Instruks

Patientidentifikation

Formål

At sikre, at patienter identificeres korrekt, og at den rette patient modtager den ordinerede, planlagte og korrekte behandling i forbindelse

med forskellige patientrettede procedurer, herunder indgreb og undersøgelser.

Definition af begreber

ID-armbånd/ankelbånd: Et engangsarmbånd, der er låst og lavet med LS-system for armbånd.

P-tal: Færøsk cpr-nr. med formatet: ddmmåå og 3 kontrolcifre. Erstatnings P-tal til ukendt patient: jf. instruks

Erstatnings P-tal til kendt patient: jf. instruks

Beskrivelse

Beskrivelse Instruksen omfatter ikke identifikation og kontrol i forbindelse med blodtransfusion, idet der her gælder særligt skærpede regler jf. instruks

for blodtransfusion – kontrol, opsætning og registrering.

Fremgangsmåde

Der skal anvendes mindst to identifikatorer til identifikation af patienter Følgende 2 skal anvendes til at identificere patienten:

1. Patientens fulde navn 2. P-tal

Patienten skal altid medvirke aktivt i identifikationen – hvis det er muligt.

NB! Man må ikke ændre patientens navneoplysninger fx ved giftemål/skilsmisse,til trods for misforhold i mellem folkeregister

og patientoplysning. Folkeregistret er det gældende = Cosmic. Rette patientnavn er: Fulde navn og P-Tal. Ifald kaldenavn

understreg dette/fremhæv.

A. Patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd

1. Alle patienter, der indlægges, skal have påsat patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd.

2. Dette gælder også patienter, der ambulant eller ved sammedags kirurgi skal have udført invasive indgreb i anæstesi eller moderat sedation

(dvs. mere end præmedicin).

Ved ambulatoriebesøg, hvor der alene udføres kontroller og ikke invasive aktiviteter, er der ikke krav om brug af patientidentifikationsarmbånd.

Patienter skal motiveres til at acceptere armbåndet af hensyn til egen

sikkerhed under indlæggelsen. Såfremt en patient, på trods af information om formålet hermed, nægter

at bære armbåndet, eller af fysiske årsager ikke tåler armbåndet eller fjerner det, må alternativer overvejes. Dette dokumenteres i journalen.

Patienten må kun have ét armbånd Hvis en patient har fået påsat armbånd med et tildelt erstatnings p-tal,

skal dette armbånd udskiftes med et nyt med patientens egne data, når den korrekte identifikation efterfølgende er foretaget jf. instruks

”Erstatnings P-tal til ukendt patient” – Vigtigt at give Blodbanken besked, for der skal laves ny blodtype og BAS-test på patienten (typisk efter 24

timer).

Forkert påsat identifikationsarmbånd skal fjernes straks og destrueres.

Oplysninger på patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd

Patientidentifikationsarm- eller ankelbåndet skal indeholde følgende oplysninger:

• Patientens fulde navn og P-tal • Erstatnings P-tal, jf. instruks

• Unik stregkode (arbejdes der med)

Nyfødte: • Nyfødte påsættes ankelbånd/armbånd med moderens fulde navn, P-tal,

barnets køn og P-tal.

• Tvillinger med samme køn påsættes ankelbånd/armbånd der udover ovenstående suppleres med ”tvilling A” og ”tvilling B”, jf. instruks

Procedure for påsættelse og kontrol af arm-eller ankelbånd

• Armbåndet påsættes straks ved indlæggelsen/modtagelsen og dette dokumenteres i Cosmic

• Modtagende personale har ansvaret for at påsætte identifikationsarmbåndet

Før påsætning kontrolleres at det korrekte armbånd påsættes den rette

patient: • Patienten skal selv oplyse sit fulde navn og P-tal, og dette kontrolleres i

forhold til armbåndets oplysninger • Hvis patienten ikke kan medvirke hertil, oplyser pårørende om

patientens navn og P-tal

• Ved modtagelse af patient fra anden afdeling, hvor patienten ikke selv kan medvirke i sikker identifikation, inddrages personale fra den

afgivende afdeling i identifikationen, før der påsættes armbånd.

Notat for påsættelse og signering

Personalet der påsætter identikationsarmbånd har pligt til samtidig at

oprette notat i Cosmic med oplysning om følgende tekst: Påsat i henhold til gældende instruks.

Patienter indlagt under diskretion

Hvis patienter er indlagt under diskretion, bør sikring af patientens identitet foregå under forhold, der respekterer og sikrer opretholdelsen af

diskretionen. Diskretion markeres i Cosmic.

Kontrol af patientidentitet i forbindelse med patientrettede procedurer

Forud for igangsættelse af kliniske aktiviteter, undersøgelser og indgreb skal det kontrolleres, at der er tale om den rette patient.

B Kontrollen udføres ved én af følgende metoder:Kontrollen

udføres ved én af følgende metoder:

• Patienten selv oplyser fulde navn og P-tal (patienten skal altså ikke blot bekræfte!)

• Armbåndets oplysninger kontrolleres eller der anvendes stregkodescanner.

Hvis patienten ikke kan medvirke:

• Kan medfølgende pårørende identificere patienten ved fulde navn og P-tal.

• Armbåndets oplysninger om navn og P-tal aflæses, eller der anvendes stregkodescanner. Oplysninger om navn og P-tal sammenholdes altid med

medfølgende henvisning, journal mv.

Kontrollen udføres altid. i følgende situationer: • Ved journaloptagelse

• Ved afhentning/transport af patient

• Ved modtagelse af patient fra andre afdelinger • Ved udtagning af blod og vævsprøver

• Ved administration af medicin, herunder opsætning af infusioner • Ved anlæggelse af sonde eller opsætning af parenteral ernæring

• Ved alle tilsyn samt ved undersøgelser af patienten i røntgen, laboratorier og i andre behandlingsafdelinger

• Ved alle invasive indgreb og procedurer samt ved sedering og anæstesi • Ved fødsler

• Ved opsætning af blod- og blodprodukter.

Ansvar for implementering: Hospitalsdirektionen, center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for:

• Implementering af vejledningen og for fastlæggelse af alternativer, når patientidentifikationsarmbånd af fysiske årsager ikke kan anvendes

• Alternativer, når armbånd ikke kan udskrives fra det elektroniske

system. Ved fx EDB-nedbrud, skrives patientens navne og p-tal på id-

armbånd i hånden.skrives patientens navne og p-tal på id-armbånd i

hånden.

Ansvar for korrekt identifikation: Alle sundhedspersoner, der udfører patientrettede procedurer og

aktiviteter, har et selvstændigt ansvar for korrekt identifikation af patienten forud for aktiviteter, procedurer og indgreb. I forbindelse med

procedurer/indgreb, hvor flere sundhedspersoner og -grupper er involveret (fx i forbindelse med anæstesi og operation), har hver

involveret sundhedsperson et selvstændigt ansvar for at sikre sig korrekt patientidentifikation og for entydig mærkning og kontrol af de

oplysninger, de benytter sig af. I forbindelse med modtagelse af patient til operation er det ikke nødvendigt at samtlige involverede i anæstesi- og

operationsteamet personligt undersøger og kontrollerer patientens identitet.

http://lssp/PLI/Sider/Erstatnings-P-tal-til-ukendt-patient.aspx & Se THS vejledning

http://lssp/PLI/Sider/Erstatnings-p-tal-til-kendt-patient.aspx

http://lssp/PLI/Sider/THS-instruks---Upprætta-nýføðingar-í-.aspx

Referencer

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i

sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen – rapport: Patientidentifikation ved brug af

patientidentifikationsarmbånd, 2008 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006: Vejledning om

ordination og håndtering af lægemidler Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 2006: Sikring mod

forvekslinger ved kirurgiske indgreb: ”De fem trin”

Trygd & Dygd standard 1.2.7

Instruks

Rettidig reaktion på prøvesvar og undersøgelsesresultater - Laboratoriet

Formål

At sikre patienter hurtig og effektiv behandling, så ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig

reaktion på undersøgelsesresultater

Definition af begreber

Cosmic Elektronisk patientjournal.

EDB systemer på lab., som kommunikerer med Cosmic:

BCC(CGI): Klinisk biokemisk EDB system Generelt besvares alle undersøgelser fra Klinisk Biokemisk afd. i COSMIC.

Prøver taget på LS bevares til Cosmic senest 10 minutter efter godkendelse.

BCC(B-data): Immunologis afd./Blodbank

Svar på BAS test og blodtype kan ses i Cosmic udmiddelbart efter godkendelse.

MADS: Mikrobiologisk afd. Svar på mikrobiologiske undersøgelser,

udført lokalt på Mikrobiologisk afd. kan ses i Cosmic 10 minutter efter godkendelse.

SEMA: Elektronisk EKG database: Fra Cosmic kan EKG, optaget med Siemens

EKG udstyr, tilgås via opkald til SEMA databasen, hvis man er placeret på LS.

Diagnostisk undersøgelse: En intervention hvor formålet er at belyse en patients helbredstilstand. Det indebærer en udtagning og analyse af

biologisk materiale fra patienten.

Svartid: Tid fra prøvematerialet er modtaget på laboratoriet til svar

foreligger i COSMIC

Alle svar fra klinisk biokemisk -og mikrobiologiskafd., foreligger i Cosmic. Immunologisk afd./Blodbank har BAS i Cosmic og andre svar er på papir.

Patologien er ikke på Cosmic, men giver papir svar.

Beskrivelse Afgivelse af prøvesvar for Rannsóknarstovan: Klin. Biokemi,-

Immunologi/Blodbank,- Mikrobiologi og- Patologi "Ringegrænser"

Ringegrænser er godkendt af klinisk ansvarlig overlæge (med. afd.)

Resultater der skal handles på med det samme, afgives telefonisk

til rekvirenten.

Klinisk Immunologisk Afdeling/ Blodbanken:

Blodtype - akut, når rekv. venter

BAS - akut, når rekvirenten venter

Når BAS er positiv og der skal laves BF Ab titrering af gravide, hvor titeren ændres 2

grader eller er bleven ≥ 32 DAT positiv, som ikke er blevet påvist før

Anti D, -c eller K positiv hos gravide, som ikke er blevet påvist før

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling:

Positive bloddyrkninger Positive dyrninger af spinalvæske Purulent menigitis

Klinisk Patologisk Afdeling:

Haste svar Core biopsi Frysesnit diagnoser

Klinisk Biokemisk Afdeling:

Analysa

Eind

Konsensus

Rekvirentur

Ný/Alt

íð Minni

enn

Størri enn

P-Alat U/L

150 Reumatologi

tlf.6236 Altíð

P-Calcium

total

mmol/

L 1,80 3,00 Øll

Ný

P-Calcium-ion pH=7,4

mmol/L 0,75 1,50 Øll

Ný

P-Carbamid mmol/

L 35

Kommunulæknar

Ný

P-Creatininium

µmol/L 500

Kommunulæknar

Ný

P-Digoxin nmol/L 3,0 Øll Altíð

Emnitest

(mononucleosa)

arb.ei

nd positiv Øll

Ný

P-Ethanol mmol/

L 98 Øll

Altíð

P-Glukosa mmol/

L 2,5 20,0 Øll

Altíð

B-

Hemoglobin

mmol/

L 5,0 Øll

Ný

P-Kalium mmol/

L 2,5 6,0 Øll

Altíð

P-koag.faktorar

(INR)

INR 5,0 Øll

Altíð

B-Leukocyttar

(total)

109/L 1,0 50,0 Øll

Ný

P-Magnesium mmol/

L 0,4 Øll

Ný

B-Malaria

BinaxNow

arb.ei

nd positiv Øll

Ný

P-Natrium mmol/

L 120 155 Øll

Ný

B-Neutrofilocytt

ar

109/L 0,8 Onkologi

Altíð

P-Salicylat mmol/

L 2,2 Øll

Altíð

B-

Trombocyttar

109/L 50 1200 Øll

Ný

P-Thyroxin (FT4)

pmol/L 5,2 40 Øll

Ný

Csv-

Leukocyttar

106/L 10 Øll

Altíð

Csv-

Xanthochrom

i

arb.ei

nd

1

(Absorbansur>0,

02)

Øll

Altíð

Hvis rekvirenten ikke svarer Hvis der ikke opnås forbindelse med kommunelægen/eller ambulatorium,

bliver svaret afgivet til med. forvagt (tlf. 6000) eller med.bagvagt (tlf.6101), som tager handling på svaret. (Svaret sendes pr. fax til

rekvirenten med bemærkning om, at svaret er ringet til med. vagt på LS).

Minimum oplysning ved

svarafgivelse

Ved afgivelse af telefonisk svar på prøver og undersøgelser skal

udformes med:

entydig patientidentifikation (navn og p-tal).

angivelse af rekvirent og prøvetagningstidspunkt, hvor dette fremgår

af rekvisitionen.

angivelse af den ønskede undersøgelse og svaret på denne , dato og tid på svar samt

andre forhold der kan have betydning for fortolkningen f.eks. sideangivelse og

prøvematerialetype.

