Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevaredirektoratet

Pesticidrester i fødevarer 2000- resultater fra den danske pesticidkontrol

Udarbejdet afJens Hinge AndersenMette Erecius PoulsenKit GranbyHanne Bjerre ChristensenOtto Meyer

Pesticidrester i fødevarer 2000- resultater fra den danske pesticidkontrol

FødevareRapport 2001:221. udgave, 1. oplag, december 2001Copyright: FødevaredirektoratetOplag: 550 eksemplarerForside: ©Michael Daugaard/BAM * Billedhuset/ 2. maj.Tryk: FødevaredirektoratetPris: Kr. 105,- inkl. MomsISBN: 87-91189-12-8ISSN: 1399-0829 (FødevareRapport)

Publikationer der har en pris købes i boghandelen eller hos:Statens InformationKigkurren 10Postboks 1300DK-2300 København S.Tlf. +45 33 37 92 28Netsted: www.netboghandel.dk

FødevaredirektoratetMørkhøj Bygade 19, DK-2860 SøborgTlf. + 45 33 95 60 00, fax + 45 33 95 60 01Hjemmeside: www.foedevaredirektoratet.dk

Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står foradministration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgavervedrørende dyreværn for Justitsministeriet.

Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj.Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar 2000.

Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca. 1.400 årsværk, som er fordeltpå de 11 regioner.

Undersøgelserne er udført af:Trine Sørensen Fødevareregion København, FødevaredirektoratetMette Svendsen Fødevareregion København, FødevaredirektoratetSøren Johannesen Fødevareregion København, FødevaredirektoratetHanne Nielsen Fødevareregion København, FødevaredirektoratetPoul Nilsson Ke-Mi-Lab, Aalborg

i samarbejde med:

Jens Hinge Andersen Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, FødevaredirektoratetMette Erecius Poulsen Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, FødevaredirektoratetKit Granby Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, FødevaredirektoratetHanne Bjerre Christensen Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, FødevaredirektoratetSøren Sørensen Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Fødevaredirektoratet

Otto Meyer fra Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet, har foretaget detoksikologiske vurderinger af de fundne pesticidrestindhold. Milter Green Lauridsen, Institut forFødevareundersøgelser og Ernæring, Fødevaredirektoratet, har i samarbejde med Otto Meyer foretagetrisikovurdering af påviste indhold af pesticider med lav akut referencedosis.

ForordDenne rapport er udgivet af Fødevare-direktoratet, Instituttet for Fødevareunder-søgelser og Ernæring, Afdelingen for KemiskeForureninger (IFEF). Rapporten indeholderresultater fra den danske pesticidkontrol 2000.Der er desuden en oversigt over prøveudtag-ning og analysemetoder samt en sundheds-mæssig vurdering af pesticidresternesbetydning for befolkningen. Resultaternestammer fra prøver af vegetabilske oganimalske fødevarer.

Programmet har i 2000 også indeholdt enkeltetyper af forarbejdede vegetabilske fødevarer.Prøverne blev udtaget i 2000 og analyseret i2000/2001.

Rapportens opbygning følger i store trækrapporten over 1999 resultaterne. Tidligerelæsere vil derfor formodentlig hurtigt kunnebruge rapporten som opslagsbog. Dog er detvores håb, at rapporten også for nye læsere vilfremstå som relativt let tilgængelig.

5

IndholdsfortegnelseForord..................................................................................................................................................... 3Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................... 51. Indledning .......................................................................................................................................... 72. Pesticidkontrollen.............................................................................................................................. 8

Prøveudtagning 2000........................................................................................................................... 8Analysemetoder................................................................................................................................. 12Analyselaboratorier og kvalitetssikring............................................................................................. 13

3. Resultater ......................................................................................................................................... 14Frugt, konventionelt dyrket ............................................................................................................... 14Grøntsager, konventionelt dyrket. ..................................................................................................... 17Frugt og grøntsager, konventionelt dyrket, udtaget som dybfrost..................................................... 18Fund af flere pesticider i frugt og grøntsager .................................................................................... 18Økologiske frugt og grøntsager ......................................................................................................... 18Korn og kornprodukter, konventionelt dyrket................................................................................... 20Fund af flere pesticider i korn og kornprodukter............................................................................... 21Økologisk korn og kornprodukter ..................................................................................................... 21Kød, konventionelt produceret .......................................................................................................... 21Forarbejdede fødevarer...................................................................................................................... 21

4. Særlige undersøgelser ..................................................................................................................... 22Glyphosat i korn ................................................................................................................................ 22Stråforkortningsmidler i korn............................................................................................................ 22Glyphosat og stråforkortningsmidler i økologisk korn ..................................................................... 22

5. Vurdering af resultater ................................................................................................................... 23Overskridelser af maksimalgrænseværdien i frugt og grøntsager ..................................................... 24Overskridelser af maksimalgrænseværdien i korn ............................................................................ 25Overskridelser af maksimalgrænseværdien i kød.............................................................................. 25Fund af pesticider, som ikke er godkendt til anvendelse i Danmark................................................. 25Fødevaretoksikologisk vurdering af restindhold af pesticider .......................................................... 25Fødevaretoksikologisk vurdering af restindhold af akut toksiske pesticider..................................... 25Fødevaretoksikologisk vurdering af prøver med rester af to eller flere pesticider............................ 27Samlet vurdering ............................................................................................................................... 28

6. Resume ............................................................................................................................................. 297. Summary .......................................................................................................................................... 318. Referencer ........................................................................................................................................ 339. Forkortelser ..................................................................................................................................... 35

BilagsoversigtBilag 1: Oversigt over analyserede varearter i 2000Bilag 2: Pesticider, der er medtaget i undersøgelser i 2000Bilag 3: Antal undersøgte prøver i stikprøvekontrol 2000 fordelt på analysemetoderBilag 4: Antal undersøgte prøver og påvisninger i 2000Bilag 5: Påviste pesticider i stikprøvekontrol 2000Bilag 6 Multiple påvisninger i 2000Bilag 7: Ændrede maksimalgrænseværdier i 2000Bilag 8: Påviste overskridelser i stikprøvekontrol 2000Bilag 9: Translation of commodity names.

7

1. IndledningAnvendelsen af pesticider vil medføre, at resteraf pesticider og deres nedbrydningsproduktertil en vis grad vil kunne forekomme i voresfødevarer og i vores miljø.

Danmark har siden begyndelsen af 1960’ernekontrolleret fødevarer for pesticidrester.Kontrollen er i tidens løb udvidet på flereområder. I 2000 blev ca. 120 forskellige typeraf fødevarer analyseret. På grund af denomstrukturering af den danske fødevare-kontrol, der trådte i kraft pr. januar 2000, hardet ikke været muligt at opretholde denstigning i prøveantal, der ellers har været deseneste år. I 2000 blev der i alt analyseret 2039prøver for pesticider – mod 2494 i 1999. Somkonsekvens af det lave prøveantal i 2000planlægges et forøget prøveantal i 2001-2002.Antallet af pesticider, der analyseres for, harfortsat været stigende og omfatter for prøverneanalyseret i 2000 ca. 150 forskellige pesticiderinklusiv isomere og nedbrydningsprodukter.Antallet af prøver, der analyseres for det megetbrugte pesticid imazalil, er øget fra ca. 50% tilca. 85% af alle prøver af frugt og grøntsager.

Undersøgelserne omfatter ikke alle pesticider,der anvendes på verdensplan. Sammenlignesmed undersøgelser fra de lande, der analysererfor flere pesticider, fremgår det, at det danskeundersøgelsesprogram omfatter hovedparten afde restindhold, der måtte findes i fødevarerne.Fødevaredirektoratet arbejder dog fortsat på atforøge antallet af pesticider i undersøgelses-programmet.

Formålet med undersøgelserne blev i 1996ændret fra udelukkende at være kontrol afgældende bestemmelser (grænseværdier) tilogså at omfatte overvågning af befolkningensindtag af pesticider. Dette betyder bl.a., at alleresultater bestemmes ned til detektionsgræn-serne og ikke som tidligere kun over 50% afmaksimalgrænseværdierne. Den rutinemæssigeanvendelse af massespektrometrisk detektion iden gaskromatografiske multimetode til prøveraf frugt og grøntsager fra år 2000 har bevirket,at de generelle rapporteringsgrænser i mangetilfælde har kunnet sænkes væsentligt, ligesomdet har øget analysernes specificitet.

De prøver, der er udtaget til undersøgelserne,er valgt med henblik på at opfylde ovenståendeformål. De er ikke beregnet til brug forsammenligninger fra år til år eller trend-analyser, og det må derfor frarådes ukritisk atanvende resultaterne til dette.

I denne rapport beskrives opbygningen afpesticidkontrollen, resultater fra undersøgel-serne i 2000 samt restindholdenes sundheds-mæssige betydning.

Resultater fra pesticidkontrollen for frugt oggrøntsager har løbende været offentliggjort påFødevaredirektoratets hjemmeside [1].

Ønskes oplysning om pesticidindtag henvisestil rapporten ”Overvågningssystem for lev-nedsmidler 1993 – 1997. Del III: Produktions-hjælpemidler” [2].

8

2. PesticidkontrollenDet primære ansvar for fødevarernes sikkerhedligger hos de virksomheder, der producerer ogforhandler fødevarerne.

Det overordnede formål med den offentligepesticidkontrol er at tilse, at forbrugerne ikkeudsættes for sundhedsmæssig risiko ved atspise fødevarer med uacceptable mængder afpesticidrester. Dette gennemføres dels ved atkontrollere, at gældende bestemmelser ommaksimalgrænseværdier overholdes, dels vedat vurdere befolkningens indtagelse af pesticid-rester fra kosten.

De danske maksimalgrænseværdier for prøverudtaget i sidste halvdel af 1999, var fastsat i1999 pesticidbekendtgørelsen [3] suppleretmed 1988 bekendtgørelsen [4]. Visse påvis-ninger er – afhængig af prøvens udtagelsesdag– vurderet jf. tre ændringsbekendtgørelser fra2000 [5-7]. I bilag 7 findes en oversigt over deændringer, der var relevante for de påvisteafgrøde/pesticid kombinationer.

Det kontrolleres ligeledes, at evt. restindholdikke strider mod varens mærkning, økologi-regler o.l. – fx at en citrusfrugt, der sælges som”ikke overfladebehandlet”, rent faktisk ikke erblevet overfladebehandlet [8].

For dansk producerede fødevarer kontrolleresdesuden, om de danske godkendelsesregler eroverholdt [9, 10], dvs. om der ved produk-

tionen er brugt pesticider, det ikke er tilladt atanvende i Danmark.

Danmark deltager i EU’s koordineredeovervågningsprogram [11, 12]. Alle resultaterfra den danske pesticidkontrol rapporteres tilEU, hvor de sammen med undersøgelser fra deøvrige EU-lande sammenskrives til en rapportom pesticidrester i fødevarer på det Euro-pæiske marked [13].

Resultater for befolkningens indtagelse afpesticidrester gennem kosten i perioden 1993-97 samt den sundhedsmæssig vurdering af detberegnede pesticidindtag er sammenfattet irapporten ”Overvågningssystem for levneds-midler 1993 – 1997. Del III: Produktions-hjælpemidler”[2].

Resultater fra pesticidkontrollen for frugt oggrøntsager har løbende været offentliggjort påFødevaredirektoratets hjemmeside [1].

Prøveudtagning 2000Prøveudtagningsplaner fastlægger, hvilkeafgrøder og hvor mange prøver der skaludtages, og hvad de skal analyseres for. Denoverordnede prøveudtagningsplan til denlandsdækkende kontrol blev udarbejdet af

Forkert anprisningFødevaredirektoratets regler for anprisning ogmærkning kontrolleres i forbindelse medvurdering af påvisninger af pesticidrester. Detkan fx dreje sig om citrusfrugter uden mærkningom at varen er overfladebehandlet eller om varener økologisk produceret.

Økologiske varerDet er i Danmark ikke tilladt at bruge pesticiderpå afgrøder, der skal sælges som økologiske.Men begrænsningen gælder alene anvendelsen afpesticiderne. Der kan optræde rester af pesticideri form af forurening fra dyrkningsarealet eller fralagersiloer o.l. uden at dette nødvendigvis er enovertrædelse af økologiforordningen.

MaksimalgrænseværdierLovgivningen fastlægger, hvor stort pesticid-indholdet må være i vores madvarer. Bestem-melserne findes i bekendtgørelsen om maksimal-grænseværdier.

Maksimalgrænseværdierne omfatter normaltselve pesticidet samt eventuelle nedbrydnings-produkter med toksikologisk betydning.

Et påvist restindhold vurderes efter denbekendtgørelse, der var gældende på dettidspunkt, hvor prøven blev udtaget til kontrol.

De bekendtgørelser, der har været relevante forvurdering af rapportens pesticidrester i 2000 eropført under referencer [3-7].

9

Instituttet for Fødevareundersøgelser ogErnæring. De detaljerede prøveudtagnings-planer blev udarbejdet og iværksat af labora-toriet ved Fødevareregion København samt(for prøver af forarbejdede produkter) afInstituttet for Fødevareundersøgelser ogErnæring.

Planen for frugt og grøntsager blev opstillet udfra kendskabet til forbrugsmønstret og ud frade erfaringer, der er opnået vedrørendeindeholdet af pesticidrester i forskellige føde-varer. Der ønskes specielt mange data for deafgrøder, der spises mest og fra de afgrøder,hvor vi hyppigst finder pesticidrester. De typer,der spises mest, kontrolleres hvert år. Vare-typer, der ikke spises så hyppigt – eller i såstore mængder – kontrolleres ikke nød-vendigvis hvert år, men det tilstræbes, at alleslags frugt og grøntsager undersøges i løbet afen femårsperiode. Antallet af prøver for hverafgrøde er typisk mindst 10 og maksimalt ca.100.

Prøveplanen for undersøgelser af animalskeprodukter blev udarbejdet på grundlag afrådsdirektiv 96/23 [12, 14], der angiver hvormange prøver, der skal udtages fra en bestemt

dyreart udfra en procentvis betragtning afantallet af slagtninger.

Prøveudtagningen blev primært udført somstikprøvekontrol hos grossister, importører ogforarbejdningsvirksomheder. Prøverne blevudtaget af uddannet personale fra fødevare-regionernes fødevareafdelinger.

Det blev tilstræbt, at prøverne var repræ-sentative for produkterne på det danskemarked, hvorfor der blev udtaget såvel dansksom udenlandsk producerede varer. Prøve-udtagningen blev fordelt over hele sæsonen,dvs. for udenlandsk frugt og grønt samt kornog kød blev det tilstræbt at udtage prøver heleåret. Prøver af dybfrossen frugt og grønt blevprimært udtaget hos forarbejdningsvirksom-heder og importører. Korn (incl. ris og tørretmajs) blev udtaget ved ankomsten tilmøllerierne, ved grovvareselskaber, importørerog forarbejdningsvirksomheder. Kødprøverblev udtaget på slagterier.

I 2000 blev der til stikprøvekontrollen i altudtaget 2039 prøver, heraf 1111 udenlandskeprøver og 928 danske. Prøverne fordelte sigmed 688 prøver af frugt, 822 af grøntsager,148 af korn og 278 af kød. Desuden blev derudtaget 103 prøver af forarbejdede fødevarer.Ca. 2% af frugt- og grøntsagsprøverne blevudtaget som dybfrost og ca. 5% af prøvernevar økologisk dyrket.

Tabel 1: Antal prøver analyseret forpesticider i 2000

Dansk Uden-landsk

I alt

FrugtKonv. dyrket, frisk 109 540 649Konv. dyrket, dybfrost 2 10 12Økologisk dyrket 6 21 27Frugt i alt 117 571 688GrøntsagerKonv. dyrket, frisk 421 342 763Konv. dyrket, dybfrost 6 12 18Økologisk dyrket 39 2 41Grøntsager i alt 466 356 822KornKonv. dyrket 84 31 115Økologisk dyrket 15 18 33Korn i alt 99 49 148Kød 246 32 278Forarb. fødevarer 0 103 103I alt 928 1111 2039

StikprøvekontrolVed stikprøvekontrol udtages prøverne tilfældigtblandt de fødevarer, det er planlagt at undersøgedet pågældende år. Denne kontrol anvendes delsfor at få indsigt i niveauet af restindhold iforskellige fødevarer, dels for at kontrollere, atmaksimalgrænseværdibekendtgørelserne [3-7]overholdes.

Særlige undersøgelserSærlige undersøgelser kan udføres hvis derforeligger mistanke om overskridelser af maksi-malgrænseværdier fx i forbindelse med påvis-ning af for høje restindhold i stikprøvekontrol-len, på baggrund af udenlandske undersøgelsereller oplysninger fra EU’s ”Rapid Alert System”.

De særlige undersøgelser kan f.eks. også væreafgrænset til undersøgelse af et enkelt pesticid inogle få fødevaretyper, eller der kan udtagesprøver fra et bestemt område eller land.

10

For de udtagne kornprøver var ca. 20 %økologisk dyrket. Fordelingen på de forskelligeafgrødetyper, herunder konventionelt ogøkologisk dyrket, ses i tabel 1.

De udenlandske afgrøder var produceret i 62lande fordelt over hele verden. Prøver fra EU

udgjorde 62 % af det samlede antal uden-landske prøver, og de fleste af disse var produ-ceret i Spanien, Italien og Holland (45% af detsamlede antal udenlandske prøver). Fordelin-gen af oprindelseslande ses i tabel 2.

Tabel 2 Antal prøver fordelt på lande i pesticidkontrollen 2000Argentina 21 Grækenland 23 Polen 8Australien 5 Guatemala 6 Portugal 2Belgien, Luxemburg 16 Holland 134 Senegal 1Brasilien 38 Honduras 2 Slovenien 1Bulgarien 1 Hongkong 1 Spanien 184Cameroun 2 Indien 1 Storbritannien 10Canada 1 Indonesien 1 Sverige 1Chile 22 Island 4 Sydafrika 50Colombia 14 Israel 25 Taiwan 2Costa Rica 13 Italien 178 Thailand 26Cuba 7 Kanariske Øer 2 Tyrkiet 39Cypern 4 Kenya 11 Tyskland 56Danmark 928 Kina 1 USA 16Dominikansk Republik 1 Kroatien 1 Ungarn 1Ecuador 11 Malaysia 2 Uruguay 1Elfenbenskysten 4 Marokko 10 Zambia 1Estland 1 Mexico 1 Zimbabwe 9Finland 2 New Zealand 8 Ægypten 6Frankrig 88 Norge 1 Østrig 2Gambia 1 Panama 4 Udenlandsk;Ghana 2 Peru 7 land ikke oplyst 18I alt 2039

11

Godkendte pesticiderMiljøstyrelsen godkender pesticidpræparater, dermå bruges i Danmark.

Godkendelsesproceduren skal sikre, at midletkan bruges uden uacceptable risici for miljø ogsundhed – herunder arbejdsmiljø og restindhold ifødevarer. Anvendelsesregler udformes ioverensstemmelse med god landbrugsmæssigpraksis (GAP). Det vil bl.a. sige, at det sikres, atmidlet virker, og at der ikke bruges mere endnødvendigt.

En godkendelse til anvendelse på fødevarer kanikke opnås, hvis anvendelse medfører etuacceptabelt restindhold i afgrøden.

Pesticider uden danskmaksimalgrænseværdiI nogle tilfælde påvises i den danskepesticidkontrol rester, hvortil der ikke findes engrænseværdi. Det kan skyldes:

• at en EU-grænseværdi ikke er fastsat, dastoffet ikke har været optaget påmedlemsstaternes prioriteringsliste, eller atgennemgang af dokumentationsdata endnuikke er blevet afsluttet

• at stoffet ikke anvendes i EU. Hvis stoffetikke anvendes i EU er der ikke nødvendigvisfastsat en grænseværdi

• at en dansk grænseværdi endnu ikke erfastsat, selv om der foreligger en danskgodkendelse til anvendelse. Fastsættelsen afnationale grænseværdier var ikke etlovbundet krav før 1993 i følge EU-lovgivningen. Nu sker fastsættelse afgrænseværdier for alle pesticider med danskgodkendelse, dels ved re-evaluering af ældrekendte stoffer, dels for nye stoffer

• at der påvises i enkelte tilfælde rester afomdannelsesprodukter for hvilke der ikke erfastlagt en maksimalgrænseværdi, idetstofferne betragtes som miljøforureninger -evt. fra tidligere anvendelser.

I de tilfælde, hvor der påvises rester af pesticideruden fastsat maksimalgrænseværdi, vurderes denkonkrete påvisning straks af toksikologer påInstitut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi.Dette gøres i henhold til §7 i lov nr. 471:"Lov om fødevarer m.m. af 1. juli 1998” [21],hvori der står:

"Fødevarer må ikke sælges, hvis de vedanvendelse på sædvanlig måde antages at kunneoverføre eller fremkalde sygdom eller at kunnemedføre forgiftning, eller hvis fødevarerne pågrund af sygelig forandring, fordærvethed,forurening, fejlagtig tilberedning eller af andengrund må anses for at være utjenlige tilmenneskeføde".

Ikke godkendt brug af pesticiderMiljøstyrelsen fastlægger regler for anvendelseaf bekæmpelsesmidler i Danmark. Overtrædelseraf anvendelsesregler vurderes af Miljøstyrelsen,som også er den myndighed, der følger op påsådanne overtrædelser.

En manglende dansk tilladelse kan udoversundhedsmæssige årsager skyldes hensyn tilmiljø eller arbejdsmiljø, eller at producenten ikkehar ansøgt om godkendelse af pesticidet til engiven afgrøde – eller at der ikke er indleverettilfredsstillende oplysninger om pesticidet (fxmht. toksikologi og miljøforhold).

Mange pesticider, der ikke er godkendt til brug iDanmark, anvendes lovligt i andre lande. Dissepesticider har ofte danske maksimalgrænse-værdier, og restindhold i udenlandske afgrøderbedømmes på grundlag heraf.

12

AnalysemetoderPesticidanalyserne i frugt og grøntsagerinkluderede almindeligt brugte insekt- ogsvampemidler samt visse ukrudtsmidler. Alleprøver af frugt og grøntsager blev analyseretfor mindst 153 forskellige pesticider, isomereog nedbrydningsprodukter. Derudover –afhængigt af vareart – blev ca. halvdelenanalyseret for dithiocarbamater og ca. 85% forimazalil. Alle kornprøverne blev analyseret for26 pesticider. Desuden blev 50 af prøverneanalyseret for chlormequat, mepiquat ogglyphosat. Kød blev analyseret for 12pesticider. Forarbejdede fødevarer blev i detvæsentlige analyseret efter samme analyse-program som de tilsvarende råvarer. I bilag 2findes oplysninger om, hvilke pesticider derblev analyseret for, samt hvorvidt de blevpåvist i 2000. Bilag 3 viser hvilke analyse-metoder, der blev anvendt til bestemmelse afpesticider på den enkelte afgrøde/vare.Analysemetoderne omfatter primært pesticider,der har haft udbredt anvendelse enten iDanmark eller i udlandet eller pesticider forhvilke, der er fastsat danske grænseværdier.

