Nyt islandsk hest februar 2016

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / F e b r u a r 2 0 1 6

TemaOm tænder og sygdommen EOTRH

Dyrlægens vinkelSlip din svedige hest ud, også om vinteren

Side 2. - Islandsk Hest / februar 2016

ISLANDSK HEST / Februar 2016

Find nærmeste forhandler på:karlslundrideudstyr.dk

KARLSLUND

AflastningsgjordBlød gjord med god pasform

NY: Smart BootsBalleboots, hvor man

kan skifte vægt

NY: D sadelNyt tolags design meduovertruffen komfort

Islandsk Hest / februar 2016 - side 3.


Årets første udgave af E-Magasinet Islandsk Hest

Velkommen til årets første udgave af E-Magasinet Islandsk Hest som er et gratis magasin. Du kan læse magasinet online 24/7 lige når det passer dig.

I dette nummer, kan du bl.a. læse om tandsygdommen EOTRH og hvordan det er at være ejer af en hest med syg-dommen, World Tølt Verdens største indendørs event for islandske heste, ”Coaching og heste” En vej til godt samarbejde, ”Dyrlægens vinkel” Må svedige heste komme på fold når det er koldt? ”Træningsøvelsen” Trænings-

trappens uundgåelige, At ride, hvor du får smilet frem / At ride, i dit rette element / At ride, med sædet, ”Den Islandske Side” Midvinterfesten Þorrablót og meget mere.

Vi er klar til at tage fat på 2016 med fornyede kræfter og nye spændende initiativer. E-Magasinet udkommer hver 2. måned og nu vil du også modtage spændende nyhedsbreve.

Tusind tak til læsere og annoncører for den store opbakning. Uden an-

noncørerne var der ikke noget gra-tis magasin, så kære læser – det du mangler er kun et klik væk.

Alle to- og firbenede ønskes det bedste

E-Magasinet Islandsk HestBritt Sø[email protected]

E-Magasinet Islandsk HestUdgives af BJ Media, Tinggaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Grafik: Jes Lassen Freelance • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Dorte TangE-Magasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv, der indsendes uopfordret. Magasinet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Synes om

Dyrlægens VinkelSlip din svedige hest ud på fold, også om vinteren Hestekampe i Vikingetiden Af Maria Juul PedersenEOTRH – Min historie som hesteejer Af Christina Mathiasen, CM CoachingSocial kontakt med artsfæller er vigtigt Af Marie Rønn Hestens Værn Af Shaila Ann SigsgaardMyten om de første Islændinge Af Maria Juul Pedersen Træningstrappens uundgåelige Af Jón Már Gudmundsson og Louise MølbakKunsten at vælge den rigtige hingst Af Maria AmmitzbøllCoaching og heste - om godt samarbejdeAf Christina MathiasenEOTRH – En smertefuld tandsygdom Af dyrlæge og journalist Mette AarupDen Islandske side - Midvinterfesten ParrablotAf Knud MeldgaardWorld Tølt - verdens største indoor event for IHAf Rikke OlsenFra hesteryg til hasselnøddebund Af Simone Jespersen

Side 4

Side 8

Side 10

Side 14

Side 18

Side 24

Side 26

Side 28

Side 44

Side 36

Side 47

Side 40

Side 53

Læs i dette nummer:



Af dyrlæge og journalist Mette Aarup

Dyrlægens VInKElTips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

Introduktion:

Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Introduktion:

Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.



Denne gang udbreder jeg mig om vinterpelsens fantastiske egenskaber, og jeg har interviewet en dyrlæge-kollega, som også er professionel is-landsheste-træner om, hvorvidt hun bruger dækken på svedige heste efter træning – det gør hun ikke…

Heste – og især islandske heste - er udstyret med en højt specialiseret pels. Om vinteren kan den tykke vinterpels regulere varmen i krop-pen og modstå selv ekstreme tem-peraturer. Den kan også sørge for at komme af med overskudsvarme og genetablere en passende temperatur efter hårdt arbejde, hvor hesten har svedt.

Når vi lægger dækkener på hestene efter ridning, risikerer vi at forstyrre kroppens fine reguleringsmekanis-mer langt mere, end vi hjælper dem!

Vinterpels med plads til varm luft

Vinterpelsen består af en kort, blød underuld i bunden og længere dækhår, som vokser ud gennem un-derulden og lægger sig som et ”stråtag”, hvor regnvand kan løbe af, og sne kan ligge uden at smelte. Hestens hud un-der underulden er beskyttet af hud-fedt, som afviser fugt og hjælper med at holde huden smidig, tør og varm. Mellem de små uldhår er der plads til luft, og denne luft bliver varmet op af hestens kropsvarme. Det bety-der, at hesten kan være dejlig varm helt inde ved hudoverfladen, mens der er is i dækhårene. Dyrlæger i Sve-rige har udført temperaturmålinger på kødkvæg, hvis vinterpels er sam-menlignelig med islandske hestes. De målte 25 grader inde ved huden, sam-tidig med at temperaturen var minus ti grader i de yderste hårlag.

Den svedige hest

Når man har redet om vinteren, vil mange gerne lægge et eller flere dækkener på deres heste. Det kan være for at holde på varmen eller for at tørre hesten. Men heste sved-er for at komme af med overskuds-varme, så de har det ubehageligt med at blive pakket ind.

Hvis man lægger tunge dækkener på hesten, klapper de små luftrum i un-derulden sammen, og den naturlige genetablering af varm, tør luft inde ved hudoverfladen forstyrres.

Faktisk kan man risikere at tvinge fugten ind på huden, hvor den net-op ikke skal være, fordi den nedkøler hele hesten.

Fortsættes side 6

svedige hest ud på fold

Slip din

- også om vinteren



Fortsat fra side 5

Ud på fold med det samme

Jeg har talt med dyrlæge og profes-sionel rytter, Charlotte Cook, fra Stut-teri Bakkeholm i Nordsjælland. Char-lotte har beskæftiget sig med heste det meste af sit liv, og er nu både avler og berider af islandske heste. Hun og hendes hjælpere rider 15-20 heste hver dag året rundt, og de bruger al-drig dækkener efter ridning: ”Alle

heste ryger direkte ud på fold efter træningen. De er ofte meget våde af sved, og vi har aldrig haft én ene-ste med luftvejslidelser eller andre problemer”. Charlotte fastholder, at hestene er lavet til at regulere var-men selv. De ruller sig og gnubber pelsen, og når sveden fordamper fra de våde og iskolde dækhår, er hesten allerede ved at varme luften op og blive tør inde ved hudover-fladen. Charlotte lukker også de heste ud, som er klippede på un-dersiden af halsen og ned på brin-gen. En fuldklippet hest skal man tage særlige hensyn til, da man har fjernet dens naturlige værn mod vind og vejr. Den har brug for at blive tørret og have dækken på.

Dækken eller ej

Diskussionen om dækkener er ofte meget præget af menneskelige følel-ser. Vi kan ikke udholde tanken om at stå med vådt hår i kold vind på en mark! Vi bliver påvirket af reklamer for dækkener, der ånder, isolerer og beskytter, men man skal huske på, at de, der taler, også lever af at sælge dækkenerne.

En sund islænder ved godt huld og med god pels har ikke brug for dæk-ken efter rideturen.

Jeg vil anbefale, at man skridter sin svedige hest godt af, så den bliver færdig med at producere overskuds-

Dyrlægens VInKEl

Pjaskvåd af sved og lige ud i sneenFoto: Dorte Tang



varme og pulsen falder til ro – det er også godt for musklerne.

Hvis hesten skal stå inde og spise efter rideturen, kan man godt lægge et helt let/tyndt fleecedækken på, hvor vanddamp kan lægge sig uden på dækkenet. Det vigtigste er, at man ikke klemmer pelslagene sammen med tykke, tunge tæpper. Når hes-ten har spist, eller man skal videre, så er det OK at lukke en hest med våd overpels ud på folden igen. Den vil typisk rulle sig og gå ud og spise grovfoder på folden. Nu afhænger tørretiden af vind og vejr, og en nor-mal, sund og rask hest kan fint holde varmen så længe.

Sund fornuft og gode forhold

Et norsk studie, som er Publiceret i Equine Veterinary Journal*, viser, at der er store individuelle forskelle på, om heste fryser. Studiet konklu-derer, at enhver hest er unik, og man må derfor aldrig bedømme, om den fryser, ud fra dens race og udseende, og heller ikke lytte til ”regler”, som er opstået blandt ryttere i stalden. Man skal kigge på den enkelte hest og sikre, at den trives.

Heste skal have godt huld og god pels, der beskytter dem. Har man en gammel eller mager hest, kan den let-

tere komme til at fryse, og så må man tage hensyn og hjælpe den mere.

De fuldklippede islændere har ikke mulighed for at regulere tempera-turen, og derfor går mange af dem med dækken i de kolde måneder – både ude og på stald.

De allerfleste heste tåler dog vin-teren helt fint – ja de trives rigtig godt, hvis de har fået mulighed for at vænne sig til livet udendørs, sætte pels og har adgang til rigeligt grovfoder. Heste holder varmen ved at spise og fordøje mere, når det er koldt. De får også varme ved at bevæge sig rundt på folden og lege med andre heste, så det er vigtigt at sørge for, at de har god plads og godt selskab!

Rigeligt med drikkevand

Heste har brug for at drikke tem-melig meget, når det er koldt, fordi de udelukkende spiser tørt grov-foder og ikke får ret meget væde fra fx græs. Heste skal have adgang til vand, som bliver holdt frostfrit, men frostfrit vand kan stadig være meget koldt. Det kolde vand ned-køler kroppen indefra, og det kan være ubehageligt at drikke store mængder. Det er utroligt vigtigt og ret enkelt

at modvirke kolik ved at sørge for, at hestene får drukket nok. Tilbyd fx hestene lunkent vand, når du skal ud at ride eller lige har redet. Hesteejere har ofte travlt med af give müesli, ud-blødte roepiller, mash og andet foder efter ridning, men man kan med fordel kanalisere noget af sin kærlige omsorg via en spand dejlig lunkent vand, som er let at drikke i kulden.

En hest uden dækken er som en fisk uden cykel

Heste, der har vænnet sig til livet i løsdrift og sat god pels, klarer tem-peraturreguleringen fint, både når vinden blæser iskoldt fra nord, og når de sveder og skal af med overskuds-varmen efter træning. Kort sagt, hes-tene er virkelig ”smart designet”, og vi skal lade være med at forstyrre dem!

* Jørgensen, G.H., Aanensen, L., Me-jdell, C.M. & Bøe, K.E. 2015. Prefer-ence for shelter and additional heat in horses exposed to Nordic winter con-ditions. Equine Veterinary Journal, 2015 Oct 28. doi: 10.1111/evj.12522. [Epub]



Tekst: Maria Juul Pedersen

Hestene var statussymboler i vi-kingernes samfund.

De blev derfor brugt i mange for-skellige sammenhænge til at ud-sende signaler om magt, styrke og status. I de islandske sagaer berettes fortællinger om, hvordan heste er blevet brugt i forskellige former for kappestrid, for at af-gøre kampe imellem mænd. Der fortælles for eksempel om, at heste blev brugt til kapløb og hestekam-pe. Hestekampene udviklede sig i flere tilfælde til kampe mellem de mænd, som drev hestene frem. I Sagen om Gretter den Stærke fortælles netop en sådan historie, om mænds kampe under dække af hestekampe.

Sagaen beretter, at der blev afholdt en større hestekamp ved gården Reykir, hvor kampene blev afholdt lige op ad en brusende elv. De hes-te, som endnu ikke havde været i kamp, stod bundet ud mod elven, bundet sammen i tøjlerne. Gretter den Stærke havde fået lov til at føre den gråbrune hingst, Bjargfolde, i kamp mod en stor, brun hingst, som blev ført af den selvbevidste kraftkarl, Odd Umageskjald. Hes-ten blev kaldt Melhingsten. Ifølge beretningen var det nok mest på grund af Odd, at Gretter gik ind i kampen. Da kampen gik i gang gik hestene voldsomt mod hinanden.

Gretter styrede sin hest ved at hol-de den i halen, mens Odd langt mere direkte gik ind i kampen. Odd stod ved Melhingstens hoved og afvæbnede, med sin stok, de bid og slag, der kom fra Gretters hest. Gretter ser i begyndelsen bort fra dette, da han var blevet advaret om, ikke at indgå i klammeri med Odd, da han var kendt for at gribe enhver anledning til strid. Men da Odd pludselig stikker sin stok så hårdt mod Gretters skulder, at den bliver helt blå, lader Gretter ikke længere chancen passere. Han verfer de kæmpende heste til side, og giver Odd så hårdt et slag med stokken, at han brækker tre rib-ben. Od falder tilbage i klyngen af ventende heste, og i et virvar styrter de i den brusende elv. Odd hjælpes op, mens tilskuerne råber og skriger, nogle af raseri, andre gør nar. Derefter griber folk til vå-ben og kun med nød og næppe und-gås et større slag.

Historien her vidner om, at hes-tekampene, udover underhold-ning, også er blevet brugt til at få afløb for stridigheder. I vikinge-tiden var der love mod unødig vold og overgreb, og derfor er det ikke utænkeligt, at man under disse konkurrence har udnyttet mu-ligheder til at gøre op med rivaler eller, som det fremgår af Odds personkarakteristik, at få afløb for et godt slagsmål. Der findes flere beretninger i sager og eddaer om,

hvordan hestekamp også har med-ført kampe imellem mænd, for ek-sempel i Njals saga, der også giver et billede af, hvordan en mands heste også blev opfattet som et sig-nal om hans magt og styrke.

I denne saga berettes der om en hestekamp, hvor Starkad ud-fordrer Gunnars brune hingst med sin gode hest, hvorom der blev sagt, at “ingen hest kunne tage det op med den i hestekamp”. Hes-tekampen endte med, at mændene også gik ind i kampen, som ud-vikler sig til tumult, hvor det ender med, at Gunnars hest får slået øjet ud. Gunnar ville ikke se på det, og fik hesten slået ned, men dette får først ufreden til at vokse imellem Gunnar og Starkad.

Sådanne begivenheder, som hes-tekampe og andre konkurrencer, fandt sted, når man mødtes til de lokale ting forår, efterår og midt sommer på Thingvellir. Tingen var den centrale lovgivende og døm-mende magt i samfundet, men de blev også opfattet som folkefester, hvor også hestene indgik. Der blev i forbindelse hermed afholdt hesteskuer, hestemarked, bedæk-ninger, kapløb og, som vi her har bevidnet, hestekampe. Den sidste hestekamp man kender til blev afholdt ikke senere end i 1930 på Thingvellir i forbindelse med 1000 året for Altingets oprettelse.

Hestekampe islaendere.dk

i v i k i n g e t i d e n



WWW.BLUEHORSCARE.COM

PU

RE E X C E L L E NC

EBLUE HORS

20 YEARS

BLUE HORS CARE Feed Complex

Velsmagendetilskudsfoderiflydendeform Anvendelig til nøjsomme heste

Økonomisk

Etflydendedagligtfodertilskuddersikrerfleksibel

og økonomisk foderplanlægning. Blue Hors Feed

Complex kan afstemme enhver foderplan, til alle

typerheste,f.eks.Konkurrenceheste,avlshopper,

plage, ældre heste m.m. Tilpasset danske forhold.

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

OPLEV FORSKELLEN!Feed Complex Flydende tilskudsfoder – Specielt velegnet til nøjsomme heste!

BH Care Ann - Islandsk Hest (feedcomplex).indd 1 05-02-2016 08:55:18



Af Christina Mathiassen

Udover at være coach og indehaver af CM Coaching er jeg også heste-ejer. Jeg er ejer til 23 årige Silja, en islænderhoppe med EOTRH.

Silja fik diagnosen i 2012, og i hendes

tilfælde har EOTRH været en proces over 3 år - fra diagnosen blev stillet til i dag, tre operationer senere, at have et fantastisk hesteliv uden fortænder.

I forbindelse med dyrlæge, Mette Aarups artikel om tandlidelsen EOTRH, har jeg fået lov til at dele

min historie fra et mindre lægevi-denskabeligt synspunkt. Min hi-storie som handler om beslutnin-ger og følelser, om pleje, og vigtigst af alt om det liv, min Silja har i dag som ”tandløs”.

Mit forhold til dyr har altid været

eOtRHMin historie som hesteejer

Christina med “tandløse” Silja



Heste skal også til tandlæge

www.metteaarup.dk

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende

Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved

Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40

følelsespræget. Jeg bliver altid meget knyttet til mine dyr, og det at skulle af med dem igen, gør ondt helt ind i sjælen. Alligevel har jeg altid lovet mig selv, at mine dyr skulle have et godt liv, ellers intet liv. Derfor var det en hård nød at knække, da Silja fik diag-nosen EOTRH, og dommen lød på at få tænderne fjernet eller lade hende aflive. Umiddelbart syntes jeg ikke, at der var nogen af de to modeller, der klingede rigtig godt i mine ører. Men der er ikke en tredje mulighed.

