”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”

”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE-Mere viden og bedre redskaber”

Projekt”Opkvalificering af den tidlige indsats”

•Servicestyrelsen er udbyder på udviklingsprojektet

•Udviklingen sker i praksisrelateret forskning i et samarbejde mellem forskningsenhederne KORA (AKF) og Udviklingsforum, og de 5 kommuner: Norddjurs – Viborg – Assens - Vordingborg – Haderslev

•Danmarks Evalueringsinstitut EVA bistår ved de enkelte kommuners selvevaluering, med formål om at støtte implementering og anvendelse.

• Rambøll foretager en overordnet ekstern evaluering.

Type • Navn • 24. april 2023

Opgaven i projektet er at gennemføre:

• Udvikling• Afprøvning• Videnopsamling• og formidling

…af opsporingsmetoder med henblik på en tidlig indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv og tidligt i problemudviklingen.

Projektets fokus er: DEN TIDLIGE OPSPORING, som en forudsætningen for at der kan iværksættes tidlig indsats.

Projekt”Opkvalificering af den tidlige indsats”

Opsporingsmodellen- ”Opkvalificering af den tidlige indsats”

• Udvikling af en opsporingsmodel - med en række forskellige konkrete redskaber

• Vægt på faglighed• Vægt på samarbejde på tværs• Baseret på et sæt fælles værdier og

teorier


Redskaberne skulle være……

• nemme enkle redskaber

• baseret på tankegange og fagligheder, der passer ind i de eksisterende professionelle miljøer



Fællesforståelsesramme ICS-tænkningen

Bygger på principper om:o Barnet i centrumo Helhedsorienteringo Ressourceorientering o Inddragelse

Teorier/vidensgrundlag bag ICS-tænkningen : Økologiske systemteori Udviklingspsykologien Tilknytningsteorierne Resiliensforskning


Økologisk systemteori - Bronfenbrenners 4 analyseniveauer:

Mikroniveau, hvor barnet indgår direkte i relationen og gør egne erfaringer. Mesoniveau er udtryk for relationer mellem to eller flere personer fra barnets mikro-systemer. Eksoniveauet er barnet ikke selv til stede, men påvirkes indirekte, eksempelvis forældrenes arbejdsplads. Makronivauet er de overordnede systemer, som barnet indgår i og påvirkes af. Til ex. Den nationale politik børnepolitik, evt. anden etnisk baggrund, og øvrige samfundsmæssige forhold.


Grundlæggende værdier i det tidligt opsporende arbejde:

’Opsporingsmodellen’

Barnets adfærd skal ses og forstås i

den sociale kontekst, hvori barnet indgår

Forældrene skal ikkeblot inddrages og

høres, de skal være aktive samarbejds-

parter

Det tværfaglige professionelle

samarbejde og de faglige ressourcer

i dette skal vægtes højt



”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen:

Alle børn skal ses,det gælder især de

helt små børn

Styrke den faglige sikkerhed og oplevelseaf handlemuligheder

Formidling af viden ved overgange i

barnets liv

Anvendelse af *Trivselsskema* i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO

Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog. Oprettelse af *Småbørnsteam* og *Fagligt sparringsforum*

Anvendelse af samme overgangsskema v. alle *overgange* & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’


”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen:

Effektive møder

Forældredeltagelse og - inddragelse

Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger

*Dialogmodel* + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler.

Vækstmodellen anvendes som dialogmodel. Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalenUdnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb

Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv.

TRIVSELSVURDERINGER

• Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde

• Hvad skal vi se efter?

• Skal vi være opmærksomme?

• Skal vi gøre noget (mere radikalt)?


SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL

• Det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det ”anede” –

• Der kan sættes flere ord på efterhånden, som der gennemføres en systematisk undren over, hvad der er ”i spil” hos barnet.

• Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og igennem dialoger mellem de forskellige fagpersoner og barnets forældre


• Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler/SFO

• Er tilpasset den enkelte faggruppe• Individuel og fælles undren giver faglige

refleksioner og efterfølgende handling• Skemaet forpligter• Skabe en rum for refleksion – og ikke bare

retorikType • Navn • 24. april 2023

Trivselsskema Udvikling af FÆLLES faglighedGrøn: Barnet kan etablere en god stabil kontaktMor har god KONTAKT

Gul:Barnet er ustabil i sin kontaktformMor er svingende i sin KONTAKT

Rød:Barnet afvise al kontakt/ er ukritisk i sin kontaktMor har ringe KONTAKT

24-04-23 15

Skema til vurdering af børnenes trivsel – fx sociale kompetencer

Børnene på stuen/i klassen

Grønne zone”Trivsel”