De anvendte analysemetoder [15] er udvikletaf Instituttet for Fødevareundersøgelser ogErnæring, Afdeling for Kemiske Forureninger.

Analysemetoderne dækker ikke alle pesticider,der anvendes på verdensplan, men medtager defleste af de pesticider, der hyppigst anvendes.Sammenlignes med de udenlandske under-søgelser [13], hvor der analyseres for flerepesticider, er resultaterne ikke markant ander-ledes end de danske undersøgelser.

Analysemetoder (frugt og grøntsager)

Metode FP017 GC-multimetodePrøven ekstraheres med acetone, cyclo-hexan ogethylacetat. Ekstraktet oprenses på GPC og CN-kolonner. Indholdet af pesticider bestemmesgaskromatografisk med EC-, NP- og MS(iontrap)detektor. Metoden analyserer for ca. 150pesticider, isomere og nedbrydningsprodukter.

Metode FP018 FungicidmetodePrøven ekstraheres med ethylacetat og cyclo-hexan i svag basisk væske. Ved opvarmning iethanolisk saltsyre omdannes benomyl ogthiophanatmethyl til carbendazim. Ekstraktetoprenses på silica-kolonne. Indholdet afpesticider bestemmes ved HPLC/UV. Metodenanalyserer for 6 forskellige fungicider incl.benomyl og thiophanatmethyl, der måles somcarbendazim.

Metode FP019 DithiocarbamatmetodePrøven koges i en saltsur opløsning aftin(II)chlorid, hvorved dithiocarbamaterne om-dannes til carbondisulfid. Efter afdestillering ogoprensning med natriumhydroxid absorberescarbondisulfid i en opløsning af kobber(II)acetatog diethanolamin. Indholdet bestemmes spektro-fotometrisk og beregnes som carbondisulfid.Metoden er uspecifik og kan ikke skelne mellemde enkelte dithiocarbamater.

Metode FP044 ImazalilmetodePrøven ekstraheres som i metode FP018, ogindholdet bestemmes som i metode FP017.Metoden analyserer kun for imazalil.

I bilag 2 findes en liste over hvilke pesticider,der analyseres i ovennævnte metoder.

13

Analyselaboratorier og kvalitetssikringDen danske fødevarekontrol blev omstruk-tureret i år 2000. Bl.a. blev levnedsmiddel-kontrollen fra de 32 kommunale miljø- oglevnedsmiddelkontroller udskilt og overført til11 statslige fødevareregioner under Fødevare-direktoratet.

Fra 1. januar 2000 blev alle analyser af frugtog grøntsager samlet på laboratoriet ved Føde-vareregion København, mens analyser af kødog korn af kapacitetsmæssige årsager blev lagtpå det kommunalt ejede Ke-Mi-Lab i Aalborg.Såvel laboratoriet ved Fødevareregion Køben-havn som Ke-Mi-Lab videreførte de akkredi-teringer på pesticidområdet, som de tidligerehavde haft som landsdelslaboratorier. Institut-tet for Fødevareundersøgelser og Ernæringudførte i 2000 analyserne af korn for chlor-mequat, mepiquat og glyphosat, analyserne afforarbejdede fødevarer samt udførte verifika-tionsanalyser for de øvrige to laboratorier.

Undersøgelserne blev udført i overensstem-melse med Fødevaredirektoratets kvalitets-sikringsmanual [16] suppleret med Fødevare-direktoratets vejledning om pesticidrester [17]og EU’s procedurer for kvalitetskontrol afpesticidanalyser [18]. Disse forskrifter be-skriver krav til bl.a. prøvebehandling, analyse,genfinding, verifikation og rapportering.Laboratorierne udførte undersøgelserne efterde fastlagte analysemetoder, og laboratoriernedeltog i internationale præstationsprøvningertil sikring af god analysekvalitet. Der blevudført verifikationsanalyser af alle resultaterstørre end 75% af maksimalgrænseværdiensamt af fund af ikke godkendte pesticider idansk producerede afgrøder.

Analysemetoder (korn/cerealier og kød)

Metode FP004 GC-multimetodePrøven opblødes og ekstraheres med acetone,cyclo-hexan og ethylacetat. Ekstraktet oprensesved væskefraktionering og GPC. Indholdet afpesticider bestemmes gaskromatografisk medEC- eller NP-detektor. Metoden analyserer for29 pesticider, isomere og nedbrydnings-produkter.

Metode FP045Chlormequat/mepiquat-metodePrøven ekstraheres med methanol/vand tilsateddikesyre. Oprenses efter tilsætning afammoniumacetat og intern standard på C18-kolonner og bestemmes ved brug af elektrosprayLC-MS/MS. Til kvantificering anvendesisotopmærket chlormequat som intern standard.

Metode FP054 GlyphosatmetodePrøven ekstraheres med vand og filtreres.Indholdet af glyphosat bestemmes vedLC(ionkromatografi)-MS/MS. Til kvantificeringanvendes isotopmærket glyphosat som internstandard.

Metode FP005 GC-multimetode (kød)Prøven ekstraheres med ethylacetat og ekstraktetoprenses på C18-kolonner. Indholdet afpesticider bestemmes gaskromatografisk medEC- og NP-detektor. Metoden analyserer for 8phosphorpesticider og 4 pyrethroider.

I bilag 2 findes en liste over hvilke pesticider,der analyseres i ovennævnte metoder.

14

3. ResultaterResultaterne fra stikprøvekontrollen i 2000 eropdelt på frugt, grøntsager, korn, kød ogforarbejdede fødevarer. Økologisk dyrkedeafgrøder er præsenteret særskilt, da disseforventes at være uden pesticidrester. Dyb-frossen frugt og grøntsager samt forarbejdedefødevarer er ligeledes opgjort særkilt, dapesticidindholdet kan være reduceret som følgeaf forarbejdningsprocesserne (skrælning, blan-chering, frysning, mm.).

I figur 1, 3 og 5 er resultaterne opgjort, så detfremgår, hvor stor en del af prøverne der entenvar uden påviste pesticidrester, havde restind-hold under grænseværdien eller som overskredgrænseværdien. Når resultaterne som her visessamlet for forskellige varetyper, kan de for-tælle i store træk, hvordan situationen så ud forde prøver, der blev udtaget i 2000. Men de kanikke direkte fortælle noget om, hvor hyppigt,der vil være pesticidrester i de varer, somforbrugeren køber. Prøver af frugt oggrøntsager udvælges, så der analyseres relativtmange af netop de prøvetyper, hvor dererfaringsmæssigt findes pesticidrester, daundersøgelsernes formål bl.a. er at kontrollereom maksimalgrænseværdierne bliver over-holdt.

Frugt, konventionelt dyrketDer er i 2000 analyseret 649 prøver afkonventionelt dyrket frugt. Hertil er ikkeregnet prøver af dybfrossen frugt. Resultaternefor hver enkelt afgrøde findes i bilag 4. I bilag5 er resultaterne opgjort for hvert enkeltpesticid. Figur 1 viser den procentvisefordeling af prøver med og uden indhold afpesticider for alle afgrøder, der i denne rapportregnes som frugt. I denne rapport omfatterfrugt følgende varegrupper, der anvendes ibekendtgørelsen om maksimalgrænseværdier[3]: Citrusfrugter, kernefrugter, stenfrugter,bær og småfrugter samt diverse frugter.Desuden er melon og vandmelon grupperetsom frugt, selvom de i bekendtgørelsen erdefineret som frugtgrøntsager. Inddeling ivaregrupper ses i bilag 1.

Resultaterne fra frugtprøverne er opdelt i tregrupper ”Dansk produceret”, ”Udenlandsk

(typer, der også dyrkes i Danmark)” og”Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes iDanmark)".

På figur 1 ses, at der ikke blev fundetpesticidrester i 85% af den dansk produceredefrugt, som indgik i stikprøvekontrollen. I deresterende 15% af prøverne blev der fundetpesticidrester, men alle indhold var undergrænseværdierne. Der blev i alt analyseret 109prøver af dansk dyrket frugt.

Til sammenligning blev der analyseret 156prøver udenlandsk dyrket frugt af typer, derogså dyrkes i Danmark. I 41% af prøverne blevder ikke påvist pesticidrester. I ca. 3% (5prøver) blev der konstateret overskridelser afgrænseværdierne, mens der i yderligere 56% afprøverne blev fundet pesticidrester undergrænseværdien. I figur 2 er summarisk vistresultater for 15 frugttyper, som tilsammenudgør ca. 95% af den samlede mængde frugt,der spises i Danmark (frugtsafter og juiceundtaget). Dansk og udenlandsk produceretfrugt er opgjort hver for sig. Der fremgår, atfor de typer af frugt, der også dyrkes iDanmark er påvisningshyppigheden også påenkeltafgrøder størst for udenlandsk dyrkede

Dansk / UdenlandskResultater er i denne rapport opdelt i tre grupper:

• Dansk produceret er afgrøder, der dyrkes iDanmark

• Udenlandsk ( typer der også bliver dyrket iDanmark) er udenlandsk produceredeafgrøder som fx æble, jordbær og kirsebær,der også produceres i Danmark

• Udenlandsk (typer, der ikke bliver dyrket iDanmark) er produkter som fx. appelsiner,bananer og vindruer, der ikke producereskommercielt i Danmark

Ved at samle udenlandske produkttyper derproduceres i Danmark, kan dansk produceredeprodukter sammenlignes med tilsvarendeprodukter produceret i udlandet.

15

frugter. Som det ses af bilag 4, indeholderudenlandsk dyrkede frugter generelt et størreudvalg af forskellige pesticider. Dette kanskyldes, at de danske anvendelsesregler kuntillader brug af et begrænset antal pesticider.

Erfaringer gennem flere år viser, at fordelingenaf prøver med indhold over maksimalgrænse-værdien er meget svingende. Det ses da også,at de viste overskridelser i figur 2 stammer frafå prøver.

Prøver med indhold over maksimalgrænse-værdien er ulovlige at sælge. Tilstedeværelsenaf pesticider under maksimalgrænseværdien erlovlige og fødevaretoksikologisk acceptable,men kan dog opfattes som et kvalitetsmæssigtproblem.

I udenlandsk produceret frugt af typer, der ikkedyrkes i Danmark, 384 prøver i alt, var 40%uden påvist indhold, 55% af prøverne havdeindhold under grænseværdien og ca. 5% (18prøver) havde indhold over grænseværdierne.Disse afgrøder dyrkes ikke i Danmark, og ensammenligning med dansk dyrket frugt erderfor ikke relevant.

En væsentlig del af de udenlandske prøver aftyper, som ikke dyrkes i Danmark, har i figur 2en høj påvisningsfrekvens af pesticider(citrusfrugter, banan), men det hører med tilvurderingen, at de stort set kun spises udenskræl. En del af de påviste pesticidrester vilfortrinsvis sidde på skrællen og ikke trængeind i den del af frugten, der spises.

Figur 1: Pesticidindhold i frugt 2000

Ingen påvist85%

≤ MRL15%

Dansk produceret

Ingen påvist41%

> MRL3%

≤ MRL56%

Ingen påvist40%

> MRL5%

≤ MRL55%

Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark)

Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)

Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der 1) ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2)var fund under grænseværdien (≤MRL) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>MRL) i hhv. dansk,udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret frugt.

Påvisninger• Ingen påvist: Der er ikke påvist indhold af

de stoffer, der er analyseret for. Dette ude-lukker ikke, at der kan være restindhold imængder under rapporteringsgrænsen (bilag2) – eller indhold af stoffer, der ikke eranalyseret for.

• Over maksimalgrænseværdi: Analyseresul-tatet er større end maksimalgrænseværdien.Da analyseresultatet er behæftet medanalytisk usikkerhed, er prøvens reelleindhold måske lidt mindre eller lidt størreend maksimalgrænseværdien. Se ogsåkapitel 5.

16

Figur 2: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 15 hyppigst spiste frugter

Antal prøver

VareartIngen

påvist 2)Under MRL3)

Over MRL4)

Danskproduceret

Udenlandskproduceret

Vareart(forbrug i %5))

DK 22 11 0Udl 13 31 0DK 0 0 0Udl 6 50 0DK 0 0 0Udl 6 32 0DK 24 0 0Udl 5 11 0DK 0 0 0Udl 24 20 3DK 0 0 0Udl 15 17 0DK 0 0 0Udl 9 1 1DK 0 0 0Udl 11 16 3DK 0 0 0Udl 11 4 1DK 13 1 0Udl 9 3 0DK 16 1 0Udl 5 4 1DK 0 0 0Udl 1 22 1DK 0 0 0Udl 0 22 0DK 4 2 0Udl 0 9 1DK 4 1 0Udl 4 2 0

1) DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret2) Ingen påvist: Antal prøver uden påviste pesticidrester3) Under MRL: Antal prøver med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien4) Over MRL: Antal prøver med pesticidrester over maksimalgrænseværdien5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart

udgør af det samlede danske forbrug af frugt.

Ananas (1%)

Opr

inde

lse1)

Ribs, solbær

Hindbær

Appelsin

Pære

Banan

Fersken, nektarin

Ananas

Melon

Fersken, nektarin (3%)

Vindrue (3%)

Kiwi (2%)

Melon (2%)

Æble (38%)

Appelsin (26%)

Banan (11%)

Pære (7%)

Grapefrugt

Æble

Jordbær

Citron

Vindrue

Blomme

Kiwi

Blomme (1%)

Jordbær (1%)

Hindbær (0,2%)

Ribs, solbær (0,3%)

Citron (1%)

Grapefrugt (1%)

100% 100%50% 50%0%

Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse(dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren.

Tilsammen udgør de viste varearter ca. 95% af det gennemsnitlige forbrug af frugt i Danmark [19,20].

Fordelingen af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højreside.

For en del afgrøder er figuren tom i venstre side. Der er kun udtaget udenlandsk producerede prøver af dissetyper. Bortset fra meloner dyrkes disse typer ikke kommercielt i Danmark.

Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 11 prøver (kiwi og hindbær) til 77 (æble). For typermed et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Dette gælder specielt for prøver med indhold overmaksimalgrænseværdien, da der her er meget få prøver.

17

Grøntsager, konventionelt dyrket.Der er analyseret 763 konventionelt dyrkedegrøntsagsprøver i 2000. Hertil er ikke regnetprøver af dybfrosne grøntsager. Resultaternefor hver enkelt afgrøde findes i bilag 4. I bilag5 er resultaterne opgjort for hvert enkeltpesticid. Figur 3 viser den procentvise for-deling af prøver med og uden indhold afpesticider for alle afgrøder, der i denne rapportregnes som grøntsager. Dette omfatter alleprøver af vegetabilier, der ikke er defineretsom frugt eller korn (se afsnittet om frugt).Afgrøder som nødder og tørrede bønner indgårderfor i gruppen grøntsager.

Resultaterne fra grøntsagsprøverne er ligesomfor frugt opdelt i tre grupper ”Danskproduceret”, ”Udenlandsk (typer, der ogsådyrkes i Danmark)” og ”Udenlandsk (typer,der ikke dyrkes i Danmark)". De flestegrøntsager, som vi spiser i større mængde, kandyrkes i Danmark bl.a. i væksthuse. Gruppen

af grøntsager, der ikke dyrkes i Danmark,omfatter i denne rapport artiskok, aubergine,babymajs, chili, hvidløg, ingefær, kikært, linse,solsikkefrø, og sødkartoffel.

På figur 3 ses, at der ikke blev fundetpesticidrester i 96% af de dansk produceredegrøntsager, som er indgik i stikprøvekontrol-len. I ca. 1% (6 prøver) blev der konstateret enoverskridelse af grænseværdierne, mens der iyderligere ca. 3% procent af prøverne blevfundet rester under grænseværdierne. Der blevi alt analyseret 421 dansk dyrkede grøntsager.

Til sammenligning er der analyseret 279udenlandsk dyrkede grøntsager af typer, erogså dyrkes i Danmark. Her blev der ikkepåvist pesticidrester i 78% af prøverne. I ca.2% (5 prøver) blev der konstateret overskridel-ser af grænseværdierne, mens der i yderligere20% af prøverne blev fundet pesticidresterunder grænseværdien.

Figur 3: Pesticidindhold i grøntsager 2000

Ingen påvist96%

> MRL1%

≤ MRL3%

Ingen påvist78%

> MRL2%

≤ MRL20%

Ingen påvist83%

≤ MRL17%

Dansk produceret Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark)

Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)

Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der 1) ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2)var fund under grænseværdien (≤MRL) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>MRL) i hhv. dansk,udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret grøntsager.

18

I figur 4 er vist summariske resultater for 15grøntsagstyper, som tilsammen udgør ca. 95%af den samlede mængde grøntsager, der spisesi Danmark. Dansk og udenlandsk produceredegrøntsager er opgjort hver for sig. Der fremgår,at påvisningshyppigheden også på enkelt-afgrøder størst for udenlandsk dyrkede grønt-sager – bortset fra løg, hvor der blandt dedansk producerede prøver er én med rest-indhold ud af 31 undersøgte. Også for grønt-sager ses af bilag 4, at udenlandsk dyrkedegenerelt indeholder et større udvalg afpesticider end tilsvarende dansk dyrkede.

Fordelingen af prøver med indhold overmaksimalgrænseværdien er meget svingendefor grøntsager og stammer fra få prøver.

I de udenlandsk producerede grøntsager aftyper, der ikke dyrkes i Danmark, 63 prøver ialt, var 83% af prøverne uden påvist indhold. Ide resterende 17% af prøverne blev der fundetpesticidrester, men alle under grænsevær-dierne. Disse afgrøder dyrkes ikke i Danmark,og en sammenligning med dansk dyrkedegrøntsager er derfor ikke relevant.

Det skal igen understreges, at indhold overgrænseværdierne er ulovlige indhold, hvor-imod indhold under grænseværdierne erlovlige, også selv om pesticidet måske ikke ertilladt at bruge i Danmark.

Frugt og grøntsager, konventioneltdyrket, udtaget som dybfrostDer er analyseret 30 prøver af dybfrost, heraf 8dansk dyrket. Resultaterne for hver enkeltafgrøde findes i bilag 4. Der blev fundet 23prøver uden påviste pesticidrester, mens 7havde rester under grænseværdien. Der blevikke fundet indhold over grænseværdien.Prøveantallet er for lavt til at påvisnings-hyppigheder for dybfrosne prøver kan sam-menlignes med tilsvarende for friske.

Fund af flere pesticider i frugt oggrøntsagerDer har i de senere år været interesse for densundhedsmæssige betydning af forekomsten afflere forskellige pesticider i samme afgrøde. Ibilag 6 er vist er oversigt over dissepåvisninger. I alt 191 ud af 1492 prøver afkonventionelt dyrket frugt og grøntsager

indeholdt fra 2-6 forskellige pesticidrester. Detsvarer til en andel på 13%. Dette er omkringsamme niveau som de sidste tre år (10 – 16%).Maksimalgrænseværdien blev overskredet for15 af prøverne med flere fund af pesticider.

Frugtprøverne tegner sig for langt det størsteantal med flere fund af pesticidrester, nemlig174 (ud af 661) mod 17 grøntsagsprøver (ud af781). Det svarer til andele på henholdsvis 26%og 2%. Af de dansk producerede frugter varder mere end én pesticidrest i 4% (4 prøver) afprøverne, mens det tilsvarende tal for al uden-landsk produceret frugt var 31%. Ingen af dedansk producerede grøntsagsprøver og 5% afde udenlandske grøntsagsprøver indeholdt flerepesticidrester. Dette svarer til fordelingen for1999.

Den udenlandske prøve, der indeholdt flestforskellige pesticider var en prøve af spanskproduceret clementin med 6 forskelligepesticider. Blandt de dansk producerede prøverindeholdt to prøver solbær, en prøve hindbærog en prøve salat hver to forskelligepesticidrester.

Økologiske frugt og grøntsagerSom en del af stikprøvekontrollen blev der i2000 analyseret 68 prøver af økologisk dyrke-de frugt og grøntsager. Heraf var de 45 prøverdyrket i Danmark, og 23 var udenlandske.Resultaterne ses i bilag 4.

Der blev fundet pesticidrester i en prøve afcitroner fra Italien. Prøven indholdt parathion(0,05 mg/kg). Grænseværdien er på 0,5 mg/kg.Oplysninger om fund af pesticidrester iudenlandsk producerede varer sendes tilkontrolmyndighederne i oprindelseslandet.

Desuden blev der påvist rester af quintozen(0,09 mg/kg) i en dansk prøve af pastinak.Indholdet betragtes som en forurening, derskyldes, at prøven har været dyrket i jord meden forurening efter en tidligere lovliganvendelse af quintozen.

19

Figur 4: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 15 hyppigst spiste grøntsager

Antal prøver

VareartIngen

påvist 2)Under MRL3)

Over MRL4)

Danskproduceret

Udenlandskproduceret

Vareart(forbrug i %5))

DK 57 1 1Udl 11 1 0DK 27 3 0Udl 3 2 1DK 28 0 0Udl 28 12 0DK 25 0 0Udl 17 4 1DK 31 1 0Udl 11 0 0DK 21 0 0Udl 2 0 0DK 6 0 0Udl 5 1 0DK 12 0 0Udl 9 0 0DK 3 0 0Udl 14 8 0DK 8 2 0Udl 6 5 0DK 13 0 0Udl 7 1 0DK 5 0 0Udl 3 2 0DK 5 0 0Udl 6 4 0DK 7 0 0Udl 9 1 0DK 8 0 0Udl 5 6 0

1) DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret2) Ingen påvist: Antal prøver uden påviste pesticidrester3) Under MRL: Antal prøver med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien4) Over MRL: Antal prøver med pesticidrester over maksimalgrænseværdien5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart

udgør af det samlede danske forbrug af grøntsager.

Opr

inde

lse1)

Salat (hoved-, iceberg) (2%)Champignon, dyrkede (1%)

Courgette (1%)

Porre (1%)

Broccoli (1%)

Bønne med bælg (1%)

Hvidkål (3%)

Ært med bælg (2%)

Blomkål (2%)

Peberfrugt (2%)

Kartoffel (51%)

Gulerod (10%)

Tomat (8%)

Agurk (6%)

Løg (4%)

Bønne med bælg

Kartoffel

Champignon, dyrkede

Broccoli

Hvidkål

Porre

Courgette

Gulerod

Agurk

Tomat

Løg

Peberfrugt

Blomkål

Ært med bælg

Salat (hoved-, iceberg)

100% 100%50% 50%0%

Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse(dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren.

Tilsammen udgør de viste varearter ca. 95% af det gennemsnitlige forbrug af frugt i Danmark [19,20].

Fordelingen af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højreside.

Skønnet over det relative forbrug for typer med et lavt forbrug er noget usikkert, og i den viste opgørelse er derfortrinsvis medtaget typer, hvor der har været analyseret mindst fem prøver i hver gruppe (dansk såvel somudenlandsk produceret). Der er dog analyseret mindre end fem udenlandske hvidkål og danske peberfrugter.

Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 10 prøver (broccoli) til 71 (kartoffel). For typer medet lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Dette gælder specielt for prøver med indhold overmaksimalgrænseværdien, da der her er meget få prøver.

