Tre undersøgelsesområder– til fremme af nationalpark-ideen i Danmark

Skjern Å

Det Kulturhistoriske Landskabpå Roskilde- og Lejre-egnen

Aamosen-Tissø

NaturKultur FriluftslivLokalbefolkning Erhverv

Kriterier og metode Miljøministeren har med brev til de af staten udpegede national-parkpilotprojekter stillet en række opgaver, der skal løses, for atprojekterne kan komme med i beslutningsgrundlaget for kom-mende nationalparker i Danmark. Bl.a. skal hvert projekt gen-nemføre en række undersøgelser og udarbejde en rapport.

Vision Der lægges vægt på, at rapporten skal indeholde en vision forafgrænsning og indhold af en nationalpark i det undersøgte ogevt. tilgrænsende områder.

UndersøgelserSom grundlag for udarbejdelse af visionen skal der gennem-føres en række undersøgelser, herunder:

1. Landskabet og arealbindinger (landskabsanalyse), herunderafgrænsning

2. De nuværende og potentielle naturværdier, herunder mulig-hederne for etablering af bedre sammenhæng mellemnaturområderne

3. De kulturhistoriske værdier4. De nuværende og potentielle muligheder for friluftsliv, for-

midling og turisme5. En samfundsøkonomisk (velfærds- og erhvervsøkonomisk)

analyse af konsekvenserne ved etablering af en nationalpark

Styregruppe Der nedsættes for hvert område en styregruppe som skalrepræsentere de berørte myndigheder, foreninger og organisati-oner (minimum: natur, erhverv, kulturmiljø, friluftsliv og turisme)samt e.v.t. repræsentanter for lodsejere og beboere).

Styregruppens arbejde foregår bl.a. via inddragelse af og i sam-arbejde med lokalbefolkningen, hvilket bl.a. sker gennem ned-sættelse af arbejdsgrupper for forskellige temaer.

Tekst: Undersøgelsesområder og FriluftsrådetLayout: SaloGruppen asOplag: 1.000 stk.Billeder: Undersøgelsesområderne og Friluftsrådet

Fra miljøministerens igangsættelsesbrev til nationalpark-pilotprojekterne lægges der vægt på:

Miljøministeren udpegede 7 områder til nationalparkpilotprojek-ter, der støttes i et samarbejde mellem Friluftsrådet og Skov- ogNaturstyrelsen.

Friluftsrådet blev tidligt i forløbet bekendt med, at der er et stortlokalt engagement bl.a. omkring Åmosen og Tissø, Roskilde- ogLejre-egnen samt Skjern Å; områder, som ikke blev udpeget tilpilotprojekter af miljøministeren. Friluftsrådet har valgt at støttedisse tre områder på grund af deres store naturværdier, detlokale engagement og de perspektiver, som områderne kantilføre beslutningsgrundlaget for kommende danske nationalpar-ker. Bl.a. vil de tre undersøgelsesområder gennem samarbejdemed de berørte parter kunne bidrage med løsninger til, hvordan

private lodsejere kan indgå i kommende nationalparker – enproblemstilling, der ofte anses som konfliktfyldt.

De tre områders undersøgelser skal ses i lyset af det lokaleengagement samt det enkelte områdes unikke særpræg af national og international betydning. Også på den måde er værdien af undersøgelsesområdernes arbejde stor, både forbeslutningsgrundlaget for eventuelt kommende nationalparkerog for deres egen fortsatte udvikling. Det er kendetegnende for projekterne i de tre områder, at de – uanset udfaldet – hver især vil arbejde videre med at udvikle og virkeliggørederes visioner for de respektive områder.

