Pædagogik og pædagogisk innovation...Den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination af Carl Rogers (1902-1987) tilgang til den klientcentrede metode, som har som mål

Anvendelse af heste-assisteret læring – som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD

01. august 2011

1

Titelblad ANVENDELSE AF HESTE-ASSISTERET LÆRING - som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD

Udarbejdet af: Jette Andersen Studienummer: 20014476 Uddannelsessted: Aalborg Universitet Semester: 8. semester Specialisering: Pædagogik og pædagogisk innovation Vejleder: Maziar Etemadi Afleveringsdato: 01. august 2011 Rapportens art: Projektrapport Rapportens omfang: 41 normalsider inklusive figurer og tabeller Fortrolighed: Der er tale om en fuldt fortrolig rapport Underskrift: Jette Andersen


01. august 2011

2

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ............................................................................................................................................ 4

1.1 Tema ............................................................................................................................................ 5

1.2 Problemstilling ............................................................................................................................. 8

1.2.1 Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området ....................................................... 9

2 Problemformulering og afgrænsning ...................................................................................................12

2.1 Projektets succeskriterier ............................................................................................................12

2.2 Problemformulering ....................................................................................................................13

2.3 Metode indenfor problemstillingen .............................................................................................13

2.3.1 Afgræsning ..........................................................................................................................13

2.3.2 Definition på nyhedsværdi? .................................................................................................13

2.3.3 Lene Tanggaards definition på kreativitet ............................................................................13

2.3.4 Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament ..................................14

3 Teoretisk vinkel på problemstillingen ..................................................................................................15

3.1 PTSD – forsvarsmekanismer i ubalance ........................................................................................15

3.2 Forløb omkring opstart af projekt ................................................................................................17

3.3 Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces .........................................................19

3.3.1 Rammer ...............................................................................................................................19

3.3.2 Teoretisk fundament ...........................................................................................................20

3.3.3 Graden af innovation ...........................................................................................................24

3.4 Projekt og afvikling ......................................................................................................................25

3.4.1 Indhold i forløb for tidligere udsendte med PTSD .................................................................25

3.4.2 Målgruppen .........................................................................................................................27

3.5 Læringsteori ................................................................................................................................27

3.5.1 Det konstruerede billede af omverden og af selvet ..............................................................27

3.5.2 Signifikant læring – modstand mod forandringer .................................................................27

3.5.3 Forsvar mod læring ..............................................................................................................28

3.5.4 Erfaringspædagogikken som oplevelsespædagogik ..............................................................28

3.5.5 Læringens tre dimensioner ..................................................................................................29

3.6 Kreativitetsteori ..........................................................................................................................30

3.7 Metodeteori ................................................................................................................................31


01. august 2011

3

4 Didaktisk struktur som grundlag for mål og rammer ............................................................................31

4.1 Didaktisk struktur ........................................................................................................................31

4.1.1 Den didaktiske relationsmodel .............................................................................................31

4.1.2 Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model ......................................................................35

5 Designforløb .......................................................................................................................................35

5.1 Dag 1 – Introduktion ....................................................................................................................35

6 Designforløb .......................................................................................................................................36

6.1 Dag 1 – introduktion til arbejdet med hest...................................................................................36

6.2 Dag 2 - Etablering af relation .......................................................................................................36

6.3 Dag 3 – Nærvær - formiddagsøvelse ............................................................................................38

6.4 Dag 3 - Åbne for dialog (eftermiddagsøvelse i team) ....................................................................38

6.5 Dag 4 – Åbne for dialog ...............................................................................................................39

6.6 Dag 5 - Anvendelse af forsvarsmekanismer ..................................................................................39

7 Etik .....................................................................................................................................................40

8 Konklusion ..........................................................................................................................................42

9 Litteraturliste ......................................................................................................................................45

10 Bilag 1 .............................................................................................................................................46

11 Bilag 2 .............................................................................................................................................48


01. august 2011

4

1 Indledning

Selve opbygningen af dette projekt under specialiseringen ”Pædagogik og pædagogisk innovation” tager sit

udgangspunkt i en tematisk redegørelse omkring et nyskabende læringsrum, og den innovative tanke der

ligger bag anvendelsen.

Det leder mig til spørgsmålet – hvorfor ønsker man grundlæggende at lave innovation? Hvordan definerer

man innovation? Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller

tjenester, der er bragt til markedet. Innovation kan dermed betragtes som processen fra ide til faktura.

Den del af innovation som der fokuseres på i dette projekt, er Imidlertid den afgrænsede tilgang i

innovationsprocessen, som omhandler begrebet kreativitet og definitionen af denne.

Definitionen på kreativitet1 beskrives blandt andet som: ”nyskabende aktivitet eller evne”. Årsagen til den

kreative afgrænsning under begrebet innovation, er dermed muligheden for at undersøge mere

dybdegående hvordan man kan arbejde kreativt og ansvarligt med en idé på et niveau hvor kreativiteten

kan skabe værdi for måden at anskue løsninger på.

Feiwel Kupferberg2 (2006) beskriver (Kreative tider s. 37), kreativitet som en radikal grad af innovation. Det

synes derved at man kan gradbøje innovation fra ”forbedring” til radikal ændring skabt gennem kreativitet3.

I den kreative tænkning kan man skelne mellem fire komponenter4:

1. lethed ved at komme på nye ideer

2. bevægelighed

3. originalitet

4. konstruktiv bearbejdning

Disse fire punkter tilsammen, korresponderer med innovationslitteraturen fra området, hvor f.eks. John

Deweys refleksionsprocesser5 består af en kobling af dels kognitive tankeprocesser, dels praktisk

hypoteseafprøvning gennem handling, der tilsammen kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse,

og er derfor i denne forbindelse egnede som ramme til at behandle området.

Kreative mennesker har en vilje og en evne til at ville opgive konventionelle billeder af virkeligheden og

aktivt afprøve andre billeder og perspektiver 6.

Denne specialisering beskæftiger sig med den komponent der hedder 1. ”bevægelighed” forstået som

evnen og viljen til at ville bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, som kan

lede til andre tilgange indenfor allerede kendte metoder. Samtidig beskæftiger jeg mig implicit med den

1 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312. 2 Feiwel Kupferberg – Professor hos Danmarks Pædagogiske Universitet. 3 Kreative tider – at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s. 37. 4 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312. 5 Demokrati og uddannelse, John Dewey 2006, s. 93.

6 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s. 312.

http://da.wikipedia.org/wiki/Opfindelse

http://da.wikipedia.org/wiki/Ide

http://da.wikipedia.org/wiki/Produkt_(marketing)

http://da.wikipedia.org/wiki/Tjeneste

http://da.wikipedia.org/wiki/Marked

http://da.wikipedia.org/wiki/Proces

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Faktura&action=edit&redlink=1


01. august 2011

5

komponent som hedder 4. ”konstruktiv bearbejdning”, idet denne komponent i netop denne forbindelse er

en forudsætning i forhold til at arbejde med ansvarlighed og holde sig problemstillingen for øje. Uden den

konstruktive bearbejdning, ville risikoen være at ende op med et resultat der var dårligere end

udgangspunktet, og fordi den valgte problemstilling har så store konsekvenser for livskvalitet hos den

målgruppe jeg arbejder med, ligger en vigtig del af kreativiteten i den konstruktive bearbejdning.

Lene Tanggaard skriver7: ”Det er ikke sådan at vi bare kan beslutte os for at være kreative”(i betydningen

”udvikle en idé der anerkendes af andre”). ”Der må være faktorer tilstede, som muliggør kreativitet”. Det

kan dermed give grundlag for drøftelse at hvorvidt man som forsker, underviser eller behandler er parat til

at opgive nogle billeder og perspektiver, eller i stedet gerne vil have andre til at overveje om de kan opgive

deres. Det forklarer også ”hvorfor” man kan have ønsket om at arbejde kreativt, eller i det mindste have

manglende modstand på at være i det ”kreative rum”. Med udgangspunkt i Wilhelm Reichs (1897-1957)

tanker omkring ”forsvar mod læring”, hvor det er forbundet med en vis ”smerte” at opgive et billede og

tage et nyt, må det menneske som ikke har lagt sig fast på sit billede, ikke nødvendigvis opleve samme

”smerte”8.

Disse faktorer kan findes i social sammenhæng, i et læringsrum som giver plads for kreativiteten eller

motivation i form af tryghed i den kreative zone. Den plads kan f.eks. skabes gennem samarbejde med

tværfaglige kompetencer som sammenbringer forskellige ”billeder” og alene i mødet med hinanden får

nedbrudt billeder og derved muliggjort nye.

Jeg har i den forbindelse gjort mig en del overvejelser, og talt med fagfolk om etikken i at arbejde innovativt

indenfor mit område, i forhold til konsekvenser for de deltagende parter.

Der er i skrivende stund gennemført første del af et forløb, der bygger på det innovative design, som jeg

også beskæftiger mig med i specialiseringen. Problemstillingen er dermed opstået på baggrund af et

arbejdsrelateret forløb, og ikke omvendt. Forløbet er gennemført med tanke for at jeg og mit hold etisk og

kompetencemæssigt kunne stå inde for forløbet, og med tanke for at succeskriterierne ikke var mine, men

deltagernes, og derfor skulle mødes som sådan. Disse vil blive belyst under afsnit 2.1 i forbindelse med

oplægget til problemformuleringen.

1.1 Tema

Jeg beskæftiger mig i dette projekt under overskriften ”pædagogik og pædagogisk innovation” med

personlig udvikling i forhold til at håndtere en diagnose; PTSD; i denne forbindelse defineret som en slags

transformativ læring, hvor”bevidst eller ubevidst erkendelse omkring egne handlinger, situation og

relationer, vil kunne afstedkomme dannelsen af nye billeder af andre handlinger, situation og relationer,

som en slags konstrueret billede der læringsteoretisk lægger sig op af Jean Piagets akkomodative

læringsforståelse (Illeris f. 1939)9 og Jack Mezirows (1941) transformative læringsforståelse (Illeris s. 60)10.

7 Kreativitet skal læres, Tanggaard, 2008, s. 15. 8 Læring, Illeris, 2006, s. 167.

9 Læring, Illeris, 2006, s. 47-55.


01. august 2011

6

Rammerne for innovation i projektet går på at skabe grundlag for læring i et nyskabende læringsrum;

defineret som et læringsrum, der under normale omstændigheder ville have andet formål, anden kontekst

eller anden pædagogisk tilgang.

Projektet tager udgangspunkt i det nyskabende læringsrum som kan skabes, når man anvender og arbejder

med heste-assisteret læring / terapi.

For den heste-assisterede læring gælder det, at den læring der kan iværksættes, sker gennem den lærendes

refleksion, og ikke som det ofte ville gælde i en situation omkring læring med hest; læring i

praksisfællesskab11. Lave & Venger12 , hvor viden overføres fra ”fagperson” til uerfaren person. I det

nyskabende læringsrum gælder det som hovedregel at der instrueres overordnet i omgangen med hest,

men at selve håndteringen og øvelserne tager udgangspunkt i den lærendes egne ideer. Således kan den

lærende vælge at sætte grimen omvendt på uden at blive korrigeret, og der tages i stedet udgangspunkt i

baggrunden for valg, overvejelser i forbindelse med det, følelsen der opstår omkring tvivl osv. i forhold til

overførsel til den lærendes eget liv, situation og adfærd.

Den læring der kan skabes grundlag for, er dermed ikke faglig betinget, men udelukkende en

refleksionsmulighed, som kan give grundlag for erkendelse på egen situation og livsverden, relationer og

adfærd. Teoretisk understøttes denne tilgang af Kolbs læringscirkel som illustreret herunder (efter Kolb

1984), hvor en konkret oplevelse efter refleksion kan begrebsliggøres på abstrakt plan; det som kan

opfattes som ”overførsel til eget liv, situation, relationer og adfærd.

Kolbs læringscirkel:

Det er mit mål at der efter erkendelsen, vil kunne skabes grundlag for genkendelse, når den lærende møder

situationer, relationer og adfærd, der vækker minder om oplevelser i det skabte læringsrum, og at disse

minder vil kunne vækkes bevidst eller gennem kropslig sanselighed og fysisk genkendelse.

10 Læring, Illeris, 2006, s. 60. 11

Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2006 s. 121. 12 Situated Learning, Lave & Wenger, Gyldendal, 1991.

Konkret

oplevelse

Reflekterende

observation

Abstrakt

begrebsliggørelse

Aktiv

eksperimenteren


01. august 2011

7

Jarvis’ læringsmodel fra 1987 (Illeris 2006 s. 43):

Teoretisk understøttes dette synspunkt af litteraturen13, hvor Jarvis (Illeris 2007) gør brug af sin

læringsmodel fra 1987 som illustreret ovenfor. Han beskriver i den en sammenhæng mellem det at

eksperimentere i praksis imellem faserne ”evaluering” og ”overvejelse / refleksion”, og hvordan denne

proces kan frembringe ”genkaldelse” som medvirkende faktor til ændret eller ny praksis og derfra personlig

ændring, som f.eks. en forandret eller mere erfaren person.

Den heste-assisterede læring som jeg arbejder med, præges dermed af at være hovedsageligt

oplevelsesorienteret, hvor jeg som hesteperson / coach er ligeværdig med den lærende, og lægger vægt på

at lade den lærende opleve og udtrykke følelser, reaktioner og potentialer som opstår igennem arbejdet

med hesten. Dette uddybes under bearbejdningen af Kolbs didaktiske model under afsnit 4.1.6, hvor fokus

ligger på at skabe en divergerende erkendelse for den lærende.

Den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination af Carl Rogers (1902-1987) tilgang til den

klientcentrede metode, som har som mål at opbygge en form for indre motivation for adfærdsændring, og

John Deweys erfaringspædagogik, hvor den lærende kan afprøve, fejle, sammenholde information, og

13 Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2007 s. 42

Personen 1 Situation 2

Erfaring 3

Personen

Bekræftet men

relativt

uforandret 4

Praksis

eksperimenteren

5 Evaluering 8

Overvejelse og

refleksion 7

GENKALDELSE 6

Personen 9

Forandret og

mere erfaren


01. august 2011

8

fremsætte ny strategi for løsning. Væsentlighedskriteriet er i denne forbindelse at undgå at overskride den

lærendes integritet og autonomi, ved at lade fokuset være på den lærendes tagen udgangspunkt i egne

succeskriterier og livsforståelser.

Grundlæggende er temaet i forhold til problemstillingen dermed en nysgerrighed omkring hvorvidt man

med denne tilgang kan skabe erkendelse og genkendelse hos det enkelte menneske i en læringssituation,

og derigennem grundlaget for en transformativ læring / oplevelsesorienteret udvikling for mennesker –

også mennesker med psykisk ubalance.

Dertil kommer at målgruppen som jeg arbejder med i projektet; tidligere udsendte med PTSD, har det vilkår

at deres forsvarsmekanismer er i højt beredskab. Dette faktum har jeg fundet meget interessant i forhold til

arbejde med hest, idet hesten som er et byttedyr, har det vilkår at den kan veksle mellem meget højt

beredskab på mikrosekunder og mellem en dyb ro, tillid og afslappethed.