Gule zone”Bekym-ring”

Røde zoneAlvorlige pro - blemer

Peter x

Lise x

Simon x

Grøn zone svar:•Barnet leger ofte med andre børn

Gul zone svar:•Barnet er lidt sky og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børnRød zone svar:•Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn

1624-04-23

FAGLIGE DIALOG STYRKES

• Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene

• Skærpelse af den faglige dialog og sparring

• Sikring af systematik

• Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt

24-04-23 17

Erfaringer med trivselsskemaer

• Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser

• Især børn i den ”gule” position/zone ses (tidligere)

• Sikring af tidlige handlinger



Modellen er baseret på ICS-tænkningensbasismodel med deoverordnede fokus-områder: Barnets udviklings-mæssige behov

Forældrekompetencer

Forhold i omgivelserne.

Men her tilpasset denkonkrete kontekst,barnet ses og opleves i.

Inddragelse af forældrene- ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel:

Implementering af ”ekstern” faglig bistand – trivselsskemaet er ofte udgangspunkt

• Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT konsulenter/rekvireres efter behov

• Trivselscafe – til rådighed for forældre og professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen skriftlighed

• Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets rådgivningsteam – formaliseret struktur

• PPR i konsultative funktioner fremfor udredende


”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder”

Der arbejdes med to typer af ekstern sparring:

Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt:

…v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager

Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne

… i Småbørnsteam (0-3år), hvor sundhedspleje, dagpleje, småbørnspsykolog, socialrådgivere mv. giver spar

”Ekstern” konsulentbistand

• Løbende faglig sparring

• Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de ”uventede spørgsmål”

• Nye øjne på børnene

• ”Mavefornemmelser” kan drøftes



”Gode og effektive møder”- før, under og efter mødet

• Domæner i møderne mellem professionelle og forældre:

Refleksion

AnalyseBeslutning om indsats

SparringVejledningForventnings-

afstemning Formål

Evaluering


Det går godt

Udfordringer

Muligheder

AftalerDet bedste i dag

Inddragelse af forældrene- Vækstmodellen anvendes som dialogmodel:

Målgruppe og sammensætning af småbørnsteam

• Målgruppe de fagprofessionelle• Vidensteam af fagpersoner• Jordemoder, psykolog, socialrådgiver,

småbørnskonsulenter, familiebehandler, dagplejepædagog, vuggestuepædagog

24-04-23 Jill Mehlbye, KORA 25

Erfaringer med småbørnsteam

• Kurser i små børns signaler• Det tværfaglige samarbejde er blevet

styrket• Øget fokus på de små børn• Og tidligere fokus på de små børn• Tidligere samarbejde med forældrene• Ekstra faglig sparring til dagplejerne

24-04-23 Jill Mehlbye, KORA 26

Overgange i barnets liv

FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre…

Afleverer man eller modtager man et barn?

Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’

Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING

Overgangsskemaer

• Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer

• Opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed

• Forventningsafstemning ih. børns udvikling


Undgå traditionel tænkning

• Tænker i ressourcer• Tænke i udviklingspotentialer• Men også huske bekymringen• Hvilke ressourcer har barnet/- hvilke

udviklingspotentialer (måske særlige vanskeligheder)

24-04-23 29

Erfaringer med overgangsskemaer

• Mere viden om børn med særlige behov• Godt med systematik• Godt med ensartede informationer om børnene• Godt med evalueringsmødet =dialogskema• Styrker samarbejdet og det fælles syn• Styrker kendskabet til hinanden• Man får mere at vide om, hvad den anden

institution har brug for at vide• Bedre visitation til ”næste led”24-04-23 30

Hvad skal der til ?– hvad har vi fået - i det tværfaglige samarbejde

- Fælles sprog- Fælles værdier- Fælles opgaver- Fælles teorier/syn på børns udvikling

og behov- Fælles tilgang til interventionen


Hvad har der været fokus på

• De professionelles berøringsangst• Forskellige tærskler for handlen• Vi kan selv ”syndromet”

sundhedsplejersken glemmes• Faglig usikkerhed?

Faglig sikkerhed fører til handling tidligere!


RESULTATER

• UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)

• UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE

• BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE

• VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER”


Succes’ er

• Det er nemme enkle redskaber

• Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber



For Haderslev

• ICS-tænkningen er blevet et fælles sprog i det tværfaglige samarbejde

• Anvendelse af trivselsskema ses som en del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2

• Ensartet redskaber i barnets overgange

Documents

”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”