Praktikstedsbeskrivelse på afdeling A

Side 2

Organisatoriske forhold. geriatrisk afdeling Næstved og Nykøbing. F 1.1 Struktur

Geriatrisk afdeling har adresse Fjordvej 15 4800 Nykøbing Falster. Afdelingen hører ledelsesmæssigt og administrativt under ledende oversygeplejerske Helle Auerbach og ledende overlæge Henrik Hansen. De fleste patienter visiteres fra AMA på 1.eller 2. indlæggelsesdag, men også fra øvrige afdelinger på Nykøbing og Næstved Sygehuse, ligesom henvisninger fra praktiserende læger kan forekomme. Geriatrisk afdeling består af 2 sengeafsnit, A og B med plads til 2 x 16 patienter, samt et ambulatorium. Desuden en fysio- og en ergoterapi. Herudover talepædagog-, neuropsykolog-, socialrådgiver, diætist-, laboratorie-, portør-, sekretær-, og rengøringsfunktion.

1.2 Afdelingstyper/Afsnitstype Geriatrisk afsnit A er et pleje-, behandlings- og rehabiliteringsafsnit for apopleksipatienter. Afsnittet er nyindrettet fra januar 2007.

1.3 Fysiske rammer

De fysiske rammer er gode. Afdeling A består af 2 grupper med hver sit kontor. Endvidere findes et konference-/samtalerum på afsnittet og et konferencelokale fælles for Geriatrisk afdeling. Der er indrettet en mindre træningsstue i selve afsnittet. Derudover træner patienterne på stuen, på badeværelset, i spisestuen, på trapperne, på gangen og i fysio- og ergoterapien.

1.4 Patientkategori:

På afdeling A indlægges primært patienter med apopleksi efter blodprop eller blødning i hjernen, men også patienter med følger efter subduralt hæmatom og tumor cerebri, eller almen geriatrisk lidelse forekommer. Følgerne efter apopleksi er ofte meget komplekse og kan f.eks. bestå af hel eller delvis lammelse af krop- og ansigtsmuskler, afasi, sanseforstyrrelser, samt psykiske og kognitive1 problemer. De kognitive problemer, benævnes også skjulte handicaps. Se endvidere afsnit 2.4. Aldersfordelingen er mellem 20 og 100 år

1.4.1 Patientantal Afdeling A har 16 heldøgnspladser.

1.4.2 Gennemsnitlig indlæggelsestid

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 14,5 dage, varierende fra dage, uger til i sjældne tilfælde flere måneder. Der er således stor mulighed for at lære patienter og deres pårørende godt at kende, og dermed også for både at opleve helhed og sammenhæng i patientforløbene.

1 kognition - den psykiske erkendelsesmæssige proces, der omfatter iagttagelse, opfattelse,

læring og tænkning (hjernesagens lille opslagsbog om apopleksi)

Side 3

1.5 Personalesammensætning og bemanding Normeringen er i faste stillinger besat af 2 sygehjælpere, 15 social- og sundhedsassistenter og 15 sygeplejersker samt en studerende hver anden weekend. Ansættelsesnormerne for plejepersonale varierer fra 24 – 37 timer / uge. Afsnittet har ansat en ansvarlig klinisk underviser og 2 kliniske vejledere, samt 4

praktikvejledere. 1.5.1 Faglig anciennitet hos plejepersonale

Den gennemsnitlige anciennitet hos plejepersonalet varierer fra 0 år til 40 år.

1.5.2 Personalets faglige efter- og videreuddannelser Samtlige medarbejdere opgraderes tværfagligt på en temadag årligt.

1 sygeplejerske er gang med at gennemføre den sundhedsfaglige diplomuddannelse. 1 sygeplejerske er lige startet vejlederuddannelsen en anden sygeplejerske påbegynder den efter endt barsel. Enkelte sygeplejersker og de fleste social- og sundhedsassistenter i dagvagt har gennemgået 2 ugers praktikvejledekursus i Skolen for Social- og sundhedsuddannelsernes regi. 3 social og sundhedsassistenter og en sygeplejerske er uddannede forflytningsinstruktører. Alle nyansatte, også elever og studerende, får 2 kursusdage i lejring og forflytning inden for den første måned.

