LANDINSPEKTØREN T I D S S K R I F T F O R O P M Å L I N G S - O G M A T R I K E L V Æ S E N

MEDLEMSBLAD FOB DEN DANSKE LANDINSPEKTØHFOBENING

24 BINDS 9. HÆFTE SEPTEMBER 1966

EDB. Af landinspektør .1. O. Jensen.

Den fine forkortelse i overskriften betyder Elektronisk Data Fe-handling. Denne teknik er godt igang med at mekanisere et område, der umiddelbart virker »umekaniserbart«, nemlig åndsarbejde. Alle former for mekanisering mødes af en vis mistro, fordi de alle inde­barrer radikale ændringer af bestående og grundmurede principper, og fordi gevinsterne i mange tilfælde ligger et stykke ude i frem­tiden. Mekaniseringens fortalere ifører sig da ofte profetiske klæde­bon og skærper derved kun antipatierne. Klassisk er jo historien om de engelske arbejdere, der ødelagde de første spindemaskiner, der dog hurtigt tog grusom revanche og var med til at placere England som verdens første industrination. Allerede nu har profeten grebet et fast tag i mig, og jeg skal straks prøve at beherske mig.

Før i tiden talte man jo om Pedersens regnemaskine eller Olsens regnestok, men i TV-udsendclsen om kommunalvalget vendte man om på sagen, og speakeren brugte udtrykket »datamaskinens mænd«. Det er en uheldig udvikling, hvis disse maskiner skal be­stemme over os, og det er da også med fornøjelse, at jeg følger redaktionens opfordring til at skrive lidt om databehandling, dels alment, dels med henblik på vore egne problemer, selv om en del af fornøjelsen fordamper, når man af flere grunde må koncentrere stoffet så meget, at denne opsats kun kan blive meget overfladisk. Jeg vil dog gerne henvise til litteraturfortegnelsen, der rummer flere gode bøger, også for ikkc-specialistcr. - En kort historisk over­sigt hører vist med her.

Historie. Vi har allesammen i vort arbejde fulgt den behagelige overgang

fra logaritmer og regnestok til håndsvingsmaskiner og de alminde­lige elektriske maskiner. Men selv i en moderne maskine af sidst­nævnte type er der jo en masse valser og tandhjul, der skal snurre mange gange rundt. Disse hastigheder er meget lave i forhold til elektriske bevægelser i et kredsløb, og det var da også naturligt, at

266

m a n s o g t e a t øge rcgnemaskinerneshastighed ved at anvendeelek-tromekaniske komponenter. Det første gode resultat opnåedes i 1fl44 på Harvard Gniversity,hvør man konstrueredeThe Automatic Serruence Gontrolled Galculator, der netop kombinerede mekaniske og elektromagnet iskekomponenter .Manvar voldsomt imponeret af den nyfødte, men kun 211 års udvikling har medført, at f.eks. mult! plikafiønerpå moderne maskiner udføres2fE1.666gange hurtigere. Allerede! 1^46køm en ny amerikanskmodelENIAG, hvor elektro­nikken, bla. i f o r m a t 26.mb) rør, helt havde overtaget arbejdet. I 56^erneblcv rørene, der v å r r e t voluminøse, ogsomudvik ledehefy delige varmemængder ,ers ta t tc taf de meget k ø l i g e r e ø g m e r e k o m -primerede transistorer. Svenskerne konstruerede i 1^53 FESK ^Finær elektronisk sekvens kalkulatorL og den kalkeredes her­hjemme af med resttltatel DASK ^F157L Nogle dygtige l o l k i G . I . konstruerede omkring If lbbGIEF,sømjeg har hørt ros t imege t høje toner af svenske fagfolk, øg som Lantmåteristyrelsen i Stockholm nu har anskaffet sig et eksemplar af. Her e r b a s i s f o r l i d t national begejstring, idet man ikke må glemme, at flere svenske firmaer, deriblandt fly- og bilfabrikken Saab, fremstiller udmærkede ma­skiner.

Helt op til midten af 56^erne var erhvervslivetihele verden ret så reserveret indstille! overfor de nye maskiner. Man mente, at de kun kunne tjene som hjælpere for den højere videnskab, men i den sidste halve snes år er det gået stærkt med udbredelsen. Det skyldes k u n e n e n e s t e t i n g : a t d e t kan betalesig. Hvilke! manbcdcsno le re sig

D e t e r b e l t u m u l i g t p å f å s i d e r at redegørefør den førfinedetek-nik, der ligger til grund for den moderne datamaskine. Jeg skal derfor koncentrere mig om en ganske kort opregning af hoved­elementerne og måske opholde mig lidt mereved det for den almin-deligebruger meget vigtige spørgsmål: Hvad kommer der ind, og hvad kommer der u(L Datamaskinen kan opdeles i følgende en heder:

1. Inputenhed 2. Lager 3. Sekundærlager 4. Logiskar i tmet iskcnbed 5. Styreenbed 6. Gutputcnhed.

267

L G 7 m ^ . D e d a t a , s o m s k a l b e h a n d l e s ! m a s k i n e n , må foreligge! en sådanform, a t inputenhcdcn kan 3 1æse« d e m . D e r k a n anvendes hulkort og bulbånd, hvor hvert hul eller hver hulkombination svarer til en bestemt karakter (fædlesbetegnelse for tal, bogstaver og tegnL Få magnetbånd svarer de magnetiserede pletter til de nævnte huller, og systemet er i princippet ellers det samme. Eraht t lkør t kan ind læses 2111666, fra bulbånd ca 2666 og fra magnetbånd 66666 366.666 karakterer pr. sekund. Ad elektrooptisk vej kan specielle inputenheder også læse visse sort-hvide mønstre. Læg f.eks. mærke til de nye checks, hvor mønstret i de lodrette streger, der danner tallene, varierer fra tal til tal, idet de store mellemrum er anbragt forskellige steder i stregkombinationerne. Et andet inter­essant eksempel er Kerns nye kodetachymeter, hvor de ad foto grafisk vej registrerede måledata ikke er tal, der skal skrives af, men kombinationer af sorte og hvide rektangler, der direkte kan anvendes i en speciel inputenhed.

2. E((^cr. Et lager skal kunncr i immc så mange da ta sømmul ig t , og samtidig skalcthvcrt al disse data hurtigst muligt kunnehentes til maskinensandre enheder. Disse krav er til en vis grad modstri­dende, og vedkonstruktioncn må mana l t så nøjeovcrvcjeforhøldct kapacitet acceslid. Lagringsker i kredsløb, d e r k a n være afbrudt eller ledende,ellcriferritkaBrner, der kanmagnetisercs i toforskel-ligeretninger. Allcinformatiønermå derfor for at kunneindpasses hcrinedbrydes til cl binært system, et system med kun tø mulig­heder. Der måder fo r anvendes c t to- ta l sys tcm,der ser således ud:

0, L t ^ !L too, 101, ^ ^ L ^ ^ b i ^ L

svarende til: o , L ^ ^ L ^ ^ 7, ^, ^,

i vortalmindeligeti talsystcm.

.L Sc^vu^ærm^crc^ tjener som reserve, hvis lageret skulle blive overfyldt.Datagrupper, der underen længercpcriøde ikkeindgår i regningerne, kan med fordel overføres fil sckundærlagcret. De for­skellige typer betegnes med drabelige angelsaksiske navne ^Disc-file, drumstorageL

L Dc^ i^^^-^r^mcb.^Bvc c^bc(^ er selve regneenheden. Den kan dog kun udføre to operationer: Sammenligning (ær A ^ F eller er

26S

A ^ F ^ og addition ^A^FL Stibtraktionsker ved komplementdan­nelse og addition. Multiplikation ved geniagne additioner, og divi s ionvedgentagnesubtrakl ioner .