20

Korn og kornprodukter, konventioneltdyrket.I dette afsnit præsenteres undersøgelser forchlor- og phosphorholdige pesticider. Sær-undersøgelser for indhold af ukrudtsmidletglyphosat samt stråforkortningsmidlerne chlor-mequat og mepiquat er præsenteret i kapitel 5.

Der er i 2000 analyseret 115 prøver afkonventionelt dyrket korn og kornprodukter. Idenne rapport dækker betegnelsen korn vare-grupperne byg, havre, hvede, rug, tørret majs,ris og vilde ris samt produkter heraf (gryn, mel,klid). Resultaterne for hver enkelt afgrødefindes i bilag 4. I bilag 5 er resultaterne opgjortfor hvert enkelt pesticid.

Resultaterne fra kornprøverne er ligesom forfrugt og grøntsager opdelt i tre grupper ”Danskproduceret”, ”Udenlandsk (typer, der ogsådyrkes i Danmark)” og ”Udenlandsk (typer,der ikke dyrkes i Danmark)". Til den sidstegruppe hører i denne rapport ris, tørret majs ogprodukter heraf.

På figur 5 ses, at der ikke blev påvist rester afchlor- og phosphorholdige pesticidrester i 98%af 84 prøver af dansk producerede korn. Detskal dog påpeges at figur 5 ikke medtagerresultater fra analyser af glyphosat ogchlormequat. I ca. 2% af prøverne (2 prøver)blev der fundet rester under grænseværdierne.Ingen af prøverne indeholdt rester overmaksimalgrænseværdierne.

Til sammenligning er der analyseret 10 prøveraf tilsvarende typer udenlandsk dyrket korn.Heraf blev der påvist chlor- og phosphor-holdige pesticidrester i en prøve. Ingen afprøverne indeholdt rester over maksimal-grænseværdierne.

I de 21 prøver af udenlandsk produceredeafgrøder, der ikke dyrkes i Danmark, var 90%(19 prøver)) uden påvist indhold af chlor- ogphosphorholdige pesticider. To prøver (10%)havde indhold under maksimalgrænseværdien.Der blev ikke fundet indhold overmaksimalgrænseværdierne.

Figur 5: Pesticidindhold i korn incl. ris og majs 2000

Ingen påvist98%

≤ MRL2%

Ingen påvist90%

≤ MRL10%

Ingen påvist90%

≤ MRL10%

Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark)

Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)Dansk produceret

Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der 1) ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist) og 2)var fund under grænseværdien (≤MRL) hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret korn.Der var ingen prøver, hvor indholdet overskred grænseværdien.

21

Fund af flere pesticider i korn ogkornprodukterI alt 7 ud af 115 prøver af konventionelt dyrketkorn og kornprodukter indeholdt 2 forskelligepesticidrester. De enkelte påvisninger er vist ibilag 6.

Økologisk korn og kornprodukterDer har i 2000 været analyseret 33 prøverøkologisk korn (herunder ris og majs). Herafvar ca. halvdelen dansk producerede prøver.Resultaterne ses af bilag 4.

Der blev ikke påvist rester af chlor- ogphosphorholdige pesticider. Påvisninger afglyphosat og chlormequat er omtalt i kapitel 5.

Kød, konventionelt produceretI 2000 blev 246 prøver af dansk produceretkød undersøgt for restindhold af 4 pyrethroiderog 8 phosphorholdige pesticider. Derudoverblev der analyseret 32 prøver af kød,importeret fra lande udenfor EU. Resultaternefor hver enkelt kødtype findes i bilag 4.

Der blev ikke fundet pesticidrester i deundersøgte prøver.

Forarbejdede fødevarerAnalyseprogrammet for 2000 omfattede 103prøver af udenlandsk producerede forarbejdedefødevarer. Prøver af fersken og tomat

helkonserves samt rødvin blev analyseret efterde samme metoder som tilsvarende friskeafgrøder. Prøverne dog ikke analyseret fordithiocarbamater, idet disse forventes at blivenedbrudt under forarbejdningen. Prøver afpasta blev analyseret som korn efter den gas-kromatografiske multimetode (FP004). Derblev ikke påvist pesticidrester i 61 prøver,mens 42 prøver havde restindhold undermaksimalgrænseværdien. Der blev ikke fundetindhold over maksimalgrænseværdien. Resul-taterne for hver enkelt varetype findes i bilag4.

I ferskner blev der fundet ortho-phenylphenol i8 prøver (50%) og iprodion i 2 prøver (13%). Itomater blev der fundet ortho-phenylphenol i 8prøver (36%) og procymidon i 5 prøver (16%).I prøver af pasta blev der fundet chlorpyrifos-methyl, pirimiphos-methyl, cypermethrin ogpermethrin i 1 – 4 prøver (3 – 13%). I rødvinvar de hyppigst fundne pesticider carbendazimog iprodion (5 prøver, 16%).

Alle indhold var under de maksimal-grænseværdier, der findes for de tilsvarenderåvarer. Der er ikke fastsat en grænseværdierfor ortho-phenylphenol i tomat eller fersken,men de påviste indhold giver ikke anledning tilfødevaretoksikologiske problemer.

22

4. Særlige undersøgelserFødevaredirektoratet har undersøgt 50 prøverkorn fra 2000 for indhold af glyphosat ogstråforkortningsmidlerne chlormequat og me-piquat. Prøverne fordeler sig på 36 prøver afdansk korn og 14 prøver udenlandsk korn.Heraf var 14 prøver økologisk korn (4 danskeog 10 udenlandske). Resultaterne for hverenkelt afgrøde findes i bilag 4. I bilag 5 erresultaterne opgjort for hvert enkelt pesticid.

Glyphosat i kornGlyphosat er det aktive stof i bl.a. ukrudts-midlet Round-up. Det er det hyppigst anvendtepesticid i Danmark med et salg på 761 tons i1999 og 944 tons i 2000 svarende til ca. 20%af det samlede danske pesticidforbrug.Glyphosat er godkendt i Danmark til bl.a. korn,hvor det anvendes til bekæmpelse af kvikgræsog til nedvisning af kornet indtil 10 dage førhøst.

I konventionelt dyrkede prøver blev der fundetrester af glyphosat i 6 (19%) af de danskeprøver (0,06 – 0,43 mg/kg) og i 1 af de 4udenlandske prøver (0,05 mg/kg). Prøver medrestindhold var alle hvede (kerner eller klid).Restindholdene er lave set i forhold til den afEU fastsatte maksimalgrænseværdi på 5 mg/kgfor hvede [3]. Der var færre fund af glyphosat i2000 i forhold til 1999 og 1998 hvor overhalvdelen af prøverne indeholdt glyphosat.

Af de 14 prøver af dansk dyrkede hvedekernervar de 5 deklareret som dyrket uden glyphosat.To af disse prøver indeholdt dog glyphosat(0,06 – 0,07 mg/kg)

Gennemsnitsindtaget af glyphosat skønnet udfra gennemsnitsindholdene i de undersøgtekorntyper udgør ca. 0,03 % af det acceptabledaglige indtag (ADI). Restindholdene erreduceret i 2000 i forhold til 1999 og 1998efter at brancheorganisationerne (landbrug,møllerier og brødproducenter) har erklæret, atde ikke vil anvende glyphosat til brødkornundtagen rug. Gennemsnitsindholdene for alleprøver var 0,08 mg/kg i 1998; 0,11 mg/kg i1999 og 0,04 mg/kg i 2000.

Stråforkortningsmidler i kornVækstregulerende midler bruges bl.a. til atforkorte strå, så de bedre kan modstå vind ogvejr. Salget af chlormequatklorid var 241 tons i1999 og 216 tons i 2000. Salget af mepiquat-klorid var 1,5 tons. Chlormequat og mepiquatmå anvendes indtil 60 dage før høst.

I konventionelt dyrkede prøver blev der fundetrester af chlormequat i 17 (53%) af de danskeprøver (0,01 – 0,52 mg/kg) og i 2 af de 4udenlandske prøver (0,01 – 0,13 mg/kg).Pesticidresterne blev fundet i prøver af hvede,byg eller rug (kerner, klid eller mel). Rest-indholdene er lave set i forhold til de af EUfastsatte maksimalgrænseværdier [3]. Der erfærre fund af chlormequat i 2000 i forhold til1999 og 1998 hvor over 80% af prøverneindeholdt chlormequat. Gennemsnitsindholde-ne for alle prøver var 0,23 mg/kg i 1997; 0,32mg/kg i 1999 og 0,20 mg/kg i 2000.

Der blev fundet mepiquat (0,06 mg/kg) i enenkelt prøve af rug.

Af de 24 prøver af hvede- og rugkerner var de9 deklareret som dyrket uden chlormequat (7danske, 2 tyske). Fire af disse prøver (alledanske) indeholdt dog chlormequat (0,01 –0,13 mg/kg)

Danskernes indtag af chlormequat gennemkornprodukter svarer til 0,8 % af detacceptable daglige indtag (ADI). Indtaget erberegnet på korn og altså ikke reduceret foreventuelle tab ved forarbejdning til korn-produkter.

Glyphosat og stråforkortningsmidler iøkologisk kornDer blev fundet glyphosat i en økologisk tyskproduceret rugprøve. Prøven indeholdt 0,02mg/kg glyphosat samt 0,09 mg/kg chlor-mequat.

Den blev i alt fundet chlormequat i 5 af 10prøver udenlandsk økologisk hvede og rug(0,01 – 0,39 mg/kg).

Oplysninger om fund af pesticidrester iudenlandsk producerede varer sendes tilkontrolmyndighederne i oprindelseslandet.

23

5. Vurdering af resultaterHver gang laboratoriet fandt pesticidrester iprøverne, blev der iværksat en rækkevurderinger. Først blev det undersøgt, om dervar fastsat en maksimalgrænseværdi for detfundne pesticid i den pågældende afgrøde. Varder det, blev det vurderet om pesticidindholdetoverskred grænseværdien og om de fundneoverskridelser var statistisk sikre i forhold tilanalysens usikkerhed.

Derefter blev resultatet sendt til den fødevare-region, der havde udtaget prøven og som varansvarlig for opfølgningen i henhold tilpesticidbekendtgørelsens §3 [3] eller fødevare-

lovens §7 [21]. Alle fund over 75 % af grænse-værdien blev dog først verificeret af Institut forFødevareundersøgelser og Ernæring.

Kemiske analyser er uvægerligt behæftet meden analytisk usikkerhed, som vurderes i for-bindelse med metodens validering, og somfølges løbende ved laboratoriernes kontrol-målinger. I nærværende rapports opgørelser eranalyseresultaterne angivet uden hensyntagentil analyseusikkerheden. Ved opfølgningoverfor virksomhederne skal der tages hensyntil den statistiske usikkerhed. Ved signifikanteoverskridelser dvs. påvisninger, som ogsåoverskrider maksimalgrænseværdien underhensyntagen til den analytiske usikkerhed, kander følges op ved administrative bøder ogeventuelt påbud om f.eks. en forbedretegenkontrol.

Blev der fundet rester af pesticider i fødevarer,hvor der ikke var fastsat en grænseværdi, ellerhvor fundet kunne være akut toksisk, blevresultatet sendt til sundhedsmæssig vurderingpå Instituttet for Fødevaresikkerhed ogToksikologi (IFT). Der har ikke i 2000 væretfund, der har været vurderet som toksikologiskuacceptable.

Blev der i en dansk produceret afgrøde fundetrester af et pesticid, der ikke var medtaget påMiljøstyrelsens oversigt over godkendtebekæmpelsesmidler [9], blev den fødevare-region, der havde udtaget prøven, gjort op-mærksom på dette forhold. Mulige over-trædelser af anvendelsesregler vurderes afMiljøstyrelsen, som også er den myndighed,der følger op på sådanne overtrædelser.

Udover den sundhedsmæssige vurdering afpesticidfund, hvor der ikke var fastsat engrænseværdi, foretog IFT kvartalsvis ensundhedsmæssig vurdering af alle fund for atsikre, at forudsætningerne for fastsættelse afgrænseværdierne ikke er blevet ændret.Herunder blev der foretaget en sundheds-mæssig risikovurdering af resultaterne fraprøver med fund af flere forskellige pesticideri samme prøve (multiple fund).

Ansvar og kontrolDen, der sælger eller behandler fødevarer, eransvarlig for, at dansk lovgivning overholdes -herunder bestemmelser om maksimalindhold afpesticidrester.

Fødevaredirektoratet er kontrolmyndighed påområdet og kontrollen udføres af Fødevare-direktoratets 11 fødevareregioner.

PrøveudtagningGenerelt tilstræbes, at prøveudtagning sker i dettidligste omsætningsled, hvor fødevareregionenhar tilsynsforpligtelsen. Dette vil for detvegetabilske områdes vedkommende typisk værehos importører, grossister eller fødevareprodu-cerende virksomheder. Det kan også være hos fxdetailhandler, der får varer leveret direkte fraprimærproducenter eller fra udlandet.

OpfølgningNormalt sker opfølgning hos den virksomhed,hvor prøven er udtaget. I forbindelse hermedudsteder fødevareregionen de nødvendige påbudog forbud. Fødevareregionen kan også giveadministrative bøder. Hvis afgrøden ikke er solgtkan der nedlæges forbud mod salg.

Fødevareregionen har mulighed for at udtagenye prøver til analyse. Virksomhederne pålæg-ges typisk at gennemføre egenkontrol, dvs.udforme procedurer der fremover sikrer atbekendtgørelsen kan overholdes.

24

Overskridelser af maksimalgrænse-værdien i frugt og grøntsagerDer blev i alt konstateret 34 overskridelser afgrænseværdierne. Disse overskridelser varfordelt på 6 danske og 28 udenlandsk produ-cerede prøver.

I danske afgrøder var der overskridelser ibrøndkarse, grønkål, kartoffel, radise ogrødbede med pesticiderne chlorpyrifos, DDT,dithiocarbamater, fenvalerat og iprodion. Ibilag 8 findes en oversigt over alle deoverskridelser, der er konstateret i 2000.

I udenlandske afgrøder blev der konstateretoverskridelser i agurk, ananas, citron, fersken,frisk figen, forårsløg, granatæble, gulerod,jordbær, kiwi, mandarin, melon, papaya,passionsfrugt, ribs og spinat med pesticidernecarbendazim, cypermethrin, dicofol, dithio-carbamater, endosulfan, fenthion, imazalil,metalaxyl og procymidon.

For dithiocarbamaternes vedkommende gæl-der, at den anvendte analysemetode ikke kanskelne mellem de ca. 10 dithiocarbamater, deranvendes på verdensplan. Det kan derfor hellerikke afgøres, om de påviste rester af dithio-carbamat stammer fra et af de 5 dithiocar-bamater, som er omfattet af maksimal-grænseværdien for 2000 [3].

Grænseværdien for 30 af overskridelserne varsat til den analytiske detektionsgrænse. Detteer i pesticidbekendtgørelsen [3] angivet ved enstjernemarkering. Når en grænseværdi erstjernemærket betyder det som oftest, at derenten ikke er en godkendt anvendelse i EU afstoffet til den pågældende afgrøde eller at derikke forventes at findes påviselige restindholdefter en godkendt anvendelse. De 6 over-skridelser i danske grøntsager har allestjernemærkede maksimalgrænseværdier. Fortre af disse indhold (iprodion i brøndkarse oggrønkål samt chlorpyrifos i radise) har Miljø-

ADI: Acceptabelt dagligt indtagDen mængde af et pesticid, som et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssigrisiko, betegnes ADI (Acceptable Daily Intake). ADI fastlægges på grundlag af den samlede viden omstoffet, herunder toksikologiske egenskaber, der for en stor dels vedkommende stammer fradyreeksperimentelle undersøgelser. Risiko for mulige skadelige effekter, herunder cancer eller skader påreproduktion, indgår som en del af vurderingen. Når der er kendskab til et pesticids eller detsomdannelsesprodukters virkning på mennesker (f.eks. fra medicinsk anvendelse eller fra uheld), inddragesdenne viden i vurderingen. Ud fra de toksikologiske undersøgelser bestemmes den højeste dosis, der ikkegiver påviselig skadelig effekt i den mest følsomme dyreart, NOAEL (No Observed Adverse Effect Level).ADI fremkommer ved at dividere NOAEL værdien med en faktor på normalt 100. Det er værd at bemærke,at ADI ikke er en grænseværdi eller en faregrænse. ADI er et udtryk for, hvad man efter toksikologernesvurdering med stor sikkerhed dagligt kan indtage hele livet igennem uden risiko. For pesticidresterfastlægges ADI normalt af FAO/WHO’s Joint Meeting on Pesticide Residues (JMPR), som er eninternational komite af uafhængige eksperter i pesticiders anvendelse og toksikologiske egenskaber.

ADI er defineret som en daglig, livslang indtagelse af stoffet, der - på basis af alle oplysninger på detpågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre erkendbare skadevirkninger. Anvendelsen afudtrykkene "må anses for" og "på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt" understreger dels, atundersøgelserne har en indbygget begrænsning, således at der aldrig kan være tale om en fuldstændig "0-risiko", da der teoretisk set kan være mennesker, som besidder en usædvanlig følsomhed, dels at der aldrigkan garanteres en fuldstændig uforanderlig bedømmelse af sikkerheden af et kemikalie, og at ADI kanændres i lyset af ny viden. Der vil endvidere altid ud fra teoretiske overvejelser kunne estimeres en vis risiko,om end den er nok så forsvindende og uden reel sundhedsmæssig betydning.

WHO har udtalt sig om betydningen af overskridelser af ADI på følgende måde: "Da data i de fleste tilfældeer ekstrapoleret fra livslange dyreforsøg, så relaterer ADI sig til livslang indtagelse og tilvejebringer ensikkerhedsmargen der er tilstrækkelig stor til, at toksikologer ikke er særligt bekymrede over kortere varendeoverskridelser af ADI, blot gennemsnitsindtagelsen over længere tidsperioder ikke overskrider ADI".

25

styrelsen vurderet, at indholdet ikke skyldes enlovlig anvendelse. Et tilfælde (DDT i kartoffel)vurderedes at skyldes en miljøforurening.

Overskridelser af maksimalgrænse-værdien i kornDer blev ikke fundet overskridelser af grænse-værdierne i konventionelt dyrket korn.

Overskridelser af maksimalgrænse-værdien i kødDer blev ikke fundet restindhold og dermedheller ingen overskridelser af grænseværdiernei kød eller fedt.

Fund af pesticider, som ikke ergodkendt til anvendelse i DanmarkDer blev i 2000 fundet 8 prøver af danskproducerede frugt og grøntsager med indholdaf pesticider, der ikke er medtaget påMiljøstyrelsens oversigt over godkendtebekæmpelsesmidler for de pågældendeafgrøder. Det er ikke nødvendigvis ulovligt atanvende pesticider, der ikke står på denne liste,fx. hvis der er tale om, at opbruge et lagereller såfremt Miljøstyrelsen har givet endispensation eller off-label godkendelse.Miljøstyrelsen er myndighed på området ogforetager den endelige vurdering af anven-delsen. Som nævnt ovenfor blev maksimal-grænseværdien overskredet i 5 af disse prøver.

Herudover blev fundet 6 prøver medpesticidrestindhold, som formodes at skyldesforurening fra en tidligere anvendelse (DDT,quintozen eller pentachlorbenzen i kartoffel,gulerod, pastinak (økologisk) og løg). Ind-holdet i en af disse prøver overskred somnævnt maksimalgrænseværdien.

Fødevaretoksikologisk vurdering afrestindhold af pesticiderSom en integreret del af pesticidkontrollenforetages der fødevaretoksikologiske vurderin-ger af påviste restindhold. Vurderingenfortages af Institut for Fødevaresikkerhed ogToksikologi. For alle fund af pesticider udenfastsat grænseværdi og fund af pesticider deranses for at have akut toksisk effekt, foretagesen toksikologisk vurdering, så snart resultatetforeligger. Alle overskridelser og prøver medmultiple påvisninger (dvs. prøver, hvor der er

påvist mere end et pesticid) vurderes samlet,når alle resultaterne for et kvartal foreligger. Eren overskridelse af grænseværdien meget stor,vil resultatet dog straks blive sendt til toksi-kologisk vurdering.

Der blev ikke fundet sundhedsmæssigt uaccep-table indhold blandt de 48 påvisninger afpesticider uden fastsat grænseværdi. Dogvurderes fund af visse klorerede pesticidersåsom hexachlorbenzen, dieldrin og DDT somproblematiske/uønskede specielt ved gentagnetilfælde, da stofferne ophobes i organismen.

Fødevaretoksikologisk vurdering afrestindhold af akut toksiske pesticiderTo prøver havde indhold som kunne overskrideden akutte referencedosis (ARfD) i mindre

ARfD: Akut reference dosisEnkelte pesticider kan i doser højere endmaksimalgrænseværdien have en akut toksiskeffekt. Da ADI ikke er en hensigtsmæssigparameter til at vurdere akut giftighed, har maninternationalt valgt at definere akut risiko vedindtagelse af fødevarer med høje indhold afpesticider ud fra en akut reference dosis (ARfD).ARfD er fastsat på samme vis som ADI ud fravurdering af et ‘acute no-observed-adverse-effectlevel’ (acute NOAEL), og indførelse af sikker-hedsfaktorer.

Overskridelser af ARfDTeoretiske beregninger af muligheden for, at enprøve kan have et pesticidrestindhold, somoverskrider ARfD, tager udgangspunkt i deniagttagelse, at pesticider kan være meget ujævntfordelt mellem de enkelte enheder i et parti. Hvisen prøve fx består af 10 appelsiner kan hoved-parten af det fundne pesticidrestindhold teoretiskset være fordelt på en enkelt appelsin. For stoffermed akut virkning er indholdet i en enkeltportion vigtig og den beregning, der udføres vedpåvisning af pesticider med akut toksisk virkningtager netop hensyn til muligheden for denneujævne fordeling. For stoffer med langtids-virkning er den ujævne fordeling af mindrebetydning, da belastningen med pesticider herskal fordeles over en lang periode (dennebelastning skal sættes i relation til stoffets ADI).

26

grad (dimethoat og omethoat i salat, 0,15 og0,12 mg/kg samt dimethoat i æble, 0,04 mg/kg.

To prøver af citrusfrugter havde restindhold,som overskred ARfD, men som dog blevvurderet som fødevaretoksikologisk acceptable(prothiofos i citron, 0,03 mg/kg samt fenthion imandarin, 0,34 mg/kg).

I et enkelt tilfælde blev der påvist rester af et

pesticid, der ved indtagelse kunne medføre enmeget væsentlig teoretisk overskridelse afARfD. Der var tale om rester af prothiofos iappelsin (0,14 mg/kg), og den beregnedeteoretiske overskridelse af ARfD udgjorde192% og 636% for henholdsvis en voksenperson og et barn. En så betragteligoverskridelse af ARfD er ikke acceptabel, menvurderes ikke umiddelbart som et fødevare-

MRL: MaksimalgrænseværdierMaksimalgrænseværdier, MRL (Maximum Residue Limit), angiver, hvor meget der maksimalt accepteresaf et givet pesticid i en given fødevare (når varen omsættes), herunder af dets nedbrydnings- elleromdannelsesprodukter

Der er to grundlæggende forhold, der begge skal være opfyldt for pesticiders grænseværdier:

• Grænseværdien skal være så lav, at der ikke kan påvises en sundhedsmæssig risiko ved at madvarerneindeholder pesticidet eller dets omdannelsesprodukter i denne koncentration.