1.5.3 Vagtdækning

Dagholdet planlægges til mindst at bestå af 4-5 plejepersonaler i hver gruppe, heraf 1-3 sygeplejersker, 1-2 social- og sundhedsassistenter samt evt. en studerende i modul 11-12 og en social- og sundhedsassistentelev i praktik 4 evt. 5. Herudover studerende i andre moduler og evt. personale/uddannelsessøgende i introduktion eller på studiebesøg. Weekendnormeringen i dagvagten er 6, helst 7 plejepersoner. Dagvagterne planlægges fra kl. 07.00-14.00, 07.00-14.30, 07.00-15.00 eller kl. 08.00 til 16.00. Aftenholdet består af en sygeplejerske og 3 sygehjælpere/SSA’er. Dagvagterne dækker 50% aftenvagterne. Nattevagten består af en social- og sundhedsassistent/ sygehjælper og en natsygeplejerske, der er fælles med afsnit B, Dagsygeplejerskerne dækker nattevagter hver anden uge. Sygeplejerskerne har i gennemsnit 4-6 aften-/nattevagter på 4. uger. Elever og studerende kan efter aftale tilbydes at deltage som observatør/studerende i aften- og nattevagt. Det faste personale arbejder hver anden weekend. Elever planlægges i enkelte weekendvagter sammen med deres vejledere/kontaktpersoner, i gennemsnit max. hver 3. weekend. Studerende planlægges i weekendvagt efter aftale med Ansvarlig Klinisk Underviser.

1.5.4 Kliniske undervisere/vejledere Elever og studerende tildeles 2 vejledere som er ansvarlige for udannelsesforløbet. Den Ansvarlig Kliniske Underviser er hovedansvarlig Hele personalet (også tværfagligt) tager medansvar og er interesserede.

Side 4

1.6 Plejeform og arbejdsform

Teamwork tværfagligt vægtes højt, da det er en forudsætning for vellykket genoptræning af apopleksipatienten. Det er også en forudsætning at indsatsen opleves formålstjenligt og relevant af patienten. Movement Science, samt mange elementer fra Affolter-, Bobath- og Coombs koncepter danner rammen for den tværfaglige indsats. Plejeformen i dag- og aftenvagter er gruppepleje med plejeplaner og patienttildeling. Alle patienter tildeles en lægefaglig kontaktperson. Patienterne er opdelt i 2 grupper (rød og blå) med 7-8 patienter i hver gruppe. Funktionerne/opgaverne i plejegruppen fordeles under hensyntagen til de formelle og de personlige kompetencer samt pleje tyngden. Se endvidere afsnit 2.3.1

1.7 Samarbejdsrelationer 1.7.1 Internt

Afsnit A har fast portør tilknyttet. Udover almindeligt ”portørarbejde”, deltager han/hun i den tværfaglige indsats. Bistår i den forbindelse ved træningsopgaver samt går og kører tur med patienterne. To af geriatrisk afdelings 5 sygehuslæger er tilknyttet som ”stuelæge” i 6 måneders perioder. Socialrådgiver kommer 2 gange om ugen. Skønner det tværfaglige team, at en patient har behov for en neuropsykologisk vurdering, bliver dette lægeordineret. Der er tildelt afsnittet 1-2 talepædagoger 4 af ugens hverdage fra VISP ( Videnscenter for specialpædagogik).i Nykøbing F. Talepædagogen er ikke ansat internt; men i praksis fungerer det sådan. Ovenstående faggrupper deltager de med deres faglige input/vurderinger/vejledninger ved konferencer, møder og undervisning. Diætisten kommer en gang ugentlig og kan herudover tilkaldes ved behov.. Fodterapeut kan ordineres via medicinsk ambulatorium . På Apopleksiafsnittet bliver målene for det kliniske arbejde udarbejdet og ajourført tværfagligt. En tværfaglig arbejdsgruppe fra FBE geriatri og FBE fys/ergo har udarbejdet og ajourfører løbende målsætning for ”Det gode geriatriske patientforløb” i Sygehus Syd. (Kan hentes på D4).

