Oktober 2014 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren_05_2014.pdfrotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at betjene,

56. årgang

5

Land inspektøren

Oktober 2014

På grænseinspektion med gode naboer

Mister landinspektørfirmaer eneretten til matrikulære opgaver?

Ny undersøgelse: Tvangsauktioner afspejler skæv strukturudvikling

Alternativ landinspektørferie i Afrika

Store projekter: Sådan kan myndighedernes behandling koordineres bedre

+45 4454 0202 | www.leica-geosystems.dkHørkær 12 A | DK-2730 Herlev

Med sit patenterede og prisvindende design, nyeste multi- rotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at betjene, eller den kan udføre opgaven selvstændigt. Kombineret med en række plug and play sensorer, kommer Aibotix der hvor du ikke kan komme, og ser det du ikke kan se.

Aibotix - part of Hexagon

Aibotix | Gør hverdagen enklere

Kommer der hvor du ikke kan komme...

ser det du ikke kan se!

3LANDINSPEKTØREN5 2014·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 5 / oktober · 201456. årgang20

40

8 Matrikulært arbejde under lup Som led i regeringens vækstpakke skal landinspektørfirmaernes eneret på matrikulære opgaver nu undersøges.

12 Strukturudvikling per tvangsauktion Boligmarkedet er et billede på det skæve Danmark. Ny undersøgelse sætter spot på tvangsauktioner.

20 Arbejdsferie i Afrika Meget langt fra charterferie: Landinspektør tog familien med på utraditionel sommerferie i Tanzania.

26 For mange myndigheder, fordærver projektet! Myndighedernes koordinering ved store projekter trænger til et serviceeftersyn.

30 Gode naboer inspicerede grænsen To dage i august besigtigede grænsekommissionen udvalgte steder langs den dansk-tyske grænse.

36 Ejendomsjura: Hvordan håndterer man delsalg? Delsalg ved arealoverførsler og ved ændring af grænser i ejerlejlighedsejendomme kan volde problemer.

Kort og godt

4 Leder: Genstart

5 Kort nyt

34 Forskning: Seminar om jordfordeling

39 Faglige noter: To nye domme om Natura 2000

40 Boganmeldelse: Det tabte land, bind 2

44 Boganmeldelse: Private fællesveje

47 Nyt fra sekretariatet

48 Nyt job: Dansker bliver svensk professor

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Kims klumme

4 LANDINSPEKTØREN 5 2014·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 5 / oktober 201456. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.ddl.org

sekretariatets telefontider:mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 320 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening

Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:27. november 2014

Deadline for artikler og annoncer i 2014:Nummer 6-2014: 30. oktober 2014

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forside-foto:Heinz maas, direktør for Slesvig-Holstens Landesamt für Vermessung und geoinformation, fører taktstokken for de tyske værter ved årets dansk-tyske grænseinspektion. Læs mere side 30-34. foto: Jakob Højgaard-geraae

genstart anvendes oftest når computeren er opdateret og klar til at løse opgaverne ud fra den nyeste viden. Det kan sammenlignes med den tilstand Europa er i hvert år til september, når ferieperioderne klinger ud og befolkningerne vender tilbage til den lange periode frem til jul – kun afbrudt af en efterårsferie. For franskmændene er det en særlig markant proces som indebærer, at september betragtes som den første måned i året og september tillægges større betydning end nytår. Sommeren har som sædvanligt budt på mange danske ud-meldinger af politisk art. Vores statsminister er ”kommet hjem” og vi kan se frem til et år, hvor der med sikkerhed bliver ud-skrevet valg. De politiske heste stamper i staldgulvet og melder klar til Folketingets åbning i oktober.

Hvad kan vi håbe på i det kommende år?

Gennem indlæg og møder har landinspektørforeningen lagt op til en gennemgribende revision af planloven. Fra flere sider er der argumenteret for, at planloven er justeret så mange gange, at lovkomplekset er blevet uoverskueligt og ikke mere er et tilstrækkeligt værktøj til at håndtere udviklingen i Danmark. Udviklingen i Udkantsdanmark kalder på nye værktøjer og vi håber på, at man politisk vil vove sig ud i minefeltet og samles om ikke blot en lovforenkling, men også en lovfornyelse på tværs af styrelser og ministerier. Den faglige baggrund findes, men om den politiske vilje er til stede, vil vise sig. Landinspek-tørforeningen vil gøre sit. Tinglysningssystemet er blevet en sælsom blanding af succes og fiasko. Adkomst og pant har givet en stor del af de forven-tede gevinster for det offentlige og for finansverdenen. Ganske anderledes er det gået med byrderubrikken, som i stigende grad mudrer til og medfører store utilsigtede omkostninger for kunderne. Stedfæstelsen af servitutter er brudt sammen og registret er p.t. ubrugeligt og er havnet i en strid mellem Miljøministeriet, herunder Geodatastyrelsen, og Justitsmi-

nisteriet, herunder Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten. Både i landinspektørpraksis, i kommuner og i de rådgivende ingeniørfirmaer er generne mærkbare. Det er en tung proces, som bør finde løsninger. En styrkelse af Kort & Matrikelstyrelsen, nu Geodatastyrel-sen, har været på landinspektørforeningens dagsorden i over 10 år. Vi ser et stigende behov for, at alle initiativer omkring stedfæstede data samles i en kompetent enhed og Geodata-styrelsen markerer sig tydeligt på den digitale dagsorden og er på banen omkring ansvaret for IT-drift i staten. Det afgørende gennembrud lader vente på sig og står derfor stadig på listen over tiltag, der kan fremme anvendelsen af stedfæstede data i Danmark. Listen over ønsker og mål i det ”nye” arbejdsår kan forlæn-ges og det er næppe alt vi ser opfyldt. Men vi besidder samlet en stor viden på flere områder og det er mit håb, at vi på den baggrund kan være rustet og med, når chancen byder sig.

Genstart

kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR


Spørgeundersøgelse som rettesnor550 landinspektører valgte at svare på den ny-lige undersøgelse om Fagligt Møde. Halvdelen af respondenterne deltager hyppigt på mødet i Nyborg, mens 30 procent aldrig deltager. Fagligt Møde Udvalg (FMU) har med svarene

et glimrende materiale at tage med i planlægningen fremover.”Det er væsentligt, at svarprocenten er så høj. Indtil videre har vi kun nået at skimme svarene, men vi kan drage to foreløbige konklusioner; nemlig at både det faglige og sociale vægter højt i beslutningen om at deltage. I udvalget kan ikke gøre meget ved det sociale, udover at sikre rammerne, men vi arbejder be-vidst på at sikre og fastholde et højt og vedkommende fagligt niveau, og vi forsøger at tilgodese de fleste fagområder,” siger FMU-formand, Morten Krebs. Som tidligere nævnt i ’Landin-spektøren’ bliver både 3D og BIM væsentlige emner på 2015-mødet. Bl.a. planlægger udvalget en kort fælles BIM-session, hvor alle får mulighed for at få de overordnede principper og begreber sat på plads.”Og så må man gerne bruge vores facebook-side. Vi satser nem-lig fortsat på en del interaktion via de sociale medier på mødet,” siger Morten Krebs, der som repræsentant for de ikke længere så unge udvalgsmedlemmer også efterlyser emner til ”minus 30-sessionen”. Udvalget er nu i øvrigt blevet suppleret med Else-Marie Ulvsgaard.Fagligt Møde på Hotel Nyborg Strand finder som altid sted i weekenden mellem uge 5 og 6. Næste gang hedder datoerne således 30. januar – 1. februar 2015.

Livlig debat om regeringens vækstinitiativHvordan håndterer de praktiserende landinspektører bedst muligt den udfordring, at regeringen i sin vækstpakke fra for-året 2014 har valgt at sætte spot på ejerskabsrestriktionerne i landinspektørbranchen? Det var ikke overraskende det mest debatterede emne på årets generalforsamling i Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), som fandt sted torsdag den 11. september i ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Formand Torben Juulsager omtalte de initiativer PLF har sat

i søen for at komme på banen med foreningens synspunkter og på mødet gav flere deltagere input til, hvilke argumenter PLF kan fremføre i det videre arbejde. Det var i år ikke en valg-generalforsamling og ordstyrer Poul Moesgaard kunne derfor lade formanden bruge en stor del af mødet på sin mundtlige beretning, som afspejlede et travlt år for bestyrelsen og flere af foreningens udvalg, ikke mindst pga. udefrakommende for-hold som det nævnte vækstinitiativ og de fortsatte bryderier med Tinglysningsretten. Generalforsamlingen, som havde truk-ket 32 landinspektører af huse, tog formandens beretning til efterretning, godkendte det reviderede regnskab for 2013 og kunne også godkende budgetforslaget for 2015, der fastholder det samlede kontingent på 2014-niveauet fire mio. kr. I tråd med de foregående år benyttede PLF dagen for generalforsam-lingen til at holde et fagligt arrangement forud for eftermidda-gens generalforsamling. I år var emnerne henholdsvis kvali-tetsstyring og OK2015. Efter generalforsamlingen benyttede flere deltagere i øvrigt lejligheden til at kigge indenfor i DdL’s nye lokaler på 5. sal i ingeniørhuset.

Først kom ideen, så kom prisenLandinspektørforeningen vandt Estate Medias såkaldte Årspris 2014 for brandingkampagnen ”Først kom ideen, som kom land-inspektøren”, der i foråret blev skudt i gang med flotte posters i bybilledet rundt omkring i landet. DdL’s brandingkampagne var indstillet til prisen af Estate Media med den begrundelse, at foreningen med kampagnen har gjort noget ekstra og be-mærkelsesværdigt for at fremme branchen samt bidrager til fornyelse og baner vejen for unge talenter indenfor den gene-relle ejendomsbranche. DdL vandt Årsprisen foran fire andre kandidater i denne kategori, nemlig Hoffmann, HusCompag-niet, Deas og Henning Larsen Architects. Det var landinspek-tør Kristian Baatrup – der er aktiv i DdL’s faglige forum om branding, profilering og rekruttering – der på DdL’s vegne modtog prisen ved en festlighed den 4. september i forbindelse med Ejendomsdagene i Vejle. Udover æren og et diplom fulgte der med prisen også en skulptur udført af kunstneren Lina Murel Jardorf.

FaGLIGt MøDe

GeNeraLFOrsaMLING

BraNDINGkaMpaGNe I

foto: ESTATEmEDIA


kOrt Nyt

Power Points klar til brugSkal du holde en præsentation, hvor du fortæller om landin-spektørfaget? Så er der nu hjælp at hente på foreningens hjem-meside, hvor der under menupunktet Fagligt ligger præsenta-tionsmateriale i form af Power Points. Materialet er et af resul-taterne af det arbejde DdL satte i gang i forbindelse med bran-dingkampagnen i foråret. Flere landinspektører har efterspurgt præsentationsmateriale om faget og det er netop denne efter-spørgsel som foreningen nu forsøger at imødekomme. Materi-alet følger linjen fra brandingkampagnen og ideen med ma-terialet er, at kampagnens Power Points danner rammen om præsentationen og at den enkelte bruger selv kan supplere med relevant indhold. Se nærmere på www.landinspektøren.dk/fagligt

Smartphone-app som bindeled mellem borgere og kommunerHvad gør man, hvis man opdager et hul i vejen, et vandaliseret busskur, graffiti eller en bjørneklo og gerne vil sende informa-tionen videre til sin kommune? Det er der nu kommet en nem løsning på. App’en Giv et praj er udviklet netop til, at borgere kan hjælpe kommunerne med at holde orden. Ved at indsende et foto af vejen eller bjørnekoen via den landsdækkende app, får kommunen en stedfæstet besked som den kan handle og prioritere ud fra. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Inter-graph, der har udviklet teknologien. Konceptet er simpelt: Tag et foto af problemet, vælg en kategori for dit praj og send det af sted. Prajet forsynes med koordinater fra telefonens GPS, så modtagerkommunen nemt kan se, hvor den skal rykke ud. Praj bliver automatisk sendt til den kommune – eller i nogle tilfælde det forsyningsselskab – der abonnerer på at modtage praj i området. Det er naturligvis op til den enkelte kommune eller forsyningsselskab at vurdere, hvordan de vil reagere på prajet. På www.givetpraj.nu kan man se eksempler på afsendte praj og tjekke, hvilke kommuner der er tilmeldt ordningen.

Nationalpark nummer fire på vejSkjoldungernes Land. Sådan hedder det for-slag til en ny national-park, som et stort fler-tal i Folketinget bakker op om og som her i efteråret er ude i of-fentlig høring. Natio-nalparken, der er ud-peget på grund af om-rådets unikke natur-, landskabs- og kultur-historiske værdier, udgør ca. 17 km² og omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord, herregårds- og land-

brugslandskaber, store skovområder samt overdrev, ådale, søer, enge og moser. Nationalparken vil også indeholde bebyggede områder, herunder Roskildes historiske bydel, Gevninge By og en række landsbyer. Omtrent 60 procent af nationalparkens område er i dag fredet. Nationalparken vil i givet fald blive den første af slagsen på Sjælland, da de tre eksisterende national-parker – Thy, Mols Bjerge og Vadehavet – alle er jyske.

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

BraNDINGkaMpaGNe II NatUr

GeOData

© 2014, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og trekantsymbolet er varemærker, der tilhører Trimble Navigation Limited og som er registreret i USA og andre lande. Access og VISION er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. PN GEO-016-DAN

Er du træt at vende tilbage til arbejdsstedet efter data, du ikke fik med? Så har du brug for Trimble® V10 Imaging Rover.

Den helt nye Trimble® V10 Imaging Rover er en videreudvikling af teknologien fra Trimble VISION™ i et integreret system, som tager 360-graders digitale panoramabilleder, der giver en præcis opmåling af omgivelserne. Arbejd hurtigere i marken, og undgå senere ændringer. Med V10 er du sikker på at forlade stedet med alt, hvad du har brug for.

Hvad enten dit behov er projektplanlægning, inspektion eller undersøgelse, giver denne radikale nye løsning dig data, der tidligere ikke var tilgængelige, og som vil gøre dit arbejde mere effektivt, uanset hvilken branche, du arbejder i.

Sammen med marksoftwaren Trimble Access™ og kontorsoftwaren Trimble Business Center er Trimble V10 en skræddersyet professional løsning til opmålingsopgaver.

Se den på Trimble.com/V10

FASTHOLD ALT NU, MÅL SENERE

GEO-016-DAN_TrimbleV10_Surv & GIS_AD_GIM_0114_.indd 1 12/03/2014 12:21:00 p.m.


kONkUrreNCe-reGLer · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST · ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

anmarks konkurrenceevne er på dagsordenen og har været det siden regeringens konkur-

rencepolitiske udspil ”Styrket konkur-rence til gavn for Danmark” fra oktober 2012. Siden da er Produktivitetskommis-sionen kommet med sit bud på, hvad der skal til for at øge Danmarks konkurren-ceevne, og seneste skud på stammen er regeringens udspil ”Danmark helt ud af krisen” fra maj 2014. Her tager rege-ringen favntag med flere af de mange lovregulerede erhverv, der er i Danmark – herunder landinspektørbranchen. Regeringen følger dermed op på det ar-bejde, der foretages i EU, hvor de lovre-gulerede erhverv længe har været på dagsordenen, og OECD har også anbefa-let Danmark at kigge nærmere på konkur-rencen indenfor disse erhverv. Formålet er at undgå monopoldannelse og at sikre en tilstrækkelig grad af konkurrence

Matrikulært arbejde under lup

for at øge produktiviteten indenfor de enkelte områder.

aNaLyse på tværs aF MINIsterIer

Derfor har regeringen ønsket en nærme-re analyse af landinspektørbranchen for at sikre konkurrencen og fjerne unødige barrierer og byrder. Udvalget består af embedsmænd fra departementerne fra henholdsvis Miljøministeriet, Finansmi-nisteriet og Erhvervs- og Vækstministeri-et. Formanden for udvalget bliver Søren Reeberg Nielsen, vicedirektør i Geoda-tastyrelsen, der er ressortmyndighed for landinspektørloven. Udvalgets arbejde bliver at undersøge, om det er muligt at øge konkurrencen inden for den lovregulerede del af land-inspektørfaget, samtidig med, at man bevarer den uvildighed og uafhængighed, der er nødvendig for at varetage borge-rens retssikkerhed i opgaverne. Rege-

ringens vækstinitiativ går bl.a. på fri konkurrence, og derfor skal branchen gås efter i sømmene for at sikre, at kon-kurrencen er intakt. ”Vi skal undersøge, om vi kan finde ejerskabsmodeller, der tilgodeser alle hensyn, og er endnu bedre for sam-fundet som helhed,” fortæller Søren Reeberg Nielsen. Samtidig skal udvalget pege på konse-kvenserne af at ændre bestemmelserne om ejerrestriktioner i landinspektørloven – hvad det vil betyde for uafhængighed, ansvar, konkurrence og ejendomsregi-streringen. Der er altså tale om et forbe-redende arbejde, som skal afrapporteres til regeringen. ”Ejendomsregistreringen fungerer i dag, ingen tvivl om det. Det her handler om at undersøge, om vi kan gøre det endnu bedre, end vi gør i dag. Det er det, vi skal undersøge og bringe videre

geodatastyrelsen skal styre en tværministeriel undersøgelse af konkurrenceevnen inden for det lovregulerede landinspektørar-bejde. opdraget er givet i regeringens vækstpakke ”Danmark helt ud af krisen”, hvor der sættes spot på flere lovregulerede erhverv. Den kommende undersøgelse sætter gang i debatten om, hvad en ændring af landinspektørloven vil betyde for fagets fremtid.


til politisk niveau,” siger Søren Reeberg Nielsen. Udvalget forventer at færdiggø-re arbejdet inden udgangen af året, hvor det skal aflevere en rapport til Folketin-gets Økonomiudvalg.

reGerINGeN FøLGer eU

”Det er en trend, at flere og flere EU-ind-greb går på at øge konkurrencen,” fortæl-ler Niels Westergård-Nielsen, professor ved CBS og ekspert i vækstøkonomi. Han konstaterer, at EU blander sig i alle kon-kurrenceforvridende forhold, og ved de lovregulerede erhverv er der en iboende risiko for, at det kan udvikle sig til mono-poldannelse. EU presser på, når der er særregler på et erhvervsområde, der ska-ber ulige adgang til opgaverne. Derfor vil de lovregulerede erhverv altid være gen-stand for opmærksomhed, når der er fo-kus på konkurrenceevnen, forklarer han. Blandt andet er der fokus på, om der er begrænset adgang til autorisation, hvem der udsteder autorisationen, og om prisdannelsen indenfor det udførte arbejde er fastlagt. Det er parametre, der kan hæmme konkurrencevilkårene, fast-slår Niels Westergård-Nielsen. Dermed følger regeringen i hælene på EU’s ønske

om at øge konkurrencen også inden for de lovregulerede erhverv.

ejerskaB OG BeskIkkeLse

I 2005 ændrede man reglerne i landin-spektørloven om, hvem der kan eje aktier eller anparter i landinspektørselskaber. Målet var at tilføre kapital til branchen. Fra 2005 kunne op til 49 procent af akti-erne ejes af andre investorer end beskik-kede landinspektører. Den bestemmelse er stadig gældende i dag, hvor aktiema-joriteten skal være på én eller flere be-skikkede landinspektørers hænder for at sikre en ejerskabsform, der understøtter, at landinspektørselskabet har matriku-lært arbejde som hovedformål. For at blive beskikket landinspektør skal man som bekendt i mindst tre år ef-ter landinspektøreksamen have deltaget

i udførelsen af almindeligt forekommen-de matrikulært arbejde ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør. Det er dog ikke beskikkelsen, men ejerskabs-formerne, der er sendt til videre gransk-ning, fordi der kan være en risiko for, at ejerskabsformen hæmmer konkur-rencen indenfor faget.

kOMpeteNCe UDeN aDGaNG

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi mener, at reglerne i dag er konkur-renceforvridende. Det fortæller Lars Green Lauridsen, Senior Vice President for Plan og Økonomi i Cowi. Virksom-heden oplever for eksempel, at matriku-lære sager er pakket sammen med andre opgavetyper i de kommunale udbud, og det skaber problemer for Cowi, fordi de ikke kan leve op til ejerskabskravet.