På daværende tidspunkt havde jeg aldrig hørt om EOTRH, og jeg havde heller ingen i mit hestenetværk med erfaring på området. Jeg var altså på bar bund og skulle træffe (for mig) et ret betydningsfuldt valg.

Min lid blev sat til dyrlægerne og deres svar på alle mine spørgsmål. Kan hun leve uden fortænder? Hvordan skal hun spise græs? Hvorledes foregår en

operation? Giver en operation i hen-des alder mening? Bliver hun glad eller mister hun ædelysten og livsmo-det? Rigtig mange spørgsmål måtte mine dyrlæger lægge ører til og rigtig mange svar fik jeg. De svar, jeg ikke fik, og som kun jeg selv kunne svare på, var svarene på mine følelser. Og det var mig, der skulle træffe et valg.

Min største bekymring gik på, om Silja ville bevare sin natur. Jeg ville ikke kunne bære at se hende stå på marken en sommerdag, og hun ikke ville være i stand til at forsyne sig med græsset. Det var ikke et spørgsmål om, at jeg i stedet kunne forsyne hen-de med ekstra hø (det var selvfølgelig en trøst), men dette, hendes vigtigste natur, ville jeg ikke tage fra hende.

Derudover var jeg splittet omkring en operation. På den ene side øko-nomisk - skulle jeg investere i en ope-ration (som blev til tre) på en hest i

hendes alder, vel vidende at hvis det efterfølgende fik konsekvenser for hendes trivsel og helbred, ville jeg lade hende aflive? Eller skulle jeg aflive nu og investere pengene i en ny hest? På den anden side gik mine spekula-tioner omkring en operation på tiden lige efter. Hvor længe ville det være om at hele, og hvordan ville hendes liv være i mellemtiden? Hvad lå der i pleje? Hvad hvis der gik betændelse i sårene?

Så mange spørgsmål og bekymringer - mange helt unødvendige. Det kan jeg tillade mig at sige i dag, hvor jeg er blevet erfaringer rigere. Og jeg håber, det kan være trøst til andre der måtte komme i samme situation.

Jeg er målløs over, hvor nemt det hele er gået. Hvor ”nemme” og hurtige

Fortsættes side 12



Fortsat fra side 11

operationerne har været. Hvor hur-tigt gummerne heler med overskue-lig pleje, og ikke mindst den kæmpe forskel det har gjort for Silja. Jeg er glad for, det var den model, jeg valgte.Det der har været sværest at håndtere (og derfor vigtig for mig at nævne), har været når jeg en sjældent gang er blevet mødt med en bebrejdende kommentar (fra folk lige så uvidende, tænker jeg, omkring EOTRH, som jeg selv var).

”Tænk lige på, hvor ondt den har”

(efter operationen) og ”den kan jo ikke spise sin mad nu”. Det ér et indgreb, der, afhængig af omfanget, ser voldsomt ud efterføl-gende. Derfor får den også smertes-tillende medicin. Men ved at fjerne de dårlige tænder, fjerner vi også en konstant smerte, som hesten har gået med. Ingen kan holde en konstant tandpine ud, heller ikke hesten.Jeg har selv fået mine visdomstænder fjernet. Hver gang har den stået på flydende kost i nogle dage, selv-medlidenhed, og jeg har i hvert fald ikke blomstret af overskud. Det har Silja.

Alle tre gange er hun gået direkte i

høet, med det samme bedøvelsen har fortaget sig. Sidste gang, kun to-tre timer efter operationen, gik hun di-rekte ud af hestetraileren og kastede sig energisk over græsset, som om intet var hændt.

Så nej, jeg forestiller mig ikke, at no-gen gennemgår en operation uden den mindste smerte eller ubehag, men i dette tilfælde er det intet imod den smerte, hesten havde forinden.

I forhold til græsning, og mad i det hele taget, har de manglende tænder aldrig påvirket Siljas evne til at græsse eller hendes ædelyst, som jeg frygtede. Hun bruger sin tunge og sine gummer til at plukke græsset,

eOtRH, Min historie

Silja spiser græs som om intet var hændt



og maden bearbejder hun, som altid, med sine kindtænder, som ikke er berørt af sygdommen.

Selvfølgelig er alting ikke helt som før. Der er nogle krav til græssets længde, som ikke må være helt kort og afgnavet. Det har jeg mulighed for at tilbyde hende, så det har endnu ikke været et problem. Og selvfølgelig supplerer jeg med hø, som alle an-dre, på visse tider af året, hvor også vinterfoldene tager deres form.Æbler og gulerødder skærer jeg i stykker, der er til at indtage, da det ikke er muligt for hende selv at gøre arbejdet. Men det har alt sammen in-gen betydning for mig og slet ikke for Siljas trivsel.

Jeg vil også gerne tilføje, at jeg inden operationerne havde svært ved at holde sul på kroppen af Silja. Det har altid gået mig på, at det ikke er lykke-des mig at ændre på dette, selvom hun er blevet passet efter alle kunst-ens regler. Der har operationerne også gjort en forskel. For første gang i den tid, hun har været min, har jeg i år haft en hest med ”sommer-former”. Og det har ikke ændret sig over vinteren.

Jeg husker, at der på boksdøren ind til Silja hang fem nyligt udtrukne tænder, da jeg besøgte hende på hestehospitalet lige efter første ope-ration. Min første indskydelse var, ”det har jeg da ikke behov for at se”. Men det gav mig faktisk en forståelse af, hvor stor en smerte det må have været for hende, imens de endnu sad i munden.

Forestil jer en tand på størrelse med en pegefinger. I stedet for en rod på samme tykkelse, der ender ud i en spids, sad der på den dårligste tand en kugleformet rod på størrelse med en 20’krone.

De største af de efterladte huller var forsynet med gazetamponer, som in-denfor 48 timer selv skulle falde ud. Hvis dette ikke skete, skulle de fjernes (af mig). De resterende huller, og efter 48 timer alle, skulle jeg skylle/spule med en vandslange to gange dagligt i 14 dage. Dette for at holde dem fri af græs og hø. Fuldfoder tog jeg fra hende så længe for ikke at få noget til at sætte sig i klemme i de dybe ”lommer”.

Derudover fik hun som tidligere nævnt smertestillende i 7 dage.

Ridningen kunne jeg genoptage efter en uge, hvis jeg syntes, fordi jeg red bidløs. Så overskuelig var den efter-følgende pleje og de hensyn at tage!

Jeg måtte ganske vist op 10 minutter før om morgenen for at nå skylnin-gen inden arbejde, og jeg måtte have hjælp fra min kæreste. Ikke fordi hun gjorde modstand, men det er en ud-fordring at holde hest, krænge læben op/ned, skylle og forsigtigt trække eventuelle små rester ud samtidig :-)Og så investerede jeg i en kasse en-gangs-gummihandsker, jeg kunne have på under ”behandlingen”. Dette for ikke at tilføje yderligere bakte-rier, når jeg skulle fjerne eventuelle madrester, men også for min egen skyld.

Tilbage står jeg med min nu snart 24 årig Silja, som har fået endnu mere livsglæde.

Tungen hænger (læs dyrlængens ar-tikel om, hvad det er, der sker), men det er blevet hendes charme.

Hendes utrolige vilje og rideglæde har hun heller ikke mistet. En rigtig bedstemor med slag i…

”Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercemen-tosis” er en lidelse, der primært ses i fortænderne hos ældre heste. De angrebne tænder bliver løse, tandkødet bliver

rødt og betændt og trækker sig tilbage. Det gør ondt hver eneste gang hesten forsøger at bruge fortænderne, og eftersom heste æder i 12-18 timer i døgnet, så er det helt uacceptabelt at lade en

hest gå ubehandlet med betændte, smertende tænder.

Læs hestetandlæge, Mette Aarups artikel om sygdommen på side 40

FAKTA om tandsygdommen

EOTRH



Tekst og foto: Marie Rønn

Heste er sociale dyr, der i naturlige omgivelser er i tæt kontakt med an-dre artsfæller det meste af deres liv. De lever i grupper, hvor de mest forekomne hos vilde heste er harem grupper, som består af en hingst og dens hopper og afkom. Når ung-hingstene bliver ca. to år forlader de flokken og danner bachelorgrupper og ses næsten aldrig alene. Plage som ikke får social kontakt med andre artsfæller kan udvikle en problema-tisk adfærd overfor andre heste, men også overfor mennesker. Det er der-for en vigtig del af hestens opvækst, at socialisere sig med andre heste, som også lovgivningen pointerer:

§17, stk. 3 Når føl og plage er på fold, skal de, indtil de er 2 år gamle, på fold sam-men med artsfæller, medmindre vete-rinære forhold taler afgørende herimod.

Et forsøg blev lavet i 2001 for at un-dersøge opstaldningssystemets på-virkning af hingsteplages adfærd, hvis de havde været opstaldet alene eller i grupper af tre. Forsøget så især på problemstillingen med, at hingste ofte bliver opstaldet alene i stald og på fold. Grunden herfor er, at hingste ses som værende mere aggressive og

kan forvolde skader på andre heste og på dem selv. De pointerer problemet med, at selv i naturen ses hingste meget sjældent alene, da selv ældre hingste, der har mistet sin flok, oftest også slutter sig til bachelorgrupperne. Rebound effect

I forsøget blev de to-årige hing-steplages adfærd vurderet da de blev lukket sammen med andre heste, efter at have været opstaldet alene el-ler i grupper i ni måneder. Man fandt bl.a. at de enligt opstaldede hingste reagerede mere voldsomt på at møde andre ukendte hingste end de grup-peopstaldede hingste. De havde en signifikant større undersøgelsestrang og et højere niveau af aggression, leg i form af slåskampe og gnubbeadfærd, hvilket vurderes til at være en respons på den længerevarende forhindring i at udføre naturlig socialiserings-adfærd overfor andre heste. Denne forøgning af en specifik adfærd efter en længerevarende forhindring, siges at være en “rebound effect”, der gør, at når dyret får mulighed for at ud-føre en adfærd igen, kompenserer den for den længerevarende depri-vation ved at intensivere adfærden.

Den intensiverede mængde af social gnubbeadfærd og leg i løbet af de seks

uger hingstene blev undersøgt, for-blev højere hos de tidligere enligt op-staldede hingste end hos de tidligere gruppeopstaldede hingste, hvilket kan tyde på, at effekten enten er langvarig (mere end seks uger) eller at disse hing-ste havde fået en forblivende højere motivation til at udføre adfærden.

De gruppeopstaldede hingste so-cialiserede sig også mere med deres tidligere gruppe end de enligt opstal-dede hingste socialiserede sig med deres tidligere nabohingst, som de havde kunnet lugte og se gennem bokstremmer, men ikke fysisk at so-cialisere sig med. Dette indikerer at, hvis hestene ikke får fysisk kontakt med nabohesten, kan hesten ikke ska-be en tilknytning til den anden hest og dermed er den fysiske socialisering en vigtig komponent i socialiseringsad-færden og opbygningen af relationer.

Opstaldningens betydning påindlæring

Et andet lignende forsøg fra 2003 undersøgte opstaldningens betyd-ning for hingsteplages indlæring-sevne, hvor hingstene igen enten blev opstaldet alene eller i grupper af tre. Hingstene blev herefter ud-sat for et opdragende trænings-forløb (ståstille, bundet, løfte ben,

Social kontakt med artsfæller er vigtig for hestens adfærd og indlæringsevne

islaendere.dk



With memoryfoam inside:chokabsorbing & pressurealligningventilationantislipextremely breathable

- for the Icelandic Horse ...

With powergrip

Light weight Thermo-woll rugsfor stable & transport

waterrepellentfibertoecaterpillar solealso with fur

berøring mm.) bestående af 43 trin i 10 minutter pr. dag over to vintre.

Hvis plagene gennemførte et trin kunne de komme videre til næste. For-søget viste, at hingstene, der var blevet opstaldet i grupper, gennemførte gen-nesnitligt flere trin begge vintre end de enligt opstaldede hingste. Samti-dig oplevede trænerne, at de enligt opstaldede hingste fik flere unoder, såsom bide- og sparkeintentioner.

Begge forsøg giver tydelige tegn på, at socialisering med andre artsfæller er vigtig for plages indlæring og op-dragelse. Flere forskere på emnet me-ner også, at manglende kontakt med andre artsfæller er en af de største stressfaktorer for heste. Hvis hesten forhindres i normal socialisering, kan den omlægge sin adfærd til andre min-dre velsete adfærdsmønstre, såsom stereotyp adfærd, som er en vigtig indikator for problemer i hestens omgivelser og dermed dårlig velfærd.

enligt opstaldede hingste reagerer mere voldsomt



Højskole og islandske Heste

Tag på højskole i uge 14 eller 41Bliv klogere på den islandske hest og på den fascination af Island, der naturligt følger med hesten.

Masser af spændende foredrag om islandsk kultur, litteratur og musik, blandet med skønne og uforglemmelige rideture i Mols Bjerge og det vestlige Himmerland.

Alt dette plus gangartstræning hos Lilian Pedersen fra Lipo´s Islændercenter samt et besøg hos Agnar Snorri Stefánsson og Anne Stine Haugen på Stald Gavnholt, er med til at sikre en islænder oplevelse for livet.

Find hele ugens program her



FLYtBAre LæsKure

Læskur med to hestebokse

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Hestefoderhæk med slowfeeder

Læskure med ståltag og antidug

Læskure med to udgange

1 x 2m med justerbare ben

i KrAFtiG dAnsK KVALitet

dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s smedie!

Ring for et uforpligtende tilbud

www.arnes-smedie.dk / [email protected]



Islandske heste er blevet stadig mere populære end nogensinde. De findes i alverdens spændende farver, er nemme at holde og pas-ser godt ind i et moderne liv, da de kan gå ude det meste af tiden og motionere sig selv. E-magasinet Islandsk Hest har spurgt sekretari-atsleder, Ghita Zangger Madsen, Hestens Værn om de udfordringer foreningen oplever i dag med hold af udegående islandske heste.

Langt de fleste islandske heste holdes ude i flokke, og med den nye hestelov, og det nye krav til løs-drift til udegående heste pr. januar 2016, er det et skridt i den rigtige retning, set med hestevelfærds-øjne. Al forskning peger nemlig på, at også islandske heste har brug for løsdrift i fugtigt og koldt vejr på trods af tyk vinterpels. Det viser sig nemlig, at islandske heste benytter

løsdriften i kulde og regn, undta-gen når løsdriften ikke lever op til hestens behov og adfærd, påpeger Ghita Zangger Madsen.

I foreningen Hestens Værn oplever man igen og igen, at der generelt er knyttet en lang række udfordringer til det ofte ekstensive udegående hold af islandske heste. Problemer som handler om plads, adgang til tørre arealer - og faciliteter, som ofte ikke modsvarer fx antallet af heste eller hensynet til unghestes behov for plads og motion etc.

Mange islandske heste er måske ’lowkeepers’ med hensyn til ka-loriebehov, men har fuldstændig samme behov for masser af motion, store og veldrænede folde, adgang til godt stråfoder og regelmæssig hovpleje som alle andre racer, siger Ghita Zangger Madsen.

Hvor mange sager får Hestens Værn årligt, som drejer sig om islandske heste og hvad drejer de sig typisk om?

Hesten Værn får årligt omkring 50 sager om islandske heste. Sager som omhandler hele spektret indenfor dyreværn lige fra manglende foder, over sygdom og dårlige foldforhold til direkte mishandling. Da islandske heste ofte går sammen i store flokke, så er det tit mange heste en enkelt sag drejer sig om. Anmeldelserne drejer sig oftest om manglende ad-gang til læ og tørt leje, manglende vand, dybt mudder og marker, der står under vand. En anden ho-vedgruppe er ubehandlet sygdom, hvor vi ser en del heste med alvor-lig ubehandlet sommereksem og forfangne heste. Og så er der sidst, men ikke mindst hovplejen, som nogen gange halter.

når ønsket om

heste i løsdriftikke står mål med forholdene

Af Shaila Ann Sigsgaard



Behøver islandske heste læ?

Det gode ved det typiske islænder-hestehold er, ifølge Ghita Zangger Madsen, at hestene ofte holdes ude i flokke og på store arealer. Det giver dem netop rig mulighed for at have en naturlig adfærd, social kontakt til mange artsfæller og mulighed for fri bevægelse. Ofte lever de af godt grovfoder med tilskud af vitaminer og mineraler – en diæt der er ideel for alle heste. Men der er et ’men’:

”Det største problem er, når forhol-dene ikke står mål med ønsket om heste i løsdrift. Som førnævnt går klagerne oftest på islændere, der står ude på en bar mudret mark med 4 løvtræer eller nogle stablede wrap-baller som ”læ”. Hestene kan reelt ikke søge ly for vejrliget og de kan slet ikke ligge tørt. Ejeren synes dette er i orden bare, fordi det er en islænder som jo er hårdfør - og i Island har de heller ikke stalde eller skure.”

