uddannelse:

Psst...Psst...Dit magasin

Nr. 15 · 6. årg · Oktober 2012 · Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Vi har støvet de fede firmaer og

heldige lærlinge op

Da EEO brød

gennem medie-muren

Stort

lærlinge-

tema: TEMA

Politikere med

håndværker-

Vi får respekt!

Pas på SU-gælden:

Ta’ en dyb indånding inden du låner af staten

Oplag: 10.000

RedaktøR: Frank Rasmussen

RedaktiOn:

Frank RasmussenSigne RielandYasmin Davali

FORsideFOtO:

Frank Rasmussen

UdgiveR: Erhvervsskolernes

Elev-Organisation – EEOVibevej 31, 2

2400 København NV

kOntakt:kommunikation@eeo.dk

+45 2988 9702

gRaFisk design: Simon Johnsen, Appetizer.dk

tRyk: Stenby Tryk

4

6

12

18

24

Indhold

20

7

Medieomtale: Derfor har EEO brudt gennem mediemuren

dårlige betalere: Erhvervsskoleelever er dårligst til at betale SU-gæld tilbage. Luksusfælde-Gustav giver gode råd

ad bagvejen til erhvervsskolen: Mød Marco og Karina, der har taget en utraditionel vej til praktikken

de vælter sig i lærlinge: Læs, hvorfor Neim og Sonja synes, det er for fedt at arbejde for Logik og Co.

i mindretal: ”Psst...” har støvet tre folketings- politikere op, som fortæller om det fede ved en erhvervsuddannelse

Psst...2

EEO står for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

EEO er sammenslut-ningen af elevråd på de tekniske skoler og HTX.

EEO arbejder for at varetage dine interesser over for politikere og andre beslutningstage-re i forhold til blandt andet arbejds- og undervisningsmiljø, SU og praktikforhold.

Vil du gerne have hjælp til et problem på din skole, eller vil du gerne være aktiv og deltage i vores mange aktiv-iteter, kan du få fat i os på eeo@eeo.dk eller på telefon 29 88 97 01

så eR en ny skolesæson skudt i gang. Og med et helt skole- og praktikår forude er der også nye udfordringer for os som elever og studerende på de tekniske skoler og HTX. Lige nu står over 11.000 elever uden en praktikplads, og det er det højeste niveau i otte år. Og tænk så på, at hele 30.000 droppede ud af de tekniske skoler sidste år.

i eeO haR vi postet stor energi i at råbe politikerne op for at løse problemerne, men indtil videre har både Christians-borg og arbejdsmarkedets parter vendt det døve øre til og skuffet fælt på at indfri de løfter, de har givet siden rege-ringens tiltrædelse sidste år. Vi fortsæt-ter dog den seje kamp med at tage fat i politikernes kraver og holde dem fast på deres ansvar for at skaffe de nødven-dige praktikpladser, så I kan være sikre på at få en god uddannelse. Ikke mindst nu, hvor regeringen forhandler om næ-ste års finanslov.

i dette nUMMeR af ”Psst…” har vi valgt at fokusere på de gode historier, hvor I kan møde de seje lærlinge fra byggefirmaet Logik og Co., der ser det som deres ansvar at have så mange i praktik som muligt. Og I vil også møde Marco og Karina, som hver især satte et underviserjob og et universitetsstudie på standby til fordel for en elevplads.

det eR neMlig de gode historier, der tæller, når vi skal åbne samfundets øjne for, at der findes andre fede uddannel-ser end lige gymnasium og universitet. Vi har brug for de bekræftende historier for at holde humøret oppe. Med ønske om et fedt, nyt skoleår ude på erhvervs-skolerne.

Christian treholt Formand for erhvervsskolernes elev-Organisation (eeO)

Kærelæser

Psst... 3

d et er noget af en bedrift, men det er heller ikke helt uden grund.

For det første har landets journalister ef-terhånden fået øjnene op for, at de lige så godt kan spørge dem, der ved noget om det at være elev på en erhvervs-skole. Vi er nemlig eks-perter i vores egen dagligdag. Og så har der i foråret været én stor begivenhed, vi har kunnet hænge vores holdninger

op på; trepartsforhandlin-gerne, hvor arbejdsgivere, fagforeninger og regerin-gen skulle forhandle store løsninger for det danske samfund på plads – heri-blandt at gøre noget ved den lange kø til praktik.