1

Formand for Styregruppen i Skjern Å Viggo Nielsen Borgmester

Formand for Styregruppen Åmosen – Tissø Henning FougtBorgmester

Formand for Styregruppen Det KulturhistoriskeLandskab på Roskilde- og Lejre-egnen Virginia HolstBorgmester

Formand for FriluftsrådetLars Mortensen

Friluftsrådet støtter yderligere 3 projekter

Samme proces – samme vilkår

De tre undersøgelseområder arbejder efter de samme retnings-linier og løser de samme opgaver som Nationalparkpilot-projekterne, derfor er de ligeværdige med de 7 pilotprojekterog bør indgå i beslutningsgrundlaget for lovgivningen om dekommende nationalparker.

Balance på række.Foto: Friluftsrådet

En nationalpark omkring Danmarks største å rummer et natio-nalt og internationalt set unikt kulturlandskab med et fantastisknaturindhold. Det er et område, hvor mennesker i generationerhar indrettet å-løb og arealdrift efter tidens prioriterede behov.Gennem de seneste år er der brugt omkring 280 mio. kr. til atøge naturindholdet og formidlingen omkring Skjern Å. HeleSkjern Å- området samt de nærliggende hedeområder BorrisHede og Lønborg Hede er i forvejen omfattet af forskellige kravom beskyttelse og anvendelse, fordi de af EU er udpeget somNatura 2000-områder.

Omkring Skjern Å er der bosætnings- og erhvervsområder,som kan tænkes ind i en fremtidig nationalpark, så menneskeligaktivitet før og nu inddrages i formidlingen – derunder enudvikling af aktiviteterne, der kan tilpasses særlige vilkår i ogved en nationalpark.

Gennem to-tre årtier har Skjern-Egvad Museum udbygget for-midlingen af kultur- og landskabshistorie i sit økomuseums-pro-jekt – og har de seneste år haft omkring 100.000 besøgendeom året. Sammen med de efterhånden veludbyggede formid-lingsaktiviteter og – faciliteter i Skjern Å-naturprojektområdet erformidlingsfundamentet for en nationalpark således tilstede. I en nationalpark, der skal sætte fokus på menneskelig aktivitetog bosætning både før og nu, bliver der som noget særligtmulighed for at følge den udvikling, som de intensive produk-tionslandbrug skal gennemgå for at leve op til Natura 2000-kra-vene. På dette område kan der udvikles en særlig formidlings-virksomhed i samarbejde mellem lodsejere, natur- og miljø-myndigheder samt naturbrugere m.fl.

Geografisk afgrænsningProjektets kerneområde er Natura 2000-arealerne i og vedSkjern Å-dalen. Det endelige afgrænsningsforslag er ikke fær-digt, men det kan forventes at blive et samlet areal på ca.29.000 ha. Bosætnings- og erhvervsområder skal formentligindgå. Det ser ud til at være muligt at skabe korridorer til sam-menkædning af områdets særligt værdifulde naturområder.

Organisering Projektet støttes af de involverede kommuner, amtet og enrække organisationer.

For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagramside 8.

Styregruppen er sammensat af:● Kommunerne i området samt Ringkøbing Amt ● Lodsejere og erhvervsfolk ● Repræsentanter for benytter- og beskytter-interesser ● En repræsentant for øvrige borgerinteresser

Styregruppens formand er borgmester Viggo Nielsen, SkjernKommune. Gruppen bliver bistået af en Teknikergruppe medrepræsentanter for kommuner i området, Ringkøbing Amt og Skjern Egvad Museum. Styregruppen og Teknikergruppenbliver sekretariatsbetjent fra Skjern Kommune og RingkøbingAmt.

Åbne arbejdsgrupper For at give så mange borgere som muligt lejlighed til at arbejdemed på projektet gennemføres en væsentlig del af undersøgel-serne i fem åbne arbejdsgrupper: Natur & Landskab; Friluftsliv;Kulturhistorien; Erhvervslivet; Turisme-formidling-markeds-føring. Desuden er der for særlig interesserede dannet tema-grupper under deres arbejdsgrupper. Derved er der opnået enstørre fleksibilitet i gruppernes arbejde, og der er skabt mulig-hed for at engagere endnu flere til at deltage med ideer ogsynspunkter.