• Grænseværdien bliver ikke sat højere end det indhold, der vil være tilbage i levnedsmidlet, nårpesticidet har været anvendt i overensstemmelse med godkendelsen efter det, der kaldes ’godlandbrugsmæssig praksis’ – heller ikke selv om det ville være acceptabelt ud fra sundhedsmæssigeovervejelser.

Det betyder blandt andet, at grænseværdien sættes så lavt som muligt, hvis der ikke findes en godkendtanvendelse for pesticidet og den kan derfor stige, hvis producenten senere søger om – og får bevilget –godkendelse til en ny anvendelse.

GAP: God landbrugsmæssig praksisGAP (Good Agricultural Practice) defineres som “de nationalt autoriserede sikre brugsmetoder afpesticidet, som under aktuelle klimatiske betingelser er nødvendige for effektiv bekæmpelse afskadevoldere”. GAP fastlægges gennem kontrollerede forsøg, hvor afgrøden behandles med kendtemængder af et pesticid under veldefinerede og beskrevne forhold, som svarer til de omstændigheder, somønskes benyttet i praksis. Pesticidet skal endvidere være anvendt på en sådan måde, at der efterlades mindstmulig restindhold i afgrøderne. I forsøgene bestemmes restindholdet af pesticidet på forskellige tider efterbehandlingen. Resultaterne fra de forskellige forsøg bruges til udarbejdelse af maksimalgrænseværdier fordet pågældende pesticid. Foreligger der ikke et tilstrækkeligt antal forsøg, fastsættes ingen grænseværdi ogstoffet kan ikke anvendes. Det er som nævnt vigtigt at bemærke, at maksimalgrænseværdierne ikke sætteshøjere end nødvendigt ifølge GAP, selv om der sundhedsmæssigt kunne tillades et større indhold.

TMDI: Teoretisk maksimalt dagligt indtagVed fastlæggelsen af maksimalgrænseværdierne skal indsigten i anvendelsen (GAP) og detsundhedsmæssige aspekt (udtrykt ved ADI) kombineres. Dette gøres ved at beregne det teoretiskemaksimale daglige indtag (TMDI) af det pågældende pesticid. TMDI fremkommer ved at antage, at alleafgrøder, hvortil pesticidet må anvendes, indeholder den maksimalt tilladte mængde af pesticidet (fastlagtved GAP forsøgene). Ved hjælp af kostmodeller og fastsatte MRL’er beregnes det tilsvarende teoretiskemaksimale daglige indtag af stoffet (TMDI) summeret for alle afgrøder. Dette teoretiske indtagsammenlignes herefter med pesticidets ADI. Hvis TMDI overskrider ADI ved denne meget teoretiskeberegning foretages mere nøjagtige beregninger af indtaget. Kan der ikke skaffes sikkerhed for, at indtagetligger under ADI, accepteres maksimalgrænseværdierne ikke, og stoffet godkendes ikke til brug.

27

toksikologisk problem, da kun en meget lilledel af resterne af prothiofos trænger igennemskrællen. Antager man således, at ca. 5% afrestindholdet optages i appelsinkødet, vurderesden teoretiske eksponering kun at udgøre 10%henholdsvis 32% for en voksen person og et 5-års barn.

Fødevaretoksikologisk vurdering afprøver med rester af to eller flerepesticider.Der findes ingen generel national ellerinternational vedtaget fremgangsmåde tilvurdering af eventuelle toksikologiskekombinationseffekter af samtidig eksponeringfor flere kemiske stoffer, herunder forekomstenaf rester af flere pesticider i vore fødevarer(multiple fund). I nogle tilfælde kan virkningenaf visse pesticider lægges sammen (additiveffekt), som for eksempel når der er tale ombeslægtede stoffer med samme virkning ikroppen, og i nogle tilfælde kan der være taleom et samspil, der virker stærkere end additiv.I andre tilfælde kan de enkelte stoffer i enblanding hæmme virkningen af hinandenindbyrdes. I de fleste tilfælde er stoffernesvirkning så forskellige, at der næppe kanpåvises en samspilsvirkning af rester afkemiske stoffer herunder pesticider i dekoncentrationer, som de forekommer i vorelevnedsmidler. Således har undersøgelser ilaboratoriedyr med blandinger af tilfældigtudvalgte kemikalier ikke været i stand til atvise kombinationseffekter i mængder, der forde enkelte stoffer svarer til ADI.

I den aktuelle toksikologiske vurdering afmultiple påvisninger af pesticider er følgendefremgangsmåde anvendt:

Summen af det samlede indhold afpesticidrester er beregnet for den enkelteprøve, hvorefter den teoretiske indtagelse afpesticidrester er beregnet under anvendelse aftal fra WHO [22] for den gennemsnitligeindtagelse af den enkelte afgrøde. Der benyttesdet højeste tal, der er angivet uansetverdensdel. Derefter sammenlignes indtagelsenaf pesticidrester fra den enkelte afgrøde medADI for det pågældende pesticid i den afgrøde,der har den laveste ADI. Der er tale om envurdering af enkelttilfælde, det vil sige hvert

tilfælde for sig, hvor der er påvist rester afmere end ét pesticid.

I de tilfælde, hvor ovenstående beregning viseren overskridelse af ADI, bliver der set påforhold som 1) faktiske tal for indtagelse afden aktuelle afgrøde i Danmark og 2) for visseafgrøder, hvilken del af denne man faktiskspiser. Desuden vurderes, hvor stor enmængde, der indgår som rest af det pesticid,der har den laveste ADI. For citrusfrugter erder således taget hensyn til, at en del af depåviste rester kun vil sidde tilbage i skrællen,da det for et stort antal pesticider gælder det, atde kun i ringe mængde trænger ind ifrugtkødet.

Vedr. gruppen af dithiocarbamater er der detforhold, at analysemetoden ikke skelnermellem de enkelte stoffer. Derfor er der udoverat vurdere restindholdet, som om detudelukkende består af det stof i gruppen medden laveste ADI (ferbam og ziram) også set påmuligheden af, at restindholdet kan bestå af demindre toksiske stoffer i denne gruppe.

Den fødevaretoksikologiske vurdering af demultiple fund foretaget efter de retningslinier,der er skitseret ovenfor, har i langt de flestetilfælde ført til, at den estimerede eksponeringhar ligget under ADI.

I få tilfælde, 10 prøver i alt, har beregningen afden teoretiske eksponering vist enoverskridelse på op til ca.10 gange for et 5-årsbarn med en legemsvægt på ca. 20 kg af ADIfor de giftigste aktivstoffer i det påvisterestindhold. I alle tilfælde har der været taleom appelsiner med restindhold af prothiofoseller methidathion, og kun i tre tilfælde hardisse stoffer udgjort mere end 10% af det totalerestindhold (ca. 44%, 24% og 18%). For beggedisse stoffer gælder det, at de kun i ringe gradtrænger gennem skrællen.

På baggrund af dette forhold sammenholdtmed den sikkerhedsmargin, som ADI er fastsatmed (for prothiophos: 100 på basis af data fradyr; for methidathion: 10 på basis af data framennesker), og fordi ADI fastsættes som engrænse for en livsvarende belastning, vurderesde påviste overskridelser ikke som fødevare-

28

toksikologisk betænkelige som enkeltståendetilfælde.

Samlet vurderingSammenfattende kan det konkluderes, atrestindholdet af pesticider i fødevarer på detdanske marked generelt set overholdergældende regler. Hyppigheden af overskrid-elser af bekendtgørelsens maksimalgrænse-værdier ligger på samme niveau som i tidligereårs undersøgelser. Andelen af overskridelservar for år 2000 på 1,7% af samtlige undersøgteprøver.

Det kan også konkluderes, at der ikke er fundetrestindhold, der har givet anledning til sund-hedsmæssige betænkeligheder, heller ikke ifrugt og grøntsager, som var den gruppe føde-varer, hvor der blev fundet overskridelser afmaksimalgrænseværdierne.

Dansk og international forskning omkringkostens indflydelse på helbredet visertværtimod, at det er vigtigt for børn og voksne,at kosten hver dag indeholder frugt og/ellergrøntsager [23], hvilket således også fortsat erFødevaredirektoratets holdning.

29

6. ResumeDet primære ansvar for fødevarernes sikkerhedligger hos de virksomheder, der producerer ogforhandler fødevarerne.

Det overordnede formål med den offentligepesticidkontrol er at tilse, at forbrugerne ikkeudsættes for sundhedsmæssig risiko ved atspise fødevarer med uacceptable mængder afpesticidrester. Dette gennemføres dels ved atkontrollere, at gældende bestemmelser ommaksimalgrænseværdier overholdes, dels vedat vurdere befolkningens indtagelse af pesticid-rester fra kosten.

Anvendelsen af pesticider vil medføre, at resteraf pesticider og deres nedbrydningsproduktertil en vis grad vil kunne forekomme i voresfødevarer og i vores miljø.

Grundlæggende viser Fødevaredirektoratetsundersøgelser, at der ikke er påviselige toksi-kologiske problemer fra pesticidrester i deundersøgte fødevarer.

Fødevaredirektoratets Institut for Fødevare-undersøgelser og Ernæring udarbejder denoverordnede prøveudtagningsplan til denlandsdækkende kontrol. De detaljerede prøve-udtagningsplaner iværksat af laboratoriet vedFødevareregion København samt af Instituttetfor Fødevareundersøgelser og Ernæring

I 2000 blev der til stikprøvekontrollen i altudtaget 2039 prøver, heraf 1111 udenlandskeprøver og 928 danske. Prøverne fordelte sigmed 688 prøver af frugt, 822 af grøntsager,148 af korn og 278 af kød. Desuden blev derudtaget 103 prøver af forarbejdede fødevarer.Ca. 2% af frugt- og grøntsagsprøverne blevudtaget som dybfrost, og ca. 5% af prøvernevar økologisk dyrket. For de udtagnekornprøver var ca. 20 % økologisk dyrket.

Alle prøver af frugt og grøntsager blevanalyseret for mindst 153 forskellige pesti-cider, isomere og nedbrydningsprodukter. Der-udover blev en række prøver analyseret fordithiocarbamater og imazalil. Alle kornprøver-ne blev analyseret for 26 pesticider. Desudenblev 50 af prøverne analyseret for chlor-

mequat, mepiquat og glyphosat. Kød blevanalyseret for 12 pesticider.

Fødevaredirektoratets undersøgelser viser, atder hyppigt findes rester af pesticider ivegetabilske fødevarer. I gennemsnit påvisespesticider i ca. hver tredie prøve af frugt oggrøntsager, som også udgør den største del afde undersøgte prøver; men fordelingen afpesticider varierer meget mellem forskelligegrupper af fødevarer.

Der blev påvist pesticidrester ca. hver syvendeprøve af dansk produceret af frugt, men i tre udaf fem udenlandsk producerede. For grøntsagervar de tilsvarende tal ca. hver tyvende danskeog hver femte udenlandske prøve. I hverottende prøve af frugt og grøntsager blev derfundet flere forskellige pesticider.

De fundne hyppigheder skal dog tages med detforbehold, at prøver af frugt og grøntsagerudvælges, så der analyseres relativt mange afnetop de prøvetyper, hvor der erfaringsmæssigtfindes pesticidrester.

Der blev analyseret 30 dybfrost prøver af frugtog grønt og 64 prøver økologisk dyrkede frugtog grøntsager. Der blev blandt de økologiskeprøver fundet pesticidrester i en prøve citronfra Italien samt i en prøve dansk produceretpastinak. Sidstnævnte formodes at skyldes enforurening fra en tidligere anvendelse afstoffet.

I dansk produceret korn blev der fundet resteraf chlor- og phosphorholdige pesticider i ca.hver tyvende prøve, mens der var pesticidresteri hver tiende af prøverne af udenlandskproduceret korn, majs og ris.

I særundersøgelsen af glyphosat og strå-forkortningsmidler i 50 kornprøver blev derfundet rester af chlormequat i ca. hver andenprøve og glyphosat i hver sjette. Bl.a. blev derfundet glyphosat og/eller chlormequat i hveranden udenlandsk produceret økologisk prøve.

Der blev ikke fundet pesticidrester i nogen afde 278 kødprøver.

30

Tilstedeværelsen af pesticider under maksimal-grænseværdien giver ikke anledning tilsundhedsmæssige betænkeligheder, men kandog opfattes som et kvalitetsmæssigt problem.Tværtimod viser dansk og international forsk-ning omkring kostens indflydelse på helbredet,at det er vigtigt for børn og voksne, at kostenhver dag indeholder frugt og/eller grøntsager.

Der blev fundet overskridelser af maksimal-grænseværdierne i 34 af de analyserede prøver(knap 2%). Overskridelserne var fordelt på 6danske og 28 udenlandsk producerede prøveraf frugt og grøntsager.

På grund af de indlagte sikkerhedsfaktorer hardisse overskridelser ikke givet anledning tilsundhedsmæssige betænkeligheder, da maksi-malgrænseværdien er fastsat med stor sikker-hedsmargin. Overskridelser er naturligvisuacceptable, og i de tilfælde, hvor maksimal-grænseværdien er overskredet, følges der ihvert enkelt tilfælde op på sagen af den lokalefødevareregion.

Der blev heller ikke fundet sundhedsmæssigtuacceptable indhold i prøver, der havdeindhold af pesticider uden fastsat maksimal-grænseværdi.

Fund af visse klorerede pesticider såsomhexachlorbenzen, dieldrin og DDT vurderessom uønskede, specielt ved gentagne tilfælde,da stofferne ophobes i organismen.

Det blev i fem tilfælde vurderet, at prøverindholdt pesticider i mængder, der kunneoverskride den akutte referencedosis. I alletilfælde blev fundene dog vurderet til ikke atudgøre et fødevaretoksikologiske problem.

Den fødevaretoksikologiske vurdering af demultiple fund har i langt de fleste tilfælde førttil, at den estimerede eksponering har liggetunder ADI. I enkelte tilfælde har beregningenaf den teoretiske eksponering vist en mindreoverskridelse af ADI. Da ADI er fastsat medstor sikkerhedsmargin, vurderes de påvisteoverskridelser ikke som fødevaretoksikologiskbetænkelige som enkeltstående tilfælde.

31

7. SummaryFood manufactures and food operators havethe primary responsibility for food safety.

The primary objective of the Danish pesticideresidue monitoring is to assess that the foodsdo not contain unacceptable residues. This isachieved by controlling compliance with thelegal maximum residue levels and byestimating the intake of pesticides in theDanish population.

As a result of the agricultural use of pesticidesresidues of pesticides and their metabolites willoccur in our food and in the environment.

The main conclusion from the programme ofthe Danish Veterinary and FoodAdministration has been that the consumptionof food from the Danish market does not causeadverse effects from pesticide residues.

The Institute of Food Research and Nutrition,the Danish Veterinary and FoodAdministration designs the sampling plans forthe residue monitoring. The laboratory of theRegional Veterinary and Food ControlAuthority of Copenhagen and the Institute ofFood Research and Nutrition implement theplans.

In 2000 a total of 2039 samples were analysed,928 Danish samples and 1111 samples offoreign origin. The samples included 688samples of fruit, 822 vegetables, 148 cerealsand 278 samples of meat. In addition, 103samples of processed foods were analysed.Frozen food comprised 2% of the fruit andvegetable samples and 5% were organicallyproduced. About 20% of the cereal sampleswere organically produced.

All samples of fruit and vegetables wereanalysed for at least 153 pesticides, isomers ormetabolites. In addition, part of the sampleswas analysed for dithiocarbamates andimazalil. All cereal samples were analysed for26 pesticides. In addition, 50 samples wereanalysed for chlormequat, mepiquat andglyphosate. Samples of meat were analysed for12 pesticides.

The investigations of the Veterinary and Foodadministration show that residues are foundfrequently in our food. On average pesticideswere found in about one third of all samples offruit and vegetables, but the distribution is veryuneven through different kinds ofcommodities.

Residues were found in one out of every sevensamples of Danish grown fruit, but in three outof five of foreign origin. For vegetables,residues were found in one out of twentyDanish and one out of five foreign samples.Multiple residues were found in one out ofseven samples of fruit and vegetables.

When evaluating these summarizedfrequencies it must be acknowledged that thedistribution of fruit and vegetables in thesampling plan is biased toward those types ofsamples, in which frequent residues areexpected.

Sixty-four samples of organically grown fruitand vegetables were analysed. Residues werefound in one sample of Italian grown lemonand one sample of Danish grown parsnip. Thelatter were probably due to pollution from thesoil.

Residues were found in about one in everytwenty samples of Danish grown cereals usinga GC multimethod, while one in five samplesof foreign origin contained residues. In maizeand rice one sample out of ten containedresidues.

In a special survey of 50 cereal samples forglyphosate, chlormequat and mepiquat,residues of glyphosate were found in one outof every six samples while chlormequat werefound in half of the samples. Glyphosateand/or chlormequat were found in half of theorganically grown samples of foreign origin.

No residues were found in the 278 samples ofmeat.

Pesticide residues below the maximum residuelimit are not found to cause toxicologicalproblems, but may be seen as a problem ofquality. Contrarily, Danish and international

32

research has shown the importance of theinclusion of fruit and vegetables in the dailydiet of children and adults.

Exceedances were found in 34 samples (about2%). Six were Danish produced, and 28 offoreign origin. All samples with exceedanceswere fruit and vegetables.

These findings were evaluated astoxicologically acceptable due to the safetymargins of the residue limit. Exceedances areunacceptable, and the regional Veterinary andFood Control Authorities will follow up incases where residues are higher than themaximum residue limit.

A toxicological evaluation was also performedfor samples with multiple residues and withresidues for which no MRL was set. Theevaluation concluded that the detected residuesdid not constitute any health hazard to theconsumer. However, findings of chlorinatedpesticides such as hexachlorobenzene, dieldrinand DDT are undesirable, due to accumulationin the organism. Five samples containedresidues, which could exceed the AcuteReference Dose. The residues were foundtoxicologically acceptable.

33

8. Referencer1. Kontrolresultater: Pesticidrester i frugt og grøntsager.

http://www.fdir.dk/kontrolinfo/pesticid/frameset.html

2. Overvågningssystem for levnedsmidler 1993 – 1997. Del III: Produktionshjælpemidler (pesticiderog veterinære lægemidler). Fødevaredirektoratet 1999.

3. Bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer ogfoderstoffer. Veterinær- og Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 465 af 15. juni 1999.

4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold afbekæmpelsesmidler i levnedsmidler, Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988.

5. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold afpesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 55 af 24. januar2000.

6. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold afpesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 7. juni2000.

7. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold afpesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 1122 af 14.december 2000.

8. Bekendtgørelse nr. 942 af 11. december 1997 om tilsætningsstoffer.

9. Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 2 2000.ISBN nr. 87-7944-021-5.

10. Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler.http://www.mst.dk/Bekaemp/default.htm

11. Kommissionens henstilling 2000/43/EU af 17. december 1999.

12. Rådets direktiv 96/23/EF af 29.april 1996.

13. Monitoring for Pesticide Residues in Products of Plant Origin in the European Union and Norway.Report 1999. European Commission, Directorate-General XXIV. Consumer Policy and ConsumerHealth Protection. Food and Veterinary Office.http://europa.eu.int/comm/food/fs/inspections/fnaoi/reports/annual_eu/index_en.html

14. Kommissionens beslutning af 27.oktober 1997.

15. Analysemetoder. Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Kemiske Forureninger.

16. Forskrifter og retningslinier til bestemmelse af pesticid- og lægemidddelrester i levnedsmidler,Levnedsmiddelstyrelsen, Afdelingen for Kemiske Forureninger, 1985.

17. Vejledning om pesticidrester i levnedsmidler samt regler og retningslinier for kontrol hermed.Levnedsmiddelstyrelsen, september 1996.

18. Kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester. Bilag II i Kommissionens henstilling af 3.marts 1999 (EFT L128 af 21.5.1999, s. 25)

19. Erik H. Larsen, Niels Lyhne Andersen, Anders Møller, Annette Petersen, Gerda Krog Mortensenand Jan Petersen. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark.Accepteret til offentliggørelse i Food Additives and Contaminants

34

20. Danmarks Statistikbank. Danmarks Statistik 2001. http://www.statistikbanken.dk/ .

21. Lov om fødevarer m.m., nr. 471 af 1. juli 1998.

22. GEMS/FOOD REGIONAL DIETS. Regional Per Capita Consumption of Raw and Semi-processed Agricultural Commodities. Prepared by the Global Environment MonitoringSystem/Food Contamination Monitoring and Assessment Programme. WHO/FSF/FOS/98.3.

23. Anbefalinger for indtagelse af frugt og grøntsager. Fødevaredirektoratet 1999.ISBN 87-90599-20-9

35

9. ForkortelserForkortelse /abbreviation

Dansk/Danish Engelsk/English

ADI Acceptabelt dagligt indtag Acceptable Daily Intake

ARfD Akut reference dosis Acute Reference Dosis

DDT Dichlor-diphenyl-trichlorethan Dichloro-diphenyl-trichlorethane

EC-detektor Electron Capture detektor (ECD) Electron Capture detector (ECD)

FAO FN’s Fødevareorganisation Food and Agriculture Organisation ofthe United Nations

GAP God landbrugsmæssig praksis Good Agricultural Practice

GC Gaskromatograf Gaschromatograph

GPC Størrelseskromatografi Gel Permeation Chromatography

HCH Hexachlorcyclohexan Hexachlorocyclohexane

HPLC/UV Væskekromatografi med UV-detektor

High Performance LiquidChromatography with UV-detector

JMPR Joint Meeting on Pesticide Residues Joint Meeting on Pesticide Residues

LC-MS/MS Væskekromatografi medmasseselektiv detektion

Liquid Chromatography with massselective detection

MRL Maksimalgrænseværdi Maximum Residue Limit

MS-detektor Massespektrometrisk detektor Mass spectrometric detector

NOAEL Nul effekt niveau No Observed Adverse Effect Level

NP-detektor Nitrogen-phosphor detektor (NPD) Nitrogen-phosphor detector (NPD)

TEPP Tetraethyl pyrophosphat Tetraethyl pyrophosphate

TMDI Teoretisk maksimalt dagligt indtag Theoretical maximum daily intake

WHO Verdenssundhedsorganisationen World Health Organisation

36

37

Oversigt over analyserede varearter i 2000Tabellen angiver, hvordan de undersøgte varearter inddeles ifølge pesticidbekendtgørelsen af 15. Juni 1999 [2]

Frugt og grøntsagerCitrusfrugter Rod- og knoldgrøntsager Bælgfrugter, friske Appelsin Gulerod Bønne med bælg Citron Ingefær, frisk Ært med bælg Grapefrugt Pastinak Ært uden bælg, frisk Mandarin, clementin Radise Pomelo Rødbede Stængelgrønsager

Sødkartoffel ArtiskokKernefrugter Asparges Kvæde Løg Bladselleri Pære Forårsløg Fennikel Æble Hvidløg Porre

Løg RabarberStenfrugter Skalotteløg Abrikos Svampe Blomme Frugtgrøntsager Champignon, dyrkede Fersken Agurk Spisesvamp, andre Kirsebær Asie Østershat Nektarin Aubergine

Babymajs Bælgfrugter, tørredeBær og småfrugter Chili Bønne, tørret Blåbær Courgette Kikært Brombær Majs Linse, tørret Hindbær Melon Jordbær Peberfrugt Oliefrø Ribs Tomat Solsikkefrø Solbær Vandmelon Stikkelsbær Kartofler Tranebær Kål Kartoffel Vindrue Blomkål Kartofler, nye

BroccoliDiverse frugter Grønkål Ananas Hvidkål Avocado Kinakål Banan Rosenkål Carambole (stjernefrugt) Rødkål Cherimoya Savoykål Figen Spidskål Granatæble Guava Bladgrøntsager og urter Kiwi Basilikum Kumquat Brøndkarse Litchi Julesalat Mango Oregano Mangostan Persille Papaya Salat (hovedsalat, iceberg) Passionsfrugt Spinat Pitahaya Rambutan Tamarillo

Bilag 1

38

Korn o.l. Bygkerner Hvedemel Ris, grød Havregryn Majs, tørret Ris, hvide Havrekerner Majsgryn Ris, vilde Hvedekerner Majsmel Rugkerner Hvedeklid Ris, brune Rugmel

Kød o.l. Oksekød Lammekød Kalkunkød Svinekød Hjortefedt Strudsekød Gedekød Kyllingekød Fårekød Andekød

Forarbejdede fødevarerStenfrugter Frugtgrøntsager Fersken, helkonserves Tomat, helkonserves

Bær og småfrugter Korn Rødvin Pastaprodukt

39

Pesticider, der er medtaget i undersøgelser i 2000Bilaget angiver, i hvor mange prøver de enkelte pesticider er påvist, samt detektionsgrænser for stofferne.Analysemetoder til frugt og grøntsager vises først i bilaget, metoder til korn og kød sidst i bilaget.

Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol samt særundersøgelser af korn er medtaget.

For stoffer, hvor maksimalgrænseværdien er fastsat som en sum af flere stoffer, er påvisningerneanført for sum-stoffet, ikke for hvert indgående stof. Se skemaet sidst i dette bilag.

GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsagerAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Acephat 2 0,006Aldrin 0,006Atrazin 0,006Azinphos-ethyl 1 0,006Azinphos-methyl 18 0,03Benfuracarb 0,006Bifenthrin 2 0,03Binapacryl 0,006Bitertanol 0,03Bromophos 0,006Bromophos-ethyl 0,03Brompropylat 25 0,06Bupirimat 0,006Captafol 0,03Captan+folpet 4 20 0,03Carbaryl 8 (1) 0,03Carbofuran 2 0,006Carbophenothion 0,3Carbosulfan 0,03Chinomethionat 0,006Chlorbenzilat 0,03Chlorfenson 0,006Chlorfenvinphos 0,006Chlormephos 0,006Chlorothalonil 2 4 0,03Chlorpropham 2 0,03Chlorpropylat 0,03Chlorpyrifos 1 51 0,006Chlorpyrifos-methyl 5 0,006Cyfluthrin 1 0,006Cyhalothrin, lambda- 0,006Cypermethrin 1 7 0,006DDT 1 0,01Deltamethrin 6 0,006Demeton-S-methyl 1 1 0,07Dialifos 0,005Diazinon 2 0,009Dichlofluanid 2 0,006Dichloran 0,006Dichlorvos (1) 0,006Dicofol 14 0,6Dieldrin 1 0,006Dimethoat 7 11 0,006Dioxathion 0,006Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( ) (fortsættes)

Bilag 2

40

GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsager (fortsat)Antal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Diphenyl 1) 0.006Diphenylamin 11 0.006Disulfoton 0.06Ditalimfos 0.03Endosulfan 33 0.01Endrin 0.006Ethion 5 0.006Etrimfos (2) 0.006Fenarimol 1 0.03Fenchlorphos 0.03Fenitrothion 1 0.03Fenpropathrin 1 0.3Fenpropimorph 0.03Fenson 0.006Fenthion 7 0.03Fenvalerat 4 3 0.008Flucythrinat 0.006Formothion 0.006Furathiocarb 0.006HCH 0.01Heptachlor 0.01Heptenophos 0.006Hexachlorbenzen 1 0.006Iprodion 5 20 (7) 0.006Isofenphos 0.03Jodfenphos 0.006Lindan 0.006Malathion 18 0.006Mecarbam 2 0.006Metalaxyl 2 0.03Methamidophos 7 0.006Methidathion 26 0.03Methoxychlor 5 0.006Mevinphos (1) 0.004Monocrotophos 0.006Myclobutanil 3 0.006Nuarimol 0.03Omethoat 1 3 0.006Ortho-phenylphenol 1) 9 0.004Parathion 1 0.03Parathion-methyl 1 0.03Penconazol 1 0.03Pentachloranisol 0.006Pentachlorbenzen 1 1 0.006Pentachlorphenol 0.06Permethrin 4 (1) 0.006Phenkapton 0.006Phenthoat 0.006Phorat 0.04Phosalon 2 0.03Phosmet 1 0.06Phosphamidon 0.0061) Kun forarbejde fødevarer (andre: se FP018) (fortsættes)

Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( )

41

GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsager (fortsat)Antal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Phoxim 0,006Pirimicarb 0,006Pirimiphos-ethyl 0,006Pirimiphos-methyl 1 0,007Procymidon 29 (6) 0,006Profenofos 1 0,03Propham 0,03Propiconazol 0,03Propyzamid 0,03Prothiofos 4 0,007Pyrazophos 1 0,006Quinalphos 0,008Quintozen 3 1 0,01Simazin 0,006Sulfotep 0,006TEPP 0,03Tebuconazol 8 0,03Technazen 0,006Tetrachlorvinphos 0,006Tetradifon 4 0,3Tetrasul 0,03Thiometon 0,02Tolclofos-methyl 2 0,006Tolylfluanid 1 31 0,008Triadimefon+triadimeton 4 0,04Triazophos 1 0,006Trichlorfon 0,02Trichloronat 0,006Vamidothion 0,03Vinclozolin 9 0,03

Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( )

HPLC-multimetode (FP018) til frugt og grøntsagerAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Carbendazim 28 (5) 0,05Diphenyl 7Ortho-phenylphenol 9 1Thiabendazol 39 0,05

Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( )

Dithiocarbamat-metode (FP019) til frugt og grøntsagerAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Dithiocarbamater 7 20 0,1

Imazalil-metode (FP044) til frugt og grøntsagerAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Imazalil 1 163 0,05

42

GC-multimetode (FP004) til korn og kornprodukterAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Azoxystrobin 0,01Carbaryl 0,05Chlorpyrifos 0,005Chlorpyrifos-methyl (2) 0,005Cyfluthrin 0,01Cyhalothrin, lambda- 0,01Cypermethrin (1) 0,02Deltamethrin 1 0,01Diazinon 0,01Dichlorvos 0,01Dimethoat 0,005Etrimfos 0,01Fenitrothion 1 0,005Fenvalerat 1 0,01Lindan 0,005Malathion 1 0,01Methacrifos 0,005Phosphamidon 0,01Pirimicarb 0,02Pirimiphos-methyl 1 (4) 0,01Procymidon 0,01Propiconazol 0,01Vinclozolin 0,01

Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( )

Chlormequat-metode (FP045) til korn og kornprodukterAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Chlormequat 17 7 0,01Mepiquat 1 0,01

Glyphosat-metode (FP054) til korn og kornprodukterAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Glyphosat 6 2 0,05

43

GC-multimetode (FP005) til kødAntal prøver, hvor pesticid er påvist Rapporterings-

Pesticid Danskproduceret

Udenlandskproduceret

grænse (mg/kg)

Acephat 0,03Chlorpyrifos 0,01Chlorpyrifos-methyl 0,01Cyfluthrin 0,01Cypermethrin 0,01Fenarimol 0,01Fenvalerat 0,01Malathion 0,02Methamidophos 0,01Permethrin 0,04Pirimiphos-methyl 0,01Prothiofos 0,01

Følgende pesticider bestemmes som summen af pesticidet, isomerer eller nedbrydningsprodukter.

Pesticid Bestemt som captan+folpet sum af captan og folpet carbendazim carbendazim efter nedbrydning af benomyl og thiophanatmethyl til carbendazim cypermethrin sum af fire isomere, heriblandt alfa-cypermethrin DDT sum af p,p'-DDD, p,p'-DDE, o,p'-DDT, og p,p'-DDT demeton-S-methyl sum af demeton-S-methyl, demeton-S-methyl sulfon, og demeton-S-methyl sulfoxid dithiocarbamater sum of dithiocarbamater, bestemt som carbondisulfid 1)

endosulfan sum af alfa-endosulfan, beta- endosulfan, og endosulfan-sulfat fenthion sum of fenthion, fenthion sulfon, og fenthion sulfoxid fenvalerat sum af 2 isomere, heriblandt esfenvalerat HCH sum af alfa-HCH og beta-HCH heptachlor sum af heptachlor og heptachlorepoxid mevinphos sum af cis- og trans-isomeres permethrin sum af cis- og trans-isomeres phosphamidon sum af cis- og trans-isomeres phorat sum af phorat, phorat sulfon, og phorat sulfoxid pirimicarb sum af pirimicarb og desmethylpirimicarb (kun korn og kornprodukter) quintozen sum af quintozen, pentachloroanilin, og pentachlorothioanisol triadimefon+triadimeton sum af triadimefon og triadimeton

1) Metoden skelner ikke mellem dithiocarbamater, der indgår i maksimalgrænseværdierne, og øvrige dithiocarbamater

44

45

Antal undersøgte prøver i stikprøvekontrol 2000 fordelt på analysemetoderTabellen angiver, hvor mange prøver der er analyseret efter hver metode.Analysemetoder til frugt og grønt vises først i bilaget, metoder til korn og kød sidst i bilaget.

Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol samt særundersøgelser af korn er medtaget.

Frugt og grønt o.l.Vareart Analysemetode

FP017 FP018 FP019 FP044GC-multimetode HPLC-

multimetodeDithiocarbamat

metodeImazalil metode

Abrikos 4 4 4 4Agurk 47 47 47 47Ananas 16 16 14 16Appelsin 61 61 61Appelsin, dybfrost 1 1 1Artiskok 12 12 11 12Asie 3 3 3 3Asparges 14 14 14 14Aubergine 11 11 10 11Avocado 15 15 14 15Babymajs 11 11 10 11Banan 38 38 37 38Basilikum 2 2 1 2Bladselleri 12 12 12 12Blomkål 21 21 21Blomme 26 26 26 26Blåbær 2 2 1 2Blåbær, dybfrost 1 1 1Broccoli 10 10 10Brombær 7 7 6 7Brøndkarse 4 4 4Bønne med bælg 15 15 14 4Bønne med bælg, dybfrost 8 8Bønne, tørret 13 13Carambole (stjernefrugt) 1 1 1 1Champignon, dyrkede 21 21 21Cherimoya 1 1 1 1Chili 14 14 14 14Citron 34 34 34Courgette 19 19 19 19Fennikel 7 7 7 7Fersken 17 17 17 17Figen, frisk 10 10 10 10Figen, tørret 1 1 1 1Forårsløg 13 13Granatæble 13 13 13 13Grapefrugt 23 23 23Grønkål 13 13 13Guava 1 1 1 1Gulerod 50 50 50 1Gulerod, dybfrost 2 2Hindbær 11 11 6 11Hindbær, dybfrost 1 1 1Hvidkål 23 23 1 23Hvidløg 1 1 1 1Ingefær, frisk 1 1 1 1Jordbær 27 27 22 27Jordbær, dybfrost 2 2 2Julesalat 3 3 2 3Kartoffel 87 87 87Kartofler, nye 27 27 27Kikært 2 2

(fortsættes)

Bilag 3

46

Frugt og grønt o.l. (fortsat)Vareart Analysemetode

FP017 FP018 FP019 FP044GC-multimetode HPLC-

multimetodeDithiocarbamat

metodeImazalil metode

Kinakål 10 10 10Kirsebær 7 7 4 7Kirsebær, dybfrost 2 2 2Kiwi 11 11 10 11Kumquat 1 1 1 1Kvæde 1 1 1 1Linse, tørret 9 9Litchi 4 4 4 4Løg 43 43Majs 14 14 13 14Mandarin, clementin 37 37 37Mango 10 10 9 10Mangostan 1 1 1 1Melon 30 30 30 30Nektarin 30 30 30 30Oregano 1 1 1 1Papaya 11 11 10 11Passionsfrugt 14 14 14 14Pastinak 14 14 14Peberfrugt 25 25 24 25Persille 12 12 5 12Persille, dybfrost 1 1 1Pitahaya 1 1 1 1Pomelo 11 11 11Porre 19 19 19 19Pære 40 40 39 40Rabarber 6 6 5 6Radise 10 10Rambutan 1 1 1 1Ribs 12 12 9 12Rosenkål 17 17 17Rødbede 11 11 8Rødkål 13 13 13Salat (hovedsalat, iceberg) 21 21 20 21Savoykål 11 11 11Skalotteløg 10 10Solbær 4 4 1 4Solbær, dybfrost 3 3 3Solsikkefrø 2 2Spidskål 5 5 5Spinat 13 13 12 13Spisesvamp, andre 5 5 5Stikkelsbær 5 5 5 5Sødkartoffel 1 1 1 1Tamarillo 1 1 1 1Tomat 68 68 63 68Tranebær 1 1 1 1Vandmelon 8 8 7 8Vindrue 32 32 32 32Æble 88 88 87 88Æble, dybfrost 2 2 2Æble, tørret 1 1 1Ært med bælg 12 12 12 1Ært uden bælg, frisk, dybfrost 7 7Østershat 2 2 2

Antal prøver i alt 1510 1510 886 1295

47

Korn o.l.Vareart Analysemetode

FP004 FP045 FP054GC-multimetode Chlormequat-

metodeGlyphosat-

metodeBygkerner 4 4 4Havregryn 1Havrekerner 1Havrekerner, økologisk 4 3 3Hvedekerner 39 16 16Hvedekerner, økologisk 7 5 5Hvedeklid 6 3 3Hvedemel 13 2 2Hvedemel, økologisk 4 1 1Majs, tørret 1Majsgryn 1Majsgryn, økologisk 1Majsmel 3Majsmel, økologisk 2Ris, brune 2Ris, brune, økologisk 1Ris, grød, økologisk 1Ris, hvide 12Ris, hvide, økologisk 1Ris, vilde 2Rugkerner 21 11 11Rugkerner, økologisk 7 3 3Rugmel 9Rugmel, økologisk 5 2 2

Antal prøver i alt 148 50 50

Kød og fedt

VareartAnalyse-metode

FP005GC-multimetode

Oksekød 62Svinekød 184Gedekød 1Fårekød 1Lammekød 5Hjortefedt 3Kyllingekød 18Andekød 2Kalkunkød 1Strudsekød 1

Antal prøver i alt 278

Forarbejdede fødevarerVareart Analysemetode

FP017 FP018 FP004 FP044GC-multimetode HPLC-

multimetodeGC-multimetode Imazalil metode

Fersken, helkonserves 16 16 16Pastaprodukt 32Rødvin 31 31 31Tomat, helkonserves 25 25 25

Antal prøver i alt 72 72 32 72

48

49

Antal undersøgte prøver og påvisninger i 2000Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol samt særundersøgelser af korn er medtaget.

Tabellens venstre side viser, hvor mange prøver der er analyseret for hver vareart (fordelt på oprindelse)og hvor mange af disse prøver, der var uden påviste pesticidrester. Der er også angivet, hvor mangepåvisninger (fund) af pesticidrester der var for hver kombination af vareart og oprindelse (fordelt på firegrupper i forhold til maksimalgrænseværdien).

Tabellens højre side viser hvilke stoffer, der blev påvist for hver kombination af vareart og oprindelse. Her erangivet, hvor mange prøver der blev analyseret for det pågældende stof, påvisningernes fordeling i firegrupper (i forhold til maksimalgrænseværdien), koncentrationen i den prøve der havde det største indhold,samt maksimalgrænseværdien for den pågældende vareart/stof kombination.

Med mindre andet er angivet i fodnote, er maksimalgrænseværdien angivet jf. Fødevaredirektoratets bekendt-gørelse nr. 465 af 15. juni 1999 [3]

Forkortelser:DK: Dansk produceret; UDL: Udenlandsk produceret; MRL: Maksimalgrænseværdi.

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret)Abrikos UDL 4 3 2 Captan+folpet 4 1 0,04 2

Deltamethrin 4 1 0,02 0,1Agurk DK 25 25Agurk UDL 22 17 6 1 1 Carbendazim 22 1 0,09 0,5

Dithiocarbamater 22 1 0,65 0,5Methamidophos 22 2 0,04 1Myclobutanil 22 1 0,02 (ingen)Procymidon 22 3 0,08 1

Ananas UDL 16 11 4 1 1 Carbaryl 16 1 0,57 1Carbendazim 16 1 1,5 0,1Endosulfan 16 1 0,01 0,05Triadimefon +triadimeton 16 3 0,14 0,5 1)

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)

Bilag 4

50

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påv

iste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Appelsin UDL 56 6 98 9 2 Azinphos-methyl 56 1 0,01 1

Brompropylat 56 6 0,50 3Carbaryl 56 1 0,15 1Carbendazim 56 1 0,17 5Carbofuran 56 1 0,09 (ingen)Chlorpyrifos 56 13 1 0,22 0,3Chlorpyrifos-methyl 56 1 0,04 0,5Cypermethrin 56 1 0,06 2Dicofol 56 2 0,68 2Dimethoat 56 3 0,15 1Fenthion 56 4 0,09 0,2 1)

Imazalil 56 37 7 3,7 5Malathion 56 3 0,06 2Methamidophos 56 3 0,06 0,2Methidathion 56 7 0,88 2Methoxychlor 56 1 0,22 10Ortho-phenylphenol 56 1 1,5 12 1)

Parathion-methyl 56 1 0,02 0,2Pirimiphos-methyl 56 1 0,20 1Prothiofos 56 1 0,14 (ingen)Thiabendazol 56 11 1 3,2 6

Artiskok UDL 12 10 2 Carbaryl 12 1 0,01 1Fenitrothion 12 1 0,21 0,5

Asie DK 3 2 1 Chlorothalonil 3 1 0,02 5Asparges UDL 14 14Aubergine UDL 11 8 5 Chlorothalonil 11 1 0,07 2

Cypermethrin 11 1 0,01 0,5Deltamethrin 11 1 0,02 0,2Endosulfan 11 1 0,02 0,05 2)

Procymidon 11 1 0,02 2Avocado UDL 15 14 1 Malathion 15 1 0,02 0,5Babymajs UDL 11 10 1 Brompropylat 11 1 0,03 1Banan UDL 38 6 42 Chlorpyrifos 38 1 0,01 3

Imazalil 38 30 0,63 2Thiabendazol 38 11 0,49 3

Basilikum DK 2 2Bladselleri DK 8 8Bladselleri UDL 4 4Blomkål DK 12 12Blomkål UDL 9 9Blomme DK 14 13 1 Dithiocarbamater 14 1 0,36 1Blomme UDL 12 9 3 Acephat 12 1 0,04 2

Dithiocarbamater 12 1 0,10 1Iprodion 12 1 0,17 5

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg

51

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Blåbær UDL 2 1 1 Iprodion 2 1 0,36 10Broccoli DK 5 5Broccoli UDL 5 3 1 1 Dichlofluanid 5 1 0,05 5

Hexachlorbenzen 5 1 0,03 (ingen)Brombær DK 2 2Brombær UDL 5 1 5 Iprodion 5 1 0,96 5

Tolylfluanid 5 4 0,17 5 1)

Brøndkarse DK 4 3 1 Iprodion 4 1 17 0,02Bønne med bælg DK 5 5Bønne med bælg UDL 10 6 5 1 Acephat 10 1 0,10 3

Methamidophos 10 2 0,10 0,5Triazophos 10 1 0,27 (ingen)Vinclozolin 10 2 0,34 2

Bønne, tørret UDL 13 12 1 Pentachlorbenzen 13 1 0,14 (ingen)Carambole UDL 1 1 1 Chlorpyrifos 1 1 0,03 0,05 (stjernefrugt) Dimethoat 1 1 0,04 1Champignon, dyrkede DK 13 13Champignon, dyrkede UDL 8 7 1 Chlorothalonil 8 1 0,13 2Cherimoya UDL 1 1Chili UDL 14 9 6 Dimethoat 14 1 0,26 1

Dithiocarbamater 14 1 0,17 2Endosulfan 14 3 0,41 1Omethoat 14 1 0,03 0,2

Citron UDL 24 1 44 4 1 3 Brompropylat 24 3 0,11 3Captan+folpet 24 4 0,03 0,1Chlorpyrifos 24 5 0,06 0,2Dicofol 24 3 1 0,53 2 3)

Imazalil 24 17 4 4,2 5Mecarbam 24 2 0,07 2Methidathion 24 4 0,47 2Methoxychlor 24 1 0,17 10Ortho-phenylphenol 24 1 0,43 12 1)

Prothiofos 24 3 0,04 (ingen)Tetradifon 24 4 0,04 1 1)

Courgette DK 8 8Courgette UDL 11 5 5 1 Endosulfan 11 2 1 0,03 1 2)

Procymidon 11 3 0,18 1Fennikel UDL 7 71) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg3) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 2 mg/kg til 0,02 mg/kg

52

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Fersken UDL 17 6 12 1 3 Azinphos-ethyl 17 1 0,01 0,05

Azinphos-methyl 17 5 0,10 0,5Carbendazim 17 3 0,48 1Chlorpyrifos-methyl 17 1 0,06 0,5Endosulfan 17 3 0,12 0,05 2)

Fenthion 17 1 0,10 0,2 1)

Fenvalerat 17 1 1 0,04 0,05Figen, frisk UDL 10 8 2 Dithiocarbamater 10 1 0,20 0,05

Endosulfan 10 1 0,07 0,05Figen, tørret UDL 1 1Forårsløg UDL 13 7 4 2 4 Carbendazim 13 1 0,43 0,1

Carbofuran 13 1 0,03 0,1Chlorpyrifos 13 1 0,02 0,05Dimethoat 13 1 0,06 1Metalaxyl 13 1 0,22 0,05 4)

Omethoat 13 1 0,02 0,1Profenofos 13 1 0,65 (ingen)Tebuconazol 13 3 0,17 (ingen)

Granatæble UDL 13 11 1 1 Cypermethrin 13 1 0,02 0,05Dicofol 13 1 0,10 0,02

Grapefrugt UDL 22 43 3 Brompropylat 22 6 0,91 3Carbaryl 22 1 0,08 1Chlorpyrifos 22 5 1 0,20 0,3Endosulfan 22 1 0,06 1Ethion 22 2 1 1,1 2Imazalil 22 22 2,3 5Malathion 22 1 0,05 2Methidathion 22 2 1,0 2Ortho-phenylphenol 22 3 1,3 12 1)