Desværre skuffede de magtfulde folk fælt, forhand-lingerne brød sammen og vi blev efter-ladt uden det store håb om

forbedringer på området. Og

desværre kæmpede vi for-gæves med vores store og flotte trepartskampagne,

hvor aktive EEO’ere råbte folk op på gader og stræder over hele landet.

Men vi opgiver ikke vo-res kamp for en uddan-nelse i top med gode chancer for praktik, og vi fortsætter den seje kamp – især i forbindelse med de finanslovs-forhandlinger, som lige nu foregår på Christians-borg. For rege-ringen kan og må ikke løbe fra

de løfter, de gav os, da de vandt valget for godt et år siden. Og det vil medierne lægge mærke til.

Hvis du har tunet ind på P3, læst den lokale avis eller surfet på net-tet, har du måske lagt mærke til det. Nemlig, at Erhvervsskolernes Elev-Organisation er blevet nævnt i medierne mere end ellers. 24 gange var EEO nævnt i mediemøl-len i de første syv måne-der af 2012 – det er det samme antal som hele sidste år. – det er der en grund til

EEO mener:EEO mener:

EEO imediernesspotlys

Psst...4

En billig fagforening

i timen. Så meget mere giver 3F’s overenskomst. Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk*En tjener på fastløn under 3F-Horesta overenskomst *En tjener på fastløn under Krifa-KA overenskomst

KRIFA

110,-i timen*

• op til 45 tim

er om ugen uden overtidsbetaling

• ingen regler om ugentlige frid

age

En tjener hos KRIFA er kun garanteret140,-i timeløn*

En tjener med 3F-overenskomst er garanteret

• 37 timer om ugen, derefter overtidsbetaling

• 2 fridage hver uge

koster dig kassen

For en tjener er forskellen på 3F og Krifa 30 kroner

milliarder kroner – el-ler næsten

det samme som en ny Storebæltsbro. Så meget skylder elever og stude-rende rundt omkring på tekniske skoler, gymnasier og universiteter til det dan-ske samfund. SU-gælden er eksploderet for de helt unge danskere, og mange har svært ved at betale de lånte penge tilbage. Des-værre er erhvervsskoleele-verne de dårligste betalere

– en tredjedel af dem, der ikke kan betale tilbage kommer fra en teknisk skole eller HTX. Det er for mange, når man tænker på, at de kun udgør 11 procent af alle studerende med studiegæld. Det hænger blandt andet sammen med, at relativt mange dropper ud af erhvervssko-lerne og derfor ikke har en indkomst til at hakke af på gælden. Og det kan meget hurtigt blive dyrt, når man ikke betaler til tiden. For

staten idømmer høje straf-renter, når der ikke betales ved kasse et. Og har man bare misset én betaling, falder hammeren.

Eleverne på erhvervsskolerne er ikke så gode til at betale SU-gælden tilbage som resten af landets elever og studerende. Det kan være en glidebane mod en trist privatøkonomi og en dårlig start på voksenlivet.

Jeg har ik’ lavet

gældTEkST: Frank raSmUSSEn

FOTO: Frank raSmUSSEn Og TV3

På de følgende sider får du

gode råd om SU-lån af både

Gustav Juul fra tv-programmet

Luksusfælden og Michael Aal-

borg Kristensen fra Aalborg,

som den dag i dag fortryder sit

SU-lån.

penge, jeg har lavet

Psst...6

Unge med gæld kopierer bare deres forældre

Forbrugsfesten

er for længst

ovre, men låne-

vanerne fra de

fede 00’ere har

bidt sig fast.

Gustav Juul

fra Luksusfæl-

den opfordrer

erhvervsskole-

eleverne til at

tænke sig grun-

digt om, inden

de siger ja til

studielån.

u dlandsrejser. Fedt tøj, som ikke er fra H&M. McDo-nald’s i stedet

for pasta med ketchup. Der er mange fristelser i dagligdagen, men det kan være svært at finde hul i budgettet, når man er på SU. Mange vælger derfor at spæde kontoen op med SU-lån, men man skal tænke sig godt om, inden man stifter gæld. Det mener Gustav Juul, som har hjulpet forgældede

danskere i tv-programmet Luksusfælden.