Projektet har gjort en stor indsats for at aktivere og informereborgerne. Bl.a. er der afholdt store nationalparkdage, fremtids-værksted, borgermøder og flere spændende konkurrencer. Arbejdsgrupperne har færdiggjort deres bidrag til den endeligerapport sidst i maj.

2

Undersøgelsesområdet – Skjern Å

Naturen undersøges ved Skjern Å.Foto: Ringkøbing Amt

3

ØkonomiProjektet har fra Amtet og kommunerne været sikret fagligarbejdskraft svarende til 2 årsværk. Endvidere har Skjern-EgvadMuseum stillet en medarbejder til rådighed svarende til et halvtårsværk. Landbrugets organisationer har stillet faglig arbejds-kraft til rådighed for beskrivelser og opstilling af udviklings-scenarier for erhvervet.

Endvidere har Friluftsrådet givet et tilskud på 1.580.000 kr. og indenrigsministeriets Landdistriktspulje har støttet med140.000 kr.

Det samlede budget er minimum 3.2 mio. kr.

Kontakt og information: Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, tlf. 96 75 30 00.Mail: vamek@ringamt.dkProjektkonsulent Niels Nørskov Stidsen, tlf. 96 63 82 24. Mail: niels@stidsenpartnere.dkHjemmeside: www.skjernaa.info

Kortnæbbede gæs i Skjern enge.Foto: Ringkøbing Amt

Skjern Å landskabet nær udløbet.Foto: Ringkøbing Amt

4

Naturen og landskabet i dette område rummer noget af detsmukkeste Sjælland har at byde på. Det består af fire hoved-elementer:

1) Fjordlandskabet med fligede og bløde kyster, skove(Bognæs og Boserup), strandenge og småøer, alt sammenet kæmpe EU-habitatomåde.

2) Godslandskabet med blandt andre Ledreborg, Åstrup,Sonnerupgård, Lindholm og Rye godser, som udgørDanmarks største fredede sammenhængende landskabbestående af bølgende agerland, stærkt kuperede skove,overdrevsområder og vådområder.

3) Skovhøjlandet ved Bidstrup og Skjoldenæsholmskovenemed meget store og varierede skov- og overdrevsområder,der år for år drives mere naturnært. Her er et rigt fugle-,dyre- og planteliv og vandet i skoven er så rent, at det kandrikkes direkte. Skovene er EU-habitatområde.

4) Umiddelbart op til disse områder støder mere almindeligtsjællandsk åbent landbrugsland, stadig med en usædvanligkoncentration af historiske spor.

I området er der mange velbevarede landsbyer, mindre havne-byer og anlægspladser og voldsteder. Lejre-området er en kul-turhistorisk perle, hvad angår fortidsminder og middelalderenshistorie.

De store rene åer fra skovhøjlandet og morænelandskabet tilRoskilde fjord, har gennem årtusinder udgjort en beskyttettransportvej mellem landet, havet og omverdenen. Her sestydeligt den unikke sammenhæng mellem vand og land iSjællands midte, der har gjort Roskilde/Lejreområdet tilDanmarkshistoriens vugge. Danmarks historie om natur, men-neske, landskab, by, ritualer, kultur og udfordringer kan ikkeanskueliggøres bedre end her.

Sammenhængende formidlingDer er tradition for en avanceret kulturhistorisk formidling iområdet. I landskabet findes allerede nogle af de kendte kultur-formidlende institutioner i Danmark i form af Vikingeskibs-museet, Lejre Forsøgscenter samt en række mindre formid-lingsstationer og lokale museer. Ledreborg Gods har fraRealdania Fonde modtaget et to cifret millionbeløb til istandsæt-telse af sin slotspark, hvortil der er offentlig adgang.

Ved at indgå i samarbejdet om Det Kulturhistoriske Landskab vildisse institutioner i endnu højere grad kunne lægge vægt på ensamlet formidling af kultur- og naturværdier og ydermere er detet mål at åbne for “oversete” kulturværdier.

