Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge

Korinth, den 11. August 2012

Til Faaborg-Midtfyn kommune

Høringssvar til Forslag til Kulturstrategi 2012 – 2020: Indsatsområde 5 - Kulturarven.

Vi har med interesse læst forslaget til kulturstrategi og glæder os over det store arbejde, der er gjort med oplægget.

Særligt har vi noteret os, at de Reventlowske skoler er nævnt som en del af kulturarven med særligt potentiale.

Vi vil i det følgende gerne argumentere for, at en endnu bredere del af kulturarven på og omkring Brahetrolleborg får en plads i Kulturstrategien. Vi har her en historie, der med udbytte kan fortælles og formidles til turister og borgere i kommunen og videre ud i det fynske område. Kulturarven her rummer et solidt potentiale som fortælling om tilblivelsen af det samfund, vi selv er en del af som borgere i det danske demokrati.

Mht. skolehistorien vil vi gerne pege på den interesse, der allerede findes for at udvikle ny viden om området. Ud over det lokale formidlingsarbejde, der gøres på Gærup skolemuseum, kan vi henvise til den forskning og formidling, som skolehistoriker professor emerita, dr. philos Ingrid Markussen, forestår. Ingrid Markussen har tidligere skrevet doktorafhandling om de reventlowske skoler og arbejder lige nu med en skolekommissionsprotokol fra den første tid i de reventlowske skoler. Denne protokol opbevares på Gærup skolemuseum og er enestående som kilde til skolehistorien omkring Brahetrolleborg og i videre perspektiv til den danske skolehistorie, og så interessant, at en udgivelse kan komme på tale. Desuden har vi kontakt til Institut for Pædagogik og Uddannelse på Århus Universitet, hvor der ligeledes er stor interesse for denne del af den danske skolehistorie. Johan Ludvig Reventlows skolereform var en væsentlig forudsætning for den første danske folkeskolelov i 1814. Når 200 års jubilæet skal markeres i 2014 vil det være oplagt også at inddrage det skolehistoriske grundlag fra de reventlowske skoler.

Der er således for denne del af kulturarven en faghistorisk interesse, der rækker langt ud over det lokale og lokalhistoriske.

Noget lignende gør sig gældende for landbrugsreformerne, som er en anden del af historien omkring Brahetrolleborg og Johan Ludvig Reventlows reformarbejde i slutningen af 1700-tallet med stavnsbåndets ophævelse og udskiftningen af jorderne. Disse landbrugsreformer har været genstand for undersøgelser i flere generationer af landbohistorikere. Vi har kontakt til lektor emeritus, dr. phil Dan Charly Christensen, der har beskæftiget sig med denne del af historien på Brahetrolleborg, bl.a. de forudsætninger for reformerne, som Johan Ludvig Reventlow sammen med sin bror, C.D.F. Reventlow, opnåede på en dannelsesrejse i Europa i 1769-70. På denne rejse stiftede brødrene Reventlow bekendtskab med de strømninger i europæisk åndshistorie, som andre steder udmøntede sig i den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution. Tanker som de bragte med sig til Danmark, hvor de blev omsat i et stort reformarbejde.

Side 1

Johan Ludvig Reventlow var også på mange måder pionér inden for industrialisering og nye produktionsmåder.

Vi har således på dette sted et stykke Danmarkshistorie at fortælle inden for skole, landbrug og industriproduktion, som tilsammen også fortæller om forudsætninger for det danske demokratis udvikling og det samfund, der vokser frem op gennem 1800-tallet.

Et interessant aspekt ved historien omkring Brahetrolleborg er, at det én gang tidligere i historien har været port for europæisk kultur og europæiske strømninger. I klostertiden i middelalderen, hvor stedet hed Holme kloster, var det som cistercienserkloster del af en ekspansiv europæisk organisation, der på utallige områder bidrog til den europæiske kulturs udvikling. Lokalt kan vi således fortælle om omplantningen af europæiske strømninger til fynske forhold, også i denne periode. De danske cistercienserklostres historie er til stadighed genstand for faghistoriske undersøgelser, så perspektiverne på vores lokale historie løbende er genstand for forskning og formidling.