Der er dokumentation for

hvornår prøven er udtaget, modtaget og

hvornår prøversvar er afgivet. identifikation af den/de person(er), der

godkender at frigive et prøvesvar hvem der har modtaget svaret

Tidskrav og svartider ellers:

Akutte analyser: indenfor 1 time

Rutine analyser: Så hurtigt, som muligt

Særlige analyser: skal aftales med Klinisk biokemisk afdeling inden

prøven bliver taget /afleveret. .

Nogle analyser udføres af forskellige grunde ikke dagligt, der drejer sig om følgende:

HIV udføres 2 gange ugentligt HBsAg udføres 2 gange ugentligt

HCV udføres 2 gange ugentligt Rubella udføres 2 gange ugentligt

Syfilis udføres 2 gange ugentligt Chlamydia udføres 1 gang ugentligt

CA 125 udføres 1 gang ugentligt CEA udføres 1 gang ugentligt

Digoxin udføres 1 gang ugentligt PTH udføres 1 gang ugentligt

TPO udføres 1 gang ugentligt

Manuelle differentialtællinger udføres

minimum 3 gange ugentligt

Analyser, der udføres af eksterne laboratorier:

Der henvises til aktuelt laboratorie, som kan ses her:

http://www.gentoftehospital.dk/menu/afdelinger/klinisk_biokemisk_afdel

ing/metodeblade

Referencer

DDKM 2.8.6 DDKM 1.2.7. Patientidentifikation

DDKM 2.8.3 Laboratorieydelser (3/6) er ikki

við í tí føroysku útgávuni. Tað skrivað við reyðum er í DDKM Gentofte

Instruks

Rettidig reaktion på prøvesvar og undersøgelsesresultater - Røntgen

Formål

At sikre patienter hurtig og effektiv behandling, så ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig reaktion på undersøgelsesresultater.

Definition af begreber

COSMIC: Elektronisk patientjournal = THS

Diagnostisk undersøgelse: En intervention hvor formålet er at belyse en patients helbredstilstand. Kan indebære en udtagning og analyse af

biologisk materiale fra patienten, eller en visualisering af anatomiske eller fysiologiske forhold ved f.eks. røntgen, endoskopiske- eller

nuklearmedicinske undersøgelser.

RIS/PACS: Elektronisk system til lagring, rekvisition og svarafgivelse fra

Radiologisk afdeling

TMC ( Telemedicin). f.eks. beskrives af eksterne radiologer

Beskrivelse

Målgruppe og anvendelsesområde:

Alt personale, der er involveret i prøvesvar og undersøgelsesresultater fra

billeddiagnostiske undersøgelser i Heilsuverk Føroya.

Retningslinjer for afgivelse af svar på prøver og undersøgelser:

Trin 1 - Indikator 1: Indhold af svar på prøver og undersøgelser består af:

Røntgenafdelingens adresse, Patient data og

Henvisningsnummer, Henvisningsdato,

Henvisende læge, Rekvirent og afdelingens adresse.

Beskrivende læge,

Endelig signeret, Skrivende lægesekratær,

Undersøgelsesdato, Dokumentdato,

Klinisk data / indikation. Beskrivelse af undersøgelse og Diagnose.

Tidskrav og svartider:

Ambulante patienter, ca. 3 arbejdsdage . Patienten får besked om, at

henvisende læge har svar efter 3 dager. Indlagde patienter, samme dag som undersøgelsen er lavet.

Akutte patienter, med det samme som beskrivende læge har diagnostiseret undersøgelsen.

Da radiologen har signeret undersøgelsen, bliver derved et automatisk

svar sent til henvisende læge på Cosmic. De henvisende læger som ikke har Cosmic, får tilsendt et fax.

Sekretærerne på røntgenafdelingen får en dokumenteret udskrift om faxet ikke er sendt.

Akut insats

I tilfælde af at et undersøgelsesresultat, afviger i en sådan grad, at det kræver akut indsats, vil i første omgang radiograferne kontakte

radiologen med det samme, og siden vil radiologen straks ringe til den

henvisende læge med et imidlertidigt akut svar, og faxe røntgendiagnosen til patientens stamafdeling. TMC vil ringe eller sende en

e-mail til sekretererne på røntgen, som videre sender beskrivelsen til henvisende læge/sekretær/sygeplejerske.

Ansvar

Alle diagnostiske, rekvirerende og modtagende afdelinger har ansvar for, at der foreligger en detaljeret lokal instruks, der sikrer rettidig reaktion på

prøvesvar. (ikki gjørt enn / kann evt gerast í hesari)

Røntgen diagnostisk enhed udarbejder svartider i samråd med de kliniske afdelinger. Diagnostisk enhed har ansvar for, at de aftalte svartider

overholdes. Diagnostisk enhed har ansvar for at sikre, at de nødvendige oplysninger indgår i prøvesvar.

Rekvirerende og modtagende enhed har ansvar for at have overblik over prøver og undersøgelser i det enkelte patientforløb, hvor der endnu ikke

foreligger svar.

Referencer • DDKM 2.8.6

• Bekendtgørelse nr. 1090 af 3. september 2007. Ændring til bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af

patienter. • Vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og

anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. • Bekendtgørelse nr. 451 af 21. maj om rapportering af utilsigtede

hændelser i sygehusvæsenet. • Vejledning nr. 30 af 21. maj 2007 om rapportering af utilsigtede

hændelser i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen. • Dansk Patient-Sikkerhedsddatabase (DPSD). www.dpsd.dk

• Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1373 af 20. dec. 2006 om

lægers, tandlægers etc. patientjournaler (journalføring, opbevaring,

videregivelse og overdragelse mv.) • Vejledning i udfærdigelse af instrukser af 20. nov. 2000.

Retningslinie

Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión

Index

(+) 1. Ansvar for lægemiddelordination (+) 2. Delegation af lægemiddelordination

(+) 3. Samtykke til behandling

(+) 4. Ordinationen (+) 5. Recept udstedelse

Formål

At sikre, at lægemiddelordination foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at

utilsigtede hændelser kan forebygges.

Definition af begreber

Analoge lægemidler: Kemisk beslægtede lægemidler med ensartet

virkning. De kan have lidt forskellige indikationsområder, med hovedanvendelsen er som regel den samme.

Behandlende læge: er den læge der har ansvaret for patientens

behandling. Den behandlende læge skifter under forløbet f.eks.:

1. først med den læge, der skriver indlæggelsesjournalen

2. den/de læger der går stuegang hos patienten 3. den/de læger der tilkaldes akut i vagten til patienten

4. den læge, der udskriver patienten.

Compliance: betegner patientens evne eller vilje til at følge en given ordination, f.eks. medicin eller livstilsråd. En god compliance betyder, at

patienten tager den rigtige medicin, i de rigtige doser og på de aftalte tidspunkter. Non-compliance er derimod et udtryk for, at patienten ikke

efterlever behandlingen som aftalt.

Delegeret ordination: Overdragelse af kompetence til andre faggrupper

end læger til at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler.

Generisk lægemiddel (synonym lægemiddel): Et lægemiddel, der har samme aktive indholdsstof i samme form og styrke som det originale

lægemiddel. Det generiske lægemiddel optages i samme mængde og med

samme hastighed som det originale lægemiddel og opnår samme

plasmakoncentration(bioækvivalent).

Kompleks medicinering: Medicinering, der kræver supplerende dokumentation ud over det enstrengede medicinhåndteringssystem.

LS: Landssygehuset

Lægemiddelordination: En læges beslutning om at behandle en patient med medicin. Ændringer eller seponering af en igangværende behandling

opfattes også som en ordination.

Medicinafstemning: Ved medicinafstemning forståes, at en patients medicinering ved indlæggelse, udskrivelse og/eller overflytning er afstemt

med medicinanamnesen ved indlæggelsen og lægemidler, der er

ordineret, justeret eller seponeret under indlæggelsen.

Naturlægemiddel: Er lovgivningsmæssigt at betragte som lægemidler i modsætning til vitaminer og kosttilskud, som ikke er omfattet af

lægemiddelloven. Stærke vitaminer og mineraler er dog omfattet af lægemiddelloven.

SRF: Sygeplejerske

Tilladelsespræparat: Lægemidler som ikke er markedsført på Færøerne. Salg eller udlevering kræver Landslægens tilladelse.

Beskrivelse

1. Ansvar for lægemiddelordination

Kun læger og tandlæger har fuld ordinationsret. Jordemødre kan i henhold til cirkulære om jordemodervirksomhed ordinere udvalgte

lægemidler.

Ordinationsretten kan delegeres til lægestuderende, der virker som

lægevikar, eller en læge uden dansk autorisation. Det forudsætter:

1. at den pågældende er kvalificeret til at ordinere medicin samt er oplært i det elektroniske medicinhåndteringssystem

2. at der foreligger instrukser på afdelingen, hvoraf det fremgår, hvornår pågældende skal kontakte en overlæge eller en anden

læge, der er ansat på afdelingen.

Det er den ledende overlæges ansvar at vurdere, om disse

forudsætninger er til stede.

Lægestuderende eller læger uden dansk autorisation må ikke udstede

recepter.

Al behandling med medicin på sygehuse foregår på lægeligt ansvar.

Hos indlagte patienter er det kun læger ansat i afdelingen, mere konkret den aktuelt behandlende læge, der har ordinationsret og -pligt over for

den konkrete patient. Den behandlende læge har ansvar for, at ordinationer er tilstrækkelig fyldestgørende, således at ordinationen kan

udføres uden tvilvlsmål og på forvarlig vis. Den behandlende læge har ansvar for samtlige gældende lægemiddelordinationer til patienten,

uanset om en del af ordinationerne oprindeligt er iværksat af en anden læge, eventuelt på en anden afdeling eller derhjemme. Som led i dette

skal medicinafstemning udføres ved indlæggelse, udskrivelse og evt. ambulant kontrol. (Stillingtagen til den fremadrettede behandling med

lægemidler, herunder ordination af nye lægemidler, evt. seponering eller

pausering af andre, samt dokumentation af beslutninger i COSMIC).

I forbindelse med tilsyn, kan tilsynslæge kun komme med anbefalinger om medicinsk behandling.

2. Delegation af lægemiddelordination

En overlæge har mulighed for at delegere arbejdsopgaver – som f.eks.

vurdering af behandlingsbehov samt iværksættelse af behandling – til andre sundhedsfaglige personer.

1. Delegation ved pn-ordination til en konkret patient. Lægen ordinerer pn-medicin til en enkelt patient, hvorefter plejepersonalet eller patienten selv vurderer behandlingsbehovet.

Behandlingen sættes i værk inden for de rammer, der er fastsat for ordinationen. En pn-ordination skal indeholde dosis,

doseringshyppighed eller -interval og evt. maksimal dosis, hvor det

er relevant. 2. Delegation af en generel rammeordination til behandling af

en defineret patientgruppe Den ledende overlæge kan overdrage vurderingen af

behandlingsbehov samt iværksættelsen af standardbehandling med udvalgte lægemidler (for grupper af patienter med velbeskrevne

sygdomme eller symptomer) til andet fagligt sundhedspersonale. Denne delegation til rammeordination er beskrevet utvetydigt i

instrukser, som er tilgængelig for det relevante personale. 3. Instruks vedr. rammeordination

Der skal være en instruks for rammeordination tilgængelig for det personale, som rammeordinationen er uddelegeret til. Instruksen

skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres (konkrete

lægemidler), hvem der kan ordinere, og hvilke patienter/ grupper

der må ordineres til. Det skal fremgå, hvilke symptomer/tilstande der skal foreligge, før behandlingen konkret iværksættes. Der skal

oplyses om kontraindikationer. Yderligere instruktion kan være nødvendig ved mere potente lægemidler eller

afhængighedsskabende lægemidler. 4. Ansvar for instrukser og oplæring

Den ledende overlæge har ansvaret for indholdet og godkendelse af rammeordinationer. Den ledende overlæge har desuden ansvaret

for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante opgaver. Derudover har den ledende overlæge ansvaret for at føre relevant

tilsyn med udførelsen heraf. Det sundhedsfaglige personale, der ordinerer og/eller iværksætter behandlingen inden for

rammeordinationerne, har ansvar for at behandle patienterne og dokumentere ordination, medicin og medicinadministrering i det

enstrengede medicinhåndteringssystem i overensstemmelse med

instrukserne. Hvis en sundhedsfaglig person påtager sig opgaver ud over det delegerede, er personen ansvarlig i henhold til

lovgivningen.

3. Samtykke til behandling

Det er den ordinerende læges ansvar at sikre, at patienten afgiver

informeret samtykke til behandlingen, herunder at patienten har modtaget oplysning om eventuelle bivirkninger.