Dette har afstedkommet nogle ideer om hvordan hestens forsvarsmekanismer kan synliggøres, og hvordan

arbejdet med at sænke dem kan synliggøres, og påvirkes gennem interaktion mellem menneske og hest. Og

det er blandt andet denne betragtning, der er et af omdrejningspunkterne i graden af innovation i det

forløb som dette projekt skildrer.

1.2 Problemstilling

Problemstillingen tager sit fænomenologiske udgangspunkt i egne erfaringer. Det vil sige at min

nysgerrighed er vækket igennem oplevelser som jeg har haft og kædet sammen med erfaringsgrundlag.

Jeg læste for ca. 6 måneder siden en artikel i Jyllandsposten om Morten Mathiasen14, som havde været

udsendt som soldat for Det Danske Forsvar til Afghanistan. Morten var under sin udsendelse blevet ramt af

en kugle i hovedet, og var efter hjemsendelse og længere behandlingsforløb i Danmark, stadig tilknyttet sin

kaserne på Sjælland; nu i rullestol og med stærkt beskadiget korttidshukommelse, samt psykiske mén.

Jeg havde tidligere i 2010 startet min virksomhed; eXmplar, som arbejder med at skabe personlig udvikling

med udgangspunkt i nyskabende læringsrum. Et konkret eksempel på et nyskabende læringsrum, som

netop er min kernekompetence, er det at benytte heste til at skabe erkendelse og genkendelse for

mennesker og for organisationer.

Jeg har ikke selv hverken en psykologisk eller terapeutisk baggrund, men derimod erfaring som konsulent

indenfor organisation, samt en forretningsmæssig baggrund via en eksamen i Markedsøkonomi, og en HD i

afsætningsøkonomi; herunder organisation. Dertil på det private plan flere års arbejde og professionelle

kurser i hestepsykologi ved danske og udenlandske trænere.

14 Morten Mathiasen, tidligere udsendt krigsveteran med fysisk og psykisk mén efter beskydning fra snigskytte. Kilde:

http://www.berlingske.dk/krigen/forsvaret-er-kontakten-til-livet

http://www.berlingske.dk/krigen/forsvaret-er-kontakten-til-livet


01. august 2011

9

Jeg har siden etablering indgået samarbejde med 2 forskellige psykoterapeuter som arbejder med hvert

deres udgangspunkt; henholdsvis eksistentialistisk og somatisk, samt en psykolog med speciale i

pædagogisk psykologi fra AAU, og endelig en familiekonsulent med erfaring i at arbejde med hele familier i

forhold til misbrug, sociale problemer og opdæmning for tvangsfjernelser.

I forbindelse med artiklen om Morten, som oplevede psykisk mén som en konsekvens af hans skader, fik jeg

den tanke at undersøge om man kunne gøre en forskel for mennesker i hans situation ved at anvende heste

til heste-assisteret læring / terapi. Artiklen beskrev hvordan Morten havde svært ved at lave accept på hans

nye livssituation; han måtte komme på kasernen og arbejde 1 dag om ugen, og han følte sig værdiløs, og

kunne ikke finde mening i sit liv. Dertil kom stærke smerter fra skader i hovedet, og en stor frustration over

ikke at kunne bruge sin hukommelse som før.

Konkret gjorde jeg mig tanker om at et af de områder jeg ville kunne gøre en forskel på, gennem den heste-

assisterede læring var accept af vilkår, samt øget selvtillid og selvværd, samt det terapeutiske udbytte der

ligger i at arbejde med hesten.

Samtidig valgte jeg i første omgang at afgrænse målgruppen til tidligere udsendte med ikke-fysiske skader,

men med psykiske skader som f.eks. PTSD. Dette valg var begrundet i at der er nogle homogene træk for

gruppen, som gør at man kan arbejde systematisk med læringen og terapien.

1.2.1 Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området

Kendetegnende for PTSD er, at den diagnosticerede har været i situationer, som vedkommende har oplevet

som ekstremt farefulde, og som har sat underbevidstheden i højeste beredskab; angst, stress, rådvildhed,

ofte en tilstand af at være handlingslammet, og efterfølgende oplever at det psykiske beredskab bliver på

højeste niveau.

Den tidligere udsendte oplever at tilstanden er permanent også efter hjemsendelse og efter at være

kommet tilbage i omgivelser, der for andre er at betragte som normaliserede. Det vil sige at den ramte

oplever angstanfald; ofte flere gange hver vågen time, mareridt i sovende tilstand, hvor den ramte

gennemlever det passerede igen og igen, samt oplever stærk overfølsomhed overfor uventet lys, lyde og

lugte15.

15 PTSD Foreningens definition på PTSD: www.ptsd-foreningen.dk


01. august 2011

10

Disse symptomer bevirker at den ramte ofte vil søge at undgå situationer og mennesker, hvor deres

”beredskab” vil slå stærkere ud, og som følge af denne angst ofte vælger en høj grad af isolation, samt en

høj grad af planlægning i forhold til at forsøge at forudse situationer, som de ikke selv har fuld kontrol over

og indflydelse på16. En PTSD ramt vil derfor ofte kunne berette at meget af hans vågne tid går med at

planlægge, forsøge at forudse, samt dæmme op for situationer, hvor de vil kunne opleve angstanfald,

svede- og rysteture, en følelse af afmagt og fremmedgjorthed17.

Tilbud, der medvirker til at arbejde med og afhjælpe PTSD i Danmark er forholdsvis begrænsede. Center for

Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, som arbejder med PTSD, samt rehabiliteringscentrene for

flygtninge i Århus og Aalborg, som henholdsvis forsker og arbejder metodisk med afhjælpning af PTSD

beskrives af PTSD foreningens formand 18 som de primære. Der bliver givet udtryk for at

tilbagemeldingerne til PTSD Foreningen går på, at PTSD ramte oplever at kun et lille udsnit af det generelle

behandlersystem besidder den specifikke viden som der er behov for i forhold til behandling af diagnosen.

I forhold til behandlingsmetoder og effekten af disse, ligger der især fra australsk, engelsk og norsk side evidensbaseret arbejde og forskning. Organisationen ”International Society for Traumatic Stress Studies”

16 PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret 17

PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret. 18 Kilde: Anne Mygind, formand for PTSD Foreningen

Forskning peger på, at PTSD patienter opfatter en lang række almindelige eller tvetydige stimuli i dagligdags situationer som truende og farlige. Stimuli, der for patienten har en sansemæssig lighed med stimuli fra de traumatiske begivenheder. Selv om en sådan opfattet trussel ikke reelt er til stede i nutiden, kan den hos PTSD patienten udløse en mobiliserende kamp/flugt reaktion eller immobiliserende dissociative tilstande. Personen kan derved rammes af invaderende billeder, flashbacks, hyperarousal (primær dissociation) eller følelsesmæssigt fjerne sig, forlade sin krop, blive følelsesløs (sekundær dissociation). Fælles for disse reaktionsmønstre er en overaktivering af amygdala. Hos PTSD patienter er reguleringen af den hyperaktive amygdala forringet, og den dæmpende indflydelse fra den mediale præfrontale cortex (PFC) er alvorligt svækket. Et konsistent fund hos PTSD patienter er herudover mangler i hippocampal struktur og funktion og dermed i

eksplicitte kognitive- og hukommelsesfunktioner.

Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og

rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge.

Region SydDanmark. Fulde rapport 378 sider.


01. august 2011

11

har i 1997 etableret ”PTSD Treatment Guideline Task Force” med det formål at udvikle ensartede retningslinjer for forskning og behandling. Man kan vælge at behandle medicinsk, psyko-socialt eller fysioterapeutisk, eller sammensætte en kobling af disse behandlingsmetoder. Mere end 50 % af de behandlede har stadig alle PTSD symptomerne efter afsluttet psyko-social behandling19. Det kan dermed se ud, som om der er generelle vanskeligheder med at opnå resultater ved hjælp af blandt andet kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og Narrativ Eksponeringsterapi (NET). Forskning tyder desuden på at tilbud om en systematisk behandling har lige så stor effekt som typen af behandlingstilbud. Patienter med PTSD har nedsat aktivitet i medial præfrontale cortex (pandelappens forreste partier i begge hjernehalvdele20), hvilket blandt andet forklarer den nedsatte evne til at berolige og regulere sig selv eller blive reguleret af andre. Forskning tyder på, at en hovedbestanddel af de traumatiske erindringer er repræsenteret i hjernen som uforarbejdede og uafsluttede kropslige sanseindtryk21. Den amerikanske professor Van der Kolk 22har med mere end 40 års erfaring indenfor området undersøgt effekten af den kropsorienterede terapiform sammenlignet med CBT (Cognitive Behavioural Therapy). Resultatet af undersøgelsen var, at den kropsorienterede terapiform så ud til at være dobbelt så effektiv, hvilket har understøttet mit kreative udgangspunkt om at anvende hest til heste-assisteret læring og terapi, som en kropsorienteret terapiform (BAT23).

19 MTV Rapporten, år 2000, fra ”International Society for Traumatic Stress Studies” 20 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005 21 Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 22 Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 23 BAT = forkortelse for Behaviourial Awareness Therapy.

De mest overbevisende resultater er fundet i en undersøgelse med BAT (Body Awareness Therapy) som tillæg til sædvanlig behandling. Ud over forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer, var der forbedringer i forhold til bl.a. kropslig stabilitet og balance,vejr trækning, muskelspænding, psykiske symptomer, fysisk coping og self-efficacy.

Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008)

Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder

traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark.

Fulde rapport 378 sider.


01. august 2011

12

2 Problemformulering og afgrænsning

Ovenstående problemstilling omkring pædagogik og pædagogisk innovation i et designforløb for tidligere

udsendte med PTSD, skal ses i lyset af succeskriterierne for forløbet. Der er ikke noget belæg for at påstå at

man kan afhjælpe PTSD symptomer i et to ugers forløb samt opfølgning efter 3 mdr.

De fleste behandlere arbejder over måneder eller år med at afhjælpe symptomer fra PTSD, hvilket også

underbygges af at vores deltagere har haft diagnosen PTSD mellem 3 og 8 år, hvor de løbende har fået

timer hos psykiater / psykologer og varierende medicinsk behandling uden at føle nogen egentlig udvikling.

Begrænsninger først og fremmest i form af økonomi, gør at vi har fået finansieret et afgrænset forløb på to

uger, og et opfølgningsforløb uge 35.

To af de deltagende er indenfor en periode på 3 mdr. blevet vurderet som i stærk psykisk og livstruende

ubalance, hvilket har afstedkommet et ønske fra deres psykolog / psykiater om et struktureret forløb med

fokus på behandling af deres klienter. Optimalt ville et sådant struktureret forløb ligge hos et traumecenter,

hvor man udelukkende arbejder indenfor problematikken. Der har ikke været noget tilbud til gruppen

indenfor denne kategori, med henvisning til at økonomien ikke har været til stede. Samtidig udtrykker de

deltagende at de ikke kommer videre i deres forløb med eksisterende behandlingstilbud.

2.1 Projektets succeskriterier

Ønsket om at deltage i forløbet med hestene, og succeskriterierne herfor er derfor blevet drøftet med

deltagerne og deres pårørende, idet forløbet er for kort til at blive betragtet som behandlingsforløb, og

metoden ny og dermed ikke evidensbaseret. Forventningsafstemningen er dermed gået på at skabe et

forløb med et element af livskvalitet, bevidsthed og erkendelse på diagnosen og dens virkning, samt en

mulighed for at arbejde i næste del af forløbet med deres nærmeste pårørende omkring et fælles

forståelsesbillede af det at have PTSD.

Jeg har samtidig valgt at tage udgangspunkt i forløbet i forhold til projektet omkring min specialisering, idet

man kan betragte det at skabe et pædagogisk innovativt designforløb, som en afgrænset

problemformulering.

Med henvisning til min indledning, peger første del af problemformuleringen på ”bevægelighed” forstået

som evnen og viljen til at bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, og

underspørgsmålet i problemformuleringen på ”den konstruktive bearbejdning”, der skal ligge i selve

rammerne for øvelserne med tanke for etik og konsekvenser for den deltagende.


01. august 2011

13

2.2 Problemformulering

2.3 Metode indenfor problemstillingen

Det pædagogiske innovative design i dette projekt er taget ud af en større kontekst i et samlet forløb hvor

første del af kurset er afviklet uge 19, og næste del består af et forløb, hvor den tidligere udsendte

medbringer sin nærmeste relation, og arbejder med udgangspunkt i hestene med at opbygge fælles

referenceramme.

Indholdet i dette projekt er afgrænset til at omfatte forløbet for uge 19, og er dermed allerede afviklet. Det

giver det perspektiv at jeg her kan inddrage både den tiltænkte planlægning og program, samt de

ændringer, og grundlaget for ændringer, som jeg har tilpasset undervejs.

2.3.1 Afgræsning

Metodisk er en afgrænsning den kreative vinkel, som designet tager sit udgangspunkt i.

2.3.2 Definition på nyhedsværdi?

I forbindelse med definition på nyhedsværdi, diskuteres to tilgange; Lene Tanggaards definition på

kreativitet og Preben Bertelsens almene psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet.

Relevansen af anvendelse af disse to er blandt andet at den ene ikke på nogen måde udelukker den anden,

idet abstraktionsniveauet er divergent.

2.3.3 Lene Tanggaards definition på kreativitet

Lene Tanggaards bearbejdning af emnet kreativitet24 som Kreativitet = nyhed + værdi, skaber grundlag for

at arbejde videre med de to komponenter ”bevægelighed” og ”konstruktiv bearbejdning” i den kreative

24 Kreativitet skal læres, Tanggaard 2006, s. 13

Hvordan vil et behandlingsforløb for tidligere udsendte soldater med PTSD baseret på heste-assisteret

læring kunne opbygges således at den implementerer innovative elementer der er i stand til at

transformere den eksisterende viden og skabe nye behandlingsmetoder, i overensstemmelse med

pædagogisk innovation?

Herunder undersøges det, hvordan vil der kunne sættes rammer op for øvelserne i den heste-assisterede

læring / terapi i forhold til at arbejde primært kropsorienteret, og sekundært kognitivt adfærdsorienteret.


01. august 2011

14

proces. Relevansen af at bruge Lene Tanggaard i denne forbindelse er dermed sammenkædningen til en

problemstilling som stiller store krav til etik, ansvarlighed, når der arbejdes innovativt.

Definitionen ”nyhedsværdi” i forbindelse med specialiseringen bliver dermed omkranset af den

pædagogiske tilgang i den lærendes arbejde med at få erkendelse på egen situation og adfærd, samt

bevidsthed omkring ønsket situation og adfærd. Selve kernen i definitionen er pædagogisk innovation i

forbindelse med arbejdet omkring redskaber til egen-håndtering af PTSD.

Jeg har adresseret Dewey metodisk i selve anvendelsen af erfaringspædagogik som oplevelsespædagogik i

forbindelse med det nyskabende læringsrum under afsnit 3.5.4. Anvendelsen af Dewey korresponderer,

som beskrevet i indledningen under afsnit 1 omkring den kreative tænkning, fint med anvendelsen af

Tanggaard. Hendes beskrivelse af nyhedsværdi på eksisterende værdi sikrer i denne forbindelse

ansvarlighed i forhold til en sårbar målgruppe og den forskning der allerede ligger indenfor eksisterende

behandlingsmetoder på gruppen.