Brahetrolleborg slot og kirke er et markant bygningsværk (bygningsmæssigt det bedst bevarede cistercienserkloster i Norden), som mange kender også uden for kommunens grænser. Ud over den særlige kulturarv, der knytter sig til området fra klostertiden og fra reformerne sidst i 1700-tallet, findes der et utal af gode, vedkommende og farverige historier at fortælle om mennesker og liv gennem mere end 800 år, både i kraft af godshistorien og i kraft af den store indsamling af folkeminder, som lokalhistorikeren Niels Rasmussen-Søkilde stod i spidsen for i anden halvdel af 1800-tallet.

Vi mener, at der i sammenhæng med de reventlowske skoler bør nævnes en langt bredere del af kulturarven i kommunens kulturstrategi og formidlingen af denne kulturarv fremmes mest muligt.

Formidlingen af en del af kulturarven sker allerede på Gærup skolemuseum. Derudover sørger forskellige lokale kræfter for, at kulturarven ikke går i glemmebogen. Der arbejdes med en bred vifte af emner i Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling og Brahetrolleborg skole har for nylig haft temauge om historien og kulturarven. Hvert år holdes der foredrag på Johan Ludvigs Kafé (”Fortællinger i natten”) og der er en række rundvisninger i Brahetrolleborg kirke samt kulturhistoriske vandringer i Rhododendronparken ved Brahetrolleborg slot i samarbejde med slottet og turistkontoret i Faaborg.

Der er dog et stort uudnyttet potentiale, som en samlet indsats og strategi kunne være med til at udfolde til gavn for langt flere og bringe videre ud i kommunen, regionen og hele landet.

Da kulturlandskabet omkring Brahetrolleborg er præget af den lange historie på stedet, er der også mange formidlingsmuligheder ude i landskabet og den nye natursti på jernbanestrækningen mellem Korinth og Ringe kunne være en god anledning til at udnytte disse formidlingsmuligheder i landskabet i højere grad.

Lokalt arbejder vi med tingene allerede – ikke mindst i regi af Lokalrådets udviklingsplan - og har som nævnt gode kontakter og samarbejdspartnere blandt historikere, der arbejder med både danmarkshistorien og den europæiske historie. Samtidig ligger vi midt i et meget smukt naturområde, så her er meget at komme efter, både for turister, kommunens egne borgere, skoleelever og nye tilflyttere.

Side 2

Desuden vil en større formidling af historien med stor sikkerhed være den løftestang, der skal til for at sikre fysiske levn/bygninger fra fortællingen - herunder Korinth kros udvikling og bevarelse, Brahetrolleborg Vandmølle, der er ejet af Kulturstyrelsen, samt andre mindre, men historisk betydningsfulde, bygningsanlæg der hører til herregårdsmiljøet omkring Brahetrolleborg.

Gang på gang oplever vi, at den historie, vi har at fortælle om vor lokale historie, også bliver en del af den større fortælling om vore gæsters og besøgendes historie og identitet som borgere i det danske samfund. Og gang på gang oplever vi, hvor stor en interesse der også er helt lokalt for at høre om vor egen nære historie. Vi ser på den baggrund derfor al mulig grund til både at få kortlagt kulturarven her i området og at få formidlingen af den sat ind i en samlet strategi.

