Overskudsvarme i Industrien - Dansk fjernvarme...International Projektledelse (Akademi niveau) Mini MBA . 2013 - Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning . 2010 – 2012

Overskudsvarme i Industrien

Harald Karlsen

E-mail: [email protected]

H.side: www.hkrk.dk

Tlf: 30318140

mailto:[email protected]

http://www.hkrk.dk/

Harald Karlsen Rådgivning – Tlf. 3031 8140 – www.hkrk.dk - [email protected]

Indhold

• Kort introduktion / Hvem er jeg ?

• Baggrund – Energiforbrug i DK

– Potentialet for overskudsvarme

• Et par case fra det virkelige liv

• Opsummering – Muligheder og barrierer

– Tilskudsmuligheder

• Lige et par hurtige updates – Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder

• Debat

http://www.hkrk.dk/



Hvem er jeg ? Min Baggrund

Harald Karlsen 45 år Civil Ingeniør, Termisk Energiteknik, Aalborg Universitet International Projektledelse (Akademi niveau) Mini MBA 2013 - Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning 2010 – 2012 Global Energy Manager, LEGO 2001 – 2010 Team- og projektleder, Danfoss Solutions 1999 – 2001 Produktansvarlig, Danfoss Randall Ltd, Bedford England 1995 – 1999 Forretningsudvikling, Danfoss Comfort Division, Silkeborg 1993 – 1995 Energi Centret Aalborg

http://www.hkrk.dk/



Hvem er jeg ? Min Baggrund

• Ca. 20 års erfaring med Energi effektivisering

• Særdeles stor erfaring med Energiledelse

• Erfaring fra både nationale og internationale virksomheder

– Carlsberg, SAB Miller, Danisco, LEGO, Heineken, ITD, Vola

– Implementeret Energiledelse i > 20 virksomheder

– Rådgivet og assisteret et antal virksomheder omkring Energiledelse

http://www.hkrk.dk/



Nogle af mine projekter…

Industry Energibesparelse: Besparelsen i %

Ledelse & adfærd Tekniske installationer Tilbagebetalingstid: Bedste Resultater

Komponenter

DKK 0,5 Mio.

16%

~100%

~0%

1,6 år

El 35% Vand 50%

Fødevare*

DKK 0,5 Mio.

10%

~30% ~70%

1,8 år

Vand&N2 50% Hall of Frame*

Fødevare

DKK 2 Mio.

10%

~45% ~55%

2 år

Nitrogen 100% Fj.varme 25%

Fødevare

DKK 4 mio.

25%

~40% ~60%

2 år

Rød bundlinje vendt til sort

* Vandt den filippinske energistyrelses pris - Hall of Frame - som den mest energibesparende virksomheder. Den energiansvarlige blev året energileder.

http://www.hkrk.dk/


http://www.tulipfoodservice.co.uk/


Udvalgte resultater 2014

I tal: • Energi: 25% besparelse i gns. • Økonomi: Intern forrentning på 30% (Simpel TBT på 3,6 år) • Miljø: Reduktion på 1.000 Tons CO2 / 2 tons pr medarbejder • Tilskud: 422.000 DKK i tilskud eller godtgørelse i energiafgifter

Eksempel: En virksomhed • fik anvist 2% besparelser ved anden rådgivning. Vi anviste 40% ! • reducerede el regningen med 14% ved ny indkøbsaftale • sparer 60-80.000 kr. alene ved at skifte trykluft kompressor • realiserede 10% besparelse med en TBT på < 1 år ved optimering af driften • oplevede at medarbejder tager action på energirapporter efter ændring

http://www.hkrk.dk/



Hvorfor Energiledelse

• Økonomi – Med et effektiv energiledelsessystem er det muligt

at realisere de besparelser hvor investering ikke er nødvendigt eller hvor ROI er 80% eller større

• Bedre ledelse herunder fx – Mere motiveret og tilfredse medarbejder – Medarbejdere som er villige til at gøre en ekstra

indsats – Større følelse af at stå sammen om en fælles sag – Tillid der bliver belønnet / større ansvar – Større opbakning til ledelsen – Større fleksibilitet og forandringsvillighed fx ændre

egen adfærd – Mindre konflikter & mere dialog

.. Uudnyttet potentiale både økonomisk og ledelsesmæssigt

Med en effektiv energiledelse kan der realiseres store besparelser. På en række punkter er vi bagud i Danmark herunder Industriel Energistyring

http://www.hkrk.dk/



Hvorfor Energiledelse

Intern forrentning

Besparelser, % Operationelle Lavt hængende frugter

Strategiske investeringer Sund forretning!

