Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
PROJEKTER OM ELBILER
Vi udvikler og igangsætter projekter i tæt samspil med relevante parter i skabelsen af en grøn omstilling i hovedstadsregionen. Vi samler alle relevante partnere med det fælles fokus at udbrede el-biler i regionen og realisere potentialerne for elbiler
Indhold Analyser af elbilers driftsøkonomi ............................................................. 2
Elbilpartnerskaber ..................................................................................... 3
Eldelebiler på hospitaler ............................................................................ 4
Electric Urban Freight and Logistics (EUFAL) ............................................. 5
Mød elbilen ................................................................................................ 6
Ny Mobilitet ............................................................................................... 7
Partnerskabet for anskaffelse af elkøretøjer (Partnerskab 3.0) ................. 9
Vehicle to Equipment .............................................................................. 10
Sidst opdateret den 1.11.2018
2
Analyser af elbilers driftsøkonomi
Det primære formål med projektet var at indhente og analysere data
fra de involverede elbiler mht. elbilernes samlede energiforbrug og
sammenligning med normtal. Mere specifikt er elbilers forbrug analy-
seret mht. bilmodeller, vejtyper samt påvirkning fra sæsonvariationer
(udetemperatur).
Projektet har ført til en øget viden om elbilers driftsøkonomi. Projek-
tets resultater omfatter en kortlægning af energiforbrug for 4 elbil-
modeller, hvor elbilernes faktiske energiforbrug ikke tidligere er un-
dersøgt.
Projektet konkluderer at udetemperaturen har en signifikant betydning for energiforbruget. Både
samlet set og i hver enkel kommune. Det sparsomme datagrundlag ved lune/varme udetempera-
turer gør dog, at det er usikkert hvordan effekten er, når temperaturerne kommer væk fra typiske
vintertemperaturer. Noget tyder på, at energiforbruget ikke længere falder, når temperaturen når
over en vis temperatur.
Materiale
Slutrapporten indsendt
til Energistyrelsen
Hele analysen, udar-
bejdet af DTU Manage-
ment Engineering.
3
Elbilpartnerskaber Copenhagen Electric koordinerer for tredje år i træk
et elbilpartnerskab for hele Danmark med tilskud til
indkøb af elkøretøjer.
Region Hovedstadens elbilsekretariat har i 2014, 2015 og 2016 etable-
ret elbilpartnerskaber med deltagelse af virksomheder, kommuner og
andre offentlige flådejere. Partnerskabet giver støtte til indkøb af elkø-
retøjer, organiserer indkøbssamarbejder af elbiler og guider vedrø-
rende indkøb af ladestationer for hhv. kommuner og virksomheder.
Projektet sikrer opsamling og spredning af de erfaringer med anvendelse af elbiler, som indsamles i
projektet. Udover erfaringer bliver der halvårligt afholdt partnerskabsmøder, der koordineres med
et kommunalt elbilnetværk.
På partnerskabsmøderne vil status på projektet blive gennemgået, og præsentation af udvalgte ca-
ses og aktuelle nyheder blive præsenteret. De 3 partnerskaber sætter i alt ca. 1500 elbiler på gaden.
Nedenfor gives der en kort status på resultaterne for projekterne:
Første partnerskab (2014-2015): Projektet er nået til den fase, hvor alle projektpartnerne har an-
skaffet deres elbiler. Der er i alt indkøbt 505 elbiler til kommuner, regioner og virksomheder. Pro-
jektet havde en forventet anskaffelse på 511 elbiler fordelt på 31 partnere. Hvis I har interesse for
at læse om erfaringer med elbilerne blandt partnerne, se her.
Andet partnerskab (2015) har støttet anskaffelse af 213 elbiler i Østdanmark. Projektet er lukket for
tilmeldinger, det fleste har indkøbt deres biler og er i gang med at få tilskud til bilerne udbetalt fra
Energistyrelsen via Copenhagen Electric.
Tredje partnerskab (2016-2017) blev i januar 2016 skudt i gang med 39 partnere og 870 planlagt
anskaffede elkøretøjer. Elbilpartnerskabet dækker geografisk hele Danmark og forskellige typer af
elkøretøjer.