Thiabendazol 22 1 3,6 6Grønkål DK 12 9 1 2 Cypermethrin 12 1 0,05 1

Fenvalerat 12 1 0,06 0,05Iprodion 12 1 0,45 0,02

Guava UDL 1 1Gulerod DK 30 27 3 Iprodion 30 1 0,07 0,3

Quintozen 30 2 0,18 0,5 1)

Gulerod UDL 6 3 2 1 1 Chlorpyrifos 6 1 0,01 0,1Procymidon 6 1 0,07 0,02Quintozen 6 1 0,22 0,5 1)

Tolclofos-methyl 6 1 0,26 (ingen)1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg4) MRL fastsat pr. 1/7-2000 til 0,05 mg/kg

53

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Hindbær DK 5 4 1 1 Fenvalerat 5 1 0,05 0,05

Iprodion 5 1 0,47 5Hindbær UDL 6 4 1 1 Bifenthrin 6 1 0,01 (ingen)

Procymidon 6 1 0,13 10Hvidkål DK 21 21Hvidkål UDL 2 2Hvidløg UDL 1 1Ingefær, frisk UDL 1 1Jordbær DK 17 16 1 Chlorothalonil 17 1 0,02 3Jordbær UDL 10 5 7 1 1 Chlorpyrifos-methyl 10 1 0,15 0,5

Cypermethrin 10 1 0,10 0,05Iprodion 10 1 0,27 10Penconazol 10 1 0,09 (ingen)Procymidon 10 1 0,13 5Pyrazophos 10 1 0,01 0,5 1)

Tolylfluanid 10 1 0,05 5 1)

Vinclozolin 10 2 0,14 5Julesalat UDL 3 3Kartoffel DK 59 57 1 1 DDT 59 1 0,10 0,05

Imazalil 59 1 1,1 5Kartoffel UDL 12 11 1 Chlorpropham 12 1 0,21 5 5)

Kartofler, nye DK 18 18Kartofler, nye UDL 8 7 1 Chlorpropham 8 1 0,72 5 5)

Kikært UDL 1 1Kinakål DK 10 8 1 1 Dimethoat 10 1 0,02 1

Fenvalerat 10 1 0,03 0,05 2)

Kirsebær DK 3 3Kirsebær UDL 4 3 1 Iprodion 4 1 0,16 5Kiwi UDL 11 9 1 1 Carbendazim 11 1 1,7 0,1

Iprodion 11 1 0,01 5Kumquat UDL 1 1 Malathion 1 1 0,01 0,5Kvæde UDL 1 1Linse, tørret UDL 9 9Litchi UDL 4 4Løg DK 32 31 1 Pentachlorbenzen 32 1 0,03 (ingen)Løg UDL 11 11Majs DK 9 9Majs UDL 5 51) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg5) MRL jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 55 af 24. januar 2000 [5]

54

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Mandarin, clementin UDL 37 88 12 4 Azinphos-methyl 37 4 0,17 1

Carbaryl 37 1 0,25 1Carbendazim 37 1 0,09 5Chlorpyrifos 37 15 0,23 2Chlorpyrifos-methyl 37 1 0,12 1Diazinon 37 1 0,02 0,5Dicofol 37 5 2 0,78 0,02 3)

Ethion 37 2 0,18 2Fenthion 37 1 1 0,34 0,2 1)

Imazalil 37 26 8 1 5,2 5Malathion 37 10 0,50 2Methidathion 37 12 1 1,5 2Ortho-phenylphenol 37 2 3,0 12 1)

Thiabendazol 37 8 2 4,9 6Mango UDL 10 10Mangostan UDL 1 1Melon UDL 30 11 18 5 3 2 Carbaryl 30 2 0,14 1

Carbendazim 30 1 1 0,26 0,5Diazinon 30 1 0,01 0,5Dieldrin 30 1 0,06 0,1 1)

Dithiocarbamater 30 2 1 0,41 0,5Endosulfan 30 9 3 0,23 0,05 4)

Fenvalerat 30 1 0,02 0,2Imazalil 30 2 0,30 2Permethrin 30 2 0,07 0,1Thiabendazol 30 2 0,38 (ingen)

Nektarin UDL 30 18 12 2 Azinphos-methyl 30 3 0,03 0,5Carbendazim 30 5 0,30 1Chlorpyrifos 30 1 0,07 0,2Malathion 30 1 0,01 0,5Phosalon 30 1 0,17 2Procymidon 30 1 0,08 2Tebuconazol 30 2 0,02 (ingen)

Oregano DK 1 1Papaya UDL 11 9 2 1 Dithiocarbamater 10 1 0,16 0,05

Endosulfan 11 1 0,03 0,05Permethrin 11 1 0,05 0,05

Passionsfrugt UDL 14 10 4 Dithiocarbamater 14 4 2,2 0,05Pastinak DK 12 121) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)3) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 2 mg/kg til 0,02 mg/kg4) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg

55

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Peberfrugt DK 3 3Peberfrugt UDL 22 14 10 1 Cypermethrin 22 1 0,06 0,5

Deltamethrin 22 1 0,02 0,2Dichlofluanid 22 1 0,07 5Endosulfan 22 2 0,37 1Procymidon 22 5 0,26 2Tebuconazol 22 1 0,06 (ingen)

Persille DK 12 12Pitahaya UDL 1 1Pomelo UDL 11 4 10 Brompropylat 11 1 0,16 3

Carbendazim 11 1 0,15 5Imazalil 11 6 1,6 5Methoxychlor 11 1 0,87 10Ortho-phenylphenol 11 1 4,0 12 1)

Porre DK 7 7Porre UDL 10 9 1 Tebuconazol 10 1 0,02 (ingen)Pære DK 24 24Pære UDL 16 5 14 1 Brompropylat 16 3 0,45 2

Carbendazim 16 1 0,11 2Iprodion 16 1 0,03 10Phosmet 16 1 0,03 (ingen)Tolylfluanid 16 9 0,17 5 1)

Rabarber DK 5 5Rabarber UDL 1 1Radise DK 5 4 1 Chlorpyrifos 5 1 0,28 0,2Radise UDL 5 4 1 Tolclofos-methyl 5 1 0,01 (ingen)Rambutan UDL 1 1Ribs DK 3 3Ribs UDL 9 15 1 1 Captan+folpet 9 3 1,3 3

Carbendazim 9 1 4,7 0,1Dithiocarbamater 8 2 0,22 5Iprodion 9 5 2,8 10Tolylfluanid 9 5 1 3,0 5 1)

Rosenkål DK 16 16Rosenkål UDL 1 1Rødbede DK 8 7 1 Dithiocarbamater 5 1 0,50 0,05Rødkål DK 13 131) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)

56

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Salat (hovedsalat, DK 10 8 3 Dimethoat 10 2 0,03 1 iceberg) Omethoat 10 1 0,02 0,2Salat (hovedsalat, UDL 11 6 7 Demeton-S-methyl 11 1 0,02 0,4 iceberg) Dimethoat 11 1 0,02 1

Iprodion 11 1 1,3 10Malathion 11 1 0,04 3Permethrin 11 1 0,04 2Procymidon 11 1 0,03 5Vinclozolin 11 1 0,09 5

Savoykål DK 9 8 1 Fenvalerat 9 1 0,02 0,05Savoykål UDL 2 1 1 Cypermethrin 2 1 0,01 0,5Skalotteløg DK 8 8Skalotteløg UDL 2 2Solbær DK 3 1 1 1 Fenpropathrin 3 1 0,32 (ingen)

Iprodion 3 1 0,46 10Solbær UDL 1 2 Iprodion 1 1 0,13 10

Tolylfluanid 1 1 0,24 5 1)

Solsikkefrø UDL 2 2Spidskål DK 5 5Spinat DK 2 2Spinat UDL 11 9 1 1 Deltamethrin 11 1 0,12 0,5

Dithiocarbamater 10 1 0,20 0,05Spisesvamp, andre UDL 4 4Stikkelsbær UDL 5 2 5 Fenarimol 5 1 0,01 1

Tolylfluanid 5 3 0,28 5 1)

Triadimefon +triadimeton 5 1 0,05 1 1)

Sødkartoffel UDL 1 1Tamarillo UDL 1 1Tomat DK 28 28Tomat UDL 40 28 17 Chlorpyrifos-methyl 40 1 0,23 0,5

Cypermethrin 40 1 0,07 0,5Dithiocarbamater 39 1 0,11 3Endosulfan 40 3 0,12 1Methoxychlor 40 1 0,57 10Procymidon 40 10 0,14 2

Tranebær UDL 1 1 Chlorothalonil 1 1 0,10 2Vandmelon UDL 8 7 1 Chlorothalonil 8 1 0,12 11) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)

57

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Vindrue UDL 32 15 23 1 3 Brompropylat 32 1 0,47 2

Captan+folpet 32 5 1 2,4 3Carbendazim 32 3 0,73 2Chlorpyrifos 32 2 0,20 0,5Cyfluthrin 32 1 0,01 0,3Dimethoat 32 1 0,04 1Endosulfan 32 1 0,02 0,05 2)

Iprodion 32 6 0,61 10Metalaxyl 32 1 0,03 2Myclobutanil 32 2 0,06 (ingen)Procymidon 32 2 0,17 5Tebuconazol 32 1 0,04 (ingen)

Æble DK 33 22 11 Captan+folpet 33 2 0,04 3Demeton-S-methyl 33 1 0,01 0,4Dimethoat 33 3 0,09 1Dithiocarbamater 33 5 0,42 3

Æble UDL 44 13 61 1 Azinphos-methyl 44 5 0,04 0,5Bifenthrin 44 1 0,02 (ingen)Brompropylat 44 4 0,44 2Captan+folpet 44 6 1,1 3Carbaryl 44 1 0,11 3Carbendazim 44 6 0,20 2Chlorpyrifos 44 4 0,10 0,5Deltamethrin 44 2 0,02 0,1Dimethoat 44 3 0,03 1Diphenylamin 44 11 2,0 5 1)

Dithiocarbamater 43 3 0,32 3Endosulfan 44 1 0,15 1Imazalil 44 2 0,76 5Methoxychlor 44 1 0,73 10Omethoat 44 1 0,02 0,2Phosalon 44 1 0,16 2Thiabendazol 44 3 0,96 5Tolylfluanid 44 7 0,10 5 1)

Æble, tørret UDL 1 1Ært med bælg DK 6 6Ært med bælg UDL 6 5 1 Dithiocarbamater 6 1 0,23 1Østershat UDL 2 21) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg

58

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt og grønt (dybfrost)Appelsin UDL 1 2 Imazalil 1 1 1,3 5

Ortho-phenylphenol 1 1 1,4 12 1)

Blåbær UDL 1 1Bønne med bælg UDL 8 4 4 Vinclozolin 8 4 0,28 2Gulerod DK 2 2Hindbær UDL 1 1Jordbær UDL 2 2Kirsebær UDL 2 2Persille UDL 1 1Solbær DK 2 4 Captan+folpet 2 2 0,06 3

Dimethoat 2 1 0,02 1Tolylfluanid 2 1 0,03 5 1)

Solbær UDL 1 1Æble UDL 2 2Ært uden bælg DK 4 4Ært uden bælg UDL 3 3

Frugt og grønt (økologisk)Appelsin UDL 5 5Citron UDL 10 9 1 Parathion 10 1 0,05 0,5Grapefrugt UDL 1 1Grønkål DK 1 1Gulerod DK 14 14Kartoffel DK 16 16Kartofler, nye DK 1 1Kikært UDL 1 1Pastinak DK 2 1 1 Quintozen 2 1 0,09 0,5 1)

Porre DK 2 2Rødbede DK 3 3Spisesvamp, andre UDL 1 1Æble DK 6 6Æble UDL 5 51) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [4]

59

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal

prøverAntal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Korn (inkl. ris og majs)Bygkerner DK 4 3 1 Chlormequat 4 1 0.06 2Havregryn DK 1 1Havrekerner DK 1 1Hvedekerner DK 33 23 12 Chlormequat 14 7 0.46 2

Glyphosat 14 4 0.43 5Malathion 33 1 0.02 8

Hvedekerner UDL 6 5 2 Chlormequat 2 1 0.13 2Glyphosat 2 1 0.05 5

Hvedeklid DK 4 1 5 Chlormequat 2 2 0.28 2Glyphosat 2 2 0.20 5Pirimiphos-methyl 4 1 1.34 5

Hvedeklid UDL 2 1 1 Chlormequat 1 1 0.01 2Hvedemel DK 12 11 1 Chlormequat 2 1 0.01 2Hvedemel UDL 1 1Majs, tørret UDL 1 1 Fenitrothion 1 1 0.17 5Majsgryn UDL 1 1Majsmel UDL 3 3Ris, brune UDL 2 2Ris, hvide UDL 12 11 1 Deltamethrin 12 1 0.02 1Ris, vilde UDL 2 2Rugkerner DK 20 14 7 Chlormequat 10 6 0.52 2

Mepiquat 10 1 0.06 1Rugkerner UDL 1 1 Fenvalerat 1 1 0.02 0Rugmel DK 9 9

Korn (inkl. ris og majs) (økologisk)Havrekerner DK 3 3Havrekerner UDL 1 1Hvedekerner DK 4 4Hvedekerner UDL 3 1 3 Chlormequat 3 2 0.02 2

Glyphosat 3 1 0.09 5Hvedemel DK 2 2Hvedemel UDL 2 2Majsgryn UDL 1 1Majsmel UDL 2 2Ris, brune UDL 1 1Ris, grød UDL 1 1Ris, hvide UDL 1 1Rugkerner DK 3 3Rugkerner UDL 4 2 2 Chlormequat 3 2 0.39 2Rugmel DK 3 3Rugmel UDL 2 1 1 Chlormequat 2 1 0.02 2

60

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Vareart

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

KødAndekød DK 1 1Andekød UDL 1 1Fårekød DK 1 1Gedekød DK 1 1Hjortefedt DK 3 3Kalkunkød DK 1 1Kyllingekød DK 12 12Kyllingekød UDL 6 6Lammekød UDL 5 5Oksekød DK 42 42Oksekød UDL 20 20Strudsekød DK 1 1Svinekød DK 184 184

Forarbejdede fødevarerFersken, UDL 16 6 2 8 Iprodion 16 2 0,01 5 helkonserves Ortho-phenylphenol 16 8 0,008 (ingen)Pastaprodukt UDL 31 24 10 Chlorpyrifos-methyl 31 2 0,02 3

Cypermethrin 31 1 0,005 0,05Permethrin 31 3 0,005 2Pirimiphos-methyl 31 4 0,03 5

Rødvin UDL 31 19 15 2 Carbaryl 31 1 0,05 3Carbendazim 31 5 0,2 2Dichlorvos 31 1 0,01 0,1Etrimfos 31 2 0,01 (ingen)Iprodion 31 5 0,2 10Mevinphos 31 1 0,03 0,1Permethrin 31 1 0,02 1Procymidon 31 1 0,003 5

Tomat, helkonserves UDL 25 12 5 8 Ortho-phenylphenol 25 8 0,01 (ingen)Procymidon 25 5 0,008 2

61

Påviste pesticider i stikprøvekontrol 2000Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol samt særundersøgelser af korn er medtaget.

Tabellens venstre side viser alle de stoffer, der blev påvist. Antal af prøver der blev undersøgt for stoffet erangivet, samt antallet af prøver hvor stoffet ikke blev påvist. Der er også angivet, hvor mange påvisninger(fund) af pesticidrester der var for hver kombination af stof og oprindelse (fordelt på fire grupper i forholdtil maksimalgrænseværdien).

Tabellens højre side viser de varearter, hvor stoffet blev påvist (for hver kombination af stof og oprindelse).Her er angivet, hvor mange prøver af den pågældende vareart der blev analyseret for stoffet, påvisningernesfordeling i fire grupper (i forhold til maksimalgrænseværdien), koncentrationen i den prøve der havde det største indhold, samt maksimalgrænseværdien for den pågældende vareart/stof kombination.

Med mindre andet er angivet i fodnote, er maksimalgrænseværdien angivet jf. Fødevaredirektoratets bekendt-gørelse nr. 465 af 15. juni 1999 [3]

Forkortelser:DK: Dansk produceret; UDL: Udenlandsk produceret; MRL: Gældende maksimalgrænseværdi. Se fodnote.

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Opri

ndel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret)Acephat UDL 926 924 2 Blomme 12 1 0,04 2

Bønne med bælg 10 1 0,10 3Azinphos-ethyl UDL 926 925 1 Fersken 17 1 0,01 0,05Azinphos-methyl UDL 926 908 18 Appelsin 56 1 0,01 1

Fersken 17 5 0,10 0,5Mandarin, clementin 37 4 0,17 1Nektarin 30 3 0,03 0,5Æble 44 5 0,04 0,5

Bifenthrin UDL 926 924 2 Hindbær 6 1 0,01 (ingen)Æble 44 1 0,02 (ingen)

Brompropylat UDL 926 901 25 Appelsin 56 6 0,50 3Babymajs 11 1 0,03 1Citron 24 3 0,11 3Grapefrugt 22 6 0,91 3Pomelo 11 1 0,16 3Pære 16 3 0,45 2Vindrue 32 1 0,47 2Æble 44 4 0,44 2

Captan+folpet DK 582 578 4 Solbær, dybfrost 2 2 0,06 3Æble 33 2 0,04 3

Captan+folpet UDL 926 906 19 1 Abrikos 4 1 0,04 2Citron 24 4 0,03 0,1Ribs 9 3 1,3 3Vindrue 32 5 1 2,4 3Æble 44 6 1,1 3

(fortsættes)

Bilag 5

62

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Carbaryl UDL 926 918 7 1 Ananas 16 1 0,57 1

Appelsin 56 1 0,15 1Artiskok 12 1 0,01 1Grapefrugt 22 1 0,08 1Mandarin, clementin 37 1 0,25 1Melon 30 2 0,14 1Æble 44 1 0,11 3

Carbendazim UDL 927 899 23 1 4 Agurk 22 1 0,09 0,5Ananas 16 1 1,5 0,1Appelsin 56 1 0,17 5Fersken 17 3 0,48 1Forårsløg 13 1 0,43 0,1Kiwi 11 1 1,7 0,1Mandarin, clementin 37 1 0,09 5Melon 30 1 1 0,26 0,5Nektarin 30 5 0,30 1Pomelo 11 1 0,15 5Pære 16 1 0,11 2Ribs 9 1 4,7 0,1Vindrue 32 3 0,73 2Æble 44 6 0,20 2

Carbofuran UDL 926 924 1 1 Appelsin 56 1 0,09 (ingen)Forårsløg 13 1 0,03 0,1

Chlorothalonil DK 582 580 2 Asie 3 1 0,02 5Jordbær 17 1 0,02 3

Chlorothalonil UDL 926 922 4 Aubergine 11 1 0,07 2Champignon, dyrkede 8 1 0,13 2Tranebær 1 1 0,10 2Vandmelon 8 1 0,12 1

Chlorpropham UDL 926 924 2 Kartoffel 12 1 0,21 5 5)

Kartofler, nye 8 1 0,72 5 5)

Chlorpyrifos UDL 926 875 48 3 Appelsin 56 13 1 0,22 0,3Banan 38 1 0,01 3Carambole (stjernefrugt) 1 1 0,03 0,05Citron 24 5 0,06 0,2Forårsløg 13 1 0,02 0,05Grapefrugt 22 5 1 0,20 0,3Gulerod 6 1 0,01 0,1Mandarin, clementin 37 15 0,23 2Nektarin 30 1 0,07 0,2Vindrue 32 2 0,20 0,5Æble 44 4 0,10 0,5

Chlorpyrifos DK 582 1 1 Radise 5 1 0,28 0,25) MRL jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 55 af 24. januar 2000 [5] (fortsættes)

63

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Chlorpyrifos-methyl UDL 926 921 5 Appelsin 56 1 0,04 0,5

Fersken 17 1 0,06 0,5Jordbær 10 1 0,15 0,5Mandarin, clementin 37 1 0,12 1Tomat 40 1 0,23 0,5

Cyfluthrin UDL 926 925 1 Vindrue 32 1 0,01 0,3Cypermethrin DK 582 581 1 Grønkål 12 1 0,05 1Cypermethrin UDL 926 919 6 1 Appelsin 56 1 0,06 2

Aubergine 11 1 0,01 0,5Granatæble 13 1 0,02 0,05Jordbær 10 1 0,10 0,05Peberfrugt 22 1 0,06 0,5Savoykål 2 1 0,01 0,5Tomat 40 1 0,07 0,5

DDT DK 582 581 1 Kartoffel 59 1 0,10 0,05Deltamethrin UDL 926 920 6 Abrikos 4 1 0,02 0,1

Aubergine 11 1 0,02 0,2Peberfrugt 22 1 0,02 0,2Spinat 11 1 0,12 0,5Æble 44 2 0,02 0,1

Demeton-S-methyl DK 582 581 1 Æble 33 1 0,01 0,4Demeton-S-methyl UDL 926 925 1 Salat (hovedsalat,

iceberg) 11 1 0,02 0,4Diazinon UDL 926 924 2 Mandarin, clementin 37 1 0,02 0,5

Melon 30 1 0,01 0,5Dichlofluanid UDL 926 924 2 Broccoli 5 1 0,05 5

Peberfrugt 22 1 0,07 5Dicofol UDL 926 912 10 4 Appelsin 56 2 0,68 2

Citron 24 3 1 0,53 2 3)

Granatæble 13 1 0,10 0,02Mandarin, clementin 37 5 2 0,78 2 3)

Dieldrin UDL 926 925 1 Melon 30 1 0,06 0,1 1)

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3] (fortsættes)3) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 2 mg/kg til 0,02 mg/kg

64

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påv

iste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhol

d u

den

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhol

d u

den

MRL

Høj

este

indhol

d (

mg/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Dimethoat DK 582 575 7 Kinakål 10 1 0,02 1

Salat (hovedsalat, iceberg) 10 2 0,03 1Solbær, dybfrost 2 1 0,02 1Æble 33 3 0,09 1

Dimethoat UDL 926 915 11 Appelsin 56 3 0,15 1Carambole (stjernefrugt) 1 1 0,04 1Chili 14 1 0,26 1Forårsløg 13 1 0,06 1Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 0,02 1Vindrue 32 1 0,04 1Æble 44 3 0,03 1

Diphenylamin UDL 926 915 11 Æble 44 11 2,0 5 1)

Dithiocarbamater DK 282 275 6 1 Blomme 14 1 0,36 1Rødbede 5 1 0,50 0,05Æble 33 5 0,42 3

Dithiocarbamater UDL 604 583 11 1 8 Agurk 22 1 0,65 0,5Blomme 12 1 0,10 1Chili 14 1 0,17 2Figen, frisk 10 1 0,20 0,05Melon 30 2 1 0,41 0,5Papaya 10 1 0,16 0,05Passionsfrugt 14 4 2,2 0,05Ribs 8 2 0,22 5Spinat 10 1 0,20 0,05Tomat 39 1 0,11 3Æble 43 3 0,32 3Ært med bælg 6 1 0,23 1