5. ^b^rc^nbc(tc:n leder Irafikken i maskinen og sørger før, at de forskellige data på rette tidspunkter føres fra den ene enhed t i lden anden. Denne trafik bestemmes af det i forvejen udarbejdede pro­gram for den aktuelle beregning.

^. Gu^DubFesultaterneleveresaf mask inenv iahu lkor t ,hu lbånd eller magnetbånd. Hulkort og h u l b å n d u d s k r i v e s a u t o m a t i s k i k l a r t sprog på særlig! indrettede skrivemaskiner. De såkaldte linie skrivere, hvor typerne er placeret p å h u r t i g t roterende kæder, har satudskr!vnings!empoe!mege!be!ydeligtop.

Maskinens regninger styres søm før nævnt af programmet, der må udarbejdes særskilt for hvert foreliggende problem. Programmerin­gen e r enk rævendeopgave , derkræver matemat iskoglogisk sans, overblik og fantasi. Gprindelig opbyggedes alle programmer i ma-skinsprog,d.v.s. at der måtte g iveskonkrete impulser til maskinen fo rhverenke l t l i l l eopera t ion ,a l t såe f t e r systemet:

L T a l l e t a a n b r i n g e s i c e l l e l ( i lageret l

21 T a l l e t b a n b r ! n g e s i c e l l e 2 G lagerets

3^ T a l l e t i c c l l e 1 addercs t i l t a l l e t ! cc l le2 G den logiskarit­metiske enheds

4^ F e s u l t a t e t a ^ b f ø r c s f i l o u t p u t e n h e d e n o g udskrives.

Eksemplet er groft skematiseret, men skal kun tjene til at illu-s t r e r ede t eno rme arbejde, der ligger hag vedprogrammeringen af selv ganske enkleproblemer. Autokodesprogene ^f.eks.Gobol, For t r anogAlgoL har gjort det meget lettere og hurtigere. Disse sprog er sammensat af engelske o rdog matematiske tegn og symboler,og fordelen er først og fremmest den, at visse tilbagevendende opera finner i programmet beskrives med ganske enkle symboler. Ma­skinen »forstår« imidlertid ikke dette autokodesprog, men der ud­arbejdes e n g a n g for alle e tp rog ram ^en kompilators, der »over­sætter« det for brugeren så praktiske autokodesprog til maskin sprog. Jeg skal nævnenogle eksempler på Algol-sproget, d e r e r ud­arbejdelaf en international kommission.

26^

Symbolet sort i K sætter m a s k i n e n i g a n g m e d b e r e g n i n g a f k v a dratroden ^scpuarerooG af K. Sin^K) giver sinus-værdien af K.

2 ^ ^ ^ g i v e r ^ 2 ^ ^ ^ o g ^ anvendes i den almindelige betydning, og den ret kom pliceredeberegning:

s i n A ^ f ^ 5 ^ u d t r y k k e s i A l g o l således:

s ! n ^ ^ S ( j r ! ^ 5 ^ ^ b

Dels ids le eksempel repræsenlererkun opstillingen af selve be regningen, m e n d e t e r egentlig den allernemmcstedel af program meringen. Problemet l i g g e r i a t gøreprogrammet effektivt, at over­holde de talrige formelleregler samt at bevare øverblikketovcr de

indgående data. Ved et møde nu i sommer på Københavns Eniversitets Mate

m a t i s k e l n s t i t u t h a r l e k t o r F j .Sve jgaardg ivc top lysn inger o m e t nyt sprog, der gør det muligt i samme p r o g r a m a t skifte mellem maskinsprogogautokodesprog Det nye s p r o g k a l d e s I M F Guter pretativeMacroFroccssor^ og muliggør bl.a. en forkortelsesteknik, således at et enkelt bogstav kan stå for flere algolsætninger.

I visse tilfælde bar regnetider derfor kunne! nedsætles lil Li

ellers.

2 ^ t l m ^ n ^ ^ ^ 0 8 7 Motiverne l o r a t b r t t g e d a t a n r a s k i n e k a n v e l d c l c s o p i l ircbovcd

grupper: Sikkerhed, økonomi, hurtighed og kapacitet. Gprindelig var man vel tilbøjelig til at tro, at hurtigheden var den alt overskyg gende kvalitet, men mon alligevel ikke sikkerheden bor indtage forstepladsen.

Der opstår naturligvis fejl ved EDF-arbejde,menfejlcne ytrer sig søm regelved, at maskinen s t andse r , i ndcnbe regn ingene rk l a r , e l ler ved at de resultater, der fremkommer, er så fuldstamdig splitter­gale, at de straks kan kasseres. ^15^e l le r mere a f d e fejl, der ind-t ræf f e r , e r a f dennc typc .Gvr igc fe j l hekæmpes v e d , a t d c r i p r o grammet indlægges visse kontrolberegninger ^sumkontrøller elc.L og maskinen standser eller laver cnudskrif t , såfremt, der er tiover ensstemmelser.Tekn.lic. Arne Håkansson, der driver en blomstren­de programmeringsvirksomhed i Stockholm, har udtal!, a! EDF giver en relaliv fejlfrekvens, d e r e r minds! 1 6 ^ a n ^ c nLndrc end hvad endygf igbe regne rkanp ræs l e r e , øg lilføjcr, at manprak t i sk

276

laget kan se bort fra regnefejl, men i stedet koncentrere sig om målefejl, hvilket er sande ord.

Gmfattende beregninger (triangulationer o.lign.^ kan med stor økonomisk fordc lberegnes ida tamask ine .Denøkonomiskegevins t er mere tvivlsom ved mindre og enklere beregninger. Korrekte be­regninger er imidlertid så værdifulde,at de fleste vel er villige til al betale lidt mere og i t i lg i l t få meget klare og overskuelige opstillin­ger af resultaterne A! dalamaskincrne yder meget med hensyn til burfigbed og økonomier v i s t i i d c n v i d c r c k l a r L i n c n j c g m å v i s t idenforbindelse have lov til a! bemærke, at de mennesker, der på tag(u sig det praktiske forberedende arbejdemed kodningener for­pligte! lil sær l ig idenførs te vanskelige t id,hvor brugerne er meget skep t i skcøve r fo rde tnyemed ium at udføre dette arbejde hurtigt, så ledesat metodcuskri t ikerc ikke lige frem k a n s t å o p o g hævde, at EDFer en langsom teknik.

5k2t t la r td t r t so^ktor8r tbru^^^L^^7

Det skal ban selvfølgelig, når det kan betale sig, nårforrctningen mangler kvalificeret arbejdskraft til beregninger, og når sikker­hedskravet er stort. Normalt vil m a n d o g k o m m e i n d i o v e r v e j e l s e r angående arbejdets størrelse, ide! helt små arbejder naturligvis kun bor udfores manuelt.

E r m ^ ^ b c r c ^ b ^ c r bør udføres på datamaskine. Det tcgælder også for de såkaldte fotogrammetriske triangulationer, hvor for-dclcner særlig iøjnefaldende, når der t i ludtcgningsinstrumcntet er koblet et registreringsanlæg, så manuel nedskrivningaf d a t a h c l t undgås. Der arbejdes sær l ig iTyskland med udvikling af teodo lifter, hvor de målte retninger rcgislrcrcs automalisk. Ved hjælp af særlige j i rogrammeranvcndesdennc»målebog« direkte s ø m i n p u t ved triangulalionsbercgningcn, og aflæsnings og skrivefejl skulle herved kunne elimineres.

E o b ^ ^ o ^ ^ r ^ B ^ ^ r bør også udfores maskinc l t ,når n e t t e l ø m f a t t e r m e r e e n d 4 6 56 p u n k t e r . I o m r å d e t 16 46 punkter må man n ø k s k ø n n e i h v c r t e n k e l l l i l l æ l d e .

Am^Ecmcn^bcrc^m^cr . Her e rg rænserne forskudt opad i for hold til polygonbercgningcn, men større net 56^166 punkter eller flere kan med fordel bercgnesi maskine.