Men det er ikke i orden, under-streger Ghita Zangger Madsen. Alle heste har nemlig krav på at have ad-gang til læ for nedbør og vind samt tørt leje. Det er de færreste folde, der naturligt kan give dette i form af tætte granlunde, som hestene kan gå i læ under og hvor underlaget forbliver tørt og ikke bliver trådt op. Som udgangspunkt skal der være

et læskur - og man skal overholde dansk lovgivning -også selvom hes-ten er fra Island.

Hesten gider ikke bruge læskuret

Ifølge Ghita Zangger Madsen, er det et udbredt argument, ”at vores heste bruger jo aldrig deres læskur alligevel.” I langt de fleste tilfælde er det bare ikke korrekt, hvis man kig-ger hestens naturlige adfærd lidt i sømmene.

”Vores erfaring er, hvilket også bak-kes op af flere undersøgelser, at så-fremt læskuret udgøres af en smal mørk togvogn med kun en smal ind-gang eller for eksempel en lavloftet container uden vinduer – nej, så vil mange heste ikke gå derind frivilligt. Udformningen af læskuret er meget vigtig i forhold til hvor meget hesten bruger det.”

Vil man sine heste det bedste, så skal der være rigelig plads og her kan man bruge retningslinjerne i Hestelovens § 8, med hensyn til tørt strøet leje. Løsdriften skal endvi-dere have brede åbninger, være lys og bunden skal holdes ren/tør.

Og så er der et sidste punkt man skal have styr på – der skal være fri adgang til rent frostfrit drikkevand – det er et krav og lad os slå fast, at ingen islændere eller andre hester-acer kan leve af sne.

Hvad kan man gøre, hvis ikke man har løsdrift, og ikke kan tilbyde et tørt leje?

Så skal man få sin hest opstaldet om vinteren et sted der har forhold, der kan dække hestens behov og som overholder hestelovens krav.

Hvordan bør man holde ungheste, ifølge Hestens Værn?

Man skal sikre sig at man har en fold, hvor der er plads til en galop og leg og gerne med naturligt læ/ly for in-sekter i form af træer og afveksling i form af bakker eller lign. Samtidig skal der være mulighed for at hes-ten kan trække sig tilbage til et or-dentligt læskur af passende størrelse med tørt strøet leje. Ny forskning af

Fortsættes side 21



www.cnagro.dk

Alt til hesten - næsten

CN AGRO

A/S

N.A. Christensens vej 15 ∙ 7900 Nyk. M. ∙ Tlf.: 9776 9044 ∙ [email protected]



Fortsat fra side 19

hvordan islandsheste bruger deres læskure viser, at især de unge hes-te bruge forholdsvis mere tid på at sove i læskurene end de ældre heste.

Alle føl/ungheste har brug for kon-takt til andre heste på deres egen alder så de kan lege, og så har de stor gavn af at have kontakt til ældre heste. De fungerer ofte både som opdragere og som tanter/onkler, der kan styre legen hos de unge heste.

Henvisning til HV-emnehæftet ”Heste på fold” skrevet af Eva Søn-dergaard. Kan købes her

Gode tips fra Hestens Værn:

Foldenes størrelse skal passe til antallet af heste. Jo større folde des mindre mudder. Det er vigtigt at

sikre et godt veldrænet underlag, der hvor der er mest trafik. Det er typisk omkring fodringspladser, og ved ind og udgang til skure. Hvis man har mange heste, vil det være en fordel, hvis der etab-leres et område med fx fliser eller plastikriste, hvor hestene kan stå og hvor der aldrig bliver mudret. Fliser kan let fejes for møg og de forgår ikke. Plastikristene leder vandet væk, men hindrer, at hes-tene kan træde underlaget op.

Hvad er hestevelfærd?

Godt hestevelfærd i hesteflokken består af en lang række faktorer der hver især har betydning for hestens trivsel:

• Optimal fodring med godt grovfoder samt vitaminer og mineraler• Fri adgang til frisk vand• Store tørre folde med godt hegn og varierende terræn som passer til antallet af heste

Velstrøet stald eller læskur, der passer til antallet af heste Beskæring efter behov af reg. beslagsmed• Dyrlægetilsyn, vaccinering, tandrasp mv. • Motion og træning under hensyntagen til hestens træningsstand og alder• Korrekt tilpasset udstyr

Hestelovens svipsere, ifølge Hestens Værn:

Hesteloven har præciseret de forhold som man i Danmark me-ner er dækkende for hestens behov. Loven angiver fx mindstestørrelser på læskure og folde : Loven som helhed har i vores øjne betydet et velfærdsløft for rigtig mange heste, siger Ghita Zangger Madsen.

Desværre indeholder loven også knapt så heldige paragraffer som fx at hesteflokke ikke må bestå af mere end 20 heste. Der er i vores øjne

Heste i løsdrift

•

Fortsættes side 22



Heste i løsdrift

Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 [email protected] • www.kystol.com

ring/skriv for katalog

Mød os på HEST OG RYTTER

Fortsat fra side 21

ingen dyrevelfærdsmæssigt løft i denne paragraf. Hvis folden er stor nok kan der sagtens gå mere end 20 heste sammen. Især for islandshes-tene har denne paragraf betydning, da de ofte holdes i store flokke.

En anden paragraf er den der foreskriver at hoppe og føl skal hol-de på stald den første måned efter foling. Endnu en svipser.

Loven skal revideres i 2016 og Hes-tens Værn håber på at disse åben-lyse fejl vil blive rettet.

Hesteloven nye regler pr. januar 2016:

Har du styr på de nye foldregner som træder i kraft pr. 2016? I lov om Hold af Heste er der flere om-råder, der indføres over tid, for de hestebedrifter, der var etableret før 1. juli 2007. Fra januar 2016 træder således §11, §16 og §18 i kraft. Den

første paragraf omhandler krav til gulvet i stalden, mens de næste para-graffer omhandler krav om adgang til en fold samt dennes størrelse, ligesom der stilles krav til foldplan.

Allerede fra 2008 har der været krav om, at heste skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold i 2 timer dagligt 5 dage om ugen. Nu tilføjes altså et krav om, at der på et heste-hold skal være adgang til en fold, med et areal på mindst 800 m2, hvor den korteste side er 20 meter pr. hest, der benytter folden på et givet tidspunkt.

Der skal således også være en fold-plan for hver hest og dette ansvar påhviler som udgangspunkt hes-teejeren at få udarbejdet skriftligt, ifølge Jørgen Kold, SEGES Heste.

“Fra SEGES anbefales det, at ethvert hestehold udarbejder en foldskitse, hvor det fremgår hvor mange heste, der kan benytte de tilknyttede folde. Foldskitsen kan så suppleres med en forklaring omkring hvor mange skift, der foretages dagligt på de en-kelte folde. På den måde kan hes-tebedriften sandsynliggøre, at den

daglige drift tilsikrer, at lovkravene til motion og fri bevægelse op-fyldes for det samlede antal heste på bedriften.”

Kilde: Guide til Lov om Hold af Heste.

Citat: ”Det største problem er, når forholdene ikke står mål med ønsket om heste i løsdrift”



Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 [email protected] • www.kystol.com

ring/skriv for katalog

Mød os på HEST OG RYTTER



Tekst: Maria Juul Pedersen Når nationer er opstået på baggrund af indvandring, såsom Island, eksi-sterer der også myter og sagn om de første indbyggere. Fortællingerne bygger på en ubetinget tro på, at tegn og varsler hjalp med at bestemme, hvor man skille slå sig ned i det nye land. De første heste, der blev bragt til Island af vikingerne i 800-tallet, indgår også som en vigtig del af disse fortællinger.

Alene det faktum, at hestene er repræsenteret i fortællingerne viser, at hestene har haft stor betydning for dagliglivets drift. Men hestene var ikke kun tillagt stor betydning i forhold til deres rolle som arbejdsdyr, men også for deres betydning for det sociale samvær på den isolerede ø og deres udstyring af en sjette sans. Hes-tens mytologiske og religiøse status var særligt størst i tiden inden kris-tendommens indførelse.

I et af de gamle sagn fortælles der om landnámsamanden Grim Iggjalssøn. Da han engang var ude at fiske sam-men med sin lille søn, Thorer, og gårdens huskarle, fik Grim en hav-mand i sit fiskenet som de trak om-bord. Det var almindeligt kendt, at havmænd kunne spå om fremtiden og Grim bad derfor havmanden om at blive spået. Havmanden ville ger-

ne opfylde Grims forespørgsel men sagde først, at Grim behøvede han ikke at spå - hvad det så end måtte be-tyde? Thorer kunne han derimod tale mere om: Thorer skulle, når vinteren var ovre, følge deres hoppe, Skalm, ligegyldigt hvorhen hun gik, og lade hende gå forrest - først der hvor hun lagde sig ned, skulle de slå sig ned og tage land.

Det gik hverken værre eller bedre end at Grim druknede på den næste fisketur, men Thorer overlevede og drev selv i land. Denne begivenhed fik sønnen til at huske på havman-dens spådom, og han vidste derpå, hvad han måtte gøre: Sammen med sin mor drog han det efterfølgende forår af sted efter Skalm, som bar sin kløvsadel med oppakning. Når hoppen standsende for at æde græs, måtte de gøre holdt og når det faldt hende at drage videre, måtte de være klar og følge med - som havmanden havde sagt. Der gik et helt år på denne måde, hvor Skalm stod op og sov. De der kender hestenes natur ved, at heste først lægger sig ned når de er

fuldstændigt trygge og der ingen fare er på færde.

Thorer og hans mor troede til sidst aldrig at vandringen skulle få en ende, men respekten for spådommen fik dem til at fortsætte, og ved mange gode græsgange gjorde de holdt. Skalm førte dem igennem utallige sølvklare brusende elve, hvor fiskene sprang højt. Men endelig en sen af-ten, hvor solen lyste, var det nu ble-vet forår, og de var kommet sydpå til Brogarfjord. Her lå Thorer i uro og kunne ikke sove i den lyse nat. Da han ser op opdager han, til sin forund-ring, at Skalm har lagt sig. Hoppen så skælmsk og underfundigt på ham med sine store blide øjne - for hun havde virkelig øjne som skovsøer, som hun lå der i den blomstrende eng og det sølvblanke vand i baggrunden spejlede sig i hendes øjne - hér skulle det være.

Herefter slog de sig ned på de frodige græsgange, hvor der var fisk i fjorden og det var let at sejle ud, eller ride ind i landet. Det samme der gjorde, at an-dre slog sig ned her. Thorer voksede op og blev en lykkemand, en betyd-ningsfuld bonde og Skalm blev stam-mor til en vidtforgrenet slægt af fine islandske heste; udholdende og tro-faste. Jeg ved ikke med jer, men jeg er sikker på at mine heste må stamme, tilbage fra hende.

Myten om de første islændinge

islaendere.dk


ISLANDSK HEST / Februar 2016FREMTIDENS LØSDRIFT

100% produceret i Danmark

Løsdriften fra MaskinKom er skabt af hestefolk til hestefolk. Indehaver Steen Møller Jensen har været involveret i hesteavl i mange år og ved derfor at ikke to hestehold er ens, løsdriften udformes derfor præcist efter ejers ønsker og behov således at løsningen fra MaskinKom altid imødegår det individuelle behov for læ og ly. Løsdriften fra MaskinKom fås ligeledes i valgfrie farver uden merpris således at løsdriften afstemmes med de omkringliggende bygninger. Den er desuden fremstillet med speciallavede ekstra kraftige jordspyd således at løsdriften modstår det stadigt hårdere danske klima og er vindstabil med de ekstra vindkryds der sikrer løsdriftens opbygning under selv ekstreme vejr-forhold.

Se alle vores løsninger på hjemmesiden. Vi giver også pris på din løsning

Landbrug Entreprenør Byggeri

MASKINKOM v/Steen Møller Jensen · Grynderupvejen 3 · 9610 Nørager · Tlf. 31 18 18 68 · Mail: [email protected]

www.maskinkom.dk


ISLANDSK HEST / Februar 2016Af Jón Már Gudmundsson og Louise Mølbak, Stald AKUR

Når vi kigger på vores træningstrappe fra sidste nummer af e-magasinet Islandsk Hest, er brugen af sædet en utrolig vigtig forudsætning for at bevæge sig op og ned ad trappen. Træningstrappen er en del af den viden og erfaringer vi bruger i vores arbejde med heste og giver nogle klare idéer og værktøjer til hvad der skal trænes. Når først sædet spiller mellem hest og rytter er det nemmere at opnå sine træningsmål. For hver gang du forbedrer og får samhørighed med dit sæde, kommer du nærmere dit mål længere oppe ad

trappen – og det giver bonus med det samme! Har du først prøvet at få en samhørighed med hest gennem dit sæde glemmer du det aldrig.

Rytterens sæde

Rytterens sæde består af 3 punkter: 2 sædeben og 1 skamben og disse 3 punkter har indflydelse på hestens neutrale, fremaddrivende, anhold-ende bevægelser.

Det neutrale sæde:

Støtten fra sædebenene og skambenet

er lige stor. Sædet fungerer bedst når rytteren er i sit rette element, tryg, af-balanceret og har mental fokus på at mærke hestens bevægelser. Rytteren skal kunne sidde lige over hesten og mærke og følge dens bevægelser ufor-styrret i det neutrale sæde. Det er den svære kunst – at undgå påvirkning på hesten og bare lave ingenting.

Ved at rytteren øger sin bevægelse vil hesten prøve at følge med og øge sin bevægelse. Ved at rytteren gør sin be-vægelse langsommere vil hesten prøve at følge denne og gøre sin bevægelse lidt langsommere. Det er vigtigt, at ryt-

AnholdendeneutralFremaddrivende

træningstrappensuundgåelige

islandsk Hest, nr. 2

At ride, hvor du får smilet frem - at ride, i dit rette element

- at ride, med sædet!



teren hele tiden kommer tilbage til det neutrale sæde for at fortælle hesten at dens reaktion er hvad du ønsker!

Det fremaddrivende sæde:

Når du gerne vil have hesten til at gå fremad lægger du lidt mere vægt på skambenet end sædebenet. I det øjeblik at vi lægger vægten over på skambenet, er målet at hesten flyt-ter sig frem. Når den hastighed vi ønsker er opnået fjerner vi presset fra hesten og kommer tilbage til det neutrale sæde. Fremdriften bru-ger vi til at få mere energi i hestens bevægelser, opnå større stræk, øget benbevægelse, overtrædning og sving i hele kroppen.

Det anholdende sæde:

Rytteren påvirker med større vægt på sædebenene end skambenet. Vi bruger det anholdende sæde når vi ønsker at hesten skal gå langsommere, at den tager bagbenene længere ind under sig, holder tølten eller f.eks. laver overgange.

Selv disse små øvelser deler vi op i små delmål og belønner hesten for små fremskridt og reaktioner. Schenklerne og hænderne kan også komme ind og hjælpe med at få en reaktion fra sædet. For hver gang hesten svarer med en positiv reaktion belønner vi den ved at gå tilbage til det neutrale sæde og fortæller hesten at den skal bevare den tilstand og det moment den er i.

I det moment stiller vi ingen krav, hes-ten skal hverken øge eller sænke tem-po – der sker ingenting – status que.… kunsten at lave ingenting ved den rette timing

Læremesteren fra Island

I 90´erne i Island havde vi fornøjel-sen af Jóns gamle ridehest, Korall, som var en fantastisk læremester. På denne hest havde du kun en mulighed og det var at slippe tøjlerne og ride ham med sæ-det, så ville han gøre alt for dig – tage dig med op og ned ad bakker, ned i floden og i det tempo du ønskede.

Hvis du ikke kunne følge med i sædet, glemte at belønne med det neutrale sæde, sad i ubalance, spændt og/eller tog i tøjlerne svarede han promte igen med at veksle. Når Korall vekslede i tølten lavede han ubehagelige stød i sadlen og jo hurtigere man kom ud af de stød jo bedre.

Den eneste udvej var gennem samspil med sædet! Korall har lært os rigtig meget gennem årene

Træningstrappen

I vores daglige træning implemente-rer vi sædet så hurtigt som muligt og bruger sædet i samspil med andre hjælpere. Man kan sige at schenk-lerne hjælper det fremaddrivende sæde og hænderne hjælper det an-holdende sæde.

