OPLÆG TIL NY NORDRE SKOLE

Nordre Skole 16.04.09

På toppen af Svendborg ligger Nordre Skole som byens vartegn med sin unikke beliggenhed. Skolen kan ses fra alle dele af byen og sundet. Bygningen fremstår på samme tid enkel og solid i sin konstruktion, og den knejser højt og stolt over byens tage og indgyder en særlig ro.

At ankomme til Nordre Skole fra Mølmarksvej sætter anderledes følelser i gang. Herfra fremstår bygningen som slidt, forsømt og afskallet og bygget i en tid, som modsvarede datidens krav til skolebyggeri.

Alligevel er der inde i huset en varme og ansvarlighed, som straks mærkes. Alle kender hinanden, man hilser på hinanden og tager hånd om hinanden og vil hinanden. Man mærker også et stolt fagligt og socialt engagement blandt lærere og pædagoger, og børnene rustes til den opgave, som er skolens, nemlig at uddanne og opdrage til demokrati i et pluralistisk samfund.

Skolens opgave – at uddanne og opdrage til demokrati – stiller krav til vores måde at drive skole på og til at indrette skolen på.

Vi ønsker, at børnene skal færdes i miljøer, der er befordrende for læring og udvikling, og som skal føre til selvstændighed og medborgerskab. Det betyder, at der skal skabes betingelser for børnene, der medvirker til, at den enkelte har gode udfoldelsesmuligheder med respekt for den enkeltes behov, og at hver enkelt elev opdrages til at tage ansvar for fællesskabet.

Viden er i dag vores vigtigste ressource, og aldrig i historien har det været vigtigere at lære.

Forskelligheden og individualiteten træder tillige tydelig frem, og heraf udkrystalliseres krav til indretning af fleksible læringsmiljøer, som giver den enkelte optimale betingelser for at lære.

I en tid, hvor individualiteten træder så tydeligt frem, opstår et stort behov for at dyrke fællesskabet som identitetsbærer. Skolens indretning skal derfor modsvare kravet om at kunne dyrke fællesskabet.

Vi ønsker, at vores skole skal åbnes mod omverdenen, og her tænker vi særligt på Nordre Bydel. Befolkningssammensætningen i bydelen afspejles i skolen, og den forskellighed, som den repræsenterer, ser vi som en styrke. Når skolen og lokalsamfundet går i dialog, medfører det større sammenhængskraft og en styrkelse af demokratiet.

Fra det nye skolekøkken, som naturligt hænger sammen med skolens kantine tilbydes der første mandag i hver måned aftensmad. Byens kokke får på skift mulighed for at være gæstelærere for en klasse fra skolen. Det bliver så klassen og kokken som tilbyder mandagens aftensmad.

I skolens musikhus tilbydes koncerter – efterår, jul og forår. Børn, unge og ældre kan sammen gå til særlige kurser i skolens musikværksted.

I musikhuset tilbydes også foredrag, revyer, teater, kunstudstillinger og alle mulige former for kulturelle møder og oplevelser. Også her kan skolen og samfundet gå sammen om tilbuddene.

Det er vigtigt, at tilbuddene afspejler det samfund

skolen ligger i og som den i forvejen betjener i sin grundlæggende virksomhed.

Den nye skole skal naturligvis tilbyde lokaliteter til allerede kendte fritidstilbud – undervisning m.m. Klubber og foreninger kan få hjemsted på skolen.

Det bør ligge i luften, at på Nordre er man altid åbne overfor nye ideer og forslag, der sikrer, at skole og lokalsamfund er kittet godt sammen.

Skolen er en skole for alle borgere. Et læringssted – alle skal lære mere - og et værested – alle er velkomne.

Men tilbage til skolens magi. Skolen kan jo ses nede fra byen. Et vartegn øverst oppe. Men skal Nordre ikke blot ses men opleves, da må man ind og op. Der er højt til loftet, og helt oppe kan vi møde ikke blot en udsigt, der matcher Bregninge Kirke. Men der kan vi møde universet. Et univers, der er i pagt med Svendborgs altid rækken ud efter resten af verden og himlen for den sags skyld med. Thi skulle man sejle måtte man navigere. Søfolk er åbne for nye horisonter og klar til ”learning by doing”. Sådan er det at sejle, sådan er det at lære. I bogen Vision 2010, der er udgivet af undervisningsministeriet, skriver vi om principper for læring i vidensamfundet:

Eleverne skal lære at navigere, hvilket betyder, at man skal lære at søge, vurdere, prioritere, kritisere og anvende viden.

Kan vi på én eller anden måde forstærke den unikke Svendborg baggrund, den unikke bygning og dens beliggenhed med en art

VISION

Vi har den opfattelse, at elevens læring er forbundet med relationen til læreren, fordi læring ikke kan anskues som en isoleret overførsel af viden, men at læring indgår i et komplekst mønster mellem underviser og elev.

Den pædagogiske holdning på skolen skal kunne komme til udfoldelse i en ny skole, og skolens indretning skal give rum for en mangfoldighed af arbejdsformer lige fra individuel undervisning til undervisning i par, i grupper, i klasser og hold på tværs af klasser, samtidig med at skabe en god ramme for fællesskabet.

Medarbejdernes kompetenceudvikling bør indtænkes i processen, fordi en udfordrende arbejdsplads giver udvikling og bidrager til medarbejdernes arbejdsglæde og motivation. Vi skal klædes på til at tage den nye skole i brug med alle de udfordringer, som det kan afstedkomme. Medarbejderne skal klædes på til at mestre den nyeste teknologi med alle de muligheder, som ligger heri, til at afprøve den nyeste forsknings resultater inden for pædagogik og til at håndtere den forandringsproces, som et skolebyggeri er et udtryk for.

Hvordan man skaber en skole, der er tilpasset en fremtid, som vi ikke kender?

At skabe en ny skole er en udviklingsproces, og alle medarbejdere på skolen og skolebestyrelsen har i hele skoleåret 2008-09 deltaget i en proces, hvis endelige mål har været at formulere skolens værdier som fundament for oplæg til program for ny skole.

I processen har vi kortlagt vores stærke sider, og med de stærke sider som udgangspunkt er vi nået frem til, at Nordre Skole bygger på to grundlæggende værdier, som går hånd i hånd, er uadskillelige og som er forudsætninger for hinanden, nemlig

Faglighed og social ansvarlighed.

Vi søger at opnå de bedste faglige resultater samtidig med, at ingen stilles uden for fællesskabet. Samtidig med, at vi er inkluderende, skal vi sørge for, at hver enkelt elev får de bedste betingelser for faglig, social og personlig udvikling.

Vi har den grundopfattelse, at der skal tages hånd om det enkelte individ, og dermed menes både børn og voksne. Vi er gode til at arbejde i fællesskab, hvilket afspejles i skolens fællesarrangementer, hvor der løftes i flok, og alle arbejder i samme retning.

Vi arbejder dialogisk, er anerkendende i vores tilgang til børnene, er gode til at møde børnene dér, hvor de er, og vi kan differentiere i mødet med forældre.

tillægsgevinst til både skole, bydel og måske det sydfynske område. Og mest af alt en gevinst i form af nye oplevelsesmuligheder og nye læringsmuligheder for både voksne og børn. Skal Nordre skole ikke forstærkes med en kombination af et eksperimentarium, planetarium og observatorium? Helt i tråd med ønsket om at styrke naturfagene og give nye muligheder for varierede læringsformer.

Lad os se lidt nærmere på indholdet. Planeterne, astronomien, rumforskning, vejr og vind, navigation og på formen: laboratorier og værksteder, mødesteder, oplevelser, selvsyn, film, foredrag, undervisning både for elever, lærere og forældre og for den øvrige offentlighed.

Vi ønsker arkitektur, der forandrer. Arkitekturen skal i sin formgivning skabe inde- og uderum, der tilsammen integrerer skolen i bydelen og giver mulighed for at lære og samles, giver mulighed for kulturelle aktiviteter og medvirke til byfornyelse og innovation, så det bliver attraktivt at bosætte sig i bydelen og som medfører en værdiforøgelse for Svendborg som helhed.

Arkitekturen kan medvirke til, at området og bydelen åbnes, at bydelen får sit centrum ved skolen, at bydelen får sin egen identitet med et lokalt særpræg, og at der i området opstår mulighed for at blande bolig og liberalt erhverv, samt kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter, som tilsammen virker tiltrækkende og samlende.

Formålet med projekt Ny Nordre Skole kan derfor karakteriseres som ”Fremtidens åbne skole”.

MISSION

Vi forventer, at tidsplanen for den videre proces med skolebyggeriet kommer til at forløbe således:

Juni 2009 Offentliggørelse af Skolens interne oplæg

Juni 2009 Offentliggørelse af Skolerapport fra Teknik & Miljø, samt Kultur & Plan

Juni 2009 Fremlæggelse for Direktionen

August 2009 Politisk behandling i Børn & Unge Udvalget

3. kvartal 2009 Valg af udbudsform

3. kvartal 2009 Valg af arkitekt

4. kvartal 2009 Lokalplan – forventes politisk behandlet ultimo 2009

1. kvartal 2010 Første fase af byggeriet – indskolingshus

7. At sikre en ambitiøs arkitektonisk bearbejdning i forslaget til NY Nordre Skole. Materialemæssigt og formmæssigt skal skolen signalere åbenhed og liv.