Ved behov for tvangsmedicinering skal læger fra psykiatrien involveres i

behandlingen.

4. Ordinationen

Enhver ordination foretages i medicinmodulet og tager udgangspunkt i afdelingens kliniske retningslinje for behandling af den pågældende

tilstand. Konkrete forhold kan gøre, at man må afvige fra retningslinjen, og dette begrundes i så fald i COSMIC journal.

Ved enhver ordination af medicin er behandlende læge ansvarlig for

vurdering af indikationen, kontraindikationer, CAVE, allergi, compliance,

interaktioner og administrationsansvar.

Som udgangspunkt ordineres medicin vha. skabeloner, som er i pågældende afsnits standardsortiment (medicinskab).

Standardsortimenter bør altid afstemmes med rekommandationslisten for LS.

En ordination skal indeholde:

Lægemiddelnavn Handelsnavn på lægemidlet inkl. form og styrke.

Lægemiddelform Kan være tablet, injektionsvæske, oral væske eller andet*.

Styrke pr. enhed Kan være 500 mg/tablet eller 2 mg/ml injektionsvæske.

Dosis og doseringshyppighed Ved ordination af medicin i Cosmic er det afhængig af lægemiddelformen, om der ordineres i dispenserings- eller doseringsenhed:

1. Tabletter og

øvrigt* ordineres i

dispenseringsenhe

der, f.eks.

ordination af tbl.

Pamol 1 g:

- Tbl. Pamol

á 500 mg – 2 stk.

- 2 stk. =

dispenseringsen

hed

2. Injektioner

ordineres i

doseringsenheder,

f.eks. ordination

af inj. Morfin 10

mg/ml:

- Injektion

Morfin 10 mg/ml –

10 mg

- 10 mg =

doseringsenhed

Doseringshyppighed skal fremgå tydeligt, fx 4 gange dagligt eller 1 gang ugentligt.

Doseringstidspunkt Det skal fremgå tydeligt i hvilket tidsinterval medicinen gives. Hvis medicinen skal gives på konkrete tidspunkter, skal de eksakte tidspunkter angives, herunder tidspunkt for hvornår en engangsordination skal effektueres.

Administrationsvej Skal sikre korrekt indgift. For eksempel kan morfin injektionsvæske gives intravenøst (iv), intramuskulært (im) og subcutant (sc).

Infusion & injektion:

Læge ordinerer medicin som injektion, hvis patient skal have bestemt dosis: eks: Metronidazol 500 mg i.v.

Læge kan ordinere medicin som infusion, hvis dosis kan variere eller justeres eks: Dopamin-drop, Nitroglycerin-drop

SRF afgør hvordan medicin dispenseres og administreres i henhold til vejledning.

Behandlingsvarighed Skal angives. Den kan være et fast antal dage, en defineret begrænset periode eller ubegrænset.

Indikation Skal angives. Det skal i nogle tilfælde ved ordination anføres, hvis indikationen skal revurderes på et bestemt senere tidspunkt.

4.1. Ordination af komplekse lægemidler med variabel dosering

Er ikke altid mulig at dokumentere entydigt i medicinmodulet. I så fald

skal der suppleres med dokumentation i andre systemer, så som journal og RIS/PACS.

Afdelingsledelsen har ansvar for at udarbejde en lokal instruks, der beskriver, hvilke af afdelingens lægemidler, der betragtes som

komplekse. Endvidere kan dette oprettes som medicinskabelon i COSMIC og/eller beskrives under “kliniker instruks” for pågældende præparat i

COSMIC medicinmodul. I nedenstående tabel beskrives eksempler på komplekse lægemidler og

hvordan de kan dokumenteres:

Medicin Dokumenteres i

Efter skema; f.eks. ordination af AK behandling og insulin. Medicinmodulet Den konkrete dosis kan fremgå af et hjælpeskema som f.eks. AK-skema, når dette er tydeligt angivet i medicinmodulet.

Op- og nedtrapningsbehandlinger Medicinmodulet/journal

Cytostatikabehandlinger: intravenøse cytostatikabehandlinger er ofte kombinations-behandlinger.

Medicinmodulet

Isotoper: Særligt papirskema

Medicin givet ved anæstesi-relaterede procedurer og transport-og overvågningsopgaver.

I specielt anæstesiskema.

Medicin givet på intensive afdelinger. Medicinmodulet eller et specielt

observationsskema. Ved indlæggelse, udskrivelse/overflytning fra intensivafdelingen til en anden afdeling skal de ordinationer, der fortsat er gældende, registreres i medicinmodulet.

Røntgen og kontraststoffer samt lokalbedøvelse i billeddiagnostiske afdelinger Journalføres i Røntgen InformationsSystem (RIS/PACS) og dermed i den svar-afgivelse, som sendes til rekvirerende afdeling.

4.2. Telefon ordinationer

Patienten identificeres ved både navn og personnummer.

Ved telefonordinationer skal den sundhedsfaglige person, som modtager

ordinationen skrive oplysningerne ned og læse dem for den ordinerende læge for at få bekræftet, at ordinationen er forstået korrekt.

Den sundhedsfaglige person, der har modtaget en mundtlig ordination,

har ansvaret for, at oplysninger om ordinationen og den ordinerende læges navn, dato og klokkeslæt for ordinationen anføres i

medicinmodulet.

Den ordinerende læge har ansvaret for, at ordinationen snarest muligt

dokumenteres/godkendes i COSMIC. Dette skal gøres inden vagtskifte, da telefonordinationer kun gælder i 24 timer.

Dette kan også gøres om morgenen af næste dags stuegangsgående læge, hvis ordinerende læge har lavet en aftale om dette ved

morgenkonferanse.

http://lssp/PLI/Sider/THS-instruks---signering-af-telefonordination.aspx

http://ths.fo/fralarutilfar/medicin_administration/telefon_ordinatión.pdf

4.3. Vurdering af selvadministration

Lægen skal vurdere, om patienten er i stand til at varetage sin egen medicinering. Det kan uddelegeres til andre sundhedspersoner at foretage

vurderingen. Det skal under alle omstændigheder dokumenteres i COSMIC, hvis patienten selv administrerer sin medicin.

4.4. Dosisdispensering

Hvis en patient får dosisdispenseret medicin fra apotek, og skal indlægges

i lang tid eller der ændres i medicinen, så skal apoteket kontaktes af kontakt ansvarlig SRF med henblik på pausering af dosisdispenseret

medicin og/eller udstedelse af aktuel “skamtanarforskrift”.

Hvis patienten udskrives og skal genopstarte dosisdispenseret medicin

kontaktes apoteket ligeledes af kontaktansvarlig SRF. Det kan tage et stykke tid (op til 14 dage) før apoteket kan levere dosisdispenseret

medicin. Derfor er det en fordel at kontakte apoteket nogle dage før patient udskrives, hvis der vides, hvilken medicin patient skal have. Ellers

må patienten få en recept på aktuel medicin indtil apoteket kan levere dosisdispenseret medicin.

Hvis en patient skal nyopstartes i dosisdispensering findes “skamtanarforskrift” under fanen journal og blanketter i COSMIC.

Blanketten skal udfyldes og faxes til apoteket på fax.nr. 341194.

Det kan tage et stykke tid (op til 14 dage) før apoteket kan levere dosisdispenseret medicin. Derfor er det en fordel at kontakte apoteket

nogle dage før patient udskrives, hvis der vides, hvilken medicin patient skal have. Ellers må patienten få en recept på aktuel medicin indtil

apoteket kan levere dosisdispenseret medicin.

Apotekets skamtluting (dosisdispensering) afdeling kan kontaktes på

tlf.nr.: 341167, 341131 eller omstillingen 341100.

4.5. Godkendelse af lægemiddelordinationer

Godkendelse og vurdering af samtlige ordinationer hos indlagte patienter foretages mindst én gang om ugen – helst dagligt. Medicinafstemning

foretages altid ved indlæggelse, herunder genindlæggelser, overflytning til andre afdelinger/afsnit og udskrivelse af patienten.

4.6. Observation og indberetning af bivirkninger

Bivirkninger til behandling med medicin er ikke-hensigtsmæssige effekter,

der skyldes medicinen. Ved bivirkninger vurderer lægen, om behandlingen skal ændres eller afbrydes, og om bivirkningerne skal

behandles.

Bivirkninger til en medicinsk behandling registreres i patientens journal.

Hvis der er tale om betydende og uventede bivirkninger som for eksempel

allergi, registres det under CAVE.

Indberetning af bivirkninger skal ske til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn.

1. Læger har pligt til at indberette bivirkninger i følgende tilfælde: Alle bivirkninger for:

Lægemidler med skærpet indberetningspligt. Lægemidler, der anvendes som følge af særlig

udleveringstilladelse.

Lægemidler, der i særlige tilfælde udleveres eller sælges jf. Lægemiddellovens § 30 (vacciner, immunglobuliner

o.a.). Magistrelle lægemidler.

2. Alle bivirkninger i de første to år, et lægemiddel er på markedet. Det betyder, at også kendte og ikke-alvorlige

bivirkninger skal indberettes. 3. Alle bivirkninger, der optræder under afprøvning af nye

lægemidler.

Når et præparat har været på markedet i minimun to år skal følgende

bivirkninger indberettes:

1. Alle alvorlige bivirkninger: Livstruende eller dødeligt forløbende bivirkninger.

Bivirkninger, som forårsager hospitalsindlæggelse eller forlænget indlæggelse.

Bivirkninger, som forårsager længerevarende eller varig invaliditet eller uarbejdsdygtighed.

Bivirkninger, som medfører medfødte anomalier eller fødselsskader.

2. Alle uventede bivirkninger og eksponeringsreaktioner.

3. Bivirkninger, der optræder med øget hyppighed.

Alle sundhedspersoner, patienter, pårørende mv. kan indberette bivirkninger og eksponeringsreaktioner. Indberetningen foretages til

Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har fået formodning om alvorlige bivirkninger.

Indberetningen skal indeholde følgende:

1. Identifikation af det mistænkte lægemiddel/aktive indholdsstof. 2. Beskrivelse af formodet bivirkning.

3. Oplysninger om den berørte patient.

Indberetning sker elektronisk eller på en særlig blanket. Begge dele

findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/sikkerhed/bivirkninger/meld-en-

bivirkning/mennesker.aspx

Patienten selv og dennes pårørende kan også indberette bivirkninger på samme blanket. Muligheden er tiltænkt bivirkninger, som patienten ikke

ønsker at oplyse til lægen. Det fratager ikke lægen for pligten til at indberette de bivirkninger, som er nævnt ovenfor.

5. Recept udstedelse

Recepter skal udstedes elektronisk. I særlige tilfælde kan fax-, papir- eller telefonresept udstedes. Enhver reseptudstedelse kræver, at læge har

dansk autorisationID. En recept uanset art skal opfylde lovens krav og dermed som minimum

indeholde:

1. P-tal, navn og adresse på patienten

2. Dato for udstedelse 3. Sygehus- og afdeling

4. Navn, underskrift og autorisations-ID på den udstedende læge (underskrift kan fraviges på en elektronisk eller indtelefoneret

recept) 5. Lægemiddel navn, form og styrke

6. Pakningsstørrelse 7. Dosering

8. Indikation og eventuelt relevant anvendelsesmåde i et letforståeligt sprog

9. Oplysninger om antal gange og tidsinterval for udleveringer

Hvis præparater på resept skal sendes hjem til patienten, skal teksten

“sendast” samt korrekt adresse (f.eks. adresse på plejehjem, hvis de opholder sig der et stykke tid) påføres på resepten. Hvis intet er angivet

forventes der, at patienten henter medicinen på apoteket, som resepten er udstedt til.

I særlige tilfælde, hvor der er tale om særlig sygehusbehandling af ikke indlagte patienter, skal LS debiteres for enkelte præparater (f.eks.

lægemidler med udleveringskode BEGR) til patienter. I disse tilfælde skal der angives på resepten, hvilket afsnit skal debiteres for pågældende

præparater (må angives for hvert “særligt” præparat især, hvis der er flere præparater på resepten).

Referencer

1. Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse,

2. version, 1 udgave. Maj 2012. Akkrediteringsstandard 2.9.1 – Lægemiddelordination.

2. Cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed 3. Lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler

(Lægemiddelloven). 4. Lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om anvendelse af

tvang i psykiatrien (Psykiatriloven). 5. Vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering

af lægemidler

6. Bekendtgørelse nr. 361 af 23. april 2012 om recepter med

eventuelle senere ændringer (Receptbekendtgørelsen) 7. Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og

samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv 8. Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af

helbredsoplysninger mv 9. KUNNGERÐ NR. 52 FRÁ 4. JUNI 2008 UM FORSKRIFTIR OG FORSKRIFTASKYLDU V.M. SUM

SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 85 FRÁ 26. JUNI 2012

10. LØGTINGSLÓG NR. 104 FRÁ 5. SEPTEMBER 1988 UM APOTEKSVERKIÐ OG HEILIVÁG, SUM BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 54 FRÁ 8. MAI 1991.