- Man er nødt til at kigge på, om man kan klare sig med det, man har. For eksempel kan man altid gå efter de billigste varer, når man køber ind. Samtidig skal man også tænke over, om ikke et studiejob er bedre end en studiegæld, siger Gustav Juul, som understreger, at pengene jo skal betales tilbage på et tidspunkt.

”Det er jo ikke rocket science”Gustav Juul har især i forbindelse med Luksus-fælden mødt rigtig mange unge med ondt i økono-mien, og det er der en helt naturlig grund til.

- Før krisen kunne de fleste unge bare kigge på deres egne forældre, som lånte masser af penge til rejser eller ombygning af huset. Og der var masser af muligheder for at låne.

gældLuksusfælde-gustav:

Psst... 7

Jordomrejse

og eget firma

må vente

lidt endnu

for Michael

Aalborg

Kristensen. SU-gælden skal nemlig betales tilbage, før han kan rykke på de personlige drømme.

kroner. Så meget skylder

27-årige Michael Aalborg

Kristensen til den danske

stat efter nogle vilde år med

helfalsker, nyt tøj i lange baner

og generelt overforbrug. Og

det ærgrer ham gevaldigt. For

det betyder, at han må sætte

drømmen om den helt store

jordomrejse og eget firma på

standby. Gælden er jo ikke gra-

tis, den skal betales tilbage.

- Det er altså træls at have

sådan en gæld med i bagagen,

og det gør, at man nogle gange

slet ikke har lyst til at kigge

på den. Man tænker jo, at

man aldrig bliver gældfri, siger

Michael.Michael læser til teknisk

designer. Et studie, som han

oprindelig startede på for otte

Hvis ikke i banken, så i hvert fald de dyre kviklån, og det har de unge kopieret, siger Gustav Juul.

Han synes ikke, at det skal være sværere at få et SU-lån, for man skal jo også lære at håndtere gæld. Det ville i stedet være bedre at få undervis-ning i privatøkonomi. Også på de tekniske skoler.

- Generelt er privat-økonomi jo ikke rocket science. Det handler dybest set om, at man skal bruge færre penge end dem, man får ind, pointerer han.

Fact om

I 2010 kom næsten hver tredje studerende med misligholdt studiegæld fra en erhvervsskole, selv om erhvervsskoleeleverne kun udgør 11 procent af alle studerende med studiegæld.

SU-lån

Renternehar ædt

de store drømme

Psst...8

år siden i Skive. Efter nogle pauseår med ufaglært arbejde er han dog i gang igen.

For let at tage lånNu sidder han så i efterårssolen på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor han er i skole-praktik. Michael tænker tilbage på tiden i Skive, hvor den ikke fik for lidt. Og det ærgrer ham, for de penge kunne jo være brugt til noget helt andet end byture og røde bøffer.

- Jeg vil jo rigtig gerne ud at sejle og starte eget firma, men det er vigtigere, at jeg får den gæld ud af verden nu, siger Michael.

Han føler, at han er mere moden nu til at tage de rigtige valg. Han flytter for eksempel snart i en mindre og billigere lejlighed. Han ville dog ønske,

at staten ikke gør det så let for folk at stifte gæld.

- Det bliver hurtigt en øko-nomisk glidebane, så SU-lån skal kun være for dem, der virkelig har brug for det. Jeg har oplevet en del klassekamme-rater, som har lånt for mange penge til misbrug og andre dårlige ting, siger Michael.

Michael selv er bare glad for, at han er klar til at tage det store ryk og få betalt sin gæld tilbage.

Hvis du endelig skal låne, så er det en god idé at investere i ting som kørekort eller indskud til lejlighed. Det skal ikke gå til luksusforbrug.

gæld

Renterne

Du skal overveje at tage SU-lån meget grundigt. Hvis du ikke tænker sig om, gør det ondt i sidste ende.

Overvej, om det ikke kan

løbe rundt med den ind-

komst, du har i forvejen.

