Madservice eller pædagogik?

2017

OM KONSEKVENSERNE VED BRUG AF MADSERVICE I §108 BOTILBUD (ABOUT THE CONSEQUENCES OF USING COMMUNITY MEALS SERVICE IN §108 HOUSING) AF MIE HØTOFT NIELSEN (PS13S125)

Uddannelse: professionsbachelor i pædagogik Studiested: University College Sjælland, Slagelse Vejleder: Anne Stoltenberg Møller Anslag: 59.080

Community meals service or pedagogy?

Indholdsfortegnelse

RESUMÉ ................................................................................................................................................. 1

1. INDLEDNING .................................................................................................................................. 2 1.1. PROBLEMBESKRIVELSE ........................................................................................................................... 2 1.2. AFGRÆNSNING ..................................................................................................................................... 3 1.3. PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................ 3 1.4. FORMÅL .............................................................................................................................................. 4 1.5. BEGREBSAFKLARING .............................................................................................................................. 4

2. METODE ........................................................................................................................................ 5 2.1. UNDERSØGELSESDESIGN ........................................................................................................................ 5 2.2. UDFORSKNING AF PRAKSIS ...................................................................................................................... 8 2.3. ETISKE OVERVEJELSER ............................................................................................................................ 8 2.4. FORFORSTÅELSER .................................................................................................................................. 9 2.5. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG............................................................................................................ 10 2.6. SØGESTRATEGI ................................................................................................................................... 11

3. EKSISTERENDE VIDEN FRA FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE .................................................. 12

4. BRUG AF TEORI OG CENTRALE BEGREBER ..................................................................................... 14 4.1. LIVSKVALITET AF MADIS KAJANDI .......................................................................................................... 14 4.2. SYSTEMVERDEN OG LIVSVERDEN AF JÜRGEN HABERMAS ........................................................................... 16 4.3. STYRINGSLOGIKKER AF LEJF MOOS ......................................................................................................... 17

5. ANALYSE AF CENTRALE BEGREBER I ET PROFESSIONSPERSPEKTIV .................................................. 20 5.1. BORGERENS PERSPEKTIV ...................................................................................................................... 20 5.2. SOCIALPÆDAGOGENS PERSPEKTIV .......................................................................................................... 22 5.3. SAMFUNDETS PERSPEKTIV .................................................................................................................... 24

6. DISKUSSION ................................................................................................................................. 26

7. KONKLUSION ............................................................................................................................... 28

8. PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................ 29 8.1. HANDLEFORSLAG ................................................................................................................................ 29 8.2. BEGRUNDELSE FOR FRAVALG................................................................................................................. 30

9. REFERENCELISTE .......................................................................................................................... 31

10. BILAG ...................................................................................................................................... 34 10.1. BILAG A - RESULTATER FRA UNDERSØGELSE ............................................................................................ 35 10.2. BILAG B – RESULTATER FRA INTERVIEW .................................................................................................. 38 10.3. BILAG C – TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW .............................................................................................. 40

1

Resumé

Dette bachelorprojekt undersøger konsekvenserne ved brug af madserviceordninger i §108 tilbud i

Kalundborg Kommune. For at forstå hvilken påvirkning det har for borgerne, socialpædagogerne

samt samfundet at bruge madservice, må jeg først undersøge praksis, når der ikke bruges

madservice. Projektet tager derfor udgangspunkt i et observationsstudie, udført over sammenlagt

16 dage. Resultaterne heraf stammer fra feltdagbogsnotater, og disse bliver brugt til at forstå de 3

målgruppers rammer.

Der benyttes en hermeneutisk-fænomelogisk tilgang i projektet. Empirien indsamles under

observationsstudiet og bliver understøttet af et interview med borgmester i Kalundborg Kommune

Martin Damm. Til analysen bruges følgende teorier: livskvalitet af Madis Kajandi, systemverden og

livsverden af Jürgen Habermas og styringslogikker af Lejf Moos. Der diskuteres efterfølgende

analysens fund, herunder særligt samfundets valg mellem pædagogik eller penge. Det konkluderes

til slut, at borgernes livskvalitet bliver forringet ved brugen af madservice, samt at

socialpædagogen under disse forudsætninger er udfordret i at udføre sit arbejde.

2

1. Indledning I 2010 besluttede man i Kalundborg Kommune, at borgere under §108 længerevarende botilbud

ikke længere kunne få hjælp til at tilberede aftensmad af det pædagogiske personale. I stedet fik

de tilbud om at benytte madordningen madservice. Grunden hertil var, at kommunen skulle spare

3% på det generelle budget (LEV, 2012, s. 23). Siden da har kommunen dog ændret i sine

kvalitetsstandarder, og borgerne kan nu vælge en anden leverandør, såfremt denne kan

godkendes af kommunen. Det står ydermere borgerne frit for at lave mad selv, hvis de kan gøre

dette uden pædagogisk hjælp. Som borger i Kalundborg Kommune, har man ret til hjælp til

tilberede morgenmad og smørrebrød, samt assistance til at varme aftensmad i mikroovn

(Kalundborg kommune 1, 2016, s. 13-14).

I 2010 havde man fra kommunens side en formodning om, at der kunne spares penge ved at

indføre madordninger i botilbud, af den årsag at der dermed skulle bruges færre pædagogtimer i

madlavningsprocessen. Derfor har borgerne i disse tilbud ikke fået bistand til madlavning de

seneste 6 år. Dette giver anledning til at undersøge, hvilke konsekvenser denne beslutning har haft

i praksis.

1.1. Problembeskrivelse I Kalundborg Kommunes handicappolitik, står det skrevet, at kommunen har som målsætning at

sikre alle borgere lige muligheder, ligeværd og respekt – uanset handicap (Kalundborg Kommune

3, 2009, s. 2). Alligevel lader det til, at borgerne i kommunen ikke har samme rettigheder som

resten af befolkningen, når det kommer til den mad de skal spise, netop på grund af deres

handicap.

Landsforeningen LEV1 har gentagne gange kritiseret kommunen for dette. De hævder, at

fratagelsen af den socialpædagogiske hjælp til madlavning kun må besluttes ud fra vurderinger af

den enkeltes situation – ellers er den direkte ulovlig (LEV 2, 2011, s. 23).

1 LEV: En privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede – dannet i 1952. (Lev 3, 2016)

3

Så hvordan holder vi som kommune, og samfund, løftet om lige muligheder, samtidig med at vi

konstant er under et økonomisk pres?

Ifølge handicapkonventionen er det vores opgave som socialpædagoger, at sikre borgernes ret til

selv- og medbestemmelse samt brugerinddragelse (Institut for menneskerettigheder). Men er det

stadig muligt for socialpædagogen at leve op til den standard, når vi er i krydspres mellem

samfund og profession?

For borgerne er en del af beslutningen allerede taget, uden de har haft noget at skulle have sagt.

Dog har man fra kommunens side senere gjort sådan, at de kan vælge en anden ordning. Alligevel

er Madservice klart dominerende på botilbud i kommunen. Under kommunens handicappolitik

sikres der, at informationer som disse skal være tilgængelige for alle, og formidlingen af disse må

tilpasses eventuelle handicaps. Men ved borgeren egentlig, at de har et andet valg?

1.2. Afgrænsning Under problembeskrivelsen opstår flere ubesvarede spørgsmål. Herunder fra både borgerens,

socialpædagogens og samfundets synsvinkel. På baggrund af dette, vil jeg i det følgende lave en

undersøgelse, på et botilbud i Kalundborg Kommune. Her vil jeg opsige Madservice for en periode,

og gå tilbage til at lave mad fra bunden sammen med borgerne i håb om at kunne få svar på nogle

af mine spørgsmål. Herefter vil jeg gennem forskellige teoretiske tilgange søge forklaringer på de

observationer, jeg gør i løbet af min undersøgelse. Ydermere vil jeg afholde et interview med

kommunens borgmester, Martin Damm, for at få indblik i den politiske og samfundsmæssige

baggrund for at anvende en leverandør som Madservice.

Igennem opgaven vil jeg inddrage eksempler fra denne undersøgelse samt interview, for at kunne

svare på følgende:

1.3. Problemformulering Hvilke konsekvenser kan brugen af Madservice i Kalundborg Kommune, have for borgerens

livskvalitet, og hvad betyder det for socialpædagogens arbejde?

4

1.4. Formål Med dette bachelorprojekt ønskes det at skabe et fokus på den stigende brug af madordninger på

botilbud landet over. En tendens som i forvejen i en længere periode har været kritiseret på

ældreområdet, og som nu også har fundet vej til handicapområdet. Med projektet ønskes det

tilligemed at bidrage til viden omkring konsekvenserne ved dette, som kan være til gavn for både

professionelle og borgere. Jeg vil til slut komme med forskellige handleforslag i håb om at kunne

inspirere til nogle innovative løsninger, ikke bare i Kalundborg Kommune, men også andre

kommuner med tilsvarende ordninger.

1.5. Begrebsafklaring Madservice: kommuner i Danmark skal tilbyde en madserviceordning til borgere, som af

forskellige årsager ikke er i stand til at tilberede sin mad selv (Borger.dk, 2016). I Kalundborg går

denne ordning under navnet ”Madservice”, som er en produktion ejet af kommunen.

Livskvalitet: Livskvalitet forstås ofte som det, at have en godt liv. Det er dog kun det enkelte

menneske som kan vurdere, om livet har værdi, og begrebet livskvalitet kan derfor ikke defineres

ud fra én bestemt kvalitetsopfattelse (Henriksen, 2007, s. 21). Flere teoretikere har givet deres

forklaringer på, hvad livskvalitet indebærer, men jeg vil i denne opgave fokusere på Madis

Kajandis2 udlægning, som uddybes senere i opgaven.

2 Madis Kajandi (1989), svensk psykolog (Henriksen, 2007, s. 23)

5

2. Metode Det følgende afsnit indeholder et design og gennemgang af projektets undersøgelse samt mine

etiske overvejelser og forforståelser. Herudover redegøres der for den videnskabsteoretiske

tilgang til undersøgelsen samt det efterfølgende interview. Selve undersøgelsen er grundlag for de

resultater jeg vil benytte mig af under min analyse, hvor interviewet primært bruges til at validere

min viden om sagens politiske baggrund. Interviewet vil derfor ikke blive beskrevet nærmere, men

resultaterne heraf er vedlagt i bilag.

Til slut begrundes valget for projektets teoretiske ramme, og dette belyses blandt andet ved hjælp

af en søgestrategi.

2.1. Undersøgelsesdesign I min undersøgelse har jeg valgt at lave et observationsstudie på et §108 længerevarende botilbud

i Kalundborg Kommune. Til at dokumentere mine observationer vil jeg løbende udfylde en

feltdagbog med henblik på senere databearbejdning. Jeg vil benytte ustrukturerede observationer,

for at være åben og kunne sanse alle indtryk, der skulle forekomme undervejs (Aagerup, 2015, s.

60). Jeg vil yderligere benytte kamera til at underbygge forløbets dokumentation.

Jeg benytter SMTTE-modellen3 til at planlægge forløbet, særligt for at holde fokus på hvilke tegn

jeg skal være opmærksom på, på min vej mod målet.

I hjemmet bor 7 borgere i alderen 35-65 år. Alle borgere vil indgå i mine observationer, dog er 4

borgere udvalgt som deltagere i projektet, og derfor vil mine iagttagelser have mest fokus på dem.