Sædet kan også bruges sideførende, hvor der f.eks. ønskes mere bæring af det ene bagben fremfor det an-det, eller hvis der skal rettes op på en skulder. Så har vi bevæget os lidt op ad trappen og er i gang med nogle sideførende øvelser.

En gammel avler i Island, Stebbi i SteÞja, sagde en gang til os: ”Husk… hesten skal have sin balance og rytteren skal have sin. De skal være uafhængige af hinandens balance og alligevel skal hest og rytter samarbejde.

Og hvornår er det så at vi får smilet frem?

Det er vigtigt for os at hesten tidligt lærer at når den gør noget rigtigt for-svinder indvirkning og belønningen træder til.

Ridningens Hjul:

Indvirkning – reaktion – belønning. Hjulet bliver skubbet i gang når rytteren laver en indvirkning som bliver efterfulgt af en reaktion fra hesten og derefter belønnet. Belønningen sker ved at fjerne indvirkningen af hjælpere og bare svæve med hestens bevægelser, indtil en ny indvirkning påbegyndes. Ridningens hjul er et værktøj vi tager med hele vejen op ad vores træn-ingstrappe og giver succeser ved alle små mål. Rytterens uddannelse kan deles op i balance, teori og fornem-melse/følelse. Fornemmelse er en føling for korrekt timing af indvirk-ning og belønning.

Når hjulet bare kører – let, legende og effektivt og rytteren hele tiden er klar med det neutrale sæde – det er her vi er i nuet - og det er her smilet kom-mer frem.



Tekst: Maria Ammitzbøll Hvordan man laver det bedste match?

Forventningens glæde er ofte den største, men når det gælder avlsar-bejde, så er det fineste øjeblik når det lille nye føl kommer til verden.

Flere måneders forventning og for-beredelse viser sig i form af et lille 4-benet væsen, der i løbet af de næste 4-5 år forhåbentlig udvikler sig til at blive en dejlig ridehest.

Mit ønske med denne avlsartikel er at lave en lidt anden vinkel på dette spændende emne for at supplere de mange andre gode artikler om avl, der er skrevet gennem tiden.

Størsteparten af vores føl avles med henblik på at blive gode rideheste, hvad enten de skal bruges til banerne eller på skovture eller begge dele.

Der er utvivlsomt mange forskellige avlsmål og meninger om, hvordan avlsarbejdet skal gribes an, men for de fleste handler det om, at avle en hest med gode töltanlæg og et godt ridemæssigt temperament. En is-landsk hest uden tölt svarer nærmest til en usandsynlig dyr fjordhest (nord-bagge), bortset fra at farvevariation-erne er større hos islænderen – og i disse finansielle krisetider er der jo ingen grund til at avle noget, som kan fås billigere i andre racer. Det er tölten, som det unikke ved vores hesterace.

Artiklen er inddelt i “small-medium-large”

Jeg har valgt at inddele artiklen i 3 forskellige avlskategorier: small, medium og large for at kunne give en lidt mere differentieret inspira-tion vel vidende, at vi sjældent pas-ser den samme størrelse hele livet igennem – som oftest bevæger man

sig fra small til medium og opefter. Men uanset størrelsen, så handler det om, at finde det bedste match mel-lem hoppen og hingsten, uanset hvad målet og ambitionerne er til.

Mit mål er at inspirere og lidt at provokere ud fra egne erfaringer og oplevelser.

Så set i lyset af, at man alligevel skal vente 5 år fra føllet bliver til ridehest, så er et par timers indledende forbere-delse givet godt ud. For når først hop-pen er afleveret hos hingsten, så er der ikke meget at gøre for at forbedre re-sultatet ud over almindelig omsorg og pleje. Og jo større krav man stiller til sit avlsarbejde – jo bedre hopper må man utvivlsomt også satse på.

SMALL

Her taler vi om avleren med egen ukåret hoppe, der har lyst til at få et føl uden at bruge de store ressourcer

kunsten af vælge den rette hingst... til sin hoppe

islaendere.dk



på bedækning og kørsel til hingsten. World Fengur er en “by på Island” – og det primære mål, er en ny ridehest til ture i naturen.

Her er det primære fokus rent avls-mæssigt at forsøge at kompensere for hoppens svage sider primært i forhold til hesten töltanlæg og sind. Eftersom det primære avlsmål er en venlig hest med god tölt til ridning i naturen, så er det vigtigt at få set på sin hoppe med lidt friske øjne. Hvad er hendes største svagheder, som der skal tages højde for? Hvis hun har svært ved tölten og foretrækker trav, så er valget nok en 5-gænger hingst med god tölt. (God betyder i denne sammenhæng en hingst med minimumkarakter 8 eller derover for tölt for en 5-gænger hingst og minimum 8,5 i tölt hos en 4-gænger hingst). Det er heldigvis ikke svært at finde, da vi i Danmark har så rigtig mange fine hingste. Hvis hoppen derimod er meget pasagtig i tölten, så skal der måske satses på 4-gænger hingst med god tölt og/eller en 5-gænger hingst med god trav og tölt. 2

Det næste er så spørgsmålet om, hvordan er hoppens ridehestesind?

Med ridehestesind menes der, hvordan vil hun samarbejde med sin rytter, og ikke hvordan hun er at omgås på marken. De fleste islandske heste er rimelig omgængelige på marken og i stalden, med mindre de er meget uopdragne, og så skyldes det som oftest forkert adfærd hos ejeren og ikke selve hesten. Så vi skal prøve at fokusere på hoppens væsen, som ri-dehest – er hun venlig og positiv over-for, hvad hendes rytter beder hende om, eller er hun tvær og stridbar og kræver både pisk og/eller gulerod for at opføre sig ordentligt under rytter?

Ligeledes skal hesten være rolig og modig, og ikke løbe sin vej, hver gang hun møder noget nyt på en ridetur. I kategorien SMALL er sindet samt

töltanlægget det vigtigste at holde fokus på. Heri ligger brugsværdien for en fremtidig god ridehest – og livet er for kort til at ride på en doven og tvær grise-passer. Den tid er forbi, og det generelle avlsniveau i Danmark er da heldigvis også blevet meget bedre i løbet af de sidste 30-40 år, så der er ingen grund til at avle trælse og ubrugelige rideheste.

Sindet handler om, hvordan hesten er som ridehest – og jo bedre sind, jo nemmere er det at stille krav til hesten og få hesten til at gøre lige netop det, som rytteren beder om. Et dårligt sind kan udvikle sig til en slåskamp mellem hest og rytter og er ikke særlig eftertragtelsesværdigt.

Hvordan vælger man så en hingst med et godt sind?

Ja, det er jo selve udfordringen, og her kan det være en fordel at spørge nogle mere erfarne avlere, hvilke hingste de kender til, som avler godt sind. Næsten alle hingsteejere omtaler egne hingste med et super godt sind (jeg har endnu aldrig hørt en ejer fortælle det modsatte, selvom vi har hingste i landet med vanskeligt sind). Dette er ikke for at miskreditere hing-steejerne, men ofte bliver man som hingsteejer måske lidt blind på egen hingst svagheder, og det er jo ganske naturligt. Og heldigvis har vi mange hingste med godt sind her i landet, så opgaven er absolut overskuelig. Man kan også spørge sig lidt omkring, hvis man oplever meget medgørlige heste i sin egen lokalklub, så er det ikke ual-mindeligt at spørge til, hvilke hingst er far til den pågældende hest. På den måde får man langsomt udvidet sin viden om hingste.

Når man oplever besværlige heste kan man også interessere sig for hingste-faderen, for at få kendskab til, hvilke hingste man måske skal undgå.

Selvfølgelig kan det være unfair at

dømme nogle hingste på den måde, da det dårlige sind måske kommer fra moderhoppen, men hvis den samme hingst optræder flere gange ved besværlige heste, så kan det være en fordel at vælge en anden hingst i stedet for at tage chancen – som uerfaren bør man ikke tage de store chancer, hvad angår sind.

Endelig er der jo den enkelte hoppes egen karakteristika, har hun svagheder i bygningen, som der skal ret-tes op på, så er det også vigtigt at tage det med. Det kan være dårlige hove, meget lavt ansat hals og andre punkter, hvor det er vigtigt, at hingsten ikke også selv er svag på disse punkter.

Man skal dog være opmærksom på, at man sjældent kan løfte alle hoppens svage punkter samtidig, derfor er det nødvendigt at koncentrere sig om de 2 meget væsentlige punkter – tölten og sindet. Hvis man fokuserer på det hele, risikerer man at tabe det væsentlige!

Det kan godt betale sig at stille krav til hingsten uanset, at du ikke har de store ambitioner, da priserne på bedæk-ninger lige nu er meget rimelige – også på gode hingste. Jo bedre hingst, jo bedre føl og jo bedre investering, og på den måde øges sandsynligheden for at avle en god ridehest.

Næste fase er at begynde at se lidt mere på hingsten kåringsresultater, og så er vi på vej over i næste kategori.

Fortsættes side 30



Fortsat fra side 29

MEDIUM

Her taler vi om avleren med ukåret hoppe eller måske en middel kåret hoppe, der har som det primære formål at avle en hest til skovture og småstævner, og som er parat til at bruge lidt mere tid på forberedel-serne. Målet er at avle heste, der er nemme at gangsætte i en tidlig alder, og som har et godt ridehestesind.

Her forudsætter jeg, at du har no-genlunde klart billede af din hop-pes svagheder, og ved, hvad der skal kompenseres for. Du har måske del-taget i kurser såsom “se på din hest med kåringsdommerøjne” – og har et rimeligt godt billede af dit avlsma-teriale.

Du er vant til at læse kåringsresul-tater og forholder dig åbent overfor blup som inspiration. Måske er di-lemmaet, at du ønsker at bruge hing-ste, som rent faktisk ikke er det bed-ste match til din hoppe. Dilemmaet kan være, at hoppens bygning er det svageste område, og så begrænser det måske valget af hingstemuligheder i forhold til dine ønsker. Alternativt så har hoppen måske en god bygning, og så er det rideegenskaberne, der mere skal satses på.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan skal føllet være, og så forhol-de sig til, hvor det skal sættes ind, og hvor du kan gå på kompromis.

Det er nemlig vanskeligt at vælge frit på alle hylder, med mindre man har en super god avlshoppe, der ikke har særlige svagheder, som der skal kompenseres for. Og i denne medi-umkategori bliver opgaven at kom-pensere for hoppen bedst muligt,

samtidig med at du kan vælge din drømmehingst.

Fokuser på talent frem for træning.

Mit forslag er, at det kan være en god hjælp at udvælge 3-5 hingste, som du synes passer godt, og så gå rigtig i dybden i vurdering af disse. Hvordan er hingstenes kåringer? Klarer de sig allerede godt i en ung alder, eller viser de først flotte kåringstal i en senere al-der. Som tommelfingerregel er flotte resultater i en ung alder (4-6 år) tegn på, at hesten har meget naturlig talent og ikke kræver mange års træning for at opnå et godt kåringsresultat. Så jo bedre kåring i en ung alder – jo større er chancen for at afkommet måske også er moden i en tidlig alder.

Hingste som først for alvor slår i-gennem efter 9-10 år kan indebære en risiko for, at det er heste, som kræver meget træning for at nå de flotte resultater, og hvis ønsket er at avle en hest, som skal være klar i en yngre alder, så skal man forholde sig til “hingstens kåringsdebut”. Dette er i øvrigt begrundelsen for den danske 7-års-regel, om at en hingst skal have opnået minimum 7,75 total senest i en alder af 7 år. Man kan mene om reglen, hvad man vil – men rent avls-mæssigt er det uden tvivl godt, hvis man ønsker at styrke den samlede avlsindsats, og med det store udbud, som Danmark har af supergode avls-hingste, så er 7,75 jo et forholdsvis lavt krav at stille til en avlshingst.

Når du har udvalgt dine 5 favorithingste, så kig på deres kåringsresultater.

De fleste hingste er kåret mere end 1 gang, så det er muligt at få lidt flere oplysninger ved at se på hingstens kåringsudvikling. Der er meget god viden at hente ved at studere kårings-kommentarerne – giver hingsten store bevægelser, er halsen velansat, hvordan er krydset (groft eller spin-

kelt), er hesten samarbejdsvillig – og så igen forsøge at sammenligne med sin egen hoppe. Der hvor hoppen er svag, skal hingsten være stærk, ellers er der risiko for, at føllet ikke blive forbedret i forhold til sin moder. 4

Ofte “falder man for hingsten” og bliver blind for, om den er det rigtige match til sin hoppe, så ved at lave en vurdering mellem flere hingste, er det nemmere at bevare det avlsmæs-sige overblik. Mange hingste er flotte og imponerende på banerne, og kan let virke forførende, men det er deres avlsmæssige værdi som kombination til din egen hoppe, at det avlsmæssige fremskridt ligger.

Brug stævneresultater til at supplere din viden.

Til at supplere din afgørelse findes der måske også tilgængelige stævneresul-tater på internettet, som er med til at fortælle om hingstens formåen. Og endelig så er hingstens afstamning jo ligeledes et helt kapitel for sig. Der er skrevet tykke bøger om de forskellige hesteslægter og deres fortrin, men i dag bliver disse gamle karakteristika langsomt udvisket gennem stor ud-veksling af hingste fra nord til syd i Is-land. Uden tvivl vil et godt kendskab til avlslinier have sin værdi, og der er meget viden at hente ved at surfe rundt på World Fengur.

Det er oplagt at bruge lidt af den mørke vintertid til sine avlsforbere-delser, hvis man har interesse i oplys-ningerne i World Fengur. Eksempel-vis er det muligt at forholde sig de ældre hingstes avlsværdi ved at se, hvor mange kårede afkom, der findes efter dem. Det-te er med til at give et nyt billede af hingsten, som supple-ment til din øvrige viden. Ligeledes er det oplagt at studere domsordene på afkommene, dette kan ligeledes give et billede af, hvorledes hingsten avler.

Fortsættes side 32

den rette hingst



2040

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk

At miste sin hest kan ikke gøres op i penge…

– MEN EN GOD FORSIKRING KAN HJÆLPE DIG TIL AT KOMME VIDERE

Kom og mød os til World Toelt

i Odense 26.-27. februar

H O V E D S P O N S O R F O R



Fortsat fra side 30

Som avler i denne kategori har du måske allerede andre føl efter din hoppe, og her er det også godt at bruge disse erfaringer. Hvad gik godt, og hvad gik skidt i forhold til sidste valg af avlshingst? Måske er der nogle svagheder fra hoppen, som der yder-ligere skal sættes ind overfor, og ud-fordringen er, at forsøge at forholde sig

så neutral som muligt til eget afkom. Igen her er det anbefalelsesværdigt at inddrage andre, som måske kan være med til at hjælpe.

Der laves mange forskellige tiltag blandt andet i DI- og lokalklubregi mv., og her er det oplagt at tage sit føl eller hoppe med, og få lidt ny viden. Ofte er det nemmere at vurdere sin hest, når den måles med andre – det giver ikke mening at sammenligne en

hest med sig selv på marken uden at have andre at måle den op imod.

En dag får du måske lyst til at skifte din hoppe ud med en bedre avlshop-pe, og så er du måske på vej i næste kategori.

LARGE

Her taler vi om avlere med en eller flere kårede hopper, der allerede har været igennem small, og medium-fasen, og er kommet til den erkendelse af, at der skal rigtigt godt hoppema-

teriale til for at avle et supergodt føl. Sandsynligheden for at avle eksem-pelvis en god hals er større, når både moderhoppen og hingsten ligeledes har en god hals – banalt og indlysende, men mange uerfarne tror og håber, at hvis bare hingsten er verdensmester, så bliver føllet det også, uanset mo-derhoppens kvalitetsniveau. I denne kategori arbejder vi ud fra, at en god avlshoppe giver flere muligheder for at lave det bedste match.

Følbedømmelser er nyttig viden

Her taler vi om en kategori af avlere, der også udover kåringsresultater mv. bruger lidt tid på at se på føl. Nu er det ikke bare hingsten og hoppen, som er det primære, men ligeledes hvordan er hingstens og hop-pens avlsmæs-sige værdi. Når man vurderer føl, så ser man på om afkommene er velrejste med udstråling, virker de smidige og med gode bevægelser? Viser følleneflere gangarter og kan skifte mellem gangarterne så let som ingenting, så ervi på vej mod de rigtig fine føl.

Deltagelse ved følshow og særligt følbedømmelser er meget nyttige og lærerige, da det kræver træning at vurdere føl. Når man en hel dag har vurderet og kigget på 15-20 føl, så bliver det nemmere at skelne de gode føl, frem for de dårlige.

Det interessante ved følbedømmel-ser er, at vi hermed på et tidligere

Fortsættes side 34

den rette hingst





Fortsat fra side 32

tidspunkt kan vurdere en hingsts af-kom uden at skulle vente de 5-6 år på, at de er rideklare.

