Islandsk hest - helgenæs naturefterskole

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / J u n i / J u l i 2 0 1 6

Amalie og Helgenæs Naturefterskole

Side 2. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

ISLANDSK HEST / Juni / Juli 2016


Amalie Luna Andersens skoleår på efterskole blev et skelsættende år især på grund af én hest, som, hun slet ikke havde regnet med, ville få så stor betydning for hendes liv.

”Jeg kalder ham Ravn nogen gange, for det betyder hans navn. Hrafn - jeg ved ikke, om jeg udtaler det rigtigt,” siger Amalie usikkert.

Den sortbrune hest puffer til hende med mulen, mens hun roligt strigler hans man igennem. Amalie fortæller, at Hrafn altid er nysgerrig og vil følge med i alt. Hun reder omhyggeligt jord og græsstrå ud af manen og børster støv ud af pelsen, mens Hrafn står utålmodigt og rykker lidt i træktovet.

Læs hele artiklen heri. Du kan abonnere på Islandsk

Hest på bagsiden af denne særudgave.

God læsning,

Redaktionen,

eMagasinet Islandsk Hest

Her kan du få et hurtigt kig indenfor i eMagasinet Islandsk Hest, fx:

Amalie “Hestene gør mig mere udadvendt

og aktiv i skolen”

Nordisk Friluftsliv Islandske heste Jagt Lystfiskeri

Helgenæs NaturefterskoleVængesøvej 38420 KnebelTlf: 8635 6100Email: [email protected]

Helgenæs Naturefterskole Vi er en aktiv efterskole, der ligger naturskønt med placering helt ud til kysten ved Ebeltoft Vig.

Vores 4 linjefag Nordisk Friluftsliv, Islandske heste, Jagt og Lystfiskeri - kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.hne.dk.

Vi er en lille efterskole med plads til 70 elever. Det er et bevidst valg fra vores side, da vi har fokus på fællesskabet, sammenholdet og masser af oplevelser i naturen.

Her kan du være, som du er – tæt på naturen.

Book en rundvisning på telefon 8635 6100

Klik her for mere info

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 3.


Nordisk Friluftsliv Islandske heste Jagt Lystfiskeri

Helgenæs NaturefterskoleVængesøvej 38420 KnebelTlf: 8635 6100Email: [email protected]

Helgenæs Naturefterskole Vi er en aktiv efterskole, der ligger naturskønt med placering helt ud til kysten ved Ebeltoft Vig.

Vores 4 linjefag Nordisk Friluftsliv, Islandske heste, Jagt og Lystfiskeri - kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.hne.dk.

Vi er en lille efterskole med plads til 70 elever. Det er et bevidst valg fra vores side, da vi har fokus på fællesskabet, sammenholdet og masser af oplevelser i naturen.

Her kan du være, som du er – tæt på naturen.

Book en rundvisning på telefon 8635 6100

Klik her for mere info



“Hestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolen”

Amalie Luna Andersens skoleår på efterskole blev et skelsættende år især på grund af én hest, som, hun slet ikke havde regnet med, ville få så stor betyd-ning for hendes liv.

”Jeg kalder ham Ravn nogen gange, for det betyder hans navn. Hrafn - jeg ved ikke, om jeg udtaler det rigtigt,” siger Amalie usikkert.

Den sortbrune hest puffer til hende med mulen, mens hun roligt strigler hans man igennem. Amalie fortæller, at Hrafn altid er nysgerrig og vil følge med i alt. Hun reder omhyggeligt jord og græsstrå ud af manen og børster støv ud af pelsen, mens Hrafn står utålmo-digt og rykker lidt i træktovet.

Amalie Luna Andersen på 16 år er spinkel og lang, mens Hrafn er stor og lidt kompakt.

”Han er virkelig en bulderbasse. I starten ville han ikke stoppe og hel-ler ikke flytte sig, når jeg skubbede til ham,” siger Amalie.

Hun mødte Hrafn for første gang på Helgenæs Naturefterskole på Djurs-land for næsten to år siden, da hun startede på hestelinien i niende klasse.Hun var fjorten år, og det var skræm-

mende med alle de nye klassekam-merater, og at mor ikke var i nær-heden i det daglige. Men hestene gav hende følelsen af tryghed og accept, og det hjalp, at der var andre piger at dele interessen med.

”I min gamle klasse var jeg den eneste hestepige. Hvis jeg åbnede munden og sagde hest, så gik de andre. Jeg savnede en jævnaldrende at dele det med. Her på efterskolen bliver jeg accepteret som den, jeg er,” fortæller Amalie.

Inden hun startede på Helgenæs Na-turefterskole satte hun sig som mål, at hun skulle have en hesteveninde, og det mål er for længst nået.

Vidste ikke, hvordan det var at have hestHrafn trækker hovedet nedad i tovet og nipper lidt til græsstråene omkring den bom, han er bundet til. Amalie renser hove. Det er en solrig junidag og mange af kammeraterne på sko-len læser til eksamen, Amalie har lige været oppe til sin sidste eksamen, og nu nyder hun bare livet sammen med hestene.