Geografisk afgrænsning Undersøgelsesområdet er ikke endelig afgrænset. Afgrænsnin-gen diskuteres i øjeblikket ud fra administrative kriterier i de firekommuner, eksisterende fredninger, kulturhistoriske interesse-områder og områder som ikke dækker de fire kommuner i sinhelhed.

OrganiseringProjektet støttes af en række organisationer, lodsejere de fireinvolverede kommuner samt Roskilde Amt. Fra kommunesam-menlægningen pr. 1. jan. 2007 vil området bestå af to kommu-ner, hvilket yderligere vil bidrage til at skabe de rette rammerfor den fremtidige udvikling af området.

For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagramside 8.

Styregruppen er sammensat af:● Borgmestre fra kommunerne i området samt Teknik- og

Miljøudvalgsformand i Roskilde Amt ● Lodsejere ● Direktørerne fra Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum ● Et medlem af Friluftsrådet

Styregruppens formand er borgmester Virginia Holst, Hvalsøkommune.

Styregruppen bliver bistået af en arbejdsgruppe, der består afrepræsentanter fra de involverede kommuner og amtet samtVikingeskibsmuseet og Roskilde Museum. Alt materiale opsam-les af arbejdsgruppen, der afleverer arbejdet til Styregruppen,som godkender den endelige rapport.

Projektet støttes og styres fra sekretariatet, der er placeret iRoskilde Kommune, Kulturafdelingen.

Tema grupper I åbne temagrupper sidder eksperter og frivillige interessenterfra Friluftsliv, Landbrug, Turismesektoren, Naturorganisatio-nerne (DN, DOF mv.) i området. I nedsatte emnegrupper sid-der frivillige interessenter, og leverer input til temagrupperneeller arbejdsgruppen afhængigt af interessefelter.

Projektet satser på at styrke og fremme en fælles identitet forområdet. Der er blevet arbejdet målrettet, og der er på alleniveauer opnået politisk opbakning til konceptet. Ved at fokuse-re på frivillighed for lodsejerne, og ved at tage udgangspunkt ide meget store eksisterende fredninger inden for området, erdet lykkedes at opnå interesse og opbakning til initiativet fraalle sider.

Undersøgelsesområdet – Det KulturhistoriskeLandskab på Roskilde- og Lejre-egnen

ØkonomiDe involverede institutioner, amt og kommuner bidrager medarbejdskraft til udførelse af undersøgelser og afholder alle øvri-ge nødvendige udgifter i relation til arbejdet.

Friluftsrådet støtter projektet med 1,6 mio. kr.

Det samlede budget er minimum 2,6 mio. kr.

Kontakt og information: Kommunaldirektør Poul Bjerager, Hvalsø Kommune, tlf. 46 46 46 01. Mail: komdir@hvalsoe.dkHjemmeside: www.kulturhistorisklandskab.dk

5

Ledreborg Slot.Fotograf: Ole Malling

Idyl i Bistrup skovene.Fotograf: Ole Malling

Bunden af Roskilde Fjord.Fotograf: Ole Malling

Gravhøj ved Hvalsø.Fotograf: Ole Malling

Skibssætningen ved Gl. Lejre. Fotograf: Ole Malling

Undersøgelsesområdet Åmosen – Tissø har navn efter nogle afSjællands største og vigtigste vådområder, dels Store, Lille ogBøstrup Åmose og dels Tissø. Vådområderne indeholder storebiologisk værdifulde mose- og engpartier, og Tissø er en megetkendt fuglesø, hvor der også er gjort store fund fra Vikinge-tiden. Store og Lille Åmose er internationalt kendte for fund aflevn fra Stenalderen. De bevarede mosepartier i Store Åmoseindeholder nogle af de bedste redskabsfund fra især jæger-stenalderen og velbevarede rester af anskudte dyr, som harsøgt skjul i mosen.