^ ^ ( m i ^ ^ - ( ^ r ^ ( ^ ^ c r c ^ b ^ . 16 parceller eller f l e r e k a n m e d fordel beregnes maskinelt. Grænsen ligger lidt lavere, hvis parcel-

271

lerne har en indviklet form, lidt højere, hvis det drejer sig om regu lærefigurcr.

Jeg bar udarbejde! slandardskemaer fil brug ved opslilling af måleresultater, således at hulningen lettes, og overskueligheden fremmes Disse skemaer blev udarbejdet til Landinspektørhånd­bogen p a c ! lidspunk!, da vi efter nogle prøvekørsler var overbeviste ø m , a ! d e ! a f Lantmåtcrislyrelscn udarbejdede programMS malle være nogc! nær de! ideelle lil vore forhold. Inden disse skemaer blev leveret til redaktionen, oplystes de! imidlerlid, at Fcgncccn tralen ville give s i g i k a s ! med udarbejdelsen af c! lignende program. Den endelige udarbejdelse afdissc skemaer vil derfor blive udskudt, indt i lder foreligger c l r e su l l a l l r aFegnecen t r a l en , således at man kan tage stilling til de! nye programsførdele øg økonomi.

^ o r t o m L SladsingeniøreniGrcbro, Gustaf Dal i l in ,bar lavc t c n d e l u n d c r -

søgelser over udgifterne til manuel og maskinel beregning af samme

opgave. Det må her indskydes ,a t svenskernc imange år som nogc! ganske

naturligt har koordinere! alle nyetablerede skelpunkler. E! eks­empel:

Fercgningcn omfattede: 356 skelpunkler

2^ cirkelhuer 6 arealer

246 sidelængder 76 httelængder

456 afsætningsdata Gmkostninger:

Manuelt ca. 6 uger, svarende til 6766 kr. Maskinelt 1 uge til opstilling øg hulning 1166 kr. Maskinudgift 1316kr

2 4 1 6 k r

Gpgavcrncfra Grebroer kørt bos et privat f i rma,der ejer det på

gældende program.

Lantmåteristyrelsen råder over sit eget program og bar kørt dan­ske opgaver til yderst rimeligepriser, f.eks.:

272

1^3 skelpunkter 56 parcelarealcr 46 afsætningsdata

for ca. 366 d.kr. Hertil kommer en ikke ubetydelig udgift til op­stilling og hulning, s æ r l i g i d e tilfælde, hvor målingerne ikke frem-træderioverskuel ige skemaer, og hvor der må anvendes tid til fejl søgning.

E ^ b ^ c ^ o r ^ m ^ c r .

Der er for nyl igdannet et Dansk SelskabforDatalogi . Datalogi ^Gomputer Sciences er læren om data, deres v æ s e n o g b r u g . I for­vejen findes den såkaldte Databehandlingsforening, der består af brugere af EDF-og hulkortanlæg.

^ t t t ^ r ^ r r o r t ^ n ^ e .

Bj. Vejgaard: IMP,aProgramming Language, witb Floating Definitions. 1900.

Bj.Vejgaard ogP.Limlblad:^ystcmaticProgramming in IMP SLIP.1900. Amcllåkansson:DatabcbandlingpådetmåtningstckniskaområdetiSve

rige 1901 Gustaf Dablbi: Gcodctiske beråkningar på elektronisk datamaskin. Stad-

bygnadnr.4.1905. Peter Naur:FeportontheAlgorithmicLanguageAlgolOO. Acta Polytecb-

nicaScandinavica 1900. Ghr. Andersen: Lærcbogi Algol. 1901. etatens offentlige Ltrcdningar:Automatisk databehandling.1902—ni. 32.

Den automatiskadatabcbandlingciis teknik. 1901 — nr.00. Betænkning nr. 329: Om folkeregistrenes medvirken ved indførelse af

clcktroniskdatabehandlingi den offcntlig( forvaltning. 1903. Sigurd Berg og GarlErik Froberg: Fatamaskincr og deras anvåndning.

1902, ErlingDcssau: Datamaskiner. 1904. Tidsskrifter: GommunicationsofthcAGM.

Association lorGomputingMachincry.New Vork. NordiskTidsskrifllorlnformationsbchandling. Fegnccciitralen, Kobenhavn.

273

Danmark landmålere ^ort^d^i^tn^n^t^den. Aflandinspektor^elhiltansen.

1 Landinspektoren 1662 skrev professor Fl. Tolstrup en interes­sant artikel omland inspek tø re r , bv i s eks i s t enshan fø r t e t i l bagc t i l 176S. Dette stemmer med en fortegnelse over landinspektører med bestallinger, jeg bar se t imatr ike lark ivet . Den første er fra 176S.

Landmålere har vi dog haft før den tid l igesomide fleste civilise rede lande. Helt fra o ld t idenhar man kendt dem flere steder. De! fortæller p ro fessorTols t rupogsåom,men han s ige r , a !man kender kun meget l i d t o m d e m .

J e g h a r dog fundet l i d L s o m j e g b c r v e d vil bringe v ide reogde r -med tilskynde kollegaer til at søge videre.

1 en bog med titel »Vore byer 1666 1666« omtaler Vilhelm Lo renden denne tid og årene lige før som e n t i d , d e r ligner vor n u m e d stort krav t i luddannelse af mange teknikerefor at fåudført tidens mangekrævende opgaver. Affødt af s tørekr igekrævcdes der anlæg af fæstningsanlæg, hyplananlæg, opførelse af nye bygninger m.m., menbe ld igv i sogsåa f t ingt i l f rede l igeformålogmed kunstnerisk tilsnit, pa rke rmed springvand, vandmøl lerogandet .

Troels Lunds bøger om vor historie i den tidsalder giver et godt og interessant indbliki disseting.

De tekniske krav lød på uddannelse af bygmestre, arkilekler, ingeniører, landmålere, vandkunstnere m.m., men uddannelsesan­stalter var der ikke mange af. Lorenzen nævner dog en i byen Leydcn i Holland. Man skyede dog ikke lange udenlandsrejser for at f å e n uddannelse ad praktisk vej ved at deltage i arbejder. Ar­bejdsløshed var der ikke fare for, takket være, at man ikke var bundet af fagdeling. Man tog fat på det arbejde, søm forelå, hvis der ikke var brug for e n i d e t f a g , man søgte. Ggderved f ikmange indblikiforskell igefag.

Måske var dog officerer det, der var mes! brug for. Deres ud­danne l seva rmes t adprak t i sk vej vedavancering fra m e n i g o g o p -efter. For dem var det også nyttigt at sætte sig ind i de tekniske færdigheder ved planlægningog udførelse af fæstningsanlæg.Gg så kunne d e f a l d c t i l b a g e p å s å d a n t arbejde, når deblev forgamle til den aktive tjeneste, som kræver forholdsvis ung alder. Helt op til vore dage s e r v i j ø også,at mange landmålere har været officerer.

D e r b l e v i 15 1666-tallet megen brug for mafematikereti l a t b e regne og udføre tidens mange anlæg med volde og grave, næsten altid i sumpet terræn eller endog ude i søer. Figtig svære land-

274

m å l e r o p g a v c r b a r d c t v æ r e t . S c b l o t p å g a m l e k o r t o v e r K ø b c n h a v n eller læs i Jboe l s Lund om herregårdenes opførelse.

Matematik måttcblive cl hovedfag tillært bådcteore t i skog prak­tisk. Gg her fører Lorenzen landmålerne ind i billedet, idet han s ige r , a tde ingeu iø re r , som drevdet vides! i malemalik, blevkaldt géometre, landmålere e l lc r s le tog ret matematikere.