”Ejendomsregistreringen fungerer i dag, ingen tvivl om det. Det her handler om at undersøge, om vi kan gøre det endnu bedre”

Søren Reeberg Nielsen, Geodatastyrelsen


kONkUrreNCe-reGLer

Senest har Lars Green Lauridsen konsta-teret sådanne udbud fra Herning Kom-mune og et samlet udbud fra Favrskov, Haderslev og Rebild kommuner. Det fru-strerer ham, fordi de egentlig sidder med kompetencen til at udføre arbejdet. ”Vi har flere beskikkede landinspektø-rer ansat, men fordi vi ikke kan leve op til ejerskabskravet, så kan vi ikke byde på

den samlede opgave, der er sat i udbud,” siger Lars Green Lauridsen, der selv er uddannet landinspektør. For at kunne byde på sådan en opgave, skal Cowi tvinges sammen med en land-inspektørvirksomhed, og det mener Lars Green Lauridsen ikke er rimeligt. Derfor mener han, at ejerskabskravet skal op-hæves. Han kan ikke se, at der er ligheds-tegn mellem ejerskabsforhold og uvildig-hed. Beskikkelsen burde være tilstrække-lig sikkerhed for, at opgaven bliver løst på et uvildigt og uafhængigt grundlag til alle parters bedste, mener Lars Green Lauridsen, som også er af den opfattelse, at alle rådgivere skal vurdere sin habili-tet i en konkret sag og sikre sin uvildig-hed og uafhængighed. Cowi-lederen mener også, at branchen gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis den holder fast i ejerskabskravet, og det sy-nes han egentlig er en vigtigere diskus-sion. Branchen skal ifølge Lars Green Lauridsen spørge sig selv, hvad der vil ske, hvis ejerskabskravet opretholdes. Han mener selv, at det tilgodeser de store virksomheder. Tendensen går imod færre, men større enheder i branchen, der tager store markedsandele. Derfor mener Lars Green Lauridsen, at der er en risiko for, at branchen bliver for fast-låst, hvis man vælger at fastholde ejer-skabskravet. Han synes grundlæggende, at det er et pudsigt krav at have i et libe-ralt erhverv, og han mener også, at det er med til at fastholde landinspektør-branchen som et lidt lukket land.

”Jo mere vi lukker os omkring os selv, jo sværere bliver det at bryde ud af ano-nymiteten,” tilføjer Lars Green Lauridsen.

BOrGereNs retssIkkerHeD

Praktiserendes Landinspektørers Forening (PLF) er derimod for at bevare ejerskabs-kravet. Argumentet er, at det understøt-ter landinspektørens uafhængighed, som

er hele grundlaget for legitimiteten og retssikkerheden i den danske matrikulæ-re proces, der baserer sig på en politisk besluttet samarbejdsmodel mellem de praktiserende landinspektører og matri-kelmyndigheden, Geodatastyrelsen. ”Ejerforholdet understøtter sammen med kravet om, at et landinspektørsel-skab alene må have til formål at drive landinspektørvirksomhed, sikkerheden for, at landinspektøren ikke varetager særinteresser,” siger PLF-formand Tor-ben Juulsager. Det matrikulære arbejde skal foretages af en virksomhed, som er uafhængig af direkte økonomiske interesser i bygge- og anlægsopgaver, og hvor udgangs-punktet er kundens og samfundets rets-sikkerhed i ejendomsregistreringen og de ejendomsretlige skel mellem ejen-domme. Anfægtes ejerforholdene, an-fægtes hele det matrikulære system, og borgernes ejendomsretlige sikkerhed bringes i fare, mener han. ”Borgernes retsstilling vil kunne kom-me under pres, hvis alle virksomheder og myndigheder selv vil kunne fastlægge og definere ejendomsgrænser med ud-gangspunkt i ”egne projekter””, siger Torben Juulsager. Der er ifølge PLF-formanden heller ikke noget, der tyder på, at den nuværende rollefordeling på det matrikulære områ-de hæmmer konkurrencen – tværtimod. Det er Torben Juulsagers oplevelse, at konkurrencen bliver hårdere og hårdere inden for branchen.

”Prisdannelsen sker på markedsvilkår, branchen har stadig en decentral struk-tur, og på trods af sammenlægninger af store landinspektørvirksomheder, så dukker der stadig små landinspektørfir-maer op og byder sig til på markedet. Vi modtager højest ti klager om året ved-rørende honorarer, og det vidner om, at konkurrencen er intakt,” siger Torben Juulsager, der også peger på, at prisud-viklingen på matrikulære opgaver er lav til vigende, hvilket indikerer, at indtje-ningen i branchen sker på markedsvilkår. Han er også uenig i præmissen om, at matrikulært arbejde er et marked, der kan vokse, hvis der kommer yderligere konkurrence. De seneste fem år har der været 8–9000 matrikulære sager om året – et antal, som afhænger af konjunktu-rerne og ikke påvirkes af andet, forklarer Torben Juulsager. Derfor mener PLF-formanden ikke, at der er noget vækst- eller konkurrencepotentiale i at ændre ejerskabsformerne. Ændringen i ejerskabsformerne i 2005 resulterede heller ikke i hverken flere op-gaver eller flere firmaer. En ændring af ejerskabsformerne vil til gengæld få kon-sekvenser for det professionelle matriku-lære arbejde og sætte borgerens retssik-kerhed over styr, uden at det ifølge PLF-formanden vil forbedre konkurrencen eller væksten inden for branchen eller på andre områder i samfundet. ”Vi har et velfungerende, legitimt sy-stem i dag, og branchen har formået at opretholde retssikkerheden og at holde priserne lave på markedsvilkår,” konsta-terer Torben Juulsager, der peger på, at yderligere priskonkurrence på det ma-trikulære område i sidste ende kan føre til, at landinspektørbranchens nuværende decentrale geografiske struktur med omkring 150 kontorsteder placeret rundt om i hele Danmark, vil komme under pres. Flere mindre landinspek-tørvirksomheder vil risikere at bukke under ved tab af matrikulære arbejder, og alt i alt kan vækstinitiativet føre til dårligere borgerservice, mindre konkur-rence og dermed i sidste ende risiko for højere priser for kunderne, mener Torben Juulsager.

”Vi modtager højest ti klager om året vedrørende honorarer, og det vidner om, at konkurrencen er intakt”

Torben Juulsager, Praktiserende Landinspektørers Forening

Som medlem af Ddl får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar.

For billån kan godt være lidt kryptiske. Et godt fif er at kigge på

ÅOP’en. Her skal alle udgifter på lånet nemlig regnes med. Vi ser

gerne papirerne igennem med dig og giver dig det nødvendige

overblik over de reelle udgifter. Så ved du, hvad der kan betale sig.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle

gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom

på, når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

Skriv aldrig under på et billån uden at tale med

din bank førstTjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent),

når du sammenligner priser

Billån på EKSTRA GODE betingelser, når du er medlem af Ddl

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1924 hvis du vil tale billån

med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/ddl og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Ddl_140818_Bil-1_210x297.indd 1 18/08/14 19.41

Ejendom, der afspejler problemer: foto Polfoto.

Det skæve DaNMark · TEKST: KARIN HALDRUP, AALBoRg UNIVERSITET



et vil være læserne bekendt, at forekomsten af tvangsauktioner svinger ikke alene med over-

ordnede økonomiske faktorer, men også med det lokale ejendomsmarked. Denne artikel præsenterer nogle resultater fra et forskningsprojekt om tvangsauktio-ner, der analyserer de underliggende år-sager til tvangsauktioner med henblik på at belyse samspillet mellem finansiering, markedsudvikling og specifikke faktorer vedr. de berørte ejendomme og hushold-ninger. Tvangsauktioner repræsenterer nærmest per definition en skyggeside af boligmarkedet: Ejendommenes fysiske tilstand og redegørelsen for alle hæf-telser og udlæg på auktionstidspunktet

Strukturudvikling per tvangsauktion

fortæller ofte en meget personlig og trist historie om forløbet forud for auktionen. Projektet sætter forskningen om bolig-markedets udvikling udenfor de større byer i perspektiv, idet forekomsten af tvangsauktioner beklageligvis også viser hvilke dele af markedet, der har det svært. En SBi-undersøgelse fra foråret 2014 fo-kuserede på boligmarkedet i tre kommu-ner vest for Storebælt (Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn), herunder på de stærke lokale kræfter, der uanset det trængte boligmarked, repræsenterer stor social kapital og skaber livskvalitet (se ’Landinspektøren’ nr. 4-2014). Undersø-gelsen af tvangsauktioner går i dybden med tvangsauktioner øst for Storebælt

i tre retskredse på Sjælland og Lolland-Falster, områder som er blevet overra-skende hårdt ramt i betragtning af deres nærhed til hovedstaden. Der er områder i nærheden af Køben-havn, som oplevede særligt høje prisstig-ninger før 2008, og efter 2009 prisfald på i gennemsnit 40 procent eller mere, eller hvor markedet er gået i stå. Hvis en ejendom blev fuldt belånt, mens marke-det var på sit højeste, er låneren sand-synligvis teknisk insolvent få år senere. Dermed bliver det vanskeligere at foreta-ge præventive salg i tilfælde af svigtende indtægter, eller at få afhændet ejendom-men på tilfredsstillende vis, hvis der sker noget uforudset. Således næres fødekæ-

UDkaNtsDaNMark på væGtskåLeN. Tvangsauktioner repræsenterer problemerne på boligmarkedet i kondenseret form. Der er altid én udløsende årsag til en tvangsauktion, men mange bag-vedliggende grunde knyttet til låneradfærd, til ejendommenskarakter og boligmarkedets udvikling, personlig ulykke eller tidernes ugunst i forskellige kombinationer. Et igangværende forskningsprojekt finansieret af Boligøkonomisk Videnscenter, Realdania, kulegraver årsagerne til tvangsauktionerne ved at undersøge salgsoplysningerne ved auktionen sammenholdt med registerdata på ejendoms- og husholdningsniveau. Artik-len tegner et billede af det skæve boligmarked, som tvangs-auktionerne er en del af, og rejser nogle spørgsmål om deresrolle i den igangværende strukturudvikling.


Det skæve DaNMark

den til tvangsauktioner. I krisetider med flere konkurser og højere arbejdsløshed, påvirker dette også mængden af tvangs-auktioner. Effektive tvangsauktioner vil altid være en nødvendig del af incitamentsstruktu-ren i en kreditbaseret økonomi. Krisen har med mange tabsgivende tvangsauk-tioner fungeret som en nådesløs opdrager, og der tales i dag mindre om friværdi end om gæld, ligesom det må antages at forsigtighed er dagens orden indenfor hele finanssektoren efter de kæmpetab, der har ramt bredt siden 2009. Samtidigt må det erkendes at for de dårligste boli-ger på markedet, fungerer tvangsauktio-ner i nogle tilfælde som sidste fase af en boligs livscyklus.

UDvIkLINGeN aF tvaNGsaUktIONer sIDeN 2006

Antallet af gennemførte tvangsauktioner var umiddelbart før den finansielle krise historisk lavt med kun ca. 700 om året for hele landet. Antallet af begærede auk-tioner steg kraftigt i 2008-2009, sam-tidigt med at en højere andel blev gen-nemført. Bølgen af auktioner er nu i af-tagende i landet som helhed, mens der er områder af landet, der stadigt er hårdt ramte. Relativt flere tvangsauktioner i nogle områder må ses som et resultat af markedets strukturudvikling, der har taget fart over de seneste år i takt med søgnin-gen mod større bysamfund og byregioner. At forekomsten af tvangsauktioner af-hænger af den lokale markedsudvikling underbygges af en differentieret bolig-prisudvikling. Således er boligpriserne i Vest- og Sydsjælland sakket bagud i for-hold til landsgennemsnittet, samtidigt med at der er meget lange salgstider. Der er altid mange grunde til at en ejendom går på tvangsauktion, men alleudløses som bekendt af manglende beta-ling af terminer eller af andre kreditorer, som har fået tinglyst udlæg i ejendom-men, eller har påkrav, der går forud for tinglyste rettigheder i medfør af tinglys-ningslovens § 4. Således begærer SKAT mange tvangsauktioner (i de tre under-søgte retskredse omkring 12 procent), mens en tilsvarende andel rekvireres af kuratorer fra døds- eller konkursbo. I lidt over halvdelen af sagerne begæ-res auktionerne af et realkreditinstitut.

Som regel lider alle berørte parter store tab ved sager, der ender i tvangsauktion. De yderste kreditorer vinker farvel til pænt store beløb, som ligger langt uden-for budsummen, mens realkreditinstitut-terne typisk taber 3-500.000 kr. per dår-lig sag, men deres tab kan nå op i mil-lionklassen selv på et almindeligt parcel-hus. Lånere, som er kommet i vanskelig-heder må bære de store personlige kon-sekvenser af en tvangsauktion, herunder det personlige gældsansvar efter tvangs-auktionen overfor kreditorerne for de ofte meget store dele af gælden, der ikke blev dækket af budsummen. I det følgende vises nogle eksempler på forskellige typer af tvangsauktionssa-ger, for at tegne et billede af kompleksi-teten og de mønstre, der kan forekomme i forskellige kombinationer med vægt på købstidspunkt, belåning, ejendomstype eller beliggenhed. Bemærk, at skilsmisse er en af de uforudsete begivenheder, som ofte bidrager til at udløse en økonomisk deroute, der ender i tvangsauktion, uden at skilsmissen behøver at være det grund-læggende problem.

køBt eLLer OpFørt FOrNyLIGt OG FULDt BeLåNt

I alt 1-1,5 procent af énfamilieboliger i de undersøgte retskredse blev begæret

solgt på tvangsauktion i perioden 2007-12. Heraf havde 60 procent af ejendom-mene været ejet i mindre end 8 år forud for auktionen, og i næsten halvdelen af sagerne stammer seneste adkomstdoku-ment fra perioden 2003-2007. Disse bo-ligejere blev konjunkturramte. M.a.o. var boligejere, som havde truffet en be-slutning om køb og (fuld) belåning af en bolig i opgangstider særligt udsatte, hvis uheldet var ude. For unge menne-sker, der havde købt deres første bolig (for) dyrt for nylig uden at have haft megen opsparing med, kunne det blive en endog meget dårlig start på boligkar-rieren. Markedsafmatningen ramte meget bredt, og også ejendomme i den dyre ende eller fine, velbeliggende standard-huse blev ramt. Når man yderligere tæn-ker på, at ejendomme på tvangsauktion typisk handles til lavere priser end i fri handel, gør det ondt på de berørte parter, som eksemplerne på de næste sider viser.

OverOptIMIstIske LåNere

Det er ikke alle tvangsauktioner, der kan forklares alene med markedsudviklingen, tidernes ugunst eller uansvarlige långi-vere. Der er tvangsauktionssager med umiskendelige tegn på overforbrug eller

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

02006

Antal sager i alt gennemførte auktioner

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udviklingen af tvangsauktioner 2006-2013 over fast ejendom (alle typer). graferne viser antal begæringer (sager) sammenholdt med antal gennemførte tvangsauktioner. Kilde: Domstolstyrelsen.


uhensigtsmæssig økonomisk adfærd. I opgangstider kan sådanne lånere ofte slippe væk fra dårlige dispositioner ved at afhænde ejendommen og måske dæk-ke sig ind ved værdistigninger, men hvis markedet er svagt og faldende, kan det vise sig svært. Lavvande på boligmarkedet ekspone-rer svage lånere og lånere med dårlig økonomi eller uforsvarlig låneradfærd grænsende til manglende kreditværdig-hed. Hvis en ejendom er belånt med andre typer af lån end realkredit i de inderste prioriteter, tyder det på at låner ikke har kunnet blive godkendt til et real-kreditlån. Ligeledes er forekomsten af mange hæftelser, herunder til eksotiske långivere, som fx ”Scandinavian Loan Factory” tegn på, at låner er langt ude på det dyre, grå lånemarked. Nogle sag-er bærer tegn på overforbrug gennem mængden og karakteren af udlæg til en bred vifte af kreditorer. Ofte er der tale om den triste udgave af tvangsauktioner udløst af skrantende økonomi over tid, gradvis nedslidning af resurser og forfald af de fysiske omgivel-ser eller den lidt hurtigere, skødesløse eller ødsle model (luksusfælden) med fin renovering og overforbrug, som også afspejles i ejendommens tilstand. I den triste afdeling finder man forskel-lige typer af tilfælde, hvor ejerne har kæmpet mod dårlige odds såsom skils-misse, arbejdsløshed eller sygdom. I nogle tilfælde bærer ejendommen præg af, at ejeren har givet helt op, som det ses gennem uorden, tilgroet have og for-fald i forskellige, kedelige udgaver. Når ejendommen er forsømt, afspejler dette sig naturligt i lavere auktionsbud. Der-med bliver tvangsauktionen et yderlige-re trin ned mod en økonomisk deroute med ofte smertelige konsekvenser for den berørte husstand. Årsagssammen-hængen kan gå begge veje: billige boli-ger tiltrækker evt. svagere lånere, som det er bekendt i yderområderne specielt, eller en økonomisk trængt ejer kan give sig udslag i en forsømt ejendom. I den anden ende af skalaen findes der tvangsauktioner, som må have givet eje-ren en brat opvågning. Eksemplet øverst på næste side viser, at ejeren virkelig slog sig løs i 2005-7 med udbygning og re-

Eksempel på normalt hus og kriseramte boligejere: Velholdt parcelhus fra 2001 på 171 m² tæt på stationen i mindre provinsby. Sædvanlig finansiering. Kontant ejendomsværdi i 2008: 2.850.000 kr. Samtlige hæftelser og udlæg 2009: -2.283.433 kr., heraf realkreditlån -1.541.689 kr. (2004) og -602.740 (2006), i alt -2.144.429 kr.Vindende auktionsbud 2009: 1.474.000 kr. (+105.000 i omkostninger/størstebeløb) købt at 3. prioritetshaver og gensolgt i 2009 til 1.600.000 kr. Kilder: Boliga.dk, tvangsauktioner.dk og OIS.dk

Almindelig tristesse og nedslidning af økonomien: Standard parcelhus, 96 m², opført 1964 i mindre stationsby. Købt i 2004 for 1.485.000 kr. Totale hæftelser og udlæg i 2010: 2.080.000 kr., heraf realkredit -1.150.000 kr.Auktionsbud: 1.005.000 kr. + 87.000 kr. (størstebeløbet)

novering af et almindeligt typehus med glaserede teglsten, fornem forhave, pool, mm., indtil kreditorerne sagde stop. I andre sager synes ejendommen og tvangsauktionen at ligne så mange andre, men omstændighederne er usædvanlige.

Det mest mærkelige eksempel, jeg er stødt på, er en tilsyneladende almindelig sag om en tvangsauktion over et nyere parcelhus ca. 70 km fra København. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at skyldner havde levet i Danmark


Det skæve DaNMark

under falsk identitet siden 2001. I 2008 blev han idømt livsvarigt fængsel in ab-sentia for sin deltagelse i folkedrabet i Rwanda, i 2010 blev han arresteret i Danmark, hvor han forgæves udtømte lovens muligheder i retssystemet for at undgå udlevering, inden han i juli 2014 blev overdraget til de rwandiske myn-digheder. De lidte tab ved tvangsauktio-nen for alle kreditorer på ca. to millioner kroner blegner i forhold til alle de andre udgifter, han har påført samfundet, for slet ikke at tale om de usigelige menne-skelige lidelser, han var medvirkende til i sit hjemland. Men det er en ganske anden historie.