8. At bygnings- og driftsmæssig bæredygtighed indtænkes i renoveringen af Nordre Skole, sådan at udgifter til drift og vedligehold minimeres.

5. At etablere et nyt kreativt, kulturelt samlingspunkt i lokalmiljøet med adgang til aktiviteter i døgnets vågne timer, kreativt iværksætteri, mødelokaler, dans, drama, legeplads, aftenskole, musik- og øvelokaler og idræt. Skolen skal fungere som samlingspunkt for en vitalisering af lokalsamfundet og være et markant fyrtårn for kreativitet og læring i Svendborg

6. At etablere et samarbejde mellem erhvervsvirksomheder i distrikt Nord og Nordre Skole, hvor elever og virksomheder kan indgå i et gensidigt forpligtende netværk med fokus på rekruttering og fastholdelse i overgangen mellem skole og arbejdsliv.

1. At skolen inddrager fremtidige brugere, borgere og interessenter og i fællesskab udvikler skolen

2. At skabe en moderne skole, som vil kunne møde fremtidens behov og krav til udviklende læringsmiljøer, der sikrer

a. Den fælles såvel som den individuelle læring i kreative, fleksible og trygge rammer

b. Attraktive, inspirerende arbejdsforhold for alle skolens medarbejdere

c. At bæredygtighed bliver et fundament og et pædagogisk princip

d. At udearealer tænkes som læringsarealer

MÅL FOR NY NORDRE SKOLE

ANBEFALING

I kommissoriet til skolebyggeriet står der, at de nuværende bygninger renoveres, og at der skal nybygges. Vi anbefaler, at byggeriet faseopdeles i overensstemmelse med skolens interne organisering. Det vil lette genhusningsproblematikken samtidig med, at det bliver muligt at drive skolen på et rimeligt niveau i byggeperioden.

Vi foreslår, at indskolingshuset, som kan huse 0. – 5. klasse, samt SFO, nybygges og bygges først. Når renoveringen af den eksisterende bygning tager sin begyndelse, kan de yngste elever gå i skole her. De ældste elever er mere mobile og kan genhuses uden for Nordre Skoles matrikel.

Vi ønsker

En skole, der har et klart åbent og imødekommende arkitektonisk udtryk, såvel bygningsmæssigt som i indretningen af skolen.

En skole med et centrum, der knytter de centrale funktioner på skolen sammen. Vi tænker på det pædagogiske servicecenter, skolens administration, personalerum og skolens samlingssal.

Til salen skal være tilknyttet køkken og kantinefaciliteter, toiletter, garderobe, samt mulighed for at fleksibelt at etablere musikscene, billedkunstudstillinger og inddragelse af de praktisk-musiske fag.

Salen skal have et smukt æstetisk udtryk og rumme mulighed for, at hele skolen kan mødes til morgensang, fællesarrangementer, og at klasser og hold kan anvende salen til varierende formål, som for eksempel dans, sang, musik, teater, udstillinger, fællesspisning.

En indskolingsafdeling, hvor SFO og skole er integreret mest muligt, og hvor der er hjemlokaler for klasserne, og hvor SFO har basislokaler med tilhørende værkstedsfaciliteter. Indretningen skal rumme mulighed for dobbeltudnyttelse af lokalerne.

En udskolingsafdeling, der giver mulighed for fleksibel udnyttelse af lokalerne til brug for traditionel undervisning, samt rammer for eksperimenterende værkstedsundervisning.

Kim Andersen, Jannie Rokamp, Dorthe Skov Jensen, Jette Howson, Maj Sørensen, Kristoffer Sæverud, Astrid Birkbak

Det pædagogiske personale på skolen har formuleret deres vision for skolens organisering, og en ny fysisk indretning af skolen kan medvirke til at realisere den afdelingsopdelte skole.

Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger. Indskolingsafdelingen fra 0. – 5. klasse, og udskolingsafdelingen fra 6. – 9. klasse.

Når vi har valgt to afdelinger, er det begrundet i, at specialisering inden for en afdeling er en nødvendighed i takt med, at de faglige krav til elever og lærere skærpes. Skolens størrelse med to spor gør, at det rent strukturelt kan lade sig gøre at dele skolen i to afdelinger, og børnene kommer derfor ikke så hyppigt til at skifte lærere. Læreruddannelsen er endvidere baseret på aldersspecialisering, og vores struktur vil derfor understøtte de kommende generationer af lærere.

Afdelingsopdelingen skal medvirke til at udvikle forskellige kulturer med vægt på de krav, der stilles til børnene inden for afdelingerne.

Lærernes og pædagogernes samarbejdsstruktur er et bærende element i arbejdet, og bygningen skal rumme gode muligheder for, at samarbejdet lettes.

En klar bygningsmæssig afdelingsopdeling vil tilgodese behovene for børn og voksne.

Indholdsfortegnelse

Ledelse .............11.

Skolebestyrelse .............32.

Administration, teknik og rengøring .............83.

Fællesområder .............94.

Klasserummet .............95.

0. – 3. klasse ...........106.

Specialundervisning ...........117.

Helhedspædagogik ...........118.

Det pædagogiske servicecenter – 9. kommunikation ...........12

Naturfag ...........1210.

Praktisk – musiske fag ...........1611.

Proces, projektgruppe, styregruppe ...........1812.

Litteratur og inspiration ...........1813.

SAMLET OPLÆG FRA ARBEJDSGRUPPERNE LEDELSE

1

I tilknytning til kontoret ønskes et depot/arkivrum med plads til kopimaskine, arbejdsbord, printer, pengeskab.

Kommunikationen mellem kontoret og personalerum og skolen i øvrigt kan lettes via digitale medier med for eksempel infoskærme og samtaleanlæg.

INDLEDNING TIL DE KOMMENDE AFSNIT

I de følgende afsnit giver i alt 10 arbejdsgrupper deres specifikke bud på indretning og organisering af hver deres område. Afsnittene står selvstændigt og skal tjene til en yderligere definering af kravsspecifikationen til brug for arkitekten. Dette sker af respekt for den enkelte arbejdsgruppes udtryk.

En skole med gode basislokaler til klasserne. Lokalernes indretning skal give mulighed for varierende organisering af undervisningen og være fleksible. Faglokalerne skal give mulighed for værkstedsarbejde, laboratorie- og eksperimenterende undervisning.

En skole med gode rammer for medarbejdernes arbejde. Her tænkes på personalerum og optimale muligheder for lærernes og pædagogernes samarbejde i team og afdelinger.

En skole, som bærer tydeligt præg af brugen af elektroniske medier og deres inddragelse i undervisningen. Vi ønsker os trådløst netværk, projektorer, smartboards og lettilgængelige arbejdsstationer for børn og voksne.

En skole med gode garderobeforhold, toiletforhold og depotfaciliteter.

Skolens kontor ønskes indrettet med et lyst og smukt forkontor uden skranke. Dernæst ønskes 3 kontorer til ledelsen hver for sig, som gør det muligt at samtale i fred og ro. Skolens eksterne samarbejdspartnere skal have mulighed for let adgang til 2 små mødelokaler, hvor testning og samtaler kan finde sted.

Vi ønsker endvidere et stort mødelokale til brug for bestyrelsesmøder og møder i større fora med plads til i alt 24 mennesker omkring et bord.

I sammenhæng med skolens kontor ønskes et personalerum med thekøkken og toiletfaciliteter.

2

Her er flytbare akustik-vægge, så rummene kan varieres fra hyggekroge til 30 – 40 m2 i størrelse. Her kan nærvær, samvær og fordybelse dyrkes.

Her er flere slags møbler, bløde møbler, almindelige stole, borde i forskellige størrelser, alt efter brugernes ønsker. Lyset fra lamper kan flyttes i deres el-skinner i loftet og lamper kan lysdæmpes til flere formål og for hyggens skyld.

Her findes også en køkkenregion, stor nok til at bespise en større forsamling f.eks. alle eleverne med middagsfejl og godkendt af fødevaremyndigheder. Man kan se ind i køkkenet fra samlings-rummet. Køkkenet kan næsten ikke høres, for opbygning og materialer er gennemtænkt og udført støjsvagt. Her er drikkevandskølere med gratis kold vand i rigelige mængder.

Fra dette niveau kan man se at længere ned mod syd, er en stor sal med plads til 400 personer.

Man drages derned, for her er i sandhed guf for alle sanser.

3 trin ned på gulvniveau. Her er også en rampe til rullestole og andet rullende transport.

Når gulvet skydes væk så : åbnes en amfiscene med trinene nedad, som i et auditorium. - når scenen og rummet ikke anvendes til teater, musikforestillinger, koncert ...Gulvet skydes på plads og der skabes igen en stor samlingssal som også indrettes til idrætshal. Multifunktioner og mangeanvendelse af rum og lokaler giver i hele taget bedre mulighed på en begrænset areal og er en økonomisk gevinst.

Dette er udgangspunktet og indledningen til den udadvendte, inddragende og undersøgende Ny Nordre Skole.

Borgerforeningen Nordrelys. Når man ankommer til Nordre Skole via Mølmarksvej, ser man først et gavlmaleri, malet på lærred af billedkunstelever og Heidi. Maleriet er fyldt med energi og børn i bevægelse.

Ved indgangen er en digital lysavis, som orienterer elever og beboere i Nordres kvarterer om, hvad der foregår de næste uger på skolen og i borgerforeningen Nordrelys.