Undersøgelsen er opdelt i 3 faser:

I første fase afsættes tid til administrativt arbejde og planlægning, herunder møder med

hhv. ledelse og ansatte i botilbuddet, budgetplan og tilladelser fra pårørende. Ledelsen

sætter som krav, at budgettet for madlavning i denne uge ikke overstiger prisen på

Madservice, hvilket vil sige 40 kr. pr. person pr. aftensmåltid (Kalundborg Kommune 2,

2016).

3 SMTTE-model: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. Udviklet i Norge til didaktisk planlægningsværktøj for folkeskolen og pædagogiske områder. (Uldall, 2010)

6

I anden fase starter selve feltarbejdet. Denne fase strækker sig over 7 sammenhængende

dage, hvor jeg hver dag i perioden vil ledsage borgeren som har køkkendag til at handle

ind, tilberede og rydde op efter aftensmaden. Borgerne har faste køkkendage, hvor de i

forvejen deltager i oprydningen og opvarmning af mad, og personalet har bedt om at jeg

fastholder disse tildelte dage for at undgå unødig forvirring. I denne fase indtager jeg rollen

som deltagende observatør.4 I hele processen skal jeg så vidt muligt lade borgeren gøre alt

hvad han/hun formår uden hjælp, men skal træde til når de beder om min hjælp, eller hvis

jeg vurderer de ikke kan klare det alene. Samtidig med min deltagelse observerer jeg

løbende, men da jeg skal være til rådighed for borgeren, har jeg først mulighed for at skrive

mine iagttagelser ned dagligt ved forløbets afslutning. Mine observationer vil primært

omhandle følgende:

- I hvilket omfang deltager borgeren i aktiviteten

- I hvilket omfang er pædagogen nødt til ledsage borgeren

- Hvordan reagerer borgeren på sin deltagelse i madlavning

Ved udgangen af projektet holder jeg en evalueringsdag. Dette gør jeg for at få afsluttet

projektet på en god måde, og for give borgerne en sidste chance for at ytre deres meninger

om projektet.

I tredje og sidste fase, træder jeg ud af rollen som deltagende, og bliver i stedet

totalobservatør.5 I disse dage forsøger jeg passivt at opfange, hvordan samme køkkendage

forløber, blot hvor der i stedet varmes mad fra Madservice. Mine observationer vil her

primært omhandle følgende:

- I hvilket omfang deltager borgeren i aktiviteten

- Hvad bruges tiden blandt personale og borgere på i det tidsrum, hvor de ikke behøver

at tilberede mad

4 Deltagende observatør: feltarbejderen veksler mellem at observere og interagere (Brønd & Nielsen, 2008, s. 5) 5 Totalobservatør: feltarbejderen er uinvolveret og opfanger passivt de omkringværende aktiviteter (Brønd & Nielsen, 2008, s. 4)

7

Efter forløbets afslutning bruger jeg min feltdagbog til at lave dataanalyse. Jeg vil benytte den

antropologiske metode til dataanalyse, hvilket betyder jeg inddeler processen i følgende 3 faser:

Jeg gennemlæser først mine data og bliver fortrolig med dem.

Herefter kategoriserer jeg min data i forskellige kodninger, således at jeg får inddelt data i

de temaer, som er relevant for undersøgelsens problemstilling.

Til slut opstiller jeg resultaterne i et præsentabelt skema, således at de er let tilgængelig,

og kan bruges til senere analyse (Brønd & Nielsen, 2008, s. 30).

Denne undersøgelse er udført som et enkeltstående eksperiment, dermed er projektet kun forsøgt

på ét botilbud i kommunen. For at give undersøgelsen høj reliabilitet6 og validitet7 ville det være

relevant at afprøve projektet på flere botilbud, men dette har ikke været en mulighed. Det skyldes

dog begrænsning af tid, da selve undersøgelsen sagtens kunne udføres flere steder, såfremt andre

botilbud i kommunen ville give tilladelse til dette. Selvom eksperimentet ligeledes blev udført på

de resterende botilbud i kommunen, kunne resultaterne sagtens blive forskellige. Denne

undersøgelse kan derfor udelukkende afspejle virkeligheden på det udvalgte botilbud, og kan ikke

nødvendigvis generaliseres til hele kommunen.

Projektet er opstillet som en induktiv kvalitativ undersøgelse. Det er den fordi den kvalitative

undersøgelse giver den bedste mulighed for at fordybe sig i hvordan mennesket oplever deres liv

og omverden, og kan give et indblik i det pædagogiske arbejde. Jeg fravælger den kvantitative

undersøgelse dels fordi det, som nævnt ovenstående, ville blive for omstændeligt, og fordi det

ville give et langt mindre dybdegående resultat. Ved at benytte den induktive undersøgelse lader

jeg mit arbejde i praksis bane vejen for, hvilken teori som viser sig mest relevant til at analysere

med. Jeg har derfor først ved undersøgelsens afslutning besluttet den teoretiske ramme (Aagerup,

2015, s. 33-34).

6 Reliabilitet: pålideligheden af de målte data (Aagerup, 2015, s. 28) 7 Validitet: gyldigheden af de tolkede data (Aagerup, 2015, s. 29)

8

2.2. Udforskning af praksis I de senere år er der sket en langt større kobling mellem teori og praksis. Hvor teori og forskning

førhen var noget som hørte den akademiske verden til, ser vi nu en udbredelse af det som Peter

Jarvis refererer til som praktiker-forskere (Jarvis, 2002, s. 9). Praktiker-forskerens mål er at få en

større forståelse af egen rolle i praksis, samt hvordan vi bruger vores praktiske viden og teoretiske

viden til at nå bedre faglige resultater. En praktiker-forsker befinder sig derfor i praksis imens han

forsker, og derfor må han overveje, om det er muligt at udforske sin egen praksis objektivt (Jarvis,

2002, s. 35). I min undersøgelse har jeg noget af tiden været deltagende observatør. Jeg befinder

mig altså midt i min forskning, og for at få en så vidt muligt objektivitet i mine resultater, er det

essentielt at jeg hele tiden reflekterer over hvad jeg ser i min forskning. Refleksionen er et stærkt

element i både tænkning og læring. Derfor er jeg fra start opmærksom på ikke at drive impulsiv

praksis, hvor man først efterfølgende reflekterer over sin handling, men i stedet forsøger jeg hele

tiden at veksle mellem handling og refleksion (Jarvis, 2002, s. 72). På trods af at jeg som praktiker-

forsker hele tiden skal kæmpe med at holde objektiviteten intakt, vælger jeg denne tilgang, fordi

jeg som praktiker får en unik mulighed for at teste hvorvidt mine teoretiske hypoteser holder stik,

noget som ikke havde givet samme resultat, hvis jeg havde været udelukkende observatør.

2.3. Etiske overvejelser I min undersøgelse er jeg særligt opmærksom på, at borgerne på dette botilbud har meget

forskelligt fysisk og psykisk funktionsniveau, og de vil derfor ikke alle kunne deltage lige meget i

projektet. Borgerne vil altså blive tilbudt at deltage i det omfang, de hver især kan rumme, og jeg

er opmærksom på ikke at presse borgerne.

I ugen hvor botilbuddet har frameldt Madservice, har jeg opsat det således, at borgerne som har

de givne køkkendage også vælger hvilken ret der, skal laves på den pågældende dag. Jeg vælger

dog også at følge Sundhedsstyrelsens råd om ernæring (Sundhedsstyrelsen, 2016) hvilket betyder,

at jeg samtidig må motivere dem til at følge disse.

Inden forløbets start informerer jeg borgernes pårørende samt beder om tilladelse til at udføre

dette projekt, og jeg vil efterfølgende tilbyde dem at dele mine resultater såfremt dette skulle

have interesse, for at involvere dem i forløbet og resultaterne heraf.

9

Under projektet tager jeg hensyn til at én borger i gruppen ikke har noget sprog, og benytter TTT8

som kommunikationsform. Derfor benytter jeg bl.a. også piktogrammer og TTT under hele

processen på denne borgers køkkendag.

Grundet beslutningen om at det pædagogiske personale ikke må bidrage til tilberedning af

aftensmåltider (Kalundborg Kommune (1), 2016, s. 13) er jeg opmærksom på, at selvom det

pædagogiske personale på stedet tilbyder deres hjælp under projektet, er jeg nødsaget til at

frabede mig denne.

Botilbuddet og personerne som er involveret i denne undersøgelse vil være anonymiseret gennem

hele opgaven for at undgå at udlevere personhenførbare oplysninger. Jeg ser mig dog nødsaget til

at oplyse kommunens navn, da denne er omdrejningspunkt for min analyse, men jeg er

opmærksom på ikke at beskrive personkarakteristika, som kan afsløre de involveredes identitet

(Aagerup, 2015, s. 152).

2.4. Forforståelser Min forforståelse i dette projekt udspringer sig af min forståelseshorisont som

pædagogstuderende, herunder særligt de erfaringer jeg har gjort mig under mine praktikker og i

mit efterfølgende arbejde som omsorgsmedhjælper i den pædagogiske profession. I dette arbejde

har jeg været i kontakt med flere §108 botilbud under Kalundborg Kommune, og har derfor fået et

godt indblik i den almindelige hverdag på lignende opholdssteder.

Min forforståelse er derfor, at borgere på §108 tilbud i Kalundborg Kommune, udtrykker et behov

for at deltage i madlavningen i deres hjem, men får ikke muligheden. Min erfaring har tidligere

vist, at maden fra Madservice ikke opfylder behovet for nogle af borgerne, da den ikke bliver

fremstillet til individet, men er masseproduceret, hvorved det ikke bliver muligt at tilgodese

borgernes individuelle behov. Dette har ifølge mine observationer ført til tilfælde med nedsat

appetit og vægttab hos nogle borgere. Dog er dette hos flertallet ikke en problematik.

I en undersøgelse udarbejdet under min praktik, blev det klart for mig at borgerne på det

pågældende sted, ikke selv var deltagende under udvælgelsen af hvilke retter der bliver bestilt fra

Madservice. Undersøgelsen bestod dengang af interviews af det pædagogiske personale på 4

8 TTT / Tegn til tale: visuel kommunikationsstøtte, hvor der bruges tegn til at understøtte sproget (Dammeyer & Bøttcher, 2015, s. 64)

10

botilbud i kommunen. Resultaterne heraf konkluderende jeg på daværende tidspunkt som

værende en krænkelse af borgernes ret til selv- og medbestemmelse samt brugerinddragelse.

I min forforståelse hersker også en tvivl om, hvorvidt borgerne bliver oplyst om deres muligheder

og rettigheder, ifølge serviceloven9 og handicapkonventionen10, til at vælge andre ordninger eller

helt andre løsninger, da ingen af borgerne mødt i mit pædagogiske virke har været bevidste om

dette.

2.5. Videnskabsteoretisk tilgang Med dette projekt ønskes der at opnås en større forståelse af særligt borgerens, men også

pædagogens oplevelser. Derfor tages der udgangspunkt i den humanvidenskabelige tilgang. Hvor

den naturligvidenskabelige tilgang har fokus på at måle, veje og teste, har den humanistiske

tværtimod fokus på mennesket og forståelsen af dette.