På samme måde har jeg gjort anvendelse af Deweys refleksionsprocesser (Dewey 1916) i forbindelse med

deltagernes personlige udvikling25 på en måde, hvor dels de kognitive tankeprocesser, dels den praktiske

hypoteseafprøvning gennem handling, kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse, og er derfor i

denne forbindelse egnet som ramme til at behandle området.

I forhold til anvendelse af Tanggaards kreativitetsteori som kreativ tilgang, er selve de to komponenter;

bevægelighed og konstruktiv bearbejdning i fokus og kan på den baggrund skabe struktur og ansvarlighed.

2.3.4 Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament

Den anden teoretiker der tages udgangspunkt i, er sociologen Preben Bertelsen26 og hans almene

psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet27, som uddybes under afsnit 3.6 under

Kreativitetsteori.

De teoretiske styrker hos Bertelsen giver anledning til at arbejde med kreativitet i den knap så

resultatorienterede form, hvor det ikke er helbredelse og den kvantificer- og målbare målsætning, der

sætter dagsordenen, men i stedet en oplevelses-orienteret tilgang for de deltagende i forhold til bevidsthed

for egen situation, ansvarstagen for håndtering og frit ligeværdig tilgang til at tilvælge redskaber til den

håndtering. Endelig giver Bertelsens fænomenologiske empiriske tilgang mulighed for at arbejde

oplevelsesorienteret i tråd med det den deltagende virkelig oplever, og ikke den kvantificerbare

målsætning der er resultatet ved videnskabelig måling før og efter og på lang sigt. Fænomenologisk giver

denne afgrænsning altså mulighed for at arbejde med kreativitet som resulterende i øjeblikslivskvalitet

snarere end langtidseffekt.

I forhold til anvendelse af Bertelsens fænomenologiske empiri som kreativ tilgang, er selve deltagerens

oplevelse snarere end forbedringsresultater i fokus. I forhold til finansiering af forløb for tidligere udsendte,

er det et krav fra blandt andet Soldaterlegatet og SSOP at varig og synlig bedring i tilstand kan

25 Kreative tider – at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s. 37. 26

professor MSO og studieleder ved Psykologisk institut på Aarhus Universitet. 27 Personlighedspsykologi, Preben Bertelsen, Frydenlund, 2001, s. 18.

http://da.wikipedia.org/wiki/Psykologi_(Aarhus_universitet)

http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Universitet


01. august 2011

15

dokumenteres. I forhold til oplevet livskvalitet for den tidligere udsendte vil enhver pause fra en

belastningsreaktion opleves som en ferie.

I forhold til den innovative proces i dette projekt, er netop den teoretiske redegørelse vældig vigtig som

belæg for at anvende en ikke-anerkendt metode som heste-assisteret læring og terapi i forbindelse med

PTSD.

Den kreative afgrænsning mod netop disse to definitioner skal dermed søges i at selve feltet som vi

arbejder i, medfører nogle begrænsninger jf. etiske og moralske konsekvenser. Der findes områder hvor

man kan lege frit indenfor, men når det handler om mennesker og deres trivsel, og som her; deres

overlevelsesinstinkter, vil jeg mene at kreativiteten skal give mening og derfor tage sit udgangspunkt i

noget bestående, som har vist sit værd, og samtidig i noget der volder kvaler; som f.eks. at der er ringe

prognoser på resultaterne af eksisterende behandlinger.

I tråd med denne tænkning peger litteraturen (AnneMette Digmann, Henrik W. Bendix, Jens Peter Jensen,

Kirsten Engholm Jensen 2008) på den værdi der kunne ligge i at arbejde, ikke kun på den måde vi ved der

virker, men med øjne for hvad der kunne virke bedre28, hvor forfatterne peger på at innovation i sit

udgangspunkt handler om at stille spørgsmål og bygge videre på en undren over tingenes aktuelle tilstand.

Anvendelse af tænkning om next practice snarere end best practice giver dermed grundlag for en undren i

forbindelse med eksisterende behandlingsmetoder af tidligere udsendte med PTSD. Man kan pege på at

innovation ligger i at man ikke alene i fokuserer på at udvikle de få kendte behandlingsmetoder indenfor

psykologien, men ligeledes at man måler kvantificerbart på permanent forbedring i tilstanden og ikke i

kortsigtet eller her og nu oplevet livskvalitet.

3 Teoretisk vinkel på problemstillingen

3.1 PTSD – forsvarsmekanismer i ubalance

I overensstemmelse med den forskning som er lavet indenfor området ”afhjælpning af PTSD symptomer”,

viser resultater som nævnt at den kropsorienterede terapeutiske tilgang har vist sig dobbelt så effektiv som

den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang.

Efter at have kørt første del af forløbet for tidligere udsendte med PTSD, er jeg blevet bekræftet i at det

tyder på at den deltagende kan skabe kontakt og etablere tillid igennem den heste-assisterede læring og

terapien, ved primært at arbejde med forsvarsmekanismerne, som autonomt er styret af

underbevidstheden, og derpå arbejde kognitivt med refleksion i forhold til bl.a. forsvarsmekanismerne.

Det fremgår af forskningen omkring behandling af PTSD, at det at etablere en tillidsfyldt relation imellem

klient og behandler har vist sig som en afgørende faktor i forhold til at opnå bedring i tilstanden29, ligesom

forskningsresultater tyder på at inddragelse af familiemedlemmer og støttepersoner er afgørende. Af

28

Principper for offentlig innovation, Digmann, Bendix, Jensen og Engholm 2008 29 MTV Rapporten, år 2000, fra ”International Society for Traumatic Stress Studies”


01. august 2011

16

samme årsag har vi valgt at den

tidligere udsendte så vidt muligt

medbringer nærmeste relation i næste

del af forløbet.

Det har dermed været forudsætningen at arbejde med en helhedsløsning, hvor der veksles mellem den

fysiske dimension med hestene (Behaviourial Awareness Therapy), kognitiv adfærdsterapi (Cognitive

Behaviourial Therapy) og det ubevidste niveau; sanser og følelser.

Struktur for pædagogisk indsats og målsætning i forløbet:

Udgangspunkt

Ønsketilstand

Arbejde med symptomer (under øvelser) Ubevidst sanselighed og vejrtrækning (kropsorienteret terapi) Arbejde med at sænke forsvaret bevidst (kognitiv adfærdsterapi)

De konkrete symptomer på PTSD – højeste beredskab. De deltagende sidder ude på kanten af stolen, markerer verbalt, og ønsker fysisk afstand til mennesker, oplever angstanfald, mareridt, flash-backs, panik ved mange mennesker, lyde, lys, uventede begivenheder, søger at planlægge så de undgås, undvigelsesstrategi

At den deltagende kan lave fysisk manifestation af en erkendelse – f.eks via øvelser med fokus på vejrtrækning og kroppens tyngdepunkt – kan styres og til en vis grad kontrolleres, og at denne erkendelse kan resultere i genkendelse ved kommende situationer, hvor forsvarsmekanismerne vil resultere i angstanfald og flash-backs o.l.

Arbejde med

Fremmedgjorthed, meningsløshed,

At den deltagende kan etablere

” Forskningen tyder på, at psykoedukation og

supportative tiltag er den bedste behandling til denne gruppe. Selve behandlingsrelationen og fokusering herpå er afgørende her. En behandling med dette indhold – evt. i hjemmet og med inddragelse af familie og støttepersoner – efterfulgt af en mere vedvarende edukativ og supportativ indsats i det primære kommunale system, er efter den foreliggende viden den bedste.”

Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008)

Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder

traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark.

Fulde rapport 378 sider.


01. august 2011

17

følgevirkninger af PTSD Samtale efter øvelser (kognitiv adfærdsterapi)

ensomhed, fanget i egen krop, svært at formulere, selvbillede og andres billede – erkendelse på situation før der kan arbejdes med at sætte handling på, kommunikere, relationer, selvbillede osv.

tilstrækkelig tillid til hesten og derigennem behandlerteamet til at ville arbejde med bevidstheden omkring situation, konsekvenser af isolation, behovet for at indgå dialog og derigennem entrere en positiv cirkel. Det indgår i den kognitive adfærdsterapi at oplevelsen af at etablere en tillidsfyldt relation til hesten, reflektorisk kan overføres til evnen og troen på at der tilsvarende kan opbygges tillidsfyldte relationer til andre mennesker.

3.2 Forløb omkring opstart af projekt

Faktuelt er der antalsmæssigt blevet udsendt mere end 46.000 personer i Forsvaret på internationale

missioner de seneste 10 år; herunder missioner på Balkan, Irak, Afghanistan, Afrikas Horn og Libanon30.

Gennemsnitsalderen har været faldende fra 31,37 år til 27,50 år og senest en let stigning til 29, 62 år. Man

kan gøre sig overvejelser om hvordan selve alderen, modenhed, erfaringsgrundlag og uddannelse spiller ind

på hvor stor risikoen er for at blive ramt af PTSD under operation. Ud af denne gruppe, er det ca. 5 - 10 %

(10 % fra Irak, 5 % fra Afghanistan) som kommer hjem med psykiske eftervirkninger efter voldsomme

oplevelser; herunder traumer som f.eks. PTSD31. Jeg vil nøjes med at påpege at det er et højt antal skadede

personer der kommer tilbage til os efter udsendelse på internationale missioner.

I den forbindelse er der flere personer, både indenfor Forsvaret og i det civile liv blandt de pårørende, som

har efterlyst behandlingstilbud til tidligere udsendte, som oplever psykiske skader efter udsendelse.

Jeg kontaktede derfor Soldaterlegatet32, som er en selvstændig fond, som er etableret for at give støtte til

tidligere udsendte og deres pårørende. Jeg præsenterede min idé og muligheden for at skabe et projekt til

at arbejde med livskvalitet og forsvarsmekanismer for de tidligere udsendte, samt inkludere samarbejde

med deres nærmeste pårørende i forsøget på at skabe et fælles billede af den situation, som den tidligere

udsendte nu befinder sig i.

Soldaterlegatet arbejder ved at give legater til den enkelte tidligere udsendte gennem indstilling fra nær

relation, og det var derfor ikke muligt for dem at indgå samarbejde med private. Efter måneders dialog,

30 Kilde: http://forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/intops/Pages/default.aspx 31 Artikel i Information: Haves: Psykisk skadede soldater – Ønskes: Traumecenter 32

Soldaterlegatet.dk – en selvstændig fond, støttet af private, under protektion af HKH Kronprins Frederik, uddeler årligt 5 mil. DKK.


01. august 2011

18

hvor fonden gav udtryk for at det var et meget interessant og relevant projekt, afgav de skriftlig tilsagn om

støtte, såfremt indstillingen til legatet kom fra uvildig part som socialrådgiver i Forsvaret eller i det

offentlige, eller psykolog / psykiater, hvor den tidligere udsendte allerede havde været i forløb, og endelig

såfremt den indstillede levede op til kriterierne for at modtage støtte; hvilket vil sige at det kunne

dokumenteres at han havde deltaget i internationale missioner, og at han havde tilegnet sig psykisk mén,

og f.eks. havde fået diagnosen PTSD33.

Sekretariatet og uddelingskomiteen for Soldaterlegatet består af personer tilknyttet Forsvaret, mens

bestyrelsen hovedsageligt består af fremtrædende personer i dansk erhvervsliv; direktøren for BRF Kredit

osv.

Jeg kontaktede Forsvaret, og forhørte mig hos deres afdeling af psykologer, hvorledes de håndterer

tidligere udsendte med PTSD, og havde en dialog, hvor de klart gav udtryk for at behandlingen var sat i

rammer hos dem, og at man ønskede at holde den internt i Forsvaret.

Jeg forsøgte derefter at etablere kontakt til andre funktioner i deres organisation, bl.a. hos deres lokale

afdeling af socialrådgivere på Aalborg Kaserne. Disse socialrådgivere sidder også med gruppen af tidligere

udsendte, som oplever psykiske problemer efter hjemsendelse, og to af dem gav udtryk for stor begejstring

for tilbuddet om at arbejde med deres tidligere udsendte ved hjælp af heste-assisteret læring / terapi, og

overgav mig kontakt til to soldater, der begge var tilknyttet kasernen, men langtidssygemeldte med PTSD34.

eXmplars egen psykolog; Maria Gavigan lavede derefter et personligt interview med de to tidligere

udsendte, som begge redegjorde for en omfattende udsendelseshistorik, og efterfølgende PTSD

symptomer, samt en kronisk tilstand af PTSD i deres nuværende situation. De gav begge udtryk for et stort

ønske om at deltage i vores projekt. Ønskerne blev begrundet i arbejdet med hest som en appellerende

tanke frem for samtaleterapi i kliniske omgivelser, samt muligheden for samvær med andre PTSD ramte.

Samtidig kontaktede jeg jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mors og Odense, som

formidlede kontakten til deres socialrådgivere, hvilket resulterede i at Mors og Odense Jobcenter vendte

tilbage med kontakt til to tidligere udsendte, som begge havde PTSD i svær grad, var langtidssygemeldte og

interesserede i et forløb med fokus på PTSD sammen med andre tidligere udsendte.

Kort opsummeret havnede sagen omkring de to deltagere henvist fra Forsvaret, på et niveau højere i

Forsvaret, hvorefter jeg blev kontaktet af øverste ansvarlige for socialrådgiverne, som fortalte mig at de

ikke ønskede ekstern hjælp, og at de havde kontaktet Soldaterlegatet for at sikre sig at de ikke støttede

vores forløb. De tidligere udsendte, som havde hjemsøgt legater til vores forløb, fik derpå skriftligt afslag

med posten med begrundelsen ”eksperimentel behandling”.

Jeg modtog derefter flere opringninger fra pårørende til de tidligere udsendte, som fortalte at afslaget

påvirkede dem meget, og at de i stedet havde taget kontakt til SSOP35, som havde givet tilsagn om støtte;

fuld støtte for den enes vedkommende og halv støtte for de andres.

33 PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder – en stress relateret tilstand. 34

Her anonymiserede. 35 Støtte til Soldater og Pårørende – privat forening bemandet af frivillige værnepligtige.


01. august 2011

19

De to soldater, som stadig var tilknyttet Forsvaret fik en melding fra deres socialrådgiver, at deltagelse i

vores forløb ville betyde, at de efterfølgende ikke kunne vente sig mere hjælp fra psykologerne hos

Forsvaret. Den ene valgte derpå at trække sig, mens den anden insisterede på at deltage i forløbet hos os,

og deltagerantallet i mit første pilotprojekt var dermed på 3 personer; alle tidligere udsendte med

diagnosen PTSD; de to stadig tilknyttet Forsvaret på nedsat tid, den tredje uden tilknytning til Forsvaret og

med en 8 års historik på PTSD efter sidste udsendelse.