Ny Energi. Nye samlingssteder, spisesteder, energi anlæg, energivæg, over indgangspartiet er med fede typer skrevet Nordre Skole og lige under med mindre typer står Ny Energi. Man får lyst til at gå ind og se hvad disse ”energier” rummer.

Man er nu ikke i tvivl om, at denne kæmpe bygning er en skole, og nordre bydels nye samlingssted. Før var det svært at se, om det var et hospital, kaserne eller skole.

Vi går ind i et for-rum, til begge sider er arealer / rum til mindre forsamlinger. Pudsen er banket af væggene, så de fremstår rustikt i rå mursten i mange varme farver. Nye vægge er f.eks. klinkbyggede, ruhøvlede bræddevægge i ruderlook eller flækkede træsorter med bark. Arkitektur og materialer er i det hele taget udført så det er max stimulerende for sanserne.

Kim Christiansen, Peter Sørensen, Mogens Jensen, Trine Kyed, Michael Bisbo

Nordre Skole 2012.

Et tillokkende omdrejningspunkt / værested for borgere i lokalområdet og omverdenen. Anno

2012.

En ny skole er en fantastisk mulighed for at skabe nogle gode ramme for den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig kundskaber og viden. Nordre skole skal være et videns og væksthus hvor eleven får lyst til at vokse og gro - til faglig og personlig udvikling.

Kundskaber, viden og faglighed opnås bedst, når motivationen, lysten og betingelserne til læring er til stede.

Nordre skole skal både være et undervisningssted, men også et lærings,- og udviklingsrum.

Der skal være mulighed for at undersøge, eksperimentere, tilegne sig viden om verden og sammenhæng.

Vi forestiller os nogle rammer der udfordrer elevens kreativitet og giver plads til forskellighed, forskellige læringsstile , differentiering, fællesskab, mulighed for holddannelse.

Der skal være et særligt fokus på lærernes undervisningsmiljø.

Vi kunne godt tænke og en skole hvor science og natur går hånd i hånd med musik, teater og udfoldelse.

SKOLEBESTYRELSEN

3

Energiudstillinger, som også besøges af skoleelever, sponsorer og andre interesserede, eller kunst skabt af elever eller kunstnere udefra.

Så spændende er disse udstillinger at forældre og beboere i nærområdet lige smutter ind og skal se sidste nye tiltag.

Borgerforeningen Nordrelys er begejstrede brugere af disse skønne rammer.

Her afholdes koncerter, teater, foredrag, debataftener, folkeoplysning, filmaftener med amatørfilm / rejsefilm fra fjerne verdensdele, folkekøkken og ”vis din kultur frem” aftener.

Her er rum for varme, glade oplevelser. Her mødes alle aldre, alle etniciteter. Her skabes sammenhængskraft igennem debat og dialog

Her skabes læring, oplysning, viden, underholdning og livsglæde.

Nordrelys = læring, ytring, samvær

Grundet den særlig gode akustik er her base for musikgrupper, kor, orkester øvning, så gi´r de nok en koncert.

Her er sceneplads til teaterforeninger f.eks. B&U Teatret og fritidsteatret.

De udefrakommende brugere som i forvejen bruger skolen(aftenskole, ungdomsskole, linedansere, frimærkesamlere, madklubber m.v.) har nu endnu bedre betingelser for at boltre sig.

Stor scene:

Det lokale kulturcenter teater, musik, udstillinger, møder

Den store sal rummer også en stor scene til drama, musik, foredrag og debatter.

I salen og på scenen er lækker lyssætning og surroundsound lydanlæg. Her er digital stortavle lige til at koble på pc´en. Her er stole-rum så gulvet kan ryddes til dans, eller lukkede skole- og ungdomsklub fester.

Her er rustikke lydabsorberende søjler og murstensvægge med hulstensfelter. Herigennem siver ventilationen også.

På væggene er akustikfelter som i DR´s røde koncertsal – bevægelig i forhold til klangbillede.

I salen er efterklangstider < 0,4 sek. Glaspartierne ud til det fri skaber det fornødne dagslys. Bobleruder i taget giver en lyseffekt fra flere sider. Lys giver spil og har stor betydning og indvirkning på elevernes lyst og motivation til at lære.

Kunst og malerier på vægge hænger i rammer, som nemt kan flyttes rundt eller hænge ned fra loftet. Her er der muligheder for at elever kan arbejde i åbent værksted og udstille, udsmykke og skabe nye udtryk og indtryk, som kan fornys, ændres og skabe forandring og stemninger.

Her er plads til at lave udstillinger f.eks. zoologisk til natur / teknik, søfartsudstillinger til geografi og historie.

Man står midt i Nordre Skoles nye trækplaster – samlings-sal til elever, borgerforeningen Nordrelys, forældrearrangementer og andre forsamlinger. Vi kommer nærmere ind på ”de ydere brugere”.

Den store sal har eget energianlæg.

Glaspartier mod syd er udført i aktivt glas med solceller. Der er solcellepaneler på taget, som leverer strøm til det nye brintanlæg, lavet i samarbejde med lokal aktør.

Uden for vinduerne snurrer en mindre vindmølle (husstandsmølle), som leverer strøm til en el-radiator i samlingssalen. Når man lægger hånden på den hede radiator, forstår man vindens kræfter. Nogle af solpanelerne leverer varmt forbrugsvand til den nye sportshal.

I det hele taget skal o-energi løsning indgå hvor jordvarme er en vigtig ressource og energikilde.

På en ”energivæg” under sloganet ”Ny Tid – Ny Energi” er opsat målere, så elever og lærere kan implementere målinger i Natur/teknik, matematik og fysik undervisningen.

Her er skabt et omdrejningspunkt for 10. Klasses center, brobygning med HTX / gymnasiet og diverse selskaber, hvor energi er tema. Her er skabt et håndgribeligt, sanseligt eksperimentarium – Nordre Skoles fyrtårn.

4

Skolens udendørsarealer - som lærings og fritidsmiljø

Når man kommer til Nordre skolen fra Christiansvej møder øjet ikke en traditionel skolegård. Skolefriarealerne er lagt om og fremtræder indbydende og inspirerende.

Der er gjort meget ud af de fysiske omgivelsers kvalitet. Friarealer skal give eleverne et pusterum og give lyst til at komme ud mellem timerne og slappe af eller bruge sig selv i socialt samvær med andre .

Friarealerne er bærer af skolens holdninger og værdier – ny energi, natur, science, bevægelse og har et kultur og musisk indtryk. Friarealerne vil ligesom bygningernes gennem deres udformning og brug, være noget af den erfaringsbagage, der vil komme til at præge elevernes fremtidige holdninger og værdier

Friarealerne er oplevelsesrum, frirum og pusterum. Deres funktion skal matche både frikvarteret og fritid. De skal fremstå så eleverne inspireres, give andre samt mere brede muligheder end den traditionelle asfalteret skolegård, legeplads og nuværende boldbane gør.

Frirummene er inspirerende lære og væresteder, hvor eleverne kan fordybe sig, lege og slappe af på tværs af køn, alder, social og kulturel baggrund.

Elevernes forskellige intelligenser og interesse samt mulighed for at slappe af i leg, spil og i små grupper skal tilgodeses.

Økonomien

For at få råd til vores fælles projekt søges sponsor, fonde, samarbejdspartner.

F.eks.

Real Dania Storrums arkitektur

Teglværker Akustik vægge i tegl

Gamle mursten Akustik vægge i tegl

Etronic Lydanlæg

Glasproducent Higtech vinduesglas

Vestas Husstandsmølle

IRD Brændselscelleanlæg

Bog om fondraising og sponsorater findes…

Skal skrives ind.

Skolen og dagplejen, børnehaver, aftenskole og klubber

Vi ser muligheden for at der i forbindelse med SFO indrettes et sansemotorisk rum, som vil kunne være til gavn og kunne benyttes af fx børnegrupper fra børnehaver eller dagplejergrupper.

Det er vores håb, at vi derved tidligt og naturligt kan forbinde de kommende elever til skolen.

I forbindelse med de nye faciliteter, håber vi på at aftenskolen fx opretter kor, sløjdhold madlavning m.m. Disse hold kunne lige så godt udspringe fra fx en borgerforening.

Vi håber, at der bliver mulighed for, at der bliver lavet faciliteter til en klub, som kan samle kvarterets unge efter skoletid og om aftenen.

Ældre fra området f.eks. Hjerteparken kunne bruge faciliteter på skolen til ældreidræt, dette skal selvfølgelig planlægges så det ikke kolliderer med skolens behov for at råde over idrætsfaciliteterne.

Der kunne etableres basketballbane, og satse på et samarbejde mellem mellem Basketklubben og vores SFO, fx om eftermiddagen fra 14-16. Basketballspillerne fra skolen kunne kaldes nordkaninerne.

I det hele taget er alle muligheder i spil for konstant at skabe nye samværsformer og aktiviteter for nærområdets beboere. Nordre skole er nærområdets omdrejningspunkt.

5

kan spilles både fodbold, håndbold, volleyball, udendørsbordtennis, fodtennis mv.

Den anden bane, midterste stykke, er næststørst. Her er underlaget også kunststofbane. Den er indrettet med basketballs kurve, bane til baseball, rundbold, høvdingebold, og for enden en bane til squash, brætbold.