Michaels SU-råd

Psst... 9

ERHVERVSSKOLERNES ELEV-ORGANISATION

Erhvervsskolernes Elev-Organisation er sammenslutningen af elevrådene på de tekniske skoler og HTX.

Vil du bruge din indflydelse? Så tag med til EEO's Kongres '12, hvor du vil møde elevrådsaktive fra hele landet. Her bestemmer du, hvem der skal stå i spidsen for EEO - og hvad EEO skal arbejde med i det kommende år.

Alle teknisk skole-elever og HTX'ere er inviterede til at sende aktive elever!

LÆS MERE OM KONGRES '12 OG TILMELD DIG PÅ WWW.EEO.DK

SKOLEN BETALER DELTAGERGEBYRET.

BETALINGEN DÆKKER TRANSPORT, MAD OG OVERNATNING. DET KOSTER DIG ALTSÅ IKKE EN KRONE

VIL DU VIDE MERE OM ERHVERVSSKOLERNES ELEV-ORGANISATION?

SÅ TJEK EEO.DK OG FACEBOOK.COM/EEO.DK

KOM TIL

EEO's Kongres '1226.-28. oktober

Ad bagvejen til

praktikkenOmkring halvdelen af de

erhvervsskoleelever, der starter

på teknisk skole, fuldfører

ikke deres uddannelse.

Samtidig er der flere og flere,

der tager en uddannelse på

universitetet. Der er heller ikke

særlig mange folketingspolitikere,

der har et håndværk med

i bagagen. Generelt er det

åbenbart sådan i Danmark, at en

erhvervsuddannelse ikke er det

fineste, man kan tage.

TEkST Og FOTO: Frank raSmUSSEn

Der er dog folk, der helt skifter

spor sent i livet. Og er stolte af

det. På de næste sider kan du

møde Karina og Marco, som har

valgt at gå en anden vej – nemlig

lærlingevejen. Fordi det giver dem

udfordringer, og fordi det bare er

fedt.

Psst... 11

elevplads elevplads

Fra lærerværelse

til

Fra lærerværelse

til

Karina Rathnov tog et overraskende

valg, da hun gik fra at undervise til

at være dyrepasserelev. Nu passer

hun på grise, mus, rotter og høns i et

forsøgslaboratorium.

m an bliver mødt af en dyrehørm, straks man træder ind af

døren til fjerde sal i Panum Instituttets afdeling for eksperimentel medicin. Her bruger forskerne for-søgsdyr til at finde kuren mod kræft og sukkersyge. Karina Rathnov er den, der passer dyrene, og det har

hun gjort siden august. Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men Ka-rina tog for et par år siden en drastisk beslutning. Hun skiftede jobbet som faglærer på tekstillinjen ud med et liv som elev på dy-repasserlinjen på Vilvorde i Roskilde.

- Efter en barselsorlov var jeg på en uddannel-

Psst...12

sesmesse i 2009, hvor dyrepasserlinjen stod lige ved siden af. Det var fanme cool, det de lavede. Og så besluttede jeg at skifte jobbet ud med uddan-

nelsen til dyrepasser, siger Karina begejstret.

Sidste uddannelseDet er ellers ikke, fordi Kari-na har savnet udfordringer i sit liv. Tværtimod. Hun har en lang liste af uddan-nelser bag sig, blandt andet idrætslærer, babysvøm-meinstruktør og skrædder. Men nu er det så også slut med uddannelsesjagten, lover Karina.

- Det er dyrt at læse, når man har været vant til at tjene flere penge, og derfor er det økonomisk set en meget vigtig beslutning. Man kan godt mærke det, især hvis man har nogle vaner og hobbyer, siger

Karina, som har to børn og to heste.

Verdens bedste uddannelseDet har ikke været helt let for Karina at omstille sig fra at være lærer til elev.

- Det allersværeste er at flette næbbet, så faglære-ren ikke bliver irriteret. Jeg er jo vant til at være den, der siger tingene. Men det giver sig selv hen ad vejen, når det bare er fedt at lære noget nyt, og når man har en sindssygt engageret lærer på landets fedeste skole, lyder det fra Karina.

På Panum har det også været en smule mærkeligt at være elev. Men hendes kolleger synes bare, det er helt cool.