DårLIG ejeNDOM, DårLIG tIMING, svaG LåNer

Mange af ejendommene på tvangsauk-tion er i en dårlig forfatning. I opgangs-tider kunne der have været interesserede købere, som ville investere egne kræfter og penge i renovering eller i nybyggeri, men når markedet er trængt, er der na-turligt nok mindre efterspørgsel efter de dårligste boliger. Eksemplerne på boliger af lav kvalitet på tvangsauktion omfatter små besked-ne huse, dårligt vedligeholdte typehuse eller store skrumler, såvel som forsømte boliger, der slet og ret er elendige (utæt tag, fugt, dårlige vinduer, manglende kloakering, vandalisme, etc.). Når boligen er dårlig, afhænger ejen-dommens værdi af jordens værdi. Derfor er der ofte en tæt sammenhæng mellem beliggenhed og boligkvalitet. Kan man med fordel renovere eller bygge nyt det pågældende sted? Hvis det ikke er tilfæl-det, har ejendommen måske kun interes-se for den nederste del af markedet, evt. til spekulativ udlejning. På Lolland ud-gjorde en stor del af tvangsauktionerne i 2007-8 konkursboet efter et selskab, som havde specialiseret sig i udlejning af dårlige ejendomme. Tvangsauktionerne i de tre undersøgte områder viser en overrepræsentation af ældre og små boliger på landet eller i mindre bysamfund. Man kan i mange af disse tilfælde tale om, at boligens livscyklus lakker mod enden eller er slut. Når man betænker, at der i perioder er bygget beskedent el-ler grimt, er det måske ikke så underligt,

Luksusfælden: Parcelhus opført 1968, 110 m² boligareal, i forstad til København ved Køge Bugt. Købt i 1999 til 1.400.000 kr. Udbygget til 214 m² ved luksusopgradering inkl. pool i haven finansieret ved nye realkreditlån i 2005, 2006 og 2007. Siden 2007 udlæg til kreditorer (skat, byggefirmaer, leverandører af pool og møbler). Kontant ejendomsværdi (2007): 2.700.000 kr. Totale hæftelser og udlæg ved auktion i 2010: -4.900.000 kr., heraf realkreditlån -3.475.000 kr. Auktionsbud: 2.050.000 kr. + 105.000 kr. i omkostninger. Kilder: www.tvangsauktioner.dk og OIS.dk

Standard parcelhus i gennemsnitlig stand – men med en usædvanlig ejer dømt for folkedrab i Rwanda: Parcel-hus opført 1973, 175 m² boligareal, grundareal 750 m². Adkomst 2007, købspris 2.200.000 kr. Samlede udestå-ende hæftelser og udlæg i 2013: -3.110.000 kr., heraf realkredit -1.333.000 kr. Andre kreditorer: finansiel sta-bilitet (Roskilde Bank), Ikano Bank, Sparekassen Himmerland, Ekspres Bank, Scandinavian Loan factory, m.fl. Budsum ved auktion 2013: 1.016.000 kr. + 80.000 kr. (størstebeløbet). Kilder: www.tvangsauktioner.dk og OIS.dk


at der er en overrepræsentation af boli-ger bygget før 1930 på tvangsauktion i områder af landet, hvor den demogra-fiske udvikling er negativ. Pudsigt nok blev nogle af disse boliger netop bygget til arbejdere og husmænd for at fastholde arbejdskraft på landet for næsten 100 år siden. Nu må det så erkendes, at denne mission er udtømt. Disse huse blev pla-ceret under hensyn til datidens funktion, infrastruktur og service, men er nu i mange tilfælde uheldigt beliggende i for-hold til nutidige forhold (fx vejkants-huse). På sin vis er en fjernelse af disse boliger en logisk afslutning i betragtning af, at det er dyrere at renovere dår-lige boliger end at bygge nyt, og af at nybyggeri fortrinsvist må ske, hvor der er vækst omkring større byer. Ikke desto

mindre resulterer processen i store tab for alle parter – bortset fra advokaterne.

BeLIGGeNHeD, BeLIGGeNHeD, BeLIGGeNHeD

Mens nogle tvangsauktioner drejer sig om vrag, der kommer til syne ved lav-vande, er der i mange andre tilfælde tale om gode, endog meget fine ejendomme, som ligger et ’forkert’ sted i forhold til markedsudviklingen. Antallet og karak-teren af tvangsauktioner i de tre rets-kredse viser, at den lave efterspørgsel har ramt mange meget gode ejendom-me, som er solgt på auktion til meget lave bud. Således producerer strukturændrin-gerne vindere og tabere blandt ejen-domsejere, som i øvrigt har handlet og belånt tilsvarende.

Priserne på tvangsauktion er generelt lavere end i frit salg, uanset at det også må tages med i betragtning, at ejendom-me på tvangsauktion ofte er forsømte og overtages ved hammerslag uden garanti. Priserne kan i øvrigt påvirkes negativt af udlejning på ufavorable vilkår for kø-ber, men der kan også forekomme lave vindende bud simpelthen grundet mang-lende interesse. Således udgør tvangs-auktioner også et særligt markedsseg-ment, hvor det er muligt at gøre en god handel for en privat køber. Køberne på tvangsauktion udgøres i øvrigt af for-skellige typer af investorer, fx lokale hånd-værkere eller andre investorer med hen-blik på renovering og videresalg. I andre tilfælde køber kommuner eller lokale borgere ejendommen til nedrivning for at undgå, at lokalområdet inficeres af dårlige huse.

BOLIGpOLItIsk skævvrIDNING

Den skæve fordeling viser ikke overras-kende at beliggenhed er en vigtig faktor i forekomsten af tvangsauktioner, men i kombination med andre faktorer, her-under specielt boligens livscyklus og kvalitet. Krisen og den efterfølgende afmatning på markedet synes at have accelereret de strukturelle ændringer, og staten har givet en hjælpende hånd gennem centraliseringen af offentlige arbejdspladser. Det kedelige er, at strukturudviklingen også rammer mange gode eller endog fine boliger, hvis eneste problem er be-liggenheden i et område, hvor der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel. Desuden er tvangsauktioner kun toppen af et is-bjerg, og mange andre lider i stilhed under erodering af værdien af deres boliger. Der er store menneskelige pro-blemer forbundet med denne struktur-udvikling. Det har længe været kendt i forbindelse med landbruget, men måske ikke erkendt, at det også gør sig gæl-dende på boligmarkedet, selvom flere, bl.a. lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet, har været tidligt ude med analyser og forslag. For at se dybden i det store skred der sker nu, må det ses i et langt perspektiv. Mange af de ramte ejendomme blev født til at tjene socio-økonomiske formål, som

Et dårligt lille hus: Bygget i 1877, ombygget i 1995. Boligareal 110 m², parcel 335 m². Ufærdig ombygning i 2009 og stort rod. Handlet i 1995 for 455.000 kr. Senest handlet i 2007 for 1.100.000 kr. Skilsmisse før tvangs-auktion i 2009. Udestående hæftelser og udlæg ved tvangsauktion, i alt 1.304.000 kr., heraf ingen realkredit. Auktionsbud 2009: 100.000 kr. ortofoto 2012 nederst viser, at huset blev nedrevet. I 2013 på tvangsauktion forsøgt solgt som grund. Kilde: tvangsauktioner.dk og OIS.dk.

Det skæve DaNMark


Eksempler på landejendomme på tvangsauktion, der i områder med lille efterspørgsel kan ramme både velholdte og forsømte ejendomme.


nu er historie. Boliger og landejendom-me, der blev bygget før 1930 eller senere kan være udtjente uden at der er ny in-teresse i at bygge nyt lige dér. Det vil klart hjælpe på markedet, hvis udbud-det begrænses (gennem nedrivning) før det ender med tvangsauktion. På den måde kan man undgå, at boligmarkedet og områderne bliver yderligere kontami-neret af tvangsauktioner og dårlige ejen-domme, der stammer fra tidligere stats-støttede strukturreformer og en udvik-ling, som de nuværende borgere i områ-det ikke kan klandres for. Tvangsauktionernes fordeling og ka-rakter understreger behovet for, at der sker en åbenlys og klar prioritering af samfundets ressourcer, og at der er be-hov for en ekstraordinær indsats. PS. Uden at agere aktivt med fokuse-ret sanering af boligmarkedet i de min-dre byer og på landet, sker der en stille prioritering: Sociale boligblokke i de store byer renoveres for milliarder med luftige antagelser om CO2-besparelsers virkninger for klimaet, uanset at det ikke er rentabelt, hverken set i forhold til den enkelte ejendom, eller en optimal priori-tering af ’klimaindsatsen’. Samtidigt bæ-res strukturtilpasningsbyrden af beboere i yderområder, som nedprioriteres i den offentlige service og som ser deres ejen-domsværdier skrumpe kraftigt. M.a.o.

ser pensionisten i yderområder opspa-ringen i sin beskedne bolig smuldre og får forringet service, mens beboere i det sociale boligbyggeri i storbyerne favori-seres med lækre ombygninger af deres lejligheder til en pris på over 400.000 kr. per lejlighed, i visse tilfælde over 1 mio. kr. per enhed. Er det rimeligt? Jeg spørger bare.

Referencer:

Undersøgelse af tvangsauktioner over énfamilie boliger og fritidshuse i DK 2007-2012. Forebyggelse og gennemførelse: Hvordan og Hvorfor? Med eksempler fra Roskilde, Næstved og Nykøbing Falster retskredse

”Boligmarkedet udenfor de store byer” (SBi 2014:05); Statens Byggeforsknings-institut, 2014

Nydelige ejendomme i byer eller på landet, som sælges til lave bud, forekommer ikke sjældent, selvom pant-havere naturligt nok forsvarer deres pant på auktionen, og ikke sjældent vælger at byde ejendommen hjem.

arBejDsFerIe · TEKST: ANNE KRISTINE moURITSEN, PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØR foTo: KIm moURITSEN



idste år var familien og jeg på Disney Cruise i Middelhavet med amerikanske turister i hopetal. Det var en, på alle måder, me-

get behagelig rejse uden de store fysiske eller psykiske udfordringer og overra-skelser – bortset måske lige fra mødet med den amerikanske mentalitet, der kunne være en psykisk udfordring, og all inclusive-konceptet, der viste sig som en efterfølgende fysisk udfordring. Der blev ellers ikke flyttet mange grænser på den tur. Det blev der så til gengæld i år.

eN Grå OG keDeLIG vINteraFteN

Jeg er ikke god til at klare mig gennem grå og kedelige vinteraftener. Somme-

En helt anderledes

flippet sommerferie

tider må jeg derfor gribe til ugennem-tænkte, febrilske handlinger for at holde mig i live. Det var netop tilfældet i jule-ferien 2013. Jeg kedede mig og blev ramt af en flippet tanke om, at næste sommer-ferie skulle give mening. Jeg googlede og fandt noget interessant. Pr. mail kom jeg i kontakt med en dansk konsul i Tan-zania. Han ville gerne hjælpe med at for-midle kontakt til firmaer, offentlige myn-digheder eller andre i Tanzania, der havdebrug for hjælp fra henholdsvis en landin-spektør og en advokat i sommeren 2014. Jeg er til daglig landinspektør og med-ejer af Bjørn Christiansen Landinspektø-rer, mens min mand, Kim Mouritsen, er advokat med praksis i Randers.

FerIe MeD MeNING Hvad gør man lige, hvis man er landinspektør og har lyst til en ferie ud over det sædvanlige? Ja, man kan fx få en dansk konsul i Tanzania til at formidle kontakt til myndigheder og firmaer for at høre, om de mon kan gøre brug af en dansk landin-spektørs kompetencer i løbet af en sommerferie. Det var netop hvad Anne Kristine mouritsen gjorde – med det resultat, at hun sammen med familien tilbragte tre uforglemmelige uger i Østafrika, helt og aldeles off the beaten track.


fast ejendom blev vanskeliggjort af bl.a. manglende opmåling. Resultatet af kontakten blev, at min mand og jeg med vores to børn, Magnus på 14 og Marie Louise på 11, i sommer-ferien tog til Mwanga-distriktet. Vi blev officielt inviteret af Tanzania Environ-ment and Tourism Educational Organi-

zation (TETEO) og Mwanga-distriktet i et samarbejde. Flybillet og turistvisum betalte vi selv, mens mad og ophold i Tanzania blev betalt af TETEO.

spæNDING Før aFrejse

Vi talte ikke meget om turen, før vi tog afsted. Vi anede simpelthen ikke, hvad vi gik ind til og det nyttede ikke at spe-kulere for meget. Desuden var begge hold bedsteforældre meget lidt begejstrede for vores beslutning, hvorfor vi måtte lade som om, at alt var under kontrol og sparke alle spørgsmål til hjørne med en afvisende, lille latter og svare: ”Jamen, det er der styr på. Alt er under kontrol”. Vi jokede lidt med dyrene og især løver-ne. Mwanga-distriktet er masailand og vild natur, hvor elefanter, løver, kroko-diller og meget andet lever. Vi havde hjemmefra en klar ide om, at folk altid tog et gevær med, hvis de tog på længere safariture ud i landskabet. Der tog vi fejl. Chaufføren medbragte altid en machete, men ellers intet og hvis han tog på jagt, var det som alle andre, med bue og pil. Så blev vi så kloge. Ud fra det TETEO´s direktør skrev om opgaven, valgte jeg at medbringe vinkel-prisme, faldmåler, målebånd, målebog, to stk. håndholdte Garmin med GPS og Glonass modtager, og en Trimble GSP-modtager, som jeg fik lov at låne af Anders Møller ved LE34. Jeg ville ikke vove at medbringe en totalstation pga. værdien. En god løn i Tanzania er på ca. 700 kr. om måneden og vi har jo allerede rige-lige problemer i Danmark med at holde på instrumenterne. Den relative nøjagtighed i situations-planerne, ville jeg sikre med vinkelpris-met og den absolutte nøjagtighed måtte så sikres ved brug af enten Garmin-mod-tagerne (ca. 4 meter) eller Trimble-mod-tagerne (ca. 4-5 cm), afhængig af en vur-dering af kravene til nøjagtigheden på stedet. Trimble har en gratis CenterPoint RTX post-processing service på nettet, hvor jeg kunne uploade data fra Trimble-an-tennen og retur modtage koordinater med 4-5 cm absolut nøjagtighed. Frem-gangsmåden kræver, at antennen står i punktet i en time, hvormed det naturlig-vis ville blive begrænset, hvor mange af

arBejDsFerIe

Konsulen sendte en mail ud til alle di-strikter i Tanzania og retur kom en mail fra et af de fattigste og mest afsideslig-gende steder i Tanzania, Mwanga-distrik-tet i Kilimanjaro-regionen. Distriktet be-skrev deres problemer med at få turistat-traktioner stedfæstet, så turister kunne finde dem og hvorledes registreringen af

TANzANiA – NicE TO KNOw FOr EN LANDiNSPEKTørBriterne forsøgte, lige før uafhængigheden i 1961, at indføre selveje, men forslaget blev afvist af TANU, det politiske parti, der kom til magten efter uafhængigheden. I stedet indførte Tanzanias nye præsident, Julius Nyerere, det, der kaldes African Socialism. De etniske gruppers rettigheder til jorden blev overført til nyoprettede, valgte landbyråd og en kollektiv dykning af jorden blev fremmet. Kvindernes ret-tigheder blev styrket med reformerne og den tvungne flytning af stammefolk til landsbyer resulterede i bedre sundhed og uddannelse og skabte en fælles identitet, men reformerne var ikke nogen økonomisk succes for landet, der er forblevet mel-lem de fattigste lande i verden.Præsident Nyerere forlod magten i 1985 og den nye regering søgte efter en ny ret-ning for Tanzanias økonomi og samfund. Det første til en gradvis overgang til en juridisk ramme, der støttede op om privat ejendomsret, dog således, at præsiden-ten beholdte den ultimative myndighed og ejendomsret. Al jord i Tanzania betrag-tes som offentlig jord, som præsidenten besidder, som administrator for folket.

Følgende jordbesiddelsesformer er anerkendt i Tanzania: landsbyjord: Landsbyerne har ejendomsret til de arealer, der (altid) har været ejet kollektivt af landsbyens beboere. Landsbyjorden kan omfatte kommunal jord og jord, der er blevet individualiseret. Landsbyerne har rettighederne til den jord, deres beboere traditionelt har brugt. Landsbyerne kan afgrænse deres jord, regi-strere deres rettigheder og få certifikater, der godtgør deres rettigheder. hævdvundne rettigheder: Landsbyens beboere har en individuel, hævdvunden ret til at besidde dele af landsbyens jord. Disse hævdvundne rettigheder kan ek-sistere individuelt eller i fællesskab. De er evige og går i arv og de kan overdrages inden for landsbyen eller til udenforstående med tilladelse af landsbyens råd. tildelte rettigheder: Der kan opnås ”ejendomsret” til jord i en periode på mak-simalt 99 år. Disse tildelte ejendomsrettigheder gives af staten. De skal kortlægges, registreres og er genstand for en årlig leje. lejemål: Indehavere af tildelte eller hævdvundne rettigheder, kan leje jorden ud. Lejeaftalerne kan være skriftlige eller mundtlige, og behøver ikke blive registreret.boliglicens: En boliglicens er en ret, der gives af staten, til at bo et givent sted. Der kan gives boliglicens til boliger i byer og bynære områder. Da loven, indehol-dende disse regler, blev vedtaget blev der indrømmet en hævdvunden ret til alle, der i mindst tre år forud for vedtagelsen af loven, havde beboet et givent hus.Kilder: http://usaidlandtenure.net/tanzania og wikipedia

Mit indtryk var, at den almindelige ejendomsretlige sikring af et hus alene be-stod i håndhævelse af de hævdvundne rettigheder. Det vil sige: Intet på skrift og intet registreret.


den slags punkter, jeg kunne lave. Det virkede imidlertid upåklageligt.

GODe INteNtIONer kvæLes

Dagsprogrammerne blev ændret under-vejs og vores værter havde nogle indbyr-des diskussioner om, hvad der skulle op-måles og registreres. Det stod derfor hur-tigt klart for os, at folkene bag TETEO havde en interesse i at få opmålt speci-fikke hoteller, private skoler, private hos-pitaler, virksomheder, hoteller mv. i om-rådet med henblik på registrering af ejen-domsrettigheder. Bag disse ejendomme stod lokale ildsjæle eller lokale investor-er, som (formentlig) var med til at spon-sorere TETEO. Det stod imidlertid også klart for os, at staten og distriktsrådet ikke billigede denne registrering, hvor-for denne del måtte opgives. Vi målte nogle få situationsplaner, der kunne bru-ges til andet end ejendomsregistrering og fokus måtte helt overgå til at tracke veje og registrere turistseværdigheder. Det passede mig og familien glimrende om end det naturligvis er ærgerligt, at

Anne Kristine mouritsen og hendes hold opgav i dette tilfælde at finde en farbar vej gennem bushen. Pludselig stod de på grænsen mellem Tanzania og Kenya – og fik målt en grænsesten.