3.3 Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces

I forhold til at overveje mine og holdets kompetencer, inden vi har bevæget os ind i et komplekst område

som arbejde med PTSD diagnosticerede personer, har jeg spurgt flere psykoterapeuter i og udenfor min

bekendtskabskreds, omkring deres holdning til at gennemføre et projekt med tilstedeværende

kompetencer hos teamet36 fra eXmplar. Specifikt har drøftelserne gået på etik og værdi i det at skabe et

læringsrum med Deweys erfaringspædagogik, og arbejde aktivt med motivation og forsvar mod læring

gennem anvendelse af heste i arbejdet med tidligere udsendte med PTSD diagnoser.

Jeg har mødt en del skepsis fra gruppen af psykoterapeuter, som har haft svært ved at se værdien i at bruge

en hest til at imødegå et psykisk traume. Den psykoterapeut jeg valgte at knytte til projektet har en

anerkendende, oplevelsesorienteret, eksistentiel tilgang, og arbejder med accept og erkendelse på de vilkår

det enkelte menneske har. Hun har været positiv overfor perspektivet med at arbejde med kognitiv

adfærdsterapi ovenpå forløbet med heste-assisteret læring / terapi.

Jævnfør Piagets læringsforståelse omkring energiforbrug i de akkomodative læringsprocesser i modsætning

til de assimilative læringsprocesser, kan dette i nogen grad understøtte, at det kan ”koste” noget for en

behandlerfaggruppe at opgive billeder eller perspektiver på hvordan man arbejder med klienter med

bestemte diagnoser. Det kan ligeledes understøtte i forhold til behandlergruppen, at denne skal kunne se

”gevinsten” for at det er værd at opgive et forsvar overfor en ny behandlingsmetode og derigennem tage et

eller flere nye skemaer til sig i en transformativ læring. ”Gevinsten” som skaber denne motivation, kunne

være at indgå i et kreativt samarbejde med et hold fagpersoner, som alle brænder for at undersøge om

koblingen af netop deres kompetencer kan gøre en forskel resultatmæssigt.

I forhold til det at arbejde med skrøbelige mennesker; defineret som mennesker der er stillet en trauma

diagnose, og som har valgt at isolere sig, og udtrykker at de ikke kan overkomme praktiske ting som at tage

telefonen, gå i Brugsen og handle, tage til familiefester, tage bussen ud til vennerne osv. har jeg gjort mig

overvejelser om rammerne og indhold i forløbet.

3.3.1 Rammer

Jeg har forsøgt at afskærme antallet af personer, som de kommer i berøring med undervejs i forløbet; dvs.

indskrænke antallet af personale undervejs i opholdet også i forhold til personale på Dronninglund Slot, og

36 Består af en psykolog, en familieterapeut, en psykoterapeut og undertegnede med heste-assisteret læring


01. august 2011

20

forsøgt at lave gennemsigtig planlægning i aktiviteterne, så de deltagende på forhånd og undervejs kunne

forholde sig til programmet.

3.3.2 Teoretisk fundament

Jeg har ligeledes søgt at gøre mit forarbejde vedr. den teoretiske baggrund for at anvende heste

læringsmæssigt.

Heste-assisteret læring og terapi tager for mig sit udgangspunkt i Illeris 37 ”Læringens tre dimensioner”

(Illeris s. 38).

Selve den pædagogiske innovation i dette projekt, er også struktureret omkring læringen tre dimensioner,

hvor”Indholdsdimensionen” betyder innovation i form af de øvelser, som udgør en kombination af en

”kropsorienteret terapi” (BAT38) og en kognitiv adfærdsterapi / læring (CBT39), som dog adskiller sig ved at

have et reflektorisk udgangspunkt drevet af den lærende og heste-fagpersonen i en ligeværdig dialog, hvor

dialo

gen

forbli

ver

centr

eret

med

udga

ngsp

unkt i

heste

n,

dens

spejling af den lærende og dens reaktioner, samt de følelser, tanker og sanser som denne spejling

resulterer i hos den lærende.

Selve ”Drivkraftdimensionen” er en anden hjørnesten i mit arbejde, idet mine erfaringer fra sessionerne

med hestene viser, at deltagernes udbytte ved at arbejde med hest rummer mange spektre; nysgerrighed,

tryghed, tillid, angst, fordomme, drømme og ønsker. Jeg har i uge 19 i afviklingen af første del af forløbet

med de tidligere udsendte soldater med PTSD diagnoser oplevet udsagn som:

37 Knud Illeris, Dansk professor, forfatter, verdensanerkendt indenfor læring, ansat fra 2005 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som professor i Livslang Læring 38

BAT – Body Awareness Therapy 39 CBT – Cognitive Behaviorial Therapy

”Hvis han bider mig, så klapper jeg ham en” (tolkning: fordom)

”Den skal ikke komme tættere på end den er nu” (tolkning: angst)

”Jeg har lyst til at springe op på ham og galoppere væk” (tolkning: ønske)

”Jeg tror at han (hesten) tænker… ” (tolkning: tillægger motiver, evt. projicering)

”Jeg føler mig nu helt i ro.. jeg kan ikke huske jeg sidst har haft sådan en ro” (tolkning:

tillid)

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_P%C3%A6dagogiske_Universitetsskole

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_P%C3%A6dagogiske_Universitetsskole

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Livslang_L%C3%A6ring&action=edit&redlink=1


01. august 2011

21

Netop det der ovenfor defineres som ”fordomme”, kan betragtes som eksisterende ”billeder”, som

deltagerne medbringer, og som nødvendigvis må blive konfronteret i det nyskabende læringsrum, hvor den

lærende bliver tvunget til at forholde hesten og deres egen angst, glæde, drømme og ønsker.

I forhold til Piagets læringsforståelse kan deltageren således få en oplevelse gennem øvelserne, som leder

ham til an akkomodation hvor han forkaster sit eksisterende billede (fordom), og dermed undergår en

ændring som kan få ham til at betragte sine egne forsvarsmekanismer40 med større bevidsthed eller anden

tilgang (Illeris 2006). Alternativt kan deltageren ”vælge” at fordreje sin oplevelse i det som Piaget benævner

”en fordrejet assimilation”, hvor den lærende finder at det oplevede er uforeneligt med de

forståelsesmæssige strukturer han allerede har udviklet.

Jeg har i forløbet erfaret, at for netop denne gruppe tidligere udsendte med diagnosen PTSD, har hestene

virket som ”magneter” i forhold til at ønske om at arbejde med hestene, ”overtage” aftenfodringen, være

hos hestene i luftefolden når der har været pauser i programmet o.l. Netop denne erfaring betragter jeg

som støttende for at se hesten som en motivationsfaktor eller en ”drivkraft”.

Samtidig har balancen været hårfin, idet deltagerne de første to dage gav udtryk for utryghed omkring især

det at være nær bagben og bagpart på hestene, og forskrækkelse når hestene reagerede med flugtinstinkt

på udefrakommende faktorer som f.eks. en jogging løber, som kom lydløst rundt om hjørnet. Det at have

heste, der er tilstrækkeligt veltrænede til at eliminere frygt, har jeg betragtet som essentielt i forhold til at

kunne skabe et ”trygt læringsrum”, jf. Illeris´læringens tre dimensioner41 hvor tryghed spiller en rolle for

motivationen til at lære (Illeris 2006).

Endelig er der den faktor, som hedder ”forsvar mod læring”, og som flere psykoanalytikere 42 påpeger som

værende af afgørende betydning i forhold til anvendelsen af heste-assisteret læring.

40 Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 2006, s. 169. 41

Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, s. 39-41. 42 Joseph Carcia, psykoanalytiker og certificeret terapeut indenfor Equine assisted Growth Association.


01. august 2011

22

”Kropsligt beskriver Knud Illeris det som at forsvarsmekanismerne medfører en afvisning af det lærte; dvs.

den lærende lader ikke impulserne trænge ind i bevidstheden, og ønsker enten ikke at høre dem, eller

overhører dem ubevidst.

Illeris nævner den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reichs43 (1897-1957) begrebsdefinition på forsvar

mod læring som et ”kropspanser” eller ”karakterpanser”44.

Illeris beskriver hvorledes den tyske socialpsykolog Thomas Leithäuser (f. 1939) påpeger andre typer af

forsvarsmekanismer, der er almindelige i aktuelle læringsmæssige sammenhænge45; og beskriver hvordan

disse først og fremmest medfører en ”afvisning”; dvs. man lader ikke de pågældende impulser trænge ind i

bevidstheden. Der sker dermed ingen læring.

Illeris peger på at i modsætningsforholdet, hvor individet står for at skulle lave en læring ved

akkomodation, for derigennem at bringe de mentale strukturer på plads i overensstemmelse med

virkeligheden (Piagets læringsforståelse), kan der i stedet ske en afvisning, eller en ”fordrejning” af

læringen, der gør at den kan gå ind under en assimilation. Illeris beskriver hvordan en afvisning eller

fordrejet assimilation oftest finder sted i forbindelse med det vi kalder ”fordomme”46.

Det ”koster” noget at opgive forsvaret. I forhold til læringens tre dimensioner henviser Illeris til at afvisning

eller fordrejning oftest ligger i dimensionen for drivkraft; den individuelle tilegnelsesproces, og at det

kræver tryghed og motivation at opgive dette forsvar, idet selvværdet og identiteten er afhængigt af det”.

Netop det at det ”koster” noget at opgive forsvaret har jeg anvendt som den røde tråd gennem første del

af forløbet for de tidligere udsendte; at få bevidsthed (kognitiv adfærd) på de omkostninger som hesten

betaler ved at opgive forsvaret, og gevinsten ved det vundne. Et konkret eksempel kan være synlighed og

erkendelse på hesten, som står med den deltagende og er årvågen; dvs. udviser en flugtaktiveret adfærd;

højt rejst hoved; Ørerne let bagud, strakte ben, buet ryg, halen trykket ind. Jeg synliggør sammen med den

deltagende hvordan hesten har det; hvilken situation den befinder sig i. Hvordan ser dens

forsvarsberedskab ud? Hvad kan vi vente at den vil gøre?

Derpå får deltageren først en hjulpen, derpå en uhjulpen øvelse hvor han får lejlighed til at se / eller selv

hjælpe hesten med at sænke sit forsvar, hvorefter vi italesætter hvad det koster hesten at sænke sit

forsvar? Er prisen f.eks. at den går glip af chancen for at kunne flygte? At den må blive i den

angstfremkaldende situation mens den kommunikerer med os om at sænke forsvaret? Jeg oplever i

forløbet at de tidligere udsendte med PTSD alle er i stand til at italesætte hvad det f.eks. kan koste hesten

at opgive forsvaret. Det bliver afgivet subjektive bud som ”Det koster den at være i frygt længere tid”, ”det

koster den ubehag”.

Vi sænker hestens forsvar ved hjælp af vores kropssprog og lader derpå den deltagende selv afprøve

hvordan han med sin vejrtrækning og sit kropssprog kan sænke hestens forsvar. Derpå itale-sætter vi hvad

hesten vinder ved at opgive sit forsvarsberedskab, og jeg oplever også her at de tidligere udsendte er i

43 Østrigst-amerikansk psykoanalytiker, anerkendt for sit arbejde med Sigmund Freud. 44 Læring, Illeris, 2006, s. 167. 45

Læring, Illeris, 2006, s. 168. 46 Læring, Illeris, 2006, s. 169.


01. august 2011

23

stand til at sætte udsagn på hvad hesten vinder. De itale-sætter at ”hesten vinder tryghed”, ”hesten vinder

tillid”, ”hesten vinder at kunne være ved mig”.

Det interessante ved den øvelse, er om den deltagende læringsmæssigt og terapeutisk vil kunne overføre

den konklusion til sig selv og sin egen oplevelse af sit forsvar og de følelser der er forbundet dermed, jf.

Illeris tolkning af spejling som enten efter-refleksion eller som spejling af en oplevelse igennem en andens

reaktion47.

Jeg ønsker at arbejde konsistent og systematisk med at gentage øvelsen over variationer, og dermed give

den tidligere udsendte muligheden for at overveje med sin bevidsthed hvad det vil koste ham at sænke sit

forsvar, og hvad gevinsten kan være. Samtidig ved vi at PTSD er styret via underbevidstheden og at den

ramte ikke kan tage en bevidst beslutning om at sænke sit forsvar. Han kan derimod få en bevidsthed på at

hans forsvar giver udslag i angstanfald og lignende, og bevidst og aktivt forsøge at anvende sin vejrtrækning

og tyngdepunkt mod jorden, som han har prøvet det fysisk i øvelserne med hesten.

En af de tidligere udsendte beretter onsdag morgen uge 19 at han har fået et angstanfald i brusebadet om

morgenen, og har formået at få ro på kroppen og forsvaret ved at lave de vejrtrækningsøvelser han har

øvet med hestene og under meditationen, som er en del af ugens program. Der er dermed en mulighed for

at personer med PTSD aktivt og bevidst kan anvende deres kropslige bevidsthed til at sænke deres

autonome forsvar48.

I forhold til det at arbejde med tidligere udsendte med PTSD, indgår det ligeledes som en del af forløbet at

nogle af samtalerne med vores psykoterapeut foregår i vores samtalerum på den gamle Hovedgaard.

Rummet er indrettet med stole, sofaer og blomster. Der er vand og chokolade til ganen, og umiddelbart ser

det indbydende ud. Alligevel giver de deltagerne udtryk for at de føler ubehag ved samtalerne i det intime

rum, og italesætter at de føler at det er ”konfronterende”. Dette understøtter min teori om at der i

læringsrummet med hestene kan skabes forudsætninger for mindre forsvar mod læring. Der kan være

andre fordele ved at arbejde i samtalerummet med hensyn til fokus, ro og dialog.

Jeg har undervejs i selve afviklingen af forløbet i uge 19 korrigeret lidt på det tredje ben af ”læringens tre

dimensioner; ”Samspilsdimensionen”, idet det har vist sig at de tidligere udsendte ikke var i stand til, havde

behov for, eller kunne se udbyttet i at arbejde indenfor samme ”læringsrum”.

Mens de deltagende de første to dage i høj grad søger hinandens selskab, og giver udtryk for at de har en

fælles referenceramme via deres fortid i en fælles organisation ”Forsvaret”, at de er ”grønne” 49og at de

generelt ikke bryder sig om civilister, viser det sig at de efter de første par dage giver udtryk for at de får

mere ud af at arbejde individuelt med hestene. Der er noget der tyder på at de på det tidspunkt har fået

opbygget en relation med hesten og behandleren, som er stærkere end den relation de har til de andre via

fælles referencerammer. Årsagen kan også ligge i at den tidligere udsendte arbejder med sårbare områder

af sig selv, og derfor ønsker at holde arbejdet i det private læringsrum.

47 Læring, Illeris 2006 s. 78. 48 Et forsvar, som ikke styres af bevidstheden kognitivt, men af underbevidstheden – jf. Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Forsvarsmekanismer_og_psykoterapi.htm forelæsning fra Aalborg Universitet med emnet ”Forsvarsmekanismer og Psykoterapi” med Cand. Psych. og Phd. Claus Haugaard Jacobsen 49 Underforstået henvisning til Forsvaret.


01. august 2011

24

Jeg har sammensat et forløb, hvor jeg søger langsomt at opbygge tillid mellem de deltagende og deres

behandlerteam, og ikke mindst mellem de deltagende og hestene. Forløbet er lagt i Bilag 1, og jeg vil under

afsnit 6 redegøre for opbygningen i forløbet jf. didaktiske overvejelser og struktur.