*) Bekendtgørelse om danske lægemiddelstandarder (DLS) 2013.2. Standarder for lægemiddelformer og termer, der kan benyttes til mærkning https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152663#Bil5

Retningslinie

Dispensering , administration , selvmedicinering og udlevering af lægemidler / lutan, inngevan(umsiting), sjálvmedisinering og

útflýggjan av heilivági

Index

(+) 1. Generelle principper for dispensering

(+) 2. Generelle principper for administration og dokumentation

(+) 3. Information til patient om medicin ved udskrivelsen og forholdsregler ved

udlevering af lægemidler

(+) 4. Persondata på emballage o. lign.

Formål At sikre at lægemiddeldispensering og -administration foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at utilsigtede hændelser kan forebygges.

Definition af begreber Lægemiddeldispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder

ordineret lægemiddel til indgift; dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder

samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding.

Lægemiddeladministration: Udlevering, opsætning og indgift af medicin til patienter,

herunder hjælp til at patienten indtager eller får indgivet sin medicin samt den fornødne

observation af patienten mht. virkning og bivirkning.

Selvmedicinering: Patienten har ansvar for dispensering og administration. Patienten kan

selvstændigt ophælde og indtage sine lægemidler.

Selvadministration: Personalet har ansvar for dispensering, mens patienten har ansvar for

administration. Patienten kan selvstændigt indtage ophældte lægemidler f.eks. fra en

doseringsæske.

Omhældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden emballage

(f.eks. lynlåspose) mhp. kortvarig opbevaring.

Ophældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden beholder

(f.eks. medicinbæger, doseringsæske eller sprøjte) mhp. efterfølgende administration.

Stamopløsning: Koncentreret opløsning af et lægemiddel beregnet til videre fortynding.

Euforiserende lægemidler: Lægemidler underkastet særlig overvågning – liste B i bilag 1 i

bekendtgørelsen om euforiserende lægemidler. Også kaldet §4-lægemidler.

Beskrivelse

1. Generelle principper for dispensering

a) Lægemidler skal dispenseres efter en læges ordination. I tilfælde af, at et afsnit ikke

præcis har den ordinerede styrke af et lægemiddel, men har andre styrker af pågældende

lægemiddel, kan dette dispenseres, så styrken passer med ordinationen. I tvivlstilfælde,

f.eks. ved inkomplette, uklare eller ulæselige ordinationer, må der ikke dispenseres, før en

læge har bekræftet ordinationen. Evt. ændringer skal noteres i COSMIC journal/medicin.

b) Dispensering bør foregå uforstyrret, f.eks. i afbrydelses-frie zoner. Ved forstyrrelser eller

afbrydelser skal afdelingen have rutiner, der sikrer, at allerede ophældte lægemidler

kontrolleres, når dispenseringen genoptages.

c) Hygiejne i forbindelse med dispensering bør foregå efter retningslinjer på hospitalet og

efter anbefalinger fra SSI – hygiejne i medicinrum

d) Alle sundhedspersoner har pligt til at søge information om lægemidler, hvis virkning og

bivirkninger de ikke kender, før disse administreres - link til ProMedicin.dk findes i COSMIC i

ordinations- og administrationslisten som rubrik: præp.opslag og medicin.dk.

e) Den person, som foretager dispenseringen, skal dokumentere dette i COSMIC.

f) Stregkodescanner skal anvendes, hvor det er teknisk muligt, for at forebygge forveksling

af lægemidler og forveksling af forskellige styrker af samme lægemiddel (look-alike).

g) I akutte situationer dokumenteres dispensering og administration hurtigst muligt efter

administration.

h) Dispensering og administration bør udføres i én sammenhængende proces af samme

person.

i) Dispensering til flere administrationstidspunkter til indlagte patienter er tilladt i følgende

situationer:

i. Patienten er selvadministrerende – der må maksimalt hældes op til 24 timers

forbrug i doseringsæske.

ii. Patienten skal på hjemmebesøg eller følges kun i et daghospital - her må

dispenseres frem til det tidspunkt, hvor patienten kommer tilbage.

iii. Hvis et afsnit vurderer, at dette er forsvarligt – der må maksimalt hældes op til 24

timers forbrug i doseringsæske.

j) Ved dispensering til flere patienter til samme administrationstidspunkt skal beholderen

med de ophældte lægemidler:

i. Forsegles med f.eks. et låg eller et tomt medicinbæger.

ii. Påsættes en etiket med patientens navn og p-tal.

k) Ophældte lægemidler skal opbevares overvåget eller aflåst.

l) Ophældte lægemidler må ikke hældes tilbage i originalbeholder/-pakning.

m) Patienters egen medicin, herunder dosisdispenseret medicin, må anvendes, når dette

skønnes hensigtsmæssigt. Patienters medicin skal gemmes adskilt fra afsnittets medicin.

1.1.Faggrupper, der må dispensere lægemidler

Følgende faggrupper må dispensere lægemidler:

a) Læger

b) Tandlæger

c) Sygeplejersker

d) Jordemødre

e) Farmaceuter og farmakonomer iht. aftaler med afdelingsledelsen.

1.1.1.Begrænset dispenseringsret

Kun social- og sundhedsassistenter (SOSU-ass.), der har gennemført et godkendt

farmakologi-kursus, må dispensere perorale lægemidler, suppositorier, inhalationer samt

subkutane og intramuskulære injektioner. Afdelingsledelsen skal i lokale vejledninger

definere præcist hvilke lægemidler, disse SOSU-ass. må dispensere i den pågældende

afdeling.

Indenfor specialerne klinisk fysiologi, nuklearmedicin samt radiologi må radiografer og

bioanalytikere efter lokale vejledninger dispensere udvalgte lægemidler.

Opgaver vedrørende dispensering kan delegeres til studerende indenfor de nævnte

faggrupper. Den sundhedsperson, der delegerer en opgave til en studerende, har ansvar for

opgavens udførelse.

1.2.Kontrol af førstegangsordination inden administration af

lægemidler

Inden en indlagt patient får dispenseret medicin første gang, og når der under indlæggelse

ændres i ordinationslisten, skal ordinationen kontrolleres før præparatet dispenseres og

administreres første gang.

Følgende elementer indgår i kontrol af ordination før dispensering:

a) Indikation - ved tvivl kontrolleres, at lægemidlet er beregnet/egnet til patientens tilstand

eller diagnose. Benyt rubrik præp.opslag i administrationslisten i COSMIC til dette.

b) Kontraindikationer - det kontrolleres, at patienten ikke har sygdomme eller tilstande,

hvor det er kontraindiceret at benytte lægemidlet. Benyt rubrik præp.opslag i

administrationslisten i COSMIC til dette.

c) Allergi - det skal kontrolleres, om der i COSMIC er registreret allergi (CAVE) over for

lægemidler.

d) Interaktioner til andre lægemidler eller fødevarer, som patienten får - potentielle

interaktioner mellem det nye lægemiddel og patientens øvrige medicinske behandling eller

fødevarer, som patienten indtager, kan kontrolleres ved opslag i www.pro.medicin.dk eller

ved at søge i www.Interaktionsdatabasen.dk

e) Dosis og hyppighed i forhold til patientens alder, vægt eller andre fysiologiske

parametre - den ordinerede dosis og hyppighed sammenholdes med de i

www.pro.medicin.dk anbefalede doser eller andre opslagsværker. Vær opmærksom på

dosisjustering pga. f.eks. patientens alder, vægt eller fysiologiske værdier (f.eks.

serumkoncentrationer eller nyretal).

f) Administrationsvej - det skal sikres, at det ordinerede lægemiddel er beregnet til indgift

på den ordinerede måde (f.eks. oral eller IV-injektion).

Kontrollen kan udføres af en læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, farmakonom,

farmaceut eller lægestuderende, og hvis der er tvivl om en ordination, skal den ordinerende

eller vagthavende læge kontaktes.

Sosu-assistenter må dispensere og administrere førstegangsordinationer, efter en

sygeplejerske har kontrolleret ordinationens rigtighed.

1.3.Kontrol af dosisberegning

Vanskelige, individuelle dosisberegninger skal altid kontrolleres, f.eks. blandinger til

intravenøs indgift, som indebærer fortynding og udregning af koncentration, samt indgift af

mg/time/kg legemsvægt mv. Ved enhver tvivl skal vedkommende spørge sig til råds og bede

om hjælp til udregning.

Ved kontrol forstås, at en anden person gentager udregningen af dosis f.eks. ud fra

legemsvægt eller overfladeareal og præparatets koncentration. Kontrollen kan udføres af en

læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, farmakonom, farmaceut eller lægestuderende,

og skal dokumenteres i COSMIC med signerering av dispensering og administration af den

ene person, og indsætning af kommentar om, hvem der har kontrolleret udregningen.

1.4.Vejledninger for IV-blandinger

Alle afdelinger skal have vejledninger for tilberedning af ikke-færdigblandede lægemidler til

intravenøs brug. Der er to typer vejledninger:

a) Nationale danske IV-vejledninger

De nationale IV-vejledninger, som indeholder oplysninger om blandbarhed, holdbarhed

efter opblanding, infusionstid m.m., findes på link i PLI:

http://lssp/PLI/Sider/IV---vejledninger--IV-vegleiðingar.aspx

b) Afdelingsspecifikke IV-vejledninger

Afdelingsspecifikke IV-vejledninger kan oprettes og skal kvalitetssikres enten af skikket

person på afdelingen eller farmaceutisk ved at kontakte til sygehusapoteket.

1.5.Mærkning af blandede/ophældte lægemidler

1.5.1.Ophældte orale lægemidler skal mindst mærkes med:

a) Patientens navn og p-tal

b) Evt. patientstue

Etikett doseringseskja_bikar_3x8.lab

1.5.2.Doseringsæsker med medicin til de næste 24 timer, som udleveres

til patienter, skal vedlægges en liste med:

a) Præparatnavne

b) Styrke på lægemidler

c) Doseringer, evt. tidspunkter for indtagelse

d) Indikation

Listen skal gennemgås med patienten ved første udlevering og ved ændringer.

1.5.3.Infusionsposer og sprøjter, som blandes eller trækkes op i

afdelingen, skal mærkes med:

a) Patientens navn og p-tal

b) Lægemidlets navn

c) Opløsningsmiddel (hvor det er relevant)

d) Opløsningens styrke (mg/ml eller enheder/ml)

e) Indgiftshastighed (hvor der er tale om en konstant hastighed)

f) Administrationsvej

g) Dato og tidspunkt for blanding

h) Holdbarhed for blanding (hvor det er relevant)

i) Signatur

Etikett inf_inj_3x6.lab

Påsatte etiketter må ikke dække væsentlige oplysninger og farvekoder, som er trykt på

originalemballagen.

I akutte situationer er lægemidler, som dispenseres i sprøjter og administreres umiddelbart

som injektion til en enkelt patient i en direkte og tidsmæssigt sammenhængende proces af

samme sundhedsperson, undtaget fra mærkningskravet.

1.5.4.Stamopløsninger mærkes med

a) Lægemidlets navn

b) Opløsningsmiddel

c) Dato og tidspunkt for fremstilling

d) Holdbarhed

e) Fremstillers signatur.

I fortyndingsrækker mærkes hvert glas med styrke. Brugsopløsningen gemmes og mærkes

som beskrevet ovenfor. De ikke anvendte fortyndinger kasseres.

Etikett stamupploysingur.lab

1.6.Omhældning og opbevaring af lægemidler uden for

originalemballagen

1.6.1.Omhældning af lægemidler er generelt forbudt

Situationer, hvor omhældning er tilladt:

a) Udlevering af lægemidler ved udskrivelsen

b) Maskinel dosisdispensering (kommentar kan oprettes i COSMIC, om at patient har

medbragt sin medicin)

c) Situationer, hvor lægemidler er ophældt til en bestemt patient, men endnu ikke udtaget

af afdelingens lægemiddelbeholdning (f.eks. doseringsæsker, som er låst inde i

medicinrummet)

d) Lægemidler, som er udtaget af deres originale emballage, fx ampuller eller hætteglas, og

placeret i akuttasker

e) Lån fra en anden afdeling.

1.6.2.Ved lån fra en anden afdeling, skal det sikres

a) At lånet sker til brug for en bestemt patient (efter patientens samtykke)

b) At den lånte mængde er så lille som mulig

c) At lægemidlet pakkes forsvarligt

d) At lægemidlet forsynes med lægemiddelnavn, dispenseringsform, styrke, navn/initialer

på den, der har omhældt lægemidlet

e) At lægemidlet opbevares efter forskrifterne.