Med venlig hilsenpå vegne af Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge / Arbejdsgruppen for kulturarven

Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, obn@km.dkHenrik Jessen Toft, Reventlowsvej 3A, Korinth, post@johanludvigs.dk

Til udbygning af vores høringssvar har vi bedt de involverede historikere samt Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling om at bidrage med deres ideer til, visioner for og perspektiver i den fremtidige formidling af historien i relation til Brahetrolleborg, Disse bidrag vedhæftes som bilag:

1. Ingrid Markussen2. Dan Charly Christensen (bidraget bliver eftersendt så hurtigt som muligt, da Dan Charly

Christensen pt. er på ferie)3. Charlotte Appel, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet4. Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling / Gærup Skolemuseum

Side 3

Professor emerita, dr. philos Ingrid Markussen

Vedrørende de Reventlowske skoler på Brahetrolleborg:

De Reventlowske skoler på Brahetrolleborg rummer flere skoletyper: - fra 1783 tre børneskoler ( Hågerup, Grønderup og Gærup), hvoraf Gærup skole, der huser

Gærup skolemuseum, endnu står intakt, som et minde om Reventlows gennemtænkte og solide byggeskik.

- fra 1795 -1826 et fireårigt seminarium – Brahetrolleborg seminarium, det andet seminarium i kongeriget, med et udvidet pensum og et års længere studietid end Blaagaard seminarium i København.

- fra 1797-1808 en international kostskole for dannede familiers sønner, Bernstorffsminde, som delte bygning med seminariet. Skolen var et lille filantropinum(se nedenfor) hvor der blev undervist i tre emnekredse- almentarv, kaldsfornødenhed og liberal dannelse.

- Fra 1798 en øvelsesskole for de lærerstuderende (Haagerup skole blev i den anledning nedlagt og overflyttet til seminariets område. En almindelig børneskole blev senere oprettet mellem Haagerup og seminariet på grund af forældrenes klager).

- aftenskoleundervisning for den voksne ungdom og de ældre i sognet samt - en spindeskole i tilknytning til børneskolerne for praktiske arbejder i kvindeligt og mandligt

håndarbejde. Denne type skoler indgår i en tyskinflueret arbejds- og industriskolebevægelse

- vævestue for den konfirmerede ungdom.- privatundervisning på godset af Reventlows egne børn – hvor læreren også skulle tage sig

af de såkaldte tungnemme i de tre skoledistrikter - det vil sige her finder vi landets første specialundervisning

Det er vel ikke helt ved siden af at tale om Brahetrolleborg som et skoleimperium som vi ikke har set mage til før Tvindskolerne blev etableret.

Kulturel påvirkning fra syd.De pædagogiske ideer som Johan Ludvig Reventlow udmønter i dette skoleimperium stammer fra et idemæssigt pædagogisk netværk, der har tyngdepunktet i Syddanmark og nordtyske delstater og som på flere felter kom til at markere en anden kulturel holdning end den som udgik fra København. De kulturelle forbindelser til hertugdømmerne og tyske delstater var så naturlig for Reventlow, at han formentlig ikke har vurderet ideerne som ”ikke-danske”. Man kan faktisk også diskutere, om ikke de filantropiske ideer i høj grad var danskinfluerede, idet Sorø Akademi i 1750-erne og 60-erne rummede progressive lærerkræfter fra både kongeriget, hertugdømmerne og nordtyskland. Reventlow var selv uddannet fra Altona Gymnasium og havde senere studeret på Sorø Akademi. Fra seminariet i Kiel, hvor Reventlows gode ven, Johan Andreas Cramer, siden 1785 havde uddannet lærere til hertugdømmerne og syddanmark, hentede han f.eks. flere af sine lærere. Det lykkedes ham at få Cramers rationalistiske katekismeforklaring, som var blevet godkendt til skolebrug i hertugdømmerne, også godkendt på Brahetrolleborg- til danske gejstliges store fortrydelse. Det var et brud med dansk traditionel kristendomsundervisning. Mønsteret for udformningen af skolevæsenet hentede Reventlow fra godset Reckahn i Brandenburg, hvor godsejeren Friedrich Eberhardt von Rochow ti år tidligere havde oprettet tre børneskoler. Rochow udarbejdede selv en læsebog uden religiøst stof, som Reventlow oversatte og lagde til grund for sine skolers nye læseundervisning. En sådan læsebog var ikke set før i kongeriget og bød