Jeg vil anvende de to humanvidenskabelige grundpositioner; fænomenologi og hermeneutik

(Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 79).

I fænomenologien er begrebet livsverden i centrum. Man forsøger at undersøge en eller flere

personers livsverden, ved at prøve at forstå hvad de tænker og føler. Man forstår altså de

observerede personers fortolkning ’indefra’ (Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 136) Derfor benytter jeg

fænomenologien i min undersøgelse, til at indfange de involveredes oplevelser gennem mine

observationer.

For at opnå en forståelse af dette, benytter jeg det hermeneutiske fortolkningsprincip, også kaldet

den hermeneutiske cirkel11, som bygger på en forståelse af det enkelte ud fra den helhed det

indgår i (Aagerup, 2015, s. 25). Jeg bruger derfor mine forforståelser som en del af min analyse, for

derefter at kunne opnå en ny og større forståelse, altså en helhed.

9 Serviceloven: Dansk lov om social service, som danner ramme for støtten til bl.a. borgere med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsniveau (Retsinformation, 1998) 10 Handicapkonventionen: FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Institut for menneskerettigheder) 11 Den hermaneutiske cirkel: i tolkningsprocessen bevæger man sig mellem del og helhed; delen giver forståelse til helheden, og helheden giver forståelse for delen (Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 101)

11

2.6. Søgestrategi I den indledende litteratursøgning benyttede jeg bevidst en tilfældig søgning for at samle

grundlæggende viden om mit emne samt lede efter allerede eksisterende viden på området.

Denne søgning benyttes som første idéfase, da man kan lade sig inspirere og følge indskydelser,

som kan lede til indsnævring af problemformuleringen (Rienicker & Jørgensen, 2005, s. 209).

Søgningen foregik på biblioteket, UCSJ.dk og google.dk, samt en gennemgang af grundbøger læst

under uddannelsen. Her søgte jeg på nøglebegreberne: livskvalitet, selvbestemmelse,

medbestemmelse, politik, mad.

I takt med at nyt materiale blev fundet, indsnævrede min søgning sig til en kædesøgning, hvor jeg

fandt mere konkrete nøgleord: livsverden, etik, handicapkonvention, servicelov, Kalundborg

Kommune, samskabelse og policy. Resultaterne herfra gav mig en større viden på området og

hjalp mig til at fastlægge, hvilken teori og forskning jeg ville benytte til at analysere mine

resultater.

Løbende i skrivningsprocessen lavede jeg systematiske søgninger for at finde specifik viden om

bl.a. teoretikere, originale værker samt gældende lovgivninger og politikker.

Efter min søgning har jeg lagt mig fast på følgende forskningsartikler: Agger, A. & Tortzen, A.,

Forskningsreview om samskabelse, University College Lillebælt samt Holmskov, H. & Skov, A. Veje

til reelt medborgerskab, Handicapenheden. Jeg vil derudover benytte en international model til en

policy analyse, beskrevet i følgende: Bacchi, C. Analysing Policy: what’s the problem represented to

be?

Modellen vil blive brugt løbende gennem hele opgaven til at kategorisere og analysere politisk

viden.

12

3. Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde Igennem min søgestrategi har det ikke været muligt at finde en undersøgelse magen til eller

nærtliggende dette projekt. Der eksisterer altså endnu ikke meget forskning om denne specifikke

problemstilling, og dette afsnit vil derfor tage udgangspunkt i vejledninger, forsøg og

forskningsreview med nærtliggende emner og begreber, som har relevans for undersøgelsen og

analysen.

I 2012 udgav Socialstyrelsen en publikation under navnet ”Ingen mad gør gavn før den er spist –

måltidets betydning for mennesker med svære funktionsnedsættelser” (Jørgensen & Lindstrøm,

2012) I publikationen er der udviklet vejledninger til socialpædagogen, herunder bl.a. hvordan

man inddrager borgeren i madlavningen, og hvilken betydning inddragelsen har. Her pointeres fx,

at duften af mad i hjemmet starter dannelse af spyt fra kirtler til mund, nærmere betegnet

initierer maddufte en sultfornemmelse, og det sætter gang i fordøjelsessystemet. Det at deltage i

madlavningsprocessen; at hakke, skære, røre, etc., er også med til at påvirke fordøjelsessystemets

fysiologi, og kroppen forbereder sig altså langsomt på at skulle spise gennem disse sansninger.

Denne viden er særligt relevant til borgere med nedsat appetit (Jørgensen & Lindstrøm, 2012, s.

12). Socialstyrelsen råder til, at borgerens kost altid bør tilpasses den enkelte, da mennesker i det

hele taget kan have meget forskellige behov i forbindelse med madens energiniveau, konsistens,

duft og smag. Ydermere kan medicin og både under- og overvægt have stor betydning hos en stor

del af denne målgruppe (Jørgensen & Lindstrøm, 2012, s. 24).

Slutvis refereres der til, at ikke alle borgere kan deltage lige meget i at lave mad, grundet deres

funktionsnedsættelser. Dog er det her vigtigt at huske, at for nogle kan det at se på der laves mad,

mærke vibrationerne fra en køkkenmaskine, eller smage maden til, være nok til at give følelsen af

inklusion. Deltagelsen kan også senere lede til en genkendelsesglæde, når retten efterfølgende

bliver serveret (Jørgensen & Lindstrøm, 2012, s. 16).

Organisationen LEV har i 2012 fulgt et forsøg i Næstved Kommune, hvor borgere med

funktionsnedsættelser to dage om ugen kunne komme i byens madklub. For nogle borgere

dækker det et behov om at få hjemmelavet mad, da de i denne kommune også modtager mad fra

13

en madordning, og for andre handler det om at få lov til at deltage i at lave den. Altså ses her en

måde at inddrage borgerne i en madlavningsproces uden for hjemmet, oprettet grundet de

begrænsede rammebetingelserne for madlavning i hjemmet.

I forskningsartiklen ”veje til reelt medborgerskab” (Holmskov & Skov, 2007) undersøges netop

borgerens inddragelse, selv- og medbestemmelse. I artiklen refereres til undersøgelser som viser,

at borgerne ofte ikke føler ejerskab over de beslutninger, der tages i hjemmet. Dette skyldes

blandt andet, at beslutninger om fx madplaner og aktiviteter er nødt til at foregå i

overensstemmelse med fællesskabet, og de deltagende i undersøgelsen giver altså udtryk for, at

de ofte føler det socialpædagogiske personale tager de fleste beslutninger. Undersøgelsen viste

ydermere, at borgerne oplevede større tilfredshed og øget ejerskab til de aktiviteter eller

beslutninger, som de selv var med til at træffe (Holmskov & Skov, 2007, s. 34).

En måde at få borgerne involveret på, er gennem samskabelse.12 University College Lillebælt

udgav i 2015 et forskningsreview, hvor de kortlægger betydningen af samskabelse og tilgangene til

det (Agger & Tortzen, 2015, s. 4). Begrebet samskabelse kan have forskellige betydning, afhængigt

af hvilket perspektiv det sættes i. I denne forskningsartikel bliver vi bl.a. præsenteret for begrebet

co-creation, hvor fokus er at involvere forbrugere/borgere i den organisation, de er en del af.

Vælger man samskabelse som organisationsform, giver man borgerne mulighed for at være aktive

medproducenter i offentlige services, det kunne fx være på den institution, de bor på. Ifølge

denne forskning skaber co-creation en stor værdi for den enkelte borger, men giver også værdi for

samfundet som helhed. Man ser altså, at inddragelse af borgeren giver nye og innovative løsninger

også kaldet bruger-drevet innovation (Agger & Tortzen, 2015, s. 11-12). Borgeren går fra at være

forbruger af en service til en del af kollektivt fællesskab (Agger & Tortzen, 2015, s. 17). I

socialpædagogens arbejde betyder det, at der skabes med borgeren og ikke for borgeren.

12 Samskabelse: den danske betegnelse for det fænomen, som på engelsk betegnes co-production/co-creation (Agger & Tortzen, 2015, s. 8)

14

4. Brug af teori og centrale begreber I det følgende vil jeg redegøre for de teorier, begreber og teoretikere, som jeg senere vil benytte

til at analysere mine resultater fra min føromtalte undersøgelse. Formålet er at give et kort

overblik over viden indsamlet fra relevant faglitteratur.

4.1. Livskvalitet af Madis Kajandi Den svenske psykiater, Madis Kajandi, forsøgte med sin undersøgelse (Kajandi, 1985), at finde en

definition på hvad livskvalitet var. Hans definition lyder som følger:

”Livskvalitet betyder för mig – som en konsekvens av det sagda – att människan har

för det förste vissa yttre livsvillkor uppfyllda genom att ha ett arbete, en egen

ekonomi och ett boende som motsvarar hennes kapacitet och förmåga, för det andra

att hon har goda, mellanmänskliga relationer av vilka minst en utgör ett nära

förhållande med en annan människa osch som helst inbegriper sexuell samvaro och

för det tredje att människans inre psykologiska liv i övrigt präglas av aktivitet,

självkänsla och en god grundstämning av glädje och trygghet.” (Kajandi, 1985, s. 50)

Han udviklede derfor en model, bestående af de tre hovedområder: ydre levekår, interpersonelle

relationer og indre psykologiske forhold. Kajandis formål var at vise, at jo højere eller bedre

betingelserne i de tre hovedområder var, jo mere livskvalitet havde personen (Kajandi, 1985, s.

51). Senere er modellen dog også blevet brugt til at forstå forudsætningerne for bredere

samfundsgrupper (Henriksen, 2007, s. 24).

15

Grafisk opstilling af Kajandis livskvalitetsbegreb. (Kajandi, 1985, s. 51)

I de ydre levekår ser modellen nærmere på de ressourcer, som er en forudsætning for livskvalitet

hos mennesket. Kajandi mener, at ethvert menneske har brug for en vis økonomisk stabilitet. En

god økonomi skaber selvfølelse, og giver mulighed for at udføre de ting man har lyst til. Derudover

danner bolig- og arbejdssituationen ramme for særligt menneskets identitetsfølelse. Derfor er det

essentielt, at man trives på arbejdet og i hjemmet. Særligt boligsituationen danner grundlag for

forholdene i eksempelvis en familie eller i et botilbud, og derfor har den betydning for ens

oplevelse af livskvalitet (Henriksen, 2007, s. 24).

I de interpersonelle relationer er menneskets forhold til andre i fokus. Den gode relation er

afgørende for menneskets opfattelse af sig selv og har stor betydning for trivslen. Mennesket er et

relationelt væsen, altså forstår og etablerer det sig ved hjælp af forholdet til sine medmennesker

(Henriksen, 2007, s. 25). Modellen betegner dermed personens livskvalitet ud fra dens forhold til

familie, venner etc.

Til slut dykkes der ned i de indre psykologiske forhold, hvor kernen er menneskets personlige

oplevelse af livet. Ifølge Kajandi er det at engagere sig i en aktivitet og have ressourcer til at udleve

den en tilfredsstillelse, som gør, at livet bliver meningsfuldt. I denne del af modellen ses der på

16

menneskets oplevelse af selvtillid, accept, grundstemning etc. (Henriksen, 2007, s. 26) Det er en

forudsætning af individet oplever harmoni og tryghed for at opnå livskvalitet.

