Projektkatalog Byggeri og Anlæg Energi og indeklima · 3 NIRAS U 2019 NIRAS har 7.000 igangværende projekter, 2.200 specialister, projekteksperter på 51 kontorer i 27 lande og

Projektkatalog Byggeri og Anlæg

Energi og indeklima

NIRAS - AU

2019

2

www.niras.dk2019NIRAS - AU

INDHOLD

1 Hvem er vi i NIRAS 2 Projektforslag 2.1 Oslo plads, København 2.2 IBA Kolding 2.3 DOKK1, Aarhus2.4 VIA Campus, Aarhus C2.5 CERES Park, Aarhus2.6 LEGO Campus, Billund2.7 Siloetten, Løgten2.8 Grundfos Kollegiet, Aarhus2.9 Systematic, Aarhus2.10 Nordtårnet, København2.11 Ringgården, Aarhus2.12 Navitas, Aarhus2.13 Kvadrat, Ebeltoft2.14 Skødstrupbakken2, Skødstrup2.15 Randers Kasserner, byggefelt 6, Randers3 Bærende konstruktioner3.1 Kompositbjælker3.2 Wirebox3.3 Armering i elementvægg3.4 Udsparinger i lilmtræsbjælker3.5 Bæredygtighed3.5.1 Tør vi gå med træ3.5.2 Træsamlinger3.5.3 CLT i samspil med DELTABEAM3.6 Akustik3.7 Brand3.7.1 Træ og brand3.8 Digital bygherrerådgivning4 Energi og indeklima4.1 Er vedvarende energikilde et indirekte krav til boligbyggeri4.2 Optimering af brugsvandsopvarmning og distribution4.3 Hvordan ser fremtidens bygningskroppe ud4.4 Kuldebroers indflydelse for varmetabet i nye bygninger4.5 Graddøgnskorrigering for ældre boliger4.6 Evaluering af dagslyset i boliger4.7 Bæredygtighed

3


NIRAS har 7.000 igangværende projekter, 2.200 specialister, projekteksperter på 51 kontorer i 27 lande og projekter i 108 lande - NIRAS Aarhus udgør ca. 460 ansatte og er derfor en væsentlig del af NIRAS.

Som global virksomhed bidrager NIRAS til løsningen af en række store aktuelle ud-fordringer. Vi leverer bæredygtige løsninger i de mange projekter, vi løser for vores kunder. Derigennem yder NIRAS en dedikeret indsats for at nå de 17 mål for bære-dygtig udvikling, som FN opstillede i 2015. Samtidig lægger vi vægt på, at vi selv i vores egen praksis optræder ansvarligt og bæredygtigt.

Ved speciale- eller ph.d. samarbejde stiller vi gerne viden, data og vejledning til rå-dighed i samarbejde med din universitetsvejleder og en af vores specialister.

1 Hvem er vi

© SDFE

Find os på Ceres Allé 3, Aarhus

4


I det følgende ses en oversigt over nogle af de spændende projekter NIRAS har væ-ret rådgivende ingeniører på, hvilket derfor er et muligt bygværk at undersøge i et afgangsprojekt. For nærmere information eller ønsker til andre projekter projekteret af NIRAS kontakt afdelingsleder Kåre Tinning, [email protected], eller de enkelte kon-taktpersoner.

2 Projektforslag

Kåre TinningAfdelingslederE: [email protected]

Kontaktperson

HOLSTEBRO

AALBORG

AARHUS

HOLBÆK KØBENHAVN

ALLERØD

VIRUM

ESBJERG KOLDINGODENSE

NYKØBING FALSTER

1. Randers Kasserne2. Siloetten Skødstrupbakken 23. Kvadrat4. DOKK 1 VIA Campus Ceres Park Grundfos Kollegiet Systematic Ringgården Navitas5. LEGO Campus6. IBA7. Oslo plads Nordtårnet

7

1

234

5

6

5


I København C opføres et nyt 6 etagers byggeri. Placeringen i bycentrum giver problemer ift. pælefundering omkring eksisterende rørføring, ulykkeslast for tog og andet. Derudover byder byggeriet bl.a. på udkragede, efterspændte in-situ dæk. Samt finder man tilbyg i form af stålkonstruktion, hvor lasterne i det projekterede er forskudt ift. eksisterende bærepunkter.