Sidste bane er naturlegeplads med gynger, balancebomme, kæmpevipper, edderkoppenet , agilitybane…

Eller der etableres en skrammellegeplads - hvor der er forskellige materialer – træ, klodser, gummi, skumgummi, så eleverne selv kan bygge, konstruere og brug fantasi og kreativitet.

Pladsen udnyttes optimalt men giver naturligvis begrænsninger.

Dette er delvis tilgodeset ved at arealet på Christiansvej ved Bregnegårdshaven og de gamle skolehaver indgår i skolens område

Her er der etableret væresteder og frirum til de store elever. Eller fritidsordningen etableres på dette område.

Arealet ved Trappebækken / Porthusvej.

For at udbygge skolens kontakt til lokalsamfundet, for at udvide mulighederne med et begrænset grundareal og for at understøtte skolen som en oplevelses , og undersøgelsesskole, så vi følgende forslag:

Der er lavet en bane hvor der kan leges med vand – hvor trykket kan sættes op og ned – hvor der kan ændres mellem vinklerne – så vandet løber hurtigere og langsommere og hvor vandet kan dæmmes op.

Vandet løber i et lukket kredsløb og kan genanvendes, men samtidig fornyes af hensyn til det rent sundhedsmæssige og hygiejnemæssige. Strømmen til cirkulationspumpen drives af solceller og en lille vindmølle der indgår som element i kredsløbet.

En udendørs keglebane, hvor keglerne og kuglerne drives ved at håndtag drejes rundt af eleverne eller der laves energi ved at trampe pedalerne rundt op en cykellignende energimaskine.

I den tidligere skolegård – er der også etableret et skakfelt. Hvert af felterne har toner så der kan komponeres musik. Feltet er multifunktionelt og kan via en computer ændres til ny udfordringer. Udendørs sænke slagskibe, stratego, ludo, skak, paradis, kryds og bolle. Udgangspunkt for alle spillene og aktiviteter er at eleverne er brikkerne der hopper rundt på de elektroniske felter.

Den nuværende boldbane er blevet delt op i 3 felter på tværs.

Det største af arealerne ind mod tandlægeklinik-ken. Her er en bane med håndboldmål. Den er etableret som en kunststofbane og kan anvendes både i undervisningstimerne og i fritid og frikvartererne. Den har multifunktion og der

Frirummene er opbygget med hensyntagen til de forskelle der er i børns udvikling, interesser, temperament og de enkelte kulturers forhold til tid og traditioner. De skal give et hint om hvordan pauserne og fritiden kan bruges. Tage hensyn til årstid og vejr og de forskellige nationaliteters kulturelle værdier.

Desuden er det indtænkt, at skolen er den samlende faktor i Nordre Bydel og som sådan tiltrækker børnehaver, dagpleje, børn, forældre og andre borgere i Nordre Bydel.

Der er skabt mange nicher og kroge i den tidligere skolegård.

De er afgrænset af forskellige materialer og i forskellige farver.

Flettede pilehegn, hække, bambus, elefantgræs, plankeværk indgår som opdeling af skolegården og rammer de små rum ind.

Inden bag indhegningen er der bænke, borde, kasser hvor elever kan sidde i små grupper og snakke og hygge sig sammen.

På skolens udvendige mure er der ophængt lærreder af et vejrbestant materiale som kan skiftes ud. Her kan elever tegne, male og udrykke sig i pauserne.

Der er etableret klatrevæg med udfordringer.

Der er lavet lille rulleskøjtebane og skaterbane.

6

trappebæk / portshusvej, kan løsne op for mulighederne for børnene. Det vil også give borgerne i Nordre bydel nogle attraktive udfoldelsesmuligheder.

Færre børn i foreningslivet, få faciliteter og den særlige børnesammensætning i Nordre Bydel med de muligheder og udfordringer der er, bør der etableres et godt socialpædagogisk fritidstilbud. Det kan f.eks være en mellem børns klub. (10-14 år) som et alternativt supplement til Hollbøllsminde Klub.

Lysavis, synlighed, information og kommunikation.

Nordre skole kan ses fra alle i byen som kikker fra havnen og op og dens højde betyder også at den er synlig for mange i Nordre bydel, forældre, elever og borgere.Denne synlighed må kunne bruges til noget.

Der etableres en lysavis høj oppe på skolen ud mod Christiansvej og en lysavis ud mod Mølmarksvej.

I skolens åbningstid bringes skiftevis informationer til elever, forældre og borgere samt nyheder om Svendborg, Fyn og verden udenom.

Den kan fungere på lige fod med Fyns Stiftstidendes lysavis på Østre Stationsvej, den tidligere lysavis på industripalæet i Odense, lysavisen i København på Politikens hus.

Lysavisen drives i et samarbejde med skolen, Fyns

I forbindelse med flytning af Svendborg Rideskole ser vi en mulighed at få skabt et stort grønt område indeholdende marken ved Porthusvej, kommunes jordstykke bag Halberg og jorden ved Svendborg Rideskole.

Det kunne blive natur og oplevelsesområde for hele bydelen. Der er ikke mange oaser og grønne områder i Nordre bydel.

På dette område ser vi etableret naturlegeplads, boldbaner, rekreativt område til familierne.

Det grønne rekreative område vil have forbindelse til og sammenhæng med Lille Rottefældeskoven.

Der vil således være meget sammenhæng og mange muligheder for at anvende området aktivt som et element i undervisninger på Nordre Skole – ikke kun i faget natur og teknik, men også i idræt, musik og billedkunst.

Skolebestyrelsen forestiller sig– at skolen byder ind på området når der skal udarbejdes ny kommuneplan Området har rekreativ, trafiksikkerhedsmæssig, kulturel samt undervisnings værdi

Sundhedsplejerskerne har iagttaget, at der i Nordre bydel er færre børn der deltager i foreningslivet end andre steder i kommunen. Man kan gisne om årsagerne hertil, men mon ikke der er en sammenhæng til, at der stort set ikke er foreninger i Nordre bydel.

Et grønt attraktivt lege og aktivitetsmiljø ved

Grundejerforingen AB vil stille et areal til rådighed for kommunen. Dette areal indgår i skolens overvejelser for at skabe bedre stiforbindelse og mere sikker trafikvej og forbinde stisystemerne ”bagom” Tvedvej.

Arealet vil også give mulighed for at understøtte Nordre skole som en oplevelses og undersøgelsesskole byggende på natur, teknik og science. Arealet åbner adgang til Trappebækken og musefældeskoven – som skolens elever kan opsøge i forbindelse med faget natur og teknik.

Vi forestiller os, at der placeres en skurvogn på arealet, som skal anvendes til opmagasinering af materia ler til brug i undervisningen. Det kunne ligeledes være hensigtsmæssigt at etablere en bålhytte som kan anvendes både af skolens elever og af borgere i bydelen. Bækken vil give gode mulighed for læring om vandløb, liv, forurening og om vandkraft fra en mindre vandmølle.

Arealet ligger i gå afstand til skolen så elever kan hurtigt komme frem og tilbage til arealet.

På længere sigt i forbindelse med skolebyggeriet ser vi en sikker trafikhelhedsløsning for elever fra Tved området ved Ring Nord og til Skolen samt fra eleverne fra Bjørnøvej, Avernakøvej, med videre. Et stisystem/ cykelsti etableres fra Trappebæksvej til Ring Nord/ Brændeskovvænget. Udover jordstykket fra grundejerforeningen AB ved Trappebæksvej så indgår der også sti bag marken ved Halberg på Porthusvej og bag ved Svendborg Rideskole.

7

man møder på hele skolen og hos alle, både børn og voksne. Der er en god stemning og alle passer på skolen. Overalt er indretningen præget af tanken om det gode moderne arbejdsmiljø. Der er decentrale rengøringsrum, så tiden kan bruges på rengøring og ikke transport. Gulve og vægge er lavet, så de kan holdes i god stand. Der er depoter rundt omkring på skolen, så det tekniske personale ikke skal være flyttemænd. Der er elevatorer, ingen dørtrin og brede trapper. I det store og veludstyrede og praktisk indrettede værksted, kan alle skolens små og store reparationer klares hurtigt og effektivt.

Alle Nordre Skoles interessenter føler sig hjemme på skolen og det er let at finde vej ind i – og rundt på skolen. De er velkomne og bruger skolen til rigtig mange aktiviteter. Og det er vi glade for. Vi ser det som vores opgave at være det kulturelle samlingspunkt i Nordre bydel. Det kræver gode relationer og det afspejler alle aspekter af vores nye skole.

Martin Due, Per Baagøe, Ingelise Pedersen, Olga Mendoza, Thi Ha, Karina Slettemose

Administration, Teknik og Rengøring

Første gang du ankommer til Ny Nordre Skole bliver du imponeret over de rene linjer og de lyse farver, over den åbenhed og varme, en så stor bygning kan udstråle. Der er gode tilkørsels- og parkeringsforhold, for vareindlevering, forældre, personale og alle de andre, der dagligt nyder glæde af Ny Nordre Skoles mange faciliteter.

Når man træder indenfor på Ny Nordre Skole, bliver ens opmærksomhed fanget af den store skiltepæl, der klart fortæller, hvor kontoret, personalerummet, sundhedsplejersken, UU-vejlederen, pedellen, tandplejen, gymnastiksalene og skolebiblioteket ligger. Der summer af liv og læring på hele skolen.

