OPSPARINGOG KAPITALFORSIKRING

I PENSIONSOJEMED

Betænkning VFRA

J U ST1TSM IN I STER IETS ÆGTE S KAB SUDVALG

BETÆNKNING NR. 501

1968

SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

INDHOLD

I. Udvalgets hidtidige arbejde 5

II. Udvalgets kommissorium 6

III. Pensionsrettigheders stilling ved separation og skilsmisse 8

A. Gældende ret 8

B. Tidligere overvejelser 12

C. Ægteskabsudvalgets synspunkter 13

IV. Udkast til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed 17

V. Bemærkninger til lovudkastet 19

A. Almindelige bemærkninger 19

B. Bemærkninger til udkastets enkelte bestemmelser 22

BILAG

Bilag 1. Skrivelse af 22. februar 1962 fra Danmarks Sparekasseforening og Danske BankersFællesrepræsentation til justitsministeriet 35

— 2. Lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation ogskilsmisse, som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951, og § 67 i lov nr. 154 af 7. juni1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd opstillet som parallel-tekster 39

— 3. Nogle typiske standard-formularer til aftale om pensionsopsparing i banker og spare-kasser 42

— 4. Statistiske oplysninger 47

— 5. Betænkning afgivet af det af finansministeren under 16. november 1951 nedsatteudvalg angående fraskilte hustruers rettigheder over visse livsforsikringer og opspa-ringsordninger 48

— 6. De gældende regler i Norge og Sverige om bevarelse af enkepensionsret ved separationog skilsmisse 61

I.

Udvalgets hidtidige arbejde.

Udvalget har indtil nu afgivet følgende be-tænkninger :Betænkning I: Om skifte mellem ægtefæller(nr. 305/1962), der blev afgivet i novembermåned 1961. Udvalgets forslag er gennemførtved lov nr. 412 af 18. december 1963.Betænkning II: Ægteskabs indgåelse og op-løsning samt forældremyndighed og sam-kvemsret (nr. 369/1964), der blev afgivet iseptember måned 1964. Udvalgets forslag hardannet grundlag for de forslag til lov omægteskabs indgåelse og opløsning og lov omændring af myndighedsloven, som justitsmi-nisteren netop har fremsat for folketinget.Betænkning III: Ægteskabets retsvirkninger(nr. 415/1966), der blev afgivet i novembermåned 1965. Udvalgets forslag er for tidenunder behandling i justitsministeriet efter athave været sendt til udtalelse hos forskelligemyndigheder.Betænkning IV: Ægteskabsretlige problemeri forbindelse med kildeskattelovens regler omægtefællers beskatning (nr. 479/1968), derblev afgivet i oktober måned 1967 og offent-liggjort ved finansministeriets foranstaltning.Et enkelt af udvalgets forslag er allerede gen-nemført ved lov nr. 189 af 31. maj 1968 omændring af kildeskatteloven, der bl. a. op-hæver den nævnte lovs § 73, stk. 4.

Med afgivelsen af den foreliggende betænk-ning V: Opsparing og kapitalforsikring i pen-sionsøjemed. anser udvalget sit arbejde forafsluttet.

Efter afgivelsen af betænkning III ønskededirektør Poul Gaarden og landsdommer Karen

Johnsen at udtræde af udvalget, og justits-ministeriet beskikkede derefter byretsdommerInger Margrete Pedersen og kontorchef i ju-stitsministeriet Laurits Ringgård som medlem-mer i stedet for de pågældende. I foråret 1967fritog justitsministeriet endvidere efter anmod-ning professor, dr. jur. Ernst Andersen forhvervet som medlem af udvalget.

Ved afgivelsen af betænkningerne IV og Vhar ægteskabsudvalget herefter haft følgendesammensætning:

højesteretsdommer, dr. jur. Jørgen Trolle,formand,byretsdommer Inger Margrete Pedersen,kontorchef i justitsministeriet Laurits Ring-gård ogborgmester Edel Saunte.

Sekretær i justitsministeriet Niels EilschouHolm har fungeret som udvalgets sekretær.

De spørgsmål, der behandles i denne be-tænkning, har været drøftet på en række mø-der med repræsentanter for Assurandørsocie-tetet, Danmarks Sparekasseforening, DanskeBankers Fællesrepræsentation, Forsikringsrå-det og Statsanstalten for Livsforsikring. Dade omhandlede problemer er specielle fordansk rets vedkommende, har der ikke væretbaggrund for at gøre spørgsmålene til gen-stand for forhandling med de tilsvarende ud-valg i de øvrige nordiske lande.

Betænkningen er udarbejdet af sekretærenog gennemgået af udvalget.

København i september 1968.

Inger Margrete Pedersen. L. Ringgård.

Jørgen Trolle.(Formand).

Edel Saunte.

Eilschou Holm.

II.

Udvalgets kommissorium.

Ved skrivelse af 22. februar 1962 rettedeDanmarks Sparekasseforening og DanskeBankers Fællesrepræsentation henvendelse tiljustitsministeriet for at henlede opmærksom-heden på behovet for en lovmæssig reguleringaf visse centrale, civilretlige problemer i for-bindelse med den pensionsopsparing, der fore-går gennem pengeinstitutterne.

I skrivelsen, der er optaget som bilag 1,fremhævedes det, at der gennem en årrække isparekasser og banker har eksisteret særlige,spærrede indlånskonti, der er oprettet efteraftale mellem arbejdsgivere og medarbejderemed det formål gennem regelmæssige indskudfra arbejdsgiveren og medarbejderen i for-ening eller fra arbejdsgiveren alene at op-spare en kapital, der kan sikre medarbejdereneller i tilfælde af dennes død hans nærmestepårørende en pension. Det anførtes videre, atden omhandlede form for opsparing, der til-sigter at fyldestgøre samme formål, som op-nås ved tegning af livs- og pensionsforsikrin-ger eller gennem medlemskab i pensionskas-ser, i de senere år har antaget et ganske be-tydeligt omfang. Man pegede endelig på, atlovgivningsmagten måtte antages at have aner-kendt disse pensionsordningers samfundsmæs-sige betydning gennem de skattemæssige be-gunstigelser, der blev indrømmet også disseordninger ved lov nr. 150 af 28. maj 1958 ombeskatning af renteforsikringer m. v. Efter deto organisationers opfattelse havde denne ud-vikling aktualiseret behovet for en lovgivning,der som den for forsikringsaftaler og pen-sionskasser gældende sikrer, at pensionsmid-lerne kommer de begunstigede til gode.

De beskyttelsesregler, der må gennemføres,for at en pensionsopsparingsordning med sik-kerhed skal kunne fyldestgøre sit formål, sam-menfattedes i skrivelsen i følgende tre punk-ter:

»1. Lovregler, der effektivt beskytter modkreditorforfølgning i pensionsmidlerne, sålænge pensionsretten ikke er aktuel.

2. Lovregler, der sikrer, at pensionsmid-lerne i tilfælde af dødsfald ikke inddragesunder dødsboet, men tillægges de begunstigededirekte.

3. Lovregler, der på rimelig måde løserspørgsmålet om skifte af pensionsretten vedskifte af formuefællesskab mellem ægtefælleri levende live.«

Ved skrivelse af 22. november 1962 frem-sendte justitsministeriet den nævnte skrivelsetil ægteskabsudvalget, idet man anmodede om.at de deri fremdragne problemer måtte blivegjort til genstand for behandling i udvalget,således at også spørgsmålet om en eventuellovregulering uden for ægteskabslovgivnin-gens rammer af de omhandlede opsparings-ordninger blev inddraget under udvalgetsovervejelser.

Efter ægteskabsudvalgets mening taler endel for at gennemføre de under 1 og 2 nævnteforslag ved lov. Forudsætningen for gennem-førelsen af en sådan lovgivning synes dog atmåtte være, at man samtidig opnår en lov-mæssig regulering også af spørgsmålet om, ihvilket omfang de nævnte rettigheder skalinddrages under et skifte i forbindelse medopløsning af formuefællesskab i ægtefællerslevende live. Udformningen af lovregler her-om, jfr. herved det under 3 nævnte forslag,byder imidlertid på betydelige vanskeligheder.

Spørgsmålet om de omhandlede pensions-rettigheders stilling ved skifte af ægtefællersfællesbo i levende live opstår ikke helt sjældenti praksis, og det må formentlig erkendes, atgældende ret her på flere punkter kan giveanledning til tvivl. Overvejelsen af. hvilkeregler der bør gælde i disse tilfælde, vanske-liggøres imidlertid i væsentlig grad af, atspørgsmålet om pensionsrettigheders stillingved separation og skilsmisse ikke tidligere harværet gjort til genstand for en samlet vurde-ring. Dette har resulteret i. at retsstillingenefter gældende ret afhænger af, hvorledes pen-sionsordningen er udformet, medens forskel-

len mellem de retsvirkninger, der er knyttet tilde forskellige typer af pensionsordninger,næppe lader sig begrunde rationelt. Efterægteskabsudvalgets opfattelse er der derforbehov for at få foretaget en mere omfattendeundersøgelse og vurdering af de gældenderegler om pensionsrettigheders stilling vedskifte af ægtefællers fællesbo end den, udval-

gets kommissorium åbner mulighed for atgennemføre. Udvalget har under hensyn her-til fundet det hensigtsmæssigt at udskillespørgsmålet om, hvorvidt der på indeværendetidspunkt bør lovgives om dette spørgsmålspecielt med hensyn til de pensionsordninger,der er omfattet af kommissoriet, til særskiltbehandling i det følgende afsnit.

7

III.

Pensionsrettigheders stilling ved separation og skilsmisse.

A. Gældende ret.

7. Pensionsordninger, der er omfattetaf 1941-loven.

Det er fast antaget, at retten til egenpensioni henhold til en pensionsordning, der som denfor tjenestemænd gældende hjemler den be-rettigede en livsvarig periodisk ydelse frapensionsalderens indtræden, kan holdes udenfor opgørelsen af den berettigedes bodel i for-bindelse med skifte af fællesbo i ægtefællerneslevende live.

Allerede § 18 i lov nr. 75 af 7. april 1899om formueforholdet mellem ægtefæller fast-slog udtrykkeligt, at pensioner, livrenter,overlevelsesrenter og visse andre »Formuerettigheder, som ere uadskillelig knyt-tede til den berettigede Person «,faldt uden for formuefællesskabet, således atde nævnte rettigheder ikke skulle ligedeles.Det samme resultat følger i dag af bestemmel-sen i ægteskabsretsvirkningslovens § 15, stk.2, hvorefter reglerne om formuefællesskab,herunder navnlig delingsreglen i lovens § 16,stk. 2, kun får anvendelse på »rettigheder, somer uoverdragelige eller i øvrigt af personligart, i den udstrækning, hvori det erforeneligt med de for disse rettigheder særliggældende regler.« I motiverne til denne be-stemmelse fremhæves det, at det forbehold,der ligger i denne henvisning, bl. a. vil fåpraktisk betydning i relation til pensioner, jfr.Familieretskommissionens betænkning omægteskabets retsvirkninger (1918) side 129—131.

Til mange af de nævnte pensionsordningerer der imidlertid knyttet en ret til enkepension,således at hustruen ved separation og skils-misse kan få andel i pensionsopsparingen efterreglerne i lov nr. 102 af 14. marts 1941 ombevarelse af enkepensionsret ved separationog skilsmisse som ændret ved lov nr. 268 af14. juni 1951.

a. 1941-lovens forhistorie.Indtil 1851 havde statsembedsmænds en-

ker ikke haft krav på pension, idet pensione-ringen af disse i endnu højere grad end em-bedsmændenes egen pensionering betragtedessom en nådessag, der var afhængig af indi-viduelle forhold. Ved pensionsloven af 5. ja-nuar 1851 blev der imidlertid givet enkerefter kongelige embedsmænd en legalt sikretadgang til enkepension. Lovens § 9 bestemtedog bl. a., at embedsmænds enker, hvis ægte-skab var aldeles ophævet inden mandens død.var uberettigede til enkepension. Var ægte-fællerne ved dødsfaldet kun separeret, tilkomder derimod hustruen fuld enkepension. Be-stemmelsen om bortfald af retten til enke-pension ved skilsmisse blev gentaget i allesenere pensionslove, jfr. senest § 67, stk. 1,i tjenestemandsloven (nr. 98) af 31. marts1931.

I begyndelsen af 1930-erne blev spørgsmåletom rimeligheden af at indføre lovregler, deråbnede mulighed for bevarelse af enkepen-sionsretten ved skilsmisse, fremdraget i denoffentlige debat, hvor man pegede på, at dedagældende regler kunne føre til stødende re-sultater, navnlig når ægteskabet havde beståetgennem en længere årrække. Man fremhævedeendvidere, at de gældende regler kunne væretil hinder for en skilsmisse, der ellers måtteanses for velbegrundet; i den i U.f.R. 1932side 660 refererede højesteretssag vægrede hu-struen sig således ved at gå med til skilsmissemed den begrundelse, at hun ikke ville give af-kald på retten til enkepension, og fik medholdheri, og det forekom i virkeligheden ikke sjæl-dent, at ægtefæller, der havde opnået separa-tion, af hensyn til enkepensionsrettens beva-relse kun søgte endelig skilsmisse, hvis en afdem ville indgå nyt ægteskab.

I årene fra 1933 til 1936 rettede DanskKvindesamfund flere henvendelser til finans-ministeriet med anmodning om. at statstjene-

stemand slovens regler om enkepension måtteblive ændret således, at der i tilfælde, hvor enafdød tjenestemand havde været gift fleregange, foretoges en fordeling af enkepensionenmellem hans enke og hans eventuelle fraskiltehustru (eller hustruer). De nævnte henven-delser førte imidlertid ikke til noget positivtresultat. Under henvisning til, at der i Norgeog Sverige var blevet indført regler, der gavfraskilte kvinder adgang til pension eller an-del heri ved deres tidligere ægtefælles død1),rejste Dansk Kvindesamfund da i begyndelsenaf 1938 over for justitsministeriet spørgsmålom en ændring af ægteskabsloven på dettepunkt. Spørgsmålet om fraskilte hustruers ad-gang til at bevare retten til enkepension blevsamtidig rejst af Københavns Magistrat overfor indenrigsministeriet i forbindelse med enpåtænkt ændring af vedtægten for de i kom-munen ansatte tjenestemænd. Efter forhand-ling med indenrigs- og justitsministeriet be-sluttede finansministeriet herefter at nedsætteet udvalg til drøftelse af hele spørgsmålet.

Udvalgets betænkning, der forelå i 19392),mundede ud i to lovudkast, der med enkelteændringer blev gennemført som lov nr. 102 af14. marts 1941 om bevarelse af enkepensions-ret ved separation og skilsmisse, og lov nr.103 af samme dato om ændringer i statstjene-stemandsloven.

I begge de nævnte love var der optaget enbestemmelse om, at lovene skulle forelæggesrigsdagen til revision i den ordinære rigsdags-samling 1945—46, senere udskudt til den ordi-nære rigsdagssamling 1950—51. Med henblikherpå nedsatte finansministeren den 14. april1950 et udvalg med den opgave at overveje,om de i den forløbne tid indvundne erfarin-ger måtte give anledning til at indføre ændrin-ger i den bestående ordning. På grundlag afudvalgets utrykte betænkning gennemførtesderefter ændringslovene nr. 267 og 268 af 14.juni 1951. De gældende lovtekster er optagetsom bilag 2.

b. 1941-lovens hovedindhold.De omhandlede bestemmelser gælder for

tjenestemænd og andre, hvem en enkepensi-onsordning er sikret som led i deres tjeneste-

*) Om de gældende regler i Norge og Sverige henvises tilfremstillingen nedenfor i bilag 6.

2) Betænkning afgivet af det af finansministeren underden 31. maj 1938 nedsatte udvalg angående fraskilte hu-struers pensionsret (København 1939).

forhold, jfr. nærmere herom i det følgende.Ordningens hovedpunkter er, at hustruens rettil enkepension — ligesom tidligere — aldrigberøres af, at ægtefællerne er separeret. Ogsåi tilfælde af skilsmisse bevarer hustruen imid-lertid sin ret til enkepension under forudsæt-ning af, at ægteskabet indtil skilsmissen harbestået i mindst 5 år, og at det ikke i skils-missevilkårene er fastsat, at der ikke skalsvares hustrubidrag. Det kan endvidere iskilsmissevilkårene bestemmes, at hustruen,selv om de nævnte betingelser er opfyldt, ikkeskal bevare retten til enkepension. Er der til-lagt den fraskilte hustru tidsbegrænset under-holdsbidrag, er hun kun berettiget til at oppe-bære enkepension i det tidsrum, i hvilket hunville have været berettiget til hustrubidrag3).Har manden indgået nyt ægteskab, og er så-vel hans fraskilte hustru som enken berettigettil enkepension, deles denne imellem dem i for-hold til det antal påbegyndte år. hvori hver afdem har været gift med ham; den enkeltesandel skal dog mindst udgøre 1/3 af enkepen-sionen4). Den fraskilte hustrus ret til enke-pension bortfalder, når hun indgår nyt ægte-skab, og indtræder ikke påny, selv om det nyeægteskab senere ophører ved død eller skils-misse.

1941-lovens saglige anvendelsesområde er detilfælde, hvor en kollektiv enkepensionsord-ning er sikret en ægtemand som led i hansansættelsesforhold. En enkepensionsordninger kun »kollektiv« i lovens forstand, hvis dener knyttet til hovedpensionsordningen på ensådan måde, at pensionsbidragenes størrelseog erlæggelse er uafhængig af, om den pågæl-dende funktionær er gift eller ugift, jfr. R.T.1940/41 till. A sp. 2550 og Landstingets For-handlinger sp. 3405). Lov nr. 46 af 7. marts1964 om arbejdsmarkedets tillægspension ta-ger ikke udtrykkeligt stilling til spørgsmåletom bevarelse af enkepension efter en skils-misse, men i henhold til en bemærkning ifolketingsudvalgets betænkning. F.T. 1963/64

3) Efter den oprindelige affattelse af 1941-lovens § 2, stk.2, kunne den fraskilte hustrus pension i intet tilfælde ud-gøre et større beløb end det årlige underholdsbidrag, der pådødsfaldets tidspunkt var tillagt hende.

4) Skal enkepensionen deles mellem flere end to beretti-gede, foretages der dog en ligedeling, jfr. 1941-lovens § ?stk. 6.

5) Er enkepension sikret ved en overlevelsesrente (hvilketikke vil være en kollektiv ordning i lovens forstand), gælderdog reglerne i lovens § 1, stk. 3, jfr. herom umiddelbart idet følgende.

9

10

till. B. sp. 281. antages det. at forholdet måreguleres efter reglerne i 1941-loven med denmodifikation, der følger af, at retten til enke-pension efter den nævnte lovs § 11, stk. 1,kun bliver aktuel, når ægteskabet har be-stået i 10 år. For tjenestemandshustruers ad-gang til at bevare retten til enkepension gæl-der ganske tilsvarende regler i henhold tilbestemmelserne i tjenestemandslovens § 67.

2. Pensionsordninger, der ikke er omfattetaf 1941-loven.

Som nævnt gælder de særlige delingsregleri 1941-lovens § 2 kun. hvor en kollektiv enke-pensionsordning er sikret en ægtemand somet led i hans ansættelsesforhold.

Uden for 1941-loven falder herefter:

a. pensionsordninger, der slet ikke hjem-ler enke (mands) pension.

b. pensionsordninger, der hjemler enke-pension, men som på skilsmissetidspunk-tet er opretholdt uden nogen forbindelsemed et tjenesteforhold Ise herved R.T.1940/41 Landstingets Forhandlinger sp.339 f.).

c. pensionsordninger, der sikrer ydelser tilen kvindes efterladte enkemand6),

d. enkepensionsordninger, der ikke er »kol-lektive« i lovens forstand (se dog oven-for note 5),

e. pensionsordninger, der fremtræder somkapitalforsikringsordninger eller harform af opsparing på spærret konto iet pengeinstitut, og hvor »enkepensio-nen« består i, at hustruen er indsat sombegunstiget (jfr. R.T. 1940/41 till. A sp.2550).

I de nævnte tilfælde er der ikke hjemmeltil at give en ægtefælle andel i den pensions-ordning, der er etableret af den anden ægte-fælle, ved at give den pågældende mulighedfor trods en eventuel skilsmisse at bevare sinret til en »pensions«-ydelse i tilfælde af denumiddelbart berettigedes død. Det spørgsmålopstår derfor, om ægtefællen på anden mådekan rejse krav om ved separation og skils-misse at få andel i den pensionsopsparing, derer foretaget af den anden ægtefælle.

") Se dog vedtægterne for Dansk Forfatterfond af 30.september 1965 (Ministerialtidende 1965 B side 31) § 3,stk. 1, litra b. der bestemmer, at en dansk forfatterindesfraskilte mand har adgang til at bevare ret til biblioteks-afgift af hende* briger efter reglerne i 1941-loven.

Er der tale om en pensionsordning, der udenat være tegnet som en livrente hjemler denberettigede en livsvarig, periodisk ydelse frapensionsalderens indtræden, men som ikke til-lige hjemler enke(mands)Jpension, er stillin-gen som udgangspunkt den. at retten til egen-pension ved et skifte udtages forlods af denberettigede. Spørgsmålet om, hvorvidt der idisse tilfælde kan rejses vederlagskrav efterreglerne i ægteskabsretsvirkningslovens § 23.ses ikke afgjort i praksis og må anses somtvivlsomt. Det er formentlig uden betydning,om pensionsordningen er knyttet til et tjene-steforhold eller ikke. Også retten til egen-pension i henhold til en almindelig pensions-ordning, der er oprettet af den pågældendesfaglige organisation, og som på skilsmisse-tidspunktet opretholdes som en selvpensione-ringsordning uden forbindelse med et tjeneste-forhold, må kunne udtages forlods af den be-rettigede.

Bortset fra sådanne tilfælde må en beskri-velse af gældende ret ske med udgangspunkt iden i U.f.R. 1961 side 23 refererede højeste-retsdom.

I denne sag var forholdet det, at et ægteparvar blevet skilt ved dom på vilkår blandt an-det, at det pålagdes manden at udrede bidragtil hustruens underhold i 3 år fra dommensdato. og at hustruens ret til enkepension be-varedes inden for samme tidsrum. Under skif-tet af fællesboet kom det imidlertid frem. atmandens pensionsordning bestod dels af enkapitalforsikringspolice dels af nogle beløb,der af manden og det firma, han var ansat i.var indsat i en sparekasses forvaltningsafde-ling og bundet på nærmere angivet måde. Hu-struen påstod sig herefter anerkendt som be-rettiget til halvdelen af tilbagekøbsværdien afden nævnte livsforsikring og halvdelen af in-deståendet på de pågældende sparekassekonti.Manden gjorde heroverfor gældende, at denævnte værdier omfattedes af bestemmelsernei 1941-loven eller disses analogi, og at hu-struen, der ved skilsmissedommen kun havdefået tilkendt ret til enkepension i 3 år fra dom-mens dato, følgelig ikke kunne gøre krav pånogen anden andel i de omhandlede beløb. Ianden række påberåbte manden sig bestemmel-sen i ægteskabsretsvirkningslovens § 15, stk.2. idet han henviste til, at midlerne, der foren væsentlig dels vedkommende hidrørte fraindbetalinger, som hans firma havde foretagel,var tilsikret ham som led i den mellem ham og

11

firmaet aftalte pensionsordning, og at dergennem de for ordningen opstillede vilkårvar skabt en sådan personlig ret for ham, atsamtlige værdier, subsidiært alene det beløb,der indestod på en enkelt konto, måtte holdesuden for ligedelingen.

Højesteret kunne ikke give manden med-hold på noget af disse punkter, og specielt omdet sidste element i mandens påstand udtalesdet i dommen, at hverken pensionsordningensformål eller de vilkår, der som et led i pen-sionsordningen gjaldt for livsforsikringen ogde nævnte kapitaler, kunne medføre, at denævnte værdier i henhold til ægteskabsrets-virkningslovens § 15, stk. 2, måtte holdes udenfor ligedelingen.

Efter den refererede højesteretsdom må ud-gangspunktet for bedømmelsen af de pensions-ordninger, der fremtræder som kapitalforsik-ringer eller har form af opsparing på spærretkonto i et pengeinstitut, være, at midlerne ind-drages under skifte af fællesbo i anledning afseparation og skilsmisse, jfr. således Th.Gjerulffs kommentar til dommen i T.f.R.1961 side 288 (Bogudgaven side 326)7). Dettemå formentlig gælde, selv om forsikringssum-men, fordi der er tale om en annuitetsforsik-ring, skal udbetales anpartsvis over en forud

7) I højesteretsdommen i U.f.R. 1962 side 870 antogesdet, at en firmaopsparing i en sparekasse kunne holdesuden for et skifte som følge af den pensionsberettigedesægtefælles død. Der var enighed mellem de voterende dom-mere om, at den omhandlede kapital efter bestemmelsernei pensionsoverenskomsten ikke var af en sådan karakter,at den kunne have været holdt uden for et skifte mellemægtefællerne i levende live. Flertallet anså imidlertid ikkedette for ensbetydende med, at kapitalen måtte inddragesunder det skifte, der i anledning af hustruens død skullefinde sted med ægtefællernes børn, idet afgørelsen herafmåtte bero på, i hvilket omfang inddragelse også under etsådant skifte ville være forenelig med de for kapitalen gæl-dende regler. Dette mente flertallet ikke var tilfældet.

I en kommentar til dommen i T.f.R. 1963 side 48—-50(Bogudgaven side 387 f.) sammenfatter /. Trolle retsstil-lingen således:

»Efter de to domme må stillingen vistnok antages at væreden. at der, når der er tale om skifte i begge ægtefællerslevende live, skal ret meget til, for at retten til en kapitalaf denne art holdes udenfor skifte •—• dette siges i kom-mentaren til den første dom. Men når der er tale om skiftemellem funktionæren og hans ægtefælles arvinger, skal derformentlig ikke så meget til, for at kapitalen kan holdesudenfor skiftet.«

Dommene har givet anledning til livlig diskussion i denjuridiske litteratur, se således H. Fischer-Møller i V.f.R.1961 B. side 305—313, Adam Vestberg i U.f.R. 1964 B.side 16—19, Otto Schlegel i Festskrift til O. A. Borum(1964) side 445—462 samt Ernst Andersen: Familieret (1.udg. 1964) side 270—272.

fastsat årrække, jfr. således H. Fischer-Mølleri U.f.R. 1961 B. side 306. Er pensionsordnin-gen tegnet uden nogen forbindelse med ettjenesteforhold, er det klart, at midlerne ikkekan holdes uden for en bodeling, idet selv-pensionisten normalt ikke selv kan gennem-føre den båndlæggelse, der er en forudsæt-ning for, at pensionsretten omfattes af ægte-skabsretsvirkningslovens § 15, stk. 2. Det er.endelig, uden betydning, om opsparingen erforetaget af manden eller af hustruen.

Det kan formentlig ikke udelukkes, at derforekommer ordninger som de her omhand-lede, der er således klausulerede, at den pen-sionsberettigedes ret bliver af en så personligkarakter, at den må holdes uden for skiftet.Der kan dog ikke på grundlag af de to høje-steretsdomme gives mere præcise retnings-linier herfor. Den pensionsberettigede ægte-fælle kan kun ved at få midlerne gjort til sitsæreje med sikkerhed unddrage den andenægtefælle et boslodskrav, og selv i så fald kander efter omstændighederne blive tale om enudligning efter reglerne om vederlagskrav iægteskabsretsvirkningslovens § 23. stk. 2.