2.1 Oslo plads, København

KON: Mikkel Pauli MønstedE: [email protected]

Kontaktperson

Per H. HølledigProjektlederE: [email protected]

Bygningen er et 6 etager højt byggeri, udført som elementbyggeri. Kendetegnet for denne bygning er glas kilen der skærer gennem bygningen og giver bl.a. stabilitets udfordringer. En stor del af stueplanet er i dobbelthøjde, med indskudt dæk på 1. sal – dog uden stabiliserende evner.

2.2 IBA Kolding

KON: Mikkel Pauli MønstedE: [email protected]

Kontaktperson

HVAC: Rasmus S. MadsenE: [email protected]

Jens Grønbæk EriksenProjektlederE: [email protected]

6


Der har undervejs i byggeriet været fokus på genanvendelse af eksisterende mate-rialer og anvendelse af naturprodukter. Bygningens kompakte form er optimeret, så overfladearealet og dermed varmetabet reduceres. Konstruktionsmæssigt er der mulighed for at undersøge alt fra p-kælder, elementkonstruktion, udkragninger løst ved stålkonstruktion og ophængt kunst.

2.3 DOKK1, Aarhus

KON: Ronni L. StenløkkeE: [email protected]

Kontaktperson

HVAC: Claus NielsenE: [email protected]

Stort projekt med op til 6 etager og mange vinkler, der er forskellige fra 90 grader. Det samlede projekt består af 5 separate bygninger, der kan undersøges separat. Byggeriet indeholder bl.a. på bærelinjer af opsvejste stålgitterdragere ved atriumta-gene.

2.4 VIA CampusAarhus C

KON: Jesper U. BerentsenSeniorrådgiverE: [email protected]

Kontaktperson

Alex LaursenProjektlederE: [email protected]

7


Boligbyggeri af betonelementer i op til 6 etager – som aftrapper ned mod åen. Her er det helt oplagt at undersøge bygningernes hovedstabilitet og det bærende system, hvor man kan udfordre de valg og beslutninger, der er taget i projektet. Alternativt kan der fortages en undersøgelse af materialevalgets betydning for det endelige byggeri.

2.5 CERES ParkAarhus

KON: Jesper U. BerentsenE: [email protected]

Kontaktperson

LEGO Campus er det nye kontordomicil, der blandt andet indeholder sportshal, atrium, kontorområder, hotel og butik. Det projekterede byggeri rummer utrolig mange forskellige byggematerialer; klassisk betonelementbyggeri, murværk, insitu beton og stålkonstruktioner og giver mulighed for at undersøge alt fra udkragninger til udsparinger og gitterkonstruktioner.

2.6 LEGO CampusBillund

KON: Mikkel BramsenE: [email protected]

Kontaktperson

Niels B. JespersenProjektlederE: [email protected]

8


Siloetten tager udgangspunkt i et renoveringsprojekt af en gammel silo, der laves til et 12 etagers lejlighedskompleks. Bygningen er særligt præget af de mange udkrag-ninger. Projektet lægger op til at udfordre de valgte løsninger og materialevalg.

2.7 Siloetten,Løgten

Kontaktperson

Bygningen opføres som etagebyggeri på 12 etager eksklusiv kælder. I bygning ud-føres alle bærende og stabiliserende vægge som betonelementer. Hvis man ønsker et projekt, hvor man kan undersøge et bygværk opført i elementer, så er dette pro-jekt en oplagt mulighed.

2.8 Grundfos Kollegiet, Aarhus


Kontaktperson


9


Nybyggeri af højhus på 14 etager. Byggeriet indeholder blandt andet ensidig udkrag-ning af tårnet på 4,5m og pælefundering i plastisk ler med sætningsproblematikker. De bærende konstruktioner er primært in-situ støbte og der udføres lodret efter-spænding i de stabiliserende betonkerner. Der kan evt. undersøges hvordan stabi-liteten vil være, hvis de stabiliserende betonkerner var opført i stål i stedet.

2.9 Systematic, Aarhus

Kontaktperson

Byggeri i 15 etager samt kælder med tilhørende parkeringskælder. Stueetagen benyttes til erhverv, hvor overliggende etager er boliger, hvor de fleste lejemål eta-bleres med karnap på udkraget betondæk samt stålaltan. Der er primært tale om betonelementbyggeri. Byggeriet giver bl.a. mulighed for undersøgelse af hovedsta-bilitet og materialevalgets betydning for det endelige byggeri.

