Veits vss^k es clownlosclet ins 8Issgt8iof8l(6fN68 viblioisk

Zlssgtstok'sksmss öidliotsk si" sri cts! 3t toi'sni^gs^ OI3- vANMAs-k, Slssgt L Osts. Ost ss st spscisl-didliotsk msct vssi'ks!', clsr' s^ ss cts! st vo^ss tssllss k̂ ilt^u'sr'v, dlssctt ssclst omtsttsscls slssgts-, loksl- og psi'sosslliistor'is.

Llssgtstor'sksmss 6idIiots><:tittp^/didHotsk.clis-clssmsi'k.clk

I^or'ssisgss OIS-Ossmsr'k, 2>ssgt L Osts:www.sissgtogctsts.ctk

S6MLS^/t, Sk ü/ük/oks/tsk /nc/s/?c»/c/s^ vee/'kts^ dscks msck 0 9 ucksn opkisi/sw k. /Vs^ cksk c/w /s^ s /9 om Ls/ck^s i/LS^/cs^, k?i/o^ opkisi/s-w kksn uck/sbsk, ktsn cku k̂ /k ckoivn/osc/s 0 9 sni/sncks PO^-k/ksn.

kVs/̂ cksk L/w/S^ L /9 om I/SS^/tS^, so m s/^ omkskksk sk 09/rs^Lw k, 6^ c/sk i/,9k,9k Sk I/S w o /o m ss^so m /os, Sk PO^-k/ksn /tun s/ ̂k/k wnk /IS 5S0 N//9 , p^/Vsk b m 9 .

I?. lin-karäl il̂ l-̂ lvräqlij Or̂ iv« Iit̂ L H ^0.^.L

i 8 ss I la n ä .

af de celdste Herregaarde i D anm ark er Vedbygaard, der ligger i RudS-

V edby S o g n , Love Herred og Holbcek A m t, omtrent et P a r M ile nord for

Slagelse. I det mindste fra M id ten af det 14de H undredaar har der vceret

en Herregaard i dette S o g n . I Aaret 136 4 laante ncemlig H r . J a k o b

B e g e r e af V ithbh t il T o r k i l d N ik le s e n B i n g t il Gladsaxe ( i Skaane)

en S u m af 3 5 M k . S o lv . I Begyndelsen af det 15de Hundr'edaar va r V ed­

bygaard Kronens Ejendom og bortbhttedeS i Aaret 142 9 imod SkjoldnceSholm,

og fra nu af faar G aarden en Historie.

D e n ny E je r va r H r . J o r g e n R u d , hviS Forceldre vare H r . M ik k e l

N u d t i l Skjoldenoes og F ru A n n e P e d e r S d a t t e r Je rn s k c e g . H anS 8Et

ejede i saa lang T id Vedbygaard, at S ogn et har faaet N a vn efter den. S o m

Sjcelegave skjodede HanS S o n M ik k e l R u d s. A . t i l S o r o Kloster paa sin

FaderS Vegne to G aarde i T in gorp (T in g e ru p , S o deru p S o g n ) i M erlose

H erred . I A aret 143 3 fik Han af N i e l s B e l o v s A rvinge Skjode paa

N orregaard i S a llin g e S o g n i F y n . Senere forekommer Han ikke. H ans

H uStru v a r F ru J n g e b o r g H a s e . Efte r Ham tilfaldt Vedbygaard Hans S o n

H r . M ik k e l R u d , der va r G aardens E je r i Aaret 1 4 3 8 , da F ru J l i a n e

R a n t z a u , O t t e M e in S t o r p S En ke , pantsatte Ham en B ondegaard for en

S u m af 2 0 lsdige M a rk , hun v a r Ham skyldig. H an va r i nogle A a r Lens-

m and paa Kalundborg S lo t , fo r hvilket Han 144 8 aflagde sit Negnskab. Aaret

i Forvejen havde Hans S tiffad er M a t h i a s P r e d b j o r n s e n i Egmose til-

la d t, at HanS H u stru F ru J n g e b o r g O v e s d a t t e r maatte vcere hoS sin

S o n H r . M ik k e l R u d , eller h vor denne v ilde , og i Folge deres friv illige

Skilsm isse overdrog Han Sonn en alt hendeS G ods i Scelland, F y n og Jy lla n d

undtagen Rosilde og Sulkendorp B y og M o lle i V indinge S o g n i F y n og de

1 00 M k . Rente hvert A a r i S v in b o rg (S ve n d b o rg), som Han havde i P ant

af Kronen, hvilket a lt Han selv havde faaet som Laan af sin S tifson og stulde

beholde saa lcenge Han levede, hvorim od Stifsonnen og HanS Arvinge ogsaa

skulde have dette efter Hans D o d . A a r 1452 afhcendede Han sin D e l af S v a n -

holm Hovedgaard t il H r . T o r d e r n B i l l e af S o h o lm , som 1 45 6 fik K v it-

tering for a lt det G u ld og de Pendinge, Han havde vceret den forrige E je r

skyldig, hvorim od H r . T o r b e r n vedkjendte sig at have oppebaaret „Fce og fuld

Vcerd" af H r . M ik k e l paa sine B roderbornS Vegne fo r 4 9 M a rk og 6

rhinske G ylden, Kjobesummen for en G aa rd i Terslose S o g n . T i l K le m e n t

P e d e r s e n , V ik a r i Dom kapitlet i Roskilde, folgte Han sin Trediedel i tre

G aarde i Spcerlingstorp (SpcerreStrup) i H jorlunde S o g n og Herred (nu

Lynge-Frederiksborg Herred). Endnu i Aaret 1 462 v a r Han i L ive ; thi da

var Han ncervcerende paa Rettertinget i Kjobenhavn i G raabrodre Klosterstue.