Det er bare at følge skiltene til den indbydende dagligstue, der er forkontoret. Det er her man sidder i sofaen, eller ved det lille cafèbord og nyder en kop kaffe eller et glas vand, mens man venter på at tale med Astrid, Kim, Dorthe, Maj, Jette, eller hvem man nu skal møde.

Det er her man kan nyde de skiftende udstillinger af elevernes arbejder i billedkunst, eller forskellige kunstnere. Ellers går man ind til de to sekretærer, der smilende tager imod forældre, lærere, elever og skolens andre samarbejdspartnere og hjælper dem videre rundt på skolen.

Det er samme imødekommenhed og åbenhed

Amtsavis, Radio Diablo, Fyns Stiftstidende og Svendborg Kommune.Eleverne i fra 6 klasse og opefter bruger aktivt lysavisen i fagene dansk / samfundsfag.

Energien til Lysavisen kommer fra solceller og små vindmøller.

Vi forestiller os, at der ud mod Mølmarksvej desuden etableres to store lærreder af vejrbastant til at hænge løbende informationer op.

NORDRE SKOLE PÅ TOPPEN -BRUGER HOVEDET OG KROPPEN

8

Sara Benedictsen-Nislev, Rikke Larsen, Margrethe Fyhn, Gurli Nielsen, Elsebeth Henner Petersen

Masser af dagslys, solcellevinduer til gulv, 96 m2 store klasseværelser, et plan, folde/skydedør til parallelklassen, opslagstavler overalt, mobile opbevaringsmøbler med plads til fag, som ikke har et særligt faglokale, læsehjørner med formstøbte skummøbler, møbler opstillet til gruppearbejde, møbler opstillet til fællesarbejde, kuglestole, skab med pc til hver elev, smartboard, belysning, som den nyeste forskning anbefaler, stikkontakter i massevis, eget toilet, evt. fælles med parallelklassen, garderoberum med plads til overtøj og kasser til ekstra tøj – særligt for indskolingen, måtter til aftørring af fodtøj, vaskebord/tekøkken og køleskab, hvide vægge med kulørte dekorationer, hvor det er hensigtsmæssigt.

Kroge i loftet, skab med head-sets og cd – afspillere, projektor.

Gangareal udenfor klassenKan eventuelt bygges som karnapper, lænestole og sofaborde i grupper udenfor og fælles for parallelklasserne, mulighed for udstilling af elevarbejder og andet.

UderumAdgang til det fri fra alle klasser i stueplan. Lille gårdhave ud for hver klasse til dyrkning af salat, sommerblomster etc. Borde til udendørs skolearbejde og madpakkespisning, legeplads i forlængelse af gårdhave.

Kantine/cafeKantinen er beliggende ved Store Torv med mulighed for servering på torvet eller på den udendørs terrasse. Den har direkte forbindelse til skolekøkkenet eller har gode køkkenfaciliteter.

ElevfaciliteterGruppearbejdsrum gerne i forbindelse med klasselokalerne, aktivitetsrum med mulighed for leg, bevægelse, musik, spil, fordybelsesrum, hyggekroge på gangarealer, mange toiletter – også i forbindelse med klasselokalerne, garderober i forbindelse med klasselokalerne

MedarbejderfaciliteterSamlende fællesrum med plads til hele skolens personale. Det er vigtigt, at rummet fremstår lyst og smukt. Hertil bidrager bl.a. et orangeri i direkte forbindelse med rummet, udsigt mod syd og udgang til terrasse med siddepladser og grønne planter.

Rummet indrettes med forskellige typer møbler f.eks. 6-mandsborde med mulighed for fleksible opstillinger/sammensætninger og sofagrupper. I rummet er der gode opslagstavler og mulighed for skiftende udstillinger. Fra fællesrummet er der tillige forbindelse til:

Gode køkkenfaciliteter, toiletter og garderober

Team/gruppearbejdsrum med plads 4- 6 lærere, 4 - 6 arbejdspladser med computere, gruppebord, 4 - 6 rummelige skabe, reoler, opslagstavler

Samtale-/mødelokaler, hvile-/stillerum, motionsrum

Per Steen Hansen, Lisbeth Lange, Peter Rønn, Andreas Tønsberg, Lene Christensen, Michael Bach Andersen, Annette Bojesen, Niels Manniche

Fællesområder indendørsStore Torv: Samlingssal eller multisal – centralt beliggende sydvendt rum, der ”binder” skolen sammen, har store glasskydedøre, der gør det muligt at åbne op til udendørsområdet og kan anvendes sammen med dette. Store Torv skal være en sal med mange muligheder, skal kunne anvendes til en række forskellige aktiviteter. Torvet skal være rammen om skolens fællesskab i form af morgensamling, skolefester, teater, foredrag, koncerter og sidste skoledag, men skal også kunne bruges f. eks. af klasser, afdelinger og borgere fra lokalområdet. Det er også vigtigt, at salen er teknisk veludstyret, hvad angår lys og lyd, og der er mulighed for at vise film.

Flere torve – afdelingsvis, gangarealer med flere anvendelsesmuligheder binder torvene sammen, væksthuse i forbindelse med torvene – også til brug i undervisningen, svalegange og hemse med bl.a. mulighed for kik ned til andre rum, idrætshal

Fællesområder udendørsNaturlegeplads med kuperet legelandskab, gemmesteder, bålpladser, amfiteater, rampe til skatere, bordtennisbord i beton, Tarzanbane, boldbaner til fodbold, håndbold, basket, rullehockey, stier ind til området som åbning til omgivelserne/lokalområdet, haver, væksthuse og drivhuse – til brug i undervisningen, siddepladser til hygge og undervisning, toiletter

FÆLLESOMRÅDER KLASSERUMMET

9

fritid, stort fællesrum, scene, stort køkken med plads til, at alle kan være med til at lave mad og bage, SFO i stueetagen.

FællesfaciliteterGarderoben skal ligge centralt, så tøjet ikke skal flyttes fra skole til SFO, god ventilation, møderum, voksengarderobe, massagestole, store depotrum med brænde/lerovn, opslagstavler til udstillinger, rengøringsrum, en tumlesal med boksepude til at afreagere i og komme af med overskydende energi, gymnastiksal med alle redskaber, mulighed for dans, tumle og gode badeforhold, hyggelige gange med sofaer og planter.

UdendørsStor arena, legeplads, naturlegeplads, fodboldbane, hyggekroge, udfordringer, asfalterede baner til monncar, cykler, åbent og opdelt til små og store børn, skaterbane, skure til opbevaring af redskaber, bålplads, klatrestativer, legehuse, bordtennis, ordentlige kørselsforhold for busbørn og andre.

Anni Larsen, Jette Sørensen, Kurt Carlsen, Charlotte Larsen, Karin Christensen, Heidi Preisler, Marianne Mellier, Martin Boerits, Michael Christensen, Eva Søgaard

Vi ønsker, at skole og SFO på længere sigt bliver integreret. Skole og SFO skal have basisrum, der giver mulighed for dobbeltudnyttelse. De yngste børn på skolen har brug for udfoldelsesmuligheder og plads, og det er vigtigt, at lokalerne er fleksible og giver mulighed for fleksibel indretning.

Børnene skal kunne færdes i trygge rammer og med nærværende voksne, og udearealerne skal afskærmes, så de yngste frit kan udfolde sig. Børnene giver udtryk for, at det vigtigste indsatsområde i skolen og SFO er toiletforholdene, og vi ønsker derfor et toilet til hvert klasseværelse. Til hvert klasseværelse ønsker vi en pc, handicapvenlig indretning, solafskærmning, håndvaske med koldt og varmt vand, lokalerne skal kunne lukkes af og op efter behov, borde, bænke og blomsterkummer uden for alle klasselokaler.

Derudover ønsker vi et separat mødelokale, som er stort og lyst, frisk luft, god ventilation, varme og kuldereguleret.

I SFO´en skal der være et basisrum til hvert klassetrin, som kan samles her. Små rum til stillelæsning og eventuelt lektier, hyggerum, værksteder, computerrum, filmlokale med puder, toiletter med mulighed for brusebad for børnene, egen indgang, så der er en overgang fra skole til

Samtalerum I umiddelbar nærhed af klasserummet til planlagte samtaler med elever og forældre, men ikke mindst til akut opstået behov for samtale med elever.

Fællesrum til overbygningen

0.– 3. KLASSE

10

– Motorværksted - Motorcross/Bmx-bane – Tumlesal – Musikrum - Skolehaver

Ideén med de mange værksteder er, at eleverne kan få nogle andre succesoplevelser, samt at undervisningen kan tage afsæt i det praktiske: Matematikundervisningen kan med fordel flyttes ned i sløjd eller i køkkenet, ligesom fremmedsprogsundervisningen kan foregå i musik, køkkenet, idræt osv.

I Oasen kan man også komme og få lektie/ supplerende undervisning. Lærerne, der er tilknyttet har forskellige kompetencer og har alle en videreuddannelse indenfor AKT-området.

Enkeltmandsundervisningen og socialpædagogen er en naturlig del af Oasen. Ligesom det er et naturligt sted for forældrene at komme og henvende sig og få en snak med en anden voksen, der kender deres barn.

Oasetanken: Børnene skal have en sammenhængende hverdag. Oasen vil kunne bruges både i undervisnings- og oasetiden.

Tiden på skolen skal være en blanding af undervisningstid og samværstid. Pædagoger skal indgå som en naturlig del. Det vil øge samvær og ligeværdighed mellem de forskellige personalegrupper.