Produktions optimeringer (Effektivitet, kassationer, planlægning)

Vedligehold fx reparer lækager Optimer/fine tune fx set-punkter and styring & reguleringsstrategier

Nyt styring & regulering (lys-, ventilation- & varmestyring, frekvensomformer) 2 år

Tilbagebetalingstid

4 år Mere effektivt udstyr II

Fokuser på de lavt hængende frugter dvs. dem som er nemme og hurtige at implementere og som giver stor besparelse fx optimering af produktionen eller procedurer i produktionen, vedligehold, optimering af eksisterende automatik eller nyt automatik.

Energi og miljøstyring

Mere effektivt udstyr I

http://www.hkrk.dk/



Indhold




• Et par cases fra det virkelige liv




• Debat

http://www.hkrk.dk/



Danmarks Energiforbrug

• I Danmark anvender ca. 600 PJ årligt – svarenden til ca. 167.000 Mio kWh årligt

• Ca. 1/3 anvendes i Dansk Industri inkl. handel og service

34%

22%

14%

30%

Danmarks Energiforbrug 2012

Transport

Industri

Handel & Service

Husholdning

Kilde: Energistyrelsen

http://www.hkrk.dk/



Virksomheders Energiforbrug

19%

47%

34%

Årlig Energiforbrug Virksomheder

Landbrug og fiskeri

Industri

Handel og service

Der er lavet adskillige analyser af danske virksomheders energiforbrug og –anvendelse. Den seneste er fra Januar 2015, der er baseret på en analyse af energiforbruget i 2012. Se Energistyrelsen

Danske virksomheder anvender årligt ca. 200 PJ svarende til ca. 55.000 Mio. kWh. Energiforbruget er fordelt som følger

http://www.hkrk.dk/



Virksomheders Energiforbrug

• Energiforbruget i danske virksomheder er hovedsageligt baseret på de traditionelle energiarter el, olie, naturgas og fjernvarme

• Olie bliver i stor stil brugt indenfor landbrug, gartneri og fiskeri til ”arbejdskørsel”

• Fjernvarme anvendes i stor grad indenfor Handel og Service

• Kul og koks anvendes ikke i Handel og service industri

Energiart [TJ/år] Landbrug og fiskeriIndustri Handel og serviceI alt

El 6.651 27.337 23.854 57.841

Fjernvarme 1.585 4.627 18.023 24.235

Naturgas 1.546 27.681 4.180 33.407

Olieprodukter 23.026 20.701 20.476 64.203

Kul og koks 1.175 3.648 0 4.823

VE 2.861 10.174 1.321 14.356

I alt 36.844 94.168 67.854 198.865

29%

12%

17%

32%

3% 7%


El

Fjernvarme

Naturgas

Olieprodukter

Kul og koks

VE

http://www.hkrk.dk/



Virksomheders Energiforbrug - El

De største el-forbrugere i danske virksomheder er • Belysning • Elmotorer (øvrige) • Køl/frys (proces) • Procesvarme • Rum ventilation • Pumpning • IT og anden elektronik • Trykluft De mest oplagte steder at lave varmegenvinding er Køl/frys, procesvarme og trykluft. Mange steder er der allerede genvinding på ventilation hvor varmen fra belysning, IT og anden elektronik genanvendes

20%

8%

4%

11%

9% 5% 6% 1%

15%

8%

2% 8%

2%

1%

0%

Elforbrug Virksomheder

Belysning

Pumpning

Rumkøling

Køl/frys (ekskl.rumkøling)Rumventilation

Blæsere

Trykluft

Hydraulik

Øvrige elmotorer

IT og anden elektronik

Anden elanvendelse

Procesvarme

Rumvarme

Varmepumper

Arbejdskørsel

http://www.hkrk.dk/



Virksomheders Energiforbrug – Termisk Energi

• De største varmeforbruger er

• Procesvarme

• Transport

• Rumvarme

• Anden varme

De mest oplagte steder at lave varmegenvinding er procesvarme og anden varme – speciel < 150C. Umiddelbart vurderes det ikke realistisk at se på varmegenvinding fra transport/kørsel og rumvarme.