H an va r to Gange gift, med F ru E ls e b e M a r k m a n d og med F ru K a t h a r in e

K n u d s d a t t e r , hvilken sidste var Soster t i l H r . N i e l s K n u d s e n t il S v a n -

holm . D e n nceste E je r af Vedbygaard v a r S o n n e n J o r g e n R u d , der 1470

stadfcestede det G avebrev, Hans Fader og HanS B ro d e r O t t e N u d havde ud-

stcedt t il Andvordskov Kloster paa noget G odS i Lu nd b y, Tjcereby S o g n og

Flakkebjcerg H erred. A a r 147 8 udstcedte H r . L a v r e n S , Prcesten i Karrebcek,

der tillige v a r Hans Kapellan, en Kvittering for 1 10 rhinste G hlden , som Han

paa J o r g e n R u d s Vegne modtog i Sakristiet i RoSkilde Dom kirke af K a n ­

n te n H r . E s b e r n P e r s o n , og s. A . fik J o r g e n R u d B idnesbyrd af Biskoppen

i Noskilde, paa hvis S lo t S o lte (S a lto ) Han va r H svedsm and, at Han havde

gjort godt Negnskab for Jndtcegt og Udgift af Landgilde, K o rn , Pendinge og

S m o r fra den D a g a f , da Han havde faaet Lenet i Vcerge. H an s H u strn

F ru K i r s t in e N o s e n k r a n d s , D a tte r af H r . E r i k O t te s e n t i l B jo rn h o lm

og F ru S o f i e G y l d e n s t j e r n e , vidnede tillige med Ham i Aaret 1481 at

have annammet af Abbedissen i S t . K la ra Kloster i Noskilde Jo m fru E i n e

en G aa rd i det fo r ncevnte Lundbh paa det B ilk a a r, at Han og Hans H u strn

skulde nyde og beholde denne G aard i beggeS Levedage imod en aarlig A fgift

af 2 P d . B y g og 1 P d . R ü g . Ester i nogle A a r at have vceret bispelig

LenSmand fik Han det kongelige Len Nonnebceksholm, hvilket Han havde 148 9 ,

og A aret efter va r Han Hovedsm and paa Holbcek S lo t og optog da et T in g s -

vidne af M erlose Herredsting om Rettighed t il O lden i Skovene i de forrige

HovedSmcendS L id e r. M e d J o r g e n M a r k m a n d havde Han 1 49 3 en NetS-

strid om en Sosterlod i Harrested Hovedgaard, hvilken Lod tilkjendtes Ham.

A aret efter havde Han Trcette om JordegodS med H r . J o r g e n P a r s b e r g ,

der skulde ledsage Kong H a n s paa en P illegrim srejse uden fo r R ig e t, og

denne S t r id , der ligeledes vedkom en Sosterlod i Harrestedgaard, vedvarede

ogsaa det folgende A a r. P a a samme L id skjodede Han to G aarde t il M a ria g e r

Kloster, hvor Hans D a tte r Jo m fru E ls e b e blev Nonne. A f Köngen fik Han

1 49 5 et Gceldsbrev paa 108 rhinske G ylden og 1 48 M a rk danske Pendinge,

hvorfor Han fik i P a n t det saakaldte R anes G od s i K a llo Len med samme

Rettighed som Hans H u stru s Fader H r . E r i k O t te s e n R o s e n k r a n ds havde

Haft det med. A a r 1497 fulgte Han Köngen paa Löget i S ve rig e og forte da

Skyttebanneret. Endnu 1499 var Han Hovedsm and paa Holbcek S lo t , men

fik kort efter StegehuS paa M o n og blev tillige R ig s ra a d , hvilken Vcerdighed

Han havde opnaaet 1 502 . I samme A a r skrev Han et B re v t i l sin D a tte r F ru

A n n e R u d , der var gift med H r . H e n r ik K r u m m e d ig e , saaledes lydende:

„Kcere D a tte r! S k riv e r du C h r is t in e (hendeS M od e r) t i l , at du v ilt sende

din D a tte r her ned (fra B a h u s ) , hvilket jeg kcerlige beder (at maatte ske), og

lad hende komme med det snareste. Ite m haver jeg spurgt, at du haver en

fort Gangere, hvilken du v ilt scelge; beder jeg dig, at du sender m ig hannem ;

jeg v il betale d ig , saa at du statt takke m ig. I te m Körnet gcelder nu lidet

med (hos) öS , ford i (desaarsag) haver jeg end intet folgt af dit K o rn ; men

dog haver jeg nogle Pendinge, som du skulde Haft fo r dit K o rn i F jo r ; bhd

m ig t i l , om jeg fla l sende dig dem med det B u d , som stal fsre din D a tte r

neder, eller jeg stal beholde de Pendinge hos m ig, ind til v i findes baade (begge).

In te t m ere; men sig H r . H e n r ik mange gode Ncetter." K o rt efter fik Han

Köngens Paabud om i Forening med flere andre at anfsre det Folk , der skulde

komme den i Stokholm belejrede D ro n n in g C h r is t i n e t il Hjcelp, og paa

dette L o g tilbragte Han en L id lang hoS sin D a tte r og HendeS M a n d paa

B a h u s , eftersom denne en G an g under sin Fravcerelse betroede S lo tte t til

Ham og sin H uStru . E fter sin Fader H r . E r i k O t t e s e n N o s e n k r a n d s

arvede Hans H u s tru 1503 en stör D e l G od s . Jkke lcenge fo r sin D o d laante

Han H r . H e n r ik K r u m m e d ig e , der 1 50 3 kjobte Herregaarden B älden i

H alland , en S u m af 1 00 0 M a rk og mere, hvilket ses af et B re v fra Ham t il H r .

H e n r ik . J o r g e n R u d dode i A aret 1 5 0 4 og blev tillige med sin H u stru , der

forlod denne Verden 1509, begraven i Andvordstov Klosterkirke. D e t fo r ncevnte

R anes G odS overdrog Köngen 1 5 0 5 t i l Hans Arvinge fo r L ivstid .

Efte r J o r g e n R u d arvede Hans S o n K n u d R u d Vedbhgaard. D e t

forste, H istorien mcelder om Ham, er, at Han A a r 1 5 1 0 centen selv va r H oveds­

mand paa B o rg h o lm paa V la n d eller og ikkun bestyrede dette Len paa sin

B ro d e r O t t e S V e gn e, imedens denne v a r paa en V a lfa rt . S lo tte t blev

belejret af de Svenste og taget efter 18 Ugers F orlob i S lu tn in ge n af N ovem ­

ber. S k jo n t Bescetningen fik frit B o rtto g til D a n m a rk , maatte Han finde sig

i at gaa som Fange t il S v e rig e , og endnu i M a j 1511 va r Han i S tokholm .