Bilag 1 side 1

på et brud med den traditionelle katekismelæsning. Den ny læseundervisning blev ikke modtaget med begejstring blandt forælderne.Bag alle ideer og initiativer stod Reventlows lærer fra gymnasieårene i Altona, Johan Bernhard Basedow, der i 1774 havde oprettet en mønsterskole i Dessau, Philantropinum, (menneskekærlighedens skole) som hurtigt blev et pædagogikkens mekka i Europa. Blandt hans mest trofaste støtter var netop Rochow. Lærere fra filantropinet oprettede senere deres egne pædagogiske mønsterskoler, hvor specielt C.G. Salzmanns filantropin i Schnepfenthal i Türingen fik betydning for Brahetrolleborg, fordi Reventlow i 90-erne hentede en lærer og kulturpersonlighed, som Peter Villaume, til godset. Villaume var ikke bare pædagog, han var også dybt fascineret af landbrugsavl og indrettede selv et mønsterbrug på godset.Det kulturelle særpræg som Reventlow således skabte på Brahetrolleborg er vel værd at hente frem og reflektere over i vor egen tid. Det har samtidig stort potentiale for både turistfremstød og forskningssamarbejde med Tyskland.

Her vil peges på to typer af mulige dansk-tyske initiativer med Sydfyn som centrum:

A. Formidlingsmæssige initiativer

1. Akademi Sankelmark har tidligere været ramme om højskoleprægede foredrag for tysk publikum, hvor Claus Bjørn og Ingrid Markussen fortalte om brødrene Reventlows landbrugs-og skolereformer, og hvor en guidet bustur dagen efter førte et meget interesseret hold forbi nordtyske godser til Christianssæde, Pederstrup og Brahetrolleborg, hvor den danske del af turen endte med frokost på Korinth kro. Lignende arrangementer må kunne etableres i de kommende år.

2. Der kunne med fordel udvikles et dansk-tysk netværk af skolemuseer og lokale museer omkring skolens og landbosamfundets udvikling frem mod demokratiske samfundsforhold. På Reckahn findes et skolemuseum, som svarer til skolemuseet i Gærup, og bygningen er her som i Gærup det oprindelige skolehus fra 1700-tallet. Det ville være oplagt at udarbejde et undervisningsmateriale, der omhandler begge skoler og lade skolelever fra Danmark og Tyskland aflægge studiebesøg i Gærup og Reckahn og lære om skolereformer og lokale drivkræfters indflydelse på både lokale og rigspolitiske forhold.

Forskningsmæssige initiativer:Der kunne dannes et netværk af forskere fra syddanmark og Tyskland, med interesse for Basedowinspireret pædagogik, for at uddybe vor viden om den kultur som Brahetrolleborg var en del af. Den filantropiske pædagogik drejede sig ikke bare om skole, men også om fattigvæsen og befolkningens forhold til kirke og stat. Tysk skoleforskning er i dag særdeles opmærksom på Basedows filantropiske pædagogik og af oplysningstidens tysk-danske kulturelle forbindelser.1 Der er skrevet flere nye tyske afhandlinger om Basedow2 og en antologi om Rochows skolevæsen3 (Det Reventlowske skolevæsen er her omtalt i et bidrag af Ingrid Markussen).Ved Potsdams universitet er man i dag i gang med at udgive Rochows samlede korrespondance. I slutningen af 2012

1Kopitzsch, Franklin: Der deutsch-dänische Kulturaustausch om Bildungswesen 1746-1800-in: Das achtzehnte Jahrhundert, 25,2, 2001.

2Jürgen Overhoff: Die Frügeschichte des Philantropismus (1715-1771). Max Niemeyer Verlag Tübingen 2004.

3Hanno Schmitt, Frank Torsch: Vernunft fürs Volk. Friedrich Eberhard von Rochow (1734-1805) im Aufbruch Preussens. Berlin 2001.

Bilag 1 side 2

udkommer en dansk pædagogisk idehistorie på Århus universitetsforlag, hvor Ingrid Markussen har skrevet et afsnit om Filantropisk pædagogik, der bl.a. omhandler skolevæsenet på Brahetrolleborg.