Det er tvivlsomt, hvilken betydning de tohøjesteretsdomme har for de øvrige pensions-ordninger, der falder uden for 1941-loven.Er der tegnet en egentlig renteforsikring tilfordel for den ene ægtefælle, er stillingen for-mentlig den, at renteforsikringen i tilfælde afskifte i levende live udtages forlods af denberettigede, hvilket har god støtte i motiverne,jfr. Familieretskommission en s betænkning omægteskabets retsvirkninger (1918) side 130.Dette hænger sammen med. at ejeren af for-sikringen i almindelighed ikke har nogetegentligt krav på at få udbetalt en genkøbs-værdi. jfr. Anders Hansen: Livsforsikrings-virksomhed (2. udg. 1960) side 243 f. ogHenry Ussing: Enkelte Kontrakter (2. udg.1946) side 305. I visse tilfælde vil forsikrings-selskaberne imidlertid være villige til at ud-betale en genkøbsværdi, og her synes meget atkunne tale for i bodelingsmæssig henseende atbehandle livrenten på samme måde som enkapitalforsikring. I den juridiske litteraturantages det, at livrenten i alle tilfælde udtagesforlods af den berettigede, men således atægtefællen kan rejse vederlagskrav efter reg-lerne i ægteskabsretsvirkningslovens § 23 idet omfang, livrenten er tilvejebragt eller ved-ligeholdt af fællesejemidler, jfr. Einst Ander-sen: Ægteskabsret TI (1956) side 216 med

12

note 19. jfr. side 127 f.. og O. A. Borum:Familieretten II (2. udg. 1946) side 226 f.De domme, der henvises til, U.f.R. 1932 side1127 og 1944 side 368, vedrører imidlertidbegge tilfælde, hvor livrenten var tegnet afden pågældende ægtefælle selv uden nogenforbindelse med et tjenesteforhold, og i detførstnævnte tilfælde var der tillige tale om etret groft misbrug" af rådigheden fra mandensside. Retsstillingen på dette område er så-ledes næppe ganske afklaret.

I forbindelse med oprettelse af livrenterforekommer det hyppigt, at arbejdstagerensægtefælle samtidig søges sikret ved, at liv-renten enten kombineres med en overlevelses-rente eller tegnes »på længst liv«. I så faldkan det i henhold til 1941-lovens § 1, stk. 3,ved skilsmissen bestemmes, at enkeforsikrin-gen skal overgå til den fraskilte hustrus frirådighed8). Denne regel gælder imidlertidikke, hvis overlevelsesrenten er tegnet til for-del for en enkemand, eller hvis forsikringenpå skilsmissetidspunktet opretholdes på ægte-fællens eget initiativ uden nogen forbindelsemed et tjenesteforhold, sml. Ernst Andersen:Familieret (2. udg. 1967) side 175 f. I prak-sis vil ægtefællerne dog vel ofte træffe aftaleom en ordning, der fører til samme resultat.

B. Tidligere overvejelser.

Under rigsdagens behandling af de senerelove nr. 267 og 268 af 14. juni 1951 om fra-skilte hustruers pensionsret kom man også indpå spørgsmålet om. hvorvidt der burde lov-gives om stillingen ved separation og skils-misse for andre pensionsordninger end dem,der var omfattet af 1941-loven. I folketings-udvalgets betænkning hedder det herom:

8) Bestemmelsen må vistnok fortolkes noget udvidende,jfr. følgende udtalelse i folketingsudvalgets betænkning omændringslovene af 1951: »Udvalget har vedrørende lovenom bevarelse af enkepensionsret indgående drøftet spørgs-målet om, hvorvidt der bør træffes særlige bestemmelserom de tilfælde, hvor enkepensionsret er sikret gennem ensa-rlig enkepensionsforsikring, som firmaet og mandenkun holder vedlige, sålænge ægteskabet består. Udvalget erdog enedes om ikke at stille ændringsforslag vedrørende for-hold af denne art, idet man er af den opfattelse, at en sær-lig tegnet individuel enkepensionsforsikring, som i realite-ten har karakter af en overlevelsesrente, må falde ind un-der lovens § 1, stk. 3«. (R.T. 1950/51 till. B. sp. 2099 f.).

I et enkelt tilfælde, hvor spørgsmålet har foreligget ipraksis, har justitsministeriet truffet afgørelse i overens-stemmelse hermed, (utrykt skrivelse af 2. november 1954 isagen 1. ktr. j. nr. C 784/54).

»Udvalget har endvidere beskæftiget sigmed spørgsmålet om, hvorvidt samme lov børudvides til at omfatte pensionsordninger, derer formet som kapitalforsikringsordninger el-ler som bundne opsparingsordninger.

Også på dette punkt er udvalget enedesom ikke at stille ændringsforslag, da manmener, at hele spørgsmålet om kapitalforsik-ringer og opsparingsordninger bør gøres tilgenstand for nærmere undersøgelse, og dafinansministeren overfor udvalget har givettilsagn om. at sådanne undersøgelser og over-vejelser vil finde sted, samt at rigsdagen tilsin tid vil få underretning om resultatet afdisse undersøgelser.« R.T. 1950/51 till. B. sp.2100.

Den 16. november 1951 nedsatte finansmi-nisteren i overensstemmelse hermed et udvalgmed den opgave at undersøge og overveje denævnte spørgsmål. Udvalgets hidtil utryktebetænkning (se nu bilag 5). der blev afgivetden 10. september 1953, mundede ud i etudkast til lov om fraskilte og frasepareredeægtefællers rettigheder over visse livsforsik-ringer (kapitalforsikringer) og opsparings-ordninger.

Lovudkastet omfatter kun pensionsordnin-ger, der er knyttet til et tjenesteforhold, ogsom de ansatte derfor ikke har fri rådighedover. Udkastets hovedtanke er. at den umid-delbart pensionsberettigedes ægtefælle skalhave mulighed for i tilfælde af separation ellerskilsmisse at blive indsat som begunstiget medhensyn til pensionsordningen. Begunstigelsenindebærer, at ægtefællen får ret til en visandel, normalt halvdelen, af pensionsordnin-gens værdi på separationens eller skilsmissenstidspunkt, men først får beløbet udbetalt, nårpensionsbegivenheden indtræder. Hvis den be-gunstigede ægtefælle dør før pensionsbegiven-hedens indtræden, bortfalder begunstigelsen.Efter lovudkastet skal der, når ægtefæller se-pareres eller skilles efter mindst 5 års ægte-skab, ved separations- eller skilsmissedekretettræffes afgørelse om, hvorvidt ægtefællen skalindsættes som begunstiget. Udgangspunktet er.at ægtefællen skal indsættes som begunstiget,såfremt der tillægges den pågældende ret tilunderholdsbidrag, men ægtefællerne har mu-lighed for at træffe aftale om en anden ord-ning, ligesom myndighederne kan fravige ho-vedreglen, når særlige forhold taler derfor.

Da lovudkastets regler fandtes mere beslægtede med skiftelovgivningen end med de

13

pensionsretlige regler, afgav finansministe-riet i november 1953 betænkningen til justits-ministeriet til videre behandling. Justitsmini-steriet forelagde derefter betænkningen for enrække myndigheder og organisationer, og deherved fremkomne udtalelser gav et ret klartindtryk af, at det måtte anses for tvivlsomt,om der var behov for en lovgivning på detteområde. Sagen blev imidlertid sat i bero, daægteskabsudvalget blev nedsat i maj måned1957, idet man gik ud fra, at udvalget villekomme til at berøre også disse spørgsmål.

I den siden da forløbne tid har omfangetaf pensionsopsparingen i pengeinstitutterneværet stærkt stigende. Man skal herved hen-vise til det statistiske materiale, der er optagetsom bilag 4 til betænkningen, hvoraf det frem-går, at der ultimo 1967 i bankerne var op-rettet ca. 6.000 sådanne ordninger med et sam-let indestående på ca. 93 mill. kr. og i spare-kasserne ca. 16.400 konti med et samlet inde-stående på ca. 311 mill. kr. Antallet af til-svarende ordninger i forsikringsselskaberneultimo 1967 kan anslås til ca. 35.000.

Denne forøgelse af pensionsopsparingensomfang afspejler naturligvis til dels den øgedeinteresse i samfundet for en bedre alderdoms-sikring end den, der indeholdes i de socialepensionsordninger. Stigningen i antallet afpensionsordninger med kapitaludbetaling skyl-des imidlertid sikkert en flerhed af faktorer.De nævnte ordninger kan således i mange til-fælde benyttes til at dække et vist pensionsbe-hov, hvor man ikke finder det muligt at op-samle tilstrækkelige midler til sikring af enløbende pensionsydelse af passende størrelse.Det kan også nævnes, at mange erfaringsmæs-sigt foretrækker en ordning med kapitaludbe-taling fremfor en ordning med løbende, livs-betingede udbetalinger, idet de herved sikrersig imod, at de indbetalte pensionsbidrag »gårtabt«. Specielt med hensyn til pensionsopspa-ring i pengeinstitutterne kan det fremhæves,at helbredsmæssige grunde kan føre til, at deri visse tilfælde må vælges en opsparingsord-ning fremfor en pensionsordning på forsik-ringsmæssigt grundlag. Det har naturligvisheller ikke været uden betydning, at der vedlov nr. 150 af 28. maj 1958 om beskatning afrenteforsikringer m. v., jfr. nu lovbekendt-gørelse nr. 367 af 5. september 1967, blev gen-nemført en kodifikation af skattemyndigheder-nes praksis, således at der herefter klart varindrømmet også den pensionsopsparing, der

foregår gennem pengeinstitutterne, skattemæs-sige begunstigelser, der består i. at arbejdsgi-verens bidrag under visse betingelser af dennekan behandles som lønudgift, men desuagtetikke af arbejdstageren skal medregnes vedopgørelsen af hans skattepligtige indkomst,og i, at arbejdstagerens eget bidrag er begræn-set fradragsberettiget i henhold til lovens §1, stk. 1, litra d.

Det anførte udgør baggrunden for den hen-vendelse fra Danmarks Sparekasseforening ogDanske Bankers Fællesrepræsentation, der gavanledning til, at justitsministeriet anmodedeægteskabsudvalget om at overveje de spørgs-mål, der udgør udvalgets aktuelle kommis-sorium.

C. Ægteskabsudvalgets synspunkter.

Det har på den i det foregående skitseredebaggrund været naturligt for ægteskabsudval-get at tage sit udgangspunkt i en overvejelseaf, om principperne i 1941-loven burde søgesudvidet til også at gælde for de pensionsord-ninger, der fremtræder som kapitalforsikrin-ger eller har form af indskud på spærret kontoi et pengeinstitut. Herefter skulle der — i detilfælde, hvor hustruen efter den nævnte lovbevarer retten til enkepension — foretages endeling af opsparingen på tidspunktet for for-muefællesskabets ophør, men hustruens andelskulle først forfalde til betaling ved mandensdød. Efter udvalgets opfattelse kan gennem-førelsen af en sådan ordning ikke anbefales.

Reglerne i 1941-loven er bygget op omkring,hvad man kunne kalde forsørgelsessynspunk-tet. Tanken er den, at den fraskilte hustru, sålænge manden lever, er sikret sit underholdgennem de underholdsbidrag, det pålæggesmanden at betale til hende. Herigennem fårhun i og for sig sin andel i mandens egenpen-sion. Det er derfor først, når manden dør, atden fraskilte hustru — på samme måde somden efterladte hustru — står med et ufyldest-gjort behov for alderdomssikring, og i over-ensstemmelse hermed giver reglerne den fra-skilte hustru adgang til at bevare sin ret til en-kepension trods skilsmissen. Som følge af ud-gangspunktet er hustruens ret betinget af, athun har krav på underholdsbidrag — efterden oprindelige affattelse af 1941-lovens §2, stk. 2, kunne enkepensionens størrelse end-videre ikke overstige det årlige hustrubidrag— hvorimod formueforholdene under ægte-skabet er uden betydning.

14

Efter ægteskabsudvalgets mening er denneordning, der lovteknisk nok Jod sig overførepå kapitalforsikrings- og pensionsopsparings-ordningerne, ikke egnet til at danne mønsterfor en nyordning på dette område. Skærpelsensåvel i domstolenes som i administrationenspraksis i retning af en tidsbegrænsning afmandens underholdsforpligtelse over for hu-struen — der bl. a. er begrundet i gifte kvin-ders stigende deltagelse i erhvervslivet — ogekspansionen af den offentlige alderdomsfor-sorg synes uvægerligt at måtte trænge forsør-gelsessynspunktet i baggrunden. Hertil kom-mer, at der ved separation og skilsmisse prak-tisk talt aldrig tillægges mænd underholdsbi-drag, hvorfor en udvidelse af det saglige an-vendelsesområde for reglerne i 1941-loven tilogså at omfatte disse pensionsordninger villeindebære en videreførelse af denne lovs for-skelsbehandling af mænd og kvinder, selv omman foretog den ændring at lade loven gældefor såvel enke- som enkemandspensionsordnin-ger. Denne forskelsbehandling, der efter gæl-dende ret ikke forekommer i relation til kapi-talforsikringerne og pensionsopsparingerne,ville formentlig vise sig både uhensigtsmæssigog urimelig, efterhånden som antallet af kvin-delige medlemmer i pensionsordninger stiger.Pr. 31. december 1962 fandtes der således ibanker og sparekasser pensionsopsparings-kapitaler til et samlet beløb af ca. 180 mill,kr. fordelt på ca. 14.000 konti, og heraf var ca.lU oprettet for kvindelige lønmodtagere, jfr.Otto Schlegel i Festskrift til Borum (1964)side 445 f. En overførelse af 1941-lovens reg-ler ville også kunne give urimelige resulta-ter i en del af de tilfælde, hvor hustruen pågrund af sin gode erhvervsevne eller for-holdene omkring ægteskabets forlis ikke fårtillagt underholdsbidrag.

Denne vurdering, hvorefter 1941-lovensprincipper ikke bør søges overført til at gældeogså for de her omhandlede pensionsordnin-ger, har vanskeliggjort udvalgets fortsatteovervejelser, fordi det formentlig må anses formest hensigtsmæssigt, at de faktisk forekom-mende ordninger, der forfølger et loyalt pen-sionsformål, i videst muligt omfang er under-givet ensartede civilretlige regler, herunderregler om, hvorledes der skal forholdes medmidlerne ved skifte af formuefællesskab i ægte-fællernes levende live. Ægteskabsudvalget harunder hensyn hertil fundet det påkrævet veddrøftelsen af. hvilke regler der bør gælde for

kapitalforsikringerne og pensionsopsparings-ordningerne, til stadighed at have opmærk-somheden henvendt på, om de regier, mankunne tamke sig at bringe i forslag, ville kun-ne gennemføres også for de øvrige pensions-ordninger, selv om en mere indgående under-søgelse heraf falder uden for udvalgets kom-missorium.

Det har været nærliggende for ægteskabs-udvalget at betragte gældende rets ligedelings-regel for de her omhandlede pensionsordnin-ger som et naturligt alternativ til bestemmel-serne i 1941-loven.

En sådan ligedeling forekommer for enumiddelbar betragtning velbegrundet i almin-delige rimelighedsbetragtninger: De midler,der er hensat til fælles alderdomssikring, børikke uden videre kunne udtages forlods afden, der har foretaget opsparingen, med denvirkning, at den anden ægtefælle — ofte end-og på et fremskredent tidspunkt — står udenrimelige muligheder for at sikre sig en selv-stændig alderdomssikring. Disse midler bør —som andre fælles opsparede midler — deleslige mellem ægtefællerne i tilfælde af separa-tion og skilsmisse. Udvalget er opmærksomtpå, at en konsekvent gennemførelse af dettesynspunkt kan hævdes at indebære, at ogsåpensionsordninger, der er gjort til den pen-sionsberettigedes særeje, bør deles i det om-fang, pensionsopsparingen har fundet sted un-der ægteskabet.

Det må imidlertid vistnok erkendes, at detofte ville føre til stødende resultater, dersomman ophævede 1941-loven og i stedet gennem-førte ligedelingsreglen generelt for alle pen-sionsordninger. Det er meget betydelige beløb.der på denne måde ville blive inddraget un-der bodelingen, i mange tilfælde formentligmed den virkning, at den pensionsberettigedeægtefælle ville være nødt til at akceptere, atden anden ægtefælle fyldestgjordes for sitboslodskrav i boets eventuelle øvrige aktiver,ligesom han ville kunne blive tvunget til atsøge pensionsordningen ophævet for på dennemåde at honorere kravet. En sådan ophævelseaf pensionsordningen ville i almindelighedindebære et væsentligt værdispild og navnligstille den pensionsberettigede ægtefælle —eller i virkeligheden begge ægtefæller — uri-meligt dårligt, hvis de senere besluttede sig tilat genoptage samlivet.

15

Nu ville det være nærliggende at tage hen-syn hertil ved at gennemføre en ordning, hvor-efter der nok foretoges en deling af pensions-opsparingens værdi, men således at ægtefæl-lens andel forblev indestående i ordningen ogførst kom til udbetaling ved pensionsbegiven-hedens indtræden, jfr. herved højesteretsdom-men i U.f.R. 1954 side 990. Selv en sådan ord-ning ville imidlertid ofte være mindre tilfreds-stillende, idet den i mange tilfælde ville med-føre, at den pensionsberettigede ægtefællespensionssikring blev utilstrækkelig, samtidigmed at den alderdomssikring, den anden ægte-fælle ville opnå. blev inadækvat, fordi denpågældende måtte respektere de vilkår, dergælder for pensionsretten; ægtefællens betin-gede ret ville navnlig give sig udslag i, at denpågældendes andel i alderdomssikringen førstforfaldt på et tidspunkt, der var fastsat underhensyn til den umiddelbart berettigedes. ikkeægtefællens pensionsbehov.

Under hensyn til det anførte måtte ægte-skabsudvalget nære betænkelighed ved at fore-slå en ændring af de gældende regler, såledesat midler, der er anbragt i en pensionsordning,som almindelig regel skulle medtages ved op-gørelsen af den berettigedes bodel i forbin-delse med et skifte i ægtefællernes levendelive, uanset hvorledes pensionsordningen måt-te være organiseret.

Under disse omstændigheder bør det for-mentlig tages op til overvejelse, om det i læng-den er holdbart at opretholde en regel om lige-deling ved separation og skilsmisse af enkeltepensionsordninger, der varetager et loyalt pen-sionsformål, og som ofte er oprettet netop iform af en kapitalforsikring eller ved ind-skud på spærret konto i et pengeinstitut, fordiden pensionsberettigede ikke har mulighedfor på anden måde at opnå en alderdoms-sikring, der svarer til hans behov.

Der er imidlertid den tredie mulighed ioverensstemmelse med udgangspunktet i 1899-lovens § 18 og motiverne til ægteskabsretsvirk-ningslovens § 15, stk. 2, at lade den pensions-berettigede udtage pensionsretten forlods udenvederlag til den anden ægtefælle, dog kun forså vidt pensionssikringen foregår i en form,der dels klart adskiller den fra andre formerfor opsparing, dels afskærer den pensionsbe-rettigede fra selv at øve indflydelse på, hvormeget der løbende indbetales til ordningen.

Forudsætningen for gennemførelsen af ensådan ordning måtte imidlertid formentligvære, at den pensionsberettigedes ægtefællesufyldestgjorte pensionsbehov søgtes imøde-kommet på anden måde. Dette behov eksiste-rer allerede i dag, idet — som fremhævet i detforegående — heller ikke 1941-lovens reglerlængere kan siges at imødekomme dette indenfor sit område på nogen adækvat måde.

Formålet med bemærkningerne i det fore-gående har alene været at henlede opmærk-somheden på, at der formentlig er behov forat få foretaget en undersøgelse og vurderingaf, hvilke regler der på dette område bør gæl-de ikke blot for de pensionsordninger, der eromfattet af udvalgets kommissorium, men foralle pensionsordninger. Da man formentlig måtilstræbe at få gennemført ensartede regier omde omhandlede spørgsmål, hvis anvendeligheder uafhængig af, om pensionsordningen hvilerpå privat- eller offentligretligt grundlag, børdet antagelig overvejes, om ikke hele problem-kredsen omkring spørgsmålet om pensionsret-tigheders stilling ved separation og skilsmissemest hensigtsmæssigt kan tages op i forbin-delse med de overvejelser om det fremtidigeoffentlige pensionssystem, som for tiden er igang på flere områder.

Ved overvejelsen af, om ægteskabsudvalgetpå denne baggrund bør fremkomme med for-slag om en lovgivning om de spørgsmål, derblev rejst i den tidligere nævnte skrivelse af22. februar 1962 fra Danmarks Sparekasse-forening og Danske Bankers Fællesrepræsen-tation, har man lagt megen vægt på, at justits-ministeriet under sin behandling af den oven-for under B omtalte betænkning af 1953 omfraskilte hustruers rettigheder over visse livs-forsikringer og opsparingsordninger, hvorun-der man indhentede udtalelser fra en rækkemyndigheder og organisationer, nærmest komtil det resultat, at der ikke var noget væsent-ligt behov for at lovgive om disse spørgsmål.Udviklingen siden da synes ikke at kunne be-grunde en ændring af denne vurdering. Somtidligere nævnt har omfanget af den omhand-lede form for pensionsopsparing ganske vistværet stærkt stigende, men heroverfor står. atde ovenfor under A refererede højesteretsdom-me i U.f.R. 1961 side 23 og 1962 side 870

L6

har bragt en væsentlig afklaring af spørgs-målet om, hvorledes der skal forholdes medde nævnte rettigheder ved skifte af ægtefæl-lers fællesbo. og dermed formentlig afhjulpetet vist behov for at gribe ind ad lovgivnings-vejen.

Ægteskabsudvalget har imidlertid ment atburde overveje, om det muligvis kunne værehensigtsmæssigt at gennemføre en lovgivning,der i alt væsentligt alene kodificerer, hvad derallerede må antages at være gældende ret pådette område, idet det nok må erkendes, atdet kan volde nogen vanskelighed, at man ipraksis er henvist til at løse opståede tvivls-spørgsmål på grundlag af, hvad der kan ud-ledes af den ganske sparsomme domspraksis.Dette gælder navnlig i relation til den nær-mere tekniske gennemførelse af gældende retsligedelingsregel. I forbindelse hermed kunnedet formentlig være ønskeligt at få lovfæsteten regel som den, der var foreslået i betænk-ningen fra 1953, hvorefter den pensionsberet-tigede ægtefælles ret til andel i pensionsopspa-ringen bortfalder ved ægtefællens død før pen-sionsalderens indtræden. Endvidere er der somnævnt ovenfor under II efter ægteskabsudval-gets mening en del, der taler for at gennemførelovregler, der dels effektivt beskytter imod kre-ditorforfølgning i pensionsmidlerne, så længe

pensionsretten ikke er aktuel, dels sikrer, atpensionsmidlerne i tilfælde af den umiddel-bart pensionsberettigedes død ikke inddragesunder dødsboet, men tillægges de begunstigededirekte.

Alt taget i betragtning finder ægteskabsud-valget herefter ikke at kunne afvise, at derforeligger et vist aktuelt behov for at lovgivepå det område, der er omfattet af udvalgetskommissorium. Udvalget mener imidlertidikke på indeværende tidspunkt at kunne tageendelig stilling til, hvorledes en lovmæssigregulering af de omhandlede spørgsmål mesthensigtsmæssigt kan udformes, idet en sådanstillingtagen som nævnt forudsætter en ind-gående undersøgelse af hele pensionsområdet,der falder uden for udvalgets kommissorium.Udvalget vil derimod pege på, at det for tiden,indtil en sådan undersøgelse kan gennemføres,muligt vil være hensigtsmæssigt at søge gen-nemført en lovgivning, der i overensstemmelsemed de netop skitserede retningslinier i altvæsentligt kodificerer retsstillingen for de pen-sionsordninger, der er udformet som kapital-forsikringer eller som opsparing på spærretkonto i et pengeinstitut. Udvalget har medhenblik herpå udarbejdet det følgende lov-udkast (nedenfor under IV) med tilhørendebemærkninger (nedenfor under V).

IV.

Udkast til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed.

Kapitel 1.

Pensionsopsparing.§ 1. For opsparing i pensionsøjemed, som

efter aftale mellem en arbejdstager og dennesarbejdsgiver sker ved indbetalinger fra ar-bejdsgiveren eller fra begge parter i forening,gælder reglerne i dette kapitel, såfremt

1) opsparingen er påbegyndt før arbejds-tagerens fyldte 60. år, jfr. dog stk. 2,

2) indbetalingerne er sket på indlånskontoi bank eller sparekasse her i landet elleri overensstemmelse med de regler, derer fastsat af finansministeren i henholdtil lov om beskatningen af pensionsord-ninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

3) kapitalen med påløbne renter m. v. iføl-ge aftalen tilhører arbejdstageren, og

4) udbetaling til arbejdstageren ifølge af-talen kun kan ske efter hans fyldte 60.år, eller ved en lavere aldersgrænse, derer godkendt af ligningsrådet i henholdtil pensionsbeskatningsloven, eller i til-fælde af arbejdstagerens invaliditet.

Stk. 2. Når en arbejdstager efter det fyldte60. år tager arbejde hos en ny arbejdsgiverog med denne indgår aftale om pensionsop-sparing som nævnt i stk. 1, finder reglerne idette kapitel anvendelse, såfremt

1) arbejdstageren også med sin hidtidigearbejdsgiver havde indgået en aftale ompensionsopsparing, der er omfattet afreglerne i denne lov, og den opsparedekapital endnu ikke er kommet til udbe-taling, og

2) arbejdstageren indgår aftale om pen-sionsopsparing med den nye arbejds-giver inden 1 år efter ophøret af hansarbejde hos den hidtidige arbejdsgiver.

§ 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt,at kontohaveren ikke kan overdrage, pant-sætte eller på anden måde råde over det beløb,der indestar på kontoen, og at beløbet er und-draget retsforfølgning, kan hans kreditorerikke søge sig fyldestgjort deri.

Stk. 2. Kommer kontohaveren under kon-kurs, kan konkursboet forlange, at det beløb,der indestar på kontoen, udbetales til boet idet omfang, der inden for de sidste 3 år erforetaget indbetalinger, der oversteg, hvadder på indbetalingstidspunktet var rimeligt iforhold til hans aflønning og ansættelsestid.Indbetalinger fra arbejdsgiveren, der ikke harværet medregnet i kontohaverens skatteplig-tige indkomst, kan dog ikke forlanges udbe-talt.

§ 3. Kontohaveren kan ved skriftlig med-delelse til pengeinstituttet indsætte en begun-stiget, som ved hans død har krav på at fåudbetalt det beløb, der indestar på kontoen.

Stk. 2. Forsikringsaftalelovens §§ 105 og106 finder tilsvarende anvendelse.

§ 4. Ved kontohaverens død udbetales detbeløb, der indestar på kontoen, umiddelbarttil den begunstigede.

Stk. 2. Forsikringsaftalelovens § 104, stk.1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, finder tilsvarendeanvendelse.

§ 5. Ved skifte af fællesbo efter kontohave-rens ægtefælles død, eventuelt efter at konto-haveren har hensiddet i uskiftet bo. udtagesdet beløb, der indestar på kontoen, forlods afkontohaveren.

§ 6. Ved ophør af kontohaverens ægteskabved skilsmisse eller omstødelse såvel som i til-fælde af bosondring eller separation tillæggesder kontohaverens ægtefælle ret til halvdelenaf det beløb, der på tidspunktet for formue-fællesskabets ophør indestod på kontoen.