A a r 1516 fik Han af H r . L a g e U r n e , B iflo p i R oS kilde , fo r L ivstid F o r-

leningsbrev paa KirkenS D e l i V enslev B y og Arlosetorp i Flakkebjcerg Herred

med a l B is p e n s Tiende af dette G o d s , im od at Han skulde sende B isp e n 2

Stridsheste, naar de udkrcevedes t il Köngens Tjeneste, vcere B isp e n og Hans

S lo t S o lte redebon med 8Egt og Arbejde, naar det gjordes behov, og give.

B isp e n aarlig 2 Lcester K orn i Hans Fadebur i RoSkilde. T i l sin fo r ncevnte

S o fte r F ru A n n e fkrev Han 1518 folgende B r e v : „ B ro d e r lig , kcerlig H ilfen

forsendt med vor H e rre ! Kcere S o fte r! Takker jeg dig gcerne fo r alt godt,

du haver altid bevist m ig , hvilket du fla lt altid finde m ig ve lvillig til at for-

skylde med d ig , imens jeg lever. Kcere S o fte r! S o m jeg fkrev dig t il sidst

om de Pendinge, jeg fiulde have af N o rge , beder jeg dig gcerne, at du v ilt

sende m ig dem , om H r . Henriks Foged haver vceret hos dig og faaet (flyet)

dig dine, med det forste som der stcedes B u d her ned. I te m havde jeg aldrig

troet, at Blcek og P a p ir fiulde have blevet saa dhrt fo r d ig ; forsmaa mig

ikke, for jeg er ikke saa r ig som du est. V i have baade ligget i en B a rm , og

haver jeg ZEren endnu. Kcere S o fte r! R aad og bhd over m ig som dig bor.

Herm ed G u d befalendeS." A aret efter fkrev Han til hende: „Kcere S o fte r!

B e de r jeg dig gcerne at sende m ig de Pendinge af Norge og M ik k e l R u d s

m ed; fkrev Han dig, at du fia lt sende m ig dem ; gjoreS m ig nu behov. Kcere

S o fte r! B h d m ig t i l , hvor det gaar d ig , om du faar din Forlen ing igjen,

som H r . H e n r ik havde B re v paa. Allerkcereste S o fte r! B eder jeg dig gcerne,

at du v ilt ikke undfalde mig n u , at du v ilt komme t il m ig ; er m in T r o god

t il d ig , at du kommer." O g paa samme L id fkrev Han t il hendeS M an d ,

at det sagdes for vist, at Hans B ro d e r M ik k e l R u d va r dod af Pest i

S ve rig e , og at denne i fit Testamente havde htret at ville begraves i M ariag e r

Kloster, og Han bad desaarsag H r . H enrik om at indfinde sig i Kjobenhavn

fo r at overvcere denne Begravelse, og 1521 beder Han Ham om at vcere til-

stede ved AarsmeSsen i den Anledning. A t Han havde Jndflhdelse paa B e -

scettelsen af Provstiet i O s lo , vifer et B re v fra Kanniken H r . M a t h i a s i

RoSkilde , hvorved denne lover Ham en Ulvefiinds K jo rte l aldeleS god og

ustraffelig og 2 0 G hlden , saafremt Han beholder fit P rovsti i O s lo kvit og frit

for hver M a n d s T ilta le . I Aaret 1527 va r K n u d R u d R idde r og indtraadte

da i den Forening af Adelsmcend, der paatog sig at befihtte H r . M o g e n S

B i l l e t il S v a n h o lm , naar Han ved Retten M a lte H a r t v i g v. d. W is c h ,

im od dennes Frcender og V enner. A a r 152 9 blev Han Hovedsm and paa KorSor

S lo t og va r da ogsaa optagen i R igsraadet. D e t folgende A a r indloste Han to

G aarde i K o lstrup i A rS Herred fra H r . A x e l B r a h e . 1 53 2 fik hauKonge-

brev om at maatte overdrage KorSor S lo t t il sin S o n J o r g e n R u d . Aaret

efter dode F r e d e r ik de n f o r s t e , og urolige L id e r beghndte. D e t var da

af stör Bigtighed for Aristokratiet at staa paa en god Fod med A lm uen , og

desaarsag lod H r . K n u d R u d den lOde Novem ber 153 3 sin Föged paa Vedbh

P e r J y d e mode paa Slagelse B h tin g og der optage et T ingsvidne om, at Han

havde spurgt Borgemester og R aa d ad , om Hans H usbonde nogen T id havde

givet den S a g a f, Han havde Haft med en af B orgern e S o re n Jensen og

dennes Kone om den Scerk, der va r funden i deres H u s . T illig e forespurgte

Han sig hos den menige A lm u e , om centen H r . K n u d R u d , Hans Fogeder

eller Svende havde gjort nogen af Slagelse B o rg e re , M a n d eller S ve n d ,

Kvinde eller M o nogen Uret, siden Han som LenSmand havde faaet Befalingen

over B hen , eller om Han havde taget Loven fra nogen. H e rt il svarede B o rg e ­

mester P e d e r S u r og B yfoged S o r e n P e r s e n , at H r . K n u d R u d havde

opgivet hin S a g , og at de fiulde forlige Christiern Kleinsmed med den oven

ncevnte S o re n Jensen om hin Scerk; end v idere , at LenSmanden ofte havde

firevet Borgemester og R aad t i l , at de i alle S ä g e r fiulde bruge Loven og

deres B h s Scerrettigheder til M indelighed, og at Han paa ingen M aade vilde

tilstcede, at de fiulde attraa eller forkrcenke nogen M a n d s Hceder og M re .