”Jeg har altid haft det sådan, at jeg nærmest holder op med at være

Af Camilla Linnebjerg Ripa




menneske, når jeg er i hesteflokken. Jeg kan sidde og se på flokken og bare være. Det er ikke mig, der bestemmer – vi er lige. Jeg føler mig et med flok-ken,” forklarer Amalie.

Amalies smiler lidt usikkert. Hendes stemme er blød og lav. Hendes frisure er kortklippet, men pandehåret er langt og skjuler øjnene – ligesom hos hesten.

Amalie er opvokset i en lejlighed midt i Skanderborg by i Østjylland sammen med sin mor og bror. Hun startede tidligt med at gå til ridning på en rideskole og har altid været glad for hestene. Skolen, hun gik på, var en Rudolf Steiner skole, og Amalie var glad for den, men i ottende klasse følte hun, at hun var kørt lidt træt især so-cialt. Hun følte sig ikke udenfor, hun trængte bare til at prøve noget nyt.

Så da hun skulle på efterskole i niende klasse, vidste hun, at det skulle være en efterskole med heste.

”Jeg havde jo redet, men jeg vidste jo ikke, hvordan det var at have hest, jeg ville gerne have en selv, og her var muligheden,” siger Amalie.

Hun havde aldrig været på Helgenæs

før, men siden hun var helt lille, havde hun altid drømt om at bo på en gård. Så da hendes mor en dag viste hende billeder fra Helgenæs Naturefterskole på nettet, blev de hurtigt enige om at tage ud og kigge på skolen.

”Jeg kan tydeligt huske det. Det blæste lidt på dagen, men solen skinnede, og det virkede meget lyst her. Det var sådan lidt svensk skovhytteagtigt med røde og hvide træhuse. Det føl-tes næsten som at komme på bonde-gårdsferie, da vi ankom hertil,” husker Amalie.

Hun kan godt lide, at skolen er lille og elevtallet overskueligt, men den afgørende faktor er, at skolen har is-landske heste. Dem er Amalie ret vild med.

”Der er et eller andet over islandske heste - de har lidt mere personlighed og er mere heste. Rideskolehestene er bare næsten lidt som robotter,” forklarer hun.

”Kan vi ikke vende om?”Amalie skulle starte på skolen i august måned 2014, og sommerfuglene flak-sede vildt rundt i maven på hende.

Fortsættes side 31



Danmarks eneste Top ReiTeR Fokus Butik

Er du rytteren der kun vil have HQ er Top Reiter Danmark noget for dig.

Hold dig orienteret

Top Reiter Danmark+45 2789 5473

MeLD DIG tIL

M

ØD OS tIL DM

I HeRNING



Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk

AutomAtisk hegnsystem

kan fodre/lukkepå græs når du vil, selvom du ikke er der! Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig her:

Ja Tak

Husk at:

er

Fortsat fra side 29

”Der gik det op for mig, at min mor kommer ikke til at være her hele tiden. Jeg sagde til hende i bilen, om vi ikke kunne vende om. Jeg havde ikke været med til kommende elevers dag og kendte ingen,” husker Amalie.

Efter den første lidt kejtede uge, hvor hun gjorde lidt mere ud af make-up og tøj, end hun plejede, røg kosmetik-pungen ned i rejsetasken, og hendes nøgne ansigt blev vist frem. Her var klassekammeraterne jo sammen døg-net rundt i stedet for at tage hjem efter skole. Og så var der hestene, der også hjalp hende med at føle sig hjemme.

Da Amalie og kammeraterne havde gået på skolen nogle få uger og var fal-det lidt til, skulle eleverne vælge den hest, de skulle have i løbet af året.

”Jeg valgte Hrafn fremfor en gammel hoppe, også fordi han var stor og flot. Men første gang jeg skulle håndtere ham, vadede han bare lige ind i mig, og jeg tænkte bare øh …yes, fedt!” Husker Amalie med et ironisk udtryk.

”Han skubber mig ikke væk, når jeg siger fra”Hun kendte lidt til horsemanship, men var ikke vant til en så egenrå-dig hest som Hrafn. Amalie fik ikke meget tid til at tænke over sit valg af hest, for så snart hun var kommet på ryggen af Hrafn, red de et par runder på efterskolens ridebane og så skulle alle rideeleverne af sted til skolens gård, der ligger nogle kilometer væk.

Fortsættes side 32




Fortsat fra side 31

Hun var nervøs den første gang, hun skulle af sted på ham. Han ville ikke have, at hun holdt ham tilbage i tøjlen, og han satte bare farten op. Han var slet ikke som de rideskoleheste, hun var vant til. Han løb med Amalie og gad ikke flytte sig, hvis hun prøvede at skubbe ham til siden. Det kom endda så vidt, at Amalie overvejede at bede om en anden hest. Men hun ville ikke give op!