Materiale
Film om:
Elbilpartnerskab Øst
Elbilpartnerskab Vest
Vejledninger om:
Anskaffelse af elbiler
Anskaffelse af el-ladere
4
Eldelebiler på hospitaler Det regionale elbilsekretariat indgår som partner i projekt om delebiler på
hospitaler
I projektet opsættes to el-delebiler på Glostrup Hospital, som benyttes
til hospitalets tjenesterejser i dagtimerne og pendling imellem de to
fusionerede hospitaler Rigshospitalet og Glostrup Hospital.
I projektet vil det blive testet om en større del af hospitalets kørsel,
som i dag i høj grad er baseret på taxi, kan flyttes til el-delebilerne. For-
ventningerne er at dette er muligt, og at det vil kunne reducere hospi-
talets udgifter til transport, samtidig med at kørslen sker i miljøvenlige
elbiler.
Det forventes at projektet vil vise, at delebiler er et økonomisk attraktivt alternativ til hospitalets
nuværende taxi-forbrug og at projektet vil vise sig økonomisk bæredygtigt.
Mere end 30 brugere anvender el-delebilerne regelmæssigt opgjort pr. juni 2015. De gennemførte
ture er i gennemsnit 11 km. Den totale CO2-reduktion er opgjort til 571 kg.
Seminar afholdt 3. juni 2015 med opsamling af resultater og erfaringer.
Materiale
Præsentation af:
Copenhagen Electric
Letsgo
5
Electric Urban Freight and Logistics (EUFAL)
EUFAL-projektet har til formål at skabe en digital platform for udveksling af
viden som et beslutningsværktøj for virksomheder, der er villige til at inte-
grere elektriske køretøjer (EV) i deres erhvervskøretøjsflåder. EUFALs digi-
tale platform vil give værktøjer til virksomheder, der er på forskellige stadier
af EV-implementeringen: tidlig planlægning, implementering samt optime-
ring. Platformen vil sammenfatte eksisterende forskningsresultater og
igangværende teknologiske udviklingsprojekter (nationalt, transnationalt og
europæisk) inden for kommerciel transport herunder flådestyring og optimering af dens sammensætning.
Projekter inden for EVs i kommerciel transport har vist, at beslutningstagere og flådeforvaltere mangler in-
formation om de tekniske muligheder og omkostninger ved implementering af EVs. EUFAL lukker dette hul
ved at levere og drive den digitale platform. Værktøjer til platformen vil omfatte den næste udvikling af ru-
teoptimeringsplatformen DYNATOP. DYNATOP vil fremvise et multifunktionelt logistiksystem til bykørsel,
hvor der tages højde for de økonomiske og miljømæssige perspektiver af EV-kørsel, hvilket vil blive under-
støttet af ICT-optimeringsværktøjer.
Projektet vil analysere status for EV-implementering i byer baseret på pilotprojekter, der omfatter forskellige
EV-brugere med forskellige erfaringer med EV-implementering. Pilotprojekterne vil fungere som demonstra-
tion og evaluering af implementering og anvendelse af forretningsmodeller indenfor fragt og bylogistik i flere
lande. Miljøpåvirkninger af EVs leverancer og forventninger til udvikling af batteriopladningsinfrastruktur vil
blive analyseret. Ligeledes analyseres brugsmønstre af virksomhedsflåder og EV-potentialer identificeres.
Hertil vil nationale rammebetingelser og forretningsmiljøer til anvendelse af EV i bytransport blive vurderet.
Varighed: 30 måneder
Partnerlande: Østrig, Tyskland, Danmark, Polen, Tyrkiet
Du kan læse mere om projektet her www.eufal-project.eu.
Varighed: 30 måneder
Partnerlande: Østrig,
Tyskland, Polen, Tyrkiet
og Danmark
6
Mød elbilen Projektet Mød Elbilen blev afsluttet i juni 2016 efter 2 år på banen.
Læs projektets slutrapport her.
Copenhagen Electric fik tilsagn om støtte til Energistyrelsen, til projektet Mød Elbilen. Omstillingen
til elbiler er for alvor ved at komme i gang i den offentlige sektor, og formålet med ovennævnte
projekt, har været at sætte skub i overgangen til elbiler i den private sektor.
I alt deltog 50 virksomheder i projektet. Virksomhederne betalte en mindre medfinansiering, som
gav dem mulighed for at prøve 4 forskellige typer elbiler med tilhørende opladningsbokse i 14 dage,
inklusiv instruktion, help-desk samt anbefalinger til den fremadrettede omstillingsproces til elbiler.
