ØJENKLINIK VED SØERNEMikkel Kjærgård Christiansen

Afgang juni 2011Kunstakademiets Arkitektskole Afd. 7 v/ Th omas Ryborg Jørgensen

3

I eft eråret 2008 var jeg til et tilgængelighedsseminar på tegnestuen, som satte nogle tanker igang. Det var ikke selve oplægget der rykkede ved noget i mig, men diskussionen bageft er provokerede mig til at tænke over tingene. Foredragsholderen, jeg husker ikke længere hans navn, omtalte begreber eller tiltag som ‘tilgængelighed for alle’, hvilket som udganspunkt er gennemsympatisk. I hans øjne burde der ikke fi ndes rum, som ikke er tilgængelige for alle. Jeg begyndte at spørge indtil denne ‘tilgængelighed for alle’ og har siden været forundret over min egen lidt hårde tone den dag. Vi snakkede om selve den rumlige oplevelse, om lys og arkitektoniske kvaliteter. Jeg spurgte hvordan disse oplevelser skulle kunne gøres tilgængelige? Han svarede at hvis ikke det var tilgængeligt, forståeligt og opnåeligt for alle, hørte det ingen steder hjemme... Her stillede jeg det spørgsmål, som jeg senere har fortrudt og som har gjort at jeg husker dagen ganske klart. Han blev vred. Rigtig vred. Bør man også afskaff e biografer fordi der fi ndes folk som ikke kan se?

AFSÆT

“Kompromiset søger en løsning ved at indskrænke de ideale fordringer. Skaberen af arkitektur søger derimod en løsning, der fr emhæver de ideale fordringer, også der hvor de er modstridende - eller netop dér.” (Nis Nissen, s. 34)

4

INTENTION

SANSER OG SKALASANSER OG RUMPARAMETRE

HAPTISK OPTISK

STEDET

BRUGERERUMPROGRAM

OPSUMMERING OG AFLEVERINGTIDSPLANSTUDIEFORLØBKILDER

INDHOLD

55

Der er stor eft erspørgsel på øjenlæger. Der bliver fl ere og fl ere ældre, samtidig ønsker fl ere at få lavet en laseroperation (over 4000 i 2010) for at slippe af med briller eller linser.20% af befolkningen er nærsynede. (Politikens netavis). Blindes helbredssituation er i.fl g. SFI dårligere end den almene befolknings, hvilket skyldes en kombination af synshandicap, lav uddannelsesgrad og dårlige muligheder for motion. Nye teknologier kan allerede og vil i fr emtiden kunne tilbyde seriøse hjælpemidler til blinde.

‘...blindes barrierer for inddragelse i samfundet skal løses på en helt anden måde. Der må en helhedsorienteret indsats til over for børn, unge og voksne, der får et synshandicap, så alle aspekter af livssituationen tænkes ind. Jeg opfordrer til, at socialministeren som regeringens koordinerende minister på handicapområdet straks nedsætter et udvalg, der hurtigst muligt kan udarbejde en handlingsplan, som skal sikre, at nuværende og kommende generationer af blinde ikke skal se en endnu mørkere fr emtid i øjnene.’ (Th orkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund.)

Ideen er at tegne en øjenklinik. Og hvorfor så det? I en øjenklinik er fokus på synet, men også på fraværet af synet. På øjenklinikkerne rundt om i landet udrettes der i øjeblikket små mirakler. Nye teknologier som laser, forbedret øjenkirurgi og bionik gør en kæmpe forskel for folk, som er ramt af nedsat syn eller en øjenlidelse. Tanken er at arbejde med de sanselige oplevelser før, under og eft er en øjenoperation. Hvordan opleves rum/arkitektur uden synet? Hvordan kan disse oplevelser tænkes ind i måden huset udformes på? Hvordan kan fraværet (eller det delvise fravær) af vores vigtigste sans tænkes som en fordring - for både rum og detalje? I den forbindelse vil jeg bringe fl ere overvejelser i spil, som jeg kommer omkring her i programmet. Blandt dem er begrebsparret haptisk/optisk, der netop omhandler denne forskel: den nærsanselige oplevelse overfor den fj ernsanselige. Øjenklinikken skal ligge et sted i byen hvor netop denne spænding er tilstede i bymæssig skala - ved Søerne i København.

