Sammenfatning af evaluering af: Forældrevejledning til Døve

Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Tanja Miller, Videncenterleder Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA University College Nordjylland

Dataindsamling er foretaget i samarbejde med: Jeanne Debess, Videncenterleder Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland

Layout: Yvonne Miller, Kommunikationsmedarbejder University College Nordjylland Januar 2012 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Alle billeder i rappor-ten er venligst udlånt af Charlotte Buch fra Danske Døves Lands-forbund. Billederne illustrerer døve forældre og deres børn fra forskel-lige aktiviteter arran-geret af Forældrevej-

ledningen til Døve.

Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, har udført denne evalu-ering for Forældrevejledning til Døve i perioden marts 2011- december 2011.

Baggrund

Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært høre-hæmmede tegnsprogsbrugere, får tilbudt forældrevejledning som en del af Danske Døves Landsforbunds ydelser. Tilbuddet er for-trinsvis målrettet familier, hvor forældrene er døve, og børnene er hørende. Men også døve forældre med døve børn benytter sig af tilbud om generel information om børn. Det overordnede mål med projektet er at stille døve forældre lige med andre forældre. Således er tilbuddene udformet til at kompensere for de videnshuller, der kan opstå som følge af døvhed i relation til forældrerollen. Formålet er desuden også at formidle viden til fagpersoner, som det hørende barn af døve forældre møder i sin hverdag, og som forældrene mø-der i deres egenskab af forældre. Forældrevejledning til Døve har til formål løbende at tilbyde døve forældre information og vejledning, som skal bidrage til øget selv-værd og sikkerhed i rollen som forælder, samt at give hørende fag-personale, der har kontakt til døve familier, en grundlæggende vi-den, som kan danne basis for et godt samarbejde med de individuel-le døve familier. Vejledningen skal ligeledes bidrage til en øget for-ståelse af den tosprogede og tokulturelle situation, som hørende børn af døve forældre vokser op i. Det langsigtede mål med projek-tets tilbud er at sikre de bedst mulige opvækstbetingelser og udvik-lingsmuligheder for børn af døve forældre. Dette gøres gennem in-

formation, vejledning og støtte til dialog og samarbejde mellem forældre og fagpersoner. (Forankringsplan, december 2011). Om evalueringsdesignet Evalueringen fokuserer på, hvilke virkninger tilbuddet om forældre-vejledning til døve forældre og deres børn har, og tager udgangs-punkt i grundlæggende hypoteser om, hvordan tilbuddet påvirker og interagerer med målgruppen. Antagelsen er, at større viden ska-ber større forståelse for den særlige situation, hvori hørende børn med døve forældre befinder sig. Tilbuddet arbejder aktivt for at skabe både lokale og nationale netværk blandt døve familier, da sociale netværk med andre døve er besværliggjort af store geografi-ske afstande. Forældrevejledning til Døve arbejder på det faglige fundament, at den sproglige udvikling for hørende børn af døve forældre kan sidestilles med andre tosprogede gruppers udvikling og udfordringer. Derfor er der i analysen af evalueringsdata anvendt forskningsresultater fra den del af sprogforskningen, der handler om tosprogethed. Evalueringen betjener sig af en række forskellige data fra Forældre-vejledning til Døve, fx tidligere evalueringer, statusrapporter, arran-gementskalendere og kursusprogrammer. Desuden er der i forbin-delse med evalueringen gennemført kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med forældre til børn i aldersgrupperne 0–5 år, 5-10 år og 10–18 år. Også forældrevejlederne og børnene er blevet interviewet (dog ikke den mindste aldersgruppe). Der har været gennemført spørgeskemaundersøgelser vedrørende tilfreds-hed med tilbuddet efter to temadage; en for fagprofessionelle en for døve og deres hørende partner. Endelig er der foretaget telefon-interviews med to fagprofessionelle (en pædagog og en lærer), lige-som forældrevejlederne i en periode af tre måneder har udfyldt

Børn

Døve forældre

Professionelle Forældrevejledere

logbøger og skrevet praksisfortællinger, der også indgår som data-materiale. Datamængden er analyseret med afsæt i sprogteori, vejlednings-teori og teori om netværk. Evalueringsmodellen er en såkaldt teori-dreven virkningsevaluering. Nedenstående figur viser sammenhæn-gen mellem målgrupperne for projektet og de teoretiske begreber:

Evalueringen undersøger, hvilket udbytte døve forældre har af For-ældrevejledningen til Døve, og hvordan hørende børn af døve for-ældre og fagprofessionelle vurderer udbyttet.

Sammenhæng mellem Forældrevejledningens tilbud

For at kunne analysere forbindelserne mellem de forskellige dele af Forældrevejledningens tilbud og samtidig få analyseret betydningen af kvaliteten af tilbuddene frem har vi valgt at inddrage Bronfen-brenners økologiske model.