Syddansk universitet ville være et naturligt centrum for et sådant dansk-tysk forskningssamarbejde. Herfra har flere historikere bl.a. lektor ph.d. Michael Bregnsbo været engageret i danske-tyske grænseforbindelser. Arkivleder Lars Henningsen, der i dag er ansat i Flensborg, er ekspert i sønderjyske forhold. Fra tysk side er både dr. Jürgen Overhoff fra universitetet i. Hamburg, og prof. dr. Hanno Schmitt samt prof. dr. Frank Tosch, Universität Potsdam engageret i Basedows danske forbindelser og Frank Tosch forestår udgivelsen af Rochows korrespondance.

B. Formidlingsmæssige potentialer af den Reventlowske kulturarv.

1. Brahetrolleborg skolekommissionsprotokol fra 1783 er ved at blive transkriberet fra gotisk håndskrift til nutidstryk af Ingrid Markussen. Protokollen gemmer et stort potentiale for formidling af forskellige sider af det lokale hverdagsliv i slutningen af 1700-tallet, idet den ikke bare vedrører undervisningsmæssige forhold men også til tider fungerer som en retsprotokol over normbrud blandt børn og deres forældre og husbønder. (Forhold om afstraffelse af børn, forældrenes forhold til skolen, skilsmisseproblemer etc. etc.)

2. protokollen afdækker nye undervisningsmetoder i læsning, skrivning og kristendomskundskab, og ud fra den vil den oplysningsprægede skolebogslitteratur kunne afdækkes og udgives elektronisk i nydansk oversættelse til brug for skoleelevers undervisning i stedets kulturarv.

3. protokollen er så udførlig i sin argumentation, at den kan danne grundlag for teaterfremstilling af enkelte sider af de problemer, der omtales.

Undervisningen på Seminariet på Brahetrolleborg involverer flere fag med potentiale for nutidig aktualisering: havebrug, gymnastik og musik.

1. Havebrugsundervisningen var særdeles avanceret- de lærerstuderende havde hver deres egen have evt. med lille pavillon. Viden om, hvilke urter der blev dyrket, findes i rigsarkivets samlinger - og listen er lang. Den mad, der blev serveret for de lærerstuderende, som boede på skolen, vidner om økologisk bevidsthed.4

2. Gymnastikken var en af oplysningstidens pædagogiske nybrud og den blev drevet med stor energi på seminariet. De lærerstuderende svømmede i en af godset søer og benyttede sig af klatrestativer og trægeværer til marchgang. Således indgik undervisningen i en større landspolitisk militær træning.

3. Seminariets musikundervisning indgik i den kulturelle dannelse af de kommende lærere. Her er der brug for kulturelt detektivarbejde. Resultatet kunne åbne for nye musikalske udfoldelser.

Samtidig repræsenterede seminariebygningen i sin herregårdslignende byggestil en kontinental byggeskik, der kan ses ved tyske seminariebygninger og ved filantropinet i Dessau.

Filantropinet Bernstorffsminde trænger til udforskning. Det er her vi vil kunne finde udtryk for Reventlows mest avancerede kulturelle tænkning. Instituttet gav en højere uddannelse og kan sammenholdes med de borgerlige realskolers og Institutters fremvækst ved samme tid. Der blev undervist i bl.a. fransk, tysk og samfundsforhold.

4 Se Ingrid Markussen: Brahetrolleborg Skoleholder- Seminarium 1794-1826- Fynske Årbøger 1993.

Bilag 1 side 3

Spindeskolerne kan sammenholdes med den arbejds- og industripædagogik, der udgik fra Tyskland. og hertugdømmerne, og som var en del af den danske kameralistiske politik i slutningen af 1700-tallet. Den var bl.a. inspireret af J.A,. Cramer og rummer på Brahetrolleborg andre pædagogiske ideer end den fattigskoletænkning, som oftest gjorde sig gældende i Danmark omkring spindeskolernes fremkomst.