Stk. 2. Deling efter stk. 1 finder ikke sted,1) hvis beløbet ikke overstiger 5.000 kr.,2) hvis ægteskabet ikke indtil det i stk.

1 nævnte tidspunkt har bestået i 5 år,3) hvis kontohaverens ægtefælle har ret til

en ikke ubetydelig pensionsydelse, derhverken efter de særlige regler, der gæl-der for pensionsretten, medtages underskiftet ved opgørelsen af ægtefællens

18

bodel eller deles efter reglerne i dennelov.

Stk. 3. Kontohaverens ægtefa l̂le kan i for-bindelse med bodelingen give afkald på sinret efter stk. 1.

§ 7. Påløbende renter m. v. af den andel,der efter § 6 tilhører kontohaverens ægtefælle,tilskrives dennes del af kapitalen.

Stk. 2. Ægtefællens andel med påløbne ren-ter m. v. efter stk. 1 forfalder til betaling, nårkontohaveren får udbetalt det opsparede be-løb eller opfylder betingelserne herfor, og vedkontohaverens død.

Stk. 3. Har ægtefællen over for pengeinsti-tuttet anmeldt og godtgjort at have ret til endel af det på kontoen indestående beløb medpåløbende renter m. v., kan pengeinstituttetikke med frigørende virkning over for ægte-fællen udbetale den pågældendes del af det op-sparede beløb til kontohaveren.

§ 8. Kontohaveren indtræder i ægtefællensret efter §§ 6 og 7, hvis denne afgår ved dø-den før det i § 7, stk. 2, nævnte forfaldstids-punkt, eller hvis separation bortfalder.

Stk. 2. Ægtefællen kan overdrage sin retefter § § 6 og 7 til kontohaveren, men kan ikkei øvrigt råde over den. Ægtefællens ret erunddraget retsforfølgning.

§ 9. Efter at deling i henhold til § 6 harfundet sted, kan kontohaveren ikke træffe af-tale om ændring af pensionsaftalen til skadefor ægtefællen.

Kapitel 2.

Kapitalforsikring i pensionsøjemed.§ 10. For kapitalforsikring i pensionsøje-

med, hvortil præmier eller kapitalindskud ef-ter aftale mellem en arbejdstager og dennesarbejdsgiver indbetales af arbejdsgiveren elleraf begge parter i forening, gælder reglerne idette kapitel, såfremt

1) policen er oprettet her i landet i et livs-eller pensionsforsikringsselskab, der erberettiget til at drive livsforsikringsvirk-somhed her, og

2) policen opretholdes med arbejdstagerensom forsikret og ejer af forsikringen,men således at han ikke har fri rådighedover policen.

§ 11. Ved skifte af fællesbo efter den for-sikredes ægtefælles død, eventuelt efter at kon-tohaveren har hensiddet i uskiftet bo, udtagespolicen forlods af den forsikrede.

§ 12. Ved ophør af den forsikredes ægte-skab ved skilsmisse eller omstødelse så velsom i tilfælde af separation eller bosondringtillægges der den forsikredes ægtefælle ret somuigenkaldeligt begunstiget for halvdelen afden forsikringsydelse, der svarer til forsikrin-gens nettopræmiereserve på tidspunktet forformuefællesskabets ophør. Forsikringsselska-bet skal på begæring foretage notering omden begunstigede ægtefælles ret.

Stk. 2. Den begunstigede har ret til at fåudbetalt sin andel af forsikringssummen efterstk. 1, når den forsikrede får udbetalt sin an-del eller opfylder betingelserne herfor, samtved den forsikredes død.

Stk. 3. Reglerne i § 6, stk. 2 og 3, samt §8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Deling efter reglerne i stk. 1—3 fin-der sted, selv om den forsikrede uigenkaldeligthar indsat en anden end ægtefællen som be-gunstiget.

Kapitel 3.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.§ 13. Loven træder i kraft den

og har også virkning for pensionsaftaler, derer indgået inden dette tidspunkt.

Stk. 2. Tidspunktet for dødsfaldet er be-stemmende for, om reglerne i §§ 3—5 og 11eller hidtil gældende ret skal anvendes. De nyeregler finder dog også anvendelse på skifteaf uskiftet bo, såfremt den længstlevende ægte-fælle dør efter lovens ikrafttræden, eller skiftei den længstlevende ægtefælles levende livebegæres efter dette tidspunkt.

Stk. 3. Tidspunktet for afsigelse af dom iførste instans til separation, skilsmisse ellerægteskabs omstødelse eller skifterettens ken-delse om bosondring er bestemmende for, omreglerne i § § 6—9 og 12 eller hidtil gældenderet skal anvendes. Gives separation eller skils-misse ved bevilling, er tidspunktet for bevil-lingens meddelelse afgørende.

Stk. 4. Reglerne i § 12, stk. 1—3, finderikke anvendelse, hvis den forsikrede før lovensikrafttræden uigenkaldeligt har indsat en an-den end ægtefællen som begunstiget.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig anordningsættes i kraft for disse landsdele med de af-vigelser, som de særlige færøske og grønland-ske forhold tilsiger.

v.Bemærkninger til lovudkastet.

A. Almindelige bemærkninger.

Det fremlagte lovudkast indeholder i over-ensstemmelse med udvalgets kommissoriumregler om de spørgsmål vedrørende opsparingog kapitalforsikring i pensionsøjemed, derblev fremdraget i den tidligere omtalte hen-vendelse fra Danmarks Sparekasseforeningog Danske Bankers Fællesrepræsentation tiljustitsministeriet, det vil sige om forholdet tilden pensionsberettigedes kreditorer, og omretsstillingen ved skifte dels som følge af denpensionsberettigedes død, dels som følge afden pensionsberettigedes ægtefælles død, delsi forbindelse med en opløsning af formue-fællesskab mellem ægtefæller i levende live.

Som det vil være fremgået af fremstillingenovenfor i afsnit III tilsigter lovudkastet i detvæsentlige alene at kodificere, hvad der på denævnte områder allerede må anses som gæl-dende ret.

Lovudkastets materielle bestemmelser er op-delt i to kapitler, ét om pensionsopsparing vedindskud på spærret konto i et pengeinstitutog ét om kapitalforsikring i pensionsøjemed.Grunden til, at det har været nødvendigt atforetage denne opdeling af lovteksten, er, delsat enkelte af de spørgsmål, der omfattes aflovudkastet, for kapitalforsikringernes ved-kommende allerede er reguleret i lov nr. 129af 15. april 1930 om forsikringsaftaler, dels atden tekniske gennemførelse af reglen om lige-deling af pensionsmidlerne i forbindelse medskifte af formuefællesskab mellem ægtefæl-lerne i levende live ikke kan foretages på sam-me måde i begge relationer.

Udkastet omfatter alene den opsparing ogkapitalforsikring i pensionsøjemed, der findersted efter aftale mellem en arbejdstager ogdennes arbejdsgiver, medens selvpensione-ringsordningerne ikke er reguleret i udkastet.Dette svarer til, at såvel reglerne i 1941-lovenom bevarelse af enkepensionsret ved separa-tion og skilsmisse som de i betænkningen af1953 foreslåede bestemmelser alene er anven-

delige, når pensionsordningen indgår som ledi et tjenesteforhold.

Baggrunden for, at udvalget har fundet detnødvendigt at opretholde denne begrænsningi det fremlagte lovudkast, er vanskelighedenved at finde et kriterium, der adskiller selv-pensioneringsordningerne fra andre formerfor kapitalopsparing. Udvalget har overvejet,om man kunne lade udkastet omfatte de selv-pensioneringsordninger, der nyder skattemæs-sig begunstigelse i henhold til renteforsik-ringslovens § 20, smh. m. § 1, stk. 1, litra d,eller om man kunne etablere en særlig formfor båndlæggelse af sådanne midler, såledesat udkastet kunne omfatte beløb, der var an-bragt i overensstemmelse hermed. Udvalget erimidlertid blevet stående ved det foreliggendeudkast, der generelt holder selvpensionerings-ordningerne uden for lovens saglige anven-delsesområde, allerede fordi hensigten medlovudkastet i det væsentlige er at danne grund-lag for en kodifikation af gældende ret. Manønsker dog at fremhæve, at det ved en even-tuel senere undersøgelse og vurdering af, hvil-ke civilretlige regler der bør gælde på helepensionsområdet, ville være ønskeligt, om mankunne finde frem til en mere tilfredsstillendeløsning af disse spørgsmål for selvpensioni-sternes vedkommende.

Udvalget har indgående overvejet, hvorle-des det saglige anvendelsesområde for reg-lerne, navnlig i lovudkastets kapitel 1 skulleafgrænses over for de pensionsopsparinger,der nyder skattemæssig begunstigelse i hen-hold til renteforsikringslovens § 3.

Efter gældende ret er denne begunstigelsebetinget af, at der foreligger en pensionsord-ning etableret ved aftale mellem en arbejds-tager og dennes arbejdsgiver, hvortil arbejds-giveren eller begge parter i forening skal fore-tage indbetalinger. Pensionsaftalen skal inde-holde bestemmelse om, at arbejdstageren ikkekan overdrage, pantsætte eller på anden måderåde over de indskudte beløb med påløbende

20

renter, bonus m. v.. så længe ansættelsesfor-holdet består, samt om, at hans kreditorer isamme periode ikke kan søge fyldestgørelse ide nævnte midler. Rådighedsunddragelsen ogunddragelsen fra kreditorforfølgning skal dogvedvare mindst til arbejdstagerens fyldte 60.år, medmindre en lavere aldersgrænse forpensionering er fastsat med ligningsrådetsgodkendelse, ligesom det i pensionsaftalen kanfastsættes, at udbetaling af kapitalen kan findested i alle tilfælde, hvor ansættelsesforholdetophører på grund af uarbejdsdygtighed, og forkvinders vedkommende tillige ved indgåelseaf ægteskab. Bestemmelsens 2. stykke begræn-ser — for at hindre omgåelsesdispositioner —adgangen til at oprette kapitalpensionsord-ninger for arbejdstagere, der står i et nært.familieretligt tilhørsforhold til arbejdsgiveren,eller, hvis arbejdsgiveren er et aktieselskab,som har aktieposter i selskabet, og som i reali-teten har afgørende indflydelse på dettes dispo-sitioner. Endvidere gælder der den begræns-ning, at arbejdsgiverens bidrag til ordningenskal stå i et passende forhold til arbejdstage-rens aflønning m. v., jfr. skattedepartementetscirkulære nr. 1-1-0 af 24. september 1958, af-snit 8 I.

De gældende regler om bl. a. pensionsop-sparingsordningernes skattemæssige stilling erblevet foreslået erstattet af det lovudkast, derindeholdes i Betænkning om beskatningen afpensionsordninger m.v. (Nr. 119/1966). Deaf de heri foreslåede ændringer, der har in-teresse i denne forbindelse, kan sammenfattesi følgende punkter:

1. Udkastet omfatter kun opsparing i pen-sionsøjemed. der er etableret efter aftale mel-lem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver,og hvortil indbetalingerne foretages af ar-bejdsgiveren, jfr. udkastets § 4. stk. 1, i be-gyndelsen.

I bemærkningerne til bestemmelsen frem-hæves det. at den foreslåede ændring har tilhensigt at forenkle afgifts- og maksimerings-reglerne og kontrollen med, at disse regleroverholdes. Ændringen har den betydning, atarbejdstageren ikke selv kan foretage indskudtil ordningen, og han kan således heller ikkeopnå fradrag for egne bidrag inden for denbegrænsede fradragsramme.

2. Til kontoen skal være knyttet bestem-melse om, at kapitalen tilhører arbejdstagerenog skal udbetales til ham, når betingelserneherfor er opfyldt, se udkastets § 4, stk. 1, litra

b. Arbejdsgiveren skal dog i almindelighedkunne tage forbehold om dels, at indeståendethelt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfæl-de af, at arbejdsforholdet af andre grunde endarbejdstagerens død eller erhvervsudygtighedophører før dennes fyldte 30. år og før ud-løbet af en periode på indtil 5 år fra kontoensoprettelse, dels at indeståendet helt eller delvisskal anvendes til dækning af eventuelle tab,der påføres ham af arbejdstageren, såfremtdennes tabvoldende handling har medført strafaf fængsel, jfr. udkastets § 7, stk. 1.

3. I stedet for den gældende regel om, atarbejdsgiverens bidrag skal stå i passende for-hold til arbejdstagerens lønning m. v., jfr.skattedepartementets cirkulære nr. 140 af 24.september 1958, afsnit 8 I, og den i den gæl-dende lovs § 3, stk. 2, fastsatte begrænsningi adgangen til at oprette kapitalpensionsord-ninger for visse arbejdstagere, foreslår ud-kastets § 6 en mere præcis regel, hvorefter dertil opsparing i pensionsøjemed og til kapital-forsikring for et kalenderår højst tilsammenkan anvendes 15 pct. — for en arbejdstager,der ved kalenderårets begyndelse er fyldt 45år, dog 20 pct. — af arbejdstagerens samledelønindtægt i kalenderåret hos den pågældendearbejdsgiver (incl. det til forsikringen elleropsparingen anvendte beløb), herunder af pro-vision, tantieme og lignende samt af skatte-pligtig værdi af naturalydelser m. v. Der skaldog for et kalenderår højst kunne anvendes20.000 kr. incl. beløb, der af eventuelle andrearbejdsgivere måtte være anvendt til den på-gældende arbejdstagers forsikring elier opspa-ring. Ved opgørelsen af de årlige beløb, derpristalsreguleres på en nærmere angiven må-de, bortses dog fra tilskrivning af bonus ogrenter m. v.

4. I modsætning til den gældende lov stil-ler udkastet ikke noget krav om, at det inde-stående belob skal være båndlagt for arbejds-tageren.

Forskellen begrundes i bemærkningernemed en henvisning til, at gyldigheden af så-danne vedtagelser er tvivlsom, hvorfor manhar fundet det rigtigst at udforme reglerne påen sådan måde, at en eventuel senere afkla-ring af disse civilretlige spørgsmål ikke fore-gribes gennem beskatningsreglernes udform-ning, se betænkningen side 55 f. og 34.

5. Udbetaling til arbejdstageren må dogefter udkastet tidligst ske ved hans 60. år,medmindre en lavere aldersgrænse er fastsat

21

med ligningsrådets godkendelse, og senest vedhans fyldte 70. år. Det kræves ikke, at ar-bejdsforholdet skal være ophørt på udbeta-lingstidspunktet, cfr. den gældende lovs § 3.Der kan tillige optages en bestemmelse omudbetaling til arbejdstageren i tilfælde af in-validitet. Udkastet har derimod ikke bibeholdtden gældende lovs regel om udbetaling i til-fælde, hvor ansættelsesforholdet ophører veden kvindelig arbejdstagers indgåelse af ægte-skab, se herved betænkningen side 57.

6. Der kan efter udkastet ikke træffes be-stemmelse om udbetaling efter arbejdstage-rens død til andre end hans ægtefælle, her-under fraskilt eller frasepareret ægtefælle,eller livsarvinger, herunder stedbørn og adop-tivbørn og disses livsarvinger.

I bemærkningerne fremhæves det udtrykke-ligt, at man ikke med denne bestemmelse harvillet tage stilling til, om der efter gældenderet med civilretlig gyldighed kan træffes af-tale om indsættelse af en begunstiget.

7. Opsparingen skal være påbegyndt før ar-bejdstagerens fyldte 60. år.

8. Opsparingen skal foregå enten i en heri landet virkende bank eUer sparekasse (ellermed finansministeriets godkendelse i en andenher i landet virkende institution). Hvis mid-lerne ikke er anbragt på indlånskonto i detpågældende pengeinstitut, fastsætter udkastetvisse grænser for, i hvilke midler de opsparedebeløb kan anbringes; reglerne herom vare-tager samme formål som bestemmelserne i til-synslovgivningen om anbringelse af en pen-sionskasses midler.

Både renteforsikringsloven (§§ 6—10) ogdet netop omtalte lovudkast (§§ 12—24) inde-holder regler om erlæggelse af en afgift, nårdet opsparede beløb udbetales til arbeidsta-geren. Afgiften er noget større, når beløbetudbetales i utide og ikke i overensstemmelsemed de legale vilkår for pensionsaftalen(35/30 hhv. 25 pct.).

Det kunne synes nærliggende at udformedet foreliggende lovudkast som et akcessoriumtil de skatteretlige regler, således at det sag-lige anvendelsesområde for begge regelsæt varsammenfaldende. Herigennem ville man opnåen forholdsvis præcis afgrænsning af lovensanvendelsesområde, samtidig med at man for-mentlig med sikkerhed fik inddraget så langtden overvejende del af de i praksis forekom-mende pensionsopsparingsordninger under denlovmæssige regulering. Hertil kommer, at i

hvert fald de opsparingsordninger, der erskatteretligt begunstigede, efter udvalgets skønbør være omfattet af de foreslåede regler. Detkan endelig anføres, at de skatteretlige reglerom erlæggelse af en særlig afgift i tilfælde,hvor opsparingsordningen ophæves i utide.synes at måtte indebære et effektivt værn modomgåelsesdispositioner i relation til udkastetsregler om forholdet til arbejdstagerens kredi-torer og til ægtefællernes tvangsarvinger.

Ægteskabsudvalget er imidlertid af den op-fattelse, at såvel principielle som praktiskegrunde taler imod at udforme lovudkastet iså nær tilknytning til de skatteretlige regler.For det første ville en sådan sammenkædningmedføre, at man ved enhver ændring af deskatteretlige regler blev tvunget til at tage stil-ling til dens konsekvenser for de her omhand-lede reglers anvendelighed, men dernæst an-ser man det for principielt uheldigt at holdepensionsopsparingsordninger, der ikke opfyl-der betingelserne for at opnå skattemæssigbegunstigelse, men som desuagtet må antagesat være båret af et fuldt loyalt pensionsformål,uden for den foreslåede lovgivning, som net-op tilsigter at værne pensionsinteressen. Detkan i denne forbindelse oplyses, at der f. eks.i et ikke ubetydeligt omfang er oprettet op-sparingsordninger, på hvilke indskudene over-stiger såvel de absolutte som de relative be-løbsbegrænsninger, der — som omtalt ovenforunder pkt. 3 — er fastsat i udkastet til en nypensionsbeskatningslov. Det forekommer min-dre rimeligt at holde sådanne ordninger udenfor den påtænkte lovregulering med den virk-ning, at de blev udsat for en sagligt ubegrun-det forskelsbehandling i forhold til de øvrigeordninger.

I overensstemmelse med det anførte er be-stemmelserne i udkastets §§ 1 og 10 tilstræbtudformet som en selvstændig beskrivelse af depensionsordninger, der foreslås omfattet afudkastets øvrige bestemmelser. Det har imid-lertid ikke været muligt i lovteksten at fore-tage en helt præcis beskrivelse af det sagligeanvendelsesområde for bestemmelserne i lov-udkastet. Dette anser udvalget imidlertid formindre betydningsfuldt, idet udkastet somnævnt i det væsentlige alene tilsigter at kodi-ficere, hvad der allerede må anses som gæl-dende ret. Hertil kommer, at hensynet til kre-ditorernes interesser formentlig varetages til-strækkeligt af den særlige misbrugsklausul,der er optaget i lovudkastets § 2. og at tvangs-

22

arvingernes interesser er beskyttede af veder-lagsreglerne i ægteskabsretsvirkningslovens §23, stk. 2. og arvelovens § 21.

Udvalget har været opmærksomt på, at denbetydelige forøgelse af omfanget af pensions-opsparingen i pengeinstitutterne kan give an-ledning til at rejse spørgsmål om, hvorvidtogså denne form for pensionsopsparing børvære undergivet regler om midlernes anbrin-gelse og tilsyn hermed, som svarer til dem,der gælder for pensionskasser og livsforsik-ringsselskaber. Ægteskabsudvalget anser dissespørgsmål for i alt væsentligt at falde udenfor det nu foreliggende kommissorium. Til-synsspørgsmålet henhører under handelsmi-nisteriet, og hvis der skal gennemføres lov-regler herom, bør det formentlig ske i formaf en ændring af loven om tilsyn med pen-sionskasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af26. maj 1959. Udvalget mener imidlertid atburde pege på spørgsmålet, der formentlig måtages op til nærmere overvejelse, hvis manbeslutter sig for at iværksætte en mere om-fattende undersøgelse af, hvilke almindelige,civilretlige regler der bør gennemføres forde forskellige typer af private pensionsord-ninger, der forekommer i praksis.

Det er uden betydning for anvendelighedenaf reglerne i lovudkastet, om pensionsopspa-ringen er foretaget af manden eller af hustru-en, ligesom reglerne skal gælde, hvad entenopsparingen har fundet sted før eller underægteskabet.

B. Bemærkninger til udkastets enkeltebestemmelser.

Kapitel 1. Pensionsopsparing.Til § 1.

Bestemmelsen angiver anvendelsesområdetfor de øvrige regler i udkastets kapitel 1. Somfremhævet i de almindelige bemærkninger tillovudkastet omfatter bestemmelserne herialene den opsparing i pensionséjemed, derfinder sted efter aftale mellem en arbejdstagerog dennes arbejdsgiver.

Som anført ovenfor side 19 er selvpensione-ringsordninger generelt holdt udenfor. Detforekommer i praksis, at personer, der som etled i deres ansættelsesforhold alene deltager ien opsparingsordning, der formidles af enpensionskasse, har mulighed for at fortsætte

som medlemmer af opsparingsordningen, efterat deres ansættelsesforhold er ophørt, modfremtidig selv at indbetale såvel arbejdsgive-rens som deres eget bidrag. Dette gælder f. eks.for medlemmer af Dansk Ingeniørforeningspensionskasse, der overgår til selvstændig virk-somhed. Også sådanne selvpensioneringsord-ninger falder uden for det foreliggende lov-udkast.

§ 1, stk. 1, i det lovudkast, der indeholdesi den ovenfor i afsnit III under B omtalte be-tænkning fra 1953 om fraskilte hustruers ret-tigheder over visse livsforsikringer og op-sparingsordninger, angiver sit saglige anven-delsesområde som bl. a. en ægtefælles ». . op-sparinger, som er knyttet til et tjenesteforhold.og som de ikke har fri rådighed over.« Ægte-skabsudvalget har under hensyn til, at det nuforeliggende udkast også regulerer forholdettil arbejdstagerens kreditorer og til hans ægte-fælles tvangsarvinger, fundet det påkrævet atforetage en noget mere præcis beskrivelse afde opsparingsordninger, der er omfattet afudkastets kapitel 1.

Størsteparten af de eksisterende pensions-opsparingsordninger er baseret på individuelaftale om regelmæssige indbetalinger til ind-lånskonto i bank eller sparekasse1). Foreliggerder en sådan aftale, vil det beløb, der indestarpå kontoen, være omfattet af lovudkastets be-stemmelser, selv om en del deraf hidrører fraéngangs-indbetalinger, der i henhold til denindgåede aftale foretages af arbejdsgiveren el-ler af arbejdstageren og arbejdsgiveren i for-ening. Pensionsordninger, der oprettes ved et— typisk større — éngangs-indskud, somikke suppleres ved regelmæssige indbetalin-ger på samme konto, falder derimod uden forlovudkastet.

Baggrunden for de øvrige betingelser i lov-udkastets § 1, stk. 1, er ønsket om kun at med-tage de opsparingsordninger, som kan an-tages at varetage et loyalt pensionsformål.Man har derfor nok taget sit udgangspunkti det tidligere omtalte udkast af 1966 til enny lov om beskatningen af pensionsordninger( § 4), men udskilt de betingelser, der må an-tages i det væsentlige at være dikteret afskattemæssige hensyn, ligesom bestemmelsen i§ 1, stk. 2, af samme grund modificerer alders-betingelsen i bestemmelsens stk. 1, nr. I, sml.herved pensionsbeskatningslovudkastets § 24.

!) Nogle eksempler på de i praksis benyttede standard-formularer er optaget som bilag 3.

23

stk. 4. Det foreliggende lovudkast omfatterherefter først og fremmest alle de pensions-ordninger, der opfylder betingelserne for atnyde skattemæssig begunstigelse efter pen-sionsbeskatningslovudkastet, men derudovermedtages visse pensionsordninger, der ikkeopfylder betingelserne herfor, idet det afgø-rende for anvendeligheden af de foreslåede,civilretlige regler, som anført ovenfor side 21,må være, om pensionsordningen kan antagesat varetage et loyalt pensionsformål.

Da Betænkning om beskatningen af pen-sionsordninger m. v. (Nr. 419/1966) frem-kom samtidig med, at udvalget påbegyndte sitarbejde med de spørgsmål, der behandles idenne betænkning, fandt udvalget det mesthensigtsmæssigt at basere sine overvejelserpå den forudsætning, at pensionsbeskatnings-lovudkastets herhen hørende bestemmelserblev ophøjet til lov uden væsentlige ændringer.Henvisningerne i det foreliggende lovudkasttil lov om beskatningen af pensionsordningerm. v. (pensionsbeskatningsloven) referererderfor til bestemmelserne i det lovudkast, derindeholdes i den nævnte betænkning.

Specielt om udkastets § 1, stk. 1, nr. 3, be-mærkes, at det i praksis kan forekomme, atden pensionsberettigedes ret til de opsparedemidler er gjort suspensivt betinget. Efter pen-sionsbeskatningslovudkastets § 7, stk. 1, litrab, skal arbejdsgiveren således kunne tage for-behold om, at det beløb, der indestar på kon-toen, helt eller delvis skal tilfalde ham selv itilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grun-de end arbejdstagerens død eller erhvervs-udygtighed ophører før dennes fyldte 30. årog før udløbet af en periode på indtil 5 årefter kontoens oprettelse. Også i sådanne til-fælde vil pensionsopsparingen være omfattet afreglerne i det foreliggende lovudkast, menmed respekt af den suspensive betingelse.

Til § 2.Bestemmelsen regulerer forholdet til ar-

bejdstagerens kreditorer. Da de opsparedemidler efter udkastets § 1, stk. 1, nr. 3, ifølgebestemmelse i pensionsaftalen skal tilhøre ar-bejdstageren, følger det af almindelige regler,at arbejdsgiverens kreditorer må være afskåretfra at søge sig fyldestgjort i den del af opspa-ringen, der hidrører fra arbejdsgiverens ind-betalinger. Udkastets § 8, stk. 2, 2. pkt., inde-holder en bestemmelse om forholdet til ægte-fællens kreditorer.

For forsikringsaftaler findes en udtrykkeligregel om kreditorbeskyttelse i forsikringsaf-talelovens § 116, smh. m. § 117, hvorefterhverken forsikringstagerens eller den begun-stigedes ret over for selskabet kan gøres tilgenstand for retsforfølgning fra deres kredi-torers side. En til § 116 svarende regel findesi § 18 i lov om tilsyn med pensionskasser, jfr.lovbekendtgørelse nr. 163 af 26. maj 1959, dertillige forbyder medlemmer og personer, tilhvem der ydes pension, at pantsætte, over-drage eller på anden måde råde over beløb,som de har krav på hos en pensionskasse.