Børnene var altid meget interesserede i opmålingsarbejdet. Her flokkes de om Anne Kristine mouritsen på en skole, hvor landmålingsholdet lavede en situationsplan.


arBejDsFerIe

re at ekspropriere til fx vejudvidelser. Vi blev meget hurtigt opmærksomme på, at mange huse var påført store røde kryds. Krydsene virkede mærkværdige og iøjne-faldende og tankerne kredsede om bibe-lens beretninger om barnemordet i Betle-hem. Jeg måtte derfor hurtigt stille min nysgerrighed. Det viste sig, at de røde kryds var ekspropriationens lange arm, der havde talt. Lå et hus fx indenfor 14 meter fra vejmidten af hovedvejen fra Nairobi til Dar Es Salaam blev det påført et rødt kryds og var således ulovligt. Be-boerne blev i mange tilfælde boende. Den dag der gives penge fra Verdens-banken til udvidelse af hovedvejen og buldozerne ruller frem, må de forlade huset. I realiteten adskiller det sig måske ikke meget fra eksempelvis en planlagt motorvej i Danmark, hvor folk i mange tilfælde er stavnsbundne, men det vir-kede nu lidt makabert med de røde kryds. Jeg skal dog tilføje, at mine kilder til indholdet af dette afsnit er de guider og folk, der fulgte os. Specielt forholdene omkring ekspropriationsvilkår, ville jeg

staten modarbejder registrering af fast ejendom. Årsagen til statens uvilje skal måske findes i spændingsfeltet mellem politik/ideologi, økonomi (hensyn til verdens-banken kontra hensyn til egen grådig-hed) og noget ganske lavpraktisk, som består i, at staten, som det er nu, har meget magt til at bestemme, hvem der skal gives rettigheder og hvem der skal fratages rettigheder. Denne magt kan nemt omsættes i penge. Der blev fortalt os mange historier om udenlandske investorer og mineselskaber, der fik tildelt billige ejendomsrettigheder (dem med en grænse på 99 år) af præsi-denten med den undskyldning, at firma-erne bragte investeringer og arbejds-pladser til landet. Folk var dog ikke blege for at beskylde politikerne for at mod-tage bestikkelse for at indgå disse aftaler og de var harme over den miljømæssige bagside, der fulgte industrierne og som befolkningen syntes, de stod tilbage med. De manglende registreringer af fast ejendom gør det angiveligt også nemme-

gerne have haft lejlighed til at læse om i faglitteratur, men det er ikke lyk-kedes mig.

resULtatet OG Det vIDere arBejDe

Som nævnt kom arbejdet primært til at bestå i tracking. Vi kørte af sted hver morgen med chauffør, den lokale skov-foged, landinspektør og sommetider mange andre, der benyttede lejligheden til at se deres lokalområde. Landinspek-tøren var særligt glad for arrangementet. Til vores overraskelse havde hun aldrig været rundt i distriktet. Det var simpelt-hen for dyrt og vi forstod hvorfor, da vi satte en tankfuld benzin i relation til en månedslån. Skovfogedens månedsløn var 700 kr. og en tankfuld benzin kostede 300 kr. Så vi havde vejene for os selv, men i øvrigt bilen fyldt med mennesker!Vi delte arbejde mellem os, således at jeg havde ansvaret for GPS, tracking og markering af waypoints. Kim tog billeder og førte notesbog over motivet i hvert eneste billede. Kameraets GPS-funktion har efterfølgende gjort det nemt at sted-fæste billederne og uploade til Panora-mio og Google Earth. 1700 billeder blev det til sammen med tracking af alle over-ordnede veje i Mwanga-distriktet. Mwanga-distriktet får en kopi af vej-ene til brug for deres tekniske kort. De skal i gang med tildeling af vejnavne. Flere steder kørte vi gennem bushen mellem to landsbyer uden synligt spor af en vej (der var jo ingen biler). Jeg gjorde chaufføren klart, at den vej han valgte, ville blive til vej på fremtidens kort. Det morede ham meget og han kørte videre med en rar følelse af at have lidt magt. En rundkørsel blev rundet flere gange. Chaufføren syntes det var sjovt at se det blive til en cirkel på kortet med det sam-me. Vi har på kortet, som vi har sendt til distriktet, opkaldt rundkørslen efter chaufføren. Billederne bliver lagt på Google Earth og trackene bliver gratis tilgængelige på TETEO´s hjemmeside og indtil de findes der, kan de fås ved henvendelse til mig. Der bliver mange andre små og store op-gaver i kølvandet på turen og meldingen fra TETEO er, at de er så begejstrede for trackene, at de vil fortsætte projektet og udbrede det til hele Tanzania. Dermed

myndighederne har ”dødsmærket” mange huse i mwanga-distriktet med røde kryds, som betyder, at husene er ulovlige/eksproprierede. Her er det et kaffehus med egen kaffeproduktion.


KOrT OM TANzANiARepublik i Østafrika, dannet i 1964 som forening af Tanganyika og Zanzibar. Landbrug er hovederhverv, og landet er et af verdens fattigste. De ca. 120 etniske grupper har swahili som fælles sprog. Landets udvikling har været påvirket af sultanatet på Zanzibar, de tyske og bri-tiske kolonimagter og den selvstændige stats et- og flerpartisystemer. Klimaet er tropisk; varmt og fugtigt langs kysten, varmt og tørt på centralplateauets sa-vanne, som dækker det meste af landet, og køligt og fugtigt i højlandet.Landet består af en kystslette, et central-plateau i 750-1500 m højde og højlande mod SV, vest, NV og nord 1500-2300 m.o.h. I højlandet og især omkring Rift Valley findes talrige vulkaner, bl.a. Kili-manjaro, 5895 m, Afrikas højeste bjerg.

Hovedstad: Dodoma Største by: Dar es SalaamOfficielle sprog: Swahili og engelskUafhængighed fra Storbritannien:· Anerkendt (Tanganyika) 9. december 1961· Anerkendt (Zanzibar) 19. december 1963 Areal: 945.000 km² (ca. 22 gange større end Danmark)Indbyggertal (2007): 37,5 mio.BNP pr. indbygger (2007): 330 USD (til sammenligning, Danmark: 37.341 USD (2011))Middellevetid (2007): mænd 46 år, kvinder 47 år (Danmark, hhv. 77 og 82 år)

Kilde: Den Store Danske

bliver der brug for flere flippede landin-spektører, der har mod på en anderledes ferie og et par stykker har allerede meldt sig som interesserede.

LykkeN er eN rå kOMave

Vi besøgte masaier, fik en rå komave i gave, var på marked og blev tilbudt en ko, sejlede i kano ud til flodhestene i Lake Jipe, for vild ind over grænsen til Kenya (men kunne følge GPS-sporet tilbage), plukkede vild vanilje, karde-momme, nellike mv., drak frisklavet kaffe fra baghaven, så løver, elefanter, giraffer, aber mv., og oplevede i det hele taget en kultur og en verden, der er så anderledes fra hvad vi nogensinde har set og oplevet. Både Kim og jeg synes, at vi har været og rejst mange forskellige steder, men ingen af os har nogensinde været et sted så uspoleret, så rig på flora og fauna og samtidig så tæt på en international luft-havn. Kun to timer fra Kilimanjaros inter-nationale lufthavn, der hvert år service-rer tusindvis af bjergbestigningshung-rende turister. Med tracks som dem, vi har lavet, kan

almindelige turister som os – far, mor og børn – fremover tage på ferie i Mwanga-distriktet og på egen hånd køre på safari og besøge masaier og se vilde dyr. Alt sammen noget som normalt koster mange penge gennem rejsebureauer og som om-kring nationalparkerne styres hårdhæn-det af den lokale turistmafia. Den største udfordring kommer til at bestå i at leje biler uden chauffør. Deres nuværende system er pt. sådan, at man lejer en bil med chauffør og prisen sættes efter, hvor man ønsker at køre hen. Benzinen er in-kluderet. Det er en meget uheldig prak-sis, da det medfører, at chaufføren kører meget langsomt ud (og nogen gange må opgive at nå frem) for at spare benzin og i det øjeblik turisten siger, nu må vi hellere køre hjemad, trykker chaufføren gaspedalen helt i bund. Æsler og men-

nesker må springe for livet, men chauf-føren optimerer både tid og økonomi på den måde. En rigtig rejse er for mig en rejse, hvor jeg flytter mig både geografisk og men-talt. Det lykkedes med denne tur både for mig selv og resten af familien. Det var en lykke at opleve børnene på vej hjem sidde og filosofere og udbryde: ”Hold op, hvor har vi lært meget på denne tur”.

Er DET NOGET FOr DiG?Hvis du nu er blevet interesseret i selv at komme af sted eller bare at få mere at vide om muligheder for landinspek-tøropgaver i udlandet, så meld dig ind i facebook-gruppen ”Landinspektører uden grænser”. Alle er velkomne.


elle Ejsing fra DdL’s bestyrelse opfordrede i seneste nummer af ’Landinspektøren’ til, at vi

som faggruppe kommer mere på banen i forbindelse med ny lovgivning. Det er meget relevant, da der i den kommende periode er en del vigtige ting på lovpro-grammet. Miljøministeriet arbejder med en ge-nerel modernisering af ministeriets lov-

Hvem gør hvad i store projekter?

givning, det nye Seveso III-direktiv om risiko skal implementeres senest næste år og endelig er ministeriet også i gang med at implementere det nye VVM-di-rektiv, som beskrevet af Helle Ina Elmer, ligeledes i seneste nummer af ’Landin-spektøren’, nr. 4-2014. Man kan have forskellige holdninger til omfanget af beskyttelsen af miljøet, men alle må have en fælles interesse i, at reg-

lerne bliver klare og til at administrere, uanset om man er bygherre, myndighed eller rådgiver. I Danmark er der tradition i forvalt-ningsretten for at myndighederne skal foretage en koordineret sagsbehandling, således at der kommer en samlet afgørel-se. Det er ikke en selvfølge i andre EU-lande og det har været en betydelig for-del for dem, der har søgt om tilladelser.

MILjøret · TEKST og foTo: oLE gREgoR, RAmBØLL

Koordinering af myndighedsbehandlingen i forbindelse med store projekter kan være en betydelig udfordring. Lovgivningen er kom-pleks og kunne trænge til et serviceeftersyn. Landinspektør ole gregor kommer her med et bud på en ny fælles miljøvurderingslov.

Råstofgrav ved Aalborg Portland, en af landets store produktionsvirksomheder, hvor der for et par år siden blev gen-nemført en større samlet VVm. Både reglerne om VVm, SmV, habitat, IED og vandrammedirektivet var i spil. Natur-styrelsen, Aalborg Kommune og miljøstyrelsen var med som myndigheder. I dag ville regionen også have været med som råstofmyndighed, mens kommunen vil være på sidelinjen uden en formel rolle.


Direktiv

2014/52/EU VVm

92/43/EØf habitat

2000/60/Ef vandramme

2009/147/Ef fugle

2010/75/EU IED (Industri emission)

2012/18/EU Seveso III (Risiko)

2001/42/Ef Strategisk miljøvurdering

Samt planloven (den er ikke EU-relateret, men grundlaget for den fysiske planlæg-ning og de fleste større byggeprojekter)

Inddragelse af offentligheden

Ja

Nej

?

Nej

Ja

Ja

Ja

Ja

Dansk implementering

• VVMefterplanloven• VVMpåsøterritoriet• VVMefterundergrunds- loven og energianlæg på søterritoriet

Naturbeskyttelsesloven (habitatbekendtgørelsen)Bekendtgørelse om admi-nistration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstalt-ninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

Lov om miljømål

Som ved habitat

miljøbeskyttelsesloven

miljøbeskyttelsesloven og risikobekendtgørelsenArbejdsmiljølovgivningenBeredskabslovgivningen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Planloven

Myndighed

• Kommunerne,regionerne (råstof), miljøstyrelsen og Naturstyrelsen• Kystdirektoratetog Trafikstyrelsen• Energistyrelsen

Alle myndigheder der planlægger eller træffer afgørelser

Kommunerne og Natursty-relsen samt indirekte alle myndigheder, da deres plan-lægning og afgørelser ikke må forhindre at vandmiljøet opnår den målsatte tilstand

Alle myndigheder der planlægger eller træffer afgørelser

• Miljømyndighederne (Kommunerne og miljøstyrelsen)

• Miljømyndigheden (kommunerne og miljøstyrelsen)• Arbejdstilsynet• Beredskabet(og indirekte Bered- skabsstyrelsen)• Politiet• ogvedeksplosiver Justitsministeriet

Den planlæggende myndighed

Kommunerne (og Naturstyrelsen)

Koordineringsforpligtigelsen gælder formelt set kun inden for den enkelte myndighed, men Natur- og Miljøklage-nævnet i flere afgørelser har antydet, at der fx i forbindelse med VVM, er en forpligtigelse til koordinering på tværs af myndighederne (se fx afgørelsen om Kalundborg havn). Også en anden tendens øger komplek-siteten for både bygherrer, rådgivere og myndigheder. Der er nemlig øget fokus på en direktivnær implementering af EU-reglerne samtidig med, at vi opretholder en opdeling af implementeringen base-ret på de enkelte fagministerier. Det med-fører små forskelle i implementeringen og at både koordinering samt fortolkning ender ved de myndigheder, som skal træf-fe afgørelserne. Det sætter dem i en meget vanskelig situation, da de fleste EU-regler er komplekse og vanskelige at gennemskue. Det er derfor positivt, at der i det nye VVM-direktiv (2014/52/EU) i artikel 2 indsættes følgende:

For projekter, for hvilke kravet om mil- jøkonsekvensvurdering hidrører både fra nærværende direktiv og fra Rådets direktiv 92/43/EØF og/eller Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF , sikrer medlemsstaterne, hvor relevant, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der op- fylder kravene i nævnte EU-lovgivning.

For projekter, for hvilke kravet om mil- jøkonsekvensvurdering hidrører både fra dette direktiv og fra anden EU-lovgivning end de i første afsnit anførte direktiver, kan medlemsstaterne fastlægge en samordnet og/eller fælles procedure.

Det er en forholdsvis blød formulering, men dog et klart politisk signal om, at der bør foretages en koordinering. Selv om fokus er på koordinering i relation til EU-direktiverne, må vi ikke glemme planloven, da den er basis for den fysi-ske planlægning. I tabellen er der en oversigt over en del af de relevante direktiver, hvordan de er implementeret i dansk lovgivning, hvem der er myndighed og om der er

krav om inddragelse af offentligheden. Alene tabellen giver en fornemmelse af de udfordringer der er i forbindelse med koordinering og som supplerende eksempler kan nævnes, hvilke direkti-ver der ofte er i spil i forbindelse med konkrete projekter:

• Infrastruktur(fxtogfonden):VVM, Natura2000 og Vandramme• Havne,fxmedetspulefeltogLNG naturgas-anlæg til tankning: VVM (flere myndigheder og flere ministerier), Risiko, Vandramme, ofte Na- tura2000 samt forholdet til planloven.


• Industrivirksomhedmedrisikoelement: VVM, IED, Risiko samt forholdet til planloven. I mange af projekterne skal SMV, Natura2000 og Vandrammedi- rektivet også på banen.• Naturgenopretningogvandplanpro- jekter: VVM, Vandramme og ofte Natura2000 og planloven

Dertil kommer, at en del projekter kan skifte myndighed alt efter, hvem der er bygherre eller om der er elementer, som falder ind under ansvaret for Miljøstyrel-sen eller Naturstyrelsen. Der er en del sager (deponier på hav-ne, lossepladser og virksomheder) som inden for de kommende år vil ende med Naturstyrelsen som VVM-myndighed, da Miljøstyrelsen har overtaget godkendel-

MILjøret

seskompetencen og hvor der skal tilveje-bringes ny planlægning. Det medfører, at kommunerne, der er ansvarlige for plan-lægningen, risikerer at blive afkoblede. De skal høres, men kan ikke sige nej, selvom projektet har væsentlige negative konsekvenser for deres planlægning, og selvom der ikke er markante statslige interesser på spil. Allerede i dag sker der en koordinering mellem VVM og strategisk miljøvurde-ring. Selv om det driller lidt, så fungerer det rimeligt. Det vil blive sværere at få til at fungere i forbindelse med projekt-planlægning, hvis VVM afkobles fra plan-loven (det er der andre gode grunde til, herunder koordineringen og at bygher-ren overtager ansvaret for redegørelsen). Der er også en koordinering med habi-

tatdirektivet, men den volder betydelige problemer, dels fordi det som udgangs-punkt er myndighederne der skal fortage vurderingerne, og dels fordi vurderin-gerne skal være baseret på et videnska-beligt grundlag og der ofte mangler data. Endvidere mangler der grundforskning/viden om en række af de ting, som skal beskyttes ifølge habitat- og fuglebeskyt-telsesdirektivet (hvad er tålegrænsen for tungmetaller i moser, hvor følsomme er flagermusene over for vindmøller, hvad skal der til for at bevare ”sandbanker vedvarende dækket af vand”? etc.) Derfor er der mange gode grunde til at vi tænker os om i forbindelse med im-plementeringen af det nye VVM-direktiv og især med koordineringen på tværs af direktiverne og vores egen nationale lovgivning. En yderligere direktivnær implemen-tering kan medføre en øget opdeling, således at offentligheden skal høres flere gange om den samme sag (fx efter planloven, VVM- og risikoreglerne ved en risikovirksomhed). Det er ikke rimeligt, hverken af hensyn til offentligheden eller virksomheden. Desværre er der ingen lette og oplagte løsninger, men der skal på en eller anden måde sikres en effektiv koordinering, så kombinationen af de forskellige regler ikke medfører et stop for udvikling af samfundet, såsom nye virksomheder, na-turgenopretninger og infrastrukturpro-jekter som togfonden. Det bedste bud er nok en ny fælles lov om miljøvurdering, som dækker både planer og projekter (SMV og VVM) samt alle ministerier. Det vil skabe et fælles sæt af regler på tværs af sektorlovgivningen. Den vil også gøre rollefordelingen klar, nemlig at byg-herren foreslår et projekt og får udarbej-det en miljøvurdering, mens myndighe-derne har dialogen med offentligheden og på baggrund af den, beslutter om pro-jektet kan gennemføres. I en ny fælles lov om miljøvurdering bør der også indsættes krav om koordi-nering og meget gerne med frister for sagsbehandlingen, når flere myndighe-der er involveret. Det kunne fx være noget i denne stil: 1. Ved projekter, som omfatter regler

gudenåen syd for Ulstrup bro. Der skal i de kommende år gennemføres en række projekter som opfølgning på vand- og naturplanerne. De fleste vil involvere både planloven, VVm-reglerne, vandplanerne og habitatdirekti-vets bilag IV-arter. mange projekter vil også skulle vurderes i forhold til øvrige reglerne efter habitatdirektivet.

”Der skal på en eller anden måde sikres en effektiv koordinering, så kombinationen af de forskellige regler ikke medfører et stop for udvikling af samfundet”

Ole Gregor, Rambøll


fastsat på baggrund af de EU-direktiver, som er nævnt i bilag X eller hvor der er flere myndigheder, træ- der reglerne i dette kapitel om koordinering i kraft. 2. Der nedsættes en koordinerende enhed mellem myndighederne, med VVM-myndigheden som formand. Hvis der er flere VVM-myndigheder er kommunen formand. 3. Ved anlægslove varetager ministeriet, som er ansvarlig for formands- skabet, koordineringen. 4. Den koordinerende enhed koor- dinerer myndighedsbehandlingen af projektet og holder møder efter behov. 5. Der foretages en fælles offentlig høring. 6. Formanden for den koordinerende enhed kan fastsætte en frist på op til to måneder efter afslutningen af den offentlige høring, hvorefter de involverede myndigheder skal fremkomme med et begrundet ud- kast til afgørelse. 7. Den samlede afgørelse drøftes i det koordinerende udvalg og ender med forslag til en koordineret afgørelse. 8. Den koordinerede afgørelse med- deles samtidigt til bygherren og offentligheden. 9. Miljøministeren vedligeholder listen over relevante direktiver i bilag x. 10. Ved manglende koordinering kan emnet indbringes for xx og manglende overholdelse kan medføre erstatningsansvar.

Fristen skal gælde miljøvurderingen. For at det kan realiseres, skal projektafkla-ringen være så langt, at der er sikkerhed for, at projektet reelt kan gennemføres og at der er overblik over behovet for at stille vilkår som en betingelse for reali-seringen. Det bør overvejes, om det er nødven-digt med en afklaring af alle detaljerne (fx valg af ventiler i relation til risiko-forhold eller detailløsninger af hensyn til en miljøgodkendelse), inden den ko-ordinerede afgørelse kan træffes. Hvis detaljerne kan udskydes til afgørelserne efter sektorlovgivningen, vil miljøvur-

deringsprocessen kunne gennemføres hurtigere og det vil være muligt at opret-holde fokus på det væsentlige, således at politikerne og offentligheden ikke en-der med at drukne i detaljer, som reelt ikke har betydning for, om projektet kan gennemføres.

Den naturgenoprettede Brandstrup mose ved Viborg. Naturstyrelsen stod for naturgenopretningen, hvor både VVm- og habitatregler var i spil.