INTENTION

6

fj ernsanselig

Sanselige oplevelser mærkes på kroppen. De er bundet til særlige sanseorganer, synet til øjet, hørelsen til øret osv. Men det er vigtigt at forstå at selve sansningen er en kommunikation mellem det enkelte sanseorgan og hjernen. Sansningen er altså kommunikation - eller mere præcist perception. Det er information der går ind igennem sanseorganet og omsættes til det vi oplever som f.eks. lyd, lys eller taktilitet. Sanseorganerne er gjort af kød og blod og er fysisk forbundet til kroppen. Det har de til fælles. Men de enkelte sanseorganers evne til at percipere er forskellig. Der er, naturligvis, forskel på hvad de enkelte sanser opfanger. Men der er også forskel på afstanden mellem kroppen og det sansede. Der er forskel på de rum de enkelte sanseperceptioner udspænder. Der er forskel på de enkelte sansers skala.

SYNSSANSEN ØJNENESynet er vores vigtigste sans. Når det virker som det skal, dominerer det vores oplevelse af verden. Optil 70% af vores perception går gennem synet. Synet er den eneste optiske sans - det vil sige den eneste lysafh ængige sans. Der er altså en nær sammenhæng mellem lys og syn. Samtidig er synet den mest fj ernsanselige. Sammen med hørelsen (og tildels følesansen) er det gennem synet normaltseende forstår rummeligheder.

HØRESANSEN ØRERNELyd er i luft - lyd er i vand - lyd er i metal og lyd er i træ. Lyd er svingninger, vibrationer eller bølger, som vores høreorganer opfatter, hvis de ligger mellem bestemte hastigheder. Ligesom med lugtesansen er forholdet mellem lydens styrke og afstanden til lydkilden væsentlig for at vi kan høre en lyd. Denne faktor bruger vi også til at fornemme et rums størrelse - i langt højere grad end med lugtesansen, som er mere linæer. Høresansen er en udpræget rummelig sans.

LUGTESANSEN NÆSENEn lugt opstår, når fl ygtige molekyler i luft en indåndes og derved rammer lugtreceptorer i vores næser. Vores perception afh ænger af hvor “kraft igt” noget lugter og afstanden til det som lugter. Der er altså, ligesom med høresansen, en form for afsender/modtager fi gur.

FØLESANSEN KROPPENS OVERFLADEFølesansen er forbundet til overfl aden, men også til dybere liggende lag. Det kender vi blandt ved smerte, hvor det ikke nødvendigvis gør ondt i overfl aden. Ligesom med tungen skal kroppen berøres eller røre ved objektet for at det kan sanses. Derfor er følesansens rummelige udstrækning lig kroppens udstrækning (kroppens rum).

SMAGSSANSEN TUNGENTungen er smagssansens organ. For at vi kan smage skal tungen røre objektet. Den har en udstrækning i størrelsesordenen 5 - 10 cm ud fra kroppen - alternativt skal objektet ind i munden. Smagssansen er altså den mest nærsanselige af de fem sanser.

(DEN SJETTE SANS?)

SANSER OG SKALAnærsanselig

skala

7

“Objektperception er simpelthen vores opfattelse af ydre objekter. Den kan deles op i to. Bottom-up processer er de informationer vi får fr a sanserne og som kommer fr a objekterne selv. Top-down processer er de erfaringer, behov, forventninger og den viden, vi møder objekterne med. Vi bruger især top-down processer når noget står uklart (eksempelvis grundet tåge) og vi er nødt til at bruge vores viden til at slutte os til sammenhænge.” ( fr a wikipedia)