For pensionsopsparingsordningerne er for-holdet det, at der i almindelighed i kontrakts-vilkårene indeholdes en bestemmelse om, atkontoens indestående ikke kan overdrages tileje eller pant eller gøres til genstand for kre-ditorforfølgning, så længe betingelserne forkapitalens udbetaling ikke er til stede. En så-dan bestemmelse er standardvilkår i penge-institutternes formularer for disse kontrakter,og vilkåret er efter gældende ret en forudsæt-ning for, at opsparingsordningen kan opnåden tidligere omtalte, skattemæssige begunsti-gelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte klausu-ler har gyldighed efter deres indhold i forholdtil arbejdstagerens kreditorer, navnlig for såvidt angår den del af kapitalen, der måttehidrøre fra arbejdstagerens eget bidrag, sesikke at have givet anledning til trykte rets-afgørelser. I den juridiske litteratur synes derimidlertid at herske noget nær enighed om, aten vedtagelse som den beskrevne i almindelig-hed er gyldig, se således Borum, Iuul ogSchlegel: Båndlæggelsesinstituttet i dansk Ret(1958) side 149 f. og 164 f., og Adam Vest-berg i U.f.R. 1964 B. side 20 med henvisningertil de mere almindelige udviklinger i den æl-dre litteratur men sml. Bernhard Gomard:Fogedret (2. udg. 1966) side 95 ved nole 240.

Efter ægteskabsudvalgets opfattelse talermeget for den antagelse, at de omhandledebåndlæggelsesklausuler allerede efter gældenderet har virkning efter deres indhold, og ud-kastets § 2, stk. 1, tilsigter at afskære enhvertvivl ved at lovfæste reglen.

Bestemmelsen medfører ikke, at pensions-opsparingen automatisk er undergivet kredi-torbeskyttelse, men åbner alene parterne mu-lighed for i pensionsaftalen at træffe bestem-melse herom. Sådan bestemmelse er dog kunbindende for arbejdstagerens kreditorer, hvis

24

det tillige er fastsat, at arbejdstageren er af-skåret fra at overdrage, pantsætte eller på an-den måde disponere over beløbet, bortset frade dispositioner, der omhandles i lovudkastets§ 3. Hvis arbejdsgiveren har taget forbeholdom selv at kunne søge sig fyldestgjort i detbeløb, der indestar på kontoen, for de krav,han måtte få på arbejdstageren, nyder pen-sionsopsparingen heller ikke beskyttelse overfor arbejdstagerens eventuelle andre kredito-rer.

Ægteskabsudvalget har i denne forbindelsedrøftet den bestemmelse, der er optaget i pen-sionsbeskatningslovudkastets § 7, stk. 1, litrac. hvorefter en arbejdsgiver i det omfang,hvori det er foreneligt med lovgivningen iøvrigt, skal kunne tage forbehold om, at detbeløb, der indestar på kontoen, helt eller del-vis skal anvendes til dækning af eventuelle tab,der påføres ham af arbejdstageren, såfremtdennes tabvoldende handling har medført strafaf fængsel.

Som anført i det foregående ville indsæt-telsen af en klausul som den beskrevne i pen-sionsaftalen indebære, at pensionsmidlerneoverhovedet ikke ville nyde beskyttelse overfor arbejdstagerens kreditorer. Denne konse-kvens har man næppe været opmærksom påved udformningen af den nævnte bestemmelse,der efter bemærkningerne til lovudkastet alenehar til hensigt at regulere, i hvilket omfangarbejdsgiveren kan tage forbehold over forarbejdstagerens ejendomsret til det opsparedebeløb, uden derved at forskertse pensionsord-ningens skattemæssige stilling, jfr. Betænk-ning om beskatningen af pensionsordningerm.v. (Nr. 119/1966) side 60 f. Efter ægte-skabsudvalgets mening indebærer pensions-beskatningslovudkastets fremhævelse af, at ar-bejdsgiveren uden at komme i konflikt medde skatteretlige regler kan indsætte et forbe-hold som det omhandlede, en ikke helt uvæ-sentlig risiko for, at der i en række tilfælde extuto vil blive indsat sådanne forbehold, selvom det vel næppe vil blive optaget som stan-dardvilkår i pensionsopsparingsaftalerne. Ensådan udvikling vil kunne resultere i en ud-huling af den kreditorbeskyttelse for de om-handlede opsparingsozdninger, det forelig-gende lovudkast tilsigter at garantere, hvilketudvalget må anse for principielt betænkeligt.Under henvisning hertil skal man henstille, atjustitsministeriet optager forhandling med fi-nansministeriet med henblik på at udvirke, at

bestemmelsen i pensionsbeskatningslovudka-stets § 7, stk. 1, litra c, ikke søges ophøjet tillov. Det tilføjes, at udvalget er tilbøjeligt tilat mene, at bestemmelsen er overflødig, idetdet omhandlede forbehold næppe kan sigesat være af et sådant indhold, at pensionsafta-len som følge af forbeholdet ikke opfylder be-tingelsen i pensionsbeskatningslovudkastets §4, stk. 1. litra b.

Man skal sluttelig fremhæve, at en pensions-ordning, der opfylder betingelserne i udkastets§ 1, vil være reguleret af de øvrige bestem-melser i udkastets kapitel 1, selv om reglernei udkastets § 2 er uanvendelige, fordi pen-sionsaftalen ikke indeholder en gyldig bånd-læggelsesklausul.

Bestemmelsen i udkastets § 2, stk. 2, modi-ficerer kreditorbeskyttelsen på samme måde,som forsikringsaftalelovens § 116 begrænsesaf reglerne i samme lovs § 117. Udkastets stk.2, 2. pkt., fastslår, at afkræftelsesadgangenikke gælder indbetalinger fra arbejdsgiveren,der holder sig inden for de grænser, der efterskattelovgivningen er afgørende for, om be-løbene skal medregnes i arbejdstagerens skat-tepligtige indkomst. Arbejdsgiverens indbeta-linger nyder således altid kreditorbeskyttelsei det omfang, de opfylder betingelserne for atopnå den særlige skattemæssige begunstigelse,jfr. herved bemærkningerne ovenfor side 21.I øvrigt må det bero på et konkret skøn, omafkræftelsen skal gennemføres.

Udvalget har overvejet, om afkræftelsesreg-len burde skærpes ved at give også udlægs-haveren adgang til at tilsidesætte de trufnedispositioner og ved ikke at fastsætte nogentidsbegrænsning. Man har imidlertid ikkefundet tilstrækkelig grund til på disse punkterat gennemføre andre regler end dem, der efterforsikringsaftalelovens § 117 gælder for for-sikringsaftaler, hvorved man også har lagtvægt på, at spørgsmålet om en revision afkonkurslovens afkræftelsesregler for tidenovervejes i det af justitsministeriet nedsattekonkurslovsudvalg.

Til U 3 og 4.Bestemmelserne i udkastets §§ 3 og 4 ved-

rører stillingen ved den umiddelbart pensions-berettigedes død.

For så vidt angår forsikringsaftaler, er detilsvarende spørgsmål reguleret i forsikrings-aftalelovens §§ 102 ff. Efter disse bestemmel-ser kan forsikringstageren typisk ved skriftlig

%

meddelelse til selskabet indsætte en anden sombegunstiget med den virkning, at forsikrings-summen ved forsikringsbegivenhedens indtræ-den skal udbetales umiddelbart til denne (§102, stk. 1, smh. m. § 103). At forsikrings-summen skal udbetales »umiddelbart« til denbegunstigede betyder, at beløbet tilfalder hamuden om dødsboet, således at afdødes kredito-rer, ægtefælle og arvinger er afskåret fra atgøre krav på hele eller dele af beløbet. Efter-lader afdøde sig tvangsarvinger, og er den,der er indsat som begunstiget, ikke én af disse,skal forsikringssummen dog, for så vidt an-går de nævnte personers ret til boslod ogtvangsarvelod, behandles som tilhørende døds-boet og som tillagt den begunstigede ved te-stamente, medmindre begunstigelsen er gjortuigenkaldelig (§ 104, jfr. § 102, stk. 2). Eren bestemt person indsat som begunstiget,bortfalder begunstigelsen, hvis forsikrings-summen skal udbetales ved eller efter forsik-ringstagerens død, og den begunstigede ikkeoverlever denne (§ 106).

For pensionsopsparingsordningernes ved-kommende har man forsøgt i et vist omfangat overføre de regler, der gælder for forsik-ringsaftaler, ved indsættelse af særlige stan-dardvilkår i aftalerne. Et typisk vilkår lydersåledes: »Ved medarbejderens død skal kon-toens indestående udbetales — forså vidt dette lovligt kan ske — til medarbej-derens pårørende, d. v. s. ægtefælle, eller hvissådan ikke efterlades, medarbejderens livs-arvinger, jfr. forsikringsaftalelovens § 105,og ellers til hans eventuelle andre arvinger.«

Det er uafklaret, hvorvidt disse klausulerskal respekteres af afdødes kreditorer og ar-vinger. Spørgsmålet har, så vidt ses, kun fore-ligget til afgørelse for domstolene i et enkelttilfælde (utrykt kendelse af 11. januar 1961afsagt af skifteretten i Københavns amts nor-dre birk i sagen nr. A. 957—60), hvor derforelå en konflikt mellem afdødes ægtefælle,der var indsat som begunstiget, og en af deøvrige arvinger. I kendelsen siges det, at skifte-retten måtte være betænkelig ved at antage,at der ud over den del af kontoens indestående,der hidrørte fra arbejdsgiveren, var stiftet enfor arvingerne bindende kontrakt eller tredie-mandsretshandel til fordel for enken. Derimodfandt retten, at principperne i forsikringsaf-talelovens § 102, jfr. § 104, kunne finde ana-logisk anvendelse på en kontrakt af det fore-liggende indhold, således at enken i henhold

hertil måtte anses berettiget til udbetaling afkontoens indestående uden om boet.

I den juridiske litteratur har man betvivlet,at den refererede underretsdom kan tages somudtryk for gældende ret, men der synes dog atherske enighed om det rimelige i kendelsensresultat, se således Otto Schlegel i Festskrift tilBorum (1964) side 462 og Adam Vestberg iU.f.R. 1964 B. side 15 f., smh. m. H. Fischer-Møller i U.f.R. 1961 ß. side 313.

Ægteskabsudvalget kan tilslutte sig dennevurdering, og bestemmelserne i udkastets §§3 og 4 giver i overensstemmelse hermed konto-haveren mulighed for at træffe bestemmelseom, hvem der i tilfælde af hans død skal havekapitalen udbetalt. Har kontohaveren truffetsådan bestemmelse, finder reglerne i forsik-ringsaftalelovens §§ 102—106 tilsvarende an-vendelse.

Udvalget har dog ikke fundet tilstrækkeliggrund til at foreslå forsikringsaftalelovens me-get vidtgående regel om den uigenkaldeligtbegunstigedes fortrinsret over for afdødestvangsarvinger overført til at gælde også forde her omhandlede opsparingsordninger.Denne afvigelse fra forsikringsaftalelovensregler får alene praktisk betydning i de til-fælde, hvor arbejdstageren efterlader sigtvangsarvinger, men desuagtet har indsat enperson uden for tvangsarvingernes kreds sombegunstiget og derved forsøgt at tillægge denneet større beløb, end arveladeren kunne havetillagt den pågældende ved testamente. Efterægteskabsudvalgets mening er det ikke rime-ligt i disse tilfælde uden videre at lade denbegunstigedes ret gå forud for tvangsarvin-gernes.

Til § 5.Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om, i

hvilket omfang værdien af de omhandledepensionsopsparinger kan holdes uden for etskifte som følge af kontohaverens ægtefællesdød. Spørgsmålet herom opstår kun, hvis pen-sionsordningen ikke er gjort til særeje.

Ved ægteskabets ophør som følge af denene ægtefælles død ophører også formuefælles-skabet, og den længstlevende ægtefælle og denførstafdødes arvinger (herunder den længst-levende ægtefælle) udtager hver halvdelen afdet beholdne fællesbo, medmindre undtagelsehar særlig lovhjemmel, jfr. ægteskabsrets-virkningslovens § 16, stk. 2. Undtagelse gæl-der navnlig, hvis den længstlevende ægtefælle

26

vælger at overtage det hidtidige fællesbo tilhensidden i uskiftet bo efter reglerne i arve-lovens kap. 3; i så fald udskydes skiftet medførstafdødes arvinger, indtil det uskiftede boskiftes være sig ved den længstlevende ægte-fælles død eller i dennes levende live, jfr. her-ved arvelovens §§ 17, 18 og 20.

I tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælleherefter skal skifte med den førstafdødes ar-vinger, opstår det spørgsmål, om den længst-levende ægtefælle skal medtage værdien afen eventuel pensionsopsparing ved opgørelsenaf sin bodel, eller om værdien kan udtages for-lods af kontohaveren.

På grundlag af den ovenfor side 11 note 7refererede højesteretsdom i U.f.R. 1962 side870 må det antages, at udgangspunktet eftergældende ret er, at den længstlevende ægte-fælle i denne situation kan holde værdien afen ham tilhørende pensionsopsparing uden forboopgørelsen, selv om pensionsordningen ikkeer gjort til særeje. Det kan dog ikke udeluk-kes, at konkrete omstændigheder ville kunneføre til et afvigende resultat. Udkastets § 5afskærer imidlertid enhver tvivl om den nævn-te højesteretsdoms rækkevidde ved at gennem-føre udgangspunktet som en generel regel.Hensynet til den førstafdødes arvinger er efterudvalgets opfattelse tilstrækkeligt tilgodesetgennem reglerne i ægteskabsretsvirkningslo-vens § 23, stk. 2, og arvelovens § 21 om veder-lagskrav.

Til § 6.Bestemmelserne i udkastets §§ 6—8 regu-

lerer stillingen ved formuefællesskabets ophøri ægtefællernes levende live.

Som fremhævet ovenfor i afsnit III er ud-gangspunktet efter gældende ret, at værdien afen pensionsopsparing som de her omhandledeskal deles efter den almindelige regel i ægte-skabsretsvirkningslovens § 16, stk. 2. I over-ensstemmelse hermed bestemmer udkastets §6, stk. 1, at der ved ophør af kontohaverensægteskab ved skilsmisse eller omstødelse så velsom i tilfælde af bosondring eller separationtillægges kontohaverens ægtefælle ret til halv-delen af det beløb, der på tidspunktet for for-muefællesskabets ophør indestod på kontoen.

Karakteren af ægtefællens ret er derefter be-skrevet i udkastets § 7.

Udvalget har ikke fundet det påkrævet nær-mere at konkretisere tidspunktet for opgørel-sen af opsparingens værdi, idet man går udfra, at udvalgets udkast til lov om ægteskabetsretsvirkninger gennemføres før det her frem-lagte lovudkast. I så fald vil bestemmelsen i§ 12, stk. 2, i det førstnævnte lovudkast væredirekte anvendelig på dette spørgsmål.

Efter bestemmelsens formulering tillæggesder ægtefællen ret til halvdelen af det opspa-rede beløb uden om boet. Dette afviger fra,hvad der ville følge af almindelige regler,hvorefter kontohaveren blot skulle medtagekontoens indestående som aktiv ved opgørel-sen af sin bodel, således at ægtefællen pådenne rråde får andel i pensionsopsparingensværdi. Forskellen får praktisk betydning i til-fælde, hvor kontohaveren er insolvent, idet ud-kastets formulering indebærer, at ægtefællen iså fald har ret til halvdelen af opsparingen,selv om dette beløb overstiger halvdelen afkontohaverens beholdne nettobodel. Denne af-vigelse fra de almindelige bodelingsregler fore-kommer rimeligt begrundet i den omstændig-hed, at kontohaverens ret i henhold til pensions-aftalen i almindelighed vil være unddragetkreditorforfølgning, jfr. herved udkastets § 2.

I overensstemmelse med, hvad der villefølge af almindelige regler, hjemler udka-stets § 6, stk. 3, at kontohaverens ægtefælle iforbindelse med bodelingen kan give afkald påsin ret. Dette indebærer vel ikke en ret forkontohaveren til at udløse ægtefællen, men ide fleste tilfælde vil det antagelig være i beg-ges interesse at finde frem til en mindelig ord-ning, hvorefter pensionsordningen udtages afkontohaveren mod vederlag til ægtefællen.

Udvalget har indgående drøftet spørgsmåletom, hvorvidt også pensionsopsparinger, der erkontohaverens særeje, burde være omfattet afreglerne i udkastets §§ 6—9 i det omfang,der er foretaget indbetalinger til ordningenunder ægteskabet, jfr. herved bemærkningerneovenfor side 14. Man har i denne forbindelsehæftet sig ved, at reglerne om bevarelse afenkepensionsret ved skilsmisse gælder uaf-hængigt af, hvorledes formueforholdene iægteskabet er arrangeret, og at det i det fore-gående ofte omtalte finansministerielle udvalgi sin betænkning af 1953 om fraskilte hustru-ers rettigheder over visse livsforsikringer og

2?

opsparingsordninger foreslog deling af deomhandlede pensionsordninger ligeledes uan-set formueforholdene i ægteskabet, jfr. neden-for side 51, jfr. 50.

I overensstemmelse med sit hovedsynspunkt— at den lovgivning, der bringes i forslag, ividest muligt omfang alene bør have karak-teren af en kodifikation af gældende ret —mener ægteskabsudvalget imidlertid ikke, atanvendelsesområdet for reglerne i udkastets§§ 6—9 bør udvides til i et vist omfang atomfatte også pensionsopsparinger, der er kon-tohaverens særeje. En sådan udvidelse villeindeholde en betænkelig begrænsning af den iægteskabsretsvirkningsloven forankrede prin-cipielle forskel mellem fælleseje og særeje, ogi ægtefællernes ret til frit at træffe bestem-melse om ordningen af deres formueforhold.

Bestemmelsen i udkastets § 6, stk. 2, op-regner en række tilfælde, hvor deling efter stk.1 ikke skal finde sted.

Dette gælder for det første, hvis det beløb,der indestar på kontoen, ikke overstiger 5.000kr. Bestemmelsen, der har til hensigt at sikre,at man ikke kommer til at beskæftige sig medrettigheder af mindre værdi, hidrører fra be-tænkningen af 1953, jfr. neden for side 54.

Bestemmelsen i stk. 1 er endvidere uanven-delig, hvis ægteskabet ikke indtil det i stk. 1nævnte tidspunkt — d. v. s. tidspunktet forformuefællesskabets ophør — har bestået imindst 5 år. Også denne modifikation hidrø-rer fra betænkningen af 1953, se nedenforside 55 f. En vis parallel findes endvidere iloven om bevarelse af enkepensionsret vedskilsmisse, hvorefter det er en betingelse forat bevare retten til enkepension, at ægteskabetinden sin endelige opløsning har bestået i 5år. Det foreliggende udkast adskiller sig fraden nævnte bestemmelse i 1941-loven derved,at ægtefællens ret i tilfælde, hvor parterneopnår skilsmisse efter forudgående separation,efter udkastet er afhængig af ægteskabetsvarighed indtil separationen,, medens 1941-loven lægger vægt på ægteskabets varighedindtil skilsmissen. Det bemærkes i denne for-bindelse, at der ved udtrykket »skilsmisse« iudkastets § 6. stk. 1, alene sigtes til tilfælde,hvor skilsmissen meddeles uden forudgåendeseparation. Dette turde efter sammenhængenvære så selvfølgeligt, at det efter udvalgets op-fattelse ikke behøver at præciseres i lovteksten.

Også den sidste undtagelse, hvorefter delingefter udkastets stk. 1 ikke finder sted. hvis

kontohaverens ægtefælle har ret til en ikkeubetydelig pensionsydelse, der hverken efterde om denne særligt gældende regler medtagespå skiftet ved opgørelsen af ægtefællens bodel(f. eks. ret til egenpension efter tjenestemands-loven) eller deles efter reglerne i det forelig-gende udkast, har et forbillede i det lovud-kast, der indeholdes i betænkningen af 1953(§ 3, stk. 2, nedenfor side 56). Bestemmelsenforekommer velbegrundet i almindelige rime-lighedsbetragtninger, men det må erkendes, atdens formulering — ». . . ikke ubetydelig pen-sionsydelse . . .« kan give anledning til tvivli retsanvendelsen. Det anvendte udtryk sigtertil såvel pensionsydelsens relative som densabsolutte størrelse. Afgørelse i henhold til ud-kastets § 6, stk. 2, nr. 3, må i mangel af enig-hed træffes af skifteretten.

Udvalget har overvejet, om der tillige burdegøres undtagelse for tilfælde, hvor kontohave-rens ægtefælle ejer betydelige særejemidler.Under hensyn til den bestemmelse, der er op-taget som § 59 i udvalgets udkast til lov omægteskabs indgåelse og opløsning, har manimidlertid ikke fundet dette påkrævet.

Det fremgår af bemærkningerne ovenforside 14 f., at udvalget ikke finder at burde be-tinge ægtefællens ret af, at der ved separa-tionen eller skilsmissen tillægges den pågæl-dende ret til underholdsbidrag, sml. herved §3, stk. 2. i lovudkastet af 1953 (nedenfor side56).

Om tilfælde, hvor der til pensionsaftalen erknyttet bestemmelse om anvendelse af mid-lerne til indkøb af livrente eller lignende, hen-vises til bemærkningerne nedenfor vedrørendeudkastets § 7, stk. 2.

Til 7—9.Bestemmelserne i udkastets §§ 7—9 inde-

holder den nærmere udformning af ægtefæl-lens ret efter § 6.

I overensstemmelse med almindelige reglerfastsætter § 7, stk. 1 og 2, at ægtefællens rettil halvdelen af det opsparede beløb først bli-ver aktuel, når det bånd, der hviler på denumiddelbart pensionsberettigedes ret, hæves.De renter og andre tillæg, navnlig bonus, derefter pensionsaftalen tilfalder den del af ka-pitalen, der efter § 6, stk. 1, tilhører ægtefæl-len, tilskrives efter § 7, stk. 1, dennes andel,men såvel ægtefællens andel af kapitalen somde påløbne rentebeløb forfalder efter § 7, stk.

28

2, først til betaling, når kontohaveren opfyl-der betingelserne for at få det opsparede be-løb udbetalt, når kontohaveren faktisk får be-løbet udbetalt, eller når han afgår ved døden.Ægtefællen har således krav på at få beløbetudbetalt, når pensionsbegivenheden er ind-trådt, selv om den pensionsberettigede vælgerat lade indeståendet forblive på kontoen ogsåi tiden herefter. Hvis den pensionsberettigedehæver det opsparede beløb i utide, skal derefter skattelovgivningen erlægges en særlig af-gift til statskassen, jfr. ovenfor side 21. Efterægteskabsudvalgets opfattelse bør reglerneherom udformes således, at afgiften af detsamlede indestående fordeles forholdsmæssigtpå de to andele, hvorefter den del af afgifts-beløbet, der falder på ægtefællens andel, op-kræves hos denne.

Udvalget har indgående overvejet, hvorle-des der skal forholdes i tilfælde, hvor de op-sparede midler ifølge bestemmelse i pensions-aftalen også efter pensionsalderens indtrædenvil være unddraget kontohaverens fri rådig-hed enten ved en livsvarig båndlæggelse ellerved vilkår om, at der ved arbejdstagerens fra-træden kun kan disponeres over kapitalen tilpensioneringsformål godkendt af arbejdsgive-ren, typisk indkøb af liv- eller overlevelses-rente. I forbindelse med tilladelse til anbrin-gelse af udtrædelsesgodtgørelse fra en pen-sionskasse i kapitalopsparingsordninger fore-kommer det ligeledes undertiden, at opsparin-gen ved forsikringsrådets foranstaltning klau-suleres således, at midlerne til sin tid skal an-vendes til indkøb af liv- eller overlevelses-rente. Som anført ovenfor side 11, kan derrejses spørgsmål om, hvorvidt klausuler somde nævnte giver den pensionsberettigedes reten så personlig karakter, at den efter gældenderet kan holdes uden for et skifte, se for en be-kræftende besvarelse Otto Schlegel i Festskrifttil Borum (1964) side 455 f., og H. Fischer-Møller i U.f.R. 1961 B. side 308 f., men her-imod Adam Vestberg i U.f.R. 1964 B. side 16 f.Det kan også nævnes, at de komplicerede reg-ler i § 5. stk. 2, jfr. § 4, stk. 2. i det lovudkast,der blev fremlagt i betænkningen af 1953, for-mentlig i vidt omfang ville indebære, at op-sparingen i sådanne tilfælde kunne udtagesforlods af den pensionsberettigede.

Under hensyn til, at indsættelse af en sær-bestemmelse om. at kapitalpensionsordninger,til hvilke der er knyttet båndlæggelsesklausu-ler. ikke skulle omfattes af udkastets §§ 6—9,

muligt ville kunne give anledning til misbrug,har man ikke ment at burde stille forslag omoptagelse af en sådan bestemmelse i lovud-kastet. Også sådanne opsparingsordninger eraltså omfattet af delingsreglen i § 6 med denvirkning, at en eventuel båndlæggelsesklau-sul, dersom der finder deling sted efter § 6,alene rammer den del af opsparingen, som ud-lægges til kontohaveren.

Bestemmelsen i udkastets § 7, stk. 3, for-udsætter, at ægtefællen selv anmelder sin retover for pengeinstituttet. Er dette sket. kanpengeinstituttet ikke med frigørende virkningover for den anmeldende ægtefælle udbetalehele det opsparede beløb til kontohaveren. Be-stemmelsen udelukker ikke, at pengeinstituttetefter dansk rets almindelige regler kan ifaldeerstatningsansvar ved at udbetale til konto-haveren, selv om ægtefællen ikke har anmeldtsin ret.

Reglerne i udkastets § 7 vil formentlig med-føre, at man i praksis, når det beløb, der inde-star på en pensionsopsparingskonto, deles ef-ter § 6, foretager en opdeling af kontoen i tounderkonti. Dette er i og for sig forudsat vedformuleringen af udkastets § 6, stk. 1. Nårdet her fastsættes, at der i de nævnte tilfældeskal foretages deling af det beløb, der »inde-stod på kontoen«, sigtes der i tilfælde, hvorkontoen allerede tidligere har været inddra-get under et skifte, naturligvis til den del afkontoen, der på dette skifte blev udlagt tilvedkommende ægtefælle.

Udkastets § 8, stk. 1, hjemler en »tilbage-faldsret« for kontohaveren, hvis ægtefællenafgår ved døden, før den pågældendes andel ikapitalen forfalder til betaling, eller hvis se-paration bortfalder. Bestemmelsen er begrun-det i den betragtning, at delingen af kapital-pensionsopsparingen, der typisk vil medføre,at kontohaverens pensionssikring bliver util-strækkelig, ikke bør opretholdes, når opspa-ringen som følge af samlivets genoptagelse måformodes at blive anvendt til fælles alder-domssikring. eller, i tilfælde af ægtefællensdød, når delingen alene vil være til fordel forægtefællens arvinger. En lignende regel fin-des i betænkningen af 1953, jfr. bemærknin-gerne nedenfor side 50 og 58.

Efter ægteskabslovens § 75 bortfalder se-parationens virkninger for fremtiden, hvis se-parerede ægtefæller genoptager samlivet. Det-te indebærer blandt andet, at det ved separa-tionen afbrudte formuefællesskab genopvåg-

29

ner, dog således at hver ægtefælles bodel ud-gør, hvad der tillagdes den pågældende vedseparationsskiftet, samt hvad han senere harerhvervet, jfr. Ernst Andersen: Familieret (2.udg. 1967) side 103. Særreglen om tilfælde,hvor separation bortfalder, afviger således fra.hvad der ville følge af almindelige regler.

Efter udkastets § 8, stk. 2, kan ægtefællenikke disponere over sin ret til en andel af kapi-talen m. v., så længe beløbet ikke er forfal-dent til betaling. Bestemmelsen er i og for sigen konsekvens af den i stk. 1 hjemlede til-bagefaldsret. Ægtefællens ret er endvidereunddraget kreditorforfølgning.