Dette fik jeg fornyligen interessant bekrædtelse på ved at stifte bekendtskabmedgcngivelscr af den berømte danske landmåler Jo­hannes Meyers kort over Danmark, som han kortlagde efter anmod-n i n g f r a G h r . 1 V , i d e t h a n p å k o r t c n c u n d c r s k r i v c r s i g s o m »Konge­lig Majestæts Malematictis«, hvortil kongen har udnævn! ham i 1647

Han var dog ikke den første med denne litcl. 1 Danmarks Figes Historie bind IV beretter nemlig .1. A. Eridericia, at en mand ved navn Erisfoffer Dybvad, som Ira sin ungdom havde dyrket matema­tik, i 161S f ikbestal l ingsom kongcligmatcniat iker .Han villevære professor, men nåede ikke at udnytte sin bestalling hverken til dette eller som landmåler. Handrog lil Nederlandenelør videreud­dannelse, men blevdcr oplage! af polifikog faldt ved hjemkomsten i u n å d e b ø s k o n g e n . s o m f r a t o g h a m a l l c a k a d e m i s k e r e l l i g b e d e r . I 1662dødcban s o m l a n g e p å Kalundborg Slot.

Jobannes Meyers kort er mange, og originalerne findes på De! kongelige Fibliolek. Jeg bar scfforskcllige gengivelser af dem som f .eks .e t i F)42 på EjnerMunksgaardsfor lagudgive! slørre va^ rk i3 slorcbind i f o r m a t 4 6 ^ 4 f cm,forni( i i t l igindcholdcndede flcsteaf hans kort. D c m h a r j c g b a l t udlån! Ira SvcndborgGcntralbibliotek påhibliofcke! h e r i Fåborg ligefør nytår i år. Gg i sommer så jeg påGdenseccnt ra lb ib l io tekcn li lsvarendetysk udgave i e e t b i n d a f c a . 5 6 k o r t . D e s u d e n h a r jeg s c ! 2 a n d r c gengivelser al cnkcllckorl .

Hertugdømme! Slesvig var de! førsfe Johannes Meyer målte og tegnede kort over.og de kort har ordfor at vadere t nøjagtige.

Efter 1647 er vist ingen udnævn! til matcmalicus, thi med året 1666 va rde t forbi med Icknikcrncsglansperiøde.mcn for vort fags vedkommende kom en opblussen igen ved udskiftningerne. Land­målere har v idogha f l ime l l cml idcn fcks . l i l ud færd igc l se al siltia t ionskor t ,mende!f rcmgår ikke af sådanne,at de var målt øg tegnet af særlig uddannede folk. lE u n d e r s k r e v s i g k u n v e d navn. F o r s t i udskiftningstiden ser mant i t l e r igensom f.eks. »kongelig bestaltet landmåler« .Sådanfrcnigår ibvcr t fahLif kort,som l indes iFåborgs byhistoriske arkiv.

275

E r a t i d e n f ø r l 6 6 6 m å m a n dogogsånævnc dem, søm benævntes vandkunstnerc, ingeniører eller landmålere med en forbavsende færd igbed ia t kunncn ive l l c r cmcddcp r imi t i ve in s t rumen te r .man

havde dengang. Da jeg i 1642 skrev i Vejle amts årbog om vandmøllerne i Kol­

ding,fikjeg lejlighed til at sadle mig lidt i n d i d c fine nivellcmenter, der var fore tagetafFre( lcr ik lbsvan( lkuns tnercfora t tiltede vand til Frederiksborg Slotssø ogVandmølle langvejs både f r a n o r d o g s y d t o r a t forøge vandkraften,dct første fra et sted langt oppe i Grib Skov, de! andet f r ac t sted helt n c d e v c d L i l l c r ø d , G g v e d E o l d i n g b l e v e t p a r å r s c n e r e g r a v e t e n kort kanal, men medden store virk­ning, at Slotssøen fik vand fra et o t lcgangc forøge! oplandsareal og derved vandkraft til en ny vandmølle, Slotsmøllen,bygget1571.

Ggså andre kunstige vandtillcdningerkendes fra Kolding, en fil slottets s p r i n g v a n d f r a F i l e d a m m c n s y d f o r b y c n g c n n e m udbulede træstammer, og Ghr.l^^s^Saltgrøft«, som jeg har set g r a v c t u d o g ind gennem c! bakket landskab vest for byen, således at grøllcnfik e t j a v n t fald hele ve jcn t i l sa l tvarke t .

Der er næppe tvivl om, at datidens store fyrster selv havde til­egnet sig indsigt i tekniske fag, så de vidste, hvad de kunne sætte deresteknikere til. G g d e b a v d c den g a n g d e n s t o r c l o r d e l ved gen­nemførelsen b v i s d e d a o g s å h a v d e p e n g e a t d e k u n n e g å l i g e t i l sagen uden først a! skulle bavcden behandlet i c n halv snes kon­torer og udvalg.

Ender mit emne bør også nævnes, at en tysk landmåler Griese i 1766 16opmålte og udfærdigede nogb interessante kort over dele af Tyrs t ruphcr rcd , nu under Vejle og Haderslev amter. De er særlig interessante ved, at de viser niarkinddclingcn for udskiftningen. Gr ig ina lc rncf indcs iF igsark ivc t icnpakkcbcnævnt»Landmål ing(n iTyr s t ruphc r red« .

Til s l t i t v i l j cgc i t c r e fø lgcnde f ra Vilhelm Lorenzensbog: »Men hvad enten datidens ingeniører kom fra det militære eller

borgerlige liv, ofte var de interessante mennesker af international! tilsnil, vandrende fra land lil land for at tilbyde fyrster og støre herrer deres tjeneste. I mange måder var de besbegtede med da­tidens internationale officersstand. Ggså de havdeti lbragt meget af deres tid i krig, ogderes memoirer, om man målte have hat! dem. ville ikkehave været kedelige. Desværre er vi dårlig! underrettede øm disse mænds liv og levned somogsåomdesåkaldfebygmest res . De kendes næsten kun fra deres gerninger.«

276

l ^ende l^e r^a^an^n^oe l^ to rna^ne t . ^ r ^ I ^ ^ l ^ ^ l ^ ^ ^ l r ^ ^ ^ r 3 ^ t s ^ ^ r n r . ^ o ^ 7 . E ^ l l o ^ r o r h ^ h r ^ ^ ^ t ^ s t ^ . r ^ l n ^ ^ ^ ^rret n h ^ r ^ t t i ^ t ^ ^ t r ^ r ^ n l r ^ ^ o ^ ^ h ^ r ^ t t l ^ t t U h ^ ^ h ^ I ^ l ^ ^ ^ ^ o ^ ^ m^r^t^r. D^^r t^h^ l^ ^n^3t^3 o^ o r ^ l ^ r t l n ^ ^ ^ r ^ r ^ r ^ ^ ^ h ^ n h ^ ^ r 3 . ^ r ^^ t^n^n .^ .

LegationsrådH.klagede23.6.1665 til nævnet over landinspektør P B s o p t r æ d e n i e n s a g ø m udstykningaf 26,75 ha p å G r ø , idet F. bavdebcbaudlet sagen langsommeligt oguforsvarligt, havde krævet c! ublu vederlag, navnligfor påståede ekstraarbejder, og uberettiget havdeti lbageholdtudstykningsapprohationcnm.m.