Endosulfan UDL 926 894 24 1 7 Ananas 16 1 0,01 0,05Aubergine 11 1 0,02 0,05 2)

Chili 14 3 0,41 1Courgette 11 2 1 0,03 1 2)

Fersken 17 3 0,12 0,05 2)

Figen, frisk 10 1 0,07 0,05Grapefrugt 22 1 0,06 1Melon 30 9 3 0,23 1 2)

Peberfrugt 22 2 0,37 1Tomat 40 3 0,12 1Vindrue 32 1 0,02 0,05 2)

Æble 44 1 0,15 1Papaya 11 1 0,03 0,05

Ethion UDL 926 921 4 1 Grapefrugt 22 2 1 1,1 2Mandarin, clementin 37 2 0,18 2

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg

65

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Fenarimol UDL 926 925 1 Stikkelsbær 5 1 0,01 1Fenitrothion UDL 926 925 1 Artiskok 12 1 0,21 0,5Fenpropathrin DK 582 581 1 Solbær 3 1 0,32 (ingen)Fenthion UDL 926 919 5 1 1 Appelsin 56 4 0,09 0,2 1)

Fersken 17 1 0,10 0,2 1)

Mandarin, clementin 37 1 1 0,34 0,2 1)

Fenvalerat DK 582 578 1 2 1 Grønkål 12 1 0,06 0,05Hindbær 5 1 0,05 0,05Kinakål 10 1 0,03 0,05 2)

Savoykål 9 1 0,02 0,05Fenvalerat UDL 926 923 2 1 Fersken 17 1 1 0,04 0,05

Melon 30 1 0,02 0,2Hexachlorbenzen UDL 926 925 1 Broccoli 5 1 0,03 (ingen)Imazalil DK 452 451 1 Kartoffel 59 1 1,1 5Imazalil UDL 843 680 143 19 1 Appelsin 56 37 7 3,7 5

Appelsin, dybfrost 1 1 1,3 5Banan 38 30 0,63 2Citron 24 17 4 4,2 5Grapefrugt 22 22 2,3 5Mandarin, clementin 37 26 8 1 5,2 5Melon 30 2 0,30 2Pomelo 11 6 1,6 5Æble 44 2 0,76 5

Iprodion DK 582 578 3 1 Brøndkarse 4 1 17 0,02Gulerod 30 1 0,07 0,3Hindbær 5 1 0,47 5Solbær 3 1 0,46 10

Iprodion UDL 926 906 20 Blomme 12 1 0,17 5Blåbær 2 1 0,36 10Brombær 5 1 0,96 5Jordbær 10 1 0,27 10Kirsebær 4 1 0,16 5Kiwi 11 1 0,01 5Pære 16 1 0,03 10Ribs 9 5 2,8 10Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 1,3 10Solbær 1 1 0,13 10Vindrue 32 6 0,61 10

Iprodion DK 926 1 1 Grønkål 12 1 0,45 0,021) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3] (fortsættes)2) MRL ændret pr. 1/7-2000 fra 1 mg/kg til 0,05 mg/kg

66

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påv

iste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhol

d u

den

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhol

d u

den

MRL

Høj

este

indhol

d (

mg/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Malathion UDL 926 908 18 Appelsin 56 3 0,06 2

Avocado 15 1 0,02 0,5Grapefrugt 22 1 0,05 2Kumquat 1 1 0,01 0,5Mandarin, clementin 37 10 0,50 2Nektarin 30 1 0,01 0,5Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 0,04 3

Mecarbam UDL 926 924 2 Citron 24 2 0,07 2Metalaxyl UDL 926 924 1 1 Forårsløg 13 1 0,22 0,05 4)

Vindrue 32 1 0,03 2Methamidophos UDL 926 919 7 Agurk 22 2 0,04 1

Appelsin 56 3 0,06 0,2Bønne med bælg 10 2 0,10 0,5

Methidathion UDL 926 900 25 1 Appelsin 56 7 0,88 2Citron 24 4 0,47 2Grapefrugt 22 2 1,0 2Mandarin, clementin 37 12 1 1,5 2

Methoxychlor UDL 926 921 5 Appelsin 56 1 0,22 10Citron 24 1 0,17 10Pomelo 11 1 0,87 10Tomat 40 1 0,57 10Æble 44 1 0,73 10

Myclobutanil UDL 926 923 3 Agurk 22 1 0,02 (ingen)Vindrue 32 2 0,06 (ingen)

Omethoat DK 582 581 1 Salat (hovedsalat, iceberg) 10 1 0,02 0,2

Omethoat UDL 926 923 3 Chili 14 1 0,03 0,2Forårsløg 13 1 0,02 0,1Æble 44 1 0,02 0,2

Ortho-phenylphenol UDL 927 918 9 Appelsin 56 1 1,5 12 1)

Appelsin, dybfrost 1 1 1,4 12 1)

Citron 24 1 0,43 12 1)

Grapefrugt 22 3 1,3 12 1)

Mandarin, clementin 37 2 3,0 12 1)

Pomelo 11 1 4,0 12 1)

Parathion UDL 926 925 1 Citron, økologisk 10 1 0,05 0,5Parathion-methyl UDL 926 925 1 Appelsin 56 1 0,02 0,2Penconazol UDL 926 925 1 Jordbær 10 1 0,09 (ingen)Pentachlorbenzen DK 582 581 1 Løg 32 1 0,03 (ingen)Pentachlorbenzen UDL 926 925 1 Bønne, tørret 13 1 0,14 (ingen)Permethrin UDL 926 922 1 3 Melon 30 2 0,07 0,1

Papaya 11 1 0,05 0,05Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 0,04 2

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3] (fortsættes)4) MRL fastsat pr. 1/7-2000 til 0,05 mg/kg

67

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Uden

påv

iste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af M

RL

51-1

00%

af M

RL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

anal

yser

et

Ikke

ove

r 50%

af M

RL

51-1

00%

af M

RL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Phosalon UDL 926 924 2 Nektarin 30 1 0,17 2

Æble 44 1 0,16 2Phosmet UDL 926 925 1 Pære 16 1 0,03 (ingen)Pirimiphos-methyl UDL 926 925 1 Appelsin 56 1 0,20 1Procymidon UDL 926 898 28 Agurk 22 3 0,08 1

Aubergine 11 1 0,02 2Courgette 11 3 0,18 1Hindbær 6 1 0,13 10Jordbær 10 1 0,13 5Nektarin 30 1 0,08 2Peberfrugt 22 5 0,26 2Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 0,03 5Tomat 40 10 0,14 2Vindrue 32 2 0,17 5Gulerod 6 1 0,07 0,02

Profenofos UDL 926 925 1 Forårsløg 13 1 0,65 (ingen)Prothiofos UDL 926 922 4 Appelsin 56 1 0,14 (ingen)

Citron 24 3 0,04 (ingen)Pyrazophos UDL 926 925 1 Jordbær 10 1 0,01 0,5 1)

Quintozen DK 582 579 3 Gulerod 30 2 0,18 0,5 1)

Pastinak, økologisk 2 1 0,09 0,5 1)

Quintozen UDL 926 925 1 Gulerod 6 1 0,22 0,5 1)

Tebuconazol UDL 926 918 8 Forårsløg 13 3 0,17 (ingen)Nektarin 30 2 0,02 (ingen)Peberfrugt 22 1 0,06 (ingen)Porre 10 1 0,02 (ingen)Vindrue 32 1 0,04 (ingen)

Tetradifon UDL 926 922 4 Citron 24 4 0,04 1 1)

Thiabendazol UDL 927 888 33 4 2 Appelsin 56 11 1 3,2 6Banan 38 11 0,49 3Grapefrugt 22 1 3,6 6Mandarin, clementin 37 8 2 4,9 6Melon 30 2 0,38 (ingen)Æble 44 3 0,96 5

Tolclofos-methyl UDL 926 924 2 Gulerod 6 1 0,26 (ingen)Radise 5 1 0,01 (ingen)

Tolylfluanid DK 582 581 1 Solbær, dybfrost 2 1 0,03 5 1)

Tolylfluanid UDL 926 895 30 1 Brombær 5 4 0,17 5 1)

Jordbær 10 1 0,05 5 1)

Pære 16 9 0,17 5 1)

Ribs 9 5 1 3,0 5 1)

Solbær 1 1 0,24 5 1)

Stikkelsbær 5 3 0,28 5 1)

Æble 44 7 0,10 5 1)

1) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3]

68

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller tørret) (fortsat)Triadimefon UDL 926 922 4 Ananas 16 3 0,14 0,5 1)

+triadimeton Stikkelsbær 5 1 0,05 1 1)

Triazophos UDL 926 925 1 Bønne med bælg 10 1 0,27 (ingen)Vinclozolin UDL 926 917 9 Bønne med bælg 10 2 0,34 2

Bønne med bælg, dybfrost 8 4 0,28 2Jordbær 10 2 0,14 5Salat (hovedsalat, iceberg) 11 1 0,09 5

Korn (inkl. ris og majs)Chlormequat DK 36 19 17 Bygkerner 4 1 0,06 2

Hvedekerner 14 7 0,46 2Hvedeklid 2 2 0,28 2Hvedemel 2 1 0,01 2Rugkerner 10 6 0,52 2

Chlormequat UDL 14 7 7 Hvedekerner 2 1 0,13 2Hvedekerner, økologisk 3 2 0,02 2Hvedeklid 1 1 0,01 2Rugkerner, økologisk 3 2 0,39 2Rugmel, økologisk 2 1 0,02 2

Deltamethrin UDL 49 48 1 Ris, hvide 12 1 0,02 1Fenitrothion UDL 49 48 1 Majs, tørret 1 1 0,17 5Fenvalerat UDL 49 48 1 Rugkerner 1 1 0,02 0,05Glyphosat DK 36 30 6 Hvedekerner 14 4 0,43 5

Hvedeklid 2 2 0,20 5Glyphosat UDL 14 12 2 Hvedekerner 2 1 0,05 5

Hvedekerner, økologisk 3 1 0,09 5

Malathion DK 99 98 1 Hvedekerner 33 1 0,02 8Mepiquat DK 36 35 1 Rugkerner 10 1 0,06 1Pirimiphos-methyl DK 99 98 1 Hvedeklid 4 1 1,3 51) MRL jf. Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [3]

69

(pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse og stof)Antal Antal fund Antal fund

Påvist stof

Oprindel

se

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Uden

påvi

ste

pes

tici

dre

ster

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Påvist stof

Anta

l prø

ver

analy

sere

t

Ikke

ove

r 50%

af

MRL

51-1

00%

af

MRL

Ove

r M

RL

Indhold

uden

MRL

Høje

ste

indhold

(m

g/k

g)

MRL (mg/kg)

Forarbejdede fødevarerCarbaryl UDL 72 71 1 Rødvin 31 1 0,05 3Carbendazim UDL 72 71 1 Rødvin 31 5 0,2 2Chlorpyrifos-methyl UDL 32 30 2 Pastaprodukt 31 2 0,02 3Cypermethrin UDL 32 31 1 Pastaprodukt 31 1 0,005 0,05Dichlorvos UDL 72 71 1 Rødvin 31 1 0,01 0,1Etrimfos UDL 72 70 2 Rødvin 31 2 0,01 (ingen)Iprodion UDL 72 65 7 Fersken,

helkonserves 16 2 0,01 5Rødvin 31 5 0,2 10

Mevinphos UDL 72 71 1 Rødvin 31 1 0,03 0,1Ortho-phenylphenol UDL 72 56 16 Fersken,

helkonserves 16 8 0,008 (ingen)Tomat, helkonserves 25 8 0,01 (ingen)

Permethrin UDL 32 29 3 Pastaprodukt 31 3 0,005 2Rødvin 31 1 0,02 1

Pirimiphos-methyl UDL 32 28 4 Pastaprodukt 31 4 0,03 5Procymidon UDL 72 66 6 Rødvin 31 1 0,003 5

Tomat, helkonserves 25 5 0,008 2

70

71

Multiple påvisninger i 2000Bilaget angiver, i hvilke prøver der er påvist mere end et pesticid. Prøvens oprindelsesland, pestidernesamt koncentrationen er angivet.Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol samt særundersøgelser af korn er medtaget

Frugt, grøntsager o.l.Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Mandarin, clementin Azinphos-methyl 0,05 Citron Imazalil 1,2

Spanien Chlorpyrifos 0,02 Spanien Methidathion 0,22Imazalil 2,0 Prothiofos 0,04Malathion 0,07 Tetradifon 0,04Methidathion 0,18 Citron Brompropylat 0,11Thiabendazol 1,5 Spanien Captan+folpet 0,03

Citron Chlorpyrifos 0,03 Imazalil 0,22Spanien Dicofol 0,53 * Methoxychlor 0,17

Imazalil 0,76 Citron Brompropylat 0,02Methidathion 0,42 Spanien Captan+folpet 0,02Prothiofos 0,03 Imazalil 2,2

Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,03 Tetradifon 0,03Spanien Dicofol 0,78 Citron Chlorpyrifos 0,06

Imazalil 3,4 Spanien Imazalil 0,31Methidathion 0,27 Methidathion 0,47Thiabendazol 4,9 Prothiofos 0,01

Citron Captan+folpet 0,02Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,03 Spanien Dicofol 0,24

Spanien Dicofol 0,52 * Imazalil 0,42Imazalil 2,0 Mecarbam 0,07Methidathion 0,18 Fersken Azinphos-ethyl 0,01Thiabendazol 0,66 Spanien Azinphos-methyl 0,03

Appelsin Chlorpyrifos 0,02 Endosulfan 0,12 *Grækenland Imazalil 0,20 Fenthion 0,10

Methamidophos 0,05 Grapefrugt Brompropylat 0,80Thiabendazol 0,31 Tyrkiet Endosulfan 0,06

Appelsin Carbofuran 0,09 Imazalil 0,12Spanien Dicofol 0,68 Methidathion 1,0

Imazalil 3,6 Grapefrugt Brompropylat 0,71Thiabendazol 1,3 Tyrkiet Imazalil 0,60

Appelsin Brompropylat 0,01 Malathion 0,05Spanien Imazalil 1,1 Ortho-phenylphenol 1,3

Methamidophos 0,06 Jordbær Chlorpyrifos-methyl 0,15Thiabendazol 2,8 Italien Cypermethrin 0,10 *

Appelsin Chlorpyrifos 0,10 Penconazol 0,09Spanien Imazalil 0,41 Procymidon 0,13

Malathion 0,01 Mandarin, clementin Carbaryl 0,25Thiabendazol 1,5 Israel Imazalil 1,8

Appelsin Azinphos-methyl 0,01 Malathion 0,10Spanien Chlorpyrifos 0,05 Thiabendazol 2,4

Imazalil 2,6 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,08Ortho-phenylphenol 1,5 Israel Imazalil 2,2

Appelsin Brompropylat 0,22 Malathion 0,12Sydafrika Carbendazim 0,17 Thiabendazol 1,5

Imazalil 0,30 Mandarin, clementin Azinphos-methyl 0,17Methidathion 0,06 Spanien Imazalil 1,1

Citron Chlorpyrifos 0,04 Methidathion 0,19Spanien Imazalil 0,90 Thiabendazol 3,1

Methidathion 0,31 Mandarin, clementin Carbendazim 0,09Tetradifon 0,02 Spanien Chlorpyrifos 0,02

Ethion 0,04Imazalil 2,3

1) Påvisninger mærket med * er større end maksimalgrænseværdien (fortsættes)

Bilag 6

72

Frugt, grøntsager o.l. (fortsat)

Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)

Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,12 Aubergine Chlorothalonil 0,07Spanien Fenthion 0,12 Spanien Cypermethrin 0,01

Imazalil 2,3 Endosulfan 0,02Malathion 0,07 Citron Captan+folpet 0,03

Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,05 Spanien Chlorpyrifos 0,01Spanien Imazalil 0,06 Tetradifon 0,03

Malathion 0,17 Forårsløg Carbendazim 0,43 *Methidathion 0,66 Tyskland Chlorpyrifos 0,02

Mandarin, clementin Dicofol 0,73 * Tebuconazol 0,02Spanien Imazalil 3,4 Grapefrugt Brompropylat 0,03

Methidathion 0,36 Cuba Chlorpyrifos 0,01Thiabendazol 0,88 Imazalil 1,2

Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,02 Grapefrugt Imazalil 1,3Udenlandsk; land ikke Imazalil 2,2 Cuba Ortho-phenylphenol 0,70

oplyst Methidathion 0,11 Thiabendazol 3,6Thiabendazol 1,7 Grapefrugt Brompropylat 0,81

Melon Carbaryl 0,14 Tyrkiet Chlorpyrifos 0,20Guatemala Endosulfan 0,04 Imazalil 0,92

Permethrin 0,07 Grapefrugt Carbaryl 0,08Thiabendazol 0,38 USA Ethion 1,1

Æble Brompropylat 0,02 Imazalil 0,66Frankrig, Monaco Captan+folpet 0,08 Grapefrugt Chlorpyrifos 0,01

Diphenylamin 0,27 Udenlandsk; land ikke Ethion 0,10Tolylfluanid 0,05 oplyst Imazalil 2,3

Agurk Carbendazim 0,09 Mandarin, clementin Azinphos-methyl 0,06Spanien Dithiocarbamater 0,65 * Spanien Ethion 0,18

Myclobutanil 0,02 Imazalil 1,3Appelsin Imazalil 0,19 Mandarin, clementin Azinphos-methyl 0,04

Israel Malathion 0,04 Spanien Dicofol 0,44Thiabendazol 0,54 Imazalil 1,9

Appelsin Brompropylat 0,07 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,06Israel Imazalil 0,79 Spanien Dicofol 0,21

Methoxychlor 0,22 Imazalil 2,2Appelsin Chlorpyrifos-methyl 0,04 Mandarin, clementin Imazalil 5,2 *

Italien Dimethoat 0,15 Spanien Malathion 0,50Imazalil 0,09 Thiabendazol 0,57

Appelsin Chlorpyrifos 0,09 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,23Marokko Imazalil 0,20 Spanien Imazalil 4,3

Thiabendazol 1,7 Ortho-phenylphenol 3,0Appelsin Imazalil 0,30 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,06

Marokko Prothiofos 0,14 Spanien Imazalil 1,2Thiabendazol 1,8 Methidathion 0,07

Appelsin Chlorpyrifos 0,08 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,03Spanien Imazalil 0,88 Spanien Imazalil 4,2

Thiabendazol 3,2 Methidathion 0,16Appelsin Dicofol 0,26 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,07

Spanien Imazalil 1,3 Spanien Imazalil 0,95Pirimiphos-methyl 0,20 Methidathion 0,19

Appelsin Chlorpyrifos 0,05 Mandarin, clementin Imazalil 0,82Spanien Imazalil 1,0 Sydafrika Ortho-phenylphenol 0,21

Thiabendazol 2,2 Thiabendazol 0,86Appelsin Fenthion 0,09 Melon Diazinon 0,01

Spanien Imazalil 2,8 Costa Rica Endosulfan 0,14Methidathion 0,29 Imazalil 0,30

Appelsin Brompropylat 0,01 Ribs Captan+folpet 1,3Sydafrika Imazalil 2,2 Holland Dithiocarbamater 0,20

Thiabendazol 0,71 Tolylfluanid 3,01) Påvisninger mærket med * er større end maksimalgrænseværdien (fortsættes)

73

Frugt, grøntsager o.l. (fortsat)

Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)

Tomat Cypermethrin 0,07 Appelsin Imazalil 1,6Spanien Endosulfan 0,12 Marokko Methidathion 0,25

Procymidon 0,11 Appelsin Imazalil 1,7Vindrue Captan+folpet 0,05 Marokko Methidathion 0,45

Chile Iprodion 0,61 Appelsin Chlorpyrifos 0,13Myclobutanil 0,01 Marokko Imazalil 2,0

Vindrue Captan+folpet 0,02 Appelsin Methidathion 0,88Chile Iprodion 0,61 Marokko Parathion-methyl 0,02

Tebuconazol 0,04 Appelsin Chlorpyrifos 0,02Vindrue Brompropylat 0,47 Spanien Imazalil 0,12

Italien Cyfluthrin 0,01 Appelsin Chlorpyrifos 0,01Metalaxyl 0,03 Spanien Methidathion 0,22

Æble Azinphos-methyl 0,03 Appelsin Chlorpyrifos 0,04Chile Endosulfan 0,15 Spanien Imazalil 2,7

Methoxychlor 0,73 Appelsin Imazalil 2,8Æble Azinphos-methyl 0,02 Spanien Thiabendazol 0,69

Chile Chlorpyrifos 0,02 Appelsin Carbaryl 0,15Diphenylamin 0,25 Spanien Fenthion 0,04

Æble Azinphos-methyl 0,02 Appelsin Dimethoat 0,02Chile Diphenylamin 0,01 Spanien Imazalil 0,87

Thiabendazol 0,76 Appelsin Chlorpyrifos 0,12Æble Carbendazim 0,09 Spanien Imazalil 1,7

Frankrig, Monaco Diphenylamin 0,16 Appelsin Chlorpyrifos 0,06Thiabendazol 0,26 Spanien Imazalil 1,7

Æble Deltamethrin 0,01 Appelsin Fenthion 0,02Frankrig, Monaco Dimethoat 0,03 Spanien Imazalil 2,2

Omethoat 0,02 Appelsin Fenthion 0,08Æble Carbendazim 0,09 Spanien Imazalil 0,87

Frankrig, Monaco Diphenylamin 0,25 Appelsin Brompropylat 0,50Thiabendazol 0,96 Spanien Imazalil 3,3

Æble Azinphos-methyl 0,02 Appelsin Imazalil 0,56Frankrig, Monaco Carbaryl 0,11 Sydafrika Thiabendazol 0,58

Chlorpyrifos 0,07 Appelsin Cypermethrin 0,06Æble Captan+folpet 0,46 Sydafrika Imazalil 1,8

Holland Imazalil 0,76 Appelsin Brompropylat 0,07Tolylfluanid 0,10 Sydafrika Imazalil 1,1

Æble Captan+folpet 0,10 Appelsin, dybfrost Imazalil 1,3Holland Carbendazim 0,14 Spanien Ortho-phenylphenol 1,4

Tolylfluanid 0,04 Banan Imazalil 0,11Æble Carbendazim 0,13 Colombia Thiabendazol 0,19

Sydafrika Diphenylamin 2,0 Banan Imazalil 0,09Dithiocarbamater 0,32 Colombia Thiabendazol 0,12

Æble Chlorpyrifos 0,10 Banan Imazalil 0,56Uruguay Diphenylamin 0,02 Colombia Thiabendazol 0,30

Imazalil 0,18 Banan Imazalil 0,17Abrikos Captan+folpet 0,04 Colombia Thiabendazol 0,12

Frankrig, Monaco Deltamethrin 0,02 Banan Imazalil 0,13Agurk Methamidophos 0,02 Costa Rica Thiabendazol 0,30

Spanien Procymidon 0,08 Banan Imazalil 0,15Ananas Endosulfan 0,01 Ecuador Thiabendazol 0,10