Ved at kategorisere menneskets eller befolkningsgruppens oplevelser af disse faktorer kan man få

en bredere forståelse af dets eller deres livskvalitet.

4.2. Systemverden og livsverden af Jürgen Habermas Jürgen Habermas13 beskriver i sit værk ”Theorie des kommunikativen Handelns”14 de to begreber

livsverden og systemverden. Habermas mener, at de to begreber er komplementære og

tilsammen udgør samfundet, men understreger dog at begreberne ikke må ses i et sort/hvidt

perspektiv. Begrebsparret udgør derimod struktureringsprincipper eller tænkemåder (Nørgaard,

2005, s. 127).

Ifølge Habermas består systemverden af det administrative, det politiske (herunder lovgivninger)

og det økonomiske system. Disse systemer styres primært af regler, penge og magt. Der er fokus

på målrettede tiltag, effektivitet og resultater (Nørgaard, 2005, s. 127). Overført til den

pædagogiske virkelighed, er det systemverden, som sætter rammen for de muligheder eller

begrænsninger, man som borger eller socialpædagog er underlagt.

Begrebet livsverden består derimod af de tre elementer: samfund, kultur og personlighed. I

samfundet dannes de sociale normer, hvilket skaber samfundsmæssig solidaritet. I kulturen sikres

produktion af kulturel viden, som hjælper mennesket til at danne mening. Personlighed er hvor

individet danner sin identitet og subjektivitet (Nørgaard, 2005, s. 128). Livsverden kan

karakteriseres ved begreberne ressource og horisont. ”Det er de sproglige, sociale og kulturelle

ressourcer, vi trækker på, og den sproglige, sociale og kulturelle horisont vi bevæger os inden for,

når vi handler forståelsesorienteret.” (Pedersen, 2000, s. 176) Habermas mener altså, at det er

13 Jürgen Habermas: tysk sociolog og filosof (1929- ) (Nielsen, 2012, s. 806) 14 Theorie des kommunikativen Handelns: oversat til dansk ”Teori om kommunikativ handlen” Jürgen Habermas’ originalværk, skrevet i 1981 (Andersen, 2007, s. 373)

17

gennem sproglig forståelsesorienteret kommunikationen, at livsverdens ressourcer udvikles

(Andersen, 2007, s. 374).

Habermas betegner netop livsverdenen som noget dynamisk; en tilstand som altid er under

udvikling. To personers livsverden kan aldrig være ens, og den udvikles og reproduceres konstant i

takt med den situation vi er i (Pedersen, 2000, s. 176).

Habermas pointerer som først nævnt, at et samfund ikke alene kan bestå af en livsverden, ligeså

vel som et samfund ikke kan reduceres til en udelukkende systemverden – og de to fungerer altså

bedst i et samspil med hinanden (Pedersen, 2000, s. 178).

4.3. Styringslogikker af Lejf Moos Lejf Moos15 har opstillet en række styringslogikker til at undersøge forholdene mellem individet,

institutionen og samfundet – hvilke opgaver har hver gruppe egentlig og hvordan fungerer de. De

forskellige logikker kan ses som måder at styre den pædagogiske praksis og dens praktikere på.

Styringslogikkerne kan og vil oftest virke samtidig, og det kan give et modsætningsforhold eller

krydspres for praktikeren, som skal leve op til både institutionens og samfundets værdier (Moos,

2013, s. 89-90).

Moos’ styringslogikker er delt op i 5 retninger, som jeg nu vil præsentere:

Den etiske logik: denne stiller krav om, at den pædagogiske praksis skal være etisk forsvarlig,

sådan at borgeren får den nødvendige omsorg og støtte, og ikke overlades til sig selv. De

pædagogiske institutioner er som udgangspunkt skabt grundet vores samfunds

arbejdsmarkedspolitik; vi har brug for et sted hvor vi kan få passet børnene/borgeren mens

arbejdet passes, men disse har altså også til opgave at yde støtte til udviklingen af kundskaber og

færdigheder hos brugeren (Moos, 2013, s. 90).

Professionslogik: her illustreres det, at den professionelle arbejder under en fælles forudsætning

om normer og værdier, sådan som man er uddannet til. Dette fælles grundlag udgør et

professionelt fællesskab, som ud over støtte i den daglige virke, også bidrager i forhandlinger med

15 Lejf Moos: Lektor i pædagogisk sociologi på DPU (Aarhus Universitet)

18

arbejdsgivere. Af den grund er professionslogikken også genstand for påvirkninger og store

forandringer udefra (Moos, 2013, s. 91).

Offentlighedslogik: her handler det om, at de pædagogiske institutioner er afhængige af de

omgivelser de er placeret i. Det gælder både lokalsamfundet, pårørende og kommunale instanser,

herunder byråd og forvaltning. Institutionerne må hele tiden legimitere sig over for disse, fordi de

er i konstant konkurrence med andre kommunale institutioner om at få tildelt de fornødne

ressourcer (Moos, 2013, s. 91).

Markedslogik og den bureaukratiske logik: disse to logikker er tæt forbundet. Begge er de udviklet

som en del af den modernisering vores samfund har gennemgået over en længere årrække; en

udvikling som er tæt inspireret fra USA og England. Den politiske og økonomiske udvikling her

byder på en ensartet politisk tænkning, hvor man opfatter markedslogik og neoliberalisme som

den eneste metode til at styre et samfund og dets institutioner. Jürgen Habermas har opstillet

nogle fællestræk, som samfundet udvikler som en del af denne globalisering (Moos, 2013, s. 91).

”1. Et specifikt syn på mennesker, der opfattes som rationelle agenter, der er villige og kompetente

til at tage oplyste beslutninger og til frit at tilbyde arbejdskraft på markedspladsen.

2. Et syn på samfundet, der ikke bygger på lighedstænkning, og som derfor tolererer social

marginalisering, udstødelse og udelukkelse.

3. Et syn på demokrati, hvor borgerne er reduceret til at være forbrugere, og hvor statens rolle er

reduceret til at være en serviceinstans for klienter og forbrugere.

4. Endelig drejer politik sig i disse samfund om at nedbryde statsregulering.” (Moos, 2013, s. 91-92)

I praksis ser vi, at samfundet i højere grad tilgodeser de hurtige og succesfulde, idet de i denne

ensartede politiske betragtning, anses som den nødvendige arbejdskraft, der får samfundet til at

køre rundt. De uarbejdsdygtige er i risiko for at blive negligeret, da de ikke kan følge med kravene i

den danske konkurrencestatstænkning. Ud fra disse fællestræk, som nævnt ovenstående, har man

udviklet nye måder at styre de offentlige sektorer på, nemlig New Public Management (NPM). De

essentielle værdier i NPM er, at de offentlige institutioner nu konkurrerer på lige fod med de

19

privatejede virksomheder. Det betyder, at det offentlige nu ligger i et større økonomiske pres end

tidligere. NPM har fokus på produkttænkning, dvs. man ligger større vægt på slutresultaterne frem

for kvaliteten i fx den professionelles arbejde. Derudover ses en tendens til ensliggørelse, hvor

pædagogens arbejde sammenlignes med enhver anden offentlig service, og derfor skal det også

forstås og styres herefter. Det pædagogiske arbejde bliver derfor en vare, som kan købes og

sælges. Under NPM har borgeren og/eller dens pårørende fået en større indflydelse på

institutionens virksomhed, i og med de frit kan vælge mellem institutionerne og også har mulighed

for at blive inddraget gennem fx bruger- og pårørenderåd. Samtidig med at borgeren har fået

mere indflydelse, fjernes dele af den professionelles indflydelse dog også (Moos, 2013, s. 92-93).

20

5. Analyse af centrale begreber i et professionsperspektiv Jeg vil nu bruge ovenstående viden, til at analysere resultaterne fra min undersøgelse. Dette afsnit

vil anskue problemstillingen ud fra 3 forskellige perspektiver; borgerens, socialpædagogens og

samfundets perspektiv.

5.1. Borgerens perspektiv Som tidligere beskrevet, har Kajandi udviklet en model hvorledes det bliver muligt at skabe sig et

overblik over et menneskers livskvalitet (Kajandi, 1985, s. 51). Jeg vil nu benytte denne model, til

at analysere livskvaliteten hos de borgere, som har deltaget i mit projekt. Det vil jeg gøre ved at

bruge citater fra mine feltobservationer til at forklare borgernes ydre levekår, interpersonelle

relationer og indre psykologiske forhold.

De ydre levekår repræsenterer den base borgerne har. Deres hjem, økonomi og arbejde. I min

undersøgelse har jeg derfor været særligt opmærksom på borgernes økonomi. Til dagligt kunne

jeg observere, at borgerne normalt ikke har medindflydelse ift. økonomien omkring aftensmaden,

da mad fra Madservice bestilles elektronisk af personalet. I projektets fase 2 var denne del

anderledes, i og med vi havde samlet kontanter fra alle deltagere, til at handle ind for.

”Borger tager med ledsagelse af undertegnede ud og handler ind til aftensmaden. Gentagende

gange under vores gåtur dertil pointerer borger, at hun meget gerne vil betale og have

kvittering. Jeg accepterer naturligvis hendes anmodning, og da vi går derfra er borger tilfreds

og virker stolt.” (Bilag A, Borgerdeltagelse og ledsagelse uden Madservice)

Ifølge Kajandi, er de ydre levekår med til at skabe en identitetsfølelse. Trives man i disse forhold,

giver det en selvfølelse, som leder til en oplevelse af livskvalitet. I dette tilfælde kan man tolke det

således, at borgeren oplever livskvalitet ved at have medindflydelse på sin økonomi.

De interpersonelle relationer er de relationer borgerne har til mennesker omkring dem. I Kajandis

model er relationerne til familie og venner fremhævet, men for denne målgruppe har

socialpædagogen også en særlig rolle. Socialpædagogen er til stede i borgernes dagligdag, til at

21

støtte og drage omsorg om dem. Derfor er det essentielt, at der forefindes en god relation mellem

borger og socialpædagog.

”Under madlavningen hører vi musik. Vi tager gentagende gange små pauser, hvor vi rokker til

musikken, griner og taler om maden. Borger insisterer på at vi skal smage maden til under

forløbet, og vi ender med at smage på mange forskellige råvarer undervejs. Borger foreslår selv

løbende at tilføje krydderier og andre råvarer, som egentlig hører sig fint til i retten, men som

jeg har glemt.” (Bilag A, Borgerdeltagelse og ledsagelse uden Madservice)

Madlavningsprocessen ses altså i dette tilfælde som en god base for relationsdannelse mellem

borger og socialpædagog. Ifølge Kajandi er den gode relation en stor del af menneskets oplevelse

af livskvalitet, fordi vi etablerer vores opfattelse af os selv igennem forholdet til andre mennesker.

I dette projekt har jeg altså haft stor mulighed for at styrke borgernes interpersonelle relationer,

gennem samarbejdet om madlavning. I dagligdagen med Madservice ser tidshorisonten til dette

lidt anderledes ud.

”Borger har køkkendag, og jeg observerer at hendes opgaver herunder består i at skære salat

og dække bord. Personalet sætter bakkerne fra Madservice i ovnen, mens borger ordner sine

opgaver. Efter borger og personale har fuldført dette, returnerer de til stuen, hvor de ser

fjernsyn og slapper af indtil maden er varm og de kan gå til bords (Bilag A, Borgerdeltagelse og

ledsagelse med madservice).