30%

8%

2% 6%

30%

24%

Term.Energi Virksomheder

Proces / produktion

Anden varme < 150C

Anden varme > 150C

Kedel-og nettab

Transport & Arb.kørsel

Rumvarme

http://www.hkrk.dk/



Overskudsvarme – Teoretisk Potentiale

• Laver vi en hurtig vurdering af overskudsvarme ud fra kortlægning af energiforbruget i danske virksomheder anslås at det teoretisk potentiale ligger på 30-60%

• Det mest oplagte processer at se på varmegenvinding vil være proces varme og proces køl

• I praksis er potentialet langt langt mindre bla. fordi – Teknisk eller økonomisk ikke muligt, rentabelt mm.

– Der er allerede etableret varmegenvinding eller udnyttelse af overskudvarmen eller intern udnyttelse giver bedre mening

– Af driftsmæssige årsager er dette ikke en fordel

– Uvidenhed mm.

http://www.hkrk.dk/



Overskudsvarme potentialet i praksis

Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere. En rapport fra 2013 konkluderer således at

• Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug

Heraf vurderes det at

• Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme

• Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx varmepumpe da der er tale om lav temperatur

Der er lavet adskillige analyser af overskudsvarmepotentialet fra industrien bla. en rapport fra 2013

http://www.hkrk.dk/



Indhold




• Et par cases fra det virkelige liv




• Debat

http://www.hkrk.dk/



Case 1 - Fremstillingsvirksomhed

Virksomhedsfakta

Type Metalbearbejdning

Energi udg. < 5 mio DKK

El 3,1 mio kWh

Naturgas 100.000 Nm3

Propan 185.000 liter

Hydrogen 50.000 Nm3

Andet Nitrogen, vand, spildevand

Ansatte 80

Bygningsareal 20.497 m2 (20 bygn.)

CO2 emission Ca. 1500 tons Ca. 18,5 tons/ansat

Overskudsvarme potentiale [MWh]

Ovne 1.600-2.000

Køle (frikøl) 800-1.200

Trykluft 180-200

Andet -

I alt 2.600-3.400 (45-60%)

http://www.hkrk.dk/



Kortlægning

De væsentligste el-forbrugere er

• Ovne og hydrauliske pressere

• Belysning

• Trykluft

Standby og tomgang udgør 45% af forbruget. Kun 39% af forbruget er produktionsafhængigt

Naturgas bruges udelukkende til rumopvarmning (80%) og varmt brugsvand (20%)

33%

12%

16%

39%

Elektricitet

Standby

Tomgang

Grundlast

Variabel (PAF)

http://www.hkrk.dk/



Udnyttelse af overskudsvarme

Pro Cons

Ovne

• Varm proces luft >80-100 C • Ovne er i drift 24/5 ellers tomgang

• Fornuftig teknisk løsning ? Dårlig luftkvalitet m bindemiddel mm

• Driftstid – lang men ikke hele tiden

Kølekreds

• Stabil varme der er tilgængelig det meste af tiden dog med nogen variationer

• Virksomheden har problemer med at komme af med varmen i fx forår da det ene køler er tørlagt (frostbeskyttelse)

• Lunkent (34-37⁰C varmt vand) • 70-75% af varmen kommer fra pressere

som kører 2 holds drift og ej weekender

Trykluft

• Nemt og at lave varmegenvinding • Kendt, enkel og relativ billig teknologi

• Sandsynligvis bedre økonomi i at anvende dette internt til fx brugsvandsopvarmning

http://www.hkrk.dk/



Case 2 - Fremstillingsvirksomhed

Virksomhedsfakta

Type Metalbearbejdning Laserskæring

Energi udg. 1,4 mio DKK

El 1,0 mio kWh

Olie 21.500 liter

Tankgas 10.500 liter

Træpiller 20.000 kg

Andet Nitrogen, vand, spildevand

Ansatte 30

Bygningsareal 1.500 m2

CO2 emission Ca. 500 tons Ca. 17 tons/ansat

Overskudsvarme potentiale [MWh]

Køl 200-250

Trykluft 75-80

Andet -

I alt 275-330 (20-25%)

http://www.hkrk.dk/



Lidt om processen

De mest anvendte er CO2- laseren og Nd-YAG-lasere. CO2-laserne er de kraftigste lasertyper og mest industrirelevante med en output effekt op til 6 kW. Udover elektricitet anvendes en række industrigasser samt kølevand. De fleste moderne laser leveres med indbygget aktiv køleanlæg.