Costa Rica Triadimefon Banan Imazalil 0,11 +triadimeton 0,14 Ecuador Thiabendazol 0,14

Appelsin Dimethoat 0,02 Banan Imazalil 0,26Grækenland Imazalil 1,1 Ecuador Thiabendazol 0,13

Appelsin Malathion 0,06 Banan Imazalil 0,46Grækenland Methamidophos 0,05 Guatemala Thiabendazol 0,49

Appelsin Imazalil 2,0 Banan Imazalil 0,36Grækenland Methidathion 0,07 Panama Thiabendazol 0,27

1) Påvisninger mærket med * er større end maksimalgrænseværdien (fortsættes)

74

Frugt, grøntsager o.l. (fortsat)

Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg) 1)

Brombær Iprodion 0,96 Mandarin, clementin Imazalil 0,07Holland Tolylfluanid 0,09 Spanien Malathion 0,04

Bønne med bælg Acephat 0,10 Mandarin, clementin Imazalil 2,0Kenya Methamidophos 0,03 Spanien Malathion 0,03

Bønne med bælg Methamidophos 0,10 Mandarin, clementin Fenthion 0,34 *Senegal Triazophos 0,27 Spanien Malathion 0,09

Carambole (stjernefrugt) Chlorpyrifos 0,03 Mandarin, clementin Imazalil 2,0Malaysia Dimethoat 0,04 Spanien Methidathion 1,5

Chili Dimethoat 0,26 Mandarin, clementin Imazalil 3,7Ægypten Omethoat 0,03 Spanien Malathion 0,13

Citron Chlorpyrifos 0,01 Mandarin, clementin Imazalil 2,4Argentina Imazalil 2,4 Spanien Methidathion 0,52

Citron Imazalil 1,6 Mandarin, clementin Imazalil 4,7Argentina Ortho-phenylphenol 0,43 Spanien Methidathion 0,57

Citron Imazalil 4,2 Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,15Spanien Mecarbam 0,05 Spanien Imazalil 3,6

Citron Dicofol 0,14 Melon Carbendazim 0,08Spanien Imazalil 0,95 Brasilien Endosulfan 0,08

Citron Dicofol 0,28 Melon Endosulfan 0,13Spanien Imazalil 3,2 Honduras Fenvalerat 0,02

Fersken Carbendazim 0,48 Melon Carbendazim 0,26Frankrig, Monaco Fenvalerat 0,02 Spanien Endosulfan 0,07 *

Fersken Azinphos-methyl 0,10 Melon Endosulfan 0,22Italien Endosulfan 0,06 * USA Thiabendazol 0,31

Forårsløg Dimethoat 0,06 Nektarin Azinphos-methyl 0,03Tyskland Omethoat 0,02 Italien Carbendazim 0,25

Forårsløg Carbofuran 0,03 Nektarin Azinphos-methyl 0,03Tyskland Metalaxyl 0,22 * Italien Procymidon 0,08

Grapefrugt Chlorpyrifos 0,02 Papaya Dithiocarbamater 0,16 *Cuba Imazalil 0,73 Brasilien Permethrin 0,05

Grapefrugt Imazalil 1,9 Peberfrugt Endosulfan 0,37Cuba Ortho-phenylphenol 0,98 Spanien Procymidon 0,19

Grapefrugt Chlorpyrifos 0,05 Peberfrugt Procymidon 0,04Cuba Imazalil 1,0 Spanien Tebuconazol 0,06

Grapefrugt Chlorpyrifos 0,03 Peberfrugt Endosulfan 0,28Cuba Imazalil 0,75 Spanien Procymidon 0,26

Grapefrugt Brompropylat 0,91 Pomelo Imazalil 0,55Cypern Imazalil 1,0 Israel Methoxychlor 0,87

Grapefrugt Brompropylat 0,28 Pomelo Imazalil 0,15Sydafrika Imazalil 0,46 Israel Ortho-phenylphenol 4,0

Grapefrugt Imazalil 1,4 Pomelo Carbendazim 0,15Sydafrika Methidathion 0,28 Israel Imazalil 1,6

Grapefrugt Ethion 0,08 Pære Brompropylat 0,45USA Imazalil 1,6 Holland Tolylfluanid 0,17

Gulerod Procymidon 0,07 * Pære Brompropylat 0,15Italien Tolclofos-methyl 0,26 Holland Tolylfluanid 0,08

Hindbær Fenvalerat 0,05 Pære Brompropylat 0,32Danmark Iprodion 0,47 Holland Tolylfluanid 0,10

Jordbær Pyrazophos 0,01 Pære Carbendazim 0,11Belgien, Luxemborg Tolylfluanid 0,05 Holland Tolylfluanid 0,12

Mandarin, clementin Chlorpyrifos 0,13 Ribs Iprodion 0,77Spanien Imazalil 1,1 Holland Tolylfluanid 0,07

Mandarin, clementin Dicofol 0,23 Ribs Dithiocarbamater 0,22Spanien Imazalil 1,7 Holland Tolylfluanid 0,18

Mandarin, clementin Diazinon 0,02 Ribs Captan+folpet 0,03Spanien Imazalil 0,79 Holland Carbendazim 4,7 *

Mandarin, clementin Dicofol 0,23 Ribs Iprodion 2,2Spanien Imazalil 1,8 Holland Tolylfluanid 0,36

1) Påvisninger mærket med * er større end maksimalgrænseværdien (fortsættes)

75

Frugt, grøntsager o.l. (fortsat)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Ribs Iprodion 2,8 Tomat Methoxychlor 0,57

Holland Tolylfluanid 0,39 Spanien Procymidon 0,10Ribs Captan+folpet 0,12 Tomat Endosulfan 0,06

Holland Tolylfluanid 2,1 Spanien Procymidon 0,10Salat (hovedsalat, iceberg Dimethoat 0,02 Vindrue Captan+folpet 0,02

Danmark Omethoat 0,02 Chile Iprodion 0,16Salat (hovedsalat, iceberg Malathion 0,04 Vindrue Captan+folpet 0,14

Spanien Permethrin 0,04 Chile Iprodion 0,02Salat (hovedsalat, iceberg Iprodion 1,3 Vindrue Carbendazim 0,73

Tyskland Vinclozolin 0,09 Grækenland Endosulfan 0,02Solbær Iprodion 0,13 Vindrue Carbendazim 0,29

Polen Tolylfluanid 0,24 Tyrkiet Chlorpyrifos 0,16Solbær, dybfrost Captan+folpet 0,03 Æble Brompropylat 0,44

Danmark Tolylfluanid 0,03 Belgien, Luxemborg Tolylfluanid 0,09Solbær, dybfrost Captan+folpet 0,06 Æble Captan+folpet 1,1

Danmark Dimethoat 0,02 Holland Tolylfluanid 0,06Stikkelsbær Fenarimol 0,01 Æble Brompropylat 0,19

Holland Tolylfluanid 0,19 Italien Captan+folpet 0,13Stikkelsbær Tolylfluanid 0,28 Æble Captan+folpet 0,09

Holland Triadimefon Italien Diphenylamin 0,61 +triadimeton 0,05 Æble Diphenylamin 0,03

Tomat Chlorpyrifos-methyl 0,23 Spanien Dithiocarbamater 0,13Italien Procymidon 0,10 Æble Azinphos-methyl 0,04

Sydafrika Dithiocarbamater 0,16

Korn (inkl. ris og majs)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Hvedekerner Chlormequat 0,037 Hvedeklid Chlormequat 0,17

Danmark Glyphosat 0,070 Danmark Glyphosat 0,20Hvedekerner Chlormequat 0,29 Hvedeklid Chlormequat 0,28

Danmark Malathion 0,019 Danmark Glyphosat 0,19Hvedekerner Chlormequat 0,13 Rugkerner Chlormequat 0,40

Tyskland Glyphosat 0,045 Danmark Mepiquat 0,06Hvedekerner, økologisk Chlormequat 0,022

Tyskland Glyphosat 0,093

Forarbejdede fødevarerVarenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Varenavn Oprindelsesland Stofnavn Indhold

(mg/kg)Rødvin Carbaryl 0,054 Pastaprodukt Permethrin 0,001

Italien Carbendazim 0,078 Italien Pirimiphos-methyl 0,012Iprodion 0,006 Rødvin Carbendazim 0,16

Pastaprodukt Permethrin 0,005 Frankrig Etrimfos 0,006Italien Pirimiphos-methyl 0,007 Rødvin Mevinphos 0,031

Pastaprodukt Permethrin 0,001 Frankrig Permethrin 0,017Italien Pirimiphos-methyl 0,012 Rødvin Iprodion 0,009

Italien Procymidon 0,003

76

77

Ændrede maksimalgrænseværdier i 2000Tabellen angiver de kombinationer af vareart og stof, hvor der har været påvisninger og maksimalgrænseværdien er ændret i løbet af 2000

Forkortelser:MRL: Gældende maksimalgrænseværdi. Se fodnote.

Vareart StofMRL før 1.juli

2000(mg/kg)

MRL ændret 1.juli 2000(mg/kg)

MRL ændret 2.feb. 2000

(mg/kg)Aubergine Endosulfan 1 1) 0,05 1)

Citron Dicofol 2 1) 0,02 1) 3)

Courgette Endosulfan 1 1) 0,05 1)

Fersken Endosulfan 1 1) 0,05 1) 4)

Forårsløg Metalaxyl (ingen) 0,05 1) 4)

Kartoffel Chlorpropham 0,05 1) 5 2)

Kartofler, nye Chlorpropham 0,05 1) 5 2)

Kinakål Fenvalerat 1 1) 0,05 1)

Mandarin, clementin Dicofol 2 1) 0,02 1) 3)

Melon Endosulfan 1 1) 0,05 1) 5)

Vindrue Endosulfan 1 1) 0,05 1) 4)

Desuden blev MRL for methoxychlor i bl.a. appelsin, citron, pomelo, tomat og æble ændret pr. 31. december 2000 fra 10 mg/kg til 0,01 mg/kg 6)

1) MRL jf. Fødevaredirektoratet bekendtgørelse nr. 465 af 15. juni 1999 [3]Maksimalgrænseværdierne blev nedsat til stjernemærkede niveauer (de fastsatte detektionsgrænser) pga. manglende eller uacceptabel dokumentation fra pesticidproducenter

2) MRL jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 55 af 24. januar 2000 [5]3) Ændret pr. 1. juli 2001 til 2 mg/kg efter indlevering og evaluering af acceptabel dokumentation fra pesticidproducent 7)

4) Ændret pr. 1. juli 2001 til 0,5 mg/kg efter indlevering og evaluering af acceptabel dokumentation fra pesticidproducent 7)

5) Ændret pr. 1. juli 2001 til 0,3 mg/kg efter indlevering og evaluering af acceptabel dokumentation fra pesticidproducent 7)

6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 1122 af 14. december 2000 [7]7) MRL jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 110 af 19. februar 2001

Bilag 7

78

79

Påviste overskridelser i stikprøvekontrol 2000Prøver fra den almindelige stikprøvekontrol.

For hver vareart er angivet, hvor mange prøver der er undersøgt i 2000 fordelt på produktionsland.

Tabellen indeholder foruden prøver med indhold over maksimalgrænseværdien også økologiske prøvermed indhold, der kan skyldes ulovlig anvendelse af pesticider. Indhold, der skyldes forureninger, kanikke betragtes som overtrædelser af økologiforordningen.

Frugt, grøntsager o.l.Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold

(mg/kg)MRL

(mg/kg)Agurk Dithiocarbamater Spanien 1) 0,65 0,5

Antal analyseret: Danmark (25), Holland (8), Spanien (13), Tyrkiet (1)Ananas Carbendazim Ghana 1,5 0,1

Antal analyseret: Costa Rica (2), Elfenbenskysten (4), Ghana (1), Sydafrika (3), Thailand (1), USA (1),Udenlandsk; land ikke oplyst (4)

Brøndkarse Iprodion Danmark 17 0,02Antal analyseret: Danmark (4)

Citron Dicofol Spanien 0,53 0,02Antal analyseret: Argentina (4), Italien (1), Spanien (18), Sydafrika (1)

Citron, økologisk Parathion Italien 2) 0,05 0,5Antal analyseret: Italien (10)

Fersken Endosulfan Italien 0,06 0,05Fersken Endosulfan Tyrkiet 0,06 0,05Fersken Endosulfan Spanien 0,12 0,05

Antal analyseret: Frankrig, Monaco (4), Italien (11), Spanien (1), Tyrkiet (1)Figen, frisk Dithiocarbamater Brasilien 1) 0,20 0,05Figen, frisk Endosulfan Brasilien 0,07 0,05

Antal analyseret: Brasilien (3), Spanien (1), Tyrkiet (6)Forårsløg Carbendazim Tyskland 0,43 0,1Forårsløg Metalaxyl Tyskland 0,22 0,05

Antal analyseret: Italien (2), Tyrkiet (1), Tyskland (9), Ægypten (1)Granatæble Dicofol Spanien 0,10 0,02

Antal analyseret: Spanien (9), Tyrkiet (4)Grønkål Fenvalerat Danmark 0,06 0,05Grønkål Iprodion Danmark 0,45 0,02

Antal analyseret: Danmark (12)Gulerod Procymidon Italien 0,07 0,02

Antal analyseret: Danmark (30), Holland (2), Italien (3), Tyskland (1)Jordbær Cypermethrin Italien 0,10 0,05

Antal analyseret: Belgien, Luxemborg (3), Danmark (17), Holland (1), Italien (3), Spanien (2), Tyskland (1)Kartoffel DDT Danmark 0,10 0,05

Antal analyseret: Danmark (59), Frankrig, Monaco (5), Spanien (1), Storbritannien (5), Udenlandsk; land ikke oplyst (1)Kiwi Carbendazim Spanien 1,7 0,1

Antal analyseret: Italien (4), New Zealand (6), Spanien (1)Mandarin, clementin Dicofol Spanien 0,52 0,02Mandarin, clementin Dicofol Spanien 0,73 0,02Mandarin, clementin Fenthion Spanien 0,34 0,2Mandarin, clementin Imazalil Spanien 5,2 5

Antal analyseret: Israel (2), Spanien (33), Sydafrika (1), Udenlandsk; land ikke oplyst (1)Melon Endosulfan Spanien 0,17 0,05Melon Endosulfan Spanien 0,07 0,05Melon Endosulfan Brasilien 0,14 0,05

Antal analyseret: Brasilien (8), Costa Rica (2), Frankrig, Monaco (1), Guatemala (3), Honduras (1), Israel (1), Italien (2), Panama (1), Peru (1), Spanien (7), USA (2), Udenlandsk; land ikke oplyst (1)

1) Den anvendte analysemetode kan ikke skelne mellem de dithiocarbamater, som er omfattet (fortsættes)af maksimalgrænseværdien, og dem, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi.

2) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes parathion på økologiske citroner

Bilag 8

80

(fortsat)Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold

(mg/kg)

MRL (mg/kg)

Papaya Dithiocarbamater Brasilien 1) 0,16 0,05Antal analyseret: Brasilien (11)

Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 1) 1,6 0,05Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 1) 0,24 0,05Passionsfrugt Dithiocarbamater Zimbabwe 1) 2,2 0,05Passionsfrugt Dithiocarbamater Zimbabwe 1) 1,2 0,05

Antal analyseret: Colombia (2), Frankrig, Monaco (1), Kenya (5), Zambia (1), Zimbabwe (5)Radise Chlorpyrifos Danmark 0,28 0,2

Antal analyseret: Danmark (5), Holland (5)Ribs Carbendazim Holland 4,7 0,1

Antal analyseret: Danmark (3), Holland (9)Rødbede Dithiocarbamater Danmark 1) 0,50 0,05

Antal analyseret: Danmark (8)Spinat Dithiocarbamater Tyskland 1) 0,20 0,05

Antal analyseret: Danmark (2), Italien (6), Tyskland (5)

Korn o.l.Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold

(mg/kg)MRL

(mg/kg)Hvedekerner, økologisk Chlormequat Tyskland 3),4) 0,02 2Hvedekerner, økologisk Glyphosat Tyskland 3),4) 0,09 5Hvedekerner, økologisk Chlormequat Østrig 3) 0,01 2

Antal analyseret: Danmark (2), Tyskland (2), Østrig (1)Rugkerner, økologisk Chlormequat Tyskland 5) 0,39 2Rugkerner, økologisk Chlormequat Tyskland 5) 0,02 2

Antal analyseret: Tyskland (3)Rugmel, økologisk Chlormequat Tyskland 5) 0,02 2

Antal analyseret: Tyskland (2)1) Den anvendte analysemetode kan ikke skelne mellem de dithiocarbamater, som er omfattet af maksimalgrænseværdien,

og dem, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi.3) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes chlormequat eller glyphosat på økologisk hvede4) Samme prøve5) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes chlormequat på økologisk rug

81

Translation of commodity names

Danish English English DanishAbrikos Apricot Apple ÆbleAgurk Cucumber Apricot AbrikosAnanas Pineapple Asparagus AspargesAndekød Duck Aubergine AubergineAppelsin Orange Avocado AvocadoArtiskok Globe artichoke Banana BananAsie Gherkin Barley, grain BygkernerAsparges Asparagus Basil BasilikumAubergine Aubergine Bean with pod Bønne med bælgAvocado Avocado Bean, dry Bønne, tørretBabymajs Sweet corn (small) Beef OksekødBanan Banana Beetroot RødbedeBasilikum Basil Bilberry BlåbærBladselleri Celery Blackberry BrombærBlomkål Cauliflower Broccoli BroccoliBlomme Plum Brussels sprouts RosenkålBlåbær Bilberry Cabbage,chinese KinakålBroccoli Broccoli Carambola Carambole (stjernefrugt)Brombær Blackberry Carrot GulerodBrøndkarse Watercress Cauliflower BlomkålBygkerner Barley, grain Celery BladselleriBønne med bælg Bean with pod Cherimoya CherimoyaBønne, tørret Bean, dry Cherry KirsebærCarambole (stjernefrugt) Carambola Chicken KyllingChampignon, dyrkede Mushroom Chickpea KikærtCherimoya Cherimoya Chili ChiliChili Chili Courgette CourgetteCitron Lemon Cranberry TranebærCourgette Courgette Cucumber AgurkFennikel Fennel Currants,Black SolbærFersken Peach Currants,Red RibsFersken, helkonserves Peach, canned Deer fat HjortefedtFigen Fig Duck AndekødForårsløg Spring onion Fennel FennikelFårekød Mutton Fig FigenGedekød Goat Fungi, other Spisesvamp, andreGranatæble Pommegranate Garlic HvidløgGrapefrugt Grapefruit Gherkin AsieGrønkål Kale Ginger, fresh Ingefær, friskGuava Guava Globe artichoke ArtiskokGulerod Carrot Goat GedekødHavregryn Oats, flakes Gooseberry StikkelsbærHavrekerner Oats, grain Grape VindrueHindbær Raspberry Grapefruit GrapefrugtHjortefedt Deer fat Guava GuavaHvedekerner Wheat, grain Head cabbage, red RødkålHvedeklid Wheat bran Head cabbage, pointed SpidskålHvedemel Wheat flour Head cabbage, white HvidkålHvidkål Head cabbage, white Kale GrønkålHvidløg Garlic Kiwi KiwiIngefær, frisk Ginger, fresh Kumquate KumquatJordbær Strawberry Lamb LammekødJulesalat Witloof Leek PorreKalkun Turkey Lemon CitronKartoffel Potato Lentil, dry Linse, tørretKartofler, nye Potato, early Lettuce Salat (hovedsalat, iceberg)Kikært Chickpea Lichi LitchiKinakål Cabbage,chinese Maize flour MajsmelKirsebær Cherry Maize grits MajsgrynKiwi Kiwi Maize, dried Majs, tørret

(fortsættes)

Bilag 9

82

(fortsat)

Danish English English DanishKumquat Kumquate Mandarine, clementine Mandarin, clementinKvæde Quince Mango MangoKylling Chicken Mangosteen MangostanLammekød Lamb Melon MelonLinse, tørret Lentil, dry Mushroom Champignon, dyrkedeLitchi Lichi Mutton FårekødLøg Onion Nectarine NektarinMajs Sweet corn Oats, flakes HavregrynMajs, tørret Maize, dried Oats, grain HavrekernerMajsgryn Maize grits Onion LøgMajsmel Maize flour Orange AppelsinMandarin, clementin Mandarine, clementine Oregano OreganoMango Mango Ostrich StrudsekødMangostan Mangosteen Oyster mushroom ØstershatMelon Melon Papaya PapayaNektarin Nectarine Parsley PersilleOksekød Beef Parsnip PastinakOregano Oregano Passion fruit PassionsfrugtPapaya Papaya Pasta product PastaproduktPassionsfrugt Passion fruit Pea with pod Ært med bælgPastaprodukt Pasta product Pea without pod Ært uden bælg, friskPastinak Parsnip Peach FerskenPeberfrugt Pepper,sweet Peach, canned Fersken, helkonservesPersille Parsley Pear PærePitahaya Pitahaya Pepper,sweet PeberfrugtPomelo Pomelo Pineapple AnanasPorre Leek Pitahaya PitahayaPære Pear Plum BlommeRabarber Rhubarb Pomelo PomeloRadise Radish Pommegranate GranatæbleRambutan Rambutan Pork SvinekødRibs Currants,Red Potato KartoffelRis, brune Rice, brown Potato, early Kartofler, nyeRis, grød Rice, short-grained Quince KvædeRis, hvide Rice, white Radish RadiseRis, vilde Rice, wild Rambutan RambutanRosenkål Brussels sprouts Raspberry HindbærRugkerner Rye grain Rhubarb RabarberRugmel Rye flour Rice, brown Ris, bruneRødbede Beetroot Rice, short-grained Ris, grødRødkål Head cabbage, red Rice, white Ris, hvideRødvin Wine, red Rice, wild Ris, vildeSalat (hovedsalat, iceberg) Lettuce Rye flour RugmelSavoykål Savoy cabbage Rye grain RugkernerSkalotteløg Shallot Savoy cabbage SavoykålSolbær Currants,Black Shallot SkalotteløgSolsikkefrø Sunflower seed Spinach SpinatSpidskål Head cabbage, pointed Spring onion ForårsløgSpinat Spinach Strawberry JordbærSpisesvamp, andre Fungi, other Sunflower seed SolsikkefrøStikkelsbær Gooseberry Sweet corn MajsStrudsekød Ostrich Sweet corn (small) BabymajsSvinekød Pork Sweet Potato SødkartoffelSødkartoffel Sweet Potato Tamarillo TamarilloTamarillo Tamarillo Tomato TomatTomat Tomato Tomato, canned Tomat, helkonservesTomat, helkonserves Tomato, canned Turkey KalkunTranebær Cranberry Watercress BrøndkarseVandmelon Watermelon Watermelon VandmelonVindrue Grape Wheat bran HvedeklidÆble Apple Wheat flour HvedemelÆrt med bælg Pea with pod Wheat, grain HvedekernerÆrt uden bælg, frisk Pea without pod Wine, red RødvinØstershat Oyster mushroom Witloof Julesalat