Her er der stadigvæk mulighed for en relationsdannelse efter samme princip, dog er madlavningen

skåret ned til at borger kun bliver ledsaget til at skære salat, og der er derfor kortere tid til at opnå

samme resultat. Det er dog en mulighed at stræbe efter styrkelsen af de interpersonelle relationer

på anden vis efterfølgende.

I de indre psykologiske forhold ses der på aktiviteter, selvbillede og grundstemning. At være i

stand til at deltage i en aktivitet skaber et godt selvbillede, og giver mennesket selvtillid og glæde.

Det tilfredsstiller altså nogle psykologiske behov, som gør, at livet føles meningsfuldt (Henriksen,

2007, s. 26). I projektet har borgerne altså fået mulighed, og indvilliget i at deltage i denne

aktivitet.

22

”Borger er meget selvstændig i køkkenet: hun tager selv initiativ til store dele af madlavningen.

Hun har tydeligvis prøvet det før, og har egentlig mest brug for at jeg engang imellem,

bekræfter hende i, at det hun gør er rigtigt” (Bilag A, Borgerdeltagelse og ledsagelse uden

Madservice).

Ved at lade borgeren styre denne aktivitet, og kun ledsage i det lille omfang det er nødvendigt,

styrker jeg, socialpædagogen, borgerens selvtillid. Dette bekræftes ved en efterfølgende reaktion:

”Efter maden er sat på bordet kigger borger stolt på maden og rundt på pædagoger og

medborgere, og siger ”det er mig der har lavet det her” med et stort smil.” (Bilag A,

Borgerdeltagelse og ledsagelse uden Madservice) Denne udmelding kan tolkes som en øgning af

grundstemning, hvilket vil sige et positivt udfald i de indre psykologiske forhold, og dermed en

øgning af livskvalitet (Bilag A, Borgerdeltagelse og ledsagelse uden madservice).

5.2. Socialpædagogens perspektiv Socialpædagogen kan til tider opleve at stå med et ben i hver lejr, i en systemverden og en

livsverden. Jeg vil nu bruge Habermas’ teori om system- og livsverden til at analysere den situation

socialpædagogerne står overfor i deres arbejde, i forhold til min problemstilling.

Habermas beskriver systemverdenen som det administrative og økonomiske system, som vores

samfund er bygget op om. For socialpædagogen betyder det, at der i systemverden opstilles nogle

regler og rammer for det arbejde, som han/hun bliver lønnet for at udføre. I dette tilfælde er der

helt klare regler for, hvad systemverden forventer af socialpædagogens arbejde. I Kalundborg

Kommunes kvalitetsstandarder står det skrevet, at socialpædagogen skal yde hjælp til følgende:

- Hjælp til madbestilling hos kommunal eller privat leverandør

- Tilberedning af morgenmad og smørrebrød, samt anretning/servering af varme

måltider og kolde/varme drikke.

- Varme mad i mikroovn.

- Skære mad ud.

- Hjælp til indtagelse af mad og drikke

(Kalundborg Kommune (1), 2016, s. 13)

23

I systemverdenen handles der resultatorienteret, og set fra denne vinkel er en madserviceordning

ideel. Socialpædagogen sparer tid ved ikke at skulle lave mad, og får derved tid til at lave andre

opgaver. Systemet som har tilkøbt socialpædagogens arbejde får, kvantitativt set, flere resultater

på bundlinjen for deres penge. Det er dermed socialpædagogens opgave, at skabe effektivitet

gennem målrettede tiltag, for at yde sin pligt i en systemverden.

I livsverdenen ser socialpædagogens rolle noget anderledes ud. I livsverdenen er vores opgave, at

støtte de borgere vi arbejder med til at udvikle ressourcer og skabe mening. Vi skal skabe

fundamentet for deres identitetsdannelse, i det tempo borgeren har brug for. I livsverdenen er

borgeren den største prioritet, og det er her socialpædagogen kan arbejde med sin faglighed lært

på uddannelsen.

I mit projekt har jeg primært arbejdet i livsverden. Jeg har arbejdet for at udføre det, som min

faglighed har lært mig kunne skabe størst udvikling for borgeren. Den lønnede socialpædagog står

dog i et helt andet krydspres, nemlig et pres hvor hun både skal levere i en systemverden og

kunne stå inde for sit pædagogiske arbejde i en livsverden. I mit projekt gjorde jeg følgende

observation:

”Mens der varmes mad fra Madservice, giver socialpædagogen udtryk for, at de i

personalegruppen langt hellere ville lave maden selv sammen med borgerne, og at de er kede af de

ikke må.” (Bilag A, Borgerdeltagelse og ledsagelse med Madservice) Flere af socialpædagogerne til

stede under undersøgelsen, gav ligeledes udtryk for dette. De professionelle er altså i denne

situation under et større pres fra systemverdenen end livsverdenen. De vil gerne arbejde i

livsverdenen, men leverer et produkt købt og solgt i systemverden, og derfor ”må” de ikke tage

den beslutning selv.

Krydspresset kan stille socialpædagogen i et stort etisk dilemma i målet mod at tilfredsstille begge

verdener. Særligt fordi mange borgere ikke har forståelsen for, at socialpædagogen arbejder i en

systemverden, hvorfor borgerens behov set i livsverdenen ikke altid kan imødekommes. Ifølge

Habermas skal de to systemer bedst kunne eksistere i symbiose med hinanden, men noget tyder

altså på, at der i denne problemstilling ses en overvægt af systemverdenen.

24

5.3. Samfundets perspektiv Vores samfund er konstant under udvikling. Forholdet mellem institutioner og samfund kan

anskues på flere måder. Jeg vælger dog at bruge Lejf Moos’ teorier om styringslogikker til at

analysere min problemstilling set fra et samfundsmæssigt perspektiv.

I forhold til problemstillingen er den etiske logik, at institutionen og de professionelle i den skal

hjælpe borgeren til at tilegne sig de nødvendige færdigheder, for at borgeren kan inkluderes i

samfundet. Den pædagogiske praksis er etisk forsvarlig for at yde den omsorg og støtte, som

borgeren har brug for. Det betyder, at institutionen i forhold til denne logik, bør hjælpe borgerne

til at udvikle deres færdigheder i fx madlavning. Set i forhold til professionslogikken er det også

det, som fællesskabet (de professionelle) kæmper for. Socialpædagogerne arbejder ud fra en

række fælles normer og værdier, præcis som de er uddannet til. Deres værdier er i dette tilfælde,

at de ønsker at hjælpe borgerne til at tillære denne færdighed. Men her udsættes deres

fællesskab for påvirkning udefra, hvilket sætter pædagogikken på prøve. Offentlighedslogikken gør

nemlig, at institutionerne konstant er i konkurrence, og hele tiden må fokusere på at skabe

resultater, for at få tildelt de fornødne ressourcer. Pædagogikken bliver her til en vare, som kan

købes og sælges, og det er her vi for alvor ser New Public Management træde i kraft.

Borgmester i Kalundborg kommune, Martin Damm, udtaler under vores interview:

”Det var sådan en pakke fordi udgifterne på hele voksen/specialområdet det løb helt løbsk. Så

det år der måtte man både ud og lave nogle ændringer, og så tror jeg vi bevilgede 35 millioner

ekstra til området, for at få budget og regnskab til at kunne passe sammen. Så man var både

ude og øge budgetterne og samtidig prøve at holde igen på udgifterne (…) og så havde man jo

Madservice, og de havde også en kapacitet til at kunne gøre det. Man skulle bygge lidt ud på

nogle kølerum, så det var, det var sådan et samspil mellem flere områder. Både at kunne øge

produktionen ude på Madservice, som vi brugte til ældre osv. også samtidig, det var et de

også selv var kommet med, ude fra specialcentrene, kan jeg huske at man, de brugte en del

tid hvis de skulle stå og lave mad fra bunden kan man sige, så kunne man få noget der kunne

gå hurtigere.” (Bilag B)

25

Beslutningen om at implementere madserviceordninger på alle bosteder i kommunen, kan under

NPM ses som en klar ensliggørelse, hvor kvaliteten af den professionelles arbejde, taber mod

produkttænkning. Det socialpædagogiske arbejde konkurrerer mod en masseproduktion

(Madservice), hvor der kan spares penge i den offentlige sektor. Arbejdet skal hele tiden

optimeres; som skrevet ovenfor skal det ”gå hurtigere” alt sammen. Ligesom i markedslogikken,

bliver resultaterne sammenlignet, og det bedste, billigste, mest effektive, etc. vinder puljen med

pengene. Set fra samfundets og NPM’s perspektiv, er løsningen god. Det offentlige ejer

Madservice, og ved at øge produktionen her, spares der penge på institutionerne og tjenes penge

på omsætningen. Martin Damm udtaler: ”Det regnestykke du laver, det vil du altid kunne lave (..)

fordi du ikke medregner arbejdstiden, det er jo den der er den dyre. Det er jo ikke nødvendigvis

maden.” (Bilag B) Med arbejdstiden skal forstås socialpædagogens arbejdstid, som altså netop ikke

vurderes som den billigste eller mest effektive løsning. Økonomisk ses der mange fordele ved

NPM, og i samfundet er der stor gevinst ved at skabe grønne tal på bundlinjen. Fælden kan dog

være, at denne tænkning primært tilgodeser de hurtige og succesfulde, hvor de som har

vanskeligheder (borgerne) risikerer udstødelse.

26

6. Diskussion

Når borgmester Martin Damm betegner socialpædagogens arbejde som ”den dyre arbejdskraft”,

kan man kun undres. Det offentlige har ansat denne arbejdskraft, til at udføre et pædagogisk

stykke arbejde. Professionen er skabt for at støtte borgere til at udvikle sig, ligesom det gang på

gang ses, når der i samarbejde mellem institution og kommune udarbejdes en §141 handleplan.

Netop her er det i begges interesse at udvikle borgeren. Jo flere kompetencer borgeren tillærer

sig, jo mindre pædagogisk støtte er der behov for på længere sigt, og jo færre penge skal det

offentlige bruge på borgeren. Men hvad stiller man op, hvis et mål i denne handleplan lyder, at

borgeren skal udvikle sine evner til at lave sin egen mad? Som socialpædagog vil man skulle levere

den vare, der er bestilt i handleplanen. I Kalundborg Kommune ville det dog stride imod deres

egne kvalitetsstandarder, og her kan man altså for alvor sætte pædagogen i et krydspres, for

uanset hvad han/hun vælger, vil det bryde en regel. Og hvorfor? Man kan argumentere for, at det

kunne være i det offentliges interesse at udvikle borgerne så meget så muligt. Martin Damm

mener, at der spares penge ved at bruge Madservice i stedet for at lave mad sammen med

borgerne. Men rent hypotetisk: hvis man kan udvikle en borger i et §108 tilbud i en sådan grad, at

det potentielt blev et §85 tilbud – har samfundets pengekasse så ikke sparet mere? Lidt let

hovedregning kunne tyde på, at den slags udvikling og samtidig besparelse, ville falde i god jord i

både en livsverden og en systemverden. Man kunne tillige forestille sig et eksempel hvor en

borger bor i Kalundborg Kommune, men har en anden kommune som hjemkommune.