Det vil også være en fordel med færre VVM-myndigheder og at afgørelserne bliver truffet af myndigheder med et po-litisk mandat. Det vil være en betydelig styrkelse af demokratiet, men det er der desværre nok ikke udsigt til.


t skel mellem to ejendomme har stor betydning. Det ved landinspektører, om nogen. Når skellet samtidig udgør

grænsen mellem to lande, kan man dår-ligt komme højere op i hierarkiet for ejendomsgrænsers betydning. Danmarks landegrænse til Tyskland er da også underlagt et helt særligt aftalesæt – en traktat fra 1922 – som nøje beskriver, hvor den ca. 68 km lange grænse på land samt grænsen på søterritoriet går og hvordan den skal administreres. Et vigtigt led i den 92 år gamle traktat er, at repræsentanter fra de to lande hvert tiende år mødes for at tage stilling til konkrete og principielle spørgsmål om grænsens afmærkning. Det var netop så-dan en inspektion, som fandt sted den 28. og 29. august i år. Og eftersom kom-missionen mødtes første gang i 1924, og mødet i 1944 ikke blev afholdt pga. krigen, var det i år niende gang, den fæl-les inspektion fandt sted.

GræNseN LIGGer Fast

I løbet af de to augustdage besøgte den

Forbilledligt grænsesamarbejde mellem gode naboer

dansk-tyske grænsekommission omkring ti nøje udvalgte grænsepunkter, der af den ene eller anden grund skulle tages stilling til. ”Langs det meste af grænsen er der ingen problemer med afmærkningen af grænsen. Så kommissionen koncentrerer sig om nogle få steder, som er udvalgt på formøder mellem landene,” siger landin-spektør Jakob Højgaard-Geraae, der de seneste fem år har været Geodatastyrel-sens ekspert på den dansk-tyske grænse. En funktion uden egentlig titel, og dog: ”Det danske grænsepoliti skrev engang i et brev til KMS til ”Grænseafmærknings-rigsforstanderen”. Det var på Politiets of-ficielle papir, men var nok ment som en spøg,” ler Jakob Højgaard-Geraae, der ved grænseinspektionen i øvrigt udførte sine sidste opgaver for Geodatastyrelsen, da han umiddelbart efter turen til græn-sen forlod styrelsen til fordel for et nyt job. Grænseopgaverne i Geodatastyrel-sen er nu overtaget af landinspektør Vi-beke Stærdahl Nielsen, der også deltog i årets grænseinspektion. Grænsekommissionens arbejde blev

fulgt af en række medier på både dansk og tysk side. Undervejs og på detefterfølgende pressemøde i den lille nord-tyske by, Neukirchen, gjorde flere af kom-missionens medlemmer en del ud af at forklare, at dens arbejde ikke handler om at ændre på grænsen. Det er ”kun” tolkningen af traktaten, som kommissio-nen har bemyndigelse til at tage stilling til, herunder markeringen og dermed synligheden af grænsen. Grænsens for-løb er derimod – ovenpå folkeafstem-ningen i 1920, hvor vælgerne i grænse-landet fik mulighed for at tilkendegive deres nationale sindelag og tilhørsfor-hold – nøje beskrevet i grænsetraktaten fra 1922. Egentlige ændringer i traktaten kræver godkendelse på regeringsniveau i de to lande.

HvaD BLev DrøFtet?

På det første møde forud for kommissio-nens grænseinspektion, foreslog de tyske repræsentanter at ændre grænseafmærk-ningernes kendingsbogstaver, så D bliver betegnelsen for Tyskland og DK for Dan-mark – akkurat som på biler. Lige fra be-

kOrtLæGNING · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR foTo: gEoDATASTYRELSEN

GræNseINspektION Den dansk-tyske grænse var i slutningen af august til det gensidige serviceeftersyn, som den ifølge grænse-traktaten fra 1922 skal gennemgå hvert tiende år. I fred og for-dragelighed inspicerede grænsekommissionen en række udvalgte grænseafmærkninger for at diskutere og afklare både vedlige-hold og synlighed af grænsen.


gyndelsen har D på grænseafmærkning-erne stået for Danmark, men DRP har stået for Tyskland (Deutsche Reich Preus-sen). Det tyske forslag blev dog hurtigt fejet af bordet fra dansk side. ”For det første er det rasende dyrt at udskifte grænsesten og -pæle. Det tager op til en hel dag bare at udskifte én grænsemarkering,” siger Jakob Højgaard-Geraae og forklarer, at det også ville væreen traktatændring, som kommissionen derfor skulle forelægge på højeste niveau,

dvs. i Folketinget og Bundesdagen. Fak-tisk nøjedes tyskerne fra 1967 og fremef-ter med at skrive DR på nye grænsepæle. Preussen blev altså slettet, i strid med den oprindelige traktattekst. Efter at kommissionen nu har drøftet emnet, æn-drer tyskerne deres praksis igen, så de i forbindelse med den løbende vedlige-holdelse atter markerer den tyske side af grænsen med DRP på sten og pæle. ”Det er en god idé, synes jeg. Jeg kan godt lide, at man har respekt for histo-

Ansvaret for at vedligeholde landegrænsen sorterer i Danmark under Indenrigs-ministeriet, som i grænsekommissionen er repræsenteret ved direktør i Statsfor-valtningen, Helle Haxgart. Fra dansk side deltager som Statsforvaltningens støtte i kommissionen derudover Geodatastyrelsen, der med sin kompetence inden for kortlægning og landmåling er den udførende part i det løbende arbejde med at vedligeholde grænsen – som en slags entreprenør for Indenrigsministeriet. Ved denne grænseinspektion var det direktør Kristian Møller og landinspektør Jakob Højgaard-Geraae, der repræsenterede Geodatastyrelsen i kommissionen. Fra tysk side er medlemmerne i kommissionen repræsentanter for de decentrale myndig-heder i form af de to lokale kredse samt de to lokale matrikelmyndigheder. De officielle repræsentanter fra landene er i det praktiske arbejde flankeret af egne medarbejdere.

grænsesten midt i vejen i Rudbøl. D står for Danmark, mens DRP er en forkortelse for Deutsche Reich Preussen. foto: Torben Lund Christensen

grænsesten nr. 259 er et glimrende eksempel på, hvad kommissionens arbejde handler om. Stenens placering i et vejsving gjorde, at den tidligere ofte blev påkørt – til skade for både trafikanter og grænseafmærkningen. Derfor blev stenen sænket ned i vejniveau og så var alle problemer løst – lige indtil der blev lagt ny belægning på vejen og stenen dermed forsvandt! Kommissionen skulle her godkende, at man på tysk side supplerede afmærkningen på stedet med to nye grænsesten, som bliver forlagt fra selve grænsen, og hvorudfra man via fremskæring, kan finde det præcise grænsepunkt. Det nikkede kommissionen til.


Oprindeligt var der 279 nummererede grænsesten og -pæle til lands. Tallet er i dag 280, da det fremskudte dig blev etableret i årene 1979-1981 og der derfor var behov for endnu et grænsepunkt. Foruden de 280 overordnede grænsepunkter er der en lang række mellempunkter som er tilføjet et bogstav i forhold til forrige nummererede overordnede punkt. Dertil kommer en række båker – de omkring ni meter høje træ- og metalkonstruktioner med en stor trekant øverst – som definerer grænsen til søs, både øst og vest for landegrænsen.

rien – det er lige efter mit hjerte,” siger landinspektør Jakob Højgaard-Geraae. Et andet emne, som lurer i horisonten, er et fælles koordinatsystem for grænsen og grænseområdet. ”Grænsen blev i sin tid fastlagt i Osten-feld-systemet. Siden har vi hver især i de to lande transformeret forløbet over i egne systemer og det betyder, at vi i dag formentlig har forskellige koordinatsæt til grænsens forløb. Potentielt kan det besværliggøre grænseoverskridende pro-jekter og indsatser. Det er ikke et pro-blem for øjeblikket, men der arbejdes for tiden på at udvikle paneuropæiske datasæt med koordinater til landegræn-ser. De skal eksempelvis kunne bruges i beredskabsøjemed,” forklarer Jakob Højgaard-Geraae, der altså ikke kan nævne konkrete eksempler på, at de forskellige koordinatsystemer hidtil har givet problemer og at arbejdet derfor forsøger at foregribe fremtidige udfor-dringer. Kommissionen har sat arbejdet på dagsordenen, og i første omgang skal ambitionsniveauet i de to lande afstem-mes, fortæller Jakob Højgaard-Geraae og nævner i øvrigt, at grænsen er ind-målt med en relativ nøjagtighed på ca. 10 cm, men at den absolutte nøjagtighed på de enkelte punkter kan være ringere. Se eksempler på de udvalgte punkter, som kommissionens inspicerede, her på siderne.

GODt NaBOskaB skaL pLejes

Mange steder rundt omkring på kloden, hvor der ikke er det samme gode nabo-skab som det, der nu i mange år har været mellem Tyskland og Danmark, må man se med nogen misundelse på den afslap-

kOrtLæGNING

møllen, som kan skimtes oppe på toppen, udgør sammen med en båke en sigtelinje for grænsen til søs ud i flensborg fjord. På kommissionens forrige møde i 2004 blev det besluttet, at møllen skulle erstattes af en ny båke ved kysten. I stedet er en stribe skov i mellemtiden blevet fældet så sigtelinjen er genoprettet – og det skulle kommis-sionen give sin accept til, hvad den da også gjorde. På et tidspunkt vil kommissionen ifølge landinspe-ktør Jakob Højgaard-geraae rent principielt skulle diskutere, hvordan man kan gå over til at bruge ny teknologi i form af koordinater på et søkort. Det er nemlig dyrt og besværligt at lægge en stribe skov ned og vedligeholde både sigtelinjer og båker.


Der blev også tid til at servicere pressen undervejs på grænseinspektionen. Her får TV2 et interview med geodatastyrelsens grænse-ekspert, landinspektør Jakob Højgaard-geraae.

En af de tyske værter for årets grænseinspektion, direktør for Slesvig-Holstens Landesamt für Vermessung und geoinformation, Heinz maas, indfanget af medierne ved Rudbøl Sø, som er delt mellem Danmark og Tyskland. Ude i søen placerede en tysk dykker i forbindelse med grænseinspektionen en ny grænsemarkeringsbøje, som her ligger klar på land udstyret med de to landes flag. Bøjen skulle erstatte en tidligere bøje, som var gået tabt på stedet (grænsepunkt 240). Når grænsekommissionen træder sammen næste gang i 2024 er det Danmarks tur til at arrangere inspektionen. Da vil det være 100 år siden, kommissionens første grænseinspektion blev gennemført. mon ikke der venter en særlig markering i den anledning?

pede atmosfære sådan en grænseinspek-tion bliver afholdt i. Undervejs var der faktisk ingen kritiske røster til kommis-sionens arbejde fra de omkring 40 invi-terede personer fra bl.a. kommuner, po-liti- og toldmyndigheder, som fulgtes med kommissionen rundt i grænselandet – kun ros. Men udgangspunktet er også optimalt. Som den, nu tidligere, danske ”grænseafmærkningsrigsforstander” Jakob Højgaard-Geraae formulerer det: ”Alt foregår i fred og fordragelighed. Vi er gode naboer og os, der arbejder med det her til daglig, er på fornavn med hinanden. Nogle kan måske mene, at arbejdet virker overflødigt – men man skal huske, at godt naboskab vedlige-holdes ved at holde kontakten. Samtidig skylder vi historien at holde fast i de tra-ditioner, der blev grundlagt efter Første Verdenskrig. Så længe grænsen ligger fast, og det forventer jeg, at den gør længe, så er det en ren driftsopgave mellem gode naboer.”


FOrskNING · TEKST og foTo: ESBEN mUNK SØRENSEN, AALBoRg UNIVERSITET

Udenlandsk interesse for danske jordfordelinger

en 21.-24. maj 2014 blev der af-holdt forskerkursus i jordforde-ling ved Institut for Planlægning

på Aalborg Universitet. Den præcise titel var Property Design in the Countryside og kurset var målrettet Ph.D.-studerende i Norden og Østeuropa som arbejder med ejendomsudformning i landskabet. Kur-sets indhold fokuserede på teori og mo-

Set med europæiske øjne er den danske fremgangsmåde ved jordfordelinger tillokkende enkel. På et kursus i Aalborg fik forskere fra Norden og Østeuropa, blandt flere andre emner, mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den danske jordfordelingsmetode og ved selvsyn at opleve både en afsluttet og en kommende jordfordeling.

deller for lokal- og handlingsorienteret tilgang til bæredygtig Land Management and ejendomsudvikling i det åbne land. Kurset skulle bidrage til at analysere og forstå det europæiske landbrugs proble-mer med Land Fragmentation og ændrin-gen til en mere bæredygtig arealanven-delse, samtidig med at fødevareproduk-tionen og energieffektivitet skal øges.

Et udsnit af kursuslærere og deltagere i forskerkurset Property Design in the Countryside – her fotograferet under en cykeltur på Aalborg Havn. fra venstre Jaroslav Bazik (Slovenien), morten Boelhøj Hartvigsen (Danmark), merit mandel (Estland), Øystein Jakob Bjerva (Norge) Liva Kaugure (Letland), Stig Roar Sven-ningsen (Danmark), Evelyn Jørgensen (Estland), Karin Kolis (finland), Esben munk Sørensen (Danmark), Brian graugaard (Danamrk) og Tomas Primozic (Slovenien).

LeD I NOrDIsk saMarBejDe

Kurset var det tredje i rækken i samar-bejdet mellem nordiske universiteter der driver forskning inden for Land Management og ejendomsudformning. I de foregående år har der været kurser i Stockholm på Den Kongelige Tekniske Højskole og på Alto Universitetet (det tidligere Tekniske Universitet) i Hel-singfors. Det er planen, at der næste år udbydes et tilsvarende forskerkurser på Universitetet for Miljø og Biovidenskab (den tidligere Landbrugshøjskole) i Ås i Norge.

åBNING MOD østeUrOpæIske LaNDe

Det afholdte forskerkursus i år havde også deltagere fra de tre baltiske lande samt fra Slovenien. Etableringen af et forskernetværk mod disse lande er i høj grad et resultat af landinspektør Morten Hartvigsens forskningsarbejde og Ph.D.-studie, der netop fokuserer på gennem-førelse af jordreformer og brugen af jordfordeling i Østeuropa. Gennem Hart-vigsens forskning etableres i disse år et udsædvanligt veldokumenteret overblik over variation og mønster i disse politik-kers gennemførelse. Netop derfor var der også deltagere på kurset fra denne del af Europa. Morten Hartvigsen deltog derfor også med flere foredrag.

FOreDraGsHOLDere OG wOrksHOp

Øvrige danske foredragsholdere på kurset var Stig Enemark og Esben Munk Sørensen. Herudover deltog landinspek-


tør Cecilie Ravn-Christensen, der er an-sat ved FAO i Rom, også med indlæg om FAO´s Voluntary Guidelines on Tenure. Fra Norge deltog Øystein Jakob Bjerva og fra Finland optrådte Arvo Vitikainen.Arbejdsmetoden i et forskerkursus er, at hovedforedragsholderne også overværer de unge forskeres fremlæggelser og in-tenst diskuterer resultater samt teori og metode. De unge forskere kan tillige få paper og artikler reviewed, dvs. fagfæl-lebedømt, af seniorforskerne.

stærkt eLeMeNt aF praktIsk MetODe

På dette kursus var der tillige indlagt feltarbejde med besøg ved Vildsted Sø og Hjeds Sø. Mens det første projekt er afsluttet og gennemført på basis af jordfordeling, er Hjeds Sø et projekt, som er besluttet gennemført og lodsejer-forhandlinger er ved at gå i gang. Landinspektør Jan Nymark Thaysen guidede kursisterne gennem metode og principper i lodsejerforhandlinger og aftaleindgåelse med brug af jordforde-

lingsoverenskomsten samt processen i et sådant projektforløb, der indbefatter samarbejde med mange forskellige of-fentlige myndigheder. Den danske fremgangsmåde ved gennemførelse af jordfordelingsfor-handlinger er i en international sam-menhæng forbilledlig enkel. Alle nødvendige aftaler kan indgås i sam-me aftaledokument.

Stig Enemark fra Danmark holdt et af de indledende keynote foredrag om Land Administration Systems. første kursusdag foregik i Utzon-centret på Aalborg havnefront. Resten af kurset foregik også på havnefronten i Aalborg, nemlig i Institut for Planlægning mellem broerne – samme bygningskompleks som landinspektørud-dannelsens aktuelle placering.

Landinspektør Jan Nymark Thaysen fortalte om proces, planopbygning, participation og over-enskomster i forbindelse med genskabelsen af Vildsted Sø.

genskabelsen af Hjeds Sø i Vesthimmerlands Kommune er besluttet som et projekt til forbedring af vandmiljøet og lodsejerforhandlingerne er gået i gang.


saMLeDe Faste ejeNDOMMe

For så vidt angår de matrikulære regler om arealoverførsel fremgår det af be-kendtgørelse om matrikulære arbejder (BMA) § 14, stk. 1, at det i den matriku-lære sag skal dokumenteres, at der er lyst skøde på det overdragne areal både på den afgivende og på den modtagende ejendom, medmindre overdragelsen ved-rører mindre værdifulde arealer. Så er det tilstrækkeligt, at ejerne afgiver er-klæringen om det overførte areals værdi, og at det ved rådighedsattest dokumen-teres, at de pågældende er ejere, jf. § 14, stk. 2. Til ovenstående bemærkes, at det af-gørende for overdragelsen er, at der fore-ligger en bindende aftale mellem ejerne af de respektive ejendomme. Den matri-kulære ændring afføder ikke noget be-hov for lysning af adkomst, al den stund at forandringen jo ikke ændrer på ejen-dommenes adkomstforhold, men alene vedrører ejendommenes grænser. Grund-læggende turde det derfor være fyldest-gørende for ejendomsregistreringen, at der i sagen er dokumentation for, at der

Problemer ved håndtering af delsalg

foreligger en gyldig og bindende aftale mellem de pågældende ejendommes ejere. Tinglysning er en sikringsakt, som fore-tages for at beskytte aftalen mod ekstink-tion fra senere erhververe af rettigheder over ejendommen. Hvis der stiftes sådan-ne mellemkommende rettigheder efter sagens udarbejdelse, vil det blokere for registreringen. Så vidt jeg ved, blev kra-vet om lysning af skøde i forbindelse med udstykningsreformen indført på foran-ledning af Justitsministeriet, der ønske-de ”en prøvelse” af overdragelsen (hvad den lige går ud på, og om den faktisk foretages, står mig ikke helt klart). I betragtning af, at skødekravet afføder betydelige omkostninger til advokat og tinglysningsafgift, er det en overvejelse værd, om kravet om lysning af skøde er nødvendig? For det vil formentlig være undtagelsen, at der efterfølgende lyses (pante)rettigheder, som ikke respekterer den indgåede aftale. Mon ikke det vil være tilstrækkeligt, at landinspektøren præciserer over for ejeren af den afgi-vende ejendom, at ejeren ved stiftelse af

andre aftaler over ejendommen (typisk belåning og omprioritering) skal huske at give oplysning om, at der er indgået aftale om afhændelse af en del af ejen-dommen? Tinglysning på den modtagende ejen-dom forekommer mig inderligt overflø-dig. Skulle der ske afhændelse af den modtagende ejendom, er det formentlig de færreste købere, der vil protestere over at modtage mere, end man har købt! At skøde kan undværes fremgår da også af undtagelsesreglen i BMA § 14, stk. 2. Er værdien under 45.000 kr. kan sagen som nævnt gennemføres på grundlag af ejernes erklæring om vær-dien og rådighedsattester. Det forekom-mer mig dog ikke fyldestgørende, at der bare er krav om, at ejerne afgiver værdi-erklæring. Jeg synes, der er behov for, at det dokumenteres, at der foreligger en bindende og gyldig aftale om at over-drage arealet samt erklæring om vær-dien. Hertil dokumentation for, at aftale-parterne er rådighedsbeføjede som ejere. Når der ved arealoverførsel overdrages en del af en ejendom til forening med

ejeNDOMsjUra · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

Landinspektører møder delsalg i forbindelse med arealoverførsler, og når grænserne i ejerlejlighedsejendomme ønskes ændret, hvad enten det omfatter forandringer mellem ejerlejligheder el-ler mellem én eller flere ejerlejligheder og fællesejendom. I det følgende sættes der spørgsmålstegn både ved nogle af reglerne og ved deres anvendelse.