Etikett lán_útleveran av heilivági_3x6.lab

Omhældte lægemidlers holdbarhed skal svare til behandlingsvarigheden for pågældende

patient.

Ved udlån af euforiserendestoffer (§ 4 lægemidler) f.eks. morfika skal den udlånende

afdeling (sygeplejerske, SOSU-ass., farmakonom eller farmaceut) ringe kontrol til den

lånende afdeling, inden lægemidlet udleveres.

Tilladelsespræparater må kun lånes/udlånes, hvis begge afdelinger har fået generel

udleveringstilladelse fra Landslægen til det pågældende lægemiddel.

1.7.Mærkning af anbrudte lægemidler

Lægemidler med begrænset holdbarhed (f.eks. anbrudte hætteglas og orale lægemidler

med kort holdbarhed) skal mærkes med anbruds og/eller holdbarhedsdato.

Hygiejneorganisationens lokale retningslinjer skal følges.

2. Generelle principper for administration og dokumentation

a) I forbindelse med udlevering af medicin til patienten, skal patienten altid identificeres

entydigt. Patienten skal spørges om navn og p-tal, som skal sammenholdes med etiketten

på medicinbægeret/doseringsæsken.

b) Lægemidler skal administreres i overensstemmelse med ordinationen

c) Lægemidlerne er principielt ikke givet, før de er set indtaget

d) Lægemidler må ikke efterlades uovervåget (bør gemmes i sengebordsskuffe eller andre

afsides steder, som betragtes at være patientens personlige område/egendele)

e) For at sikre den nødvendige fleksibilitet kan tidspunkt for administrationen tilpasses

afdelingens rutiner, medmindre særlige farmakologiske forhold gør sig gældende. Dette skal

i givet fald anføres ved ordinationen. Afvigelser fra det ordinerede administrationstidspunkt

på 2 timer eller mere betragtes som en afvigelse

f) Dokumentation af administrationen sker i COSMIC ved at signere for administration. Er

der tale om akut medicinadministration, skal administrationstidspunktet efterregistreres i

COSMIC.

g) Det administrerede lægemiddels virkning og bivirkninger skal monitoreres i

patientjournalen.

Den person, som administrerer lægemidler, kan frasige sig opgaven:

h) Hvis vedkommende ikke mener sig i stand til at varetage opgaven forsvarligt

i) Hvis vedkommende ikke kan observere patienten tilstrækkeligt.

2.1.Faggrupper, der må administrere lægemidler

Følgende faggrupper må administrere lægemidler:

a) Læger

b) Tandlæger

c) Sygeplejersker

d) Jordemødre

Opgaver vedrørende administration kan delegeres til studerende. Den sundhedsperson, der

delegerer en opgave til en studerende indenfor de pågældende faggrupper, har ansvar for

opgavens udførelse.

2.1.1.Begrænset administrationsret

Kun social- og sundhedsassistenter, der har gennemført og bestået et godkendt

farmakologi-kursus, må administrere lægemidler peroralt og rektalt og som inhalationer,

samt give subkutane- og intramuskulære injektioner. SOSU-ass. må opsætte/skifte isotone

infusionsvæsker, som ikke er tilsat lægemidler. Afdelingsledelsen skal definere hvilke

lægemidler, SOSU-ass. må administrere i den pågældende afdeling.

I specialerne klinisk fysiologi, nuklearmedicin samt radiologi gælder endvidere, at

radiografer og bioanalytikere må administrere udvalgte lægemidler efter lokale

vejledninger.

I Distriktspsykiatrien må kontaktpersoner, f.eks. psykologer, ergoterapeuter,

fysioterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere (ud over sygeplejerske eller SOSU-ass.)

administrere perorale lægemidler efter relevant uddannelse. Kontaktpersonen har ansvaret

for at sikre, at lægemidlerne udleveres til den rigtige patient.

2.2.Patienters selvmedicinering og -administration

Læger og plejepersonale har i fællesskab ansvar for at vurdere og dokumentere patientens

evne til selvmedicinering og selvadministration. Ansvaret gælder både under indlæggelsen

og evt. selvmedicinering i hjemmet.

Evne til selvmedicinering og selvadministration skal altid vurderes ud fra patientens aktuelle

kognitive, emotionelle og helbredsmæssige tilstand, samt evt. misbrugsanamnese og skal

revurderes ved ændringer i patientens tilstand, f.eks. ved forværring af sygdom eller efter

anæstesi.

Hvis patienten ikke er i stand til at tage lægemidlerne på betryggende måde, må adgangen

til selvadministration inddrages. Denne beslutning skal tages af en læge i samråd med

plejepersonale, og patienten skal altid informeres om årsagerne til beslutningen. Så vidt

muligt skal patientens samtykke hertil opnås.

Børn bør i almindelighed ikke selv administrere lægemidler, men større børn kan i visse

tilfælde selv administrere, f.eks. inhalationsbehandling ved astma.

2.2.1.Eksempler på lægemidler som kan være egnet til selvmedicinering:

a) Håndkøbslægemidler

b) Afmålte lægemidler til oral indtagelse, først og fremmest tabletter og kapsler

c) Hudmidler og suppositorier

d) Visse injektionspræparater, f.eks. insulin i afmålte engangssprøjter eller ”penne”.

Eksempler på lægemidler, der potentielt ikke er egnede til selvmedicinering:

e) Lægemidler til intravenøs brug

f) Lægemidler med euforiserende virkning eller misbrugspotentiale (dog tilladt i palliativt

regi).

2.2.2.Overvågning af selvadministrerende patienter

Selvadministration fratager ikke den ordinerende læge og plejepersonale ansvaret for

behandlingen.

Der må hældes op til 24 timer i doseringsæske. Personalet skal kontrollere patientens

indtagelse efter hvert medicineringstidspunkt ved at afstemme doseringsæskens

tilbageværende indhold med ordinationen. Manglende indtagelse skal dokumenteres i

COSMIC.

Det skal dokumenteres i COSMIC, at lægemidler til 24 timers forbrug er udleveret til

selvadministration.

3. Information til patient om medicin ved udskrivelsen og

forholdsregler ved udlevering af lægemidler

Ved udskrivelsen skal patienten informeres mundtligt om sin medicin og medgives en

skriftlig oversigt over medicinstatus på udskrivelsestidspunktet.

3.1.Medicinoversigt ved udskrivelsen

Medicinoversigten skal udskrives fra ordinationslisten i COSMIC (patientudskrift) og skal

indeholde:

a) Lægemidlets navn

b) Administrationsmåde

c) Dispenseringsform

d) Styrke

e) Dosis

f) Indikation

g) Oplysning om begyndelsesdato og evt. afslutningsdato, hvis relevant

h) Dato (udskrivningstidspunktet)

i) Patientens navn og p-tal

j) Afdelingens navn, afsnitsnummer og telefonnummer

k) En læges signatur

3.2.Oplysninger om medicin

Patientinformation om de enkelte præparaters virkning og bivirkninger m.m. skal medgives.

Dette kan udskrives fra http://min.medicin.dk/ (link fra COSMIC - præp.opslag eller

medicin.dk).

3.3.Recepter

Se vejledning i PLI om “Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión” -

http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx#bookmark_7

3.4.Dosisdispenseret medicin

Se vejledning i PLI om “Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión” , “Medicinanamnese /

Heilivágsanamnesa” samt “Handfaran av skamtlutaðum heiligvági”

a) http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx#bookmark_7

b) http://lssp/PLI/Sider/Medicinanamnese.aspx

c) http://lssp/PLI/Sider/Handfaran-av-skamtlutaðum-heiligvági.aspx

3.5.Udlevering af lægemidler ved udskrivelsen

Hvis patienten ikke har mulighed for at skaffe et lægemiddel ved udskrivelsen, kan

patienten få udleveret lægemidler i begrænset mængde, indtil patient kan få lægemidler fra

et apotek (f.eks. lægemidler til dagen efter eller til weekenden). Præparatets navn, styrke og

den udleverede mængde skal dokumenteres i COSMIC.

Overvej altid om omhældning kan undgås ved f.eks. at udlevere mindste pakning.

Lægemidler, der omhældes i fx en lynlåspose og udleveres til patienten, skal mærkes

(etiketteres) med oplysninger:

a) Patientens navn og p-tal

b) Præparatets navn

c) Styrke

d) Dispenseringsform

e) Dosering

f) Indikation

g) Initialer for den person, som foretager udleveringen

3.6.Udlevering af lægemidler til ikke-indlagte patienter

Udlevering af lægemidler til ikke-indlagte patienter, f.eks. i et ambulatorium, skal ske efter

Danske Regioners principper for vederlagsfri udlevering af lægemidler til særlige ikke-

indlagte patientgrupper, der fortsat er i sygehusbehandling (Vederlagsfri udlevering af

medicin til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehusbehandling).

http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/vederlagsfri+udlevering+af+medicin

Lægemidlerne skal mærkes efter principperne beskrevet ovenfor. Præparatets navn, styrke

og den udleverede mængde skal noteres i COSMIC.

Hvis patienten har fået udleveret lægemidler ved en tidligere konsultation, skal den ubrugte

mængde vurderes, efterreguleres og dokumenteres i COSMIC.

Doseringsæsker med medicin til mere end 24 timer, som undtagelsesvis udleveres til

ambulante patienter eller til udskrevne patienter, skal mærkes med:

a) Patientens navn og p-tal

b) Dato for udlevering

c) Initialer for den person, som forestår udleveringen.

Og vedlægges en liste med:

d) Lægemidlernes navne, styrke, dispenseringsform og indikation

e) Dosering

f) Evt. tidspunkter for indtagelse.

Listen skal gennemgås med patienten ved udlevering og ved ændringer.

4. Persondata på emballage o. lign.

Ligesom anden emballage, kan emballage med persondata bortskaffes i almindelige

affaldssække i skyllerummet. På en patientstue kan emballagen f.eks. smides i en spand

med vippelåg. Er dette ikke muligt, skal emballage med persondata opbevares utilgængeligt

for uvedkommende (dvs. afrivning af etiketterne, påsætning af en overdækningsetiket eller

anbringelse af den tomme emballage i en lukket beholder), indtil den kan bortskaffes.

Tomme medicinbægre, sprøjter, infusionsposer, doseringsæsker og lignende skal

bortskaffes svarende til indholdet efter vejledning fra LS.

Referencer

ANORDNING NR. 1472 FRÁ 16. DECEMBER 2013 OM IKRAFTTRÆDEN FOR FÆRØERNE AF

LOV OM AUTORISATION AF SUNDHEDSPERSONER OG OM SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED

LØGTINGSLÓG NR. 104 FRÁ 5. SEPTEMBER 1988 UM APOTEKSVERKIÐ OG HEILIVÁG, SUM

BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 54 FRÁ 8. MAI 1991.

KUNNGERÐ NR. 52 FRÁ 4. JUNI 2008 UM FORSKRIFTIR OG FORSKRIFTASKYLDU V.M. SUM

SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 123 FRÁ 01. NOVEMBER 2013

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse LBK nr 913 af 13/07/2010 om Bekendtgørelse af

sundhedsloven

Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9429 af 30/06/2006 om ordination og håndtering af

lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt

andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering)

Vejledning nr. 10243 af 29/11/2007 om mærkning af medicin på anæstesiafdelinger

Sundhedsministeriets Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011. Om autorisations af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven) med senere

ændringer

Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9366 af 15/06/2013 om ordination af

afhængighedsskabende stoffer

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1222 af 07/12/2005 om håndtering af lægemidler på

sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner

Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 80 af 05/02/2003 om dosisdispensering af

lægemidler.

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 3 af 02/01/2013 Bekendtgørelse om autoriserede

sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og

overdragelse m.v.)

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 506 af 20/04/2013 af lov om lægemidler

Sundhedsstyrelsens brev til anæstesiafdelinger om mærkning af optrukken medicin, august

2007 - ISO 26825:2008 - Anaesthetic and respiratory equipment -- User-applied labels for

syringes containing drugs used during anaesthesia -- Colours, design and performance

Dansk Standard_DS_ISO 26825_anæstesi_mm.pdf

Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 60258 af 01/05/1998 om identifikation af patienter og

anden sikring imod forvekslinger i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 665 af 14.09.1998 om information og samtykke og

om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 361 af 23/04/2012 om recepter

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 954 af 23/10/2000 om anvendelse af åbne

radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 557 af 31/05/2011 om euforiserende stoffer

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 11/05/2011 om

Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger

Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 826 af 01/08/2012 om indberetning af bivirkninger

ved lægemidler m.m.