Det jeg har hæftet mig ved har været det gennemgående træk i forhold til PTSD, er at der er tale om et

traume med en ekstrem grad af hævet forsvarsberedskab; forsvarsmekanismerne hos den ramte bevirker

at vedkommende sidder ude på kanten af stolen, parat til flugt, som det også er tydeligt at se på de

tidligere udsendte med PTSD, som vi har kørt forløb med i uge 19.

Man taler om at forsvarsmekanismer opnår en vis form for selvstændighed; man kan kalde det

”autonomi”50. Konkret kan det, at et menneske oplever en voldsom ukontrollerbar angst, som en soldat kan

opleve i krig, forårsage, at hans forsvarsmekanismer vælger deres egne veje for at håndtere angsten, og

derefter er ubevidst ”tillærte” på en måde, hvor soldaten ikke selv kan ”aflære” dem igen med sin

bevidsthed. Eftersom forsvarsmekanismerne giver sig fysisk udslag i form af svedeture, rystelser, tårer,

rødmen, svimmelhed o.l. kan det tyde på at de via underbevidstheden er blevet ”funderet i kroppen”.

Det at arbejde terapeutisk med en hest, vil naturligvis have høj grad af subjektivitet; ser og oplever vi det

samme? Kan det dokumenteres? Års interessebaseret arbejde med hest har givet mig baggrunden for at

bruge kommunikationen med hesten til at interagere med den. Det vil sige at man uden brug af fysiske

virkemidler eller fysisk overtag, arbejder med sit kropssprog og får hesten til at standse, følge, regulere

tempo, vende, sænke hovedet, gå over forhindringer som presenninger o.l. gennem interaktion imellem

hestens kropssprog og sit eget. Det der populært i folkemunde kaldes horsemanship51. Det er denne teknik

og mekanisme, som jeg vil tage udgangspunkt i for den læringsmæssige del af forløbet; det der

efterfølgende kan reflekteres over, og som både psykolog og psykoterapeut på vores hold kan forfølge via

den kognitive adfærdsterapi.

3.3.3 Graden af innovation

I forhold til det at arbejde med hest, er den innovative tilgang, at det kunne være en vej at arbejde kropsligt

med bevidstheden og derfra nå underbevidstheden og derpå manifestere den læring fysisk i kroppen.

Jeg har derpå overvejet den mulighed, at en ændring i den kropslige læring og adfærd efterfølgende kan gå

modsat; give sig udslag i fysisk genkendelse af en situation, manifestere sig på det ubevidste plan og derfra

tilbage til det bevidste; dvs. ønskesituationen er en åbning til en mulighed for at den diagnosticerede

erkender at han reagerer anderledes end forventet; at PTSD symptomerne f.eks. giver et andet eller mindre

udslag og at denne erkendelse kan bane vej for mindre angst, større følelse af kontrol osv. i en positiv

cirkel.

Det er klart at graden af innovation i forløbet med anvendelse af heste-assisteret læring gør at jeg ikke på

forhånd har kunnet vurdere hvilke resultater det var muligt at opnå med øvelserne. Vi ved på nuværende

50 http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Forsvarsmekanismer_og_psykoterapi.htm forelæsning fra Aalborg Universitet med emnet ”Forsvarsmekanismer og Psykoterapi” med Cand. Psych. og Phd. Claus Haugaard Jacobsen 51 Kilde: Wikipedia: Natural horsemanship is the philosophy of working with horses by appealing to their instincts and herd instincts.


01. august 2011

25

tidspunkt, efter første del af forløbet, at de deltagende giver udtryk for at opleve tryghed, ro, kontrol over

vejrtrækning, afslapning og tillid under og efter øvelserne, men vi kan ikke vide om innovationen vil

resultere i at de også vil opleve at kunne genkende den fysiske fornemmelse senere når de møder

angstfremkaldende situationer, og om en fysisk genkendelse vil kunne fremkalde fornemmelsen af ”en

læring i kroppen”.

Vi har skabt grundlaget for evidensbaserede undersøgelser ved at afdække de tidligere udsendtes diagnose

og konkrete symptomer i et kvantitativt spørgeskema. Ved kursets begyndelse, og vil dermed kunne

sammenholde informationen og afdække om der er udvikling på de enkelte punkter, når vi laver opfølgning

uge 35.

3.4 Projekt og afvikling

Jeg havde i forhold til forløbet sat et hold på projektbasis bestående af en psykolog, en psykoterapeut, en

familiekonsulent og jeg selv med læringsperspektivet og erfaringen i at anvende hest til læring.

Det gav mig en problemstilling at være projekt-ejer på et behandlingsforløb, uden at have en egentlig

behandlerbaggrund, hvorfor jeg var nødt til at læne mig op af kompetente og erfarne personer, som

tilsammen kunne udgøre en helhed.

Selve rammerne for forløbet er Dronninglund Slot og Hovedgaard, hvor eXmplar har kontorfællesskab med

3 andre iværksættervirksomheder, og hvor jeg har lejet stalden på Hovedgaarden til mine to heste, og

ydermere har adgang til to låneheste.

Hestene vi anvender, er henholdsvis en ret veltrænet dressurhest som jeg har haft i 4 år, og en forholdsvis

nyafskaffet tidligere ridehest med skade. Begge heste er meget følsomme og venlige heste. Mine to

låneheste er også store heste, og også forholdsvis rolige.

Jeg har navngivet forløbet som et ”Kursusforløb”, og de deltagende som ”kursister”. Det valg skyldtes

hovedsageligt at der kunne tænkes at ligge nogle løfter om en bedring i en tilstand, såfremt det var

navngivet ”behandlingsforløb”. Jeg har tænkt at det var urimelige løfter at stille de deltagende i udsigt,

deres situation og lange sygdomsforløb taget i betragtning.

Selve indlogeringen og den fulde forplejning finder sted på Dronninglund Slot, og selve kursusforløbet bliver

afviklet i Tårnsalen på Slottet for den teoretiske del, samt meditationsdelen, mens den praktiske del

omkring arbejdet med hestene finder sted i den indhegnede træningsfold ved stalden, samt i stalden.

Første del af projektet er blevet afviklet i uge 19 i 2011.

3.4.1 Indhold i forløb for tidligere udsendte med PTSD

Selve øvelserne omkring den hesteassisterede læring / terapi har været planlagt med følgende indhold:


01. august 2011

26

Øvelse 1 Introduktion Observation af hesteflokken – reaktionsmønster og adfærd indbyrdes og i forhold til os

Øvelse 2 Etablering af relation Øvelse med åndedræt, kontakt, jordforbindelse, tyngdepunkt, sænke hestens FM 52, øve afslapning og sanse, mærke hesten

Øvelse 3 Nærvær Være med hesten, på stedet eller gå tur, samtale eller være stille, sanse og mærke, fokus på åndedræt og hestens FM

Øvelse 4 Åbne dialog – team Teamøvelse – 3 personer; 3 funktioner i samspil; 1 må tale verbalt, 1 må bruge sit kropssprog og 1 må røre hesten – konkret øvelse hvor hesten skal ledes over forhindring i samspil

Øvelse 5 Åbne dialog – individ Individuel øvelse, hvor hesten skal ledes over en forhindring uden at tov og grime og hjælpemidler, men gennem kropslig kommunikation og tillid

Øvelse 6 Bevidsthed på Forsvarsmekanisme

Lade deltageren være ”hjemme i sig selv” i en ring på 1 meter i diameter, hvor FM53 tættest på deltageren er helt sænket og afslappet, og længst væk fra deltageren er i højeste beredskab. Deltageren bruger hesten som metafor for sin FM – når FM fungerer hensigtsmæssigt er den ”en ven” – når FM slår uforholdsmæssigt ud, bliver den en belastning. Deltageren vælger hvor han kunne tænke sig at have sin FM, og arbejder med hvor tæt han kunne få den ”hjem” til sig selv – trækker hesten forsigtigt ”hjem” til sig i et langt tov, og ”lokker” den til at an bringe forhovene hos ham i ringen, hvorefter han hjælper den med at sænke sit forsvar (hoved ned) og slappe af med ham – forplante ro. (lære gennem spejling af en ”andens” reaktion) Søge at etablere den fornemmelse fysisk i kroppen og

52

FM: Forkortelse for ”Forsvarsmekanisme”. 53 FM: Forkortelse for ”Forsvarsmekanisme”.


01. august 2011

27

nyde at ”være ven” med sin forsvarsmekanisme.

3.4.2 Målgruppen

Målgruppen for pilotprojektet er repræsenteret ved 3 tidligere udsendte med diagnosen PTSD i svær grad.

De har haft PTSD mellem 3 og 8 år, og har ikke gennemgået egentlige behandlingsforløb, men fået tildelt

psykologtimer 2 * 10 timer, samt telefonsamtaler og møder med psykiater omkring medicinering.

Fællestræk for målgruppen er at de alle har en høj selvvalgt grad af isolation, og at de beretter om

overspringshandlinger for at undgå bestemte begivenheder. De har alle angstanfald, og har svært ved at

håndtere relationer, og finde mening i livet. De giver udtryk for at savne at være en del af Forsvaret som

arbejdsplads, og giver også udtryk for ikke at have nogen egentlig identitet.

De giver alle tre ved begyndelsen af forløbet udtryk for at de ønsker fysisk afstand mellem mig og dem, og

mellem hesten og dem, og italesætter udsagnet ”Vi kan ikke li´civilister.. hesten må godt være lidt tættere

på end du”.

Ved afslutningen af første uge af vores forløb oplever vi som behandlerteam at der er etableret en form for

relation og høj grad af fortrolighed. De vælger nu at komme og kontakte os, vælger at dele fortrolige

forhold, vælger at invitere os med til kaffe ved bålpladsen om aftenen, italesætter at de vil finde det svært

at skulle hjem indtil næste del af forløbet, og lukker os ind ”i deres fortrolige rum”.

Vi taler om hvilke redskaber de har fået med i forløbet til nu, som de vil kunne anvende frem til næste

forløb til at imødegå angstanfald; både på det kropslige niveau (BAT) og på det bevidste niveau (CBT).

3.5 Læringsteori

3.5.1 Det konstruerede billede af omverden og af selvet

Jeg vil gerne pege på nogle teoretiske vinkler omkring baggrunden for at anvende hest i et nyskabende

læringsrum.

Herunder blandt andet Jean Piaget (1896-1980), omkring det at ”konstruere sin verden”, Thomas Nissen

(1970) omkring kumulativ læring, hvor individet i den kumulative læreproces støder på et nyt område, som

den lærende ikke har beskæftiget sig med før, og hvor der ikke kan tilføjes eller ændres på de ”skemaer”,

som man ud fra et konstruktivistisk synspunkt kunne argumentere for at der kan eksistere.

3.5.2 Signifikant læring – modstand mod forandringer

Samtidig har jeg anvendt Carl Rogers (1902-1987) omkring hans udbygning af Jean Piagets akkomodative

læring; signifikant læring. Carl Rogers læringsteori omkring signifikant læring kan iflg. Den danske professor


01. august 2011

28

indenfor læring; Knud Illeris betragtes som et af de første gennembrud for en læringstype af en mere

vidtgående og kompliceret karakter end den, som Piaget hidtil har betegnet som akkomodativ læring54.

Begrebet ”signifikant læring” er iflg. Knud Illeris bredere relateret til personlighedsudviklingen og nuancerer

begrebet akkomodativ læring, ved at tydeliggøre modstanden mod forandringer. Rogers beskriver, at den

signifikante læring indebærer en ændring i selvets organisation, idet både følelsesmæssige og kognitive

aspekter indgår. Det er en gennemtrængende læring, der vil have indflydelse på alle dele af individets

tilværelse. Han beskriver at sådanne læreprocesser ”er truende og tilbøjelige til at fremkalde modstand” –

”al signifikant læring til en vis grad er smertefuld og indebærer uro (forstyrrelser) både i individet og i

systemet.” 55.

3.5.3 Forsvar mod læring

Netop ”forsvar mod læring” betegnes af flere behandlere indenfor psykoterapien og psykologien som

centralt og lidt af et omdrejningspunkt; blandt andet har den amerikanske psykoterapeut Joseph Lancia

som anvender heste-assisteret læring i USA gjort sig personlige og dokumenterede erfaringer med at han

opnår større åbenhed fra klienten i arbejdet med hestene, end når de samtaler i rent kliniske omgivelser56.

3.5.4 Erfaringspædagogikken som oplevelsespædagogik

Der gøres brug af John Dewey (1859-1952) og hans erfaringspædagogik. Omkring anvendelsen af Deweys

erfaringsbegreb i forhold til hans pædagogiske praksis – og teoriudvikling af erfaringspædagogikken (Dewey

1938) vil jeg citere følgende:

”Man refererer ofte til John Deweys teoretiske vinkler og hans pragmatiske tilgang ved begrebet ”learning

by doing”.

Hans idé om at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd i hånd, har haft en enorm

indflydelse på undervisningen; blandt andet i Danmark. Dewey har opfattet erfaringen som grundlag for

individets tilegnelse af viden. Han har været optaget af erfaringsprocessen, der for ham opfattes som en

kontinuerlig udvikling. Lærerens primære opgave består dermed i at styrke kvaliteten af de erfaringer, som

individet gør sig i undervisningssammenhæng.

I forhold til den konstruktivistiske tilgang har Dewey set erfaring som en indlæring skabt med relation til en

eksisterende viden hos individet; og dermed i forhold til Piagets læringsforståelse; assimilation eller såfremt

eksisterende viden må forkastes og danne plads for nye skemaer; en akkomodation.

Dewey har formuleret følgende løsningsmetode bestående af disse 5 faser:

1) Blokeres handleforløb, kommer individet op med et løsningsforslag. Hvis løsningsforslaget ikke

duer, bliver individet søgende.

54 Læring, Illeris 2000, s. 32-34 55

Læring, Illeris 2000, s. 59 56 http://www.youtube.com/watch?v=8qCBMNA33yk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=8qCBMNA33yk&feature=related


01. august 2011

29

2) Individet søger at lokalisere og definere problemet ved at reflektere.

3) Ved hjælp af metoder, teknikker og erfaring indsamles relevante oplysninger.

4) De indsamlede oplysninger sammenfattes til et løsningsforslag på hypotetisk plan

5) Hypoteserne (løsningsforslag) afprøves ved hjælp af direkte observation eller eksperiment (erfaring

= læring).

John Dewey har beskrevet evalueringen som en vigtig del af erfaringspædagogikken. John Dewey har i den

forbindelse sagt ”Den reflekterende tænkning frigør os fra blot og bar impulsive og rutinemæssige

handlinger (Dewey 1938 s. 17). Hvis vi ikke reflekterer over vores opgaver, kommer de til at bære

præg af impulser, traditioner og autoriteter.

Evalueringen bruges i erfaringspædagogikken som en afsluttende bedømmelses- og

opsummeringsfase. Erfaring plus refleksion giver dermed vækst.

Dewey har endvidere arbejdet med motivation som en væsentlig faktor for at der kan ske læring og udtrykt

at det vigtigste i læringen er individets holdning og lyst til at lære mere”.