Udkastets § 8, stk. 2, svarer til de regler.der efter forsikringsaftalelovens §§ 109 og116, stk. 1, gælder for den begunstigedes reti henhold til en livsforsikringspolice. Det villei øvrigt formentlig følge af almindelige reg-ler, at ægtefællens ret ikke kan gøres til gen-stand for retsforfølgning, jfr. herved BernhardGomard: Fogedret (2. udg. 1966) side 75—78. Man har dog fundet det rimeligt at giveægtefællen mulighed for at overdrage sin rettil kontohaveren, efter at deling i henhold til§ 6 har fundet sted. En sådan overførelse vilogså kunne komme på tale som et led i enforligsmæssig bodeling, jfr. udtrykkeligt ud-kastets § 6, stk. 3.

Udvalget går ud fra, at en tilbageførelse afkontohaverens ægtefælles ret til kontohaverenselv i medfør af udkastets § 8 ikke vil kunnedanne grundlag for påligning af arve- ellergaveafgift.

Udkastets § 9 fastsætter, at kontohaverenikke, efter at deling i henhold til § 6 har fun-det sted, kan træffe aftale om ændring afpensionsaftalen til skade for ægtefællen. Kon-tohaveren kan altså ikke med virkning forægtefællen gå ind på en forhøjelse af pen-sionsalderen eller på andre skærpelser af be-tingelserne for at få beløbet udbetalt. Hvisder omvendt træffes aftale om udbetaling afpensionsopsparingen til kontohaveren på ettidligere tidspunkt end oprindelig fastsat, føl-ger det derimod af udkastets § 7, stk. 2, atdenne lempelse får virkning også for ægte-fællen, idet dennes andel af kapitalen medpåløbne renter m. v. forfalder til betaling, nårkontohaveren får udbetalt sin andel. På sam-me måde vil en ophævelse af pensionsaftalenfå betydning for ægtefællens ret.

Kapitel 2.

Kapitalforsikring i pensionsøjemed.Til § 10.

Bestemmelsen angiver anvendelsesområdetfor de øvrige regler i udkastets kapitel 2.

Bestemmelserne i udkastets kapitel 2 til-sigter at gennemføre tilsvarende regler forkapitalforsikring i pensionsøjemed som dem,der efter udkastets kapitel 1 skal gælde forpensionsopsparing. Som det vil være fremgåetaf bemærkningerne ovenfor til de enkelte be-stemmelser i udkastets kapitel 1, indeholderforsikringsaftaleloven regler om kreditorbe-skyttelse og om stillingen ved den umiddel-bart pensionsberettigedes død, der i det væ-sentlige svarer til udkastets §§ 2—4. I ud-kastets kapitel 2 har man derfor alene haftnødig at optage regler om stillingen ved skiftesom følge af den pensionsberettigedes ægtefæl-les død samt ved formuefællesskabets ophøri ægtefællernes levende live.

Den anførte forskel i indholdet af udkastetskapitel 1 over for kapitel 2 er baggrundenfor, at udvalget har fundet det forsvarligt atdrage grænserne for det saglige anvendelses-område for bestemmelserne i kapitel 2 nogetvidere end sket i § 1 for så vidt angår ud-kastets kapitel 1; navnlig har man ikke mentdet påkrævet at fastholde de absolutte alders-grænser i udkastets $5 1 i relation til kapital-forsikringerne. Den fornødne begrænsning in-deholdes i stedet i beskrivelsen af de pensions-ordninger, der skal være omfattet af kapitel2, som »kapitalforsikring i pensionsøjemed«,samt. i kravet om. at arbejdstageren ikke måhave fri rådighed over policen. Der kan i den-ne forbindelse også henvises til § 1 i lovud-kastet fra betænkningen af 1953, der med-tog ». . . . ægtefællers livsforsikringer (kapi-talforsikringer) . . ., som er knyttet til et tje-nesteforhold, og som de ikke har fri rådig-hed over.«

Bestemmelserne i udkastets kapitel 2 omfat-ter kun kapitalforsikring, men det hvadentenforsikringssummen udbetales én gang for alleeller anpartsvis over en forud fastsat årrække(»annuitetsforsikring«). Egentlige rentefor-sikringer er derimod ikke reguleret af detforeliggende lovudkast, hvilket er i overens-stemmelse med lovudkastet i betænkningen fra1953. se nærmere nedenfor side 54.

30

Til § 1 1 .

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om, ihvilket omfang værdien af de omhandlede ka-pitalforsikringer kan holdes uden for et skiftesom følge af kontohaverens ægtefælles død.Det nævnte spørgsmål er ikke reguleret iloven om forsikringsaftaler.

Ved bestemmelsen i udkastets § 11 foreslåsdet at gennemføre samme løsning som den,der for pensionsopsparingsordningernes ved-kommende indeholdes i udkastets § 5, og derkan i det hele henvises til bemærkningerne tildenne bestemmelse.

Til § 12.Bestemmelsen vedrører stillingen ved for-

muefællesskabets ophør i ægtefællernes leven-de live. Heller ikke dette spørgsmål er regu-leret i forsikringsaftaleloven. Om gældenderet henvises til fremstillingen ovenfor i afsnitIII.

Bestemmelsen i udkastets § 12 tilsigter atoverføre tilsvarende regler som dem, der efterudkastets §§ 6—9 skal gælde for pensions-opsparingsordningerne, og der kan for så vidthenvises til bemærkningerne til disse bestem-melser i det foregående.

Den tekniske gennemførelse af ligedelings-kravet i relation til kapitalforsikringer harimidlertid gjort det nødvendigt at optage ensærlig bestemmelse herom i udkastets § 12,stk. 1. Herefter skal den forsikredes ægtefælleved formuefællesskabets ophør indsættes somuigenkaldeligt begunstiget for halvdelen af denforsikringsydelse, der svarer til forsikringensnettopræmiereserve på dette tidspunkt. Daforsikringens tilbagekøbsværdi fremkommerved at fradrage visse beløb i nettopræmie-reserven, bevirker anvendelsen af dette beløbved beregningen, at ægtefællen får en nogetbedre stilling end i tilfælde, hvor forsikringenikke er knyttet til et tjenesteforhold. Denneforskel forekommer imidlertid rimeligt be-grundet i det forhold, at ægtefællen må respek-tere det bånd, der efter pensionsaftalen hvilerpå den pensionsberettigedes ret. Anvendelsenaf nettopræmiereserven ved beregningen afægtefællens andel var i øvrigt bragt i forslagi betænkningen af 1953, se nedenfor side 56 f.

Udkastets § 12, stk. 3, indeholder ingen be-stemmelse om forrentning m. v. af det beløb,begunstigelsen omfatter, sml. udkastets § 7,stk. 1. Dette skyldes, at rente og bonus indgåri forsikringsselskabernes godkendte bereg-

ningsgrundlag og derfor automatisk tages ibetragtning.

Den begunstigedes ret ifølge policen skal— i overensstemmelse med, hvad der efter ud-kastets § 7, stk. 2, gælder for ægtefællens rettil andel af en pensionsopsparing — forfaldetil betaling ikke blot ved den forsikredes død,men også når den forsikrede faktisk får ud-betalt sin del af forsikringssummen eller dogopfylder betingelserne herfor. Dette er fastsati udkastets § 12, stk. 2, der for så vidt fra-viger den almindelige regel i forsikringsaftale-lovens § 107. hvorefter indsættelse af en be-gunstiget, dersom forsikringssummen efter af-talen skal udbetales, når forsikringstagerenenten dør eller opnår en bestemt alder, kunskal anses gældende for dødsfaldet.

Efter forsikringsaftalelovens § 108, stk. 2,er den forsikringstager, der har indsat enanden som uigenkaldeligt begunstiget, afskå-ret fra uden den begunstigedes samtykke atråde således over forsikringen, at den begun-stigedes ret derved indskrænkes eller forspil-des. Efter udvalgets opfattelse bør der fore-tages deling efter § 12, stk. 1—3, selv om for-sikringstageren uigenkaldeligt har indsat enanden end ægtefællen som begunstiget. Underhensyn til den nævnte bestemmelse i forsik-ringsaftaleloven har man fundet det rigtigstat optage en udtrykkelig bestemmelse herom iudkastets § 12, stk. 4.

Efter forsikringsaftalelovens § 103 er ind-sættelse af en begunstiget kun gyldig, såfremtden skriftligt meddeles selskabet eller optagesi eller påtegnes policen af selskabet, jfr. her-ved udkastets § 12, stk. 1, 2. pkt. Efter dennævnte lovs § 108, stk. 2, gælder det somallerede nævnt endvidere, at forsikringstage-ren, dersom en anden uigenkaldeligt er indsatsom begunstiget, er afskåret fra, uden denbegunstigedes samtykke at råde over forsik-ringen til skade for den begunstigedes ret.Under hensyn hertil har man ikke fundet detpåkrævet at overføre bestemmelserne i udka-stets § 7, stk. 3, og § 9 til også at gælde forkapitalforsikring i pensionsøjemed.

Kapitel 3.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.Til § 13.

Under hensyn til, at bestemmelserne i ud-kastet i det væsentlige alene indeholder en

31

kodifikation af, hvad der må antages at væregældende ret. har man fundet det forsvarligtat foreslå, at udkastets beste rimeiser også fin-der anvendelse på pensionsaftaler, der er ind-gået før den nye lovs ikrafttræden, jfr. §13,stk. 1. Reglerne i § 12, stk. 1—3, skal dogikke finde anvendelse, for så vidt den forsik-rede før lovens ikrafttræden uigenkaldeligt harindsat en anden end ægtefællen som begun-stiget, jfr. § 73. stk. 4.

Overgangsbestemmelserne i udkastets § 13,stk. 2 og 3, svarer til § 3 i lov nr. 412 af 18.december 1963 om ændringer i skifteloven.

Til § 14.Bestemmelsen svarer til § 57 i udvalgets ud-

kast til ny lov om ægteskabets retsvirkninger,og der henvises i det hele til bemærkningernehertil i ægteskabsudvalgets betænkning III(nr. 415/1966) side 58.

BILAG

35

DANMARKS SPAREKASSEFORENINGOGDANSKE BANKERSFÆLLESREPRÆSENTATION

København, den 22. februar 1962

Bilag 1.

Justitsministeriet, Christiansborg Slotsplads 1, K.

Igennem en årrække har der i sparekasserog banker eksisteret særlige spærrede indlåns-konti, som var oprettet efter aftaler mellemarbejdsgivere og medarbejdere med det for-mål gennem regelmæssige indskud fra arbejds-giveren og medarbejderen i forening eller fraarbejdsgiveren alene at opspare en kapital tilmedarbejderen, der kunne sikre medarbejde-ren eller i tilfælde af dennes død medarbejde-rens nærmeste pårørende en pension. Dennesærlige opsparing tilsigter altså at fyldestgøreganske det samme formål, som opnås ved teg-ning af livs- og pensionsforsikringer eller gen-nem medlemskab i en pensionskasse.

Den pensionsopsparing, der foregår gen-nem pengeinstitutterne, vil i første række værebestemt af økonomiske overvejelser over stør-relsen af den pensionskapital, der kan opnåsgennem en ren opsparingsordning eventueltkombineret med en forsikringsmæssig dæk-ning af risiko mod død og invaliditet i for-hold til den pensionskapital eller løbende pen-sion, der kan opnås gennem tegning af kapi-tal- eller pensionsforsikringer eller gennemmedlemskab i en pensionskasse.

Den rene pensionsopsparing vil ud fra så-danne overvejelser typisk blive foretrukket afpensionstagere, der ikke er forsørgere, ellersom på grund af enten pensionsmæssig højalder eller utilfredsstillende helbred ikke ellerkun mod en uforholdsmæssig høj præmie kansikre sig en passende pension ved forsikringeller i pensionskasse. Det kan endvidere fore-komme, at der ikke findes en pensionskasse ieller for den pågældende virksomhed, sommedarbejderen kan tilslutte sig.

Med den i de senere år stedfundne udvikling

på arbejdsmarkedet og det deraf følgende for-øgede krav om social tryghed for medarbej-derne i de enkelte virksomheder, er behovetfor etablering af kollektive og individuellepensionsordninger steget stærkt. For penge-institutterne har dette medført en stærk for-øgelse af det samlede antal kapitalpensions-konti og indeståendet på disse konti.

Lovgivningsmagten har erkendt den storebetydning, pensionsopsparingen har, dels vedi lov om forsikringsaftaler og lov om tilsynmed pensionskasser at fastsætte regler, der til-sigter at værne pensionstagerens og de begun-stigedes interesser samt ved i lov om beskat-ning af renteforsikringer m. v. nr. 150 af 28.maj 1958 at fastslå særlige skattemæssige be-gunstigelser for pensionsordninger. Medens deførstnævnte love ikke omfatter den pensions-opsparing, der finder sted i pengeinstitutterne,omfatter loven om beskatning af renteforsik-ringer både pensionsopsparing i forsikrings-selskaber, pensionskasser og pengeinstitutter.Ønsker man at stimulere pensionsopsparingen,er det imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at givefiskale begunstigelser, men det må tillige ansesfor påkrævet, at der i privatretlig henseendebestår regler, der beskytter opsparingen modat kunne anvendes til andre formål end for-sørgelsesmæssige.

I loven om forsikringsaftaler og i loven omtilsyn med pensionskasser indeholdes regler,der beskytter opsparingen mod kreditorfor-følgning og i øvrigt sikrer, at pensionsmid-lerne kommer de begunstigede til gode.

Derimod findes der ingen udtrykkelige lov-regler for den pensionsopsparing, der skergennem pengeinstitutterne. Dette har forment-

36

lig sin historiske forklaring derved, at enmere omfattende og udbygget form for pen-sionsløsning gennem pengeinstitutterne førsthar foreligget efter gennemførelsen af loveneom forsikringsaftaler og tilsyn med pensions-kasser. Det stiller sig tvivlsomt, hvorvidt pen-sionstageren og de begunstigedes ret til pen-sionskapitalen er beskyttet i tilsvarende om-fang efter gældende ret, og det er derfor voropfattelse, at der er behov for lovregler, deryder en sådan beskyttelse. De beskyttelsesreg-ler, der nærmere må kræves, for at en pen-sionsordning med sikkerhed skal kunne fyl-destgøre sit formål, kan sammenfattes i føl-gende 3 punkter:

1) Lovregler, der effektivt beskytter mod kre-ditorforfølgning i pensionsmidlerne, sålænge pensionsretten ikke er aktuel.

2) Lovregler, der sikrer, at pensionsmidlernei tilfælde af dødsfald ikke inddrages underdødsboet, men tillægges de begunstigededirekte.

3) Lovregler, der på rimelig måde løserspørgsmålet om skifte af pensionsrettenved skifte af formuefællesskab mellem æg-tefæller i levende live.

ad 1Som nævnt ovenfor indeholder forsikrings-

aftaleloven (§§ 116—117) og loven om tilsynmed pensionskasser (§ 18) regler, der sikrerpensionsmidlerne mod kreditorforfølgning.Derimod indeholder lovgivningen ikke tilsva-rende regler, der sikrer kapitalpensionskonti1 pengeinstitutter, og en analogislutning fradisse særlige regler er formentlig tvivlsom.

Man har derfor søgt at sikre sig ved privat-retlige aftaler.

I de standardaftaler, der indgås mellemarbejdsgiver og medarbejder om kapitalpen-sioner i pengeinstitutter, indeholdes en be-stemmelse, der fastslår, at kontoens indestå-ende ikke kan overdrages til eje eller panteller gøres til genstand for retsforfølgning frakreditorernes side, så længe betingelserne i af-talen for kapitalens udbetaling ikke er tilstede. Der henvises til vedlagte eksemplar afbankernes og sparekassernes standardoverens-komster om kapitalpension samt til vedlagteaf Danske Bankers Fællesrepræsentation og af2 københavnske sparekasser udarbejdede bro-churer, hvori pensionsopsparingsreglerne ergengivet. Den omhandlede bestemmelse ernetop vedtaget med henblik på at sikre, at

kapitalen ikke gennem retshandler eller vedkreditorforfølgning kommer til udbetaling istrid med pensionsformålet og er i øvrigt på-krævet efter § 3 i lov om beskatning af rente-forsikringer m. v., for at pensionsordningenkan opnå skattemæssig godkendelse som pen-sionsordning. Selv om flere hensyn taler for,at bestemmelsen har gyldighed efter sit ind-hold, haves der ingen sikkerhed for, at denhar retsvirkning i forhold til arbejdstagerenskreditorer, især ikke for så vidt angår den delaf kapitalen, der måtte hidrøre fra arbejds-tagerens egne bidrag. Nogen støtte for gyldig-heden kan formentlig ikke hentes i rentefor-sikringslovens § 3, dels fordi denne forment-lig kun fastslår båndlæggelse af den del afkapitalen, der hidrører fra arbejdsgiverensbidrag til pensionsordningen, dels fordi denkun bygger på en forudsætning om, at så-danne aftaler kan have retsvirkning og såledeslader spørgsmålets afgørelse bero på alminde-lige formueretlige regler. I denne forbindelseskal fremhæves, at renteforsikringsloven gen-nem reglen i § 2, stk. 1, nr. 2, om, at bidra-gene definitivt skal udskilles af arbejdsgive-rens formue og unddrages hans rådighed, ogden fortolkning, skattedepartementet har an-lagt af denne bestemmelse i relation til de ret-lige bånd, arbejdsgiveren kan lægge på kapi-talpensioner, i et vist omfang har hindret pen-sionsaftaler, der effektivt udelukker midlernefra kreditorforfølgning, idet arbejdsgiver ogmedarbejder har været udelukket fra at træffeaftaler, der kun betinget gav medarbejderenejendomsret over midlerne.

Man kan således nære nogen frygt for, atden usikre retstilstand, der hersker på detteområde, vil kunne hæmme en yderligere ud-bredelse af kapitalpensionsordninger i penge-institutterne; en udvikling, som lovgivningengennem renteforsikringsloven har søgt atfremme. Det vil derfor være ønskeligt, at derved lov søges gennemført regler, der kan sikrekapitalpensionsindskud imod kreditorforfølg-ning, i hvilken forbindelse adgangen til vedaftale at råde over midlerne endvidere børbegrænses.

ad 2Spørgsmålet om pensionskapitalens forde-

ling foreligger dels i den situation, at med-arbejderen (kontohaveren) dør, dels i densituation, at medarbejderens ægtefælle dør.

m

og skifte af ægtefællernes fællesbo skal findested.

Om den første situation indeholdes der ibankernes og sparekassernes standardkontrak-ter om kapitalpension en bestemmelse, derfastslår, at kontoens indestående med fradragaf en vis afgift ved medarbejderens død ud-betales til hans ægtefælle, eller hvis han ikkeefterlader sig ægtefælle, til hans livsarvinger.

Man har herved søgt fastslået den sammeregel, som gælder efter forsikringsaftalelovens§ 102 for forsikringer, hvori der er indsat enbegunstiget, og hvorefter forsikringssummenved forsikringstagerens død udbetales umid-delbart til den begunstigede uden om konto-haverens dødsbo.

Det stiller sig imidlertid tvivlsomt, hvor-vidt bestemmelsen kan tillægges gyldighed iforhold til kontohaverens arvinger og kredi-torer, idet der ikke findes nogen lovregel forpensionsopsparingen i pengeinstitutter sva-rende til forsikringsaftalelovens § 102.

I en kendelse afsagt den 11. januar 1961 afKøbenhavns amts Nordre Birks skifteret i sagA. 957/60 er reglen i forsikringsaftalelovens§ 102, stk. 1, anvendt analogt på en kapital-pensionsordning i en bank, således at inde-ståendet mod en livsarvings protest blev ud-betalt til kontohaverens efterlevende ægte-fælle. Denne kendelse blev imidlertid ikkeappelleret, og spørgsmålet om de højere in-stansers stilling til muligheden for at anvendeforsikringsaftaleloven analogt på kapitalpen-sion i pengeinstitutter står derfor stadig åben.

Med hensyn til den situation, at medarbej-derens ægtefælle dør, og skifte af kontohave-rens bodel skal finde sted, har en den 18.januar 1962 afsagt Østre Landsretsdom i sagX. nr. 224/1961 statueret, at kapitalpensionenindgik under formuefællesskab og dermed un-der skiftet af den længstlevendes (kontohave-rens) bodel.

ad 3Spørgsmålet om, hvorvidt kapitalpensionen

skal inddrages under skifte mellem kontoha-veren og dennes ægtefælle i anledning af æg-tefællernes separation eller skilsmisse, er ikkeomhandlet i bankernes og sparekassernes stan-dardkontrakter om kapitalpension. En højeste-retsdom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen1961. side 23, har statueret, at kapitalpensio-nen var omfattet af formuefællesskabet mellemægtefællerne og derfor måtte deles, men med

respekt af den båndlæggelse, hvorom kontoenvar blevet påtegnet. For løbende pensions-ydelser er spørgsmålet om den frasepareredeeller fraskilte hustrus ret til andel i mandenspension behandlet i loven om bevarelse af en-kepensionsret nr. 102 af 14. marts 1941.Denne lov finder imidlertid ikke anvendelsepå kapitalpensioner og vil ikke kunne anven-des analogt.

Problemerne om båndlæggelse af kapital-pensioner i pengeinstitutter har været drøfteti det af finansministeren nedsatte udvalg ved-rørende loven om beskatning af renteforsik-ringer m. v., idet den usikre retstilstand vol-der skattemyndighederne administrative van-skeligheder, f. eks. med hensyn til bedømmelseaf, om der foreligger fornøden båndlæggelseefter renteforsikringslovens § 3.

Båndlæggelsesproblemet har endvidere væ-ret drøftet i udvalget i forbindelse med deselvstændige erhvervsdrivendes adgang til op-sparing i pensionsøjemed på spærrede konti ipengeinstitutterne (selvpensioneringskonti ihenhold til renteforsikringslovens § 20). Denprivatretlige bedømmelse af sådanne ordnin-ger stiller sig formentlig mere uafklaret endved pensionsordningerne i arbejdstagerfor-hold, hvilket efter de foran anførte synspunk-ter både i sig selv og ud fra administrativegrunde er uheldigt.

Renteforsikringsudvalget har ikke fundet, atde foreliggende privatretlige spørgsmål hen-hører under udvalgets kommissorium, men hartilsluttet sig det hensigtsmæssige i, at der pådette område søges gennemført en lovgivning,der kan give kapitalpensionskonti i penge-institutterne den beskyttelse, som må anses fornødvendig for, at kapitalpensionerne på rime-lig måde kan opfylde de forsørgelsesmæssigeformål, som de tilsigter at fyldestgøre, og somskattemæssigt kan administreres efter mereenkle og sikre regler end de, der gælder i øje-blikket.

På denne baggrund er det blevet aftalt, atfinansministeriets repræsentanter i udvalgetskulle søge forhandling med justitsministerietom sagen, og at sagen skulle følges op af pen-geinstitutternes organisationer. I overensstem-melse hermed skal Danmarks Sparekassefor-ening og Danske Bankers Fællesrepræsenta-tion herved henstille til justitsministeriet vel-villigst at overveje mulighederne for en lov-givning, der kan give kapitalpensioner med

38

indskud i pengeinstitutter en privatretlig rets-stilling, som på bedst mulig måde sikrer pen-sionen for kontohaveren og den personkreds,som tilsigtes forsdrget gennem pensionen.

Sparekasseforeningen og fællesrepræsenta-tionen står til disposition for en mundtligdrøftelse af sagen, såfremt justitsministerietmåtte skønne det hensigtsmæssigt.

Danmarks sparekasseforening

0. Blinkenberg Nielsen.

I ærbødighed

Danske bankers fællesrepræsentation

H. Hoffmann.

H. Beck. A. Skjoldager-Nielsen.

39

Bilag 2.

Lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skils-misse, som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951, og § 67 i lov nr. 154 af 7. juni1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd opstillet som paralleltekster.

1941-loven.

§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd ogandre, hvem en enkepensionsordning er sikretsom led i deres tjenesteforhold.

Stk. 2. Retten til enkepension berøres ikkeaf, at separation imellem ægtefællerne harfundet sted.

Stk. 3. Såfremt enkepension er sikret vedoverlevelsesrente, bestemmes det ved bevillin-gen eller dommen, hvorvidt forsikringen skalovergå til den fraskilte hustrus fri rådighed.

Stk. 4. Er enkepensionsordningen derimodkollektiv, kommer nedenstående regler til an-vendelse.

§ 2. Når ægteskabet, efter at have beståeti mindst 5 år, ophæves ved skilsmisse, bevarerden fraskilte hustru sin ret til enkepension,medmindre det i skilsmissevilkårene er fast-sat, at der ikke tillægges hende underholdsbi-drag, eller der iøvrigt i det enkelte tilfældemåtte være truffet bestemmelse om, at hunikke skal bevare enkepensionsretten. Forsåvidtder herefter tilkommer den fraskilte hustru rettil enkepension, optages der i bevillingen ellerdommen en udtrykkelig bestemmelse herom.Den trufne afgørelse kan ikke ændres i med-før af § 71 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 omægteskabs indgåelse og opløsning.

Stk. 2. Såfremt det den fraskilte hustru til-lagte underholdsbidrag ifølge skilsmissevil-kårene måtte være gjort tidsbegrænse!, er hunkun berettiget til at oppebære enkepension idet tidsrum, i hvilket hun ville have været be-rettiget til underholdsbidrag.

Stk. 3. Har manden indgået nyt ægteskab,og er såvel hans fraskilte hustru som enkenberettiget til enkepension, deles denne imellemdem i forhold til det antal påbegyndte år,

Tjenestemandslovens § 67.

§ 67. Uberettigede til enkepension er tjene-stemænds enker, hvis ægteskabet er indgåetefter mandens 60. år eller på hans dødslejeeller efter, at han var afskediget med pensioneller ventepenge, uden at genindtrædelse istatstj enesten har fundet sted.

cw, 9KJ vfv* — .

Stk. 3. Retten til enkepension berøres ikkeaf, at separation har fundet sted.

40

1941-loven.

hvori hver af dem har været gift med ham;den enkeltes andel skal i det mindste udgøreVs af enkepensionen, jfr. dog bestemmelsen istk. 6.

Stk. 4. Den fraskilte hustrus ret til enkepen-sion bortfalder, når hun indgår nyt ægteskab,og indtræder ikke på ny, selv om dette senereophører ved dødsfald eller skilsmisse.

Stk. 5. Efter mandens død er bortfald afpensionsretten for den ene hustrus vedkom-mende ved dødsfald, nyt ægteskab eller på an-den måde uden betydning for den anden hu-strus pensionsforhold. Er den fraskilte hustrusandel i pensionen begrænset til et bestemt tids-rum, jfr. stk. 2, indtræder enken dog med op-høret af dette tidsrum i den fraskilte hustruspensionsandel.

Stk. 6. Foranstående regler finder tilsvaren-de anvendelse, for så vidt manden måtte efter-lade sig flere fraskilte hustruer; i tilfælde,hvor enkepensionen skal deles imellem flereend to berettigede, finder en ligedeling sted.