De Danske Regioner, Liste over lægemidler, der må udleveres vederlagsfrit til

særlige ikke-indlagte patientgrupper.

www.pro.medicin.dk

http://min.medicin.dk/

www.interaktionsdatabasen.dk

Samnet iv-vejledninger - https://www.iv-

vejledninger.dk/Login/Sider/Default.aspx?ReturnUrl=%2f_layouts%2fAuthenticate.aspx%3fS

ource%3d%252FSider%252Fdefault%252Easpx%253Fsektion%253Divkort%2526logon%253

Dauto&Source=%2FSider%2Fdefault%2Easpx%3Fsektion%3Divkort%26logon%3Dauto

Statens Serum Institut, maj 2005: Infektionshygiejne i medicinrum på sygehuse –

informationsmateriale vedrørende indretning, arbejdstilrettelæggelse og adfærd.

Arbejdstilsynet, des. 2004: At-vejledning D.2.12 - Arbejde med cytostatika

Statens Serum Institut, J.nr. 3407.31, 13.jul. 2010: Infektionshygiejne ved brug af ampuller,

hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion.

PLI Landssjúkrahúsið:

http://lssp/PLI/Sider/Umsitan-av-heilivági-á-deildum-á-LS.aspx

http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx

http://lssp/PLI/Sider/Medicinanamnese.aspx

http://lssp/PLI/Sider/Eftirlit-og-skrásetan-av-heilivági,-ið-kann-misnýtast-(morfika,-

hypnotika,-kodein-v-m-).aspx

http://lssp/PLI/Sider/Handfaran-av-skamtlutaðum-heiligvági.aspx

http://lssp/PLI/Sider/At-søkja-um-útflýggjanarloyvi-og-sertilskot-til-

heilivág.aspx. Se også Lægemiddelstyrelsen, Udleveringstilladelse for

yderligere informationer.

Rekommandatiónslisti fyri heilivágs á LS 2013 - http://lssp/PLI/Sider/Rekommandatiónslisti-

fyri-heilivág-á-LS--Rekommandationsliste-for-medicin-på-LS.aspx

Pivmecillinam ordination i COSMIC - http://lssp/PLI/Sider/%C3%81setan-.aspx

Stovna E-resept - http://lssp/PLI/Sider/Stovna-E-resept.aspx

Generelle smitteforebyggende retningslinjer – LS: http://lssp/PLI/Sider/xxx0810-6173.aspx

Håndhygiejne – LS: http://lssp/PLI/Sider/H%C3%A5ndhygiejne0620-4712.aspx

Infektionsforebyggende retningslinjer for anlæggelse og vedligeholdelse af intravenøse katetre - LS: http://lssp/PLI/Sider/Infektionsforebyggende-retningslinier-for-anl%C3%A6ggelse-og-vedligeholdelse-af-intraven%C3%B8se-katetre.aspx

IV - vejledninger / IV - vegleiðingar - http://lssp/PLI/Sider/IV---

vejledninger--IV-vegleiðingar.aspx

Akkrediteringsstandarder:

Den Danske Kvalitetmodel (DDKM) – Akkrediteringsstandarder for sygehuse, Maj 2012, 2.

version: 1.2.7, 2.9.1, 2.9.2, 2.9.3, 2.9.5 og 2.9.6

Instruks Sikker kirurgi /Trygg skurðviðgerð

Formål

At forbygge komplikationer og UTH- hændelser ved operative, invasive indgreb med anæstesiologisk medvirken

At opnå korrekt patientidentifikation til sikring mod forvekslingsindgreb

Definition af begreber * dette er en patientkritisk standard og derfor beskrevet på dansk sprog

Beskrivelse

Trin 1: INDHENTNING OG KONTROL AF INFORMERET SAMTYKKE: Inden operationen skal operatøren sikre sig, at der foreligger informeret

samtykke. Dette vil normalt være indhentet på en af følgende måder:

Elektiv patient: I ambulatoriet indhenter lægen informeret samtykke omkring det forestående indgreb. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse anføres af lægen i

Cosmic i ambulant primærnotat.

Akut patient: Inden operation/behandling skal patienten give informeret samtykke til lægen. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse journalføres af lægen inden

behandlingens start.

I Endoskopisk afsnit : Inden behandling indhenter sygeplejersken informeret samtykke fra patienten

om det forestående indgreb. Dette dokumenteres under tjeklisten i Cosmic.

Mindreårige - samtykke: § 8. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. §

7, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Se Lov om Patienters Retsstilling. (anordning nr. 827 fra 30/10-2002. Om ikrafttrædende for

Færøerne af lov om patienters retstilling)

Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af

sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i kapitel 4 og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i kapitel 5.

Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke:

§ 9. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de

tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke

dog gives af værgen. Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en

påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af

den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden

inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed.

Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller

behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt vedkommende embedslægeinstitution giver sin tilslutning hertil.

Trin 2: MARKERING

På operationsgange :

Operatøren markerer, i samarbejde med patienten, med en pen det rette operationssted. Operationsstedet kan markeres dage eller timer før operationen, dog senest umiddelbart før indgrebet på patienten. Anæstesien har ansvaret

for at kontriollere, at der er en entydig markering

I Endoskopisk afsnit: Dette trin er ikke aktuelt på endoskopiske patienter, og dokumenteres derfor

ikke.

Trin 3: PATIENTIDENTIFIKATION:

OP-gangen , Endoskopisk : Patientidentifikationen sker ved, at patienten på forespørgsel selv siger sit fulde navn og P-tal. Dette sammenholdes med oplysninger fra journalen og patientens

ID-armbånd. Vedr. operationspatienter foretages patientidentifikationen af en repræsentant

fra både Operationsgangen og Anæstesiologisk afd.

Sederede patienter på Endoskopisk afsnit: Ved anlæggelse af venflon påsættes ID-armbånd med patientens navn og P-tal

Mere information om patientidendifikation, se instruks

her http://lssp/PLI/Sider/SjúklingaeyðmerkingID-armbond.aspx

Trin 4: DOKUMENT-TJEK

Operationsgangen :

Ved operationer med tilgængelig billeddokumentation, tjekkes billedernes P-tal

med patientens ID-armbånd og papirer af den usterile sygeplejerske på Operationsgangen. Indebærer operationen anbringelse af implantat, tjekkes implantatet af både

kirurg og assisterende kirurg med korrekt implantatnummer samt identifikation af korrekt patient i form af armbånd og medbragte papirer. Operatøren anfører

implantatnummeret i . Endoskopisk afsnit:

Ingreb, hvor billeddokumentation er tilgængeligt, tjekkes billedernes P-tal med

patientens journalpapirer og evt.ID- armbånd af operatøren. Billeddokumentation forekommer primært ved koloskopi.

Ved indgreb, hvor colon- eller oesophagus-stent anlægges, anføres stentnummer i Cosmic af operatøren. Ved indgreb, hvor endoprotese anlægges, anføres protesestørrelse i Cosmic

af operatøren.

Trin 5: TIME-OUT

OP-gangen: Før operationens start udvælges en holdleder – typisk operatøren, denne er

ansvarlig for, at Time-outen udføres. Initiativet til Time-Outen kommer fra operationssygeplejersken.

Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt patient, operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Patientens ASA score oplyses. Tilstedværelse af relevante

ressourcer, kompentencer og utensillier kontrolleres. Anæstesisygeplejersken dokumenterer Time-outen i anæstesitjeklisten i Cosmic.

Endoskopisk afnit :

Før indgrebet udvælges en holdleder - typisk skopøren. Denne er ansvarlig for,

at Time-outen udføres. Initiativet til Time-outen kommer fra assisterende sygeplejerske. Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt

patient, skopi/operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Time-outen dokumenteres af assisterende sygeplejerske i den

endoskopiske Cosmic-tjekliste.

Dokumentation:

Gennemførelsen af '' De 5 Trin' i henhold til denne retningslinje dokumenteres af sygeplejersken "på gulvet" i checklisten og af operatøren under "Indikation" i

operationsbeskrivelsen.

Tjek ud: Før indgrebet afsluttes sikkeres mod utilsigtet efterladt materiale i patienten.

Oplyser kirurgen hvilket indgreb der er udført og den postoperative plan, f.eks ordinering af viderebehandlinga af antibiotika, blodtransfusion, m.m.

Se vedlagte :

Lummakort, føroysk útgáva:http://lssp/sites/LS-WG/hoyr/Delte%20dokumenter/Trygd%20og%20Dygd/Lummakort%20Trygg%20skur%C3%B0vi%C3%B0ger%C3%B0.docx

Lommekort, dansk udgave: http://lssp/sites/LS-WG/hoyr/Delte%20dokumenter/Trygd%20og%20Dygd/Lommekort%20til%20Sikker%20kirurgi.docx

Referencer

DDKM (standard 2.11.5)

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/KOT/Forvekslinger/Forvekslinger_kirurgiske_indgreb.pdf

Krydsreference T&D standard 1.2.7 :

http://lssp/PLI/Sider/SjúklingaeyðmerkingID-armbond.aspx

Instruks

Hjertestopbehandling/Hjartastoppviðgerð

Formål At sikre hurtig alarmering ved hjertestop.

At sikre en hurtig og korrekt behandling af patienter med hjertestop baseret på de nyeste

anerkendte retningslinier med henblik på at sikre flest mulige patienters tilbagevenden til

habitualtilstanden efter hjertestop på hospital

Herudover at skabe overblik over uddannelsesprogrammet og sikre vedligeholdelse af

hjertestarter og hjertestoptasker og afdelingernes opgaver på LS.

Definition af begreber Responstiden: Tiden fra alarmen er afgivet til et personale fra hjertestop teamet er påbegyndt

avanceret hjertestop behandling. Personaler i hjertestop teamet som bliver tilkaldt til et

hjertestop skal umiddelbart gå til stedet hvor hjertestoppet er.

Hjartasteðgur - hjartastopp - hjertestop - heart failure - heart stop - cardiac arrest

Beskrivelse

Ved alarmering ved hjertestop meldes (telefon 3333)

Hjertestop

Afdeling

Afsnit

Lokalitet og Stue nummer

Vagtcentralens opgaver i forbindelses med hjertestop på LS: Vejledning til vagtcentralen

ved hjertestop.pdf

Alle andres opgaver under hjertestop behandlingen på LS ses under relevante

aktionskort nedenfor. Det forventes at alt personale på LS er orienteret om sine opgaver i

forbindelses med behandling af hjertestop.

Placering og kontrol af AED'er ( hjertestarter):

Medicoteknisk afdeling kontrollerer regelmæssigt hjerterstarterne og skifter batterier.

Hjertestarterne har selvtjek en gang i døgnet. Hjertestarternes placering på LS skal være

kendt af alt personalet på LS. ( Støð har Defibrillatorar eru á LS.pdf)

Medicin:

Ved hjertestop uden for G1 intensiv, G1 skadestuen og B8 kardiologisk afdeling medbringer

personalet fra B8, G1 intensiv og anæsteisygeplejerskerne deres hjertestop tasker med

medicin (B8) og ventilationsudstyr ( G1 og anæstesisygp.). Afdelingerne sikker sig indholdet

i taskerne er ajourført til enhver tid (tjekliste).

Hvornår skal hjertestopbehandling ikke indledes:

Uafvendeligt døende patienter

Patienter, som selv tidligere har udtrykt, at de ikke vil genoplives ved hjertestop, og

hvor denne beslutning er dokumenteret i patientjournalen.

Patienter, om hvem der på andre kriterier (for eksempel terminal cancersygdom, svær

demens) er truffet beslutning om og dokumenteret i patientjournalen, at

hjertestopbehandling ikke skal iværksættes.

En beslutning om fravær af behandling ved hjertestop, gælder kun for den nuværende

behandlingssituation, ved ændringer i patientens tilstand, skal beslutningen dokumenteres på

ny.

Ophør af hjertestopbehandling:

Hvis patienten ikke genvinder spontan cirkulation, bør den fortsatte behandlingsindikation

vurderes løbende i forhold til tid, effekt og prognose. Der kan komme flere oplysninger, der

gør, at yderligere behandling er udsigtsløs og fortsat genoplivning er kontraindiceret.

Når behandling indstilles skal det ske i konsensus mellem de involverede ansvarshavende

læger og præmisserne skal gøres klar for alle og dokumenteres i patientjournalen Cosmic.

Dokumentation:

Behandling dokumenteres i Cosmic under klinisk notat.

Basal hjertestop undervisning:

Kursus i basal hjertestop behandling afholdes 2 gange måndeligt. Undervisning i Avanceret

hjertestopbehandling findes på B8 og G1 intensiv, tilbydes en gange per måned. Undervisning

i Neonatal genoplivning tilbydes på A2.

Undervisningen er obligatorisk og styres af afdelingsledelsen.

Personalet skal have hjertestop undervisning hvert 5 år.

Dokumentation for deltagelse i hjertestop undervisningen udleveres ved kurset afslutning.

Action kort vedr. hjertestop på LS.