3.5.5 Læringens tre dimensioner

Illeris beskriver læringens tre dimensioner som den indholdsmæssige, den drivkraft-mæssige og den

samspilsmæssige dimension. Det er Illeris’ tese, at al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre

dimensioner altid må tages med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation skal

være fyldestgørende (Illeris s. 38). Illeris beskriver, hvordan den indholdsmæssige og drivkraft-mæssige

dimension relaterer sig til den individuelle tilegnelsesproces, hvorfor det netop for individet der skal lære

kan gælde forskellige forudsætninger og tilegnelsesvilkår.

Netop det at arbejde struktureret med Illeris læringstrekant (Illeris s. 38); læringens tre dimensioner, har

for mig vist sig som en gennemgribende hensigtsmæssig måde at arbejde med struktur, idet jeg efter

gennemarbejdning har fundet at det er helt centralt for heste-assisteret læring at den lærende i lighed med

den indholdsmæssige, den drivkraftmæssige og samspilsmæssige dimension, er i stand til at få synliggjort

et ”indhold, der giver mening”, motivation gennem et ”trygt” læringsrum med ”mindsket forsvar mod

læring”, og endelig læring i den ”sociale kontekst”, som den lærende, hesten og træneren udgør.

Det er Illeris’ tese, at al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages

med i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation skal være fyldestgørende (Illeris s.

38). Den indholdsmæssige og drivkraft-mæssige dimension relaterer sig til den individuelle

tilegnelsesproces.

I mit arbejde med at få forskellige psykoterapeuters vinkler på at anvende heste-assisteret læring til

gruppen af tidligere udsendte med PTSD, er den skepsis der er blevet udtrykt, blevet begrundet med at

”det er tvivlsomt hvorvidt heste kan udgøre et trygt læringsrum, i og med at de er byttedyr, der med en

vægt på 400-600 kg. kan forvolde stor skade på den lærende”, samt at tidligere udsendte med PTSD er

ekstremt skrøbelige, i og med at deres forsvarsmekanismer er i højeste beredskab, og at de dermed fysisk

er styret i højere grad af deres underbevidsthed, end af deres egentlig bevidsthed.


01. august 2011

30

Dette synspunkt har jeg holdt mig for øje, mens jeg har arbejdet videre med konceptet og udformning af

forløb. Vi startede med en formodning om at vi ville anvende erfaringsopsamlingen, øvelserne og manualen

fra vores amerikanske ”kollegaer” indenfor læring med hest57. Den mulighed har jeg forkastet undervejs i

forløbet. Jeg vil ikke gå i dybden med årsagerne hertil, men understrege at de hang sammen med de

didaktiske overvejelser i forhold til målsætning og udbytte samt målgruppe, hvor jeg med den amerikanske

model blev trængt på alle læringens tre dimensioner; Indholdsdimensionen blev for abstrakt og

kompliceret, Drivkraftdimensionen blev tynget af et utrygt læringsrum, og Samspilsdimensionen betød at

den lærende skulle forholde sig til tre løse heste på en gang.

Samtidig tager den amerikanske model sit udgangspunkt i en kognitiv adfærdsterapeutisk

forståelsesramme, snarere end i en læringsteoretisk forståelsesramme, hvilket betyder at der i den

amerikanske model ”samtales” frem til problemstillingen, mens der i vores koncept ”eksperimenteres”

frem til erkendelse.

3.6 Kreativitetsteori

Som indledningsvist nævnt vil jeg med hensyn til kreativitet fokusere på to tilgange. Den ene er Tanggaards

”Kreativitet = nyhed + værdi”58, hvor jeg definerer værdi som allerede eksisterende evidensbaseret

forskning indenfor behandlingsmetoder, og hvor nyhed er anvendelse af alternativ metode indenfor den

kropsorienterede terapiform, som i dette tilfælde tager sit udgangspunkt i heste-assisteret terapi.

Den anden kreative tilgang kommer fra Preben Bertelsens59 tanker omkring antropologisk psykologi60,

karakteriseret ved at dens empiriske materiale i højere grad består af fænomenologiske og naturalistiske

observationer, og samtidig kendetegnet ved den antropologiske tre-deling; det biologiske, det individuelle

og det kulturhistoriske.

Denne tilgang er mere abstrakt i sin diskussion, men tager for mig sit udgangspunkt i den evolutionære

psykologi, hvor der er fokus på de psykiske processers udvikling fra de tidligste livformer for 5-6 millioner år

siden til mennesket, som det fremstår i dag. Mennesket har i sine bestræbelser for at overleve, skullet

besidde ekstreme evner for omstilling, som kan tolkes som kreative evner. Kreativitet er altså ikke

nødvendigvis en evne der opstår alene af lyst, men også af nødvendighed.

I forhold til relevansen for min problemformulering, vil jeg her henlede opmærksomheden på den

fænomenologiske empiri61. I forbindelse med at undersøge om man berettiget kan arbejde med nye

metoder i forhold til tidligere udsendte med PTSD, peger denne tilgang på, at verden somme tider opleves

som den fremgår; dvs. at den tidligere udsendte med PTSD, som oplever at være ramt af angstanfald og

søvnløshed, mareridt og højt blodtryk, vitterlig oplever at befinde sig i en krig, og at hvert minut, time, dag

eller uge, hvor han kan få etableret ro, tillid, afslappethed og balance, er en pause fra det mareridt der

opleves som virkeligt – også selv om tilstanden ikke er blivende.

57 EAGALA – Equine Assisted Growth and Learning Association, USA, non-profit organisation for heste-assisteret læring 58Kreativitet skal læres, Tanggaard 2006 s. 15 59 Preben Bertelsen, professor i antropologi ved Psykologisk Institut i Århus. 60

Personlighedspsykologi, Preben Bertelsen, Frydenlund, 2001, s. 18. 61 Edmund Husserl (1859-1938), tysk matematiker og filosof, grundlæggeren af den fænomenologiske tradition.


01. august 2011

31

Dette er en anden udlægning af den kreative værdi i projektet. Hvilken af de to udlægninger, der er mest

berettiget kan drøftes. I forhold til finansiering af forløb for tidligere udsendte, er det et krav fra blandt

andet Soldaterlegatet og SSOP at varig og synlig bedring i tilstand kan dokumenteres. I forhold til oplevet

livskvalitet for den tidligere udsendte vil enhver pause fra en belastningsreaktion opleves som en ferie.

3.7 Metodeteori

Det empiriske grundlag for designet i dette projekt ligger i høj grad i case studier som det jeg anvendte i mit

projekt på 7. semester, og i case studier som jeg selv har udført med test personer op til forløbet.

Vi har metodeteoretisk benyttet os af diagnosticeringsskema på PTSD, samt evalueringsskema ved

midtvejsforløb. Jf. Kvale62, er de kvalitative interviews tilblevet ved hjælp af spørgeguides og udført ved

selvstændig udfyldelse af skema af de tidligere udsendte.

Selve indsamlingen af information omkring effekten af metoden ”heste-assisteret læring” er sket gennem

pilotprojekt, hvor de deltagende har været informeret om at de har været den første gruppe med PTSD,

som vi har arbejdet med indenfor metoden heste-assisteret læring og terapi, mens vi hver især arbejder

professionelt både med grupper som ikke har haft psykisk ubalance, samt privatpersoner med psykisk

ubalance.

4 Didaktisk struktur som grundlag for mål og rammer

4.1 Didaktisk struktur

Jeg har i planlægningen af forløbet gjort mig overvejelser omkring såvel struktur for indhold, mål og

rammer, og har derfor anvendt Himm og Hippes relationsmodel, også kaldet ”Helhedsmodellen”. Jeg har

samtidg anvendt Illeris’ videreførelse af Kolbs didaktiske model, idet den på glimrende vis illustrerer

hvordan det kan give mening at gå ind og arbejde problemorienteret, og med udgangspunkt i den lærende,

ikke i underviseren. Jeg uddyber herunder modellernes relevans.

4.1.1 Den didaktiske relationsmodel

Den didaktiske relationsmodel af Himm og Hippe indeholder 6 grundlæggende faktorer der alle spiller en

rolle når der skal tilrettelægges et undervisningsforløb. De 6 faktorer er:

Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål

62 En introduktion til det kvalitatitve forskningsinterview, Steiner Kvale, Hans Reitzels Forlag, s. 159-165


01. august 2011

32

Indhold Læreprocessen Evaluering

Kort omkring de 6 faktorer:

4.1.1.1 Læringsforudsætninger

Læringsforudsætninger defineret som:

De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold

til den aktuelle undervisning.

Det essentielle i relationsmodellen er netop relationer. Hver gang man foretager en ændring omkring en af

faktorerne, påvirker det de andre faktorer. Et konkret eksempel på dette har været øvelsen 2 den anden

dag i forløbet med heste-assisterede læring, hvor jeg stadig var i fasen hvor jeg forsøgte at fornemme hvad

de enkelte deltagere kunne overkomme rent kognitivt.

Jeg oplevede, at en af deltagerne gav udtryk for at han ikke forstod øvelsen. Jeg forsøgte derpå at

omformulere ved at anvende andre ord, og fik samme tilbagemelding, hvorefter jeg antog at øvelsen var

for abstrakt og som respons valgte at ændre øvelsen til en meget konkret opgave, hvilket fungerede fint.

Man kan dermed sige at den lærende kom med andre forudsætninger abstraktionsmæssigt, end jeg havde

forventet, og jeg derfor var nødt til at reagere og justere på indhold og mål i selve øvelsen. Det påvirkede

samtidig læreprocessen, som gjorde at jeg et øjeblik blev nødt til at tænke og vurdere, og rammerne hvor

hesten blev brugt på anden vis. Endelig har det påvirket evalueringen, idet jeg har noteret hændelsen og

ændret i forløbet efter oplevelsen. Det kan også have påvirket den deltagendes evaluering, i det øjeblik

hvor han ikke forstod hvad øvelsen gik ud på, eller hvad hans opgave var. Han kan f.eks. have følt sig

”forkert”, ”misforstået”, ”langsom” eller lignende, eller han kan – mere berettiget – have valgt at antage at

jeg ikke var helt forberedt på den lærendes forudsætninger.

Vi talte efterfølgende om hændelsen som læreproces, idet jeg redegjorde for at jeg faktisk ikke helt var klar

over hvilke forudsætninger deltagerne kom med i forhold til måden at tænke konkret eller abstrakt, og jeg

søgte dermed at tage konsekvensen for ændringen på ”mit bord”. Samtidig søgte jeg at bevare

tillidsrelationen ved at sikre at han fik udbytte af erstatningsøvelsen.

4.1.1.2 Rammefaktorer

Rammefaktorer defineret som:

”Rammefaktorer er forhold som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder”

Netop rammefaktorerne spiller i vores forløb en fantastisk vigtig rolle, idet det høje forsvarsberedskab som er PTSD diagnosens symptomer, betyder at deltagerne reagerer med alle sanser vakt.


01. august 2011

33

I vores rammer omkring Dronninglund Slot og Hovedgaard, har de responderet positivt på den smukke natur, de smukke omgivelser, hestene der græsser, de gamle bygninger og den daglige forplejning fra kokken. Vi har søgt at fremme læringen ved at skabe ro og en atmosfære af fredfyldthed og benyttet os af hele billedet på ”noget bestående”. At tillægge det betydning at slottet er 400 år gammelt, og at der har været heste på stedet i stort set alle årene. At man indgår i noget der er større og blivende, og at det kan sætte perspektiv på ting.

4.1.1.3 Mål

Mål defineret som:

”Målene siger noget om hensigten med undervisningen”

Vi har været meget specifikke omkring målsætningen i vores introduktion ved forløbets begyndelse, blandt andet ved at redegøre for symptomerne ved diagnosen; det høje forsvarsberedskab, og udfordringerne med at arbejde med forsvarsmekanismer. Vi har talt om det eksperimentelle i at anvende heste til arbejdet med forsvarsmekanismer, og derigennem fået gensidig forventningsafstemt hvilke succeskriterier vi arbejder for. Vi har afstemt at ”worst case” var 14 dage på et slot i selskab med andre tidligere udsendte, heste og god mad, og at ”best case” kunne være en åbning til at arbejde bevidst eller ubevidst med at få opmærksomhed på og sænke forsvarsmekanismerne kropsligt.

4.1.1.4 Indhold

Indhold defineret som:

”indholdet udtrykker hvad undervisningen drejer sig om”

Vi har inden kursusforløbet udleveret programmet for alle dagene, idet der er tale om en gruppe, som har behov for at have tryghed i at kende indholdet. Vi har i selve indholdet skabt en vekselvirkning imellem hesteassisteret terapi / læring, samtaleterapi og sanselighedsøvelser samt meditation. Aftenerne er indgået som en del af programmet, hvor de deltagende har lavet bålaftener og gennemgået dagens indhold og læring, samt udtrykt spørgsmål til indholdet.

4.1.1.5 Læreprocessen

Læreprocessen defineret som:

Læreprocessen definerer hvordan læringen skal foregå”

I vores læreprocesser er der fra begyndelsen lagt op til en ligeværdig dialog mellem behandlerholdet og de deltagende. Det samme har gjort sig gældende for dialogen imellem de deltagende og hestene, hvor selv metodikken er at skabe grundlaget for at kunne overføre dialogen og læreprocessen, metaforisk til relationer mellem mennesker.

4.1.1.6 Evaluering

Evaluering defineret som:


01. august 2011

34

”Evaluering af undervisningen”

Der har ikke i vores forløb været tale om nogen form for ”undervisning”, hvilket jeg vil komme ind på omkring brugen af Illeris’ videreførelse af Kolbs didaktiske model.

Vi har valgt at vurdere evalueringen på løbende udsagn fra deltagerne igennem forløbet, og i en kort kvalitativ undersøgelse efter første uge, i forhold til indhold, fordeling og rammer inden gennemførelse af anden del.

Den skriftlige evaluering har vist at de deltagende havde sværest ved opfølgende samtale i det kliniske rum med psykoterapeut, og havde svært ved at se relevansen. De ønskede desuden mere individuelt arbejde med hestene, og mindre gruppebaseret arbejde med hestene.

For min egen evaluerings vedkommende, har jeg gjort mig overvejelser om hvordan jeg skal anvende deltagernes evaluering.

I det overordnede perspektiv er jeg bevidst om at det at samtale i det kliniske rum med psykoterapeut er hvad man kan betegne som ”den svære samtale”, mens arbejdet med hestene og efterfølgende gåtur med psykolog i skoven og ved søen, opfattes som en ”forlængelse” af det at arbejde med hest.

Samtidig er jeg klar over at det er nogle forskellige niveauer vi arbejder på, og at det giver mening at få fat i kropsligheden (BAT), den samtaleterapeutiske refleksion som følge af arbejdet med hestene og kropsligheden, og den kognitive adfærdsterapi.


01. august 2011

35

4.1.2 Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model

Forløbet ligger i sin opbygning op af Illeris didaktiske model63, som illustreret herunder.

5 Designforløb

Øvelserne er opbygget over tema, ventet psykisk effekt, ventet kropslig effekt og forventet tilstand /

udbytte, idet jeg på forhånd forsøger at tænke mig frem hvilken tilstand deltageren er i, og hvilken vi

ønsker at han skal kunne opnå.