1.7.2 Eksternt Der er et veludbygget samarbejde med primærsundhedstjeneste (PSU) fra de respektive kommuner. Visitatorer og evt. hjerneskadekoordinatorer fra kommunerne deltager efter behov ved udskrivningskonferencer og efter behov ved ad hoc-konferencer evt. telefonisk. Røde Kors er i afdelingen mandag-fredag efter kl.14. Frisøren kommer 1 gang ugentligt, og personalet er behjælpelige med at bestille tid.

Side 5

1.8 Uniformsetikette Uniformsetiketten på Sygehus Syd er gældende.

2.0 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Værdigrundlag Sygehus Syd afholdte i september 2009 en temadag, hvor de kliniske uddannelsesansvarlige i samarbejde med afdelingssygeplejersker udviklede en fælles pædagogisk spillebane. Spillebanen er et fælles værdi- og normsæt for, hvordan interaktionen bør foregå mellem studerende og vejleder. Rammerne omkring spillebanen bygger på fornyelse, resultater, indlevelse, sammenhæng og klarhed. (Yderligere drøftelse af spillebanen foregår under praktikopholdet i afdelingen.) 2.2 Mål for sygeplejen

Patienterne observeres, plejes og behandles bl.a. j.fr sundhedsstyrrelsens referenceprogram for apopleksi. Herunder SIP scooring ”Stroke in Progression” de første 2 døgn og NIP scooring (Nationalt Indikator Projekt). Forløbsbeskrivelse for akut apopleksi samt diverse vejledninger kan rekvireres.(Findes i D4) Et godt tværfagligt samarbejde er en forudsætning for det gode patientforløb på Apopleksiafsnittet. Vi udarbejder derfor fælles tværfaglig mål på tværfaglig konferencer j.fr Standard for det geriatriske patientforløb. .(Findes i D4) I pleje og behandling er kontinuitet samt hjælp og støtte til egenomsorg vigtige ingredienser. Dette kan, afhængigt af patienternes særlige handicaps og af den enkelte situation, variere fra at være vejledende til at være direkte styrende (ved sjældne skader opdragende). Tålmodighed til at bistå patienten til selv at mestre tingene på egne præmisser er oftest en vigtig forudsætning.

2.3 Sygeplejefaglige udviklingsområder

Implementering af 4 relevante pakker fra ”Operation Life”. (Medicin afstemning, sepsis, MAT-team og CVK) Uddelegeret medicinordination Kliniske retningslinjer og plejeplaner som udarbejdes ud fra individuelle behov.

2.3.1 Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter i relation til

patient/brugere I afsnittet har vi igennem flere år arbejdet med at beskrive og dokumentere sygeplejen fremadrettet, målrettet samt så præcist, at plejen umiddelbart kan videregives/over-drages på baggrund af målformulering. Målark/plejeplaner er klargjort på udvalgte områder som f.eks. ”mobilisation”, ”personlig hygiejne”, ”ernærings og væskestatus”, ”søvn og hvile”, ”udskillelse af urin” og ”obstipation”. Principperne for Storstrømmens Sygehus’ ernæringskoncept 2000 er implementeret. Herudover arbejder vi tværfagligt med særlige principper og teknikker til ernæring af patienter med spise- og synkeproblemer. Vi har kliniske retningslinier og standardplejeplan vedrørende ernæring og vedrørende inkontinens og arbejder med implementering af kliniske retningslinier for obstipation. Social- og sundhedsassistenter giver medicin til hele patientgruppen (rød eller blå) efter at have gennemgået 37 timers kursus.