- De siger i hvert fald, at det giver noget andet til arbejdspladsen. Og så gør det jo ikke noget, at det også går den anden vej. Jeg synes i hvert fald, at jeg har landets bedste elevplads, siger Karina med et glimt i øjet.

Ad bagvejen tilpraktikken

Psst... 13

håndværk29-årige Marco Egeberg ønskede at bruge både hjerne og hænder. Derfor satte han sin universitetsuddanelse på standby og startede som FTP-elev på KTS Amager.

m arco går rundt i DK4s studier i et af Købehavns nordlige industri-

kvarterer og hilser afslap-pet på sine kolleger. Her er han FTP-elev, hvor han får lov til at producere, inter-viewe og styre kameraerne. Det gør han på produktio-ner, der spænder lige fra rejsemagasiner i studiet til mange ture ud i landet, hvor han møder alle slags danskere. Det er noget helt

andet end at gå på uni, men Marco er godt tilfreds.

- Jeg vil gerne kunne noget med både hoved og hænder. Jeg har brugt hove-det rigtig meget, men nu er jeg på en uddannelse, hvor jeg skal bruge begge dele, siger Marco.

Lærer noget hver dagDen største forskel på uni-versitetet og teknisk skole er ifølge Marco, at han fø-

Håndværk

Fra hjernegymnastik

til

Fra hjernegymnastik

til

Psst...14

ler, han nu lærer noget hver dag – især fordi lærerne og eleverne er så tændte på det, de laver.

- Jeg har været på nogle rigtig gode grundforløb og hovedforløb, hvor alle hilser og kommer hinanden ved. Lærerne engagerer sig og ser os som personer, der kan udrette noget. Vores uddannelsesleder går hele tiden uddannelsen i søm-mene og bruger sine kon-takter, så vi får nogle fede gæstetalere fra branchen.

Det er helt modsat forholdene på Copenha-gen Business School, hvor Marco har læst i en del år. Underviserne ved ikke, hvem de studerende er, og stemningen er upersonlig hele vejen igennem, synes Marco.

Fordommene

Men hvad så med for-dommene, spørger jeg Marco, han må jo have haft nogen...

- Jeg har jo selv haft mine egne fordomme om, at mange på teknisk skole er der, fordi der ikke lige var andet. Men de fordomme er slet ikke blevet bekræf-tet, tværtimod. Ret mange af mine medelever er super dygtige, og i mange til-fælde lærer jeg af dem.

Ad bagvejen tilpraktikken

Psst... 15

værkstedshumor

Tre håndværkere sidder

på en bar og praler.

En murer, en tømrer og en

elektriker.

”Ja, murerarbejdet er jo

det ældste erhverv,” siger

mureren stolt, ”for vi byg-

gede pyramiderne.”

”Nej,” siger tømreren, ”det

er vores erhverv, for vi

byggede Noahs Ark.”

”Ja ja, I snakker,” siger

elektrikeren, ”på skabel-

sens dag sagde gud: ”Lad

der blive lys,” og da havde

vi allerede lagt alle kabler

ud.”

To norske snedkere arbejder på et stillads.

Den ene slår et søm i, smider det næste væk, slår et nyt søm i og smider det næste væk.

Den anden snedker spørger: ”Hvorfor smider du hvert andet søm væk?”

Den første snedker svarer: ”Det er fordi, de har hove-det i den forkerte ende.”

Den anden snedker: ”Sig mig, har du ikke fattet en skid? De skal jo bruges på den anden side af huset!”

Manden var blevet godt træt af alle de håndværkerregninger, han havde fået på det seneste. Så da han kom hjem og så en VVS-bil holde uden for huset, tænkte han:

”Jeg håber fandeme, at min kone knalder udenom.”

Når kvinder venter på sex, er det som at vente på sne. De ved ikke, hvor mange centimeter de får og heller ikke, hvor længe det varer... men glat, det bli’r det.

Psst...16

Forvirret?

Overenskomst

Løn

A-kasse

TillægKontrakt Forsikring

Overarbejdsbetaling

Feriegodtgørelse

Pension

Transportgodtgørelse

Arbejdsmiljø

Voksenlærling

Få styr på dine rettigheder og meget andet med „Den lille hjælper“ - find den på metalungdom.dk eller scan koden.