http://www.hkrk.dk/



Kortlægning

De væsentligste el-forbrugere er

• Laserskærer herunder køling

• Belysning

• Trykluft

Olie, træpiller og en del af propangas bruges til rumopvarmning

http://www.hkrk.dk/



Udnyttelse af overskudsvarme

Pro Cons

Laserskærer / køling

• Stor energimængde til rådighed året rundt dog ikke nat og weekender + 3-4 uger ferie

• Nem adgang til overskudsvarmen

• Praksis for interne køleanlæg / leverandør meget konservativ

• Lunkent vand 25-30⁰C • Køleanlæg placeret i fabrikshal og derfor et

godt ”gratis” bidrag til opvarmning

Trykluft

• Nemt og at lave varmegenvinding • Kendt, enkel og relativ billig teknologi

• Overskudsvarmen blev allerede udnyttet til opvarmning via en blæser

Virksomheden udnyttede allerede al overskudsvarme til opvarmning af fabrikshallen, der var ringe isoleret og enkelte steder med utætheder (stor in- og exfiltration). Business casen for at lave noget omkring ekstern udnyttelse af overskudsvarmen så allerede fra start derfor ikke godt ud. Virksomheden valgte at etablere træpille fyr i stedet og forventer at reducere deres omkostninger til opvarmning til ca. 1/3.

http://www.hkrk.dk/



Indhold








• Debat

http://www.hkrk.dk/



Opsummering - Overskudsvarme udnyttelse

Pro • Økonomi

– Samfundsøkonomi, reduceret afgifter – Symbiose evt. Symbiose^2 – Teknologi bliver billigere

• Tekniske – Bedre adgang fx via varmepumpe – ESCO / Ekstern leverandør

• Normativ – Energiplan, -lovgivning og -aftaler – Tilskudsordninger mm

• Informativ – Flere gode cases – Større accept af ESCO og outsourcing

• Andet – Omtale /Grøn profil for virksomheden

Con • Økonomi

– Rentabilitet, Cashflow – Intern udnyttelse – Alternativ energi fx træpiller – Konkurrer med andre tiltag – Afgifter

• Tekniske barrierer – Kompliceret anlæg – Drift og vedligehold

• Normativ – Lovgivning, planlov, afgifter mm – Aftaler, ekstern forpligtigelser

• Informativ – Pre-Opfattelse af at dette er dyrt

• Andet – Virksomhedsfokus: Indtjening etc. – Forvirring - skiftende afgifter mm.

http://www.hkrk.dk/



Tilskudsmuligheder og andre muligheder

• Pre-Screening – Diverse tilbud fx fra MiljøForum Fyn (typisk rettet mod SMV)

– Diverse forsynings og rådgivningsselskaber med ”gratis” tilbud

• Afdækning – Grøn Symbiose (Se Erhvervsstyrelsen)

• Gennemførelse – VE til Proces

– Salg af Energibesparelse

• Opfølgning og dokumentation – Energi og miljøledelse

– Energisyn

http://www.hkrk.dk/



Grøn Symbiose

En Grøn Industrisymbiose er en kommerciel aftale mellem 2 eller flere virksomheder med det formål at udnytte ressourcer bedre.

Materialesymbioser

Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare

Energisymbioser

Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed

Vandsymbioser

Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende

http://www.hkrk.dk/



Grøn Symbiose

Gevinster ved grønne industrisymbioser: • Spar penge på bortskaffelse af affald og spildevand

Hvis dit affald eller spildevand kan anvendes i andre virksomheder, kan du spare afgifter på bortskaffelse til forbrænding, deponi eller rensning.

• Dit affald er værdifuldt Dit affald kan være en værdifuld ressource i andre virksomheders produktion, og der kan derfor være forretning i at sælge det.

• Spar omkostninger til råstoffer og materialer De materialer og råstoffer, du bruger i din produktion, kan købes billigere, hvis du kan aftage det som et restmateriale fra en eller flere andre virksomheder.

• Spar på energi- eller vandudgiften Smartere udnyttelse af varme eller vand sammen med nabovirksomheden kan i mange tilfælde sænke energi- og vandregningen.

• Grønnere profil Ved at medvirke til mere og bedre genanvendelse gennem en industrisymbiose kan du styrke din virksomheds grønne profil ved at nedbringe forbruget af nye ressourcer og reducere udledningen af CO2.

http://www.hkrk.dk/



Grøn Symbiose - Eksempler

• Vaskevand fra Berendsen tekstilvask genanvendes til togvask hos Region Tog

• Optimering og samkøring af renseprocessen af spildevand fra SK Forsyning A/S og Harboe Bryggeri

• Kondensat fra Hjørring Varmeforsynings kan anvendes som teknisk vand i den omkringliggende industri.