P a a disse O rd fik Ridefogeden et T ingsvidne af to lv M cend. A a r 1 535 var

H r . K n u d R u d med at forsvare D ragSholm S lo t im od G re v C h r is t o f f e r af

O ldenborg. Uagtet det gode B idnesb h rd , S lagelse B org e re havde givet Ham,

hjemsogte de dog kort efter Hans G aa rd Vedbh og K orSor S lo t ; thi den 17de

S e p tb r. 1 53 5 fkrev Han t il sin Sosterdatter F ru S o f i e K r u m m e d ig e , der

var gift med E S g e B i l l e (t il S v a n h o lm ), at Hans G aa rd ncesten va r nedbrudt,

saa at der intet andet var tilbage paa den uden de nogne Vcegge, og af alt,

hvad der havde vceret paa K o rs o r S lo t , fik Han intet. F o r dette sit Losore

stcevnede Han Slagelse B orgere . P a a samme T id optog Han en Fortegnelse

over alt det G o d s , Han havde mistet ogsaa hoS sine B o n d e r og Tjenere, saa-

som: 5 0 Lcester K o rn , 6 0 0 S id e r Flcefl, 3 0 0 Faaresider, 2 0 Vxenkroppe,

12 T d r . med Gces og V ild b rad og allehaande M a d , som man skal holde fligt

H u s m ed; ligeledes 2 Lcester S i ld , Vs Lcest A a l, gammel Fist, Lax, D rre d og

H e lt , af mere end 1 5 0 M a rk s V cerdi; 2 Lcester S m o r , IV s Lcest M jo d , 2

A m er rhinsk D in , 2 Fade og 2 T onder Prhssing D l , 2 T d r . H am borger D l , Vs

Lcest Nostocker D l , 10 Lcester D anziger D l , 1 Lcest LEddike, 2 T d r . M ost, 4

S k p d . H u m le ; 2 forseglede Kister, som tilhsrte Ham og Hans M edarvinge og

vare fulde af B re ve paa Jo rd e go d s ; hvad der af G u ld , S o lv og rede Pendinge

dar taget, vilde Han ej tilkjendegive; end videre en Brhggepande, der va r 2 0 0

M a rk vcerd; en ny Kjedel paa 4 T d r . ; 4 ny K je d le r, af hvilke der gik IV s

Tde . B an d i hver, 8 H alvtonde-K jedler og F je rd in gs-K jed ler, 6 0 G rh de r,

4 Kobberkander, 47 storre og m indre Fade, 12 Tintallerkener, 12 Tallerkener,

som daglig vare ved H aanden , 10 Messing-Lysestager, 2 M essing K ro n e r, 6

Jce rn -K ro ne r med mange P ib e r , 2 störe Jcrrnstager, en D e l Kjokkentoj og 2

Sejervcerker (U re). A f Hefte havde Han mistet 3 störe, 2 hvide Vognheste, 6 andre

Vognhcste, 8 andre Hefte, hvoraf 4 tilhsrte Hans S vende, og adskilligt Hestetoj; end

videre sit eget Svcerd og sin H a t med en Fjederbufl og andre Fjederbuske t il

1 0 0 G ylden . A f Kvceghoveder havde de taget 5 0 D x e n , 4 0 K o e r, 10 Kvier,

3 0 Ungnodd, der havde vceret t il Foder hos B on d e r, 3 T h re , 1 0 Ka lve , deS-

uden 8 0 F a a r, af hvilke 2 0 engelske, 2 5 0 Geder og 5 0 S v in . A f Klcede havde

Han mistet et Sthkke brunt Engelsk, der havde kostet Ham 1 0 0 M a rk , Vs Sthkke

askefarvet K irsa j, Vs Sthkke brunt groft Klcede; ligeledes 1 0 0 A len hollandsk

Lcerred, af hvilket en D e l stod Ham i 2 M a rk Alenen, og 1 0 0 Alen Lcerred, der

v a r ude fo r at blegeS. Foruden adskilligt Graavcerk havde man frataget Ham en

Hel D e l andre Klcedningssthkker, som en Dam astes K aabe, en fort spanst

M a n te l, et P a r SkarlagenS Hoser (Benklceder) af 10 G hldens V cerd i, en

Dam astes B rhstdug med M aarskind , 2 F lo je ls K ra v e r , en leverfarvet P e ls-

frakke, en graa engelsk K jo rte l, 4 H u er, hvilke der Hang Sthkker af G u ld i, en

Perlehue af 1 0 0 G hldens Vcerd og 8 S k r in med Hans H u stru s Linklceder i.

Ligeledes havde Han mistet en Hel D e l Scenge, Scengeklceder, Lagener og H aand-

klceder, D uge og S e rv ie tter m . m . Under B orgerkrigen havde Han hjulpet

Klosteret i Ningsted i detS störe N od og T ra n g , og deSaarsag tilstod Abbeden

N i e l s H a n s e n og Konventet 1 5 3 6 , at Han og Hans H uStru og de af deres

B o r n , som senere monne vorde Ejere af V edbhgaard , i a l sin Livstid flulde

nhde og oppebcere Gcesteri, Jordfcestning, ZEgter og anden H erligh ed, som

plejede at gaa af Klosterets GodS T jornelunde i Love H erred . S o m Folge af

Traktaten i Brom sebro 1541 imellem N ordens Konger v a r Han en kort T id

G issel hos K ong G u s t a v , og A aret efter v a r Han i B rem en fo r at under-

handle med de nederlandfle Sendemcend om Fred imellem K ong C h r is t i a n

og den thfle Kejser. D a P r in s F r e d e r i k 1 54 8 drog t i l N orge fo r at lade

sig hhlde, va r H r . K n u d R u d en af de N igsraad e r, der fulgte med Ham.

A a r 1551 va r Han endnu tilstede paa Köngens N etterting , og i dette A a r

besang den bekjendte latinste D ig te r R a S m u s G l a d eller E r a s m u s L c e tu s

Hans usvcekkede Dhgtighed og Kraft. Ogsaa Han fik Fornyelse paa det saa

lcenge t il Hans 8Et pantsatte R aues G od s fo r 2 2 8 rhinske G hlden i G u ld , 8

Jokim Sdaler, 9* 2 M k . lybst og 2 4 8 M k . danfle Penge. O m Hans meget störe

Jordegods haves fra 1553 T in gsv id n er af TuSse og Flakkebjcerg H erreder.

