Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september

• Dagsorden: EU-samarbejdet som erhvervslivets ramme: Den historiske udvikling

• 1) Forfatningsmæssiggørelsen• 2) Årsager til europæisk integration på kort sigt –

politologisk teori• 3) Årsager til europæisk integration på langt sigt –

politisk-økonomisk teori• 4) EU: Fra 1970’erne til 2009 - en kalejdoskopisk

oversigt

RekapituleringFagets tema er Politik og erhvervsliv i EU.

• Dvs.: Hvordan influerer EU’s økonomiske politikkerpå virksomhederne?• Og hvordan influerer virksomhederne på EU’søkonomiske politikker?• Emnet er vigtigt, idet EU’s økonomiske politikker erden vigtigste regulerings-ramme om virksomhederne:• Over 80 % af reglerne vedr. produktion, distribution,handel med varer, tjenesteydelse og kapital bestemmespå EU-plan.• Harmoniseringen af lovgivning vedr. produktion,distribution og udveksling af varer, tjenesteydelser ogkapital er foregået hurtigere og med en højere grad afcentralisme som resultat end i USA.

”Forfatningsmæssiggørelsen” af deteuropæiske samarbejde

• - en gradvis proces, som især er iværksat af• Domstolens skelsættende afgørelser i 1960’erne og

1980’erne:

• 1) Direkte effekt: van Gend en Loos-sagen• = traktatgrundlagets artikler skal anvendes direkte i

forhold til borgere og virksomheder. Det samme gælder direktiver, som ikke er implementeret, men som er

• forholdsvis præcise.

• EU-retsakter ligner med andre rod nationale love mere end internationale ”love”.

”Forfatningsmæssiggørelsen” af deteuropæiske samarbejde

• 2) Forrang: Costa vs. ENEL-sagen =• Domstolen slår fast, at forrangprincippet også

gælder EU-retsakter og –principper i tilfælde af konflikt mellem EU-regler og nationale regler.

• 3) EU-intern handel har primat:• Dassonville- + Cassis de Dijonsagerne (gensidig

anerkendelse) = nationale love, som hindrer fri samhandel (uden at meget

• væsentlige f.eks. sundhedsfarer er på spil) er ulovlige.

Samlet om EU’s ”forfatningsmæssiggørelse”:

• EU’s kvasistatslignende træk går igen på lovgivningsområdet:

• a) EU kan indgå aftaler og traktater med andre lande, som binder medlemslandene nu og i fremtiden,

• b) medlemslande SKAL opfylde traktatgrundlagets bestemmelser og

• - c) EU-love er trængt dybt ned i den nationale lovgivning.

Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer

til andre politiske systemer

• 1) Økonomiske:

• --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks.

• regler, mønt osv.)

• --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder

• med større produktionsserier)

Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer

til andre politiske systemer

• 2) Politiske:

• --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø)

• --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik,

• fælles valuta)

• --- c) forsikring (f.eks. f.eks. støtte ved

• makroøkonomiske kriser)

Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer

til andre politiske systemer

• 3) Interesser:• --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her,• så også integration dér)• --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund• af ønsket om ens konkurrencevilkår)• --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks.• stærkere regulering af arbejdsmiljø for at• undgå ”unfair” konkurrence)• --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks.• når et DG fremmer EU-samarbejdet)

Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt:

• 1) Tekniske fremskridt

• 2) Politisk idealisme

• Korresponderer med ideen om EU’s politiske system som et system sui generis

• Politisk-økonomisk teori (Willem Molle)

0 – 1815: Fundamentet for europæiskintegration

• Kristendom, næstekærlighed

• (solidaritet), lighed

• Grækenland, demokrati

• Romerriget, ret, latin

• Karl den Store (Charlemagne)

• Napoleon versus Storbritannien.

• Napoleonskrigene.