Det er en fremadrettet tanke. I arbejdslivet er overgangen mellem arbejdstid og fritid blevet flydende. Vi bør lære vores børn, at de selv skal kunne styre i denne proces. Vores 2-sprogselever vil få større mulighed for indsigt i den danske kultur.

Gro Caspersen, Catrine Christoffersen, Ann Andreassen, Helle Jensen

OASEN

Alle har brug for succesOasen - stedet hvor børnene gror, spirer og

blomstrer.

Nordre Skole er i kraft af sin beliggenhed og folkeskolens rummelighedsidealer en skole med en stor andel af ‘skæve’ børn, børn, der har brug for et anderledes tilrettelagt tilbud.

Disse børn har derfor brug for at blive mødt på en anden måde og få et anderledes undervisningstilbud.

Vi forestiller os, at Oasen både er for de udadreagerende og de introverte elever, de elever som sidder med faglige og sociale problemer og mistrives og mangler den for alle nødvendige anerkendelse. Nogle elever kan i perioder have en permanent ordning om Oasetid hver dag, andre kan komme efter akut behov.

Med bevidstheden om, at alle børn har brug for succesoplevelser for at ‘vokse’ og for at tilegne sig viden, forestiller vi os, at Oasen imødekommer dette behov. Undervisningen skal tage afsæt i elevernes individuelle behov og fagligheden skal tage afsæt i elevernes nærmeste ‘læringszone’.

Vi forestiller os, at Oasen eksempelvis har følgende værksteder:

Metalsløjd – Træsløjd – Billedkunst - Sy-værksted - Lektie-rum - Køkken /hjemkundskab

Ulla Larsen, Mette Langå, Marianne Kaas, Birgit Jensen

Specialundervisningsområdet skal ligge i tilknytning til indskolingen, da hovedparten af eleverne kommer fra denne afdeling. Det æstetiske indtryk skal være lyst, rart og venligt, så det er et trygt sted at komme for eleverne.

Der skal være fire grupperum, hvoraf de to er adskilt med en foldedør/ skydedør. Derved er der mulighed for at skabe et stort mødelokale. Der skal være et kontor, som kan benyttes af læsevejleder og testlærer.

Der skal være meget naturligt lysindfald i kontoret og alle undervisningslokalerne. Desuden skal der være et depot og et toilet i tilknytning til området.

Grupperummene skal anvendes til undervisning i RR og specialundervisning i dansk og matematik.

SPECIALUNDERVISNING HELHEDSPÆDAGOGIK

11

Oftest viser det sig, at bæredygtighed godt kan betale sig. Det er simpelthen for dyrt at lade være – og bliver kun endnu dyrere fremover.

Biologi og geografi lokaletFaglokaler skal være tidssvarende, indbydende og fremtidssikret i relation til trådløst netværk, interaktive smartboards. Vi ønsker arbejdsstationer med de nødvendige resurser i jagten på gode undervisningsforløb. Derved øges vores læringsmuligheder til gunst for fagligheden hos den enkelte elev.

Det nye biologi lokale skal afspejle flere ting;

synlighed – lokalet skal være en del af den • naturfaglige profil Nordre Skole har valgt at tegne. Biologi, matematik, geografi, natur/teknik og fysik/kemi er de naturfag vi gerne vil starte et tværfagligt videnscenter omkring, pædagogisk samt arkitektonisk.

Faglokalerne skal være synlige, vække nysgerrighed og undren og det skal være spændende at kigge ind gennem den transparente væg.

Innovation – Eleverne skal opleve et flow og • en læring, der afspejler samfundets udvikling. Både i biologilokalet og qua eksterne samarbejdspartnere i og udenfor lokalet.

eksperimenterende læringsmuligheder- • Lokalet bør have direkte udgang til åben himmel og naturligt lys i forhold til spiringsforsøg, målinger etc.

Erik Christensen(natur/teknik), Jette Nørgaard (matematik), Fritze Olsen og Jacob Jensen-Maar (biologi og geografi) og Lotte Vett (fysik/kemi)

Naturfagsafdelingen på Ny Nordre SkolePå de følgende sider beskriver vi i naturfagsgruppen vores samlede visioner. Vi arbejder med to grundidéer: naturfagslokaler på en tilbygget ekstra etage eller naturfagslokaler opført som en nybygget afdeling i jordniveau. Fælles for vores tanker er, at lokalerne ligger samlet omkring et fælles naturfagslokale. Vi har, som de forskellige faglærere vi er, valgt at dele opgaven mellem os og har beskrevet vores forskellige faglokaler og efterfølgende har vi samlet dem i et dokument. Vi beskriver først de fire faglokaler og afslutningsvis det naturfaglige fællesområde.

Vores skole bør bygges med blik for fremtidige krav til bæredygtig udvikling fx genvinding af regnvand til toiletskyld, solopvarmning via glaspartier om vinteren, samt afskærmning af solens varme stråler om sommeren, således behovet for nedkøling minimeres. Solfangeranlæg til varmt brugsvand osv. Eksempler på vedvarende energi, som skal kunne integreres i undervisningen, som praktiske eksempler. Det gælder altså om at finde løsninger, der minimerer energiforbruget og kan bruges som det gode eksempel i undervisningen, samt et miljørigtigt fyrtårn i nordre bydel. Den moderne folkeskole bør afspejle samfundets krav og desuden har vi dannelsesaspekt at varetage.

Jette Ravnkilde, Tine G. Nielsen, Svend-Erik Skals

Det pædagogiske servicecenter eller læringscenter er skolens centrum for læring. Det gælder elevernes og personalets læring, og det pædagogiske servicecenter spiller en grundlæggende rolle i forbindelse med sparring og udvikling i undervisningen.

I det pædagogiske servicecenter mødes alle med åbenhed og imødekommenhed, og her kan man blive udfordret og guidet i sin søgen på litteratur, viden og læring. Her får man lyst til at lære. Centret skal være et arbejdssted, det bør ligge centralt med let adgang. Læringscenteret skal give mulighed for ro og fordybelse, kreativitet.

Her skal være plads til udstillinger, sofakroge, separat undervisningslokale i forbindelse med biblioteket, it-arbejdspladser, oplæsningssted – gerne på en trappe, i en krog eller på en amfiscene - separat film- og redigeringsrum, plads til fagværksteder, separat kontor til bibliotekspersonalet.

Bogdepoterne skal være i forbindelse af biblioteket. Udstillingsplads på lærerværelset til faglitteratur.

Kommunikationen på skolen skal have gode betingelser, og vi ønsker at styrke den digitale kommunikation samlet set. Internt på skolen kan det ske i form af infoskærme, eksternt mellem skolen og forældre ved brug af Skoleporten og elev- og forældreintra. Opstilling af computere på skolen til brug af lokalbefolkningen.

DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER – KOMMUNIKATION NATURFAG

12

skolen er selvforsynende med hensyn til energi. Yderligere tilføres energi ved hjælp af jordvarme. Regnvandet opsamles og genanvendes.

Individuelt eller i grupper Barometer, regnmåler, vindretning, vindhastighed – lave statistik, aflæsning, iagttagelser og beregning i forbindelse med vores solenergi, jordvarme og genanvendelse af regnvandet. Bestemmelse af skolens placering med kompas. Hvordan ligger bygninger, landsbyer, geografiske kendemærker i forhold til skolen? Iagttagelse og tegning af planeter og stjernebilleder, afstande til solen, månen, planeter m.m. Hvor langt kan et menneske nå ud i rummet i dets levetid?

Elevarbejdsborde med adgang til vand ved rumfangsforsøg og produktion af regnmålere, beholdere og emballage. Aflåste elevskabe ved arbejdsbordene. Disse kunne indeholde vægte og beholdere til mål og omsætningsforsøg, materialer til at lave forskellige modeller i målestoksforhold, køreplaner og rejsekataloger til planlægning af ferieophold, PC’er med regneark og tegneprogrammer og adgang til aktiekurser m.m., brochurer fra sparekassen med oplysning om rentesatser og gebyrer, stopure, målebånd.

Natur/Teknik lokaletN/T lokalet ligger ud til naturfagenes fælles væksthus. Det er et dejligt stort og lyst lokale, der signalerer aktivitet, mange igangværende forsøg og spændende udstillinger. Lokalet er delt op i en del, hvor man kan have en fælles snak med klassen omkring de emner, vi er i gang med.

der kan laves fysiologiske undersøgelser af elever med henblik på at bevidstgøre dem om deres krops tilstand og handle derudfra. Dette rum skal indeholde en kondicykel, vægt, blodtryksmåler, fedtprocentmåler, stopur mm, + skabe.

I forbindelse med væksthuset (på taget) skal der opstilles en engelsk hytte, hvor vejr og klima måles.

MatematikværkstedetTværfagligt arbejde i matematik – geografi – biologi – natur og teknik - oppe under taget

Oppe under taget finder vi 2 matematikværkste-der, der i deres indretning kan anvendes til tvær-fagligt arbejde, især inden for naturfagene.

Heroppe er der også adgang til en terrasse med udsigt over hele byen. Herfra er det muligt at skue ud over det meste af det sydfynske område. Der er opstillet nogle stjernekikkerter og lavet et miniobservatorium.

Begge lokaler er ikke under 100 kvadratmeter.