Afslutning:Johan Ludvig Reventlows pædagogiske tænkning og skoleinitiativer på Brahetrolleborg pointerer, at Brahetrolleborg i J.L. Reventlows tid var udtryk for en kulturel helstatstænkning, som stort set er glemt i dag. Set i et større filantropisk perspektiv blev Brahetrolleborg et brohoved for kontinental pædagogisk tænkning. Samtidig gjorde J.L. Reventlow Brahetrolleborg til et kulturelt kraftcenter i dansk historisk udvikling, hvad 1814-års skolelov tydeligt vidner om.Ved siden af det skole- og landboreformer rummer også Brahetrolleborg via den omfattende samling af breve (L.Bobé: Efterladte Breve fra den Reventlowske Familiekreds 1-13) et næsten uudtømmeligt arsenale af kultur- og kvindehistorie. Litteratur- og kvindehistorikeren lektor Anne Scott Sørensen, Syddansk universitet, har arbejdet med denne del af godsets historie.

Ingrid Markussen10. august 2012

Bilag 1 side 4

Dr. phil. Dan Charly Christensen

Bilag 2

Eftersendes hurtigst muligt.

Bilag 2 side 1

Høringssvar til Faaborg-Midtfyn Kommune, ang. forslag til kulturstrategi, fra Charlotte Appel, historiker, lektor dr.phil., redaktør (sammen med Ning de Coninck-Smith) af 5-binds-værket Dansk skolehistorie

I forslaget til kulturstrategi for 2012-2020 for Faaborg-Midtfyn kommune nævnes det, at skolevæsenet på Brahetrolleborg er af national historisk interesse, og at ”formidling af det danske skolevæsens historie kan blive et kulturelt fyrtårn, der sætter Faabog-Midtfyn på landkortet”.Jeg vil i mit høringssvar gerne uddybe og underbygge dette synspunkt.Brahetrolleborg-egnen som skolehistorisk attraktionSelvom der siden middelalderen havde været skoler og skolegang i Danmark, var det først i 1700-tallet at skole for alvor blev del af (næsten) alle børns hverdag. Og selvom flere godsejere også i ældre tid havde arrangeret skole for børn på deres godser, så indtrådte en ny fase i 1700-tallets sidste årtier, hvor en række godsejere, med Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg i spidsen, skabte nye skoler, med uddannede lærere og med nye visioner for hvordan børnene skulle undervises. Dette skete samtidig med, at der fra politisk hold blev arbejdet med forberedelser af en skolereform, og også her deltog Reventlow som central spiller. Denne reformproces mundede ud i de skoleanordninger fra 1814, som siden er blevet set som folkeskolens begyndelse.I perioden op til 1814 begyndte skoler og skolegang således at tage den form, som blev grundlægende for de næste århundreder og for den skole, som vi kender i dag. I denne historie spiller Reventlows skoleprojekt på Brahetrolleborg en helt central rolle. Det var ikke bare et af de tidligste og det mest omfattende forsøg i Danmark på at omsætte den sene oplysningstids visioner for ”den gode skole” i praksis. Brahetrolleborg kom også til at stå også som inspirator og ”ikon” for sin tid. Folk kom rejsende for at se, hvordan Reventlow havde indrettet godsets skoler. Og der blev læst og skrevet om dem. At godset Brahetrolleborg i dag fremstår næsten som det så ud på Reventlows tid, gør det til en historisk attraktion med stort potentiale. Og med Gærup skolemuseum og arkiv er der ligeledes potentiale for at satse mere målrettet på formidling af skolehistorien, både den lokale og nationale. I forhold