Sanser til rumopfattelse

8

9

Når vi oplever rum er det primært føle-, høre- og synssansen vi bruger. De tre sanser virker sammmen og sammenstykker den rumlige oplevelse af verden. Hjernen samler stumperne og fylder ud hvor der ikke er information. Vores oplevelse af rum er altså en sanselig komposition. Hos en normaltseende er det, som sagt, synet der dominerer. Der er en klar overvægt af information der kommer gennem øjet. Når man derfor har nedsat synsevne, er svagtseende eller blind er sansekompositionen altså anderledes. Rumopfattelse skal stykkes sammen af en anden form for information end hos normaltseende. I øjenklinikken vil brugerne have forskellige sansekompositioner. Det er netop disse forskelligheder, disse forskydninger, jeg ønsker at arbejde med og imødekomme. Ambitionen må være at sende rumlige informationer afsted, som kan opfanges af de forskudte sansekompositioner, og på den måde kompensere for det nedsatte syn. Der er altså ikke tale om et rumligt eller arkitektonisk kompromis, men snarere et potentiale - en mulighed for at betone og skærpe ikke kun den sanselige oplevelse, men selve rumopfattelsen. Det er klart at alle menneskers sansekompositioner teoretisk set er forskellige og at der er forskel på at lide af grå stær og blot være nærsynet, men de har begge forskydningens retning til fælles. Det er nemlig en forskydning hvor synet, vores vigtigste sans, er svækket. Eft er operationen, af den ene eller anden slags, vil vægtningen være forskudt. Synet vil langsomt tage over og blive dominerende.

En svagtseende ønsker “forståelige” rum og rumforløb. Det stiller krav til planen. Samtidig er det vigtigt at hver rum betones, gives en stemthed eller en identitet. Akustikken spiller ligeledes en vigtig rolle. Jeg forestiller mig at hente inspiration hos Le Corbusier ved at tænke denne del af huset som et “ført” forløb - en arkitektonisk promenade.

Eft er operationen, når synet fungerer, er mere labyrintiske fi gurer og planløsninger mulige. Her vil referencerne være nogle andre. Planen i Mies van der Rohes Barcelona Pavillon er et eksempel på en rumforløb uden klare grænser og bevægelseslinier.

Overgangene er en essentiel problemstilling. Der er en overgang tilstede i selve programmet: før og eft er operationen. En tilsvarende overgang fi ndes i konteksten. Men der er også overgange i den mindre skala; overgange mellem gulv og væg, som ifølge Dansk Blindesamfund bør betones, og selvfølgelig overgangene mellem de forskellige rumligheder. Som tidligere nævnt er det en hjælp for de svagtseende hvis hvert rum har en særlig stemthed. Af samme grund bliver overgangene mellem de forskellige rum vigtige. Tærsklerne skal betones og formidles for at opleves. Her opstår en krydsfi gur. Det førte forløb, som den arkitekoniske promenade og tilgængelighedsprincipperne antyder rammer principielt vinkelret på disse overgange. Det giver anledning til et forløb der kan beskrives som: invitation - overgang - identitet - invitation - overgang - identitet... osv.

SANSER OG RUM

10

Man kan ikke høre uden lyd, føle noget uden for rækkevidde eller se uden lys. Særlige parametre er knyttet til særlige sanser. Af samme grund bør sammensætningen og vægtningen af de enkelte parametre, kompositionen, afspejle den førnævnte perception. Derfor vil jeg arbejde med en forskydning i kompositionen af følgende elementer før, under og eft er operationen.

Ligesom sansernes virker sammen, virker også de tre parametre sammen. Især overfl aderne og deres taktilitet (stof ) har stor indvirkning på hvordan akustikken og lyset opfører sig i rummet. Det vil altså altid være et samspil.

Stikord til hver af de tre parametre:lyd, akustik, auditivt, bølger, absorption, diff usion, refl eksion, transmission...stof, taktilitet, haptik, overfl ade, tekstur, blødt, hårdt...lys, optisk, bølger, absorption, diff usion, refl eksion, transmission, diff ust, blændende, mørke...

PARAMETRE

synssans lys

før under eft er

akustik

taktilitet

høresans

følesans

“90% af alle blinde kan skelne mellem lys og skygge.” (Dansk Blindesamfund)

11

De rumlige overvejelser kombineret med parametrene vil være udgangspunktet for de første skitser af de indre rumligheder. Det gælder også overgangene og de krydsende fi gurer. Dansk Blindesamfund har lavet fem foldere der tilsammen har projektnavnet “Tilgængelighed i detaljen”. De beskriver hvordan man fordelagtigt kan imødekomme tilgængelighed i de byggede omgivelser. De beskriver ledelinier, kontraster mellem gulv og væg, lysforhold og meget mere - altsammen ting der, i mine øjne, kan imødekommes af de tre parametres møde med rum og form. Kan kontrasterne artikuleres af skift i materialer? Af lysforholdene? Kan ledelinier betragtes som ornamentik og detaljer(?) - hvor slagskygger danner skarpe sorte konturer der kan ses og formerne kan mærkes med hånden, foden eller stokken?