Netværk Kommunikation

Vejledning

Netværksdannelse Kommunikation

Vejledning

Det, der gør livet anderledes for hørende børn i en døv familie, er netop dette at skulle kunne begå sig i to forskellige verdener. To forskellige verdener i forhold til alt andet end netop den primære familie. Selv barnets øvrige familie – såsom bedsteforældre, onkler, fætre, kusiner osv. - kan ofte tilhøre den hørende verden. Barnets livsvilkår adskiller sig også ved, at den institutionelle verden samt samfundet generelt møder barnet som ethvert andet barn og i ud-gangspunktet enten overser eller overdriver forskelligheden fra andre børn. Forældrevejledningen letter og kvalificerer mødet mellem barnet og de samfundsinstitutioner, hvori barnet færdes. Bronfenbrenner viser i sin forskning, at for store afstande i form af fx mangel på samarbejde og relationer mellem de forskellige arenaer, barnet færdes på, skaber en risiko for, at barnet ikke trives optimalt. Derfor understøtter modellen evalueringens resultater. Men modellen

viser også, at den yderste ring – nemlig samfundets herskende dis-kurs/kulturelle værdier - spiller sammen med eller danner baggrun-den for udvikling i hjemmet og i institutionerne. Datamaterialet viser med al tydelighed, at den største bekymring, forældrene har, er, at børnene skal ”overtage” samfundets handicapsyn på dem som døve forældre. Interviews med børnene fortæller, at de største fru-strationer for dem er mødet med alt for åbenlyst nysgerrige med-borgere ude i det offentlige rum. Børnene spørger, ” hvorfor glor de sådan?”, og de fortæller, at de til tider selv spiller døve, så de slipper for at forholde sig til spontane ytringer om tegnsprog eller døve, der taler med stemmen. Forældrevejledningen vil på den lange bane kunne udfordre denne handicapdiskurs gennem oplysning og kon-krete fortællinger om, hvad det vil sige at være døv, og hvad det betyder for et hørende barn at vokse op i døvekulturen.

Den nedenstående oversigt viser en opgørelse af resultaterne:

Evalueringsresultaterne peger entydigt på en anbefaling af, at For-ældrevejledning til Døve fortsætter med dens nuværende aktivite-ter i deres nuværende form og med det nuværende indhold. Anbe-falingen er derfor, at Forældrevejledning til Døve fortsat organisato-risk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i lokale dø-

inp

ut

Familiekurser

Vejledning i hjemmet om opdragelse

Dannelse af netværk

Informationer til skoler og institutioner

ou

tpu

t

Babycafeer

Foredrag

Hjemmebesøg om børns trivsel

Hjemmebesøg om valg af sprog

Besøg på skoler og andre insti-tutioner samt arrangementer for fagprofes-sionelle

Deltagelse i familiekurser

Løsning af lavpraktiske problemer

Vejledning ifm. livskriser

Bisiddere

Netværks-dannelse

ou

tco

me

Styrkelse af forældrerollen

Styrkelse af sproglig udvikling

Styrkelse af netværk

CODA mødes med forståelse

Styrkelse af døves rettigheder

Forebyggelse problemer

Forståelse af CODA i en tosproglig ramme

Optimal udvikling af børnene

Optimering af livsbetingelser

veforeninger, hvorfra mange initiativer udgår. Evalueringen doku-menterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både for-ældre og børn. På hvilke felter og med hvilke støtteforanstaltninger foræl-dre vurderer sig styrket i deres forældrerolle Forældrevejledningens tilbud om deltagelse i netværk og arrange-menter samt vejledning i hjemmet eller via et elektronisk medie vurderes af forældrene som en styrkelse af deres forældrerolle. Forældrevejledningen fremhæver vejledning i alle spørgsmål vedrø-rende kommunikation i hjemmet som meget væsentlig og som en uvurderlig støtte. Det fremhæves, at den tydelighed, Forældrevej-ledningen her udtaler sig med, er en stor hjælp, da det ikke altid er lige let at holde fast i tegnsprog som det fælles sprog. Det er klart, at forældrerollen forudsætter og indebærer tæt kommunikation mel-lem barn og voksen, da sproget er relationsopbyggende og identi-tetsskabende. Det fremhæves også af forældrene, at det at have Forældrevejled-ningen som livline, når det gælder almindelige spørgsmål om børn – fx kost, trods, sovevaner, selvstændighed, venner, lege, sprogstimu-lering, motion, fritid, motorisk udvikling osv. – er meget værdifuldt. Argumentet er, at den generelle information, der også er tilgængelig for døve – fx bøger og internet – ofte kræver sparring for at kunne blive sat i spil. Og her kan døve forældre ikke uden videre vende forskellige fortolkninger og forsøg på at løse udfordringen med an-dre forældre eller fagprofessionelle. Her træder Forældrevejlednin-gen til som vidensformidler/sparringspartner. Netop fordi vejled-ningen af forældrene opfattes som givet med respekt, ligeværdig-hed, uafhængighed, åbenhed og tillid, som er de bærende etiske regler for god vejledning/rådgivning, føler forældrene sig hørt og i