Den lille hjælper

psst_ann_aug_2012_danskmetal.indd 4 13/08/12 09.36

Erhvervslivets Ridderkors. Eftertragtet

byggepris. Massiv medieomtale. Bygge-

virksomheden Logik og Co. vælter

sig i positiv opmærksomhed fra

omverdenen.

d e vælter sig også i lærlinge, og der er sammenhæng mellem de to

ting: succesen går hånd i hånd med antallet af lær-linge i byggevirksomheden fra Nørrebro i København. Det forklarer daglig leder Balder Johansen:

TEkST: Frank raSmUSSEn

FOTO: Frank raSmUSSEn Og LOgik Og CO.

logikkenlogik & co.bag

Psst...18

- Set med virksomheds-øjne er det en fordel, at vi uddanner vores fremtidige medarbejdere, for så er de topmotiverede, når de fortsætter hos os. Det er en rigtig stor tilfredsstillelse for os, at vi har medarbej-dere, der er engagerede.

selvfølgelig sørger for, at opgaven bliver løst 100 procent.

Siger Balder Johansen, som giver et sidste bud på, hvorfor det kører så godt for virksomheden:

- Vi har ingen hemmelig-heder hos Logik og Co. Vi er altid 200 procent ærlige.”

Kan man, så skal manUd af Logik og Co.’s 75 an-satte er der 17 lærlinge. Det er seks gange så mange lærlinge, som er hyret på Københavns Kommunes største byggeprojekt no-gensinde i Nordhavnen. For Balder Johansen er der en stor grund til, at han har så mange lærlinge i sin stald.

- Jeg var selv ung i 80’erne, hvor der var stor ungdomsarbejdsløshed. Jeg fik kun en 9. klasses eksamen, så når jeg nu har muligheden for at give unge mennesker chancen, så skal jeg gøre det. Kan man, så skal man, som jeg plejer at sige, siger Balder Johansen med fast stemme.

Ingen hemmelighederSelvom succesen er til at føle på, er der af og til en vis skepsis fra kunderne.

- Mange synes, at det er helt fantastisk, at vi gør det på vores måde. Men selvfølgelig er der også nogle, der er bange for, at hele byggeopgaven kun bliver lavet af lærlinge. Der kan jeg så bare sige, at vi er så professionelle, at vi

Psst... 19

RespektAnsVAR&

Psst...20

De arbejder alle tre for

Logik og Co. og har travlt

med at blive fær-

dige til tiden.

Men der duk-

ker altid uven-

tede ting op

– og her er det

råddenskab i

konstruktio-

nen. Og så er

der jo lige det

der med blikkenslagerne, som

i dag selvfølgelig er for sent

på den. Men det lille crew

ser sig ikke tilbage - der

bliver arbejdet målret-

tet og effektivt.

Normalt er der slaggerfræs og oktandampe i luften på Amager Motocross Bane, men på denne torsdag i august er stilheden kun brudt af stiksavelyd, hammerslag og en DeWALT-blaster, der spytter P3-musik ud. Motocross-klubben skal have nyt tag, og det sørger svenden Jacob og lærlingene Neim og Sonja for.

s ammenholdet er vig-tigt, og der bliver lyttet med respekt, når en sag skal vendes. 24-åri-

ge Sonja Nørgaard er i dag den, der står for at koordinere. Og det er ikke ualmindeligt hos Logik og Co., der ikke har nogen mestre ansat. De tror nemlig ikke på den hakkeorden, der normalt hersker på en byggeplads. De tror i ste-det på respekt og ansvar.

Psst... 21

- Folk i den her virksom-hed er bare fede at arbejde sammen med. Der er ikke noget pis, og så er der stor respekt for lærlingene, som får en del ansvar. I dag skal jeg holde overblikket over byggepladsen, siger Sonja, mens hun tager en pause fra stiksaven.

20-årige Neim Hasani er enig og påpeger, at respek-ten for lærlinge også gør, at der er tid til at stille de spørgsmål, som lærlinge nu engang har.