12Beskåret billede af egen betonskulptur.

13

Begrebsparret haptisk/optisk er “opfundet” af kunsthistorikeren Aloïs Riegl. Det er dog ikke hensigten med dette afsnit at komme med en større udredning af hvordan Riegl eller nogen anden betragter parret, men snarere tillade mig at gøre som Deleuze antyder :

“Imidlertid må vi foreløbig se bort fr a de kriterier Riegl (...) har foreslået, for i stedet at løbe en lille risiko og bruge begreberne fr it.” (Deleuze, s. 641)

Det haptiske står i kontrast til det optiske, som det kortrækkende til det langtrækkende. Der er altså en klar forbindelse til det jeg tidligere beskrev som sansernes skala. Det haptiske er det nærsanselige og det optiske det fj ernsanselige. Det haptiske er knyttet til kroppen og det optiske til synet. Men der hvor der for alvor sker noget er i blandingerne. Et haptisk billede. I den rene forståelse burde det ikke fi ndes, men øjet har haptiske kvaliteter pga. erfaringen. Vi ved hvordan noget føles når vi ser det. Ligger jeg min hånd her på bordets kant kan jeg mærke temperaturen, den lidt slidte (nu afrundede) kant og materialets overfl ade - men kun i håndens udstrækning. Det haptiske billede er altså et beskåret billede. Med synet kan jeg kigge rundt langs hele bordet og med den erfaring, jeg lige har gjort, konkludere at følelsen af at røre et andet sted på bordets kant må være nogenlunde den samme. Blikket kan overskue og se konturer, men de haptiske sanser tillægger en stor mængde information. De er forudsætninger for hinanden og ikke modsætninger. Beskæringen står overfor overblikket. Delen overfor helheden. Derfor er det vigtig, i dette hus, at de mennesker som har et begrænset eller beskåret syn kan navigere. Overblikket skal kunne læses udfra beskæringen. Helheden skal kunne forstås udfra delen.

HAPTISK OPTISK

“I confr ont the city with my body; my legs measure the length of the arcade and the width of the square; my gaze unconsciously projects my body onto the facade of the cathedral, where it roams over the mouldings and contours, sensing the size of recesses and projections; my body weight meets the mass of the cathedral door, and my hand grasps the door pull as I enter the dark void behind. I experience myself in the city and the city exists through my embodied experience. Th e city and the body supple-ment and defi ne each other. I dwell in the city and the city dwells in me.” (Juhani Pallasmaa, Th e Eye of the Skin)

14

Den udvalgte kontekst er kanten langs den vestlige side af Skt. Jørgens Sø på Frederiksberg. Et sted som er centralt og lokalt på en gang, men først og fremmest er et sted med en række overgange, som jeg vil beskrive i det følgende.

Fra Vodroff svej mod Skt. Jørgens Sø opløses byen. Skalaen bliver mindre og mindre for tilsidst at gå i opløsning på kanten af et af de største rum i byen - Søerne. På den anden side står Kay Fiskers Vestersøhus i al sin magt som et pragtbyggeri i en skala svarende til en hel søs længde. Skalaen opløses altså dels i en lige bevægelse fra vest mod øst, men også i en spiralformet bevægelse fra indre by over dæmningen, ned af Vodroff svej, hereft er ned af villavejene - for tilstidst at møde det store kig udover Søerne mod Nørrebro og Østerbro. (Se diagram på næste side)

Pga. volden langs med den vestlige søbred, kaldet Svineryggen, er disse villaveje et særligt interessant sted i denne sammenhæng. Vejenes rum lukker sig om een og danner et haptisk rum der står i kontrast til det store optiske rum man oplever på kanten. Overgangen er en stærk oplevelse. Når det er bedst er det i form af en smal sti på 2 meter (som på Suomisvej og Martins Vej - se næste opslag) med høje hække der omfavner een lige indtil blikket slippes fri og man får det store kig. Det er netop denne overgang - denne kant - hvor husets program og problematik kan fi nde fæste og dermed knytte sted og program sammen. På kanten mellem to urbane rum, et haptisk og et optisk. Et omfavnende og et vidtrækkende. Et lukket og et åbent.