Et hovedmål for forvaltningen af det kommende naturområdevil være hævning af vandstanden i Store Åmose, i førsteomgang i de østlige dele. En sådan hævning vil give et betyde-ligt løft for unikke naturværdier. Et løft, der kan sammenlignesmed naturgenopretningen ved Skjern Å.

Ligeledes vil en vandstandshævning forbedre bevarelses-forholdene for kulturminderne.

Opstemning af Kongemosegrøften ved Kongemose har alleredei dag skabt en vandflade, som bl.a. rummer et rigt fugleliv. Deter en smagsprøve på, hvad en øget vandstand i større dele afområdet kan medføre.

Åen med de to navne for øvre og nedre løb (Åmose Å ogHalleby Å) er det element, som binder naturen sammen. Her er der mulighed for at følge den fra ret beskedne dimen-sioner midt i Sjælland til den ved udløbet er Sjællands næst-største vandløb. Langs denne å og dens opland ligger mangenatur- og kulturhistoriske værdifulde områder, heriblandt enrække herregårdsmiljøer. Tilsammen rummer dette store ople-velsesmuligheder.

Geografisk afgrænsning Undersøgelsesområdet strækker sig 30-35 km i luftlinie fraøstenden af Store Åmose til Halleby Å’s udløb i Storebælt gen-nem Flasken ved Reersø. Der arbejdes med afgrænsningen,men området vil omfatte habitatområder med tilknyttede lav-bundsområder, skove og andet natur.

OrganiseringProjektet støttes af en række organisationer, lodsejere, de niinvolverede kommuner samt Vestsjællands Amt.

For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagramside 8.

Styregruppen er sammensat af:● To borgmestre fra kommunerne i området samt et medlem

af Vestsjællands Amt ● Repræsentant og observatør for Landboforeningen og

lodsejere ● Repræsentant for museerne i området ● Repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og

Friluftsrådet ● To repræsentanter fra afd. For natur & miljø, Vestsjællands

Amt

Styregruppens formand er borgmester Henning Fougt,Hvidebæk kommune.

Styregruppen bistås af en Teknikergruppe med repræsentanterfor flertallet af kommunerne i området og for VestsjællandsAmt. Styregruppen og teknikergruppen bliver betjent af etsekretariat placeret på Kalundborg og Omegns Museum.

Åbne arbejdsgrupper Ved det indledende borgermøde med ca. 120 deltagere, blev der nedsat 4 arbejdsgrupper, hver med 10-20 deltagere,som arbejder med emnerne: Natur, Kulturhistorie, Friluftsliv,Erhverv og turisme. Et afsluttende seminar med grupperne holdes 28. maj 2005.

Projektet er kendetegnet ved en engageret styregruppe, derhar været meget aktivt involveret i kontakt og information tilborgerne. Udover borgermøder og arbejdet i arbejdsgruppernehar der været talrige uformelle kontakter, møder og oplæg. Det skal noteres, at der blandt en del af lodsejerne i mose-området er positiv interesse for samarbejde om en fremtidighævning af vandstanden.

6

Undersøgelsesområdet – Åmosen-Tissø

“Lyngen” i Store ÅmoseFotograf: Morten Kjærgaard

7

Økonomi De involverede kommuner bidrager med 363.000 kr. VestsjællandsAmt med 1 mio. kr og Friluftsrådet med 1,65 mio. kr.

Endvidere bidrager amt og kommuner med arbejdskraft svarende til1/3 årsværk.

Det samlede budget udgør således ca. 3,2 mio. kr.