Side 6

Vi arbejder med døgndoseringsæsker og i det omfang det kan lade sig gøre selvadministration af doseringsæskerne. Ydermere arbejder vi med medicinafstemning, som sker ved indlæggelsens start i samarbejde med læge og sygeplejerske. (Retningslinjer findes på D4).

2.3.2 Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter i relation til personalet Der gennemføres skiftevis MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og GUS (gruppeudviklingssamtaler) for alle fastansatte en gang årligt. 2 dages undervisning i lejringer og forflytninger udbygges og gennemføres for alle nye kollegaer. Samtlige ansatte deltager herudover en gang årligt i undervisning vedr. lejringer og forflytninger. Forflytningsinstruktørerne incl. afdelingssygeplejersken mødes en gang årligt for, med udgangspunkt i evt. skadesanmeldelser og andre problemer, at udvælge indsatsområder for næste års forebyggelse af arbejdsskader og planlægning af undervisning.

2.4 Sygeplejeopgaver i afsnittet Pleje og Observation af den akut alvorlig syge patient. Det er en omfattende sygepleje der ydes på afdeling A, hvor kompleksiteten er stor. Støtte og hjælp til patienten således, at han/hun i stigende omfang kan mestre sine daglige behov og sociale/familiemæssige liv. Det vægtes derfor, at patienten (og pårørende i varieret omfang) inddrages aktivt i beslutninger vedrørende pleje og behandling.

I den grundlæggende pleje har vi særlig fokus på:

♦ Personlig pleje, herunder ADL træning.

♦ Forebyggelse af immobilisationens farer.

♦ Sidde-, forflytnings- og gangfunktioner.

♦ Indtagelse af sufficient væske og ernæring, herunder mund-/ansigtsstimulation og sondeernæring. Spisetræning og vi har i afdelingen særlig fokus på

forebyggelse af fejlsynkning.

♦ Udskillelse af affaldsstoffer herunder pleje, behandling og træning af inkontinens (urin/afføring) og urinretention.

♦ Observation og dialog vedr. psykiske og sociale behov/problemer.

♦ Sorg og krise, depression.

♦ Den apoplektiske patient kan opleve radikale adfærdsændringer og vi anser det for vigtigt at støtte op, så den enkelte patient kan bevare sin integritet.

Patientens helhedssituation er ofte voldsomt forandret, disse forandringer kan være fysiske, psykiske, mentale sociale mfl. Ydermere har apopleksipatienten ofte andre konkurrerende lidelser, b.la. morbus cordis, type 1+2 diabetes, COLD, som influerer almen tilstanden. De mange varierede og påvirkelige faktorer gør sygeplejen meget kompleks og individuel. Det betyder et udvidet samarbejde og dialog med familie, hjemmesygeplejen og relevante sociale myndigheder f.eks kommunale sagsbehandlere, fylder derfor en del i det daglige arbejde.

Patienter med apopleksi og deres pårørende, der også kan være mindreårrige, befinder sig ofte i en krisesituation. Det stiller bl.a. krav om at personalet er nærværende og

Side 7

lyttende, samt at vi er opmærksomme på et eventuelt behov for professionel psykologisk hjælp.

2.4.1 Begreber i sygeplejen

På afdeling A vægtes det højt, at vi i sygeplejen udviser respekt for patienten, og at vi bedst muligt støtter op, så patienten kan bevare sin identitet, livskvalitet, selvrespekt. For at opnå disse mål for en patient med apopleksi er det vigtigt, at der sker en tværfagligt vurdering af hver enkelt patient. Det tværfaglige team arbejder med begreber som ansvar, motivation, mobilitet, smerte, sorg og krise, tab, omsorg, egenomsorg, sundhedsfremme – forebyggelse, troværdighed og tillid. Man kan med rette sige, at ikke to forløb er ens, men fælles for sygeplejen er nærvær og faglighed.