Funktionsmæssigt er det en meget blandet kontekst. Her er både erhverv, institutioner og boliger. Vejene er private, men kanten er off entlig og bruges hver eneste dag af tusindvis af københavnere. Det er altså også en overgang mellem en privat vej og en off entlig rekreativ rute. Mellem by og “natur”. Den bygningsmæssige kontekst er ligeledes meget sammensat. Her er villaer fra starten af nittenhundredetallet, tilbygninger fra hvert eneste årti siden, elementbyggeri fra fi rserne og glasoverdækninger af nyere dato.

I løbet af de få hundrede meter fra Vodroff svej til kanten af Skt. Jørgens sø sker der ligeledes en overgang i den demografi ske sammensætning. Lejerbo har en hel del socialt boligbyggeri, som møder de herskabelige gamle Frederiksberg villaer. Denne komplekse sammensætning vil selvfølgelig slå igennem i typen af brugere. Der vil være velhavende borgere der skal have lavet laseroperationer som møder førtidspensionister med grå stær.

STEDET

Lokal inspiration: Kay Fiskers Vodroff svej 2Optisk rum, kigget mod nord-nordøst fr a Svineryggen udfor Filippavej.

15

Markering af strækningen, Svineryggen

Skalanedtrapningen

Kiggene mod nord-nordøst

Vesterport, S-tog

600 m

.

Forum, Metro

16Snitskitse af det lukkede rum - overgangen -... og kanten (det åbne rum).

Overgangen mellem Suomisvej og Svineryggen.

Martinsvej

17Tilbygning, hvidpudset facade og sort træværk.

Ombygning, stål og røde tegl.

18

Brugerne af huset udgøres af patienterne og de ansatte plus eventuelle pårørende. Patienterne kommer af mange forskellige årsager. Nogle for at få en laseroperation så de kan slippe for hjælpemidler som briller og linser, andre kæmper med grå stær, nogle med synsforstyrrende hængende øjenlåg og endelig vil nogle patienter være stærkt synshandicappede eller blinde og komme for at få en bionisk operation. De forskellige lidelser kræver forskellige behandlinger. Jeg har sat mig grundigt ind i hvordan en øjenklinik fungerer, hvordan hvilke lidelser behandles osv. Her i programmet har jeg besluttet at koge den information ned til nedenstående skitse. Den dækker over langt de fl este besøg på en øjenklinik af denne type. De væsentligste forskelle operationerne imellem er den tid hvert punkt tager. Nogle operationer varer naturligvis længere end andre, nogle kræver en times ro inden man kan forlade klinikken med fornyet syn andre en nats indlæggelse.

De ansatte er: kliniksekretær/lægesekretær, operationssygeplejersker, øjenlæger, værtinder, klinikassistenter, optometrist samt skeleterapeut og/eller andre specialister.

BRUGERE

konsultation (diagnosticering) forundersøgelse og forberedelseinformation

(operationsdagen)modtagelse af værtindesygeplejerske giver beroligende pille samt pupiludvidende dråberoperationhvilerum/opvågningsrum

kontrol (grå stær 1 dag eft er, laser henholdsvis 2 uger og 3 måneder)

før

eft er

Med laser kan nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl opereres. Laser fungerer ved at lave et mikrokirurgisk indgreb på hornhinden. Både grå og grøn stær opereres effektivt med et kirurgisk indgreb. Nethindeløsning kræver hurtig indgreb ellers kan det medføre blindhed. Maculadegeneration medfører sløret blik, pletter, tunnelsyn og eller andre degenrationer der begrænser/beskærer synet. Keratokonus er en forandring af hornhinden, den bliver stiv og medfører sløret syn. I dag er det muligt at give blinde en del af synet tilbage med en såkaldt bionisk operation. Bionik er når biologi møder teknik. En lille stykke teknik indopereres og virker sammen med et ‘brille-kamera’.

19

ankomst

reception

ventesal

klargøring

2 x todelt konsultationsrum

specialkonsultation

operationsstue

hvilesal

udgang

lager

personale

Ankomst/Forberedelse (uderum?):Mødet med huset er vigtigt. Det skal være en sanselig og forståelig ankomst, men også en ankomst der beroliger og forbereder - mange er nervøse og anspændte inden en operation, derfor er den første tærsklen vigtig. Semioff entligt?