2.10 Nordtårnet,København

KON: Nina Ann DrejerE: [email protected]

Kontaktperson

KON: Morten LaursenE: [email protected]

Mads Buhrkal HaldProjektlederE: [email protected]

HVAC: Ann S. PedersenE: [email protected]


10


Bygningen opføres som kollegiebyggeri på 12 etager plus kælder. Bygningen ud-føres primært som elementbyggeri. Bygningens kendetegn er udkragningen, der bl.a. har resulteret i et gittersystem i facadevæggen og kreative tanker ift. omforde-ling af laster fra udkragning til resterende byggeri.

2.11 Ringgården, Aarhus

Kontaktperson

Målet med Navitas er at skabe et førende videnscenter og innovativt miljø inden for energi, miljø og byggeri, som udgør første klasses rammer for uddannelser, innova-tion og iværksætteri. Navitas bliver det største lavenergibyggeri i Danmark og der har fra start været sat høje krav til energiniveauet, krav der nu er opnået, efter at Navitas er blevet certificeret efter energimærke A 2015.

2.12 Navitas,Aarhus

Mads Buhrkal HaldProjektlederE: [email protected]

Kontaktperson

KON: Søren MøbergE: [email protected]


11


Bygningen opføres som kollegiebyggeri på 12 etager plus kælder. Bygningen ud-føres primært som elementbyggeri. Bygningens kendetegn er udkragningen, der bl.a. har resulteret i et gittersystem i facadevæggen og kreative tanker ift. omforde-ling af laster fra udkragning til resterende byggeri.

2.13 Kvadrat,Ebeltoft

Kontaktperson

Ved sådan et byggeri kunne det være interessant, at undersøge det bærende og stabiliserende system i forhold til forskellige materialer. Her kunne man undersøg hvordan statikken vil opføre sig, hvis man vælger at projekter bygværket i evt. træ, letbeton, stål eller betonelementer. Her vil man kunne undersøge lige det, som in-teressere én mest muligt.

2.14 Skødstrup-bakken 2, Skødstrup

HVAC: Claus NielsenE: [email protected]

Kontaktperson

KON: Morten F. HøjgaardE: [email protected]

Knud SkovgaardProjektlederE: [email protected]

HVAC: Louise H. SørensenE: [email protected]


KON: Rikke StørupE: [email protected]

12


Opførelse af ca. 8400 m2 bolig. Bygningerne opføres som etagebyggeri, med 3. etage som øverste etage. Ved sådan et byggeri kunne det være interessant, at un-dersøge det bærende og stabiliserende system i forhold til forskellige materialer.

2.15 Randers kasserne, byggefelt 6, Randers

KontaktpersonGert G. SørensenE: [email protected]


13


Byggebranchen er under konstant udvikling. Dette medfører, at der altid er en række områder og emner, der skal belyses og undersøges. I dette afsnit har NIRAS’ ansatte opstillet forslag til vidensprojekter, der dækker over relevante emner at få belyst i forhold til konstruktioner.

For nærmere information om de enkelte projekter eller andre forslag til interessante emner kontakt endelig afdelingsleder Kåre Tinning, [email protected] eller de enkelte kontaktpersoner.

Oversigt over vidensprojekter

KompositbjælkerStringerarmeringSvingningerWireboxArmering i elementvæggeUdsparinger i limtræsbjælkerBæredygtighedTør vi gå med træ?TræsamlingerCLT i samspil med deltabeamAkustikBrandTræ og brandDigital bygherrerådgivning

3 Bærende konstruktioner

Kåre TinningE: [email protected]

Kontaktperson

14


Beton elementbyggeri er et typisk foretagen i dansk byggeri, og herunder KB/KBE bjælker. Disse fylder dog utrolig meget og besværliggøre rørføringen i en bygning. Herfor kan man anvende kompositbjælker, der er langt mere komprimeret, hvor man kan få omkring 200 mm mere lofthøjde.

I forbindelse med kompositbjælker er der mange potentielle undersøgelsesmuligheder:

StringerarmeringKan ståltværsnittet udnyttes som stringerarmering - i så fald hvilke konstruktive krav stiller det? Indtil nu ilægges ekstra armering. Udover at den ekstra armering eventuelt kan und-væres, så er placering af armering ofte forbundet med pladsmangel ift. tilstødende dæk.

SvingningerSvingninger i kompositbjælken er et uforløst område. De værdier der anvendes fra producen-terne bygger på data fra meget konservative målinger. Herfor ville det være relevant at få nogle forsøgsbaseret resultater på bjælkernes opførsel ift. dynamiske kræfter, der kan anv-endes i fremtidige projekteringer.

Kan laves i samarbejde med NIRAS og leverandør af kompositbjælker.Herunder kunne Give stålspær benyttes som samarbejdspartner i forhold til dynamiske un-dersøgelser.