en anden ejendom, giver det anledning til formindskelse af den afgivende ejen-dom, hvorfor der i disse sager også skal tages hensyn til panthaverne i den afgiv-ende ejendom. Det fremgår af BMA § 13, der henviser til bestemmelserne i tinglysningslovens § 23, der kræver pan-tefrigørelse i form af relaksationspåteg-ning fra panthaverne, medmindre der kan afgives uskadelighedsattest. Og så skal der afgives servituterklæring.

ejerLejLIGHeDsejeNDOMMe

Opdeling af bygninger i ejerlejligheder sker ifølge tinglysningsbekendtgørelsens § 31 på grundlag af anmeldelse af en op-deling, der omfatter en ejerlejlighedsfor-tegnelse med tilhørende kort over hver enkelt lejligheds grænser. Den enkelte lejligheds areal bestemmes ved en op-måling. Ændres en bestående opdeling, fremgår det af tinglysningsbekendtgørel-sens § 35, at bestemmelserne i § 31 (op-delingsreglerne) finder tilsvarende an-vendelse. Det indebærer, at der skal ske anmeldelse om ændringen af opdelingen med tilhørende kort og en redegørelse for arealforandringerne. Hertil kommer, at forandringerne skal ske i respekt af bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter. Der er altså helt klare regler i tinglys-ningsbekendtgørelsen om, hvordan man skal håndtere forandringer af en bestå-ende opdeling. Det må derfor undre, at Tinglysningsretten på det seneste har af-vist ændringer, der anmeldes på grund-lag af ovenstående dokumentation (se det viste tinglysningssvar). Tinglysnings-retten har forlangt, at der i analogi med arealoverførselsbestemmelserne forlan-ges tinglysning af skøder, medmindre værdien er under 45.000 kr.! Det er helt uberettiget at stille krav om lysning af skøde. Primært fordi tinglys-ningsbekendtgørelsen som ovenfor anført klart angiver på hvilket grundlag, det skal ske. Sekundært fordi de matrikulære regler kun gælder for forandringer mel-lem samlede faste ejendomme. Forud-sætningen for at disse regler også skulle bruges ved ændring af ejerlejligheds-grænser (bestemte faste ejendomme) er, at der i ejerlejlighedsloven er henvist til, at de matrikulære bestemmelser skal an-

TiNGLySNiNGSBEKENDTGørELSENS § 35Ved anmeldelse af ændringer, der vedrører de angivelser, der er nævnt i § 31, stk. 3, finder bestemmelserne i § 31, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Ved ændring af ejerlejlighedernes størrelse gælder reglerne i tinglysningslovens §§ 21-24. Ting-lysningsretten påser, om betingelserne for anvendelse af uskadelighedsattest er opfyldt, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., jf. § 23, stk. 3. Reglerne i kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse.

Indgrebet kan indebære en værdiforøgelse for ejerlejlighederne, fordi luftrum normalt kun har ringe værdi for ejerlejlighederne, og fordi salgsprovenuet ved salget af fællesejendom ofte bruges til bygningsforbedringer såsom nyt tag. foto: gitte Johannesen/Jan K. møller

I ejerlejlighedsejendomme etableres der ofte nye ejerlejligheder i tageetager – typisk på fællesejendom, men det kan også indebære afståelse af dele af ejerlejligheder, fx ”pigerum”. foto: Jesper Lind Jans


ejeNDOMsjUra · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

vendes analogt. Stilles der derfor krav om skøde i en sag om ændring af en ek-sisterende opdeling, bør der kæres, og jeg er overbevist om, at kravet herefter vil blive underkendt af landsretten. Opdelingsændring § 35 henviser til tinglysningslovens §§ 21-24 (om pante-hæftelser og servitutter). I den udstræk-ning, der måtte hvile servitutbestemmel-ser (det kunne fx være om et facadeskilt), skal der foretages servitutfordeling, hvis (skilte)servitutten vedrører det areal, der overføres. Også pantebestemmelserne giver anled-ning til bryderier. Det skyldes, at foran-dringerne ofte vedrører småarealer eller fællesejendom. I så fald er det nærlig-gende at overveje, om der er grundlag for at bruge uskadelighedsattest. Mener man, at der er grundlag for det, kan der efter min mening argumenteres for, at vurderingen ikke foretages ud fra værdi-en af det overdragne areal eller på grund-lag af kvadratmeterpriser udregnet ud fra ejendomsværdien. Jeg synes man får en bedre tilgang til vurderingen ved at vurdere konsekven-serne af forandringen for ejerlejlighedens værdi, således at uskadelighedsattest bør kunne afgives, hvis værdien vurde-res at være (stort set) uforandret (eller større). Hvis forandringen tilgodeser alle lejligheder kan man sagtens forestille sig, at forandringen – selv om indgrebet (typisk i fællesejendom) er ganske stort – indebærer en værdiforøgelse, fx hvis en bagtrappe nedlægges og inddrages til udvidelse af badeværelser (der etableres udvendig brandtrappe). Problemet er dog nok at få Tinglysningsretten med på det. Her kan det måske hjælpe at få en uvildig vurderingsmand med ind over. Der har på det seneste været en række kæresager om uskadelighedsattester, som alle er blevet vundet, herunder en sag, hvor en del af et fællesareal (et loft-rum) blev købt for 1 mio. kr. af ejerfor-eningen (og brugt til bygningsforbedrin-ger) (NB! Skal der kæres, skal I være op-mærksomme på, at landinspektører ikke har procesret, så det er ejeren selv, der skal kære). Hertil kommer, at Tinglys-ningsretten er utilbøjelig til at tage disse kendelser til efterretning. Den hævder, at den ikke må sætte skøn under regel.

Jeg er for så vidt enig i, at Tinglysnings-rettens skønsudøvelse ikke må normeres – skønnet skal være konkret og frit. På den anden side indgår Tinglysnings-retten i et domstolshierarki, som må indebære, at overliggende retsinstan-sers afgørelser for så vidt angår de generelle vurderingsprincipper er præ-judicerende for Tinglysningsretten, fx at vurderingen ikke kun skal foretages ud fra overdragelsesprisen.

Landinspektørens opdelingsændring og tinglysningssvaret.


aFværGeFOraNstaLtNINGer kONtra

prOjekttILpasNINGer

EU-domstolen har truffet to principielle afgørelser om Natura 2000. Den ene dre-jer sig om en motorvej i Holland (C-521/12 Briels m.fl.), hvor domstolen afviste, at man kunne gennemføre projektet uden anvendelse af artikel 6.4 i Habitatdirek-tivet, da det var nødvendigt at gennem-føre afværgetiltag. Artikel 6.4 siger: ”Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lo-kaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hen-syn til væsentlige samfundsinteresser, her-under af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sik-re, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underret-ter Kommissionen om, hvilke kompensati-onsforanstaltninger der træffes.” En af konsekvenserne af anvendelse af artikel 6.4 er en forpligtigelse til at inddrage EU-Kommissionen og at gen-nemføre kompensationsforanstaltninger. På baggrund af udtalelser i forbindelse med anvendelse af artikel 6.4 i andre medlemslande, må der i nogle tilfælde forventes krav om erstatningsbiotoper som et supplement til afværgetiltagene. I Danmark har der ikke været praksis for at anvende artikel 6.4 og vi har hånd-teret påvirkninger via projekttilpasning-

To nye domme om Natura 2000

er. Det ser ikke længere ud til at være gangbart efter den nye afgørelse, men der er en flydende grænse mellem ud-formningen af et projekt så det ikke på-virker Natura 2000 og så et afværgetil-tag. Det kan få betydning for en række af de større infrastrukturprojekter, og der er behov for en hurtig udmelding fra Naturstyrelsen om den danske vurdering af dommen.

Har vI MeDtaGet FOr stOre

areaLer I UDpeGNING?

I den anden afgørelse (C-301/2 Cascina) det blev slået fast, at et medlemsland kan være juridisk forpligtiget til at anmode EU-Kommisionen om at få afklassificeret et privat ejet areal, der definitivt må an-ses som uegnet til at opfylde formålet med udpegningen. Dommen kan få vidtgående konsekven-ser herhjemme. Den danske udpegning af Natura 2000-områder blev foretaget på et tidspunkt, hvor vi ikke havde gen-nemskuet konsekvenserne og hvor der blev taget ekstra arealer med, for at få klare grænser. Det betyder, at der er med-taget en del arealer, hvor der ikke er ar-ter fra udpegningsgrundlaget og hvor det ikke er sandsynligt, at det nogen sinde vil komme – det gælder især inten-sivt dyrkede landbrugsarealer. Det bør afklares, om EU-domstolens nye afgørelse afledt betyder, at ejerne af den type arealer også har et retskrav på,

at medlemslandet indstiller til kommis-sionen, at de fjernes. Det vil være det mest reelle, men vil samtidig udstille, at Natura 2000-netværket i Danmark er langt mindre end det fremgår, hvis man kun kigger på det udpegede areal. Begge afgørelser er detaljeret beskrevet af professor Peter Pagh i Tidsskrift for Miljø fra juli 2014, hvor han går i dyb-den med afgørelserne. Han har dog ikke fat i, at den danske udpegning medtager en del arealer, hvor der ikke er sammen-hæng mellem udpegningsgrundlaget og den anvendelse der er af arealet.

Faglige noter

FaGLIGe NOter · TEKST: oLE gREgoR, RAmBØLL


BOGaNMeLDeLse · TEKST: ESBEN mUNK SØRENSEN, AALBoRg UNIVERSITET · foTo og KoRT: fRA BogEN

andmand og journalist Kjeld Han-sen har nu afsluttet sit arbejde med at besøge alle landvindings-

projekter i Danmark og alle afvandinger i landskabet større end 10 ha. Med udgi-velsen af andet og sidste bind om Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land indram-mes og dokumenteres 10 års feltarbejde, hvor Kjeld Hansen har besøgt alle lokali-teterne – mere end 300 – og samlet kort, billeder, beslutningsgrundlag og inter-viewet stadig levende personer, der kan huske forandringerne. Mens bind 1 omhandlede fortællinger fra Jylland, rummer bind 2 fortællinger fra øerne – dvs. Fyn og Sjælland med Sydhavsøerne Lolland, Falster og Møn. Det er dybdeborende og god journali-stik, når det er allerbedst. En konsekvent og journalistisk metode, der samtidigt dækker hele det danske landskab, gør de to bind til et forbilledligt værk. Fortæl-lingerne i de to bind, der systematisk er bygget op med lokalitetsbeskrivelser med feltarbejdets dokumentation samlet i den enkelte stedbestemte fortælling. Disse fortællinger kan stå alene og læses isole-

Ejendomsudformning – natur tilbage og natur frem

ret fra hinanden. I de to bind er fortæl-lingerne samlet landsdelsvis og kom-munevis, så det er enkelt at gå til værket og læse om de lokalområder, man har særlig interesse i. Samlet er værket en fortælling om, hvor-dan stærke finansielle interesser og store jordejere med varierende statsstøtte i ryggen udviklede det danske landskab og dets landbrugsejendomme gennem landvindingssagen. Målet var at øge det produktive landbrugsareal ved at kon-trollere og rørlægge vandets bevægelse gennem landskabets søer og åbne land, og at inddæmme vandarealer mod søter-ritoriet så landbrugsarealet lokalt blev større. Det betyder også at værket kon-kret dokumenterer, hvordan landvindings-arbejdet blev sat op i hastighed i besæt-telsestiden fra 1940 til 1945. I godt 300 cases beskriver Kjeld Hansen initiativtagerne, foregangsmændene, em-bedsværkets rolle i det hedengangne Landbrugsministerium – nu Fødevare-ministeriet – og viser i sag efter sag, hvordan store jordejeres interesser blev støttet af lovgivning under Landbrugsmi-

nisteriets ressort og statslig økonomisk støtte til landvindingssagen. Hver enkelt fortælling er levende for-midlet i god tekst med fine illustrationer og det er gjort i en form, som gør disse velegnede til lokale landskabsanalyser, udflugter, undervisning mv.

ejeNDOMsæNDrINGer MeD I NæsteN Hver

eNeste Case

Set med landinspektørbriller er det in-teressant læsning. Selvom det ikke er medtaget i ret mange fortællinger er der jo landinspektørers medvirken i næsten alle sager. I mange er sagerne er matri-kulært arbejde involveret. Der er sket masser af jordomlægninger mellem land-brugsejendomme, matrikulære berigtig-elser i engområder, som er blevet afvan-det og ved vandløb, som er blevet rettet ud eller rørlagt og ved skabelse af nye landbrugsarealer ved tørlægning eller landvinding har disse skulle nymatriku-leres, opmåles og lægges sammen med eksisterende landbrugsejendomme. Dette landinspektørarbejde er næsten ikke omtalt i det nyudgivne bind 2 og

med andet og dermed sidste bind i Kjeld Hansens store værk om afvandingen af det danske landskab dækker fortællingen om alle landvindingsprojekter og større afvandinger nu helelandet. Esben munk Sørensen fra Aalborg Universitet har læst bind 2 og anmelder og kommenterer her værket – ikke mindst med øje for den rolle adskillige landinspektører spillede i af-vandingen af landskabet.


heller ikke i bind 1. Det synes man selv-følgelig som landinspektør er en mangel, men omvendt er det også en bekræftelse på det matrikulære arbejdes ”usynlighed” samtidigt med, at det har været en nød-vendig forudsætning for at projekterne har kunnet gennemføres.

LaNDINspektørerNes MeDvIrkeN

Landinspektører er dog omtalt i en del af sagerne. I 24 af casene i bind 2 indgår der landinspektører i persongalleriet i de

lokale fortællinger om, hvordan naturen og vandet blev ”ekspederet ud af det lo-kale landskab”. Fortællingerne om landinspektørernes medvirken handler, som nævnt, ikke om det matrikulære arbejde. I nogle cases har de praktiserende landinspektører væ-ret initiativtager til projekternes opstart, eller har medvirket ved den projektering og gennemførelse af de kulturtekniske anlæg og forbedringer – læs afvanding og dræning – og i andre som talsmand

for den ene eller den anden part i de sag-er som beskrives. Endelig drejer omtalen sig også om landinspektørernes medvir-ken ved fordeling af anlægsudgifter og driftsudgifter for de involverede lodsejere. I fortællingen fra Nakkebølle Inddæm-ning i den nuværende Faaborg-Midtfyn Kommune er landinspektør Søren Tind-Christensen (1913-1991) fra Svendborg en af hovedpersonerne, da lodsejere i 1953 forsøger at redde eller genoprette gamle nedslidte afvandingsanlæg anlagt

Storværket er i to bind og bind 1 om Jylland udkom december 2011. Det her anmeldte bind 2 udkom den 8. maj 2014 på forlaget BæreDygtighed og koster 499 kr. Hvert af de to bind er på over 800 sider og rigt illustreret med tusindvis af kort og billeder.Bind 1 blev anmeldt i ’Landinspektø-ren’ nr. 2-2012.Bind 1 og 2 er også tilgængelige på nettet som ”fortællingsopdelte pdf-filer til download”: www.dettabteland.dk

Billedet foroven viser den inddæmmede Vitsø Nor på Ærø før naturgenopretningen blev påbegyndt i 2009. Vitsø Nor var en af Danmarks allerførste landvindinger i anden halvdel af 1800-tallet og efter en dæmning mod havet var færdig i 1871 blev det besluttet at udmatrikulere ”Vidsø”, der indtil da havde været ejet i fællesskab. Afvandingen og vedligeholdelsen af denne var vanskelig gennem hele perioden op til 1990. Billedet forneden viser den genskabte sø, hvor Aage V. Jensens fonde køber 110 ha som sø/naturareal og landmænd får via en jordfordeling erstatningsjorder uden for projektområdet.


af Hedeselskabet i 1937. Landinspektø-ren forsøger med et nyt projekt som får støtte, men som viser sig at blive endog meget dyrt uden at det derfor opgives. I flere sager optræder landinspektør Harald J. Mackeprang (1887-1956) fra

Rudkøbing. Han projekterede et beskæf-tigelsesprojekt, hvor Lindelse Nor i Lange-land Kommune i 1943 og årene fremover skulle gennemføres. Men dette projekt blev i de efterfølgende år overtaget af Hedeselskabet, og hvor landinspektør Mackeprang bliver tilsynsførende. Landinspektør H.K. Nielsen fra Svend-borg (1881-1941) er i 1922-23 involveret i etablering af et afvandingsanlæg ved Vejlen ved Ringkøbing, der er et indvind-ingsområde fra 1826. Indvindingen bli-ver aldrig nogen succes og blev så natur-genoprettet i 1994 og i 2001. Unavngivne landinspektører optræder i fortællingerne fra Føns ved Middelbart, hvor de besigtiger lavtliggende områder og dokumenter vandholdige områder i målebladene. Ved det tredje forsøg i 1943 på at skaffe midler til tørlægning af Gam-borg Nor i Middelfart Kommune er land-inspektør Bertel Møller Christensen (f. 1902) fra Middelfart den projekterende og sammen med den lokale greve og 30 lodsejere genoptager han sagen. En kongelig resolution fra 1806 gav We-dellsborg Gods ret til indvindingen, men der var problemer med reservataftale i sagen. Denne mente landinspektøren nok kunne fjernes med Landbrugsmini-steriets hjælp. På Sjælland fortælles om landinspektør Winding, at han 1866 laver tegninger til indvindingen af 330 hektar landbrugs-jord ved Tjele Vejle til inddæmning og afvanding i forbindelse med Tude Ås ud-løb i Storebælt i Slagelse Kommune. På Sydhavsøerne optræder landinspek-tør Søren Jungersen (1889-1981) i flere

fortællinger. Han er projektmager i 1939 på et beskæftigelsesprojekt ved Kallegrø, Guldborgsund Kommune. Det fik ikke støtte. I 1954 kommer projektet i gang igen, men nu er to grupper af lodsejere i gang med hver sin landinspektør. Begge

grupper ville det samme, nemlig skabelse af 370 ha landbrugsjord, men den ene gruppe mener projektet koster 600.000 kr. og den anden, at det koster 1 mio. kr. Projektet trak ud og ind i 1960’erne og så blev der færre penge til landvin-dingssagen. I dag ejes området af Aage V. Jensens Fonde. Søren Jungersen er også omtalt i for-bindelse med et beskæftigelsesprojekt i 1943 ved Maltrup Vænge, hvor lavtlig-gende områder med digebygning skulle sikres mod hyppige oversvømmelser af vand fra Sakskøbing Fjord. Samme land-inspektør er medtaget i fortællingen om tørlægningen af Majbølle Nor, hvor han af landvæsenskommissionen fik opgaven med at klassificere de bidragspligtige arealer og afsætte skellene mellem de berørte landbrugsejendomme og det nye land. Søren Jungersen er i 1941 sammen med sin kompagnon landinspektør Christian Dyekjær (1908-1990) initiativtager til tørlægningen af Store Sø et par kilome-ter øst for Nysted. Det blev til landvin-dingsprojekt nr. 40 i journalen i Statens Landvindingsudvalg. Projektet indebar afvanding af den umatrikulerede sø og efterfølgende fordeling af jorden til de lokale landmænd. Jungersen var også leder af et lille af-vandingsprojekt, Skalølille på Fejø i 1944-1945. Her skulle 11 hektar inddæmmes ved en lille vig og arealet afvandes, ma-trikuleres og fordeles blandt tre land-mænd. Staten betalte 2/3 af udgifterne. Også andre landinspektører på Sydhavsøerne var aktive i krigsårene.