P . , d e r e r f o d t i 1 6 f 6 o g b o s a t i K o b e n b a v n , p å ! o g s i g i 1 6 6 2 a l gennemføre denne udstykning,der omfattede 14S parcellerøg ud stykninger af et tilstødende, mindre areal. Den sidstnarvnte sag a f s l u t t edes i j anua r l664 uden at give anledning til klage.De fleste målinger vedrørende den store udstykning var udført indenslutnin-gen af december 1663, da P. indsendte et afsnit af denne sag til landbrugsministeriets approbation. Den 1S.11664ti lbagesendtemi nisteriet s a g c n p å g r u n d a f en rækkefej l , manglende attester m.v., ogF.hearbejdede herefter bele den store udstykningssag under eet. I sommeren1664 måtte hanforetage nye opmålingcrfor at rette fejl is ine tidligere målinger,bvilketforsinkedes yderligere af, at et antal skelmærkcrimellcmtiden var blevet ødelagt eller tildække! ved op­fyldnings øg vejarbejder. P. underrettede ikke H. om denne for sinkclsc. Arbejdetgik derefter praktisk taget i s t å , hvilket f o r e n del skyldtes, a t P i a u g t i s t 1 6 6 4 p å d r o g s i g e n benskade, s o m b a n dog først søgte læge f o r i j a n u a r f 6 6 5 . H . og hans advokat had flere g a n g e o m e n redegørelse forarbejdet med sagen, o g P . lovede gen­tagne gange sagen klar til aflevcringiløbet af kort tid, uagtet dette i kkckunne l ades iggøre , d a h a n manglede de flcsteattester samt udarbejdelse af oversigtsdeklarationer ved vejtilslutninger.

I brevaf 26.3.11^65 gav F. en lamgerc redegørelse for sagen, idet han begrundede forsinkelsen med store unøjagtigbeder i matrikel­kortet m.m., pengemangel og benskaden, som advokaten ikke tid­ligere havdehør t om. Herefter had H. den 7.4.1665 landinspektør K . o m a t f æ r d i g g ø r e a r b e j d e t . S a g e n b l e v d e n 12.6indsendt t i l ma trikeldirektorate!, der kor! lid efter returnerede den med 23 revi-sionstidsættelserom fejl i PBsopmålingerog arealberegninger. Ved skrivelse af 7.6.1665 approberede landbrugsministeriet tidstyknin-^ ^ e^er ^t de^ornødne berigtigelser var foretaget, og efter at F. Imvdea^ive^ l ø l c o m e b d i l e r i n g al e! antal l ikspunkfer iområde t . H. m å t l e b e l a l c K . 15.666 k r . fo r bansbcrdiggørelseaf sagensamt

277

11.366 kr. i udstykningsafgifter, der ville have været sparet, hvis sagen havde været færdig indenl.6.1665.

Den S.6.1665 afleverede F. en regning over sit samlede krav på honorar og udlægsgodtgørclsc vedrørende den store udstykning, ialt127.633 kr., hvoraf II. bidfi lbavde betalt S 7 . 4 S 5 k r . H . p r o t e -steredc, navnlig mod de på regningen opførte ekstraarbejder. P. nægtede så at udlevere approbationsskrivelsen og 146 skødekort, skønt HBsadvoka tpå togs ig personligt at indes tåforbefa l ingenaf PBs eventuelle restkrav. Dokumenterne blev først udleveret under cnfogc(Lorretningden17.s .m.

K .ba r overfor nævnet oplyst ,at han har udført c a . ^ a f a r b e j d e t med sagenvedr .de ! store areal.

P . h a r for nævnet givet m ø d e m e d e n advokat som bisidder. Efter sagens mundtlige forhandling for nævnet frafaldt P. ethvert yder­ligere krav m o d H .

Den danske Landinspektørforening, som P. ikke er medlem af, vedtog 2S.rL1665, at medlemmerne fremtidig ikke må udlevere ap­proberede sager til pr ivatekl ienter , før derestilgodchavende er be t a l t . F o r e n i n g e n h a r i b r e v a f 16.2.1666 udtalt, at deponering af det omtvistede beløb er tilstrækkelig.

Nævnefudta le r ikende lscn ,^ i gennemførelsenaf sagen har varet væsentligt bengereend r ime l ig tunde rdeg ivne førhold, hv i lke tho vedsagclig skyldes PBs mangelfulde arbejde i 1663 64, (^ P. flere gange bar givet IL eller dennes advokat urigtige oplysninger om sagen og love! den ekspedere! indenfor frister, som han vidste, at han i k k c k u n n e o v c r b o l d c , ^ han bar fremsat cl ugrundet krav om ekst rabeta l ingaf et stort beløb, ^ h a n u b e r e t t i g e t har tilbageholdt sagens dokumenter, hvilket var særlig urimelig! på baggrund af sagens forudgående forsinkelse, og uf han desuden bar givet flere urigtige oplysninger is inskr i l t l igcredegørc lse t i lnævnet .

Skomagermester E. klagede den 13.11.1665 til nævne! over PBs behandlingaf en s a g o m delingaf EBs villaejendom i Københavns kommune i !o parceller og henviste bl.a. til, at ban bos stadskøn-duktørcn iKøbenhavn havde fået at vide, at m a n i k k e havde mod­taget noget andragende vedrørende denneejendøm, skønt F. havde 3o r ! a l tF . , a thanhavdckor re sponde re t medrådhuse t omsagen.

Ejendommen, der er bebygget med et enfamilieshus, er på 662

27S

m^,hvoraf 364 m^ er belagt med gadeservitut. E .havde i s lu tn ingen af 1664cller januar 1665 henvendt sig til P., da han t roede,a t en landinspektor sku l l cmedv i rkeveddenønskede dclingaf ejendom­men i bebyggelsesøjemed. P. oplyste, at han ikke kttnnepraktisere i Eøbenbavn, men tilføjede, at han dogof tehavde bistået vedeks -peditionaf sådanne sager. E f t c r a t b a v e v æ r e t u d e p å e j e n d o m m e n udarbejdede F. på grundlag af matrikelkortet et rids, og han fik i slutningen af april 1 6 6 5 F . t i l a t u n d e r s k r i v e e n e r k l æ r i n g o m e v e n -tucl nedrivning af udbuse på grunden, samtidig med al F. på an-m ø d n i n g l r a F . udbetalte dennc566kr .»acøn touds tykn ing« .

P. har for nævnet fremlagt gennemslag af en skrivelse dateret 17.2.1665 og stilet til »Stadskonduktøren i Eøbenbavn, Fygnings direktoratet, Fådbuset, K.« medforespørgsel ommulighedcn foren deling al c jcndommeni21ige storeparceller, idet der henvises t i le t vedlagt skitseforslagi kalke. P. har for nævnet anført, a t h a n f l e r e gange, både før og efter 17.2.1665, har drøftet sagen med forskellige fo lk iKøbcnhavnsbygningsdi rektøra tøgis tadskonduktorensdi rek torat. Hanf ik først ved nævnets henvendelse t i lbam26.11.1665 at vide, at stadskonduktørens direktorat ikkemente a t h a v e modtaget noget andragende. P. gav for nævnet F. tilsagn om at tilbagebetale bele det modlagnebeløb.

F. har for nævnetoplyst, at ban flere gange spurgte til sagenog hvergang fik at vide af F., at der var »store chancer« eller » 6 S ^ chance« for, at sagen gik i orden. Ved en telefonisk forespørgsel f2.11.1665 svaredeP . , a t sagen var l i g e v e d a t g å i o r d e n .

Påforespørgsel franævnct bar såvel Stadskonduktørens direkto­rat som Stadsbygmcstcrcns direkloral, begge på rådhuse! i Køben bavn, oplys!, a l d e r ikkehøs dem se sa l vauc indkommet noget an-d ragendeomdenpåga ldendc ejendom.

Nævnet har dog ikke ment at kunne fastslå, at der ikke er ind­sendt noget andragende: men nævnet udtaler i kendelsen, ^ P. i k k e h a r fulgt sagenop p å r e t t e måde ved a! sikre sig, al dcnhlev behandletpå rådhuset, ( b h a n e n d n u S 6 m d r . e f t e r tidspunktet for den påståede indsendelse af andragendet hold! F. ben med delvis vildledende oplysninger og ubcgrundedeforsikr ingcr ,og(^ h a n d e s uden inden bankrævedefor lods betaling, b u r d e h a v e g j o r t F . fuldt bekendt med vanskeligbederncved gennemførelsen af denpåtænkte udstykning.Nævnet finder derfor, at P . o g s å i d e n n c sag har tilside­sat sinepligter sompraktiserende landinspektør.