bedre stand til selv at træffe kvalificerede beslutninger på baggrund heraf. Dette er af meget stor værdi for forældrene. Hvordan projektet kan iagttages som en del af problemstillinger for tosprogede Hørende børn af døve forældre er tosprogede, og derfor kan den eksisterende viden om tosprogedes sprogudvikling og identitets-dannelse anvendes og sættes i spil i forhold til målgrupperne for projektet. Dette gælder også børnene, der klart definerer sig selv som tosprogede og tilhørende to verdener. Forskningsviden om vigtigheden af at lære førstesproget grundigt, og at førstesproget skal holdes vedlige og udbygges gennem hele barndommen, kom-mer forældre og børn til gode ved at skabe sikkerhed omkring, hvordan opgaven gribes an, og fungerer også som løsningsanvisen-de, når der opstår problemer. Fx at et barn kører træt i tegnsprog eller har problemer med dansk tale. Fagprofessionelle fortæller, at de gennem Forældrevejledningen får større forståelse af barnet netop som tosproget og som tokulturel. Derfor falder der mange ”brikker” på plads – så som at forstå hvorfor barnet bevæger sig rundt ved gruppearbejde for at kunne se, hvad de andre laver, og ikke bare høre det. Noget, der før Forældrevejledningens besøg bliver opfattet som enten bekymrende eller ”uopdragent”, bliver efter besøget forstået i dets rette kontekst – nemlig som et udtryk for barnets tokulturelle tilknytning. Døve forældres forventninger og tilfredshed med projektet Forældrene er meget tilfredse med projektet og er nærmest paniske ved tanken om, at tilbuddet ikke fandtes. Nogle af de interviewede forældre har været forældre så længe, at de husker tiden forud for projektet og fortæller, hvor meget mere trygt og sikkert, det ople-ves nu. Fx det at have mulighed for at kunne kontakte Forældrevej-

ledningen med store og små problemstillinger og kunne bede For-ældrevejledningen komme ud på gratis besøg på barnets skole eller dagtilbud. Dette giver med god grund en oplevelse af at kunne mag-te situationen og styrker derfor også forældrerollen. Forældrene er meget tilfredse med alle delene af Forældrevejledningens arbejde og udtrykker taknemmelighed i forhold til de muligheder, Forældre-vejledningen giver i forhold til udvikling af børnenes tilhørsforhold til døvekulturen. Dette gælder også børnene selv.

Hvilke behov dækker projektet? Forældrevejledningen kommer ind i sprækken mellem samfundets øvrige tilbud til døve forældre og til hørende forældre. Forældrevej-ledningen løser og forebygger på en uformel, deltagerstyret og dia-logisk måde de ”problemer”, der kan opstå, når døve forældre ikke bliver lyttet til eller ikke kan komme igennem på grund af kommuni-

kationsvanskeligheder. Forældrevejlederne formidler til fagprofes-sionelle og hørende forældre og børn, hvilke særlige betingelser der gør sig gældende for CODA børn og døve forældre. De formidler det særlige ved at være tosproget og fremhæver gevinster herved. For-ældrevejledningen skaber mødesteder mellem den hørende og dø-ve verden ved at give mening til bestemte måder at opføre sig på og ved at skabe tryghed for forældrene i endog svære livssituationer. Endelig må det siges, at Forældrevejledningen skaber faglig legitimi-tet og i hverdagen aflaster både forældre og CODA børn ved at be-svare de mange spørgsmål fra de sociale kontekster om, hvordan det er at være døv. En aflastning, der styrker forældrerollen, da døve forældre så bedre kan fokusere på bare at være forældre. Det samme gælder børnene. Hvilken målbar effekt kan ses af projektets arbejde? Den målbare effekt er i denne evaluering via valget af virkningseva-luering som design opgjort i meningstilskrivninger eller betydnings-fuldhed. Der er ikke lavet en optælling af nogen art eller gennemført en før- og efterundersøgelse, da dette på grund af anonymitetskra-vet ikke lader sig gøre. Effekten kan aflæses i forældrenes, fagpro-fessionelles og CODA børns forøgede viden om hinanden og i ople-velsen af styrkelse af forældrerollen. Også de fagprofessionelle føler sig bedre i stand til at møde det konkrete barn på egne præmisser ved Forældrevejledningens mellemkomst. Hvordan dokumenteres opgaveløsningen? Opgaveløsningen dokumenteres gennem billeder, evaluering af enkeltstående arrangementer og registrering af aktiviteter. Regi-streringen omfatter også, hvor mange deltagere der er i de forskel-lige arrangementer. Dokumentationen kan forbedres, hvad angår indhold og systematisk løbende evaluering af tilbuddet. I forbindel-