Stk. 7. Såfremt manden udtræder af pensi-onsordningen uden pension og der tillæggesham en udtrædelsesgodtgørelse, eller han til-bagekøber pensionsforsikringen, har hans fra-skilte hustru, bortset fra det i § 2, stk. 2, om-handlede tilfælde, ret til Vs af godtgørelsen el-ler tilbagekøbsværdien. Har manden indgåetnyt ægteskab og er også den nye hustru be-rettiget til ved hans død at oppebære pensionefter ham, er den fraskilte hustru dog kun be-rettiget til en efter reglerne i stk. 3 fastsat an-del i nævnte trediedel af godtgørelsen eller til-bagekøbsværdien. Er der flere fraskilte hu-struer, kommer bestemmelsen i stk. 6 til an-vendelse.

Stk. 8. Så længe den i stk. 1 omhandledeafgørelse ikke behørigt anmeldes over for denmyndighed eller institution, hvem det påhviler

Tjenestemandslovens § 67.

år, hvori hver af dem har været gift med tjene-stemanden ; den enkeltes andel skal i det mind-ste udgøre V3 af enkepensionen, jfr. dog be-stemmelsen i stk. 8.

Stk. 6. Den fraskilte hustrus ret til enkepen-sion bortfalder, når hun indgår nyt ægteskab,og indtræder ikke på ny, selv om dette senereophører ved dødsfald eller skilsmisse.1)

Stk. 7. Efter mandens død er bortfald afpensionsretten for den ene hustrus vedkom-mende ved dødsfald, nyt ægteskab eller på an-den måde uden betydning for den anden hu-strus pensionsforhold. Er den fraskilte hustrusandel i pensionen begrænset til et bestemt tids-rum, jfr. stk. 4, sidste punktum, indtræder en-ken dog med ophøret af dette tidsrum i denfraskilte hustrus pensionsandel.

Stk. 8. Foranstående regler finder tilsva-rende anvendelse, for så vidt tjenestemandenved sin død efterlader sig flere fraskilte hu-struer; i tilfælde, hvor enkepensionen skal de-les imellem flere end to berettigede, finder enligedeling sted.

Stk. 9. Såfremt enken allerede ved ægteska-bets indgåelse oppebar egenpension, tilfalderhele enkepensionen den eller de fraskilte hu-struer.

Stk. 10. Såfremt tjenestemanden afskedigesuden pension, har den fraskilte hustru, bort-set fra det i stk. 4, sidste punktum, omhand-lede tilfælde, ret til Vs af de ham i henhold til§ 50, stk. 3, tilkommende pensionsbidrag. Harmanden indgået nyt ægteskab, og er også dennye hustru berettiget til ved hans død at oppe-bære pension efter ham, er den fraskilte hu-stru dog kun berettiget til en efter reglerne istk. 5 fastsat andel i nævnte tredjedel af pen-sionsbidragsbeløbet. Er der flere fraskilte hu-struer, kommer bestemmelsen i stk. 8 til an-vendelse.

Stk. 11. Så længe den i stk. 4 omhandledeafgørelse ikke behørigt anmeldes over for fi-nansministeriet, kan dette med frigørende virk-

') Bestemmelsen må sammenholdes med § 68, stk. 2, 1. pkt.: »Hvis en enkepension er bortfaldet derved, at enken harindgået nyt ægteskab, er hun dog berettiget til atter at få den samme pension, når det nye ægteskab ophører ved døds-fald eller skilsmisse.«

Denne bestemmelse, der også gælder, hvor det første ægteskab er ophævet ved skilsmisse, er kun anvendelig, hvis den fra-skilte hustrus ret til enkepension er blevet aktuel inden det nye ægteskabs indgåelse. Reglen i § 67, stk. 6, angår derforkun de tilfælde, hvor den fraskilte hustrus ret til enkepension ikke er blevet aktuel inden det nye ægteskabs indgåelse.

S<? Hans C. Fejders og Marie Frank: Tjenestemandslovene med noter (2. udg. 1966) side 79 (note 4 til § 68, stk. 2).

41

1941-loven.

at udrede pensionen, kan denne med frigø-rende virkning udbetales til enken. Endviderekan i så tilfælde den godtgørelse eller tilbage-købsværdi, som betinges af mandens udtrædenaf pensionsordningen uden ret til pension,med frigørende virkning udbetales til manden.

§ 3. Når en pensionsordning beror på med-lemskab i en pensionskasse eller er tegnetsom en forsikring, og det ved en aktuarmæssigopgørelse godtgøres, at fraskilte og frasepare-rede hustruers adgang til pension eller andel isådan ved deres tidligere ægtefælles død med-fører forøgede udgifter for den institution,som skal udrede enkepension, skal en forholds-mæssig nedsættelse af de efter lovens ikraft-træden tillagte enkepensionsydelser kunnefinde sted. Nedsættelsen vil dog i hvert enkelttilfælde være at godkende af ministeriet forhandel, industri og søfart, efter at sagen harværet forelagt for forsikringsrådet; for så vidtangår forsikringer, der er tegnet i Statsanstal-ten for Livsforsikring, meddeles godkendelsendog af finansministeriet.

§ 4. Nærværende lov træder i kraft 15.marts 1941, men finder ikke anvendelse i til-fælde, hvor ægteskabet er aldeles ophævet in-den dette tidspunkt.

Stk. 2. Loven skal forelægges rigsdagen tilrevision i dennes ordentlige samling 1945/46.

Tjenestemandslovens § 67.

ning udbetale pensionen til enken. Endviderekan i så tilfælde det ved tjenestemandens fra-træden uden pension i henhold til § 50, stk. 3,tilbagebetalte pensionsbidragsbeløb med fri-gørende virkning udbetales til manden.

Stk. 12.

42

Bilag 3 a.

Konto nr.

STEMPEL KR.

Aftale om kapitalpension

(virksomheden) og

, født /

boende (medarbejderen)

indgår herved følgende aftale:

1. Som bidrag til kapitalpensionen betalervirksomheden % af medarbejderens løn med/uden tantieme og gratialer.medarbejderen % af sin løn beregnet på samme måde.

Bidragene betales, så længe medarbejderen er ansat i virksomheden.

2. Bidragene indsættes i sparekassen på en konto lydende på medarbejderens navn. På kontoen noteres, at udbetalingaf det indestående kun kan ske i de nedenfor under 3 og 4 nævnte tilfælde og kun mod virksomhedens erklæringom, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Beløbene indbetales månedsvis af virksomheden, som ved løn-udbetalingen tilbageholder medarbejderens bidrag.

Virksomheden giver sparekassen skriftlig meddelelse om ændringer i aftalen om pensionsbidrag.

3. Kontoens indestående - efter fradrag af afgift til staten i henhold til gældende lov - udbetales til medarbejderen,når denne har fratrådt sin stilling i virksomheden oga. har opnået pensionsalderen år, ellerb. er blevet varigt uarbejdsdygtig, og dette er dokumenteret ved lægeerklæring, ellerc. - for kvinders vedkommende - har indgået ægteskab mindre end 6 måneder før og 3 måneder efter fratrædelses-

tidspunktet. Begæring om udbetaling må fremsættes inden 6 måneder efter ægteskabets indgåelse.

4. Ved medarbejderens død udbetales kontoens indestående - efter fradrag af afgift til staten i henhold til gældendelov - til hans ægtefælle eller, hvis han ikke efterlader sig ægtefælle, til hans livsarvinger. Efterlader han sig hver-ken ægtefælle eller livsarvinger, udbetales beløbet til hans bo.

5. Kontoens indestående kan ikke overdrages til eje eller pant eller gøres til genstand for retsforfølgning fra kredito-rers side, inden betingelserne for udbetaling er opfyldt.

Af hensyn til stemplingen bemærkes, at virksomhedens årlige bidrag ikke antages at overstige kr

. den 19

(virUomheiiem underskrift) (medarbejderens underskrift)

Sparekassen har foretaget notering efter aftalens punkt 2 og 5.Sparekassen påtager sig ikke at have indseende med, at parterne foretager de i aftalen fastsatte indbetalinger.Kontoen forrentes med sparekassens højeste indlånsrente og en af sparekassen fastsat sparepræmie.

,den 19

43

Bilag 3 b.

Konto nr.

STEMPEL KR,

Aftale om kapitalpension med livsforsikring

(virksomheden) og

, født /

boende (medarbejderen)

indgår herved følgende aftale:

1. Som bidrag til kapitalpensionen betalervirksomheden % af medarbejderens løn med/uden tantieme og gratialer.medarbejderen % af sin løn beregnet på samme måde.

Bidragene betales, så længe medarbejderen er ansat i virksomheden.

2. Bidragene indsættes i sparekassen på en konto lydende på medarbejderens navn. På kontoen noteres, at udbetalingaf det indestående kun kan ske i de nedenfor under 3 og 4 nævnte tilfælde og kun mod virksomhedens erklæringom, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Beløbene indbetales månedsvis af virksomheden, som ved løn-udbetalingen tilbageholder medarbejderens bidrag.

Virksomheden giver sparekassen skriftlig meddelelse om ændringer i aftalen om pensionsbidrag.

3. Kontoens indestående - efter fradrag af afgift til staten i henhold til gældende lov - udbetales til medarbejderen,når denne har fratrådt sin stilling i virksomheden oga. har opnået pensionsalderen år, ellerb. er blevet varigt uarbejdsdygtig, og dette er dokumenteret ved lægeerklæring, ellerc. - for kvinders vedkommende - har indgået ægteskab mindre end 6 måneder før og 3 måneder efter fratrædelses-

tidspunktet. Begæring om udbetaling må fremsættes inden 6 måneder efter ægteskabets indgåelse.

4. Ved medarbejderens død udbetales kontoens indestående - efter fradrag af afgift til staten i henhold til gældendelov - til hans ægtefælle eller, hvis han ikke efterlader sig ægtefælle, til hans livsarvinger. Efterlader han sig hver-ken ægtefælle eller livsarvinger, udbetales beløbet til hans bo.

5. Kontoens indestående kan ikke overdrages til eje eller pant eller gøres til genstand for retsforfølgning fra kredito-rers side, inden betingelserne for udbetaling er opfyldt.

6. Til imødegåelse af risiko for tidlig død ønskes ved sparekassens foranstaltning med virkning fra / 19tegnet en ophørende livsforsikring på medarbejderens liv. Forsikringen udløber på 1. policedato efter det fyldte60. år og udgør ved tegningen kr. faldende med kr årlig. Præmien udgør 15% af detsidstnævnte beløb eller kr .• , og betalingstiden er år og måneder. Helbredserklæring ogoriginalt aldersbevis for medarbejderen vedlægges.

7. Som begunstiget til forsikringsydelsen ved medarbejderens død ønskes indsat hans ægtefælle, subsidiært hans livs-arvinger, mest subsidiært hans bo.

8. For forsikringen gælder de efter aftale mellem sparekassen og forsikringsselskabet fastsatte forsikringsbetingelser,der vil fremgå af policen.

9. Policen ønskes opbevaret af sparekassen. En genpart sendes til medarbejderen.

10. Sparekassen bemyndiges til af kontoens indestående at betale den hvert år pr. 1. oktober forfaldende præmie ogved forsikringens tegning stempel, eventuelt lægehonorar og præmie for tiden indtil førstkommende 1. oktober.

44

11. Aftalen om forsikringsdækning ophørera. ved at medarbejderen med samtykke fra virksomheden opsiger aftalen med 6 måneders varsel til en 1. oktober,b. såfremt aftalen om betaling af bidrag ikke overholdes,c. såfremt medarbejderen fratræder sin stilling i virksomheden.I de under b) og c) nævnte tilfælde ophører sparekassens indbetaling af præmie fra førstkommende 1. oktober.

Når aftalen om forsikringsdækning er ophørt, udleverer sparekassen policen til medarbejderen og giver forsikrings-selskabet meddelelse herom.

12. Sparekassen bemyndiges til på medarbejderens vegne til indsættelse på kontoen at modtage ydelser, som ifølgeforsikringen tilfalder medarbejderen i levende live, f. eks. bonus eller eventuel tilbagekøbsværdi.

Endvidere bemyndiges sparekassen til at modtage dødsfaldsudbetaling fra forsikringsselskabet på den begunstige-des vegne.

Ved dødsfaldsudbetalingen fradrager forsikringsselskabet afgift til staten i henhold til gældende lov.

Af hensyn til stemplingen bemærkes, at virksomhedens årlige bidrag ikke antages at overstige kr

,den / 19

(virksomhedens underskrift) (medarbejderens underskrift)

Sparekassen har foretaget notering efter aftalens punkt 2 og 5.

Sparekassen påtager sig ikke at have indseende med, at parterne foretager de i aftalen fastsatte indbetalinger.

Kontoen forrentes med sparekassens højeste indlånsrente og en af sparekassen fastsat sparepræmie.

.den / 19

(sparekassens underskrift)

15

Bilag 3 c.

Stempel kr.

OVERENSKOMST OM KAPITALPENSIONMellem nedennævnte arbejdsgiver og medarbejder

oprettes til fordel for medarbejderen respektive i den nærværende overenskomstpunkt 4 omhandlede personkreds følgende overenskomst:

i.

Der oprettes i ovennævnte bank en konto lydende på medarbejderens navn. Kontoen gives påteg-ning om, at frigivelse af det indestående beløb med renter kun kan finde sted, når de i overenskom-sten fastsatte betingelser er opfyldt.

2.

Beløbene indsættes på ovennævnte konto i banken månedsvis af arbejdsgiveren, som ved lønud-betalingen tilbageholder medarbejderens eventuelle bidrag.

3-Hele det på kontoen indestående beløb udbetales med fradrag af den afgift, som det i henhold til

lov nr. 150 af 28. maj 1958, § 6c, jfr. § 7, påhviler banken at tilbageholde i udbetalingen, til medar-bejderens fri rådighed, når medarbejderen fratræder sin stilling:

a. efter at være fyldt 60 årb. på grund af varig uarbejdsdygtighed dokumenteret ved lægeerklæringc. for kvindelige medarbejderes vedkommende: mellem 3 måneder før og 6 måneder efter indgåelse

af ægteskab. Begæring om udbetaling må fremsættes inden 6 måneder efter ægteskabets indgåelse,og vielsesattest må forevises.

Endvidere kan udbetaling finde sted, når medarbejderen efter at være fratrådt sin stilling fylder 60 åreller ved lægeerklæring dokumenterer varig uarbejdsdygtighed.

4-Ved medarbejderens død skal kontoens indestående med fradrag af den afgift, som det i henhold

til lov nr. 150 af 28. maj 1958, § 6c, jfr. § 7, påhviler banken at tilbageholde i udbetalingen, udbetales

46

- for så vidt dette lovligt kan ske - til medarbejderens pårørende, d. v. s. ægtefælle, eller hvis sådanikke efterlades, medarbejderens livsarvinger, jfr. forsikringsaftalelovens § 105, og ellers til hans eventu-elle andre arvinger.

5-Det på kontoen indestående beløb kan, sålænge medarbejderen ikke har fri rådighed over det,

hverken overdrages, det være sig til ejendom, sikkerhed eller på anden måde, eller gøres til genstandfor udlæg eller anden retsforfølgning fra kreditorers side.

6.

Som livsforsikringsdækning søges snarest ved bankens foranstaltning på medarbejderens liv tegneten aftagende, ophørende livsforsikring, der ophører senest ved medarbejderens 65. år og i øvrigt teg-nes i henhold til overenskomst mellem banken og forsikringsselskabet. Det sikrede mindstebeløb foropsparing og livsforsikring er anført ovenfor.

7-Som begunstiget til livsforsikringsydelsen ved medarbejderens død ønskes indsat medarbejderens

pårørende, d. v. s. ægtefælle, eller, hvis sådan ikke efterlades, medarbejderens livsarvinger, eller, hvissådanne heller ikke efterlades, medarbejderens eventuelle andre arvinger (jfr. forsikringsaftalelovens§ 105).

8.

Vi er indforstået med, at der for forsikringen gælder de i henhold til aftale mellem banken ogforsikringsselskabet fastsatte forsikringsbetingelser, der er oplyst for os, og som fremgår af forsikrings-beviset.

Det bemærkes, at der ved forsikringsselskabets beregning af den afgift, der i tilfælde af dødsfaldskal svares af livsforsikringssummen i medfør af lov nr. 150 af 28. maj 1958, § 6c, jfr. § 7, anvendessamme delingsforhold mellem arbejdsgiver- og medarbejderbidrag som det, der er gældende forafgiftsberegningen vedrørende kapitalkontoen.

9-Forsikringsbeviset (erne) ønskes udleveret til banken og genparter heraf til arbejdsgiveren og med-

arbejderen.10.

Banken bemyndiges til af kontoens indestående at udrede det hvert år forfaldende forsikringsind-skud samt ved forsikringens tegning eventuelt stempelgebyr og lægehonorar.

1 1 .

Banken bemyndiges til på medarbejderens vegne at modtage bonus til indsættelse på kontoen.Endvidere bemyndiges banken til at modtage eventuel dødsfaldsudbetaling fra forsikringsselskabet

til videregivelse til den (de] begunstigede ifølge punkt 7.

12.

Som invaliditetsforsikringsdækning søges snarest ved bankens foranstaltning tegnet en ophøreridt,invaliderente på det ovenfor anførte beløb. Invaliderenten ophører senest ved medarbejderens oven-for angivne alder og tegnes i øvrigt i henhold til overenskomst mellem banken og forsikringsselskabet.

Vi er indforstået med, at der vedrørende forsikringen gælder de ovenfor i punkt 8 stk. 1, 9 og10, fastsatte regler, hvis indhold vi er gjort bekendt med.

, den

Arbejdsgiverens underskrift Medarbejderens underskritt

Det attesteres herved, at banken har foretaget notering på kapitalpensionskontoen om, at frigivelseaf det indestående beløb med renter kun kan finde sted, når de i foranstående overenskomst herforfastsatte betingelser er opfyldt. Banken påtager sig ikke at have indseende med, at parterne foretagerde i overenskomsten aftalte indbetalinger.

Det er aftalt, at der indtil videre hver måned indbetales kr. på kontoen.Kontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente til enhver tid, for tiden % p. a., samt en

særlig overrente, for tiden % p. a.

, den

47

Bilag 4.

!) Tallene, der er omtrentlige, omfatter ikke selvpensioneringsordningerne.2) Det har ikke været muligt at tilvejebringe andre oplysninger om omfanget af den kapitalforsikring i pensionsøje-

med, der har fundet sted i de private livsforsikringsselskaber, end den samlede forsikringssum ultimo 1967. Udvalget haranslået antallet af policer til 16.500, idet man anser det for sandsynligt, at forholdet mellem antallet af policer og densamlede forsikringssum er det samme i de private livsforsikringsselskaber som i Statsanstalten.

Livsforsikringsselskabernes Forening har iøvrigt over for udvalget givet udtryk for, at udviklingen i den betragtede5-års periode skønnes at have været nogenlunde parallel i Statsanstalten og de private selskaber.

3) En polices forsikringssum betegner det beløb, der ved forsikringsbegivenhedens indtræden skal udbetales til arbejds-tageren eller, hvis denne er afgået ved døden, til den begunstigede. Der har ikke kunnet tilvejebringes oplysninger om, hvorstore beløb der til de angivne terminer var indbetalt på de omhandlede policer. Tallene er således ikke umiddelbart sam-menlignelige med angivelsen af det samlede indestående på pensionsopsparingskonti i banker og sparekasser.

Til belysning af forholdet mellem de opgivne forsikringssummer og de til forsikringerne indbetalte beløb kan pågrundlag af Statsanstaltens 19. femårsberetning med status ultimo 1965 oplyses, at der til den samlede forsikringssumpå 1.015 mill. kr. svarede en henlagt formue på 253 mill. kr. Til den samlede forsikringssum ultimo 1967 i Statsanstaltenog de private selskaber pä ialt 2.409 mill, kroner kan den henlagte formue skønsmæssigt anslås til ca. 600 mill. kr.svarende til et samlet indestående i banker og sparekasser ultimo 1967 på 404 mill. kr.

Statistiske oplysninger.

Omfanget af pensionsopsparingen i banker og sparekasser.1)

48

Bilag 5.

Betænkning afgivet af det af finansministeren under 16. november 1951nedsatte udvalg angående fraskilte hustruers rettigheder over visse

livsforsikringer og opsparingsordninger.

Indledning.

Under 16. november 1951 tilskrev finans-ministeren kontorchef H. Salicath således:

»Under rigsdagsforhandlingerne angåendeden i juni måned d. å. stedfundne revisionaf lovreglerne om fraskilte hustruers pensions-ret blev der overfor finansministeriet rejstspørgsmål om, hvorvidt de gældende bestem-melser burde udvides til også at omfatte pen-sionsordninger, der er formet som kapital-forsikringsordninger eller bundne opsparings-ordninger.

Man mente imidlertid ikke at kunne tagestilling hertil, forinden en indgående under-søgelse af de forsikringsformer, som anvendes,havde fundet sted, og enedes derfor i detfolketingsudvalg, der behandlede lovforsla-gene, om ikke at stille ændringsforslag pådette punkt, men at udskyde hele spørgsmålettil nærmere undersøgelser og overvejelser, idetder fra min side overfor udvalget blev afgivettilsagn om at lade sådanne iværksætte og tilsin tid give rigsdagen underretning om resul-tatet.

Efter at spørgsmålet om, under hvilken formarbejdet bedst kan tilrettelægges, har væretdrøftet med handelsministeriet og justitsmini-steriet, har jeg besluttet at nedsætte et udvalgtil behandling af sagen og skal herved an-mode Dem om at ville indtræde som medlemaf dette udvalg og som formand lede detsarbejde samt til sin tid, når udvalgets arbejdeer afsluttet, foranledige, at der tilstilles migen redegørelse for resultatet af udvalgets un-dersøgelser og overvejelser.

Samtidig har jeg anmodet følgende om atindtræde som medlemmer af udvalget:

Dommer Niels Harbou.Kontorchef G. Backhaus, handelsministeriet.Sagfører, cand. jur. Margrethe Petersen.Beregner Poul Ørding, forsikringsrådet.Som udvalgets sekretær vil fg. fuldmægtig i

handelsministeriet Karl Nygaard Christoffer-sen fungere.«

Kontorchef Backhaus, handelsministeriet,har været forhindret i at deltage i udvalgetsmøder, og fuldmægtig Christoffersen er her-efter udpeget af handelsministeriet som med-lem af udvalget.

Udvalget afholdt sit første møde den 7.december 1951. På dette og nogle følgendemøder foretog udvalget en almindelig drøf-telse af sagen, og man besluttede at søge ind-hentet nærmere oplysninger om de eksiste-rende pensionsordninger, der er udformet somkapitalforsikringsordninger eller bundne op-sparingsordninger. Man anmodede herefterden 31. december 1951 nedennævnte organi-sationer om at ville være udvalget behjælpeligmed at fremskaffe et sådant materiale:

Dansk Arbejdsgiverforening, Grosserer-So-cietetets Komité, Provinshandelskammeret, Desamvirkende Købmandsforeninger i Danmark,De danske Handelsforeningers Fællesorganisa-tion, Dansk Dampskibsrederiforening, DanskeBankers Fællesrepræsentation, Danmarks Spa-rekasseforening, Handels- og Kontormedhjæl-perforbundet, De samvirkende Fagforbundsamt Assurandør-Societetet.

Fra disse organisationer har udvalget mod-taget oplysninger om forskellige former forpensionsordninger af den omhandlede art.Man har senere under arbejdet med lovforsla-

ii)

gets udformning ført mundtlige forhandlingermed repræsentanter for Assurandør-Societetet,Livsforsikringsselskabernes Forening, DanskeBankers Fællesrepræsentation og DanmarksSparekasseforening (jfr. pag. 59 og bilaget),under hvilke forhandlinger yderligere mate-riale og oplysninger er blevet bragt til veje.

Endvidere har forsikringsrådet efter at havefået lovudkastet forelagt foreslået forskelligeændringer i ikrafttrædelsesbestemmelsen ognogle tydeliggørelser af forslagets tekst.

Endelig har Statsanstalten for Livsforsik-ring haft lejlighed til at gennemgå udkastetog under en mundtlig forhandling drøftet dettemed udvalget.

På grundlag af det foreliggende materialehar udvalget derefter udarbejdet og vedtagetnedenstående betænkning.

Udvalgets anmodning om fremskaffelse afoplysninger om eksisterende pensionsordnin-ger, der er formet som kapitalforsikringsord-ninger eller bundne opsparingsordninger, ergennem de adspurgte organisationer kommetud til ret vide kredse.

Af det fremskaffede materiale fremgår det,at der ofte er tale om ordninger af ret indivi-duel karakter, hvilket også er blevet frem-hævet af organisationerne under de om sagenførte forhandlinger.

Udvalget har derfor i første række måttettage stilling til, om det i betragtning af disseordningers forskelligartede og individuelt præ-gede karakter overhovedet er muligt at givegenerelle lovregler på dette område.

Man er imidlertid af den opfattelse, at deforekommende kapitalforsikrings- og opspa-ringsordninger har det til fælles med alminde-lige pensionsordninger, at de også kan tjenesom en økonomisk sikring for den ene ægte-fælle, såfremt den anden ægtefælle skulle afgåved døden. Udvalget mener derfor, at der børtilvejebringes supplerende lovregler, der i lig-hed med lov om bevarelse af enkepensionsretved separation og skilsmisse sikrer den fra-separeredes (fraskiltes) rettigheder. Underhensyn til det om kapitalforsikrings- og opspa-ringsordningernes individuelle art oplyste mådet dog anses for nødvendigt at give lovreg-lerne en noget anden karakter end bestemmel-serne i loven om bevarelse af enkepensionsretved separation og skilsmisse.

Under arbejdet med at opstille lovreglerhar man drøftet muligheden af at sikre den

frasepareredes (fraskiltes) rettigheder gennemen udbygning af de nugældende skifteretligebestemmelser.

Man skal i denne forbindelse udtale føl-gende :

Når der består formuefællesskab mellem toægtefæller, inddrages tilbagekøbsværdien afkapitalforsikringer og opsparede beløb i al-mindelighed under skifte i anledning af se-paration (skilsmisse), og den fraseparerede(fraskilte) ægtefælle får derigennem sin an-part af værdier af denne art. Er forsikringeneller opsparingen derimod et led i et tjeneste-forhold, og den pågældende ægtefælle somfølge deraf ikke har fri rådighed over vær-dierne, opstår der ofte vanskeligheder. Detkan for det første være vanskeligt, i nogle til-fælde umuligt — f. eks. på grund af arbejds-giverens ret til under visse omstændighederat fordre ordningen ophævet og de af hamindbetalte beløb tilbagebetalt — at fastslå for-sikringens (opsparingens) værdi. Men der-næst kan udbetaling af værdierne som regelikke ske samtidig med skiftet, men først på etsenere, ubestemt tidspunkt. Det kan som følgeheraf, såfremt en mindelig ordning ikke op-nås, blive nødvendigt at udskyde skiftet afdisse værdier til det tidspunkt, da de forfaldertil udbetaling. Den fraseparerede (fraskilte)ægtefælle kan på grund af disse skiftetekniskevanskeligheder, eller fordi man måske ikke harværet opmærksom på, at værdierne ville kunneinddrages under et skifte, risikere at gå glipaf sin andel i disse. Endelig får ægtefællen,når værdierne tilhører den anden ægtefællesom særeje, ingen andel i disse, skønt måskebegge ægtefæller faktisk havde regnet meddem til deres forsørgelse ved pensionsbegiven-hedens indtræden, dels på grund af ordnin-gens pensionslignende karakter, dels som følgeaf det økonomiske interessefællesskab, der be-står imellem ægtefæller, selvom de lever underen særejeordning.