Vejledning til vagtcentralen ved hjertestop.pdf

Støð har Defibrillatorar eru á LS.pdf

Tilmæli um útgerð, sum deildirnar á Landssjúkrahúsinum eiga at hava.pdf

Framferð ætlað starvsfólkunum í samband við hjartasteðg á.pdf

Vegleiðing til starvsfólkini á psyk. deild og kir. amb., t.v.s. deildunum omanfyri vegin

(J.C. Svabosgøtu).pdf

Vegleiðing til sjúkrarøktarfrøðingarnar á B8 í samband við hjartasteðg á.pdf

Vegleiðing til sjúkrarøktarfrøðing á G1 í sambandi við hjartasteðg á.pdf

Vejledning til anæstesisygeplejersker.pdf

Vegleiðing til medisinska forvakt við hjartasteðg.pdf

Vegleiðing til Trissuna, Skaðastovusjúkrarøktarfrøðing við Hjartasteðg.pdf

Henvisninger til genoplivnings algoritmer ihenhold til ERC:

Genoplivning på hospital;

http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-

content/uploads/2013/07/Poster_10_IHBLS-A_01_01_DAN_V20101018.pdf

Avanceret genoplivning, Takykardi algoritme;

http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-

content/uploads/2013/07/Poster_10_ALS-TACH_01_01_DAN_V20101018.pdf

Avanceret genoplivning, Bradykardi algoritme;

http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-

content/uploads/2013/07/Poster_10_ALS-BRAD_01_01_DAN_V20101018.pdf

Genoplivning af børn, Avanceret genoplivning;

http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/07/Adressebog-

27-10-2011.pdf

Genoplivning af nyfødte;

http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/07/Poster_10_IHBLS-A_01_01_DAN_V20101018.pdf

http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/vejledn_neonatal_genoplivn.pdf

Referencer

ERC guidelines

Dansk råd for genoplivning DRG

DKKM 2.13.1

Retningslinie

Hondreinføri/Håndhygiejne

Problemstilling

Vandaligt hondreinføri er tað tiltakið, ið fram um nakað kann forða fyri smittuspjaðing

millum heilsustarvsfólk og sjúklingar .Vandaligt hondreinføri er umráðandi hjá øllum, ið

hava beinleiðis samband við sjúklingar. Vanligt hondreinføri við vatni og sápu minkar um

bakteriu- og virusdálking, meðan sóttreinsan við hondspritti týnir meginpartin av virus-

og bakteriudálking. Sóttreinsan skal tí verða brúkt í øllum førum, har tað er neyðugt, sí Almennar/generelle smittuforebyggende forholdsaregler .Kemur smittan av

virussløgum, ið ikki verða munandi ávirkað av spritti ,skal ein fyrst vaska sær um

hendurnar og síðani sóttreinsa tær [1]. Sí virkisætlan fyri Akutt gastroenteritis

Håndhygiejne er den mest effektive, enkeltstående metode til forebyggelse af smittespredning mellem personale og patienter .Omhyggelig håndhygiejne er således en

forudsætning hos alt personale, der har patientkontakt. Almindelig håndvask med vand

og sæbe giver en beskeden reduktion af bakterie- og virusforurening, hvorimod

hånddesinfektion udrydder størstedelen af den mikrobielle forurening. Hånddesinfektion skal foretrækkes i enhver situation, hvor håndhygiejne skal udføres, se generelle

smitteforebyggende forholdsregler .Såfremt forureningen skyldes virustyper, der er

modstandsdygtige over for håndsprit, er det en forudsætning, at man vasker hænder før

man desinficerer. Se handlingsplan for akut gastroenteritis

[1] Hondvøsk skulu vera á hvørjari sjúkrastovu, viðgerar- og kanningarrúmum, í

skolirúmum og í øðrum rúmum, har skitligt arbeiði fer fram. Flótandi sápa og hondspritt

skal vera við hvørt vask, eins og hondspritt eigur at vera tøkt á hóskandi støðum á deildunum. Sápan skal vera autosteril, pH 9, og við ongum luktilsi ella parabenum.

Formål

At fyribyrgja smittuspjaðing í samband við beinleiðis ella óbeinleiðis kontakt millum

sjúklingar og heilsustarvsfólk.

At forebygge smittespredning i forbindelse med direkte- og indirekte kontakt mellem

sundhedspersonale og patienter

Definition af begreber

Vaska hendur- handvask- hyg- smittuverja

Beskrivelse

Hondvask

Eru hendurnar sjónliga dálkaðar av blóði, skarni ella aðrari kropsvætu, skulu tær fyrst

verða vaskaðar og síðani sóttreinsaðar, sum nevnt omanfyri. Hendurnar skulu

sóttreinsast, tá ið ein hevur brúkt handskar.

Sápan, ið verður nýtt, skal vera flótandi og í góðkendum skamtara (dispensara). Hon

eigur at vera so mild sum gjørligt. Ampar av sápuni fyribyrgjast best við fyrst at gera

hendurnar vátar, áðrenn sápan verður smurd á. Vaska hendurnar í minsta lagi 15

sekund, skolað væl og virðiliga og turka við einnýtis pappírshandklæði.

Pappírshandklæðini skulu varðveitast í góðkendum haldara. Sí instruks her - at vaska/sóttreinsa hendur

Sóttreinsan

Sóttreinsievnið skal vera ethanol 70-85% við glycerol. Sóttreinsievnið skal goymast í

skamtara ella í plastikkfløsku, ein kann hava við sær í lummanum.

Hondsóttreinsievni í sprayfløskum, ella sum skúmur, skal ikki brúkast. Millum tveir og

fimm millilitrar er hóskandi nøgd av hondspritti – tað fyllir næstan lógvan - og svarar til

tvey pumpusløg frá skamtaranum. Hendurnar skulu vera turrar, tá ið hondsprittið verður koyrt á, og tað skal gníggjast væl og virðiliga í hendurnar, inntil tað er tornað.

Hondreinføri skal verða gjørt

• Áðrenn reinar mannagongdir

• Aftaná dálkandi mannagongdir

• Tá ið ein hevur brúkt handskar

• Áðrenn handfaring av mati

Seks treytir fyri góðum hondreinføri

1. Gakk ikki við uri, ringum ella øðrum handprýði

2. Hav stuttar og reinar negl og brúka ikki kunstigar negl ella neglalakk

3. Brúka bert góðkend krem við ongum luktilsi til røkt av hondunum

4. Ermarnar á arbeiðspløggum skulu vera stuttar (leiðregla um arbeiðsklæðir)

5. Starvsfólk, ið hava beinleiðis samband við sjúklingar, mugu ikki hava plástur á

fingrum ella hondum, og hond- ella fingraskinnarar mugu ikki nýtast

6. Brúka hondspritt í staðin fyri vatn og sápu, tá ið hendurnar ikki eru sjónliga dálkaðar

Beskrivelse

Håndvask

Såfremt hænderne er synligt forurenet af blod, afføring, sekreter eller ekskreter, skal

man først vaske hænder og derefter desinficere, som beskrevet ovenfor. Hænderne skal

desuden desinficeres efter brug af handsker. Der skal benyttes flydende sæbe fra

godkendt dispenser, og sæben skal være så skånsom som muligt. Gener, som skyldes

sæben, kan mindskes ved at gøre hænderne våde før sæben påføres. Hænderne vaskes i

mindst 15 sekunder og skylles omhyggeligt i rindende vand. Hænderne tørres med engangs papirshåndklæde, der skal forefindes i godkendt holder.

~

Desinfisering

Hånddesinfektionsmidlet skal være ethanol 70-85% tilsat glycerol. Desinfektionsmidlet

skal dispenseres fra godkendt dispenser eller i plasticflaske af lommeformat.

Alkoholspray- eller skum må ikke benyttes. Der anvendes to til fem milliliter håndsprit,

hvad der omtrent svarer til to pumpeslag, eller en lille håndfuld. Hænderne skal være

tørre, når håndspritten påføres, og desinfektionsmidlet gnides ind indtil hænderne føles tørre igen. se

Håndhygiejne skal udføres

• Før udførelse af rene procedurer

• Efter udførelse af urene procedurer

• Efter brug af handsker

• Før håndtering af mad

Seks forudsætninger for god håndhygiejne

1. Gå ikke med armbåndsur, fingerringe eller andre håndsmykker

2. Hold neglene korte og rene. Kunstige negle og neglelak må ikke anvendes

3. Anvend kun godkendte håndcremer uden parfume

4. Kun kortærmede arbejdsdragter må anvendes (Uniformsvejledning)

5. Personale med direkte patientkontakt må ikke have plastre på hænder eller fingre, og

hånd- eller fingerskinner må ikke anvendes.

6. Anvend håndsprit fremfor vand og sæbe, når hænderne ikke er synligt forurenet

Referencer

Hondvask og sottreinsan.pdf

Trygd & Dygd standardur 1.5.5, 1. útgáva 2014 DS 2451-2 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, 2011

Retningslinie

Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum starvsfólk og eindir/leiðarar á LS, tá ið starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi /

Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger m. m. ifm. ansættelse, ændret ansættelse ell

Problemstilling ProblemstillingTá starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv ella far úr starvi eru alskyns viðurskifti at taka hædd fyri. Avbjóðingin er at menna eitt yvirlit, ið kann

viðvirka til at tað verður brúkt so avmarkað sum møguligt tilfongi til atgerðirnar og til røttu tíð og av viðkomandi persónum. Tórført er at gera eitt yvirlit sum

nemur við øll viðkomandi viðurskifti, men er her so ein roynd gjørd at fáa yvirlit yvir ein munandi part av teimum viðurskiftunum sum eru. Ynski er leypandi at menna hesa leiðregluni víðari. Tykkara íkast/viðmerking vm. er vælkomið -

skrivið til ls@ls.fo Formål Formål

Endamálið er, at starvsfólk og leiðarar fáa betri yvirlit yvir, hvørji formlig viðurskifti eru at greiða tá: Formålet er at give medarbejdere og ledere en bedre oversigt over de formelle

forhold, der skal afvikles, når: 1. Starvsfólk byrjar í starvi á LS

1. Medarbejdere starter på LS

2. Fer í annað starv á LS (aðra funktión innan sama ella annan fakbólk/-øki) 2. Medarbejder skifter mellem jobs på LS (ny funktion eller fagspeciale/-område)

3. Fer úr starvi á LS 3. Medarbejder slutter på LS

Definition af begreber Definition af begreberNæsti leiðari: Kann vera depils- ella stápsleiðari, deildarleiðari, stjórn v.m. ella tann, sum viðkomandi leiðari hevur útdelegerað

ávísu uppgávuna til. Nærmeste leder: Kan være center- eller stabsleder, afdelingsleder, direktion mm

eller den, som den pågøldende leder har uddelegeret opgaven til.Beskrivelse BeskrivelseMannagongd/Procedure Niðanfyri eru yvirlit yvir eina røð av tænastum/amboðum vm., sum ymiskar

deildir/deplar og funktiónir veita, og hvør mannagongdin er. Viðmerkt er fyri

hvørt punkt, um tað er starvsfólkið, leiðarin ella ávísa eindin/funktiónin, sum taka stig til at greiða viðurskiftini. Er starvsfólk ella næsti leiðari í iva, eiga tey óansæð at taka stig til at greiða viðurskiftini.

Nedenfor er der opstillet en oversigt over en række tjenester/redskaber mm., som de diverse afdelinger/centre og funktioner leverer, samt den tilhørende procedure. Der er for hvert punkt lavet en anmækning om, hvorvidt det er

medarbejderen, lederen eller den pågældende enhed/funktion, der skal tage initiativet til at løse opgaven/forholdene. Hvis medarbejderen eller den

nærmeste leder er i tvivl, skal de uanset tage initiativ til at løse opgaven. Fyri at lætta um og fyri at tryggja skjóta avgreiðslu er sera týðandi, at starvsfólk

proaktivt viðvirka og fylgja við, um viðkomandi viðurskifti verða greidd bæði í samband við starvsbyrjan, broytt starv og tá farið verður úr starvi.

For at gøre det nemmere og for at sikre en hurtig afvikling er det meget vigtigt, at medarbejdere proaktivt medvirker og følger med i de opgaver, der skal løses i forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved

afslutning af ansættelsen.

Av tí at fleiri av uppgávunum, í samband við at fólk fara úr starvi, eru so stórar, er týdningarmikið m.a. at hava eina fasta mannagongd við, at tá starvsfólk

gevast at byrja upp á nakrar av uppgávunum í góðari tíð, áðrenn síðsta arbeiðsdag! Det er meget vigtigt i forbindelse med ansættelsesstop, at der forefindes faste

procedurer for, at medarbejdere ikke pålægges større opgaver kort inden sidste arbejdsdag.

Tann, ið fer úr starvi, hevur ikki rætt at taka nakað innanhýsis tilfar, lutir, upplýsingar v.m. við sær.