276

Ecndelsen slutter således: »For deefter det anførte i sagerne vedrørende og

udviste forhold påbegger landinspcktørnævnet i medfør af landin­spektørlovens ^ 16stk . 1 landinspektør P. en bødepå3 .666k r .«

Nævne tha r indrykket en kort meddelelse om afgørelsen i Stats tidende.

Meddelelse nr. 8 6 fra matrikeldirektoratet om trykte matrikelkort.

Matrikeldirektoratet har i tiden fra 1-1 til 31-3-1666 fremstillet trykte matrikelkort over nedennævnte ejerlav eller dele deraf.

Københavns Amt.

Ishøj Sogn: 21 korlblade i 1:1666. Vedbæk Sogn: kortblad H O 642 i 1 :2666.

Frederiksborg Amt.

Karlebo og Hørsholm Sogne: 7 kortblade i 1:1666.

Holbæk Amt.

Sønder-Jernlose Sogn: Dorthealyst og Knabstrup Hovedgård (1 plan), Krøjerup Fy, Lille-Knabstrup Fy og Sncvre Fy (1 plan), Mo­genstrup Fy (1 plan), Sønder-Jernlose Fy (1 plan).

Sorø Amt.

Farendløse Sogn: Farendløse Fy (2 planer). Tvindolstrup Fy (1 plan).

Maribo Amt.

Musse Sogn: Framsløkke Hovedgård (1 plan), Lille-Musse Fy (1 plan), Støre-Musse Fy (2 planer).

Hjørring Amt.

Ingstrup Sogn: Brødslev Fy, Ingstrup Fy og Schultzmark (2 pla­ner) , Ingstrup Præstegård m. m. og Trudslev Fy (1 plan), Kettrup-gård, Grønhøj Huse m.m. (1 plan), Klitterne eller Overdrevet (2 planer).

2S6

F o b ^ b r ^ ^ o ^ B Grønbeden m.m. L2 planer),Kraffrup Gårde m . m . ^1 plan), Langtved Fy og Sæbygård Hovedgård ^4 planer), Lille Gr to f tFy ,Fø l l en ,S t idshø l tGårde ,S to re -Gr to f t , Vester-Skøvsgård m.m., Vokstrup Fy L5 planer), Tambolt Gårde og Gildengård ^1 plan), Toftlund m.m. ^4 planer), Volstrup Præstegård LI plan), Gksenhede 1 plan).

G^br -Ero^c r^c^^o^nB Ft t rhol tHovedgårdogKragbedens vest-ligeDel 13p laner ) ,Gerndrup Gårde, ^1 plan) ,Hvilshøj Fy, Hvils højgård øg Kraghedens østlige Del(^4planer) ,Finderup F y ^ l p l a n ) , S t u b d r u p F y ^ l p l a n ) , G s t e r - F r ø n d e r s l e v F y , p l . S , 1 2 o g 1 3 .

Ålborg Amt.

Er(r.^o ^ o ^ . D a m m c r g å r d e o g F a n d r u p Fy G2 planer) ,Ebdrup Går­de og Vannerup Fy 1 plan), Farsø Fy og Holmgård ^2 planer), EragfrupFy b i p l a n ) , Fredbjerg Fy b i p l a n ) , G ø t t r u p F y o g T o r t t p Præstegård ^2planer) ,Holme F y ^ l p l a n ) , H v a n s t r u p Høvedgård 1 p l a n ) , S t ø t t r u p F y (f plan).

Vejle Amt.

G ^ c r A ^ r B v c ^ o ^ . Alstedgårde i I p l a n ) , H a u s t r u p F y ogMøl-g å r d e ^ l p l a n L N ø r r e - T i n n e t F y ^ l p l a n L G k s e n b j e r g e F y b i p l a n ) , Sønder-Kollemørten Fy^2planer ) ,Sønder-Tinnet Fy b ip l an ) ,Von-g e F y ^ 2 p l a n e r ) , G r n s h o l t F y ( 1 plan) ,Gster-NykirkcPræstegård ogNorre-KollemortcnFy ^2planer) .

Ringkøbing Amt.

HolstebroEøbstads Markjorder fra Hammerum Herred og Holstebro EøbstadsMarkjorderfra Hjerm Herred

3kor tb lade i1 :1666 .

^ibeAmt.

F c ^ ^ o ^ Vejen F y ( 3 k o r t h l a d e i 1 : 2 6 6 6 )

Hvor målforholdet ikke er anført, er dette1:4666.

281

Personalia.

Landinspektor Ove Nauntofte. 7. november 1900 — 3. juni 1966.

Den 3. juni 1966 døde landinspektør Ove Nauntofte, Viborg. Ove Nauntofte var født i København 1666. Efter adgangseksamen

påbegyndtes landinspeklørsiudiet 1916 og afsluttedes i 1921. Efter samme år at have erhvervet bestalling stod han i en alder af 21 år som landets yngste landinspektør. De følgende 3 år tilbragtes i Kø­benhavn som assistent hos landinspektørerne Bcnzon og Mouritsen.

Det blev imidlertid i Viborg, Nauntofte kom til at lægge hele sin manddomsgerning. Allerede som elev havde han lært landinspektør Gleerup-Ghristensen i Viborg at kende, og da denne i 1625 ønskede at blive aflastet, skikkede han bud til Ove Nauntofte, som, i det for ham specielle tempo, i løbet af godt cl årstid avancerede fra assi­stent over kompagnon til eneindehaver af forretningen. Året efter -1926 - overtog han tillige stillingen som branddirektør for et af lan­dets største branddirektøraler. Nu var der nogel at tage fat på, og der blev taget fat. Ove Nauntoftes flid og energi er legendarisk, og med systematisk grundighed blev arbejdet tilrettelagt. Forretnin­gens noget tvivlsomme arkiv blev suppleret og registreret og ved­ligeholdt på en sådan måde, at man indenfor dels geografiske be­grænsning kun sjælden! spørger forgæves, og immervæk vil man her frydes over den sirlighed, som præger Nauntoftes arkivalier, ikke mindst målebøgerne. De fleste kan tjene til undervisningsbrug.

2S2

At Viborg amt søm det første i lande! kunne melde klar med landevcjsmålingcrne nævnes som c! eksempel på hans flid ogorga-nisatiousevne.

f 36 år drev hans inomla t tcndevi rksombed både som landinspek­tør og som branddirektør og skabte ved sin faglige dygtighed re-s p e k t o i n b å d e s i n p e r s o n o g s i n stand.

Ove Nauntofte helligede sig sit hjem og sit arbejde. Hverkenof-fentligeeller faglige t i l l idsbvcrvønskedehan, trods mangehenven delser, at pålage sig.Gndtagelsen var Den kristne Lægmandsbeva^-gelse, L.V.M., hvis lokalafdeling ban gennem en lang årrække var dendynamiskc lcdera f .

Med Ove Nauntofle bar vi mistet en dygtig kollega, en markant personlighed,en mand meds incmeningersmod .

S ^ c ^ G(ccnmnn.

Vedkgl . rcsolulionaf f3 7 1666er fu ldmæg! ig i landbrugsmini-sleriel, malrikeldirektoratet, Stig Dilling Larsen, udnævnt til øp-målingschefsmst.med virkning t r a l 6-1966.

Landbrugsministeriet har under 21 7 1966 meddelt beskikkelse som landinspektor til Finn Fech Jensen, Horsens, Olaf Asser Kri stensen, Kolding, og OleKnudsen, Nørresundby.

Eandinspcktørerne S. Tind-Ghristensen o g E . Vejlby Hansen bar indgået kompagniskab og fortsætter den af laudinspektør Tind­Ghristensen hidtil drevne landinspektørforretning i Svendborg.

Landinspck tørc rncE.Følsgaard ,F .Ni l s sonogO.Munk-Fe te r sen bar indgået kompagniskab og fortsætter den af landinspektørerne K. Følsgaard og F.Nilsson hidtil drevne landinspektørforretning i Hillerød.