til andre danske lokaliteter af skolehistorisk interesse, vil noget af det unikke ved Brahetrolleborg-egnen være, at man ikke blot kan fortælle om en afgørende fase i den lokale og nationale skolehistorie, men at man samtidig kan formidle nogle centrale pointer om dansk og europæisk skolehistorie generelt: At skole ændrer sig i samspil med samfundsudviklingen (konkret gennem Reventlows samtidige engagement for landboreformer, tidlig industrialisering m.m, jf. Ingrid Markussens høringssvar), og at de pædagogiske idéer rejser og forandrer sig, når mennesker tager dem til sig (illustreret ved Reventlows rejser og kontakter ud i Europa, og de mange besøg til Brahetrolleborg). Interessen for dansk skolehistorie og jubilæet 2014. Før, under og efter.Som fremgået er 1814 traditionelt blevet set som året, hvor den danske folkeskole blev grundlagt. Senest blev 175-året markeret i 1989, og i 2014 vil 200-året blive fejret gennem flere forskellige begivenheder og arrangementer.Med finansiering fra Carlsbergfondet arbejder en gruppe på 11 forskere pt. på at skrive et fembindsværk med titlen Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår

og visioner gennem 500 år. Værket redigeres af Ning de Coninck-Smith, og undertegnede og udgives af Aarhus Universitetsforlag. Undervejs har der vist sig overordentlig stor interesse for værket, der vil være rigt illustreret og henvender sig et bredt publikum. De første bind forventes at udkomme i efteråret 2013, de øvrige i løbet af 2014. Værket vil også udkomme som e-bog med mulighed for at købe licenser til anvendelse i undervisningssammenhænge. I forbindelse med lancering af værket planlægges seminarer og foredragsrækker.Børne- og Undervisningsministeriet har lige inden sommerferien bevilliget penge til oprettelse af et jubilæumssekretariat, i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Ansættelse af medarbejdere forventes at finde sted i september 2012. Blandt de planlagte aktiviteter vil være: Udarbejdelse af undervisningsmateriale for alle folkeskolens niveauer (for hhv. 0.-3. kl., 4.-6. kl, 7.-9. kl., i samarbejde med forfatterne bag den førnævnte skolehistorie); en interaktiv hjemmeside, der skal fungere som platform for aktiviteter over hele landet; netværksskabelse mellem de eksisterende skolemuseer og skoletjenester ved øvrige museer. Desuden vil man arbejde med videre fundraising og, hvor

muligt, yde konsulentbistand til lokale initiativer. Centralt for alle aktiviteter vil være aktiv inddragelse af ikke kun skolebørn, men mange andre aktører. Bl.a. arbejdes med planer om skolehistoriske interviews, indsamling af erindringsmateriale og meget mere.Præcis hvordan og i hvilket omfang disse aktiviteter vil løbe af stabelen, er det det endnu for tidligt at sige. Men der er ingen tvivl om, at alle landets folkeskoler vil komme til at høre om jubilæet, og at rigtig mange af dem vil arbejde med skolehistoriske emner i forbindelse med skolens ”200-års-fødselsdag”. Aktiviteterne vil i sagens natur nå et klimaks i efteråret 2014. Men med en skolehistorisk hjemmeside, et forstærket netværk mellem skolemuseer og andre institutioner, med nyt undervisningsmateriale og det bagvedliggende 5-bindsværk samt ikke mindst med aktiveringen af mange mennesker landet over, må det betegnes som sandsynligt, at interessen for skolehistorie vil kunne holdes levende også fremover. Tidspunktet kunne derfor ikke være bedre valgt, hvis man vil satse mere på den skolehistoriske kulturarv i Faaborg-Midtfyn kommune. Emdrup, den 10. august 2012Med venlig hilsenCharlotte AppelInstitut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus UniversitetTuborgvej 164, 2400 København NVE-mail: chap@dpu.dkTelefon: 87163992Mobil: 2628 4249

BRAHETROLLEBORG SOGNS FOLKEMINDESAMLING OGGÆRUP SKOLEMUSEUM

Høringssvar til Forslag til Kulturstrategi 2012-2020.

Kulturlandskab

I årene 1783-85 blev hele godsets område kortlagt. Det drejede sig om ejerlavene i Brahetrolleborg Sogn, dele af Vester Aaby , Hillerslev og Krarup Sogne. De viser således området som det så ud inden udskiftningen i 1788. Kortene blev i stor udstrækning forsynet med de daværende navne på marker og andre lokaliteter. Det kan her nævnes, at de marknavne man i dag bruger på Brahetrolleborg Avlsgård er de samme som er nævnt på kortet fra 1784. Disse navne må således være endnu ældre.