BOGaNMeLDeLse

Landinspektør Axel Stoltze Møller (1895-1974) var projekterende for en digefor-bedring, som dog ikke opnåede støtte fra Landvindingsudvalget. Der blev dog gennemført en forbedring af den lokale afvanding med tilskud fra grundforbed-ringsloven. Stoltze Møller omtales også ved afvandingsprojektet i Tjørneby Enge i 1947. Landinspektør Percival Nielsen (f. 1917) omtales for sin medvirken ved afvanding af Kedelsø og Langsø i mellem Lynge og Slangerup. Nielsen var med til det første møde om projektet i 1944 sammen med Grundforbedringsudvalget i Frederiks-borg Amt, amts-vandinspektøren og in-teresserede lodsejere. Vandløbet gennem Langsø skulle rørlægges og vandstanden sænkes med en halv meter i to nærlig-gende allerede udtørrede søer. Projektet fik 2/3 af udgifterne betalt af staten og var færdig i 1950. Samme Percival Nielsen er også en del af fortællingen om forbruget af millioner af skattekroner ved Alsønderup Enge i Hillerød Kommune. I juni 1942 samledes en snes lodsejere med repræsentanter for Statens Landvindingsudvalg, amtets Grundforbedringsudvalg og nogle em-bedsmænd. Landinspektøren fremlagde et projekt om at bygge diger på begge si-der af Pøleåen, grave afvandingskanaler og etablere en pumpestation, som kunne lænse drænvandet op i den inddigede å og sende det nedstrøms til Arresø. Pro-jektet blev indstillet til gennemførelse og kunne afsluttes i 1948. Projektet blev ikke nogen efterfølgende succes. Unavngivne landinspektører optræder også i fortællingen om inddæmningen af Selsø Sø i Frederikssund Kommune. Dels i forbindeles med ældre kort, hvor søens eksistens dokumenteres og dels ved projektforberedelse i 1954. Projektet blev bevilget i 1961.

søBOrG sø OG DeN DyGtIGste kULtUrtekNIker

Det var selvfølgelig ikke nok med stats-støtte, magt og netværk. Der skulle også kompetence og indsigt til. I forbindelse med fortællingen om tørlægningen af Søborg Sø omtales Peter Berend Feilberg (1835-1925) som formentlig den mest indsigtsfulde kulturtekniker i sidste tredje-del af det 19. århundrede. Han var blandt

Kjeld Hansen har skabt et enestående landskabshistorisk værk, der fortjener en kanonisering.

Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet


de første kandidater i landbrugsviden-skab i 1858 fra Polyteknisk Læreanstalt og bistod lensgreve Christian Emil Krag Jul Vind Friis med afvandingen af Sø-borg Sø. I dette afsnit eskalerer Kjeld Hansen meget i personalhistorier og for-tæller at Feilbergs søn, landinspektør Aage Feilberg (f. 1873), fortsatte i fade-rens spor som ekspert i kulturteknik og publicerede artikler om sætningsproble-mer i Søborg Sø. Problemer der eksiste-rer den dag i dag. Fortællingen om Søborg Sø rummer glimt af tidstypiske jordpolitiske dramaer fra udstykning til husmandsbrug inden lensafløsningen og senere om svinepro-ducenters modstand mod naturgenopret-ning og endelig Aage V. Jensens Fonde, der muligvis bliver inddraget som frem-tidig søejer ved en genskabelse af denne.

et LaNDskaBsHIstOrIsk stOrværk

Kjeld Hansen har skabt et enestående

landskabshistorisk værk, der fortjener en kanonisering. Hans fortællinger er ikke bare præget af en lidenskab for naturen og kritik af udviklingen op til 1970 med den voldsomme optrapning ved krigsud-bruddet i 1940. Hans fremstilling og me-tode bærer også præg af, at han indgåen-de kender magtfordelingen i landskabet og hele det jordpolitiske spil, som knyt-ter sig til de massive forandringer som ejerforholdene i det danske landskab er gennemløbet i det 20. århundrede. Der er også i bind 2 fremhævet en ræk-ke gode historier, hvor naturen er gen-oprettet. På Fyn skal fremhæves Helnæs Made i Assens Kommune, Karlsmosen i Faaborg-MidtFyn Kommune og Nørballe Nor i Langeland Kommune, hvor lods-ejerforhandlingerne har inddraget jord-fordeling og engangserstatninger til de berørte. Denne fremgangsmåde synes at være meget mere stabil end udbetaling af årlige kompensationer via EU-udbeta-

Helnæs made blev inddæmmet i 1785 (beskytter ca. 300 hektar landbrugsjord) som et af landets første landvindingsprojekter på initiativ af daværende ejer af det nuværende Hageskov gods. Der blev siden gjort forsøg på yderligere afvanding for at kultivere græsengene yderligere. Helnæs made var på Hede-selskabets liste i 1953 over de mange mulige land-vindingsprojekter, som skulle gøre Danmark meget større. Der blev rejst fredningssag i 1992, men denne blev indstillet da staten begyndte opkøb og iværksatte en jordfordeling så 200 hektar overgik til Skov- og Naturstyrelsen og de afgivende lodsejere fik erstatningsarealer. Det betød, at vandstanden kunne hæves omkring Åledybet og strandengsområ-det i sydvest. I alle bogens cases anvendes som her omhyggeligt historiske kort til at vise forandringerne i landskabet. Disse forandringer er et resultat af den omregulering af vandets kredsløb, som har været kernen i landvindings- og afvandingsprojekterne.

lingssystemet, når målet er at skabe sta-bil og langvaring natur. I bind 1 er der langt flere eksempler på anvendelse af denne fremgangsmåde – forhandlings-baseret ejendomsudformning med køb og salg – tidstypisk og lokalt tilpasset. Mens vi venter på regeringens udspil om Naturplan Danmark er det godt at læse i disse to bind. Her er masser af do-kumentation på, hvad der kan lade sig gøre, når fremgangsmåden implicerer ejendomsændringer. Nok har naturen haft tilbagegang, men der kan også ska-bes plads til mere natur igen.

Oplysninger om de nævnte landinspek-tørers fødsels- og dødsår er hentet fra DdL’s medlemsbiografier. For enkelte landinspektører mangler oplysninger herom, da det ikke været muligt at finde årstal i biografierne.

1783 1815

1860 1982


ogen ”Private fællesveje” af landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj er den første sam-lede fremstilling om private

fællesvejes retsforhold. Bogen er meget mere end en kommenteret lovgennem-gang af privatvejsloven, fordi der både medtages matrikulære og vejretsfaglige forhold samtidig med udførlige kom-mentarer til privatvejslovens bestem-melser. Det er lykkedes at udarbejde bogen som en samlet fremstilling uden at opdele emnerne specielt for forhol-dene ”på landet” og ”i byerne”, selv om der er store forskelle på de lovmæssige reguleringer de to steder. Læseren skal helst på forhånd gøre sig denne geogra-fiske sondring klar. Bogen vil være nærmest uundværlig for landinspektører, advokater, kommu-nale vejforvaltninger og alle andre med interesse og behov for at få god og nød-vendig viden om private fællesveje.

BOGaNMeLDeLse · TEKST: HANS fAARUP, LANDINSPEKTØR

Ny bog om private fællesveje

Bogen er opdelt i ni overskuelige af-snit. Derudover er der et meget nyttigt stikordsregister, der gør bogen meget anvendelig som opslagsværk. Store dele af bogens tekst retter sig mod den kom-munale sagsbehandling om private veje, så derfor vil de kommunale vejforvalt-ninger og deres rådgivere have stor nytte af bogen.

prIvate veje. MatrIkULært. vejret

Det indledende afsnit præciserer, at pri-vate fællesvejes administration inddra-ger både offentlig- og privatretlig regule-ring. Denne kendsgerning gør på én gang emnet interessant og vanskeligt. Omtalen af udskiftningsvejene, går-denes tilliggender og ”original 1” samt herskende og tjenende ejendomme vil nok virke lidt landinspektørnørdet på nogle. Det er vigtigt, at teksten fastslår, at rettigheder, der er stiftet ved udskift-ningen, er stiftet på et offentligretligt

grundlag, og derfor ikke kan fortrænges selv om de ikke er tinglyst, jf. tinglys-ningslovens § 52, stk. 1. Det er også godt, at det nævnes, at vejbredden på matri-kelkortet ikke afspejler vejens faktiske bredde i marken. Den kan både være bredere og smallere. Almene veje beskrives godt i dette af-snit, og en kort introduktion til privat-vejsloven er udmærket. Omtalen af vejadgangskravet i udstyk-ningslovens § 18 er vigtig, og det nævnes, at matrikelkortet i almindelighed ikke er egnet til at fastslå en vejret. Arealoverførsler, hvor der afstås areal til forening med en anden ejendom, kræ-ver ikke vejretsdokumentation i det ma-trikulære regelsæt. Nej, det kan godt være, men det overses tilsyneladende, at de offentlige vejmyndigheder ikke uden videre accepterer de eksisterende overkørsler til offentlig vej, fordi over-kørslerne til de nye ejendomme skal

Nu er der endelig kommet en samlet fremstilling af retsforholdene om private fællesveje. Landinspektør Lars Ramhøj har skrevet en glimrende bog, der vil være uvurderlig for enhver, der arbejder med private fællesveje, mener landinspektør Hans faarup, der i denne anmeldelse giver et overblik over bogens indhold krydret med række kommentarer.


godkendes efter vejlovens § 70, også parcel 1’s overkørsler. Stiftelsen af vejrettigheder er godt omtalt, og oplysningen om, at vejer-klæringer i de matrikulære sager kan rekvireres hos Geodatastyrelsen, er nyt-tig i vejsynssager eller vejretssager ved domstolene. Det nævnes i en note (31), at vejerklæ-ringen kan være den såkaldte ”lykke og fromme erklæring” jf. bkg. om matriku-lære arbejder § 6. Denne erklæring, der afgives af den praktiserende landinspek-tør, og som lige så godt kunne kaldes ”held og lykke erklæringen”, ses ikke at kunne bruges til noget som helst, og det nævnes da også, at denne i almindelig-hed bør frarådes. Stiftelse af vejret ved hævd er over-skueligt og fint beskrevet. Det nævnes korrekt, at kommunerne som vejmyn-dighed ikke har kompetence til at afgøre vejretsforhold. Det kan være nødvendigt, at kommunen i en vejsag giver udtryk for sin vurdering af et vejretsspørgsmål, og lægger denne vurdering til grund for en afgørelse. Deri ligger ikke nogen stil-lingtagen til vejretsspørgsmålet. Der omtales også situationer om ud-lægsbredder og køreareals bredde. Når et vejretsdokument angiver en vejbred-de, så er der tale om bruttobredden, der skal være til rådighed for færdsel. Dette gælder også for færdsel på landet (i modsætning til bogens tekst) selv om der er rabatter. Disse kan nemlig være kørefaste, så hele vejbredden (ofte 3,77 meter) er kørebane. Der savnes den be-mærkning, at bredden er eksklusiv skrå-ninger. Hvis ikke dette er tilfældet, vil hele færdselsarealet i visse situationer kunne medgå til skråning. Bogens første afsnit afsluttes med en grundig omtale af retsreglerne i vejret-tighedsloven.

etaBLerING aF prIvate FæLLesveje

Bogen redegør grundigt for udlæg og anlæg af private fællesveje. Privatvejslo-vens § 10, stk. 1 nr. 7 citeres: ”Vejudlæg er en arealreservation bestemt til frem-tidig anvendelse som privat fællesvej.” Med vejudlæg efter privatvejsloven og efter planloven (lokalplaner) stiftes der altså ingen vejret. I modsætning til disse

to vejudlæg, så stiftes der ret ved udlæg af veje i matrikulære sager. Der er så-ledes tre typer vejudlæg, men det frem-hæves ikke særligt tydeligt i bogen, for-mentlig fordi det vil medvirke til en vis forvirring om vejudlæg. Godkendelse af en vej udlagt i en ma-trikulær sag skal forelægges kommunen i h.t. udstykningslovens § 20. Bogen næv-ner den matrikulære sags ”grønne er-klæring” uden at fremhæve denne er-klærings simpelhed. Det er ikke for stærkt at sige, at erklæringen er den mest pri-mitive ansøgning om kommunens god-kendelse af en vej efter privatvejslovens regler. På samme måde er kommunens ”afgørelse” blot med et kryds i godken-delsesrubrikken den mest simple form for afgørelsestype. Bogen nævner meget beskedent, at der vist ikke altid forlan-ges et skitseprojekt/detailprojekt. Dette er korrekt, fordi intet er jo nemmere end at afkrydse, og så er den godkendelse givet. Mange kommuner er i tvivl om betyd-ningen af krydset på den grønne erklæ-ring. Forvaltningsretligt er metoden helt uacceptabel, fordi kommunen med sit kryds mister muligheden for bagefter, når vejprojektet nærmer sig, at stille de helt nødvendige krav og vilkår for at op-fylde de offentligretlige hensyn, som privatvejsloven varetager. Privatvejslovens udlægsprocedurer bli-ver udførligt omtalt med henvisninger til ministerielle afgørelser. Erstatningsbe-stemmelserne i lovens § 40 bliver også nævnt. Her ville det have været ønske-ligt, at beskrivelsen af sammenhængen mellem § 40 stk. 4 (fordelsbestemmel-sen) og § 26 stk. 2 var blevet beskrevet mere udførligt. Det viser sig nemlig ofte vanskeligt for vejforvaltningerne og de-res konsulenter at redegøre overbevisen-de over for taksationskommissionerne om, at der yderst sjældent skal betales erstatning for udlæg og tildeling af vej-ret til private fællesveje i lokalplaner.

FærDseL på prIvate FæLLesveje

Dette afsnit i bogen beskriver meget fint retsgrundlaget for færdslen. En vejret giver ret til færdsel, men ikke til parke-ring. Dette er nok den overvejende kends-gerning selv om parkering i vejlovens

forstand er trafik! Det nævnes da også i bogen, at parkering på private fællesveje i byer de facto kan være accepteret. Bogens afsnit om almenhedens fær-dsel nævner med rette, at der savnes en lovregel om almenhedens ret til at fær-des på private fællesveje. I samme afsnit fastslår forfatteren vistnok rigtigt, at der ikke kan sluttes modsætningsvist efter mark- og vejfredslovens § 17. Beskrivel-sen af denne lovs sammenhæng med naturbeskyttelseslovens § 26 er overbe-visende og god. Der er desuden meget gode afsnit om færdselsreguleringer og skiltning mv. på private fællesveje.

FOraNDrING aF veje

Overskriften dækker i det væsentlige over privatvejslovens bestemmelser om nedlæggelse og omlægning af private fællesveje. Omtalen af disse bestemmel-ser er meget udførlig, og der gives vigtig baggrund for kommunernes beslutnings-grundlag – hvornår skal der tages stil-ling, hvad skal stillingtagen omfatte, hvilke hensyn kan kommunen lægge vægt på, hvordan skal vigtighedsbetin-

’Private fællesveje’ af landinspektør Lars Ramhøj. Karnov group, 258 sider. 560,- kr.


gelsen vægtes, og hvordan skal lovens procedurebestemmelser overholdes? Ligeledes er prøvelsen af kommunens beslutning godt beskrevet. Især er det vigtigt, at bogen nævner taksationskom-missionernes begrænsede prøvelsesmu-ligheder. Afsnittet indeholder en skitse til afgørelsen i KFE 2000.260, hvor for-fatteren med rette er skeptisk over for

kendelsens resultat. Det er vigtigt, at kommunerne og deres konsulenter er helt skarpe på taksationskommissioner-nes kompetencer i disse sager, så proce-durerne bliver professionelle. Der kan hentes god støtte i bogen til dette. Beskrivelsen af reglerne om nedklassi-ficering af offentlige veje til private fæl-lesveje indeholder en lille unøjagtighed. Endelig beslutning om nedklassificering kan tidligst træffes fire år efter offentlig-gørelsen af den påtænkte beslutning. Bogen nævner to år, hvilket måske skyl-des, at der har været massiv kritik af den lange frist på fire år.

IstaNDsætteLse OG veDLIGeHOLDeLse

Dette emne beskrives i bogen på 64 sider. Det er et af de væsentligste afsnit, og det er første gang, at dette vanskelige emne beskrives så grundigt og sammenhæng-ende. Når afsnittet læses, skal man selv-følgelig være påpasselig med reglernes anvendelse i by og på landet. Men hol-der man sig det for øje, så er der virkelig god hjælp at hente her. Lovbestemmel-serne er vanskelige, så det er godt, at de ledsages af gode og uddybende for-klaringer. Kommunens opgaver og sagsbehand-ling er beskrevet så fint, så det ikke burde være muligt at lave sagsbehandlingsfejl, hvis denne bog er baggrundsmateriale. Vejsynsproceduren er beskrevet i de-taljer med gode anvisninger på, hvordan

man holder vejsyn og hvordan der bør føres protokol, hvordan man klarer det forhold, at der rejses tvivl om vejretten m.m. Hvem er bidragspligtig, hvordan skal kendelsen udformes, hvordan klares udgiftsfordelingen, sagsomkostninger samt vedligeholdelsesarbejdets udfø-relse? Det er alt sammen godt forklaret. Bestemmelserne og den forklarende

tekst er overvældende, så der skal arbej-des med stoffet, inden man går i gang med at bruge det i praksis.

aNDeN BrUG aF veje

Dette afsnit i bogen medtager nogle prak-tiske bestemmelser fra privatvejsloven – genstande på private fællesveje, par-kering, belysning og beplantning. Det er alle emner, der også er kendt fra vej-loven. Ledninger i private fællesveje i byer og gæsteprincippet svarer nogenlunde til bestemmelserne i vejloven. Det nævnes korrekt, at ledningsanlæg i private fælles-veje på landet kun kan anbringes efter aftale med vejejeren. Det er i flere situa-tioner kommet som en overraskelse for teleselskaberne. Vand- og elledninger må ikke etable-res i private fællesveje på landet uden vejejerens accept. Dette har i visse nabo-forhold givet anledning til store konflik-ter, hvor forsyningsforpligtelser er blevet påberåbt. Det kunne måske have været nævnt i bogen, at Svendborg Ret i dom af 22. marts 2013 nævner følgende: ”Det er sædvanligt og naturligt, at begrebet færdselsret også omfatter ret til at føre forsyning af el og vand frem til en ejen-dom, der benyttes som bolig”. Det er en noget udvidet forståelse af begrebet færdselsret, som retten her giver udtryk for. Nu kan man i Svendborg og omegn glæde sig over en smidig fortolkning.

De sIDste aFsNIt

Bogens tre sidste afsnit handler om vin-tervedligeholdelse og renholdelse, om erstatning og servitutbortfald og om kommunens sagsadministration. Dette sidste er bemærkelsesværdigt, fordi det omtaler generelle forvaltningsretlige regler. Det er nyttigt for kommunernes vejforvaltninger, at reglerne om legali-tet, undersøgelsespligt, magtfordrejning, sagsbehandlingsregler, vilkår og offent-liggørelsesmåder samt klage og gebyr her er medtaget. Måske er baggrunden, at Vejdirektora-tet i 2001 skrev til Kommunernes Lands-forening, at der var alt for mange fejl i kommunernes afgørelser på vejområdet. Det er stadig en udfordring for kom-munerne, så i den sammenhæng er det godt, at bogen tager det med, så teorien er lige ved hånden.

2. UDGave?

Transportministeriet har i sommeren 2014 sendt et forslag til ny vejlov i hø-ring. Forslaget omfatter også et stort antal gennemgribende ændringer af bestemmelserne i privatvejsloven, der er fra 2010. Hvis forslaget vedtages i år, træder bestemmelserne i kraft i 2015. Forhåbentlig vil lovændringerne give anledning til en 2. revideret udgave af bogen. Men indtil da er der ingen grund til at vente med at få et godt kendskab til denne helt igennem velformulerede og grundige bog.