- Folk er rigtig gode til at

hjælpes ad, og der bliver lyttet til en. Og så har vi også frugtord-

ning og gratis fitness. Det er

rimelig luksus, og jeg vil vædde med, at der findes mange lærlinge, der har det fucked up, siger Neim, som bevæger sig effektivt op og ned af taget.

Stabil og til tidenBåde Neim og Sonja havde ligesom så mange andre erhvervsskoleelever svært ved at finde en praktik-plads, og de var begge ved at miste modet, da

Psst...22

der pludselig opstod en mulighed hos Logik og Co. Neim havde opsøgt 33 ste-der, hvor han ofte mødte urolige blikke:

- Det var noget lort, for det første blik, jeg ofte mødte, var lidt ligesom: ”Hvem er ham der, han har jo sort hår og gad vide, om han tager sit arbejde seriøst.”

Neim ryster lidt på skuldrene med et skævt smil.

- Det er sgu noget un-derligt noget, for det hand-ler jo bare om at høre efter, være stabil og komme til tiden,” siger Neim, som hå-ber på fast ansættelse hos Logik og Co. efter svende-prøven til foråret.

Sonja havde ikke banket på lige så mange døre som Neim, men omvendt havde hun også nogle klare krav til sin praktik.

- Jeg havde det sådan, at det skulle være et firma, der ikke var alt for stort, og hvor man ikke bliver set ned på, bare fordi man er lærling og pige. Og det er lige præcis, hvad Logik er, siger Sonja. Hun er gået videre til at forberede tagkonstruktionen til eter-nitten, der står og venter i baggrunden på at blive monteret.

Psst... 23

Folketingets

Folketingspolitikere med en erhvervsuddannelse er en sjælden-

hed. Faktisk er det som at lede efter en nål i en høstak. ”Psst…” har

dog fundet tre af dem.

”håndværkere”. Så mange har plads i en

af Folketingets 179 stole. Eller rettere sagt: Så få ”håndværkere” har deres daglige gang på Christians-borg. For det er faktisk ikke ret mange, når man tænker

på, at danskere med en erhvervsuddannelse faktisk udgør langt flere procent i forhold til den samlede befolkning. 35 procent af danskerne har en faglært uddan-nelse, hvor 9 procent af de folkevalgte politikere har gået på en erhvervsskole.

Kort sagt: At lede efter en ”håndværker” på Christi-ansborg er det samme som at lede efter en nål i en høstak.

Derfor har ”Psst…” stillet et lille udvalg af ”håndværker”-politikerne et par spørgsmål om, hvor-dan de bruger deres

uddannelse i det daglige arbejde. Og om de ser det som en fordel. Mød Lennart Damsbo Ander-sen, Thomas Danielsen og Karina Adsbøl på de følgende sider.

TEkST: Frank raSmUSSEn FOTO: FT.dk

håndværkerpolitikere

Psst...24

Udlært tømrer og medlem af Socialdemokraterne

Synes du, at din tømrer-

baggrund hjælper dig i dit

folketingsarbejde?

- Ja, i forhold til hvad jeg

beskæftiger mig med

(Lennart er formand for

beskæftigelsesudvalget,

red.). For mig er det nemt

at forholde sig til, hvad

der sker ude på den

anden side af murene.

Og så hjælper det også tit,

at man kan fortælle en

virkelig historie, så kolle-

gerne kan sætte sig ind i,

hvad det drejer sig om.

Hvor har du konkret brugt

din faglige baggrund?

- I forbindelse med dagpengedebatten for to

år siden kunne jeg da

fortælle de politikere,

som kommer fra uni-

versiteterne, hvordan

det er for folk at komme

hjem til familien med

en fyreseddel i hånden.

Virkede det?

Det ved jeg sgu ikke, du.

Men jeg fik da fortalt en

reel og vedkommende

historie.

LennartDamsbo

Andersen

Psst... 25

Hvorfor tog du en erhvervs-

faglig uddannelse?

- Efter folkeskolen var jeg

rimelig skoletræt og ville

egentlig gerne vide mere

om biler, som var min store

interesse. Selvom jeg ikke

fik brugt mit svendebrev, er

jeg den dag i dag rigtig glad

for at bruge mine hænder i

det daglige.

Er det en fordel at være

politiker med en faglært ud-

dannelse?