1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution

• Britisk lederskab, ideen om frihandel,

• Smith, Ricardo

• Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post)

• Valutaunioner

• Infrastruktur (jernbaner)

• Fransk-tyske krig

1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå

• Gradvis voksende nationalisme og• europæisk rivalisering• Voksende protektionisme (told), men ogsåfortsat temmelig fri bevægelighed forproduktionsfaktorer som arbejdskraft ogkapital• Guldstandarden basis for nationalevalutaer• 1. verdenskrig

1914 – 1945: Disintegration

• Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater

• Wall Street-krakket: protektionisme og

massearbejdsløshed

• Folkeforbundet meget idealistisk og svagt

• 2. verdenskrig

1945 – : Integration på ny

• Amerikansk lederskab, ideen om• frihandel og internationalt samarbejde• Et væld af nye internationaleorganisationer baseret på amerikanskeller stormagtslederskab: FN, IMF,Verdensbanken, GATT, OECD• Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

Nøgleår i EU-integrationen:• EKSF…………………………………..1952• EØF, EURATOM……………………1958• Landbrugspolitikken………………….1964• Luxembourgforlig…………………1965/66• Toldunion………………….…………...1968• UK, DK……………………….………….1973• EMS………………………………..……1979• Indre marked……………………..……1985• Fælles Akt…………………………..…..1987• Unionstraktat………………………..…..1993• Amserdamtraktaten……………………..1996• Luxembourgprocessen…………………..1997• Lissabonstrategien………………………2000• Nicetraktaten…………………………….2001• Østudvidelsen………………………….2004• Udkast til Forfatningstraktaten………2004• Lissabontraktaten…………………..2007

1970’erne – krise og valutauro

• Britisk genforhandling – regional støtte

• politik

• - Britiske budgetspørgsmål – først løst i

• Fontainebleu 1984

• - Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979

• - Direkte valg til EP 1979

1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration

• Cassis de Dijon-dommen 1983 –

• gensidig anerkendelse af hinandens

• forskelligartede regler

• - Spinelli og Krokodille-klubben –

• udkast til Unionstraktat

• – Fælles akten

EU: 1985-1993• Hvidbogen om det indre markedprogrammet• 1985• - pres fra European Round Table of• Industrialists• - Delors: spill-over til ØMU• - Kompromis mellem UK og resten: mere• markedsintegration• - Konkret udspil• - Samlet pakke• - Cecchini-rapporten• - Dead-line• Indre marked + social cohesion = sammenhængskraft• CAP reform 1992

Maastricht-traktaten:• ØMU (tre trin) + politisk union• ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB –• Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod.

• Politisk union:• Tyskland for stærk politisk union med• føderalistiske træk og styrket EP.• Frk. for svag politisk union.• UK imod.• EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3)• RIA.• EP noget styrket: ret til at kræve• undersøgelser, ombudsman, mere under• samarbejdsproceduren.

Maastricht-traktaten

• Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk.• Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed,• Demokrati –• Danske undtagelser:• ØMU,• retssamarbejde,• forsvar og• statsborgerskab• Alt dette samtidig med østblokkens fald.

EU: 1994-2005•

- Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige• (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og

tjenesteydelser, men ingen• indflydelse på EU’s beslutningsproces)

• - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget

• - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”)

• - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

• - Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte• - Konventet 2002-2004• - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med

kvalificeret flertal• - Lissabontraktaten: dele af forfatningstraktaten videreføres heri

Udvidelsen 2004 med 8 østbloklandesamt Malta og Cypern

• gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa• aftalerne)• - Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og• Ungarn• - UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod• - EU blev fanget af egen retorik; historisk• forpligtelse• - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i• 1999= lettere for andre lande at komme med i• EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om• kobling

Fra København til København

• Københavnerkriterierne:• - demokratisk styre• - menneskerettigheder• - markedsøkonomi• - administrativ kapacitet• - accept af aquis communautaire• + EU absorberingskapacitet• Optagelsen besluttet på topmødet i det• Europæiske Råd i København december 2002

Udvidelser efter 2004:

• 2006: Bulgarien og Rumænien• - Kroatien• - Montenegro• - Serbien• - Makedonien• - Bosnien• - Albanien• - Tyrkiet• - Ukraine