Hjemkommunen bestiller socialpædagogen til at udføre en handleplan, og hvis et mål heri var som

ovenstående eksempel, kan det jo ikke udføres. Kan socialpædagogen ikke udføre et mål i en

handleplan, så får hjemkommunen ikke hvad de har betalt for, og så er der kun én vej frem:

borger bliver hjemkaldt til egen kommune. Igen er tabet stort i kommunens budget.

Man kan også undres over, at man i 2010 implementerede Madservice som en del af en

besparelse. Det står endnu uklart præcis hvordan kommunen sparer penge ved dette.

Undersøgelsen her har klart vist, at borgerne på det pågældende botilbud, i hvert fald ikke sparer

penge ved denne ordning – tværtimod. Generelt kan det også være svært at få øje på, at der skulle

være sparet på det pædagogiske personale, fordi der ikke længere laves mad med borgerne, for i

den undersøgte praksis er fortsat samme antal socialpædagoger til stede som før

27

implementeringen af Madservice. De eneste ”grønne tal” som viser sig, er som Martin Damm

udtaler, at man dengang passende kunne ”øge produktionen ude på Madservice”. Det leder mig

frem til spørgsmålet om; er det acceptabelt at vi som samfund tjener penge på en produktion,

som oprindeligt er sat til livs for at hjælpe de udsatte i samfundet? Etisk kan man argumentere for,

at vi er ude på et skråplan, og det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvor stort et tal

denne øgning af produktion har givet på bundlinjen.

Vi lever i et samfund, hvor der hele tiden skal spares. NPM har medført en kassetænkning, hvor

alle behandles ens. Det giver god mening, at finde løsninger til at få vores samfund til at køre

rundt. Men på et eller andet tidspunkt, må vi i fællesskab også erkende, at så mange individer ikke

kan presses ind i den samme boks. Når vi fratager borgeren plads til individualisering, så ender vi

med at fratage dem livskvalitet, akkurat som resultaterne fra denne undersøgelse har vist. Kunne

det tænkes, at der var en løsning, hvor både samfund, socialpædagog og borger kunne tilgodeses?

I forskningen om samskabelse (co-creation) så vi, at inddragelsen af disse aktører gav positive

værdier for alle parter. Så måske er det ikke så fjernt, at begynde at inddrage borgerne i denne

beslutning? For tilsyneladende er de aldrig blevet spurgt, om de overhovedet samtykker til denne

beslutning om at indføre madserviceordning i deres eget hjem. Vi hævder, at vi håndhæver

borgerens ret til selv- og medbestemmelse, men det kan diskuteres, hvordan det overhovedet kan

lade sig gøre, når beslutninger som denne bliver taget henover hovedet dem. Desværre er denne

målgruppe brugere af samfundet og dermed modtagere af de offentliges ydelser, og derfor vil

myndigheden altid have beslutningsret over dem. Det er bare værd at huske på, at på trods af

dette har de stadig krav på inddragelse og indflydelse på beslutningen – eller det bør de i hvert

fald have. Det vil altid være svært at tilfredsstille den enkelte hele tiden, og selv i dette projekt har

borgerne nogle af dagene måtte vige for hinanden. Den enkelte borger har haft fuld råderet over

madlavningen og beslutninger herom, men kun på deres køkkendage. Gruppens beslutninger vil

altid indeholde kompromisser, men der må vel være grænser for hvor meget borgerne i

Kalundborg kommune skal gå på kompromis.

28

7. Konklusion For at svare på min problemformulering: ”hvilke konsekvenser kan brugen af Madservice i

Kalundborg Kommune, have for borgerens livskvalitet, og hvad betyder det for socialpædagogens

arbejde?” måtte jeg først undersøge, hvordan samme situation viste sig uden brug af Madservice.

Her fandt jeg, at en hverdag uden Madservice, men i stedet hjemmelavet mad og deltagelse i

tilberedelsen af denne, havde en positiv effekt på flere aspekter af borgernes livskvalitet.

Inddragelsen gav en øgning af borgernes selv- og medbestemmelse, som på flere områder ikke

kan matches af hverdagen med Madservice. Ud fra dette kan jeg konkludere, at brugen af

Madservice i §108 tilbud, kan give en forringelse af borgernes livskvalitet. Dette konkluderes ud

fra at borgerne i gruppen generelt har bedre livskvalitet, når der ikke bruges madserviceordning.

For socialpædagogen ses der et stort pres mellem samfundet og det offentliges forventninger til

denne, og hvad vores profession har lært os er det rigtige for borgerne. Ud fra NPM er det en

forventelig løsning, at tage den beslutning som man i Kalundborg Kommune gjorde tilbage i 2010.

Men i et forsøg på at optimere og spare, blev der sat urimelige begrænsninger for

socialpædagogens muligheder for at leve op til kommunens egne retningslinjer og formulerede

værdier. Ved at forhindre socialpædagogen i at hjælpe borgerne til at udvikle evner til madlavning,

og derved skabe potentiale til at mestre eget liv, satte man hele dens profession i et etisk

dilemma. Efter bearbejdning i mine resultater i denne undersøgelse, står det mig klart at

socialpædagogen ikke kan leve op til sin opgave, så længe han/hun er underlagt de begrænsninger

som forefindes i f.eks. Kalundborg Kommune. Jeg må derfor konkludere, at socialpædagogernes

vilkår for at sikre kvaliteten i deres arbejde er væsentligt forringet, ved brugen af Madservice i

§108 botilbud.

29

8. Perspektivering Oven på denne konklusion, vil jeg nu komme med mine overvejelser omkring hvilke handlinger

som denne erfaring kunne efterfølges af, herunder hvilke retninger som også kunne være

relevante at undersøge i relation til dette emne.

8.1. Handleforslag Det store spørgsmål som er tilbage nu er, hvad skal der ske herfra. Mine resultater har vist en klar

forringelse af både borgernes livskvalitet og socialpædagogens mulighed for at udføre et

tilfredsstillende arbejde set fra et livsverdensperspektiv. For at kunne ændre på disse resultater,

eller i hvert fald forsøge på det, har jeg mulighed for at dele mine resultater til instanser hvor

dette kan gøre gavn. Første skridt vil derfor være, at kontakte Socialtilsyn Øst16 og/eller

ombudsmanden17 og videregive mine resultater, for at lade disse instanser træffe beslutninger om

videre handlen. Såfremt dette ikke har effekt, kan jeg overveje at kontakte diverse medier,

pædagogfaglige organisationer mv. for derigennem at få skabt større opmærksomhed om de

forringede kår på området. Herudover ville det være interessant at lave en

spørgeskemaundersøgelse til de ansatte socialpædagoger i Kalundborg kommune, og spørge dem

om de foretrækker fortsat at benytte madservice, eller om de ønsker at lave mad sammen med

borgerne.

Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at jeg personligt helst så, at der blev mulighed for igen at

lave mad sammen med borgerne. Jeg ser mig dog nødsaget til at se på andre løsningsforslag, som

inden for de givne rammer, kan lade sig gøre. Jeg ved, at mange store institutioner i kommunen

rummer flere boenheder samt aktivitetstilbud, inden for samme matrikel. Så hvorfor ikke udnytte

hinandens kompetencer? Hvis vi i §104 tilbuddet opretter et køkkenhold og et leveringshold,

styret af borgere og støttet af socialpædagoger, så kan borgere med interesse i madlavning få lov

16 Socialtilsyn Øst: et driftsorienteret tilsyn for sociale tilbud og plejefamilier (Socialtilsyn Øst, 2016) 17 Ombudsmanden: folketingets ombudsmand, som kan tage stilling til juridiske spørgsmål om blandt andet en myndighed (Folketingets ombudsmand, 2016)

30

til at lave mad til alle boenhederne. Hvis maden produceres her, og efterfølgende leveres til

boenhederne, så får vi sendt nylavet og hjemmelavet mad ud til alle, og vi beskæftiger samtidig

borgerne i aktivitetstilbuddet. Borgerne vil dermed være med til at skabe noget i deres arbejdstid,

hvilket kunne give større selvtillid og ejerskab, som jo ovenstående konkluderet giver en øgning af

livskvalitet. På den måde bliver der stadig ikke brugt dyre pædagogtimer i borgernes hjem, men

derimod aktiveret borgere hvor der i forvejen er pædagogisk bistand til stede. Med en sådan

løsning, skabes der med borgerne, i modsætning til for borgerne (co-creation), og måske det ville

være til manges gavn at øge produktionen inden for egen matrikel fremfor ude på Madservice.

8.2. Begrundelse for fravalg I denne bachelor har jeg valgt at undersøge borgernes livskvalitet, samt socialpædagogens og

samfundets rolle. Det kunne dog også have været relevant at se på andre retninger, og i

udvælgelsen af disse emner måtte jeg blandt andet fravælge det historiske aspekt af denne

problemstilling. Havde jeg haft mere råderum, ville jeg have undersøgt udviklingen af den mad,

som gennem tiden både er blevet tvangsfodret borgerne, og senere har budt på stor inddragelse

af borgerne. Når alt kommer til alt tvangsfordrer vi jo heldigvis ikke borgerne længere, men noget

tyder på, at vi heller ikke inddrager dem længere. Derfor kunne det være interessant at gå i

dybden med den udvikling, som er sket i socialpædagogikkens historie.

Ydermere ønskede jeg også, at se på det sundhedsfaglige aspekt. Hvilken påvirkning har det på

borgerne, at få mad fra henholdsvis Madservice eller at lave det selv, og hvad er pædagogens rolle

fx for den småt spisende borger. Også dette var noget jeg potentielt kunne ønske at undersøge

nærmere i min videre færden som socialpædagog.

31

9. Referenceliste

Aagerup, L. (2015). Pædagogens undersøgelsesmetoder Hans Reitzels Forlag

Aarhus Universitet. Leif Moos. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://pure.au.dk/portal/da/moos@dpu.dk

Agger, A. & Tortzen, A. (2015). Forskningsreview om samskabelse University College Lillebælt

Andersen, H. (2007). Jürgen Habermas I: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. Klassisk og moderne samfundsteori Hans Reitzels Forlag

Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What’s the problem represented to be? Pearson

Borger.dk (2016). Madservice. Lokaliseret 20. december 2016 på: https://www.borger.dk/Sider/Madservice.aspx

Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011). Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser Hans Reitzels Forlag

Brønd, C. & Nielsen, A. P. (2008). Antropologiske værktøjer Trekantsområdets videnscenter for kompetenceudvikling Future Experience

Dammeyer, J. & Bøttcher, L. (2015). Kommunikationshandicap I et pædagogisk og psykologisk perspektiv Samfundslitteratur

Folketingets ombudsmand (2016). Om. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://www.ombudsmanden.dk/om/

Henriksen, B. L. (2007). Livskvalitet – en udfordring Gads forlag

Holmskov, H. & Skov, A. (2007). Veje til reelt medborgerskab Handicapenheden

Institut for menneskerettigheder. Forstå konventionen. Lokaliseret 20. december på: http://menneskeret.dk/emner/handicap/forstaa-konvention

32

Jarvis, P. (2002). Praktiker-forskeren – udvikling af teori fra praksis Alinea

Jørgensen, B. B. & Lindstrøm, J. (2012). Ingen mad gør gavn, før den er spist Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri Socialstyrelsen

Kajandi, M. (1985). Livskvalitet Psykologiske enheten, Uppsalla

Kalundborg Kommune 3, (2009). Handicappolitik. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://reader.livedition.dk/kalundborg/66/