2.5 Aktiviteter på afsnittet

Medarbejdere fra Røde Kors kommer hver dag efter kl.14 i afdelingen og bistår patienterne med en køretur udenfor, en tur i kiosken, eller blot en hyggesnak.

2.5.1 Med deltagelse af patienter / pårørende og personale

Afsnittet har formelt ingen fast døgnrytme, fraset spise- og hviletider samt nogle få faste tidspunkter for træning og konferencer. Der afholdes stuegangssamtaler og udskrivningskonference efter en tværfaglig vurdering eller patient/pårørendes ønske.

En gang om måneden er der fælles gudstjeneste sammen afdeling B, hvor det skiftevis foregår på A eller B, og patienterne er også velkommende til at deltage i andre afdelingers gudstjenester, med hjælp fra pårørende. Hjernesagen kommer 2 gange om måneden, hvor patienter og pårørende efter eget ønske kan deltage. 2.5.2 Med deltagelse af personale

Plejen drøftes og koordineres på daglige gruppekonferencer. Tværfaglig konference 1 gang dagligt i begge grupper. Tværfaglig Bartel-score ved indlæggelse og udskrivning. Tværfaglig faldrisikovurdering ved indlæggelse Der afholdes personalemøde for plejen 1 gang i kvartalet, af 5 timer. Der afholdes tværfagligt personalemøde for personale tilknyttet afdeling A, den 3. torsdag hver 3 måned. Der afholdes ”gruppens time” en gang mdr. Hver ca. 3 måned afholder henholdsvis praktikvejlederne og de kliniske vejledere Møde af 1 times varighed. Herudover planlægges undervisningstimer efter behov og muligheder løbende.

3.0 Uddannelsesforhold på praktikstedet for sygeplejestuderende: 3.1 Funktionsbeskrivelser / stillingsprofiler

Funktionsbeskrivelse / stillingsprofil kan rekvireres.

3.1.1 Tidsmæssige ressourcer til varetagelse af undervisning og vejledning De tidsmæssige ressourcer som afsættes, planlægges ud fra de givne rammer i samarbejde mellem den studerende og vejleder.

Side 8

Der er planlagt undervisning for studerende og elever, ca. 1 gang hver 14.dag. Undervisningen er fælles for afdeling A & B. Derudover undervisning/vejledning fra de tværfaglige samarbejdspartnere efter behov.

3.1.2 Undervisning/vejlederopgaver.

Forventningssamtale med ansvarlige og daglige vejleder inden for de første 14 dage. Ved forventningssamtalen planlægges uddannelsesforløbet med udgangspunkt i den studerendes/elevens forudsætninger, individuelle ønsker og de muligheder, der kan tilvejebringes. Der afvikles strukturerede samtaler ca. en gang ugentlig ud over vejledning og undervisning i det daglige. Vejlederne er primært ansvarlige for vejledning, men gruppen og alt personale på afsnittet er medansvarlige og interesserede. Personalegruppen som helhed har stor erfaring, ligesom afsnittet har flere forskellige ressourcepersoner at trække på vedr. praktisk erfaring og faglighed. F.eks. erfaring fra flere forskellige specialer og sektorer.

