Upload
romney
View
46
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut. Definitioner. WHO har defineret sundhed således: - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011
Standardisering på indeklimaområdetLars GunnarsenStatens Byggeforskningsinstitut
Definitioner
WHO har defineret sundhed således:
Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener.
Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som:
Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.
Introduktion Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m2. Halvdelen af alle investeringer 475.200.000 m2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m2 gennemsnit per år Produktion 55 . 109 kr, Vedligehold 54 . 109 kr
Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer
Ventilation 0.5-5 h-1. 0.3 – 3 l/s m2 etageareal
Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 0.01% Luftforurening fra bil på gaden 0.00000001% Luftforurening fra kraftværk 10 -14
Indeluft
O2: 20,85 %
CO2: 0,035%
H2O: 1,3%
(Volumen)
Udåndingsluft:
O2: 15,3 %
CO2: 3,6%
H2O: 6,2%
(volumen)
Produktion:
CO2: 17 l/h
H2O: 0,07 kg/h
Sensibel varme: 100 W
Forbrug:
Indeluft: 375 l/h
(10,8 kg/døgn)
O2: 20,6 l/h
Voksent menneske i siddende aktivitet(1,2 met)
Lars Gunnarsen
Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer.
Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold.
Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene.
Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd.
Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme.
Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima
Gener, symptomer og sygdomme
0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000
Gasblus
Virus
Udstødning fra benzinbiler
Tobaksrøg
Udstødning fra dieselbiler
Varme overflader med støv
Oksidationsprocesser
Stegeos
Bakteriesporer
Brændeovne
Vejslid
Svampesporer
Bakterier
Katteallergen
Husstøvmide faeces
Pollen
Hår
Partikelstørrelse (µm)Ångstrøm millimeter
Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres.
Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er.
Partikelforureningen er alvorlig ude og inde
Eksponeringer i indeklimaet
1.Valbjørn og Kousgård i 1983Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986
4.Keiding og Gunnarsen i 2000Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003
2.Valbjørn og Eriksen i 1998Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001
3.Gunnarsen i 1999Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001
18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme
20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst.(15% kontorer, 51% skoler)
22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen.
18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.(18% fugtskader indenfor 5 år)
13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst
Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser
13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader
170 Besvarelser og 87 besøg
36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet!
Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år
Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år
0 1 2 3Ingen Svag Middel Stor
Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig
Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m
Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2
Vækst i tilstødende - - - -rum
Vækst i - - - -indblæsningsanlæg
Meget støv - - - -
Samlet - - - -
Risiko for eksponering
Bygningsassocieret funga
• Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gropå et specifikt byggemateriale
• En given kombination af materiale og fugt vil selektere tilfordel for nogle få arter.
• Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide omhvor fugtigt der har været
35 40 45 50
Ikke de sidste 14 dage
En gang imellem
Dagligt
Relativ fugtighed (% RH)
Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage?
Gode adfærdsregulerende råd
Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behovGør rigtigt rentHovedrengøring forbedrer indeklimaetAnskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold denTag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badetTør ikke tøj i opholdsrumFå udbedret vandskader omgåendeUdeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommerenHusk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventilerBrug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overfladerVælg indeklimamærkede byggevarerBrug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftrækHold dit soverum varmt når du ikke er derSæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge
År 2000%
År 2007%
Udlufter 91 76Støvsuger eller vasker gulve 89 84
År 2000%
År 2007%
Tobaksrøg 20 68Fugt 12 48Rengøringsmidler 14 16
Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt
Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaks-røg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske
Dansk standard DSF 3033 1. udgave Godkendt:2010-xx-xx rev. 6, 2010-01-22 clean version
Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer
Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools, childrens' day-care centres and offices
Udarbejdet af:
Udarbejdet af: Geo Clausen, DTULars Gunnarsen, SBi, Aalborg UniversitetThomas Witterseh, Teknologisk InstitutHarald W. Meyer, Hillerød Hospital
Sekretariat: Erling Trudsø, Dansk Standard
Erhvervs- og Byggestyrelsen John Noes Jørgensen
Erzün Züfer(Ove Nielsen)
Formålet med en indeklimastandard
• at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet
• at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet
• at øge folkesundheden
Standardens opbygning
Skal omfatte:• boliger • skoler og daginstitutioner • kontorer
Skal indeholde flere kvalitetsklasser (midterste klasse svarer til bygningsreglementets krav)
Følsomme grupper
• Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse, jf. denne standard, vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug
Kvalitetsklasser
• Når der er tale om gener, afspejler de fem klasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse.
De fem kvalitetsklasser
• Klasse A++ Det fremragende indeklima
Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer.
• Klasse A+ Det gode indeklima – klart bedre end minimumskravene i bygningsreglementet
I forhold til den bedste klasse vil der i sjældne tilfælde kunne forekomme gener som fx træk eller lyd- og lugtgener.
De fem kvalitetsklasser
• Klasse A Det gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet
Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Der kan lejlighedsvis forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt.
• Klasse B Indeklima dårligere end minimumskravene i bygningsreglementet
En del af brugerne kan opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt.
Klasse C Det ringe indeklima
Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.