se med evalueringen har forældrevejlederne ført logbog, og det er allerede besluttet at gøre det obligatorisk fremover. Der kunne også udvikles et standardskema, som forældre udfylder anonymt i for-bindelse med anvendelse af Forældrevejledningens tilbud. Ligeledes kunne der udvikles et standardskema til fagprofessionelle. Hvor stor en del af målgruppen bruger projektet? Evalueringen har ikke generet et nøjagtigt antal af hvor mange i målgruppen, der bruger projektet. Forældrevejledningens statistiske oplysninger tyder på, at størstedelen af målgruppen bruger Foræl-drevejledningens tilbud. Men på grund af anonymitetsprincippet kan det ikke opgøres nøjagtigt. En indsats med mere systematisk dokumentation vil kunne løse dette fremover. Målgruppen er al-mindelige forældre, der blot adskiller fra andre forældre ved at væ-re døve. Derfor kan den spændvidde, der kan registreres i forældre-vejledernes opgaver, tages som et udtryk for bredden i målgruppen.

Hvor meget forventes det, at målgruppen kan stige? Målgruppen forventes ikke at stige, så udviklingspotentialet for pro-jektet drejer sig om at udvikle kampagner og procedurer, der sikrer, at alle i målgruppen har kendskab til Forældrevejledningen.

Hvad er der af tilbud til hørende forældre, og hvordan ad-skiller tilbuddet sig fra det til døve forældre? Hørende forældre har ubesværet adgang til sundhedsvæsen og til viden om børns udvikling. Det drejer sig om foredrag, tv- udsendel-ser, bøger osv. Hørende forældre kan altid i nærheden finde spar-ringspartnere til at inderliggøre denne viden. Det kan døve forældre ikke, og det er netop dette behov, Forældrevejledningen dækker. Gennem Forældrevejledningens tilbud om direkte kommunikation endog på tegnsprog bliver den almene viden om børn tilgængelig for døve forældre. Fagprofessionelle i de enkelte kommuner kan af gode grunde ikke tilbyde denne vejledning. Forældrevejlederne hjælper også til med at lette adgangen til de tilbud, som hørende har, ved at infomere om retten til tolk og til tider også praktisk at sørge for tolk. Hvor vigtigt er det, at tilbuddene er anonyme? Det er vigtigt, at tilbuddet er anonymt også fremadrettet af hensyn til den lille del af målgruppen, der befinder sig i en livskrise. De for-ældre, der har deltaget i denne evaluering, har ikke selv haft behov for anonymitet, men henviser til, at hvis blot en døv forældre ville afholde sig fra at bruge tilbuddet, hvis det ikke er anonymt, er det grund nok til at opretholde kravet. Forældrevejlederne henviser til, at tilbuddet, fordi det både er gratis og anonymt, opfattes som me-get tilgængeligt og nemt at gøre brug af. Det uformelle og samtidig daglige møde mellem forældre og forældrevejleder er stærkere, hvis tilbuddet også fremadrettet er anonymt.

Anbefalinger Tilbuddet kan styrkes ved:

1) At planlægge mere end ét møde i CODA barnets skole, da den formidlede viden ser ud til at miste betydning efter no-gen tid

2) At styrke initiativer, der gør det nemmere for CODA børn at vedligeholde grammatisk viden om tegnsprog

3) At der arbejdes for at skabe en procedure i børneforvaltnin-ger til, at der informeres om Forældrevejledningen, når et CODA barn har fået anvist plads i en dagpleje, vuggestue el-ler børnehave, og skoleforvaltningen lader viden om tilbud-det gå videre til den skole, barnet begynder på

4) At det gøres nemmere og bliver mere standardiseret at få økonomisk hjælp til at deltage i familiekurser på Castberg-gård

5) At Forældrevejledningen skaber procedurer, der mere sy-stematisk dokumenterer arbejdet og effekten heraf

6) Den økonomiske forankring af Forældrevejledningen til Dø-ve bør tilstræbe kontinuitet i tilbuddet, da spredning af vi-den om tilbuddet konstant er en udfordring, og udviklingen de sidste 10 år viser behov for tilbuddet og en stigende an-vendelse af en stigende del af målgruppen.

KONTAKT