Peikko kunne også være en mulig samarbejdspartner.

3.1 Kompositbjælker

Morten LaursenSeniorrådgiverE: [email protected]

Kontaktperson

Mikkel Pauli MønstedSeniorrådgiverE: [email protected]

Billede link: http://staabi.dk/teknisk/indhold/kompositbjaelker.aspx 11-03-2019

15


Betonelementleverandører forsøger altid at optimere deres processer og produkter. Et eksempel herpå er den traditionelle fugelås, hvor der typisk anvendes indstøbte armerings-bøjler. Alternativt hertil er wirebox. Her er armeringsbøjlen erstattet af en wire, der slutter omkring låsejernet. Dette er langt nemmere ved monteringen, men vækker dog nogle uro-ligheder, hvilket kan undersøges nærmere.

Problematikken opstår blandt andet, hvor wiren bliver slap. Dette kræver nemlig en deforma-tion for at kunne have samme virke som den traditionelle fugelås. Her kunne undersøges hvilke konsekvenser dette har for fugebetonen – vil dette medføre uønsket revnedannelse?

Dette kunne undersøges i samarbejde med NIRAS og en relevant betonelement leverandør.

3.2 Wirebox

Kåre TinningStatikerE: [email protected]

Kontaktperson

Låsejern

Wirelås

Udstøbning

Billede link: https://expan.dk/projektering/statik/stabilitet/samlinger-mellem-vaegelementer/ 11-03-2019

16


Tidligere har ansvaret for armering af elementvægge som oftest ligget hos elementlev-erandøren, som både varetog beregninger, tegninger og produktion, på baggrund af rådgive-rens projektgrundlag.I dag vælges dog i stigende grad en model, hvor rådgiverne selv varetager dimensioneringen af den nødvendige armering i elementvæggene. Det skyldes, at elementproducenterne har travlt samtidigt med, at man dermed kan undgå fejl i kommunikationen. Særligt for det sta-biliserende system er det en fordel at rådgiveren, som har defineret den ønskede statiske virkemåde, også kan stå for armeringsprincipperne.

Heraf opstår problematikken for rådgiveren; hvilken beregningsmetode er den hurtigste, mest præcise og økonomisk mest fordelagtige? Derfor kunne dette være et spændende og relevant område at belyse.

Her kan man undersøge forskellige beregningsmetoder, såsom Stringermetoden, Gitter-analogi, Homogene spændingsfelter, Bjælketeori og FEM-beregninger. I en analyse kan resultaterne fra de forskellige beregningsmetoder sammenlignes ud fra udvalgte parame-tre. En mulighed er at analysere flere forskellige hyppigt forekommende tilfælde af vægge, herunder: hele vægstykker, vægge med huller eller selvbærende vægge. Som videreudvikling på analysen kunne et beregningsprogram/-skabelon udvikles, ud fra den mest optimale beregningsprocedure. Målet for et sådant program kunne være at tillade optimal armering af vægge (reduceret armeringsforbrug), samtidigt med en effektiv beregn-ingsproces for rådgiveren.

Kan laves i samarbejde med NIRAS og relevant elementleverandører.

3.3 Armering i elementvægge

Kontaktperson

Morten LaursenSeniorrådgiverE: [email protected]

Kirsten LægaargIngeniørE: [email protected]

Billede link: https://www.energy-supply.dk/announcement/view/50949/crh_concrete_er_klar_til_europadaser 11-03-2019

17


Tidligere projekter har haft til formål at undersøge brudmekanismer for limtræsbjælker med udsparinger. Der blev i den forbindelse udarbejdet 18 eksperimentelle forsøg, fordelt på 2 se-rier, hver indeholdende af 5 forskellige typer af forsøgsemner.

Her er dog rigelig mulighed for videre undersøgelse og forsøgsmuligheder. Konklusionen på det tidligere projekt lød bl.a.:”Parameter analyses viser at såvel afstand mellem udsparinger og afstanden fra udsparing-srand til bjælkeenden, har stor betydning for spændingernes forløb. Det konkluderes at plac-ering af udsparinger nær bjælkeenden, skal ske med særlig omtanke. Det konkluderes at det eksperimentelle arbejde med god mening kan fortsættes, da mængden af tidligere udførte forsøg med limtræsbjælker, hvor udsparinger er tæt placeret på hinanden eller endetræet er begrænset.”