- For mig er det helt klart en

fordel. Både som folketings-

politiker og som bankrådgi-

ver (Thomas er også uddan-

net bankrådgiver, red.) har

jeg brugt min håndværker-

uddannelse rigtig meget.

Det har givet mig nogle

kvalifikationer og en god forståelse for andre men-neskers virkelighed.

Hvad er dit råd til erhvervs-skoleelever, som gerne vil ind i politik?

- Det er slet ikke noget problem, hvis man ikke er akademiker. Det er klart, at man skal forberede sig grundigt, men sådan er det jo i alle job. Hvis man har energien og lysten, skal man bare gøre det. Og så efterspørger alle partier faktisk politikere med håndværkerbaggrund. De vil jo også gerne have, at folketinget repræsenterer hele befolkningen.

thomasDanielsen

Udlært lastvognsmekaniker og medlem af Venstre

Psst...26

Hvordan bruger du din ud-

dannelse i Folketinget?

- Det giver i hvert fald en anden synsvinkel på tin-gene. Jeg kan jo sætte mig ind i borgernes hverdag og synspunkter, når jeg ved, hvordan det er at stå derude til daglig.

Hvad synes du om, at der

er så få politikere med en

erhvervsfaglig baggrund?

- Politikerne snakker hele tiden om uddannelse, ud-dannelse og mere uddan-nelse. Men man skal også tænke på, at ikke alle kan tage en akademisk ud-dannelse. Jeg synes, det er godt med arbejdserfaring, for så har man været ude i det virkelige liv. Og så ved man også, hvordan det er

at stå med problemerne i dagligdagen.

Hvilket råd vil du give til erhvervsskoleelever, som gerne vil ind i politik?

- Befolkningen vil gerne have politikere, som har været på arbejdsmarke-det, så man skal ikke frygte at gå ind i politik. Man skal bare gøre det og gå efter sine mål.

KarinaAdsbøl

Udlært SOSU-assistent og medlem af Dansk Folkeparti

Psst... 27

VIL DU GÅ OVER 6000,- KR. NED I LØN HVER MÅNED? Hvis ikke, så hold dig til en rigtig fagforening!

Fagforeninger under LO hjælper hver dag unge der er kommet galt af sted og arbejder for at skaffe dig de bed-ste rettigheder. Meld dig ind i en rigtig fagforening under LO i dag. Sammen er vi stærkest og kan sikre et sundt og fair arbejdsmarked.

Læs mere på jobpatruljen.dk eller loungdom.dk

Tjener139,71 kr. 17/23,22 13,50%

8%

110,50 kr.12,50/20

12,50%9,50%

ArbejdstidTimeløn

Tillæg Feriepenge Pension *)Samlet løn

TimelønTillæg

Feriepenge Pension *)Samlet løn

Mandag 10-211536,81

51214,35 144,17

1946,341215,50

37,5156,63 119,04

1528,66

Tirsdag Fri

0,000,00

0,000,00

00,00

0,000,00

Onsdag Fri

0,000,00

0,000,00

00,00

0,000,00

Torsdag 15-22977,97

68141,21

94,971282,15

773,5050

102,9478,23

1004,67

Fredag 15-22977,97

68141,21

94,971282,15

773,5050

102,9478,23

1004,67

Lørdag 15-22977,97

119148,09

99,601344,67

773,5062,5

104,5079,42

1019,92

Søndag 18-01977,97 195,2

158,38 106,521438,07

773,50140

114,1986,78

1114,47

Timeantal 395448,69 501,2

803,24 540,25 Ugeløn 7293,384309,50

340,00581,19 441,70

Ugeløn 5672,39

overenskomst

På månedsbasis vil lønforskellen være: 6663,91 Forskel i procent på: 28,58

I beregningen er der ikke indregnet overtid eller helligdagsbetaling.

I 3F overenskomsten skal tillægges et ikke beregnet anciennitetstillæg svarende til mellem 0-1.031 kr.

*) På 3F’s overenskomst får man pension af timeløn, tillæg og feriepenge. På Krifas overenskomst får man ikke pension af feriepengene.

Kristelig overenskomst

Omregnettil månedsløn29.983,12

Omregnettil månedsløn23.319,30