Endelig dqde denne rige og mcegtige M a n d den tredie Paastedag .1554. I

en af de historiste Optegnelser fra h in T id heder det, at Han va r lcerd og

stulde have vceret B is p ; men det vilde Han ikke. D e rim o d giftede Han. fig

med Jo m fru D o r t h e B o l l e , D a tie r af M a d s B o l l e t i l TerSlose og F ru

B i r t e D a a . H u n dode 1545.

Vedbhgaard tilfa ldt derpaa S o n n e n J o r g e n R u d , der va r fodt paa

denne G aa rd 151 7 . I Folge Hans D a tte rs K a r e n R u d s Optegnelser indbod

man efter katholfl S k ik ej alene G isp en af RoSkilde og andre fornemme Gejst-

lige tillige med adelige H e rre r og F ru e r t i l Hans D aab Sondagen efter Kyndel-

misse, men endog de to Helgene Jo rg e n og Christoffer som Faddere, medens Jo m fru

M a r ia v a r en af Hans Gudm odre- I A aret 1 5 3 5 v a r Han Fange hos G re v

C h r is t o f f e r af O ldenborg . Lensmand paa M a n a g e r Kloster blev Han 1 54 5 ,

og 1548 fulgte Han med PrinseSse A n n a t il Sachsen og v a r en af de AdelS-

mcend, der ved hendeS B rh llu p i T o rg a u stulde deltage i Dhstlobet. E fter

Hjemkomsten herfra ophsrte Han at vcere Lensmand, blev atter Hofsinde, og i

denne Egenstab sendteS Han 1551 tillige med A r i l d U g e r u p , J o r g e n

M a r s v i n og E s k i l d G j o e t i l Kalundborg S lo t fo r tillige med Hoveds-

manden K n u d P e d e r s e n G y l d e n s t j e r n e at tage vare paa den fangne

Kong C h r i s t i e r n d e n a n d e n . S . A . giftede Han sig med Jo m fru K a r e n

K r a s s e , D a tte r af H a n s K r a s s e t i l BaSnces og F ru L e n e H a k ; hun dar

f-d t 1 52 9 og dode 1 56 0 , altsaa i den unge A lder af 31 A a r. Ester en kort

T id at have vceret Köngens Marskalk dar Han 1 55 2 Hovedsm and paa A a l­

holm og ejede da OtterS lev (V in tersb org ) paa L aaland, som Han fik med sin

H u S tru . P a a denne T id udstcedte Han et Gceldsbevis paa 1 00 0 D a le r til

P e d e r O x e , og deraf skulde Han hver Ju leaften paa G isselfeld hde 5 0

D a le r i Rente saa lcrnge, in d til Su m m en dar udredet; viste Han sig forsom-

m elig i at svare R enten , skulde P e d e r O x e og Hans A rvinge have Fuldm agt

t il at annamme 3 Lcester K o rn af Hans JordegodS, hvor Han künde finde det,

og beholde dette P a n t , ind til S u m m en var udredet. H an s Ridefoged paa

OtterS levgaard m aa have fort et sthgt H uS med de stakkels B o n d e r , naar

man skal domme efter en BondekoneS Kcrremaal. H u n og hendes M a n d

havde et L a m , der lob fra deres F a a r og kom ind paa OtterSlevS G ru n d ,

h vor Han fik det igjen. M e n Herrem anden paastod, at B onden havde stjaalet

Lammet, og kastede Ham i Fcengsel. T o af B onderne paa KcerStrup GodS

udloste H am ; men deres H usbonde A n d e r s G j o e bod dem at fore Ham til-

bage t i l „Stokken" og ikke blande sig i den S a g . D e t blev haard F ro st, og

sex B o n d e r borgede Ham derfor ud fo r 5 0 D a le r . J o r g e n R u d og A n d ­

e r s G j o e bleve im idlertid forligte om alle S ä g e r , der vare dem imellem,

og B on den lod sig da leje t il at folge med J o r g e n B r a h e S K o rn t i l Lhbek.

U nder Hans Fravcerelse blev Lammet Köngen tildom t, og da Han v a r kommen

hjem , blev Han fo rt t i l O tterS levgaard; Fogeden tvang Forloverne t il at ud-

rede de 5 0 D a le r , og B on den og Hans Kone bleve af F orloverne kastede ud

af G aarden og „satte paa M s d d in ge n ". Fogeden undsagde desuden B onden ,

at H errem anden skulde hcenge Ham , hvor Han künde komme over Ham , saa at

den ulhkkelige M a n d maatte rom m e fra Laaland fra sin Kone og dereS smaa

B o r n . HendeS B ro d re og Frcender hnkedes over hende og lovede Fogeden 6

T o n d e r Torsk, fo r at Han skulde saa Lov t i l at komme igjen ; men da de

paa G ru n d af den störe Hede, det havde vceret den foregaaende S o m m e r, ikke

künde skaffe mere end de 2 T o nde r t il V e je , maatte B onden atter flh. End

videre havde Fogeden taget 2 smaa G rh de r fra hende. — Ved Faderens D o d

1 55 4 blev J o r g e n R u d LenSmand paa K o rs o r S l o t , men allerede 1556

afloste C h r i s t o f f e r H v i t f e l d Ham; A alho lm fik Han derpaa igjen. S trid e n

imellem Ham og A n d e r s G j o e , der i det mindste tildels drejede sig om

OtterSlevgaard, begyndte atter, og de to Adelsmcend fik i J u l i 1557 et a lvor-

lig t Kongebrev om , at de flulde vel ihukomme, hvorlunde de havde givet

RigenS M arsk H r . O t t e K r u m p e n Haanden p a a , at de stulde vcere hin-

anden „ubevarede" med O rd og G je rn in g fo r den Uenighed, der va r imellem

dem; nu havde Köngen forfa ret, at der lob megen unyttig S n a k og Ta le

dem imellem, hviSaarsag Han paalagde dem at holde den „H aandtastn ing", de

havde gjort Marsken, saaledeS som der maatte vcere dem selv mest M a g t paa-

liggende". A aret efter i J u n i M aaned lod Köngen Ham vide, at det viste sig

af H a n s B e r n e k o v s Regnstab, at Han som E je r af Vedbygaard tilholdt

sig nogle T iender af V e d b y , V r s le v , Skjellebjcerg og Solbjcerg S o gn e som

og nogle Kirketjenere og K irkejorder i Slagelse og andensteds. DeSaarsag

stulde Han inden S lu tn in ge n af J u l i M aaned indfinde sig hos H e r l u f

T r o l l e , LenSmand paa RoSkildegaard, med sine Adkomstbreve; hvis dette

Paabud ikke togeS t il F o lg e , stulde H e r l u f T r o l l e forfolge den S a g med