Dette gav virksomheden og dens medarbejdere mulighed for at møde og prøve forskellige typer af
elbiler i deres hverdag.
Erfaringerne fra virksomhederne er blevet samlet i små cases. Læs nærmere om de forskellige virk-
somheders historier her.
7
Ny Mobilitet Et pilotprojekt der er udviklet for at fremme grøn transport og bedre et byliv i Region Hovedsta-
den.
I Region Hovedstaden ønsker vi fleksibel transport og bedre byrum. Hver fjerde bil på Østerbro og
Vesterbro er en weekendbil, dvs. en bil, der holder stille fra mandag til fredag. Hvis vi kan fjerne
disse biler fra byrummet og omdanne parkeringspladserne til grønne arealer, opholdssteder og re-
kreative områder for byens borgere, kan byen blive et bedre sted at bo. Derfor har Regionhoved-
staden, Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og BMW Group, med inspiration fra et lig-
nende projekt i Berlin, udviklet pilotprojektet Ny Mobilitet.
Hvad er Ny Mobilitet? Et projekt der er udviklet for at fremme grøn transport og bedre et
byliv i Region Hovedstaden. Projekt blev udført som et pilotprojekt,
hvor borgerne fik mulighed for at teste alternative transportformer
til privatbilen. Beboere på 2 gader; Henrik Ibsens Vej på Frederiks-
berg og Krusågade i København fik tilbudt at afprøve en sammensat
mobilitetspakke, der indeholdt tilbud til delebiler, bybiler, lejebiler
og bycykler. Denne pakke kunne de prøve i projektets 3 måneder, og
hvis beboerne havde sagt ja til, at få opmagasineret deres privatbil i
hele perioden, fik de tilmed et rejsekort med 2520 kr. og 2 x 500 kr.
gavekort til biludlejning gennem GoMore.
Evalueringsrapport
Kort Resume – Ny Mobili-
tet (DK)
Evalueringsrapport (DK)
Executive Summary (EN)
8
Der var 162 beboere som testede mobilitetspakken i de tre måneder, og 7 gik med til at få opmaga-
sineret deres bil. Hvis mobilitetspakken var samlet i én konto og én app mener 55,7 % af deltagerne
i projektet, at det kunne erstattet behovet for at eje en bil.
Projektet har åbnet op for, at borgerne har fået mulighed for, at prøve delebiler og andre transport-
alternativer. Det har vist sig, at være et effektivt værktøj til at udbrede især bilejernes kendskabet
til alternative transportformer, og hermed fremme grøn transport, samt komme et skridt nærmere
færre biler i byrummet.
9
Partnerskabet for an-skaffelse af elkøretøjer (Partnerskab 3.0) Projektsiden om elbilsekretariatets igangværende elbilpartnerskab med
mulighed for støtte og sparring til elbiler og ladeinfrastruktur.
Partnerskabet for anskaffelse af elkøretøjer blev i januar 2016 skudt i gang med 39 partnere og 870
planlagt anskaffede elkøretøjer og løber indtil udgangen af 2017. Elbilpartnerskabet dækker geo-
grafisk hele Danmark og forskellige typer af elkøretøjer. På denne side kan du læse om partnerska-
bets aktiviteter og partnere kan finde information og dokumenter.
Støtte til elbiler gives til projektets partnere til indkøb af elbiler og ladeinfrastruktur. Støttebeløbet
pr. elbil er som udgangspunkt 10.000 kr. til kommuner og 15.000 kr. til virksomhed. Der er en række
betingelser man skal opfylde for at blive partner og opnå ret til at modtage støtte, som står beskre-
vet i projektets tilmeldingsblanket. Hvis du er interesseret i at blive partner, kan du blive skrevet på
venteliste til støttepladser. Læs hvordan nedenfor.
Partnerskabsmøderne samler partnerkredsen hvert halve år til en status over projektet samt erfa-
ringsudveksling om partnernes indkøb og anvendelse af elbiler. Møderne afholdes i koordination
med elbilnetværk for kommuner og regioner. Læs mere her.
Indkøbssamarbejdet gennemføres som et tilbud om fællesindkøb til offentlige partnere og indkø-
bende udføres af Københavns Kommune.