Hvilken erfaring giver hoppen?

En rigtig god hoppe skal som oftest prøves i kombination med flere for-skellige fine hingste, før man finder den bedste løsning. Når man avler på kårede hopper har man foru-den blup jo også et kåringsresultat til at supplere sin avlsmæssige vi-den om hesten på. Vel vidende at et kåringscertifikat ikke er et endeligt billede på hestens kvalitet, så er det et godt bidrag til at lære sin hoppe at kende på. Ligeledes kan træne-ren/kåringsfremviseren også bidrage med nyttig viden om hoppen til at sikre det bedst mulige kendskab at avle ud fra. Som avler kan det være nyttigt at blive udfordret på sine av-lsmål, også her vil jeg anbefale, at man bruger andre avlere til faglig sparring og inspiration. Andres er-faringer og viden kan være nyttig og være med til at åbne øjnene for nye ideer, selvom man i denne kat-egori måske kan synes, at man “er godt kørende”. Det er vigtigt som

avler ikke at blive for blind for egne hestes svagheder, hvis man ønsker at for-bedre sin avl.

Hvis man ejer gode hopper, der ligeledes har gode søskende (hele eller halvsøskende), så kan man studere, hvad beslægtede hopper har givet af gode resultater. Hvis en søsterhoppe har givet et førsteklasses afkom efter en bestemt hingstelinie, så er det jo oplagt at inddrage denne viden til sit valg af avlshingst. Fordelen ved at have flere gode hopper ligger blandt andet i, at man måske er mere villig til at ek-sperimentere og prøve sig lidt frem. Det er svært på forhånd at vide, hvad ens hopper giver videre, og så er det en fordel at prøve 4-5 forskellige vel-egnede hingste, som er med at give et stærkere billede af hoppens avlsværdi. Der er ligeledes nogle “gyldne kryds” i avlskombinationerne, hvor man kan hente inspiration hos andre stutteri-er blandt andet på Island, hvor avlen jo fortsat er vældig langt fremme.

Hvis hingsten er god, så er farven underordnet i forhold til resultatet Her taler vi også om avlere, der ikke fokuserer på at avle bestemte farve-kombinationer. Hvis hesten er rigtig god, så er farven som regel ligegyl-dig uanset om hingsten er sort eller rød eller almindelig brun. Tænk på Garri fra Reykjavik, Viktor fra Diisa, Pa fra Egefjord og Magnus fra Dalur, som blev repræsenteret selv eller ved

afkom ved VM 2009 – de har ganske almindelige farver.

Farven er det kosmetiske, og først når alle de andre faktorer ved bygningen og rideegenskaberne er opti-male, giver det avlmæssig mening at forhol-de sig til farven. Selvfølgelig er nogle hestefarver mere salgsbare end an-dre, men dette siger intet om hestens kvalitet som ridehest, som er denne artikels fokus.

Jeg har bevidst valgt ikke at fremhæve særlige hingstetyper frem for andre, men i anledningen af Orri frá Þúfu særlige status og resultater, vil jeg blot fremhæve et par karakteristika ved den gamle avlsmatador. Han er nem-lig kendt for at avle heste med store rummelige bevægelser, som oftest et rigtig godt ridehestesind, stærk tölt, gode hove og masser af man og hale. Hans svagheder har været en lidt tung forpart i hans første årgange, dette har ændret sig og efterfølgende har han sønner med nogle af verdens bedste bygningskarakter. Der er flere “gyldne kryds” med Orriafstamning, blandt med Ófeigur fra Flugumýri-linien og Kraflar fra Miðsitju-linien.

Afslutningsvis vil jeg ønske alle avlere rigtig held og lykke med jeres avlsarbe-jde, den eneste genvej ligger i at arbejde med en rigtig god avlshoppe resten er op til hingstene, og hvorvidt kombina-tionen er den rigtige, vil tiden jo vise.

den rette hingst



Weekpass EUR 112till June 15th 2016

Landsmót 27.6.-3.7.2016 Hólar in Hjaltadalur NW-Iceland

Horse Festival for the whole family!

Tickets and information www.landsmot.is

.Reykjavík

.Hólar í Hjaltadal

.Sauðárkrókur

Iceland’s top horses in breeding and sport - Breeding farms - Icelandic culture and history - Beautiful nature -

Great range of activities for the whole family in the area and great swimming pools everywhere!



Af Christina Mathiasen

I sidste nummer af E-magasinet Is-landsk Hest introducerede jeg dig for coaching, den værdiskabende samtale. Artiklen præsenterede, hvorledes man kan bruge den værdiskabende samtale til at bryde med gamle tankemønstre og blive afklaret omkring en problem-

stilling såvel på jobbet som sammen med hestene. Jeg håber allerede nu at have vakt din interesse for coaching.

Denne gang vil jeg fokusere på ind-dragelse af det systemiske mind-set (mind-set’et bag min coaching) i arbej-det med heste. Omgangen med heste handler i særdeleshed om kommuni-

kation. Om at forstå hinanden (signal-er kontra respons) og derigennem at opnå et godt samarbejde. For at dette skal lykkes, findes der muligheder og redskaber i at ”samtale” værdiska-bende.

Når en samtale er værdiskabende, er der nogle betydningsfulde værdier

en vej til godt samarbejdeCoaching og heste

Coaching og heste er blevet Christinas liv



Coaching og heste er blevet Christinas liv

tilstede i samtalerummet. Jeg vil ikke komme omkring dem alle, men i forhold til mine tanker om at arbej-de med heste ud fra det systemiske mind-set, er jeg mig særligt inspireret af ”nærvær”, ”at lytte” og ”det refleksive øje” (at observere undervejs - os selv og andre). Dette uddybes nedenfor.

Som introduceret i min forrige artikel, ”Coaching og heste - at være glad og afklaret”, mener jeg, vi bør starte her. Vær afklaret og glad omkring de valg, du træffer/har truffet. Så er der lagt et stærkt fundament for et godt samar-bejde.

Det er vigtigt at have hesteperson-ligheder for øje, når vi træffer vores valg af hest. Uanset hvor erfarne vi er i at samtale værdiskabende, er der altid det lille ord ”kemi”, vi ikke kan snige os udenom. Alting bliver nem-mere og konflikterne færre, hvis vi fra starten finder os et godt match. Dette valg kan coaching også hjælpe én til. Men har du og hesten god kemi, er næste skridt at finde en værdiska-bende måde at samarbejde på.

De efterfølgende scenarier bygger på sammendrag af egne erfaringer som coach og hesteejer. For mig under-streger de vigtigheden af nærvær, at lytte (og at blive lyttet til) og at reflek-tere for at skabe værdi, eller udbytte om man vil, af en samtale.

Nærvær skaber værdi i dine møder

Forestil dig at du sidder til et møde med nogle kollegaer (det kunne også være et privat møde med en ven eller veninde eller et helt tredje møde). Der er kollegaer med for-skellige jobfunktioner, forskellige uddannelsesbaggrunde og blandede erhvervserfaringer. Mødedeltagerne repræsenterer derudover en bred vifte af personligheder. Måske kan du allerede nu drage nogle paralleller

til hestene og deres forskelligheder?

Mødet, du sidder til, handler om samarbejde. Et emne der berører alle de tilstedeværende, og et emne der er mange holdninger til. Du ob-serverer, at alle deltager nærværende i mødet. En kollega, der altid plejer at forholde sig passivt, deltager i dag meget aktivt. Du lytter nysgerrigt til de andres fortællinger og synspunk-ter, ligesom at dine kollegaer viser interesse for dine. Refleksioner bliver skabt, delt og diskuteret. Sammen får I skabt en god og konstruktiv de-bat om emnet samarbejde. Efter en timer går I igen ud af mødelokalet. Hvad føler du, da du går ud af døren? Hvad tager du med dig der fra?

Når jeg går ud ad døren fra dette møde, er jeg yderst positiv. Jeg oplever, jeg er blevet lyttet til. Jeg har lyttet og observeret (og har med stor sandsynlighed lært). Min tid er givet godt ud, og jeg synes at have oplevet et godt samarbejde uden de store konflikter. Mit møde har været givende og udviklende. ”Givende” og ”udviklende” er blot to eksempler på værdiskabende samtale. De samme værdier vil vi gerne opnå i vores samvær med heste.

Værdiskabende samtale kan også være samtaler, der er afklarende, beroligende, udfordrende eller bidragende. Hvad er en værdiska-bende samtale for dig? En givende samtale er for mig en samtale, der efterlader mig glad, giver overskud og energi. En udviklende samtale får mig til at reflektere, men kan også være en feedback på, at noget er lykkedes.

Når jeg, efter at have tilbragt tid med mine heste, føler mig glad og fuld af fornyet energi, så har min ridetur eller tid sammen med dem været givende. Når tiden sammen

med hestene bærer præg af har-moni og gensidig forståelse, og jeg har lyst til mere, så har min træning været udviklende.

Skal der mere end lidt inspiration - nærvær, dét at lytte og observere - til at skabe værdi? Er det overhove-det nødvendigt? Jeg tænker, det er et rigtig godt udgangspunkt. Og jeg oplever selv, at det har hjulpet mig til et godt samarbejde med mine heste. Men ligesom der er gode dage med hestene, er der også mindre gode dage. Hvordan kan det være? Måske nedenstående scenarie kan hjælpe med at forstå.

Når nærvær bliver til ”fravær”

Forestil dig nu at du sidder til det samme møde med de samme men-nesker. Denne gang har et par af dine kollegaer medbragt hver sin bærebare computer og er i gang med at svare på nogle e-mails, de skulle have svaret på dagen forin-den. Den ene kollega er tilsynela-dende heller ikke forberedt og sva-rer i øst og vest, på de spørgsmål du og dine øvrige kollegaer stiller.

En anden kollega bliver ved med at afbryde dig og færdiggøre dine sæt-ninger. Vedkommende har ganske vist været i virksomheden længere tid end dig, kender alle godt og har tidligere diskuteret emnet. Alligevel bliver der ikke rigtig sagt dét, der var dit budskab. En tredje kollega er meget stresset og virker ikke oplagt. Vedkommende har måske en dår-lig dag, men det får ikke yderligere opmærksomhed. Mødet har været planlagt i over en uge, og I har kun denne ene time til rådighed, inden de fleste af jer skal haste videre til det næste af slagsen. Så nu skal det gennemføres.

Fortsættes side 38



Fortsat fra side 37

Tre minutter før tid vælter alle ud af mødelokalet, og I når knapt at afrunde. Hvad tager du med dig der fra denne gang? Det er ikke en positiv og brug-bar oplevelse, der som det første fal-der mig ind. Jeg er irriteret over ikke at være blevet lyttet til, og synes heller ikke, jeg har modtaget noget konstruk-tivt. Jeg oplever, at min tid er spildt. Mødet har hverken været givende eller udviklende.

At vise nærvær over for sin hest

Når vi sidder med vores computere og skriver e-mails, eller når vi er ude at ride, men alligevel vælger at tage tel-efonen, sende en sms eller tage en selfi (blot for at nævne nogle eksempler), så er vi ikke 100% nærværende i dét, der var vores udgangspunkt - hesten, træ-

ningen, omgivelserne. Vi kan dermed ikke forvente, at få en konstruktiv dialog eller den ønskede respons fra modparten, hesten. Derfor er nærvær vigtigt, når vi gerne vil skabe værdi i samtaler og situationer. Når vi gerne vil opnå en givende og udviklende tid i samvær med vores heste.

Dalai Lama sagde engang: ”When you talk, you are only repeating what you already know. But if you listen, you may learn something new”.

Jeg tror sjældent, det er af ond vilje, når vi afbryder andre I at fortælle. I virkeligheden finder vi måske emnet interessant, og dermed brænder vi for at dele vores viden og historier? Måske gør vi det ubevidst uden aldrig at være blevet gjort opmærksom på det? Men Dalai Lama har en god pointe i sit citat. Hvis vi gerne vil lære og gerne vil for-stå, er vi nødt til at lytte og observere. Det er uanset, om det er i forhold til vore medmennesker eller heste.

Hestene observerer os

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere vigtigheden i at observere. Observér de mennesker, du taler med, observér din hest og glem ikke at observere dig selv - eller at hestene konstant observerer os. Det er afgørende for jeres udbytte, at du er bevidst om dette. Kommuni-kation handler meget om kropsproget. Vi kan ikke skjule, når vi er stressede og uoplagte. Slet ikke over for hesten, der spejler sig i os.

Jeg tror, vi alle kende følelsen af stress, for mange inputs på én gang, uoplagthed, utryghed osv. Det er ikke på disse tids-punkter, vi præsterer eller lærer bedst. Det samme gælder heste. Brug hellere din afsatte tid på at afhjælpe problemet eller accepter et velfortjent break i en ofte travl hverdag. Stress og manglen på nærvær smitter af på hesten og den oplevelse I får sammen.

Det handler om at værdiskabe…

Coaching og heste

Sleek EZFjerner løse hår og snavs fra pelsen året rundt uden at irritere hesten .Længden tillader brugere at bruge to hænder og hurtigt fjerner løse hår og snavs.

SleekEZ er nem at rengøre - tag en børste fra striglekassen og børst snavset af bladet.

Du kan købe den direkte her: Se HeR





Rødt tandkød, løse tænder og dårlig ånde er desværre ikke et sjældent syn hos ældre heste. Vi accepterer ikke rådne, stinkende tænder hos men-nesker, og det skal vi heller ikke hos vores husdyr.

Jeg vil forsøge at kaste lidt lys over en alvorlig lidelse, ”EOTRH”, som vi typisk ser i tænderne hos ponyer og heste over 15 år. Sygdommen er smertefuld for hesten og ildelugtende for ejeren. ”Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercemen-tosis” er en lidelse, der primært an-griber hestens fortænder. I sjældne tilfælde kan hingstetænderne (hjørnetænderne) og de forreste kindtænder også blive angrebet. År-sagen til EOTRH er ikke kendt, og forskerne leder efter svar og forklar-inger, så vi kan forstå og forhåbentlig forebygge sygdommen.

Langvarig tandpine

De angrebne tænder bliver løse, og tandkødet bliver rødt og betændt og trækker sig tilbage. Betændelsen gør, at det lugter fælt, og der dannes dybe lommer, hvor bakterier breder sig ned langs tændernes rødder. Hvis man forestiller sig, hvor ondt en

tandbyld eller blot en lille blist i ens egen mund kan gøre, så er det åben-lyst, at heste med EOTRH må have meget ondt i munden. Hver gang hesten skal tygge eller bide græs af, bliver der skubbet lidt til de løse og ømme tænder. Det kan stå på i mange år, før tænderne knækker el-ler falder ud, og i alle disse år, dage og uendeligt mange timer gør det ondt på hesten, når den spiser.

Betydningen af navnet, EOTRH

Selve det lange svære navn siger no-get om sygdommen: • Equine betyder hest • Odontoclastic fortæller, at det er nogle celler, som hedder odontoclaster, som er aktive i ud-viklingen af sygdommen. Odonto-clasternes normale job er at ned-bryde tænders hårde strukturer, fx når mælketænder skal skrumpes og gøres svagere, så de blivende tænder kan skubbe dem ud. • Tooth præciserer, at syg-dommen rammer tænder• Resorption fortæller, at der resorberes/nedbrydes knoglevæv • Hypercementosis fortæller, at kroppen reagerer på ødelæggelsen af tænderne ved at opbygge store

en SMeRteFuld tAndSygdOM”EOTRH”

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup



en mundfuld dårlige tænder

mængder af et andet tandmateriale, ”cement” på den del af fortænderne, som sidder fast i kæben. Dette ses som buler på tandkødet over den synlige del af fortænderne.

Vi har altså at gøre med en sygdom, hvor hestens egne celler går amok og angriber tandens rod under tandkø-det. Bakterier fra mundhulen vok-ser vildt i det ødelagte væv og giver betændelse i tandkødet og i kæbe-knoglerne. Nu reagerer kroppen og forsøger at reparere de skadede tænder ved at danne store mængder cement. Men betændelsen bliver gradvist værre og tænderne løsere. Lidelsen er ekstremt smertefuld.

En ny diagnose og en gammel lidelse

EOTRH er beskrevet første gang i 2004, selvom sygdommen nok har eksisteret meget længere. Årsagen til, at diagnosen stilles hyppigere nu end for ti år siden, er formentlig, at det er blevet almindeligt med regelmæs-sig undersøgelse og pleje af hestes tænder, samt at vi lader vores heste leve længe og blive gamle.

Behandling af EOTRH

Der har været forsøgt forskellige typ-er behandling, både medicinsk med langvarig antibiotika og binyrebark-hormoner, og at raspe fortænderne kortere for at lette presset på dem. Men den eneste rigtig effektive be-handling på nuværende tidspunkt er at trække de angrebne tænder ud.