Rette. Nogen Unaade rammede Ham im idlertid ikke; thi 1559 fik Han den

P e d e r O x e fratagne Hovedgaard Gisselfeld tillige med det meste af den

landflygtiges andre Godser i Forlen in g . M e d A n d e r s G j o e havde Han

atter S t r id paa denne T id , i det Han paastod, at hin havde fordulgt nogle af

sine B o n d e r et P a r G ange og forbudet dem at svare Kongeflat, hvilket var

S k h ld i , at Han ej künde faa Kvittering fo r A a lh o lm Len. A n d e r s G j o e

fik derfor Paabud om at mode for Köngen og R igsraadet. A alholm S lo t

havde J o r g e n R u d ind til M a i 1 55 9 . E n G a a rd under dette Len havde

staaet fcesteledig et AarS T id , og J o r g e n R u d havde derpaa givet den t il

en B o n d e ; men Hans Efterm and M o g e n s E r ik s e n M o r m a n d fcestede

G aarden t i l en anden B o n d e , og af den Aarsag tilstrev J o r g e n R u d den

kongelige Sekretcer H a n S S k o v g a a r d en A nm odning om at give M anden

en Stcevning oder dem begge at mode fo r H erredagen, „a t h ve r, der Uret

haver mod den sättige M a n d , maatte stände hannem til Rette fo r sine Pend-

inge". H a n ender B re ve t med disse O r d : „Kcere B ro d e r! M a a du vide, at

H a n S S t e e n og H e r l u f S k a v e have redet m ig t il (drukket m ig t i l ) , saa at

Forstanden er ikke t il a l skrive". Lensmand paa GiSselfeld v a r Han ind til

1 56 0 , og Han havde nu i nogen T id ikkun det lille Len FredSgaard, som Han

havde faaet 155 9 . D a KongenS Soster Froken D o r o t h e a ! Oktober 1561 skulde

have B ry llu p med Hertugen as Lüneburg, fik J o r g e n N u d tillige med flere

Adelsmoend B e fa lin g t i l at mode i Ko ld ing den 24de S e p tb r. fo r at ledsage

Enkedronningen did. H an flulde selv have 4 Hefte og 1 Staldkleppert med,

og de flulde alle tage sine bedste Klceder og Guldkceder p a a , saa de „der-

med künde gange Köngen og R iget t il L Ere". Ester at Köngen havde lagt

B e fla g paa P e d e r O x e S G o d S , gjorde denneS Sostre Jom frue rne S i d s e l e

og J o h a n n e O x e Paastand paa KjeldkcerS G odS ( i N o rre jh llan d) som et

dem tilhorende Arvegods, hvilket udgjorde 5^ L K o rn s S k h ld . Köngen havde

deSangaaende tilflrevet J o r g e n R u d og paalagt Ham at udlcegge dem dette;

men deSuagtet forholdt Han dem det. I S e p tb r. 1561 lod Köngen Ham vide,

at Han strax flulde t il dem udrede den R e n te , Han deraf havde oppebaaret

af dereS G odS baade i N orrejh lland og i S ce llan d , hvis Han ej vilde lide

T ilta le derfor t il HerredSting, Landsting og andenstedS, h vor dereS R e t fa lb ­

e r." Aaret efter fik Han LenSbrev paa en D e l G odS paa B o rn h o lm og i

N o rre jh llan d , der ligeledcs havde tilh o rt P e d e r O x e . Under den nordifle

S h vaarS krig fik J o r g e n R u d i M a rtS 1 56 6 Paabud om at bidrage fit t il,

at den scellandfle Adel med H efte , H a rn if l „ il ig D a g og N a t uspart" Lunde

indfinde sig i Trcelleborg i S k aan e , og selv flulde Han ogsaa snarest m u lig t

komme did. S o m Ritmester paadrog Han sig i denne K r ig ved sine O pofrelser

en betydelig G celd, hvilket HanS S o n E j l e r R u d t il O tterslevgaard tilflrev

Regeringen om i A aret 1 58 9 . E fte r at Köngen 156 6 forst havde tiltcenkt

J o r g e n N u d Nummedalen i Nordlandene som Len , gav Han Ham A aret

ester H am m ergaard og H am m er Len med S tifte n ö G odS i Lenet og 1 56 8

T ro m s o G odS . I M a rtS 1570 fik Han HerlighedSretten t i l en D e l af S o r o

Klosters G odS i M erlose H e rre d , ncemlig 6 G aarde i Nidlose S o g n og

Kongsted B y ; denne Landsbh ligger saa ncer Vedbhgaard, at Han nok künde

benytte H overiet dertil. S . A . laante Han af M ö g e n s G o d s k e t i l H orb h-

gaard 3 5 0 gode D a le r , h vorfor Han pantsatte Ham noget G odS i S lagelse

Herred , Vem m elev S o g n og O rm ids le v B y , hvilken S u m HanS A rv inge til-

bagebetalte 157 3 . D e n 24de Oktober 1571 fik Han et B re v fra Köngen om,

at denne v a r kommen i F o r fa rin g , at Han af en B on de havde faaet en graa

Jagtkleppert, og da Köngen havde B ru g fo r en saadan, bad og begjerede Han,

at J o r g e n R u d vilde unde Ham den og lade antvorde den ind i den konge­

lige S ta ld paa Kjobenhavns S lo t . Dette v a r vist nok det sidste Kongebrev,

J p r g e n R u d fik; thi Han blev kort efter syg og omfliftede T iden med E v ig -

heden den 5te December 1571 .