I forlængelse af forsøgene kan der arbejdes videre med følgende parametre:• Placeringen af udsparing ift. endetræet• Eventuel forstærkning af endetræ vha. søm- eller tandplader• Afstanden imellem de 2 udsparinger

Det er interessant at se på udsparingsplaceringen ift. endetræet, da der er observeret ende-brud ved alle forsøgene med udsparinger. For at afhjælpe dette kunne det være spændende at se på forstærkningsmuligheden i form af søm- eller tandplader.

Kunne laves i samarbejde med NIRAS.

3.4 Udsparinger i limtræsbjælker

Kontaktperson

Patrick Storm RasmussenRådgiverE: [email protected]

18


NIRAS er medlem af FN’s Global Compact og International Federation of Consulting Engineers (FIDIC). Herigennem har vi i NIRAS forpligtet os til at efterleve en række internationale principper. I NIRAS arbejder vi dedikeret for at indfri de 17 mål for bæredygtig udvikling, som FN opstillede i 2017. Både gennem vores 7.000 projekter og vores egen praksis, derfor ser vi meget gerne de studerende hjælper os med en bæredygtige udvikling.

I NIRAS har vi udviklet et nyt gratis værktøj SDG Capture [link]1, der kan bidrage med at omsætte ønsket om at arbejde bæredygtigt med FN’s verdensmål til konkret handling.

Der er i følgende emner lagt fokus på træ som byggemateriale, men kontakt endelig Kåre Tinning, [email protected], ved andre spændende forslag til interessante projekter.

1 http://sdgcapture.niras.dk/

3.5 Bæredygtighed

19


Hvor længe kan man trække den endelige beslutning i et projekt om at benytte træ fremfor de mere traditionelle og tunge materialer som beton og stål. Denne problematik er i stigende grad en udfordring i takt med at træbyggeri bliver et mere almindeligt og eftertragtet bygge-materiale i Danmark.

Valg af materiale har indflydelse på spændlængden, nødvendige tværsnit og meget mere, hvorfor det så tidligt som muligt ønskes klargjort, hvorvidt det er muligt at udføre et givent projekt i træ og især hvilke fordele og ulemper, der er ved benyttelsen af træ som byggema-teriale.

Her kunne en undersøgelse af de relevante parametre og deres indflydelse anvendes til at udarbejde et værktøj, der kan belyse denne problematik.

3.5.1 Tør vi gå med træ

Kontaktperson

Mads Bech OlesenRådgiverE: [email protected]

Billede link: https://www.trae.dk/artikel/forskere-og-branchefolk-i-debatsvar-trae-er-noe-glen-til-baeredygtigt-byggeri/ 12-03-2019

20


Hvis bæredygtigt byggeri for alvor skal blive en del af den fremtidige dagsorden, er det nødv-endigt at skaffe større viden om træ og de mulige samlinger.

Dette emne kan belyses fra mange sider. En af de centrale indgangsvinkler til bæredygtigt byggeri er renovering. Her mangler stor viden om bæreevne og løsningsmuligheder på da-tiden byggeskik; såkaldte tømmersamlinger. Dette kan både anskues ud fra en bæreevne- og optimeringsmæssigt udgangspunkt.

Alternativt hertil har vi i dag mange nye, moderne muligheder for samlinger, bl.a. hybridsam-linger, der måske er en bedre løsning. En mulig samarbejdspartner her er Rothoblaas.

Kan laves i samarbejde med NIRAS og relevante leverandører.

3.5.2 Træsamlinger

Kontaktperson


Billede link: https://www.rothoblaas.com/products/fastening/x-rad/x-plate 19-03-19

21


Klimaforandringerne stiger, og der er et stort behov for en markant reduceringen i CO2 udled-ningen. En mulighed er at reducere det store forbrug af beton, hvilket kan ske ved at benytte CLT i stedet. CLT har egenskaber som beton og gør det muligt at bygge stort og højt med træ. CLT er et massivtræelement, der har stor stivhed, styrke og dimensionsstabilitet.

Det kunne derfor være interessant at se på en generel analyse og afdækning af behov og tekniske løsninger for implementering af CLT i hybride konstruktioner (Kombination af træ, stål og beton). Der kan eksempelvis undersøges benyttelse af CLT i stedet for beton i samspil med andre materialer.

Kan laves i samarbejde med NIRAS og Peikko.