Kalundborg Kommune 1 (2016). Kvalitetsstandarder. Lokaliseret 20. december 2016 på: https://www.kalundborg.dk/Files//Filer/FILER%20-%20HOVEDSITE/Filer-Borger/Filer-Seniorer_og_pensionister/Gældende_Kvalitetsstandard.pdf

Kalundborg Kommune 2, (2016). Madservice – priser. Lokaliseret 20. december 2016 på: https://www.kalundborg.dk/Borger/Seniorer_og_pensionister/Madservice/Kalundborg_Kommunes_Madservice/Priser.aspx

Landsforeningen LEV 1 (2012). Kalundborgs madordning er havnet i Statsforvaltningen – for anden gang. Blad nr. 6. 61. årgang

Landsforeningen LEV 2 (2011) (redigeret 2016). Kalundborgs madordning er ikke blot ulovlig – den er også uetisk. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://www.lev.dk/nyheder/2011/oktober/kalundborgs-madordning-er-ikke-blot-ulovlig-den-er-ogsaa-uetisk

Landsforeningen LEV 3 (2016) Om LEV. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://www.lev.dk/om-lev

Landsforeningen LEV 4 (2012). To dage med ordentlig mad – og fem dage med færdigretter Blad nr. 6. 61. Årgang

Moos, L. (2013). Styringslogikker – mellem individ, institution og samfund I: Aabro, C. & Olesen, S. G. Individ, Institution og Samfund (red) Billesø & Ballzer

33

Nielsen, H. K. (2012). Jürgen Habermas I: Andersen, P. Ø. & Ellegaard, T., 2012. Klassisk og moderne pædagogisk teori Hans Reitzels Forlag

Nørgaard, B. (2005). Sociologiens inspiration til pædagogisk udviklingsarbejde I: Næsby, T., Nørgaard, B., Uddholm, M., Larsen, P., Schuman, K., Det man siger er man selv: tekster til pædagogisk udviklingsarbejde Skipper Clements Forlag

Pedersen, P. M. (2000). Jürgen Habermas I: Pedersen, P. M. & Olesen, S. G. Pædagogik i sociologisk perspektiv Forlaget PUC, Viborg-Seminariet

Retsinformation (1998). Serviceloven. Lokaliseret 20. december 2016 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036

Rienecker, L. & Jørgensen, P. S. (2005). Den gode opgave Forlaget Samfundslitteratur

Socialttilsyn Øst (2016). Formål. Lokaliseret 20. december 2016 på: http://socialtilsynøst.dk/om-os/formaal/

Sundhedsstyrelsen (2016). Ernæring. Lokaliseret 20. December 2016 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering#

Uldall, L. (2010). SMTTE-modellen en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling Uldall Consult APS

34

10. Bilag I det følgende vil der være vedlagt resultater fra henholdsvis undersøgelse og interview.

Resultaterne er inddelt i relevante kategorier, som beskrevet under metodeafsnittet. Disse

repræsenterer derfor kun dele af den indsamlede empiri, hvortil det som ikke bruges i opgaven er

sorteret fra.

35

10.1. Bilag A - Resultater fra undersøgelse

Temaer Feltobservationer Borgerdeltagelse og ledsagelse uden madservice

”Borger mestrer handle- og madlavningsprocessen primært med verbal guiding fra pædagogen, undtagen ved få lejligheder. Borger siger bl.a. på et tidspunkt at hun bliver træt i armen af at røre i gryden så længe, og spørger om jeg kan tage over lidt.” ”Borger er meget selvstændig i køkkenet: hun tager selv initiativ til store dele af madlavningen. Hun har tydeligvis prøvet det før, og har egentlig mest brug for at jeg engang imellem, bekræfter hende i at det hun gør er rigtigt. Dog er borger enormt perfektionistisk, og bruger derfor lang tid på fx at skære salat og skrælle kartofler, og jeg må derfor hjælpe til for at vi kan nå at blive færdige med maden til den aftalte tid.” ”Borger deltager i store dele af madlavningen. Hun laver salat helt selvstændigt, men må have hjælp til andre dele af madlavningen. Under madlavningen hører vi musik. Vi tager gentagende gange små pauser, hvor vi rokker til musikken, griner og taler om maden. Borger insisterer på at vi skal smage maden til under forløbet, og vi ender med at smage på mange forskellige råvarer undervejs. Borger foreslår selv løbende, at tilføje krydderier og andre råvarer som egentlig hører sig fint til i retten, men som jeg har glemt.” ”Det kan ikke lykkedes mig at motivere borger til at ledsage mig til handleturen. Jeg ender derfor med at måtte gå derned alene. Under madlavningen forsøger borger at skrælle gulerødder, men mangler tydeligvis træning i dette, og for ikke at lade alle vores råvarer gå til spilde må jeg tage over. Borger hygger sig

36

dog ved at spise en gulerod imens og snakker løs. Borger siger gentagende gange at hun ikke vil deltage i de aktiviteter jeg foreslår, og hun ender derfor med at hakke gulerødder og æbler i en foodprocessor som det eneste i madlavningsforløbet. Min deltagelse i dag har derfor været meget større end de forgangne dage, og det er minimalt hvor meget borger har kunnet/villet deltage.” ”Borger tager med ledsagelse af undertegnede ud og handler ind til aftensmaden. Gentagende gange under vores gåtur dertil, pointerer borger at hun meget gerne vil betale og have kvittering. Jeg accepterer naturligvis hendes anmodning, og da vi går derfra er borger tilfreds og virker stolt.”

Borgerdeltagelse og ledsagelse med madservice

”Borger har køkkendag, og jeg observerer at hendes opgaver herunder består i at skære salat og dække bord. Personalet sætter bakkerne fra madservice i ovnen, mens borger ordner sine opgaver. Efter borger og personale har fuldført dette, returnerer de til stuen hvor de ser fjernsyn og slapper af indtil maden er varm og de kan gå til bords.” ”Mens borger skærer salat må pædagogen undervejs hjælpe til, for at salaten bliver skåret i mindre stykker, og holde øje med at borger får fjernet fx kerner fra grøntsagerne inden hun kommer dem i skålen. Pædagogen er altså i nogen grad deltagende i processen, og skal som minimum yde verbal guiding.” ”Mens der varmes mad fra madservice, giver socialpædagogen udtryk for, at de i personalegruppen langt hellere ville lave maden selv, sammen med borgerne, og at de er kede af de ikke må.”

Selv- og medbestemmelse

”Jeg sætter mig ved siden af borger, og forklarer hende, at i den kommende uge afmelder vi madservice og skal lave mad fra

37

bunden. Jeg spørger om hun kunne tænke sig at hjælpe mig, de dage hvor hun har køkkendag. Det vil hun meget gerne. Jeg fortæller dernæst, at hun også må bestemme hvilke retter vi skal have på disse dage. Borger bliver meget glad, og vælger med det samme hvad hun gerne vil lave, uden problemer. Vi laver sammen en indkøbsliste, og borger fortæller mig gentagne gange over de næste par dage, at vi skal huske fx at købe pølser.” ”Inden aftensmaden får borgerne på stedet lov til at vælge hvilken bakke fra madservice de vil have på den pågældende dag. Jeg observerer dog, at der er bestilt ens retter til alle borgerne i den pågældende uge. De får altså det samme at spise regnet på ugebasis, men kan selv vælge på hvilke dage de vil have hvilken ret.”

Reaktioner fra borgere

”Efter maden er sat på bordet kigger borger stolt på maden og rundt på pædagoger og medborgere, og siger ”det er mig der har lavet det her” med et stort smil.” ”Under maden fortæller borger, at han meget bedre kan lide den hjemmelavede mad, og siger at den smager bedre end gummimaden de normalt får. En medborger supplerer og siger hun også synes det smager godt, men at hun også godt kan lide maden fra madservice.” ”En medborger kommer flere gange dagligt ud i køkkenet mens madlavningen står på. Han løfter grydelåg eller kigger i ovnen, er meget nysgerrig efter at se hvad vi skal have at spise. Han giver udtryk for at det dufter og smager godt. Personalet på stedet bekræfter at han ikke normalt kommer ud i køkkenet når de varmer mad.” ”Under aftensmaden snakker både pædagoger og borgere om, at de har lagt særligt mærke til at her dufter mere af mad i hjemmet, og at man bliver mere sulten.”

38

10.2. Bilag B – Resultater fra interview

Temaer Interviewresultater

Politik

”Ja, jeg kan godt se din tese der. Men der kan jo være, det er jo sådan, alt andet lige i betragtning, fordi der kan også være kommet andre borgere osv., ikke. Ja, men det var dengang, altså jeg var lige tilbage og undersøge den for jeg skulle lige se, hvad var det egentlig, fordi jeg kunne ikke huske om det var i forbindelse med et budget, men man vedtog det faktisk i september måned ved jeg, lige før vi vedtog budget. Det var sådan en pakke fordi udgifterne på hele voksen/specialområdet det løb helt løbsk. Øh, så så det år der måtte man både ud og lave

”Jeg observerer, at særligt 3 borgere som normalt har tendens til at være småt spisende, spiser rigtig meget – særligt de dage hvor det er dem selv som har valgt hvad vi skal have at spise.”

Observationer af aktiviteter med madservice

”I tidsrummet hvor maden fra madservice er ved at blive varmet, foreslår en pædagog på stedet at hun kan gå en tur med 3 borgere. De går en tur og er tilbage lige inden spisetid.” ”I tidsrummet hvor maden fra madservice er ved at blive varmet, ser jeg gentagne gange ingen anden pædagogisk aktivitet, på trods af at der ikke skal bruges tid på at tilberede mad. Borgerne ser fjernsyn mens de venter på maden bliver klar, og personalet sidder sammen med dem. Personalet giver dog udtryk for, at de langt hellere ville bruge tiden på at lave mad sammen med borgerne hvis de havde mulighed for det.”

39

nogle ændringer, og så tror jeg vi bevilgede 35 millioner ekstra til området, for at få budget og regnskab til at kunne passe sammen. Så, så man var både ude og øge budgetterne og samtidig prøve at holde igen på udgifterne, og det var en del af det dengang, ku jeg se at man, og så havde man jo madservice, og de havde også en kapacitet til at kunne gøre det. Man skulle bygge lidt ud på nogle kølerum, så det var, det var sådan et samspil mellem flere områder. Både og kunne øge produktionen ude på madservice, som vi brugte til ældre osv. også samtidig, det var et de også selv var kommet med, ude fra specialcentrene, kan jeg huske at man, de brugte en del tid hvis de skulle stå og lave mad fra bunden kan man sige, så kunne man få noget der kunne gå hurtigere. Så kan det godt være de på det senere tidspunkt har vekslet det til noget andet, og så yder noget mere pædagogisk bistand i en anden sammenhæng.”

Selv- og medbestemmelse

”de bestemmer jo selv hvor de vil få den (maden) fra, i den forstand, altså hvis de hellere vil, hvad ved jeg, have noget nede fra Meny eller Kvickly eller en pizza, altså det kan de jo selv vælge. Men hvis de skal have varm mad, kan man sige, så er det en mulighed at man kan få det derfra også ikke. Men, men ikke en mulighed at man står og laver mad fra bunden af.”