Reception/Ventesal/Klargøring: 50 m2 Når man kommer ind i huset, som patient, mødes man af en sygeplejerske eller en lægesekretær der sørger for noget beroligende og øjendråber. Det skal være et dæmpet rum både hvad lys og lyd angår. Beroligende, men ikke intimiderende.

2 x todelt konsultationsrum: 100 m2 i altDisse rum skal kunne mørklægges fuldstændig under undersøgelserne - til andre tider skal der være et rigt, naturligt og godt arbejdslys for lægerne. Hygiejne spiller en væsentlig rolle.

Special konsultation: 20 m2Et rum til besøgende specialister.

Operationsrum: 50 m2Operationsrummet er et hårdt rum. Desinfi cering skal være muligt. Det samme gælder mørklægning.

Hvilerum/opvågningssal: 100 m2 i altEt sted evt. opdelt i fl ere rum, hvor optil 10 patienter kan ligge/være et par timer eller en nat eft er operationen. Et højt rum med masser af lys (der dog ikke må blænde). Oplevelser for synet. Optiske. Forbindelse til uderum(?) så patienter kan mærke vinden i øjnene eft er at have smidt brillerne.

Udgang:Udgangen er formet anderledes end indgangen. Her forberedes patienten på den nye situation med det forbedrede syn. Visuelle/optiske oplevelser.

Personale faciliteter: 50 m2Kontor. Bad og toilet. Frokoststue og køkken. Lyst - direkte sollys. Akustik til tale.

Lager (til medicin og hjælpemidler): 30 m2Mørkt. Stabil temperatur.

I alt ca. 400 kvm. + uderum

RUMPROGRAM

20

Det er min ambition at tegne en øjenklinik på ca. 400 kvm på den vestlige side af Skt. Jørgens Sø i København. Fokus vil være på overgangen haptisk - optisk, på sanserne og deres rolle for arkitekturen, men også på at tegne en velfungerende øjenklinik.

OPSUMMERING

Med de tre små skitser nedenfor har jeg forsøgt at gøre mig nogle tanker omkring hvordan dette projekt i sin endelige form skal repræsenteres. Jeg forbeholder mig ret til at ændre nedenstående undervejs - da nogle tegninger og modeller, afh ængig af den endelig udformning, formentlig vil overlappe hinanden - og at nye behov naturligvis vil opstå.

Der er især tre forhold der gør sig gældende.

1. Overgangene mellem rummene ønsker jeg at behandle i skalaer mellem 1:10 og 1:1.

2. Huset, som helhed og dets indre organisering, i skalaerne 1:100 og 1:50

3. Husets forhold til konteksten og de byrum der omgiver det peger på en bearbejdning og repræsentation i et større skalaspænd. Det skyldes den store forskel på det nære (haptiske) rum og det store åbne (optiske) rum - skalaer fra 1:5000 til 1:100.

Generelt vil repræsentationen være udgjort af modeller, tegninger og rumlige illustrationer.

AFLEVERING

1. Overgang mellem rum 2. Overgang i husets organisering 3. Forholdet til to forskellige byrum

21

TIDSPLAN

AFDELINGENS TIDSPLAN EGEN TIDSPLAN

15. februar Godkendelse af programArbejde med alle tre niveauer af opgaven i model og tegningFortsat kontekstanalyse + modelbygningDiagrammer: skala, haptisk/optiskRumdiagram udfra parametre> rumlige skitser, funktion, bevægelse og overgange > fastlæggelse af placering

Udvikling af hovedidé> bearbejdning af denne i tegning og model

Møde med Søren Holmgren (blind OL-deltager)

Ophængningsovervejelser

DetaljerMaterialitet 1:1Konstruktion (møde m. ingeniør)Akustik (møde m. akustiker)

RepræsentationsovervejelserOptegningOphængning

Endelig rentegningModelbygning

Forberedelse af præsentation

1. gennemgangDisponering af opgavens struktur ophænges med indholdssiden.

2. gennemgangHovedidéen skal kunne afl æses i alle niveauer af opgaven.“Fastfrysning” af ophængningsplan.

3. gennemgangPrøve på optegning. (Prøvetryk)Fastlæggelse af indholdssiden.