• Overskudsvarme fra virksomheden Mette Munk til Fjernvarme Fyn.

• Overskudsvarme hos Reno Nord til fjernkøling hos Aalborg Universitet og Region Nordjylland

• Savsmuld fra Danish Hardwood skal bruges til varmeproduktion hos Holbæk Forsyning.

• Opsamling af fritureolie som genanvendes til lastbilbrændstof hos GG2D.

http://www.hkrk.dk/



Industri Symbiose

Et gratis Ressourcetjek

Ressource Tjek

Ansøgning

Handlingsplan og ansøgning

Beslutningsgrundlag

Udarbejde beslutningsgrundlag

Gennemførelse

Implementering og afslutning

Matching

Godkendelse

Go / No go

Symbiose

Gratis

Gratis Handlingsplan + evt. hjælp til ansøgning

Tilskudsmulighed

Ansøgningsrunder i 2015 Fredag d. 17. april kl. 12:00 Fredag d. 19. juni kl. 12:00 Fredag d. 18. september kl. 12:00

http://www.hkrk.dk/



Industri Symbiose

Ressourcer Maks. Støttesats Maks. beløb en symbiose kan få tildelt

Materialer og vand 85 % 120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder

170.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder

Overskudsvarme 60 % 80.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder

120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder

• Tilskud til 1-2 virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem to virksomheder eller samles hos én virksomhed, kan ansøge om op til hhv. 120.000 kr. og 80.000 kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres.

• Tilskud til 3+ virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem tre eller flere virksomheder, kan ansøge om hhv. 170.000 kr. og 120.000 kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres.

Bemærk at der også kan ansøges om at få undersøgt en intern udnyttelse af overskydende ressourcer. Der kan ansøges om tilskud til at dække op til 50 pct. af udgifterne til rådgivning. Der ydes dog højest et tilskud på 40.000 kr. eksl. moms. Der er en række betingelser knyttet til tilskudsordningen bla. at Task Force for Grøn Symbiose. Der ydes IKKE tilskud til intern varmesymbiose projekter

http://www.hkrk.dk/



Industri Symbiose

• Dette er et suverænt godt tilbud til at få afdækket om det er muligt at udnytte overskudsvarmen og om dette er rentabelt

• God beslutningsgrundlag for både virksomhed og fjernvarmeselskab

• Hermed komme vi altså ud over opfattelsen af at det lyder dyrt…

For mere information

• Erhvervsstyrelsen

• De lokale regioner / task force

http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisymbiose/0/56

http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/kontaktgroenindustrisymbiose

http://www.hkrk.dk/











VE til proces

• Ordning fra Energistyrelsen startet aug. 2013 • Støtte til

– Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi eller fjernvarme – Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til konverteringen

• Målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi fra fossilt brændsel – Olie-, gas- og kulkedler til proces, staldvarme eller korntørring mm til – Biomasse, varmepumper eller fjernvarme (solceller/paneler,

vindmøller, biogas)

• 500 mio. årligt fra 2014 til 2021 – (2014 = 500 mio., 2015 til 2020 = 400 mio., 2021 = 500 mio.)

• Op til 65 % i anlægstilskud, i praksis 30-60 % • Mulighed for op til 40 % til energieffektivisering

http://www.hkrk.dk/



VE til proces - Ansøgning

Ansøgningsskema udfyldes

• Tilhørende Excel ark udfyldes

• Energi

• Økonomi

• Projektbeskrivelse

• Detaljeret beskrivelse

• Tidsplan

• Beregninger

• Budget

• Principtegninger

Husk

• Afgiftspligtig procesenergi

• Tilbud – ikke accepterede/ evt. forstudie

• Energipriser

• Energisynsrapport/energirapporter

• Seneste årsrapport

• Fuldmagter ved grupper af virksomheder

• Erklæring om brugsret (ved leje)

http://www.hkrk.dk/



VE til proces – Støtte til

• Omstilling til VE og fjernvarme til procesenergi og energieffektiviseringer (energisyn, procesoptimeringer, overskudsvarme m.m.) i forbindelse hermed.

• De nødvendige omkostninger, som betales af tilskudsmodtager (rådgivning, miljøundersøgelse, anskaffelser, udførelse m.m.).