Medens en ordning af skifteretlig karaktersåledes på den ene side i visse tilfælde ikke ertilstrækkelig til sikring af en frasepareret(fraskilt) ægtefælles andel i sådanne pensions-lignende ordninger, vil det på den anden sidevære for vidtgående altid at give ægtefællenen egentlig ejendomsret til en vis brøkdel afværdierne. Dersom en frasepareret (fraskilt)ægtefælle dør, inden værdierne kommer tiludbetaling, vil nemlig en lovbestemmelse,

50

hvorved der anerkendes en ejendomsret overværdierne, føre til, at den pågældendes andelheri ved forfaldstid skal udbetales til det reas-summerede dødsbo og derved kan komme tilat tjene til dækning af vedkommende ægte-fælles måske efter separationen pådragnegældsforpligtelser eller blive udloddet som arvtil afdødes arvinger (ikke alene ægtefællernesfællesbørn, men også til afdødes særbørn eller,såfremt der ikke efterlades livsarvinger, ud-arvinger) eller endog — dersom den pågæl-dende efter en skilsmisse har giftet sig påny —som boeslod til den nye ægtefælle. Et sådantresultat synes ikke rimeligt, når henses til,at formålet med ordningen er at bidrage tilfunktionærens log hans ægtefælles) forsør-gelse ved pensionsbegivenhedens indtræden.Dette vil naturligvis især være tilfældet, der-som værdierne kommer til udbetaling i funk-tionærens levende live. Men også når de førstudbetales ved dødsfaldet, vil det føles urime-ligt, at en del af dem skal udbetales til dentidligere afdøde fraseparerede (fraskilte) æg-tefælles genoptagne dødsbo i stedet for at faldei arv til funktionærens eventuelle uforsørgedebørn. En sådan genoptagelse af den frasepa-rerede (fraskilte) ægtefælles dødsbo kan des-uden volde en del skiftetekniske vanskelighe-der.

Udvalget har herefter ikke ment. at lov-reglerne bör have form af skifteretlige be-stemmelser, men at man bør tage i betragt-ning, dels at der er skabt en pensionslignendeordning, som helt eller delvis kan sikre denene ægtefælle imod det økonomiske tab, derkan opstå ved den anden ægtefælles død, delsat det under visse betingelser må anses forrimeligt, at den fraseparerede (fraskilte) æg-tefælle også efter separationen (skilsmissen)får del i denne økonomiske sikring. Man måherved tillægge det betydning, om den fra-separerede (fraskilte) ægtefælle har fået til-lagt ret til underholdsbidrag.

Dette forsørgelseshensyn kan i lighed medbestemmelserne i nævnte pensionslov forment-lig heller ikke føre videre end til at sikre denfraseparerede (fraskilte) ægtefælle, sålængedenne er i live. Der bør derfor ikke tillæggesden fraseparerede (fraskilte) ægtefælle enejendomsret over forsikringen (opsparingen),men en begunstigelsesret, således at en del afværdierne tilfalder den begunstigede, dersomdenne er i live, når værdierne kommer til ud-betaling, medens de, dersom døden indtræder

forinden, ubeskåret tilfalder den anden ægte-fælle, eller dersom denne er død. livsarvin-gerne, boet, eller hvem der iøvrigt måtte væreindsat som begunstiget (jfr. lov om forsik-ringsaftaler § 106). Forsørgelsessynspunktetfører på den anden side til. at der tillæggesden fraseparerede (fraskilte) ægtefælle en så-dan begunstigelsesret, hvad enten der bestårformuefællesskab mellem ægtefællerne eller ej.

Efter udvalgets mening vil en regel, derkun giver en frasepareret (fraskilt) ægtefælleen begunstigelsesret og ikke en ejendomsret,på grund af usikkerheden ved værdiansættel-sen og ubestemmeligheden af det tidspunkt,da værdierne kommer til udbetaling, hellerikke lægge hindringer i vejen for. at der vedseparationen (skilsmissen) i begge ægtefællersinteresse træffes en mindelig ordning, hvorvedf. eks. manden beholder de nævnte værdierubeskåret mod at overlade hustruen indboeller andre af boets aktiver udover boeslodden.

Man har derefter overvejet at indarbejdesådanne lovregler i lov om bevarelse af enke-pensionsret ved separation og skilsmisse.Denne lov er imidlertid udformet med særligthenblik på kollektive ordninger, som den på-gældende ægtefælle ikke kan træde ud af itilfælde af separation eller skilsmisse. Derveder der for disse kollektive enkepensionsordnin-ger grundlag for gennemførelsen af det prin-cip, som anvendes i den nævnte lov om enke-pensionsret, og hvorefter den fraskilte hustruspension ikke fastsættes efter forholdene vedskilsmissen, men først bestemmes til sin tid,når pensionsretten bliver aktuel. Størrelsen afretten kan således vokse betydeligt på grundaf indbetalinger, der er sket efter skilsmissen.

De forsikringer og opsparinger, som nutænkes inddraget under lovgivningen, har der-imod en sådan karakter, at den pågældende —eventuelt efter aftale med arbejdsgiveren —for sit vedkommende vil kunne bringe ordnin-gen til ophør og være tilskyndet til det, så-fremt man griber ind ved lovregler, der pådette punkt svarer til de nugældende om enke-pension. Hvis man f. eks. bestemte, at Vs af enkapitalforsikring (opsparing) til sin tid skulleudbetales til den fraseparerede (fraskilte),ville dette medføre, at Va af de fremtidig ind-betalte præmier (opsparinger) i virkelighedenville blive indbetalt til fordel for den frasepa-rerede (fraskilte). Man ville derigennem pådet heromhandlede område pålægge den eneægtefælle en særlig form for underholdsbi-

öl

drag, hvilket ikke kan anses for rimeligt. End-videre ville ægtefællen derved som anført blivetilskyndet til at søge ordningen ophævet forikke at komme til at betale et sådant indirektebidrag. En fuldstændig anvendelse af princip-perne i lov om bevarelse af enkepensionsretved separation og skilsmisse vil derfor for-mentlig svække incitamentet til oprettelse afsådanne ordninger og til deres opretholdelseog forbedring.

Hertil kommer, at det ikke vil være muligtat finde en for alle forhold passende fordelingmellem ægtefællerne af de ydelser, som berorpå fremtidige indbetalinger, da der ikke påforhånd, som ved almindelige enkepensioner,kan peges på en bestemt del af forsikringeneller opsparingen, som er bestemt for den eneægtefælles forsørgelse.

Endelig bør reglerne efter udvalgets op- Ifattelse, da der ikke er tale om enkepension,men om ko ritaludbetalinger, principielt lige-stille mand og hustru, hvilket er vanskeligt atindpasse i en lov, der er udformet alene medhenblik på enkepension.

Man har herefter ment, at det vil være ret-test at foreslå reglerne givet i en særlig lov,men dog under anvendelse af principperne ilov om bevarelse af enkepensionsret ved sepa-ration og skilsmisse i det omfang, disse prin-cipper er anvendelige på kapitalforsikrings-og opsparingsordninger.

De foreslåede lovregler vil således supplerebestemmelserne i lov om bevarelse af enkepen-sionsret ved separation og skilsmisse. Man hardog fundet det naturligt, at reglerne om over-levelsesrenter sammenfattes i lovudkastet, jfr.nærmere bemærkningerne til § 2.

Udvalgets udkast til lovforslag er udarbej-det efter følgende hovedsynspunkter:

1) Lovens bestemmelser skal have karakteraf en social beskyttelseslovgivning og omfatterderfor kun forsikringer og opsparinger, derer knyttet til et tjenesteforhold, og som deansatte som følge heraf ikke har rådighedover.

2) Bestemmelserne skal omfatte forsikrin-ger (opsparinger), der kan medvirke til at

sikre den ene ægtefælle økonomisk i tilfældeaf den anden ægtefælles død.

3) Den ret, der tillægges den fraseparerede(fraskilte), får form af en begunstigelsesret— ikke en ejendomsret —•, og denne begun-stigelsesret tillægges den fraseparerede (fra-skilte) ægtefælle, hvad enten der består for-muefællesskab mellem ægtefællerne eller ikke.

4) Bortset fra overlevelsesrenter kommerbestemmelserne kun til anvendelse, hvis ægte-skabet på separationens (skilsmissens) tids-punkt har bestået i 5 år, og som hovedregelkun når der er tillagt den pågældende ægte-fælle underholdsbidrag. I praksis vil disse reg-ler dog næppe adskille sig væsentligt fra be-stemmelserne i lov om bevarelse af enkepen-sionsret ved separation og skilsmisse.

5) Størrelsen af den ret, der tillægges denfraseparerede (fraskilte) ægtefælle, må be-stemmes på grundlag af de værdier, der er tilstede ved separationen (skilsmissen), og ret-tigheden påvirkes således ikke af indbetalingerefter separationen (skilsmissen). På dettepunkt afviger forslaget fra de synspunkter,som er benyttet i lov om bevarelse af enke-pensionsret ved separation og skilsmisse.

6) I modsætning til, hvad der er tilfældetved de kollektive pensionsordninger med enke-pensioner, er der ikke ved kapitalforsikrings-eller opsparingsordninger nogen bestemt delaf forsikringen eller opsparingen, der særligthar til formål at sikre den ene ægtefælle øko-nomisk i tilfælde af den anden ægtefælles død.Det er derfor ikke muligt ud fra betragtningerover, hvem af ægtefællerne forsikringen (op-sparingen) fortrinsvis skal sikre, at give gene-relle regler for delingen; ifølge sagens naturgælder dette dog ikke overlevelsesrenter.

Spørgsmålet må derfor efter udvalgets op-fattelse afgøres under hensyntagen til, at vær-dierne, hvis der kunne rådes frit over dem, ogsåfremt de henhører til formuefællesskabet,ved skiftet ville blive delt lige. Man har derforforeslået en ligedeling.

I overensstemmelse med de foran anførtebetragtninger har man herefter udarbejdet detefterfølgende lovforslag.

52

Forslag til lov om fraskilte og fraseparerede ægtefællers rettighederover visse livsforsikringer og opsparingsordninger.

§ 1. Denne lov omfatter ægtefællers livs-forsikringer (kapitalforsikringer), overlevel-sesrenter og opsparinger, som er knyttet tilet tjenesteforhold, og som de ikke har frirådighed over.

Stk. 2. Hvis den samlede nettopræmiereser-ve for ægtefællens livsforsikringer af den i stk.1 omhandlede art ikke overstiger 500 kr. efterde på separationens dato foreliggende oplys-ninger, kommer lovens bestemmelse ikke tilanvendelse.

Stk. 3. Samme regel gælder for opsparings-konti, på hvilke der i alt på ægtefællens navnindestar beløb, som ikke overstiger 500 kr.

Stk. 4. Det kan ved aftale mellem ægtefæl-lerne i forbindelse med separationen bestem-mes, at lovens regler ikke kommer til anven-delse.

§ 2. I tilfælde af separation bestemmes detved bevillingen eller dommen, hvorvidt over-levelsesrenter, der er tegnet til fordel for denene ægtefælle, skal overgå til denne ægtefæl-les fri rådighed.

§ 3. Når der. efter at ægteskabet har be-stået i mindst 5 år, indtræder separation, be-stemmes det ved bevillingen eller dommen, omden ene ægtefælle skal indsættes som begun-stiget med hensyn til den i §§ 4 og 5 nævntedel af den anden ægtefælles livsforsikringereller opsparede beløb.

Stk. 2. En ægtefælle vil være at indsættesom begunstiget, såfremt ægtefællen har fåettillagt underholdsbidrag", medmindre ægtefæl-len selv beholder lignende rettigheder af til-svarende værdi, eller der i øvrigt gør sig gan-ske særlige forhold gældende.

§ 4. Såfremt det ved bevillingen eller dom-men bestemmes, at den ene ægtefælle indsæt-tes som begunstiget med hensyn til den andenægtefælles livsforsikring, vil bevillingen ellerdommen på begæring være at notere af for-

sikringsselskabet med den virkning, at ægte-fællen bliver indsat som uigenkaldelig begun-stiget for den del af forsikringsydelsen, dermodsvarer halvdelen af forsikringens netto-præmiereserve på bevillingens eller dommensdato.

Stk. 2. Begunstigelsen omfatter også udbe-taling, der finder sted, medens den forsikredeer i live, medmindre kapitalen udbetales denforsikrede i lige store rater af en sådan stør-relse, at kapitalen er tilstrækkelig til udbeta-linger hvert år gennem et tidsrum, som efter etaf forsikringsrådet godkendt beregningsgrund-lag for livrenter mindst svarer til den forsik-redes middellevetid. Afgår den forsikrede veddøden, efter at en del af kapitalen er udbetaltratevis alene til den forsikrede, har den be-gunstigede krav på en andel af den resterendedel af kapitalen, dog at begunstigelsesrettennedsættes i forholdet mellem den resterendekapital og den oprindelige kapital. Tilsvarenderegel gælder, såfremt der måtte indtræffe så-danne forandringer i udbetalingsmåden, at be-tingelserne for udbetaling alene til den for-sikrede ikke længere er til stede.

Stk. 3. Omskrives en forsikring til fripolice.omfatter begunstigelsen — inden for fripoli-cens størrelse — samme forsikringsydelse somfør omskrivningen.

Stk. 4. Uden den begunstigedes samtykkekan forsikringen kun tilbagekøbes i et så-dant omfang, at der bibeholdes en fripolicepå den forsikringsydelse, som begunstigelsenomfatter.

§ 5. For opsparingsordninger vil bevillin-gen eller dommen være at notere på den på-gældende konto med den virkning, at ægte-fællen bliver indsat som uigenkaldelig begun-stiget for halvdelen af kontoens indeståendepå separationens tidspunkt med tillæg af defremtidige renter, der hidrører fra den nævntehalvdel af beløbet.

Stk. 2. Kommer det opsparede beløb til ud-

53

betaling, medens den anden ægtefælle er ilive, tilfalder der den begunstigede en så stordel af udbetalingen, som svarer til det beløb,som begunstigelsen omfatter. Såfremt kapita-len udbetales til den anden ægtefælle ratevis,beregnes den begunstigedes andel af hver ud-betaling efter samme regel, dog at bestem-melserne i § 4, stk. 2, finder tilsvarende an-vendelse.

Stk. 3. Er den anden ægtefælle ikke i livepå forfaldsdagen, og har opsparingsordnin-gen fastsat udbetalinger til hans ægtefælle, så-fremt en sådan efterlades, indtræder den be-gunstigede i de for en efterladt ægtefælle fast-satte rettigheder i det omfang, som svarer tildet af begunstigelsen omfattede beløb.

§ 6. Den begunstigedes ret er i øvrigt un-dergivet de på separationens dato for forsik-ringen eller opsparingsordningen gældendevilkår.

§ 7. Forsikringsselskabet skal give den be-gunstigede skriftlig meddelelse om den tillagteret og om, at notering har fundet sted.

Stk. 2. For opsparingsordningers vedkom-mende påhviler tilsvarende meddelelsespligtden, hos hvem det opsparede beløb indestar.

§ 8. Den begunstigedes ret kan ikke gørestil genstand for retsforfølgning fra den be-gunstigedes eller den anden ægtefælles kre-ditorers side.

§ 9. Ophører separationen på grund af sam-livets genoptagelse, træder den ved bevillingeneller dommen skete indsættelse som begunsti-get ud af kraft.

§ 10. Bestemmelserne i denne lov findertilsvarende anvendelse, såfremt ægteskabet op-løses ved skilsmisse uden forudgående sepa-ration.

§ 11. § 1, stk. 3, i lov nr. 102 af 14. marts1941 om bevarelse af enkepensionsret ved se-paration og skilsmisse udgår og erstattes affølgende:

»Stk. 3. Såfremt enkepension er sikretved overlevelsesrente. kommer lov nr. 000af 00. om fraskilte og fra-separerede ægtefællers rettigheder over visselivsforsikringer og opsparingsordninger tilanvendelse.«

§ 12. Denne lov træder i kraft den 00.. Loven finder anvendelse i til-

fælde, hvor separation indtræder, eller ægte-skabet opløses uden forudgående separationefter dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget.

Til § 1.Loven finder ligesom lov om bevarelse af

enkepensionsret ved separation og skilsmissekun anvendelse på ordninger, der er led iet tjenesteforhold. Principielt omfatter lovud-kastets regler også offentligretlige tjenestefor-hold. Statens pensionsordning omfatter over-gangsmæssigt den såkaldte pligtige enkefor-sørgelse, jfr. herved tjenestemandslovens § 71.stk. 1, for hvilken der imidlertid gælder sær-lige lovregler, jfr. § 3 i lov nr. 103 af 14.marts 1941, som man ikke har fundet anled-ning til at foreslå ændret.

Man har anvendt en lidt anden formuleringend i lov om bevarelse af enkepensionsret vedseparation og skilsmisse, idet man har benyt-tet ordene »knyttet til et tjenesteforhold«, hvil-ket skyldes, at nærværende udkast til lov ogsåomfatter forsikringer (opsparinger), der hid-rører fra ansættelse i en stilling, som den på-gældende har forladt. Det er dog herved enforudsætning, at den pågældende ikke ved sinfratræden har fået fri rådighed over forsik-ringen (opsparingen). Kun forsikringer og op-sparede beløb, som ægtefællen som følge aftjenesteforholdet ikke har fri rådighed over,inddrages under lovreglerne, idet værdiernekun i disse tilfælde kan betragtes som bundnemed henblik på det særlige forsørgelsesøje-med. Hvis den pågældende ægtefælle har frirådighed over forsikringen eller det opsparedebeløb, vil almindelige skifteregler eller reg-lerne i forsikringsaftalelovens §§ 102 ff. kom-me til anvendelse.

Lovens område er forsikringer og opspa-ringer, som helt eller delvis kan medvirke tilat dække dødsrisikoen og derved sikre denlængstlevende ægtefælles forsørgelse. Dettestemmer med princippet i lov om bevarelseaf enkepensionsret ved separation og skils-misse, der lader den fraseparerede (fraskilte)helt eller delvis beholde den del af pensionen(enkepensionen), som dækker hende mod risi-koen for forsørgerens død. Ved en forsikring(opsparing), der har til formål at dække døds-

54

risikoen, forstår man en forsikring (opspa-ring), der kommer til udbetaling, når densikrede afgår ved døden, eller udbetales overet vist tidsrum derefter. Sådanne forsikringer(opsparinger) kan således -— helt eller delvis— dække det økonomiske tab ved den pågæl-dende ægtefælles død. Andre forsikringer (op-sparinger) har til formål at dække leverisi-koen. Herved forstår man forsikringer (op-sparinger), som udbetales til den pågældendeægtefælle selv, når ægtefællen har opnået envis alder (som regel pensionsalderen). Dissebeløb tjener derfor til at sikre den pågældendeægtefælle selv midier til at leve for. Ofte tje-ner forsikringerne (opsparingerne) begge for-mål.

Forsørgelsessynspunktet kunne synes at føretil kun at give den fraseparerede (fraskilte)ægtefælle andel i beløb, der kommer til udbe-taling" ved den anden ægtefælles død. menudvalget mener dog, at også kapitaludbetalin-ger, der finder sted i den forsikredes levendelive, som hovedregel ikke alene er bestemt tilat dække leverisikoen, men også til at dækkedødsrisikoen. Det må nemlig forventes, at endel af beløbet, hvis den pågældende dør efterudbetalingen, ofte vil være i behold ved døds-faldet og således kan tjene til forsørgelse afde efterladte. I nogle tilfælde, nemlig vedvisse former for ratevis udbetaling, må mandog gøre en undtagelse herfra, jfr. bemærk-ningerne til § 4.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om at und-tage de såkaldte livsbetingede kapitalforsik-ringer, d. v. s. forsikringer, hvis kapitalbeløbkun kommer til udbetaling, såfremt den for-sikrede opnår en vis alder, medens forsikrings-ydelsen bortfalder, hvis han dør forinden. Énsådan forsikring er i første række egnet tildækning af leverisikoen, men kan også med-virke til dækning af dødsrisikoen, idet en delaf kapitalen som foran nævnt kan være i be-hold ved dødsfaldet. Udvalget har derfor fun-det det rettest at medtage samtlige former forkapitalforsikring.

Derimod mener udvalget ikke, at man un-der loven bør inddrage forsikringer, som ikkekan medvirke til at dække dødsrisikoen. Dettesynspunkt har ført til, at man ikke i for-slaget har medtaget livrenter. Disse bør efterudvalgets opfattelse fortsat ubeskåret tilhøreden pågældende ægtefælle. Det må herved ogsåtages i betragtning, at livrenter anvendes tilden pågældende ægtefælles egen pensionering.

og at ægtefællen, når pensioneringstidspunk-tet er kommet, selv om der er tegnet en liv-rente, altid går ned i indtægt. Det vil da værelidet rimeligt, om den anden ægtefælle udoverunderholdsbidraget skulle have andel i liv-renteudbetalingerne. Indirekte kan den andenægtefælle imidlertid få fordel af livrentenved, at den bidragspligtige ægtefælle bliver istand til fortsat at betale underholdsbidrag.

For så vidt angår livrenter, der er tegnet påbegge ægtefællers liv, således at livrenten inde-holder en overlevelsesrente for den andenægtefælle, gør der sig særlige synspunktergældende, jfr. bemærkningerne til § 2.

Det har endelig været overvejet at inddragearverenter under lovordningen. En arverente eren forsikring, hvis ydelse består af et rente-beløb, som udbetales fra dødsfaldet og indtilet ved forsikringens tegning fastsat tidspunkt.Hvis den forsikrede er i live på dette tids-punkt, kommer der intet beløb til udbetaling.En arverente dækker således udelukkendedødsrisikoen og har stor værdi til forsørgelseaf de efterladte. De ovenfor anførte betragt-ninger kunne derfor synes at måtte føre til atmedtage forsikringer af denne art under lov-reglerne. Da arverenter imidlertid i det altovervejende antal tilfælde vil være tegnet medhenblik på forsørgelse af børn og ikke afægtefællen, må udvalget være af den opfat-telse, at arverenter ikke bør inddrages underloven.

I stk. 2 og 3 er der givet en begrænsningmed henblik på værdiens størrelse, således atman af praktiske grunde ikke kommer til atbeskæftige sig med rettigheder af mindre vær-di. Begrænsningen medfører endvidere, atforsikringer — f. eks. de såkaldte gruppelivs-forsikringer —. hvor præmien er beregnet så-ledes, at den kun dækker dødsrisikoen år forår, og som derfor ikke har nogen præmie-reserve, falder uden for ordningen.

Udtrykket »nettopræmiereserve« er et livs-forsikringsteknisk udtryk, som omfatter detbeløb, livsforsikringsselskabet på det givnetidspunkt skal have opsparet af den modtagnepræmie for at kunne imødegå selskabets frem-tidige forpligtelser i henhold til den pågæl-dende forsikring.

I stk. 4 har man givet en bestemmelse om,at lovens regler kan fraviges — helt eller del-vis — ved aftale, da det i mange tilfælde kanvære i begge ægtefællers interesse, at der træf-fes en aftale om. at f. eks. manden beholder

55

forsikringen (opsparingen) ubeskåret mod atoverlade hustruen dele af bohavet eller andreaf boets aktiver. En sådan aftale vil forment-lig, såfremt den skønnes åbenbart ubillig,kunne omstødes ved dom i medfør af analo-gien af § 72, stk. 1, i lov om ægteskabs ind-gåelse og opløsning.

Man har ment at måtte begrænse aftale-friheden til aftaler i forbindelse med separa-tionen (skilsmissen), da det ellers kunne be-frygtes, at en ægtefælle fraskriver sig rettenpå et tidspunkt, hvor den pågældende ikkeville kunne overse konsekvenserne. Det villeendvidere kunne befrygtes, at man for at und-gå besvær ved anvendelse af lovens regler villegøre det til en betingelse ved ordningens op-rettelse, at de pågældende frafalder deres ret.

Når en ægtefælle er blevet indsat som be-gunstiget, vil der senere kunne træffes afta-ler, f. eks. om rettens ophævelse mod et veder-lag, hvilket forudsættes i § 4, stk. 4.

Til § 2.Bestemmelsen omhandler udelukkende over-

levelsesrenter, d. v. s. forsikringer, der udbe-taler en renteydelse til den ene ægtefælle, så-fremt den anden ægtefælle (den forsikrede)afgår ved døden før den sikrede ægtefælle. Ensådan forsikring er afhængig af begge ægte-fællers alder og helbredstilstand. Man kanderfor ikke uden selskabets samtykke indsætteen anden som begunstiget. Som regel kan enoverlevelsesrente ikke tilbagekøbes.

Dette fører til, at den ægtefælle, som hartegnet overlevelsesrenten, efter separationen(skilsmissen) som oftest vil være mindre in-teresseret i forsikringen end den ægtefælle, tilfordel for hvem overlevelsesrenten er tegnet.Under hensyn hertil har man foreslået, at detved bevillingen eller dommen kan bestemmes,at en overlevelsesrente overdrages til den ægte-fælle, til fordel for hvem den er tegnet, udenat betingelserne i § 3 foreligger.

De samme synspunkter gør sig til de1^ gæl-dende med hensyn til livrenter, der er tegnetpå begge ægtefællers liv, idet en sådan livrentei virkeligheden indeholder en overlevelsesrentetil fordel for den ene af ægtefællerne, og den-ne del af livrenten bør derfor, hvis man finderdet rimeligt at overdrage den til den sikredeægtefælle, skilles ud på en særlig police, såle-des at den ligesom en selvstændig overlevelses-rente kan overdrages til den sikrede ægtefælle.

Bestemmelsen om overlevelsesrenter adskil-

ler sig også fra bestemmelserne om andre for-sikringer, derved at der for overlevelsesrentersvedkommende er tale om en overdragelse, me-dens der i øvrigt, jfr. § 4, er spørgsmål omindsættelse af en begunstiget. Dette skyldesdet foran anførte forhold, at det vil være den.til fordel for hvem forsikringen er tegnet, somvil være interesseret i at opretholde den ogbetale præmierne. Det vil derfor være mestpraktisk, at der her finder en overdragelsested, således at den pågældende ægtefælle fårpolicen udleveret og derefter selv må påtagesig fremtidigt at betale præmierne.

Da den ægtefælle, der har tegnet overlevel-sesrenten, som regel ikke vil være interessereti at beholde den, vil en overdragelse vel somregel kunne finde sted ved aftale. Kan en så-dan aftale ikke opnås, vil overdragelsen kun-ne gennemtvinges ved bevillingen eller dom-men i medfør af nærværende bestemmelse.

Den gældende bestemmelse om overlevelses-renter i § 2 i lov om bevarelse af enkepen-sionsret ved separation og skilsmisse har sam-me begrundelse og går ligeledes ud på at åbneadgang til overdragelse ved bevillingen ellerdommen.

Bestemmelsens placering i lov om bevarelseaf enkepensionsret ved separation og skilsmis-se medfører imidlertid, at denne regel kun kananvendes til at overdrage en overlevelsesrentefra manden til hustruen, men ikke omvendt.

Den gældende bestemmelse foreslås ændret,jfr. § 11, således at overlevelsesrenter altidbehandles efter udkastets § 2.

Denne ændring vil medføre en ligestilling afmand og hustru, således at en overlevelses-rente, tegnet af hustruen til fordel for man-den, kan overdrages til manden, hvilket kanvære praktisk, hvor det drejer sig om selver-hvervende ægtefæller. Endvidere vil ændrin-gen bevirke, at overdragelse kan finde stedallerede ved separationen, medens den gæl-dende bestemmelse først kan anvendes vedskilsmissen, hvilket også kan have praktiskbetydning i tilfælde af langvarige separatio-ner, hvorunder en sådan overlevelsesrente må-ske ikke holdes i kraft af den forsikrede ægte-fælle, der ikke mere er interesseret i at betalepræmierne.