Dyrlægen tager røntgenbilleder af alle fortænderne for at danne sig et indtryk af, hvor alvorligt rødderne og kæben er angrebet og dermed beslutte, hvilke tænder der skal trækkes ud.

Fortsættes side 42



Fortsat fra side 41

I slemme tilfælde er det nødvendigt at fjerne alle hestens tolv fortænder, og selvom det lyder barsk, kan det være den bedste løsning for hesten. Den klarer sig overraskende godt uden fortænder, den æder foder og hø, og den formår faktisk også at æde græs. Der er ingen tvivl om, at det er dyrevelfærdsmæssigt bedre for hesten at leve uden fortænder, end at have stærke smerter i tænderne hver gang den skal æde.

Etik og økonomi

Sygdommen EOTRH giver anled-ning til svære overvejelser for mange hesteejere. Man spørger sig, om det er rimeligt at operere en gammel hest? Et endnu vigtigere spørgsmål er, om det er OK at lade en hest leve med kronisk tandpine? Og så

kommer økonomien: Det kan koste mange penge at få færdigbehandlet en mund, som er angrebet af EOTRH, og der er sjældent nogen forsikring, der dækker tandlidelser hos ældre heste. Man må som ejer nøje over-veje de muligheder, man har. Ofte står valget mellem behandling og aflivning - det ikke nogen mulig løsning at lade hesten gå i smerter og ikke gøre noget som helst. Læs Christina Mathiassens beretning om hendes overvejelser, da hesten Silja fik stillet diagnosen EOTRH.

Tandløst grin og hængende tunge

Fortænder har meget lange ”rødder”, og når de bliver trukket ud, efterlader de store åbne huller i kæben, og det bløder temmelig meget. Ikke desto mindre vil de fleste heste kaste sig ud i at æde, straks efter operationen, når bedøvelsen har fortaget sig. Det er utroligt at se en hest tygge foder og

hø samme dag, og endnu mere utroligt at se, hvor meget foder, der stritter ud af hul-lerne, når man som dyrlæge kontrollerer gummerne i dagene eller ugerne efter, at hesten har fået trukket tænderne ud. Ofte er det ejeren, der skyller med vand og blidt piller foder ud af sårene, hvis han/hun synes den slags er OK. Efter en måneds tid er gummen som regel helet nogenlunde op, tandkø-det er igen lyserødt og lugten er afta-get. Hesten får nu et charmerende tandløst look, og den ender måske med at have tungen hængende lidt udenfor læberne, fordi der ikke er nogle tænder at støtte tungen op imod.

De fleste ejere oplever en tilfreds hest, der får humøret tilbage og spiser bedre end før operationen, og dermed nogle flere gode år sammen med en dejlig, ældre hest.

“eOtRH” tandsygdom

Hoffmann’s RideudstyrHunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049

www.hoffmannsrideudstyr.dk

TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE Af Rasmus Møller Jensen. Køb bogen og få den signeret. Se hvornår på vores hjemmeside eller på facebook.

EXPAN Aflastningsgjord. Verdens bedste gjord som gør din hest glad. kr. 1699,-

Find os på facebook og instagram

DÆKKENER

HOFFMANN’S RIDEUDSTYRRideudstyr fra hestefolk til hestefolk

World Toelt i Odensed. 26.-27. februar

Mød os til

Mød Rasmus på vores

stand

HILBAR EXKLUSIV TRENSE Med ergonomisk formet nakkestykkeFør 1149,- NU 800,-

Køb en Casco Mistral og få en gratis pibe med efter eget valg.

NYTpå vores stand

se bl.a. nye bid og trenser

Nye godkendte

hjelme

SUPER TILBUD PÅ VINTERTØJ

KIG FORBI OGSPAR

MANGE PENGE

Gode TILBUD

ingen tænder til at holde tungen på plads



Hoffmann’s RideudstyrHunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049

www.hoffmannsrideudstyr.dk

TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE Af Rasmus Møller Jensen. Køb bogen og få den signeret. Se hvornår på vores hjemmeside eller på facebook.

EXPAN Aflastningsgjord. Verdens bedste gjord som gør din hest glad. kr. 1699,-

Find os på facebook og instagram

DÆKKENER

HOFFMANN’S RIDEUDSTYRRideudstyr fra hestefolk til hestefolk

World Toelt i Odensed. 26.-27. februar

Mød os til

Mød Rasmus på vores

stand

HILBAR EXKLUSIV TRENSE Med ergonomisk formet nakkestykkeFør 1149,- NU 800,-

Køb en Casco Mistral og få en gratis pibe med efter eget valg.

NYTpå vores stand

se bl.a. nye bid og trenser

Nye godkendte

hjelme

SUPER TILBUD PÅ VINTERTØJ

KIG FORBI OGSPAR

MANGE PENGE

Gode TILBUD



Af Knud Meldgaard

I Island indgår hestekød stadig i en del retter, men under Þorramatur, den gamle nordiske måned þorri (Thorri), i januar og februar, spises der et udvalg af den mere tradi-tionelle, islandske mad, hoved-sageligt kød- og fiskeprodukter, der er tilberedt på en traditionel måde, skåret i skiver eller bidder og serveres med rúgbrauð (rugbrød), smør og brændevin.

Især under midvinterfesten Þorra-blót som en hyldest til den gamle islandske kultur. Þorramatur er således mest forbundet med tra-ditionen for at fejre Þorrablót og måltidet serveres ofte som en buf-fét, der består af følgende:

Kæstur hákarl, på dansk også kal-det surhaj, der er gæret grønlands-haj eller brugde. Súrsaðir hrút-spungar, fåretestikler, pressede til blokke, som koges og mælkesyres. Svið, svedne lammehoveder, som siden koges og iblandes mælke-syre. Sviðasulta, sylte lavet på svið, iblandet mælkesyre. Lifrarpylsa, leverpølse, lavet på lever og fedt fra får blandet med rugmel og havre. Blóðmör (også kaldet slá-tur, som betyder slagtet), en type

af blodpølse lavet på fåreblod og fedt blandet med rugmel og havre. Harðfiskur, tørret fisk (ofte kuller, torsk eller havkat) serverad med smör.Rúgbrauð traditionelt islandsk rugbrød. Hangikjöt, røget lamme-kød, fåreben eller -bov, spises som-metider råt. Lundabaggi, mælke-syret og presset fårekød. Selshreifar, mælkesyrede sælluffer.

Næsten alt, hvad et får har at byde på, ender på menuen under Þorra-blot festen. Mest berygtet er måske svið, hvor et fårehoved først svides for at få det sidste uld af, hvorpå det koges. Denne delikatesse ser-veres til Þorrablot festen enten hel eller halveret, anrettet i egen gelé. Tilbehøret er mosede kålroer. Det skulle smage bedre end det lyder – selv øjnene!

Enhver udskæring af fårets kød og indvolde tilberedes på forskellig måde. Det gælder også vædderens testikler, der syltes og presses til en grum kage. Næppe noget for dem, der tænker over, hvad de sætter gaflen i, men skulle være forbav-sende spiselig i små mængder.Tarme, blod, fedt og en lille smule kød for god ordens skyld: Det hele syes sammen i en fåremave til end-nu en traditionel ret, der meget

passende kaldes slátur (slagtning). Slátur spises regelmæssigt i island-ske hjem og ikke kun midt om vin-teren. Retten findes i to udgaver: Lirapylsa, som betyder leverpølse (men ikke er det), og den mørkere og federe blóðmör eller blodbud-ding, der minder om skotsk haggis, bare uden krydderierne.

Men højdepunktet under mid-vinterfesten, og ved mange andre festlige lejligheder året igennem, er den ceremonielle indtagelse af snaps og rådden haj (hákarl). Man tager en haj og graver den ned i tre måneder til den er besk og ammoniakagtig som den værste gammelost. Den er nu halvråd-den og har konsistens som gummi. Hajen skylles ned med en særlig brændevin ved navnet ”Den sorte Død”. Start måske med et glas el-ler to for at hæve moralen. At spise hákarl er et symbol på selve den mørke vinter og appellerer til no-get dybt i den islandske sjæl. Når den er overstået, er det som om al-ting straks ser lidt lysere ud.

Skriv gerne til os om Islandsk kultur, kunst, musik, bøger, mad, strikkeop-skrifter etc - på [email protected]. Så bringer vi det evt. i denne artikelserie.

Midvinterfesten ÞorrablótTil venstre: Hangikjøt,

Hrútspungar, Lifrarpylsa, Blóðmör, Hákarl, Svið.

Til højre: rúgbrauð, flatbrauð Lifrarpylsa: leverpølse, kogt i en kasserolle. Harðfiskur: tørret fisk.



sALVAnA sætter endnu mere fokus på den islandske Hest!

Produktet hedder SALVANA Icelandic Balance!

Salvana Icelandic Balance har et højt indhold af organisk bundet svovl, højt zinkindhold og et ekstra højt indhold af vitamin E således produktet afbalancerer indholdet i dansk grovfoder i forhold til den islandske hests behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer. Produktet kan anvendes til heste i alle aldre.

Indholdet af specielt svovl og zink gør produktet meget velegnet til alle typer af heste og ponyer med behov for ekstra support til huden.

Der er således to muligheder for at anvende SALVANA Icelandic produkterne – enten i bolcheform som er let at tildele på folden/løsdriften eller i pelleteret form som er lettere at dosere mere præcist.

SALVANA Icelandic Balance er tilsat naturlig æblearoma for optimal smagbarhed. Det er velkendt at svovl har en speciel smag som kan afskrække nogle heste. Idet produktet er pelleteret og tilsat ekstra meget æblearoma, vil denne udgave være at foretrække for den kræsne hest.

Produktet er at finde hos vore forhandlere i 15 kg sække.

Lejre Dyreklinik • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 • www.lejredyreklinik.dk

SALVANA introducerer nu en ny pelleteret variant af den velkendte Icelandic Brix, som målrettet tager højde for den islandske hests behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer.



VERDENS STØRSTE INDENDØRS EVENT FOR

ISLANDSKE HESTE

26 - 27. FEBRUAR 2016 I STADIUM ARENA FYN

WWW.WORLDTOELT.DK



Søges: velgående hingste med x-faktor!

Tekst: Rikke OlsenFotograf: Marius Mackenzie

Siden World Toelt så dagens lys for første gang i 2008 har hingste-showet været en fast del af eventen. Showet er blevet vundet af nogle imponerende herrer gennem årene, men hvad var det der gjorde, at de vandt i et felt hvor alle hingstene var kåret i første klasse Vi tog os en lille snak med to tidligere vindere af hingsteshowet for at høre hvad de mener har været medvirkende til deres succes og hvad det er der afgør hvem der i den sidste ende vinder, og hvem der ikke gør.

”Jeg tror de som vinder hingste-showsene er dem hvor helheden kommer til udtryk. Alle gangarterne er gode, afstamningen er i top og så er selve præsentationen vigtig. Intet er afgjort før alle gangarterne er vist på banen og kravene bliver hele tiden højere og højere fordi vi er blevet mere vant med de gode gangarter” forklarer Nils-Christian Larsen, der som den eneste har vundet hingste-showet hele 4 gange. Han har blandt andet deltaget to gange med Hörður fra Kolneset i 2008 og 2009 hvor han løb med sejren begge år, samt med Moli frá Skriðu i 2011 og 2013 hvor han blev kåret som bedste 4-gænger hingst efter showet blev delt op i to klasser.

”Jeg tænker Hörður var så populær dengang på grund af hans trav. Han er jo kåret med 9.5 for trav og tölt og på det tidspunkt var man ikke vant til at islandske heste kunne trave på den måde. Men samtidig havde han også en spændende afstamning og en flot farve. En hel pakke kan man sige. Han var stor og flot med masser af x-faktor og udstråling” forklarer Nils-Christian. De hingste der ender på podiet under hingsteshowet har altså en x-faktor som spiller ind. Og man kan vel godt sige at det var det samme med Moli frá Skriðu et par år efter, hvor han tog sejren med Nils-Christian i sadlen. ”

Med Moli blev folk ligesom blown away af Glampi-blodet og det løft det gav ham i alle gangarterne. Her tror jeg at det var traven og galoppen der gjorde udslaget for folk. Moli er jo ikke den pæneste hest” siger han grinende ”men han har noget af den x-faktor som vi snakkede om. Og så er blodlinjerne hos både mor og far spændende for avlerne. Han har også den pakke som Hörður har, men han repræsenterede dengang noget andet end vi havde været vant til. Noget anderledes.”

Nils-Christian opsummerer lidt på valget af hingste han gennem tiden

Fortsættes side 48



Fortsat fra side 47

har medbragt til showet. ”De heste jeg har tage med til showet har haft et formål med avlen. Det har jo været hingste som skulle gå i av-len den efterfølgende sæson, og så er sådan et show jo en oplagt mu-lighed for at vise hingsten frem i et rigtig element og showet giver dig mulighed for at præsentere hing-sten bedst muligt.”

Publikumsdarling

Når vi tænker på hingsteshows, og her ikke kun i forbindelse med World Toelt, så er publikums jubel, øredø-vende og gåsehudsfremkaldende, noget af det man husker bedst. Når hingsten kommer flyvende ned ad

langsiden i en gangart der er så fej-ende flot at man ikke kan lade være med at udtrykke sin begejstring, i samstemning med de andre tilsku-ere, med det resultat at taget løfter sig en smule. ” Det er sindssygt fedt at ride derinde når hesten viser sig i fuld fart og publikum er med én. Så synes jeg at man må give noget tilbage til dem, man må smile lidt og give noget af sig selv og vise at man sætter pris på det. Man er jo helt ekstatisk når man oplever op-bakningen fra publikum og man sidder på en god hest. Man smiler og har det sjovt og nyder det til ful-de” siger Nils-Christian Larsen ef-terfulgt at et grin. Der er ingen tvivl om at det også påvirker rytterne

positivt når hele salen gynger og taget er ved at lette. Men hanmener dog ikke at den begejstring fra arenaen kommer uden hårdt ar-bejde. ” Man skal også ville det. Man må give alt og du må forberede dig godt nok så den hingst du har med også har noget at gøre der.” forklarer

han med mere alvor i stemmen. Og netop det her med forberedelse er noget Þórður Þorgeirsson er enig i. Þórður har også vundet hingste-showet for 5-gængere to gange tidligere på tophingstene Glymur frá Innri-Skeljabrekku og Fláki frá Blesastöðum 1A. Han forklarer ” At vise en hingst i Odense er noget helt andet end at ride den udenfor. Det er sværere fordi banen er mindre og svingene stejle. Det er vigtigt at hestene er i balance og kontrol hele vejen rundt, at de er sikre på sig selv og her handler det meget om hings-tens karakter eller sind om man vil.”

Þórður ved også hvad det vil sige at levere et show så både dommere

og publikum får hvad de vil have. ” Det er jo et show, så du skal have med dig. Hvis du formår at gøre det korrekt så sikrer du underholdningsværdien. Mere end 90% af de deltagende heste er virkelig gode hingste, så for at vinde showet er du nødt til at underholde folk og få dem med dig når du er på banen”.

Søges: velgående hingste



Fremdrift, harmoni og holdning

Det er dog ikke kun publikum der i sidste ende bestemmer hvem det er der rider ud af arenaen med det røde bånd og sejren. Arrangørerne bag World Toelt har en helt klar mening om hvad det er der skal belønnes i showet og det bliver bakket op af dommerne. ”Vil vil se fremdrift, harmoni og hold-ning” forklarer Bo Hansen, der er én af kræfterne bag eventen. ”Det er jo de samme ting man efterspørger i gæðin-gakeppni og det passer godt med vores koncept og hvad det er man bliver in-spireret af når man skal vælge hingst. Det betyder også at vi har fokus på den gode ridning og vi vil ikke se grimme lægninger, åbne munde og andet”. Det er således tydeligt at harmoni er et ord som betyder meget i bedømmelsen.

”Vi vil se den harmoniske hingst som med stor udstråling og fantastiske gangarter tager hallen og publikum med storm.” Og netop dette bakkes op af Logi Laxdal, som var én af dom-merne i 2015 og skal dømme igen i 2016. ”Det handler i bund og grund om gangarter, udstråling, vilje og smidighed” fortæller Logi Laxdal, der selv har en lang liste af meritter bag sig som rytter og dommer på Is-land. ”For mig er det utroligt vigtigt at hesten bevæger sig ubesværet rundt. At den er blød og smidig i alle gangarterne og styrbar for rytteren.”