• Der kan ikke både modtages støtte fra VE til proces og sælges energibesparelser til forsyningsselskaber.

• Enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder.

• Ombygninger kontra ny-anlæg.

http://www.hkrk.dk/



VE til Proces - Processen

1. Indsendelse af ansøgning

– Elektronisk ansøgningsmateriale m.m. på Energistyrelsens hjemmeside

2. Sagsbehandling i Energistyrelsen

3. Godkendelse og tilsagn

– Husk, Start projektet efter tilsagn

4. Projektet gennemføres

5. Indsendelse af anmodning om udbetaling

– På baggrund af regnskab og dokumentation

6. Udbetaling af tilskud

http://www.hkrk.dk/



VE Proces – Case: Oliekedel -> Varmepumpe

Business Case

Forbrug 15.700 l/år 102.000 DKK/år

Årsvirkningsgrad 90%

Produceret energi 140.000 kWh/år

Enhedspris 0,725 DKK/kWh

Varmepumpe

Besparelse 100.000 kWh 55.000 DKK

Investering 270.000 DKK

Tilskud 90.000 DKK

Egenbetaling 178.000 DKK

Rentabilitet TBT IRR

3,2 År 30%

http://www.hkrk.dk/



Indhold








• Debat

http://www.hkrk.dk/



Obligatorisk Energisyn for alle store virksomheder

For at nå EU 2020 mål omkring energieffektivisering er Energisyn eller Energiledelse blevet lovpligtig krav for alle større virksomheder

• Virksomheder skal have foretaget et energisyn hvert 4. år eller

• Have et certificeret Energiledelsessystem ISO50.001*

Energisynet skal gennemføres inden den 5. december 2015. Hvis lovkravet ikke imødekommes kan Energistyrelsen pålægge at der gennemføres et energisyn eller alternativt at straffe virksomheden med bøde.

*Alternativt miljøledelse ISO14.001 hvor energi indgår.

http://www.hkrk.dk/



Obligatorisk Eftersyn - Hvem

http://www.hkrk.dk/



Obligatorisk Eftersyn - Hvad

Vælger du at gennemføre et Energisyn skal dette omfatte et troværdigt • Kortlægning og analyse af energiforbrug og -performance • Gennemgang af Bygninger, Processer og installationer plus Transport • Opstilling af energibesparelsespotentialet baseret på fx livscyklus-

omkostningsanalyse fremfor simpel tilbagebetalingstid

Bemærk at Energisyn • Kun omfatter bygninger og anlæg som du har ”råderet” over dvs. lejet

bygninger og anlæg som udgangspunkt er undtaget • Op til 10 % af virksomhedens totale energiforbrug i DK kan undtages. • Repræsentativ udsnit er muligt! • Første Energisyn for hele koncernen skal være gennemført senest 5 dec

2015. Herefter kan vælges et rullende energisyn over en 4 årig periode. • Der er ingen krav om at gennemføre de anviste tiltag!

http://www.hkrk.dk/



Energisyn eller Energiledelse

Mere information kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/tilskud-energispareafgift-aftale-energieffektivisering/lo-5 eller kontakt undertegnet

Udgangspunkt Anbefaling

Har allerede ledelsessystemer Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg! Alternativ udbygges dit ISO 14.001 systemet til også at omfatte energi.

Har brug for en hurtig løsning Et energisyn er umiddelbart det oplagte valg. Energisyn gennemføres og eventuelle realiserede besparelser kan benyttes til at finansiere etablering af et energiledelsessystem! Alternativt gennemføres en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem (se næste punkt)

Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag

Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem. Vi giver dig en oversigt over de økonomiske konsekvenser (forventet besparelser og investering) samt synliggør hvor der skal fokuseres og omstiller en handlingsplan.

Mindre virksomhed med energi-omkostninger < 0,5-1 mio. kr.

I vil sandsynligvis få mere ud af et energisyn. Alternativ få undersøgt mulighederne og besparelsespotentialet ved indførelse af Energiledelse i let udgave.

Store virksomheder med energi-omkostninger > 1-2 mio. kr.

Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg! Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem – se punktet ” Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag”

http://www.hkrk.dk/


http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/tilskud-energispareafgift-aftale-energieffektivisering/lo-5
















Energiledelse der giver max udbytte

Gennem analyser synliggøres, hvor der er udfordringer og effektiviseringspotentialer. Fx gennemføres en screening af ledelsessystem og processer for at synliggøre hvor der skal gennemføres forbedringer

Analyse *Omkostninger *Performance - Tab og overforbrug

- Produktivitet (OEE), TPM

*Ledelsessystem og processer *Potentialer

Det handler om at synliggøre potentialet

http://www.hkrk.dk/



Tak for i dag

Harald Karlsen Rådgivning

Telefon: +45 3031 8140

Mail: [email protected]

www.hkrk.dk

http://www.hkrk.dk/




LINKS ENERGIFORBRUG I DANSKE VIRKSOMHEDER OPSUMMERING OVERSKUDSVARME POTENTIALE

BILAG

http://www.hkrk.dk/



Links

• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ve-proces/udbetaling-tilskud

• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/aftaler-energieffektiviseringer-virksomheder

• http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisymbiose/0/56

• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats

• http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/ofte-stillede-spoergsmaal/spoergsmaalsvar/1

http://www.hkrk.dk/


http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ve-proces/udbetaling-tilskud










http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/aftaler-energieffektiviseringer-virksomheder












http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats






http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/ofte-stillede-spoergsmaal/spoergsmaalsvar/1











Energiforbruget i Danmark

Klimakorrigeret forbrugI alt Olie Naturgas Kul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiEl FjernvarmeBygas Andet

TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ

Transport 204.774 194.745 1.387 8.642

Industri 130.954 39.636 30.039 4.802 727 12.199 37.334 6.175 42

Handel & Service 82.200 2.663 9.011 - 225 1.726 37.111 31.419 44

Husholdning 183.801 14.768 26.517 23 - 37.481 35.887 68.682 444

Sum 601.728 251.812 65.567 4.825 953 51.405 111.719 106.276 529 8.642

34%

22%

14%

30%

Danmarks Energiforbrug

Transport

Industri

Handel & Service

Husholdning

http://www.hkrk.dk/



Danske virksomheders energiforbrug

Energiart [TJ/år] Landbrug og fiskeriIndustri Handel og serviceI alt

El 6.651 27.337 23.854 57.841

Fjernvarme 1.585 4.627 18.023 24.235

Naturgas 1.546 27.681 4.180 33.407

Olieprodukter 23.026 20.701 20.476 64.203

Kul og koks 1.175 3.648 0 4.823

VE 2.861 10.174 1.321 14.356

I alt 36.844 94.168 67.854 198.865

29%

12%

17%

32%

3% 7%


El

Fjernvarme

Naturgas

Olieprodukter

Kul og koks

VE

19%

47%

34%


Landbrug og fiskeri

Industri

Handel og service

Der er lavet adskillige analyser af danske virksomheders energiforbrug og –anvendelse. Den seneste er fra Januar 2015, der er baseret på en analyse af energiforbruget i 2012. Se Energistyrelsen

http://www.hkrk.dk/



Elforbruget i danske virksomheder

Elforbrug Energi TJ Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Opvarmning/kogning 818 251 346 1.415

Tørring 0 407 0 407

Inddampning 0 85 0 85

Brænding/sintring 0 8 0 8

Smeltning/støbning 0 1.641 0 1.641

Anden procesvarme <150 °C 327 22 603 952

Anden procesvarme > 150 °C 0 421 0 421

Arbejdskørsel 0 8 0 8

Rumvarme 0 125 1.019 1.144

Varmepumper 218 399 0 617

Belysning 1.360 1.832 8.278 11.470

Pumpning 1.386 2.635 540 4.561

Rumkøling 0 235 1.998 2.233

Køl/frys (ekskl. rumkøling) 576 2.567 3.075 6.218

Rumventilation 662 2.093 2.696 5.451

Blæsere 286 2.562 104 2.952

Trykluft 264 2.767 313 3.344

Hydraulik 55 665 31 751

Øvrige elmotorer 543 7.312 817 8.672

IT og anden elektronik 126 572 3.809 4.507

Anden elanvendelse 30 731 224 985

Sum 6.651 27.338 23.853 57.842

http://www.hkrk.dk/



Elforbrug i Dansk Industri

7%

10% 1%

9%

8%

9%

10%

2%

27%

2%

3% 10%

0%

2%

0%

Elforbrug Industri

Belysning

Pumpning

Rumkøling

Køl/frys (ekskl. rumkøling)