Brugsscenarier
• Vuggestue: 3 m2 pr. barn i opholdsrum
• Børnehave: 2 m2 pr. barn i opholdsrum
• Skole: 6 m3 pr. elev i normal-klasserum
• Kontorer 10 m2 pr. kontorarbejdsplads
Krav til klassifikationssystem
• Robust!– Ingen brugerindflydelse– Ingen effekt af årstid
• Valgte faktorer skal have betydning for– Indeklimaet og/eller– Sensoriske
gener/symptomer/præstation/sygdom• Ikke for dyrt (ca. 5 timer )
Bruttoliste over indeklimaparametre
1. Termiske forhold• Lufttemperatur• operativ temperatur• lufthastighed• strålingstemperaturasymmetri
2. Luftkvalitet• Radon• PM 2,5• Ozon• CO2• CO• NO2• Sedimenteret støv• Formaldehyd• Benzen • Phtalater• Bromerede flammehæmmere• pestisider
3. Lyd• lydtrykniveau • luftlydisolation• trinlyd• Efterklangstid
4. Lys• Udsyn• Dagslysfaktor
(vinduesareal/gulvareal)• Lysstyrke• Lyskontrast
5 Fugt og biologiske parametre• Relativ luftfugtighed• Absolut vandindhold i luften• Vandindhold i byggematerialer• Temperaturen af
byggematerialer• Hundeallergener og
katteallergener • Husstøvmider• Synlig fugt/skimmelsvamp• Skjult fugt/skimmelsvamp
Kriterier for udvælgelse
• Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation• Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer,
præstation, sygdom/død)• Tid før effekten opstår• Evidens (inkl. dosis-respons)• Målbarhed• Samfundseffekt
Valgte parametre
• Luftskifte (målt)• CO2
(beregnet fra luftskiftet og personbelastning)• Termiske forhold, herunder lufthastighed (vurdering)• Radon (målt)• Formaldehyd (målt)• Partikler – (vurdering)• Fugt/skimmel (vurdering/måling)• Dagslys (måling)• Efterklangstid (måling) – ikke boliger
Parametre/værdier: A++ A+ A B C
Ventilationsrate: (l/s m2) 0,30 1) 0,30 1) 0,30 0,2 <0,2Termiske forhold:-Tætte vinduer-Vinduer med dobbelt glas-Luftvarme uden andre varmegivere-Store solbeskinnede vinduer uden sol afskærmning-Rumbaseret justerbar termostatbaseret temperaturstyring -Varmekilder under alle vinduer, herunder også gulvvarme,med en rudehøjde større end . Ved ruder med U-værdi lavere end 1,2 W/m2 K, dog større end 2)
JaJaNejNejJaJa
JaJaNejNejJaJa
JaJaIntet kravNejJaIntet krav
Intet kravJaIntet kravIntet kravIntet kravIntet krav
Intet kravIntet kravIntet kravIntet kravIntet kravIntet krav
Radon: (Bq/m3) 100 100 100 200 >200Formaldehyd: (mg/m3) 0,1 0,1 0,1 0,2 >0,2Partikler:- emhætte over komfur- brændeovn i opholdsrumVed forurenet udeluft:- aktiv tilførsel af filtreret udeluft
JaNejJa, over 0,30 l/s m2
JaJa, hvis den opfylder partikelkrav 3)
Ja, over 0,30 l/s m2
JaIntet kravIntet krav
JaIntet kravIntet krav
Intet kravIntet kravIntet krav
Fugt/skimmelsvamp:VådrumBeboelsesrumLofts- og kælderrumIndhold af svampesporer i støvblandet luftprøve, enzymaktivitetVed indre trækonstruktioner i bygningen, % 5)
-Vinterhalvåret (oktober – april)-Sommerhalåret (maj-september)
Ingen tegnIngen tegn Ingen tegn 4)
Lavt niveau< 10< 13
Ingen tegn 4)
Ingen tegn Ingen tegn 4)Lavt niveau< 10< 13
Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 400 cm2 Ingen tegn 4)
Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2
Lavt niveau< 10< 13
Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2
Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2
Middelniveau10-2013-22
Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2
Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2
Tegn på fugt/ skimmelsvamp > Højt niveau> 20> 22
Dagslys: -Dagslysadgang, glas areal /gulvareal, % 6)
- Udsyn, rudernes lystransmittans, LT >25 7)
>0,80 9)
15 7)
>0,75 9)
10 8)
>0,60 10)
7 >0,50
< 7<0,5
Boliger
Boliger Skoler og børneinstitutioner
Kontorer
Ventilationsrate (l/s m2)
- Skoler (l/s m2) - Børnehaver (l/s m2) - Vuggestuer (l/s m2)
(l/s m2)
CO2Intet krav (ppm) (ppm)
Termiske forhold Tætte vinduesrammer Vinduer med dobbelt glas Luftvarme uden andre
varmegivere Sol afskærmning ved store
solbeskinnede vinduer Rumbaseret justerbar termostat Varmekilder under alle høje
vinduer
Som for boliger
Kontorbygninger < 600m2
Som for boliger
Kontorbygninger > 600m2 Operativ temperatur (ºC) Sommer/VinterLufthastighed (m/s) Sommer/Vinter
Radon (Bq/m3) (Bq/m3) (Bq/m3)
Formaldehyd (mg/m3) (mg/m3) (mg/m3)
Partikler Emhætte over komfur Brændeovn i opholdsrumVed forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Ved forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Ved forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Skimmelsvamp Inficeret areal Inficeret areal Inficeret areal
Dagslys og belysning Glas areal /gulvareal Rudernes lystransmittans
Glas areal /gulvareal eller dagslysfaktor
Solafskærmning Rudernes lystransmittans Flimmer Individuelle justeringsmuligheder
Som skoler og børneinstitutioner
Akustik Intet krav Efterklangstid (s)- Klasselokaler- Børneinstitutioner
Cellekontor, 1 person Efterklangstid (s)Storrumskontor, Absorptionsareal
Tiden: tLuftstrøm: qVolumen: V
Koncentration: c
Ændring af forureningsmængden i rummet er lig den udsugede mængde
V dc = - c q dt
Løses ligningen ved integration fås
ln (C q) = - q t / Veller
C q = exp ( -q t/ V)