World toelt er verdens største indendørs event for islandske hesteHvert år kommer de bedste heste og ryttere fra hele europa for at konkurrereBilletter købes på sporti.dkAfholdes i år for 9. år i træk i Arena Fyn i OdenseRytterne bruger World toelt til at se hvor de andre profiler er i deres træning

•••••



Itch free

Lucerne Equi-Jewel

Suregrow Icelandic powerEr specielt udviklet til at forbed-re udholdenhed og energi hos toppræsterende Islandske heste. Styrke hestens sundhed og fremmer hår, pels og hovkvalitet.

Urteblanding til forbedring af hud, hår og pels. Sund og velnæret hud og hårsække er mindre påvirkelige overfor insektstik/bid, hvorved kløe og irritation mindskes.

Strukturrigt fodersupplement, som gives sammen med basisfoder. Fremmer tyggetid og spytsekretion og fremmer derved mavesundhed.

MashMeget velsmagende ekstramåltid. Bruges til stævner eller som hygge-ligt ekstramåltid hjemme, eller til at skjule mindre velsmagende tilskud i. Kan gives både tørt eller opblødt i koldt eller lunkent vand.

Særdeles velegnet til konkurrence-heste, som mangler udholdenhed eller i tilridningsperioden, hvor hes-ten skal opbygge muskler.

Meget velegnet til islandske heste, hvor kalorieindtaget skal begræn-ses. Øget indhold af biotin, B-vita-min og zink til forbedring af hove, hår og pels.

SMEDEVANGEN 5 | 3540 LYNGE | T: 39 65 18 80 | F: 39 65 70 68 | E: [email protected] | WWW.BROGAARDEN.EU

OPTIMAL TRIVSEL VED OPTIMAL FODRING

mashmash

A-vitamin/E672 12,500 ie/kgD-vitamin/E671 1500 ie/kgE-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumiodate 0,20 mg/kgKobaltkarbonat hydroxid 0,20 mg/kgKobbersulfat pentahydrat 40 mg/kgMangan monohydrat 100 mg/kgZink monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosyrer:Lysin 0,44 %

AntioxidanterC-Vitamin (L-ascorbinsyre) 50 mg/kgBlandede tokoferoler E321 50 mg/kgEthoxyquine E324 15 mg/kg

URTEMASH BROGAARDENS MASH er et supplement til hestes daglige fodring. Det er et velsmagende tilskudsfoder, som bl.a. er velegnet til kræsne heste og heste med nedsat appetit.

Det kan fodres tørt eller opblødt i vand. Dette foder skal suppleres med et tilskudsfoder eller en vita-mineral blanding.

Analytiske bestanddele:

Fordøjelig energi 11,1 MJ/kg Kalcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Fosfor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTørstofprocent 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinklorid 319 mg/kgRåprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Jern 100 mg/kgRåfedt 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Kobber 20 mg/kgTræstof 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRåaske 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Sukker og Stivelse 32 % Zink 100 mg/kg

Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber:

Forslag til daglig tildeling:

Tilskudsfoder til heste.Skal helst anvendes inden: 10 måneder fra produktionsdatoen, som er trykt sammen med batchnum-meret et andet sted på sækken/på siden af sækken. Nettovægt: 12 kg sæk

Produceret af: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tlf.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 for: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tlf.: +45 39 65 18 80, Email: [email protected], Registreringsnummer 208-R891643.

Hestens vægt 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgVedligehold/ let arbejde

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderat/ hårdt arbejde

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Hvedeklid Hørfrø HvidløgValset byg Rørmelasse MynteVarmebehandlet majs Cikorie EukalyptusVarmebehandlet hvede Lucernefibre TimianMineraler PorreSojaolie Gulerødder

A-vitamin/E672 12,500 iu/kgD-vitamin/E671 1500 iu/kgE-Vitamin/Alfa-Tocopherol 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumjodat 0,20 mg/kgKobaltcarbonat Hydroxide 0,20 mg/kgKupfersulfat Pentahydrat 40 mg/kgMangan Monohydrat 100 mg/kgZink Monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosäuren: Lysin 0,44 %

Antioxidanten:C-Vitamin (L-Ascorbinsäure) 50 mg/kgGemische Tokopherole E321 50 mg/kgEthoxyquin E324 15 mg/kg

KRÄUTER MASHBROGAARDENS MASH ist ein Zusatz zur Fütterung des Pferdes. Es ist ein leckeres Ergänzungsfuttermit-tel, die unter anderem geeignet ist für anspruchsvolle Pferde und Pferde mit schlechtem Appetit.

Es kann trocken gefüttert oder in Wasser eingeweicht werden. Dieses Futter sollte durch eine Fut-ter-oder Vitamin-Mineral-Ergänzungsmittel ergänzt werden.

Analytische Bestandteile:

Verd. Energie 11,1 MJ/kg Calcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Phosphor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTrockensubstanzgehalt 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinchlorid 319 mg/kgRohprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Eisen 100 mg/kgRohöle und -fette 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Koppar 20 mg/kgRohfaser 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRohasche 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Stärke und zucker 32 % Zink 100 mg/kg

Ernährungsphysiologische Zusatzstoffe:

Fütterungsempfehlung

Ergänzungsfuttermittel für PferdeMindestens haltbar 10 Monaten nach dem Herstellung Datum das zusammen mit dem Batchkode auf der Seite des Sacks angegeben ist. Nettogewicht: 12 kg

Hergestellt von: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, GNP 00026 für: Brogaarden, Smedevan-gen 5, DK-3540 Lynge, Tel.: +45 39 65 18 80, E-mail: [email protected], 208-R891643.

Körpergewicht 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgPflege/ leichte Arbeit

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderater/ harter Arbeit

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Weizenschälkleie Leinsamen KnoblauchGerollt Gerste Zuckerrohrmelasse Minzenwärmebehandelt Mais Zichorie EukalypteVwärmebehandelt Weizen Luzerne ThymianeMineralen LauchSojaöl Karotte

A-vitamin/E672 12,500 iu/kgD-vitamin/E671 1500 iu/kgE-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumiodate 0,20 mg/kgKobaltkarbonat hydroxid 0,20 mg/kgKobbersulfat pentahydrat 40 mg/kgMangan monohydrat 100 mg/kgZink monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosyror:Lysin 0,44 %

AntioxidanterC-Vitamin (L-ascorbinsyra) 50 mg/kgBlandade tokoferoler E321 50 mg/kgEthoxyquine E324 15 mg/kg

ÖRTMASH BROGAARDENS MASH är ett komplement till hästens utfodring. Det är ett välsmakande komplette-ringsfoder, som bland annat är lämpligt till kräsna hästar och hästar med dålig aptit.

Brogaardens Mash kan utfodras torrt eller uppblött. Detta foder ska kompletteras med ett komplette-ringsfoder eller en vitamin/mineralblandning.

Analytiska beståndsdelar:

Smältbar energi 11,1 MJ/kg Kalcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Fosfor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTorrsubstans 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinklorid 319 mg/kgRåprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Järn 100 mg/kgRåfett 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Koppar 20 mg/kgVäxttråd 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRåaska 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Socker och stärkelse 32 % Zink 100 mg/kg

Näringstillsatser:

Förslag till daglig tilldelning

Kompletteringsfoder till hästSka helst användas innan: 10 månader från produktionsdatum, som står tillsammans med batchnum-mret på säcken. Nettovikt : 12 kg säck

Producerat av: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 för: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tel: +46 40 87 613, Email: [email protected], Registreringsnummer 208-R891643.

Hästens vikt 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgUnderhåll/ lätt arbete

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderat/ hårt arbete

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Vetekli Linfrö VitlökKrossat korn Sockerrörsmelass MyntaVärmebehandlad majs Cikoria EukalyptusVärmebehandlat vete Lucernfibrer TimjanMineraler PurjolökSojaolja Morötter

Sammansättning: Zusammensetzung:

· Havrefri

· Kan både anvendes tør, eller opblødt i vand· Velsm

agende urtemash

· Havrefri


agende urtemash

12 kg 12 kg 12 kg5 710445 000453

Optimal fodring af din islænder

B-vitaminUndgå trætte heste under pelsskif-te, vigtig medspiller i energistofskif-tet – hjælper konkurrenceheste til hurtigere restitution.

ElektrolytterVandoptag øges, depoter genopfyl-des, væskebalance opretholdes, he-stens sved er særlig, da den indehol-der mange næringsstoffer – findes i elektrolytter, giver energi.



Itch free

Lucerne Equi-Jewel

Suregrow Icelandic powerEr specielt udviklet til at forbed-re udholdenhed og energi hos toppræsterende Islandske heste. Styrke hestens sundhed og fremmer hår, pels og hovkvalitet.

Urteblanding til forbedring af hud, hår og pels. Sund og velnæret hud og hårsække er mindre påvirkelige overfor insektstik/bid, hvorved kløe og irritation mindskes.

Strukturrigt fodersupplement, som gives sammen med basisfoder. Fremmer tyggetid og spytsekretion og fremmer derved mavesundhed.

MashMeget velsmagende ekstramåltid. Bruges til stævner eller som hygge-ligt ekstramåltid hjemme, eller til at skjule mindre velsmagende tilskud i. Kan gives både tørt eller opblødt i koldt eller lunkent vand.

Særdeles velegnet til konkurrence-heste, som mangler udholdenhed eller i tilridningsperioden, hvor hes-ten skal opbygge muskler.

Meget velegnet til islandske heste, hvor kalorieindtaget skal begræn-ses. Øget indhold af biotin, B-vita-min og zink til forbedring af hove, hår og pels.

SMEDEVANGEN 5 | 3540 LYNGE | T: 39 65 18 80 | F: 39 65 70 68 | E: [email protected] | WWW.BROGAARDEN.EU

OPTIMAL TRIVSEL VED OPTIMAL FODRING

mashmash

A-vitamin/E672 12,500 ie/kgD-vitamin/E671 1500 ie/kgE-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumiodate 0,20 mg/kgKobaltkarbonat hydroxid 0,20 mg/kgKobbersulfat pentahydrat 40 mg/kgMangan monohydrat 100 mg/kgZink monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosyrer:Lysin 0,44 %

AntioxidanterC-Vitamin (L-ascorbinsyre) 50 mg/kgBlandede tokoferoler E321 50 mg/kgEthoxyquine E324 15 mg/kg

URTEMASH BROGAARDENS MASH er et supplement til hestes daglige fodring. Det er et velsmagende tilskudsfoder, som bl.a. er velegnet til kræsne heste og heste med nedsat appetit.

Det kan fodres tørt eller opblødt i vand. Dette foder skal suppleres med et tilskudsfoder eller en vita-mineral blanding.

Analytiske bestanddele:

Fordøjelig energi 11,1 MJ/kg Kalcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Fosfor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTørstofprocent 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinklorid 319 mg/kgRåprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Jern 100 mg/kgRåfedt 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Kobber 20 mg/kgTræstof 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRåaske 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Sukker og Stivelse 32 % Zink 100 mg/kg

Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber:

Forslag til daglig tildeling:

Tilskudsfoder til heste.Skal helst anvendes inden: 10 måneder fra produktionsdatoen, som er trykt sammen med batchnum-meret et andet sted på sækken/på siden af sækken. Nettovægt: 12 kg sæk

Produceret af: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tlf.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 for: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tlf.: +45 39 65 18 80, Email: [email protected], Registreringsnummer 208-R891643.

Hestens vægt 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgVedligehold/ let arbejde

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderat/ hårdt arbejde

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Hvedeklid Hørfrø HvidløgValset byg Rørmelasse MynteVarmebehandlet majs Cikorie EukalyptusVarmebehandlet hvede Lucernefibre TimianMineraler PorreSojaolie Gulerødder

A-vitamin/E672 12,500 iu/kgD-vitamin/E671 1500 iu/kgE-Vitamin/Alfa-Tocopherol 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumjodat 0,20 mg/kgKobaltcarbonat Hydroxide 0,20 mg/kgKupfersulfat Pentahydrat 40 mg/kgMangan Monohydrat 100 mg/kgZink Monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosäuren: Lysin 0,44 %

Antioxidanten:C-Vitamin (L-Ascorbinsäure) 50 mg/kgGemische Tokopherole E321 50 mg/kgEthoxyquin E324 15 mg/kg

KRÄUTER MASHBROGAARDENS MASH ist ein Zusatz zur Fütterung des Pferdes. Es ist ein leckeres Ergänzungsfuttermit-tel, die unter anderem geeignet ist für anspruchsvolle Pferde und Pferde mit schlechtem Appetit.

Es kann trocken gefüttert oder in Wasser eingeweicht werden. Dieses Futter sollte durch eine Fut-ter-oder Vitamin-Mineral-Ergänzungsmittel ergänzt werden.

Analytische Bestandteile:

Verd. Energie 11,1 MJ/kg Calcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Phosphor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTrockensubstanzgehalt 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinchlorid 319 mg/kgRohprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Eisen 100 mg/kgRohöle und -fette 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Koppar 20 mg/kgRohfaser 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRohasche 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Stärke und zucker 32 % Zink 100 mg/kg

Ernährungsphysiologische Zusatzstoffe:

Fütterungsempfehlung

Ergänzungsfuttermittel für PferdeMindestens haltbar 10 Monaten nach dem Herstellung Datum das zusammen mit dem Batchkode auf der Seite des Sacks angegeben ist. Nettogewicht: 12 kg

Hergestellt von: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel.: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, GNP 00026 für: Brogaarden, Smedevan-gen 5, DK-3540 Lynge, Tel.: +45 39 65 18 80, E-mail: [email protected], 208-R891643.

Körpergewicht 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgPflege/ leichte Arbeit

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderater/ harter Arbeit

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Weizenschälkleie Leinsamen KnoblauchGerollt Gerste Zuckerrohrmelasse Minzenwärmebehandelt Mais Zichorie EukalypteVwärmebehandelt Weizen Luzerne ThymianeMineralen LauchSojaöl Karotte

A-vitamin/E672 12,500 iu/kgD-vitamin/E671 1500 iu/kgE-vitamin/Alfa-tocoferyl 3a700 150 mg/kg

Ferrosulfat monohydrat 100 mg/kgCalciumiodate 0,20 mg/kgKobaltkarbonat hydroxid 0,20 mg/kgKobbersulfat pentahydrat 40 mg/kgMangan monohydrat 100 mg/kgZink monohydrat 100 mg/kgSelen 0,22 mg/kg Aminosyror:Lysin 0,44 %

AntioxidanterC-Vitamin (L-ascorbinsyra) 50 mg/kgBlandade tokoferoler E321 50 mg/kgEthoxyquine E324 15 mg/kg

ÖRTMASH BROGAARDENS MASH är ett komplement till hästens utfodring. Det är ett välsmakande komplette-ringsfoder, som bland annat är lämpligt till kräsna hästar och hästar med dålig aptit.

Brogaardens Mash kan utfodras torrt eller uppblött. Detta foder ska kompletteras med ett komplette-ringsfoder eller en vitamin/mineralblandning.

Analytiska beståndsdelar:

Smältbar energi 11,1 MJ/kg Kalcium 1,5 % Vitamin C 50 mg/kg 84 FE/100 kg Fosfor 0,7 % Biotin 150 mcg/kgTorrsubstans 87,5 % Magnesium 0,4 % Cholinklorid 319 mg/kgRåprotein 11,7 % Kalium 0,9 % Järn 100 mg/kgRåfett 8,5 % Vitamin A 12.500 IE/kg Koppar 20 mg/kgVäxttråd 8,6 % Vitamin D3 1.500 IE/kg Mangan 100 mg/kgRåaska 8,0 % Vitamin E 150 mg/kg Selen 0,2 mg/kgNatrium 0,6 % Socker och stärkelse 32 % Zink 100 mg/kg

Näringstillsatser:

Förslag till daglig tilldelning

Kompletteringsfoder till hästSka helst användas innan: 10 månader från produktionsdatum, som står tillsammans med batchnum-mret på säcken. Nettovikt : 12 kg säck

Producerat av: Hartog B.V. Mijnshereenweg 7, 1658 CA Lambertschaag, the Netherlands, Tel: +31 (0) 229 581232, Fax: +31 (0) 229 581742, www.hartog-lucerne.nl, Registreringsnummer GNP 00026 för: Brogaarden, Smedevangen 5, DK-3540 Lynge, Tel: +46 40 87 613, Email: [email protected], Registreringsnummer 208-R891643.

Hästens vikt 300 kg 400 kg 500 kg 600 kgUnderhåll/ lätt arbete

100-200 g 100-300 g 200-400 g 200-500 g

Moderat/ hårt arbete

100-300 g 100-400 g 200-600 g 200-750 g

Vetekli Linfrö VitlökKrossat korn Sockerrörsmelass MyntaVärmebehandlad majs Cikoria EukalyptusVärmebehandlat vete Lucernfibrer TimjanMineraler PurjolökSojaolja Morötter

Sammansättning: Zusammensetzung:· H

avrefri· Kan både anvendes tør, eller opblødt i vand· Velsm

agende urtemash

· Havrefri


agende urtemash

12 kg 12 kg 12 kg5 710445 000453

Optimal fodring af din islænder

B-vitaminUndgå trætte heste under pelsskif-te, vigtig medspiller i energistofskif-tet – hjælper konkurrenceheste til hurtigere restitution.