Rumventilation

Blæsere

Trykluft

Hydraulik

Øvrige elmotorer


Anden elanvendelse

Procesvarme

Rumvarme

Varmepumper

Arbejdskørsel

http://www.hkrk.dk/



Elforbrug i Dansk Handel & Service

35%

2% 8%

13%

11%

1%

1% 0%

4%

16%

1% 4%

4%

0% 0%

Elforbrug Handel & Service

Belysning

Pumpning

Rumkøling

Køl/frys (ekskl. rumkøling)

Rumventilation

Blæsere

Trykluft

Hydraulik

Øvrige elmotorer


Anden elanvendelse

Procesvarme

Rumvarme

Varmepumper

Arbejdskørsel

http://www.hkrk.dk/



Termisk Energi forbrug i virksomheder

Termisk Energi TJ Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Kedel-og nettab 2.467 5.363 645 8.475

Opvarmning/kogning 18 14.402 379 14.799

Tørring 268 12.802 91 13.161

Inddampning 0 4.511 0 4.511

Destillation 0 2.295 0 2.295

Brænding Sintring 0 3.886 0 3.886


Anden varme < 150C 9.600 1.389 95 11.084

Anden varme > 150C 193 3.215 0 3.408

Arbejdskørsel 16.985 982 123 18.090

Transport 498 4.382 19.541 24.421

Rumvarme 164 10.183 23.126 33.473

Sum 30.193 66.831 44.000 141.024

6%

11%

9%

3%

2%

3%

2% 8%

2%

13%

17%

24%

Termisk Energi Virksomheder

Kedel-og nettab

Opvarmning/kogning

Tørring

Inddampning

Destillation

Brænding Sintring

Smeltning/støbning

Anden varme < 150C

Anden varme > 150C

Arbejdskørsel

Transport

Rumvarme

http://www.hkrk.dk/



Termisk Energiforbrug i Dansk Industri

8%

22%

19%

7% 3%

6%

5% 2%

5%

1%

7%

15%

Fremstillingsvirksomhed

Kedel-og nettab

Opvarmning/kogning

Tørring

Inddampning

Destillation

Brænding Sintring

Smeltning/støbning

Anden varme < 150C

Anden varme > 150C

Arbejdskørsel

Transport

Rumvarme

http://www.hkrk.dk/



Teoretisk potentiale Genanvendelse Overskudsvarme

Teoretisk Potentiale Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Termisk Energi 30.193 66.831 44.000 141.024

- Arbejdskørsel / transport 17.483 5.364 19.664 42.511

- Rumvarme 164 10.183 23.126 33.473

Temisk Energi i alt 12.546 51.284 1.210 65.040 46%

Teoretisk Potentiale Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Elforbrug 6.651 27.338 23.853 57.842

- Arbejdskørsel / transport 0 8 0 8

- Rumvarme og varmepumper 218 524 1.019 1.761

El Energi i alt 6.433 26.806 22.834 56.073 97%

I alt termisk og el 18.979 78.090 24.044 121.113 61%

http://www.hkrk.dk/



Teoretisk potentiale Genanvendelse Overskudsvarme – Mest oplagte

Termisk Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Opvarmning/kogning 18 14.402 379 14.799

Tørring 268 12.802 91 13.161

Inddampning 0 4.511 0 4.511

Destillation 0 2.295 0 2.295

Brænding Sintring 0 3.886 0 3.886


Anden varme < 150C 9.600 1.389 95 11.084

Anden varme > 150C 193 3.215 0 3.408

Temisk Energi i alt 10.079 45.921 565 56.565 40%

El Landbrug, gartneri og fiskeriFremstillingsvirksomhedPrvt Handel & ServiceI alt

Køl/frys (ekskl. rumkøling) 576 2.567 3.075 6.218

Procesvarme 1.145 2.835 949 4.929

El Energi i alt 1.721 5.402 4.024 11.147 19%

I alt termisk og el 11.800 51.323 4.589 67.712 34%

http://www.hkrk.dk/



Overskudsvarme potentialet i praksis

Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere. En rapport fra 2013 konkluderer således at

• Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug

Heraf vurderes det at

• Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme

• Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx varmepumpe da der er tale om lav temperatur

Der er lavet adskillige analyser af overskudsvarmepotentialet fra industrien bla. en rapport fra 2013

Se også www.kebmin.dk

http://www.hkrk.dk/


http://www.kebmin.dk/

Documents

Overskudsvarme i Industrien - Dansk fjernvarme...International Projektledelse (Akademi niveau) Mini MBA . 2013 - Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning . 2010 – 2012