LandinspektørLorensFr i is har påbegynd! praks is iVej le .

Landinspektorerne Svend Fonefeld øg Lhr. Lund har indgået kompagniskab og fortsællcr den af landinspektør Svend Fonefeld hidtil drcvnclandinspektørlørretningiHorsens.

283

Skriftlige opgaver ved 2. del af landinspektøreksamen 1966 .

I.

S N S \

^ / \ 7"

Med linierne AS og DT som høvedtangcnlcr ønskes indlagt en cir­kelbue med radius 366 m. Stationeringsafstanden, som regnes fort­løbende ud fra liniens nulpunkt, er 26 m i kurven.

Målt: < TSA = 145°64.4' < DTS = 138°25.4'

S-T = 253.16 m

Afstanden fra liniens nulpunkt til punkt S = 644.87 m

Beregn:

1) Kurvens 5 hovedstykker.

2) Koordinaterne til de 3 første kurvepunkter efter tangenlpunktct med hovedtangenten AS som abscisseakse.

3) Koordinaterne til de følgende 3 kurvepunkter med sekanten ST som abscisseakse og begyndelsespunkt i S.

4) Koordinaterne til de 3 sidste kurvepunkter inden tangent­punktet med hovedtangenten DT som abscisseakse.

5) Korden svarende til buelængden 26 m.

6) Pilhøjden svarende til buelængden 46 m.

7) Middclfejlen på den fundne værdi for kurvelængden, når vinklerne i S og T er målt med en middelfejl på 6,3'.

Til beregningerne anvendes 5-cifret logaritmetabel.

284

IL

Tilbageskæring. Der ønskes:

1) Gdviklingaf formler fil logaritmisk beregning af koordinaterne til et punkt bestemt ved t i lbageska^ringmed3sigter.

2) Fedegørelseforbenyttelsen af c t f j e rde s ig t e t i l kontrol.

3) Edvikling af en fundamcntalligning og den tilsvarende betin-gelsesligningvedelementudjæ^vningaf tilbageskæringen.

E^to^r^mm^trL

1) E t o m r å d e p å c a . 1 . 7 ^ 1 . 3 k m s k a l kortlæggesfotogrammetrisk til fremstilling af matrikelkort.Fillederne optagesi1:4666 med et 15^23^23 kamera, med 6 6 ^ længde-øg 26^3 sideoverdæk­ning.Til den absolutte or ienter ingforlangesbpaspunkter Gned y , ^ øgz ) pr. model, og da skelpunkterne er jævnt fordelt og alle er s ignalerede,kanpaspunkterneefterfotograferingenvæl-ges ideelt beliggende. Der ønskes beregnet det minimale antal paspunkter, der skal bestemmes i marken, såfremt flyvefoto-grafcringen bliver ideel.

2) Hvorfor anvendes og hvorledes virker en kompensationsplade. D e r ø n s k e s e n detailleret gennemgangaf problemerne.

3) Den ene kant afet^eiss-flyvebillede ser omtrent ud som vist på fig. Forklar betydningen øg anvendelsen af de 6 hjælpeafbild ningcr.

^

^

^

^ ^ 3

- ^ ^

^ ^ ^ ^ ^ ^ ^

285

4) Højdeforskydningerne i et oprettet billede forlanges ^ 2 mm. Filledet er optaget med et vidvinkelkamera af et terræn med højdeforskelle på ^ 16 m fra terrænets middelkote. Edled formler til og beregn de! slørs! mulige målforbold for det op-rettedebillede.

5) Forklarbegreberne »hævet« og »udflyttet« signalering.

^ t r i k ^ r ^ ^ r t . Der ønskes en redegørelse fordebes temmelser i naturfrednings­

loven, der må iattages ved en ejendoms udstykning, samt for den kontrol matrikelmyndighederne og de praktiserende landinspek­tører fører med disse bestemmelsers overholdelse i forbindelse med udstykning.

hindre meddelelser. S^o^c.^ b(^mrib^rc^orc^t^ afholdt sit forsømmermøde med da­

merden 2-3^61966iEsløv,hvortil ogsådanskelandinspektører med damer var indbud!.

Deparlementsråd Ldd.chef i landbrugsmin., lantmåtare) Ingvar ^Vidén indledte foredragsrakken med enoversigt over den interna­tionale jordbrugspølifik,hvorefterøvcring. G^ontorchef) L. Linder-Aronson gav en orientering om aktuelle spørgsmål fra lantmåteri styrelsen. Da d e t e n øvergang kneb med filgangen til landmålings-studiet, havde man udsendt en brochure om landmålernes arbejds­felt til samtlige gymnasier, og det havde bevirket en stærk tilgang t i l s lud ie lpåTekn i skaHbgsko lan .

Gverlantmåtarc, rigsdagsmand Mac Hamrin gennemgik hoved­synspunkter i en lige udkommet betænkning fra »Markvårdekom-mitléen«. s o m h a n selv var medlem af, Kommif leenhavdecn over­gang været inde på at foreslå en beskatningsform i retning af vor afgiftspligtige grundva^rdistigning, men efter c! sludiehesøg i Dan­mark havde manskr in lag l ideen .Man tilsigter ikke enforhøje t ind-tægl til staten, men vil forsøge a! dampe jordværdisligningengen-nemetforøget udbud af byggegrunde specielt fra kommunerne,som skulle tilsikres forkøbsret til landbrugsejendomme øg lignende større arealer. Kommit tcenbar iøvr ig tvære l inde p å l a n k e n o m d e l nødvendige i en dyberegående uddannelse af jordvtirderingsspe-cialister,

286

Landinspektør Erik V. Harboe gav derefter en kort orientering om principperne for den nu afskaffede grundstigningsskyld i Danmark.

Avdelningsdirektbrilantmåtcristyrelscn Sv. G. Moller gennemgik udviklingstendenser inden for flyvebilledteknikken. H a n o m t a l t e d e forskellige uddannelsessteder, der findes, og den enorme litteratur, der hvert år f remkommerom emnet. Fotografiets indhold kan op­løses i punkter angivet ved ^- ogy-koordinater og punktets svært-ningsgrad. Fotografiets oplysninger kan forenkles gennem et pas­sende udvalg af symboler og ved studie! af den sandsynlige sam-hørighedmellemoplysningernesar t .

Avdclningsdir., lantmåtarc Fridell omtalte strukttirundersogelser iskovbruget m e d h e n b l i k p å c n mcrchensigtsmæssig jordfordeling specielf iSvcrigcsnordligcdcl .

Om aftenen den 2. var der middag med damer på stadshotellet i Eslbv, hvor flere af deltagerne underholdt med recitalion og sang. Fer var et vel tilrettelagt dameprøgram, og mødet afsluttedes med en ekskursion til Stockambllan, hvor der dels fremstilles gaffel­trucks delsfabrikcrcshovlcbæmke og specialmøbler.

E r b v F ^ r b o c .

tidsskrifter

^5.maj—l.a^g^st l ^ ^ L

Ingeniørens Egeblad. Hæfte 22: Dansk firma skal lede bygning af islandsk vandkraftværk på

210M^V. Lufthavnens ødelæggelse af St. Magleby kan undgås. 8altholm7 Amagere Stevnsk Bundundcrsogelscmc i ^torstrommen er afsluttet. 8-togskorslen til Hillerød ventes i drift fra sommerkorepbmen 190^. ^ammciiligning mellem danske og amerikanske uddannelser. Naviga tionssatelliterkan gavne sikkerbedenpå havet ogiluftcn.

Hæfte 23: Danskindcnrigsflyvning. Byggcmodningaf frihavn iBFyptens Port Said. Drænrør af plast er meget andet end PVG-rør. Hollands sikkerhedsventil ved Haringvlict bliver lukkctiår.Bctonkantsten limes på vejbelægningen.