Venteliste til støttepladser 2016/2017
Partnerskabet har 870 støttepladser til anskaffelse af el-køretøjer i 2016 og 2017. Erfaringerne viser,
at ikke alle partnerne gør brug af alle deres støttepladser. Derfor er der oprettet en venteliste til
overtagelse af støttepladser i 2016, hvor både partnerne og potentielle partnere kan skrive dig op.
Se tilmeldingsskema 2017.
2017 støttepladser: Ved udgangen af 2016 mister alle partnere deres ikke udnyttede støttepladser.
Resterende støttepladser i 2017 fordeles blandt alle, der ansøger. Læs mere om ansøgningsfrist,
fordelingskriterier mm. i ansøgningsblanket 2017.
10
Vehicle to Equipment Copenhagen Electric udførte i samarbejde med konsulentfirmaet Fremsyn og AFA JCDecaux som
testcase i perioden januar 2016 til marts 2016 en analyse af elbilers potentiale til at levere strøm til
værktøj i erhvervsmæssige anvendelse, kaldet Vehicle to Equipment (V2E).
Om Vehicle to Equipment Analysen
Analyse af elbilers potentiale til at levere strøm til arbejdsudstyr
Copenhagen Electric udførte i samarbejde med konsulentfirmaet Fremsyn og AFA JCDecaux som
testcase i perioden januar 2016 til marts 2016 en analyse af potentialet af at erstatte servicekørsel
i hovedstadsområdet med elbiler. Potentialet for indførelse af V2E teknologi (vehicle to equipment)
i servicekøretøjer blev ligeledes understøgt. Formålet med V2E projektet var at undersøge mulighe-
derne i at udnytte og udbrede V2E teknologien, herunder at undersøge økonomien i konceptet.
Projektet blev finansieret af Energistyrelsen via Forsøgsordning for Elbiler, 7. tilskudsrunde.
Anvendelse af elbiler inden for erhverv og håndværk udgør et væsentligt potentiale. Bestanden af
varebiler udgør knap 400.000 biler og de seneste år er der solgt 24.000 – 28.000 varebiler hvert år.
Læs hele V2E analysen her.
Analysen undersøgte blandt andet om elbilens elektriske system
kan levere strøm til det elektriske værktøj og det udstyr som AFA
JCDecaux medarbejdere har brug for, når de skal rundt i byrummet
og servicere byudstyr og udskifte plakater i selskabets kendte rekla-
mesøjler, som typisk er opstillet ved busstoppesteder og togstatio-
ner. Løsningen har vist stort potentiale, fordi den kan fjerne skade-
lige udledninger fra benzinmotorer og tomgangsdrift fra fossil-
V2E Analysen
Læs hele analysen her:
V2E Slutrapport
Executive Summary of
V2E analysis (English)
Læs UK case her:
UK case (English)
11
drevne biler, som ellers normalt bruges som strømkilde, ligesom elbilerne generelt er billigere i drift.
I testfasen har V2E-teknologien endnu ikke været opkoblet på elvarebilens hovedbatteri som en
kommerciel mulighed, og AFA JCDecaux har i stedet indkøbt 1 kWh batteriboks som strømkilde til
deres arbejdsudstyr. Erfaringerne har vist, at AFA JCDecaux er meget tilfredse med elvarebilerne og
batteriboksen som strømforsyning til værktøj, og medarbejderne er glade for at køre i elvarebiler.
Analysens resultat og anbefaling Ovennævnte V2E projekt har fulgt en særdeles succesfuld implementering af V2E teknologi i køben-
havnske elvarebiler (AFA JCDeaux). Konceptet bag V2E sparer penge for virksomhederne og giver
væsentlige miljø- og klimagevinster. Der er dokumenteret signifikante klima- og miljømæssige ge-
vinster, samt et væsentligt selskabsøkonomisk besparelsespotentiale. Offentlige organisationer kan
forvente omkostningseffektive miljø- og klimagevinster ved at inkludere grøn innovation som en
konkurrenceparameter i offentlige udbud. Københavns Kommune vægtede miljøforhold positivt i
udbudsmaterialet, og gav point for f.eks. grønne transportløsninger i forbindelse med driften som
den AFA JCDeaux bød ind med.