5.1 Dag 1 – Introduktion

Øvelsen for første dag har haft sigte på at være en introduktion til det at arbejde med hestene (og

derigennem indirekte arbejde med mig), og har primært været en heste-assisteret læring frem for en

terapi. Jeg har præsenteret hestene for deltagerne og forsøgt at skabe tryghed (Drivkraftdimensionen64)

ved at synliggøre hvordan man kan røre dem over hele kroppen, og hvordan man kan aflæse hvordan de

kommunikerer; ørernes stilling, hovedets position, halsens drejning, ryggens bue, halens løft, benenes

stilling osv.

Anvendelsen af Illeris’ didaktiske model, styrker grundlaget for at arbejde med en divergerende65 og

akkomodativ erkendelse for den tidligere udsendte med PTSD, i forhold til dennes ”låste” udgangspunkt

omkring konsekvenserne af forsvarsmekanismer som de virker når personen ikke selv har bevidsthed eller

styring på dem.

Samtidig harmonerer modellen med min beskrevne tilgang til at anvende kombinationen af Carls Rogers

indre motivation til ændring af adfærd og John Deweys erfaringspædagogik og pragmatiske tilgang, som

understøtter at vi lærer gennem noget ”vi gør”, altså et projekt- og problemorienteret udgangspunkt, hvor

det er deltageren der arbejder aktivt med sin problemstilling.

63Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 1995, s. 131 64

Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, s. 39 65 Divergent tækning – tankevirksomhed rettet mod forskellige opfattelser og kreative idéer – Psykologisk Leksikon.

Illeris didaktiske model:


01. august 2011

36

6 Designforløb

6.1 Dag 1 – introduktion til arbejdet med hest

De kreative tanker bag introduktionen til den heste-assisterede læring kunne illustreres således:

Tema Ventet psykisk effekt Ventet kognitiv refleksion (CBT)

Forventet adfærd

Udgangspunkt Mangle tillid (til både hestene og personen med hestene – undertegnede)

Angst, frygt Dårlig erfaring med at skabe relationer

Holde afstand

Øvelse (oplevelses-orienteret læreproces)

Fornemmelse af at hestene faktisk har et non-verbalt kropssprog

Beroliget, støtter sig op af de andre deltagere

Nysgerrighed, motivation, lyst til at afprøve..

Turde nærme sig hesten (1 meter afstand)

Læring efter øvelse

Refleksion – ”hvis den ikke sparkede og bed i dag.. ”

Mindre angst i forhold til næste lærings session

”Måske jeg klarer mig igennem opgaverne”

Intimdistancen mellem hest og deltager er mindre

6.2 Dag 2 - Etablering af relation

Anden dag i forløbet er bygget på individuelt arbejde, for at give hver deltager fornemmelsen af at kunne

opbygge en en-til-en relation til hesten. Temaet var etablering af relation (deltagerens til hesten, men også

via hesten til mig og psykologen, som overtog efterrefleksion under gåtur med den deltagende.

Vi ved fra første dag, at deltageren forsøger at holde afstand (1 meter til hesten og 2 meter til mig), og

målsætningen har derfor været at opnå en tilstand hvor han har sænket sine forsvarsmekanismer, er i ro og

kan være med hesten.

Fra denne ”ønsketilstand” har jeg forsøgt jeg at skabe en øvelse, der går på at deltageren skal mærke sig

selv, åndedræt, tyngdepunkt kropsligt, røre ved hesten, mærke at dens forsvar er oppe, se hvordan den ser

ud når jeg har hjulpet dens forsvar ned (berolige plus sænke hestens hoved), og derpå fået en konkret

øvelse hvor han har skullet lægge grime og tov på hesten og gå lidt med den.

Derved har deltageren oplevet at hesten har fulgt ham, at den har haft tillid og ikke gjort modstand.

Øvelser afsluttet. Jeg har oplevet at deltagerne i forhold til hesten har udtrykt glæde, overraskelse, sagt at

de er ”i ro”, og at de bagefter har rørt ved hesten og kropsligt set mere afslappede ud.


01. august 2011

37

Den terapeutiske målsætning og udbytte i forhold til øvelsen:

Tema Ventet psykisk effekt Ventet kropsorienteret effekt (BAT)

Forventet tilstand/ udbytte

Udgangspunkt Mangle tillid Højt forsvarsberedskab, flugtinstinkt, angst

Hjertebanken, spændinger, kort vejrtrækning

Søger at undvige / holde afstand

Øvelse (oplevelses-orienteret terapi)

Konstrueret terapeutisk øvelse: Fokus på åndedræt (dybe vejrtrækninger) Fokus på tyngde (Mærke krop og fødder) Hånden på hestens ryg, (mærke varmen og aktivere sanser) Mærke sitren under hestens hud (sanser aktiveret) Mærke hestens åndedræt gennem dens ryg (udveksle non-verbalt)

Opleve at mærke sig selv, i live, håb, at der er mening

afspænding, glæde Ro, kan være i øvelsen uden flugtaktivering = sænkede forsvars-mekanismer


Ny uventet situation Mulighed for at huske åndedræt og tyngde, genkalde at kunne føle tillid, ro og glæde

Øve og genanvende, lade ”læringen” / fornemmelsen ”sidde” i kroppen

Mindre behov for isolering

Den læringsmæssige målsætning og udbytte i forhold til øvelsen med hesten:

Tema Ventet psykisk effekt Ventet kognitiv refleksion (CBT)

Forventet adfærd

Udgangspunkt Mangle tillid Angst, frygt Dårlig erfaring med at skabe relationer

Holde afstand

Øvelse (oplevelses-orienteret læreproces)

Etablere relation Opleve ny kompetence, uventet, ro, glæde

Er i stand til at etablere relation til levende væsen – at tro på – og vække tillid

Være sammen i relationen


Metaforisk overførsel – ”hvis jeg kan etablere relation til en hest..”

Opleve nyt håb, mening, at der er mere..

”Måske der er mennesker der er værd at have tillid til – måske jeg kan skabe / re-etablere

Søge mindre grad af isolering


01. august 2011

38

6.3 Dag 3 – Nærvær - formiddagsøvelse

Tredje dag har jeg sat et program sammen hvor deltageren skal være alene med hesten i 45 minutter. Han

kan vælge at være alene med den i indhegningen, eller at gå en tur med den / sidde på banen og være med

hesten. Derved er det deltagerens egne succeskriterier og målsætning der bestemmer udfaldet. De

arbejder individuelt og der er kun hesten, deltageren og jeg selv tilstede. Jeg trækker mig lidt ud af billedet

og sidder på en stol ved stalden. Deltagerne vælger selv om de vil tale med hesten, eller være stille. Jeg

fortæller dem at sådan en hest faktisk er god til at lytte, og at den kan rumme at høre alt det som man kan

synes er for svært eller voldsomt at fortælle et andet menneske.



Udgangspunkt Forventning, er i ro Lavt forsvarsberedskab

Lav spænding, afslappet

Er i ro


Konstrueret terapeutisk øvelse: Være med hesten i 3 kvarter – alene – på fold, eller i grime og tov, gå en tur på træningsbanen eller sidde / mulighed for at fortælle den sin historie

Opleve at mærke sig selv, fortrolighed, varme, imødekommenhed fra hesten

afspænding, glæde Ro, kan være i øvelsen uden flugtaktivering = sænkede forsvars-mekanismer


Ny situation, nyt billede Mulighed for at huske åndedræt og tyngde, genkalde at kunne føle tillid, ro og glæde


Mulighed for at der er kommet ”orden” på tankerne / har fået fortalt sin historie, jf. teorien bag narrativ adfærdsterapi.

6.4 Dag 3 - Åbne for dialog (eftermiddagsøvelse i team)

Eftermiddagens øvelse er at arbejde i team i lighed med det samarbejde gruppen allerede kender til

gennem en fælles referenceramme fra forsvaret. Gruppen får en konkret øvelse, hvor en hest skal ledes

over en forhindring (en presenning på jorden) uden grime og uden tov; altså udelukkende gennem

kropssprog. De får tildelt roller og kan arbejde kognitivt med deres kommunikation. Den ene må tale

verbalt, den anden må anvende sit kropssprog, den tredje må røre ved hesten fysisk.

Det lykkes gruppen at føre hesten over forhindringen ved hjælp af dialog alene, og vi taler efterfølgende

om frustrationen undervejs, og opridser punkterne hvor hesten går i forsvar. Vi diskuterer derpå hvad det

har kostet hesten at opgive sit forsvar hver gang (at den f.eks. må stole på dem), og hvad den har vundet

ved at opgive det (ro, ros, omsorg, fysisk berøring). Det er hele tiden deltagerne der fortæller mig hvad de

ser. Når jeg er uenig, korrigerer jeg ikke. Det er deres subjektive vurdering der er interessant – ikke min.


01. august 2011

39

6.5 Dag 4 – Åbne for dialog

Jeg har oprindeligt sammensat et program for dag 4 formiddag, hvor deltageren skal åbne for dialogen ved

rent faktisk at interagere med hesten og begynde at forlange noget af den. Men dagen før har jeg gjort mig

nogle overvejelser om at ændre målsætningen. Det er nogle tunge emner de arbejder med, og man

fornemmer lidt tristhed og træthed. Behandlerteamet ændrer derfor på programmet og kobler

sansearbejdet sammen med hestearbejdet om den fjerde dag om formiddagen. Vi flytter frokosten ud af

rammerne på slottet, og sætter temaet ”lethed” på dagsordenen.

Må man f.eks. smile og grine når man er syg? Hvordan får man lyst til leve? Hvornår føler man sig i live? Vi

lader deltagerne arrangere bål og lave frokost af kylling på spyd. Imens er hestene omkring os. Vi har lavet

”fingermaling” af natursæbe med frugtfarve, og deltagerne får opgaven at bruge deres sanselighed og lade

drengedrømmen tage over – lave en indianerhest. De får en fredspibe, og stopper den med tobak, ryger

piben og dekorerer hestene. Der bliver ikke talt meget imens. De ser ud som om de ikke helt ved om de

synes det er for grænseoverskridende, men beslutter sig for at gå ind i opgaven og maler hestene med blå,

lilla, røde, gule og hvide mønstre over hele kroppen. Derpå hygger de sig med frokosten og er med til at

spule hestene rene igen med slangen.

Jeg spørger deltagerne om det er lige på kanten at sætte rammerne således for voksne mænd? De

udtrykker stor tillid og udtaler at det føles som om verden er ude af kontekst i netop disse rammer.



Udgangspunkt Tunghed / depression tristhed Kropssprog tungt, langsomt, snublende

Tager ikke initiativ, taler ikke, smiler ikke


Konstrueret terapeutisk øvelse: En mand og hans hest – sanselighed og drengedrøm – mal hesten, være i naturen med frokosten, piben som er maskulin, identitet, nærvær

Opleve at mærke sig selv, i live, håb, at der er mening, at det er ok at have det sjovt, at lege

afspænding, glæde Lidt lettere humør


Ny uventet situation Mulighed for at huske letheden kognitivt


Mindre behov for isolering / ændret følelse af identitet i dette øjeblik – føle sig mere som andre, ikke så fremmedgjort

6.6 Dag 5 - Anvendelse af forsvarsmekanismer

Dag 5 er hovedsageligt en kognitiv øvelse, som jeg gør mig forhåbninger om kan øge bevidstheden om egne


01. august 2011

40

forsvarsmekanismer og måske resultere i en læring, som kan ”sætte sig i kroppen”. Deltageren står i en ring

på en meter i diameter. Hesten er i grime og tov. Vi taler om rammerne for øvelsen, og drøfter hvorvidt

forsvarsmekanismen er ven eller fjende? Deltageren siger at det afhænger vel af om det fungerer normalt?

I så fald er forsvaret jo en ven. Jeg spørger deltageren om vi kan ”lege” at hesten er hans forsvar? Grunden

til dette er at han og hesten på nuværende tidspunkt har etableret en relation, og at det vil være muligt for

ham at opfatte hesten som ”en ven”. Jeg spørger derpå om en bestemt situation, hvor han ved at hans

forsvar vil slå ud, og beder ham fortælle mig hvor jeg skal ”anbringe” hesten (metaforisk hans forsvar) mens

han bliver ”hos sig selv” – i ringen.

Derpå beder jeg ham trække hesten så langt ”hjem” til sig som han tror det ville være muligt at sænke

forsvaret. Endelig spørger jeg ham om han kunne tænke sig at mærke hvordan det er, hvis man forestiller

sig at hesten er helt ”hjemme hos ham og forsvaret er sænket?

Han trækker derpå hesten helt ind i ringen, så den står med sine forben derinde. Han arbejder med hesten

til den sænker hovedet, og dermed sænker sit forsvar. Han bliver stående så længe han har lyst og mærker

hvordan det er fysisk at forestille sig at man har sænket sit forsvar og er tryg i at have det ”hjemme hos

sig”.

7 Etik

Med henvisning til Niels Thomassens 66, hvor han behandler kommunikationsetiketten, har jeg overvejet

hvorledes man kan arbejde indenfor dette felt med personlige forhold, og stadig uddrage en læring, der

giver anledning til at drøfte metoden. Han drøfter blandt andet hvordan normer skal anvendes, og jeg

finder med hans henvisning til hans kommunikationsetik sikkerhed i at jeg med anonymisering af gruppen,

og med en afgrænsning fra henvisninger til fortrolige udtalelser, som ikke har nogen relevans for

metodeværdi, kan sikre mig at undgå moralkonflikter og lægge mig op af kodeks for hvordan normerne bør

anvendes.

Omkring det at anvende denne case og konstruktion af designforløbet som grundlag for dette projekt, har

jeg efter aftale og accept anonymiseret deltagerne, og behandlet dem under et som gruppe.

Der er tale om en ekstremt sårbar gruppe, og som jeg i optakten i mit forløb bliver gjort opmærksom på fra

flere sider fra etablerede behandlere, ville rigtig mange vælge ikke at røre denne gruppe med andet end

evidensbaserede behandlingsmetoder, og i flere tilfælde selv ikke med disse.

Læren om hvad der er tilladt og ikke tilladt, og som i forskningsetikken beskrives som ”omgang med

hinanden”, hvor grundtanken er ikke at krænke eller skade andre, har i denne sag ligget ekstra meget på

sinde, både i forhold til at udveksle information med deres tilknyttede behandlere, og i forhold til at

sammensætte et forløb, hvor det ikke er mine succeskriterier men de deltagendes, som har været i fokus.

Sidstnævnte har ikke voldt store vanskeligheder. Netop arbejdet med hestene giver på så mange niveauer,

uanset hvilken den deltagende vælger at gå ind i, en stor glæde og bekræftelse på at heste kan noget med

66 Etik, En Introduktion, Niels Thomassen, Gyldensdals Forlag, 1993.


01. august 2011

41

mennesker. Winston Churchill er kendt for at have udtalt: ”There is something about the outside of a horse

– that is good for the inside of a man”.


01. august 2011

42

8 Konklusion

Hvordan vil første del af et behandlingsforløb for tidligere udsendte soldater med PTSD baseret på heste-

assisteret læring / terapi kunne opbygges på en måde, der indeholder en nyhedsværdi baseret på

eksisterende viden om behandlingsmetoder?