”Kommunens opgaver og sagsbehandling er beskrevet så fint, så det ikke burde være muligt at lave sagsbehand-lingsfejl, hvis denne bog er baggrundsmateriale”

Hans Faarup, landinspektør

BOGaNMeLDeLse

47LANDINSPEKTØREN5 2014· 47LANDINSPEKTØREN5 2014·

FONDe

Ekstraordinær generalforsamling i DdLDen 27. august 2014 blev der gennemført en ekstraordinær generalforsamling i DdL med tre emner på dagsordenen:1. Valg af dirigent og to sekretærer2. Ophævelse af PALF-fonden, anvendelse af fondens midler og revision af foreningens lov og vedtægter3. Eventuelt

I al sin enkelhed gik forslaget ud på at sammenlægge ALF-fonden og PALF-fonden, og det kunne kun gennemføres ved at ophæve PALF-fonden. Den ekstraordinære generalforsamling blev nødvendig, da der ikke var mødt tilstrækkelig antal stem-meberettigede frem til foreningens ordinære generalforsamling den 31. januar i år under Fagligt Møde i Nyborg. Under den ordinære generalforsamling gennemførte dirigenten en vejle-dende skriftlig afstemning, som viste 99 stemmer for forslaget, 2 ’ved ikke’ og 0 nej-stemmer.

Under den ekstraordinære generalforsamling blev præcist de samme forslag stillet – uden ændringer. Der var 11 deltagere, heraf to medlemmer af gruppe 2A, som var stemmeberettigede vedr. PALF-fonden. Afstemningsresultaterne blev:1. Ophævelse af PALF-fonden og overførsel af midlerne til ALF- fonden: 2 stemmer for og 0 imod (alle de stemmeberettigede stemte for).2. Revision af ALF-fondens vedtægter og revision af ALF’s ved- tægter: 9 stemmer for og 0 imod (alle de stemmeberettigede stemte for).3. Revision af lov om DdL: 11 stemmer for og 0 imod (alle de stemmeberettigede stemte for).

Ophævelsen og vedtægtsrevisionen træder i kraft med det sam-me og vil fremgå allerede af foreningens årsregnskab for 2014.

Omlægning fra kapitalpension til alders-opsparing – inden udgang af 2014Det er endnu muligt at omlægge sin kapitalpension til en alders-opsparing. Officielt er fristen den 31. december 2014, men reelt udløber fristen langt før. De enkelte banker og pensionsselska-ber har nemlig deres egne regler for, hvornår man skal have omlagt. Hos Danica Pension og Lån & Spar Bank er tilsagns-fristen sat til den 30.september. Tjek i din bank eller dit eget pensionsselskab, hvad fristen er.

Ved omlægning får man nogle fordele, men man skal være opmærksom på evt. ulemper. Har man en kapitalpension, be-taler man 40 procent i skat på udbetalingstidspunktet – som kan være om mange år. Ved omlægning til aldersopsparing slipper man med en skat på 37,3 procent, men skatten skal betales ved omlægningen – her og nu. Der er altså en umiddel-bar skattegevinst på 2,7 procentpoint.

Information fra foreningenForeningen sender elektronisk information ud til 1.293 medlemmer af foreningen. Foreningen har 1.410 medlemmer. Ønsker du også løbende information fra foreningen, så send din mailadresse til Vibeke Bo på [email protected]

Nyt Fra sekretarIatet · TEKST: KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATETSCHEf

peNsION

Det skal du være opmærksom på:· Hvor meget sparer jeg i skat – i forhold til prisen ved omlæg- ning?· Hvad koster det? Er der gebyr på omlægningen? Og dét er der, men med stor forskel, så spørg i din bank/pensionsselskab.· Sker der noget med min ydelsesgaranti? Der kan være tilknyttet en ydelsesgaranti til kapitalpensionen i pensionsselskaberne, og så kan det pludselig blive en dyr fornøjelse at omlægge.· Kan jeg indbetale på min aldersopsparing? Her er der også forskel mellem pensionsselskaberne. Hos Danica kan du godt.· Er fleksibiliteten ved kapitalpensionen vigtig? Der mistes noget fleksibilitet. En aldersopsparing kan ikke ændres til en ratepension eller en livsvarig livrente. Denne mulighed har man stadig, hvis man beholder sin kapitalpension.· Efter de nuværende regler vil udbetaling fra alderspensio- nen ikke blive modregnet i folkepensionstillægget. Aldersop- sparingen udbetales som én samlet sum ved pensionering og giver derfor fuld råderet over pengene på pensionstidspunk- tet. Det kan dog være, at Pensionskommissionen kommer med nogle nye forslag – om nogle år. Pensionskommissionen skal gennemgå regelsættet for folkepension og arbejdsmar kedspensioner, så det fortsat er attraktivt at spare op.

kOMMUNIkatION


Hvad er baggrunden for dit jobskifte? Jeg har tidligere været lektor, og pro-fessor er jo det næste naturlige karriere-skridt indenfor universitetsverdenen, og da så muligheden opstod – og jeg samti-dig blev opfordret til at søge stillingen – slog jeg til. Det er nok lidt usædvanligt, at jeg tiltræder professoratet efter, jeg nu i otte år har drevet selvstændig kon-sulentvirksomhed siden jeg var lektor på DTU, men jeg har fungeret som både censor og ekstern lektor i stort set hele min tid som selvstændig og desuden været tilknyttet forskningsprojekter på DTU, så jeg har aldrig været helt væk fra universitetsverdenen.

Hvad tiltrækker dig ved stillingen i Stockholm? Der er jo knyttet en del forskning til stillingen og det giver mig gode mulig-heder for at dykke ned i GNSS (Global Navigation Satellite System, red.), som er mit interesseområde. Det er en stor del af min motivation for at søge stil-lingen, at jeg godt kunne tænke mig at komme tilbage til forskningen.

Fra dansk konsulent til svensk professor

Er der et særligt forskningsmiljø i Stock-holm, du ikke kan finde i Danmark? Det tør jeg ikke sige. Der er meget få professorater at søge, og man kan ikke bare bestemme sig for, at ”nu vil jeg være professor”, så når der bliver en stilling ledig, må man beslutte sig for at søge eller lade være. Nu opstod muligheden i Stockholm og jeg valgte at slå til. Det lyder ikke særlig idealistisk, men det er bare realiteterne. Jeg har haft følere ude andre steder, men der har ingen ledige professorater været på området.

Hvad ser du mest frem til i dit nye job? Jobbet indeholder en masse spæn-dende udfordringer med en fifty-fifty fordeling mellem undervisning og forsk-ning. Men jeg glæder mig også til skiftet i sig selv – nye kolleger, nyt arbejdsmiljø, nye opgaver. Jeg tror, det er et godt tidspunkt for mig at skifte job på og få nye udfordringer.

Der er, så vidt jeg ved, ikke mange land-inspektører, der arbejder med geodæsi, i hvert fald ikke forskningsmæssigt.

Er landinspektøruddannelsen et godt springbræt til forskning indenfor ge-odæsi og til at arbejde med geodæsi i det hele taget? Ja, det vil jeg mene. Og det væsentlige er ikke, hvad man skriver afgangsprojekt om, men hvad man vælger at arbejde med de første år efter uddannelsen.

Hvorfor valgte du i sin tid at læse til landinspektør? Det var nok den klassiske, romantiske forestilling om landmåleren, som skifte-vis arbejder ude i det fri og inde på kon-toret. Og det er ret begrænset, hvor meget jeg har beskæftiget mig med opmåling i praksis, men lidt er det da blevet til.

Og hvornår begyndte du så at interesse dig særligt for geodæsi og GNSS – og hvorfor? Interessen opstod under hovedpunkts-målingen på 6. semester. Det var første gang vi brugte GPS på studiet, så det var nyt og spændende, selvom det faktisk ikke gik særlig godt med målingerne. Geoidemodeller og kortprojektioner

Nyt jOB · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Der er langt imellem, at en dansk landinspektør kan kalde sig professor. men det er netop, hvad geodæsi-specialisten Anna B.o. Jensen nu kan titulere sig. Den 1. september 2014 tiltrådte den 45-årige landinspektør nemlig et professorat i geodæsi på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. fagbladet ’Landin-spektøren’ fangede hende til en snak om jobskiftet umiddelbart inden hun rykkede bopælen fra Sjælland til Sveriges hovedstad.


fangede også min interesse i forbindelse med hovedpunktsmålingen. Det blev så for alvor slået fast ved et studieophold i Calgary i Canada på 9. semester, hvor jeg fulgte fag i GNSS og geodæsi og mødte superengagerede undervisere. Det var også i Calgary, jeg første gang tænkte på forskning som et arbejdsområde.

Hvad er det ved geodæsi og GNSS, som fascinerer dig? Det er, at man kan beskrive og model-lere en meget stor ting som vores jord-klode, så præcist som man rent faktisk kan. Det stiller store krav til opmålings- og beregningsmetoder, og det er det spændende. Det som fascinerer mig ved

GNSS er dels teknologien, at man kan få en position med millimeter-nøjagtighed selv om satellitterne er 20.000 kilometer ude i rummet, men også at det giver så mange anvendelsesmuligheder fra eksempelvis løbeure til forbedring af vejrudsigter.

Trækker du stadig på din faglighed fra landinspektøruddannelsen? Det er 20 år siden jeg blev færdigud-dannet som landinspektør, så umiddel-bart vil jeg svare nej. Men jeg bruger jo stadig min lærdom om mindste kvadra-ters princip og den grundlæggende teori om GPS som vi lærte på landinspektør-studiet, så noget trækker jeg stadig på. Meget af det jeg bruger fra uddannelsen

BLå BOGAnna B.O. Jensen, 45 år, født og opvokset i Aarhus

Uddannelse1994: Uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet2002: Ph.D. i geodæsi fra Københavns Universitet

Job mv.1994-1995: Softwareudvikler i GPService, Birkerød med udvikling af logging soft-ware til NovAtel GPS modtagere1995-2003: Specialist i Kort & Matrikelstyrelsen, Afdeling for Geodæsi (nu en del af DTU-Space)2003-2006: Lektor på Danmarks Tekniske Universitet, Informatik og Matematisk Modellering, Sektion for Geoinformatik2006-2014: Konsulent- og rådgivningsarbejde indenfor GNNS og geodæsi i eget firma, AJ Geomatics, primært til nationale myndigheder og store ingeniørfirmaer i Danmark og Norge2006-2012: Ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet ved Informatik og Matematisk Modellering (nu DTU-Compute) og ved Institut for Rumforskning og Teknologi (DTU-Space)Fra 1. september 2014: Professor på Afdelingen for geodæsi og geoinformatik, Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm

I perioden 2008-2012 medlem af GNSS Scientific Advisory Committee (GSAC) ved det Europæiske Rumagentur (ESA), der rådgiver EU og ESA om videreudvikling af europæisk GNSS. Desuden forfatter og medforfatter til en lang række fagartikler, tekniske rapporter mv. om geodæsi og satellitpositionering.Specialist indenfor udvikling af atmosfæremodeller (ionosfære og troposfære) til forbedret positionsbestemmelse med GPS / GNSS. Endvidere indenfor algoritmer til positionering og navigation, geodætiske koordinattransformationer, implemen-tering af geodætiske referencerammer, GPS/GNSS dataanalyse og -beregning, samt evaluering og test af GNSS-software og -hardware til forskellige anvendelser.

er nok den almenviden jeg fik om, hvor-dan samfundet er bygget op – fx om hvor-dan en byggesag kører og hvordan plan-lægningen i Danmark fungerer. Eksempel-vis har jeg arbejdet meget med Femern-forbindelsen de senere år, og her har det været rigtig godt at have den bre-dere samfundsviden fra uddannelsen at trække på.


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

Brug af droner ved kortlægningsopgaverHvornår: Torsdag den 9. oktober 2014Sted: Trinity Konferencecenter, Fredericia Pris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 3. oktober 2014Arrangementsnummer: 311390

Skatteforhold ved opdeling af landbrugsejendommeHvornår: Mandag den 24. november 2014Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 22. oktober 2014Arrangementsnummer: 311217

LandzoneadministrationHvornår: Tirsdag den 14. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 12. marts 2015Arrangementsnummer: 311024

Projektstyring, projektledelse og processtyringHvornår: Onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 8.500 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA. Inklusiv overnatning.Frist for tilmelding: 29. marts 2015Arrangementsnummer: 311022

Offentlig-Privat Samarbejde (OPS)Hvornår: Tirsdag den 28. april 2015Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA.Frist for tilmelding: 26. marts 2015Arrangementsnummer: 311163

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

40 år:Annette Ingeborg Seibæk Thomsen, Roskilde, 1. oktoberHans Hagen Schmidt, Vanløse, 3. oktoberAnette Filtenborg Schøler, Hellerup, 20. november

50 år:Torben Laurberg, Aalborg, 2. oktoberLars Bodum, Hjørring, 7. oktoberKim H. Buch, Aalborg, 13. oktoberAnders Brønnum, Sæby, 29. oktoberSøren Ellegaard, Måløv, 16. novemberLene Dalgaard Stenderup, Odense M, 28. november

60 år:Jørgen Fink, Kolding, 2. oktoberPer Johannsen, Kolding, 3. november

70 år:Hans Chr. Mikkelsen, Hellerup, 1. oktoberOtto Krull Jepsen, Fakse, 24. november

85 år:A. H. Petersen, Horsens, 4. oktoberJørgen Vilhelm Møller, Malling, 27. oktober

Nyt jOB

rUNDe FøDseLsDaGe

peter erbs-maibing er pr. 1. august 2014 ansat på Nuuk Gymnasium.henrik bjerring poulsen er pr. 1. august 2014 ansat hos Norddjurs Kommune.claus troels vejby er pr. 1. august 2014 ansat hos Syddjurs Kommune.camilla gottwald bønnelycke er pr. 1. august 2014 ansat hos Landinspektørfirmaet Vektor A/S.

catrine gylling jensen er pr. 1. august 2014 ansat hos Geodatastyrelsen.henrik vad jensen er pr. 1. august 2014 ansat hos AAKKJAER Landinspektører.lars jakobsen er pr. 1. august 2014 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34.kåre christensen er pr. 1. august 2014 ansat hos Syddjurs Spildevand A/S.anders westh matthesen er pr. 15. august 2014 ansat hos LIFA Landinspektører.jakob højgaard-geraae er pr. 1. september 2014 ansat hos Cowi A/S.anna b.o. jensen er pr. 1. september 2014 ansat på Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm.kasper kornerup thygesen er pr. 1. oktober 2014 ansat hos DSB Ejendomsudvikling A/S.birgitte sandgaard christensen er pr. 1. oktober 2014 ansat hos Vejdirektoratet.jes juhl jørgensen er pr. 1. oktober 2014 ansat i Landinspektørfirmaet LE34.


kIMs kLUMMe

Sekretariatschefen skriver:

Den situation, at en lille sten begynder at rulle på toppen af bjerget. Danner en snebold, som bliver større og større på vej ned mod dalen og opsluger alt på sin vej.

sNOwDON-eFFekteN

Den situation, hvor en medarbejder dokumenterer noget suspekt i en organisation og sætter en international lavine i gang.

Effekten ligger ikke i den enkle handling, at Snowdon doku-menterer, at NSA/USA opsuger al international og national information – vores net-søgninger, e-mails, telefonsamtaler, in-ternetkøb – og den systematik og konsekvens, det er sket med.

Effekten ligger i, hvad der blev sat i gang over hele kloden, hvor aviser og journalister graver dybt i egen barm og stiller spørgs-mål ved regeringers – særlig USA’s – troværdighed, nationalt og internationalt. Hvordan efterretningstjenesternes gøren og laden sættes under lup, og hvordan vi alligevel ikke ved, hvad der sker i Danmark. Snowdon-effekten viser sig verden over ved en tydelig nervøsitet om personlige data og beskyttelse af integritet.

Der er for tiden tre veje rundt i Snowdon-effekten.

Den ene er vores personlige utilpashed og kontrareaktion, som giver pres på politikere, partier og parlamenter (de tre P’er) om kontrol med efterretningstjenesterne og information om, hvem, der har gjort hvad, hvornår. Det er den indre og den parlamen-tariske linje, som medfører beskyttelse af ’selvet’, egne filer og ansigtsløs søgning på nettet i et lille forsøg på egen-beskyttelse.

En anden vej er national, hvor lande beskytter sig selv og egne data, som fx Kina, der i starten af juli udtrykte bekymring over iPhone’en og dennes mulighed for at tappe og videreformidle nationalt beskyttelsesværdige data til fremmede magter – un-derforstået USA. Lidt af et paradoks, siger jeg, mens jeg sidder og ser på min Lenovo og min Huawei-WIFI. Den russiske mini-ster for industri og handel har tilsvarende annonceret, at Rus-land vil udvikle egne processorer og samlet gå over til LINUX, og Kina vil ikke anvende Windows 8 i de offentlige systemer. ’Cyber-war’ har fået en ny og uventet drejning.

wHIstLeBLOwer-eFFekteN OG ytrINGsFrIHeD

Den indtil videre sidste vej rundt i Snowdon-effekten er både organisatorisk og personlig – whistleblower-ordninger for of-fentligt og privat ansatte, hvor der i første omgang fra par-tier og fagforeninger blev spekuleret i adgangen for ansatte ved Forsvaret og efterretningstjenesterne til at offentliggøre suspekte forhold, men også hos andre myndigheder er det re-levant. Der har over sommeren været et par historier, hvor

læger og andet sundhedspersonale er kaldt til kammeratlig samtale på hospitalsdirektørens kontor om deres artikler og indlæg i dagspressen. Man kan kalde det personliggørelsen af den parlamentariske kontrol, og derfor har whistleblower-ordningerne noget med vores demokrati at gøre.

Whistleblower-ordninger og ytringsfriheden er vigtig, fordi de demokratiske processer ikke fungerer ordentligt, hvis der læg-ges låg på. Samfundet har brug for løsninger baseret på fak-tuel viden og indsigt og uden fusk. Det drejer sig om udviklin-gen af den offentlige sektor, så samfundets brug af den viden, som offentligt ansatte har, ikke undertrykkes. Spørgsmålet er så, om den fortrolige medarbejderviden skal udbasuneres for alle i pressen, eller om alternative synspunkter skal formidles og drøftes i de ansvarlige fora på arbejdspladserne.

Efter min opfattelse? Begge steder. Nogle gange er det ikke tilstrækkeligt / ikke muligt / for problematisk kun at forsøge de lukkede cirkler. Ved klare ulovligheder eller misinforma-tion af offentligheden kan whistleblower-ordninger være på sin plads (jeg forstår ikke højesteretsdommerens accept af ’nødløgn’ over for folketingspolitikerne i Christiania-sagen). Andre gange er det lige så problematisk og uheldigt at ind-drage offentligheden. Her bør man gå den slagne vej gennem egne og andre systemer (fagorganisationerne?) med respekt for politikernes valg.

Anvendt ytringsfrihed må vi lægge til grund sker af et oprigtigt hjerte med ønske om at forbedre beslutningerne. Fra ledelsens side skal det derfor mødes som udtryk for ønske om dialog. Den dialog, der dagligt sker på moderne arbejdspladser, hvor opgaveløsningerne er betinget af medarbejdernes og ledelsens aktive og kritiske tilgang. Den form for ytringsfrihed er med til at udvikle den offentlige sektor.

sNeBOLD-eFFekt II

Den situation, hvor snebolden smelter på vejen ned i dalen for at ende som en lille uskyldig sten.

sNOwDON-eFFekt II

Den situation, hvor vi glemmer det hele igen.

wHIstLeBLOwer-eFFekteN

Det er der noget, der tyder på, vi ikke vil.

Snebold-effekten

Et billede siger mere end 1000 punkter

TrimbleVision

Trimble Vision er let at anvende og vi leverer den med en Trimble S6, S8 eller VX- totalstation.

Trimble Vision giver:

For flere oplysninger, venligst kontakt Geoteam A/Swww.geoteam.dk+45 7733 [email protected]

bedre kontrol nye mulighedergodt overblik

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

Documents

Oktober 2014 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren_05_2014.pdfrotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at betjene,