Grafi sk råd og vejledning

Opgaven afl everes i udstillingen

Afgangsbedømmelse.

3. marts

14. april

12. maj

24. maj

1.-15. juni

31. marts

Udvikling af hovedidé> bearbejdning af denne i tegning og model

1 2 3

1. semester / afd. 7 v. Martin KockEn overgangEt udkigstårnEt sted i landskabet

2. semester / afd. 7 v. Martin KockWorkshophus ved Limfj orden

3. semester / afd. 7 v. Martin KockPendlerboliger på Bryghusgrunden

4. semester / afd. 7 v. Martin KockKunsthal på Landgreven

5. semester / afd. 7 v. Th omas Ryborg JørgensenOrangeri på Israels Plads

6. semester / afd. 7. v. Th omas Ryborg JørgensenBachelor: Ungdomshus på Jagtvej 69

7. semesterPraktik EntasisNordhavnkonkurrencen (2. præmie)Fortætningsopgaver i Helsingør

8. semester / afd. 7. v. Johnny Svendborg og Peter SørensenInnovationscenterSustainable Living

9. semester / afd. 7. v. Th omas Ryborg JørgensenInstitut for MusikvidenskabBrydninger og relationer

10. semester / Kunstakademiets Billedhuggerskole v. Katya SanderBetonskulpturer m.m.

11. semester / afd. 7 v. Th omas Ryborg JørgsensenAnsat som ekstern underviser v. Kunstakademiets BilledhuggerskoleBosætning: 3 steder 1 program

Arbejde: Kim Utzon Arkitekter, Entasis, Polyform, Sleth, COBE

STUDIEFORLØB

akustik

generel erfaring

byrum

lys

rum

1:1, materialer og taktilitet (se s. 12)

kontekst

(samme skala som dette program)

afgang

Jeg har forsøgt at trække tråde tilbage gennem mit studieforløb, lavet en skitse, for at give et overblik over hvilke tidligere studier og opgaver jeg eventuelt vil trække på i dette forløb. Det giver en fornemmelse af hvilke tematikker jeg har arbejdet med gennem de seneste seks år og hvordan de har lagret sig som erfaring - også i forhold til de ting, jeg har omtalt her i programmet.

Skitse fr a eget projekt, Institut for Musikvidenskab, hvor jeg arbejdede med oplukkelige stål- og egetræselementer der både regulerede lyset og akustikken i salen. Vejledning af akustiker Bo Mortensen.

KILDER

Bøger:Bek, Lise og Henrik Oxvig (red.): RUManalyser, Arkitekturtidsskrift B, 2000Dalgaard, Kleinert og Stuhr (red.), Øje for øje. En antologi om synet, Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1994Deleuze, Gilles og Felix Guattari: Tusind Plateauer, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, 2005Nielsen, Lars (red.) m.fl .: Tilgængelighed i detaljen, Dansk Blindesamfund, 2004 (pdf.-version fra www.dkblind.dk)Nissen, Nis: Arkitektur - en menneskeret. Forventninger til arkitekturen, Gyldendal, 1973Pallasmaa, Juhani: Th e Eyes of the Skin. Architecure and the Senses, Academy Press, 2. udg., 2005

Artikler:Ingen angivet forfatter, “Stadig svært at være blind i Danmark.” Dansk Blindesamfund, 2010Jensen, Mette Buck: “Nyt mikroimplantat får blinde til at kunne se klokken.”, Ingeniøren, Nov. 2010Sample, Ian and Rachel Williams: “ ‘Bionic’ eye gives blind people some sight.”, Th e Guardian, Okt. 2008Lausen, Bjørn, Ph.d.: “Aspects of the Genesis of Linear Perspective. Pedagogical and theoretical comments on how sighted people and one blind girl perceive and draw a cube.”, RUC, 2007 Wulff , Carsten: “Integration af blinde taber terræn.” Det nationale forskningscenter for velfærd SFI, 2010

Internet:Dansk Blindesamfund, www.dkblind.dkFrederiksberg Kommune, www.frederiksberg.dkIngeniøren, ing.dkLewism - A Tectonic Notebook, www.lewism.orgPolitiken, www.politiken.dkTh e Guardian, www.guardian.co.ukWikipedia, www.wikipedia.org

Div. øjenklinikkers hjemmesider + emailkorrespondance