3.5.3 CLT i samspil med DELTABEAM

Kontaktperson


Billede link: https://d76yt12idvq5b.cloudfront.net/file/dl//6FHEkQ/7h1g49fyx9LqcKHIoRRRyA/Peikko_Connections_1-2019.pdf 11-03-2019

22


Akustik er afgørende for brugerens oplevelse af et byggeri, samt om det er en bygning, der er rar at opholde sig i, hvilket man gerne vil opnå. Det er derfor vigtigt at have stor fokus på akustikken ved dimensioneringen af et bygværk. Det kunne derfor være interessant at un-dersøge dette område nærmere, så hvis man har nogle spændende idéer til akustik så kon-takt NIRAS.

3.6 Akustik

23


Brand er en del af projekteringsgrundlaget for ethvert projekt, og varierer fra materiale til materiale. Der er udarbejdet et forslag, der kunne undersøges nærmere, hvor træ er i fokus. Alternativer hertil kontakt endelig for eventuel sparring.

3.7 Brand

24


En af de nuværende forhindringer i forbindelse med større træbyggerier er brand. Der er i ’Ek-sempelsamlingen om brandsikring’ kun op til 4 etager ved træbyggeri. Generelt er det dog en misforståelse i den danske byggebranche, at træbyggeri er mere brandfarligt end andet byg-geri. Fordelen ved træ og brand er, at vi kender træets opførsel modsat både stål og betons utilregnelige opførsel.1 Træ har den udfordring, at det kan være medvirken til brand. Derfor stilles krav til at bygningen enten udføres med sprinkleranlæg eller beklædning, med særlige brandkrav ved bærende elementer.

Indtil der er udført et forgangsprojekt for træbyggeri, kræver det at man dokumentere byggeprincipperne grundigt, netop som konsekvens af den manglende eksempelsamling og referenceprojekter. Man kan blandt andet se, at Norge har andre regler, der skal følges, hvilket gør det langt nemmere at bygge i træ.

Her kan man i samarbejde med NIRAS hjælpe med at udbrede ideen om at udføre større byg-gerier i træ, hvor man kunne undersøge, hvilke konsekvenser og fordele et byggeri vil få ved at ændre materialet for et allerede udført byggeri. Her kan der tages udgangspunkt i et af NIRAS’ mange projekter.

1 Relevant link: http://www.traeinfo.dk/p1-morgen-traebyggeri-og-dets-potentialer-i-dan-mark/

3.7.1 Træ og brand

Kontaktperson


25


Afdelingen for bygherrerådgivning i Århus består af 45 medarbejdere, heriblandt 3 IKT spe-cialister. Som IKT specialist arbejder vi dels med udviklingsopgaver, opkvalificering af kolle-gaer og på projekter.

I bygherrerådgivning kommer vi rundt om et projekt fra start til slut og har berøring med alle aktører på projektet. En bygherrerådgiver medvirker til at opstille spilleregler for arkitekter, ingeniører og entreprenører. En bygherrerådgiver holder løbende øje med at byggeprojektet forløber i henhold til bygherrens krav og ønsker. En bygherrerådgiver driver og faciliterer sa-marbejdsprocesser i hele projektforløbet.

Vi arbejder med en række digitale værktøjer og processer som understøtter den gode bygh-errerådgivning.

Eksempler på opgaver:• Lokationsbaseret planlægning.• Udarbejdelse af IKT aftale og øvrigt udbudsmateriale.• Rådgivning i forbindelse med valg af IKT værktøj – fx udbudsplatform, projektweb, mod-

elviewer, tilsynsværktøj eller FM system.• Kvalitetssikring og granskning ved faseskift.• Tilsyn og mangelgennemgang.• Facilitering af den digitale aflevering og granskning heraf.

Vi har kontinuerligt fokus på at forbedre og forfine måden hvorpå vi løser disse opgaver. Altid med fokus på at levere god kvalitet til kunden og at få byggeprojektet til at skride planmæs-sigt frem.

Kan du skrive den perfekte IKT aftale?

Kan du opsætte regelsæt i Solibri til at kontrollere om en model lever op til bygherrens krav?

Kan du få alle byggeriets aktører til at levere en komplet as built model til bygherre ved aflev-ering af byggeriet? Kan du definere hvad en 3D as built model skal indeholde?

3.8 Digital bygherre-rådgivning

Kontaktperson

Helle Juul BakBIM ManagerE: [email protected]

26


Flere profiler inviteres til at tage en dialog med os – både dem der har flair for software, nyder at nørde i teknik, har forståelse for jura, er dygtig inden for projekt- og forandringsledelse samt har indblik i arkitektens, ingeniørens og entreprenørens hverdag. Et studieprojekt kan både være et større afgangsprojekt og et mindre testprojekt.