Pædagogens rolle

”ja, men øh, man kan sige hvis deres egen opfattelse er, at de (pædagogerne) stadigvæk er der ligeså meget som før, og de ikke har givet en besparelse, men de samtidig siger de heller ikke laver noget andet, det kan jo ikke lade sig gøre. Altså, så må man jo lave et eller andet.”

40

10.3. Bilag C – transskription af interview Transskribering af interview med Borgmester Martin Damm M = Martin I = interviewer I: Jamen øh, jeg har været ude og undersøge sagen lidt, og jeg ved at i Kalundborg kommune der besluttede man i 2010, du må rette mig hvis det er forkert, at øh, implementere de her madordninger på handicapområdet. Og den gang der har i udtalt til LEV at det var for at spare 3% på det generelle budget, ved for eksempel at spare pædagogtimer. Så har jeg været ude og lave nogen undersøgelser i Bo & Aktivitet Kalundborg, og de steder jeg har været har der ikke været mindre pædagoger ansat pga. normeringer og arbejdstidsregler, så derfor vil jeg egentlig spørger hvordan, hvordan sparer man så egentlig de penge? M: Ja, jeg kan godt se din tese der. Men der kan jo være, det er jo sådan, alt andet lige i betragtning, fordi der kan også være kommet andre borgere osv., ikke. Ja, men det var dengang, altså jeg var lige tilbage og undersøge den for jeg skulle lige se, hvad var det egentlig, fordi jeg kunne ikke huske om det var i forbindelse med et budget, men man vedtog det faktisk i september måned ved jeg, lige før vi vedtog budget. Det var sådan en pakke fordi udgifterne på hele voksen/specialområdet det løb helt løbsk. Øh, så så det år der måtte man både ud og lave nogle ændringer, og så tror jeg vi bevilgede 35 millioner ekstra til området, for at få budget og regnskab til at kunne passe sammen. Så, så man var både ude og øge budgetterne og samtidig prøve at holde igen på udgifterne, og det var en del af det dengang, ku jeg se at man, og så havde man jo madservice, og de havde også en kapacitet til at kunne gøre det. Man skulle bygge lidt ud på nogle kølerum, så det var, det var sådan et samspil mellem flere områder. Både og kunne øge produktionen ude på madservice, som vi brugte til ældre osv. Også samtidig, det var et de også selv var kommet med, ude fra specialcentrene, kan jeg huske at man, de brugte en del tid hvis de skulle stå og lave mad fra bunden kan man sige, så kunne man få noget der kunne gå hurtigere. Så kan det godt være de på det senere tidspunkt har vekslet det til noget andet, og så yder noget mere pædagogisk bistand i en anden sammenhæng. I: Ja, for det har jeg i hvert fald læst mig til at pointen er, at så bliver der tid til at lave noget andet pædagogisk arbejde, men det har jeg selvfølgelig også været ude og undersøge. Og de steder jeg har undersøgt, er det minimalt hvad der bliver lavet af andet pædagogisk arbejde, og jeg har faktisk, de fleste pædagoger udtrykker at de vil gerne tilbage til den gamle ordning, med, fordi det er en kæmpe pædagogisk opgave at lave mad sammen med borgerne. Og samtidig så er der blevet sat en kerneopgave op, om fx i Bo & Aktivitet at det er pædagogens opgave at hjælpe borgeren til at mestre eget liv på bedst mulig vis. Øh, så vil jeg gerne høre hvordan du mener man holder det intakt, når man fratager borgerne den ret, altså både fratager dem retten til at bestemme deres egen mad, og til at.. M: Nej det bestemmer de stadigvæk selv I: Ja det siger du..

41

M: de bestemmer jo selv hvor de vil få den fra, i den forstand, altså hvis de hellere vil, hvad ved jeg, have noget nede fra Meny eller Kvickly eller en pizza, altså det kan de jo selv vælge. Men hvis de skal have varm mad, kan man sige, så er det en mulighed at man kan få det derfra også ikke. Men, men ikke en mulighed at man står og laver mad fra bunden af. Men du sagde lige i starten, at du sagde de ikke havde sparet? I: Nej, jeg spurgte ind til om.. M: Jamen jeg synes da bare i starten du havde en tese, du havde været ude og spørge nogle, hvor de havde sagt de ikke havde sparet I: Nå ja, der er ikke mindre pædagogisk personale på stedet M: Nej, men så siger du samtidig de laver, du har jo også sagt de ikke laver noget andet I: Ja M: Hvad laver de så? I: Ja de er der jo fordi, de er der jo pga. normeringer og arbejdstidsregler ikke M: ja, men øh, man kan sige hvis deres egen opfattelse er, at de stadigvæk er der ligeså meget som før, og de ikke har givet en besparelse, men de samtidig siger de heller ikke laver noget andet, det kan jo ikke lade sig gøre. Altså, så må man jo lave et eller andet andet. I: Ja det vil jeg jo også mene, jeg er helt enig med dig M: Ja altså det er sådan et modstridende udsagn ikke I: Ja det burde der i hvert fald blive gjort M: ja for så skulle de jo have svaret, okay, den tid har vi så vekslet til at gøre noget andet i I: Ja lige præcis, ja M: Så havde det været fint nok ikke. Ellers skulle de stå og kigge ud ad vinduet ikke. I: Lige nøjagtig M: Ja, det lyder lidt mystisk. I: jamen det er også ret interessant at skrive om, vil jeg sige. Øh, har i overvejet at gå tilbage til den gamle ordning?

42

M: det tror jeg ikke vi gør I: Det gør i ikke? M: Nej I: Så politisk set så er det en fordel at køre den her ordning? M: Ja, altså det setup der er lavet på det, det tror jeg ikke vi forlader. I: Okay M: jeg har ikke hørt nogen fra socialudvalget eller nogle andre komme og sige det, så det tror jeg ikke. I: Nej. Øhm. Så har jeg været ude i en uge på et botilbud og fået lov til at opsige madservice, og lavet mad sammen med borgerne, lavet nogle observationer på hvor mange pædagogtimer går der på det osv. I den uge, der lagde borgerne de penge af som de normalt betaler til madservice, dvs. 40 kr pr. ret, og da den uge sluttede der havde simpelthen sådan et kæmpe økonomisk overskud, så ifølge min undersøgelse så er det jo faktisk dyrere for borgerne og købe mad fra madservice end det er at lave det selv. M: Ja, hvis du, det kommer an på om du regner arbejdstiden ind, ikke. I: ja det er klart, men rent.. M: Det er klart i materialer er det jo, fordi når du får fra madservice, så er arbejdslønnen jo afholdt, til at frembringe maden. Det er den ikke i den anden. Så, så det skal jo være billigere. Ja. I: Ja. Så har jeg også lidt undersøgelser omkring, nu skal jeg lige se så jeg ikke taber tråden helt. Det der kaldes det autonome valg, dvs. som du rigtigt nok siger, så har borgerne den fulde ret til at vælge en helt anden ordning. Men dem jeg har været ude og snakke med, der bliver de aldrig præsenteret for den her ordning. Altså de bliver aldrig præsenteret for at de faktisk har et andet valg. Så mener du ikke at der må være en brist et eller andet sted? Vi er jo nødt til at præsentere borgerne for, at det ikke kun er madservice der eksisterer. M: Jo altså, men den gruppe her, det kommer også an på, altså de køber jo også nogle gange mad andre steder fra. I: Ja, men i har jo også en regel der hedder at man må max opsige madservice 14 dage om året tilsammen. M: nej jeg tror hvis du som, i det faktum kan en borger jo vælge noget helt andet, hvis de har lyst til det. I: Jeg har ledelsesmæssigt fået at vide at de må kun opsige det 14 dage om året. Madservice.

43

M: Ja, jeg kan ikke reglen, altså, så der må jeg melde pas. Det klart der er nogle, altså det er der i hvert fald for de ældre ved jeg, der er nogle tidsfrister kan du sige, når du bestiller et eller andet så går det jo i produktion, det man har bestilt, så kan man ikke bare afbestille det, fordi det er en vare man har bestilt, kan man sige ikke. Men, men jeg tror da godt hvis de ellers sagde i næste uge der vil jeg noget andet, eller i 3 uger eller, det tror jeg sgu bare de kan gøre. I: Det er jeg ret sikker på, det står i kvalitetsstandarderne at det kan de ikke. M: Gør der det? I: Ja, jeg er 90% sikker på at det hedder 14 dage om året, fordi jeg måtte virkelig bede om tilladelse til at opsige det i en hel uge, fordi så havde de kun en uge tilbage til resten af året, til jul og fødselsdage osv. hvor man ellers kan opsige det. M: Ja, det lyder da interessant. Det skal jeg da lige kigge på. I: ja det synes jeg også det er M: ja fordi i udgangspunktet kan du vælge noget andet, det er ikke sikkert det er billigere, det kan være dyrere, men det kan godt være du bedre ku lide noget andet jo. I: Ja. Jeg har faktisk ikke flere spørgsmål, du svarede meget hurtigt på alt hvad jeg havde. M: Nå, ja ja, men det I: det er jo kun dejligt M: Jamen det er jo en spændende case, kan du sige ikke. I: det synes jeg også det er. Jeg er ked af at høre i ikke har nogle overvejelser om at lave det om vil jeg sige. M: Ja. Men det er fordi du vil, det regnestykke du laver det vil du altid kunne lave. I: selvfølgelig. M: fordi hvis du ikke medregner arbejdstiden, det er jo den der er den dyre. Det er jo ikke nødvendigvis maden. I: Nej. Men du kan godt se i mit regnestykke der er pædagogerne der jo alligevel. M: ja så er det jo noget andet pædagogisk, altså. Det er en sjov tese den der, at

44

I: det er en pædagogisk opgave at lave mad sammen med borgerne jo, og hjælpe dem til at kunne lave mad selv M: Ja. Men øh, alt andet lige, hvis de er der, så er der noget andet de så ikke laver. I: Det kan man sige, de skal jo være til stede M: de skulle gerne arbejde med borgerne, fordi, altså det var den der, det er jo lidt modstridende det de selv har sagt. I: Ja. Altså det højeste jeg så det var at der var en der gik en tur med en borger, i den tid hvor jeg var der og lave mad, hvor man sige at jeg lavede nogle sideløbende observationer på, altså jeg tænkte nu kommer jeg som udefrakommende. M: Ja hvad laver de egentlig med borgerne I: Så hvad sker der så egentlig når jeg tager den her, øh, giver dem alt det her frie tid hvor de kan lave noget andet, og det. Det var en gåtur, i løbet af 7 dage. M: men de må jo lave noget andet mens du har været der. I: Ja altså, set fjernsyn. Altså borgerne, sammen med personalet ikke. Det vil jeg ikke ligefrem sige er en pædagogisk opgave. M: Nej. Men det kunne så også være en god case jo, altså I: helt sikkert M: fordi du skal jo ikke være der bare for at være der, du skal jo være der for at arbejde med borgerne, det er jo det der er hele ideen. I: Ja. Jamen det er fantastisk. Jeg har ikke flere spørgsmål. M: Men jeg kan godt se, hvis du siger, hvis alternativet i stedet for at sidde ved fjernsynet så lave mad med borgeren, så går der ikke noget tabt. I: Lige præcis. Overhovedet ikke. M: pædagogisk i hvert fald, nej, tværtimod.