Efter Ham arvede S o n n e n K n u d R u d , der v a r fodt den 24de Febru ar

1 55 4 paa A a lh o lm S l o t , Vedbhgaard. I J u n i 1 58 0 v a r Han med i R in g ­

sted at vcelge H ertug C h r is t i a n t il T ron fo lge r. H an havde 158 3 det Hvcerv

at afrette nogle H unde fo r Köngen, og med disse fik Han Tilsigelse at mode i

Skanderborg. D e n 22de Febr. 1 59 2 havde Han i S lagelse B ry llu p med Jo m fru

H i l l e b o r g G h l d e n s t j e r n e , D a t ie r a f M o g e n S G h ld e n s t je r n e t i lS t jc e r n -

Holm og F ru A n n e S p a r r e . M e d sin Frcende K n u d E r ik s e n R u d

t il S a n d h o lt havde Han 1597 en S t r id og lod tage en Stcevning over Ham

og HanS to Soflende K o r f i t S R u d t i l Rudbjcerggaard og Jo m fru S o f i e

R u d t il M o n s tru p , ford i deres Fader E r i k N u d den G a n g , da HanS Fader

J o r g e n N u d v a r dod , havde draget ind paa V edbh gaard , uagtet Han selv

var m yndig paa den T id , og havde taget denne G a a rd i Besiddelse tillige med

G u ld , S o l v , K len od ier, B o fla b m . m ., ladet forhugge og bortscelge Skovene,

brugt HanS og HanS S oflendes B o n d e r som sine egne og „bortsolgt deres

vornede S o n n e r " ; Han mente deSaarsag, at de vare pligtige t i l efter Loven

med KjonS E d at gjore VedbhgaardS G odS saa godt som det va r i Aaret

1 57 1 . Ligeledes udstcedteS der en Stcevning t il C h r i s t o f f e r B a l k e n d o r f ,

P e d e r M u n k , A x e l G h l d e n s t j e r n e , B r e i d e R a n t z a u og J o r g e n

F r i i S , at de flulde v idne, om ve ikke havde forlig t de to Irren de r om den

Troette, der va r imellem dem , dog saaledeS, at K n u d E r ik s e n flulde give

K n u d J o r g e n s e n eller Hans Arvinge 6 00 0 D a le r, hvorved a l gjensidig T i l -

tale flulde vcere dod og magteSloS. A a r 1 6 0 0 b leve . endelig de to Irren der

forligte. P a a den T id v a r K n u d R u d HovedSmand paa KjobenhavnS S lo t

og fik da kongeligt Paabud o m , at de Postvogne, som holdteS paa S lo tte t,

flulde afflaffes, og at Han flulde sorge fo r , at de 3 blakkede H efte, Köngen

havde faaet af Rentemesteren S i v e r t B e k , atter bleve benhttede som R ide-

heste; deSligeste flulde en fort H e ft, som h id til havde gaaet for en Postvogn,

igjen vcere Ridehest. Aaret efter udstcedte Köngen et B re v t il Ham om at

mode paa Kronborg S lo t t i l B r e i de R a n t z a u s B r y l l u p , og paa samme

T id bad Hans M a a g (S v o g e r) P e d e r G r u b b e Ham om Hans F orbon hoS

Köngen. I A aret 1 60 2 blev K n u d R u d Lensmand paa Jungshoved S lo t .

1607 omtales Han som E je r af G od s i H a lla n d , og sidste G a n g , da Han saa

vidt videS forekom m er, er i Aaret 1 6 1 2 , da Han v a r tilstede ved sin SosterS

F ru K a r e n R u d s Jordefcerd. H an dode uden T v iv l et P a r A a r efter;

1 6 1 5 fik ncemlig P a l l e R o s e n kr a n d s Jungshoved Len. E fte r K n u d R u d

arvede Hans D a tte r L e n e R u d Vedbhgaard, og ved fit G ifterm aa l med hende

blev J o r g e n G r u b b e t il ThoStrup (Chrisliansscede) G aardens E jer. H an

dode i A aret 1 6 4 3 , og F ru L e n e R u d fik saaledeS sin frederne G aa rd .

D a hun vilde holde Sk ifte efter Ham med sine B o rn , fik den afdodes Sosterson

C h r is t i a n B ü l o w , som im idlertid kort efter dode, det Hvcerv af Köngen, at

Han flulde vcere tilstede ved dette Sk ifte og paatage sig Vcrrgemaalet for hendeS

fire S o n n e r C h r i s t i a n , A l e x a n d e r , E j l e r og S i g v a r d G r u b b e . D e n

reldste af disse, C h r i s t i a n G r u b b e , fik 1645 af sin M o d e r det H vc e rv : at

henvende sig t i l den kongelige Sekretcer O t t e B r o k k e n h u S i Anledning af

en A nsogn ing, hun havde indgivet i Kancelliet om at faa de 7 Bondergaarde i

B y e n N orager tagte fra Scebh t i l Vedbh S o g n og B i r k , eftersom Prcesten i

Sceby havde to fljonne S o g n e r , og der i Scebh S o g n alene vare over 8 0

B o n d e r foruden Annexsognet H allenS lev, hvorim od Vedbh Prcest a ld rig havde

Haft mere end 2 8 G aarde i fit S o g n ; at bede om Exspektancebrev for

Vedbh Prcest paa Skjellebjcerg S o g n , som betjenteS af Prcesten i TerSlose,

der va r en affceldig M a n d , og det omendskjont TerSlose horte t il M erlsse

H e rre d , men Skjellebjcerg til Love Herred og altid tilforn havde ligget under

en af HerredetS Priester, ligesom Provsten aarlig va r til Eftersyn der, og

Prcesten i Vedbh , den ncermeste Sogneprcest, aa rlig krcevede Visitatspenge t il

Provsten i Love Herred af Skjellebjcerg Kirkevcerge. TerSlose S o g n alene

var saa go d t, at en Prcest künde leve dera f, eftersom dertil horte over 4 4

Bondergaarde foruden M ö lle r og Gadehuse. — HendeS D a tte r Jo m fru J d e

G r u b b e giftede hun 1648 med F r e d e r ik v. B a r n e w i t z , og t i l hende afslod

hun nogle A a r efter Nudbjcerggaard, hvor hun ogsaa selv hhppig opholdt sig.