Lokalet er delt op i 2 – med arbejdsborde i den ene del og et samlingssted med smartboard for fælles instruktion i den anden del. I selve lokalet hænger/ er opstillet produkter fra elevernes arbejder.

Tag/ vinduer i skolens bygning består af termoruder med de sidste nye, effektive solcelleelementer, der samtidig hindrer solen i at overophede lokalerne. Dette betyder at

Der skal altså være mulighed for at få naturen ind i lokalet og følge de skiftende årstider. Det vil være muligt gennem de glaspartier, der åbnes og lukker verden ind i lokalet.

Omvendt skal vi også kunne skærme verden af v.h.a. solafskærmning/solceller i rudeglasset. Dette sker i forhold til lys- og varmeregulering.

Lokalet ligger ud til naturfagenes væksthus.

Lokalet er ikke under 100 m2. Det skal være lyst og delt op i en del, hvor der kan foregå fælles snak/instruktion omkring de emner klassen er i gang med. Denne del skal være indrettet med smartboards, tavle, borde og skab med bærbare computere til alle elever. Bordene skal være nemme at flytte rundt med i forskellige opstillinger som passer til undervisningen.

Den anden del af lokalet skal være indrettet med arbejdspladser, hvor grupper kan lave undersøgelser. Hver arbejdsplads skal vaske med koldt og varmt vand, 12 volt udtag, 220 volt stikkontakter, stereolupper m.m.

I lokalet skal der også være:

Opslagstavler, reoler til fagbøger, mange skabe med glaslåger til termometre, glaskolber, feltspader m.m., skabe med glaslåger til udstoppede dyr og kranier m.m., varmeskab, køleskab med fryser, ’tørreskab’ til fangstnet, hylder til igangværende forsøg.

I tilknytning til lokalet skal der være et rum, hvor

13

Langs væggene er skabe der indeholder alt til fagene hørende, fx udstyr til magnetisme, el, kemi og mm. Alle skabene er udstyret med aflåste glaslåger, alt er afmærket, så det er nemt at overskue. Ligeledes langs væggene er der flere arbejdsborde med vaske og vandhaner, et lille køleskab og fryser, elkedel, der er mange hylder til igangværende forsøg.

På væggene hænger illustrationer der giver anledning til mange snakke, bl.a. om modeller, modelleringskompetence er en vigtig kompetence i naturfaget, det er illustrationer om atomer, centripetalkraft, kulstofkredsløb, brændselscelle, big bang, bølger, fotosyntese, respiration…

I tilknytning til fysik/kemilokalet er der et lagerrum og skabe med særlig udsugning til kemikalier. Evt kan dette lagerrum være fælles med andre naturfaglige lokaler.

Fysik/Kemi LokaleFra det naturfaglige fællesrum kan man kigge ind i fysik/kemi-lokalet, gennem et mindre vindue, i lokalet er der en dynamisk stemning.

Arbejdsstationer og siddepladser er kombineret, hver station rummer gasudtag, udsugning, og rigelige muligheder for at tilslutte elektrisk udstyr.

Stationerne er placeret i en halvcirkel, omkring lokalets smartboard. Således kan alle elever få et godt udsyn ved fælles oplæg og fremlæggelser, samtidig er det naturligt med gruppesamtaler. Der er som førnævnt rigeligt med eludtag, så alle elever kan skrive noter på bærbar PC og evt. benytte strømforsyning.

Foran klassens smartboard er en arbejdsstation til demonstrationsforsøg, ved siden af et stinkskab.

Denne del er indrettet med smartboards, tavle, gruppeborde og skab med bærbare computere til alle eleverne.

Gruppebordene skal hurtigt kunne flyttes til andre bordopstillinger f. eks. et stort fællesbord.

Den anden del af lokalet er indrettet med arbejdspladser, hvor grupperne kan lave deres undersøgelser. Hver arbejdsplads indeholder vask med koldt og varmt vand, 12 volt udtag, 220 volts stikkontakter, stereolupper m.m.

Lokalets to afdelinger er delt op af fleksible reoler på hjul fyldt med fagbøger samt opslagstavler ligeledes på hjul.

I lokalet er der endvidere brede vindueskarme til spiringsforsøg, mange lettilgængelige og overskuelige skabe med glaslåger, en tydelig markering af skabenes indhold, mange hylder og skabe til igangværende forsøg, stationære terrarier og akvarier, køleskab med fryser.

I væggen ud mod væksthuset er der på den ene side af døren indbygget et stort flot akvarium. På den anden side udgør væggen udstillingsskabe, hvor eleverne kan udstille færdige arbejder og resultater af forskellige undersøgelser.

I tilknytning til naturfagsområdet etableres et fælles depotrum til fagenes mere uhåndterlige feltbiologiske materialer som f.eks. fangstnet, spande, cykeltrailer m.m.

STINKSKAB

SMARTBOARD

LÆRERBORD TIL DEMOFORSØG MM

ELEVBORDE - 3 PÅ HVER SIDE

ARBEJDSBORDE MED VASKE OG SKABE

14

Under loftet er ophængt solsystemets planeter, i regulært størrelsesforhold, både hvad angår planeternes størrelse og deres indbyrdes afstande. Det giver anledning til snakke i natur/teknik, fysik og matematik.

I næste uge kræver lokalet en ny stemning, der skal arbejdes tværfagligt på en anden årgang, omkring titlen ’Nærværende klimaundervisning med GPS og Google Earth’. Podiet og den store skærm skal igen bruges til fælles introduktion af historien og praktiske oplysninger om forløbet, ligesom man på storskærmen, under forløbet, har det store overblik over alle gruppernes positioner. Halvdelen af eleverne er under forløbet ude i feltet med deres GPS og den anden halvdel af eleverne sidder parvis med PC og Google Earth og samarbejder med et par i felten. Undervejs bytter parrene pladser. Miljøet i fællesrummet er nu ’grønt’.

Langs væggen i rummet/som rumdelere er plads til både stationære udstillinger fra de forskellige fag og mere midlertidige udstillinger, i aflåste glasskabe. De mange effekter, som fx gamle og nyere fysikinstrumenter og udstoppede dyr, kranier mm er med til at give fællesrummet et helt særligt, naturfagligt, inspirerende miljø.

I væksthuset er der frodigt, her er en særlig stemning med alle de frodige planter, og elever fra både natur/teknik og biologi har forsøg de holder øje med, bl.a. om fotosyntese og lysets betydning for plantens vækst.

Efter skoletids ophør, er lokalet stadig fuld

for, hvor de vil undersøge, om der er ophængt overvågningskameraer, på skolen,? I byen? Fællesrummet er med enkle midler indrettet til lejligheden, så eleverne kommer i den rettet stemning.

Ellers er fællesrummet indrettet med mere faste, inspirerende faciliteter: Lyset er en vigtig del af rummet, dels det store areal af naturligt lysindfald, dels den måde der er leget med lyset på. Nær det naturlige lysindfald er ophængt forskellige typer prismer der bryder lyset og giver et fantastisk spil i rummet. Ikke alene er det smukt at se på, det giver også anledning til snakke om lysets brydning i natur/teknik og fysik. I loftet er mange spots indbygget der kan reguleres med lysdæmper. De har også en anden funktion, de kan tændes i grupper, så man ser de mest kendte stjernetegn; Karlsvognen, Cassiopeia og Orion. Det giver anledning til snakke i natur/teknik og fysik. Over bordene er ophængt lamper der giver et godt arbejdslys, overalt anvendes lav-energipærer.

Lys og luft er ligeledes gennemgående temaer i alle de tilstødende faglokaler. Fra fællesrummet er der mindre vinduer med kig ind til faglokalerne. Ikke så store, at eleverne føler sig forstyrret, men lige nok til, at man oplever dynamikken i alle lokalerne. Indbygget i væggene der støder op til natur/teknik- og biologilokalet er 2 store akvarier. Således oplever man et spændende liv, både i de lokaler, hvor man kan bruge dem i undervisningen og ude i det store, dynamiske fælleslokale.

Det Naturfaglige FællesområdeI en af murene har håndværkerne lavet et vindue, med kig ind til murens isolering. Sådan er bygningen blevet en aktiv del af undervisningen, i fysik arbejdes der med boligens isolering, og i samarbejde med matematik, kan der laves spændende og aktuelle beregninger. Det store vinduesparti, ved podiet indeholder indbyggede solceller der leverer en del af bygningens energi. Det udnyttes også aktivt i undervisningen, ved podiet er der monteret et panel der viser den aktuelle effekt, ligesom alle data gemmes i en computer. Disse data bearbejdes i fysik og matematik.

I det fælles naturfaglige rum er der i denne uge gang i det tværfaglige projekt ’Overvågningens dilemma’. Det er karakteristisk for det naturfaglige fællesrum, at det nemt skifter stemning og indretning, tilpasset det aktuelle behov. Således er der i rummet i denne uge en ’big brother-stemning’.

Et af naturfagsteamets pædagogiske målsæt-ninger er at skabe fortællerammer, en fortælling giver eleverne bedre mulighed for at involvere sig og være aktive – og altså at lære noget.