27


Byggebranchen er under konstant udvikling. Dette medfører, at der altid er en række områder og emner, der skal belyses og undersøges. I dette afsnit har NIRAS’ ansatte opstillet forslag til vidensprojekter, der dækker over relevante emner at få belyst i forhold til energi og indeklima.

For nærmere information om de enkelte projekter eller andre forslag til interessante emner kontakt endelig nævnte kontaktpersoner.

Oversigt over vidensprojekter

Er vedvarende energikilder et indirekte krav til boligbyggerrOptimering af brugsvandsopvarmning og distributionHvordan ser fremtidens bygningskroppe udKuldebroers indflydelse på varmetabet i nye bygningerGraddøgnskorrigering for ældre boligerEvaluering af dagslyset i boligerBæredygtighed

4 Energi ogindeklima

Kontaktperson

Arne Østergaard FrederiksenAfdelingslederE: [email protected]

Rasmus Storgaard MadsenRådgiverE: [email protected]

28


Det nye BR18, har medført en række præciseringer af beregningsmetoden for energirammer i nye bygninger. De mange præcisering og den ekstra fokus på energitab fra installationer, har medført at alle etageboliger og énfamiliehuse efter BR18 har været nødsaget til at få in-stalleret solceller for overholdelse af energirammen.

Er det således overhovedet muligt at lave et etagebyggeri eller énfamiliehus i et fjernvarme-forsynet områder, som kan overholde krav til dagslys, indeklima og energi uden vedvarende tiltag i et tætbebygget område?

Hvordan optimeres et boligbyggerier mest muligt i forhold til energirammen og dagslysfor-holdene? Og hvilke designparametre har den største betydning for energiforbruget?

Til projektet er det muligt, at få adgang til tidligere og igangværende projektet som udgang-spunktet for undersøgelsen.

4.1 Er vedvarende energikilder et indirekte krav til boligbyggeri

Kontaktperson

Billede kilde: https://vores-avis.dk/haandvaerkere-glade-solceller/ 2019.03.11


29


Brugsvand kan produceres med både vekslere eller beholdere på varme eller el. Cirkulationen af varmt brugsvand kan ligeledes udføres med en klassisk cirkulationsledning, el-tracing eller løses ved en decentral placering af vekslere. Hvilken metode skal benyttes til hvilke projekter i forhold til anlægsøkonomi, driftsøkonomi og energiperformance. Er der forskel på hvordan systemet skal udføres alt efter om forsyning er fjernvarme eller varmepumper.

Hvordan er sikkerheden i de forskellige systemer i forhold til bekæmpelse af legionella? Er der projekter eller systemer, som ikke kan benyttes af hensyn til legionella, eller skal benyttes i forhold til forsyningssikkerhed, afkølingskrav mm.


4.2 Optimering af brugsvandsopvarmning og distribution

Kontaktperson

Billede kilde: http://alit.levergodt.se/til-sundhed/brugsvand-temperatur.php 2019.03.11


30


Med BR18 kom der nye krav til transmissionstabet i bygninger, hvor vinduer, der ikke tidligere skulle indgå i beregningen, nu medtages i beregningen. En opgave kunne være et design-studie af, hvordan disse nye krav til klimaskærmen ændrer på mulighederne i det arkitektoni-ske udtryk.

Projektet kunne omhandle studier af eksisterende bygninger eller et studie af forhold mellem klimaskærm, rumdybder og kompakthed. Det vil være naturligt at præciseringerne af dag-slyskravene efter BR18 skulle bruges i kombination for evaluering. Det centrale spørgsmålet er om kombinationen af de nye krav medføre at bygningen skal have et andet udtryk end tidligere, og at de mange hele/delvise glasbygninger ikke kan lade sig gøre mere.

Hvilke typer af byggerier vil blive mest påvirket af denne nye beregningsmetode, og er der ek-sempler på byggerier, hvor isolering af klimaskærmen nu kan være mindre end tidligere krav?


4.3 Hvordan ser fremtidens bygningskroppe ud?

Kontaktperson

Billede kilde: https://www.byggeplads.dk/byggeri/domicil/vestas-rd-center 2019.03.11


31


Hvilke kuldebroer er de mest betydelige for bygningsvarmebehov og hvordan afdækkes deres betydning i forhold til en designfase. Bygningsreglementets vejledning angiver, at der skal tages hensyn til kuldebroer, og størrelse på disse medføre et varmetab der er 50-70% højere. Er denne antagelse for lidt eller for meget, og hvilke komponent medføre store linjetab? Hvilke forudsætninger skal tilvejebringes for at kunne udføre kvalificeret gæt i en designpro-ces?