Týdningarmikil skjøl og mál, sum eru í gongd, verða flýggjað næsta fyrisetta leiðara, um ikki annað er avtalað.

Medarbejderen, der afslutter sin ansættelse, har ikke ret til tage noget internt materiale, ting, oplysninger mm med. Vigtige dokumenter og igangværende sager overdrages til nærmeste leder, hvis der ikke foreligger anden aftale.

Talan er ikki um úttømandi listar, tí kunnu tað verða onnur viðurskifti út yvir

hesi innan einstøk økir! Listen er ikki udtømmende, så vær obs på andre mulige opgaver, der skal løses!

A. Við starvsbyrjan / Ansættelse

Nr. Av-greitt Evni

Emne Ábyrgd/veitari Ansvar/leverandør Slóð til leiðbeinandi skjal

Link til retningslinje Málbólkur Målgruppe 1 Setanarskriv

Ansættelsesbrev Lønar- og starvsfólkadeildin -- Øll í føstum starvi 2 Samleikakort

ID-kort Næsti leiðari til Tænastuskivan/1200 http://lssp/PLI/Sider/ Leiðreglur-fyri-samleikakort.aspx Øll starvsfólk 3 KT-kervis-brúkara-atgongd (herundir fíladrev og share-point/ workg-roups)

IT-adgang Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll viðkomandi starvsfólk

4 THS-atgongd THS-adgang (Cosmic) Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://www.lsh.fo/Heimabeitid/index.asp?pID={1CB151E0-487B-4A41-A529-

A835D8FC2840} Øll heilsustarvs-fólk, ið brúka THS 5 RUKO-lyklar

RUKO-nøgler Næsti leiðari til Tænastuskivan/1200 Útvald starvsfólk 6 THS-undirvísing

THS-undervisning (Cosmic) Starvsfólk til næsta leiðara http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll heilsustarvs-fólk, ið brúka THS

7 MIRSK-atgongd Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-

skipanir.aspx Læknar 8 SECTRA/RIS atgongd Næsti leiðari til KT-skivan/1919 Ávegis! Læknar 9 VPN-lykil KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-

skipanir.aspx Útvald starvsfólk 10 MRSA-váttan Lønar- og starvsfólkadeildin/1092 http://lssp/PLI/Sider/MRSA-

kanning-av-heilsustarvsfólki.aspx Klinisk starvs-fólk, ið koma frá útlandinum 11 Arbeiðsfartelefon Mobiltelefon Medico-tekniska deild/1233 http://lssp/PLI/Sider/Brúk-av-

arbeiðsfartelefonum.aspx Ymisk 12 Lokaltelefon og skráseting í telefonyvirliti Medico-tekniska deild/1233

Ávegis! Ymisk 13 Starvsfólkaíbúð Lejlighed Tænastudeildin/1270 Ávegis! Yngri læknar

14 BSL-atgongd Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Ymiskir leiðarar 15 360 journalatgongd Stjórnarskrivstovan/1010

http://lssp/PLI/Sider/Journalvegleiðing-í-3601028-168.aspx Depilsleiðarar, leiðsluskrivarar, fulltrúar v.m. 16 Ræðisrættur til kontur Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Útvald starvsfólk

17 Frálæra í PLI-skjalaskipanini PLI-undervisning Næsti leiðari og Trygd&Dygdar eindin/1006

http://lssp/PLI/Sider/Styring-og-h%C3%A5ndtering-af-retningsgivende-dokumenter-p%C3%A5-Landssj%C3%BAkrah%C3%BAsi%C3%B0.aspx Øll starvsfólk

18 Kunning um trygd-arumboð Sikkerhedsrepr. Næsti leiðari ella trygdarumboð http://lssp/PLI/Sider/Leiðreglur-

fyri-trygdarnevndina.aspx Øll starvsfólk

19 Vaktarráðlegging, skráseting, vagtplan vm. Næsti leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 20 Kunning um tagn-arskyldu Tavshedspligt Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/Tagnarskylda-FO.aspx Øll

starvsfólk 21 Møgulig útbúgv-ingarskipan og menningarætlan á deildini/deplinum Næsti

leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 22 Hygiejnureglur og aðrar týðandi kliniskar og fyrisit-ingarligar leiðregl-ur fyri arbeiðsøkið innan eitt nú smittjuverju og heilivágsgevan

Hygiejneregler og medicinering Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/-xxx0810-6173.aspx Øll starvsfólk

23 KT-trygdarkunning IT-sikkerhed Næsti leiðari og eftir umbøn KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/LeiðreglurKT.aspx Øll starvsfólk, ið brúka teldu

24 Brunaútgerð og -viðurskifti á deildini Næsti leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 25 Tilbúgvingarætlan stórskaðar

Beredskabsplan Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/-Tilbúgvingarætlan.aspx Øll viðkomandi heilsustarvsfólk innan økið 26 Álitisumboð

Tillidsrepr. Næsti leiðari og álitisumboðið http://lssp/PLI/Sider/-Setunarpolitikkur.aspx

27 Innleiðsla fyri nýggjar leiðarar Introduktion for nye ledere Stjórnarskrivstovan http://lssp/PLI/Sider/-Innleiðsla-fyri-nýggjum-leiðarum.aspx Depils- og stápsleiðarar, deildarleiðarar, yvirlæknar

28 Skrásetingarreglur THS Næsti leiðari og starvsfólkið sjálvt Ávegis! Øll starvsfólk, ið brúka THS

29 Skráseta ognar-lutir, ið starvsfólk læna Viðkomandi deild Ávegis! Øll starvsfólk 30 Melda til LS-Innleiðsluskeið

Introkursus Næsti leiðari Sí pkt. E. Øll starvsfólk

B. Við starvsenda / Ansættelsesstop Nr. Av-greitt Evni

Emne Ábyrgd/veitari Ansvar/leverandør Slóð til leið-beinandi skjal

Link til retningslinie Málbólkur Målgruppe 1 Gera løn upp og strika setan

Opgørelse af løn Depilsleiðari til Lønar- og starvsfólkadeild/1092 Ávegis! Øll í føstum starvi

2 Samleikakort latast inn til Tænastuskivuna ID-kort retur Næsti leiðari og starvsfólkið til Tænastuskivuna/1200 http://lssp/PLI/Sider/

Leiðreglur-fyri-samleikakort.aspx Øll starvsfólk 3 KT-kervis-brúk-araatgongd strik-ast (herundir fíla-drev og share-point/ work-

groups) IT Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll viðkomandi starvsfólk

4 THS-atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://www.lsh.fo/Heimabeitid/index.asp?pID={1CB151E0-487B-4A41-A529-

A835D8FC2840} Øll viðkomandi starvsfólk 5 RUKO-lyklar latast inn Næsti leiðari til Tænastuskivan /1200 Ávegis! Øll

viðkomandi starvsfólk 6 MIRSK-atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Læknar

7 SECTRA/RIS atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 Ávegis Læknar 8 VPN-lykil strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919

http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Útvald starvsfólk 9 Arbeiðsfartelefon latast inn Mobiltelefon Næsti leiðari til Medico-teknisk deild/1233

http://lssp/PLI/Sider/Brúk-av-arbeiðsfartelefonum.aspx Ymisk 10 Lokaltelefon og skráseting í telefonyvirliti latast inn og strikast Næsti leiðari

til Medico-teknisk deild/1233 Ávegis! Ymisk 11 Starvsfólkaíbúð uppsigast Lejlighed Starvsfólk og Lønar- og starvsfólkadeild til Tænastudeildin/1270

Ávegis! Yngri læknar 12 BSL-atgongd strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Ymiskir

leiðarar 13 360 journalatgongd strikast Næsti leiðari til Stjórnarskrivstovan/1010

Ávegis! Depilsleiðarar, leiðsluskrivarar, fulltrúar v.m. 14 Ræðisrættur til kontur strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Útvald starvsfólk

15 Lata aftur læntar ognarlutir Næsti leiðari til Viðkomandi deild Ávegis! Øll starvsfólk

16 Starvsfólk sum eru álitisumboð Boða frá til fakfelagið, ið aftur boðar frá til Stjórnarskrivstovuna Ávegis! Tey sum eru álitisumboð 17 Trygdarumboð Boða frá til Trygdarleiðaran/1214 Ávegis! Tey sum eru

trygdarumboð 18 PLI faglig ansvarlig Starvsfólk delegera rollu til nýggjan persón

http://lssp/PLI/Sider/Styring-og-h%C3%A5ndtering-af-retningsgivende-dokumenter-p%C3%A5-Landssj%C3%BAkrah%C3%BAsi%C3%B0.aspx Øll tey, sum hava leiklutin 'Faglig ansvarlig' í einum gald-andi skjali í PLI

C. Broytt starv innan sama fakbólk/øki / Ændring i ansættelsesforhold Fara ígjøgnum somu stig sum í samband við starvsenda og starvsbyrjan, har flestu stig vanliga vilja verða viðkomandi. Næsti leiðari á deildini, sum farið

verður frá, og næsti leiðari á deildini, sum byrjað verður á, eiga at gjøgnumganga listan hvør sær og taka neyðug stig.

Gennemgå punkterne for ansættelsesstart og -stop, hvoraf de fleste punkter er aktuelle. Nærmeste leder for afdelingen, hvor ansættelsesforholdet afsluttes, og nærmeste leder i den nye afdeling gennemgår hver sin liste og agerer på de

aktuelle punkter.

D. LS-Innleiðsluskeið fyri nýggj starvsfólk / Intro.kursus nye medarbejdere LS hevur umleið 2-3 ferðir árliga alment innileiðsluskeið fyri øll nýggj starvsfólk.

Á almenna LS-innleiðsluskeiðnum er vanliga fylgjandi innihald: 2 til 3 gange om året afholdes intoduktionskurser for nye medarbejdere.

Indholdet som er nogenlunde som følger:

1.Leiðslubygnaður

2.Missión, visión, strategi og virðisgrundarlag

3.Starvsfólkaviðurskifti – Heimabeitið, e-tíðarrit, starvsfólkapolitikkir; Starvsfólkaumsiting og lønarviðurskifti

4.Høvuðssamstarvsnevnd, samstarvsnevndir og álitsfólk

5.Fysiskt og psykiskt arbeiðsumhvørvi

6.Tilbúgvingarætlan

7. Sjúkrahúsreinføri og smittuverjandi tiltøk 8.Kostráðið og køkurin

9.KT á LS

10.Hjarta- lungnabjarging

11.PLI-skjalaskipanin og trygd og dygd akkreditering 12.Brunatrygd

13.ÓTH-skipanin

14.Rundvísing á LS

Sí kalendaran á Heimabeitinum nær næsta skeiðið er ella spyr hjá Starvsfólkadeildini.

E. Innleiðsla á einstøku deildunum / Introduktion på de enkelte afdelinger Á einstøku deildunum skipa deildarleiðarar fyri hóskandi innleiðslu fyri nýggj

starvsfólk og hvør hevur høvuðsábyrgdina fyri tí á deildini. Alt eftir deild, tørvi, umstøðum vm. kann verða talan um innleiðslu yvir styttri ella longri tíð. Her

kann m.a. verða talan um viðurskifti so sum (gevið gætur, møguliga eru leiðbeinandi skjøl í PLI fyri innleiðslu á einstøkum deildum): Afdelingsledere arrangerer relevant introduktion på selve afdelingen og hvem

har ansvaret for det. Introduktion varierer i forhold til afdeling, behov, lokale forhold mm. ( NB afdelinger kan have retningslinie i PLI for intro på afdelingen.)

Typisk afdelingsintro vil f.eks. være: 1.Kunning um deildina, herundir Visiónir, málsetningar fyri framleidni og dygd,

organisering, verkætlanir, ábyrgdarpersónar fyri ymisk serøkir, gransking, menning og útbúgving, førleikamenning vm.

2.Fysiskir karmar (t.d. stovur, klokkuskipan, rusk, skolirúm, depot, linned, køkur, heilivágsrúm, ilt&súgv vm.)

3.Telefonlisti

4.Umklæðingarúm og búni

5.Medico-teknisk tól

6.Deildarfundir 7.Samstarv við tvørgangandi deildir, parakliniskar deildir, onnur sjúkrahús,

almannaverk, Hvíldarheimið Naina vm.

8.Telefonskipan 9.Viðkomandi klinisk viðurskifti

10.Lyftivegleiðing á deildini

11.Frálæra í hjartastopp

12.Trygd og dygd-tilgongdin og ÓTH-skipanin við atliti til virkisøkið

13.Bíleggingarmannagongdir í sambandi við vørur, tænastur, heilivágs o.l.

14.Viðkomandi samstarvsavtalur við innanhýsis og uttanhýsis partar 15.Kaffi- og gávukassar

16.Innaneftirlitsskipanin í sambandi við mat

Referencer DDKM standardur 1.4.1 og 1.4.3 - 1. útgáva FO