Eleverne har netop været samlet på podiet, ved det store lærred, hvor de har fået historiens ramme præsenteret og modtaget de første ledetråde, via en videooptagelse. Efterfølgende har eleverne arrangeret sig i grupper, hvor de skal arbejde med de ledetråde de efterhånden bliver præsenteret for. Lige nu skal de lægge en plan

15

af dynamik. Lokalet bliver ofte benyttet som mødelokale…

I det naturfaglige udeområde er opstillet en vejrstation og en vindmølle. Her er højbede med urter der tiltrækker mange insekter, de omkranser stammer lagt i en cirkel der ofte benyttes som siddepladser, især i matematik og natur/teknik, herude er gode muligheder for praktiske øvelser.

Natur/teknik Fælles

afgrænset,naturfagligt udeområde

Matematik

Fysik/KemiBiologi/geografi

DE PRAKTISK – MUSISKE FAG

Jørgen Jørgensen, Heidi Dencker, Lars Jensen, Jytte Philipsen

De praktisk - musiske fag er ”samlede”. De pågældende fag: musik, håndarbejde, billedkunst, sløjd og hjemkundskab, samt et fællesværksted. Fællesværkstedet har en scene, der kan lukkes af fra værkstedet. Scenen ligger i forlængelse af aulaen!(se vedlagt tegning)

Det bør dog tilføjes at vi ikke har haft kontakt med nogle, der tager sig af hjemkundskabsfaget!

Faglokalerne ønskes på et plan med udgang til et stort fælles ”skoletorv”. Til koncerter, teater og drama, udstillinger, fællessamlinger, foredrag o.lign.

Udgang til udearealer fra faglokalerne – i billedkunst og musik ønskes en amfiteaterlignende terrasse. (til rakubrænding og optræden)

Gode lagerrum – depotmuligheder til alle faglokaler.Gode aflæsningsmuligheder og god tilgang af materialer til alle faglokaler.

Vareindleveringmuligheder let tilgængelige, således at ”rullevogne” el.lign. kan lette den videre vej til faglokalet. En vareelevator, der også kan lette pedellens arbejde med at flytte møbler og andre ting.

SløjdSløjdlokalet på den nye Nordre Skole er et stort lyst værksted, som ligger dør om dør med det store fælles værksted. I lokalet er der både høvlebænke og indstillelige arbejdsborde.

Værkstedet er omkranset af flere mindre værksteder:

Et malerværksted med udsugning, sprøjtekabine, håndvask. Et IT værksted med computere, printere og internetindgang. Et depot til elevarbejder. Et maskinværksted med lagerfaciliteter samt faciliteter til vedligehold af værktøj. Et forberedelsesrum til lærere med computer, faglitteratur og kaffe maskine.

I forbindelse med sløjdlokalet er der også udendørs faciliteter til f.eks. grønsløjd, div. hug-arbejder og større fælles bygge og andre projekter. Her er også parkeringsmuligheder og af og pålæsningsmuligheder for lastbiler.

Sløjdværkstedet opføres på en sådan måde, at det nemt og hurtigt kan indrettes til metalsløjd.

MusikMusiklokalet på den nye Nordre Skole er et stort lyst lokale,som er adskilt fra aulaen med en lydisoleret skyde- foldedør. Lokalet har en størrelse som tillader både sammenspil og dans.

Musiklokalet er flankeret af flere mindre lokaler/værksteder:

Et IT værksted med internetadgang, stereoanlæg mm, to – tre mindre øvelokaler til sang og mindre samspil, et lærerrum med computer, faglitteratur, værkstedsfaciliteter og kaffemaskine, et depotrum til instrumenter.

I forbindelse med musiklokalet er der adgang til en udendørs amfiscene.

16

HåndarbejdeLokalet skal først og fremmest kunne rumme ca.16 symaskine-arbejdspladser a ca. 1 m i længden. Rummet skal have en god arbejdsbelysning ved alle pladser!

Et stort langt bord (flere sat sammen) hvor eleverne kan samles ved gennemgang af teori og dette skal være i forbindelse med en tavle eller flipover til visuel fremvisning. Mindst en stikkontakt skal være tilgængelig over eller ved denne gruppering.

Et – to store justerbare klippeborde skal stå frit i rummet, tre faste strygebrætter sat fast på væggen, et langt ”køkkenbord” med vask(e) og hylder under. Stikkontakter til elkedel mm.

En hel del store høje skabe til opbevaring af en masse materialer. Særlige håndarbejdsskabe til trådruller og spoler og lignende, samt skabe til de enkelte elevers arbejder.12-14 stk. skabe alt i alt.

Gulvplads til store kurve med stof- og skindrester samt fyldmaterialer, hyldearrangement til fagbøger. Fire – fem stk. af 1m, lille ”garderobe” med bænk og knagerække til elevernes tasker og jakker, et udstillingsvindue/montre til udstilling af elevernes færdige produkter. Som billedkunstlokalet aflåseligt og fremkommeligt fra håndarbejdslokalet ( a la et butiksvindue, der kan dekoreres ).

En hyggegruppe med flydestole /sofa til at strikke og hækle i, to små borde med pc. Lokalet må meget gerne have udgang til udendørsareal.

BilledkunstBilledkunst består af 4 lokaler: Undervisningslokale, depotrum til alle materialer, depotrum til elevarbejder, lerrum.

Undervisningslokalet: Et stort lyst lokale, der appellerer til virkelyst og kreativitet sammen med andre eller individuelt.Der skal kunne foregå flere aktiviteter samtidigt. F.eks. nogle der laver store skrammelskulpturer i en ende af lokalet, mens andre sidder ved store brede borde og laver noget i andre teknikker.

I det samme store lokale skal der være en –to lange dybe zinkvaske –velegnet til rengøring af ler mm

Her skal også være plads til 3 drejeskiver til at dreje ler på. Et stationært bord til en lille trykpresse. En del hylder til opbevaring af ting til inspiration/værktøjer og ikke mindst væg til væg opslagstavle-beklædning over det hele, hvor det kan lade sig gøre.

Et udstillingsvindue til keramikting og lignende sårbare ting. Vi skal kunne stille det frem inde fra lokalet og ”låse af”, så det står sikkert!

Tavle – eller flipover – med plads til elever ved gennemgang af nyt stof og deslige. Et depotrum med et hyldesystem, der er tilpasset A1 og A2 str. i papir.

Mindre dybe skabe til farveæsker, sakse. Plads til store trækasser med sorteret skrammel af mange slags former. Skabe til inspirerende fagbøger og

lign materialer. Gode fralægningsmuligheder af våde arbejder på (sammenklappelige) stativer.

Faglærerskabe til hver enkel lærers egne ting og skabshylder til klassernes færdige /ufærdige produkter. Fralægningsplads til så noget som store kulisser. Et tørresnorssystem med store klemmer.

Små borde til 2 -3 computere i et lille hjørne af lokalet. Et stationært tv med tilhørende cd-afspiller til billedfremvisning.

Dør der fører ud til et udendørsrum – a la amfiteater. Velegnet til at sidde på og se og lytte samt godt til at fralægge ting på, som ved rakubrænding.

Pedellen skal nemt kunne transportere vores tunge og uhåndterbare materialer hen til vores lagerrum.

Lerrum til 2 store keramikovne samt en rakuovn. Mange hylder til lerting. Skabe til glasurer og andre sårbare ting.

17

2008

12. august Vores stærke sider

3. september Definition af skolens bærende værdier

25. novemberPræsentation af arbejdsgrupper, nedsættelse af intern styregruppe

5. december Ønsker til arbejdsgrupper2009

7. januar Styregruppen udsender materiale til alle grupper

28. februar MIDTVEJSMØDE – alle grupper præsenterer deres foreløbige materiale

31. marts Arbejdsgrupperne afleverer deres endelige oplæg

April – maj Styregruppen redigerer

11. maj Materialet sendes til høring

18. maj Høringsfrist

28. maj - SLUTMØDE

Projektgruppen består af:

Projektleder Svend E. Petersen

Elisabeth Antonsen, BU

Claus Jensen, TM

Jan Rødland, KP

Jesper Jose Petersen, KP

Thomas Gaarde, KP

Per Steen Hansen, SR, Nordre Skole

Astrid Birkbak, Skoleleder Nordre Skole

Intern styregruppe, som har været tovholder på den interne proces på skolen:

Svend E. Pedersen, projektleder

Kristoffer Sæverud, viceskoleleder

Per Steen Hansen, SR

Astrid Birkbak, skoleleder

Projektgruppen har besøgt følgende skoler:

Hedensted Skole, Hedensted

Skolen i Midten, Hedensted

Ordrup Skole, Gentofte

Maglegårdskolen, Gentofte

Munkegårdsskolen, Gentofte

Hunderup Skole, Odense

Vestre Skole, Odense

Litteraturliste Og Inspirationsmateriale

Foredrag og workshop til Skolebestyrelsens Årsberetningsmøde v/ Lene Jensby

Foredrag til Midtvejsmøde for personalet v/ Hans Henrik Knoop

”Arkitektur, der Forandrer”, red. Niels Bjørn, Gads Forlag 2008

”Fleksibel skole: er læringsaftaler og monitorering fremtiden i danske skoler?” Per Fibæk Laursen, Gyldendal 2006

”At lede er at uddanne”, Svend E. Pedersen, 2001

”Det lærende samfund”, Lars Qvortrup, Gyldendal 2002

”Nye lærere, nye tider”, Andy Hargreaves, Forlaget Klim 1994

”Socialisering og læring i det refleksivt moderne” Jens Rasmussen, Unge pædagoger 1997

”Værdiledelse” Ole Thyssen, Gyldendal 2002

PROCESBESKRIVELSE

18