Kontakt og information: Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg OvesenKalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, tlf. 59 51 21 41, mobil 40 51 35 40.Mail: helweg.ovesen@kalmus.dkHjemmeside: www.naturpark-aamosen-tissoe.dk

Strids Mølle med mølledam.Fotograf: Morten Kjærgaard

Lille Åmose med Tissø i forgrundenog Skarresø i baggrunden.Fotograf: Jan Kofoed Winther

Græsningsenge ved Tissø.Fotograf: Morten Kjærgaard

8

Organisering i undersøgelsesområderne ses af nedenstående organisationsdiagram:

Temagruppe 1

Valgt tema

Temagruppe 2

Friluftsliv

Temagruppe 3

Natur

Teknikergruppe /“Arbejds”gruppe

STYREGRUPPE

Temagruppe 4

Kulturmiljø

Temagruppe 5

Valgt tema

Sekretariat

Emnegruppe Emnegruppe Emnegruppe

Styregruppen har det overordnede politiske og økonomiskeansvar.

Teknikergruppen/arbejdsgruppen styrer og koordinerertemagrupperne samt sekretariatet. De er endvidere ansvarligefor at servicere det politiske niveau – styregruppen.I Åmosen-Tissø refererer sekretariatet direkte til styregruppenved formanden. Teknikergruppen er rådgivende for sekretaria-tet, der koordinerer arbejdsgrupperne.

Alle tre undersøgelsesområder har en opbygning, der i storetræk ligner denne, om end terminologien kan variere lidt frasted til sted. Dette gælder også for antallet af tema- og emne-grupper.

Den videre køreplan

● Afrapportering Bortset fra to nationalparkpilotprojekter afrapporterer deøvrige samt de tre undersøgelsesområder den 1. juli 2005.

● Evaluering Den Nationale Følgegruppe evaluerer rapporterne i perio-den 1. juli 2005 – 1. marts 2006. Følgegruppens rapportinklusive anbefalinger skal foreligge senest den 1. marts2006.

● NationalparklovRegeringen arbejder med den politiske drøftelse samt forbe-redelse af en nationalparklov i perioden 1. marts 2006 –forår 2007, hvorefter Miljøministeren forventes at fremsættelovforslag. Loven forventes vedtaget i løbet af foråret 2007.

● Hvornår udpeges de første nationalparker? Efter den forventede vedtagelse af lovgrundlaget i foråret2007 udvælges der et antal områder. De skal gennemgåden etableringsprocedure, som loven vil foreskrive. For depågældende områder vil der skulle gennemføres en fornyetplanlægnings- og høringsprocedure i overensstemmelsemed lovens regler.Den eller de første nationalparker forventes tidligst i foråret2008.

Græsningsenge ved Tissø.Fotograf: Morten Kjærgaard

Denne folder viser, at det kun kan være i både naturens og befolkningensinteresse, at de tre undersøgelses-områder opfattes som og bliver ligeværdige deltagere i nationalpark-arbejdet. Som naturlige samarbejds-partnere bør områderne og deres omfattende undersøgelser indgå i den videre køreplan på lige fod med de syv pilotprojekter.

FriluftsrådetT H E D A N I S H O U T D O O R C O U N C I L

Scandiagade 13 . DK-2450 . København SVTelefon +45 33 79 00 79 . Fax +45 33 79 01 79fr@friluftsraadet.dk . www.friluftsraadet.dk

Undersøgelsesområdet – Skjern Å Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, tlf. 96 75 30 00. Mail: vamek@ringamt.dkProjektkonsulent Niels Nørskov Stidsen, tlf. 96 63 82 24. Mail: niels@stidsenpartnere.dkHjemmeside: www.skjernaa.info

Undersøgelsesområdet – Det KulturhistoriskeLandskab på Roskilde- og Lejre-egnen Kommunaldirektør Poul Bjerager, Hvalsø Kommune, tlf. 46 46 46 01. Mail: komdir@hvalsoe.dk, Hjemmeside: www.kulturhistorisklandskab.dk

Undersøgelsesområdet – Åmosen-TissøSekretariatsleder, biolog Claus Helweg OvesenKalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, tlf. 59 51 21 41, mobil 40 51 35 40.Mail: helweg.ovesen@kalmus.dkHjemmeside: www.naturpark-aamosen-tissoe.dk