Nord. Psykiarr. Tidsskr. 1982, 129-131

Psykiaterens psykoterapeutiske opgaver og uddannelse i dagens og morgendagens samfund Tove Aarkrog

Forfatteren er overlege pa Ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital, og har specielt beskreftiget sig med borderlines, jvf. publikationen: "The Borderline Concept in Childhood, Adolescence and Adulthood", Acta Psychiatrica Scandinavia, supplementum 293, vol. 64, Munksgaard, Kabenhavn 198 I .

Der gives her en kort sammenfatning af psykiaterens psykoterapeutiske opgaver og uddannelse i dagens og mor- gendagens samfund, omfattende beskrivelse af klientellet. udviklingen af teoretiske modeller og psykoterapeuti- ske teknikker, forskning i psykoterapi og uddannselsespmgsdl.

Overlcege Tove Aarkrog, Ungdornspsyk. afdeling. Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 Kebenhavn N V .

Dette symposium om psykoterapi har vaeret anlagt Sit bredt, at man ti1 tider kunne f i ind- tryk af, at vi lige SA godt kunne tale om psy- kiatri. Vi har bevaeget 0s ud i planlaegningen i de enkelte amter eller fylker, vaeret inde p i politiske spmgsmil og har derefter bevaget 0s tilbage igen, mere specifikt mod psykote- rapi.

Konklusionen af dette er, at udmelsen af psykoterapi er afhcngig af hele opbygningen af den psykiatriske service.

Dette forhold kan skildres og sammenlig- nes med fremstillingen i R. Ekstein og R. S. Wallersteins ( 1978) bog om psykoterapi, Sit- ledes at man betragter psykoterapeuten som placeret i en trekant, hvor han er i det ene hjarne, administratoren i det andet og pati- enten i det tredie. Psykoterapi er ikke noget, man kan drive eksklusivt i et lille hjarne af systemet.

Jeg har omtalt opgaver og uddannelse, og jeg skal i w r koncentrere mig om opgaver.

Endringerne i sygdomsmnstrene kan betinges bade af Endringer i samfundets struk- tur og af iendringer i den M e , det psykiatri- ske servicetilbud bringes ud til brugeren. Det er min opfattelse, at begge sider spiller ind.

Det er vaesentligt at vaere opmaerksom pi, at psykoterapeutens opfattelse af, hvem der har brug for psykoterapeutisk hjaelp, er helt forskellig fra brugerens opfattelse. Se skema. a.

a) beskrivelse af klientellet Rndring af sygdomsmenstre flere aeldre? flere borderlines? flere psykoser i initialfase? faerre neuroser? aendringen en funktion af 1 . samfundsm- dringer? 2. psykoterapitilbuddet. Sprgsmil skal anskues fra Mde psykote- rapeut og bruger.

Der foregir en udvikling af teoretiske mo- deller og dertil svarende nye psykoterapeuti- ske teknikker med henblik p i at kunne give de nye grupper i det aendrede sygdomsmans- ter psykoterapi. Jeg skal eksemplificere dette blot ved at se p i nye muligheder i individuel psykoterapeutisk teknik.

V. Tiihkiis indlaeg her ved m d e t har i w r sigtet p i en afklaring af teori og teknik ved graensepsykose og psykose og en formulering af modellen for individuel terapi heraf, hvo- rimod modellen for neurose er mere kendt.

Fra Norge kan o g d naevnes S. Hausgjerd (1 979) med ham forsag p i at udvikle teorier for behandling af psykoser, hans beskrivelse af etablering af et naerende indre objekt.

Fra Danmark kan naevnes B. Rosenbaum og H. Sonnes ( 1 979) sproganalyser, som sig- ter mod en videre udvikling af milder at tale med psykotiske patienter p i i terapeutisk ajemed.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

1 30 Tove Aarkmg

Endvidere kan wvnes J. F. Masterson m.fl.s (1980) bog "New Perspectives on Psy- chotherapy of the Borderline Adolescent" hvori det er fastslht, at behandlingen af bor- derlines kraever en rendring af den klassiske psykoanalytiske teori med integration af ob- jektrelationsteorier baseret pil M. Mahlers ( 1 9 7 6 ) sepatations-individuationsteori og psi egopsykologi. Det er interessant, at borderli- nes, som netop har vreret defineret som en patientgruppe, der ikke kunne bruge klassisk psykoanalytisk terapi, nu netop bevirker en rendring af teknik og teori.

Det er ogd interessant at lregge mrerke til, hvor vidt udbredt W. R. Bions (1977) kon- tainerbegreb er blevet.

Samtidig med at teori og modeller rendres, mA ogd dsaetninger aendres, og man mil hrefte sig ved, at vores synspukter er skiftet fra en mere tidsbegraenset sygdomsmssig opfattelse af tilstandene til mere longitudi- nelle personlighedsmressige aendringer. Ser man forlebene longitudinelt, vil man snarest forestille sig, at man kan indsrette forskellige former for terapi pil forskellige tidspunkter med forskellig d s t ~ t n i n g . Se skema b.

6) udvikling qf teoretiske modeller og psyko- terapeutiske teknikker fmer til psykoterapi af nye grupper og til re-defmition af dsaetninger og til erkendelse af longitudinelle forlab (mulighed for kombination med medika- mentel behandling)

Der har flere gange vaeret talt om forsk- ning i psykoterapi. Den psykoanalytiske si- tuation kunne siges at mere en ideel model for en klinisk forskningssituation. Imidlertid har den mere vaeret dette diagnostisk i vi- date forstand, end som forskningsmetodik for udforskning af behandlingseffekt.

Metodeme vil blive vanskelige at udvikle, og'det kan ikke komme ti1 at dreje sig om d e l i g e reproducerbare resultater, men sna- rere om gentagne demonstrationer af sam- menhsnge og evt. om nye opdagelser.

Man mA huske, hvor stterkt identificeret

psykoterapeuten ofte er med den reference- ramme han arbejder i. Man mA overveje, om vi kan 10se konflikten mellem at forske og behandle gennem aktionsforskning, og om det &ke netop vil =re den relevante me- tode psi dette felt. Se skema c.

c) forskning i psykoterapi, specielt af behand- lingseflekt metode: *repeated demonstrations"

"rediscoveries" principielt aktionsforskning .

Opmaerksomhed pA forskerenshehand- lerens identifkation med sine referens- rammer.

Om uddannelse bare i al korthed set fra et dansk synspunkt, se skema d.

d) uddannelse formulere dsretningen udforme det praktiske opbygge mningsfaciliteter fastholde det obligatoriske formalisere uddannelseskravene vregt psi forbindelsen mellem at drive psy- koterapi og undervise i psykoterapi koordinere uddannelsesudvalgene, dedes at psykoterapi tilgodeses pA forskellige ni- veauer .

Vi mA i Danmark f0rst og fremmest op- bygge trreningsmulighedeme og herunder er- indre den nrere forbindelse mellem at lave psykoterapi og undervise i den.

Vi mA fastholde det obligatoriske, som vi wger at fA ind i specialuddannelsen.x)

Vi mA fomge at koordinere de danske uddannelsesudvalgs arbejde xx), dledes at psykoterapi tilgodeses pil forskellige nivea- uer.

I) Speciallregebestemmelser i Danmark i 1 98 1 for psy- kiatri og brnepsykiatri kraever "et uddannelsespro- gram i samtaleteknik".

Udvalgene er nu samlet i et faellesudvalg vedmr- ende uddannelse i psykiatri og brnepsykiatri i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.