Disse kort blev så anvendt til udarbejdelse af matrikelkort .Man tegnede de nye skel og matr. nr, ovenpå disse kort.

Disse nye skel omfattede alle områder inden for godsets område.

Fæstegårdene3 tdl. ejendommeneMedarbejderhuseneDe 5 avlsgårdeAfgrænsning af skovområderne.Ejendomme med industri.

For at markere disse skel blev der brug for at etablere jordvolde, hegn, stengærder eller andet.I forbindelse med udflytningen af gårdene og etableringen af mange andre nye ejendomme blev der etableres mange nye veje.

I årenes løb er der jo fjernet en del hegn m.m., men det er dog således, at det kulturlandskab vi ser i dag i området er skabt inden for nogle få årtier efter 1788.

Stationsbyen Korinth.

Ved jernbanens etablering i 1882 blev stationen bygget uden for en bestående landsby. Byens udvikling er således i starten alene begrundet i jernbanens etablering. Med stationen som centrum vokser bebyggelsen støt i de følgende årtier. Hovedvejen bliver stationsbyens hovedgade og i så godt som alle ejendomme er der forretninger eller servicefunktioner. Korinth Savværk etableres i 1884 og bliver byens største arbejdsplads. Hermed bliver der også grundlag for en mangeartet træindustri i byen. Til Korinths historie hører også etableringen af flere skoler –Spejderskolen, folkehøjskole, landbrugsskole, centralskole og private skoler.

På Folkemindesamlingen er der i årenes løb registreret et stort materiale, der belyser byens udvikling. Dette gælder f.eks. hvilke beboere og erhverv der har været i de enkelte huse, ligesom byens erhverv i øvrigt er grundigt beskrevet.

Her er således et omfattende materiale, der kan anvendes til udstillinger og/eller til publikationer.

Bilag 4 side 1

Områdets forhistorie

Lokalhistorikeren Niels Rasmussen Søkilde ( 1837-1905) havde stor interesse for arkæologi og indberettede mange lokale fund til Nationalmuseet. Det drejede sig bl.a.om overpløjede gravhøje, andre gravfund, flintredskaber, nedbrudte kirker m.m.

At være bosat tæt ved Arreskov Sø har uden tvivl været attraktivt i alle perioder på grund af mulighederne for fiskeri og jagt.

En arkæologisk kortlægning de senere år bekræfter klart dette. F. eks er der på en mark i Fleninge fund fra Jægerstenalder, Bondestenalder, Bronzealder, Jernalder, Vikingetid og Middelalder.

Fremtidig formidling.

Gærup Skolemuseum.

For nogle år siden fik vi et tilskud fra Friluftsrådet til en udvidelse af museets udstillinger. I en sidebygning fik vi indrettet et lille udstilling med plancher med oplysninger om Arreskov Sø og med en udstilling med nogle arkæologiske fund fra området. Der er materiale til en udvidelse af denne udstilling.

Det gav også mulighed for at få udarbejdet plancher med information om de mange forskellige skoler, der er og har været i sognet.

Samarbejdet med Korinth Kulturdage har givet os mulighed for at formidle viden om vore samlinger m.m.

En yderligere formidling om De Reventlowske Skoler m.m. kunne ske ved en bedre udnyttelse af sidebygningerne ved Gærup Skolemuseum. Det kunne ske ved permanente og/eller skiftende udstillinger. Også stationsbyen Korinths historie kunne her formidles - og museet kunne derved blive stedet hvor oplysningerne om sognets kulturarv var samlet.

Der er jo også muligheder for i større omfang at få inddraget kommunens skoler i en levendegørelse af undervisningen i tidligere tider. Til arrangementer har vi et lokale, der kan huse ca. 50 personer.

Leif Rasmussen.

Bilag 4 side 2