”Hvis jeg presser på ham, skubber han bare imod, jeg er nødt til at fortælle ham tingene på en anden måde, bruge kropssprog, vifte med armene – så forstår han det bedre, end hvis jeg lægger pres på,” forklarer Amalie og fortsætter, ”han har lært mig at kommunikere - at folk skal høre mig, også selvom de ikke vil. Hrafn er min psykolog på fire ben. Han har ikke skubbet mig væk, hvis jeg har sagt fra, tværtimod har han haft brug for, at jeg sætter grænser.”

Amalie stryger ofte Hrafn over huden med en kærlig bevægelse, og der fal-der en ro over de to, mens hun gør ham klar til ridetur. Hun henter sadel og hovedtøj, mens Hrafn følger meget opmærksomt med i, hvad hun laver. I dag skal Amalie og Hrafn ikke ride langt. Kun få meter fra skolen ligger en sø på den ene side, og på den an-den side af skolen er der hav.

Amalie og Hrafn skal ned og se, om Hrafn vil i havet. Han er ikke så glad for vandet. Derfor har Amalie også rideveninden Charlotte med på sin hest, så den kan agere støttepædagog for Amalie og Hrafn.

På andre tidspunkter har det været Hrafn, der har støttet Amalie.

Hestene giver selvtillid”Når ting har været for meget, har jeg søgt til ham. Han har givet mig ro og været der for mig,” forklarer Amalie.

Det giver udfordringer, når der bor så mange teenagere sammen på en skole. På et tidspunkt ændrede stem-ningen sig blandt Amalies veninder, og Amalie blev ked af det, trak sig væk og sad meget på værelset alene. Ude ved hestene var det eneste sted, hun kunne slappe helt af. Her følte hun, at alle problemerne forsvandt,

og hun fik ro i sit hoved fra tankerne. Men hun kunne ikke skjule, hvordan hun havde det overfor Hrafn.

”Han har været mit spejl. Hvis jeg har været ked af det, men bare ladet som om alting var fint, og så tænkt, at nu skulle jeg ud og ride. Så vil han bare ikke med, og jeg har stået og tudet med træktovet i hånden. Han sørger virkelig for, at jeg kommer i kontakt med mig selv,” siger Amalie.

Amalie trækker Hrafn ind på banen for at varme lidt op, mens Charlotte sadler sin hest op. Amalie kan godt lide at ride alene, for hun kan godt blive usikker, når mange kigger på hende og Hrafn.

”Jeg har aldrig været konkurrence-menneske, for at ride skal jeg ikke

opnå noget,” fortæller Amalie. Mit selvværd er ikke så godt, jeg tvivler altid på, at det jeg gør er rigtigt. Men så snart jeg arbejder med Hrafn og han giver pay-off, så får jeg selvtillid. Han har hjulpet mig til, at min selvtillid er blevet bedre - jeg er også blevet mere aktiv i timerne.”

Kan ikke leve uden hesteneEfter niende klasse fortsatte Amalie i tiende klasse på Helgenæs Natureft-erskole. Hun ville gerne have et år mere, og det at have sin egen hest på skolen spillede også en stor rolle, for hun vidste ikke, hvornår hun kunne have hest igen.

”Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan leve uden hestene i min hverdag,” siger Amalie.

Charlotte lægger sadlen på sin hest, mens Amalie traver og øver parader med Hrafn inde på banen.

Halvtreds meter fra ridebanen spiller nogle drenge fodbold, hestene er vant til det og reagerer ikke på, at bolden kommer flyvende.En af de fede oplevelser med hestene havde Amalie sidste jul, hvor hun og familien tilbragte julen på eftersko-len med at passe dyrene og nyde den smukke natur. Hver morgen og aften skulle dyrene fodres, og Amalie fik re-det en masse på Hrafn og striglet alle hestene.

”Det var ligesom om, de vænnede sig




til, at det var mig, der var her. Jeg bru-ger tid på at gå rundt og snakke med dem, og jeg bliver en del af deres flok.

De knytter sig til én. En af dagene gik jeg ude ved vejen og kaldte på dem, og straks kom de galopperende mod mig – det var helt vildt,” husker Amalie.

Charlotte og hendes hest er klar til at ride af sted, og pigerne rider ned mod stranden. Lidt længere henne bader nogle af klassekammeraterne højlydt i solen. Charlottes hest går forrest ud i vandet, men det kniber Amalie at få overbevist Hrafn om, at vandet er her-ligt, for bølgerne ser farlige ud.

Pigerne griner og hviner, når hestene plasker i vandet med forbenene. For Charlotte er det her en af de sidste ri-deture, men ikke for Amalie.

Hrafn får nemlig lov til at følge med hende hjem til Skanderborg, når skoleåret er slut.



Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig vores abonnementservice her:

Du finder alle de tidligereIslandsk Hest på

www.islandskhest.com

Ja Tak

Husk at:

er

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / J u n i / J u l i 2 0 1 6

Documents

Islandsk hest - helgenæs naturefterskole