i relation til SPE-forslaget er foregået og foregår gennem den europæiske erhvervsorganisation BUSINESSEUROPE, som DI er medlem af. DI har således ikke selv deltaget i processen omkring forslagets udformning på europæisk plan. I forhold til det nationale plan har DI bidraget via Specialudvalget for etablering og tjenesteydelser i regi af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. DI har her bidraget med et kort teknisk høringssvar i forbindelsen med at styrelsen skulle fastlægge det danske forhandlingsmandat. Videre har DI deltaget på et møde i specialudvalget, også i forbindelse med mandatfastlæggelse. Endelig har DI et par gange været i kontakt med den relevante medarbejder i styrelsen for at høre til status på forslaget.

 

Ad. 2. På nævnte møde i specialudvalget var styrelsen bl.a. interesseret i at kende udvalgsmedlemmernes holdning til bl.a. kapitalkrav, medarbejderrepræsentation og spørgsmålet om grænseoverskridende aktivitet. DI bidrog med synspunkter herom. DI har ikke nogen mærkesager i forhold til forslaget.

 

 

Med venlig hilsen

Ulla Lyk-JensenJuridisk konsulent

(+45) 3377 3544(+45) 2412 4940 (Mobile)ulj@di.dkdi.dk

Side 62 af 68

Bilag 8 – Teorioversigt netværksstyring

Netværksstyring: fra goverment til governance

Side 36

Skema 1: Teorioversigt

Kalkulation KulturKonflikt Interdependensteori

[Rhodes 1997a; Kickert, Klijn & Koppernhan 1997; Jessop 1995, 1998, 2000a]

Governmentalityteori[foicault 1991a; Dean 1999a; Rose & Miller 1992]

Koordination Governabilityteori[Mayntz 1993; Scharpf 1994; Kooiman 1993]

Integrationsteori[March & Olsen 1995; Powell & DiMaggio 1983, 1991; Scott 1995]

Side 63 af 68

Litteratur liste

Bøger

Forfatter Titel Udgave Udgivelsesår

Forlag Fra side Til side

Eva Sørensen & Jacob Torfing

Netværksstyring – fra goverment til governance

1. 2005 Roskildeuniversitetsforlag

1 217

Jens Evald & Sten Schaumburg-Müller

Retsfilosofi, retsvidenskab & retskildelære

1. 2004 Jurist- og Økonomforbundet 207 -

Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen

Den gode opgave

3. 2006 Samfundslitteratur 248 -

Poul Runge Nielsen

EU-retten 4. 2008 JURISTØKONOM 93 116

Internet

Sidens titel Udgiver Internetadresse Besøgt denEuropean Private Company

Europa Kommissionen

http://ec.europa.eu/internal_market/company/epc/index_en.htm

01.02.2009

Forslag til forordning om statutten for det europæiske private selskab

Europaudvalget http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20081/kommissionsforslag/KOM(2008)0396/index.htm

10.02.2009

SME Definition Europa kommissionen

http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/sme_definition/index_en.htm

01.02.2009

Council Directive 2001/86/EC

Eur-lex http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0

01.02.2009

Side 64 af 68

086:EN:HTMLSidens titel Udgiver Internetadresse Besøgt denEva SørensenProfessor, cand.scient.pol. & ph.d.

Roskilde Universitet http://forskning.ruc.dk/site/research/soerensen_eva(4553)/

25.03.09

Dine MEP’er Europa parlamentet http://www.europarl.europa.eu/members/archive/alphaOrder/view.do;jsessionid=5A57594749CF5013EACB254B4725AC53.node1?language=DA&id=37676

20.03.09

Debat Europa parlamentet http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+CRE+20090309+ITEM-018+DOC+XML+V0//EN&language=EN&query=INTERV&detail=1-110

20.03.09

Prof Dr. Renate Mayntz Max Planck Institute for the Study of Societies

http://www.mpifg.de/people/rm/index_en.asp

10.04.09

European Parliament legislative resolution of 10 March 2009 on the proposal for a Council regulation on the Statute for a European private company

Europa parlamentet http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P6-TA-2009-0094&language=EN

20.03.09

Side 65 af 68

Artikler/Rapporter

Forfatter Artiklens titel Kildens navn Udg. Dato/Årgang

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Betænkning: Modernisering af selskabsretten

Betænkning 1498 November 2008

Tanja A. Börzel What’s so special about networks?

EIoP 25.08.97

EU kommissionen Proposal for Council Regulation- on the statute for a European private company

Commissioners hjemmeside

Juni 2008

Folk tinges europaudvalg

Teknisk gennemgang i Folketingets Europaudvalg af Kommissionensforslag til Rådets forordning om statutten for det Europæiske privateselskab (Societas Privata Europaea – SPE)

24.10.2008

Baker & McKenzie European Private Company Legal Costs for Setting Up a Foreign Subsidiary -Survey for VDMA and the University of Wuerzburg.

29.02.08

BUSINESSEUROPE BUSINESSEUROPE – final response to the consultation on a possible statute for a European Private Company (MARKT/19-7-2007)

05.11.07

Europa kommissionen

"Tænk småt først" - en "Small Business Act" forEuropa

Europa kommissiones hjemmeside

25.06.2008

BUSINESSEUROPE BUSINESSEUROPE COMMENTS ON THE

COMMISSION PROPOSAL FOR A REGULATION ON THE

STATUTE FOR A EUROPEAN PRIVATE COMPANY

Position paper 22.09.08

Committee on Legal AffairsRapporteur: Klaus-Heiner Lehne

DRAFT REPORT on the proposal for a Council regulation on the Statute for a European private company

09.09.2008

Side 66 af 68

(COM(2008)0396 – C6-0283/2008 – 2008/0130(CNS))

Arbeitskreis Europäisches Unternehmensrecht

Comments and Suggestions in response to the Proposal for a Council Regulation on the Statue for a European private company (SPE)-- Arbeitskreis Europäisches Unternehmensrecht

10.10.08

Forfatter Artiklens titel Kildens navn Udg. Dato/Årgang

EUROPEAN ASSOCIATION OF CRAFT, SMALL AND MEDIUM-SIZED ENTERPRISES

UEAPME Position on the European Private Company -

Oktober 2008

Europa kommissionen

2003 Observatory of European SMEs

Enterprices publications

2003

COMMISSION STAFF COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENTaccompanying theProposal for aCOUNCIL REGULATIONon the Statute for a European Private Company (SPE)Impact assessment

2008

Prof. Dr. Christoph Teichmann, University of Wuerzburg (Germany)

Legislating for a European Private Company:How should the balance between the regulation, the articles of association andnational law be struck?

2008

Side 67 af 68