Hæfte 24: Motorvejssammcnlobet. Modelforsøg forud for havncbyggeri behovet ikke at blive rasende dyre. Interessen for efteruddannelse må

287

afspejle sig i grunduddannelserne. Landsplanlægning som science fiction. N ve kort. ^kal vi til at blande ukrudtsfro i græsfrøet til vore vejgrøfters

Hæfte 25: Der skal være kontakt mellem skolen, forskningen og Indu­strien. S-togene til Hillerød vil også få indflydelse på privatbanedrif ten. Tendensen går i retning af større mobilitet i uddannelsesstruk­turen. Vi bar p l i g t t i l a t bevarcbmdskabcts r ighold igbed .

11æfte20: Heleuddannelsessystcmct m å p l a n l æ g g e s u n d e r ét.

Hæfte 27: Byggeriets prisdannelse. Et organ under boligministeriet skal tage sig af statens byggeri. Bepræscntantskabsmode i Akademikernes samarbejdsudvalg.

Hæfte 2^: Industrikvarteret ved Avcdorc kan skabe nye trafikproblemer. Vandet i Galifornicn.

Hæfte 29: Fremtidens Nordjylland er nu blevet skitseret i grove træk. D e r c r b c b o v f o r e t dansk vandforskningsinstitnt.

Hæfte 30: Polyteknisk badeanstalt bar ingen sportspladser.

Juristen. Hæfte 11: Allan Phil ip: Tingbg beskyttelse, hævd og nationalisering i

den internationale privatret.

Fæfte 13: ASog tjencstcmandskommissioiien.

Fgeskrift for Bctsvæscn.

Hæfte24 1900, s. 113: Gm lysningaf pant i en ejendom, hvoraf dele er so lg tudc i iuds tykn ing . Af Knud Illum, Glcnv. til artikler i b æ f t e 5 — 1900 s. 13af universitetsadjunkt H. Krag J c s p e r s c n o g i h æ f t e 17 1900 s .^Oaf dommerfuldmægtig Jens Gabe.)

Hæfte 24 1900, s. 11^ : Kommentarer til højesteretsdomme. Af højeste­retsdommerne P. 8plcth og J. Trolle. Højesterets dom af 3 1 ^ 1905 F . f . F . 1 9 0 ^ s 701 ang naboret, ulemper.

Hæfte 25 1900, s. 3^5: Højesterets dom af 19^41900. Færoerne. 8 e r v i t u t a n g . c i i g r n n d s f o r b l i v e n i f a m i b c n a n s å s bortfaldet efter en overenskomst mellem den scrvilutforpbgtcde og samtlige på­taleberettigede. f b . t . aftale mellem parterne om deling af grunden i l i g e s t o r e p a r t c r skulle der udstedes skøder til de påtaleberettigede.

Hæfte 31^1900, s . 4 ^ 3 : ^ s t r c Landsrets dom af f0^2 1900. Ved køb af ejendom blev arealet opgivet til 7o4) iii^ ifl. matrikelkortet, men var efter en uberigtiget arcalafståclsc til vejudvidelse kun på 479 m-. Ingen erstatning, da der ikke var afgivet garanti for arealet, ogkoberen havde besigtiget ejendommen.

288

Allgcmeine Vermessungswesen.

Hæfte 0—1900: U. Schatz: Strenge Polygonausgleichung? D. Speidel: Koordinatentransformationen auf der IBM 1020. G. Feitzi: Die »Seh-nenmethode«, eine neue Mcthode zur Bereehnung der Koordinaten-differenzen polar eingemessener Punkte. T. Gerardy: Form und Inhalt von Gutachten aber Grundstiickswerle. T. Gerardy, G. Schlegtendal, M. Tiemann: Zur Ermittlung von Gruiidstuckswerten. H. Tonnics: Grundstiicksmarkt und Grundstiickswerle.

Hæfte 7—1900: G. Appelt: Zur Gcnauigkeit der Topographischen Karte 1:50000. H. Stump: Fber die Erfahrungen mit Strichrastern bei der Erstellung des Atlas der Schweiz. H. Knorr: Die neue Farbskala fiir die Hoben- und Ticfenschichten der Internationalen Weltkarte 1:1000000. II. Schmidt-Falkenberg: Zur Definition der Bestandteile eines Kartenblattes.

Schweizeriche Zeitschrift fiir Vcrmessung. Photogrammetrie und Kultur-technik.

Hæfte 5—1900: H. Gricsel: Photogrammctrische Vcrmessung Lugncz. H. Grubinger, P. Widmoser: Drainagen mit Kunststoffrohren.

Zeitschrift fiir Vermessungswesen. Hæfte 5—1900: H. G. Fucbs: Die Sicherung der Schåtzwerte in der Flur-

bercinigung. P. Gleinsvik: Die Auswirkung extremer Seitenlången bei der trigonometriscben Punktbestimmung. .1. Kakkuri: Versuche mit automatischen Doppclinstrument Zciss Ni 2 beim Stromiibergangs-nivcllement. W. G. Schmclz: Die Einfuhrung des Loseblatt-Grundbuchs in Nordrhein—Westfalen und ihre Auswirkungen auf das Liegen-scbaftswescn und das Katastcr.

Hæfte 0—1900: F. Ackcrmann: Die Bedeutung elektronischer Fechenan-lagen im Vermessungswesen. W.. Lohrberg: Die Lage der Nivcllements-punkte auf Helgoland zu Normal-Null. W. Seelc: Verteilungsfrågen in der Umlcgung? IL G. Fucbs: Die Sicherung der Schåtzwerte in der Flurbereinigung. H G . Loscr: Zum Aufsatz »Pbcr den Brechungsindex der Luft«.

Osterreichisohe Zeitschrift fiir Vermessungswesen.

Hæfte 1—1900: W. Grossmann: Die Geodåsie als Beispiel einer Approxi-mationswissenschaft. W. Kottié: iJbcr eine Fntcrsucbung der Gangge-nauikeit der z-Spindel eines Wild A5. K. Peters: Gefåhrlichcr Krebs und Punktlagefehler beim Fiickwårtscinschncidcn. Beferat der V. in­ternationale Kurs fiir Streckenmcssung in Ztirich.

Hæfte 2—1900: \V. Grossmann: Die Geodåsie als Beispiel einer Approx-imationsvvissenschaft. K. Peters: Tauglichkcit von photogrammetri-schen EP-Xctzen fur Katastcrmcssungen. H. Schmid: Der gegenwårtigc Stand der topographischen Karten und der Katasterplåne in Osterreich, in der Schweiz und in den EWG-Staaten.

289

Géometre.

Hæfte5—1900: IBinstitut dcTopomet r i e . Hæfte 0^1900 : N. Schoffer: La ville Gybcrnétiouc. A. GlosArceduc:

Les propriétés optioucs elcs malieres plastmues.

Pbotogrammetria.

Hæfte 2 1900: J. van der ^ e e l c : Bclativc accuracy and indcpendent c o n t r o l i n s t r i p triangulation.

Det ligger i ledelsen

En bog om

dynamisk virksomhedsledelse

af

VAGN MADSEN

og

TH. HERBORG NIELSEN

„DET LIGGER I LEDELSEN" indeholder ideer, stof til over­

vejelse, til diskussioner og til handlinger.

Den siger noget om samarbejdets værdi, om at kunne „be­

dømme situationer" og „beslutte handlinger."

Den viser, hvordan mål og midler må skifte i takt med ud­

viklingen og den siger samtidig noget om de fremiidige

problemer med henblik på automation, fællesmarked o.s.v.

Bogen kommer også ind på betydningen af idé og målsæt­

ning, arbejdsklima og mange, mange andre t ing, som bør

kendes af den, der vil vide besked om DYNAMISK VIRK­

SOMHEDSLEDELSE.

Format: A 5 - 68 sider. Pris 20 kr. indbundet.

Éli TEKNISK FORLAG Skelbækgade 4 . København V . (01) 4 4 Hl 6801