Hvilke kuldebroer er de mest væsentlige for overslaget på U-værdien på en konstruktion og hvordan hænger disse sammen med beregningspraksis i dag. Er der nogen gevinst ved at lave simuleringer af varmetabet i forhold til beregninger efter DS418.

Hvordan kan man som bygherre sætte krav til sin klimaskærm, så den faktiske isoler-ingsmængde nærmer sig det beregnede, og der kommer en dokumentation for at varmetabet er lig med det forventet.

Projektet kunne også være interessent at udføre i et tværfagligt udviklingsprojekt mellem VVS- og konstruktionsingeniører i forhold til hvilke samlingsdetaljer, der er udfordrende og dermed finde på nye løsninger.

4.4 Kuldebroers indflydelse for varme-tabet i nye bygninger

Kontaktperson

Billede kilde: https://www.tv2nord.dk/artikel/byggeplads-skal-sikres-mod-nedstyrtning 2019.03.11


32


I forbindelse med renovering af eksisterende boliger, kan det være vanskeligt at vurdere det nødvendige varmebehov ved udskiftning af installationer. Ofte er det sparsomt, hvad der findes af materiale på eksisterende ejendomme, hvis installationer skal udskiftet eller anlæg skal konverteres til fjernvarme eller varmepumper.

Er det muligt på baggrund af et forbrug i bygningen, og med klimadata fra DMI, at lave et be-regningsværktøj som kan bestemme varmebehovet den nye installation skal dimensioneres for.

Produkt: Udførelse af et program i eksempelvis Excel, der kan tage hensyn til vinduers orien-tering i forhold til at omsætte et varmeforbrug til en dimensionerede effekt.

4.5 Graddøgnskorri-gering for ældre boliger

Kontaktperson

Billede kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/menighedsraad-vaelter-bevarings-vaerdige-praestegaarde 2019.03.11


33


Ifølge bygningsreglementet skal opholdsrum m.m. have en tilgang af dagslys, således at rum-met er tilstrækkeligt belyst. Dette kan dokumenteres ved den geometrisk bestemte metode kaldet 10 % reglen eller ved brug af simulering hvor det skal dokumenteres at der i mindst halvdelen af rummet er 300 lux i halvdelen af dagslystimerne.

I 2018 blev bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10%-reglen for dagslys udg-ivet. Det primære formål med denne vejledning var at præcisere og forklare beregningsme-toden, og for at sikre en ensartet metoden igennem hele byggebranchen. Denne uddybning af 10 %-reglen har dog også resulteret i at det er en udfordring at nå i mål med dagslyset i tætbebyggede områder.

Er det overhovedet muligt at nå i mål med dagslyset i tætbebyggede områder med store om-kringliggende skygger og dybe altaner og kan det lade sig gøre at bygge karrebygninger hvor nogle rum har skygger hele vejen rundt. Er kravet for dagslys blevet for skærpet eller er det nødvendigt at vi holder fast i de skærpede krav for at sikre et godt socialt indeklima.

Denne problemstilling kan også være rigtig interessant i forbindelse med emnet Hvordan ser fremtidens bygningskroppe ud med de nye transmissionskrav og dagslyspræcisering i BR18.

4.6 Evaluering af dagslyset i boliger

Kontaktperson

Billede kilde: Forside billede til ”Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10-pct.-reglen for dagslys.


34


NIRAS er medlem af FN’s Global Compact og International Federation of Consulting Engi-neers (FIDIC). Herigennem har vi i NIRAS forpligtet os til at efterleve en række internationale principper. I NIRAS arbejder vi dedikeret for at indfri de 17 mål for bæredygtig udvikling, som FN opstillede i 2017. Både gennem vores 7.000 projekter og vores egen praksis, derfor ser vi meget gerne de studerende hjælper os med en bæredygtige udvikling.

Her kunne det være interessant at undersøge og lave dokumentation omkring hvor bære-dygtigt træ er og se på forskellige parametre omkring dette. Her kunne man blandt andet lave LCA analyser.

4.7 Bæredygtighed

Billede link: https://www.sondagsavisen.dk/forbrug/2017-03-05-16-ting-du-maske-ikke-vidste-om-baeredygtige-materialer/

Documents

Projektkatalog Byggeri og Anlæg Energi og indeklima · 3 NIRAS U 2019 NIRAS har 7.000 igangværende projekter, 2.200 specialister, projekteksperter på 51 kontorer i 27 lande og