Opgaver og udfordringer

Mulige reformer i sygehusvsenet

Politisk temamde om Kommunal Sundhed

KKR Nordjylland

6. februar 2014

Hvad er kommunernes strste udfordringer p sundhedsomrdet?

Jes SgaardProfessor

Opgaver og udfordringerOpgaverDefinere og udvikle det nre sundhedsvsenNy sundhedstilbud i nye rammer og institutionerDrift, ledelse, organisering, finansiering og dokumentationKoordination mellem sektorerne

UdfordringerDiffus opgave men store forventningerStram konomi og ingen national finansieringsplanSygehusene stter betingelserne ikke af ond viljeIncitamenter gr ikke i taktOpgaveglidning ikke overdragelse Koordination mellem tre meget forskellige sektorererBermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBor-gerKoordinationsudfordringen er stor og vigtig:Borgeren med en psykisk lidelse mderDet regionale sundhedsvsenPraksissektoren (almen praksis, psykiatere, psykologer)Stationre og ambulante regionale psykiatri Shared care ordningerBehandlingsplanerKontaktpersoner, case-managers, forlbskoordinatorer, udskrivningskoordinator (beskftigelseslovgivningen)Opsgende og udgende teams Kommunens sundhedsforvaltningBehandling af misbrug (alkohol, narkotika)

Kommunens socialforvaltningSocial rehabiliteringBotilbud, bosttte Andre sociale tilbud for at kompensere for drlig konomi, m.v.Sociale handleplanerStttekontaktpersonordningerRehabiliteringsteams og ressourceforlb (led i reformen om frtidspension og fleksjob)Kommunens jobcenterLedighed eller sygemeldtBeskftigelsessttte fra jobcenterJobplanerMentorDet samme glder, mske i lidt mindre grad, borgere med andre kroniske sygdommeHvad er sundhedsopgaven for jer? I I skal definere det nre sundhedsvsenHvad er de kommunale sundhedstilbud?Forebyggelse borgerrettet og patientrettetSubstituerende Fr og efterbehandlingsopgaverOvertagelse af behandlingsopgaverPsykiatrien Plejen som I altid har haft, men som nu interagerer med sundhedsopgaverneOrganisering, finansiering, dokumentation og driftKoordinere det hele i Trekanten som nogen har kaldt Bermuda trekanten. BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBorgerHvad er mlstningerne?Sygehusene stter betingelserneFlere og flere med sygdommeFrre og frre med drligt helbredVoksenbefolkning i Danmark 200540% oplever langvarig sygdom21% rapporterer drligt helbred (smerter, fysiske, sociale, mentale funktionsindskrnkninger)Forekomst af langvarig sygdomIngen forekomst af langvarig sygdomVirkelig godt eller godt helbredNogenlunde, drligt eller meget drligt helbred55% rask og godt helbred 24% syg men godt helbred16% syg og drligt helbred5% raskmen drligt helbredSUSY, 2005, SIFPatientrettet forebyggelseKronikerindsatserBorgerrettet forebyggelseBorgerrettet forebyg-gelse skal mindske sygdomsforekomstPatientrettet forebyg-gelse skal sikre det gode helbredKommunale sundhedsopgaver efter reformenFr- og efterbehandlingsopgaver Overtagelse af behandlingsopgaver

Men de substituerende opgaver?Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Dem fik I vel penge til?Dem fik I IF* KMF penge tilkonomiskIncitamentFinansiering*Hvad arbejder kommunerne med i andre regioner fx Midtjylland?

Fokus p fire mlstningerForebyggelse af uhensigtsmssige indlggelserTilbud af hj kvalitet til borgere med kronisk sygdomFlles kvalitetsmodel for det tvrfaglige samarbejde om komplekse genoptrningsopgaverBedre sammenhnge inden for voksenpsykiatrienHvad er mlstningerne?Kommunale tilbud skal aflaste sygehuseneAkutindsatser, der kan reducere korttidsindlggelserneIndsatser p plejecentrene, der kan reducere forebyggelige diagnoser Hurtig opflgning efter udskrivning, der kan reducere antallet af genindlggelser Telemedicinske tilbud til kronikere eller patienter med behov for srbehandlingDgnpladser til ldre medicinske patienter med henblik p at undg indlggelser

Sygehusene og lgerne stter betingelserneOg ikke kun for den kommunale medfinansieringHvilke patienter indskrives?Hvornr hurtigt og tit sendes de hjem?Hvad skal kommunen gre fr indlggelse og (fr og) efter udskrivelse?Specialiseringen skaber strre koordinationsudfordringer og -behovHvor meget behandling foregr ambulant?Sygehuset flger patienten hjem og behandling fortstter derLgerne bestemmer visiteringen

Sygehusene stter betingelserneBermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBor-gerKommunen skal tilpasse sigHvad er sundhedsopgaven for jer? II I skal definere det nre sundhedsvsenHvad er de kommunale sundhedstilbud?Forebyggelse borgerrettet og patientrettetSubstituerende Fr og efterbehandlingsopgaverOvertagelse af behandlingsopgaverPsykiatrien Plejen som I altid har haft, men som interagerer med sundhedsopgaverneI skal have det til at fungere for borgeren, for sundhedspersonalet og for konomienOrganisering, ledelse og driftFinansieringDokumentationKoordinere det hele i Trekanten som nogen har kaldt Bermuda trekanten.

BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBorgerEr der en national finansieringsplan?Finansierings-modellerFinansiel nytnkning?Besparelser p KMF og egenudgifter nppe nok Trods stor kommunal variation ( mia kr jf SUM/FM benchmarkings)Kun supereffektive kommuner fr besparelsen i max et rRegeringens sundhedspolitiske udspil har omprioritering af mia kr rligt af sundhedskronerneBundling forbundne konomikar

Eksempler p alternative modellerDirekte LEON rettet finansieringDUT finansiering til konkrete opgaverNational pulje til finansiering af det nre sundhedsvsenFlles regional-kommunale tilbudBetinget udmntningTilbagefrsel af sparede udgifter til kommunerne (norsk model)10 principper for den konomiske incitamentsstruktur og finansieringBudgetsikkerhed og tilstrk-kelig finansieringIkke skabe opdrift i udgifterne p sundhedsomrdetSttte LEON opgavelsning Der opbygges ikke parallel-systemer Skabe sammenhng i indsatsen for borgeren, og opgaven lses der hvor det er bedst for borgeren

Understtte hj kvalitet og service i hele patientforlbetAt der er kompetencer til at lse opgaven, der hvor opgaven er placeretUndersttter bedst kompetence-udnyttelse p tvrs af region, kommune og almen praktiserende lgeForebygge undig administration og bureaukratiModarbejde kassetnkning

SPRINGES NOK OVERI skal skabe det nre sundhedsvsenMen stort set alle statslige investeringer p sundhedsomrdet gr til nye sygehuseJeg ser ikke en national finanseringsplan eller strategi for det nre sundhedsvsenUdover IF konomisk incitament finansiering via KMFDe konomiske rammevilkr er generelt strammeFra 3% bevillingsvkst rligt til %Og det er nu de ldre kommerOg dermed flere alvorligt syge, fx 30% flere krftsyge over de nste 10 rEr der en national finansierings-plan?BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBor-gerHvad er sundhedsopgaven for jer? II I skal definere det nre sundhedsvsenHvad er de kommunale sundhedstilbud?Forebyggelse borgerrettet og patientrettetSubstituerende Fr og efterbehandlingsopgaverOvertagelse af behandlingsopgaverPsykiatrien Plejen som I altid har haft, men som interagerer med sundhedsopgaverneI skal have det til at fungere for borgeren, for sundhedspersonalet og for konomienOrganisering, ledelse og driftFinansieringDokumentationKoordinere det hele i Trekanten som nogen har kaldt Bermuda trekanten.

BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBorgerEr der en national finansieringsplan?Finansierings-modellerTo forudstninger for nre, kommunale sundhedstilbud alternativ til sygehusbehandlingDe skal finansieres ordentligt De skal dokumenteres (evidens)Virkning (mindst lige s gode)SikkerhedGennemfrbarhedKvalitet og borgertilfredshedkonomi Cost-effectivenessFornuftig konomiplanlgningRealisering af besparelser

Hvad er sundhedsopgaven for jer? III I skal definere det nre sundhedsvsenHvad er de kommunale sundhedstilbud?Forebyggelse borgerrettet og patientrettetSubstituerende Fr og efterbehandlingsopgaverOvertagelse af behandlingsopgaverPsykiatrien Plejen som I altid har haft, men som interagerer med sundhedsopgaverneI skal have det til at fungere for borgeren, for sundhedspersonalet og for konomienOrganisering, ledelse og driftFinansieringDokumentationKoordinere det hele i Trekanten som nogen har kaldt Bermuda trekanten.

BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBorgerpatient / borger

Strukturen: Sundhedsvsenets tre grundsektorerRegional sundhedssektorKommunal sundhedssektorSekundrsundhedssektorPrimrsundhedssektorAlmen praksissektor

Kommunal sektorSygehusePrivatOverens-komststyretOffentligtPolitisk styretProfessionsdominansLgekultur, EBMTakststyring ForvaltningsdominansPlejekultur, socialkulturRammestyringSpecialistfokusElitrtDet almeneBreddeOverblikSin egen herreTid er pengePol/adm ledelsePlads til mderPraksissektorKommu-nale tilbudRegionernessygehuseSam-arbejdeEt samarbejde udfordret af mange strukturelle, kul-turelle og faglige snit-flader og modstningerKrver mlrettet po-litisk, administrativ og sundhedsfaglig ledelseSundhedsvsenet i Danmark

Det nre sundhedsvsen:PraksissektorKommunale tilbudSpecialisttilbudTeknologien fra det specialiserede sundhedsvsen (sygehusene) stter rammerneLgespecialiseringLEANet indsats opdelte, korte forlbFrre, strre sygehuseKronikerindsatser (og demografi)Det tager tid at udvikle det nre sundhedsvsenAt udvikle og implementereAt effektdokumentere (evidens)I en kompliceret strukturMed stram konomi og ingen national finansieringsplanOg mange forskellige kulturer og styringsparadigmer

BermudatrekantPraksis-sektorKommu-nale tilbudSygehuseBorger/PatientFra 3+% vkst pa til % vkst paInoptimale finansieringsmekanismerOpgaver og udfordringerOpgaverDefinere og udvikle det nre sundhedsvsenNy sundhedstilbud i nye rammer og institutionerDrift, ledelse, organisering, finansiering og dokumentationKoordination mellem sektorerne

UdfordringerDiffus opgave men store forventningerStram konomi og ingen national finansieringsplanSygehusene stter betingelserne ikke af ond viljeIncitam