3.2 Studiemiljø

Der planlægges studietimer/undervisningsfri ugentligt, samt evt. flere jfr. uddannelsesbogen/portfolio. Der er mulighed for at fordybe sig i afsnittes litteratur og patientdata samt evt. søgning på internettet. Den studerende og vejlederen har ugentlige mål- og evalueringssamtaler, hvor der er tid til drøftelse og refleksion i relation til dagbog/portofolio. Endvidere refleksions- og evalueringssamtaler efter den studerendes individuelle behov. Det er en del af arbejdsrutinerne at elever og studerende deltager i diverse konferencer. I konferencer med patientdeltagelse f.eks. stuegangssamtaler og udskrivningskonference, dog efter aftale med patienten. Studerende i modul 12 deltager i alle former for konferencer for efterhånden selvstændigt at afvikle den sygeplejemæssige deltagelse ved ad hoc- og udskrivningskonferencer, hvor der er patient/pårørende deltagelse. Der er for alle elever/studerende mulighed for samarbejde med hjemmeplejen, og der er mulighed for at følge patienter til beskæftigelse, træning, hjemmebesøg og evt. undersøgelser i og uden for huset. Den studerende kan efter aftale deltage sammen med vejlederen eller kontaktpersonen i 1-2 aftenvagter, evt. 1 nattevagt og weekendvagt. Vedrørende afsnittets forventninger til den studerende. Geriatrisk afdeling er også uddannelsessted for ergoterapeutstuderende.

3.3 Beskrivelse af det kliniske uddannelsesforløb

Uddannelsesbøgerne samt elevens/den studerendes uddannelsesniveau er vejledende for den enkeltes praktikplanlægning

3.3.1 Syn på læring i praksis ”Pædagogisk Værdigrundlag” for uddannelser indenfor sygeplejen, danner grundlag for afdelingens syn på læring i praksis.

Side 9

Undervisningen er oftest praksisrelateret. Undervisning og vejledning foregår derfor overvejende ”bed-side” samt i tilslutning til konferencer og andre gøremål. Undervisningen kan være beskrivende, forevisende og kan være i dialog og med refleksion for øje. Dagbog/portofolio betragtes som en forudsætning for læring.

3.3.2 Systematiserede undervisningstilbud i afsnittet. Introduktionsprogram forefindes.

2 x 6 timers praktisk undervisning i korrekt anvendelse af principper for henholdsvis forflytning og lejring af patienter, planlægges til alle studerende og elever. Den ansvarlige kliniske underviser planlægger tværfaglige kliniske undervisningstilbud ved fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog og talepædagog. Der forefindes litteraturliste for elever og studerende på afsnittet. Målene for SSA – uddannelsen og for sygeplejestudiet er operationaliserede.

En af afdelingens 2 Klinisk Ansvarlig Sygeplejersker underviser i de kliniske retningslinier ved behov.

Der planlægges besøg i geriatrisk team/dagafsnittet til studerende. Afhængig af ønsker og niveau i studiet.

3.4 Beskrivelse af patient forløb Se ”Standard for det geriatriske patientforløb” på D4, samt afsnit 1.4 og 1.4.2 3.4.1 Tværfagligt samarbejde

Se afsnit 1.3.1, 1.5 og 1.7.1 3.4.2 Tværsektorielt samarbejde

Hjemmeplejen kontaktes straks efter patientens indlæggelse, hvis de i forvejen kender pt, og hvis der skyndes, at pt for et plejebehov efter udskrivelsen. Kommunerne deltager efter deres vurdering af behov ved udskrivningskonferencer. Evt. telefonisk. Sundhedsaftalerne anvendes, dog har enkelte kommuner indgået særaftaler, b.la. Lolland og Vordingborg. Der kommer mandag til torsdag dagligt en visitator fra guldborgsund kommune i afdeling, som derved deltager mere aktivt i udskrivelserne. Praktiserende læger får tilsendt epikriser senest dagen efter udskrivningen. Geriatrisk Team har 1-2 opfølgende hjemmebesøg efter udskrivningen. På afsnittet ser vi meget gerne hjemmeplejen til ”oplæring” i relevante principper og ”håndteringer” af såvel den enkelte patient som til gruppen. Eksempelvis forflytning og lejring. Se i øvrigt afsnit 1.7.2 og 2.3.3

3.5 Forventninger

Vi forventer at du udviser interesse og engagement i det daglige arbejde i afdelingen samt, at du møder velforberedt til undervisning og diverse samtaler.

1/9-2010

Marianne Boesen