Til § 3.I lighed med bestemmelserne i lov om be-

varelse af enkepensionsret ved separation ogskilsmisse har man sat som en betingelse forat anvende lovens regler, at ægteskabet har

56

bestået i mindst 5 år. Derimod har man ikkement som i den nævnte lov ubetinget at kunneknytte lovens anvendelse til afgørelsen om ret-ten til underholdsbidrag. Man har overladtafgørelsen til et skøn, der må udøves ved be-villingen eller dommen. En af grundene hertiler den, at det i visse tilfælde vil kunne værerimeligt, at en ægtefælle, som ikke har fåettillagt ret til underholdsbidrag, alligevel ind-sættes som begunstiget med hensyn til den an-den ægtefælles forsikringer (opsparinger),men det vil være vanskeligt at give udtøm-mende regler herom. Som et eksempel kannævnes, at det, når en selverhvervende hustruhar fået forældremyndigheden over børneneog kun har fået tillagt underholdsbidrag tildisse, men ikke til sig selv, kan være rimeligtat sikre hende mod det økonomiske tab, hunville lide ved børnebidragenes bortfald vedmandens død. En sådan sikring kan ske vedat indsætte hende som begunstiget med hen-syn til mandens forsikringer (opsparinger)efter samme principper, som hvis hun selvhavde fået tilkendt underholdsbidrag.

I stk. 2 er det bestemt, at en ægtefælle somalt overvejende hovedregel indsættes som be-gunstiget, når der er tillagt den pågældendeægtefælle »ret til underholdsbidrag«. Udtryk-ket skal her forstås på samme måde som i §2 i lov om bevarelse af enkepensionsret vedseparation og skilsmisse. Såfremt ægtefællenhar fået tillagt ret til underholdsbidrag, måder således foreligge ganske særlige grunde,hvis den pågældende ægtefælle ikke indsættessom begunstiget. Lovudkastet fremdrager dettilfælde, at begge ægtefæller har pensionsord-ninger — hvad enten ordningen er af sammeart som de her omhandlede eller af anden ka-rakter. Denne situation vil ofte kunne forelig-ge, når begge ægtefæller er eller har væretselverhvervende. Det vil under sådanne for-hold kunne være urimeligt, at kun den eneværdi deles mellem ægtefællerne, medens denanden ægtefælle kan beholde sin ubeskåret.

Lovudkastet omtaler ikke den mulighed, atunderholdsbidraget er tidsbegrænset, da detefter udvalgets opfattelse bør overlades tilpraksis at afgøre, om indsættelse af den eneægtefælle som begunstiget — eventuelt tids-begrænset — skal finde sted i disse tilfælde.

Der er heller ikke i udkastet optaget nogenbestemmelse om begunstigelsens bortfald, så-fremt retten til underholdsbidraget senere måt-te ophøre, og begunstigelsen må således opret-

holdes i denne situation, hvilket står i mod-sætning til de tilsvarende bestemmelser i lovom bevarelse af enkepensionsret ved separa-tion og skilsmisse. Man har imidlertid ment.at lovudkastets nære slægtsskab med skifteret-lige regler giver grundlag for denne forskelmellem de to love.

Til § 4.Bestemmelsen fastslår, hvor stor en del af

forsikringsydelsen begunstigelsen skal omfat-te. Ved beregningen, der må foretages af detselskab, hvori forsikringen er tegnet, går manud fra forholdene på separationens (skilsmis-sens) dato og beregner forsikringens netto-præmiereserve på dette tidspunkt, jfr. de al-mindelige bemærkninger foran pag. 50 f. ogpag. 51, nr. 5. Dernæst beregnes, hvor stor endel af forsikringsydelsen der kan opnås, så-fremt denne reserve benyttes som et nettoind-skud. Den således udfundne forsikringsydelsevil være noget større end den fripolice. somforsikringen kunne omskrives til på bereg-ningstidspunktet. For halvdelen af den såledesudfundne forsikringsydelses beløb indsættesægtefællen da som begunstiget.

Der findes kombinerede forsikringer, somindeholder forsikringsformer, f. eks. arveren-ter, der ikke omfattes af lovudkastets bestem-melser. I disse tilfælde må nettopræmiereser-ven for den eller de forsikringer, som falderuden for lovens område, fradrages.

Anvendelsen af nettopræmiereserven ved be-regningen vil bevirke, at den begunstigede fåren noget bedre stilling end i tilfælde af forsik-ringens medtagelse under et skifte. Ved et skif-te vil forsikringen blive ført til indtægt medtilbagekøbsværdien, og da tilbagekøbsværdienfremkommer ved at fradrage visse beløb i net-topræmiereserven, vil denne altid være størreend tilbagekøbsværdien.

Der er ikke i forslaget optaget nogen be-stemmelse om forrentning af det beløb, sombegunstigelsen omfatter, hvilket skyldes, atrenten indgår i forsikringsselskabernes god-kendte beregningsgrundlag og således auto-matisk tages i betragtning. For opsparingersvedkommende har man derimod fundet detnødvendigt at foreskrive, at beløbet forrentes,jfr. § 5 og bemærkningerne til denne paragraf.

Der kunne måske i nogle tilfælde væregrund til at give mere og i andre tilfældemindre end halvdelen, men det vil ikke væremuligt at finde en anden generel delinesnorm

57

eller give retningslinjer, der kan lægges tilgrund ved dommen eller bevillingen.

Det har endvidere været overvejet, om manskulle lade ægtefællen få det fulde beløb un-der separationen, hvilket ville stemme medreglerne i lov om bevarelse af enkepensions-ret ved separation og skilsmisse, men detteville, jfr. de almindelige bemærkninger oven-for pag. 50 f., medføre den fare, at den forsikrede ville se sin fordel i at foranledige ord-ningen ophævet for sit vedkommende. Manhar derfor ment, at indsættelsen af begunsti-gede skal ske allerede ved separationens ind-træden. Såfremt ægteskabet opløses ved skils-misse uden forudgående separation, finder ind-sættelse af begunstigede sted ved skilsmissen,jfr. § 11.

Med hensyn til spørgsmålet om dommensdato i tilfælde af anke bemærkes, at separa-tionens (skilsmissens) retsvirkning på dettesærlige område må regnes fra dommen i før-ste instans. Omstødes dommen ved afgørelseni appelinstansen, bortfalder begunstigelsen påsamme måde som i de tilfælde, hvor separa-tionen ophører på grund af samlivets genop-tagelse (jfr. herved Jørgen Trolle i U.f.R.1931, pag. 253 f f.).

Ved beregningen af nettopræmiereserven måder tages hensyn til eventuelle forudgåendedispositioner over forsikringen. Normalt vilsådanne dispositioner ikke have fundet sted,da den forsikrede jo ikke har fri rådighed overforsikringen, men det kan f. eks. tænkes, atpolicen er belånt i forsikringsselskabet, enbank eller sparekasse med arbejdsgiverenssamtykke. Der er da i virkeligheden på dennemåde udbetalt en del af nettopræmiereserventil fri rådighed, og dette beløb må da fradra-ges, inden forsikringsydelsen til den begun-stigede beregnes. Det kan endvidere tænkes, atder er foretaget uigenkaldelige indsættelser afbegunstigede, f. eks. under anvendelse af lo-vens regler ved tidligere separationer (skils-misser). Ved beregningen af nettopræmiere-serven må sådanne uigenkaldelige dispositio-ner ligeledes tages i betragtning.

I stk. 2 fastslås det, at den begunstigedeprincipielt også skal have andel i beløb, derudbetales, medens den forsikrede endnu er ilive, jfr. derimod lov om forsikringsaftaler §107. Såfremt summen imidlertid udbetales irater over en periode, der mindst svarer tilden pågældendes middellevetid, har man ment.at udbetalingsmåden medfører, at beløb, der

udbetales, medens den forsikrede ægtefælleer i live, ligesom en livrente kun kan værebestemt til dækning af leverisikoen, jfr. be-mærkningerne til § 1 (pag. 54). Så længe be-løbene derfor udbetales til den forsikredeægtefælle på denne måde, får den begunsti-gede ikke andel i udbetalingerne. Derimodkan de naturligvis indirekte komme den be-gunstigede ægtefælle til gode derved, at denforsikrede ægtefælle på grund af udbetalin-gerne bliver bedre i stand til at betale under-holdsbidrag.

Hvis den forsikrede afgår ved døden, ellerden forsikrede f. eks. efter aftale med selska-bet får hele restbeløbet udbetalt på én gang,træder hovedreglen på ny i kraft. d. v. s. atden begunstigede skal have sin del af den re-sterende udbetaling. De allerede stedfundneudbetalinger bevirker imidlertid en nedsæt-telse af begunstigelsen, da en del af udbeta-lingerne hidrører fra den part af forsikringen,som begunstigelsen omfatter. Beregningen afden begunstigedes andel kan belyses med føl-gende eksempel:

Kapital 20.000 kr.Udbetaling over 20 år med 1.387 kr. årligt.Begunstigelsen er på 5.000 kr. af de nævnte

20.000 kr.Der udbetales 10 rater, hvorefter begun-

stigelsesretten træder i kraft, og der restererda 10 rater å 1.387 kr. eller 11.818 kr.

Begunstigelsen må da nedsættes således:

1181P5.000 X ^ T ^ T = 2.954 kr. 50 øre eller V4

af den resterende kapital, evt. af hver af deresterende rater, hvis resten af kapitalen udbe-tales ratevis.

Beregningen kan også udføres ved, at manfinder, hvilken brøkdel begunstigelsen udgør

, , . . .. , . . . o , . 5000at den oprindelige kapital, altså brøken .Denne brøkdel tilkommer den begunstigedeaf de fremtidige udbetalinger.

I stk. 3 er det fastslået, at den begunstige-des ret ikke berøres af præmiebetalingens op-hør. Dog kan det ske, at fripolicesummen ermindre end det beløb, som begunstigelsen ly-der på, og da forsikringsselskabet ikke kantilpligtes at betale mere end fripolicesummen.må den begunstigedes ret i et sådant tilfældenedsættes til dette beløb.

I stk. 4 bestemmes det, at der ikke kan gøres

58

indgreb i den begunstigedes ret gennem til-bagekøb af forsikringen.

Til § 5.For opsparingsordningernes vedkommende

vil begunstigelsesretten kunne beregnes direktepå grundlag af kontoens indestående, såledesat der tillægges den begunstigede ægtefællehalvdelen af beløbet, hvortil dog må læggesde renter, der fremtidigt vil hidrøre fra dennehalvdel.

Ligesom for forsikringers vedkommende erder tale om indsættelse som uigenkaldelig be-gunstiget, og dette indebærer, at den begunsti-gede kun har krav på andel i beløb, der kom-mer til udbetaling, medens den begunstigedeer i live. Retten som begunstiget bortfalder vedden begunstigedes død.

Begrebet »en begunstiget« skal forstås ioverensstemmelse med lov om forsikringsaf-taler af 15. april 1930 §§ 102 ff.

I stk. 2 bestemmes det på tilsvarende mådesom ved forsikringer, at også udbetalinger,som finder sted. medens den ægtefælle, tilfordel for hvem opsparingsordningen er opret-tet, er i live. skal deles mellem ægtefællerne.Der er dog også her gjort en undtagelse, forså vidt angår ratevise udbetalinger, jfr. be-mærkningerne til § 4, stk. 2.

Til § 6.Som ovenfor anført i de almindelige be-

mærkninger til lovudkastet har udvalget lagtvægt på, at man ikke ved lovregler skader ar-bejdsgivernes og de ansattes tilskyndelse til atoprette forsikringsordninger eller opsparings-ordninger, og det fastslås derfor, at den be-gunstigedes ret er en afledet ret, som er un-dergivet de gældende vilkår for forsikringen(opsparingen). Indsættelsen af en begunstigeti medfør af lovens regler forøger derfor —bortset fra et enkelt punkt, jfr. nedenfor —ikke arbejdsgiverens eller forsikringsselskabetsforpligtelser.

Som et praktisk eksempel på bestemmelsensanvendelse kan nævnes, at den forsikredes retnedsættes, fordi han har givet urigtige oplys-ninger om alder eller helbred. I så fald måogså den begunstigedes ret omregnes pågrundlag af de nye oplysninger.

Det kan endvidere forekomme, at arbejds-giveren som et vilkår for sin indbetaling harstillet krav om en vis form for tilbagebetaling,hvis den ansatte fratræder i utide. Hvis ar-

bejdsgiveren ved en sådan fratræden i utidekan kræve tilbagebetaling af et beløb, som erindbetalt før separationen (skilsmissen), måden begunstigedes ret nedsættes tilsvarende,eventuelt helt bortfalde.

Bestemmelsen om mindsteværdier i § 1, stk.2 og 3, kan ikke anvendes, dersom værdienefter nedsættelsen skulle gå ned under dendér anførte grænse.

På ét punkt vil reglerne dog. jfr. § 5, stk.3, kunne medføre en forøget byrde for ar-bejdsgiveren, nemlig såfremt beløbet skalfalde tilbage til arbejdsgiveren, hvis den an-satte dør uden at efterlade sig ægtefælle. Idenne situation medfører reglen i ^ 5, stk. 3.at den fraseparerede (fraskilte) ægtefælle idet omfang, som fastsættes ved begunstigelsen,stilles som en efterladt ægtefælle, og denneregel kan således give et mindre gunstigt re-sultat for arbejdsgiveren. Det må imidlertidherved erindres, at arbejdsgiveren, dersomen anden regel var gældende, ville opnå enupåregnet fordel ved separationen (skilsmis-sen), jfr. herved bemærkningerne til § 12.

Til § 7.Det følger af den begunstigedes stilling, at

den skriftlige meddelelse, som skal gives omstørrelsen af begunstigelsen, ikke er en policeeller i øvrigt et omsætteligt dokument.

Til § 8.Bestemmelserne gælder i forvejen for for-

sikringer i medfør af lov om forsikringsaftaler§ 116, og man har fundet det bedst stem-mende med ordningens forsørgelsesmæssigekarakter at lade denne beskyttelse gælde ogsåfor opsparingsordninger af denne art.

Til § 9.Såfremt separationen bortfalder pa grund

af samlivets genoptagelse, bortfalder denuigenkaldelige begunstigelse efter § 3. Sam-tidig vil den pågældende ægtefælle ofte i med-før af bestemmelserne i vilkårene for forsik-ringsordningen eller opsparingsordningen au-tomatisk blive indsat som begunstiget for helebeløbet i tilfælde af den forsikrede ægtefællesdød. Man vil altså normalt vende tilbage tiltilstanden før separationen.

Forsikringsselskabet eller det pågældendepengeinstitut må dog være berettiget til atudbetale i overensstemmelse med noteringen,indtil separationens bortfald er dokumenteret.

o9

Til § 10.Der henvises til bemærkningerne ovenfor til

§ 4.Til § 11.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til§ 2.

Til § 12.Som det vil fremgå af bemærkningerne til

§ 4, er separationen for denne lovs vedkom-mende den afgørende retsstiftende kendsger-ning, og man har derfor fundet det rettest ikkeat bringe loven i anvendelse i de tilfælde, hvorseparationen har fundet sted forud for lovensikrafttræden, da man derved ville have givetloven en tilbagevirkende kraft.

Udvalget har overvejet, om lovens bestem-melser vil kunne anvendes også på de vedlovens ikrafttræden bestående forsikringsord-ninger og opsparingsordninger, uden dervedat give loven en tilbagevirkende kraft.

De pågældende kapitalforsikringer og op-sparinger vil formentlig som hovedregel om-fattes af bestemmelserne i § 15, stk. 2, i lovom ægteskabets retsvirkninger, såfremt der erformuefællesskab mellem ægtefællerne. Detkunne måske hævdes, at loven vil gøre ind-greb i formuerettigheder, der allerede er om-fattet af formuefællesskabet i medfør af ægte-skabslovens fornævnte bestemmelse. Udvalgeter imidlertid kommet til den opfattelse, at selvom værdien af forsikringen eller opsparingenmå henregnes under § 15, stk. 2, i lov omægteskabets retsvirkninger, må separationeneller skilsmissen eller skiftet i forbindelse der-med betragtes som den afgørende retsstiftendekendsgerning, og først fra dette tidspunkt kanman tale om, at den anden ægtefælle får enrettighed over værdier, der hører til den an-dens bodel.

For så vidt angår de tilfælde, hvor der erfuldstændigt særeje, vil der blive tale om forfremtiden at pålægge den ene ægtefælle vedseparation eller skilsmisse at give den anden

visse rettigheder over de pågældende værdier,der, selv om de måtte høre til særeje, dog erberegnet til i realiteten at tjene til begges sik-ring enten mod dødsfald eller som en art pen-sionering. Også her bliver separationen ellerskilsmissen den afgørende retsstiftende kends-gerning. Udvalget mener derfor ikke, at derer tale om nogen tilbagevirkende kraft ved atlade loven få virkning også for bestående kapi-talforsikrings- og opsparingsordninger.

Danmarks Sparekasseforening har i skri-velse af 25. juli 1953, der følger som bilag tilbetænkningen, givet udtryk for den opfattelse,at lovens bestemmelser ikke vil kunne findeanvendelse på de ved dennes ikrafttræden be-stående opsparingsordninger af pensionsmæs-sig karakter, for så vidt der herved betagesnogen en ved ordningen tillagt rettighed, oghar i denne forbindelse henvist til, at der i deallerfleste eksisterende opsparingsordningerkun er tillagt funktionærerne en betinget ejen-domsret, idet opsparingsaftalen i reglen inde-holder bestemmelse om, at det opsparede be-løb, såfremt funktionæren afgår ved døden,før udbetaling har fundet sted, skal tilfaldeden eventuelle efterlevende ægtefælle, eller så-fremt en sådan ikke findes, hans livsarvinger,eller såfremt sådanne heller ikke findes, skaltilbagebetales arbejdsgiveren.

Udvalget er, for så vidt der foreligger enuigenkaldelig disposition, enig med DanmarksSparekasseforening i. at en sådan ret må re-spekteres, jfr. herved bemærkninger til § 4(pag. 57). _

For så vidt en uigenkaldelig disposition ikkeforeligger, ser man intet til hinder for, at lo-vens regler finder anvendelse også på de vedlovens ikrafttræden bestående ordninger, jfr.herved slutbemærkningerne til § 6 (pag. 58).

Udvalget må i øvrigt betvivle, at en arbejds-giver tager i betragtning den mulige fordel,han kan opnå ved den pågældende separation(skilsmisse).

København, den 10. september 1953.

N. Christoffersen. Niels Harbou. Margrethe Petersen.

H. Salicath. P. Ørding.Formand.

BO

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

Formanden.

25. juli 1953.

Underbilag.

Udvalget vedrörende fraskilte hustruersrettigheder over visse livsforsikringer ogopsparingsordninger.

Efter at Danmarks Sparekasseforening vel-\illigst har haft lejlighed til at gennemgå detaf det ærede udvalg udarbejdede udkast tilbetænkning, og efter den mundtlige drøftelse,der har fundet sted med udvalget angåendeforskellige her henhørende spørgsmål, skal viherved tillade os at fremsætte nogle bemærk-ninger i overensstemmelse med. hvad der alle-rede er udtalt under det afholdte møde.

I betænkningsudkastets side i udtales det.at udvalget er af den opfattelse, at de forekom-mende kapitalforsikrings- og opsparingsord-ninger har det til fælles med almindelige pen-sionsordninger, at der bl. a. søges tilvejebragten økonomisk sikkerhed for den ene ægtefælle,såfremt den anden ægtefælle skulle afgå veddøden. Dette stemmer ikke overens med Spare-kasseforeningens erfaringer, der går ud på.at der ved oprettelsen af opsparingsordningeraf den omhandlede art meget ofte kun er tænktpå at sikre funktionæren selv en indtægt efterarbejdsforholdets ophør. Som regel er dersåledes ikke fastsat nogen aldersgrænse for detopsparede beløbs udbetaling, men blot truffetbestemmelse om. at beløbet udbetales vedfunktionærens afgang, uanset hans alder, oguanset af hvilken årsag afgangen finder sted.

Endvidere mener Sparekasseforeningen for

sit vedkommende at måtte fastholde den op-fattelse, som man allerede tidligere har givetudtryk for. at lovens bestemmelser ikke vilkunne finde anvendelse på de ved dens ikraft-træden bestående opsparingsordninger af pen-sionsmæssig karakter, for så vidt der dervedbe^ages nogen en ved ordningen tillagt rettig-hed. Forholdet er nemlig det, at der i de aller-fleste eksisterende opsparingsordninger afdenne art kun er tillagt funktionæren en be-tinget ejendomsret, idet opsparingsaftalen somrege! indeholder bestemmelse om. at det op-sparede beløb, såfremt funktionæren afgår veddøden, før udbetaling har fundet sted, skaltilfalde hans eventuelle efterlevende ægtefælleeller, såfremt en sådan ikke findes, hans livs-arvinger eller, såfremt sådanne heller ikkefindes, skal tilbagebetales arbejdsgiveren. Idisse tilfælde er der således tillagt trediemanden eventuel ejendomsret til det opsparede be-løb, og det må efter Sparekasseforeningensopfattelse betragtes som stridende mod dealmindelige retsprincipper, at denne ret skullekunne betages trediemand ved en lov som dentilsigtede.

I øvrigt har Sparekasseforeningen ikke fun-det anledning til nogen indvendinger mod ud-valgets betænkning.

P. f. v.

J. Toftegaard.Mads Thomsen.

61

Bilag 6.

De gældende regler i Norge og Sverige om bevarelse afenkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Norsk ret.

De gældende regler om bevarelse af ret tilenkepension ved separation og skilsmisse fin-des i ægteskabslovens § 56, stk. 8. og § 57, stk.3—5, som affattet ved lov af 25. juni 1937 nr.13, samt i forskellige senere love om offent-lige pensions- og forsikringsordninger.

Efter ægteskabslovens § 56, stk. 8, berørerseparation ikke hustruens ret til enkepensionfra en offentlig, kommunal eller privat »pen-sionsinnretning«.

Også efter en skilsmisse er den første hustrufortsat berettiget til fuld enkepension, hvismanden ikke har giftet sig igen, eller hvis hansnye hustru ikke er berettiget til enkepension(f. eks. fordi det nye ægteskab er indgået ef-ter mandens 60. år).

Har manden efter skilsmissen indgået nytægteskab, og er såvel den nye som den tid-ligere hustru berettigede til enkepension, skalder derimod i almindelighed foretages en de-ling af enkepensionen mellem de to hustruer iforhold til længden af det tidsrum, hver afdem har været gift med afdøde. Det tidsrum,som er gået mellem det første og det andetægteskab, lægges til det tidsrum, det førsteægteskab har varet.

I visse tilfælde skal der dog ikke foretagesnogen deling, men enkepensionen tilfalder dennye hustru udelt. Dette gælder således, hvisdet første ægteskab blev opløst ved dom eftermandens påstand i henhold til de bestemmel-ser, der svarer til den danske ægteskabslovs§§ 56—62, eller skilsmissen blev meddelt ef-ter forudgående separation i henhold til dentil ægteskabslovens § 53. stk. 1. svarende be-stemmelse i den norske lov. Det samme gælderendvidere, hvis den første hustru har fraskre-vet sig enhver ret til underholdsbidrag uden atforbeholde sig pensionsretten. Også i andretilfælde kan der. hvor skilsmissen væsentligt

skyldes den første hustrus forhold, eller hvordet af andre særlige grunde (f. eks. den førstehustrus økonomiske forhold) findes billigt,træffes bestemmelse om, at den nye hustruskal have pensionen udelt; begæring heromskal fremsættes af manden før indgåelsen afdet nye ægteskab, og afgørelsen træffes veddom. medmindre begge parter er enige omat overlade afgørelsen til forvaltningen.

Den fraskilte hustrus ret til enkepensionbortfalder, hvis hun gifter sig pån) inden sinfraskilte mands død, og retten genopstår ikke.hvis det nye ægteskab senere ophører vedskilsmisse eller død. 1 disse tilfælde får man-dens eventuelle nye hustru pensionen udelt.

Hvis den fraskilte hustru indgår nyt ægte-skab efter sin fraskilte mands død — og altsåefter at enkepensionsretten er blevet aktuel —berörer dette efter ægteskabsloven kun denfraskilte hustrus ret, for så vidt hendes ret tilenkepension, også selv om parterne ikke havdeværet skilt, ville have kunnet påvirkes af hen-des nye ægteskab.

Ægteskabslovens tilsyneladende generellebestemmelser er i vidt omfang fraveget inyere love om forskellige offentlige pensions-og forsikringsordninger. Efter disse love kanden fraskilte hustrus adgang til at bevare ret-ten til enkepension være betinget af ægteska-bets varighed, dersom det er barnløst, af atden fraskilte hustru havde krav på underholds-bidrag (ligesom pensionsydelsen ikke måoverstige bidraget), og det kan være bestemt,at den fraskilte hustru, dersom afdøde efter-lader sig en enke. ikke kan gøre krav på mereend halvdelen af den forfaldne enkepension.Flere af ordningerne opstiller samtlige dissevilkår som betingelse for den fraskilte hu-strus ret til enkepension.

Loven af 17. juni 1966 (nr. 12) om folke-trygden, som er den praktisk vigtigste pen-

62

sionsordning, indeholder derimod regler ompension til den fraskilte ægtefælle (herunderenkemand). der adskiller sig radikalt fra æg-teskabslovens system, idet afgørelsen i vidtomfang beror på et administrativt skøn. derer nonneret nærmere i loven.

Efter det for ægteskabsudvalget oplysteovervejes det at tage reglerne i ægteskabs-loven og de særlige regler i de specielle pen-sionslove op til revision med henblik på atgennemføre en mere ensartet lovmæssig regu-lering af disse spørgsmål.

Svensk ret.

Der gælder ikke i svensk ret almindeligeregler om bevarelse af ægtefællepensionsretved separation og skilsmisse, men retsstillin-gen afhænger af de særregler, der findes i deforskellige pensionsreglementer.

Efter statens allmänna tjänstepensionsreg-lemente af 1959. der hjemler både enken ogenkemanden ret til familiepension, kan rettenunder visse betingelser, herunder at ægtefæl-lerne har samlevet i mindst 5 år, og at der til-lægges ægtefællen ret til underholdsbidrag.

træffe bestemmelse om. at den fraskilte ægte-fælle — manden såvel som hustruen — skalbevare retten til familiepension. Har denumiddelbart pensionsberettigede giftet sigigen, fordeles familiepensionen mellem denfraskilte og den efterlevende ægtefælle medhalvdelen til hver.

Efter städernas og landskommunernas nor-malpensionsreglementer, der (bortset fraStockholm stad) ikke hjemler enkemandspen-sion, bevarer enken derimod automatisk —uden myndighedernes mellemkomst — rettentil enkepension, når blot hun i benhold tildom eller aftale er berettiget til underholds-bidrag; ægteskabets længde er uden indfly-delse på pensionens størrelsf. Har den fra-skilte mand indgået nyt ægteskab, deles enke-pensionen ved hans død mellem enken og denfraskilte hustru med halvdelen til hver.

Landstingens normalpensionsreglement lig-ger nærmere systemet i statens pensionsregle-ment.

Med hensyn til pensionsordningerne indenfor det private arbejdsmarked er stillingenstort set den, at fraskilte ægtefæller ikke harkrav på at bevare en eventuel ret til familie-pension.