P a a Vedbhgaard havde hun fra 1659 t il 166 2 den siden saa navnkundige

T h o m a s K i n g o til Huslcerer. M e d F ru H e l v i g R o s e n k r a n d s , B o r -

k a rd N u d S Enke, havde hun 1 66 4 en RetSsag, som havde det Udfald i

Hojesteret, at B o r k a r d R u d S Arvinge flulde have 2 ,2 5 0 N d lr . og en B onde-

gaard ; men F ru H e l v i g vilde ikke efterkomme D om m en, hviSaarsag F ru L e n e

1 66 5 udbad sig en nh kongelig D o m imod hende. I A aret 167 3 flcenkede hun

en Klokke t il Kirken i R u d s-V e d b y , og kort efter dode h un ; thi den 12te J u l i

s. A . folgte HendeS Arvinge en af HendeS Hovedgaarde, Scebygaard. H u n var

den sidste af denne gamle danfle M . E fte r F ru L e n e R u d S Hedengang arvede

HendeS S o n C h r is t i a n G r u b b e Vedbhgaard. Nogle A a r i Forvejen havde

Hans B ro k e r S i g v a r d G r u b b e og hanS H uStru F ru H e l le B ü l o w faaet

B o lig her. C h r is t ia n G r u b b e , hvis H uStru v a r F ru E ls e K a a s , var

G aardens sidste E je r af gammel danfl Adel. M u lig t er det, at begge B rodrene

i Forening have ejet G aarden. S a a meget er vist, at den i det seneste ved

det 18de HundredaarS Beghndelse maa vcere gaaet over i andre Hcender; thi

efter at den havde tilh ort Staldm ester F r e d e r i k v. L ü tz o u , havde den 171 0

faaet en ny E je r i Dverste F r e d e r ik v. B a r n e r .

Denne M a n d havde i Novem ber s. A . faaet T ilf la g paa RerSlev Kirke

for en S u m af 3 8 R d lr . for en Tonde H artkorn ; men siden havde Han faaet

at vide, at Köngen ej vilde scelge Kirken. H viS dette va r Tilfceldet, vilde det

efter HanS M eni'ng volde Ham et bethdeligt T a b ; thi Han havde for at kunne

udrede Kjebesummen folgt saa meget af G aardens G o d S , at det vilde störte

den paa H artko rn , og den altsaa vorde u fr i. H an ssgte derfor om at maatte

faa K irk e n , da den laa lige ved Hans H ovedgaard, og Han havde fcestet

Tienderne. Köngen künde det ej vcere t il S k ad e , da den ikke laa i V ild t-

banen, og der ingen Ja g t var t il den. En d videre paastod Han, at Renten af

Pengene ej künde faaS ud af T ienden, og at Kirken maatte forsynes med en

Klokke m . m . H e rtil svarede Köngen, at slige Jndvendinger ikke künde have

nogen B e tyd n in g , da Han selv havde forbeholdt sig R e t t i l at stadfceste S a lg e t ;

inen Kjoberen künde gcerne faa K irken, dog forbeholdt Kronen sig Jn d ls s -

ningsret. I noget over hundrede A a r tilh -rte G aarden Slcegten B a rn e r , og

Geheim eraad J o a k im J o h a n H a r t v i g v . B a r n e r oprettede den 17de M a j

1 7 6 5 Vedbygaard til et S tam h u s under N a vn af B arn e rsb o rg . H an va r

fodt 169 9 og d-de i December 1 76 7 . Stam huset v a r oprettet fo r Hans Frcende

G enera lm ajo r H e lm u t h G o t t h a r d v . B a r n e r t i l AlkeStrup og Egem ark;

Han dode 1 77 5 i en A lder af 6 4 A a r, og Hans anden S y n H a r t v i g G o t t h a r d

v. B a r n e r fik , da denne stulde gaa forud fo r den celdste, S tam huset; Han

dsde 1 8 1 1 , efter 1 79 4 at have sat en Fideikom m iskapital paa 6 0 ,0 0 0 R d lr . i Steden.

Ester Ham tilhsrte G aarden S s n n e n I . G . v . B a r n e r (dsd 1 8 2 4 ) . I Aaret 1828

folgte Hans Enke Vedbygaard fo r 6 0 ,0 0 0 S pecier t i l Assessor N e e r g a a r d , og

efter Ham tilh -rte G aarden fra 1 8 4 5 af H r . M e l d a h l , som 1 85 3 folgte den fo r

3 0 0 ,0 0 0 R d lr . t i l Proprietcer S c h y t t e , tidligere E je r af M a ttru p , og allerede

i M a rtS 1 8 5 4 kjsbte Js rn s ts b e r G a m s t fra K jsbenhavn den fo r 3 2 5 ,0 0 0 R d lr .

I A aret 173 8 va r Kj-besum m en 1 4 ,0 0 0 K ron e r, og den G an g hsrte Afbhgger-

gaarden KonradineSlhst, som 1 79 6 blev en selvst«ndig Ejendom med 5 7 0 T d r .

Land A ger og E n g og 9 0 T d r . Land S k o v , under G aarden . Vedbh-

gaards nuvcerende E je r er G rosserer L u n d , der har arvet G aarden efter sin

F orm and.

VedbygaardS smukke H ovedbhgning u dgjsr 4 F ls je af svcer G ru n d m u r,

og dens celdre D e l er opfsrt i A aret 1 58 9 af K n u d R u d .

G aardens A ger og EngS H a rtk o rn , der 1 77 0 v a r 5 4 T d r . 7 S k p r . 2

Fdk. 1 A lb . , er nu 5 6 T d r . , imedens Skovstylden er 1 0 T d r . Fcestegodset

v ar 1 85 6 2 1 2 T d r . og er nu 1 26 T d r . Skovene udgjsre 3 7 0 T d r . Land.

P a a G aardens M a rk ligger Vedby V e jr - og Hestemslle. T i l G aarden h-re

ogsaa Kirkerne i R ers lev og V edby med Kirketiender.