ElektrolytterVandoptag øges, depoter genopfyl-des, væskebalance opretholdes, he-stens sved er særlig, da den indehol-der mange næringsstoffer – findes i elektrolytter, giver energi.



Rikke OppermannKallestrupvej 909632 Møldrup

Mobil: 61678259 [email protected]

www.o-keramik.dk

KERAMIKRikke Oppermann

Kallestrupvej 909632 Møldrup

Mobil: [email protected]

www.o-keramik.dk

KERAMIK



Tekst: Simone JespersenFoto: Liv Martine Hansen - Interview med Den Store Bagedyst Vinder - Liv Martine Hansen

”Arbejdet med hestene har givet mig noget fantastisk, som jeg har brugt gennem bagedysten. Jeg ved blandt andet, at arbejdet på ridecenteret, når der er højsæson, kræver, at man skal holde tungen lige i munden. I bagedysten var vi ligeledes enormt presset, og der har jeg helt sikkert kunne bruge det overblik, jeg har lært på ride-centeret”. Således udtaler Liv Mar-tine Hansen, der i oktober måned vandt ’Den Store Bagedyst’, som blev sendt på DR1. Her blev Liv, udover sin vindertitel, også kendt for sin lækre hasselnøddebund, som Mette Blomsterberg sim-pelthen måtte have opskriften på.

Udover super gode bageevner, har

Liv også en stor passion for island-ske heste. I den forbindelse har Liv været så sød at indvilge i et lille in-terview, så vi kan få et indblik i Livs tilværelse med de islandske heste.

Livet med islandske heste

Man kan roligt sige, at Liv er vok-set op blandt heste. I dåbsgave fik hun sin første pony Trold og se-nere startede hendes forældre et ridecenter op med sportsponyer og varmblodsheste. De firbenede dyr har stort set altid været en del af familien, da Livs mor også altid har haft heste grundet bedste-forældrenes interesse for travheste. Kærligheden til de islandske heste startede dog efter en tur til Læsø: ”Efter en tur til Læsø, hvor min mor første gang prøvede den islandske hest, var hun ikke i tvivl om, at det var dem, hun skulle bruge til ride-centeret, da de havde et meget mere roligt sind og gangarten tølt”.

I 8 års fødselsdagsgave fik Liv sin første islandske hest - en skøn rødbroget vallak ved navn Laxi, som var den første islandske hest på ridecenteret. Efter anskaffelsen af Laxi gik det stærkt med tilflyt-ningen, og familien har nu om-kring 75 til 100 islandske heste. I dag forpagter Livs forældre Skal-lerup Seaside Resort Ridecenter, og de har tilmed deres eget stut-teri, Stutteri Diget, hvor de selv avler. På stutteriet har de blandt andet hingsten Teitur fra Diget, der blev den bedste 6 års danskav-lede hingst i 2014 - en yderst flot præstation.

I højsæsonen arbejder Liv på ride-centeret, hvor hun hjælper med at få det hele til at fungere, og til dag-lig rider hun stutteriets ungheste og konkurrenceheste. På stutteriet

Fortsættes side 54

liv og hendes mor med hestene.

Fra hesteryg til hasselnøddebund

islaendere.dk



Fortsat fra side 53

har Liv sin hoppe, Prinsessa fra Diget, der sidste år blev kåret med høje resultater i 2.klasse, og som forhåbentligt skal kåres i 1.klasse næste år. Derudover skal Liv i næste sæson starte stævner på en af stutteriets egne hingste, Sigur fra Diget, som er kåret i første klasse som firegænger med 8,5 for alt. Her regner Liv med at skulle stille op i T.4 og 4.3, hvilket hun er meget spændt på.

Jeg spurgte Liv ind til, hvad hun selv faldt for ved den islandske hest, og hun kom med følgende svar, som jeg tror mange ryttere med islandske heste kan nikke genkendende til:

”Der er noget helt specielt ved den islandske hest. Den må siges at have verdens bedste sind og ikke mindst verdens bedste gangarter! Tølt er noget helt specielt, og hvis man har haft en hest, der ”kun” kan trave, så er det bare den bedste oplevelse at komme op på en, der tølter afsted”.

Heste, arbejde, fritid og den store bagedyst

Som de fleste ved, er livet med hest noget af en tidkrævende beskæf-tigelse, og jeg var derfor forundret over, hvordan Liv kunne få sin hverdag til at fungere med både fuldtidsarbejde, hestene, familie, venner og ’Den Store Bagedyst’. Her var Liv dog ret klar i sin ud-melding om, at hun virkelig har været presset: ”To af optagelserne var samtidig med, at jeg trænede heste til kåring. Jeg var lige ved at ryge ud i program fem, fordi hes-tene havde højeste prioritet, og det kunne tydeligt ses på mit bagværk.

Jeg pendlede frem og tilbage mel-lem Silkeborg, hvor optagelserne var, og til Herning, hvor der var kåring.

Selvom kage fylder meget i mit liv, så er mine heste stadig øverst på listen, og sådan vil det altid være. Men for at kunne nå begge dele, så red jeg om dagen og bagte om natten, og passede selvfølgelig mit fuldtidsarbejde. Jeg er held-igvis så privilegeret, at min mor er mere end god til at passe hestene for mig, når jeg har stressede peri-oder i mit liv, så jeg kun har skullet fokusere på at træne hestene”.

På den måde har Liv og hendes mor et helt specielt bånd, hvilket blandt andet også udmærkede sig i hendes mesterværk i fina-len i ’Den Store Bagedyst’. Kagen var først og fremmest en kæmpe hyldest til Livs mor, men den var derudover også en hyldest til de islandske heste: ”Om nogen så er det en hest, der fortjener at blive hyldet, og jeg ville ikke kunne leve uden hver dag at kunne sætte mig op på en af vores dejlige firbenede og tølte afsted sammen med min fantastiske mor”.

Et stort tak til Liv for hendes tid og medvirken!

Liv med Prinsessa fra Diget.

Sigur fra Diget, der bliver redet af Jakob Svavar Sigurðson

Teitur fra Diget, der bliver redet af Jakob Svavar Sigurðson

vinder - den Store Bagedyst

den glade vinder - liv Martine Hansen



Stort udvalg af Tilskudsprodukter, Mineraler, Godbidder, Hestefoder og meget mere.

vi har en attraktive stutteri/storkunde ordning.

Køb for kun 499 kr og få det leveret fragtfrit til stalddøren.

Kig ind på vores webshop og se alle de gode tilbud.

Vi garanterer super service hver gang du handler hos Nemfoder.dk

Vi Tilbyder

ALT hvad din hest har brug for til

både sommer og vinter



Top Flex er baseret på naturligt glucosamin, højt forædlede planteolier samt udvalgte urter med henblik på at optimere betingelserne i hestens led.

Råvaren til den naturlige glucosamin er arktiske skaldyr, som er bearbejdet uden kunstige tilsætningsstoffer. Glucosamin indgår i dannelse af ledbrusk. De nøje udvalgte planteolier er behandlet, så optageligheden er høj. Solbær og hyben er rig på C-vitamin – en stærk antioxidant.

Top Flex er sammensat, så den naturlige bevægelighed og restitution i hestens led støttes.

Vores titanium bid har det primære formål at give et lettere bid, der “støjer” mindre for hesten. Både for heste som ikke tager så godt imod tungere bid, men også for andre heste, er der fordele at opnå ved dette. Rytterens hjælpere gennem tøjlen fylder mere i hestens bevisthed, jo mindre selve biddet fylder.

Desuden har titanium en lavere termisk kapacitet, hvilket betyder at det mærkes mindre koldt når hesten får det i munden.

Titanium er helt biologisk neutralt, og bruges derfor i stor stil til blandt andet implantater mv. Derfor vil et titanium bid give mindre smag og små kemiske reaktioner i hestens mund, end bid i andre materialer.

Vi har indtil videre to modeller i vores serie af titanium bid: Et buet muffebid med begrænset artikulation, samt et traditionelt todelt bid med “lock-up” funktion.

P R O d u k t n y H e d e R

nyt titanium Bid fra karlslund

www.karlslundrideudstyr.dk

ny dSadel

www.karlslundrideudstyr.dk

Vores nye D sadel bygger på den store succes med vores fleksible polymer bom, og kombinerer dette med et nyt to-lags design, samt helt uhørt komfortable knæpuder.

Sadlen fåes enten med udskiftelige kopfjern, eller med et trinløst justerbart “SuperFit” kopfjern.

Selvfølgelig fremstillet i det allerbedste europæiske læder.

Den kommer med ringe til sadeltasker og den slags, som kan tages af, hvis man ikke ønsker at der skal være ringe på sadlen.

Blue Hors top FlexOptimal støtte til hestens led/bevægeapparat - med naturligt glucosamin

www.bluehorsecare.com



P R O d u k t n y H e d e R

Klar hovolie til pleje af hove og kronrand. Hoof Oil Deluxe trænger hurtigt ind og gør hoven blank og skinnende.

Hoven tilføres fugt, elasticiteten bevares og hoven beskyttes og styrkes. Velegnet til daglig pleje.

Blue Hors Hoof Oil deluxe.klar hovolie – styrker og plejer

www.bluehorsecare.com

www.dansk-rideudstyr.dk

-Ulden kan absorbere fugt op til 8 gange sin egen vægt før det føles vådt-Uldens spændstighed er ideel til trykfordeling-Uldens opretstående fibre kan gnide imod hinanden, derfor er der absolut ingen friktion, irritation eller gnubben af hestens hudFind Mattes produkterne på vores web-shop

Dansk Rideudstyr

Mattes er kendt for deres fantastiske lammegjorde, fås til islænder fra str. 40cm til 110 cm.

Husk at:

Ja Tak

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig vores abonnementservice her:



avl / helbred, trivsel, pleje / praktisk viden / kultur & historie / træning & sport / mennesker bag hesten / debat /

gratis annonCer / stutterier / og meget mere

Sæt din hestGRATIStil salg på

islaendere.dk

Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk

AutomAtisk hegnsystem

kan fodre/lukkepå græs når du vil, selvom du ikke er der! Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Dansk Rideudstyrwww.dansk-rideudstyr.dk

Mix - Match -Design MED MATTES



Gratis dyrlæge-foredrag om heste-tænder i jeres lokale klub eller stald.

Har I lyst til et spændende og lære-rigt foredrag, hvor I bliver klogere på alt det, der foregår i hestens mund, så ring til dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup på 30134040 og lav en aftale.

Jeg fortæller om tænder, tandproble-mer og trivsel. Vi ser en masse billeder og illustrationer, vi kigger på kranier, løse tænder og tandudstyr - og måske runder vi af med at undersøge en hest.

Læs mere på min hjemmeside.

Rytter kend din hest!

Stald AKUR

Stald AKUR

Stald AKUR



CM CoachingChristina MathiassenLergyden 365492 Vissenbjerg

2339 5855 / [email protected] / www.cm-coaching.dk / CVR: 36213450

Karins ryttertipsBogen henvender sig til alle som vil ride islandsk hest, idet de grundige og gennemarbejdede forklaringer åbner forståelsen for begyndere såvel som for øvede.

Bogen indeholder alt fra pasning og pleje til gode råd til konkurrence rytteren eller skovtursrytteren.

De mange tips er rigt illusterede med gode farvefotos eller tegninger.

Bogen kan købes her. Det er også muligt at købe den via enten mail, telefon eller fax:

Mail: [email protected]: 49 71 78 87 Fax: 49 71 78 84

Prisen er 250 kr. inkl moms, fragt 30 kr. - Ialt 280 kr. Girokort vil blive vedlagt bogen.


ISLANDSK HEST / Februar 2016ISLANDSK HEST / Marts 2015

Fortæl om din hingst i vores tema om Hingstei e-magasinet islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.Bestil din annonce på [email protected] eller ring hvis du vil høre mere.

Priser½ side (184 x 131) hingste annonce incl. foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.000,-

1/1 side (184 x 271) hingste annonce incl. Foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.500,-

Mail

Ring2789 5471

annonce



Oplev den nye 200 serie på Hest & Rytter

Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine

Forbedret stabilitet

20 eller 25 hk Kohler motor

14 l brændstoftank

Fås som gas model

Redskab hydraulik 50 l/min

Avant hurtigskiftplade

Stort redskabsprogram med over 100 redskaber online

Danmark

Priser fraGode

leasing muligheder

85.000

Ny 200 serie


Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort online redskabsprogramStort brugtmarked

www.avant.dk

Danmark

Danmark Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 HørveJylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Priser fra85.000 Gode leasings muligheder.Ring for DEMO, vi viser gerne

vores maskiner frem.

Ny 200 serie

HestpæreopsamlerGræsklipper med opsamlerSkubbe kostUnder hegn klipper

Front kultivatorWraptang

Hestpæresuger

Hestpæreopsamler

FingerklipperStenopsamlerOverfaldsgrebHækkeklipper

Ridebaneplaner

Et rigtig godt tilbudfra 19.500 kr.




Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort redskabsprogram med over 100 redskaber online

Danmark

Priser fraGode

leasing muligheder

85.000

Ny 200 serie


Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort online redskabsprogramStort brugtmarked

www.avant.dk

Danmark

Danmark Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 HørveJylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Priser fra85.000 Gode leasings muligheder.Ring for DEMO, vi viser gerne

vores maskiner frem.

Ny 200 serie

HestpæreopsamlerGræsklipper med opsamlerSkubbe kostUnder hegn klipper

Front kultivatorWraptang

Hestpæresuger

Hestpæreopsamler

FingerklipperStenopsamlerOverfaldsgrebHækkeklipper

Ridebaneplaner

Et rigtig godt tilbudfra 19.500 kr.

Avant har nu tilføjet en front kultivator til deres i forvejen store redskabsprogram. Kultivatoreren er udstyret med 7 store tænder, der effektivt løsner jorden og gør harvningen af ridebanen meget lettere. Kultivatoren kan med fordel benyttes sammen med Avant’s ridebaneplaner, og derved effektivisere udjævningen af ride-banen endnu mere.

Hold ridebanen ukrudts friJørgen Jensen, indehaver af Avant Dan-

mark fortæller: “At bruge kultivatoren sammen med ridebaneplaneren har den fordel, at ved du kultiverer underlaget først, og derefter kører over med ridebane-planeren, så sikrer du at underlaget ikke bliver for blødt. Og så er der naturligvis det i det, at ved redskaberne kan bruges sammen - så opdager du slet ikke det ek-stra arbejde - kun at der ikke længere er ukrudt på ridebanen”.

Kultivatoren løsner nemlig ikke alene jorden, men hiver også det genstridige ukrudt op med rødderne, og netop der-for egner kultivatoren sig særdeles godt til

de udendøres rideområder, hvor ukrudts bekæmpelsen jo ellers hurtigt kan koste mange arbejdstimer.

“Kultivatoren er et rigtig godt alternativ til sprøjtemidlerne. Ved at bruge kulti-vatoren undgår du at din hest kommer i kontakt med de farlige giftstoffer - og du slipper for at holde ridebanen luk-ket et vist antal dage efter den er blevet sprøjtet” fortæller Jørgen Jensen.

Kultiveres jorden jævnligt, er det lettere at holde ridebanen ukrudts fri, men det er også med til at sikre et ensartet toplag. Er der plads og mulighed for det, kan man med fordel kører en runde omkring ydres-iden af ridebanens indhegning med kulti-vatoren, og derved besværliggøre ukrudtets vej ind til rideområdet. På den måde hol-der du din ridebane pæn i længere tid.

Foruden ukrudts bekæmpningen er kul-tivatoren et uundværligt redskab til baner med et kompakt underlag. Her vil kultiva-toren hurtigt og let løsne underlaget. En jævnlig kultivering og harvering af ride-

banens underlag og toplag gør, at underla-get virker stødabsorberende, og vil give en bedre affjedring - til glæde for både hest og rytter.

“Det er vigtigt at vedligeholde ridebanen for at sikre hesten imod skader, og under-laget spiller her en rigtig stor rolle for hes-tens mobilitet og stabilitet, men også for hele accelerationen og transformeringen af hestens bevægelser. Vi har rigtig mange kunder indenfor stutteri, og jeg er glad for

vi nu kan præsentere kultivatoren. Det er et hul, vi har fået lukket i vores sortiment”, fortæller Jørgen Jensen.

Front kultivatoren er udstyret med 7 juster-bare tænder samt to hjul foran - og er kom-patibel med alle Avant Minilæssere.

når bunden er lagter alting godt



Documents

Nyt islandsk hest februar 2016