Svar:

Efter gennemførelse af første del af forløbet med anvendelse af heste-assisteret læring og terapi, vil jeg

gerne konkludere og opsummere det gennemgåede.

Eksisterende behandlingsmetoder tager deres udgangspunkt i psyko-sociale behandlingsmetoder som

”kognitiv adfærdsterapi”, ”narrativ eksponeringsterapi” og ”kropsorienteret terapi”. Med evidensbaseret

baggrund i at ”kropsorienteret terapi” viser dobbelt så effektive resultater som de andre metoder, har jeg

valgt at tage udgangspunkt i et læringsrum, som indeholder det fysiske aspekt og som giver mulighed for at

lade den lærende ”eksperimentere” frem for at blive behandlet.

I modsætning til eksisterende behandlingsmetoder, har jeg valgt at tage udgangspunkt i at anvende et

læringsteoretisk perspektiv frem for et rent psykologisk perspektiv, i forhold til at arbejde innovativt med

behandling af PTSD. Herunder har jeg konkret behandlet Deweys erfaringspædagogik; hvor Deweys 5 faser

giver mulighed for at afprøve, fejle, sammenholde information, skabe tese og ny læring. Endvidere har jeg

anvendt Kolbs læringscirkel, hvor en konkret oplevelse gennem refleksion kan begrebsliggøres abstrakt og

resultere i aktiv praksisafprøvning og endelig Peter Jarvis læringsmodel fra 1987, hvor han arbejder med

muligheden for at den lærende kan genkalde sig det lærte, når han møder en situation eller gør sig en

erfaring som minder ham om læringssituationen.

Læringsmæssigt har jeg med udgangspunkt i blandt andet Illeris’ didaktiske model konkluderet at man med

henblik på at skabe en akkomodativ læring / bevidsthed for den tidligere udsendte, med fordel kan lade

den tidligere udsendte lære ”ved at gøre”, og derigennem skabe grundlaget for divergent læring omkring

sænkning af forsvarsmekanismer. Samtidig har jeg søgt at opretholde en balance mellem de deltagende og

behandlerteamet, hvor behandler og deltager har en ligeværdig dialog, og hvor refleksionen tager sit

udgangspunkt i den oplevelsesorienterede læring, og ikke i den dagsorden som behandleren måtte sætte.

Jeg har søgt at opbygge forløbet didaktisk med baggrund i Illeris didaktiske model for problemorienteret

læring, så de tidligere udsendte har kunnet indgå aktivt i øvelser med heste-assisteret læring og terapeutisk

relaterede øvelser, og derigennem har kunnet få udbytte i forhold til deres tilstand; refleksivt på det

bevidste plan (kognitive), sanseligt på det ubevidste plan og kropsligt på det fysiske plan.

Jeg har ikke opbygget forløbet for at skabe en nyhedsværdi – det vender omvendt – med baggrund i

Tanggaards tanker omkring kreativitet, bygger nyhedsværdien på viden fra eksisterende

behandlingsmetoder og har formålet at skabe livskvalitet med PTSD og evt. en åbning mod bedre og mere

resultatgivende behandling.


01. august 2011

43

Samtidig vil jeg konkludere at man med baggrund i Preben Bertelsens antropologiske tilgang kunne

overveje, om en værdifuld kreativ proces også kunne være at give den PTSD ramte øget livskvalitet i

behandlingsperioder, på trods af at metoden ikke nødvendigvis giver permanent mindsket

belastningsreaktion, og stiller derfor spørgsmålstegn ved det videnskabelige udbytte af at måle på før-efter

effekt?

Jeg kan kvalitativt opsummere på baggrund af tilbagemeldingerne fra de deltagende, at det foreløbige

forløb har givet dem udbytte på det de opfatter som livskvalitet; at være i ro, finde glæde, kontakt til

hestene, opleve at de kan etablere relationer, at de kan tage initiativ og lykkes med det. Dermed oplever de

et udbytte på det bevidste plan og på det fysiske plan.

Om det har givet udbytte på det ubevidste plan, som er der hvor det autonome nervesystem styres fra, har

vi til gode at se. Vi arbejder videre i opfølgningsforløb og igen i uge 35, men måske allervigtigst har

deltagerne selv fået redskaber og bevidsthed om hvad de kan sætte i værk når de kan mærke

angstanfaldene nærme sig. Dvs. at de i deres vågne timer har redskaber, og giver udtryk for at bruge disse.

Søvnløsheden, mareridtene og de mange opvågninger over natten kan ikke styres med bevidstheden. Der

er det mit håb at de tidligere udsendte kan starte en positiv cirkel ved at genkende situationen når de

befinder sig i den, og bruge deres vejrtrækning og afslapningsøvelser (tyngdepunkt nedad) til at finde ro og

balance, og at den tillid der er etableret og som gør dem i stand til at arbejde med deres

forsvarsmekanismer, kan give grundlaget for at der er motivation til at arbejde videre med den kognitive

adfærdsterapi og samtaleterapi.

Underspørgsmål i problemformuleringen: ”Herunder, hvordan vil der kunne sættes rammer op for

øvelserne i den heste-assisterede læring / terapi i forhold til at arbejde primært kropsorienteret, og

sekundært kognitivt adfærdsterapeutisk?”

Svar:

Jeg har erfaret, at de rammer for øvelser som jeg har fået sat op for første uge af forløbet er værd at

gentage, når og hvis vi modtager et nyt hold. At det giver mening at arbejde med øvelser indenfor

introduktion af hestene, etablering af relation, arbejde med nærvær, åbning af dialog, lyst til at lege og

være, og endeligt arbejde med bevidsthed og genkendelse på forsvarsmekanismer.

Jeg har fået lejlighed til at afprøve gennem egen læring, at arbejdet med hestene giver mulighed for at

arbejde kreativt på en række spektre, hvor der stadig er tid til at fornemme hvor den deltagende er, under

selve øvelsen, og at det er muligt at ændre i øvelsen om nødvendigt, dog med tanke for at udbyttet så

bliver et andet, jf. mine overvejelser i forhold til Himm og Hippes relationsmodel.

Jeg må konkludere at der er noget der tyder på, at jeg for gruppen ”tidligere udsendte” er blevet bekræftet

i at det er muligt at arbejde med et læringsteoretisk udgangspunkt i samarbejde med behandletteamet af

psykolog og psykoterapeut. Jeg vil ikke kunne bekræfte denne antagelse endeligt, før afsluttende

evaluering med kvalitative spørgeskemaer efter uge 21, og igen efter uge 35. Endelig kan en evaluering

efter et år være relevant.


01. august 2011

44

Der er tale om en gruppe, som for en stor dels vedkommende har mistet tilliden til andre mennesker og til

dem selv, og det tyder på at de vil have svært ved at arbejde primært kognitivt, uden at der først er

etableret en base for tillid.

Vi har som behandlerteam drøftet, om grunden til at vi er nået så langt med de tidligere udsendte på en

uge, er at hestene har banet vejen for os, og etableret en tillidsfyldt base, og at vi har fået den implicit via

omgangen med deltagerne og hestene.

Det vil vi vide mere om, når forløbet og senere opfølgning er gennemført, og deltagerens evaluering er

gennemgået og sammenholdt med alternative behandlingsmetoder med udgangspunkt i samme

diagnosticeringsvurdering.


01. august 2011

45

9 Litteraturliste

Litteratur Titel Forlag / udgiver År Forfatter Artikel Haves: psykisk skadede

soldater – ønskes: traumecenter

Jyllandsposten 2010-07-08 Asger Westhlars Nørgaard Pedersen

Faglitteratur En introduktion Gyldendals Forlag 1993 Niels Thomassen

Faglitteratur En introduktion til det kvalitative forskningsinterview

Hans Reitzels Forlag

2004 Steiner Kvale

Leksikon Psykologisk Leksikon Hans Reitzels Forlag

2005 Henry Egidius

Faglitteratur Kreativitet skal læres Aalborg Universitetsforlag

2008 Lene Tanggaard

Faglitteratur Erfaring og Opdragelse Christian Ejlers Forlag

1974 John Dewey

Faglitteratur Læring Roskilde Universitetsforlag

2006 Knud Illeris

Faglitteratur Situated Learning Gyldendal 1991 Lave & Wenger

Faglitteratur Kvalitative Forskningsmetoder

Dansk Psykologisk Forlag

1996 Emil Kruuse

Faglitteratur Indlæring og Pædagogik Roskilde Universitetsforlag

1970 Thomas Nissen

Rapport Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge.

Region Syddanmark

2008 Region Syddanmark. Rapporten er blåstemplet med forord af Peter Berliner, Lektor, mag. art. ved Københavns Universitet

Faglitteratur Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser

Roskilde Universitetsforlag

2007 Knud Illeris, Peter Jarvis, Etienne Wenger, Yrjö Engeström, Jack Mezirow, Thomas Ziehe

Faglitteratur Pragmatism as Post-postmodernism – Lessons from John Dewey

Fordman University Press

2007 Larry A. Hickman

Faglitteratur Læring i praksis i et sociokulturelt perspektiv

Bogforlaget Prisma / Hans Reitzels Forlag

2000 Roger Saljö

Faglitteratur Dewey – Beginners Guides

Oneworld Publications

2008 David Hildebrandt

Faglitteratur John Dewey, Confusius, and Global Philosophy

State University of New York Press

2004 Joseph Grange

Faglitteratur Demokrati og Uddannelse

John Dewey

Faglitteratur Principper for offentlig innovation

Digmann, Bendix, Jensen og Engholm


01. august 2011

46

10 Bilag 1

Forløb uge 19

Mandag

9-10 Ankomst, velkomst, præsentation, morgenmad

10-11 Fremvisning af værelser, konferencerum, samtalerum, stald og heste

11-12 Introduktion – Jette omkring forløbet og det at anvende heste, Maria omkring meditation

12-13 Frokost

13-15 Intro til arbejde med heste, første kontakt til heste – at tage sig tid / observere - Jette

15-17 Afslapning

17-18 Udfyldelse af skema omkring den enkeltes PTSD (udfylder selv, både kvantitativt /kvalitativt)

18-19 Middag slottet

19-21.30 Præsentation af Birgit, Psykoterapeut og Lone, familiekonsulent

Tirsdag

8-9 Morgenmad

9-12 Arbejde med hest individuelt – Jette (3*45 min) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*45 min)

Etablere relation (observere, kontakte, bruge kropssprog, insistere, være med).

12-13 Frokost

13-15 Afslapning – selv disponering

15-17 Gennemgang af case i Tårnværelset - Maria

17-18 Meditation for gruppen i Tårnværelset – Maria (rum på slottet)

18-19 Middag

19-20 Afslapning – selvdisponering

19-22 Kaffe over bålsted / samtale / hestene er med, Lone er til rådighed til samtale

Onsdag

8-9 Morgenmad (gruppen spiser selv)

9-12 Arbejde med heste individuelt (3*45) – Jette Samtale og gåtur efterfølgende (3*45) – Maria

Nærvær / tillid (observere, kontakte, sanse, være med, hos og nær)

12-13 Frokost

13-16 Arbejde med hest gruppe

16-18 Om forsvarsmekanismer - refleksion

18-19 Middag

19-20 Meditation – Maria

20-22 Aftenfodre / være med hver sin hest (opmærksom på hestenes forsvarsmekanismer) + Lone medv.

Torsdag

8-9 Morgenmad (gruppen spiser selv)

9-12 Arbejde med heste individuelt – Jette (3*45) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*45)

Åbne dialog, forsvarsmekanisme, fysisk erfare andre veje non-verbalt, Maria tager over - italesætte

12-13 Frokost

13-14 Sansearbejdeog meditation - Maria

14-30-15.30 Birgit psykoterapeutisk samtale

16-17 Birgit psykoterapeutisk samtale


01. august 2011

47

17.30-18.30 Birgit psykoterapeutisk samtale

18.30-19.30 Middag

19.30-20 Meditation – Maria udleverer mp3 fil med meditation, plus instruktion i hjemmemeditation

20-22 Lone er til rådighed til samtale

Fredag

8-9 Morgenmad (Maria og Jette spiser med gruppen)

9-12 Individuelle opfølgende samtaler med Birgit

12-13 Frokost

13-15 Arbejde med heste – Jette (3*30 min) Samtale og gåtur efterfølgende – Maria (3*30 min)

Aktivere forsvarsmekanismen, ring om sig selv, hesten er symbolik, gøre fjende til ven

15-16 Kaffe, kort spørgeskema og kort om forløbet uge 21, afrejse


01. august 2011

48

11 Bilag 2

Kort spørgeskema vedr. uge 19

Vi vil gerne forsøge at skabe bedst mulige rammer og indhold omkring vores kursustilbud til hjemvendte

soldater og vil derfor sætte pris på at høre jeres mening om forløbet i uge 19.

Du skal skrive dine bemærkninger til nedenstående punkter og gerne uddybe, om der er mangler, uklarhed

eller noget vi kan gøre bedre.

(Du kan tilføje flere linjer på bagsiden af papiret, hvis det bliver nødvendigt, husk blot at skrive bogstavet

ned på spørgsmålet - f.eks. Spørgsmål B: Jeg synes….”

1. Indhold: A) Introduktion til forløb (f.eks. beskrivelser, forklaringer, præsentationer, rundvisning)

B) Arbejde med hest og øvelser – Jette (f.eks. introduktion, forståelse af formålet, viden vedr.

omgang med hest, udbytte)

C) Arbejde med meditation, case og samtale – Maria (f.eks. introduktion, forståelse af formålet,

udbytte)

D) Arbejde med familiekonsulent - Lone (f.eks. introduktion, forståelse med formålet, udbytte)

E) Arbejde med psykoterapeut – Birgit (f.eks. introduktion, forståelse med formålet, udbytte)

F) Indhold i aftenprogram (f.eks. udbytte, rammer, aktiv medvirken)

G) Antallet af pauser (f.eks. varighed, placering i løbet af dagen, rygeforhold)


01. august 2011

49

H) Alenetid/reflektionstid (f.eks. er der for lidt eller for meget, rammer, udbytte)

I) Dine forventninger generelt set (f.eks. dagslængde, aktiv medvirken, udbytte)

2. Fremadrettede tanker for det videre arbejde med dig selv.

Hvilke af følgende områder kunne du tænke dig at arbejde videre med efter forløbet:

Sæt kryds:

Bolig_____ Økonomi______ Arbejde______ Venner______ Familie______ Kæreste______

”SSOP” (Støt Soldater & Pårørende) har tilbudt økonomisk støtte til hjælp fra deres eksterne

konsulenter indenfor områderne: Økonomi, uddannelse, arbejde og pension.

Ønsker du at modtage vejledning fra en af SSOP’s konsulenter, indenfor et af disse områder?

Sæt kryds:

Økonomi______ Uddannelse______ Arbejde______ Pension______

3. Tanker omkring hvordan du vil bruge udbyttet fra kurset derhjemme?

J)

Vi ser frem til det videre forløb i uge 21.

Med venlig hilsen eXmplar


01. august 2011

50

Documents

Pædagogik og pædagogisk innovation...Den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination af Carl Rogers (1902-1987) tilgang til den klientcentrede metode, som har som mål